Martin Luthers 95 teser om afladen. - Stenløse og Veksø Kirker

Martin Luthers 95 teser om afladen.
Lørdag aften d. 31. oktober 1517 fandt en begivenhed sted, der skulle blive skelsættende for hele
den vestlige verdens åndsliv, religiøst som politisk. For det var denne aften, at den katolske munk
Martin Luther på kirkedøren i Wittenberg opsatte sine 95 teser om afladen, og dermed affyrede
startskuddet for reformationen. Luther selv var dog på dette tidspunkt ganske uanende om disse
vidtrækkende konsekvenser.
Aflad – en pengemaskine drevet af frygt.
For den middelalderlige kirke hang frelsen nøje sammen med den måde, man levede sit liv på. Et
fromt og godt liv fik på den ene side det troende menneske til at tage sig godt ud for Guds strenge
og dømmende blik. På den anden side kunne man for enhver syndig handling eller tanke forvente
Guds retfærdige straf. Straffen fandt ikke sted her i det jordiske liv, men i den periode, der lå
mellem døden og opstandelsen – skærsilden, hvor al syndighed blev brændt væk, så man på
dommedag kunne fremstå som ren og retfærdig. Tiden i skærsilden var noget, man frygtede for –
som for et mareridt, hvor man ville blive opslugt af al sin dårlige samvittighed. Heldigvis var det
muligt at afkorte tiden i skærsilden, for kirken rådede over en særlig skat af ”overskydende gode
gerninger” fra forskellige særlige hellige mennesker (helgener) samt en samling af relikvier
(genstande med stor religiøs-symbolsk betydning). Denne skat kunne man købe en andel i, og
dermed udligne en vis den af ens eget underskud på fromheds-kontoen. Desværre kunne og ville
kirken ikke fastslå, hvor lang tid den enkelte faktisk kunne forvente at opholde sig i skærsilden. Det
betød, at selv hvis man havde investeret alle sine sparepenge i 10 års aflad, så kunne man risikere,
at der stadig var 4000 år tilbage. Ærgerligt for den bange og angrende synder, men en stor
økonomisk og magtpolitisk fordel for kirken!
Den romerske pave, Leo X, havde 10 år tidligere påbegyndt byggeriet af den nye Peterskirke. Det
var ikke helt billigt, så hele den kirkelige institution blev mobiliseret, for at pengene kunne skrabes
ind. Det betød, at kirkens lære om afladen blev omfortolket på det groveste, så at budskabet på det
nærmeste blev, at ”når pengene i kisten klinger, sjælen glad ud af skærsilden springer.”
Samvittighedsfulde præster og teologer så med stor skepsis på denne misbrug, for det første fordi
den tog alvoren ud af angeren hos den der kunne betale, og efterlod dem, der ikke kunne betale
prisen, i frygt for dommedag og helvedesild. Dette havde aldrig været meningen, fastholdt de
samvittighedsfulde; desværre var det ikke dem der sad på magten i kirken!
Wittenberg.
Af forskellig magtpolitiske årsager gik denne afladshandel hårdt for sig i staten Brandenburg, især i
byen Wittenberg (som dengang hørte til Brandenburg). For at øge indtægterne, besluttede paven i
1515, at slotskirken i Wittenberg skulle udnævnes som ”allehelgens-kirke,” og dermed få det
særlige privilegium at kunne uddele - dvs. sælge - såkaldt ”plenar-aflad” på Allehelgensdag.
Plenaraflad betød aflad for alle synder (!), og kostede naturligvis en dertil passende fyrstelig sum –
uanset om man var fyrste eller bonde.
Allehelgen og skærsild.
Omsætningen skruedes yderligere i vejret ved dét, at plenarafladen kunne erhverves på
Allehelgensdag. Allehelgen er i katolsk teologi en helligdag for alle de mange helgener der ikke har
deres egen eksklusive helgendag i løbet af året. Samtidig er det også en dag, hvor der lægges særlig
vægt på forbønnen for de døde – dem, som i tiden inden dommedag befinder sig i skærsilden. De
efterladte bad da for, at deres kære måtte få afkortet skærsildens pinsler; og slog bønnerne ikke
tilstrækkeligt til (hvilket kirkens mænd ivrigt agiterede for, at de ikke gjorde), købte de på deres

vegne så meget aflad for dem, de havde råd til. Ud af et godt hjerte, ud af frygt, og for penge de
ikke havde!
Allehelgensaften 1517 i Wittenberg.
Denne skamløse afladshandel var blevet for meget for Luther. Allehelgensaften, 31. oktober 1517,
opslog han – som det var skik og brug i Wittenberg - 95 teser på den nordlige kirkedør på
slotskirken, for at indbyde til en teologisk-akademisk diskussion af problemet. Vel vidende,
naturligvis, at kirken næste dag ville blive oversvømmet af aflads-kræmmere og –købere; med
andre ord: den perfekte målgruppe for hans kritik.
Hele den troendes liv skulle være et liv i bod og med nåden som fortegn, skrev Luther. Man kunne
ikke blot købe sig til en god stilling over for Gud!
Ved dåben er et menneske retfærdiggjort over for Gud. Hele livet skal ses i lyset af dåbens nåde, og
ikke måles ud fra mere eller mindre fortjenstfulde handlinger. Den lidelse og den synd som finder
sit nedslag i mennesket, skal forstås som en påmindelse om, at vi ligesom Kristus også har et kors at
bære – men med det glædelige evangeliske budskab, at det netop er Gud selv, der bærer korset
sammen med os. De gode gerninger og det fromme liv springer på naturlig vis ud som frugter af det
liv, der på denne måde leves under nådens lys – aldrig som tvangshandlinger affødt af en frygt for
en straffende Gud.
Det er bemærkelsesværdigt, at Luther ikke angreb afladen som sådan, men kun dens åbenlyse
misbrug og de konsekvenser det havde for det indre trosliv. Noget angreb mod paven og pavens
stilling i hele miseren var der heller ikke tale om på dette tidspunkt. Hvad Luther så småt var
begyndt at ønske, var en reformation (gen-dannelse) af den etablerede kirke, ikke en løsrivelse fra
den.
Reformationen.
Luther ønskede en akademisk diskussion af afladen. Det fik han ikke. Til gengæld skete det, at de
95 teser hurtigt blev oversat fra det akademiske latin til det folkelige tysk (og andre sprog), spredtes
over hele Vesteuropa, og satte den lavine i gang, som få år senere skulle ende med Luthers
bandlysning, dannelsen af de protestantiske kirkesamfund og dermed splittelsen af kirken.
Aflad indgår stadig som element i den katolske kirkelære, men – må det retfærdigvis understreges –
slet ikke længere i den form, som Luther gjorde op med.
Wittenberg, 1517 – Stenløse, 2010.
Skulle du i tiden omkring Allehelgen slå et smut forbi Stenløse Kirke, vil du på kirkedøren kunne
læse Luthers 95 teser om afladen. Du kan også allerede nu læse dem på vores hjemmeside,
www.stenlosekirke.dk, under menuen ”Ord til eftertanke.”
I Veksø Kirke er der Allehelgens-gudstjeneste søndag d. 7. november kl. 10:00. I Stenløse Kirke er
gudstjenesten kl. 16:30, og vil have særligt fokus på reformationen og den protestantiske forståelse
af Allehelgen. Som det er skik og brug, vil navnene på de, der er døde i årets løb, blive læst op i
begge kirker.
Efter gudstjenesten i Stenløse går vi i aftenskumringen ud på kirkegården og sætter lys ved gravene.
Vi slutter i Sognegården, hvor der er mulighed for at købe … ikke aflad, men … en portion god,
varm suppe.
(Kenneth Siedentopf Knigge; bragt i Sogne-Nyt, oktober 2010)