Affektive metoder - Bo Hejlskov Elvén
Affektive metoder - Bo Hejlskov Elvén
Affektive metoder - Bo Hejlskov Elvén
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Håndtering af meget<br />
udadrettet adfærd<br />
– et rogivende<br />
perspektiv<br />
Hvad skal<br />
vi kigge<br />
på?<br />
<strong>Bo</strong> <strong>Hejlskov</strong> <strong>Elvén</strong><br />
Autoriseret psykolog<br />
Hvornår er adfærd at betegne<br />
som meget udadrettet?<br />
Når den opleves som et problem<br />
- For hvem?<br />
- Adfærd bliver et problem når vi<br />
ikke har den rigtige metode<br />
Denne definition indebærer at vi<br />
bliver nødt til at forholde os til<br />
vort ansvar for adfærden<br />
Ansvarsprincippet<br />
Den som tager ansvar kan<br />
påvirke<br />
<strong>Bo</strong> <strong>Hejlskov</strong> <strong>Elvén</strong>: Problemskabende<br />
adfærd ved udviklingsforstyrrelser og<br />
udviklingshæmning. Dansk<br />
Psykologisk Forlag 2010<br />
<strong>Hejlskov</strong> <strong>Elvén</strong>, Veje & Beier:<br />
Udviklingsforstyrrelser og psykisk<br />
sårbarhed. Dansk Psykologisk Forlag<br />
2012.<br />
Dagnan & Cairns: Staff judgement of<br />
responsibility for the challenging<br />
behaviour of adults with intellectual<br />
disabilities. Journal of intellectual<br />
disability research.
Ansvarsprincippet<br />
Hvis vi ikke har en god<br />
metode vil vi gerne<br />
aflevere ansvaret et<br />
andet sted<br />
Ansvarsprincippet<br />
Vi prøver ofte at dumpe<br />
ansvar på dem som mindst<br />
kan bære det<br />
- Pårørende<br />
- Andre tilbud<br />
- Politikere og ledelse<br />
- Kultur<br />
- Eleven<br />
Ansvarsprincippet<br />
Man kan dumpe ansvar på<br />
eleven ved at bruge visse<br />
<strong>metoder</strong><br />
- Appellerende pædagogik<br />
- Straf<br />
- Konsekvenser<br />
- Belønningssystemer
Ansvarsprincippet<br />
Men også ved at synes at<br />
hun er<br />
- Stædig<br />
- Umotiveret<br />
- Kravafvisende<br />
- Oppositionel<br />
- Ulydig<br />
Mennesker der<br />
kan opføre sig<br />
ordentligt, gør det<br />
(Ross W. Greene)<br />
Eller også kan man måske<br />
ikke leve op til krav eller<br />
forventninger til<br />
- At forstå konsekvenser af egne handlinger<br />
- Fleksibilitet<br />
- Udholdenhed<br />
- Impulskontrol<br />
- Sociale evner<br />
- Stressfølsomhed<br />
- Overskud<br />
- Efterrettelighed<br />
Ross W. Greene:<br />
Det eksplosive<br />
barn.
Mennesker der<br />
kan opføre sig<br />
ordentligt, gør det<br />
Opdragelse?<br />
(Ross W. Greene)<br />
Det indebærer at vi bliver nødt til at gøre op<br />
med forestillinger som stammer fra<br />
almindelig opdragelse<br />
- Almindelig opdragelse har effekt på måske 90 %<br />
af alle børn<br />
- Men kun på børn og ikke på alle<br />
- Visse elever får en diagnose fordi de <strong>metoder</strong><br />
man brugte ikke fungerede<br />
Opdragelse?<br />
Vilket leder os til inklusionsdillemaet:<br />
- Man kan ikke inkludere en elev i en skole hvis<br />
metode har ekskluderet eleven<br />
- Med mindre man ændrer metode!<br />
Vi rammer nogle gange metodeloftet og<br />
begynder at opdrage<br />
Metoder som vi ved ikke virker skal ikke<br />
gentages!
Metode?<br />
Irettesættelser og skæld ud<br />
- Der er aldrig vist en positiv effekt af skæld ud<br />
- Det samme gælder irettesættelser av børn eller<br />
mennesker med særlige behov<br />
- Men derimod effekterne<br />
- Lavere entusiasme<br />
- Mindre udholdenhed<br />
- Svagere koncentrationsevne<br />
- Depression og lavt selvværd<br />
- Fysiske sygdomme som kræver behandling<br />
- Fortæl derfor hvad man skal gøre istedet<br />
- Og fortæl når man rigtigt<br />
Metode?<br />
Straf<br />
- Straf har ingen positiv effekt hos den som straffes<br />
- Der er dog effekter:<br />
- Den negative effekt: Der er vist en tydelig<br />
sammenhæng mellem straf og senere kriminalitet<br />
og anden problemskabende adfærd<br />
- Den legitimerende effekt<br />
- Den belønnende effekt: Forskning har<br />
vist at den der straffer får en<br />
dopaminkick<br />
Løsninger<br />
Problemadfærd handler tit om<br />
problemets og løsningens<br />
vekselspil<br />
- Jeg har ett problem som jeg løser<br />
- Min løsning bliver tit ett problem for<br />
eleven, som han løser<br />
- På en måde som bliver et problem<br />
för mig, som jeg løser...<br />
Man kan kun løse denne slags<br />
konflikter ved at finde en løsning<br />
som ikke er et problem for den<br />
anden<br />
van Duijvenvoorde<br />
et al (2008):<br />
Evaluating the<br />
negative or valuing<br />
the positive?<br />
Neural mechanisms<br />
supporting<br />
feedback-based<br />
learning across<br />
development.The<br />
Kant 1781<br />
Gneezy & Rutichini<br />
(2000): A fine is a<br />
price. Journal of<br />
Legal Studies<br />
29(1):1-18<br />
de Quervain et al<br />
(2005): The Neural<br />
Basis of Altruistic<br />
Punishment.
Løsninger<br />
Vi vil helst lære eleven at bruge<br />
løsninger som ikke er et problem for<br />
os<br />
Det er nok den dummeste tanke vi<br />
kan have<br />
- Hvem har alle ressourcerne?<br />
- Får en af os til og med betalt?<br />
Det er mere logisk at vi finder<br />
løsninger som ikke er et problem for<br />
eleven<br />
Løsninger handler ofte om kontrol<br />
Kontrolprincippet<br />
Man bliver nødt til at have<br />
kontrol over sig selv, hvis man<br />
skal kunne låne lidt ud til en<br />
anden<br />
Kontrolprincippet<br />
Kaosadfærd handler ofte om att man har<br />
tabt kontrollen<br />
- Voldsom angst<br />
- Slag<br />
- Spark<br />
- Bid<br />
- Kast med stol<br />
- Voldsom selvskade
Kontrolprincippet<br />
Derfor har vi forskellige strategier for at<br />
bevare kontrollen<br />
- At nægte<br />
- At lyve<br />
- At kontrollere<br />
- At gå to skridt baglæns eller løbe væk<br />
- At spytte, slå et slag eller skrige<br />
- At bide sig i hånden eller skære sig i armen<br />
- Trusler<br />
- Skældsord eller anden social adfærd<br />
Etiske<br />
kontrakter<br />
Filosofferna Hobbes og Rawls<br />
mente at samfundet bygger<br />
på etiske kontrakter<br />
- Hvis du opfører dig ordentligt,<br />
opfører jeg mig ordentligt<br />
- Hvis du ikke opfører dig<br />
ordentligt mister jeg al respekt<br />
for dine rettigheder<br />
Martha<br />
Nussbaum<br />
Nussbaum ser et problem i at<br />
samfundet ikke er i stand til at<br />
behandle visse grupper ligeværdigt<br />
i forhold til etiske kontrakter<br />
- Mennesker med<br />
funktionsnedsættelser<br />
- Udlændinge<br />
Jeg vil lægge elever til i denne<br />
liste
Martha<br />
Nussbaum<br />
Det er blandt andet når vi har<br />
hårdere regler for visse mennesker<br />
end for andre<br />
Eller når vi bruger struktur og<br />
andre indskrænkninger af<br />
selvbetemmelsesretten<br />
Det er et problem Martha<br />
Nussbaum mener vi skal have gode<br />
argumenter for at kunne<br />
opretholde<br />
Martha<br />
Nussbaum<br />
Argumenterne kan være<br />
- Undvigelse af fare<br />
- Omsorg<br />
- At selvbestemmelseretten rent<br />
faktisk øger<br />
Martha<br />
Nussbaum<br />
Man kan argumentere at<br />
problemet er et andet<br />
- De to grupper kendetegnes af at vi<br />
ikke ser dem som ligeværdige<br />
- Dermed ophører etiske kontrakter<br />
at gælde
Magt-<br />
relationer<br />
Magtrelationen indebærer<br />
- At Frederik bestemmer mere end jeg<br />
gør<br />
- Derfor må jeg gerne synes at han er<br />
en idiot<br />
- Men han må ikke synes at jeg er en<br />
idiot<br />
- Og hvis han gør mister han autoritet<br />
Martha<br />
Nussbaum<br />
- Hvis jeg ikke har samme<br />
rettigheder som andre<br />
behøver jeg ikke at<br />
opføre mig ordentligt<br />
Kontrolprincippet<br />
Derfor har vi forskellige strategier for at<br />
bevare kontrollen<br />
- At nægte<br />
- At lyve<br />
- At kontrollere<br />
- At gå to skridt baglæns eller løbe væk<br />
- At spytte, slå et slag eller skrige<br />
- At bide sig i hånden eller skære sig i armen<br />
- Trusler<br />
- Skældsord eller anden social adfærd<br />
Ikke-farligt
Affektregulering<br />
Affektintensitet<br />
Affektudløser<br />
Kaos<br />
Tid<br />
Affektregulering<br />
Affektintensitet<br />
Affektudløser<br />
Tid<br />
Affektregulering<br />
Affektintensitet<br />
Affektudløser<br />
Kaos<br />
Tid<br />
Ingen kontrol<br />
Selvkontrol<br />
Ingen kontrol<br />
Selvkontrol<br />
Ingen kontrol<br />
Selvkontrol
Affektregulering<br />
Affektintensitet<br />
Affektudløser<br />
Kaos<br />
Tid<br />
Kontrolprincippet<br />
Ingen kontrol<br />
Selvkontrol<br />
Derfor skal vi stræbe efter at<br />
- Eleven ikke mister kontrollen<br />
- Eleven hurtigst muligt får kontrollen igen<br />
hvis han har mistet den<br />
- Bruge <strong>metoder</strong> som gør det let for eleven at<br />
aflevere kontrol til os<br />
Metode<br />
-Kravtilpasning<br />
-<strong>Affektive</strong> <strong>metoder</strong>
Krav<br />
70 + % af alle konflikter mellem<br />
personale og elev foregås af et<br />
krav<br />
Vi er dog nødt til at stille krav<br />
- Pædagogisk arbejde har som mål<br />
at kompensere for elevens<br />
manglende evne til at vide hvad<br />
der er godt for ham<br />
- Vi stiller derfor krav for at<br />
- Få hverdagen til at fungere<br />
- Hygiejne<br />
- Udvikle eleven<br />
- Indlæring<br />
Men vi bliver nødt til at tage<br />
ansvar for vor kravsætning<br />
Kravtilpasning<br />
Et nej er en løsning<br />
Alle har ret til at sige nej!<br />
Den pædagogiske opgave er at<br />
stille kravet på en måde som<br />
indebærer at eleven siger ja<br />
- Begribelige strukturer<br />
Levinas<br />
Levinas etik er udviklet<br />
for sundhedsvæsenet<br />
Han er interesseret i<br />
valget at tage imod<br />
behandling eller lade<br />
være ved livstruende<br />
sygdomme<br />
Han taler om<br />
medbestemmelse og det<br />
informerede valg
Levinas<br />
Levinas mener at sundhedsvæsenets opgave er<br />
- At diagnosticere og behandle<br />
- At informere så patienten ved hvad et valg indebærer<br />
I vort arbeje er hans etik ikke nok<br />
- Eleven behøver mere end information<br />
- Han har brug for begribelighed<br />
- På den måde bliver information også behandling<br />
- Men vi må ikke fratage eleven valget!<br />
Levinas<br />
Derfor er vi nødt til at skabe<br />
begribelighed om de valg det<br />
indebærer at gå i skole<br />
- Men husk<br />
- Vi kan ikke appellere<br />
- Vi kan ikke forudsætte logik<br />
- Så kan eleven måske opnå reel<br />
medbestemmelse<br />
Ja!<br />
At skabe bred begribelighed,<br />
eks for hvorfor jeg går i<br />
skole, er svært<br />
Det er nogle gange nok at<br />
begribe i situationen<br />
Vi vil jo ikke have et Okay<br />
da...
Kravtilpasning<br />
Et nej er en løsning<br />
Alle har ret til at sige nej!<br />
Den pædagogiske opgave er at<br />
stille kravet på en måde som<br />
indebærer at eleven siger ja<br />
- Begribelige strukturer<br />
- Fysiske<br />
- Regler<br />
- Tidsmæssige<br />
- Kompenserer for at visse<br />
elever ikke ved hvad der kan<br />
ske<br />
Kravtilpasning<br />
Derudover kan vi tilføre<br />
korttidsbegribelighed<br />
- Delagtighed og medbestemmelse<br />
- Deals<br />
- Vi-oplevelser<br />
- Valg<br />
- Fremtid<br />
- At lede videre<br />
- Forberedelsestid<br />
- At blive klar<br />
- Snooze-metoden<br />
- Begribelighedstricks<br />
- Prompter og cues<br />
- At skabe overblik<br />
- At skabe årsag<br />
- At blive færdig<br />
- Bestikkelse og motiverende<br />
handlinger<br />
Øh...<br />
Og det handler ikke om<br />
at sige fra eller at lade<br />
eleven gøre som han vil<br />
Det er yderligheder som<br />
ikke fungerer<br />
Vi er nødt til at stille<br />
kravet på en måde som<br />
indebærer at vi får et<br />
helt frivilligt ja
Metode<br />
-Kravtilpasning<br />
-<strong>Affektive</strong> <strong>metoder</strong><br />
Affekt<br />
Der er et antal<br />
grundlæggende affekter,<br />
som fungerer fra vi er<br />
små:<br />
- Glæde<br />
- Overraskelse<br />
- Vrede<br />
- Interesse<br />
- Frygt<br />
- Ked<br />
- Skam<br />
- Lede<br />
- Afsmag/afsky<br />
Affektsmitte<br />
Affekt smitter - vi kan<br />
mærke hinandens<br />
affekter<br />
Det gør vi med såkaldte<br />
spejlcellefunktioner<br />
Vi spejler hinandens<br />
muskelspændinger<br />
Havnesköld &<br />
Mothander:<br />
Udviklingspsykolog<br />
i. Hans Reitzels<br />
Forlag 2005
Affektintensitet<br />
Affektregulering<br />
Kaos<br />
Tid<br />
Affektsmitte<br />
Alle børn er født med evnen<br />
til affektsmitte<br />
Det er det første led i<br />
empatiudviklingen<br />
Visse børn har vanskeligheder<br />
i den fortsatte<br />
empatiudvikling<br />
Man udvikler ikke evnen til at<br />
skelne mellem egne og andres<br />
affekter<br />
Ingen kontrol<br />
Selvkontrol<br />
<strong>Affektive</strong> <strong>metoder</strong><br />
Dæmp de store følelser<br />
Afled<br />
- Humor<br />
- Personaleskift<br />
- Konkret<br />
Undvig øjenkontakt ved<br />
kravsætning eller konflikt
<strong>Affektive</strong> <strong>metoder</strong><br />
<strong>Affektive</strong> <strong>metoder</strong><br />
<strong>Affektive</strong> <strong>metoder</strong><br />
Pas på afstanden<br />
- Hver gang eleven går to<br />
skridt væk fra dig skal du gå<br />
to skridt baglæns<br />
- Gå baglæns ved<br />
kravsætning<br />
- Placer dig ikke lige overfor<br />
eleven
Affektregulering<br />
Affektintensitet<br />
Affektudløser<br />
Kaos<br />
Tid<br />
<strong>Affektive</strong> <strong>metoder</strong><br />
Sæt dig ned når eleven<br />
bliver urolig<br />
Undvig at markere dig<br />
fysisk<br />
Lad som om du er på vej<br />
hjem fra byen en mørk<br />
lørdag aften!<br />
Undvig at blive smittet af<br />
elevens uro<br />
Sørg for at smitte eleven<br />
med din ro<br />
Ingen kontrol<br />
Selvkontrol<br />
<strong>Affektive</strong> <strong>metoder</strong><br />
- ved kaos<br />
Vent - det er ofte nok<br />
Få andra elever ud så der<br />
bliver plads og ro<br />
Undvig berøring med<br />
spændte muskler<br />
Slap af hvis eleven tager fat<br />
i dig<br />
Andrew McDonnel:<br />
Managing<br />
aggressive<br />
behavior in care<br />
settings. Wiley<br />
2010
Principper<br />
Mennesker som kan opføre sig ordentligt gør<br />
det<br />
Du har ansvaret for elevens adfærd og<br />
reaktioner<br />
Pædagogik skal have som mål at eleven har<br />
kontrollen over sig selv<br />
Kravtilpas - få eleven til at sige ja!<br />
Ro på - afstand, se væk, siden til, ingen<br />
muskelspænding<br />
Og brug Matthews lov - alle pædagogiske<br />
nederlag kræver en handlingsplan<br />
www.hejlskov.se<br />
<strong>Affektive</strong> <strong>metoder</strong><br />
- ved kaos<br />
Og i nødsituationer, hvor du<br />
er nødt til at tage fat i en<br />
elev<br />
- Brug bevægelse, ikke<br />
fastlåsning som øger<br />
adrenalinet<br />
- Slip aktivt efter nogle<br />
sekunder<br />
- Sørg for at undvige smerte,<br />
det øger stressen<br />
- Brug reflekser<br />
Andrew McDonnel:<br />
Managing<br />
aggressive<br />
behavior in care<br />
settings. Wiley<br />
2010
![Kom godt ud af det[tilrettet] - Bo Hejlskov Elvén](https://img.yumpu.com/18465231/1/184x260/kom-godt-ud-af-dettilrettet-bo-hejlskov-elven.jpg?quality=85)
Change language