FAUST OG REKLAMEKABARETEN

Scene 20. Konferencieren som anmelder.
Konferencieren kommer ind.
Konferencieren
Konferencieren
Har teater nogen indflydelse på den virkelighed vi lever i? Nej, vel. Teater er en ø
man kan besøge når man trænger til et pusterum fra det virkelige liv. Vil man vide
noget om virkeligheden skal man læse avisernes finans- og erhvervssektioner. Man
skal ikke gå i teatret. Det har de fleste aviser efterhånden indset. Denne anmeldelse
skulle fx egentlig være trykt i en avis på side 3, lige før finans- og erhvervssektionen,
og snydes det skal I ikke:
”Faust og reklamekabareten er som forestilling slået fejl. Og det er den, fordi den
ikke er konkret politisk engageret, men derimod en keeeeeedelig diskussion af
politisk engagement som SÅDAN. Og det er i sig selv ganske apolitisk. Mange vil
ganske givet være uenig med mig, men de tager faktisk fejl. Hvor rammende og
rigtige deres iagttagelser om hvor umuligt det politiske engagement i dag end er så
forbliver iagttagelserne på et meta-niveau. Den politiske virkelighed er, al deres
ihærdighed til trods, i denne forestilling fuldstændig fraværende. Hvis de virkelig var
så optaget af reklamen som et skadeligt element i vores samfund, jamen så burde de i
stedet have skabt nogle scener, der VISER HVORDAN OG FOR HVEM reklamer er
skadelige.
Hvis man endelig skal lave politisk teater, så skal man droppe skuespillerne og i
stedet sætte de faktiske mennesker på scenen. For eksempel kunne man have vist
nogle scener med unge piger, der lider fordi deres kroppe og psyke er helt forkert og
skal leve op til al muligt og som er nødt til at købe en masse lort for at blive
lykkelige. Eller hvis De er optaget af global ulighed og den forsat FORVÆRREDE
udbytning af den tredje verden, så skulle man sætte børnearbejderne fra NIKEfabrikker
i fjernøsten på scenen og konfrontere publikum med dem. I teatret kan man
nemlig sidde ansigt til ansigt med den politiske virkelighed – og hvorfor ikke udnytte
det?
Som forestillingen er nu stinker den af: "Det er altså for dårligt at der er så mange
kunstnere, der laver reklamer og så få der laver politisk teater". Tilbage sidder man
og tænker: "Ja, det er det vel, MEN SÅ LAV FOR HELVEDE NOGET POLITISK
TEATER!".
146