Januar - Roskilde Stift

roskildestift.dk

Januar - Roskilde Stift

Præsters

psykiske

arbejds-

miljø

Pilotprojektet om

præsternes teamsamarbejde

i Roskilde

Domprovsti er afsluttet.

Projektet har søgt svar

på, hvordan præster

gennem netværk og

præsteteams kan

styrke det psykiske

arbejdsmiljø for sig

selv og hinanden.

Af Søren Voigt Juhl

Stiftsbladet

Om kirken i Roskilde Stift • Nr. 1 • Januar 2010 • 61. årgang

Roskilde Domprovstis præster

har i hele 2009 mødtes til

fællesmøder i netværks- og

supervisionsgrupper med det over-

ordnede formål at forbedre det psykiske

arbejdsmiljø. Kirkeministeriet har betalt

projektet, og Attractor har været ekstern proceskonsulent.

Provst og biskop har deltaget

i hele forløbet og lagt vægt på, at der skulle

fokus på arbejdsdeling og ikke merarbejde.

Der blev i projektperioden dannet fokusgrupper

i Kristendom for voksne, Lyst til konfirmander,

Studerekammeret/hjertekammeret,

Katedralspritualitet og Råt for usødet. Faglig

sparring har øget præsternes selvforståelse

og professionelle identitet og derigennem

indirekte været markører for et bedre psykisk

arbejdsmiljø.

Konkret har præsterne lagt vægt på

blandt andet mere synlig ledelse og

ændrede ledelsesstrukturer, anerkendende

feedback, kollegial

sparring og supervision, faglig refleksion

i form af studiegrupper, minikurser og mere

efteruddannelse, vidensdeling

blandt præsterne og bedre ressourceudnyttelse

i forholdet mellem land-,

by- og funktionspræster.

I foråret 2010 udarbejdes forud en

rapport om projektet et idékatalog.

Læs mere på side 2.

Foto: Istockphoto


Stiftsbladet

udgives af Landemodet ved Roskilde Stift og udkommer 11

gange årligt i et oplag på 4.500 eksemplarer

Roskilde Stift

Stændertorvet 3A

4000 Roskilde

Tlf. 4638 1920 • e-mail: kmros@km.dk

www.roskilde.stift.dk

Ansvarshavende redaktør

Sognepræst

Søren Voigt Juhl

Ørsted Præstegård

4622 Havdrup

Tlf: 4618 5023

E-mail: sju@km.dk

Medredaktør & layout

Journalist, forfatter

Bo Nygaard Larsen

Tlf. 4076 2151

E-mail: bo@bonygaard.com

Desuden i redaktionen

Peter Fischer-Møller, biskop

Lene Wadskær Munch, virksomhedspræst

Søren Fahnøe, sognepræst, Sct. Mortens, Næstved

Ulla Thorbjørn Hansen, sognepræst, Roskilde Domsogn

Charlotte Ekstrand, cand.theol., København

Tryk

Glumsø Bogtrykkeri, tlf. 5764 6085

Korrektur

Marianne Pedersen, www.pe-design.dk

Roskilde Stift. Foto: Bo Nygaard Larsen.

Nyt fra stiftet

Kirkeministeriet har den 30. november 2009 ansat

Lene Funder som overenskomstansat sognepræst i

Butterup-Tuse Pastorat fra den 15. december 2009.

Kirkeministeriet har den 20. november udnævnt sognepræst

John Salling som provst for Tryggevælde

Provsti fra den 1. december 2009.

Lektor Anne-Mette Riis er med virkning fra 1. december

2009 ansat som musikpædagogisk konsulent i

Roskilde stift.

Journalist Mette Kaae er med virkning fra 1. december

2009 fratrådt stillingen som redaktionssekretær

Stiftsbladet. Mette Kaae har orlov fra andre opgaver

i stiftet frem til medio marts 2010.

Stiftsbladet hver den 1.

Stiftsbladet ind ad døren hver den første 11 gange om

året. Sådan lyder den nye udgivelsesfrekvens, og med

den håber redaktionen, at endnu flere vil blive husket

på at bladre bladet igennem. Har du lyst til at abonnere

på bladet eller udvide dit eksisterende abonnement

med flere eksemplarer til sognet, er du velkommen til

at kontakte stiftskontoret.

Præster i teamsamarbejde

Der var engang, hvor præsten var omdrejningspunktet i alt eller det meste af

sognets liv. Sådan er det ikke mere. Ægteskabet mellem præst og menighedsråd

er ikke nødvendigvis rosenrødt alle steder, og når præsten har fri, bliver tiden

hellere brugt langt fra sognegrænsen end indenfor. I Roskilde Domprovsti er

præsterne i gang med at redefinere deres rolle.

Af Søren Voigt Juhl

Klar dig selv! Sådan lyder parolen

for præster i folkekirken, når

det gælder arbejdstilrettelæggelse

og arbejdsglæde. Mange føler

sig ensomme og overladt til sig selv

af både menighedsråd og foresatte.

Dobbelt så mange som i andre lønmodtagergrupper

klager over stress.

Solisttilværelsen øger risikoen for

udbrændthed, og får man ikke hjælp,

bliver helbred og trivsel signifikant

dårligere. De præster, der søger hjælp,

søger den hos kolleger. Supervision

er så godt som fraværende. Det

samme gælder mange menighedsråds

forståelse for præsternes arbejdsvilkår.

Præst og menighedsråd

Grundtvig sammenlignede sin kærlighed

til sin anden hustru, Marie Toft,

med et solidt ægteskab mellem præst

og menighed. Båret af en stærk og

smuk grundfølelse af enhed og fælles

N.F.S. Grundtvig:

New Years Morning. 312 strofer

Oversat af Kristian Schult Petersen

Vartovs forlag

Kr. 199,

lyst. Sådan er det ikke i folkekirken i

dag.

Generelt kniber det med menighedsrådenes

engagement i sognet og

dermed opbakning til præstens arbejde.

Den ringe sociale støtte og de

store emotionelle krav, som ligger i

præstens arbejde, giver præsterne

psykiske mén.

Præstebolig og privatliv

Præster har aldrig rigtig fri og ingen

fast arbejdstid. Privatliv er en sjældenhed,

fordi de bor i tjenestebolig, hvor

henvendelser fra sognets borgere

kommer døgnets 24 timer.

Når præsterne har ferie og friweekends,

må de flygte ud af sognet og

lægge sig ind hos venner og familie

eller anskaffe sommerhus, hvis de har

råd.

Noget tyder på, at det er sværere

at være mandlig præsteægtefælle end

præstekone. Han har været vant til at

Grundtvig, Nephew

og nytårsmorgen

Af Bo Nygaard Larsen

Foto: Søren Voigt Juhl

slå søm i egen væg og skal nu dele

konen med hele sognet. Har hun tillige

et overudviklet „omsorgsgen”, bliver

den helt gal, fordi al energi brændes af

på sognebørnene. Og hvad sker mon

så med præsteparrets enhed og fælles

lyst?

Respekt og handling

Arbejdsmiljøfaglige undersøgelser og

rundspørger blandt præster har i årevis

peget på problemet. Nu skal der

handles. Konkret peges der på mere

synlig ledelse, ordentlig vikardækning,

klar adskillelse mellem offentlig

og privat i tjenesteboligerne, flere

embeder uden boligpligt, ressourcer

til supervision, efteruddannelse, konflikthåndtering

og ikke mindst tydelig

forventningsafstemning mellem præst

og menighedsråd.

For som i ethvert godt ægteskab

næres lyst og enhed af respekt og

anerkendelse.

Grundtvig, som blev født den 8. september 1783 i Udby Præstergård her

i Roskilde Stift, havde et kompliceret sind. Efter en dyb personlig krise i

1824 skrev han det lange digt Nyaars-Morgen. Digtet er et udtryk for

hans hårdt tilkæmpede afklaring i sin forståelse af kristendommen, og er hans

største enkeltstående poetiske værk.

I ti selvbiografiske sange beskriver Grundtvig sin egen udvikling og håbet for

Nordens fremtid. Typisk for Grundtvig maler han med de store pensler, og han

fører os således ind i en malerisk kamp mellem imellem lyset og mørket, kulden

og varmen og livet og døden.

Digtet, der i denne bog både står på dansk og på engelsk, kan til tider virke

uforståeligt - men måske det hjælper, hvis man får lyd på. Således har rockgruppen

Nephew på deres seneste album DanmarkDenmark fortolket digtet i sangen

New Years morning.


En blækspruttepræst

i Greve-Solrød Provsti

Præst Rikke Marscnher i sin uundværlige bil. Foto: Søren Voigt Juhl.

„Blækspruttepræst”.

Sådan omtalte provsten i Greve-Sol-

rød Provsti, Anne Bredsdorff, den nye

præst Rikke Marschner til indsæt-

telsen 18. oktober. Med 25 procent

af sin arbejdstid i Kildebrønde Sogn

som hjælp til provsten, 25 procent i

Karlslunde og Karlstrup og 50 procent

fordelt i hele provstiet skal der mange

arme til at nå de hele. Ambitionen er

at skabe fornyelse for både præst og

menigheder.

Af Søren Voigt Juhl

Præstens kontor ligger på førstesalen

i sognehuset i Karlslunde.

Der er, hvad der skal være:

Skrivebord, reolplads og bord og stole

til samtaler og møder. Det er ikke en

præstegård, men kirkeklokkerne i

Karlslunde Kirke bimler dog i baggrunden.

Herfra udgår Rikke Marschners arbej-

de.

„Jeg skal bistå provst Anne Bredsdorff

i Kildebrønde. Jeg skal nytænke og igangsætte

kirkeligt arbejde for børn og

unge i Karlsunde og Karlsstrup. Og jeg

skal skabe og koordinere projekter på

tværs af sognene i hele Greve-Solrød

Provsti. Så der er nok at se til,” siger

Rikke Marschner.

Sorggrupper for børn

Rikke Marschner har mod på det

meste. Det kan for eksempel være opgaver

som Pinse på Herrens mark og

pilgrimsvandringer.

Selv er hun i sit es, når det drejer sig

om børn og unge.

„De er spontane og opmærksomme,

og der er kontant afregning på stedet”,

siger hun.

Klassikere som spaghettigudstjenester

og ungdomsgudstjenester giver sig

selv. Men Rikke Marschner vil gerne på

længere sigt etablere sorggrupper for

børn, som står over for døden og kan

have brug for én at tale med, inden de

skal miste en forælder, søskende eller

andre nære i familie og venskabskreds.

„Det er en opgave, som egner sig

godt på tværs af sognene”, siger Rikke

Marschner og fortsætter:

„Guds ske lov er det ikke så tit, børn

står i den situation. Omvendt sker det

jo, når der bor knap 70.000 mennesker

i provstiet”.

24/7

Rikke Marschner har siden 2006 arbejdet

i provstiet i forskellige vakancer. Så

hun kender folk, og folk kender hende.

Derfor er der bud efter hende.

„Mange mennesker har et billede

af præsten som bebor præstegård og

betjener kirke på bakketoppen, men

man kan også godt være præst, selv

om man ikke bor midt i blandt sine

sognebørn. Det tror jeg sådan en stilling

kan ændre på, fordi den er meget

fagligt orienteret. På den anden side

vil nogle nok synes, at det var rart at

se Rikke noget mere. Det er svært, når

man skal være så mange steder. Kunsten

er derfor at kunne sige ‘nej’, hvis

ikke det skal blive 24/7”, siger Rikke

Marschner, der er superglad for at være

blækspruttepræst.

Stiften

Et teologisk

nytårsfortsæt

Af Søren Voigt Juhl

Nytårsaften kalder på refleksion

Så gik det gamle årti. På trods af 9/11, deraf følgende

krige, tegninger af en mand med skæg og

en bombe i turbanen, kirkeasyl og politiserende

præster (sagde nogle).

I folkekirken kom der fart i Kristuskranse og klimaklokkeri,

pilgrimsvandringer og lysglober, og

hvad har vi. Kirken fik krop – gik ind i det ydre med

gigantiske events i både fri luft og i domkirkens

mere indelukkede ditto. I orkanens øje stod man

dér med en langt teologisk uddannelse bag sig.

Og tænkte ind imellem: Hvad skal vi så lige bruge

den til, når alle hellere vil tale om form, ingen om

indhold?

Nytårsmorgen kalder på handling

I det forgangne år faldt mine øjne tilfældigt på et

stillingsopslag et sted i Roskilde Stift med „tradition

for aktiviteter”.

Og det skal jeg ellers lige love for, der var; sogneindsamlinger,

kyndelmisse, kulturnat, kirkegårdsandagter,

filmaftener, samtalefora, studiekredse,

kirkefrokoster, koncerter i allehånde afskygninger,

musikandagter, sangformiddage, kirkekaffe, morgensang

for indskolingsklasser, familiegudstjenester

og børneditto, nu også med spisning. Hvis man

kan kalde pizza og risengrød for spisning.

Og så var det jeg tænkte: Fint nok! Men der stod

ikke ét ord om menighedens berettigede forventning

til gedigen teologi og ordentlig forkyndelse.

Derfor har jeg besluttet at slå et slag for mere teologi.

Mit nytårsforsæt er mere teologi

Personligt kan jeg ikke døje risengrød. Og jeg har

ingen planer om at være præst, dér hvor formen

tæller mest. Ligesom jeg heller ikke er politiske korrekt,

når jeg insisterer på smørstegte fiskefilet’er

(rigeligt smør) og foie gras.

Eller når jeg skamløst bebor min kæmpe

præstegård, hvorfra varmen siver ud af vinduer og

sprækker på en knap så klimakold klode. Retteligt

burde den nok rives ned og erstattes af et topisoleret

parcelhus med trelagsruder, jordvarme og

solceller på taget - skulle man tage Grøn Kirke for

pålydende. Min arbejdsplads består af rum fra det

12. århundrede, og jeg kører rundt i sognet i en

dieselhakker uden partikelfilter. Der ikke meget at

prale af.

Det er der til gengæld af præsternes solide teologiske

kompetencer. Fokus på den. Det er det, som

folkekirke og kristendom skal overleve på.

Guds fred og godt nytår.

Foto: Istockphoto


Morgenstemning i Palæets gård - et af billederne på den nye hjemmeside. Foto: Bo Nygaard Larsen.

Fornyelse må der til. Efter flere måneders

forarbejde blev Roskilde Stifts hjemmeside

den 1. december relanceret med et

nyt layout og et nyt indhold.

Den nye hjemmeside fremtræder nu i et

mere enkelt design, der tilmed er lettere at

finde rundt i.

Siden ligner til forveksling folkekirken.dk.

Det er ingen tilfældighed, da der er et formelt

samarbejde mellem de to sider. Nok er vores

egen hjemmeside lokal for Roskilde Stift, men

vi har et ønske om også at se udover vores

egen stiftsgrænse.

Det er der nu direkte mulighed for, da

en del af menupunkterne linker direkte til

Magasinpost UMM

ID-nr. 42423

POST DANMARK

Kirkerne i Roskilde er med

på Ånd & Videnfestival

Roskilde får nu sin egen vinterbyfest, Ånd &

Videnfestival. Den 12. og 13. februar vil den

gamle by syde af arrangementer med eksistentielle

temaer. Kirkerne er også med.

Af Bo Nygaard Larsen

Der bliver nok at se på og gruble over, når Roskildes

nye vinterbyfest, Ånd & Videnfestival,

løber af stabelen den 12. og 13. februar.

„I samarbejde med en stor del af Roskildes aktører

sættes der fokus på videnskabelige erkendelser og åndeligt

frirum, og med kunsten som formidler skabes en

festival på forkant med moderne eksistentielle temaer,”

hedder det i det officielle program.

folkekirken.dk, der skriver bredere og mere

generelt, end vi selv har mulighed for.

Nyt indhold

Hjemmesiden er i bogstavelig forstand ny. I

forbindelse med overgangen blev alt indhold

på den gamle side slettet for at give de bedste

betingelser for at bygge nyt materiale op.

Derfor kan siden på visse områder se ufærdig

ud, men vi har skønnet, at arbejdstiden

bruges bedst ved at skue frem i stedet for

tilbage. Det betyder ikke, at intet er som før.

Hjemmesiden bringer således fortsat nyheder

fra hele stiftet, menighedsrådene kan

stadig hente konkret viden til deres arbejde,

Også kirkerne i Roskilde Domprovsti er med - blandt

andet med foredrag om alt fra Gud til Darwin

„Alt sammen et kalejdoskopisk blik på videnskabelige

erkendelser, åndeligt frirum og med kunsten som

en uomgængelig formidler,” siger sognepræst Michael

Ravnholt Westh, Roskilde Søndre Sogn.

Det endelige program er ikke færdigt endnu, men

sikkert er det, at sognepræst Elsebeth Garde Kjær,

Svogerslev, vil genfortælle Selma Lagerlöfs Flammen

- ledsaget af stykker for solofløjte af blandt andre J.S.

Bach og Friedrich Kuhlau, spillet af Søren Voigt Juhl,

sognepræst i Ørsted og Dåstrup.

Læs mere på www.ånd-viden.dk.

Sognepræsterne Elsebeth Garde Kjær, Svogerslev, og

Søren Voigt Juhl, Ørsted og Dåstrup, medvirker ved

Ånd & Videnfestivalen. Foto: Michael Ravnholt Westh.

Stiftets

hjemmeside

i nye klæder

Efter flere måneders tilløb foreligger

Roskilde Stifts hjemmeside nu i et

nyt design - og med nyt indhold.

Af Bo Nygaard Larsen

og der vil fortsat være anmeldelse af bøger,

film og musik - skrevet af en god håndfuld

frivillige anmeldere.

Prædikener

Som noget helt nyt er en fast prædiken til

hver tekstdag i kirkeåret. I begyndelsen bliver

prædikenerne skrevet af stiftets egne præster,

men for at vise udsynet, vil der med tiden

komme prædikener af folk udefra.

Prædikenerne skal henover året afspejle

den teologiske mangfoldighed, der også er i

Roskilde Stift, og har man som præst lyst til at

indsende sit bidrag, er pladsen åben.

Også på billedsiden er der nyt. Intentionen

for hjemmesiden er, at den også visuelt kan

vise stiftets mangfoldighed - fra Sjællands

Odde til Møns Klint. Selvom vi har adgang til

både eget kamera og en stor fotodatabase,

har vi altid brug for nye billeder. Derfor er

alle velkomne til at fremsende fotos fra deres

eget sogn.

I dette hele taget skal hjemmesiden gerne

leve op til det, den er: En side for alle menighedsrådsmedlemmer,

præster og ansatte

i stiftet.

Har du forslag til indhold, er du velkommen

til at kontakte mig på bo@bonygaard.com.

More magazines by this user
Similar magazines