Kirken, staten og folkeligheden hinsidan - Roskilde Stift

More documents

Recommendations

Info

Stiftsbladet udgives af Stiftsrådet i Roskilde Stift og udkommer 11 gange årligt i et oplag på 4.500 eksemplarer Roskilde Stift Stændertorvet 3A 4000 Roskilde Tlf. 4638 1920 • e-mail: kmros@km.dk www.roskildestift.dk Ansvarshavende redaktør Sognepræst Søren Voigt Juhl Ørsted Præstegård 4622 Havdrup Tlf: 4618 5023 E-mail: sju@km.dk Medredaktør & layout Journalist, forfatter Bo Nygaard Larsen Tlf. 4076 2151 E-mail: bo@bonygaardlarsen.dk Desuden i redaktionen Peter Fischer-Møller, biskop Lene Wadskær Munch, virksomhedspræst Søren Fahnøe, sognepræst, Sct. Mortens, Næstved Ulla Thorbjørn Hansen, sognepræst, Roskilde Domsogn Tryk Glumsø Bogtrykkeri, tlf. 5764 6085 Altid en historie fra Ivar 97-årige Ivar Nylanver var præst i Linkjöbing og blev siden lærer i kristendom. Nu går han omkring i Lunds domkirke og fortæller folk, der gider lytte, om vigtigheden af kristendommens betydning for folk i det svenske samfund. Foto Søren Voigt Juhl Domkirken i Uppsala. Foto Søren Voigt Juhl Svenska kyrkan har deres egen fotodatabase, hvor højtopløselige billeder frit kan downloades. Også dette med børnene omkring orgelbænken. Foto Svenska kyrkan 2 En kirke med alle muligheder „Velkommen til Fort Knox”, lo Annette Agervret hjerteligt, informationsmedarbejder, idet hun fik os indskrevet i receptionen, hvor vi fik udleveret dobbelt nøglesæt til vores bagage. Herefter trådte vi ind i elevatoren, der kun virker, hvis man har lås og kode. I informations- og kommunikationsafdelingen på øverste etage blev vi powerpoint-briefet i det toptjekkede mødelokale, mens der på gangene udenfor sad medarbejde med allehånde kompetencer med næsen i fladskærmen. 300 personer er i alt beskæftiget under samme tag. Heraf 50 alene i kommunikationsafdelingen. Kyrkokansliet opgaver Den svenske kirkes kontor arbejder både nationalt og internationalt. Foruden de 300 ansatte i Uppsala er der 160 personer beskæftiget internationalt. Kyrkokansliets hovedopgaver er spørgsmål vedrørende organisation og økonomi. Hertil kommer det internationale arbejde, der som regel sker i samarbejde med de 13 stifter og udlandskirkerne rundt om i verden. Kyrkokansliet bedriver desuden forsk- ning, laver statistik og understøtter re- ligionsdialog med andre kirkesamfund. Kyrkokansliet ledes af generalsekretær Lars Friedner, og ærkebiskop Anders Wejryds kontor ligger i huset. Kyrkokansliet varetager desuden de opgaver, som kommer fra Kyrkomøde” - både i kirken internt og overfor organisationer, myndigheder og andre kirkesamfund. Kyrkokansliet støtter desuden stifterne med kommunikations og info-kampagner i forhold til deres lokale sognearbejde. Vi skal kunne være en inspiration for sognene og stå klar med idéer og svare på spørgsmål, når nogen kontakter os Kompetencer hos de ansatte Økonomer, teologer, musikere, journalister, pædagoger, jurister, sociologer og psykologer er bare nogle af de mange kompetencer, der er samlet i huset med det overordnede formål at Kirkens hovedstad Uppsala ligger i Uppland 70 kilometer nord for Stockholm og er Sveriges fjerdestørste by. Universitetet i Uppsala blev grundlagt i 1477 og er det første universitet i Sverige. Domkirken er den største i Norden. Taxachaufføren, der kørte os fra Arlanda lufthavn, var næppe etnisk svensker at dømme efter udseende og accent. Om han var medlem af ”foreningen” vides ikke. Men han vidste præcist hvor Kyrkans Hus i Uppsala lå. En halv times kørsel senere stod stiftsbladets udsendte foran en stor rød bygning i fem etager: Den Svenske Kirkes nationale hovedkvarter. Tekst Søren Voigt Juhl Annette Agervret i hjertet af Svenska kyrkans informationsafdeling - med fladskærm og de seneste nyheder i bagggrunden. Foto Søren Voigt Juhl. sikre Svenska kyrkan som kulturbærer på nationalt niveau. „Vi skal kunne være en inspiration for sognene og stå klar med idéer og svare på spørgsmål, når nogen kontakter os”, fortæller Annette Agervret. Kirkemøde og kirkestyrelse „Kirkemødet vedtager ting, der forpligter alle kirker, og som den nationale kirkestyrelse skal sørge for”, fortæller Annette Agervret. „Tag nu for eksempel rigskollekten. Det er en kollekt, som kirkestyrelsen har besluttet, der skal samles ind til på en given søndag. Det kan man ikke afvige. De øvrige søndage er det forsamlingerne (sognene, red.), der selv bestemmer, hvad de vil samle ind til”. Allerede her får vi en klar opfattelse af, at kirkemødet kan sammenlignes med et parlament og kirkestyrelsen med en regering. Kirkemødet træder sammen én gang årligt, hvor de i uge 39 forbereder det egentlige kirkemøde, der finder sted i uge 43, og hvor der træffes egentlige officielle beslutninger for kirkens ve og vel.
Spørg ikke får du stryger tændstikken Hos Svenska kyrkan tænker man på, hvad der er bedst for helheden. Derfor har man fra centralt hold både midler og mandat til at prøve nye ideer af. Når man for eksempel vil lave en æske tændstikker med kirkens navn og logo, skal man ikke først undersøge, om man nu også repræsenterer hele kirken. Det gør man, og derfor kan man roligt stryge tændstikken uden at vente på tilladelse. „Folkekirke er vi fortsat” Foto Bo Nygaard Larsen Han afviser enhver snak om, at folkeligheden har forladt kirken. Ifølge Henrik Berg, formand for menighedsrådet ved domkirken i Uppsala, er der fortsat stor opbakning til Svenska kyrkan. Tekst Søren Voigt Juhl Henrik Berg har været aktiv i svensk kirkeliv, siden han var 19 år. I dag er han 44 og formand for Uppsalas kirkestyrelse i et pastorat med 23.500 medlemmer og tre kirker foruden domkirken. Henrik Berg er lektor i antikhistorie og desuden kønsforsker. Han er ikke i tvivl om, at den svenske kirkeordning stadig er en folkekirke i den forstand, at den kobler til svensk kultur, folkelighed og identitet. I det daglige er det fortsat det solide præste- og sognearbejde, der tæller. Præsterne og menighedsrådet „Præsterne mærker næsten ingen forandring fra før til nu” siger Henrik Berg og fortsætter: „Før 2000 var de fleste præster lokalt ansat. Kun provst og biskop blev udpeget af øvrigheden. Det gør de ikke længere. Nu vælges de af medlemmerne”. 52% af Som noget nyt skal menighederne derimod udarbejde et visionspapir med en handlingsplan, som gør rede for, i hvilken retning præster, menighedsråd og ansatte skal arbejde. „Præsterne skal selvfølgelig følge det arbejdsdokument, som vi vedtager. Det giver som regel ingen problemer, men der er steder, hvor præst og menighed ikke ser ens på tingene og derfor må skilles. Det sker hvert år”, siger Henrik Berg. Begravelser og kulturarv Visionspapiret skal indeholde overvejelser og planer omkring gudstjenesten, diakonien, mission og undervisning. Det har den nationale kirkestyrelse vedtaget. Men det er, fortæller Henrik Berg, fortsat kirken som værn om den svenske kulturarv, som medlemmerne er mest optaget af. Og så begravelsen, hvor alle svenske børn blev døbt i 2009 Henrik Berg. Foto Bo Nygaard Larsen kirkens ritual har vist sig uundværlig for de fleste og næsten ikke har konkurrence. „En gang om året forhandler jeg løn og visse arbejdsvilkår med præster og provst. Alle ansatte er underlagt arbejdsmarkedsregler, arbejdsmiljø og lignende. Men lønnen er til forhandling,” siger Henrik Berg. Forholdet til Kyrkans Hus Uppsalas domsogn er nabo til den svenske kirkes hus. Alligevel fortæller Henrik Berg: „Kyrkans Hus betyder ikke så meget i det daglige. Der kan være noget kommunikationsopgaver, som de tilbyder eller administrative redegørelser, de kan være rare at kende til. Ude i landet tænker man meget lidt på Kyrkans Hus. Her er det snarere ens stiftsøvrighed, man henvender sig til, når der er brug for hjælp og vejledning,” siger han. Stiften Skattens mønt Af Søren Voigt Juhl, sognepræst, Ørsted og Dåstrup Sex kan blive anledning til adskillelse af kirke og stat i Danmark – skal man tro DRs P1 Debat fra den 16. september. Sendt dagen før et ekspertpanel under Kirkeministeriet offentliggjorde sine overvejelser om, hvordan Folkekirken kan tackle ønsket om, at bøsser og lesbiske kan blive gift i kirken. Kombattanter i debatten var pastor emeritus Jesper Langballe (DF) og Per Ørum Jørgensen (Kristendemokraterne). Sidstnævnte siger: „Folketinget skal holde sig fuldstændig fra at blande sig i folkekirkens indre forhold. For mig handler det om, at hvem der er herre i hvilket hus”. Førstnævnte er tilhænger af, at kirken styres af folketinget. Pikant problemstilling, når historien skal skrives, ikke sandt? Det var minoriteternes seksuelle orientering, der afgjorde folkekirkens skæbne efter 150 års grundlovssikret stilling som hele det danske folks kirke. Come lige on! „Giv kejseren, hvad kejserens er og Gud, hvad Guds er”. Det berømte citat anvendes lige fuldt af tilhængere som af modstandere af ægteskabet mellem kirke og stat i Danmark. For mange andre handler det mere om mønten end om kejseren eller Vorherre. I Roskilde Kloster hænger et billede malet af en formodet Rubes elev med titlen Skattens mønt. Maleriets formummede ansigter skildres clairobscur - som et sindbillede på det dystre, søgende og samtidig tvivlende sind, som vi, der vil kristendoms ve og vel, sidder tilbage med, når folkekirkens forhold diskuteres. Vi vil jo bare gerne have et sted at gå hen og finde trøst, når livet brænder på. Vi vil så mindeligt bede om, at der tales rent og purt om menneskelivet og indgydes mod til at tage hver ny dag på sig i tillid til, at det går nok endda. Og vi er derfor nogle, der godt liiigge vil have lov at ønske, at det ikke bliver „klubkirke”, „kontingentkirke” eller samlingssted for de særligt religiøse eller særligt politisk korrekte. Derfor: Tænk jer rigtig godt om, når I vil ændre på Folkekirkens status; så det fortsat bliver - alle - folks ve og vel, der er i centrum for bestræbelserne for en bedre kirke i Danmark. Jesper Langballe Foto Folketinget Per Ørum Jørgesensen Foto Folketinget 3
Page 1: Stiftsbladet O m k i r ke n i R o s
Page 5 and 6: Foto Svenska kyrkan Sören Ekström
Page 7 and 8: Med distriktsforeningen på udflugt

Kirken, staten og folkeligheden hinsidan - Roskilde Stift

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?