Folder om Andrines Hus fra Erik Einar Holm Tegnestue - Peter Carsten

“ A N D R I N E S H U S ” A L L É E N 1 - G L . Ø S T E R B Y - L Æ S Ø
1900 - tallet
1800 - tallet
udvid.
2
1
3
1700 - tallet
12
5
4
6
udvidelse udvidelse
grundhuset udvidelse
7 8
1. Forstue.
2. Spisekammer, senere værelse.
3. Dagligstue, oprindeligt med alkove og bilægger.
4. Køkken, oprindeligt med ildset og lyre i tag,
senere med komfur.
5. Soverum, oprindeligt med alkove.
6. Bryggers, bageovn evt. tilkommet senere.
7. Bryggers evt. med bryggerkedel og kværn, senere
dagligstue.
8. Udhus, senere dagligstue.
9. Udhus
10. Stald
11. Værksted, påbygget 1930-50
12. Brønd
11
10
udvidelse
9
A N D R I N E S H U S
Huset har taget navn efter Andrine Petersen der, i en menneskealder, boede i huset.
Andrines hus er i dag et smalt 11 fag langt øst vest orienteret stuehus fritliggende i
landskabet og med brønd nord for huset og et mindre jordtilligende.
Huset er fredet siden 1989.
Af matrikelkort fra 1816 kan det udledes at Andrines hus er opført før 1817. Kortene viser
også at huset er ét af de ældste småhuse i området. Huset har ligget for sig selv i udyrket
område, og med kun en mindre have syd for huset .
Husets alder kendes ikke, men huset ældste del vurderes at være fra anden halvdel af
1700 - tallet.
Huset er ikke bygget af én gang, men vokset frem i mindre etaper. Oprindeligt bestod
huset af en kun 5 fag langt, bindingsværkslænge der indeholdt køkken, stue og kammer
og indgang fra nordsiden. Senere er huset udvidet af flere gange til dets nuværende
længde på 11 fag. I østenden er der efter 1885 påbygget en staldbygning, først med 3
fag, siden forlænget med 2 fag mod nord. Østlængen blev nedrevet for få år siden, på
grund af dens meget dårlige stand.
I følge H. H. Engqvist er de fleste læsøgårde startet på denne måde, som et eller flere
”ofte meget fritliggende huse, der ved stadige udvidelser - i reglen kun få fag ad gangen
- er forlængede for tilslut at vokse sammen i hjørnerne. Denne stykvise udvidelse hænger
blandt andet sammen med, at bygningstømmeret fortrinsvis var vragtømmer.”
(H.H. Engqvist, Læsø byggeskik, s. 42 i Nationalmuseets arbejdsmark 1944)
P L A N L Ø S N I N G
Andrines hus har en karakteristisk Læsø indretning og planløsning. Samme planløsning
genfindes bl.a. i sydlængens indretningen i Dethsgaard, der nu ligger på Frilandsmuseet
på Sjælland, og nordlængens vestredel i Signe Krogsbæks gård, ”Hjemstavnsgården”,
på Læsø.
Planløsningen ses i beboelsesdelen der tæller de første seks fag fra vest, frem til og
med bageovnen. På den østlige side af bageovnen, over bjælken i 6.fag, går tværskillevæggen
til kip. Den deler tagrummet i en lukket del over beboelsen, med adgang fra
gavllugen, og en udhusdel med åbent til kip. Skillevæggen kan have været en tidligere
gavl. Dette tolkes af gamle vaskerbindinger på spæret der er fundet bevaret i tangtaget.
Den røgsvedne underside af det gamle tangtag omkring ildstedet tyder på at Andrines
hus har haft et lyrehul. Før skorstenens tilkomst er røgen fra ildstedet ført op i tagrummet
og ud af lyren. I det røgfyldte tagrum kunne man så hænge kød til konservering.
Fagene vest for bageovnen har været benyttet til bryggers og tørvehus . Denne del har
ændret indretning af flere gange i takt med bygningens udvidelse. De første to fag øst
for bageovnen er senere inddraget til beboelsen.

Kammer
Forstue Opholdsstue Kammer
Den 72-årige Andrine Petersen boede endnu i 1960
alene i sit hus i GL.Østerby. Trods alderen drev
Andrine stadig sil Lille landbrug-og kørte høsten
hjem på trillebør fra marken. Hun havde en ko, et får
og to høns. - Det er godt at have noget at give sig til,
sagde Andrine Petersen, ellers bliver man for hurtigt
gammel. Jeg holder af at have dyrene her at passe,
det hygger og giver livet indhold. Hun mindedes de
unge år, når hun sammen med en snes andre unge
piger hjalp naboerne med at lægge nyt tangtag på
husene. Med fred i sindet og en stille glæde ved livet,
havde Andrine det, som hun kunne ønske det i sit hyggelige
hjem.
Fra bogen
Læsø og dem jeg mødte, af Bernth Cristensen, 1992
Gl.Køkken Køkken
B Y G G E M A T E R I A L E R
Entré
Spisestue Bad
Bryggers
og
Disponibelt
Andrines hus er opført i bindingsværk af strandingstømmer i varierende dimensioner.
Dette hænger sammen med træmangel på Læsø. Saltsydningen, som var Læsøs økonomiske
fundament op gennem middelalderen, krævede en konstant tilførsel af brændsel
og tømte øen for træ.
Bindingsværket er, som det er almindeligt på Læsø, uden fodrem og med stolperne stillet
på store kampesten. Stolperne er tappet op i topremmens underside og med bjælkelaget
lagt ovenpå topremmen. Bindingsværket har klejne løsholter under vinduerne og med
vinduerne placeret midt i tavlet.
Tavl har oprindeligt været lerklinede på halm- eller tangsimer viklet omkring lodrette støjler.
De gamle indervægge og bageovnen er ligeledes udført af ler, som findes i rigelige
forekomster på øen. Mange af husets lerklinede tavl er med tiden blevet erstattet af
teglsten eller lecasten. Bindingsværket er erstattet af mur på vestgavlen og en stor del af
nordsiden. På østgavlen og sydsidens vestlige fag er de oprindelige lerklinede tavl bevaret.
Det nye tangtag er udført på traditionelt vis med løst ålegræs lagt over en tangvold af
vaskere der er bundet til de nederste lægter. I gavlene er vaskere bundet på lægterne helt
til kip.
Tængning af huse med ålegræs og vaskere er enestående for Læsø. Ålegræsset forsvandt
midlertidigt på grund af sygdom i ålegræsset. De gamle tangtage blev ikke fornyet og
tagene blev erstattet af nyere tagmaterialer. Tængehåndværket gik i glemmebogen.
Andrines hus er det første hus på Læsø der har fået et helt nyt tangtag siden flytningen
af Deths gaard til Frilandsmuseet omkring 1950.
Kulturstyrelsen har hermed taget skridt til en genopdyrkning af den glemte tradition, med
det sigte at andre trængende tangtængte huse kan få fornyet deres nedslidte tangtage.
R E S T A U R E R I N G E N
Den nøjsomhed huset blev skabt i er forsat i bygningens levetid op til i dag. Fornyelse og
vedligehold er udført af de forhåndenværende materialer. Det har derfor været en udfordring
at restaurere de sammenbragte dele og forskellige materialer som huset består af.
Der er i restaureringen lagt vægt på at bevare disse sammenbragte dele og materialer
hvor det teknisk var muligt, så de forskellige tiders ombygninger kan aflæses i huset.
Huset er restaureret for Kulturstyrelsen med fremtidig anvendelse som fritidshus for øje.
Registreringer og forarbejder er udførte i 2010-2011. Projektet er udbudt i fagenterprise
og udført 2011-2012
Bygherre: Kulturstyrelse, Afdelingen for Kulturarv og Arkitektur
Arkitekt: Erik Einar Holms Tegnestue APS
Murer: Bagterp Murerforretning APS
Tømrer: lbro Tømrer- og Snedker-forretning
VVS: Øens VVS
Elektriker: Østerby El-Service
Maler: Per Ejner Jacobsen, Flügger Farver
Tængemand: Tækkemand Henning Johansen