Program - Herregårdskultur

HERREGÅRDS-
KULTUR
PÅ DJURSLAND
2008
30.3 MØLLERUP
13.4 MEILGAARD
27.4 LØVENHOLM
18.5 RUGAARD
DJURS BAROK & DESTINATION DJURSLAND
WWW.HERREGAARDSKULTUR.DK

MUSIK OG ORD
PÅ DJURSLANDSKE
HERREGÅRDE 2008
I Djursland ligger Herregaardene nær ved hinanden, skriver Karen Blixen i sit
vintereventyr Alkmene. Det gør de stadigvæk. Mange af dem er dog ikke til
daglig tilgængelige for offentligheden. Det gælder for eksempel de fire herregårde,
der nu er så venlige at åbne dørene for arrangementsrækken Herregårdskultur
på Djursland i foråret 2008: Møllerup, Meilgaard, Løvenholm
og Rugaard.
Ideen er at præsentere musik og historier, der er knyttet til netop disse
herregårde. Nogle af arrangementerne tager udgangspunkt i den tid, hvor
herregårdene er bygget. Andre refererer til senere begivenheder eller
beboere eller til litteratur om stederne og egnen. I hvert arrangement
indgår også en introduktion til herregården.
Herregårdskultur på Djursland vil på én gang se herregårdenes kultur i
historisk lys og sætte den i nutidigt perspektiv gennem aktuel kunst, viden
og forskning. Et højt niveau kendetegner alle de optrædende kunstnere og
foredragsholdere, og vi glæder os over, at de vil være med til at skabe en
usædvanlig kulturbegivenhed. Med arrangementerne ønsker DJURS BAROK
og Destination Djursland at sætte fokus på Djurslands mange smukke og
velbevarede herregårde - og at give offentligheden mulighed for at se
dem indefra og komme klogere ud derfra.
Morten Skovmand
DJURS BAROK
God fornøjelse!
Katrine West
kulturformidler
Destination Djursland

MUSIK OG
HERREGÅRDE
af museumsdirektør Britta Andersen, Gammel Estrup – Herregårdsmuseet
Musik er en væsentlig del af vores forståelse og oplevelse af fortiden.
Musik og herregårde er som skabt for hinanden. Det gælder alle herregårde.
Specielt i 1700-tallet var musik en vigtig ingrediens i det gode liv på herregårdene.
Man inviterede til baller, operaer og koncerter hos landets adel og
ved hoffet, og man sørgede for musikledsagelse til tidens modedanse, som
var menuetter, engelsk- og kontradanse.
Musikken indgik i alle former for tvangfrit samvær og havde til formål at
vække kærlighed til det gode og modvilje mod det onde. Ofte blev der brugt
superlativer som smukkeste, yndigste og behageligste om den musik, som
man omgav sig med, og musikkens sande væsen var en fornuftig efterligning
af naturen i form af følsomhed, sensualitet og enkelhed.
På Djursland har vi mange
vidnesbyrd om musikkens
betydning. Ved restaurering
af Clausholms orgel fandt
man en skat af noder fra
1600-tallet. De har ikke bare
været brugt på herregården
og i kapellet, men også genbrugt
til at tætne orglets
blæsebælg. Musikken og
komponisterne afspejler den
livlige forbindelse, der på
Christian IV’s tid var til hele
Europa.
Når vi træder ind i en herregård
i dag, stemmes vores
sind fortsat med forventning.
De statelige bygninger med
kamtakkede gavle og høje
spir, de smukke omgivelser
og beliggenheden tæt på skov og vand betyder, at vi næsten forventer at
høre blid musik strømme ud fra riddersalen eller at opleve en måneskinssonate
under en sen havevandring. Med det foreliggende program Herregårdskultur
på Djursland. Musik og ord på djurslandske herregårde får
tilhørerne en helt speciel mulighed for at opleve musikken i de omgivelser,
hvortil den er skabt.
WWW.HERREGAARDSKULTUR.DK

MØLLERUP
Møllerupvej 24
8410 Rønde
SØNDAG 30. MARTS KL. 15
Over kaminen på Møllerup hænger et maleri, der viser marsk Stig Andersen
og de sammensvorne, som rider fra Finderup Lade efter mordet på Erik Klipping
Sankt Cæcilie nat 1286. At maleriet hænger der, er langtfra tilfældigt.
Marsk Stig af Hvide-slægten er nemlig den første ejer af Møllerup, som man
kender til, og stedets historie går dermed helt tilbage til middelalderen. De
middelalderlige voldanlæg er bevaret, og det, der menes at være resterne af
marsk Stigs borg, blev udgravet i 1920. Møllerup forblev i Hvide-slægtens
eje i 500 år.
Otto Baches billede af marsk
Stig og de sammensvorne er et
forarbejde til det berømte billede
på Frederiksborg Slot.
Også på Baches tid har der
været diskussion af, om det var
marsk Stig, der stod bag mordet.
På Møllerups billede vender
marskens skjold fremefter, så
hans våben tydeligt ses. På det
endelige billede har maleren
drejet skjoldet, så det er mere
uvist, hvem rytteren er.
Det Møllerup og den sal, koncerten og foredraget holdes i, er fra en noget
senere tid. Det middelalderlige Møllerup blev revet ned i 1681 for at give
plads for en statelig hovedbygning i barokstil. Der er foretaget flere forandringer
på bygningen i tidens løb - senest en gennemgribende restaurering
omkring 1920, da skibsreder Poul Carl, oldefar til husets nuværende frue,
overtog godset.
Til de mange forfattere, der har givet deres tolkning af historien om marsk
Stig og mordet på Erik Klipping, hører Karen Blixen, som er en del af programmet
på Rugaard den 18. maj.

FULS FÆLLER
MARSK STIG
Program
Godsejer Anne Sophie Gamborg giver en introduktion til Møllerup.
Middelalderensemblet FULS FÆLLER spiller.
Arkæolog Pauline Asingh fortæller om marsk Stig og hans tid.
FULS FÆLLER - Mogens
Friis og Knud Albert Jepsen
- spiller på middelalderinstrumenter.
Perioden før 1400 var ikke
bare en barsk tid for konger,
der som Erik Klipping
udsattes for mord og snigmord.
Også FULS FÆL-
LERs forfædre, musikerne
eller legerne, som de kaldtes
dengang, havde hårde
tider. I Vestgötaloven fra
1225 hedder det: Vorder leger slaget ihjel, det skal altid ubødet være. Der
var altså ingen straf for at slå en musiker ihjel. Men regnede man ikke legeren
for noget, så kendte man musikkens værdi eller kraft. Samme år som
Erik Klipping myrdedes, bestilte man minnesangeren Rumelant til at fremføre
sange om morderne, så folkestemningen for en retssag øgedes.
Pauline Asingh er arkæolog, ansat som
museumsinspektør ved Moesgård Museum,
og medredaktør af bogen Marsk
Stig og de fredløse på Hjelm. Hun vil fortælle
historien om marsk Stig og de sammensvorne,
om deres tid og om udgravningerne
på Hjelm, der blandt andet
har afsløret de fredløses omfattende falskmøntneri.
Også marsk Stig har hørt musik. På Hjelm har
man fundet jødeharper - et af de instrumenter,
FULS FÆLLER benytter ved koncerten på Møllerup.
WWW.HERREGAARDSKULTUR.DK

MEILGAARD
Meilgaardvej 11
8585 Glesborg
SØNDAG 13. APRIL KL. 15
Meilgaard har i flere år været lukket efter en voldsom brand i 2003, og vi er
glade for at kunne være med til at åbne slottet for publikum efter den omfattende
genopbygning og restaurering. Stedets historie kan føres tilbage til
1300-tallet, men den nuværende hovedbygning er fra 1573 og er i udgangspunktet
renæssance. I 1889-1891 skete der en gennemgribende ombygning,
hvor der blev sat en ekstra etage på alle tre fløje. Riddersalen, hvor
koncerten afholdes, stammer fra denne tid. Den er karakteristisk ved sin romantiske,
historicistiske stil, der genoptager og efterligner renæssancens ornamentik.
Vejviser til Meilgaard
Skab på Meilgaard i Stig Holstings
streg. Det er udsmykket med allegoriske
figurer af dyderne og med
skrækindjagende masker. Renæssancekunstneren
Rafael var den
første, der så antikkens maskeornamenter,
da han lod sig hejse
ned i Roms ruiner. Han indføjede
dem som grotesker i sin udsmykning
af Vatikanet. I slutningen af
1800-tallet var man så begejstret
for det historiske, at man tog alle
1500-tallets ornamenter og udsmykninger
i brug - også maskerne.

MASKER
OG DANSE
FRA RENÆSSANCEN
Program
Godsejer, hofjægermester Michael Iuel giver en
introduktion til Meilgaard.
Musikerne Annette Friisholm og Birgit Juhl og
skuespilleren Ingrid Dal præsenterer musik og dans med
commedia dell’arte-masker fra renæssance og barok.
Maskerne er udført af Barbara Freud Magnus.
Ingrid Dal er skuespiller og arbejder
med masker. Hun er uddannet på
École Jacques Lecoq 1971-73 i Paris
og har i Danmark spillet på Bådteatret
og Jomfru Ane Teatret. På billedet optræder
hun som skomagermadam
Lynge i Den Gamle By.
Commedia dell’arte, maskespil, som vi
kender fra Pantomimeteatret i Tivoli,
stammer fra renæssancen og viser en
lang række mennesketyper: den
gerrige, den
muntre, den
gnavne,
klovnen, bajadsen.
De er karikaturer
af såvel
laster som dyder. I renæssancen havde man karneval
og fjællebodsteater, og til musikken opførte man
masques – musikalske optrin med processioner af dansere og allegorisk udklædte
fakkelbærere. Den sceniske
form udviklede sig senere til opera. Et
tidligt eksempel er Henry Purcells
opera Kong Arthur, som kan opleves
på Løvenholm den 27. april.
Birgit Juhl, cembalo, tromme og
tamburin, og Annette Friisholm, blokfløjte
og krumhorn, spiller i
renæssanceomgivelser.
WWW.HERREGAARDSKULTUR.DK

LØVENHOLM
Løvenholmvej 66, Gjesing
8563 Auning
SØNDAG 27. APRIL KL. 15
Løvenholm hed oprindelig Gjesingholm, og godsets historie går tilbage til
middelalderen, hvor det var kloster. Selve anlægget kan med sine voldgrave
også give mindelser om middelalder. Renæssanceslottet er bygget i flere
omgange: først østfløjen i 1570’erne, siden sydfløjen i 1640’erne. Meget
tyder på, at der oprindelig var planer om en firfløjet bygning. Haven er fra
1700-tallet og er anlagt i barokstil.
Den blå sal, hvor koncerten finder sted, er slået sammen af flere værelser og
er af nyere dato. I den anden ende af slottets overetage er der en mere
oprindelig sal med et kæmpemæssigt, rundt bord. Den havde egentlig været
helt rigtig til kong Arthurs riddere - men så havde der ikke været plads til
publikum!
Herregårdens hunde havde
herskabelige huse.

OPERA
KONG ARTHUR
Program
Skovrider Claus Hefting giver en introduktion til Løvenholm.
Det Jyske Vokalensemble opfører højdepunkter fra
Purcells opera King Arthur (1681)
- med skuespilleren Carsten Knudsen som fortæller.
Før operaen er der mulighed for kaffe og en småkage i borgestuen.
Det Jyske Vokalensemble er et professionelt kor med ni sangere under ledelse
af Lars Colding Wolf, cembalo.
Historien om Kong Arthur og ridderne af det runde bord er fantasifuld ridderromantik,
som barokkomponisten Henry Purcell og den samtidige forfatter
John Dryden har stykket sammen til et drama om det gode og det onde.
Englænderne, som er de gode, kæmper mod sakserne, som er de onde. På
begge sider optræder troldmænd – Arthur har den berømte Merlin - der kan
trylle frosne landskaber om til hyrdescener.
Der er tale om en tidlig opera eller semiopera. Den defineres ved, at hovedpersonerne
ikke synger, med mindre de er overnaturlige, hellige eller har
drukket for meget. Handlingen klares af en
fortæller. Musikstykker med kor og solosang
afspejler personernes stemning og
fortællingens scenerier.
Skuespilleren Carsten Knudsen, kendt fra
De Nattergale, er fortælleren, der binder
musikstykkerne sammen og oplæser danske
tekster til de enkelte sekvenser.
WWW.HERREGAARDSKULTUR.DK

RUGAARD
Rugaardsvej 14
8400 Ebeltoft
SØNDAG 18. MAJ KL. 15
Herren er i Hamborg, og fruen er i Lübeck. Med denne besked kan man på
Rugaard afvise uønskede gæster uden at lyve, selv om herskabet faktisk er
hjemme. Rugaards to tårne bærer nemlig - meget praktisk - navnene Hamborg
og Lübeck. Godset er bygget i renæssancestil i slutningen af 1500-tallet.
Koncert og oplæsning finder sted i den store sal. Herfra er der til den ene
side udsigt til allé og skov, og til den anden side til park og sø, der fortoner
sig ud mod Kattegat. Parkanlægget er fra midten af 1700-tallet.
Karen Blixen havde tilknytning til Djursland. Hendes far, Wilhelm Dinesen,
var født på Katholm ved Grenaa, og Karen Blixen tilbragte mange af sin barndoms
og ungdoms ferier på Djursland. I flere af hendes fortællinger refereres
der til djurslandske herregårde. I Alkmene fra Vinter-Eventyr - som i
øvrigt indgår i Kulturministeriets litteraturkanon - opholder fortælleren,
Vilhelm, sig i en periode på Rugaard. Han siger herom:
Om mit Liv deroppe vil jeg ikke fortælle her, fordi dette er en Historie om
Alkmene. I Djursland ligger Herregaardene nær ved hinanden, jeg gjorde
Bekendtskab med mange unge Folk paa min egen Alder, og tænkte ikke ofte
paa Nørholm eller paa nogen der. Men ogsaa paa Rugaard drømte jeg om
Natten om Alkmene.
I Rugaards smukke park
kan man finde dette
lysthus.

DJURS BAROK
KAREN BLIXEN
Program
Godsejer, hofjægermester Elisabeth Mourier-Petersen
og hofjægermester Henning Madsen
giver en introduktion til Rugaard.
DJURS BAROKensemble opfører kærlighedssange
fra renæssance og barok.
Skuespilleren William Rosenberg læser uddrag af Karen Blixens Alkmene.
DJURS BAROKs cembalo er udsmykket
med et gobelinagtigt
landskab med hyrde og hyrdinde
under store trækroner. Ingegerd
Bogh, cembalo, Annette Friisholm,
blokfløjte, og Inger Wierød,
sopran, vil levendegøre
dette sceneri med hyrdepoesi og
kærlighedssange. Blokfløjten er
ved denne koncert en flûte de
voix, der ligner den menneskelige
stemme og er et yndet instrument
i fransk barok.
Teksterne handler - ligesom
Blixens fortællinger - om kærlighedsskæbner.
I vore skove
råber Silvandre
I vore skove
gentager han hundrede gange:
Hvis kærlighed
er en sygdom
Ak, ak,
så vil jeg miste livet…
fra Michel de Monteclaire:
Brunetter (1600-tallet)
William Rosenberg er skuespiller, uddannet
på Det Kongelige Teaters elevskole i
1944-1946 og tilknyttet dette teater indtil
1968, hvor han blev ansat ved Odense
Teater. Han har medvirket i en imponerende
række film og teaterforestillinger
og er i en alder af 88 år stadig aktiv som
skuespiller.
Foto: Erik Broby
WWW.HERREGAARDSKULTUR.DK

HERREGÅRDS-
KULTUR
PÅ DJURSLAND
2008
Entré pr. arrangement 200 kr.
Billetreservation på tlf. 87 52 18 07
eller info@herregaardskultur.dk
Begrænset antal billetter
Dørene åbnes kl. 14.30
TAK TIL
Norddjurs Kommune
Syddjurs Kommune
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
EU
Grefta Tryk
DJURS BAROK & DESTINATION DJURSLAND
WWW.HERREGAARDSKULTUR.DK