Dispositionsplan - Godsbanen

elle og transportbaserede anlæg, der forandrede byrummet
i Århus. Det var navnlig industrialiseringen, der gjorde
Århus til en storby. Samtidig hermed fulgte anlæggelsen
af jernbanen og en udvidelse af havnen, der også
gjorde Århus til et importcenter. Det var faktorer, der
skabte et behov for godstransport, og derfor blev Århus
til et trafikknudepunkt.
De første tanker om en godsbanegård meldte sig som
reaktion på de trange pladsforhold for den eksisterende
godsekspedition, der siden jernbanens anlæggelse i 1862
havde ligget sammen med personbanegården for enden
af Ryesgade. En adskillelse af person- og godstogs-
trafikken syntes derfor nødvendig.
Hack Kampmann og Charles Ambts berømte byplan over
Frederiksbjerg fra 1898, foreskrev, at en fremtidig godsbanegård
burde anlægges i Mølleengen, da det langstrakte
engområde lå afsides og dermed i tilpas afstand
fra byen, så røg og larm fra et fremtidigt fabrikskvarter
langs skinnearealerne ikke kunne være til gene for byens
borgere. Et sådant projekt var imidlertid bekosteligt,
og en langvarig debat fandt siden sted adskillige gange
i både Byrådet og i Rigsdagen, der tøvede med at give
statslige bevillinger. Først i 1916 og 1919 blev lovgivningen
for projektet vedtaget sammen med den endelige
byplanlægning; udarbejdet af den kommunale ingeniør
A.F. Frederiksen. Derefter fulgte et omfattende opfyldnings-
og piloteringsarbejde i den bløde engjord, hvorefter
Godsbanegården blevet opført 1920-22 efter tegninger
af Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck. Det
samlede anlæg blev indviet i 1923.
Se i øvrigt Dansk Center for Byhistories rapport om
godsbanearealerne på http://www.byhistorie.dk/
Det er kommunens ambition at den fremtidige byomdannelse
af godsbanearealerne ikke sletter de historiske
spor, men at bygningernes og områdets historie bruges
konstruktivt i denne proces.
miljø og geoteKniK
Den fremtidige planlægning for godsbanearealerne skal
tage højde for, at de miljømæssige og geotekniske forhold
på arealerne er komplekse. Arealet ligger lavt i terrænet
og afstanden til det maksimale vandniveau i Århus
Å er kort. Som følge af dette er området anlagt på gamle
engjorde hvilket stiller krav til funderingen af fremtidigt
byggeri.
Miljømæssigt er arealet belastet af sin mangeårige industrielle
brug og jorden er forurenet med bl.a. dieselolie
samt muligvis tungmetaller og affald i form af bl.a. slagger
og teglstumper.
Områdets støjmæssige forhold er tillige komplekse –
nærheden til banegraven og den dermed følgende støjbelastning
er en åbenbar udfordring. Men også på selve
arealet spiller støj en vigtig rolle. Byudviklingen af de
nordlige arealer er således påvirket af den fortsatte togdrift
på de sydlige arealer samt brugen af vaskehal og
dieseltogværksted i Sonnesgade. Den del af arealet, der
er nærmest dieseltogværkstedet må derfor ikke udlægges
til støjfølsom anvendelse, dvs. f.eks. boliger eller institutioner.
De miljømæssige følger af områdets historie og brug er
således mange og komplekse. Videre undersøgelser af
ovennævnte forhold vil derfor spille en vægtig rolle i den
fremtidige planlægning af godsbanearealerne.
11