You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Præsters<br />
psykiske<br />
arbejds-<br />
miljø<br />
Pilotprojektet om<br />
præsternes teamsamarbejde<br />
i <strong>Roskilde</strong><br />
Domprovsti er afsluttet.<br />
Projektet har søgt svar<br />
på, hvordan præster<br />
gennem netværk og<br />
præsteteams kan<br />
styrke det psykiske<br />
arbejdsmiljø for sig<br />
selv og hinanden.<br />
Af Søren Voigt Juhl<br />
<strong>Stift</strong>sbladet<br />
Om kirken i <strong>Roskilde</strong> <strong>Stift</strong> • Nr. 1 • <strong>Januar</strong> 2010 • 61. årgang<br />
<strong>Roskilde</strong> Domprovstis præster<br />
har i hele 2009 mødtes til<br />
fællesmøder i netværks- og<br />
supervisionsgrupper med det over-<br />
ordnede formål at forbedre det psykiske<br />
arbejdsmiljø. Kirkeministeriet har betalt<br />
projektet, og Attractor har været ekstern proceskonsulent.<br />
Provst og biskop har deltaget<br />
i hele forløbet og lagt vægt på, at der skulle<br />
fokus på arbejdsdeling og ikke merarbejde.<br />
Der blev i projektperioden dannet fokusgrupper<br />
i Kristendom for voksne, Lyst til konfirmander,<br />
Studerekammeret/hjertekammeret,<br />
Katedralspritualitet og Råt for usødet. Faglig<br />
sparring har øget præsternes selvforståelse<br />
og professionelle identitet og derigennem<br />
indirekte været markører for et bedre psykisk<br />
arbejdsmiljø.<br />
Konkret har præsterne lagt vægt på<br />
blandt andet mere synlig ledelse og<br />
ændrede ledelsesstrukturer, anerkendende<br />
feedback, kollegial<br />
sparring og supervision, faglig refleksion<br />
i form af studiegrupper, minikurser og mere<br />
efteruddannelse, vidensdeling<br />
blandt præsterne og bedre ressourceudnyttelse<br />
i forholdet mellem land-,<br />
by- og funktionspræster.<br />
I foråret 2010 udarbejdes forud en<br />
rapport om projektet et idékatalog.<br />
Læs mere på side 2.<br />
Foto: Istockphoto
<strong>Stift</strong>sbladet<br />
udgives af Landemodet ved <strong>Roskilde</strong> <strong>Stift</strong> og udkommer 11<br />
gange årligt i et oplag på 4.500 eksemplarer<br />
<strong>Roskilde</strong> <strong>Stift</strong><br />
Stændertorvet 3A<br />
4000 <strong>Roskilde</strong><br />
Tlf. 4638 1920 • e-mail: kmros@km.dk<br />
www.roskilde.stift.dk<br />
Ansvarshavende redaktør<br />
Sognepræst<br />
Søren Voigt Juhl<br />
Ørsted Præstegård<br />
4622 Havdrup<br />
Tlf: 4618 5023<br />
E-mail: sju@km.dk<br />
Medredaktør & layout<br />
Journalist, forfatter<br />
Bo Nygaard Larsen<br />
Tlf. 4076 2151<br />
E-mail: bo@bonygaard.com<br />
Desuden i redaktionen<br />
Peter Fischer-Møller, biskop<br />
Lene Wadskær Munch, virksomhedspræst<br />
Søren Fahnøe, sognepræst, Sct. Mortens, Næstved<br />
Ulla Thorbjørn Hansen, sognepræst, <strong>Roskilde</strong> Domsogn<br />
Charlotte Ekstrand, cand.theol., København<br />
Tryk<br />
Glumsø Bogtrykkeri, tlf. 5764 6085<br />
Korrektur<br />
Marianne Pedersen, www.pe-design.dk<br />
<strong>Roskilde</strong> <strong>Stift</strong>. Foto: Bo Nygaard Larsen.<br />
Nyt fra stiftet<br />
Kirkeministeriet har den 30. november 2009 ansat<br />
Lene Funder som overenskomstansat sognepræst i<br />
Butterup-Tuse Pastorat fra den 15. december 2009.<br />
Kirkeministeriet har den 20. november udnævnt sognepræst<br />
John Salling som provst for Tryggevælde<br />
Provsti fra den 1. december 2009.<br />
Lektor Anne-Mette Riis er med virkning fra 1. december<br />
2009 ansat som musikpædagogisk konsulent i<br />
<strong>Roskilde</strong> stift.<br />
Journalist Mette Kaae er med virkning fra 1. december<br />
2009 fratrådt stillingen som redaktionssekretær<br />
på <strong>Stift</strong>sbladet. Mette Kaae har orlov fra andre opgaver<br />
i stiftet frem til medio marts 2010.<br />
<strong>Stift</strong>sbladet hver den 1.<br />
<strong>Stift</strong>sbladet ind ad døren hver den første 11 gange om<br />
året. Sådan lyder den nye udgivelsesfrekvens, og med<br />
den håber redaktionen, at endnu flere vil blive husket<br />
på at bladre bladet igennem. Har du lyst til at abonnere<br />
på bladet eller udvide dit eksisterende abonnement<br />
med flere eksemplarer til sognet, er du velkommen til<br />
at kontakte stiftskontoret.<br />
Præster i teamsamarbejde<br />
Der var engang, hvor præsten var omdrejningspunktet i alt eller det meste af<br />
sognets liv. Sådan er det ikke mere. Ægteskabet mellem præst og menighedsråd<br />
er ikke nødvendigvis rosenrødt alle steder, og når præsten har fri, bliver tiden<br />
hellere brugt langt fra sognegrænsen end indenfor. I <strong>Roskilde</strong> Domprovsti er<br />
præsterne i gang med at redefinere deres rolle.<br />
Af Søren Voigt Juhl<br />
Klar dig selv! Sådan lyder parolen<br />
for præster i folkekirken, når<br />
det gælder arbejdstilrettelæggelse<br />
og arbejdsglæde. Mange føler<br />
sig ensomme og overladt til sig selv<br />
af både menighedsråd og foresatte.<br />
Dobbelt så mange som i andre lønmodtagergrupper<br />
klager over stress.<br />
Solisttilværelsen øger risikoen for<br />
udbrændthed, og får man ikke hjælp,<br />
bliver helbred og trivsel signifikant<br />
dårligere. De præster, der søger hjælp,<br />
søger den hos kolleger. Supervision<br />
er så godt som fraværende. Det<br />
samme gælder mange menighedsråds<br />
forståelse for præsternes arbejdsvilkår.<br />
Præst og menighedsråd<br />
Grundtvig sammenlignede sin kærlighed<br />
til sin anden hustru, Marie Toft,<br />
med et solidt ægteskab mellem præst<br />
og menighed. Båret af en stærk og<br />
smuk grundfølelse af enhed og fælles<br />
N.F.S. Grundtvig:<br />
New Years Morning. 312 strofer<br />
Oversat af Kristian Schult Petersen<br />
Vartovs forlag<br />
Kr. 199,<br />
lyst. Sådan er det ikke i folkekirken i<br />
dag.<br />
Generelt kniber det med menighedsrådenes<br />
engagement i sognet og<br />
dermed opbakning til præstens arbejde.<br />
Den ringe sociale støtte og de<br />
store emotionelle krav, som ligger i<br />
præstens arbejde, giver præsterne<br />
psykiske mén.<br />
Præstebolig og privatliv<br />
Præster har aldrig rigtig fri og ingen<br />
fast arbejdstid. Privatliv er en sjældenhed,<br />
fordi de bor i tjenestebolig, hvor<br />
henvendelser fra sognets borgere<br />
kommer døgnets 24 timer.<br />
Når præsterne har ferie og friweekends,<br />
må de flygte ud af sognet og<br />
lægge sig ind hos venner og familie<br />
eller anskaffe sommerhus, hvis de har<br />
råd.<br />
Noget tyder på, at det er sværere<br />
at være mandlig præsteægtefælle end<br />
præstekone. Han har været vant til at<br />
Grundtvig, Nephew<br />
og nytårsmorgen<br />
Af Bo Nygaard Larsen<br />
Foto: Søren Voigt Juhl<br />
slå søm i egen væg og skal nu dele<br />
konen med hele sognet. Har hun tillige<br />
et overudviklet „omsorgsgen”, bliver<br />
den helt gal, fordi al energi brændes af<br />
på sognebørnene. Og hvad sker mon<br />
så med præsteparrets enhed og fælles<br />
lyst?<br />
Respekt og handling<br />
Arbejdsmiljøfaglige undersøgelser og<br />
rundspørger blandt præster har i årevis<br />
peget på problemet. Nu skal der<br />
handles. Konkret peges der på mere<br />
synlig ledelse, ordentlig vikardækning,<br />
klar adskillelse mellem offentlig<br />
og privat i tjenesteboligerne, flere<br />
embeder uden boligpligt, ressourcer<br />
til supervision, efteruddannelse, konflikthåndtering<br />
og ikke mindst tydelig<br />
forventningsafstemning mellem præst<br />
og menighedsråd.<br />
For som i ethvert godt ægteskab<br />
næres lyst og enhed af respekt og<br />
anerkendelse.<br />
Grundtvig, som blev født den 8. september 1783 i Udby Præstergård her<br />
i <strong>Roskilde</strong> <strong>Stift</strong>, havde et kompliceret sind. Efter en dyb personlig krise i<br />
1824 skrev han det lange digt Nyaars-Morgen. Digtet er et udtryk for<br />
hans hårdt tilkæmpede afklaring i sin forståelse af kristendommen, og er hans<br />
største enkeltstående poetiske værk.<br />
I ti selvbiografiske sange beskriver Grundtvig sin egen udvikling og håbet for<br />
Nordens fremtid. Typisk for Grundtvig maler han med de store pensler, og han<br />
fører os således ind i en malerisk kamp mellem imellem lyset og mørket, kulden<br />
og varmen og livet og døden.<br />
Digtet, der i denne bog både står på dansk og på engelsk, kan til tider virke<br />
uforståeligt - men måske det hjælper, hvis man får lyd på. Således har rockgruppen<br />
Nephew på deres seneste album DanmarkDenmark fortolket digtet i sangen<br />
New Years morning.
En blækspruttepræst<br />
i Greve-Solrød Provsti<br />
Præst Rikke Marscnher i sin uundværlige bil. Foto: Søren Voigt Juhl.<br />
„Blækspruttepræst”.<br />
Sådan omtalte provsten i Greve-Sol-<br />
rød Provsti, Anne Bredsdorff, den nye<br />
præst Rikke Marschner til indsæt-<br />
telsen 18. oktober. Med 25 procent<br />
af sin arbejdstid i Kildebrønde Sogn<br />
som hjælp til provsten, 25 procent i<br />
Karlslunde og Karlstrup og 50 procent<br />
fordelt i hele provstiet skal der mange<br />
arme til at nå de hele. Ambitionen er<br />
at skabe fornyelse for både præst og<br />
menigheder.<br />
Af Søren Voigt Juhl<br />
Præstens kontor ligger på førstesalen<br />
i sognehuset i Karlslunde.<br />
Der er, hvad der skal være:<br />
Skrivebord, reolplads og bord og stole<br />
til samtaler og møder. Det er ikke en<br />
præstegård, men kirkeklokkerne i<br />
Karlslunde Kirke bimler dog i baggrunden.<br />
Herfra udgår Rikke Marschners arbej-<br />
de.<br />
„Jeg skal bistå provst Anne Bredsdorff<br />
i Kildebrønde. Jeg skal nytænke og igangsætte<br />
kirkeligt arbejde for børn og<br />
unge i Karlsunde og Karlsstrup. Og jeg<br />
skal skabe og koordinere projekter på<br />
tværs af sognene i hele Greve-Solrød<br />
Provsti. Så der er nok at se til,” siger<br />
Rikke Marschner.<br />
Sorggrupper for børn<br />
Rikke Marschner har mod på det<br />
meste. Det kan for eksempel være opgaver<br />
som Pinse på Herrens mark og<br />
pilgrimsvandringer.<br />
Selv er hun i sit es, når det drejer sig<br />
om børn og unge.<br />
„De er spontane og opmærksomme,<br />
og der er kontant afregning på stedet”,<br />
siger hun.<br />
Klassikere som spaghettigudstjenester<br />
og ungdomsgudstjenester giver sig<br />
selv. Men Rikke Marschner vil gerne på<br />
længere sigt etablere sorggrupper for<br />
børn, som står over for døden og kan<br />
have brug for én at tale med, inden de<br />
skal miste en forælder, søskende eller<br />
andre nære i familie og venskabskreds.<br />
„Det er en opgave, som egner sig<br />
godt på tværs af sognene”, siger Rikke<br />
Marschner og fortsætter:<br />
„Guds ske lov er det ikke så tit, børn<br />
står i den situation. Omvendt sker det<br />
jo, når der bor knap 70.000 mennesker<br />
i provstiet”.<br />
24/7<br />
Rikke Marschner har siden 2006 arbejdet<br />
i provstiet i forskellige vakancer. Så<br />
hun kender folk, og folk kender hende.<br />
Derfor er der bud efter hende.<br />
„Mange mennesker har et billede<br />
af præsten som bebor præstegård og<br />
betjener kirke på bakketoppen, men<br />
man kan også godt være præst, selv<br />
om man ikke bor midt i blandt sine<br />
sognebørn. Det tror jeg sådan en stilling<br />
kan ændre på, fordi den er meget<br />
fagligt orienteret. På den anden side<br />
vil nogle nok synes, at det var rart at<br />
se Rikke noget mere. Det er svært, når<br />
man skal være så mange steder. Kunsten<br />
er derfor at kunne sige ‘nej’, hvis<br />
ikke det skal blive 24/7”, siger Rikke<br />
Marschner, der er superglad for at være<br />
blækspruttepræst.<br />
<strong>Stift</strong>en<br />
Et teologisk<br />
nytårsfortsæt<br />
Af Søren Voigt Juhl<br />
Nytårsaften kalder på refleksion<br />
Så gik det gamle årti. På trods af 9/11, deraf følgende<br />
krige, tegninger af en mand med skæg og<br />
en bombe i turbanen, kirkeasyl og politiserende<br />
præster (sagde nogle).<br />
I folkekirken kom der fart i Kristuskranse og klimaklokkeri,<br />
pilgrimsvandringer og lysglober, og<br />
hvad har vi. Kirken fik krop – gik ind i det ydre med<br />
gigantiske events i både fri luft og i domkirkens<br />
mere indelukkede ditto. I orkanens øje stod man<br />
dér med en langt teologisk uddannelse bag sig.<br />
Og tænkte ind imellem: Hvad skal vi så lige bruge<br />
den til, når alle hellere vil tale om form, ingen om<br />
indhold?<br />
Nytårsmorgen kalder på handling<br />
I det forgangne år faldt mine øjne tilfældigt på et<br />
stillingsopslag et sted i <strong>Roskilde</strong> <strong>Stift</strong> med „tradition<br />
for aktiviteter”.<br />
Og det skal jeg ellers lige love for, der var; sogneindsamlinger,<br />
kyndelmisse, kulturnat, kirkegårdsandagter,<br />
filmaftener, samtalefora, studiekredse,<br />
kirkefrokoster, koncerter i allehånde afskygninger,<br />
musikandagter, sangformiddage, kirkekaffe, morgensang<br />
for indskolingsklasser, familiegudstjenester<br />
og børneditto, nu også med spisning. Hvis man<br />
kan kalde pizza og risengrød for spisning.<br />
Og så var det jeg tænkte: Fint nok! Men der stod<br />
ikke ét ord om menighedens berettigede forventning<br />
til gedigen teologi og ordentlig forkyndelse.<br />
Derfor har jeg besluttet at slå et slag for mere teologi.<br />
Mit nytårsforsæt er mere teologi<br />
Personligt kan jeg ikke døje risengrød. Og jeg har<br />
ingen planer om at være præst, dér hvor formen<br />
tæller mest. Ligesom jeg heller ikke er politiske korrekt,<br />
når jeg insisterer på smørstegte fiskefilet’er<br />
(rigeligt smør) og foie gras.<br />
Eller når jeg skamløst bebor min kæmpe<br />
præstegård, hvorfra varmen siver ud af vinduer og<br />
sprækker på en knap så klimakold klode. Retteligt<br />
burde den nok rives ned og erstattes af et topisoleret<br />
parcelhus med trelagsruder, jordvarme og<br />
solceller på taget - skulle man tage Grøn Kirke for<br />
pålydende. Min arbejdsplads består af rum fra det<br />
12. århundrede, og jeg kører rundt i sognet i en<br />
dieselhakker uden partikelfilter. Der ikke meget at<br />
prale af.<br />
Det er der til gengæld af præsternes solide teologiske<br />
kompetencer. Fokus på den. Det er det, som<br />
folkekirke og kristendom skal overleve på.<br />
Guds fred og godt nytår.<br />
Foto: Istockphoto
Morgenstemning i Palæets gård - et af billederne på den nye hjemmeside. Foto: Bo Nygaard Larsen.<br />
Fornyelse må der til. Efter flere måneders<br />
forarbejde blev <strong>Roskilde</strong> <strong>Stift</strong>s hjemmeside<br />
den 1. december relanceret med et<br />
nyt layout og et nyt indhold.<br />
Den nye hjemmeside fremtræder nu i et<br />
mere enkelt design, der tilmed er lettere at<br />
finde rundt i.<br />
Siden ligner til forveksling folkekirken.dk.<br />
Det er ingen tilfældighed, da der er et formelt<br />
samarbejde mellem de to sider. Nok er vores<br />
egen hjemmeside lokal for <strong>Roskilde</strong> <strong>Stift</strong>, men<br />
vi har et ønske om også at se udover vores<br />
egen stiftsgrænse.<br />
Det er der nu direkte mulighed for, da<br />
en del af menupunkterne linker direkte til<br />
Magasinpost UMM<br />
ID-nr. 42423<br />
POST DANMARK<br />
Kirkerne i <strong>Roskilde</strong> er med<br />
på Ånd & Videnfestival<br />
<strong>Roskilde</strong> får nu sin egen vinterbyfest, Ånd &<br />
Videnfestival. Den 12. og 13. februar vil den<br />
gamle by syde af arrangementer med eksistentielle<br />
temaer. Kirkerne er også med.<br />
Af Bo Nygaard Larsen<br />
Der bliver nok at se på og gruble over, når <strong>Roskilde</strong>s<br />
nye vinterbyfest, Ånd & Videnfestival,<br />
løber af stabelen den 12. og 13. februar.<br />
„I samarbejde med en stor del af <strong>Roskilde</strong>s aktører<br />
sættes der fokus på videnskabelige erkendelser og åndeligt<br />
frirum, og med kunsten som formidler skabes en<br />
festival på forkant med moderne eksistentielle temaer,”<br />
hedder det i det officielle program.<br />
folkekirken.dk, der skriver bredere og mere<br />
generelt, end vi selv har mulighed for.<br />
Nyt indhold<br />
Hjemmesiden er i bogstavelig forstand ny. I<br />
forbindelse med overgangen blev alt indhold<br />
på den gamle side slettet for at give de bedste<br />
betingelser for at bygge nyt materiale op.<br />
Derfor kan siden på visse områder se ufærdig<br />
ud, men vi har skønnet, at arbejdstiden<br />
bruges bedst ved at skue frem i stedet for<br />
tilbage. Det betyder ikke, at intet er som før.<br />
Hjemmesiden bringer således fortsat nyheder<br />
fra hele stiftet, menighedsrådene kan<br />
stadig hente konkret viden til deres arbejde,<br />
Også kirkerne i <strong>Roskilde</strong> Domprovsti er med - blandt<br />
andet med foredrag om alt fra Gud til Darwin<br />
„Alt sammen et kalejdoskopisk blik på videnskabelige<br />
erkendelser, åndeligt frirum og med kunsten som<br />
en uomgængelig formidler,” siger sognepræst Michael<br />
Ravnholt Westh, <strong>Roskilde</strong> Søndre Sogn.<br />
Det endelige program er ikke færdigt endnu, men<br />
sikkert er det, at sognepræst Elsebeth Garde Kjær,<br />
Svogerslev, vil genfortælle Selma Lagerlöfs Flammen<br />
- ledsaget af stykker for solofløjte af blandt andre J.S.<br />
Bach og Friedrich Kuhlau, spillet af Søren Voigt Juhl,<br />
sognepræst i Ørsted og Dåstrup.<br />
Læs mere på www.ånd-viden.dk.<br />
Sognepræsterne Elsebeth Garde Kjær, Svogerslev, og<br />
Søren Voigt Juhl, Ørsted og Dåstrup, medvirker ved<br />
Ånd & Videnfestivalen. Foto: Michael Ravnholt Westh.<br />
<strong>Stift</strong>ets<br />
hjemmeside<br />
i nye klæder<br />
Efter flere måneders tilløb foreligger<br />
<strong>Roskilde</strong> <strong>Stift</strong>s hjemmeside nu i et<br />
nyt design - og med nyt indhold.<br />
Af Bo Nygaard Larsen<br />
og der vil fortsat være anmeldelse af bøger,<br />
film og musik - skrevet af en god håndfuld<br />
frivillige anmeldere.<br />
Prædikener<br />
Som noget helt nyt er en fast prædiken til<br />
hver tekstdag i kirkeåret. I begyndelsen bliver<br />
prædikenerne skrevet af stiftets egne præster,<br />
men for at vise udsynet, vil der med tiden<br />
komme prædikener af folk udefra.<br />
Prædikenerne skal henover året afspejle<br />
den teologiske mangfoldighed, der også er i<br />
<strong>Roskilde</strong> <strong>Stift</strong>, og har man som præst lyst til at<br />
indsende sit bidrag, er pladsen åben.<br />
Også på billedsiden er der nyt. Intentionen<br />
for hjemmesiden er, at den også visuelt kan<br />
vise stiftets mangfoldighed - fra Sjællands<br />
Odde til Møns Klint. Selvom vi har adgang til<br />
både eget kamera og en stor fotodatabase,<br />
har vi altid brug for nye billeder. Derfor er<br />
alle velkomne til at fremsende fotos fra deres<br />
eget sogn.<br />
I dette hele taget skal hjemmesiden gerne<br />
leve op til det, den er: En side for alle menighedsrådsmedlemmer,<br />
præster og ansatte<br />
i stiftet.<br />
Har du forslag til indhold, er du velkommen<br />
til at kontakte mig på bo@bonygaard.com.
Change language