HENGIVEN AF KRISHNA SOM DANSK TEENAGER - Nyt fra Hare ...

Srila Prabhupadas side
Fremtidsambitioner
Denne artikel blev bragt første gang i Back to Godhead i oktober 1956 under
overskriften Progressive Ambition. Srila Prabhupada appellerede til sine indiske
landsmænd om at ”anvende alting for Herrens interesse i transcendental tjeneste”
og konkluderede, at ”dette alene kan give den ønskede fred.”
De åbenbarede skrifter beskriver den Højeste Det er den materielle naturs lov. Man kan
Herre som sac-cid-ananda-vigraha [Bs. 5.1]. forøge levetiden og standarden af komfort så
Sat betyder ”evig,” cit betyder ”alvidende,” meget, man orker, men alligevel vil man i kraft
ananda betyder ”lykkelig,” og vigraha betyder af den materielle naturs love være ulykkelig.
”en bestemt person.” Derfor er Herren eller den Grunden er, at den form for lykke, der passer
Højeste Guddom, der er én uden nogen lige, til vores natur, er forskellig fra den lykke, der
en evig, lykkelig person med en fuldstændig kommer fra materielle aktiviteter. Det levende
fornemmelse af Sin egen identitet. Det er en væsen er en meget lille partikel af sac-cid-
koncis beskrivelse af den Højeste Herre. Ingen ananda-vigraha [Bs. 5.1], og derfor har han
er Ham lige eller større end Ham.
nødvendigvis en hang til glæde, der af kvalitet
De levende væsener eller jiva’er er små er åndelig. Men han forsøger forgæves af få sin
prøvestykker af den Højeste Herre, og derfor åndelige glæde fra den materielle naturs frem-
ligger der i vores aktiviteter et ønske om evig mede atmosfære.
eksistens, et ønske om viden om alting og en En fisk, der tages ud af vandet, kan ikke blive
trang til at søge lykke på forskellige måder. lykkelig igennem nogen form for arrangement
Disse det levende væsens tre kvaliteter ses i lille for lykke på landjorden. Den er nødt til at have
udstrækning i menneskesamfundet, men de er et vandigt miljø. På samme måde kan det ganske
meget større og nydes hundrede gange mere af lille sac-cid-ananda levende væsen ikke være
de skabninger, der bor på de øvre planeter, der virkeligt lykkeligt igennem nogen form for
kaldes Bhurloka, Svarloka, Janaloka, Tapoloka, materiel planlægning i hans illusionsbefængte
Maharloka, Brahmaloka osv.
hjerne. Derfor må det levende væsen gives en
Men selv standarden af nydelse på den ma- anden form for lykke, en transcendental lykke,
terielle verdens højeste planet, en nydelse, der der kaldes åndelig lyksalighed. Vore ambitioner
er tusinder og tusinder af gange bedre end den, bør rettes imod at nyde åndelig lyksalighed og
vi nyder på denne jord, beskrives også som ikke materiel lykke. Ambitionen om åndelig
ubetydelig i sammenligning med den åndelige lyksalighed er god, men måden at opnå denne
lykke, der nydes i selskab med den Højeste standard på er ikke blot at benægte materiel
Herre. Hans kærlighedstjeneste i forskellige lykke. Teoretisk fornægtelse af materielle aktiv-
forhold [rasa’er] gør selv nydelsen af at smelte iteter, som det foreslås af Sripada Sankaracarya,
sammen med den upersonlige åndelige ud- er måske relevant for et ubetydeligt udsnit af
stråling lige så ubetydelig, som en dråbe vand menneskeheden, men hengiven tjeneste, som
er det i sammenligning med havet.
blev forslået af Sri Caitanya Mahaprabhu, er
Hvert eneste levende væsen er begærligt efter den bedste og sikreste vej til at opnå åndelig
den højeste form for nydelse i den materielle lyksalighed og kan ændre selve udseendet af
verden, og men trods det er man altid ulykkelig den materielle natur.
her. Denne lidelse findes på alle de ovennævnte At længes efter materiel lykke kaldes begær
planeter på trods af lang levetid og høje stan- eller lyst, og i det lange løb er det sikkert, at
darder af komfort.
-3lystne
aktiviteter ender med frustration. En