4 Hot Flashes Wied & Stærk i Mexico Subiendo El Arco Iris, 10 pitches. Ruten er superflot, og byder på 1100 fods fin klatring langs et 200 meter højt vandfald. Første dag løber vi seks pitches og sætter ledgen op under rutens crux pitch (8a). Klatringen er fed, men on-sight forsøget bliver allerede stoppet på rutens tredje pitch, der er graderet 7b. Jacob bliver sandbagget for hårdt og brummer op til mange mange gange, at den fandeme ikke er 7b til Christian, der vidst bare synes, han er lidt pivet. Jacob dock’er den til toppen, og vi onsight’er resten af pitchene til 8a’eren. Senere læser vi til vores lettelse at Stefan Glowazs havde opgraderet 7b’eren til hård 7c+, mens hans makker kaldte den 8a. Intet under den trak tænder! Vi rammer toppen klokken to efter at have docket to pitches (7b? og 8a), onsigtet en 7a+ og en 7a samt en håndfuld 6c’ere og snydt os forbi en enkelt 6c+, hvor der manglede et nøglegreb. Fedt! (Dette var rutens eneste egentlig dårlige pitch, der var meget løst. Christian måtte klippe sig forbi et helt bart stykker, og vi så senere på et billede, hvordan der plejede at sidder et nøglegreb, der nu var brækket af. Resten af pitch’ene var stellar klatring!). Christian & Jacob Foto: CHristian Wied Kristoffer Szilas Pink Panther, M9+ Jeg var ellers begyndt at tro at der ikke blev nogen vinter dette år og at alle de sidste månders mixklatre-træning havde været forgæves, men på en tur til Kandersteg i Schweiz fandt jeg endelig den rute jeg har ventet på så længe: Pink Panther. Det er beskrevet som en af de bedste mixruter i Schweiz og er i verdensklasse. Trods de høje temperaturer var der nok is på den til at den kunne klatres. Ruten starter på meget tynd is og klatrer derefter et 10 meter overhæng og derfra en frithængende istap. Den overhængende del af ruten er ret teknisk og fysisk krævende, især uden hælsporer, og istappen skal klatres meget varsomt, hvilket er svært, når man er helt sanseløst pumpet i underarmene, inden man når til den. Det gik dog uden at slå alt for meget is ned. Ruten er uden sammenligning den bedste linie jeg har klatret og desuden langt den hårdeste! Der er netop blevet lavet en lille film om projektet. Den kan ses her: http://bivuak.dk/szilas/video/pinkpant.mov First Ascent af Bloody Lip, M7 Vi gik den lange vej i sne til knæene og fandt ruten plastret til i sne. Det kunne ikke blive bedre! Starten er let, men så kommer der to ”steinpulls” i træk, hvor man falder af hvis ikke man holder presset udad. Så et par gode hooks og derefter følger cruxet: Fødderne op på de dårlige trin, drop højre knæ og et langt træk med højre økse. Udtopningen er ret delikat og kræver at man bruger et 2 cm tyk og langt stykke mos til at mantle ud. Det var en fed fornemmelse at klippe ind i topankeret og vide at det var første gang denne rute var gået. Jeg blev nu hovmodig og tænkte at jeg lige ville føre den igen, mens jeg huskede alle bevægelserne og så få taget nogle fotos af ruten. Det gik faktisk også helt fint forbi cruxet, men da jeg kom til udtopningen hev jeg lidt for hårdt ud i mosplaceringen og fløj af. Jeg fik et okay styrt, men rebet havde åbenbart kørt lige på kanten af overhænget, hvilket flåede strømpen op og blottede 2 meter af kernen. Desuden blev den karabin, som holdt styrtet i den øverste piton bøjet næsten 1 cm! Det var dog et ganske fint styrt, og selvom karabinen skulle være knækket havde en perfekt kile, 1½ meter derunder, fanget mig. Never mind, ruten var lavet, så vi startede den lange travetur tilbage gennem sneen. Kristoffer.