Marts - Vrensted

en, hvordan ville Gud så være?
Er Gud god som en livgivende forårsdag?
Hvis ja, hvad så med alt det fordærv,
der både findes i naturen og i menneskers
liv? Og hvis Gud ikke er god, så opstår
der et stort problem. For en gud, der er
ond, giver ikke mening. Ondskab og død
må være forbeholdt Guds modstander,
djævelen.
Hvis man skal tegne et billede af Gud
alene ud fra naturen, så må han være tvetydig
og skræmmende, for det vil ikke
være til at vide, om han er som forår og
sommer eller som efterår og vinter. Og er
han begge dele, vil man ikke kunne vide,
hvornår han er det ene, og hvornår han er
det andet.
For troen er der derimod et klart og
utvetydigt svar: Gud har åbenbaret sig i
Jesus Kristus. Gennem ham – og kun gemmen
ham – er det muligt at få et indblik i,
hvordan Guds væsen egentlig er.
I Kristus bliver det synligt, at Gud stiller
sig entydigt på livets, kærlighedens og
lysets side. Livet blomstrer op, hvor han
kommer, som blomster om foråret. Han
tager parti imod døden, imod det onde og
imod alt det, der på den ene eller anden
måde finder en særlig fornøjelse i at ødelægge
livet for mennesker.
I evangelierne kan man finde masser af
fortællinger, der belyser det ud fra forskellige
vinkler. Men det vigtigste udtryk for,
at Gud har taget parti for livet og væksten
imod døden og fordærvet er den fortæl-
ling, der hører til forårets største kirkefest:
påsken.
Påskens budskab er: Lidelsen, fordærvet
og døden undermineres indefra.
Dødens magt er brudt. Lyset og livet har
vundet.
Derfor er der så meget forår i påskens
salmer. Ligesom forårssangene er påskesalmerne
fyldt med blomster: Der er påskeblomsten
med sit gule bæger. Der plantes
liljer, hvor det sorte kors stod. Blomster
spirer for vor fod for hvert eneste skridt i
dødninghaven.
Også lyset gennemtrænger påskesalmerne:
Den gyldne sol bryder frem gennem
den kulsorte sky. Både morgenlys og
forårssol er på færde – nogle gange hver
for sig, nogle gange samtidig: Som forårssolen
morgenrød, stod Jesus op af jordens
skød, med liv og lys tillige.
Det er, som om forår og påske hører sammen
med det fælles fokus på det nye liv,
der bryder frem.
Men hvor foråret fortæller om livets
årlige tilbagevenden, forkynder Kristus på
korset Guds og livets sejr én gang for alle
over alle nedbrydende magter.
For troen betyder det, at vi trygt kan
stole på ham, der har besejret døden,
selvom vi selv har en død i vente. Midt
i menneskers lidelse spirer en blomst, der
forkynder, at der findes et sted, hvor al lidelse
er overvundet.
4 5