03.09.2013 Views

Kirken, staten og folkeligheden hinsidan - Roskilde Stift

Kirken, staten og folkeligheden hinsidan - Roskilde Stift

Kirken, staten og folkeligheden hinsidan - Roskilde Stift

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Spørg ikke får du stryger tændstikken<br />

Hos Svenska kyrkan tænker man på, hvad der er bedst for<br />

helheden. Derfor har man fra centralt hold både midler <strong>og</strong><br />

mandat til at prøve nye ideer af. Når man for eksempel vil lave<br />

en æske tændstikker med kirkens navn <strong>og</strong> l<strong>og</strong>o, skal man ikke<br />

først undersøge, om man nu <strong>og</strong>så repræsenterer hele kirken.<br />

Det gør man, <strong>og</strong> derfor kan man roligt stryge tændstikken uden<br />

at vente på tilladelse.<br />

„Folkekirke<br />

er vi fortsat”<br />

Foto Bo Nygaard Larsen<br />

Han afviser enhver snak om, at <strong>folkeligheden</strong> har forladt kirken. Ifølge Henrik<br />

Berg, formand for menighedsrådet ved domkirken i Uppsala, er der fortsat stor<br />

opbakning til Svenska kyrkan.<br />

Tekst Søren Voigt Juhl<br />

Henrik Berg har været aktiv i<br />

svensk kirkeliv, siden han var 19<br />

år. I dag er han 44 <strong>og</strong> formand<br />

for Uppsalas kirkestyrelse i et pastorat<br />

med 23.500 medlemmer <strong>og</strong> tre kirker<br />

foruden domkirken.<br />

Henrik Berg er lektor i antikhistorie<br />

<strong>og</strong> desuden kønsforsker. Han er ikke i<br />

tvivl om, at den svenske kirkeordning<br />

stadig er en folkekirke i den forstand, at<br />

den kobler til svensk kultur, folkelighed<br />

<strong>og</strong> identitet. I det daglige er det fortsat<br />

det solide præste- <strong>og</strong> s<strong>og</strong>nearbejde, der<br />

tæller.<br />

Præsterne <strong>og</strong> menighedsrådet<br />

„Præsterne mærker næsten ingen forandring<br />

fra før til nu” siger Henrik Berg<br />

<strong>og</strong> fortsætter:<br />

„Før 2000 var de fleste præster lokalt<br />

ansat. Kun provst <strong>og</strong> biskop blev udpeget<br />

af øvrigheden. Det gør de ikke længere.<br />

Nu vælges de af medlemmerne”.<br />

52% af<br />

Som n<strong>og</strong>et nyt skal menighederne<br />

derimod udarbejde et visionspapir med<br />

en handlingsplan, som gør rede for, i<br />

hvilken retning præster, menighedsråd<br />

<strong>og</strong> ansatte skal arbejde.<br />

„Præsterne skal selvfølgelig følge det<br />

arbejdsdokument, som vi vedtager. Det<br />

giver som regel ingen problemer, men<br />

der er steder, hvor præst <strong>og</strong> menighed<br />

ikke ser ens på tingene <strong>og</strong> derfor må<br />

skilles. Det sker hvert år”, siger Henrik<br />

Berg.<br />

Begravelser <strong>og</strong> kulturarv<br />

Visionspapiret skal indeholde overvejelser<br />

<strong>og</strong> planer omkring gudstjenesten,<br />

diakonien, mission <strong>og</strong> undervisning.<br />

Det har den nationale kirkestyrelse<br />

vedtaget.<br />

Men det er, fortæller Henrik Berg,<br />

fortsat kirken som værn om den svenske<br />

kulturarv, som medlemmerne er mest<br />

optaget af. Og så begravelsen, hvor<br />

alle svenske børn<br />

blev døbt i 2009<br />

Henrik Berg. Foto Bo Nygaard Larsen<br />

kirkens ritual har vist sig uundværlig for<br />

de fleste <strong>og</strong> næsten ikke har konkurrence.<br />

„En gang om året forhandler jeg<br />

løn <strong>og</strong> visse arbejdsvilkår med præster<br />

<strong>og</strong> provst. Alle ansatte er underlagt<br />

arbejdsmarkedsregler, arbejdsmiljø <strong>og</strong><br />

lignende. Men lønnen er til forhandling,”<br />

siger Henrik Berg.<br />

Forholdet til Kyrkans Hus<br />

Uppsalas doms<strong>og</strong>n er nabo til den<br />

svenske kirkes hus. Alligevel fortæller<br />

Henrik Berg:<br />

„Kyrkans Hus betyder ikke så meget<br />

i det daglige. Der kan være n<strong>og</strong>et<br />

kommunikationsopgaver, som de<br />

tilbyder eller administrative redegørelser,<br />

de kan være rare at kende til. Ude i landet<br />

tænker man meget lidt på Kyrkans Hus.<br />

Her er det snarere ens stiftsøvrighed,<br />

man henvender sig til, når der er brug<br />

for hjælp <strong>og</strong> vejledning,” siger han.<br />

<strong>Stift</strong>en<br />

Skattens mønt<br />

Af Søren Voigt Juhl, s<strong>og</strong>nepræst,<br />

Ørsted <strong>og</strong> Dåstrup<br />

Sex kan blive anledning til adskillelse af kirke <strong>og</strong><br />

stat i Danmark – skal man tro DRs P1 Debat fra den<br />

16. september. Sendt dagen før et ekspertpanel<br />

under Kirkeministeriet offentliggjorde sine<br />

overvejelser om, hvordan Folkekirken kan tackle<br />

ønsket om, at bøsser <strong>og</strong> lesbiske kan blive gift i<br />

kirken.<br />

Kombattanter i debatten var pastor emeritus<br />

Jesper Langballe (DF) <strong>og</strong> Per Ørum Jørgensen<br />

(Kristendemokraterne). Sidstnævnte siger:<br />

„Folketinget skal holde sig fuldstændig fra at<br />

blande sig i folkekirkens indre forhold. For mig<br />

handler det om, at hvem der er herre i hvilket<br />

hus”.<br />

Førstnævnte er tilhænger af, at kirken styres af<br />

folketinget.<br />

Pikant problemstilling, når historien skal skrives,<br />

ikke sandt? Det var minoriteternes seksuelle<br />

orientering, der afgjorde folkekirkens skæbne<br />

efter 150 års grundlovssikret stilling som hele det<br />

danske folks kirke. Come lige on!<br />

„Giv kejseren, hvad kejserens er <strong>og</strong> Gud, hvad<br />

Guds er”. Det berømte citat anvendes lige fuldt<br />

af tilhængere som af modstandere af ægteskabet<br />

mellem kirke <strong>og</strong> stat i Danmark. For mange andre<br />

handler det mere om mønten end om kejseren<br />

eller Vorherre.<br />

I <strong>Roskilde</strong> Kloster hænger et billede malet af en<br />

formodet Rubes elev med titlen Skattens mønt.<br />

Maleriets formummede ansigter skildres<br />

clairobscur - som et sindbillede på det dystre,<br />

søgende <strong>og</strong> samtidig tvivlende sind, som vi, der<br />

vil kristendoms ve <strong>og</strong> vel, sidder tilbage med, når<br />

folkekirkens forhold diskuteres.<br />

Vi vil jo bare gerne have et sted at gå hen<br />

<strong>og</strong> finde trøst, når livet brænder på. Vi vil så<br />

mindeligt bede om, at der tales rent <strong>og</strong> purt om<br />

menneskelivet <strong>og</strong> indgydes mod til at tage hver ny<br />

dag på sig i tillid til, at det går nok endda. Og vi er<br />

derfor n<strong>og</strong>le, der godt liiigge vil have lov at ønske,<br />

at det ikke bliver „klubkirke”, „kontingentkirke”<br />

eller samlingssted for de særligt religiøse eller<br />

særligt politisk korrekte.<br />

Derfor: Tænk jer rigtig godt om, når I vil ændre<br />

på Folkekirkens status; så det fortsat bliver - alle -<br />

folks ve <strong>og</strong> vel, der er i centrum for bestræbelserne<br />

for en bedre kirke i Danmark.<br />

Jesper Langballe<br />

Foto Folketinget<br />

Per Ørum Jørgesensen<br />

Foto Folketinget<br />

3

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!