Kirken, staten og folkeligheden hinsidan - Roskilde Stift
Kirken, staten og folkeligheden hinsidan - Roskilde Stift
Kirken, staten og folkeligheden hinsidan - Roskilde Stift
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Spørg ikke får du stryger tændstikken<br />
Hos Svenska kyrkan tænker man på, hvad der er bedst for<br />
helheden. Derfor har man fra centralt hold både midler <strong>og</strong><br />
mandat til at prøve nye ideer af. Når man for eksempel vil lave<br />
en æske tændstikker med kirkens navn <strong>og</strong> l<strong>og</strong>o, skal man ikke<br />
først undersøge, om man nu <strong>og</strong>så repræsenterer hele kirken.<br />
Det gør man, <strong>og</strong> derfor kan man roligt stryge tændstikken uden<br />
at vente på tilladelse.<br />
„Folkekirke<br />
er vi fortsat”<br />
Foto Bo Nygaard Larsen<br />
Han afviser enhver snak om, at <strong>folkeligheden</strong> har forladt kirken. Ifølge Henrik<br />
Berg, formand for menighedsrådet ved domkirken i Uppsala, er der fortsat stor<br />
opbakning til Svenska kyrkan.<br />
Tekst Søren Voigt Juhl<br />
Henrik Berg har været aktiv i<br />
svensk kirkeliv, siden han var 19<br />
år. I dag er han 44 <strong>og</strong> formand<br />
for Uppsalas kirkestyrelse i et pastorat<br />
med 23.500 medlemmer <strong>og</strong> tre kirker<br />
foruden domkirken.<br />
Henrik Berg er lektor i antikhistorie<br />
<strong>og</strong> desuden kønsforsker. Han er ikke i<br />
tvivl om, at den svenske kirkeordning<br />
stadig er en folkekirke i den forstand, at<br />
den kobler til svensk kultur, folkelighed<br />
<strong>og</strong> identitet. I det daglige er det fortsat<br />
det solide præste- <strong>og</strong> s<strong>og</strong>nearbejde, der<br />
tæller.<br />
Præsterne <strong>og</strong> menighedsrådet<br />
„Præsterne mærker næsten ingen forandring<br />
fra før til nu” siger Henrik Berg<br />
<strong>og</strong> fortsætter:<br />
„Før 2000 var de fleste præster lokalt<br />
ansat. Kun provst <strong>og</strong> biskop blev udpeget<br />
af øvrigheden. Det gør de ikke længere.<br />
Nu vælges de af medlemmerne”.<br />
52% af<br />
Som n<strong>og</strong>et nyt skal menighederne<br />
derimod udarbejde et visionspapir med<br />
en handlingsplan, som gør rede for, i<br />
hvilken retning præster, menighedsråd<br />
<strong>og</strong> ansatte skal arbejde.<br />
„Præsterne skal selvfølgelig følge det<br />
arbejdsdokument, som vi vedtager. Det<br />
giver som regel ingen problemer, men<br />
der er steder, hvor præst <strong>og</strong> menighed<br />
ikke ser ens på tingene <strong>og</strong> derfor må<br />
skilles. Det sker hvert år”, siger Henrik<br />
Berg.<br />
Begravelser <strong>og</strong> kulturarv<br />
Visionspapiret skal indeholde overvejelser<br />
<strong>og</strong> planer omkring gudstjenesten,<br />
diakonien, mission <strong>og</strong> undervisning.<br />
Det har den nationale kirkestyrelse<br />
vedtaget.<br />
Men det er, fortæller Henrik Berg,<br />
fortsat kirken som værn om den svenske<br />
kulturarv, som medlemmerne er mest<br />
optaget af. Og så begravelsen, hvor<br />
alle svenske børn<br />
blev døbt i 2009<br />
Henrik Berg. Foto Bo Nygaard Larsen<br />
kirkens ritual har vist sig uundværlig for<br />
de fleste <strong>og</strong> næsten ikke har konkurrence.<br />
„En gang om året forhandler jeg<br />
løn <strong>og</strong> visse arbejdsvilkår med præster<br />
<strong>og</strong> provst. Alle ansatte er underlagt<br />
arbejdsmarkedsregler, arbejdsmiljø <strong>og</strong><br />
lignende. Men lønnen er til forhandling,”<br />
siger Henrik Berg.<br />
Forholdet til Kyrkans Hus<br />
Uppsalas doms<strong>og</strong>n er nabo til den<br />
svenske kirkes hus. Alligevel fortæller<br />
Henrik Berg:<br />
„Kyrkans Hus betyder ikke så meget<br />
i det daglige. Der kan være n<strong>og</strong>et<br />
kommunikationsopgaver, som de<br />
tilbyder eller administrative redegørelser,<br />
de kan være rare at kende til. Ude i landet<br />
tænker man meget lidt på Kyrkans Hus.<br />
Her er det snarere ens stiftsøvrighed,<br />
man henvender sig til, når der er brug<br />
for hjælp <strong>og</strong> vejledning,” siger han.<br />
<strong>Stift</strong>en<br />
Skattens mønt<br />
Af Søren Voigt Juhl, s<strong>og</strong>nepræst,<br />
Ørsted <strong>og</strong> Dåstrup<br />
Sex kan blive anledning til adskillelse af kirke <strong>og</strong><br />
stat i Danmark – skal man tro DRs P1 Debat fra den<br />
16. september. Sendt dagen før et ekspertpanel<br />
under Kirkeministeriet offentliggjorde sine<br />
overvejelser om, hvordan Folkekirken kan tackle<br />
ønsket om, at bøsser <strong>og</strong> lesbiske kan blive gift i<br />
kirken.<br />
Kombattanter i debatten var pastor emeritus<br />
Jesper Langballe (DF) <strong>og</strong> Per Ørum Jørgensen<br />
(Kristendemokraterne). Sidstnævnte siger:<br />
„Folketinget skal holde sig fuldstændig fra at<br />
blande sig i folkekirkens indre forhold. For mig<br />
handler det om, at hvem der er herre i hvilket<br />
hus”.<br />
Førstnævnte er tilhænger af, at kirken styres af<br />
folketinget.<br />
Pikant problemstilling, når historien skal skrives,<br />
ikke sandt? Det var minoriteternes seksuelle<br />
orientering, der afgjorde folkekirkens skæbne<br />
efter 150 års grundlovssikret stilling som hele det<br />
danske folks kirke. Come lige on!<br />
„Giv kejseren, hvad kejserens er <strong>og</strong> Gud, hvad<br />
Guds er”. Det berømte citat anvendes lige fuldt<br />
af tilhængere som af modstandere af ægteskabet<br />
mellem kirke <strong>og</strong> stat i Danmark. For mange andre<br />
handler det mere om mønten end om kejseren<br />
eller Vorherre.<br />
I <strong>Roskilde</strong> Kloster hænger et billede malet af en<br />
formodet Rubes elev med titlen Skattens mønt.<br />
Maleriets formummede ansigter skildres<br />
clairobscur - som et sindbillede på det dystre,<br />
søgende <strong>og</strong> samtidig tvivlende sind, som vi, der<br />
vil kristendoms ve <strong>og</strong> vel, sidder tilbage med, når<br />
folkekirkens forhold diskuteres.<br />
Vi vil jo bare gerne have et sted at gå hen<br />
<strong>og</strong> finde trøst, når livet brænder på. Vi vil så<br />
mindeligt bede om, at der tales rent <strong>og</strong> purt om<br />
menneskelivet <strong>og</strong> indgydes mod til at tage hver ny<br />
dag på sig i tillid til, at det går nok endda. Og vi er<br />
derfor n<strong>og</strong>le, der godt liiigge vil have lov at ønske,<br />
at det ikke bliver „klubkirke”, „kontingentkirke”<br />
eller samlingssted for de særligt religiøse eller<br />
særligt politisk korrekte.<br />
Derfor: Tænk jer rigtig godt om, når I vil ændre<br />
på Folkekirkens status; så det fortsat bliver - alle -<br />
folks ve <strong>og</strong> vel, der er i centrum for bestræbelserne<br />
for en bedre kirke i Danmark.<br />
Jesper Langballe<br />
Foto Folketinget<br />
Per Ørum Jørgesensen<br />
Foto Folketinget<br />
3