tale - Gl. Rye kirke

Kære Henrik Lund
Da du blev ansat her i 2006 stak du faktisk hånden
direkte ind i en hvepserede. Der var to konkurrerende
menigheder i sognet og lige inden din tiltræden var
formanden for menighedsrådet gået af. I den situation
skulle man tro, at en nyansat sognepræst ville være i
alvorlig fare for at blive kvæstet straks fra begyndelsen i
sit nye embede. Men du blev ikke kvæstet. Det kan kun
skyldes din evne til at manøvrere konstruktivt under de
vanskelige forhold sognet befandt sig i dengang i 2006.
Da valgmenigheden blev nedlagt gjorde du et fortrinligt
stykke forsoningsarbejde, så det lykkedes for sognets
beboere at fremtræde som én menighed. I den
sammenhæng viste du væsentlige egenskaber for en
hyrde. Du samlede flokken.
Du deltog staks efter din ansættelse her i byggeudvalget,
der skulle placere et sognehus i den fjerneste ende af
præstegårdshaven. Det er lidt af en bedrift at deltage
konstruktivt i et projekt, der lægger et nyt hus i ens
baghave. Men jeg har hørt, at du bidrog positivt til
projektet i byggeudvalget.
I 2009 satte du dig i spidsen for 475-årsfejringen af
Christian den Tredjes valg til dansk konge i Sct. Sørens
kirke i 1534. Som de tilstedeværende ved blev
kongevalget den indirekte årsag til, at reformationen blev
indført i Danmark i 1536.
Jeg tror også, at Sct. Sørens kirkes status som

eformationskirken var årsag til, at biskop Kjeld Holm
valgte at samle alle de nordiske biskopper til
morgengudstjeneste og foredrag i Gl. Rye den 30. Juni
2010. Efter mødet roste biskoppen dig over for mig, da
han sagde farvel. Der var en journalist, som overhørte
samtalen, så den blev refereret i Midtjyllands Avis dagen
efter.
Via en god kontakt jeg har til en norsk præst ved jeg
også, at en norsk biskop overfor denne præst har sagt:
“Præster som Henrik Lund har vi ikke i Norge.” Den
norske præst har overfor mig bekræftet, at biskoppens
ytring var meget positivt ment.
Vores kirkeøl, som du også har taget initiativet til, gjorde
dybt indtryk på de nordiske biskopper. En kvindelig
norsk biskop spurgte mig om hun måtte tage en tom
flaske CHR. III øl med til Norge for at vise den til sit
bispedømmeråd. En svensk biskop bad endda om at
måtte tage en flaske kirkeøl med hjem. Jeg sagde
selvfølgelig ja til begge biskopper.
Personligt vil jeg takke dig for, at du har
ladet to af vores norske børnebørn blive døbt i Sct.
Sørens kirke, selv om de ikke hører til sognet.
Du stillede dig også beredvilligt til rådighed, da vi skulle
begrave vores 89-årige far, der heller ikke hørte til
sognet. Alt det skal du have tak for
Menighedsrådet må, som de fleste her ved, ikke blande
sig i forkyndelsen og sjælesorgen. Det har vi heller ikke

gjort. Men som kirkegængere har vi selvfølgelig fulgt
med i dine prædikener og bemærket dine præferencer.
Det kan her på falderebet godt siges, at du har en tredje
alternativ tekstrække som udgangspunkt for dine prædikener.
Den 3. tekstrække er enormt stor og mængden af
tekster er næsten uudtømmelig. Det er verdenslitteraturen
jeg taler om. Den er din 3. tekstrække. Og du bruger den
flittigt, for du er et kulturelt engageret menneske.
Derfor vil jeg slutte med at citere fra den tredje
tekstrække, som af gode grunde ikke er officielt
anerkendt. Citatet er fra et usædvanligt sted. Det er
nemlig fra helvede. Teksstedet er fra den italienske digter
Dante Alighieris Den guddommelige Komedie. Dante
gennemvandrer i påsken 1300 helvede sammen med den
romerske digter Vergil. I én af helvedeskredsene møder
de den græske helt Odysseus. Det var Odysseus, der ved
hjælp af den trojanske hest og megen list deltog i
erobringen af byen Troja. Odysseus bliver i helvede
fortæret af en evig lue på grund af sin list. Men Dante,
der uden tvivl sympatiserer med Odysseus, får lejlighed
til at høre om Odysseus’ død og motivet til hans sidste
sørejse. Den beretning kan vi alle sammen lære af. Hør
blot de kloge ord fra Odysseus, helvedeskandidaten, da
han skal motivere sit skibsmandskab inden deres sidste
fatale sørejse, der ender med alles undergang:
Jeg og de andre var nu gamle træge.
I brødre, sagde jeg, hundretusind farer

har I lagt bag jer inden aftenlandet.
Den lille korte stund hvor vores sanser
endnu er vågne: grib den! Lad os følge
I solens kølvand mod en ny erfaring,
der venter i den mennesketomme verden.
Betænk det frø af hvilket I er spiret!
For I blev ikke skabt som stumme bæster,
men til at søge dyd og kløgt og kundskab.
Det er ikke uden grund, at netop det tekststed er et af de
meget berømte fra den guddommelige komedie. Jeg har
citeret det, fordi det også beskriver din holdning til dyd
og kløgt og kundskab.
Mens vi stadig er ved den tredje uofficielle tekstrække, så
citerer du ofte i dine prædikener den tyske nobelpristager
Thomas Mann. Især hans roman Doktor Faustus
interesserer dig. Den handler om en komponist, Adrian
Leverkühn, der sælger sin sjæl til djævlen mod at blive
den største komponist i Tyskland.

Doktor Faustus bliver din gave fra Gl. Rye sogn. Hele
romanen blev for en del år tilbage indtalt af den store
tyske skuespiller Gert Westphal og udgivet af Deutsche
Grammophon. Den er her i 22 Cd’er.
Den vil være godt rejseselskab, når du fremover skal
pendle mellem Ry og Århus Domkirke. Når du har hørt
den færdig, vil dit tysk være blevet perfektioneret. Det
kan jeg godt love dig som din gamle tysklærer!
Gl. Rye sogn ønsker dig alt godt i fremtiden og held og
lykke i dit nye sognekald.