Dispositionsplan - Godsbanen

More documents

Recommendations

Info

14 På Margrethepladsen foran SCC, vil der være et trafikalt knudepunkt for de lette trafikanter, da der vil være adgang dels mod nord og øst mod City, og dels videre mod vest og nordvest blandt andet til de nuværende Ceresarealer og det tidligere amtssygehus. Brabrandstien, som er en del af cykelrutenettet og har et forløb fra Brabrandsøen til Århus centrum, skal ifølge eksisterende planer forlægges langs en del af Søren Frichs Vej, så den fremover føres under Ringgadebroen og videre langs eksempelvis P. Hiort-Lorenzens Vej, hvor den møder Søren Frichs Vej. Her mødes to cykelruter og fortsætter ad Carl Blochs Gade ind mod Vestergade og videre til City. Ifølge cykelhandlingsplanen skal der også føres en cykelrute fra svinget ved Søren Frichs Vej – Carl Blochs Gade tværs over godsbanearealet, evt. langs med den nye vejforbindelse og videre til Sonnesgade og herfra langs med banen ind mod Århus Hovedbanegård. byuDvikling på goDsbanearealerne arKiteKtur og planlÆgning Godsbanearealerne indeholder et stort og spændende byudviklings potentiale. Den overordnede bymæssige placering, som afslutningen på ådalens grønne strøg og starten på Århus midtby, er unik set i et byudviklingsperspektiv. Men disse store kvaliteter er også med til at udfordre planlægningen af arealet. Godsbanearealernes nære kontekst består således af mange funktions- og skalamæssige sammenstød – fra natur til industri og fra 2-etagers plejeboliger til Scandinavian Congress Centers overvældende skala og massivitet. Det er derfor vigtigt at den fremtidige planlægning forholder sig til omgivelserne så skala, funktion, overgange, visuelle forbindelser til og fra området m.v. undersøges og understøttes. Arkitektonisk har Århus Byråd et stort ønske om, at den samlede omdannelse på godsbanen får en høj kvalitet, som både kan sætte Århus på verdenskortet og rent lokalt vil kunne tilføre byen en stor værdi og højne det kulturelle og forretningsmæssige aktivitetsniveau. Yderligere er det en ambition at områdets historiske arv i både bygninger og arealer ikke går tabt men understøttes og bruges som identitetsskabende element i den fremtidige bydel.
vand i byen Århus er opstået omkring Århus Å. På godsbanearealerne vil det være oplagt at benytte den tætte placering på netop Århus Å til at få vand i bybilledet. Andre gode grunde til at indkorporere vandet i den ny bydel, er myndighedskravene til udledning af overfladevand til åen samt den korte afstand mellem terræn og maksimalt vandspejl i åen, som giver oplagte muligheder for i så stor udstrækning som muligt, at erstatte et traditionelt afløbssystem med: ○ Et kanalmiljø der leder overfladevand frem til vandbassiner og grøfter.Små og store lokale vandbassiner med og uden fast vandspejl som rekreative området ○ Anvendelsen af eksisterende vandløb gennem området. Der er meget lidt fald på Århus Å i det nedre løb forbi Godsbanearealerne, og for at mindske risikoen for oversvømmelse i ekstreme nedbørssituationer, vil det blive et krav, at overfladevand fra befæstede arealer skal forsinkes via forsinkelsesbassiner – enten under jorden, overdækkede eller med synligt vandspejl. Det skønnes ikke realistisk at føre Århus Å eller et parallelt løb gennem Godsbanearealerne, idet der er for lidt vand til to åløb og to krydsninger af Søren Frichs Vej vil blive meget dyrt. Der vil derimod være mulighed for gennem lukkede rør at lede en lille del af vandføringen fra Århus Å gennem det nye byområde og tilbage til Århus Å igen. Formålet skulle være at sikre en vandtilførsel og et vandskifte i kanaler, damme og lignende, som udgør forsinkelsesbassiner, eller som anlægges som visuelle og rekreative elementer i bydelen. I Lokalplan 717 for et tilstødende boligområde mellem Århus Å og Søren Frichs Vej, er der reserveret et areal, som vil kunne anvendes til rørføring til og fra Århus Å. Afstanden fra vandspejl til terræn på godsbanearealet vil være sammenligneligt med forholdene ved terrasseringen ved Mølleparken og Vadestedet. bÆredygtighed Det anbefales, at bæredygtighed i bred forstand gøres til en hovedhjørnesten for den samlede omdannelse, og at der på de nordlige godsbanearealer tilstræbes en blanding af funktioner og boligtyper, som skaber størst mulig variation og mangfoldighed. Det skal endvidere undersøges, hvorledes omdannelsesprojekterne kan medvirke til at nå målet om at Århus skal være CO2 neutral i 2030. etapedeling Den overordnede etapedeling for udviklingen af godsbanearealerne er i høj grad dikteret af de nuværende ejerforhold. Dvs. at de kommunalt ejede nordlige godsbanearealer udvikles først mens de sydlige arealer, som fortsat ejes af DSB, venter indtil en privat eller kommunal overtagelse er mulig. Omdrejningspunktet for udviklingen af de nordlige arealer er det fremtidige kulturproduktionscenter, som vil blive startskuddet på byudviklingen af godsbanearealerne, herefter følger udviklingen af de resterende nordlige arealer. Ved udviklingen af disse arealer vil overholdelse af støjkrav i forhold til dieseltogsværksted og sydlige godsbanearealer spille en afgørende rolle i forhold til etapedeling og udbygningstakt. 15
Page 1 and 2: KULTURHISTORI BYLIV BÆREDYGTIGHE K
Page 3 and 4: fororD Århus kommune har længe ha
Page 5 and 6: eksisterede godsbanebygninger. Yder
Page 7: planlægning Kommuneplan 2009 I For
Page 10 and 11: 10 eKsisterende bygninger Godsbaneg
Page 12 and 13: 12 infrastruktur vejbetjening Det e

Dispositionsplan - Godsbanen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?