KALø JAGTSLOT

Herregårdskultur
i østjylland
2011
10.4 kalø jagtslot
29.4 sophiendal
30.4 løvenholm
22.5 Clausholm
26.5 Vadstrup
29.5 rodsteenseje
www.herregaardskultur.dk

Musik & Ord
På østjyske Herregårde 2011
kulturring Østjylland er glad for også i 2011 at kunne byde indenfor til
herregårdskultur i Østjylland. I forårets løb vil seks østjyske herregårde slå
dørene op for en række enestående arrangementer, der med udgangspunkt
i den enkelte herregård fortæller kulturhistorie på en helt ny måde.
her præsenteres levende musik, fortælling, dans, skuespil og historie-
formidling i historiske omgivelser, så publikum kan opleve de unikke
kulturmiljøer indefra – og komme klogere ud derfra.
kulturring Østjylland er et samarbejde mellem kulturministeriet og seks østjyske
kommuner, nemlig Favrskov, Norddjurs, Odder, samsø, skanderborg
og syddjurs. Med herregårdskultur i Østjylland ønsker kulturring Østjylland
at skabe opmærksomhed om de mange herregårde i området og at sætte
fokus på en væsentlig og umiddelbart synlig, men alligevel overraskende
del af vores kulturarv.
kulturring Østjylland viderefører med herregårdskultur i Østjylland 2011
tidligere herregårdskultur-arrangementsrækker i Østjylland og på djursland.
arrangementsrækken er tilrettelagt i samarbejde med Morten skovmand fra
dJurs BarOk og destination djurslands kulturformidler katrine west.
kulturring Østjylland glæder sig over, at de mange herregårde og en
række fremragende kunstnere fra ind- og udland vil være med til at skabe
en usædvanlig kulturbegivenhed i Østjylland - og ser frem til at præsentere
den for et lydhørt publikum!
god fornøjelse!
www.herregaardskultur.dk

Herregårdskultur
FOrunderlige FOrBindelser
sæsonens første herregårdshistorie fortælles på kalø Jagtslot og handler om
jagt, jagtmusik og løvejagt i afrika. en helt anden historie om jagt og løver er
den, der i 1721 gjorde ende på rantzauernes æra på løvenholm.
Christian ditlev rantzau, der på det tidspunkt besad grevskabet, blev skudt
under en sneppejagt, og fem år senere blev hans yngre bror dømt for mordet.
dermed overgik godset til kronen. rantzauerne bar en løve i deres våben –
deraf godsets navn. I Clausholms fine gobeliner med jagtscener kan man
finde flere jagthistorier. Og Blicher, som havde sin gang på rodsteenseje,
var en ivrig jæger.
som løven indgik i rantzauernes våben, indgik enhjørningen i
rosenkrantzernes. det var en rosenkrantz, der byggede det nuværende
sophiendal, og enhjørningen findes sjovt nok også på det oprindelige
omslag til partituret til den opera, vi skal høre uddrag af på dette sted.
enhjørningehorn blev af oldgranskeren Ole worm afsløret som fup og fidus.
Ole worm spiller også en rolle i løvenholms historie, idet den første
registrering af den meget velbevarede runesten gjesingholmstenen skete
på hans foranledning.
Ved restaurering af det historiske orgel i
Clausholms kapel i 1964 fandt man en
række kompositioner fra den tidlige
barok og renæssance, bogstavelig talt
pakket ind i orglet - nemlig brugt som
fyld i trædebælgen. På Clausholm
fortælles derfor - i dans og musik -
historien om disse og andre kom-
positioner, hvor verdslige melodier
genbruges i kirkemusikken. den store
salmedigter thomas kingo var en mester
i dette. I Frank Jægers novelle kidholm,
som vi skal høre på samsø, optræder
kingo i en grotesk drøm, som bliver
årsag til, at han siden må lægge navn
til en stor, sort hund.
Clausholms bygherre, reventlow, ejede flere andre godser, deriblandt
kalø... Og sådan kunne man blive ved. herregårdenes små og store historier
fletter sig ind i hinanden og danner uventede mønstre.
Med herregårdskultur i Østjylland 2011 afdækkes nogle af dem.
www.herregaardskultur.dk

kalø jagtslOt
Grenaavej 12 · 8410 Rønde
søndag 10. aPril kl. 15
Når kalø gods ikke har en for alvor herskabelig hovedbygning, skyldes det,
at godset igennem flere århundreder har haft ejere, som også var i besiddelse
af andre og mere betydningsfulde godser. således den holstenske familie
Jenisch, der ejede kalø hovedgård fra 1824. Familien boede ikke på godset
til daglig, men kunne godt lide at opholde sig der i ferier og i jagtsæsonen.
For at undgå, at godsinspektøren og hans familie ved disse lejligheder måtte
rykke ud af hovedbygningen, fik man i 1898-1899 bygget kalø Jagtslot.
arkitekten var hack kampmann, født i ebeltoft 1856, men på tidspunktet for
jagtslottets opførelse allerede berømt langt uden for sin hjemegn.
han arbejdede tæt sammen med kunstneren karl hansen reistrup om vægmalerier,
træskærerarbejder og anden udsmykning. I trapperummets to etager
indgår skovens og markens dyr og et par imponerende jagthunde i et univers
af nordisk mytologi, hvor asken Yggdrasil slynger sine grene om dyrene
og indkapsler dem i skønvirketidens ornamentik. I spisesalen har jagt-
selskabet bænket langs væggen kunnet nyde den storladne udsigt, og
reistrup har hjulpet dem, der sad med ryggen til, ved at gentage udsigten
som maleri på væggen. her vandrer rådyrene på sneklædte marker i et
landskab, hvor man ser kalø slotsruin og vigen i det fjerne.
www.herregaardskultur.dk

løVejagt
jagtMusik
PROGRAM
historikeren, tidligere borgmester Vilfred Friborg hansen
giver en introduktion til kalø Jagtslot
Inger Marie Madsen læser op af karen Blixens den afrikanske Farm
renate hildebrand, oboer, annette Friisholm, blokfløjter, og lars Colding
wolf, cembalo, spiller jagtmusik - blandt andet georg Philipp telemanns
sonate for jagtobo, blokfløjte og basso continuo - samt andre værker for
barokobo, blokfløjte og continuo
Inger Marie Madsen har arbejdet som historiefortæller i mange år og er
meget optaget af karen Blixens forfatterskab.
karen Blixen ville sikkert med glæde have deltaget i jagterne på kalø, hvis
hun var blevet indbudt. Men selv om et gods som Frijsenborg i 1880’erne
begyndte lejlighedsvis at invitere kvinder - heriblandt flere af karen Blixens
slægtninge på katholm - til visse typer af jagt, var den almindelige holdning
langt op i det 20. århundrede den, som karen Blixens far wilhelm dinesen
i 1889 giver udtryk for i Boganis Jagtbreve: ”geværet klæder ikke det smukke
kjøn bedre end hæklenaalen os andre.” I sin afrika-tid blev karen Blixen
ikke desto mindre en ivrig jæger. I den afrikanske Farm beskriver hun, hvordan
hun gik på løvejagt med sin ven storvildtjægeren denys Finch hatton.
Jagtmusik er oftest skrevet for signalhorn, som kan høres vidt omkring.
I telemanns sonate - beregnet til indendørs brug - optræder som i de
fleste barokværker fuga-formen. Fuga betyder flugt og er en form,
hvor stemmerne i varianter af samme tema jagter hinanden.
Billetpris 250 kr.
www.herregaardskultur.dk

sOPHiendal
Låsbyvej 82 · 8660 Skanderborg
Fredag 29. aPril kl. 19
en enhjørning holder skjoldet, og endnu en indgår i det våben, der er
afbildet i sandstensportalen over sophiendals hovedindgang og i et relief på
en af avlsbygningerne. sophiendal var fra 1821 i rosenkrantz-slægtens eje,
og våbnet tilhører en forfader til gottlob emil rosenkrantz, som står bag godsets
nuværende anlæg med hovedbygning fra 1876-1878 i renæssancestil.
stedets historie rækker helt tilbage til middelalderen, hvor det bar navnet
Venggaard og var knyttet tæt sammen med Veng kloster.
enhjørningen havde en vigtig plads i den middelalderlige forestillingsverden.
den er et fabeldyr, kendt allerede i oldtiden. I et græsk skrift fra 398 f. kr.
hedder det, at den er på størrelse med et æsel, lynhurtig, vild og voldsom i
kamp og umulig at fange levende. I middelalderen mente man dog, at den
kunne fanges, men kun i en jomfrus skød. I den kristne symbolverden blev
den derfor et kyskhedssymbol.
enhjørningens væsentligste egenskaber var kraft og renhed. dens snoede
horn kunne i pulveriseret form bruges som potensmiddel, og anvendt som
drikkehorn beskyttede det mod gift. På trods af at ingen nogensinde havde
set en enhjørning, solgtes enhjørningehorn dyrt, indtil de i 1638 af videnskabsmanden
Ole worm blev afsløret som narhvaltænder. langt op i tiden
optræder enhjørningen hyppigt i digtning og billedkunst, således også på
omslaget til førsteudgaven af Francesca Caccinis opera om ruggieros
befrielse fra alcinas forheksede ø.
www.herregaardskultur.dk

Musikalsk Banket
Fra OPeraens BarndOM
PROGRAM
hotelchef heidi Clausen eller restaurantchef Mads Poulsen
giver en introduktion til sophiendal
anna Maria wierød, sopran, Bodil diesen og annette Friisholm, blokfløjter,
Per Buhre, barokviolin, og lars Colding wolf, cembalo, opfører uddrag af
Francesca Caccinis la liberazione di ruggiero dall’isola d’alcina
(ruggieros befrielse fra alcinas ø)
lea wierød er fortæller
Francesca Caccini var den første
kvindelige operakomponist.
hun var selv sanger og guitarist,
trakterede harpe og cembalo og
digtede på såvel italiensk som latin.
hun var medlem af gruppen
Concerto delle donne – kvindernes
sammenspil – og den højest
betalte musiker ved Mediciernes
hof i Firenze.
Bestillingsværket la liberazione di ruggiero dall’isola d’alcina førsteopførtes
på et landsted, Villa di Poggio Imperiale. Operaen varede flere
timer med korpartier og ballet og afsluttedes med en stor ballet til hest.
af praktiske grunde bliver opførelsen her et uddrag…
Billetpris 550 kr. med 3-retters menu, eksklusive vin
Billetter sælges kun med menu
Menu:
kørvel-crepes med laksesoufflé
serveret på rødløgsmarinerede krebsehaler
på urtecreme med tangrogn
helstegt oksefilet anrettet med forårets
grøntsager og toppet med gulerodsfrites
- hertil timianglace samt aspargesflan
og pommes du jour
lun chokolademuffin serveret på leje af
jordbærsalat tilsmagt med cognac
garneret med hvid chokoladeiscreme
www.herregaardskultur.dk

løVenHOlM
Løvenholmvej 66 · Gjesing · 8963 Auning
lørdag 30. aPril kl. 15
løvenholms ældste fløj er opført omkring 1576, 11 år før komponisten
Francesca Caccini blev født. dengang hed godset ikke løvenholm, men
gjesingholm. Bygherren var anders Banner, og årstallet er skåret ind i en
af bygningens mursten, før stenen blev brændt. I det følgende århundrede
overgik godset til rantzauerne, sydfløjen blev bygget, og godset skiftede i
1674 navn til løvenholm efter rantzauernes våbendyr, løven.
Meget tyder på, at der oprindelig var planlagt en firfløjet bygning; men
rantzauerne holdt hovedsagelig til i holsten, så måske var pladsbehovet
på det djurslandske gods ikke så stort.
den smukke park er anlagt i barokstil i sidste halvdel af 1700-tallet.
Parken står i direkte forbindelse med løvenholmskovene, der er danmarks
syvendestørste skovområde. det er et af de få steder i landet, hvor man kan
opleve naturskov, altså skov, der minder om urskov. Naturskoven præger dog
ikke alle skovens mange hektar. der drives også nutidig skovvirksomhed og
uddannes skovfolk. Overraskes man på en skovtur af, at træerne over én
pludselig vrimler med mennesker, der firer sig ned og kapper grene af,
er det folk fra skovskolen, der øver sig i topkapning - ikke fortryllede træer,
der som træerne i Caccinis opera pludselig får liv.
www.herregaardskultur.dk

den FOrHeksede skOV
Fra OPeraens BarndOM
PROGRAM
skovrider Claus hefting giver en introduktion til løvenholm
anna Maria wierød, sopran, Bodil diesen og annette Friisholm, blokfløjter,
Per Buhre, barokviolin, og lars Colding wolf, cembalo, opfører uddrag af
Francesca Caccinis la liberazione di ruggiero dall’isola d’alcina
(ruggieros befrielse fra alcinas ø)
lea wierød er fortæller
scenen for den første opera af en kvindelig komponist er alcinas ø.
Idyllisk ligger alcinas palads ved havet med klipper med kølige grotter og
huler, og med en græsfyldt eng med duftende liljer og violer. luften er fyldt
af fuglesang. et vandløb bugter sig med små vandfald, en sø med svaner er
omgivet af cypresser, myrter og vedbenddækkede træer. Men idyllen er
kun tilsyneladende, for træerne er ikke træer - de er alcinas tidligere elskere
og deres veninder, som hun har forvandlet. På et af dem hænger ruggieros
forladte sværd, skjold og rustning…
ruggiero er en saracensk helt, som er i fangenskab, besnæret af den onde,
men smukke og forførende alcina. den gode troldkvinde Melissa hæver
fortryllelsen og løser også forbandelsen over heksens tidligere elskere.
librettoen bygger på ludovico ariostos Orlando Furioso fra 1532, et værk,
der både før og siden er blevet citeret utallige gange i såvel musik som
andre kunstarter.
Billetpris 250 kr.
www.herregaardskultur.dk

ClausHOlM
Clausholmvej 308 · Voldum · 8370 Hadsten
søndag 22. Maj kl. 15
Clausholm slot og Park er et af danmarks ældste og mest helstøbte
barokanlæg. stedets historie rækker som så mange andre herregårdes
tilbage til middelalderen; men de nuværende bygninger er fra 1690’erne.
Bygherren var storkansleren Conrad reventlow, hvis datter anna sophie
man mere end nogen anden forbinder med Clausholm. hun blev i 1712
bortført af Frederik IV, der ægtede hende til venstre hånd og senere gjorde
hende til dronning. efter kongens død i 1730 forvistes hun til Clausholm,
hvor hun blandt andet udstyrede kapellet.
Orglet i Clausholms kapel er af usædvanlig høj kvalitet. det er formentlig
opstillet samtidig med slottets fuldførelse i 1699, men er muligvis en
restaurering af et tidligere instrument fra 1625, altså fra Christian IVs tid.
Man smed ikke væk på den tid, materialer var dyre, arbejdskraft billig,
og på flere måder er der genbrug i orglet. I bælgen er der fundet en del
nodemanuskripter. det er musik fra det tidlige 1600-tal. den var gået af
brug, da orglet blev bygget, men noderne har stadig kunnet benyttes som
tættemateriale i bælg og vindlade.
www.herregaardskultur.dk

Fra kirke til HOF
skjulte danse
PROGRAM
hofjægermester kim a. Berner giver en introduktion til Clausholm slot
Ingelore schubert, orgel, spiller kirkemusik med genbrug af
verdslige melodier på Clausholm kapels historiske orgel
Ingelore schubert, cembalo, hans-georg kramer, viola da gamba
- begge fra barokensemblet Marais Consort, hamburg - annette Friisholm,
blokfløjter, og den svenske barokdanser kaj sylegård opfører delvis
samme musik - med dans og fortælling - i verdslig version i kongesalen
Barokkens store salmedigter
thomas kingo udgav i 1674
og 1681 henholdsvis aandelige
siunge-koors første Part
og anden Part. kingo skrev
sine salmer på kendte verdslige
melodier, fortrinsvis fra tysk
og fransk vise- og danse-
musik. hans begrundelse
var, at kan det behage folk at
høre en god melodi med en
syndig tekst, hvor meget mere vil det da ikke behage at høre samme melodi
til en religiøs tekst. dertil kom, at det var langt lettere for menighederne at
synge med, når de kendte melodierne i forvejen.
I virkeligheden er det altså skjulte
danse, som efter at være blevet spillet
på orgel og sunget i Clausholms
kapel bliver danset i kongesalen på
slottets førstesal. reventlow boede selv
i stueetagen, mens etagen ovenover var
beregnet til kongeligt besøg. derfor er
førstesalen finest, med højere til loftet
end de nedre gemakker.
kaj sylegård udfører barokdansene,
som vi nu om dage mest møder som
satsbetegnelser i musikken: gavotte,
menuet, sarabande, gaillarde.
Billetpris 250 kr.
www.herregaardskultur.dk

VadstruP1771
Vadstrup 4 · 8305 Samsø
tOrsdag 26. Maj kl. 20.00. sPisning kl. 18.30
Vadstrups nuværende hovedbygning er fra omkring 1775. dette år brændte
nemlig den gamle hovedbygning, som ellers havde haft en dramatisk historie,
idet den under svenskekrigen i 1657-1660 var bolig for den svenske
kommandant og ved den lejlighed fik adskillige skudhuller i hoveddøren.
Vadstrups historie rækker altså langt tilbage. stedet var indtil for få år siden
en hovedgård under Brattingsborg, men blev i år 2000 solgt fra til de
nuværende ejere, som har renoveret den smukt og driver galleri, café
og sommerpension på stedet.
I begyndelsen af 1800-tallet, da Vadstrup var nybygget, var guitaren
populær i alle samfundslag. hos det finere borgerskab musicerede man for
hinanden på guitar, og hos kunstnerne blev guitaren hurtigt en del af
bohemelivet. Billedhuggeren Bertel thorvaldsen var en dygtig amatørguitarist,
og også andre guldalderkunstnere, som henrik rung, andreas Peter Berggreen
og Johan ludvig heiberg, spillede guitar.
Ved den prægtige fest, der afslutter Frank Jægers novelle kidholm, spilles
der også musik - om ikke guitar, så violin og klarinet. I øvrigt har det stillestående
liv på kyholm ikke meget til fælles med hverken hovedstadens
bohemeliv eller herregårdslivet. digterne spiller dog en vis rolle i hoved-
personen Bernhards bevidsthed, såvel guldalderdigteren Oehlenschläger
som ewald og kingo - der tager skikkelse af en stor, sort hund!
www.herregaardskultur.dk

kidHOlM - kyHOlM
guldalder
PROGRAM
ejeren Paul hammann giver en introduktion til Vadstrup1771
Ole kæmpe læser op af Frank Jægers kidholm (1955)
guitarduoen duo historico - ruben Ipsen og lars hedelius-strikkertsen -
spiller 1800-talsmusik: Fernando sor, Johann kaspar Mertz, antoine de
lhoyer m.fl.
Ole kæmpe er tidligere forstander på
samsø højskole. han læser uddrag af Frank
Jægers lange novelle kidholm, der foregår på
kyholm ved samsø i 1830’erne, da øen var
karantænestation. Frank Jæger overvejede i
1953 at flytte til samsø. han besøgte et par
gange øen i den anledning og fik her inspiration
til novellen, som først kom som radioføljeton.
duo historico bringer os tilbage til 1800-tallet, guitarens guldalder.
duoens speciale er guitarmusik fra denne tid, og for at gøre det autentisk
spilles der på 1800-talsguitarer, efter datidens opførelsespraksis og i
tidens klædedragt. selv nodestativerne og stolene, de to guitarister sidder på,
er fra 1800-tallet. kort sagt: koncerten emmer af 1800-tal!
der tilbydes en koncerttallerken med antipasti, diverse små italienske
specialiteter. På grund af pladsforholdene i cafeen sælges der kun et
begrænset antal billetter med koncerttallerken.
Billetpris med koncerttallerken 350 kr.
Billetpris uden koncerttallerken 200 kr.
www.herregaardskultur.dk

Odsteenseje
Rodsteensejevej 10 · 8300 Odder
søndag 29. Maj kl. 15
I en rude på rodsteenseje er der indridset nogle strofer af Blicher.
de stammer fra et sørgedigt over sophie amalie rantzau sehested,
den sidste af rodsteenslægten på rodsteenseje. hun døde i 1838 efter
et omtumlet liv med to ulykkelige ægteskaber. Blicher havde sin gang på
rodsteenseje og kendte hende godt. hendes kranke skæbne gav ham
lejlighed til endnu en gang at udfolde sit yndlingsmotiv ak! hvor forandret!:
der var en tid, da du, i skjønheds Fylde
den Fagreste blandt tusind Qvinder stod;
du hørte dig i suk og sange hylde;
du saae tilbederskaren for din Fod.
·······
saa stod du dengang i din skjønheds Vaar;
Men da jeg saae dig længe efter siden,
da var af kummer bleget kind og haar;
du bøiet var af Verden og af tiden.
·······
sophie amalie rantzau sehested var efterkommer
af admiral Jens rodsteen og hans
hustru sophie amalie gersdorff. de opførte i
1681 den nuværende hovedbygning i
bindingsværk og ændrede gårdens navn - der
siden 1300-tallet havde været hovedstrup -
til rodsteenseje. Bygningens tårn er en tilføjelse fra midten af 1700-tallet.
I over 100 år efter Jens rodsteens død i 1706 fulgte rodsteenseje hans
kvindelige efterkommere. da sophie amalie rantzau sehesteds anden
ægtemand, den berygtede levemand og libertiner Christian Magnus von
Voss, døde i 1835, blev gården sat på auktion, og dermed var rodsteenslægtens
æra på stedet forbi.
www.herregaardskultur.dk

4 guitarer
en jydsk røVerHistOrie
PROGRAM
godsejer kirsten eriknauer giver en introduktion til rodsteenseje
Nis Bank-Mikkelsen læser op af steen steensen Blichers
en jydsk røverhistorie - med mere, hvad dertil hører
den danske guitarkvartet - karl Petersen, ruben Ipsen, simon Junker tang
og Martin stæhr haugaard - spiller Ferdinando Carulli, Jan Zach
og dansk guldalder: Niels w. gade, C.e.F. weyse, P.a. heise m.fl.
Nis Bank-Mikkelsen er uddannet fra
aarhus teater i 1969 og er kendt fra en
lang række roller, blandt andet på det
kongelige teater og i film og tv-serier
som rytteriet. som oplæser i radioen
og på lydbøger er han optaget af at
formidle det bedste af dansk litteratur –
heriblandt Blicher.
en jydsk røverhistorie foregår ikke på rodsteenseje, men er knyttet til en
anden østjysk herregård, nemlig Frijsenborg. den er en af Blichers mere
farverige fortællinger - en rigtig røverhistorie.
På den tid, da Blicher færdedes på rodsteenseje, var guitaren et meget
populært instrument. 1800-tallets første del var ikke blot litteraturens,
billedkunstens og musikkens guldalder, men også guitarens. Med den
danske guitarkvartet får denne guldalder et nyt og spændende udtryk.
Fire guitarer lyder nemlig helt anderledes end én! den utraditionelle
besætning giver usædvanlige klanglige og dynamiske muligheder og
åbner for et nyt repertoire.
Billetpris 250 kr.
www.herregaardskultur.dk

Herregårdskultur
i østjylland 2011
Billetreservation fra 14. marts
hos grenaa turistbureau, tlf. 87 58 12 00
mandag - torsdag 09.00 - 16.30 · fredag 09.00 - 16.00
lørdag 10.00 - 14.00
eller på info@herregaardskultur.dk
Begrænset antal billetter
dørene åbnes en halv time før arrangementet begynder
Vi gør venligst opmærksom på, at adgangsforholdene nogle
steder kan være vanskelige for gangbesværede
TAK TIL
kulturministeriet
kommunerne i kulturring Østjylland:
Favrskov kommune · Norddjurs kommune
Odder kommune · samsø kommune
skanderborg kommune · syddjurs kommune
solistforeningen af 1921
stena line
dJurs BarOk
destination djursland
www.herregaardskultur.dk
redaktion og tekst: Morten skovmand og katrine west. tryk: Johnsen Offset a/s