tema: oPleVelsesøkonomi - W2L

tema: oPleVelsesøkonomi
“Virksomheder, der vil vokse, bør tænke i hvordan de kan sælge
oplevelser. Uanset om du sælger fisk eller reparerer computere,
bliver dine muligheder for at tjene penge på at give kunderne
oplevelser kun større i fremtiden. Det spår en af de mest citerede
eksperter i begrebet oplevelsesøkonomi, Joe Pine.
6

sælger Produkter
AF: Anders Stahlschmidt FOTO: 3rddimension
det er som regel svært at se store omvæltninger,
når man står midt i dem. en virksomhed, der altid
har levet af at fremstille produkter af høj kvalitet til
en billig pris, forstår måske ikke hvordan en anden
virksomhed pludselig kan forære de samme produkter
væk og tjene pengene på en anden måde. Hvad er
de ude på? da verdens økonomi tippede fra en situation,
hvor pengene blev tjent på at massefremstille
og sælge varer, til en situation, hvor serviceydelserne
blev den største drivkraft i økonomien, var der mange
som vrængede, at “vi jo ikke kunne leve af at klippe
hinanden” - men det kunne vi sådan set. i løbet af
de sidste 10-15 år har vi bevæget os endnu længere
væk fra vareøkonomien. nu skal vi groft sagt leve af
at underholde hinanden.
det var Joseph Pine og hans partner James gilmore,
der for alvor gjorde verden opmærksom på, at
oplevelsesøkonomien er over os. det gjorde de
tilbage i 1999 med den internationale bestseller
”The Experience Economy: Work Is Theatre & Every
Business a stage” og med deres beskrivelser af,
hvordan store succesfulde virksomheder som Apple
og Starbucks ikke bare sælger computere og kaffe,
men i bund og grund tjener penge på at give deres
kunder noget til sanserne. Joe Pine har lige siden
beskæftiget sig med den form for økonomi, vi
bevæger os ind i, og hvordan virksomhederne kan
finde nye veje at tjene penge på deres investeringer.
Han er en af de mest citerede eksperter i oplevelsesøkonomi,
skriver jævnligt for anerkendte tidsskrifter
og dagblade i usa, holder foredrag og forelæser på
flere universiteter og læreanstalter. Blandt andet på
Copenhagen Business School. Mange betragter Joe
Pine som en guru inden for oplevelsesøkonomien. da
jeg får forbindelse med ham over Skype, er det en
meget engageret og venlig mand, der taler til mig.
selvom Joe Pine har talt om emnet hver dag i de
sidste ti år, virker han som om han glæder sig til at
tale om det igen. også selvom jeg beder ham om at
forklare begrebet oplevelsesøkonomi forfra. Hvornår
begynder økonomien at være en oplevelsesøkonomi?
Oplevelser sælger prOdukter
”størstedelen af vores økonomi i dag er baseret
på at sælge noget, der hverken er en vare eller en
serviceydelse, men en oplevelse, ” indleder Joe Pine.
Han nævner en række tal, diskuterer lidt med sig
selv, hvad der falder ind under oplevelser, og hvad
der er serviceydelser. Man kan gøre tallene op på forskellige
måder, men han har hurtigt overbevist mig.
Vi har forladt serviceøkonomien for længst. Nu kan vi
ikke længere tjene penge på bare at klippe hinanden.
der skal mere til.
”det er vigtigt for mig at slå fast, at oplevelsesøkonomi
er et led i en naturlig udvikling. i det tidlige
industrisamfund var økonomien baseret på at masseproducere
varer og sælge dem, senere bevæg ede
vi os ind i en serviceøkonomi, hvor det at sælge
ydelser overtog den dominerende rolle i økonomien.
lige så udtalt forskellen er mellem en vare og en
tjenesteydelse, lige så udtalt er forskellen mellem
en ydelse og en oplevelse. Når du sælger noget, der
falder ind under denne kategori, oplevelsesøkonomi,
kan det i og for sig både være et fysisk produkt eller
tema: oPleVelsesøkonomi
oplevelser
Vi bevæger os længere og længere ind i en økonomi, hvor der samlet bliver brugt langt flere penge på mindeværdige oplevelser,
end på varer og serviceydelser. Derfor skal du tænke på din virksomhed som et teater, lyder et af de råd, den amerikanske forfatter
og foredragsholder Joe Pine giver region sjællands vækstvirksomheder i dette interview.
en service, men oplevelsen er det altoverskyggende
tilbud i det, du sælger. at vi nu kan kalde vores økonomi
for en oplevelsesøkonomi betyder ikke, at varer
og tjenesteydelser forsvinder. De vil stadig have stor
betydning, men det er oplevelserne, der har overtaget
rollen som drivkraft i økonomien”.
Men det er vel ikke nyt at sælge oplevelser?
”nej, oplevelser har altid været til salg. det er måske
en af verdens ældste forretninger. Cirkus, teater og
andre former for underholdning. men det, der sker
nu, er at industrien skal ændre sin måde at udvikle
og sælge produkter. det er ekstremt vigtigt i dag, at
selve det at bruge en vare skal være forbundet med
en oplevelse”.
Kan du give eksempler?
”lego er et rigtig godt eksempel fra jeres eget
land. de har bidraget til oplevelsesøkonomien
længe før begrebet blev opfundet. da familien bag
virksomheden grundlagde lego-land og deres andre
forlystelsesparker rundt om i verden, var ideen jo
netop at kombinere et produkt, nemlig legoklodserne,
med en oplevelse. Børnene er måske kommet derhen
en gang om året og har fået en engagerende oplevelse,
som de taler om længe efter, og den oplevelse
stimulerer deres lyst til at købe selve produktet. Det
er stadig et effektivt princip, som du også ser andre
efterlever. Bryggerier som Heineken og Guiness har
deres storehouses, hvor man kan få sig en oplevelse
af et sted. apple gør det samme i mange af deres
butikker. Folk kommer derind, fordi de synes det er
en oplevelse at gå rundt mellem apple-designede
varer. Men du ser også andre brancher få øjnene op
7

tema: oPleVelsesøkonomi
8
for hvad det handler om, når man vil sælge nogen
noget i dag: det handler om at få folk til at tilbringe
mere tid sammen med dig og dit produkt. Bankerne,
som jo traditionelt har været sådan nogen lidt stive,
formelle steder, hvor man måske ikke ligefrem havde
lyst til at hænge ud, er begyndt at øjne mulighederne
i oplevelsesøkonomien. den hollandske bank ing har
oprettet flere cafeer rundt om i Holland, hvor millioner
af handler bliver indgået. Jeg har også hørt at
jeres egen MaxBank har indført bordfodbold og café
latte-maskiner. det har givet dem en pæn nettotilvækst
af nye kunder, så vidt jeg har hørt”.
prOduktet er selve Oplevelsen
Men de eksempler, du nævner her, kunne jo tyde
på, at oplevelsesøkonomien kun er et udtryk for at
man bruger en masse kræfter på at markedsføre
produkter og serviceydelser?
”nej, ikke kun. oplevelsesøkonomien består også
af produkter, der muliggør en oplevelse. iPod’en er
et godt eksempel. det er et produkt, man køber for
at få adgang til en musikoplevelse, uanset hvor du
befinder dig. apples virtuelle musikbutik, itunes
store, hvor du kan købe og downloade musik via din
computer eller din iPhone, er knyttet til iPod’en. Men
netop apple er desuden et godt eksempel på, hvordan
man kan gøre selve produktet og betjeningen af
produktet til en oplevelse. Folk, der er fans af apples
produkter, taler med hinanden om de oplevelser, de
har med at bruge deres Mac eller deres iPhone. Om
hvor lækkert de synes designet er og hvor ”cool”
en funktion i et program virker. de kan fortælle de
samme oplevelser igen og igen til mange forskellige
mennesker.
apple er gået langt. de har gjort selv indpakningen,
eller rettere det at pakke deres produkter ud, til en
oplevelse. den kvalitet emballagen har, og den måde
du åbner æskerne på, er designet til at påvirke
sanser og følelser. Jeg hørte nogle af mine venner
tale i lang tid sammen om, hvordan det var at pakke
Apple har gjort selv indpakningen og
det at pakke deres produkter ud, til en
oplevelse. Den kvalitet emballagen har,
og den måde du åbner æskerne på, er
designet til at påvirke sanser og følelser.
FOTO: Courtesy of Apple
”
...i dag kan et landbrug måske tage hundrede
dOllars FOr at lade nOgle børn besøge gården,
se hvOr Fløden Og æggene kOmmer Fra,
male nOget kOrn. deres FOrældre køber Oplevelsen
aF at være på en gård Og betaler meget
mere, end de er villige til at betale FOr kagen.
prisen FOr kagen kan kOmme Oveni.
”
Apples produkter ud. En ville ikke pakke sin iMac
ud før han havde ryddet op og taget et bad. Der var
nærmest en ceremoni omkring det”.
Det virker alligevel som om det er lidt vanskeligt at
opgøre præcis, hvad der er oplevelse og hvad der
er produkt eller serviceydelse...?
”det er til dels rigtigt. et af problemerne med at måle
oplevelsesøkonomien er, at oeCd, organisationen
for økonomisk samarbejde og udvikling, ikke giver
os tal, der kan belyse oplevelsesøkonomien. For de
økonomer der sidder der, er alt det vi kalder oplevelsesøkonomi
viklet ind i serviceøkonomien. En service
er uhåndgribelig. en oplevelse er ikke uhåndgribelig,
den er noget, du husker. den er mindeværdig”.
Men hvordan adskiller du servicen fra oplevelsen?
“Da jeg var i Danmark for nylig, boede jeg på Hotel
nimb. På den ene side var det bare et hotel, hvor
jeg kunne overnatte. det kunne jeg også have gjort
andre steder. men nimb er ikke bare et hotel. de har
lavet alle værelserne forskellige, fået det til at minde
om et hjem med pejs. Du kan tage din dyne med ind
foran pejsen, og så ligger det ud til tivoli. det var
klart en oplevelse at bo der. det de gør er, udover
serviceydelsen, at give kunden et tilbud mere. De gør
serviceydelsen til en oplevelse”.
Finanskrisen trækker Oplevelser hjem
Nu har du beskæftiget dig med begrebet oplevelsesøkonomi
i efterhånden mange år. Hvad er
status lige nu, hvor finanskrisen raser?
”Det er stadig lidt uklart, hvilken betydning
finanskrisen har for oplevelsesøkonomien. Vi kan
se at et forlystelsessted som Las Vegas oplever en
nedgang, men Wallmart mærker det til gengæld ikke.
under krisen vil vi opleve folk gå bort fra luksus, men
de vil ikke opgive oplevelserne. En familie i Tyskland
vil måske droppe at tage til Disneyland i Paris, som
de ellers havde talt om og i stedet tage til københavn
og besøge tivoli. de vil stadig more sig. Folk vil
stadig bruge penge på oplevelser og recessionen vil
ikke stoppe tendensen. oplevelsesøkonomien er en
fundamental forandring, som allerhøjest vil blive sat
lidt ned i tempo”.
Hvordan vil kunderne have deres oplevelser i den
nærmeste fremtid?
”Jeg tror vi vil se en tendens til at kunderne vil have
oplevelser, der ikke tager så lang tid at forberede og
at komme hen til. De vil gerne have fysiske oplevelser,
men de vil have dem her og nu, gennem deres pc
eller deres mobiltelefon. Nintendos Wii­konsol, som
er den bedst sælgende konsol, er et godt eksempel på
en oplevelse, folk kan få derhjemme med et apparat,
de allerede har. det vi vil se er nok, at mange bliver
hjemme og spiller Wii i stedet for at gå i biografen.
de får stadig en oplevelse, men derhjemme, gennem
noget, de allerede har købt adgang til. Virtuelle
oplevelser vil i det hele taget eksplodere.
Men vi kommer også til at se, at flere producenter
og servicevirksomheder vil få øjnene op for, at der
er penge i at vinde konkurrencen om hver enkelt
kundes tid og opmærksomhed. Her kommer vi nok til
at se store niveauforskelle. På den ene side har vi
familien, der spiller Wii og hvor hvert familiemedlem
selv kan vælge hvordan den figur, de spiller, skal se
ud. På den anden side kan vi tage til dubai, som er
blevet et oplevelsescentrum for det internationale
handelsmiljø i den absolut dyre ende”.
eFter OplevelsesøkOnOmien
Hvis vi vender tilbage til de tendenser, der virkelig
rykker i fremtiden, hvad tror du så, vi kommer til
at se?
“Vi opererer med et begreb, vi kalder transformation.
det er oplevelser, der forandrer os som mennesker.

de er ekstremt individuelle. min oplevelse ligner
ikke din eller nogen andres. Hvis vi går ind og ser
en film, er det den samme film vi ser. Vi kan have
forskellige meninger om den, men det er mere
eller mindre den samme oplevelse. transformation
derimod er sådan set det, fitnesscentrene sælger.
du kommer, du træner og du oplever at din krop
bliver mere fit. du oplever også transformation
hos en psykiater, hos golftræneren og ikke mindst
inden for uddannelsesområdet. du håber i hvert
fald at det, du betaler for, giver dig en oplevelse af
transformation.
når vi betaler for en transformationsoplevelse i dag,
bliver prisen fastsat efter de ressourcer, det koster
at give os oplevelsen. når vi en dag bliver i stand til
at fastsætte prisen efter hvor stærk transformation,
kunden har oplevet, så går vi fra oplevelsesøkono-
mien og ind i transformationsøkonomien. det bliver
det næste, men der er vi ikke endnu”.
Få jer et tema
Hvordan kan små og mellemstore virksomheder
udnytte oplevelsesøkonomien bedst?
”Først bør virksomhederne erkende, at der er
muligheder i at tænke i oplevelser, mange flere
end i almindelig produktion. Hvis jeg vil have en
fødselsdagskage til min søns fødselsdag, behøver
jeg ikke bage den selv. Jeg kan købe en kage, nogle
andre har bagt, og den koster ikke ret meget mere,
end hvis jeg selv skulle lave den fra bunden af med
mel, æg, sukker og smør. men i dag kan et landbrug
måske tage hundrede dollars for at lade nogle børn
besøge gården, se hvor fløden og æggene kommer
fra, male noget korn. deres forældre køber oplevelsen
af at være på en gård og betaler meget mere,
tema: oPleVelsesøkonomi
Fakta Om jOe pine
Joe Pine er en internationalt anerkendt forfatter,
taler og virksomhedsrådgiver for Fortune 500 virksomheder.
Han er medstifter af Strategic Horizon
LLP, der blandt andet uddanner og certificerer
eksperter i oplevelsesøkonomi.
Pine slog for alvor igennem i 1993 med den prisbelønnede
bog ”Mass Customization: The New Frontier
in Business Competition” (Harvard Business School
Press, 1993). I bogen beskriver Pine den forandring,
virksomhederne har gennemgået fra at masseproducere
standardiserede varer og ydelser til at
masse­tilpasse varer og ydelser, der opfylder hver
kundes individuelle behov.
Begrebet oplevelsesøkonomi forbinder mange med
netop Joe Pine og hans partner James gilmore. det
skyldes deres bestseller ”The Experience Economy:
Work Is Theatre & Every Business a Stage” (Harvard
Business School Press, 1999). Bogen er udkommet
på 12 sprog og har åbnet mange virksomheders
øjne for, hvor store forandringer vi oplever i vores
økonomi. udfordringen er, at virksomhederne kan
tjene flere penge på at sælge oplevelser, der engagerer
den enkelte kunde, end på standardiserede
varer og tjenesteydelser.
Sammen med sin partner i firmaet Strategic
Horizon, James Gilmore, skrev Pine for nyligt bogen
”Authenticity: What Consumers Really Want”
(Harvard Business School Press, 2007). Bogens
pointe er, at folk ikke længere accepterer de kunstige
og fortænkte oplevelser. de vil have den autentiske
oplevelse. Bogen er blevet kåret som en af de ti
vigtigste businessbøger i 2007 af Amazon.com.
Joe Pine bliver jævnligt citeret i medier som Forbes,
The New York Times, Wired, Business 2.0, USA
TODAY, Investor’s Business Daily, ABC News, Good
Morning America, Fortune, Business Week, and
Industry Week.
Han har deltaget i World Economic Forum, et årligt
diskussionsforum, der afholdes i Davos i Schweiz,
hvor regeringsledere, politikere, erhvervsledere og
kunstnere fra hele verden drøfter aktuelle udfordringer
for verdenssamfundet. Han er gæsteprofessor ved
universitetet i amsterdam og underviser på en lang
række læreanstalter i usa.
læs mere om Joe Pine på
www.strategichorizons.com/joePine.html
9

tema: oPleVelsesøkonomi
16
10
end de er villige til at betale for kagen. Prisen for
kagen kan komme oveni.
dernæst er der to ting, som virksomheder, der
vil udnytte oplevelsesaspektet, skal sørge for.
Det ene er, at de skal finde deres tema. Det skal
være et stærkt tema, der indeholder et princip
for, hvordan din forretning skal organiseres.
temaet er en intern ting. dine kunder ved måske
ikke engang, hvilket tema du har”.
Kan du give et eksempel på sådan et tema?
”Hard Rock Hotellerne er et godt eksempel. Kæden
begyndte som et lille hotel, The Phoenix Hotel. Ejeren
ville gerne have fat i et bestemt publikum ­ yngre
kunder, der stadig drømte om eventyret ­ og han
fandt ud af, at dem, han ville have fat i, nogenlunde
er de samme som dem, der læser det legendariske
magasin rolling stone. så han tog simpelthen
værdierne fra bladet, altså den oplevelse, man får
ved at læse bladet. Det er hipt, funky, respektløst
og young at heart. Så indrettede han sit hotel, så
det udstrålede disse værdier. det er blevet en stor
succes. Han har 20 hoteller bare i Californien. Han
har gentaget det samme nummer med andre hoteller,
som han driver ud fra værdierne fra andre trykte
magasiner”.
teater
”det andet, virksomhederne skal lære, er at tænke på
arbejdet som et teater og på hver eneste medarbejder
som en, der står på scenen. Medarbejderne skal
have en rolle, som de er udvalgt til at
spille. For når du er på arbejde, så står
du på scenen, om du vil det eller ej. I
Disneys parker kommer man ikke til
jobsamtale, men til casting, også selv
om man søger job som fejemand. Hver
medarbejder, der leverer oplevelser,
skal føle sig udvalgt og vide, at når
de arbejder, er de på. aktiviteter, der
foregår bag scenen, er uinteressante.
alle er på, uanset hvad de laver.
et godt eksempel på en meget daglig-
dags forretning, som er transformeret om til en mindeværdig
oplevelse, er Robert Stephens computerkonsulentfirma
The Geek Squad (Nørd­enheden). Jeg
elsker det eksempel. Når han skal have nye medarbejdere,
holder han simpelthen audition, optagelsesprøve.
Han vil se om ansøgerne kan spille rollen rigtigt.
stephens giver dem geekmobiler at køre rundt i
og han giver dem tøj, hvide kortærmede skjorter, sorte
slips og sorte bukser, der er lidt for korte i benene.
de har også et badge, ligesom politiets skilte, de
hiver frem og viser, når de ankommer hos kunden.
så præsenterer de sig: ”Hej, jeg er agent det og det,
jeg kommer fra The Geek Squad”. Robert Stephens
ambition er at computerreparations­oplevelsen skal
være så engagerende, at kunder bare venter på at
deres computer skal bryde sammen, så de kan ringe
efter nørderne. Han er vokset fra 20 agenter til nu
omkring 16.000 agenter på verdensplan”.
Men er det ikke en kæmpe ekstraudgift at skulle
tilføje sine produkter sådan en gang teater?
”det er der sikkert mange, der tænker, men sådan
behøver det ikke at være. det er rigtigt, at du skal
have nogle effekter, men et eksempel på oplevelsesøkonomi,
vi tit fremhæver, er Pike Place Fish, en
fiskebod i det berømte Pike Place Marked i Seattle.
rObert stephens ambitiOn er at cOmputerreparatiOns­Oplevelsen
skal være så
engagerende, at kunder bare venter på
”
at
deres cOmputer skal bryde sammen, så de
kan ringe eFter nørderne.
”
Her er man blandt andet berømt for at kaste med
fisken. Folk kommer langvejs fra, bare for at se på
det teater, de ansatte laver, når de råber til hinanden
og fiskene flyver gennem luften. Det koster dem ikke
noget at gøre det. det er bare noget, de har lagt
oveni kerneforretningen. underholdning og glæde
er en del af servicen. Den såkaldte “Fish­filosofi”,
anvendes i dag i flere virksomheder over hele verden.
Geek Squad startede også med brugte biler, som de
skiftede ud, da de begyndte at tjene penge. Det er
medarbejdernes optræden, der giver oplevelsen”.
Men hvad hvis nu dine medarbejdere ikke har
det der optræde­gen?
”så må de se at få det. de må træne det, eller
også må man finde nogle andre til at stå i
forreste række. dem, der står i forreste
række skal kunne optræde og give folk
oplevelser. essensen er at tænke i tid i stedet
for i produkter. Få kunderne til at bruge
tid på det, din forretning tilbyder. Tænk over,
hvordan du kan få kunderne til at tilbringe endnu
mere tid med dig og tag penge for det. For mange
virksomheder vil det være en spændende øvelse at
overveje, hvad de vil ændre i deres forretning for at
de kan tage penge for den tid, kunderne vil tilbringe
med dem - og så udføre denne ændring, så det bliver
en engagerende oplevelse!”.
autenticitet
Den sidste bog, du har skrevet handler om autenticitet
­ “Authenticity: What Consumers Really
Want”. Hvad betyder det, at oplevelserne er autentiske,
når man vil sælge dem?
”Det betyder meget og det er noget, virksomhederne
skal være meget opmærksomme på. der er en klar
tendens til at folk spørger sig selv, hvad der er
uægte og ægte. Man føler sig snydt, hvis man køber
en oplevelse, der er fake”.
Hvordan finder man som virksomhed
ud af, hvad der er en ægte
oplevelse?
”man skal være tro mod sig selv. det
kan man kun være, hvis man ved,
hvem man er, hvad man står for og
hvordan ens kunder ser en. du skal
være det, du siger til andre, du er.
spørg dig selv, hvad der vil være
naturligt at gøre for en som dig - og
gør det! lad være med at gøre noget,
der virker unaturligt for en som dig”.
”det er afgørende, at den måde du præsenterer din
virksomhed på, den måde du markedsfører dig på,
matcher virkeligheden, så det, kunderne opfatter i
din markedsføring, også er det, de får,” afslutter Joe
Pine.

Ny teknologi gør det muligt at give
hver enkelt gæst en unik oplevelse i
sommerland sjælland.
AF: Anders Stahlschmidt FOTO: Mie Neel
For seks år siden var Kåre Dyvekær på en rigtig
badeferie og lå i solen og lagde mærke til hvor
mange mennesker, der havde mobiltelefoner med
på stranden. selv børn gik som den naturligste ting
og sms’ede og modtog opkald. Så begyndte han at
tænke: det må man kunne bruge til noget hjemme i
sommerland sjælland.
Kåre er direktør i den familieejede forlystelsespark i
det nordlige sjælland, der blev grundlagt i 1985 af
hans far, Filip Dyvekær. Kåre overtog ledelsen i 2006,
hvilket allerede har sat sit præg på parkens forlystelser.
Kåre Dyvekær er med egne ord teknikfreak. Han er
typen, der altid gerne vil have den sidste nye telefon
og hans private nysgerrighed har bragt Sommerland
Sjælland på forkant med hvordan forlystelsesparker
kan udnytte mobilteknologi.
vandkanOnen
Det har taget fire år at udvikle en vandkanon, som
parkens gæster kan styre med deres mobiltelefoner.
Den første sæson var gæsterne forsigtigt nysgerrige,
men nu på tredje år har de taget forlystelsen til sig.
“oplevelser skal have et element af noget kendt eller
også skal man introducere hver gæst personligt for,
hvordan de virker. det tager tid at gøre gæsterne
tema: oPleVelsesøkonomi
de styrer Oplevelser
med mobiltelefoner
fortrolige med den nye teknologi, det er en større
udfordring end at få teknikken til at fungere. kun 20
procent ved, hvad den nye forlystelse går ud på og
prøver den. men det er ok, når man gerne vil være
først med det nye. Man skal ikke sætte sit succeskriterium
for højt i begyndelsen,” siger han.
ud i det blå med bluetOOth
Ved at udnytte at de fleste mennesker går rundt med
en mobiltelefon i lommen, når de bevæger sig rundt
i en forlystelsespark, tilfører Kåre Dyvekær sommerlandskonceptet
en helt ny dimension.
Ved indgangen til sommerland sjælland kan
gæsterne tilmelde deres telefoner og slå bluetoothfunktionen
til. mens telefonen ligger i lommen, registrerer
de forskellige forlystelser den enkelte gæsts
11

tema: oPleVelsesøkonomi
12
bevægelser. Kommer du ind i cowboybyen, springer
der en mekanisk cowboy op af en tønde og skyder
efter dig. næste gang du kommer forbi, springer han
ikke op. Forlystelsen har registreret, at du allerede
har været forbi, så næste gang sker der noget andet
fra en anden vinkel. teknikken kaldes autoblue.
“Jeg tror autoblue bliver meget udbredt og at forlystelsesparker
kommer til at fungere sådan, at du
betaler en grundpris for at komme ind. så kan man
via sin mobil foretage forskellige tilkøb undervejs.
Hvis du vil nøjes med en sølv-oplevelse, kan du det,
men du kan også købe guld-oplevelsen”.
kend din kerne
kåre har ikke tidligere tænkt så meget på, at det han
laver er ”oplevelsesøkonomi”. men efter han er begyndt
at arbejde sammen med Væksthus Sjælland,
er han blevet bevidst om, at sommerland sjælland
netop skal vækste i en oplevelsesøkonomi.
”i den forbindelse har Væksthuset tvunget os til
at præcisere hvad vores kerneprodukt er, og det er
især afgørende, når du vil sælge folk en oplevelse.
Fra starten var vi et sommerland, lige som dem, der
også findes andre steder. Nu har vi et meget konkret
billede af det særlige ved vores produkt og af hvem
det er, vi henvender os til. det er ikke nok bare at
sige, at vi henvender os til hele familien. Hvilken
familie? Hvilket indkomstniveau? og hvad måler vi
efter?”, siger den innovative direktør.
den nære Oplevelse
det, der kendetegner tendensen i oplevelsesøkonomien
er, at kunderne forlanger en autentisk oplevelse.
den skal ikke ligne den, andre får – og ikke ligne
den, man får andre steder.
“Jeg bliver nogle gange forbavset over, hvad det er
folk synes er den fedeste oplevelse. Vi var de første,
der fik en loop­rutsjebane, der virkelig kunne give
kilden i maven. men når folk gik herfra talte de mere
om at familiens lille knægt havde været i skudduel
med en af vores cowboy­statister. Han havde måske
vist knægten, hvordan man holder på en seksløber.
den helt nære oplevelse var vigtigere end om der var
tre eller fire loop på rutsjebanen”.
regiOnen mangler Overnatning
intet kan erstatte den oplevelse, der opstår mellem
en dygtig ansat og den enkelte gæst. Med teknologien
kan sommerland sjælland nærme sig det
unikke i oplevelsen uden at skulle have en ansat for
Foto: Per Jensen
” jeg
hver gæst. Men Kåre Dyvekær er godt klar over, at
det i mange år fremover er de ansatte, der skaber
de oplevelser, som gæsterne tager med sig hjem.
de ansatte skaber det, folk betaler for. det skal de
forstå, de skal oplæres og trænes.
“Personalet får en lyntræning, når sæsonen begynder,
men når den slutter, siger vi farvel til dem. Hvis
vi kunne beholde dem året rundt, kunne vi bruge
flere ressourcer på at træne dem mere seriøst” siger
Kåre Dyvekær,
”Hvis vi kunne beholde lidt flere af gæsterne, når det
begynder at blive koldt, så kunne vi have aktiviteter
året rundt i stedet for blot at være en sæsonbutik.
Det kræver, at der er flere overnatningsmuligheder
i regionen, men det ville også betyde, at vi kunne
tiltrække en dygtig kok, nogle dygtige tjenere osv.
Det kunne hele området drage nytte af. Som det er
nu, må vi hele tiden skalere alle de mest spændende
koncepter ned i en størrelse, vi kan magte, men det
er også en innovativ udfordring,” siger sommerland
sjællands direktør.
bliver nOgle
gange FOrbavset
Over, hvad det er
FOlk synes er den
Fedeste Oplevelse....
”

Oplevelser ­ kilden til økOnOmisk vækst?
aF: Mads Váczy Kragh, direktør, Væksthus Sjælland
oplevelsesøkonomi har igennem snart 10 år været
på manges læber, når det drejede sig om, hvad vi i
fremtiden skal leve af i danmark. en mængde analyser
er blevet udarbejdet og rapport efter rapport
har fastslået vigtigheden af oplevelsesøkonomien.
Baggrunden for denne bølge har været, at der er
en klar tendens til at forbrugerne bruger en større
og større andel af deres indtægter på oplevelser
som rejser, koncerter, wellness mv. Det er specielt
turisme- og oplevelseserhvervene, der har været
fremhævet, men i de senere år er der kommet fokus
på oplevelser i andre produkter f.eks. industriprodukter,
fødevarer, elektronik mv.
Det er klart for de fleste, at det at anvende oplevelser
i f.eks. fødevareprodukter kan give en
konkurrencemæssig fordel. Sydesaltet fra Læsø er
et eksempel på et produkt, som gennem storytelling,
besøgscenter, indpakning mv. kan prissættes på en
helt anden måde end det traditionelle køkkensalt fra
supermarkedet.
FOrtæl histOrien
der er ikke nogen tvivl om at oplevelser kan være det
som giver en konkurrencemæssig fordel. Men det er
ikke alene i forhold til kunderne, at oplevelser kan
anvendes. oplevelser kan også anvendes internt
i virksomheden, så den fremstår mere attraktiv
i rekrutteringsøjemed, men også i forhold til at
understøtte en bestemt kultur i virksomheden.
mange virksomheder bruger i dag tid på at fortælle
virksomhedens historie som en del af virksomhedens
værdigrundlag, hvilket basalt set er at give kunder
og samarbejdspartnere en oplevelse af at handle
med en virksomhed med en stærk identitet.
Overvej muligheden
region sjælland har en række muligheder, når det
kommer til oplevelsesøkonomi. regionen har en
styrkeposition i forhold til turisme erhvervet, men
også gennem attraktioner, godser og herregårde. der
er mange uudnyttede muligheder i de traditionelle
oplevelseserhverv i regionen og et vækstpotentiale,
som er ganske væsentligt. det at være en del af
oplevelseserhvervene betyder jo ikke, at der ikke
skal arbejdes med oplevelsernes kvalitet og nyhedsværdi,
hvilket blandt andet kan ses i den udvikling
sommerland sjælland har gennemgået.
ser vi på de traditionelle erhverv i regionen og
muligheden for at knytte oplevelser til produkter fra
denne type virksomheder, så eksisterer der et stort
uopdyrket potentiale. Ganske få anvender oplevelser
bevidst, og langt de fleste har ikke overvejet muligheden.
et område i regionen hvor der har været
en vis bevægelse, er indenfor fødevarer. ganske
mange fødevarevirksomheder er begyndt at anvende
oplevelser i forbindelse med deres produkter for, at
skabe en konkurrencefordel eller en speciel niche
for deres produkt. det kunne være gulerødder fra
lammefjorden eller æbler fra Fejø som begge er
produkter, der gennem en bevidst fortælling har
skabt en oplevelse af, at her er et produkt som har
en anden historie og kvalitet end andre lignende
produkter.
tema: oPleVelsesøkonomi
Ser vi på de traditionelle erhverv i regionen og muligheden for at knytte oplevelser til produkter fra denne type virksomheder,
så eksisterer der et stort uopdyrket potentiale. Ganske få anvender oplevelser bevidst og langt de fleste har ikke overvejet
muligheden.
Væksthus sjælland har oplevelsesøkonomi som
fokusområde og har gennem en bevidst fokusering
arbejdet med en lang række virksomheder indenfor
oplevelseserhvervene. Herudover har vi arbejdet
med flere virksomheder i traditionelle erhverv om
at knytte oplevelser til virksomhedernes produkt, og
hermed styrke deres konkurrencekraft. Helt konkret
tilbyder Væksthus Sjælland assistance i forbindelse
med konceptudvikling og strategiudvikling med
oplevelser i fokus samt oplevelser i forhold til en
overordnet brandingstrategi.
5 gOde råd:
overvej om anvendelsen af oplevelser kan
styrke virksomhedens konkurrencekraft
Passer anvendelsen eller styrkelse af
oplevelser i virksomhedens strategi
Foretag en cost­benefit vurdering af
forskellige oplevelsesinitiativer
Vurder om virksomheden har en historie,
som kan anvendes i forhold til markedet
Vær realistisk – oplevelser er ikke
mirakelmedicin og oplevelser er kun
interessante, hvis de er autentiske
13