EKSIL-TIBETANERE I NEPAL Eksiltibetanernes fejring af nytår ...

EKSIL-TIBETANERE
I NEPAL
Eksiltibetanernes fejring af nytår, Losar,
Ved Baudhanath Stupa i Katmandu, Nepal
Indsamlet af Ditte Seeberg i 2003
Samlingen er etableret af Ditte Seeberg
i samarbejde med Malene Borre-Gude og Anna Makra i 2010
Hent den aktuelle tekstsamling eller læs aktuelle fakta på:
www.moesmus.dk/unesco
Seneste opdatering: 20.05. 2011
Side 1 af 46

Lærervejledning
Samlingen består af genstande, som er indsamlet i et konkret geografisk område
omkring Baudhanath Stupa i Katmandu, Nepals hovedstad, hvor et stort antal
eksiltibetanske flygtninge har bosat sig. Samlingens genstande belyser først og
fremmest eksiltibetanernes fejring af det tibetanske nytår, Losar. Men den giver også
et indblik i eksiltibetanernes hverdagsliv og religiøse liv.
Genstandene er udvalgt således, at eleverne selv kan prøve at iscenesætte en
religiøs begivenhed, som den folder sig ud omkring Losar ved tibetanernes
helligdom, stupaen. I samlingen indgår der alt, hvad man skal bruge for at etablere et
fuldt Losar-pyntet husalter med smørlamper, Buddhafigurer, blomster, mandala,
vesignelsestørklæder, røgelsespinde, offerskåle, bedeflag på snore, der kan hænges
op i klasselokalet mm. Der indgår et stort antal Losar-festdragter, munkedragter,
skjorter og jakker – nok til at beklæde en hel skoleklasse – fotopåklædningsvejledninger
der viser, hvordan man iklæder sig dragterne, og foto-eksempler, der
viser, hvordan man kan opstille et Losar-alter. Endvidere er der rituel munkemusik og
en opskrift på en nytårssuppe så alle sanser kan blive inddraget. På næste side
finder du et helt konkret forslag til, hvordan et sådant klassearrangement kan laves.
Samlingen består af tre kasser med følgende indhold:
• Genstande til at etablere et komplet Losar-pyntet husalter
• Dragter i str. 6-15 år (overvejende str. 10-13 år) og pelshatte
• Genstande til at etablere et typisk tibetansk fotostudie
• De private ejendele, som en tibetansk flygtning havde sig med, da han ankom
til Katmandu
• CD’er med rituel tibetansk munkemusik og tibetansk popmusik
• 3 korte portrætfilm på DVD, der giver et indblik i tibetanernes dagligliv i Nepal
• Rekvisitter som munkene har til rituelt brug, f.eks. bedemølle, hellige tekster,
musikinstrumenter, Buddhafigurer mv.
• En lånermappe der indeholder:
o Fotopåklædnings-vejledninger til chubaer og munkedragter
o Fotoeksempler på et Losarpyntet alter
o DVD med billedserie der viser tibetanernes liv omkring Baudhanath
Stupa ved nytårstid.
o Samlingstekst, hvori du finder:
Et konkret aktivitetsforslag til hvordan samlingen kan anvendes
En baggrundstekst der fortæller lidt om den tibetanske
buddhisme, Baudhanath Stupa, det tibetanske nytår, Losar,
husalterets anvendelse og betydning, fotografiets og musikkens
betydning og buddhismens symboler
En opskrift på tibetansk nytårssuppe og hertil hørende ritual
En genstandsliste med beskrivelser af genstandene
Tekster til billedserien
Referencer til relevant materiale
Side 2 af 46

Aktivitetsforslag
Her gives et helt konkret eksempel på, hvordan samlingen kan anvendes. Det
beskrevne klassearrangement tager ca. 2 ½ time, og det er beregnet på 28 elever.
Det er ideelt for 4.-6. klassetrin. Et par hjælpelærere vil måske gøre forløbet lidt
nemmere. Den første time er beregnet til forberedelse, og den følgende 1 ½ time er
beregnet til afvikling af selve programmet. Dertil skal lægges tid til oprydning og
nedpakning.
Benyt et lokale der er muligt at mørklægge, og hvor man kan hænge ting op i snore
og/eller sætte fast med tegnestifter. Der skal også være mulighed for at projicere et
stort billede op på væggen og afspille musik (på f. eks. en ghettoblaster).
Forberedelse
(Genstandenes numre, og hvilken kasse de ligger i, nævnes i parentes. Ting, der bør
anskaffes udover det som er i UNESCO-kasserne eller lånermappen, er kursiveret):
I lokalet opstilles følgende:
Bedeflagene hænges op
Thanka hænges op
Lykke-dørbanner hænges op i en dørkarm
6-8 eksemplarer af genstandslisten kopieres og
lægges frem
Ghettoblaster og CD med rituel munkemusik gøres
klar til brug
Område 1
Et tøjstativ med ca. 16 chubaer stilles op
Velsignelsestørklæder lægges frem
Nytårskuverter lægges frem
Helspejl stilles frem
Pyntegardin sættes omkring spejlet
Kasse 2, ET.136 a – i. Brug tegnestifter og snor
eller tape til ophængning.
Kasse 1: ET.128
Kasse 2: ET.111
Kasse 3: ET.145 a-b
2 x påklædningsvejledning til chubaer lægges frem Findes i lånermappen
2 pelshuer
Kasse 1: ET.1–9 og 11–41
Kasse 2 i stofpose: uden nummer – se sidste side i
genstandslisten
Kasse 3: ET.149 a – f
Kasse 2: ET.130 eller ET.137
Kasse 3: ET.139-140
Side 3 af 46

Område 2
Baggrund til fotostudie hænges op
Rør med plakater til fotostudie lægges frem
Arranger evt. et lille podie som man kan blive
fotograferet på
Område 3
Flg. genstande lægges frem til brug:
5 munkedragter
3 munketasker
Munkenes udstyr (bedemølle, trompet mv.)
Kasse 2: ET.127, tegnestifter
Kasse 3: ET.126-a – c, kamera
Pose med ejendele fra ung munk der flygtede over Kasse 2: ET.118a–d og ET.119 og pelshuen i
bjergene
Amuletsnore
2 x påklædningsvejledning til munkedragterne
Område 4 (f.eks. ved katederet)
Kasse 1: ET.10–14
Kasse 2: ET.160 – 163
Kasse 3: ET.135, ET.152, Kasse 2: ET.90, ET.120,
ET.121
Kasse 3: ET.117
Kasse 3 i papæske: uden nummer – se sidste side
i genstandslisten.
Findes i lånermappen
Rød branddug med orange dug ovenpå lægges på Kasse 3 og 2: ET.159, 2 kasser
to UNESCO-kasser, der stilles i forlængelse af
hinanden
Det lille husalter stilles ovenpå UNESCO-kasserne Kasse 3:ET.154 og kasse 2: ET 131
+ alterbanner der hænger ved alteret
I baggrunden projiceres et billede af Baudhanath
Stupa på en væg
Alle altertingene stilles frem så eleverne kan
dekorere alteret: Foran alteret stilles nogle
papæsker med alter-genstande, som også
inkluderer fotos af Buddha og Lamaer, penge,
røgelseskål, røgelsespinde, tændstikker, fyrfadslys sidste side på genstandslisten; Kasse 3: ET.153a-i,
(mange), ris, frugt, søde sager og friske blomster
Der lægges fotolaminater frem med eksempler på
et dekoreret alter
Projektor + computer + CD billedserie fra
lånermappen, hvor du finder flere flotte stupa-
billeder.
Kasse 2: ET.60-73, ET.85-89, ET.91a-g, ET.92, ET.
94, ET.112, ET.115-116 ET.124, ET.125a-d, ET.
133, ET.138, ET.141, ET.151, røgelsespinde i
papæske med bjergmotiv uden nummer – se
ET.129a-d, ET.142a-h148a-d)
Findes i lånermappen
Side 4 af 46

Program:
Start med ca. 10 minutters introduktion, hvor læreren fortæller lidt om eksiltibetanernes
flygtningesituation i Nepal, lidt om buddhisme og – til sidst – fortæl om
nytårsfesten, Losar, som eleverne om lidt skal være med til at genskabe i
klasselokalet. I baggrundsteksten længere fremme kan der hentes information om
disse emner.
Inddel eleverne i 4 grupper og lad dem arbejde med nedenstående opgaver de
næste 30 minutter.
Gruppe 1 går til område 1:
16 elever hjælper hinanden to og to med at tage nytårs-festtøj på (brug
fotopåklædnings-vejledningen) og lader sig fotografere i fotostudiet. Dernæst
forbereder gruppen en 5-minutters præsentation, som de skal holde for klassen
senere. Til dette formål bruger de genstandslisten, hvor de finder viden om, hvad
velsignelsestørklæder og nytårskuverter bruges til og, hvad festdragter (chubaerne)
og pelshatte bruges til. Vælg evt. en eller to personer til at præsentere.
Gruppe 2 går til område 2:
2 elever laver fotostudiet, finder ud af hvordan kameraet virker og sørger for at tage
fotos af alle i gruppe 1 – invitér dem ind i studiet parvis for eksempel eller opstil dem
som en familie. Dernæst finder gruppen ud af, hvilken betydning fotostudiet har for
eksil-tibetanerne ved, at finde fotostudiets baggrundsmotiv i genstandslisten, og læse
om det, således at de kan forklare det for klassen senere.
Hvis der er ekstra tid tager gruppen billeder af de øvrige gruppers projekter.
Gruppe 3 går til område 3:
5 drenge hjælper hinanden med at tage munkedragter på ved hjælp af
fotopåklædnings-vejledningen. Ved hjælp af genstandslisten finder gruppen ud af,
hvordan munkenes rekvisitter anvendes og, hvad dragterne bruges til. Forbered en 5
min. præsentation for klassen.
Gruppe 4 går til område 4::
5 elever Losar-pynter husalteret: Opstil genstandene fra papæskerne så alteret tager
sig smukt ud og afslut med at tænde fyrfadslysene i smørlamperne og tænd nogle
røgelsespinde, som sættes i en røgelsesskål, hvori der fyldes ris. Brug
genstandslisten undervejs til at finde information om, hvad genstandene bruges til.
Dette kan give en idé om, hvordan alteret kan opstilles. Forbered en 5 min.
præsentation om, hvad 5 altergenstande (efter eget valg) bruges til.
NB. Der findes ikke en særlig ’korrekt’ måde at installere alteret på. Find inspiration
ved at kigge på de to laminerede alterfotos og prøv at skabe en sakral stemning
(andægtig /hellig/ meditativ/messende) – hvad gør lys, lyd og dufte i den forbindelse?
Efter 30 min. gruppearbejde samles alle ved alteret og holder oplæg for hinanden.
Side 5 af 46

Læreren sørger for, at der er tændt for fyrfadslys og røgelsespinde ved alteret. Der
tændes for en CD med rituel munkemusik, gardinerne rulles for og lyset slukkes, så
stemningen ved alteret og den store projektion af Baudhanath-fotoet rigtig står frem.
Nu skal eleverne – i denne særlige stemning – forklare hinanden, hvad de har fundet
ud af om eksil-tibetanernes buddhistiske liv og Losarfejring.
Eleverne bruger den resterende tid til at tale om, hvad denne Losar stemning gør ved
dem, og i hvor høj grad det minder om nogle stemninger, ritualer og/eller fester, der
findes i Danmark. Hvilke religiøse ritualer har de selv prøvet at deltage i tidligere?
Nedpakning foregår ved hjælp af pakkelisterne – det tager lidt længere tid end man
tror, så afsæt god tid. Det er vigtigt at tøjet lægges pænt sammen.
Før eller efter arrangementet kan klassen se de tre kortfilm, høre musikken, se
lysbilledserien om Losar, eller tilberede og spise den helt særlige Guthuk suppe, som
man spiser dagen før Losar (Opskriften på Guthuk suppe og en beskrivelse af ritualet
omkring indtagelse af suppen findes længere fremme i samlingsteksten).
Side 6 af 46

Baggrundstekst
Introduktion
Jeg var syv år gammel da vi flygtede over Himalaya fra Tibet.
Jeg skal aldrig glemme den store blå himmel
– og jeg vil altid længes tilbage til mit land.
-Sagt af Dolma, som med sin familie flygtede
hen over Himalaya, da sneen lå højest i år 2000.
Dolma er nu bosat nær ved Baudhanath Stupa
i Katmandu.
Denne UNESCO-samlings indhold er resultatet af flere studierejser i årene
2000-2004 med feltarbejde ved den hellige Baudhanath Stupa i Katmandu,
hovedstaden i Nepal.
Baudhanath Stupa er et stort, hvidt kegleformet bygningsværk, som indeholder
relikvier af gamle mestre. Bygningen er muret helt til og har ingen åbninger. Den er
1600 år gammel og symboliserer Buddha og hans lære.
Genstandene i kasserne er produceret og indsamlet i Boddha-kvarteret omkring
denne stupa.
I Boddha bor der cirka 18.000 flygtninge fra Tibet. I Nepal er disse flygtninge
statsløse – d.v.s. uden statsborgerskab, pas eller juridiske rettigheder. Hvert år
ankommer 2.500–3.000 tibetanske familier og munke og nonner, der er flygtet over
de høje Himalayabjerge. Ofte ankommer de i sparsom beklædning, gummisko og
sandaler, og har en konstant frygt for at blive opdaget og fanget af de kinesiske
myndigheder. Bliver de fanget under flugten, vil de blive sendt i kinesiske fængsler
som straf for deres flugtforsøg.
Kina besatte Tibet i 1950 og har siden udøvet mange smertefulde krænkelser af
tibetanernes menneskerettigheder. Tibetanerne i eksil har mistet meget af det, vi
andre betragter som selvfølgeligheder: venner, hjem, skole og familie, bygninger,
landskaber og religiøse monumenter – alt det som binder et folk sammen.
Men de har ikke mistet håbet – den spirituelle drivkraft.
Som eksil-kultur i Nepal iscenesætter og genskaber tibetanerne deres kulturelle
univers i de nye omgivelser. Hertil bruger de en overflod af religiøse og dagligdags
genstande.
Side 7 af 46

Intet menneske kan cirkulere rundt om Baudhanath Stupa sammen med tibetanerne
uden at fornemme den glæde og det intense overskud af menneskeligt nærvær, som
stråler ud af deres blik.
Genstandene i UNESCO-kasserne er en beretning om det tibetanske folk og dets
forunderlige kultur. Den tibetanske kultur indeholder rigtig meget visdom, humor og
livsglæde, og fra den kan vi lære meget om livets forgængelighed.
Tibetansk buddhisme i Nepal
Ca. 400 år f.Kr. stiftede Prins Siddharta Gautama fra Indien – med tilnavnet Buddha,
dvs. ’den oplyste’ – den buddhistiske, religiøse filosofi. Hans lære ’dharma’ som ikke
havde egentlige guddomme, betragtede faktisk tilværelsen som en lidelse. Når
begæret efter tilværelsens fristelser er udslukte, ophører lidelsen, og Nirvana
(’udslukkelsen’) opnås. Herved brydes genfødslernes hjul. Lidelsen ophører ved
hjælp af den såkaldte ’middelvej’ mellem askese og sanselig nydelse. Vejen fra
lidelse til frelse er ’den hellige ottedelte vej’ bestående af ret anskuelse, beslutning,
tale, handlemåde, levevis, stræben, eftertanke og meditation.
Det samlede antal Buddhister på verdensplan anslås til at være ca. 250 mio. Der
findes tre store retninger indenfor buddhismen: theravada, mahayana og vajrayana.
Vajrayana kom fra Indien og vandrede nordpå mod Nepal, Bhutan, Mongoliet,
Ladakh, Sikkim, Dharamsala og Tibet. Selvom vajrayana – den tibetanske
buddhisme – bygger på klassisk theravada- og mahayanabuddhisme, så har den
også nogle særlige træk: den har højtagtede lamaer, særlige esoteriske ritualer og en
mangfoldighed af guder. Fra 1641 var Tibet et teokrati; et religiøst styre med en
’Dalai Lama’ som overhoved. Dalai Lamaen opfattes som en inkarnation af Tibets
guddommelige skaber.
Fra 1915 var Tibet formelt underlagt Kina. Men frem til 1950 bevægede det sig reelt
støt og roligt i retning af selvstændig statsdannelse. I 1950 underlagde Kina sig så for
alvor Tibet ved en regulær invasion. Efter en tibetansk opstand mod kineserne i
1959, flygtede mange tibetanere og deres åndelige ledere fra Tibet til de
omkringliggende nabolande, deriblandt Nepal.
I Tibet undertrykker de kinesiske myndigheder buddhismen og dens udøvere. Der
pågår en systematisk ødelæggelse af den selvstændige tibetanske kultur, hvor
mange tusinde hellige tekster, templer og klostre destrueres. Den øverste leder, Dalai
Lama, har siden 1959 levet i eksil i Dharamsala. Paradoksalt nok har den tibetanske
buddhisme netop derfor fået en opblomstring. Den har nydt stor (medie)bevågenhed
verden over og har i mange vestlige lande vundet stor popularitet. Blandt
praktiserende berømtheder møder vi nu navne som Brandon Boyd, Richard Gere,
Adam Yauch, Jet Li, Sharon Stone, Allen Ginsberg, Philip Glass og Steven Seagal,
som har været udråbt som reinkarnation af Tulku Chungdrag Dordje.
Side 8 af 46

I Nepal udgør buddhisterne kun en lille minoritetsgruppe på ca. 8 % (2010).
Majoriteten er hinduister og den nepalesiske statsreligion var frem til 2006
hinduisme. Buddhismen i Nepal har på visse punkter væsentlige fællestræk med
hinduismen: Begge religioner opererer med ideen om genfødsel, visse guder tilbedes
af begge og det hinduistiske kastesystem spiller også en stor rolle i buddhistiske
kredse. Derfor kan disse religioner ikke siges at stå i et egentligt
modsætningsforhold.
Symboler i den tibetanske buddhisme
De otte lykkesymboler
Tibetanerne har otte lykkebringende symboler, som hver markerer en kraft relateret til
deres buddhistiske livssyn.
Lykkesymbolernes betydning er:
• Lotusblomsten: Guddommelig renhed
• Parasollen: Beskyttelse
• Fiskene: Lykke og frugtbarhed
• Vasen: Indeholde uendelige skatte
• Hjulet: Buddhas lære og åndelig udvikling
• Konkylien: Suverænitet
• Evighedsknuden: Uendelig visdom og medfølelse
• Sejrsbanneret: Sejr over fristelser og begær
Lotusblomsten
Lotusblomster symboliserer essensen af buddhismen: Lotusblomsten står for
tibetanerne som guddommelig renhed. Den vokser op fra en mudret sø, og beviser at
man ved at overholde buddhismes grundregler, kan nå til sindsmæssig klarhed trods
det, at alt omkring én er forstyrret/mudret.
Smørlampens lys
Afbrænding af smørlamper er en ofring til Buddha og et ønske om lykke og glæde for
sine nærmeste og hele menneskeheden. Smørlampens lys symboliserer
buddhismens vision om klarhed og visdom i sindet. Smørlampe (tibetansk: dkar me)
benyttes overalt i tibetanske buddhistiske templer og klostre gennem hele Himalayaregionen.
Eksiltibetanerne ved Baudhanath Stupa ofrer hver morgen smørlamper på
deres husaltre i hjemmet og ved små smørlampehuse langs med stupaen. Ved
særlige, hellige lejligheder sættes der 100.000 smørlamper på stupaen.
De fem farver
Farverne rød, blå, hvid, grøn, gul, symboliserer de fem grundelementer for tibetanske
buddhister:
• Rød for ild
• Blå for himmel
• Hvid for skyer
• Grøn for vind
• Gul for jord
Side 9 af 46

Livshjulet og ’de syv gifte’
Livshjulet er et meget brugt motiv i thankamalerierne. Billedet forestiller i miniature,
hvorledes det kan gå mennesket, hvis det opsluges af de - for buddhisterne - syv
gifte for sindet. De syv sinds-gifte, som ifølge buddhismen ødelægger menneskets
muligheder for at opnå lykke i deres liv, er følgende:
• Begær
• Misundelse
• Vrede
• Had
• Magt
• Jalousi
• Egoisme
Hjulet
Hjulets symbolske betydning og ophav stikker i mange retninger. I den indiske
tradition er det symbol for øjet med associationer til visdom og i buddhismen taler
man om Buddhas visdomsøje. Hjulet er også symbol på solen, der igen i de fleste
kulturer refererer til lys, renhed, klarhed og guddommelighed – og man taler om
Buddha som ’verdens lys’. Endvidere associeres hjulet med bevægelse, og der
berettes om et himmelsk hjul, der engang rullede gennem luften, da en god
verdenshersker spredte sin indflydelse rundt i verden. I forlængelse af den
tankegang taler man om at ’dharma-hjulet’ blev sat igang, dengang Buddha holdt sin
første prædiken efter sin oplysning. Og man taler om at hjulet sidenhen blev sat
igang for anden gang med mahayana-læren og for tredie gang med vajrayana-læren.
De buddhistiske munke
Munkene er Buddhas disciple og repræsentanter på jorden. De efterstræber et liv i
askese, på samme måde som Buddha og de første disciple gjorde det. Som ledetråd
bruges de gamle klosterregler, hvortil høre et nogenlunde fast tilrettelagt
dagsprogram med meditation, skriftstudier og messe samt en række forskrifter for
korrekt opførsel blandt munkene og nonnerne i hver sine klostre.
Munkenes religiøse liv på templerne ser omtrent således ud:
Kl. 05/05.30: morgenrecitation og meditation
Kl. 07.30: morgenmad
Kl. 09.00: meditation
Kl. 11.00: ofring af mad til munkene
Kl. 11.30: frokost
Kl. 13.00: meditation
Kl. 15.00: studier, meditation, fritid
Kl. 19.30: aften-ceremoni, meditation
Side 10 af 46

Kl. 22.00: hvile/søvn (Jørn Borup, 2005, s.67)
Munkene er underlagt flere hundrede klosterregler, der fordrer alt fra sømmelighed
optræden til cølibat, mad og tøj-koder. Blandt andet må munkene ikke spise efter
middag, og de forventes altid at bevæge sig rundt i munkeklæder, uanset om det er
sommer eller vinter. Desuden må en munk ikke eje mere end otte ting: tre stykker
beklædning til munkeroben, tiggerskål, nål, barberblad/negleklipper, bælte og
vandflaske/-kop. Men templets ejendele fungerer dog som munkenes
brugsgenstande. Munkene må heller ikke berøres af kvinder og ikke køre i egne
transportmidler, hvorfor der nogle steder er særlige munkesæder i busserne.
En lama har ofte levet et traditionelt klosterliv som munk – og i sjældnere tilfælde
som nonne. Lama er det tibetanske ord for ’guru’, dvs. en religiøs lærer. Lamaen
forventes at have opnået et vist spirituelt niveau og at være god til at belære andre.
Lama-titlen gives fra lærer til elev og er statusgivende. Titlen er i lige så høj grad en
social æresbetegnelse, og det siges, at mange tibetanske flygtninge ved ankomsten
til Nepal automatisk fik tildelt en lama-titel.
Det hører med til munkenes arbejde at lytte til lægfolks problemer. Det kan være
såvel religiøse, sociale, psykologiske eller sågar økonomisk problemer. Principielt
kan lægmænd komme i templerne, når de har lyst. De kommer for at gøre ofringer til
Buddha eller for at få råd og vejledning. Den gode lægmands-buddhist forventes at
følge og overholde de fem eller otte buddhistiske forskrifter, der udgør de vigtigste
etiske leveregler i den buddhistiske verden: At afholde sig fra drab, tyveri, utroskab,
løgn og indtagelse af rusmidler, og ved særlige religiøse lejligheder, at afholde sig fra
mad efter middag, sansenydelser/underholdning (dans, sang etc.) og parfume, samt
total seksuel afholdenhed.
Baudhanath Stupa
Stupaen er et gigantisk hvidt buddhistisk monument. Hver dag bliver stupaen tilbedt
af hundreder af troende buddhister, og den er det naturlige samlingspunkt for
tibetanske flygtninge, tilflyttere fra det nepalesiske Himalaya og andre buddhistiske
befolkningsgrupper. Baudhanath Stupa er anslået til at være 1600 år gammel. Dens
nuværende udseende har den haft i omkring 150 år.
Ifølge den tibetanske legende blev stupaen opført af en hønseopdrætter og hendes
fire forskellige sønner fra fire forskellige ægteskaber. Hun selv døde inden stupaen
blev færdig. Da hendes sønner havde bygget stupaen færdig, fik hver af dem lov til at
fremsætte et ønske. Dydige, som de var, ønskede de sig alle fire, at de i fremtidige liv
kunne hjælpe buddhismen med at få fodfæste i snelandet nord for Himalaya, det land
der idag hedder Tibet. Stupaen og guderne, der beskytter den, opfyldte deres ønsker.
Mens moren blev den gudinde, der i dag beskytter stupaen, blev de fire sønner i
deres senere liv vigtige personer i Tibets buddhistiske historie. Den ældste blev dén
Side 11 af 46

munk, der bragte buddhismen til Tibet. Den næste blev den tantriske mester, der
besejrede Tibets lokale guder og fik dem omvendt til buddhismen. Den næste blev
dén konge, der indførte buddhismen, og den sidste af sønnerne blev en af kongens
ministre, siden kendt som en stor beskytter af buddhismen. På en måde kan hele
Tibets buddhistiske historie altså føres tilbage til opførslen af den store stupa i
Boḍḍha. Mange af de tibetanere, der lever i stupaens nærhed i dag, kendte allerede
til og tilbad stupaen, da de levede i Tibet.
En stupa symboliserer Buddha og hans lære. Den siges at være Buddhas mentale
krop. Hver eneste lille detalje i en stupas konstruktion symboliserer elementer i
Buddhas lære om vejen til oplysning. Den er ikke kun et abstrakt symbol. Indkapslet i
den, er der hellige skrifter, statuer, ædelsten eller forskellige helgeners knogler.
Det siges, at knoglerne fra den første Buddha (fra tidsalderen forud for vores) ligger
inde i Baudhanath Stupaen. Stupaen siges at være massiv, og der er ikke nogen, der
har hverken mod eller lyst til at slå hul på den for at finde ud, af om det er rigtigt.
Alene den måde, den er bygget på og troen på dét den indeholder, får den troende til
at betragte den med stor ærefrygt. Mange mennesker anser faktisk Baudhanath
Stupa og Buddha for at være ét og det samme, og de beder til stupaen, ligesom de
ville bede til Buddha.
Omkring stupaen kan man ofte høre folk fortælle om hændelser, hvor stupaen har
hjulpet dem. Den har hjulpet barnløse par med at få børn, arbejdsløse har den
skaffet arbejde til, og den holder mange mennesker raske. Mest af alt hjælper den
dog de besøgende mennesker med at komme tæt på Buddha og hans lære og
måske derved opnå et bedre liv nu eller næste gang, de bliver født.
Baudhanath Stupa blev i 1979 optaget på UNESCOs liste over verdens kulturelle arv
på grund af dens arkitektoniske egenart og dens store kulturelle og religiøse
betydning. Den er i dag en af Nepals vigtigste turistattraktioner, og den ligger omgivet
af et utal af souvenirbutikker. Stupaen besøges hver dag af mange udenlandske
gæster, der tilbringer alt fra en time til mange måneder i dens nærhed. Turisterne
kommer både for at se det gamle bygningsværk og for at opleve den buddhistiske
religion. Stedets vigtighed som politisk markør for det tibetanske eksil skaber også
interesse blandt udlændingene.
De lokale beboere og turisterne deler stedet imellem sig. Om formiddagen og lidt ud
på eftermiddagen er området turisternes. Butikkerne har åbent og de talrige
turistgrupper guides rundt om det store bygningsværk. Men tidligt om morgenen,
inden dagen går i gang, og om aftenen ved eftermiddagens afslutning er området
fyldt med bydelens eksiltibetanere, som vandrer med urets retning omkring stupaen.
De er der for med deres rundgang at tilbede stupaen og modtage Buddhas kraft – og
ikke mindst for også at hygge sig og møde hinanden.
Side 12 af 46

Side 13 af 46

Tibetanere i eksil
Det er meget svært for en eksilbefolkning overhovedet at kunne definere sig selv
som ét folk og én kultur og dermed adskille sig fra de andre indbyggere i værtslandet.
Derfor er de nødt til at lægge ekstra vægt på deres egen kulturs udtryksformer i
eksilet. Dette er et fænomen, der ses mange steder i verden, hvor flygtninge samles.
Rundt om stupaen kommer tibetanernes identitet til udtryk i byggestil og i mad,
genstande og lægekunst. Identiteten ses også i den nærværende spiritualitet i de
omkringliggende buddhistiske klostre, som er blevet bygget som erstatning for de
mange klostre, der blev ødelagt i Tibet af kineserne under kulturrevolutionen.
Synliggørelse
Udefra kommende turister ved Baudhanath Stupa kan ind imellem opfatte
eksiltibetanerne her som mere ”tibetanske” end tibetanerne hjemme i Tibet. Tibet
som Det Tabte Land er blevet et salgbart varemærke, som eksiltibetanerne nu ivrigt
sælger til turisterne og vestlige buddhister, som gerne vil opleve den ”autentiske
tibetanske kultur”. Baudhanath Stupa samler hermed mange forskellige typer
mennesker, som alle har deres eget billede af, hvad ”Tibet” indeholder.
Tibetanerne understreger deres kultur ved at vælge meget farvestrålende chubaer
(klædedragter i silkebrokade) og ved deres kærlighed til farvestrålende smykker med
turkiser, koraler og guld. Derved adskiller de sig fra nepaleserne, som bærer
hinduistiske dragter og smykker – i højere grad sølvsmykker og andre typer
ædelsten.
De adskiller sig også ved synlige spirituelle gøremål som f.eks. at vandre rundt om
stupaen og tænde smørlamper i smørlampehusene, dreje bedemøller 108 gange og
hænge bedeflag op. I de omkringliggende buddhistiske klostre kan de møde deres
gamle tibetanske mester og overbringe ham et velsignelsestørklæde, for dermed at
ønske lykke og gode tanker til ham og hele menneskeheden.
De mange tibetaneres dagligdags spirituelle gøremål ved Baudhanath Stupa vidner
om, at dette sted er et ”miniature Tibet” for den længselsfulde rejsende. På denne
måde gennemlever flygtningene deres egne drømme og længsler efter den kultur,
religion og de landskaber i Tibet, som de ikke længere har adgang til.
Losar – tibetansk nytårsfejring
Nytårsfesten Losar, der afholdes i februar måned, er tibetanernes vigtigste højtid. Lo
betyder ’år’ og sar betyder ’nyt’ på tibetansk. Udover at være indgangen til et nyt år er
Losar karakteriseret ved en bred vifte af ritualer og små dagligdags iscenesættelser.
I tiden før Losar-festen vaskes, nettes og fejes der. Rundt om stupaen ser man en
hektisk aktivitet med tæppebanken og udsmidning af alt det gamle. Man Losardekorerer
husalteret og får munke til at rense hjemmet for dårligdom. Kroppen gnides
med bygmel for at få sjælens og kroppens elendigheder fjernet. Alt, hvad der er
ødelagt og i dårlig stand i huset, skal smides ud, for at det nye år kan blive lykkeligt.
Side 14 af 46

Til gengæld må man ikke gøre rent lige efter Losar, for så fjerner man al det gode
held, som man har plantet i huset under forberedelserne.
Dagen før selve Losar-dag tilbereder familien en speciel suppe Guthuk, hvortil man
serverer melboller, som indeholder 9 forskellige ’ingredienser’ med forskellige
symbolske betydninger: sukkerknald, uldsnor, træstykke, bønner, småsten,
chilipeber, bomuld, papirstykke og stumper af trækul. Under stor latter pakkes de
symbolske ingredienser ud af melbollerne og afslører noget om personens karakter
(som vedkommende evt. kan arbejde på at bedre) og spår om personens lykke eller
ulykke det kommende år. For eksempel symboliserer en uldtråd et langt liv, hvidt uld
indikerer et rent hjerte / godhjertethed, medens kul indikerer ondskab og chili
indikerer falsk eller skarp tunge etc. Melbollerne kasseres og derefter spises suppen.
(se opskriften på suppen længere fremme i samlingsteksten)
Ved Losar renser man så at sige alt det dårlige bort og forventer, at det nye år kan
blive lykkeligt og godt efter denne intense hovedrengøring. I Tibet varer festen i
femten dage. Blandt eksiltibetanerne i Katmandu festes der kun i fire dage, men så
gøres det også grundigt. De besøger hinanden, drikker meget og spiser meget god
mad og kager. De besøger også de forskellige klostre rundt om stupaen for at få de
tibetanske mestres velsignelse og dermed lykke og glæde i det nye år. Man tager
altid et velsignelsestørklæde - en kata – med til mesteren som et offer. Og man tager
måske en amuletsnor med, som mesteren kan velsigne ved at berøre ens hoved
med den.
Munkene laver store torma-figurer sirligt formet i smør og som siden ofres til guderne
(se billedserien nr. 29 og 34). Der blafrer tusindvis af bedeflag på stupaen, og der
males kæmpemæssige gul-orange lotusblomster på stupaens sider ved at
tibetaneren kaster safran op på det. Nytårs morgen går alle tibetanere op til stupaen
og kaster tsampa (boghvede) op i luften for at bringe lykke.
I forlængelse af rengøringstanken med at rense huset for alt det dårlige for at starte
på en frisk i det nye år, får både børn og voksne syet en helt ny chuba (kjole til piger
og jakke til drenge) hos den lokale skrædder. Munkene får også nye dragter.
Husalteret
Der er et buddhistiske husalter i ethvert tibetanske hjem. På alteret står der altid
mindst syv offerskåle og et rigt antal smørlamper i forskellig størrelse. For tibetanere
er syv et lykketal. Hvis et husalter har flere end syv offerskåle, er det vigtigt at tallet
går op i syv.
Øverst på alteret står en Buddhafigur i messing. Hvis det er en velhavende familie
kan der stå flere Buddhafigurer og andre gudefigurer i forskellige størrelser. På
alteret står der også altid mange fotografier og billeder af nulevende mestre, Lamaer.
Side 15 af 46

En høj ”kransekage” af bronzeringe, en mandala, symboliserer med sin symmetri, at
hele verden hænger sammen. Børn og voksne fylder mandalaen med ris eller perler,
halvædelstene, statuetter, gudebilleder og andre små souvenirs fra hellige steder.
Der stilles altid mange blomster frem – friske eller i plastik. På alteret står en kop eller
en skål med ukogte ris, hvor der er stukket røgelsespinde ned i.
På væggene omkring alteret hænger store og små thanka malerier. Billederne
forstiller Buddha og guderne, og motivernes renhed og klarhed hjælper den bedende
til at rense tankerne under meditation.
Alterets brug til hverdag og fest
Tidligt om morgenen inden frokost hælder familiens ældste frisk vand i offerskålene,
som er blevet omhyggeligt rengjort aftenen før. Lamperne fyldes med flydende smør
og en væge stikkes i, så de står klar at til tænde. Man sætter altid en kop the frem på
alteret til guderne, inden man selv drikker noget.
Efter smørlamperne er blevet tændt, begynder bønnen til guderne.
Roligt og meditativt tændes en røgelsespind, og røgen føres over alteret i runde,
bølgende bevægelser, mens man beder en tavs bøn. Røgelsespinden stilles derefter
i koppen med ris, hvor den sidenhen brænder ud. Nogen gange tænder man også
røgelse i en speciel blanding kaldet san. Den lugter sødt og holder onde ånder borte.
For at være sikker på at ingen ånder sniger sig ind alligevel, svinger man
røgelseskaret med san i rummets fire hjørner. Endnu bedre er det, hvis man samtidig
beder en bøn.
Nogle af offerskålene på husalteret er pyntet med ris, røgelsespinde og blomster for
at tilfredsstille alle sanserne. I Himalaya kan det nogle steder være vanskeligt at finde
blomster til offerskålene. Derfor sætter tibetanerne meget stor pris på sjældne,
næsten gennemsigtige, hvide roseblade til at dekorere offerskålene med.
Måske har en lama, en buddhistisk læremester, velsignet en lille kæde med et
Buddha-billede. Måske har han gået rundt i hjemmet og velsignet det med toner fra
sit klarinetagtige blæseinstrument.
Når tibetanere ofrer og læser bønner ved husalteret, er det ikke bare for at gøre
guderne blide og rare. Bønnerne læses for at hjælpe alle levende væsner. Tibetanere
beder også for menneskenes genfødsel - reinkarnationen. En reinkarneret person er
for buddhister en person, som har opnået stor visdom og kundskab, men som har
valgt at vende tilbage til den menneskelige verden for at hjælpe andre.
På særligt hellige dage som nytåret Losar, køber man mængder af frugt, kager, søde
sager og blomster. Først skal guderne have deres del inden familien kan forsyne sig
med godterne. På den slags dage lyser mange smørlamper op.
Side 16 af 46

Fotografiets betydning for eksiltibetanerne
”Tibetanerne elsker at lade sig fotografere i et fotostudie med deres farverige losarchubaer
på – de er jo i eksil her i landet, og derfor har de mange familiemedlemmer
både i Tibet og spredt i resten af verden. Jeg tror, at de synes det dejligt at kunne
sende disse familiemedlemmer et smukt fotografi”
Sagt af den nepalesiske indehaver
af Losar Foto Studio, Boddha
Fotografiet synes at have en særlig plads i bevidstheden for eksil-tibetanerne i
Kathmandu. I breve udveksles der talrige fotografier blandt familiemedlemmer
mellem Tibet og Kathmandu. Desuden er man meget begejstret for at lade sig
fotografere sammen med familie og venner ved enhver højtid og fest.
Til festlige lejligheder iklæder man sig flotte farvestrålende chubaer og går ind i et af
de mange små fotostudier, som ligger i boligkvarteret rundt om Baudhanath Stupa.
Som baggrundstapet kan man hos fotografen vælge mellem motiver som
Matterhorns alpetinde eller den brølende kronhjort i Yorkshire!
I denne UNESCO-samling er det en indisk teplantage, som er baggrundstæppet i det
fotostudio, som eleverne selv kan sætte op, og hvor de kan fotografere hinanden
med de farverige dragter på.
Fotos af Dalai Lama og hellige mænd
Fotografiet bruges også på en helt særlig måde inden for det tibetanske, religiøse
rum.
Overalt ved Baudhanath Stupa kan man købe mange pudsige varianter af fotografier
af Dalai Lama – gamle sort/hvide barndomsportrætter af ham siddende på tronen i
Potalapaladset i Lhasa, og nutidige fotografier fra de mange begivenheder i hans
righoldige liv. I små kiosker og buddhistiske fotografi-biblioteker sælges der også
hundredvis af genoptryk af fotografier af de mange andre lamaer og højtstående
oplyste mænd rinpoche’er.
Man går ofte rundt med et fotografi af sin yndlings-lama i jakkelommen, i en konvolut
eller i en kæde rundt om halsen.
I hjemmet hænger der gerne flere fotografier på væggen eller stillet op på det
smukke husalter, som er fast inventar i de tibetanske hjem i eksilet.
I modsætning til mange andre folkeslag i verden har tibetanere et meget konkret
forhold til fotografiets mentale nyttepotentialer:
»Sindet mildnes ved synet af en stor lama eller rinpoche«
sagde lamaen Ngawang Phuntsok (hvis hat, smørlampe, fotografi og billede af Dalai
Lama er med i denne UNESCO-samling) og fortsatte:
»Jeg bærer altid min mester tæt ind til kroppen. Hans ufattelige store kraft sidder i
fotografiet, og jeg mærker lidt af denne kraft, når jeg fordyber mig i billedet«
Side 17 af 46

I lighed med de mange andre smukke amuletter, som tibetanerne har hængende
rundt om halsen, betragtes fotografiet af mange som en beskyttelse mod onde ånder
og en konkret styrkelse af spirituelle kræfter. Fotografiet rummer helt konkret lidt af
det hellige fra mesteren selv. Ved at dvæle ved fotografiet kan man sanse noget af
den spirituelle kraft, som personen på fotografiet besidder.
Man må aldrig rive et fotografi af en lama eller en rinpoche i stykker – skal man skille
sig af med det, skal det brændes.
Tibet ud i verden
Der er en enorm omsætning af tibetanske genstande så som medbragte antikviteter,
souvenirs, smykker med koraler og turkiser, røgelse, Buddhafigurer og specielle
traditionelle mad- og drikkevarer som smør-te og tørret yakkød. Thanka-malerier har
især turisternes interesse. Det er små og store håndmalede lærreder med velkendte
gudemotiver og fortællinger fra Buddhas univers. De bruges til at meditere foran, og
de findes både i klostre og private hjem.
Den store omsætning beror også på, at vestlige rejsende betragter produkterne som
ægte tibetanske, selvom de er fremstillet i Nepal.
Det internationale samfunds store kendskab til tibetanernes skæbne og flugt til Nepal
og Indien er også forbundet med hele den forestillingsverden, som er bygget op
omkring det tibetanske folks skæbne og lidelser. Antallet af tibetanske flygtninge er
på verdensplan ”kun” ca. 130.000, og nær stupaen lever et sted mellem 18.000 og
20.000. Men i kraft af deres åndige leder Dalai Lamas ihærdige synliggørelse af
situationen for flygtningene og den tibetanske sag, er der stort fokus på det
tibetanske folks lidelser under kinesernes besættelse af Tibet.
Eksiltibetanernes musik
I UNESCO-kasserne ligger forskellige CD’ere med musik komponeret af unge
tibetanere i eksil. Gennem musikken kan de udtrykke deres længsel efter det tabte
land, som de drømmer om at vende tilbage til. Tibet har altid haft en stærk og livlig
musiktradition med mange særprægede instrumenter og former for strubesang.
Tibetanerne har ikke nogen stor tradition for litteratur i moderne forstand. Teksterne
har gennem historien været med religiøs baggrund og har tilhørt munkene og
klostrene. Landflygtigheden uden for Tibet har lagt grunden for ny skønlitteratur, som
har omdrejningspunkt i hjemløsheden og længslen efter det mistede land.
Da jeg voksede op i Tibet var der ingen frihed. Jeg voksede op i fattigdom og var
nægtet de rettigheder, som de fleste mennesker tager for givet. Dette er, hvad de
almindelige tibetanere er udsat for, dengang og nu.
Siden flygtede jeg til fods over Himalaya. Som for mange andre tibetanere lykkedes
det også for mig at finde frihed i Vesten.
Side 18 af 46

Arbejdet med dette album har muliggjort, at jeg kunne eksperimentere med at bruge
min tibetanske stemme med vestlig lyd. Det er et udtryk for frihed – en frihed til at
arbejde og udtrykke mig selv, som jeg aldrig kendte til i Tibet.
Tibet har mange unge, modige og talentfulde mennesker, som arbejder for at
bibeholde vores kultur dynamisk og levende. Tibetansk kultur vil aldrig dø eller
forblive statisk. Vi vil vokse som en del af den moderne verden, så længe vi har en
chance for frihed – noget de fleste tibetanere desværre ikke har.
Mit største ønske er at se det tibetanske folk stærkt og frit arbejdende og leve
sammen i harmoni. Jeg håber, at mit arbejde her kan bidrage til at styrke min kultur i
denne moderne verden og hjælpe med til at synliggøre vores kamp. Sangene på
dette album er rige på politiske og spirituelle metaforer og er tilegnet min søn Tenzin
Shaydrup og alle de tibetanske børn, som bærer Tibets fremtid i deres hjerter og i
deres sind.
Yunchen Lhamo,
Følgende litteratur er anvendt i udformningen af baggrundsteksten:
tibetansk musiker i eksil.
’Dansk Dharma – Buddhisme og buddhister i Danmark’ af Jørn Borup, 2005, side
16-18, 67-68, 151, 154, og 208.
’Historisk Opslagsværk’, 1994, side 55 og 436.
’Den Store Danske’, Gyldendals åbne encyklopædi på internettet under opslaget
”Nepal religion”.
Side 19 af 46

Side 20 af 46

Opskrift på tibetansk nytårssuppe ’Guthuk’
•
•
Tibetan New Years Eve Soup
Gutor is the day before New Year Eve and Tibetans come together on this day to
enjoy themselves. Filled with the atmosphere of the year's end, Tibetan families eat
Guthuk, gruel-soup with dumplings, in the evening on Gutor.
Traditionally, Tibetans say that Gutor is the only day when all Tibetans, including His
Holiness the Dalai Lama, eat the same food.
The dumplings contain symbolic items or revelations wrapped inside them that might
give possible indication of fortune or nature of a person whoever gets it. On opening
the dumpling, one will find an "Oracle": A thread is for longevity, white wool indicates
a pure heart / good-heartedness, while charcoal denotes meanness, a chili might
mean foul or sharp tongue etc. For a large Guthuk gathering, written note is more
preferable. The dumplings are not eaten, but discarded after the fortune is revealed.
While soup is being served, everyone delights in showing off their "Oracle" to one
another that will definitely draw in lots of funny comments - a good way to usher in for
•
the year's end in hearty laughter.
Following this, everyone participates in a religious ceremony to exorcise evil spirits
from the previous year, which is the original purpose of the Gutor. Everyone puts
some left over gruel soup and a fisted-dough containing a piece of clothes from one's
clothes over a doll representing a fierce god. The godly effigy is then set-off with
fireworks or firecrackers at a distant road junction. Doing these symbolise driving
away of personal obstacles, and is believed to keep you untouched by sickness and
misfortunes all through the year.
Learn how to make this traditional Tibetan soup by going through the lines on the
next page.
Side 21 af 46

For the soup
2 pounds Lean Beef Stew Meat
3 quarts Water
1 cup Onions (sliced)
1 cup Leeks (sliced)
1 cup Celery (sliced)
2 cups Napa Cabbage (sliced)
2 tsp Salt
1 Bay Leaf
1 tsp Turmeric Seeds
1 tsp Mustard Seeds
A little hot pepper flakes
For dumplings
4 cups Flour
A little Salt
1 cup Water
Flour (for dusting)
How to make Guthuk
Ingredients
9 fortune symbols to add to the dumplings
Sugar Cube
Raw Bean
Small piece of Wood
Wool String
Piece of Charcoal
Side 22 af 46

Folded Paper
Pebble
Hot Chili Pepper
Cotton Ball
Instructions for soup
Chop the meat into small cubes. Place the meat cubes in a large pot and pour
3 quarts of water. Boil the water and then simmer for one hour. Add onions,
leeks, celery, Napa cabbage, salt, bay leaf, turmeric seeds, mustard seeds
and pepper flakes. Stir well. Simmer the soup for another one hour till the
meat is done. Remove from heat and keep the soup hot.
Instructions for dumplings
Sift flour into a large mixing bowl. Add salt and knead stiff dough using electric
mixer, while adding water, on slow speed. Transfer the dough to floured
working surface and knead the dough again. Shape the dough into a long roll.
Divide the roll into 9 equal pieces. Flatten each dough piece using your palm.
Place one fortune symbol in each dumpling. Moisten the dough edges water
and seal the dumpling. Fill a wide soup pot with plenty of water and boil it. Add
the dumplings to the water and simmer for about 15 minutes. Remove and
transfer the dumplings to a large plate.
Let each person pick up one dumpling and open to find their fortune. Serve
hot soup thereafter.
Side 23 af 46

Side 24 af 46

Genstandsliste
ET. 1 a-b.
Chuba til pige
Tibetansk kjole str. 14-15 år: a) grøn kjole med guld-evighedstegn og b) rød skjorte.
Hvert år ved Losar (tibetansk nytår) får de tibetanske børn en helt ny skræddersyet
chuba. Den skal være ny fordi man skal gå ind i det nye år med friske dragter på. I
det eksiltibetanske miljø ved Baudhanath Stupa er det indiske skræddere der som
regel laver disse chubaer til tibetanerne. De har fundet ud af at producere billige
akrylstoffer i Indien, som har de samme symboler og mønstre som originale tibetansk
og kinesiske silkestoffer, som oprindeligt var i Tibet, men som nu er blevet for dyre til
at købe for de fleste flygtninge, som bor i Katmandu.
Alle chubaerne i denne samling er fest-chubaer som man bl.a. benytter til Losar. Til
hverdag går børnene i vesteuropæisk tøj. Typisk går de i cowboybukser og T-shirt
med et par tennissko til eller plastiksandaler. Det gælder såvel piger som drenge.
Kun i meget velhavende familier kan man finde på at benytte chubaerne til
hverdagsbrug.
ET. 2 a-b.
Chuba til pige
Tibetansk kjole str. 14-15 år: a) turkis kjole med røde blomster og b) blå skjorte med
evighedstegn.
Evighedstegnet på chubaen er et gammelt kinesisk-tibetansk buddhistisk symbol
som både optræder på stoffer og møbler og porcelæn.
ET. 3 a-b.
Chuba til pige
Tibetansk kjole str. 12-14 år: a) rød kjole med blomster og evighedstegn og b) grøn
skjorte med evighedstegn.
ET. 4 a-b.
Chuba til pige
Tibetansk kjole str. 10år: a) turkis kjole med røde blomster og b) blå skjorte med
evighedstegn.
ET. 5 a-b.
Chuba til pige
Tibetansk kjole str.13-14: a) auberginefarvet kjole og b) orange skjorte.
ET 6 a-b.
Chuba til pige
Tibetansk kjole str.10: a) guldfarvet kjole og b) rød skjorte.
ET 7 a-b.
Chuba til pige
Side 25 af 46

Tibetansk kjole str. 10-12: a) rød kjole med blomster og b) lilla skjorte.
ET 8.
Chuba til kvinde
Tibetansk kjole med lange ærmer str. 40-42: gylden sort kjole.
ET 9 a-b.
Chuba til pige
Tibetansk kjole str. 12 år: a) rød kjole med tulipaner og b) rød jakke.
ET 10 a-e.
Munkedragt til dreng
Tibetansk dragt str. 13 år: a) auberginefarvet skørt b) orange kortærmet skjorte c)
munkevest d) auberginefarvet sjal e) orange bælte.
Hvert år ved Losar (tibetansk nytår) får munkene nye munkedragter. Den skal være
ny fordi man skal gå ind i det nye år med friske dragter på. Munkedragten er syet i
bomuld af indiske skræddere. Denne dragts farve er auberginefarvet og tilhører den
tibetanske buddhistiske Nyingmapa retning. Dalai Lamas retning indenfor tibetansk
buddhisme er Gelupa og dragten er gul.
Rundt om stupaen findes mange tibetanske klostre. Under kulturrevolutionen i Kina
ødelagde man 7.772 klostre i Tibet. En del af disse er nu genopført rundt om
stupaen, hvor de tibetanske flygtninge bor i Katmandu. Klostrene fungerer som
læreanstalter for mange munkedrenge. Munkedrengene starter deres liv på et kloster
i 6 års alderen.
ET 11 a-e.
Munkedragt til dreng
Tibetansk dragt str. 13 år: a) auberginefarvet skørt b) orange kortærmet skjorte c)
munkevest d) auberginefarvet sjal e) orange bælte.
ET 12 a-e.
Munkedragt til dreng
Tibetansk dragt str. 15 år: a) auberginefarvet skørt b) karryfarvet kortærmet skjorte c)
munkevest d) auberginefarvet sjal e) karryfarvet bælte.
ET 13 a-e.
Munkedragt til dreng
Tibetansk dragt str. 13 år: a) auberginefarvet skørt b) auberginefarvet kortærmet
skjorte c) munkevest d) auberginefarvet sjal e) orange bælte.
ET 14 a-e.
Munkedragt til dreng
Tibetansk dragt str. 15 år: a) auberginefarvet skørt b) gul kortærmet skjorte c)
munkevest d) auberginefarvet sjal e) orange bælte.
Side 26 af 46

ET. 17 a-b.
Chuba til dreng
Tibetansk dragt str.12-15 år: a) turkis chuba med evighedstegn og b) pink bælte.
ET. 18 a-b.
Chuba til dreng
Tibetansk dragt str.11-14 år: vissengrøn chuba med lotusblomster og b) pink bælte.
Ligesom pigerne skal drengene til Losar-fejring have en helt ny chuba for at kunne
træde ind i det nye år med friske klædedragter på. Drengenes nytårs-chubaer er ofte
meget farverige og fyldt med symboler. På denne chuba er der lotusblomster, som
symboliserer essensen af buddhismen: lotusblomsten står for tibetanerne som
guddommelig renhed. Den vokser op fra en mudret sø og beviser, at man ved at
overholde buddhismes grundregler, kan nå til sindsmæssig klarhed trods dét, at alt
omkring én er forstyrret - mudret.
ET. 19 a-b.
Chuba til dreng
Tibetansk dragt str.11-14 år: a) koboltblå chuba med evighedstegn med b) lyserødt
bælte.
ET. 20 a-b.
Chuba til dreng
Tibetansk dragt str.11-14 år: a) auberginefarvet chuba med blomster og b) bælte til
(dette bælte er ikke et originalt tibetansk bælte).
ET. 23 a-b.
Chuba til dreng
Tibetansk dragt str.11-14 år: rød chuba med store guldcirkler og b) bælte til (dette
bælte er ikke et originalt tibetansk bælte)
ET. 25 a-c.
Chuba til dreng
Tibetansk dragt str.10-13 år: a) turkis chuba med drager og b) orange skjorte og c)
bælte til (dette bælte er ikke et originalt tibetansk bælte)
ET. 26 a-c.
Chuba til dreng
Tibetansk dragt str.11-14 år: a) sort chuba med røde evighedstegn og b) gul skjorte
og c) bælte til (dette bælte er ikke et originalt tibetansk bælte).
ET. 27 a-b.
Chuba til dreng
Tibetansk dragt str.10-13 år: koboltblå chuba med runde guldblomster og b) bælte til
(dette bælte er ikke et originalt tibetansk bælte).
ET. 29
Skjorte til dreng
Tibetansk skjorte str.8 år som anvendes under drenge-chubaen: turkisfarvet.
Side 27 af 46

ET. 32
Skjorte til dreng
Tibetansk skjorte str.6 år som anvendes under drenge-chubaen: gul med
evighedstegn.
ET. 33
Skjorte til dreng
Tibetansk skjorte str.6 år som anvendes under drenge-chubaen: blå med
evighedstegn.
ET. 36
Skjorte til dreng
Tibetansk skjorte str.9 år som anvendes under drenge-chubaen: råsilke / råhvid.
ET. 37
Skjorte til pige
Tibetansk skjorte str.7 år som anvendes under pige-chubaen: gul.
ET. 38
Skjorte til pige
Tibetansk skjorte str.9 år som anvendes under pige-chubaen: gul.
ET. 39
Skjorte til pige
Tibetansk skjorte str.9 år som anvendes under pige-chubaen: limegul.
ET. 40
Jakke til pige
Tibetansk jakke str.8 år som anvendes over pige-chubaen: koboltblå med blomster
(skal repareres under ærmet).
ET. 41
Jakke til pige
Tibetansk jakke str.8 år som anvendes over pige-chubaen: grøn med evighedstegn
(skal repareres under ærmet).
ET. 60
Smørlampe
Smørlampe (tibetansk: dkar me) benyttes overalt i tibetanske buddhistiske templer
og klostre gennem hele Himalaya-regionen. Traditionelt benyttes yakokse-smør, men
nu om dage erstattes dette af vegetabilsk olie. Eksil tibetanerne i Katmandu, ofrer
hver morgen smørlamper på deres husaltre i hjemmet og ved små smørlampehuse
langs med stupaen. Ved særlige hellige lejligheder sættes der 100.000 smørlamper
på stupaen. Smørlampens lys symboliserer buddhismens vision om klarhed og
visdom i sindet. Afbrænding af smørlamper er en ofring til Buddha og et ønske om
lykke og glæde for sine nærmeste og hele menneskeheden.
Side 28 af 46

ET. 61
Smørlampe
ET. 62
Smørlampe
ET. 63
Smørlampe
ET. 64
Smørlampe
ET. 65
Smørlampe
ET. 66
Smørlampe
ET. 67
Smørlampe
ET. 68
Smørlampe
ET. 69
Smørlampe
ET. 70
Smørlampe
ET. 71
Smørlampe
ET. 72
Smørlampe
ET. 73
Smørlampe
ET. 85
Smørlampe i stor udgave
Store smørlamper betyder for tibetanere endnu større ofringer. Ikke alle har råd til at
købe disse størrelser, men sparer sammen gennem livet til at eje 2 eller 3 til deres
hjemlige husalter. De fineste smørlamper laves i rent sølv, og de kan findes i de
tibetanske eksilklostre ved Baudhanath Stupa.
Side 29 af 46

ET. 86
Smørlampe i stor udgave
Se ET. 85
ET. 87 a-e.
Offerskål: Kobber-mandala til nytårsalteret
Til at ofre ris og ædelstene: koraler og turkiser som er tibetanernes foretrukne
lykkesten. Man bygger et tårn af ris (Se billednr.36 i billedserien) ved at lægge ris i
kobberskålen (a), og derefter sætte ringene på (b – d) og fylde op med ris skiftevis –
startende med den bredeste ring - således at det ender som en pyramide med
kobberspidsen i toppen (e). Populært formuleret er Mandala er et udtryk, der
henviser buddhismens tanke om altings forgængelighed og naturens iboende
forunderlige symmetri, struktur og matematisk stramhed.
ET. 88
Tibetanske bedeflag
Denne rulle med tibetanske bedeflag må ikke åbnes. Men se ET 136 hvor der er
masser af ’åbne’ bedeflag, som klassen meget gerne må hænge op i klasseværelset.
Flagene indeholder de fem farver: rød, blå, hvid, grøn, gul, som hver symboliserer de
fem grundelementer for tibetansk-buddhisterne: rød for ild, blå for himmel, hvid for
skyer, grøn for vind, gul for jord. Bedeflagene ses overalt i Himalayabjergene og i
Tibet, hvor tibetanerne bor. De hænges op på bjergtoppe og i træer og ved stupaen i
Boddha i Katmandu. På bedeflagene er der trykt buddhistiske bønner, som med
vindens hjælp bliver spredt ud til mange mennesker, og således er med til at bringe
lykke over store afstande. Tibetanerne ofrer bedeflagene ved stupaen, og ønsker
lykke og glæde for deres nærmeste og hele menneskeheden. På bestemte
buddhistiske datoer er det særligt lykkebringende at hænge bedeflagende op på
stupaen, bl. a. ved Losar, og dermed bliver stupaen klædt på med et orgie af
blafrende bedeflag, som sender gode bønner ud i verden. Bedeflagene bliver ekstra
virksomme, hvis de inden de hænges op, bliver velsignet af en lama (buddhistisk
munk).
ET. 89 a-c.
Termokande med Lotusblomst til smør-te
Tibetanernes ynglingsdrik er smør-te. Det giver god næring og varme i det iskolde
Himalaya. Denne termokande (som er kinesisk af oprindelse) er den mest almindeligt
brugte blandt flygtninge ved stupaen. Tibetanerne i eksil tager også ofte rundt og
tilser buddhistiske hellige steder i Nepal. Så har de en picnic kurv med og ofte en
termokande som denne med smør-te i.
ET. 90
Bedemølle fra Bhutan
Denne bedemølle er en stuemodel. Man sidder i sit hjem og drejer venstre rundt for
dermed at bede mange bønner på en gang. Inde i møllen ligger der en papirrulle fyldt
med buddhistiske, trykte bønner og hver gang rullen drejes, har man bedt ca. 50
bønner. Møllen er lavet af bhutanesere fra nabolandet Bhutan. Bhutanesere er kendt
for at være dygtige træskærere med en stor farvesans. På denne mølle er der malet
Side 30 af 46

de 8 buddhistiske lykkesymboler. Møllen er en minaturemodel af en stor bedemølle,
som også findes i kvarteret rundt om stupaen. Møllen benyttes af buddhister i hele
Himalayaregionen, herunder tibetanere.
ET. 91 a-g.
Offerskåle: Syv ”sølvskåle”-sæt
7 er lykketal for tibetanere og i buddhister. Hver morgen fyldes frisk vand i de 7
offerskåle på tibetanernes husalter for at ofre rent vand og fremsige bønner. Skålene
her er ikke af sølv, for det er for dyrt for den almindelige tibetaner. Ideelt set skal de
være af rent sølv, så man forsøger at få dem ligne sølvskåle så meget som muligt.
ET. 92
Blomstervase i turkisfarvet glas med pink kirsebærblomster
På nytårsalteret under Losar-fejringen skal der helst være så mange friske blomster i
forskellige festlige farver som muligt. Friske blomster er en gave til guderne, og for
tibetanerne symboliserer de forår. Losar er også en slags forårsfest, hvor man fejrer,
at vinteren endelig er forbi, og at foråret snart er på vej.
ET. 94
Skål med rustfarvet drage
Den lille skål har den klassiske kinesiske drage påmalet, som er et simpelt symbol på
styrke og kraft. Kan bruges på alteret.
ET.96
Pose med amuletter, 4 stk.
Amuletterne bruges individuelt. Posen med evighedstegn på er en typisk tibetansk
måde at opbevare små genstande på, den er ikke specielt beregnet til amuletter.
ET. 111
Lykke-dørbanner med otte lykkebringende symboler
Dette dørbanner hænges ofte uden for døråbningen for at undgå fluer. Tibetanerne
har 8 lykkebringende symboler, som hver især er et udtryk for en kraft, som relaterer
sig til deres buddhistiske livssyn. På dette lykke-dørbanner er de 8 lykkesymboler
sammenflettede i ét stort billed.
Lykkesymbolernes betydning er:
Lotusblomsten: Guddommelig renhed
Parasollen: Beskyttelse
Fiskene: Lykke og frugtbarhed
Vasen: Indeholde uendelige skatte
Hjulet: Buddhas lære og åndelig udvikling
Konkylien: Suverænitet
Evighedsknuden: Uendelig visdom og medfølelse
Sejrsbanneret: Sejr over fristelser og begær
ET. 112
Røgelsesskåle
Side 31 af 46

Lille blå og hvid skål til røgelse. Man lægger ris i bunden, så røgelsespindene har
noget at ’stå fast i’. I alle tibetanske hjem tænder man røgelsespinde hver morgen for
at rense huset for onde ånder.
ET. 115
Skål med de 8 tibetanske lykkesymboler
Se ET 111
ET. 116
Tekop, vissengrøn
Tibetanerne drikker meget smør-te. Det er en nærende og dejlig varm drik i det
iskolde Himalaya. Hver morgen sætter man altid en kop te frem på alteret til guderne,
inden man selv drikker noget.
ET. 117
Pelshue fra Tibet
Har tilhørt en ung munk ved navn Ngawang Phuntoks fra Amdo i Tibet. (Se ET.
118-119)
ET. 118 a-d.
Pose med en munks personlige ejendele
Indholdet i pose (a), med de eneste personlige ejendele som den unge munk
Ngawang Phuntoks havde med fra Amdo i Tibet, da han flygtede over
Himalayabjergene.
Indholdet i posen: b) Fotografi af Dalai Lama
c) smørlampe
d) buddhistisk hellig tekst pakket ind i gult stof (må ikke pakkes ud). Se også
Ngawang Phuntoks pelshue nr. ET. 117 og et foto af ham selv nr. ET. 119. Ideelt set
må munken kun eje 8 ting: tre stykker beklædning til munkeroben, tiggerskål, nål,
barberblad/negleklipper, bælte og vandflaske/kop. Men templets ejendele fungerer
dog som munkenes brugsgenstande.
ET. 119
Foto af en ung munk der flygtede over bjergene
På fotoet ses Ngawang Phuntok, se 117-118. Munkene er Buddhas disciple og
repræsentanter på jorden. De efterstræber et liv i askese, på samme måde som
Buddha og de første disciple gjorde det. Som ledetråd bruges de gamle klosterregler
hvortil høre et nogenlunde fast tilrettelagt dagsprogram med meditation, skriftstudier
og messe samt en række forskrifter for korrekt opførsel blandt munkene og nonnerne
i hver sine klostre. De vigtigste etiske leveregler er at afholde sig fra drab, tyveri,
utroskab, løgn og indtagelse af rusmidler, at afholde sig fra mad efter middag,
sansenydelser / underholdning (dans, sang etc.) og parfume, total seksuel
afholdenhed og at afholde sig fra luksuriøse sæder og guld og sølv.
Side 32 af 46

ET. 120 a-b.
Tromme i brokade-etui
Trommen (a) benyttes af munken til morgen puja (ritual) og opbevares i etuiet (b).
Trommen hører sammen en klokke se (ET.121), der benyttes i samme ritual.
ET.121 a-b.
Klokke i brokade-etui
Klokken (a) benyttes af munken til morgen puja (ritual) og opbevares i etuiet (b).
Klokken hører sammen en tromme (se ET.120), der benyttes i samme ritual.
ET. 123
Billede af kvindelig Buddha
Billede af den kvindelige Buddha, Tara, i lille træramme. Tara er i tibetansk
buddhisme gudinde for medfølelse.
ET. 124
Tsampa trækar med to sneløver
Karret bruges specielt til Losar og fyldes med tsampa (boghvede) og stilles på
nytårsalteret. Nytårsmorgen går alle tibetanere til stupaen og smider tsampa højt op i
luften for at bringe lykke.
ET. 125 a-d.
Buddha i bronze med tøj på
Buddha (a) med: b) krave c) skørt og d) nederdel.
Buddhafigurer findes i alle tibetanske hjem. Denne er en lille størrelse i forhold til,
hvor store de ofte er på husaltrene. Buddhaerne er iklædt tøj af silkebrokade som
beskyttelse mod kulden. De fleste tibetanere i eksil har et særskilt alterrum, hvor de
kan gå ind og bede om fred i sindet og ønske lykke for deres nærmeste og hele
menneskeheden. Buddhafiguren kan også bruges til meditation, idet Buddhas
fredsfyldthed inspirerer til mental ro.
ET. 126 a-c.
Plakater
Plakater, der har hængt som pynt på væggen i et af de mange fotostudier, der er ved
stupaen. Se ET 127.
a) Motivet er en bro og teksten ”All glory comes from…”
b) Motivet er et dansepar og teksten ”ajay rami”
c) Motivet er et hus og teksten ”Today is the beginning…”
ET. 127
Stofbillede med teplantage-motiv, der danner baggrund til fotostudie
De tibetanske flygtninge ved stupaen har mange slægtninge rundt om i verden. Især
ved højtider udveksles mange breve med talrige fotos af familiemedlemmer. Derfor er
der mange små fotostudier hvor man kan gå ind og lade sig fotografere i sit stiveste
puds, specielt omkring Losar, hvor man tager sin nye chuba på. Baggrunden her er
Side 33 af 46

en teplantage men kunne lige så godt have været syv højhuse. Idéen er, at man
lader sig fotografere med en helt anden kontekst end den man befinder sig i, og
samtidig viser sit allerbedste tøj frem.
Lad klassen lave sit eget fotostudie, hvor de iklæder sig dragter fra samlingen.
Dernæst kan de lade sig fotografere med sjove baggrundsmotiver,som de selv finder
på eller foran dette originale teplantage-motiv. I et typisk tibetansk fotostudie vil
væggene også være pyntet med plakater, som dem du finder under nummer ET 126
a-c. Dem kan klassen også hænge op.
ET. 128
Thanka med livshjulet som motiv.
Livshjulet er et meget brugt motiv i thankamalerierne. Billedet fremstiller i miniature,
hvorledes det kan gå mennesket, hvis det opsluges af de for buddhisternes 7 gifte for
sindet. De 7 sinds-gifte som ifølge buddhismen ødelægger menneskets muligheder
for at opnå lykke i deres liv er: begær, misundelse, vrede, had, magt, jalousi og
egoisme. Ophænges ved husaltrene og andre steder i hjemmet.
ET 129 a-d.
Buddhaer i papir – fire stk. på række
Stilles ofte på husalteret.
ET 130
Rulle med tibetanske røde og blå pyntegardiner
Bruges i loftet og til at dekorere borde og simple altre med.
ET 131
Alterbanner med de otte lykkebringende symboler
Se ET 111. Hænger ved siden af husalteret og har en lykkebringende effekt for
tibetanerne.
ET 133
Vifte med påfugle
Viften bruges til at stænke velsignet vand udover de forskellige offergaver på
husalteret.
ET 134
Orange stofindbinding med hellig tibetansk tekst
Munkene i de tibetanske klostre sidder hver morgen og læser gamle buddhistiske
skrifter. Bøgerne er indpakket i bomuld som beskyttelse mod snavs og støv.
ET 135
Blå stofindbinding med hellig tibetansk tekst
Munkene i de tibetanske klostre sidder hver morgen og læser gamle buddhistiske
skrifter. Bøgerne er indpakket i bomuld som beskyttelse mod snavs og støv.
ET 136 a-i.
Tibetanske bedeflag på snor – 9 bundter:
Side 34 af 46

a) 10 bedeflag b) 10 bedeflag c) 10 bedeflag d)10 bedeflag e) 5 bedeflag f) 5
bedeflag g) 5 bedeflag h) 10 bedeflag i) 10 bedeflag j).
Klassen må meget gerne hænge bedeflagene op i klasseværelset.
De tibetanske bedeflag indeholder de 5 farver: rød, blå, hvid, grøn og gul, som hver
især symboliserer de 5 grundelementer for tibetansk buddhisme: rød for ild, blå for
himmel, hvid for skyer, grøn for vind, gul for jord. Bedeflagene ses overalt i
Himalayabjergene og i Tibet, hvor tibetanerne bor. De hænges op på bjergtoppe og i
træer og ved stupaen i Boddha i Katmandu. På bedeflagene er der trykt buddhistiske
bønner, som - med vindens hjælp - bliver spredt ud til mange mennesker, og dermed
er med til at bringe lykke over store afstande. Tibetanerne ofrer bedeflagene ved
stupaen, og ønsker lykke og glæde for deres nærmeste og hele menneskeheden. På
bestemte buddhistiske datoer er det særligt lykkebringende at hænge bedeflagene
op på stupaen, bl.a. ved Losar, og dermed bliver stupaen klædt på med et orgie af
blafrende bedeflag, som sender gode bønner ud i verden. Bedeflagene bliver ekstra
virksomme, hvis de, inden de hænges op, bliver velsignet af en lama.
ET 137
Rulle med tibetanske gule pyntegardiner
Bruges i loftet og til at dekorere borde og simple altre med.
ET 138
Buddha i porcelæn med guldlykkemønt i favnen
Selvom denne buddhafigur er kinesisk, ses den ofte på de tibetanske husaltre.
ET 139
Rød pelshue af brokade med evighedstegn
Tibet og Nepal ligger højt over havets overflade, og det giver meget kolde vintre med
minusgrader i mange måneder. Hatten her er en festhat med farverig brokade, som
samtidig kan holde kulde væk fra ørerne.
ET 140
Grøn pelshue af brokade med evighedstegn
Tibet og Nepal ligger højt over havets overflade, det giver meget kolde vintre med
minusgrader i mange måneder. Hatten her er en festhat med farverigbrokade, som
samtidig kan holde kulde væk fra ørerne.
ET 141
Lyskæde med batteri
Til Losar (nytårsfesten) dekorerer tibetanerne deres alter med lys og blomster. Denne
lyskæde placeres på buddhafiguren for at lyse op og se festlig ud.
ET 142 a-h.
Fotografier af Dalai Lama og Dilgo Khynste og andre tibetanske mestre – otte
stk.
På alle tibetanske husaltre er der fotografier af forskellige tibetanske mestre.
Fotografiet spiller en særlig rolle for tibetanerne, fordi de mener, at noget af den kraft
Side 35 af 46

som mestrene udstråler, kan modtages af dem. Kraften overføres via meditation eller
blot ved at have fotoet i sin nærhed og kigge på det. Rundt om stupaen findes mange
små foto’biblioteker,’ hvor man kan købe billeder af sine ynglingsmestre. Disse
billeder er meget populære blandt flygtninge, fordi de ikke var tilgængelige i det
kinesisk besatte Tibet.
ET 143
CD med tibetansk popmusik
ET 144
Plakat med de 8 tibetanske lykkesymboler
Se ET 111
ET 145 a-b.
CDére med rituel tibetansk munkemusik.
”Ritual music of the Tibetan Monks - Mantras for meditation”.
ET 146
CD med tibetansk popmusik
Yungchen Lhamo ’Coming home’
ET 148 a-d.
Thanka-reproduktioner på postkort til husalteret.
Thanka er buddhistiske billeder, som bliver malet af trænede munke i klostrene.
Thankaerne indeholder buddhistiske motiver såsom Buddha og andre guder i
tibetansk buddhisme. I hele billedets/thankaens perfektion og detailrigdom ligger der
indbygget en mulighed for, under meditation, at forsøge at opnå en indre tilstand af
klarhed og fred ved at visualisere det på billederne/thankaerne. I alle
eksiltibetanernes alterrum hænger der mange thankaer. Nogle er dyre, andre billige,
afhængig af, hvilken thanka-maler der har udført thankaen.
ET 149 a-f.
Losar lykke-kuverter
Kuverter, som man giver til hinanden og til lamaerne i klostrene til nytår (Losar). Man
lægger penge i kuverterne og ønsker held og lykke i det nye år. Kuverterne stilles på
husalteret.
ET 150 a-b.
Klistermærker med ’Red Tibet’ som tema
Tibetanerne har mange måder at udtrykke deres sorg over kinesernes besættelse af
deres land. Klistermærker sættes op i hjemmet, på husvægge og døre for at gøre
opmærksom på, at Tibet skal reddes.
ET 151
Blomsterbuket
Kunstige blomster som ofte bruges til pynt på husaltrene, fordi friske blomster er
vanskelige at få fat i. Når det er muligt foretrækkes friske blomster, og til nytår laver
man små bægre med hvedespirer, som signalerer forårets komme.
Side 36 af 46

ET 152
Trompet
Tibetansk buddhisme inkluderer et rigt udvalg af musikinstrumenter: trommer,
trompeter, konkylier til at blæse i og klokker. Denne trompet bruges både inde i
klostrene og udenfor på templets tag. Lyden er dyb og vibrerende, og den kan høres
over meget lange afstande i den tynde bjergluft. Lyden er kontinuerlig: Munkene
spiller to ad gangen, så de kan skiftes til at tage luft ind uden at lyden stopper. En
tibetansk trompet som denne kan trækkes ud som et teleskop og presses sammen,
så den er let at transportere.
Prøv at se om I – nænsomt – kan trække trompeten ud i fuld længde og trompetere.
ET 153 a-l.
Papæske med genstande til at ofre på alteret:
Stofblomster, sneglehus, pengesedler, perlekæder, mønt og pose med frø.
ET 154
Husalter
Miniaturemodel af et tibetansk bordalter med originale gardiner (selve alteret er ikke
originalt). Klassen kan lægge den orange dug (se ET 159) op på et bord og stille
alteret her ovenpå og bruge konstruktionen til at lave deres eget Losar-alter. Pynt
med alle de alterrekvisitter som følger med samlingen og tilføj frugt, søde sager og
friske blomster! Et Losar-alter bugner med altergenstande og søde sager – man
ofrer, alt det bedste man har, til guderne – inden man selv tager del i det. Hæng også
det aflange stoftryk med de seks Buddha figurer op bagved alteret som baggrund (se
ET 163).
ET 155
Film: Jeg bor i det hvide kloster
17 minutters portrætfilm af Berit Madsen / Manche film, 2003.
ET 156
Film: Min fars bederum
8 ½ minuts portrætfilm af Berit Madsen / Manche film, 2003
ET 157
Film: De hundredetusinde lampers dag
11 minutters portrætfilm af Berit Madsen / Manche film, 2003
ET 159
Orange dug med evighedstegn
Stoffet er tibetansk inspireret, men produceret i Indien. Indiske stofhandlere rundt om
stupaen forsyner tibetanerne med akryludgaver af det oprindelige tibetanske
silkebrokade. Stoffet bruges både til syning af chubaer og jakker, og det benyttes
også som pynteunderlag på tibetanernes husaltre.
Klassen kan lægge dugen på det bord som husalteret stilles på (se ET 154).
Side 37 af 46

ET 160
Munketaske, rød
Tibetanske munke har denne enkle taske til at bære over skulderen. Her kan de have
deres lange ’bøger’ med hellige skrifter (se ET 134) og deres kiks og mobiltelefoner!
ET 161
Munketaske, orange
(Se ET 160)
ET 162
Munketaske, orange
(Se ET 160)
ET 163
Stoftryk med seks Buddhaer
Dette stoftryk er i akryl, og det er produceret i Indien. Det bruges i tibetanske hjem og
i klostrene til at pynte altre med. Klassen kan hænge det op bag ved husalteret (se
ET 154)
Uden numre:
Papæske med 30 amuletsnore (røde, gule og orange) i kasse 3.
Tibetanerne medbringer snoren til en Lama (en mester) når de, ved højtider, går på
besøg i klostrene for at få velsignelsen. Lamaen berører ens hoved med snoren, og
dermed er man selv og snoren velsignet. Som regel beholder man snoren på indtil
den er slidt op, fordi det bringer lykke. Snoren kan bruges alene, men kan også
tilføjes en amulet.
Eleverne kan hver især få en amuletsnor på, og nogle af eleverne kan evt. prøve at
sætte en amulet i (se ET 96.) Husk at lægge amuletten tilbage i posen igen.
Stofpose med velsignelsestørklæder (kata), 30 stk. (i kasse 2)
Ofres ved mange forskelligartede buddhistiske lejligheder og gives ved afsked og
ankomst af nærtstående familiemedlemmer. Tørklædet har påtrykt de 8 tibetanske
lykketegn (se ET 111), og det er for tibetanerne en enkel, lykkebringende
tilkendegivelse. I klostrene har man ofte et kata med til en buddhistisk mester for
dermed at vise respekt og modtage hans velsignelse.
Røgelsespinde. Papæske med bjergmotiv indeholdende tibetansk røgelse (i kasse
2). Røgelsen bliver brændt af dagligt, både i klostrene og i hjemmet. Ingredienserne
er urter fra Himalaya, og den siges at have en helbredende og rensende effekt. Ved
nytårstid ofrer man ekstra meget røgelse ved det store kar ved stupaen.
Klassen må gerne brænde nogle røgelsespinde af. Sæt dem i røgelsesskålen (se
ET 112) der fyldes med ris for at røgelsespindene har noget at stå fast i.
Side 38 af 46

Tekster til billedserien
1.
Morgenlys ved Baudhanath Stupa iklædt bedeflag.
2.
Tibetanerne kommer til stupaen for at brænde enebærrøgelse af i et stort kar.
Røgelsen er en ofring til guderne.
3.
Munk ofrer røgelse ved røgelseskarret.
4.
Tibetanske kvinder tænder smørlamper i de små smørlampe-huse langs med
stupaen. Smørlamper er en ofring til Buddha og et ønske om lykke og glæde for sine
nærmeste og hele menneskeheden. Ved særlige lejligheder sætter man 100.000
smørlamper på stupaen. Se den vedlagte film 100.000 Smørlampers Dag som ligger
i samlingen.
5.
Smørlamper
6.
Lille butik ved stupaen som sælger tibetanernes personlige ejendele medbragt under
flugten fra Tibet.
7.
Lille butik ved stupaen med konkylier og Buddha-figurer.
8.
Dreng sælger fotografier af Dalai Lama og andre tibetanske mestre og
velsignelsestørklæder ved stupaen.
9.
Tibetanske støvler og tæpper sælges rundt om stupaen, og er attraktive turist-
souvenirs for de mange rejsende, som kommer for at opleve deres forestilling om det
autentiske “Tibet” ved stupaen.
10.
Tibetanske koralperler og GZI-sten som er en helt speciel sten med geometriske
mønstre, som tibetanerne benytter som beskyttelsesamulet mod onde ånder og
ulykke og alle andre former for sygdomsbekæmpelse. GZI-stenens oprindelse er et
mysterium i sig selv. Man er ikke klar over, hvorledes mønstrene på stenene er
opstået, men en af historierne fortæller, at det er levende dyr – en slags orme – som
er kravlet ind i stenen, da den blev berørt første gang. For tibetanerne er den en
meget værdifuld sten og sælges ved stupaen til tårnhøje priser alt afhængig af dens
alder og ægthed.
Side 39 af 46

11.
Små butikker med salg af de tibetanske flygtninges ejendele, såsom kæder og
sjældne mineralsten fra Himalaya, er overalt langs med den hellige stupa. Det er
både turister og tibetanerne selv, som køber fra disse boder.
12.
For at markere deres tibetanske identitet i eksillivet har de store tyrkis-, koral- og rav
-kæder en stor betydning. Her ses et udvalg af disse kæder.
13.
Et eksempel på et tibetansk husalter som det kan se ud i et flygtningehjem. Dette er
meget lille. Ofte er det et helt skab, som står i et rum for sig.
14.
Tibetanske thankaer med Buddha-malerier og andre guder. Thankaerne males af
munkene i klostrene og hænges op i klostrene og ved husalteret. Billederne rummer
en perfektion i deres minutiøse billedverden, og de bruges til at visualisere under
meditation. Tanken er at man ved at kigge på thanka-billederne, kan - i en tilstand af
dyb ro - opnå en indre klarhed.
15.
Tibetanerne har medbragt mange af deres husgeråd under flugten fra Tibet til Nepal.
De har slæbt kopper, kander og krukker, og de sælger nu disse tibetanske
antikviteter til turisterne.
16.
Daglige ofringer af smørlamper finder sted i smørlampe-husene. Her er det en
kvinde, som tænder en meget stor smørlampe og ønsker lykke og fred ved at udsige
bønner.
17.
Konkylier bruges af lamaerne til at puste i, og dermed skabe en helt særlig lyd ved
deres morgenritual i klostrene. Her ses et udvalg af forskellige konkylier.
18.
En munkedreng fra et kloster sidder ved stupaen og tigger. Ved at give velsignelser i
form af bønner, er der mange tibetanere og turister, som får medlidenhed med dem,
og så giver de ham lidt penge eller mad.
19.
Overalt ved stupaen sælges fotografier af Dalai Lama og andre mestre. I Tibet har
man ikke mulighed for at købe disse fotografier. Siden opstanden i Lhasa i 2008 er
den kinesiske statsmagts udslettelse af tibetansk kultur og religion blevet
intensiveret. Derfor er tibetanerne meget glade for pludselig at få adgang til at købe
disse billeder, som oftest havner overalt i hjemmet og særligt på deres husaltre.
Side 40 af 46

20.
Her er flere eksempler på tibetanernes medbragte husgeråd: kopper, kander og
Buddha-figurer.
21.
Her ses flere husgeråd: kander, krukker og til højre i billedet ses tibetanske, stribede
bryllupsforklæder, som skal bæres uden på kvinde-chubaen, når man er gift – så kan
alle se, hvem der er gift (de har ikke en vielsesring, som vi har i Danmark).
22.
Indimellem dukker der munke op ved stupaen, som lever af at tigge ved at udsige
bønner. Denne tibetanske munk sidder ved stupaen og fremsiger bønner, imens han
rører ved sin bønnekæde med 108 perler. De fleste forbipasserende vil give ham lidt
penge for denne gerning.
23.
Butik med alterting. Kameraet stiller skarpt på de mange små skåle på hylderne i
baggrunden, som bruges på alteret og til tibetansk te.
24.
Armbånd og smykker i en lille bod ved stupaen. Det er ikke kun tibetanerne, der bor
ved stupaen. Der bor også mange nepalesere, og disse kæder og armbånd er
typiske hinduistiske smykker med deres knaldrøde farve. Det er en farve, som
tibetanerne aldrig ville vælge. Koral og tyrkis er deres yndlingssten/-farve.
25.
Tibetansk kloster i eksil. Foran klosteret blafrer bedeflag. Børnene bor på klostrene,
og de uddannes også her. Ofte er det børn, som er flygtet over bjergene, fordi de
ingen andre steder har at tage hen, og de bliver taget vare på i disse klostre (Se
filmen Jeg bor i det hvide kloster, 2003 som indgår i samlingen).
26.
Her ser vi det samme kloster fra en anden vinkel.
27.
Døren ind til klosteret.
28.
Foran den store Buddha-figur i alterrummet findes der ofte store billeder af Dalai
Lama og andre fotografier af nulevende tibetanske mestre.
29.
I ethvert kloster findes en gigantisk Buddha-skulptur. På dette billede er der opstillet
Tormafigurer (med cirkler på), som laves af munkene ved forskellige religiøse
begivenheder, eksempelvis Losar (nytår). Disse er formet sirligt i en smørmasse, og
de ofres derefter til guderne.
Side 41 af 46

30.
Buddhas store fødder – på en meter – med velsignelsestørklæde (kataer) henover
og pengeofringer ovenpå.
31.
Tibetanske hellige skrifter indpakket i gult stof for at beskytte teksterne.
32.
Dette er munkens ejendele - en klokke og hans hellige tekster. Hver morgen mødes
alle munkene i den store klostersal for at læse tekster.
33.
Her ser vi munken, Lama Øser, i klosteret. Han har lige færdiggjort en torma-figur, så
han er meget glad.
34.
Her kan man se de torma-figurer (med cirklerne) som Lama Øser har lavet i
anledning af det tibetanske nytår (Losar). Det tager munkene lang tid at lave disse
detaljerige figurer. I baggrunden ses en stor thorma udskåret i træ.
35.
Buddha-figur i et klosterrum med buketter af kunstige roser som ofte benyttes til
dekoration, fordi friske blomster er vanskelige at få fat i.
36.
Buddhas store hænder (30 cm. store) som holder en mandala: en konditorkageformet
offerskål som kan ses i genstandssamlingen (nr. ET 87 a-e).
37.
Udsnit af bedehjul med tibetanske bønner. Ved at dreje hjulet har man bedt mange
bønner på én gang. Disse gigantiske møller findes i små huse rundt om stupaen, og
tibetanerne bruger dem flittigt.
38.
Ung munk ligger og læser hellige tekster inde i klosterrummet.
39.
Her er et eksempel på et Losar-alter i klosterrummet med kapse (kogte brød)
(placeret i en stor stak) og friske hvedespirer for at byde foråret velkommen.
40.
Detalje af Losar-alteret set fra en anden vinkel.
41.
Lille husalter inde i klosteret. Frisk, udsprunget hvede er forårsbebuder for
tibetanerne.
Side 42 af 46

42.
På nytårsalteret ofres der det bedste, man har: her er det store sølvskåle med æbler
og ananas og en fin torma-figur, som stilles foran de store Buddha-figurer inde i
klosterrummet.
43.
Røgelsesspinde og smørlamper i klosterrummet.
44.
Til venstre i billedet ses et udsnit af den store tromme, som findes i ethvert tibetansk
kloster.
45.
Billeder af Dalai Lama indhyllet i velsignelsestørklæder (kataer) som ofringer fra de
besøgende i klosteret.
46.
Udsnit af en klostervæg med buddhistiske figurer.
47.
Ved Losar-tid kommer hundredvis af tibetanerne til deres mestre og medbringer
velsignelsestørklæder. Her ses den overdådige mængde af velsignelsestørklæder,
som den tibetanske mester har modtaget.
48.
Ved nytårstid og ved særlige lejligheder hænger tibetanerne rigtig mange bedeflag op
på stupaen – den store, hvide kegleformede bygning. Det bringer held og lykke at
hænge disse bedeflag op, som alle har lykkebringende bønner påtrykt. Ved at blafre i
vinden spredes alle disse bønner ud i verden.
49.
Stupaen fra en vinkel med Buddhas øjne, som kigger ud i verden (øverst til højre).
50.
Udsnit af et nytårsalter hos munken Lama Øser.
51.
Udsnit af et nytårsalter fra Lama Øsers kloster.
52.
Munkene ved stupaen får også nyt tøj til nytår. Her er der tre munke, som er i gang
med at bestille deres nye munkedragter hos skrædderen.
53.
… og her ser vi dem forfra.
54.
En af munkene afprøver det nye tøj.
Side 43 af 46

55.
Munkeskjortens kvalitet studeres.
56.
Ngawang Phuntsok, munken som flygtede over bjerget med sin pelshue, ses her
med et fotografi af Dalai Lama, sin smørlampe og hellige tekst (hans genstande er
med i samlingen). Her ses han i en bedeflagsbutik ved stupaen.
57.
Bedeflagsbutik i nærheden af stupaen.
58.
Inde i butikken sidder en nepalesisk pige med ruller af bedeflag.
59.
Skrædder syr bedeflag.
60.
Bedeflag ved stupaen.
61.
Indgang til fotostudie. Tibetanerne elsker at lade sig fotografere i små fotostudier,
hvor der er mange forskellige håndmalede motiver som baggrund. Et eksempel på
en sådan baggrund findes i samlingen.
62.
Indehaveren af fotostudiet ved stupaen. Her sælges også mange forskellige
fotografier af tibetanske mestre, som tibetanere har et helt særligt forhold til.
Fotografierne placeres på husaltrene og noget af den kraft, som mesteren udstråler
på billedet modtages af den, som betragter det.
63.
Her er tre munke i gang med at lade sig fotografere med skyskrabere som baggrund.
64.
Ngawang Phuntsok, tibetansk munk, med sin nye pelshue, som han har fået ved
nytårstid. Huen, som han flygtede med over Himalayabjergene, ligger i denne
samling.
65.
Stupaen nytårsmorgen iklædt mængder af bedeflag.
66.
Tibetansk mor med baby kigger ud på stupaen.
Side 44 af 46

67.
Nytårsmorgen. Stupaen iklædt mængder af bedeflag. De gule bemalinger af safran
(krydderi) symboliserer lotusblomsten.
Side 45 af 46

Websites og litteraturliste
Web sites:
Tibetanere i eksil
http://www.dalailama.com/
http://www.tibetkomite.dk/tibet/eksil/Eksilsamfundet.html
http://www.dstk.dk/
http://www.frittibet.dk/17011098
http://www.tibetkomite.dk/
http://www.freetibet.org/
http://www.tibet.com
Litteraturliste
Højholt, Lene (2002). Buddhas lære - og den tibetanske buddhisme. København:
Gyldendal Uddannelse ISBN 87-00-40484-5
Ikeda, Daisaku (1990). Buddhas liv. Et fortolkende portræt. Oversat fra engelsk af
Bente Jørgensen, Forlaget Cicero ISBN 87-7714-072-9
Ikeda, Daisaku (1992). Buddhismen. De første Tusind År. Oversat fra engelsk af
Anne Ziersen, Forlaget Cicero ISBN 87-7714-097-4
Side 46 af 46