Trafiktællinger. Planlægning, udførelse og ... - Vejdirektoratet
Trafiktællinger. Planlægning, udførelse og ... - Vejdirektoratet
Trafiktællinger. Planlægning, udførelse og ... - Vejdirektoratet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Trafiktællinger</strong><br />
<strong>Planlægning</strong>, <strong>udførelse</strong><br />
<strong>og</strong> efterbehandling<br />
Vejledning<br />
Rapport nr. 315<br />
2006<br />
Tælleudvalget
<strong>Trafiktællinger</strong><br />
<strong>Planlægning</strong>, <strong>udførelse</strong><br />
<strong>og</strong> efterbehandling<br />
Vejledning<br />
Rapport nr. 315<br />
2006
<strong>Vejdirektoratet</strong><br />
Niels Juels Gade 13<br />
Postbox 9018<br />
1022 København K<br />
Telefon: 33 41 33 33<br />
Telefax : 33 15 63 35<br />
vd@vd.dk<br />
www.vd.dk<br />
Udgiver: <strong>Vejdirektoratet</strong>, Vej- <strong>og</strong> trafikområdet<br />
Konsulenter: TetraPlan A/S <strong>og</strong> COH ApS<br />
ISSN: 1600-4396<br />
ISBN: 87-7923-877-7<br />
Rapport nr.: 315<br />
Layout: Lis Jacobsen
Forord<br />
Denne vejledning er den første af sin art,<br />
der omhandler såvel manuelle som maskinelle<br />
trafiktællinger.<br />
<strong>Vejdirektoratet</strong> har tidligere med<br />
udgangspunkt i et samarbejde med lokale<br />
vejbestyrelser udgivet en vejledning i<br />
manuelle trafiktællinger. Den første udgave<br />
udkom i 1983, <strong>og</strong> i 1990 <strong>og</strong> 1995 er der<br />
udgivet reviderede udgaver.<br />
I perioden 2001-2003 er der gennemført<br />
en række opdateringer <strong>og</strong> forbedringer af<br />
grundlaget for arbejdet med trafiktællinger.<br />
Der er således udviklet et nyt faktorsystem<br />
til brug for opregning af trafiktællinger.<br />
Desuden er der gennemført en revision af<br />
køretøjsklassifikationen ved manuelle tællinger.<br />
<strong>Vejdirektoratet</strong> har forestået arbejdet<br />
med disse ændringer. Undervejs i forløbet<br />
har ændringerne været præsenteret for <strong>og</strong><br />
drøftet i Tælleudvalget, der har repræsentanter<br />
udpeget af Kommunernes Landsforening,<br />
Københavns <strong>og</strong> Frederiksberg<br />
kommuner, Amtsrådsforeningen <strong>og</strong> <strong>Vejdirektoratet</strong>.<br />
Denne fjerde udgave af vejledningen<br />
adskiller sig på flere punkter fra de tidlige-<br />
re udgaver. Væsentligst er som nævnt, at<br />
vejledningen nu omfatter såvel manuelle<br />
som maskinelle tællinger. Desuden er<br />
ændringerne vedrørende opregning <strong>og</strong><br />
køretøjsklassifikation indarbejdet i vejledningen,<br />
<strong>og</strong> billedmaterialet af køretøjsarterne<br />
er revideret. Som n<strong>og</strong>et nyt er der desuden<br />
tilføjet et kapitel om målinger af<br />
hastighed samt et kapitel om tællinger <strong>og</strong><br />
målinger i praksis. Sidstnævnte indeholder<br />
et case study, der beskriver arbejdet med at<br />
planlægge, gennemføre <strong>og</strong> efterbehandle<br />
trafikregistreringer i Kolding Kommune.<br />
Den aktuelle vejledning fremstår således<br />
nu som en samlet beskrivelse af arbejdet<br />
med trafikregistreringer, hvor de seneste<br />
års ajourføringer af væsentlige dele af<br />
området er indarbejdet. Vejledningen indeholder<br />
d<strong>og</strong> ikke andre former for trafikanalyser<br />
som f.eks. nummerskrivningsanalyser,<br />
postkortanalyser eller stopinterviewundersøgelser.<br />
Vejledningens primære målgruppe<br />
er de kommunale vejforvaltninger.<br />
Kommende ændringer vil blive indarbejdet<br />
løbende. Brugere bør derfor holde sig<br />
orienteret om kommende ændringer.
Indholdsfortegnelse<br />
6<br />
1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9<br />
2. Definitioner <strong>og</strong> udtryk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11<br />
3. Køretøjsklassifikation ved manuelle tællinger . . . . . . . . . . 15<br />
3.1 Klassifikation med 10 køretøjsarter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15<br />
4. Maskinel køretøjsklassifikation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23<br />
4.1 Klassifikation efter køretøjets længde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23<br />
4.2 Klassifikation efter køretøjsart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23<br />
5. Indledende planlægning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25<br />
5.1 Den generelle arbejdsproces . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25<br />
5.2 Usikkerhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26<br />
5.3 Tællemetode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27<br />
5.4 Omkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27<br />
6. Manuelle tællinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29<br />
6.1 Tællingens formål <strong>og</strong> typen af resultater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29<br />
6.2 Placering af tælleposter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29<br />
6.3 Fastlæggelse af tælleperiode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30<br />
6.4 Bemanding af tælleposter <strong>og</strong> valg af tælleudstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . 32<br />
6.5 Tællemateriale, instruktion <strong>og</strong> tilsyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34<br />
7. Maskinelle tællinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37<br />
7.1 Formål <strong>og</strong> typer af resultater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37<br />
7.2 <strong>Planlægning</strong> af maskinel biltælling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37<br />
7.3 <strong>Planlægning</strong> af maskinel tælling af cykler <strong>og</strong> knallerter . . . . . . . . . . . . 41<br />
8. Hastighedsmålinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43<br />
8.1 Anvendelser for hastighedsmålinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43<br />
8.2 Måling af snithastigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43<br />
8.3 Måling af strækningshastigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45<br />
9. Kontrol af tællinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47<br />
9.1 Kontrol af manuelle tællinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47<br />
9.2 Kontrol af maskinelle tællinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
10. Opregning af tællinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49<br />
10.1 Generelt om faktorsystemet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49<br />
10.2 Opregning til døgntrafik (DT) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50<br />
10.3 Opregning ugehverdagsdøgntrafik (UHDT) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50<br />
10.4 Opregning til ugedøgnstrafik (UDT) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51<br />
10.5 Opregning til ÅDT, JDT <strong>og</strong> HDT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51<br />
10.6 Beregningseksempel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52<br />
10.7 Usikkerhed ved opregning af biltrafik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52<br />
10.8 Usikkerhed ved opregning af cykel- <strong>og</strong> knallerttrafik . . . . . . . . . . . . . 53<br />
10.9 Omregning mellem forskellige år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54<br />
11. Afledte trafikparametre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55<br />
11.1 Beregning af 30. <strong>og</strong> 100. største time . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55<br />
11.2 Beregning af Æ10-belastning <strong>og</strong> Æ10-faktorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56<br />
12. Præsentation af data . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59<br />
13. Trafikregistreringer i praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61<br />
13.1 Undersøgelse af kommunernes trafiktællinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61<br />
13.2 Case study: Kolding Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62<br />
14. Bilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71<br />
14.1 Klassifikation af køretøjer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71<br />
14.2 Beregning af usikkerhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81<br />
14.3 Arbejdsbeskrivelse <strong>og</strong> tælleinstruktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82<br />
14.4 Tælleskemaer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91<br />
14.5 Præsentationsskemaer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100<br />
14.6 Opregning af tællinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102<br />
14.7 Manuel bestemmelse af trafiktype . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118<br />
14.8 Tælling i 4-benet rundkørsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124<br />
7
1. Indledning<br />
Trafikregistreringer udføres med et bredt<br />
spektrum af formål, der strækker sig fra at<br />
understøtte den overordnede vejplanlægning<br />
til at besvare klagesager om f.eks. for<br />
høje hastigheder. Anvendelse af trafikregistreringer<br />
foregår i forbindelse med løsning<br />
af opgaver om trafiksikkerhed, miljøforhold,<br />
kapacitet, vejvedligeholdelse <strong>og</strong> lignende.<br />
Endelig foretages trafikregistreringer<br />
til brug for statistiske opgørelser over<br />
udviklingen i trafikken eller hastigheden på<br />
vejnettet.<br />
For at tilgodese alle disse konkrete behov<br />
skal der træffes en række beslutninger vedrørende<br />
valg af tælle- eller målesteder, valg<br />
af metoder <strong>og</strong> udstyr samt om efterbehandlingen<br />
af data, således at resultaterne af<br />
registreringerne kan formidles til de relevante<br />
beslutningstagere.<br />
Denne vejledning er udarbejdet som en<br />
støtte til tekniske forvaltninger i de lokale<br />
vejbestyrelser, som beskæftiger sig med<br />
registreringer af trafik.<br />
Vejledningen indledes med en gennemgang<br />
af begreber <strong>og</strong> klassifikationer.<br />
Kapitel 2 indeholder således en kort gennemgang<br />
af anvendte definitioner <strong>og</strong><br />
udtryk. I kapitlerne 3 <strong>og</strong> 4 gennemgås<br />
køretøjsklassifikationerne ved henholdsvis<br />
manuelle <strong>og</strong> maskinelle tællinger.<br />
Kapitlerne 5-8 omhandler planlægning<br />
<strong>og</strong> gennemførelse af trafikregistreringer.<br />
Kapitel 5 beskriver den indledende planlægning<br />
af tællinger, herunder hvordan tælleomfang<br />
<strong>og</strong> –metode kan planlægges<br />
under hensyntagen til den usikkerhed, der<br />
knytter sig til tællingen. Herefter gennemgås<br />
i kapitel 6 <strong>og</strong> 7, hvorledes henholdsvis<br />
manuelle <strong>og</strong> maskinelle tællinger planlægges<br />
<strong>og</strong> gennemføres.<br />
En del af det maskinelle tælleudstyr kan<br />
anvendes til hastighedsmålinger, ligesom<br />
det er muligt at gennemføre særlige målinger,<br />
der alene har til formål at registrere<br />
hastigheder. Målinger af hastighed beskrives<br />
i kapitel 8.<br />
Efterbehandling af trafikregistreringer<br />
beskrives i kapitlerne 9-12. Kapitel 9 vedrører<br />
kontrol af tællinger, mens kapitel 10<br />
beskriver metoderne til opregning af tællinger.<br />
I kapitel 11 om afledte trafikparametre<br />
beskrives, hvordan de opregnede trafiktal<br />
kan bruges som grundlag for beregning<br />
dels af trafikken i den 30. <strong>og</strong> 100.<br />
største time, dels af den såkaldte Æ10belastning.<br />
Endelig indeholder kapitel 12<br />
n<strong>og</strong>le retningslinier for præsentation af tælle-<br />
<strong>og</strong> måleresultater.<br />
Kapitel 13 om trafikregistreringer i<br />
praksis indeholder et case study, der<br />
beskriver arbejdet med at planlægge, gennemføre<br />
<strong>og</strong> efterbehandle trafikregistreringer<br />
i Kolding Kommune. Beskrivelsen<br />
giver således indblik i, hvordan de forskellige<br />
metoder anvendes i praksis.<br />
Endelig er der i kapitel 14 samlet nyttige<br />
bilagsafsnit. Der illustreres specielle køretøjsklassifikationer,<br />
der kan anvendes til<br />
særlige, formålsbestemte manuelle tællinger.<br />
Desuden gennemgås det teoretiske<br />
grundlag for beregning af usikkerheder.<br />
Herefter følger et eksempel på en arbejdsbeskrivelse<br />
<strong>og</strong> tælleinstruktion til manuelle<br />
tællinger samt eksempler på tælleskemaer<br />
<strong>og</strong> præsentationsskemaer. Bilagskapitlet<br />
afsluttes med en gennemgang af opregningsfaktorer<br />
fra <strong>Vejdirektoratet</strong>s faktorsystem,<br />
en vejledning i manuel bestemmelse<br />
af trafiktyper samt en anvisning i tælling<br />
i 4-benede rundkørsler.<br />
9
2. Definitioner <strong>og</strong> udtryk<br />
Dette kapitel omfatter en overordnet gennemgang<br />
af centrale begreber <strong>og</strong> definitioner.<br />
Begreberne introduceres, <strong>og</strong> i de<br />
tilfælde, hvor det er relevant, henvises til<br />
afsnit i vejledningen, hvor yderligere information<br />
kan findes. Følgende begreber vil<br />
blive gennemgået:<br />
• Manuelle <strong>og</strong> maskinelle tællinger.<br />
• Snittællinger <strong>og</strong> krydstællinger.<br />
• Køretøjsarter.<br />
• Snithastigheder <strong>og</strong> strækningshastigheder.<br />
• Opregning <strong>og</strong> opregningsfaktorer.<br />
• Årsdøgntrafik (ÅDT).<br />
• Julidøgntrafik (JDT).<br />
• Hverdagsdøgntrafik (HDT).<br />
• Månedsdøgntrafik (MDT).<br />
• Ugedøgnstrafik (UDT).<br />
• Morgen- <strong>og</strong> eftermiddagsspidstimetrafik.<br />
• 30. <strong>og</strong> 100. største time.<br />
• Æ10-belastning <strong>og</strong> Æ10-faktorer.<br />
• Personbilenheder (pe) <strong>og</strong> personbilækvivalenten<br />
(Æpe).<br />
Manuelle <strong>og</strong> maskinelle<br />
tællinger<br />
En manuel trafiktælling er en tælling, der<br />
foretages af en eller flere personer på den<br />
pågældende lokalitet, <strong>og</strong> hvor trafikmængderne<br />
registreres enten på tælleblokke eller<br />
på håndtællere eller -terminaler.<br />
Ved en maskinel tælling forstås en tælling,<br />
hvor trafikmængderne registreres af et<br />
tælleapparat uden menneskelig medvirken.<br />
Da såvel dataindsamling som bearbejdning<br />
<strong>og</strong> efterbehandling ved disse to typer<br />
af tællinger er væsentligt forskellige, foretages<br />
en separat gennemgang af metoderne<br />
ved henholdsvis manuelle <strong>og</strong> maskinelle<br />
tællinger i vejledningens hovedafsnit.<br />
Snittællinger <strong>og</strong> krydstællinger<br />
Der skelnes mellem snittællinger, hvor trafiktællingen<br />
foregår i et snit på en<br />
vejstrækning, <strong>og</strong> krydstællinger, hvor tællingen<br />
af trafikstrømme foregår i et kryds.<br />
Nedenfor i figur 2.1 vises eksempler på<br />
snit- <strong>og</strong> krydstællinger.<br />
Snittælling<br />
Krydstælling<br />
Figur 2.1. Eksempler på snit- <strong>og</strong> krydstællinger.<br />
Køretøjsarter<br />
Formålet med trafiktællinger er at få oplysninger<br />
om trafikken i et snit på en<br />
strækning eller i et kryds. Ud over antallet<br />
af køretøjer har <strong>og</strong>så sammensætningen af<br />
køretøjer stor betydning. Ved planlægning<br />
af nye vejanlæg eller ved vurderinger af<br />
trafiksikkerhed, støjniveau, vejslid eller<br />
lignende har det f.eks. betydning, hvordan<br />
11
12<br />
antallet af køretøjer er fordelt på henholdsvis<br />
personbiler <strong>og</strong> lastbiler. Derfor opdeles<br />
køretøjerne i et antal køretøjsarter.<br />
Mulighederne for at opdele køretøjerne<br />
er forskellige ved henholdsvis manuelle <strong>og</strong><br />
maskinelle tællinger. Derfor anvendes forskellige<br />
typer af klassifikationer.<br />
Ved manuelle tællinger opdeles typisk i<br />
10 køretøjsarter, <strong>og</strong> denne opdeling gennemgås<br />
i kapitel 3. Denne klassifikation<br />
bygger på en detaljeret opdeling på i alt<br />
100 køretøjsarter, der gennemgås i bilagsafsnit<br />
14.1.<br />
Denne detaljerede opdeling danner<br />
grundlag for forskellige varianter af grundklassifikationen<br />
på 10 køretøjsarter. Varianterne,<br />
der egner sig særligt til specielle tælleformål,<br />
gennemgås ligeledes i bilagsafsnittet.<br />
Ved maskinelle tællinger opdeles køretøjerne<br />
ofte efter deres længde. Køretøjsklassifikationen<br />
ved maskinelle tællinger<br />
gennemgås i kapitel 4.<br />
Snithastigheder <strong>og</strong><br />
strækningshastigheder<br />
Snithastigheder forekommer som resultatet<br />
af målinger på et givet sted, hvor hastigheden<br />
på køretøjerne måles, idet de passerer<br />
målestedet.<br />
Strækningshastigheder er baseret på<br />
målinger af den gennemsnitlige rejsetid <strong>og</strong><br />
den kørte distance på en strækning. Det vil<br />
sige, at hastigheden i dette tilfælde defineres<br />
som køre- eller rejsehastigheden, hvor<br />
tidsforbrug ved standsninger i kryds mv.<br />
indregnes, ligesom forskelle i hastigheden<br />
som følge af eventuelle skift i vejens<br />
karakter over den betragtede strækning<br />
indgår i opgørelsen af køre- eller rejsetiden.<br />
Måling af snithastigheder <strong>og</strong> strækningshastigheder<br />
er således principielt forskellige<br />
metoder, <strong>og</strong> de to måletyper samt forskellene<br />
herimellem er nærmere beskrevet<br />
i kapitel 8.<br />
Opregning <strong>og</strong><br />
opregningsfaktorer<br />
Hvis der kun er talt i en begrænset periode,<br />
er det nødvendigt at foretage en opregning<br />
af trafiktallene. Ved hjælp af opregninger<br />
beregnes den gennemsnitlige trafik i f.eks.<br />
et hverdagsdøgn, et julidøgn eller et årsdøgn.<br />
Opregningen vil i de fleste tilfælde med<br />
fordel kunne baseres på relevante lokale<br />
tælledata, hvis sådanne findes. I modsat<br />
fald er der mulighed for at benytte sig af<br />
<strong>Vejdirektoratet</strong>s faktorsystem til opregning<br />
af manuelle <strong>og</strong> maskinelle tællinger.<br />
Opregning ved hjælp af faktorsystemet<br />
gennemgås i kapitel 10.<br />
Årsdøgntrafik (ÅDT)<br />
Årsdøgntrafikken (ÅDT) er trafikken pr.<br />
døgn opgjort som gennemsnit over hele<br />
året. ÅDT anvendes som et sammenfattende<br />
mål for trafikmængden på en given<br />
lokalitet.<br />
Hvis trafikken kun er talt i en begrænset<br />
periode, kan ÅDT beregnes ved hjælp af<br />
<strong>Vejdirektoratet</strong>s faktorsystem.<br />
Julidøgntrafik (JDT)<br />
Julidøgntrafikken (JDT) er trafikken pr.<br />
døgn opgjort som gennemsnit over dagene<br />
i juli. Julidøgntrafikken viser således trafikkens<br />
omfang i en periode, der er præget<br />
af ferie.<br />
Hverdagsdøgntrafik (HDT)<br />
Hverdagsdøgntrafikken (HDT) er defineret<br />
som den gennemsnitlige trafik i et hverdagsdøgn<br />
uden for sommermånederne<br />
(juni, juli <strong>og</strong> august).<br />
Månedsdøgntrafik (MDT)<br />
Månedsdøgntrafikken (MDT) er defineret<br />
som den gennemsnitlige trafik pr. døgn i en<br />
given måned.
Ugedøgnstrafik (UDT)<br />
Ugedøgnstrafikken (UDT) er defineret som<br />
den gennemsnitlige trafik pr. døgn i en<br />
given uge.<br />
Morgen- <strong>og</strong> eftermiddagsspidstimetrafik<br />
Morgen- <strong>og</strong> eftermiddagsspidstimetrafik er<br />
trafikken i den time om morgenen, henholdsvis<br />
om eftermiddagen, hvor trafikken<br />
er størst. Hvis trafiktællingerne foretages<br />
med hele timeintervaller, vil spidstimerne<br />
blive fastlagt som en hel klokketime, f.eks.<br />
kl. 7-8 om morgenen <strong>og</strong> kl. 16-17 om<br />
eftermiddagen. Hvis man vil have en mere<br />
nøjagtig bestemmelse af spidstimetrafikken,<br />
kan man f.eks. foretage trafiktællingerne<br />
med 5-minutters intervaller, <strong>og</strong> så vil<br />
spidstimerne f.eks. kunne være kl. 7.10-<br />
8.10 <strong>og</strong> kl. 15.55-16.55.<br />
30. <strong>og</strong> 100. største time<br />
I forbindelse med dimensionering af veje<br />
anvendes ofte trafikbelastningen i årets 30.<br />
største eller 100. største time. Med udgangspunkt<br />
i ÅDT for alle motorkøretøjer under<br />
ét er det muligt at beregne trafikken i den<br />
30. største <strong>og</strong> 100. største time.<br />
Beregningerne gennemgås i kapitel 11.<br />
Æ10-belastning <strong>og</strong> Æ10-faktorer<br />
Æ10-belastning er betegnelsen for »antal<br />
ækvivalente 10 ton akseltryk«. Dette defineres<br />
som det antal 10 ton aksler, der giver samme<br />
påvirkning (udmattelse <strong>og</strong> nedbrydning)<br />
på en vejbefæstelse, som alle de i en given<br />
periode faktisk forekommende akseltryk.<br />
Æ10-belastningen kan beregnes ved<br />
hjælp af Æ10-faktorer med udgangspunkt i<br />
f.eks. ÅDT.<br />
Æ10-faktorerne findes opdelt på køretøjsarter.<br />
Da person- <strong>og</strong> varebiler under 3,5<br />
ton totalvægt praktisk talt ikke bidrager til<br />
vejsliddet, medtages disse køretøjer ikke i<br />
Æ10-beregningen. Æ10-faktorerne findes<br />
<strong>og</strong>så opgjort på køretøjslængder til brug<br />
for beregninger baseret på maskinelle tællinger.<br />
Æ10-faktorer <strong>og</strong> beregning af Æ10belastning<br />
gennemgås i kapitel 11.<br />
Personbilenheder (pe) <strong>og</strong> personbilækvivalenten<br />
(Æpe)<br />
Ved vurdering af kapacitetsudnyttelsen af<br />
vejanlæg <strong>og</strong> ved dimensionering af veje er<br />
det hensigtsmæssigt med en fælles måleenhed<br />
for trafikmængden. Sædvanligvis<br />
anvendes antal personbilenheder, pe, som<br />
mål for trafikmængden, <strong>og</strong> derfor er det<br />
nødvendigt at kunne omregne andre køretøjsarter<br />
til personbiler.<br />
Til dette formål er defineret personbilsækvivalenten,<br />
Æpe, der er en given køretøjsarts<br />
gennemsnitlige forbrug af vejanlæggets<br />
kapacitet i forhold til tilsvarende<br />
forbrug for en standard personbil.<br />
Defineret på denne måde udtrykker personbilsækvivalenten<br />
således udelukkende<br />
køretøjsarternes relative forbrug af kapacitet<br />
<strong>og</strong> ikke f.eks. køretøjsarternes indvirkning<br />
på trafikkens hastighedsfordeling,<br />
indvirkning på trafikanternes oplevelse af<br />
komfort eller lignende.<br />
13
3. Køretøjsklassifikation ved<br />
manuelle tællinger<br />
Dette kapitel indeholder en gennemgang af<br />
den køretøjsklassifikation, der anvendes<br />
ved manuelle trafiktællinger.<br />
Opdelingen i køretøjsarter er foretaget<br />
under hensyntagen dels til de typiske formål<br />
med sådanne tællinger, dels til de<br />
praktiske muligheder for at observere <strong>og</strong><br />
gruppere køretøjerne under tællingerne.<br />
Klassifikationen er ændret i forhold til tidligere<br />
gældende opdelinger. Ændringerne<br />
skyldes udviklingen blandt visse køretøjsarter<br />
samt fremkomsten af nye køretøjsarter.<br />
Klassifikationen er som hidtil opdelt i 10<br />
køretøjsarter. Dette anses under normale<br />
omstændigheder for at være det maksimale<br />
antal køretøjsarter, der hensigtsmæssigt<br />
kan håndteres af tællerne.<br />
Køretøjerne kan <strong>og</strong>så inddeles mere<br />
overordnet i 5 køretøjsarter eller mere<br />
detaljeret i henholdsvis 25 eller 100 køretøjsarter.<br />
De detaljerede opdelinger anvendes<br />
ikke ved tællinger i marken, men de<br />
viser, hvilke køretøjsarter, der er indeholdt<br />
i de mere overordnede artsinddelinger.<br />
Desuden giver de detaljerede opdelinger<br />
mulighed for at etablere specielle klassifikationer<br />
til bestemte tælleformål. Her gennemgås<br />
grundklassifikationen med 10<br />
køretøjsarter, mens den overordnede <strong>og</strong> de<br />
detaljerede opdelinger gennemgås i bilagsafsnit<br />
14.1. Sidst i bilagsafsnittet gives<br />
eksempler på formålsbestemte inddelinger.<br />
Ændringerne i forhold til den tidligere<br />
gældende klassifikation beskrives, <strong>og</strong> gennemgangen<br />
ledsages af billedeksempler,<br />
der viser typiske køretøjer blandt de enkelte<br />
køretøjsarter. Desuden er vist eksempler<br />
på køretøjer, der kan være vanskelige at<br />
placere korrekt.<br />
3.1 Klassifikation med<br />
10 køretøjsarter<br />
Nedenfor i tabel 3.1 vises køretøjsklassifikationen<br />
ved manuelle tællinger.<br />
Nr. Art<br />
1 Personbil<br />
2 Varebil<br />
3 Sololastbil, sætteforv<strong>og</strong>n<br />
4 Lastbil med påhæng<br />
5 Lastbil med sættev<strong>og</strong>n<br />
6 Bus<br />
7 Motorcykel, scooter <strong>og</strong> knallert 45<br />
8 Knallert 30<br />
9 Cykel<br />
10 Øvrige køretøjer<br />
Tabel 3.1. Køretøjsklassifikation ved manuelle<br />
tællinger.<br />
Den væsentligste ændring i forhold til den<br />
tidligere klassifikation er, at der ikke længere<br />
opdeles mellem person- <strong>og</strong> varebiler<br />
op til 2 ton totalvægt samt vare- <strong>og</strong> lastbiler<br />
fra 2 til 3,5 ton totalvægt. I den nye<br />
klassifikation foretages en opdeling mellem<br />
henholdsvis person- <strong>og</strong> varebiler i begge<br />
tilfælde på op til 3,5 ton.<br />
Den nye opdeling skal ses i sammenhæng<br />
med fremkomsten af nye biltyper<br />
som f.eks. de såkaldte Multi Purpose Vehicles<br />
eller MPV’s, der er relativt høje <strong>og</strong><br />
med plads til op til 7 personer. Totalvægten<br />
på de større af disse køretøjer ligger over 2<br />
ton. De nye biltyper sælges <strong>og</strong> anvendes<br />
både som person- <strong>og</strong> varebiler, hvorfor det<br />
er uhensigtsmæssigt at bibeholde grænsen<br />
på 2 ton.<br />
I det følgende gennemgås de enkelte<br />
køretøjsarter.<br />
15
16<br />
Personbil<br />
Denne gruppe omfatter personbiler på<br />
maksimalt 3,5 ton totalvægt med plads til<br />
maksimalt 9 personer føreren inklusive. En<br />
personbil har ikke lad eller lukket varerum<br />
<strong>og</strong> kan derfor almindeligvis kendes ved, at<br />
der er sideruder bagest. Gruppen omfatter<br />
således personbiler, stationcars, MPV’er,<br />
minibusser, SUV’er (Sport Utility Vehicles)<br />
samt terrænbiler (off-roaders). Varebiler<br />
på gule nummerplader med sideruder<br />
Figur 3.1. Eksempler på personbiler.<br />
bagest grupperes som personbiler.<br />
Visse biler har meget mørkt tonede sideruder<br />
bagtil, <strong>og</strong> på mørke biler kan det være<br />
vanskeligt i forbifarten at se, om der er tale<br />
om en bil med eller uden ruder bagtil.<br />
Sådanne biler skal om muligt grupperes<br />
som personbiler.<br />
Campingbiler (autocampere) <strong>og</strong> ambulancer<br />
grupperes som personbiler.<br />
Gruppen omfatter <strong>og</strong>så personbiler med<br />
påhæng som f.eks. trailer eller campingv<strong>og</strong>n.
Varebil<br />
En varebil defineres som en bil på maksimalt<br />
3,5 ton totalvægt, der er helt eller delvist<br />
uden sidevinduer bagtil, enten fordi<br />
der er et lukket varerum, eller fordi der er<br />
et lad.<br />
Gruppen omfatter således varebiler med<br />
lukket varerum baseret på stationcars <strong>og</strong><br />
MPV’er, kassev<strong>og</strong>ne samt terrænbiler (offroaders)<br />
med lukket varerum. Desuden<br />
omfatter gruppen ladv<strong>og</strong>ne <strong>og</strong> pick-ups<br />
Figur 3.2. Eksempler på varebiler.<br />
samt de såkaldte mandskabsv<strong>og</strong>ne (ladv<strong>og</strong>ne<br />
med dobbeltkabine).<br />
Det skal bemærkes, at n<strong>og</strong>le pick-ups er<br />
udstyret med en hard-top, der kan være<br />
udformet <strong>og</strong> lakeret, så bilen umiddelbart<br />
fremstår som en stationcar eller off-roader<br />
med sideruder. Sådanne biler bør om<br />
muligt grupperes som varebiler.<br />
Gruppen omfatter <strong>og</strong>så varebiler med<br />
campingv<strong>og</strong>ne eller andet påhæng.<br />
17
18<br />
Figur 3.3. Eksempler på sololastbiler <strong>og</strong> sætteforv<strong>og</strong>ne.<br />
Sololastbil <strong>og</strong> sætteforv<strong>og</strong>n<br />
Denne gruppe omfatter sololastbiler over<br />
3,5 ton <strong>og</strong> sætteforv<strong>og</strong>ne.<br />
Lastbiler over 3,5 ton adskiller sig typisk<br />
fra mindre lad- <strong>og</strong> varev<strong>og</strong>ne ved at have<br />
større hjul <strong>og</strong> tvillinghjul på bagakslen<br />
samt eventuelt mere end 2 aksler.<br />
Figur 3.4. Eksempler på lastbiler med påhæng.<br />
Lastbil med påhæng<br />
Denne gruppe omfatter lastbiler over 3,5 ton<br />
med påhæng undtagen sættev<strong>og</strong>ne. Gruppen<br />
omfatter <strong>og</strong>så kranv<strong>og</strong>ne over 3,5 ton, som<br />
slæber eller trækker et andet køretøj.
Figur 3.5. Eksempler på lastbil med sættev<strong>og</strong>n.<br />
Lastbil med sættev<strong>og</strong>n<br />
Denne gruppe omfatter sættev<strong>og</strong>nst<strong>og</strong> over<br />
3,5 ton. Et sættev<strong>og</strong>nst<strong>og</strong> består af en sætteforv<strong>og</strong>n,<br />
der trækker en sættev<strong>og</strong>n. Sættev<strong>og</strong>nen<br />
har ingen foraksel, <strong>og</strong> under kørsel<br />
hviler sættev<strong>og</strong>nen på sætteforv<strong>og</strong>nen.<br />
Bus<br />
Gruppen omfatter alle busser med plads til<br />
mindst 10 personer føreren inklusive, der<br />
Figur 3.6. Eksempler på busser.<br />
anvendes f.eks. til rutebil, bybus, handicaptransport,<br />
turistbus eller skolebus. Sådanne<br />
busser har som hovedregel tvillinghjul på<br />
bagakslen.<br />
Alle busser er udstyret med et lille skilt<br />
på siden, hvor det højest tilladte antal passagerer<br />
er angivet.<br />
Køretøjerne er større minibusser (10 - ca.<br />
20 personer), handicapbusser, øvrige 2 <strong>og</strong><br />
3-akslede busser med 1 eller 2 etager samt<br />
19
20<br />
Figur 3.7. Eksempler motorcykler, scootere <strong>og</strong> knallert 45.<br />
ledbusser.<br />
Gruppen omfatter ligeledes busser med<br />
påhæng.<br />
Motorcykel, scooter <strong>og</strong><br />
knallert 45<br />
Motorcykler, scootere <strong>og</strong> knallert 45 er alle<br />
registreringspligtige køretøjer <strong>og</strong> kan således<br />
kendes i forhold til knallert 30 på, at de<br />
har nummerplade.<br />
Knallert 45 adskiller sig på n<strong>og</strong>le punkter<br />
fra scooteren <strong>og</strong> motorcyklen. Knallert 45<br />
må højest kunne køre 45 km/t. Den skal<br />
placere sig på kørebanen som øvrige registreringspligtige<br />
køretøjer, men den må<br />
ikke køre på motortrafikveje <strong>og</strong> motorveje.<br />
Det kan være vanskeligt at skelne en<br />
knallert 30 <strong>og</strong> en knallert 45 alene på baggrund<br />
af køretøjernes udseende. Hvor køretøjerne<br />
normalt registreres forfra, kan det<br />
derfor i n<strong>og</strong>le tilfælde være nødvendigt for<br />
tælleren at registrere køretøjet bagfra, efter<br />
Figur 3.8. Eksempler på knallert 30.<br />
at det har passeret tællestedet, for at konstatere<br />
om der er nummerplade eller ej.<br />
Hvis der er cykelsti, kan køretøjets placering<br />
på vejen anvendes som kriterie for<br />
indplaceringen.<br />
Ud over den almindeligt udbredte 2-hjulede<br />
knallert 45 findes n<strong>og</strong>le 3-hjulede<br />
varianter, herunder bl.a. de såkaldte scootcars<br />
med 2 siddepladser, 3 hjul <strong>og</strong> 2 støttehjul<br />
samt små kasse- <strong>og</strong> ladv<strong>og</strong>ne til lettere<br />
varetransport med åben førerplads eller en<br />
lille lukket kabine til chaufføren.<br />
Motorcykler forekommer hyppigst som<br />
2-hjulede solokøretøjer. Der findes imidlertid<br />
<strong>og</strong>så 3-hjulede motorcykler, 2-hjulede<br />
motorcykler med sidev<strong>og</strong>n <strong>og</strong> motorcykler<br />
med påhæng.<br />
Knallert 30<br />
Knallert 30 er knallerter uden nummerplade.<br />
Disse knallerter skal anvende cykelsti,<br />
når en sådan forefindes. Gruppen omfatter
Figur 3.9. Eksempler på cykler.<br />
ligeledes 3-hjulede knallerter uden nummerplade<br />
(invalideknallerter).<br />
Cykel<br />
Denne gruppe omfatter dels traditionelle 2hjulede<br />
cykler, dels mere specielle konstruktioner,<br />
herunder 3- eller 4-hjulede<br />
cykler med lad eller kabine. Gruppen<br />
omfatter <strong>og</strong>så cykler med påhængsv<strong>og</strong>n<br />
eller sidev<strong>og</strong>n. Cykler med el-hjælpemotor<br />
klassificeres som cykler.<br />
Figur 3.10. Eksempler på øvrige køretøjer<br />
Øvrige køretøjer<br />
Denne gruppe omfatter entreprenørmateriel,<br />
landbrugsmaskiner, traktorer, gaffeltrucks,<br />
fejemaskiner, kampv<strong>og</strong>ne, mobilkraner,<br />
blokv<strong>og</strong>ne <strong>og</strong> andre køretøjer, der<br />
ikke direkte kan klassificeres i n<strong>og</strong>le af de<br />
øvrige grupper.<br />
Militær- <strong>og</strong> brandkøretøjer samt politibiler<br />
placeres i de grupper, hvortil de<br />
naturligt hører.<br />
21
4. Maskinel køretøjsklassifikation<br />
4.1 Klassifikation efter køretøjets<br />
længde<br />
En maskinel tælling kan <strong>og</strong>så omfatte klassifikation<br />
af køretøjer, <strong>og</strong> den mest<br />
anvendte metode er klassifikation efter<br />
køretøjets længde.<br />
I Danmark gennemføres maskinelle tællinger<br />
overvejende baseret på spoler nedfræset<br />
i asfalten, slanger trukket tværs over<br />
kørebanen eller plader fastmonteret på<br />
vejen. For en nærmere beskrivelse af<br />
maskinelle tællinger henvises til kapitel 7.<br />
Det skal d<strong>og</strong> bemærkes, at der skal nedfræses<br />
to spoler pr. spor eller udlægges to<br />
slanger efter hinanden for at kunne måle<br />
køretøjets længde, eller afstanden mellem<br />
akslerne.<br />
Da der ikke er n<strong>og</strong>en entydig sammenhæng<br />
mellem længde <strong>og</strong> køretøjsart, bør<br />
der kun benyttes få længdeklasser. <strong>Vejdirektoratet</strong><br />
anbefaler følgende tre længdeklasser:<br />
• 0 m - 5,80 m.<br />
• 5,80 m - 12,50 m.<br />
• 12,50 m - 22,00 m.<br />
Længdeklassen 0 m - 5,80 m omfatter<br />
primært personbiler <strong>og</strong> motorcykler, men<br />
den inkluderer <strong>og</strong>så varebiler.<br />
Længdeklassen 5,80 m - 12,50 m indeholder<br />
typisk sololastbiler, busser <strong>og</strong> store<br />
varebiler. Men person- <strong>og</strong> varebiler med<br />
påhæng vil <strong>og</strong>så blive placeret i længdeklassen.<br />
Endelig omfatter længdeklassen 12,50 m<br />
- 22,00 m lastbiler med påhæng <strong>og</strong> sættev<strong>og</strong>nst<strong>og</strong>.<br />
Da busser kan have en længde<br />
op til 15,00 m, vil der udover ledbusser<br />
<strong>og</strong>så forekomme almindelige busser i<br />
længdeklassen. Busser klassificeres således<br />
ikke entydigt ud fra 12,50 m grænsen. Hvis<br />
der registreres meget lange køretøjer, vil<br />
det normalt være en fejl <strong>og</strong> bør frasorteres.<br />
<strong>Vejdirektoratet</strong> anbefaler en øvre grænse på<br />
22,00 m.<br />
Tabel 4.1 illustrerer sammenhæng mellem<br />
længdeklasser <strong>og</strong> køretøjsart.<br />
Længdeklasse Køretøjsart<br />
0 m - 5,80 m Motorcykel, personbil<br />
<strong>og</strong> varebil<br />
5,80 m - 12,50 m Sololastbil, bus, stor<br />
varebil, person- <strong>og</strong><br />
varebil med påhæng<br />
12,50 m - 22,00 m Lastbil med påhæng,<br />
sættev<strong>og</strong>nst<strong>og</strong> <strong>og</strong><br />
bus<br />
Tabel 4.1. Illustration af typiske køretøjslængder.<br />
4.2 Klassifikation efter<br />
køretøjsart<br />
I de senere år er der udviklet en ny <strong>og</strong> mere<br />
avanceret metode baseret på nedfræsede<br />
spoler, som muliggør en direkte klassifikation<br />
af køretøjsarter. Apparaterne »oplæres«<br />
til at kunne genkende køretøjer ud fra det<br />
elektriske impulsmønster fra spolerne, <strong>og</strong><br />
metoden benævnes ofte mønstergenkendelse.<br />
Det kan nævnes, at metoden anvendes i<br />
praksis flere steder i udlandet.<br />
I 2003 blev der gennemført en større<br />
dansk undersøgelse for at belyse kvalitet<br />
<strong>og</strong> brugbarhed under danske trafikforhold 1 .<br />
Der henvises til undersøgelsen for en foreløbig<br />
vurdering af metoden.<br />
Der findes andre teknol<strong>og</strong>ier til automatisk<br />
klassifikation af køretøjer eksempelvis<br />
billedgenkendelse ud fra videooptagelser.<br />
Det er d<strong>og</strong> ikke særligt udbredt <strong>og</strong> omtales<br />
derfor ikke nærmere her.<br />
1<strong>Vejdirektoratet</strong>, Køretøjsklassifikation. Marktest af apparatur til mønstergenkendelse,<br />
Notat nr. 93, 2003.<br />
23
5. Indledende planlægning<br />
<strong>Trafiktællinger</strong> gennemføres for at tilgodese<br />
forskellige formål i det daglige arbejde i<br />
vejforvaltningerne. Det kan handle om formål<br />
fra belysning af kapacitetsforhold i et<br />
kryds til kortlægning af trafikstrømme på<br />
kommunens eller amtets veje. Når en tælleopgave<br />
skal udføres, kræver det planlægning.<br />
<strong>Planlægning</strong>sprocessen kan groft inddeles<br />
i tre trin:<br />
• Formulering af behov.<br />
• Udarbejdelse af løsningsforslag.<br />
• Detailplanlægning af tælling.<br />
Tælleudvalget, som er nedsat af vejbestyrelserne,<br />
gennemførte i år 2000 en spørgeskemaundersøgelse<br />
blandt landets kommuner<br />
2 . Den viste bl.a., at de hyppigste formål<br />
med tællinger var i forbindelse med sikkerhedsvurderinger,<br />
behandling af klagesager<br />
<strong>og</strong> almindelig sagsbehandling. For en nærmere<br />
omtale af undersøgelsen henvises til<br />
kapitel 13.<br />
Teknikerens første opgave er ofte en<br />
præcisering af behovet, da det kan være<br />
udtrykt af politikere eller borgere i almene<br />
vendinger. Eksempelvis kan politikerne<br />
ønske omfanget af tung trafik i byen<br />
belyst. Det skal præciseres, idet bl.a. følgende<br />
spørgsmål skal besvares: Hvad<br />
menes med tung trafik? Hvordan afgrænses<br />
byen? Er målet trafikarbejde eller<br />
strækningsbelastninger? Skal trafikken<br />
opgøres som ÅDT, HDT eller andet? Hvilke<br />
veje skal medtages?<br />
Efter præcisering af behovet udarbejdes<br />
et forslag til løsning af tælleopgaven.<br />
Løsningsforslaget skal afdække ressourcebehovet<br />
samt graden af målopfyldelse <strong>og</strong><br />
danner dermed rammerne for den mere<br />
detaljerede planlægning af tællingen. Nærværende<br />
kapitel belyser udarbejdelse af et<br />
løsningsforslag. <strong>Planlægning</strong> af manuelle<br />
<strong>og</strong> maskinelle tællinger omtales i kapitlerne<br />
6 <strong>og</strong> 7.<br />
5.1 Den generelle arbejdsproces<br />
Figur 5.1 illustrerer arbejdsprocessen i det<br />
generelle tilfælde. Det skal indledningsvis<br />
understreges, at man i det konkrete tilfælde<br />
selv må vurdere, hvorvidt der er behov for<br />
at gennemføre alle skitserede arbejdstrin.<br />
Eksempelvis kan udarbejdelse af et<br />
løsningsforslag måske helt udelades i rutinemæssige<br />
tælleopgaver, så man går direkte<br />
fra et udtrykt behov til <strong>udførelse</strong>.<br />
Udarbejdelse af løsningsforslag er opdelt<br />
i følgende emner: 1) krav til nøjagtighed<br />
<strong>og</strong> økonomiske muligheder, 2) vurdering af<br />
det eksisterende datagrundlag, 3) foreløbig<br />
vurdering af tælleomfang, 4) besigtigelse<br />
af tællested eller tællesteder, 5) valg af tællemetode<br />
til indsamling af trafikdata, 6)<br />
beregning af ressourceforbrug, økonomi <strong>og</strong><br />
usikkerhed. Der er tale om en iterativ proces,<br />
idet resultatet af det sidste trin skal<br />
sammenlignes med de opstillede krav.<br />
På basis af de præciserede behov bør der<br />
ideelt set opstilles krav, som skal opfyldes<br />
af tællingen. Idet der sjældent er ubegrænsede<br />
ressourcer til rådighed, omfatter kravene<br />
en undersøgelse af de økonomiske<br />
muligheder. Et andet væsentligt element er<br />
forventning til nøjagtighed. I eksemplet om<br />
tung trafik kan man f.eks. opstille et krav<br />
om, at antallet af lastbiler (køretøjer over<br />
3,5 ton) på et gennemsnitligt hverdagsdøgn<br />
skal kunne bestemmes inden for ±10% på<br />
en given strækning.<br />
Før der iværksættes nye tællinger, bør<br />
det undersøges, hvorvidt der allerede foreligger<br />
trafiktal, som kan opfylde behovet<br />
2<strong>Vejdirektoratet</strong> (2002), <strong>Trafiktællinger</strong> <strong>og</strong> tælleudstyr i de danske vejbestyrelser,<br />
rapport 239.<br />
25
26<br />
Detailplanlægning Løsninsforslag Opgave<br />
Behov<br />
1. krav<br />
• nøjagtighed<br />
• økonomi<br />
2. Eksisterende<br />
datagrundlag<br />
3. Foreløbig<br />
vurdering af<br />
tælleomfang<br />
4. Besigtigelse<br />
5. Tællemetode<br />
6. Beregning af:<br />
• ressourcer<br />
• økonomi<br />
• usikkerhed<br />
Kapitler<br />
6 <strong>og</strong> 7<br />
Figur 5.1. Skematisk illustration af arbejdsprocessen<br />
i forbindelse med gennemførelse<br />
af tællinger.<br />
inden for den ønskede nøjagtighed. Hvis<br />
det er tilfældet, er opgaven afsluttet. Det<br />
kan d<strong>og</strong> være nødvendigt med en efterbehandling<br />
<strong>og</strong> opregning af foreliggende trafiktal<br />
til indeværende år.<br />
Det foreslås, at der gennemføres en foreløbig<br />
vurdering af tælleomfanget. Ved<br />
hjælp af overslagsberegninger over usikkerhed,<br />
skønnes tælleomfanget set i lyset<br />
af de opstillede krav. Hvis denne vurdering<br />
resulterer i et urealistisk stort tælleomfang<br />
for at kunne opfylde nøjagtighedskravene,<br />
bør muligheden for at justere kravene allerede<br />
nu undersøges.<br />
Når man er nået så vidt <strong>og</strong> har konstateret,<br />
at der skal gennemføres en eller flere nye<br />
tællinger, kan det være hensigtsmæssigt at<br />
foretage en besigtigelse. Omgivelser <strong>og</strong> trafikafvikling<br />
kan være helt afgørende for<br />
valg af metode. Er der eksempelvis store<br />
køproblemer i myldretiderne, kan det være<br />
umuligt at gennemføre maskinelle tællinger.<br />
Med tællemetode forstås her først <strong>og</strong><br />
fremmest valg mellem manuel <strong>og</strong> maskinel<br />
tælling eller en kombination af disse.<br />
Det sidste arbejdstrin indeholder en nærmere<br />
beregning af tælleomfang, usikkerhed<br />
<strong>og</strong> økonomi, som sammenlignes med de<br />
opstillede krav. Når beslutningstagerne har<br />
accepteret løsningsforslaget, kan detailplanlægningen<br />
iværksættes.<br />
5.2 Usikkerhed<br />
Der er altid en vis usikkerhed forbundet<br />
med tælling af trafik. Selvom trafikken<br />
tælles permanent, vil der være en usikkerhed<br />
stammende fra apparatur. Den er d<strong>og</strong><br />
som regel lille.<br />
En anden <strong>og</strong> n<strong>og</strong>et større usikkerhed<br />
skyldes, at trafikken ofte kun delvis tælles.<br />
Det kan f.eks. være, at ÅDT bestemmes ud<br />
fra tællinger over to uger. Da trafikken<br />
varierer henover året, vil den beregnede<br />
værdi af ÅDT være behæftet med en usikkerhed<br />
i forhold til den sande ÅDT. Man<br />
siger nu, at den sande ÅDT med en given<br />
sandsynlighed vil ligge inden for intervallet<br />
fra ÅDT(1–U) til ÅDT(1+U), hvor U er<br />
usikkerheden i procent.<br />
Det er normalt at anvende en sandsynlighed<br />
på 95%, hvilket betyder, at den sande<br />
ÅDT i 95 ud af 100 tilfælde vil ligge i<br />
intervallet ÅDT(1–U) til ÅDT(1+U). Kapitel<br />
10 angiver n<strong>og</strong>le vejledende værdier for<br />
usikkerheden, det vil sige værdien af U,<br />
som kan benyttes i planlægningen.<br />
I bilagsafsnit 14.2 udledes den teoretiske<br />
beregning af usikkerhed, så det i forbindel-
se med en konkret tælling er muligt at<br />
beregne en mere præcis værdi.<br />
5.3 Tællemetode<br />
I første omgang er det typisk et valg mellem<br />
manuel <strong>og</strong> maskinel tælling. Ved manuelle<br />
tællinger er det muligt at klassificere køretøjerne<br />
efter behov. Det er simpelt, fleksibelt<br />
<strong>og</strong> kan gennemføres under næsten alle<br />
trafikforhold. Omvendt er det begrænset til<br />
kortere tidsrum, hvilket resulterer i n<strong>og</strong>en<br />
usikkerhed. Det er <strong>og</strong>så begrænset hvor<br />
mange biler, som det er muligt at tælle i<br />
timen (se tabel 6.3 i kapitel 6).<br />
Maskinelle tællinger, som behandles i<br />
kapitel 7, kan gennemføres på flere forskellige<br />
måder. Et fælles træk ved maskinelle<br />
tællinger er d<strong>og</strong>, at de gennemføres<br />
over længere tidsrum end manuelle tællinger.<br />
Det medfører, at f.eks. ÅDT kan<br />
bestemmes væsentlig mere nøjagtigt ved<br />
maskinel tælling end ved manuel tælling.<br />
Det er <strong>og</strong>så en fordel, at en maskinel tælling<br />
normalt passer sig selv, når den først<br />
er etableret. Køretøjsklassifikation <strong>og</strong> tælling<br />
i stop-<strong>og</strong>-kør trafik er derimod typiske<br />
svagheder ved maskinelle tællinger. Endelig<br />
kan det nævnes, at maskinel tælling af<br />
cykel- <strong>og</strong> knallerttrafik normalt kun bør<br />
gennemføres under særlige forhold, som<br />
diskuteres nærmere i kapitel 7.<br />
I forbindelse med større tælleopgaver<br />
kan manuelle <strong>og</strong> maskinelle tællinger kombineres,<br />
således at den manuelle tælling<br />
benyttes til køretøjsklassifikation, <strong>og</strong> den<br />
maskinelle tælling anvendes til en mere<br />
præcis registrering af det samlede antal<br />
køretøjer. Det fordyrer d<strong>og</strong> tællingen.<br />
5.4 Omkostninger<br />
Omkostninger ved gennemførelse af tællinger<br />
afhænger af mange forhold som f.eks.:<br />
tælleperiodens længde, vejens størrelse<br />
(antal spor), trafikmængde <strong>og</strong> type af tælleudstyr.<br />
Omkostningerne må derfor beregnes<br />
på basis af den konkrete tælling. For-<br />
målet er her alene at give et sammenlignende<br />
indtryk af omkostninger forbundet<br />
med manuel <strong>og</strong> maskinel tælling. Alle priser<br />
er ekskl. moms.<br />
Omkostninger til en manuel tælling<br />
omfatter primært aflønning af tællepersonale.<br />
Derudover er der udgifter forbundet<br />
med instruktion, kontrol samt transport til<br />
<strong>og</strong> fra tællestedet. Endvidere kan der være<br />
omkostninger forbundet med anskaffelse af<br />
håndterminaler el.lign. Erfaringsmæssigt<br />
vil en 6-timers manuel tælling på en almindelig<br />
to-sporet vej koste omkring 3.000 kr.<br />
Det koster typisk omkring 2.000 kr. at få<br />
gennemført en maskinel tælling med gummislange<br />
eller plade (se kapitel 7) på en tosporet<br />
vej over en hel uge. Prisen afhænger<br />
d<strong>og</strong> af det antal snit, som ønskes talt. Hvis<br />
der kun skal tælles i ét snit, må der forventes<br />
en lidt større pris pr. tælling. Og omvendt<br />
hvis der tælles i et større antal snit.<br />
For n<strong>og</strong>enlunde samme omkostning kan<br />
der således tælles over en længere periode<br />
maskinelt end manuelt. Til gengæld giver<br />
en manuel tælling mulighed for en mere<br />
nøjagtig <strong>og</strong> arbitrær valgt køretøjsklassifikation.<br />
Man kan <strong>og</strong>så selv gennemføre maskinelle<br />
tællinger. Udgift til køb af tælleapparat<br />
med gummislanger eller plader til en<br />
to-sporet vej er 15-25.000 kr. Dertil kommer<br />
omkostninger til opstilling, nedtagelse<br />
<strong>og</strong> dataopsamling, som skønnes at være ca.<br />
1.500 kr. Hvorvidt det kan betale sig at<br />
købe udstyr afhænger således af brugen.<br />
Hvis apparatet f.eks. benyttes til 50 forskellige<br />
ugetællinger over dets levetid, vil<br />
de gennemsnitlige omkostninger pr. tælling<br />
være ca. 2.000 kr. Hvis apparatet benyttes<br />
endnu hyppigere, vil det i stigende grad<br />
være profitabelt at købe udstyr <strong>og</strong> selv<br />
gennemføre tællinger.<br />
Hvis trafikken skal tælles permanent<br />
eller periodisk i en fast rutine, er maskinel<br />
tælling baseret på spoler, jf. kapitel 7, en<br />
oplagt mulighed. Nedfræsning af spoler på<br />
27
28<br />
en to-sporet vej <strong>og</strong> opsætning af skab<br />
koster typisk ca. 15.000 kr. Tælleapparater<br />
fås i mange prisklasser typisk omkring 20-<br />
30.000 kr.<br />
Der skal <strong>og</strong>så indregnes udgifter til dataopsamling,<br />
som afhænger af hyppighed <strong>og</strong><br />
tællestedets lokalisering. Hvis der f.eks.<br />
vælges en løsning, hvor data hentes automatisk<br />
via modemforbindelse, så er der<br />
udgifter på grund af installation af telefonforbindelse<br />
<strong>og</strong> strøm. I yderområder eller<br />
på utilgængelige lokaliteter kan der vælges<br />
en løsning med mobiltelefon, men det<br />
giver en større driftsudgift.<br />
Prisen på etablering af en permanent tællestation<br />
på en to-sporet vej er typisk<br />
omkring 60.000 kr. Der kan d<strong>og</strong> være betydelig<br />
variation i prisen, idet den afhænger<br />
af apparatur, afstand fra strøm <strong>og</strong> telefon.<br />
Endelig skal dertil lægges mindre omkostninger<br />
til modtagertelefon <strong>og</strong> software til<br />
automatisk hjemtagning af data.
6. Manuelle tællinger<br />
En manuel tælling defineres som en tælling,<br />
hvor det er en eller flere personer, der<br />
registrerer trafikken.<br />
Manuelle tællinger er velegnede, når der<br />
er behov for at kende trafikkens sammensætning<br />
på forskellige køretøjsarter<br />
eller trafikkens opdeling på specifikke trafikstrømme.<br />
Køretøjsklassifikationen ved<br />
manuelle tællinger samt forskellige formålsbestemte<br />
variationer heraf er gennemgået<br />
i kapitel 3 <strong>og</strong> bilagsafsnit 14.1.<br />
En manuel tælleopgave har normalt følgende<br />
forløb:<br />
• Tællingens formål <strong>og</strong> typen af resultater<br />
fastlægges.<br />
• Placeringen af tælleposter besluttes.<br />
• Tælleperiode fastlægges.<br />
• Bemanding af tælleposter fastlægges <strong>og</strong><br />
tælleudstyr vælges.<br />
• Tællemateriale klargøres, tællere instrueres,<br />
<strong>og</strong> der føres tilsyn.<br />
• Tælleresultaterne efterbehandles.<br />
Tællingens forløb gennemgås i det føl-<br />
gende, idet d<strong>og</strong> spørgsmålet om efterbehandling<br />
af tælleresultaterne gennemgås<br />
særskilt i kapitlerne 9-12.<br />
6.1 Tællingens formål <strong>og</strong> typen<br />
af resultater<br />
For enhver tælling er det vigtigt først at<br />
fastlægge tællingens formål, <strong>og</strong> hvilken<br />
type af resultater der ønskes. Disse forhold<br />
er nemlig afgørende for omfang <strong>og</strong> metode.<br />
I tabel 6.1 listes en række af de hyppigst<br />
forekommende formål med manuelle<br />
tællinger, <strong>og</strong> for hvert formål vises eksempler<br />
på typen af resultater.<br />
6.2 Placering af tælleposter<br />
Tællernes placering på tællestedet fastlægges,<br />
idet der tages hensyn til:<br />
Trafiksikkerheden<br />
Her tænkes specielt på, at biler, hvorfra der<br />
skal tælles, bør kunne parkeres på en sådan<br />
måde, at de ikke er til gene for trafikken.<br />
Tællingens formål Eksempel på tælleresultat<br />
Generel viden om trafikmængder <strong>og</strong> køretøjssammensætning<br />
på strækninger<br />
ÅDT opdelt på køretøjsarter<br />
Et sammenfattende tal, der beskriver trafikkens størrelse ÅDT eller ÅDT opgjort i personbilenheder (pe)<br />
Beregning af vejslid ÅDT opdelt på busser, sololastbiler <strong>og</strong> sætteforv<strong>og</strong>ne,<br />
lastbiler med påhæng samt lastbiler med sættev<strong>og</strong>n.<br />
Beregning af trafikuheldskonsekvenser ÅDT opdelt i personbiler, varebiler samt lastbiler<br />
Støjberegninger ÅDT for køretøjer henholdsvis under <strong>og</strong> over 3,5 ton<br />
totalvægt<br />
Trafikøkonomiske vurderinger af vejprojektforslag ÅDT opdelt i personbiler, varebiler samt lastbiler<br />
Trafiksanering <strong>og</strong> regulering, planlægning af cykelstier ÅDT opdelt i cykler <strong>og</strong> knallerter, person- <strong>og</strong> varebiler<br />
(inkl. knallert 45, scooter <strong>og</strong> motorcykel), busser samt<br />
lastbiler<br />
Beregning af kapacitet i kryds Spidstime-, spidskvarters eller spidsfemminutterstrafik<br />
opgjort i køretøjsarter <strong>og</strong> trafikstrømme<br />
Tabel 6.1. Eksempler på tælleformål <strong>og</strong> –resultater.<br />
29
30<br />
Tællere uden bil bør ligeledes kunne finde<br />
en hensigtsmæssig plads, hvor de ikke er<br />
udsatte, <strong>og</strong> hvor de ikke generer trafikken.<br />
Udsynsforholdene<br />
Tælleren skal såvel siddende som stående<br />
have frit udsyn til de strømme, der skal<br />
tælles. Der skal tages hensyn til antallet af<br />
fodgængere, parkerede biler, udstillingsmontre,<br />
træer <strong>og</strong> lignende. Herunder bør<br />
det undersøges, om forholdene kan forventes<br />
at ændre sig på de tidspunkter, hvor der<br />
skal tælles.<br />
Antallet af køretøjer<br />
Hvis trafikmængderne på stedet ikke kendes,<br />
kan det være hensigtsmæssigt at foretage<br />
en 10 minutters tælling i myldretiden for<br />
at få et skøn over trafikmængden <strong>og</strong> dermed<br />
det antal tællere, der er nødvendigt.<br />
Til brug for planlægningen af tællingen<br />
er det nyttigt med et detaljeret kort over<br />
tællestedet. Hvis et sådant ikke findes, kan<br />
der laves en skitse på stedet.<br />
11%<br />
10%<br />
9%<br />
8%<br />
7%<br />
6%<br />
5%<br />
4%<br />
3%<br />
2%<br />
Andel af døgntrafik<br />
6.3 Fastlæggelse af tælleperiode<br />
Valget af tælleperiode har stor betydning<br />
for den usikkerhed, der knytter sig til<br />
opregningen af trafiktallene til f.eks. ÅDT.<br />
Først <strong>og</strong> fremmest er det nødvendigt at<br />
fastlægge det eller de tidspunkter på året,<br />
hvor tællingen eller tællingerne ønskes<br />
gennemført. Spørgsmålet om hensigtsmæssigt<br />
valg af tælleuge/-uger er identisk for<br />
såvel manuelle som maskinelle tællinger<br />
<strong>og</strong> behandles i kapitel 7.<br />
Herudover skal følgende fastlægges ved<br />
manuelle tællinger:<br />
• Ugedag/-dage for tællingerne.<br />
• Tælleperiodens længde for den enkelte<br />
tælling.<br />
• Tælleperiodens placering inden for dagen.<br />
Nedenfor formuleres n<strong>og</strong>le »gode råd«,<br />
som sigter mod at gennemføre den manuelle<br />
tælling mest optimalt.<br />
6.3.1 Valg af dag <strong>og</strong> tidspunkt<br />
Med mindre weekendtrafikken skal belyses,<br />
bør der ikke tælles manuelt lørdage <strong>og</strong><br />
Tirsdag-torsdag<br />
Fredag<br />
1%<br />
Kl.<br />
0%<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23<br />
Figur 6.1. Eksempel på trafikkens variation pr. time over et hverdagsdøgn (tirsdag-fredag) på en<br />
vej præget af bolig-/arbejdsstedstrafik.
søndage. Det frarådes <strong>og</strong>så normalt at tælle<br />
mandage <strong>og</strong> fredage, da trafikken på specielt<br />
fredag kan være n<strong>og</strong>et anderledes med<br />
hensyn til variation <strong>og</strong> størrelse end på de<br />
øvrige hverdage. Det illustreres af figur<br />
6.1, som viser typiske fordelinger af trafikken<br />
over hverdagsdøgn på en vej præget af<br />
bolig-/arbejdsstedstrafik. Timeandelen er<br />
beregnet som antallet af køretøjer i timen<br />
divideret med det samlede antal køretøjer<br />
henover døgnet.<br />
Figuren antyder, at myldretiderne har<br />
relativ mindre betydning, <strong>og</strong> hjemkørsel<br />
fra arbejde starter en time tidligere om fredagen<br />
end på hverdage midt i ugen (tirsdag-torsdag).<br />
Døgntrafikken specielt på<br />
veje med ferie- <strong>og</strong> fritidstrafik kan <strong>og</strong>så<br />
være væsentlig større på fredage end øvrige<br />
hverdage.<br />
Der tælles sjældent manuelt et helt døgn.<br />
Typisk gennemføres tællinger af 4, 6 eller<br />
12 timers varighed, som opregnes til døgntrafik.<br />
<strong>Vejdirektoratet</strong> har gennemført analyser<br />
med henblik på at identificere den<br />
optimale tidsmæssige placering af tællingerne.<br />
Hvorvidt der skal vælges tællinger af 4, 6<br />
eller 12 timers varighed afhænger af den<br />
ønskede nøjagtighed <strong>og</strong> ressourcer. Usikkerheden<br />
forbundet med opregning af en 4-,<br />
6- <strong>og</strong> 12-timerstælling til døgntrafik behandles<br />
nærmere i kapitel 10, som der henvises<br />
til. Det skal d<strong>og</strong> nævnes, at det kan<br />
overvejes at erstatte en lang tælling (f.eks.<br />
en tælling af 12 timers varighed) med to<br />
tællinger af den halve varighed på to forskellige<br />
hverdage, da det kan forbedre<br />
bestemmelsen af døgntrafikken. Især for<br />
cykel- <strong>og</strong> knallerttrafik, der varierer meget<br />
som følge af vejrlig <strong>og</strong> årstid, kan det være<br />
en fordel at dele tællingen op i flere korte<br />
tællinger på forskellige dage. To tællinger,<br />
hvor den ene er placeret på et uhensigtsmæssigt<br />
tidspunkt, giver d<strong>og</strong> ikke nødvendigvis<br />
større nøjagtighed ved opregning<br />
sammenlignet med opregning fra en enkelt<br />
tælling, der er gennemført på et hensigtsmæssigt<br />
tidspunkt (se eksempel i afsnit<br />
7.2.4).<br />
Det optimale tælletidspunkt inden for<br />
døgnet afhænger af trafikmængden i den<br />
pågældende tælleperiode <strong>og</strong> dens variationen<br />
henover døgnet. Tabel 6.2 indeholder<br />
generelle anbefalinger ved manuel tælling<br />
af trafikken på en normal hverdag (tirsdag<br />
til torsdag) uden for sommerferien. Anbefalingerne<br />
er opdelt efter den eller de køretøjsarter,<br />
som ønskes mest præcist bestemt<br />
for bedst muligt at kunne opfylde tællingens<br />
formål.<br />
Da personbiler udgør langt den største<br />
andel af motorkøretøjer (typisk 70-80%),<br />
er det i de fleste tilfælde vigtigt at kunne<br />
opregne personbiler præcist. Det medfører,<br />
at det generelt optimale tælletidspunkt svarer<br />
til tælling med fokus på personbiler.<br />
Hvis formålet med tællingen f.eks. er at<br />
beregne vejslid, er det især vigtigt at kunne<br />
bestemme den tunge trafik. De optimale<br />
tælletidspunkter for vare- <strong>og</strong> lastbiltrafik<br />
afviger fra de optimale tælletidspunkter for<br />
personbiler, idet vare- <strong>og</strong> lastbiltrafik i<br />
højere grad afvikles i dagtimerne. De optimale<br />
tælletidspunkter er derfor forskudt 1-<br />
2 timer i forhold til personbiler. Det skal<br />
nævnes, at det optimale tælletidspunkt på<br />
vejstrækninger domineret af fjerntrafik<br />
afviger fra tabel 6.2. Ved en tælling af 12<br />
timers varighed på en vejstrækning domineret<br />
af fjerntrafik anbefales således at tælle<br />
vare- <strong>og</strong> lastbiler i tidsrummet kl. 8-20.<br />
Tælles med det formål at belyse cykel<strong>og</strong><br />
knallerttrafik er det vigtigt at omfatte<br />
eftermiddagsmyldretidstrafikken.<br />
Tællinger, som foretages med henblik på<br />
kapacitetsvurderinger, bør omfatte både<br />
morgen- <strong>og</strong> eftermiddagsmyldretiden.<br />
Et forhåndskendskab til trafikkens døgnfordeling<br />
kan udnyttes til at reducere tælleperioden<br />
<strong>og</strong> fravige fra ovenstående anbefalinger.<br />
Hvis det helt særligt gælder, at<br />
døgnfordelingen på stedet er stabilt over<br />
31
32<br />
året, <strong>og</strong> forhåndskendskabet til døgnfordelingen<br />
er god, så er det principielt muligt at<br />
bestemme døgntrafikken præcist ud fra<br />
ganske få timers tællinger. Normalt kendes<br />
døgnfordelingen d<strong>og</strong> ikke præcist, idet den<br />
varierer fra uge til uge. Alligevel kan en<br />
vis viden om døgnfordelingen udnyttes<br />
sammen med timeandelene i bilagsafsnit<br />
14.6 til at bestemme det optimale tælletidspunkt,<br />
idet den relative andel af den forventede<br />
trafik over den planlagte tælleperiodes<br />
længde bedst muligt skal svare til<br />
summen af andelene i bilaget.<br />
Der bør kun tælles i ferieperioder, hvis<br />
tællingerne har til formål at belyse ferietrafikken,<br />
<strong>og</strong> det er vanskeligt at give generelle<br />
retningslinier med hensyn til tælleperiode.<br />
Uden nærmere viden om trafikken kan<br />
tabel 6.2 benyttes.<br />
6.3.2 Valg af tidsintervaller<br />
Tidsintervaller ved manuelle tællinger er<br />
de perioder, som tællingens resultater samles<br />
<strong>og</strong> opgøres i. Antallet af køretøjer kan<br />
således f.eks. opgøres i 15 minutters eller<br />
60 minutters intervaller. Tidsintervallerne<br />
bør vælges under hensyntagen til det aktuelle<br />
formål med tællingen samt eventuelle<br />
behov ved senere anvendelser.<br />
Tidsintervallerne ved almindelige snittællinger<br />
er ofte 60 minutter men kan afvige<br />
herfra f.eks. ved vurderinger af kapacitet<br />
eller fremkommelighed. For krydstællinger,<br />
hvor tælleresultaterne skal bruges<br />
f.eks. til kapacitetsvurderinger eller til<br />
dimensioneringen af signalanlæg, bør tidsintervallerne<br />
højst være 5-15 minutter.<br />
6.4 Bemanding af tælleposter <strong>og</strong><br />
valg af tælleudstyr<br />
Når tælleposter <strong>og</strong> tælleperioder ligger fast,<br />
bestemmes bemandingen af tælleposterne ud<br />
fra den skønnede trafikmængde ved hver<br />
post. Erfaringer har vist, at kvaliteten af tælleresultaterne<br />
er stærkt afhængig af tællemandskabet.<br />
Hvor det er muligt, må det<br />
anbefales, at der benyttes erfarne tællere.<br />
Desuden skal der planlægges pauser for de<br />
enkelte tællere. Endelig skal der tages stilling<br />
til, om det vil være hensigtsmæssigt at<br />
anvende tælleudstyr (håndtællere, terminaler<br />
eller tællepulte) til opgaven.<br />
6.4.1 Antallet af tællere<br />
I dette afsnit angives retningslinier for det<br />
antal tællere, der er nødvendigt, når der<br />
ikke tages hensyn til pauser. I næste afsnit<br />
beskrives planlægningen af pauser m.m.<br />
De primære rele- Eksempler på tællingens formål Tælleperiodens Anbefalet tids<br />
vante køretøjsarter længde (timer) punkt<br />
Generel viden om biltrafik 4 Kl. 14-18<br />
Alle Beregning af støj <strong>og</strong> uheld 6 Kl. 12-18<br />
Trafikøkonomiske vurderinger 12 Kl. 6-18<br />
Personbiler<br />
Persontrafikandel<br />
Personer pr. bil<br />
4 Kl. 14-18<br />
6 Kl. 12-18<br />
12 Kl. 6-18<br />
4 Kl. 12-16<br />
Varebiler Analyse af distributions- <strong>og</strong> varekørsel 6 Kl. 11-17<br />
12 Kl. 6-18<br />
Lastbiler<br />
Cykler <strong>og</strong> knallerter<br />
Beregning af vejslid<br />
Analyse af tung trafik<br />
<strong>Planlægning</strong> af cykelstier<br />
Udvikling i cykel- <strong>og</strong> knallerttrafik<br />
4 Kl. 11-15<br />
6 Kl. 10-16<br />
12 Kl. 7-19<br />
4 Kl. 13-17<br />
6 Kl. 11-17<br />
12 Kl. 7-19<br />
Tabel 6.2. Anbefalede tidspunkter ved tælling af trafikken på en normal hverdag (tirsdag til torsdag)<br />
uden for sommerferien.
Tællingstype Totalt antal køretøjer Antal tællere Antal trafikstrømme<br />
pr. time pr. tæller<br />
Snittæling 0-1000 1 2<br />
1000-3000 2 1<br />
Krydstælling i 3-benet 0-400 1 6<br />
kryds 400-1600 2 2-4<br />
1600-3000 3 2<br />
Krydstælling i 4-benet 0-800 2 6<br />
kryds 800-2400 4 3<br />
Tælling i 4-benet rundkør- 0-400 2 6<br />
sel af trafik fra tilfart fordelt 400-800 3 6+3+3<br />
på 1. afk., 2. afk. <strong>og</strong> resten 800-2000 4 3<br />
Tælling i 4-benet rundkørsel<br />
af trafik fra tilfart fordelt på 0-2500 4 3<br />
1. afk. <strong>og</strong> resten samt forbikørende<br />
Tælling i 4-benet rundkørsel<br />
af trafik fra tilfart samt 0-3000 4 2<br />
forbikørende<br />
Tabel 6.3. Bemanding af manuelle tælleposter.<br />
Af økonomiske grunde bør antallet af<br />
tællere ikke sættes for højt. Omvendt kan<br />
en underbemanding resultere i uanvendelige<br />
tælleresultater. Både antallet af tælletimer<br />
<strong>og</strong> disses placering på døgnet er af<br />
betydning for tælleøkonomien. 12-timerstællinger<br />
medfører således, at der eventuelt<br />
skal betales overarbejdspenge for n<strong>og</strong>le af<br />
timerne. Til gengæld vil flere korte tællinger<br />
give ekstra transporttid til tællerne <strong>og</strong><br />
dermed øgede udgifter.<br />
Hvis man ikke har kendskab til trafikken<br />
på den pågældende lokalitet, bør man – jf.<br />
beskrivelsen i afsnit 6.2 ovenfor – foretage<br />
en mindre prøvetælling med henblik på at<br />
fastlægge det nødvendige antal tællere.<br />
I ovenstående tabel 6.3. er det angivet,<br />
hvor mange erfarne tællere, der skal anvendes<br />
ved forskellige manuelle tælleopgaver.<br />
Det forudsættes, at trafikken i begge retninger<br />
henholdsvis alle trafikstrømme skal<br />
registreres, <strong>og</strong> at alle trafikstrømme er delt<br />
op i 10 køretøjsarter.<br />
Retningslinierne bygger på de erfaringer,<br />
der er gjort i vejbestyrelserne. Det nødvendige<br />
antal tællere kan afvige herfra på grund<br />
af specielle forhold, ligesom egne erfaringer<br />
kan betinge, at vejledningen fraviges.<br />
Til ovenstående retningslinier kan følgende<br />
tilføjes:<br />
• Ved hjælp af diverse hjælpemidler som<br />
eksempelvis mekaniske eller elektroniske<br />
håndtællere, kan der tælles væsentligt<br />
flere køretøjer.<br />
• Ved anvendelse af mindre øvede tællere<br />
vil der være behov for en forøgelse af<br />
tællemandskabet i forhold til det i tabellen<br />
anførte. Som regel er det tilstrækkeligt<br />
med en ekstra tæller på de største<br />
strømme.<br />
Ved tællinger i kryds <strong>og</strong> rundkørsler er<br />
det nødvendige antal tællere i høj grad<br />
afhængig af oversigtsforholdene <strong>og</strong> trafikmængderne<br />
samt trafikkens fordeling mellem<br />
de enkelte ben.<br />
Ved krydstællinger i 4-benede kryds tælles<br />
for hver af tilfartsvejene, hvor mange<br />
køretøjer der kører henholdsvis til højre,<br />
ligeud <strong>og</strong> til venstre. Metoden er den samme<br />
for 3-benede kryds, idet der d<strong>og</strong> her<br />
kun er to retninger at fordele den indkomne<br />
trafik på.<br />
Trafikken i 4-benede rundkørsler kan,<br />
som det fremgår af tabel 6.3, tælles på tre<br />
33
34<br />
måder. Den første måde er identisk med<br />
metoden for tællinger i kryds. Det vil sige,<br />
at den indkomne trafik i hver tilfart fordeles<br />
på køretøjer, der drejer fra henholdsvis<br />
første gang, anden gang samt resten af<br />
køretøjerne. Denne metode bør foretrækkes,<br />
hvis det er muligt, af hensyn til oversigtsforholdene.<br />
Ved den anden tællemetode<br />
forudsættes anvendt 4 tællere, der hver<br />
især tæller trafikken i en tilfart opdelt på<br />
køretøjer, der drejer første gang samt<br />
resten af køretøjerne. Herudover skal de<br />
<strong>og</strong>så tælle den trafik, der passerer tilfarten.<br />
Ved den tredje tællemetode forudsættes<br />
anvendt 4 tællere, der hver især tæller trafikken<br />
i en tilfart samt den trafik, der passerer<br />
tilfarten. Ved denne metode kan man<br />
ikke beregne de enkelte trafikstrømme,<br />
men kun trafikken i snit.<br />
De tre tællemetoder for 4-benede rundkørsler<br />
er mere detaljeret beskrevet i bilag<br />
14.8.<br />
6.4.2 Pauser<br />
Det er svært at angive retningslinier for<br />
antallet <strong>og</strong> længder af pauser, da det afhænger<br />
meget af tællemandskabet. Hvis erfaringerne<br />
med tællemandskabet er begrænsede,<br />
kan følgende rettesnor anvendes:<br />
• Ved tællinger under 4 timers varighed<br />
gives normalt ingen pauser. Det kan d<strong>og</strong><br />
anbefales at have en ekstra tæller, som<br />
kan afløse i forbindelse med toiletbesøg<br />
<strong>og</strong> lignende.<br />
• Ved tællinger af 4 til 6 timers varighed<br />
kan det skønnes, om pauser er nødvendige.<br />
Det afhænger bl.a. af trafikkens<br />
størrelse <strong>og</strong> af årstiden. Sidstnævnte gælder<br />
især, hvis tællerne ikke sidder i læ.<br />
• Ved tællinger over 6 timers varighed<br />
gives mindst 1 times pause hver tredje<br />
time.<br />
En 12-timerstælling kan f.eks. gennemføres<br />
således, at ét hold tæller i perioderne<br />
kl. 6-9 <strong>og</strong> 12-15 <strong>og</strong> et andet hold i perioderne<br />
kl. 9-12 <strong>og</strong> 15-18.<br />
Der bør udarbejdes en tælleplan, med<br />
mindre det drejer sig om en lille <strong>og</strong> let<br />
overskuelig tælling. Tælleplanen skal indeholde<br />
oplysninger om, hvor, hvornår <strong>og</strong><br />
eventuelt hvad hver enkelt tæller skal tælle.<br />
6.4.3 Valg af tælleudstyr<br />
Ved tælling af større trafikmængder kan<br />
det være problematisk at anvende papir- <strong>og</strong><br />
blyantmetoden. Der findes forskellige<br />
hjælpemidler lige fra simple håndtællere til<br />
forskellige former for terminaler <strong>og</strong> tællepulte.<br />
En håndtæller består af et simpelt tælleværk,<br />
der tæller 1 frem, hver gang, der<br />
trykkes på en knap. Desuden kan der normalt<br />
nulstilles med en anden knap. Håndtællerne<br />
anvendes i udstrakt grad til at tælle<br />
den køretøjsart, der forekommer hyppigst<br />
(oftest personbiler), mens de øvrige<br />
køretøjsarter optælles ved hjælp af streger<br />
på tælleskemaer.<br />
Terminaler <strong>og</strong> tællepulte indeholder flere<br />
tælleværk <strong>og</strong> kan derfor anvendes til registrering<br />
af flere køretøjsarter eller kørselsretninger<br />
ved snittællinger eller til flere trafikstrømme<br />
ved krydstællinger. Visse terminaler<br />
<strong>og</strong> tællepulte kan udstyres med<br />
forskellige frontplader, der angiver, hvilke<br />
køretøjsarter eller trafikstrømme der skal<br />
registreres.<br />
6.5 Tællemateriale, instruktion<br />
<strong>og</strong> tilsyn<br />
Der bør fremstilles følgende skriftlige<br />
materiale til hver tæller:<br />
• Arbejdsbeskrivelse indeholdende tælledato,<br />
mødetid <strong>og</strong> -sted, kort med stedets<br />
placering, angivelse af trafikstrømme <strong>og</strong><br />
køretøjsarter, der skal tælles, oplysninger<br />
om pauser <strong>og</strong> udskiftning, sluttid <strong>og</strong><br />
materialets aflevering. Desuden kan der<br />
oplyses om kontaktmulighed ved sygdom<br />
eller tvivlsspørgsmål samt om,<br />
hvordan man bliver kontaktet, hvis tællingen<br />
må aflyses eller flyttes. Endelig
kan der evt. oplyses om aflevering af<br />
skattekort <strong>og</strong> aflønning.<br />
• Generel tælleinstruktion der indeholder<br />
en kort gennemgang af praktiske forhold<br />
<strong>og</strong> køretøjsarter samt en instruktion i<br />
udfyldelse af de tælleblokke <strong>og</strong> -skemaer,<br />
der anvendes til henholdsvis snit- <strong>og</strong><br />
krydstællinger.<br />
• Tælleskemaer, hvor skemahovedet bør<br />
være udfyldt på forhånd.<br />
I bilagsafsnit 14.3 vises et eksempel på<br />
en arbejdsbeskrivelse samt en generel tælleinstruktion.<br />
I bilagsafsnit 14.4 vises tælleskemaer<br />
for snittællinger samt for krydstællinger<br />
med henholdsvis 3 <strong>og</strong> 6 retninger.<br />
I krydstællingsskemaet med 6 retninger<br />
er det muligt at tælle op til seks trafikstrømme.<br />
Der bør d<strong>og</strong> ikke tælles mere end<br />
tre trafikstrømme af samme tæller, medmindre<br />
trafikmængderne er små. I kryds<br />
nummereres de enkelte ben i krydset. Trafikstrømmene<br />
nummereres som et to-cifret<br />
tal, hvor første <strong>og</strong> andet ciffer angiver henholdsvis<br />
»Fra ben nummer« <strong>og</strong> »Til ben<br />
nummer«.<br />
Hvis der benyttes uøvede tællere, bør der<br />
holdes et instruktionsmøde, hvor følgende<br />
punkter kan gennemgås:<br />
• Tællingens formål <strong>og</strong> forløb i korte<br />
træk.<br />
• Gennemgang af den generelle tælleinstruktion.<br />
• Hver tæller gennemlæser sin individuelle<br />
arbejdsbeskrivelse på stedet, således<br />
at så mange spørgsmål som muligt kan<br />
afklares på mødet.<br />
En eller flere gange under tællingen føres<br />
der tilsyn med hver enkelt tællepost, hvor<br />
det kontrolleres, at tællerne står rigtigt placeret.<br />
Ved krydstællinger bør tællerne så<br />
vidt muligt stå i hver sit hjørne af krydset.<br />
Det kontrolleres endvidere, at de enkelte<br />
tællere registrerer de rigtige trafikstrømme<br />
<strong>og</strong> i øvrigt udfører tællingen korrekt. Især<br />
for uøvede tællere er det vigtigt, at et sådant<br />
tilsyn føres straks fra tællingens start.<br />
Instruktionen <strong>og</strong> tilsynet har flere funktioner.<br />
Et væsentligt element er at informere<br />
<strong>og</strong> motivere tællerne. Jo mere motiverede<br />
<strong>og</strong> interesserede tællerne er, desto bedre<br />
bliver kvaliteten i tællearbejdet. Og jo<br />
mere de ved om tællingens formål, desto<br />
større mulighed har de for at vurdere<br />
betydningen af arbejdet <strong>og</strong> vigtigheden af<br />
præcision i registreringerne. Gennemgangen<br />
af tællingens formål under instruktionen<br />
er derfor én af de væsentlige motiverende<br />
faktorer. Desuden er der følgende<br />
muligheder for at sikre en høj grad af interesse<br />
<strong>og</strong> motivation blandt tællerne:<br />
• Benytte tællere, der formodes at være<br />
interesseret i tællearbejdet <strong>og</strong> eventuelt i<br />
at deltage en anden gang.<br />
• Benytte tællere, der enten er ansat i forvaltningen,<br />
eller på anden måde har<br />
erfaring med registreringsarbejde.<br />
• Sørge for god forplejning under<br />
tællingen.<br />
35
7. Maskinelle tællinger<br />
7.1 Formål <strong>og</strong> typer af resultater<br />
En maskinel tælling defineres som en tælling,<br />
hvor trafikken registreres automatisk<br />
uden menneskelig medvirken.<br />
En maskinel tælling vælges frem for en<br />
manuel tælling på grund af formål <strong>og</strong> krav<br />
til nøjagtighed. Således kan maskinelle<br />
tællinger benyttes til at tælle trafikken over<br />
en længere periode, hvilket resulterer i en<br />
mere præcis bestemmelse af f.eks. ÅDT<br />
end ved en manuel tælling.<br />
Som tidligere nævnt, er manuelle tællinger<br />
egnet til belysning af køretøjssammensætning.<br />
Hvis det er tilstrækkeligt at<br />
tælle det samlede antal køretøjer eller<br />
opdele i få klasser ud fra længden, kan<br />
maskinelle tællinger benyttes. Som nævnt i<br />
kapitel 4, findes der i dag <strong>og</strong>så mere avanceret<br />
udstyr, som kan klassificere køretøjer<br />
efter køretøjsart. Der er endnu kun få erfaringer<br />
med sådant udstyr i Danmark.<br />
Maskinelle tællinger kan inddeles i permanente<br />
tællinger, periodiske tællinger <strong>og</strong><br />
ad hoc tællinger. Permanente tællinger<br />
registrerer trafikken over et helt år. Periodiske<br />
tællinger indgår typisk i et tællepr<strong>og</strong>ram,<br />
hvor apparatet systematisk cirkulerer<br />
mellem tællesteder. Ad hoc tællinger gen-<br />
nemføres på basis af et konkret behov <strong>og</strong><br />
typisk i kortere tidsrum.<br />
Tabel 7.1 illustrerer n<strong>og</strong>le hyppige formål<br />
med maskinelle tællinger. Der er for<br />
hvert formål vist eksempler på typiske<br />
resultater.<br />
7.2 <strong>Planlægning</strong> af maskinel<br />
biltælling<br />
I den indledende fase er tællested, omfang<br />
<strong>og</strong> metode foreløbigt fastlagt, som skrevet i<br />
kapitel 5. Hvis det er besluttet at gennemføre<br />
maskinel tælling, kan den videre planlægning<br />
inddeles i følgende seks trin:<br />
1. Indhentning af tilladelse<br />
2. Valg af teknol<strong>og</strong>i<br />
3. Placering af tællestation<br />
4. Valg af tælletidspunkt<br />
5. Indretning af tællested<br />
6. Dataopsamling.<br />
7.2.1 Indhentning af tilladelse<br />
Det er nødvendigt at indhente tilladelse hos<br />
vejbestyreren, da en maskinel tælling ofte<br />
er forbundet med udlægning af sensorer på<br />
kørebanen.<br />
Tællingens formål Eksempel på tælleresultat<br />
Viden om generel trafikudvikling ÅDT for løbende år<br />
Belysning af trafikkens sæsonvariation Ugedøgnstrafik afbildet som funktion af uge<br />
Strømkort ÅDT fordelt på vejstrækninger<br />
Undersøgelse af kapacitet Trafik i spidstime eller mindre tidsinterval<br />
Før <strong>og</strong> efter analyse ÅDT til brug for beregning af overflyttet trafik<br />
Vurdering af behov for cykelstier ÅDT på veje <strong>og</strong> stier<br />
Tabel 7.1. Eksempler på anvendelser af maskinelle tællinger.<br />
37
38<br />
7.2.2. Valg af teknol<strong>og</strong>i<br />
En markstation omfatter sensorer <strong>og</strong> dataregistreringsenhed.<br />
Sensorerne detekterer<br />
køretøjet eller dets aksler <strong>og</strong> sender impulserne<br />
til registreringsenheden. Af sensorer<br />
kan nævnes:<br />
• Spole (enkelt- <strong>og</strong> dobbeltspole).<br />
• Spoler ved signalanlæg.<br />
• Plade.<br />
• Gummislange (enkelt eller dobbelt).<br />
• Radar.<br />
• Video.<br />
• Koaxialkabel.<br />
Spoler er den mest udbredte form for<br />
sensorer. Elektriske ledninger fræses ned i<br />
asfalten, lægges i et antal omgange <strong>og</strong> danner<br />
dermed en spole. Spolen er forbundet<br />
til en registreringsenhed, i daglig tale tælleapparatet,<br />
som er placeret i vejsiden. For at<br />
beskytte tælleapparatet mod vejr <strong>og</strong> tyveri<br />
bør det låses inde i et skab.<br />
Spolen påføres en lille spænding, <strong>og</strong> når<br />
et køretøj er over spolen, dannes en<br />
impuls, som måles <strong>og</strong> registreres. Når der<br />
ses bort fra meget langsomt kørende biler<br />
(hastighed under 5 km/t), kan der opnås<br />
meget stor nøjagtighed med fejl under 1%,<br />
<strong>og</strong> spolerne kan normalt fungere pålideligt<br />
i flere år. Til gengæld er det relativt dyrt.<br />
Med en spole er det muligt at tælle antallet<br />
af køretøjer. Med to spoler i køreretningen<br />
er det endvidere muligt at registrere hastighed<br />
<strong>og</strong> klassificere efter køretøjets længde<br />
eller type.<br />
Spoler kan benyttes til maskinelle tællinger<br />
af trafik over snit <strong>og</strong> i kryds. I trafikstyrede<br />
signalanlæg er der i tilfarterne til<br />
krydset placeret spoler til regulering af signalerne,<br />
som i princippet kan udnyttes til<br />
en billig form for tælling. Da spolerne ligger<br />
i tilfarterne, kan tællingen på grund af<br />
holdende <strong>og</strong> svingende køretøjer d<strong>og</strong> være<br />
behæftet med forholdsvis stor usikkerhed.<br />
Som supplement kan der i signalregulerede<br />
kryds relativt billigt etableres tællinger i<br />
frafarterne, det vil sige i køresporet i den<br />
modsatte retning. Nøjagtigheden ved tælling<br />
i frafarterne er større end ved tælling i<br />
tilfarterne, da bilerne har passeret krydset.<br />
Samtidigt opnås ved tælling i frafarterne, at<br />
trafikken tælles i begge retninger på<br />
strækningen.<br />
Plader, som boltes fast på kørebanen, har<br />
i de senere år vundet større udbredelse. Det<br />
skyldes først <strong>og</strong> fremmest, at det er fleksibelt<br />
at flytte mellem tællesteder. Sensor <strong>og</strong><br />
registreringsenhed er sammenbygget i en<br />
lille plade, som placeres under en dækmåtte.<br />
Plade med dækmåtte har en højde på<br />
godt 2 cm. Hver gang et køretøj passerer<br />
henover pladen ændres magnetfeltet, <strong>og</strong><br />
ændringen omsættes til længde <strong>og</strong> hastighed<br />
på det passerede køretøj. Nøjagtigheden<br />
med plader er mindre end for spoler.<br />
Plader kan kun benyttes over kortere tidsrum<br />
– typisk en uge.<br />
Gummislanger udspændes over vejen<br />
<strong>og</strong> registrerer køretøjets aksler ved ændring<br />
i lufttrykket. Dataregistreringsenheden,<br />
som placeres i vejsiden, omsætter det til<br />
antal køretøjer. Placeres to slanger over<br />
vejen, er det <strong>og</strong>så muligt at registrere køretøjets<br />
hastighed. Teknikken er gennemprøvet<br />
over mange år, fleksibel <strong>og</strong> billig.<br />
Den egner sig d<strong>og</strong> bedst til tællinger af<br />
kortere varighed (typisk en uge). Nøjagtigheden<br />
er n<strong>og</strong>et mindre end for spoler, idet<br />
fejl på typisk 5% må forventes i almindelig<br />
trafik. Nøjagtigheden aftager ved store trafikmængder<br />
<strong>og</strong> ved måling over flere kørespor.<br />
Radar placeret i vejkanten kan benyttes<br />
til både tælling <strong>og</strong> måling af hastighed.<br />
Registreringsenheden er indbygget i apparatet.<br />
Det er fleksibelt <strong>og</strong> ved måling i et<br />
spor <strong>og</strong>så mere nøjagtig end gummislanger.<br />
Hvis radar benyttes til registrering af<br />
køretøjer i flere spor, må der forventes en<br />
større usikkerhed. Radarudstyr er relativt<br />
dyrt, <strong>og</strong> der er risiko for tyveri, så radaren<br />
bør beskyttes eller overvåges.
Video kan benyttes til tælling <strong>og</strong> klassificering<br />
af køretøjer. Det er fleksibelt <strong>og</strong> kan<br />
anvendes til mere avancerede registreringer.<br />
Det er d<strong>og</strong> dyrt <strong>og</strong> ikke altid pålideligt.<br />
Endvidere er det nødvendigt at beskytte<br />
videokameraerne for tyveri. I Danmark er<br />
der kun få eksempler på anvendelse af<br />
video til trafikregistreringer.<br />
Koaxialkabel monteres i en skinne, som<br />
nedfræses i vejen. Som gummislangen<br />
registrer det køretøjets aksler. Det kan udover<br />
at tælle <strong>og</strong>så benyttes til måling af<br />
køretøjets vægt. Da det er dyrt, vanskeligt<br />
at installere <strong>og</strong> kræver jævnlig vedligeholdelse,<br />
anvendes det sjældent.<br />
Valget af udstyr bør afpasses efter formålet<br />
med tællingen. I tabel 7.2 er de mest<br />
almindelige teknol<strong>og</strong>ier vurderet i forhold<br />
til få udvalgte parametre.<br />
7.2.3 Placering af tællestation<br />
Da placering af den maskinelle tælling kan<br />
have stor indflydelse på resultat <strong>og</strong> nøjagtighed,<br />
bør det nøje overvejes. Der kan<br />
nævnes følgende vigtige forhold:<br />
• Tællestedet skal placeres, så det opfylder<br />
formålet med tællingen.<br />
• Tællestedet bør ikke placeres i nærhed<br />
af kryds el. lign, hvor køretøjerne holder<br />
stille eller kører meget langsomt.<br />
• Hvis der skal lægges sensorer i eller på<br />
vejen, bør overfladen være jævn uden<br />
sporkøring.<br />
• Så vidt muligt skal det sikres, at der ikke<br />
opstår forhold f.eks. vejarbejde, som kan<br />
genere tællingen.<br />
• Tælleapparatet bør placeres, så målingen<br />
kan kontrolleres under opsætning <strong>og</strong><br />
nedtagning uden at forstyrre trafikken.<br />
Afhængig af det valgte udstyr kan det<br />
<strong>og</strong>så være relevant at undersøge adgang til<br />
strøm <strong>og</strong> kommunikation.<br />
7.2.4 Valg af tælletidspunkt<br />
Trafikken varierer henover året på grund af<br />
ferie, helligdage, vejrlig mv. Eksempelvis<br />
vil veje med meget bolig-arbejdstedstrafik<br />
have mindre trafik i sommermåneder <strong>og</strong><br />
være atypisk for den øvrige del af året. Det<br />
har betydning, hvis der foretages periodiske<br />
eller ad hoc tællinger.<br />
Maskinelle tællinger gennemføres normalt<br />
af mindst en uges varighed. På basis af permanente<br />
tællinger i 1999 er usikkerheden<br />
ved opregning af en maskinel ugetælling til<br />
ÅDT undersøgt. Figur 7.1 viser usikkerheden<br />
angivet ved 95% konfidens opgjort efter<br />
uge (data for uge 12 <strong>og</strong> 52 mangler). Fremgangsmåden<br />
ved opregning af tællinger gennemgås<br />
nærmere i kapitel 10.<br />
De røde søjler i figuren markerer særlige<br />
ferie- <strong>og</strong> helligdagsuger. Ud af disse er ugen<br />
efter påske (uge 14 i 1999), ugen med<br />
grundlovsdag (uge 22 i 1999) <strong>og</strong> ugen før<br />
efterårsferie (uge 41 i 1999) øjensynlig<br />
brugbare tælleuger, da usikkerheden er min-<br />
Parameter Spole Plade Gummislange Radar<br />
Tælling<br />
Permanent<br />
Periodisk<br />
Ad-hoc<br />
Periodisk<br />
Ad-hoc<br />
Periodisk<br />
Ad-hoc Ad-hoc<br />
Vejtype Alle Især to-sporede veje To-sporede veje Et spor<br />
Trafikforhold Ikke kø Især mindre trafik Mindre trafik Uindskrænket<br />
Antal Antal Antal Antal<br />
Resultat Hastighed Hastighed Hastighed Hastighed<br />
Længde/type Længde Længde Længde<br />
Nøjagtighed Stor Mindre-Medium Mindre-Medium Medium<br />
Pris Høj Lav Lav Middel<br />
Tabel 7.2. Sammenfatning af de mest almindelige teknol<strong>og</strong>ier til maskinel tælling.<br />
39
40<br />
25%<br />
24%<br />
23%<br />
22%<br />
21%<br />
20%<br />
19%<br />
18%<br />
17%<br />
16%<br />
15%<br />
14%<br />
13%<br />
12%<br />
11%<br />
10%<br />
9%<br />
8%<br />
7%<br />
6%<br />
5%<br />
4%<br />
3%<br />
2%<br />
1%<br />
0%<br />
Usikkerhed (95% konfidens)<br />
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52<br />
Figur 7.1. Usikkerhed ved opregning af maskinel ugetælling til ÅDT baseret på permanente<br />
tællinger i 1999.<br />
dre. Derimod kan de øvrige ferie- <strong>og</strong> helligdagsuger<br />
ikke anbefales som tælleuger.<br />
De bedste tælleuger ligger generelt om<br />
efteråret fra midten af september til midten<br />
af oktober, idet usikkerheden er mindst. De<br />
dårligste tælleuger ligger generelt i januar,<br />
februar <strong>og</strong> juli måneder. Tælles trafikken<br />
eksempelvis i uge 39 er usikkerheden ved<br />
opregning til ÅDT 4,5% med 95% konfidens.<br />
Tælles i stedet for i uge 6 er usikkerheden<br />
13,8%. Der er således meget at tjene<br />
med hensyn til nøjagtighed ved hensigtsmæssigt<br />
valg af tælleuge. I førnævnte<br />
eksempel kan det endvidere beregnes, at<br />
det er mere nøjagtigt at benytte tællingen<br />
fra uge 39 frem for gennemsnittet af de to<br />
ugers tællinger.<br />
Figur 7.1 giver et generelt billede. De<br />
optimale tælleuger afhænger imidlertid af<br />
trafikkens sammensætning. Hvis vejen<br />
eksempelvis er domineret af ferietrafik, så<br />
kan trafikken <strong>og</strong>så med fordel tælles i sommermåneder.<br />
Derimod er det meget usikkert<br />
at tælle i vintermånederne.<br />
7.2.5 Indretning af tællested<br />
Den praktiske indretning af tællestedet<br />
afhænger af den valgte teknol<strong>og</strong>i. Det<br />
største forarbejde er forbundet med etablering<br />
af markstation baseret på nedfræsede<br />
spoler. Arbejdet omfatter:<br />
• Eventuel etablering af strøm <strong>og</strong> kommunikation<br />
afhængig af det valgte udstyr.<br />
• Nedfræsning af spoler.<br />
• Opsætninger af skab til tælleapparat,<br />
telefon mv.<br />
• Opkobling af tælleapparat til spoler.<br />
• Igangsættelse af tælling.<br />
Nedfræsningen kræver stor præcision <strong>og</strong><br />
bør foretages af eksperter. Sikkerhedsforanstaltningerne<br />
omkring arbejdet skal være<br />
godkendt, da det foretages i trafik. Arbejdet<br />
bør derfor kun foretages af personale,<br />
der har gennemgået kurset »Vejen som<br />
arbejdsplads« eller lignende kurser.<br />
Det er vigtigt at overholde sikkerhedsforskrifter<br />
ved udlægning af slanger over<br />
vejen for at undgå påkørsel. Registreringsenheden<br />
(tælleapparatet) tilsluttes slangerne<br />
<strong>og</strong> placeres i vejkanten, hvorefter tællingen<br />
igangsættes.
Montering af plader i vejen kræver<br />
n<strong>og</strong>en erfaring. Det bør foretages i tidsrum<br />
med mindst trafik på vejen. På flersporede<br />
veje kan det være nødvendigt at afspærre<br />
køresporet under montering.<br />
Der kræver n<strong>og</strong>en erfaring at opsætte <strong>og</strong><br />
indstille radar, så den ønskede nøjagtighed<br />
opnås.<br />
Hvor etablering af tællested baseret på<br />
nedfræsede spoler kan tage flere uger, kan<br />
en tælling baseret på gummislanger, plader<br />
eller radar for en erfaren person etableres<br />
på meget kort tid (under en time).<br />
7.2.6 Tilrettelæggelse af<br />
dataopsamling<br />
I dag er det almindeligt at indsamle data<br />
ved at besøge tællestedet <strong>og</strong> manuelt tappe<br />
de aktuelle data fra registreringsenheden<br />
eller fra kontoret at ringe op til tælleapparatet<br />
<strong>og</strong> overføre data elektronisk.<br />
En tommelfingerregel siger, at ved permanente<br />
tællinger opsamles data mest hensigtsmæssigt<br />
via en telefonforbindelse. Normalt<br />
indsamles data ved periodiske <strong>og</strong> ad hoc<br />
tællinger mest hensigtsmæssigt manuelt.<br />
7.3 <strong>Planlægning</strong> af maskinel<br />
tælling af cykler <strong>og</strong> knallerter<br />
<strong>Planlægning</strong> af maskinel tælling af cykler<br />
<strong>og</strong> knallerter adskiller sig principielt ikke<br />
fra planlægning af maskinel tælling af biltrafik.<br />
Der er d<strong>og</strong> særlige forhold, som<br />
man skal være opmærksom på ved maskinel<br />
tælling af cykler <strong>og</strong> knallerter.<br />
For det første kan plade <strong>og</strong> koaxialkabel<br />
ikke benyttes til tælling af cykler <strong>og</strong> knallerter.<br />
Maskinel tælling af cykler <strong>og</strong> knallerter<br />
foregår i Danmark næsten udelukkende<br />
ved hjælp af spoler. I den forbindelse skal<br />
nævnes:<br />
• At der er større fejl forbundet med tælling<br />
af cykler <strong>og</strong> knallerter end ved tælling<br />
af biler.<br />
• At der opnås det bedste resultat ved tælling<br />
af cykler <strong>og</strong> knallerter på stier i eget<br />
trace i passende afstand fra vej. Anvendes<br />
en spole placeret tæt på biltrafik, er<br />
der risiko for, at bilerne påvirker signalet<br />
fra spolen.<br />
• At det kræver ideelle forhold for at opnå<br />
et rimeligt resultat af en tælling i bytrafik.<br />
• At det generelt må frarådes af tælle cykler<br />
<strong>og</strong> knallerter ved hjælp af spoler i<br />
blandet trafik.<br />
Gummislanger kan anvendes til kortvarige<br />
tællinger af cykler <strong>og</strong> knallerter. I Danmark<br />
er der d<strong>og</strong> kun få erfaringer.<br />
I det omfang cykler <strong>og</strong> knallerter kan<br />
adskilles fra øvrige køretøjer, kan radar<br />
lige så godt benyttes til maskinel tælling af<br />
cykler <strong>og</strong> knallerter som til tælling af biler.<br />
På indeværende tidspunkt er der d<strong>og</strong> ingen<br />
erfaringer med dette i Danmark.<br />
Der er heller ingen erfaringer i Danmark<br />
med anvendelse af video til registrering af<br />
cykler <strong>og</strong> knallerter.<br />
Da cykel- <strong>og</strong> knallerttrafikken ofte er<br />
relativ lille <strong>og</strong> udsat for store udsving på<br />
grund af vejrlig, er opregning til ÅDT (se<br />
kapitel 10) normalt behæftet med stor usikkerhed.<br />
En mere præcis vurdering af cykel<strong>og</strong><br />
knallertrafikken kræver derfor tælling<br />
over længere tid.<br />
41
8. Hastighedsmålinger<br />
Denne vejledning omfatter primært beskrivelser<br />
af manuelle <strong>og</strong> maskinelle tællinger<br />
af antallet af køretøjer. Der kan imidlertid<br />
<strong>og</strong>så være behov for at kende hastigheden<br />
på køretøjerne. Målinger af hastighed kan<br />
foretages enten i forbindelse med maskinelle<br />
tællinger eller ud fra særskilte manuelle<br />
registreringer af rejsetider.<br />
Det skal indledningsvist bemærkes, at<br />
hastigheder kan måles på to principielt forskellige<br />
måder. Enten kan der foretages snitmålinger<br />
på en given lokalitet, hvor hastigheden<br />
på køretøjerne måles, idet de passerer<br />
målestedet. Registrering af hastigheder fra<br />
sådanne målinger benævnes snithastigheder.<br />
Eller hastigheden kan måles ved hjælp af<br />
den gennemsnitlige rejsetid <strong>og</strong> den kørte<br />
distance som den gennemsnitlige rejsehastighed<br />
på en strækning. Det vil sige, at<br />
hastigheden defineres som køre- eller rejsehastigheden,<br />
hvor tidsforbrug ved standsninger<br />
i kryds mv. indregnes, ligesom forskelle<br />
i hastigheden som følge af eventuelle skift i<br />
vejens karakter over den betragtede strækning<br />
indgår i opgørelsen af køre- eller rejsetiden.<br />
Denne type opgørelser af hastigheder<br />
benævnes strækningshastigheder.<br />
Ved opgørelsen af gennemsnitlige snithastigheder<br />
sættes summen af de målte<br />
hastigheder i forhold til antallet af målte<br />
køretøjer. Ved opgørelsen af gennemsnitlige<br />
strækningshastigheder sættes strækningslængden<br />
i forhold til den gennemsnitlige<br />
rejsetid. De to typer af gennemsnitshastigheder<br />
kan derfor ikke direkte sammenlignes<br />
<strong>og</strong> kan være meget forskellige.<br />
Typisk vil strækningshastigheden være<br />
lavere end snithastigheden.<br />
Begge typer af hastighedsmålinger vil<br />
blive gennemgået i det følgende.<br />
I afsnit 8.1 gennemgås anvendelsesområderne<br />
for hastighedsmålinger. I afsnit 8.2<br />
beskrives måling af snithastigheder, mens<br />
afsnit 8.3 beskriver måling af strækningshastigheder.<br />
8.1 Anvendelser for<br />
hastighedsmålinger<br />
Data om hastigheder anvendes til en lang<br />
række opgaver vedrørende vurderinger af<br />
trafiksikkerhed, fremkommelighed, støj,<br />
trafikplanlægning <strong>og</strong> trafikantinformation.<br />
<strong>Vejdirektoratet</strong> gennemfører kontinuerligt<br />
snitmålinger af hastigheder bl.a. til brug<br />
for trafiksikkerhedsmæssige vurderinger,<br />
men <strong>og</strong>så for at følge udviklingen i hastighedsbilledet<br />
på forskellige vejtyper <strong>og</strong> til<br />
vurdering af fremkommeligheden.<br />
Hastighedsdata indgår <strong>og</strong>så som væsentlige<br />
parametre i trafikmodelberegninger.<br />
Hastighedsdata er desuden en forudsætning<br />
for at kunne beregne rejsetider til<br />
brug for trafikantinformation.<br />
8.2 Måling af snithastigheder<br />
Måling af snithastigheder kan finde sted<br />
enten på permanente målestationer eller<br />
med mobilt måleudstyr. Det meste af det<br />
udstyr, der anvendes til maskinelle tællinger,<br />
kan <strong>og</strong>så anvendes til hastighedsmålinger,<br />
jf. afsnit 7.2.2. Hastighederne måles<br />
køretøj for køretøj, <strong>og</strong> apparaterne kan alt<br />
efter behov stilles til at vise køretøjernes<br />
hastighed individuelt eller aggregeret over<br />
tidsintervaller. Ved aggregering af data kan<br />
observationerne fordeles på køretøjskategorier<br />
<strong>og</strong> i hastighedsklasser.<br />
Hvis hastighedsberegningerne foretages<br />
på baggrund af registrerede snithastigheder<br />
for enkeltkøretøjer, kan det være praktisk<br />
43
44<br />
vanskeligt at håndtere de store datamængder,<br />
der indgår i beregningerne. Det anbefales<br />
derfor at samle observationerne i<br />
hastighedsklasser. Man skal være opmærksom<br />
på, at hastighedsklasserne indstilles,<br />
så de tilgodeser det formål, der er med<br />
hastighedsmålingen. Oftest vil man være<br />
interesseret i en gennemsnitshastighed <strong>og</strong><br />
måske et spredningsmål for hastigheden på<br />
stedet. Hvis det er tilfældet, bør hastighedsklasserne<br />
placeres således, at den forventede<br />
gennemsnitshastighed befinder sig ca.<br />
midt i hastighedsklasserne. Kender man<br />
ikke hastighedsniveauet på stedet, anbefales<br />
det at vælge den generelle eller skiltede<br />
hastighedsbegrænsning på stedet som midtpunkt<br />
for hastighedsklasserne. Hvis man<br />
ønsker at belyse andelen af biler, der over-<br />
Intervalgrænser<br />
skrider en bestemt hastighedsgrænse, skal<br />
man sikre sig, at denne hastighedsgrænse<br />
bliver en intervalgrænse. Ved før-/eftermålinger<br />
– f.eks. i forbindelse med ombygning<br />
af strækninger, ændringer af hastighedsgrænser<br />
eller lignende – skal hastighedsklasserne<br />
være ens i de to målinger.<br />
Det meste hastighedsmålingsudstyr vil<br />
kunne måle hastigheder i 8 eller 12 hastighedsklasser.<br />
Hvis ikke der er specielle formål<br />
med hastighedsmålingen, anbefales det<br />
at anvende de i tabel 8.1 <strong>og</strong> tabel 8.2<br />
angivne hastighedsklasser.<br />
Ved beregning af middelhastigheder skal<br />
man specielt være opmærksom på, hvilke<br />
hastighedsværdier der anvendes i de to<br />
yderintervaller. I det laveste interval (fra 0<br />
til næste intervalgrænse) anbefales det at<br />
Forventet<br />
gennemsnits- 1 2 3 4 5 6 7 8 9<br />
hastighed<br />
40 0 10 20 30 40 50 60 70 180<br />
50 0 20 30 40 50 60 70 80 180<br />
60 0 30 40 50 60 70 80 90 180<br />
70 0 40 50 60 70 80 90 100 180<br />
80 0 50 60 70 80 90 100 110 180<br />
90 0 60 70 80 90 100 110 120 180<br />
Tabel 8.1. Anbefalede intervalgrænser ved 8 hastighedsklasser.<br />
Intervalgrænser<br />
Forventet<br />
gennemsnits- 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13<br />
hastighed<br />
40 0 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 180<br />
50 0 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 180<br />
60 0 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 180<br />
70 0 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 100 180<br />
80 0 60 65 70 75 80 85 90 95 100 105 110 180<br />
90 0 70 75 80 85 90 95 100 105 110 115 120 180<br />
Tabel 8.2. Anbefalede intervalgrænser ved 12 hastighedsklasser.
anvende en værdi svarende til 80% af<br />
anden intervalgrænse. Hvis det første interval<br />
er 0-40 km/t anbefales derfor en gennemsnitshastighed<br />
på 32 km/t for bilerne i<br />
dette interval. I det øverste interval anbefales<br />
det at anvende en gennemsnitshastighed<br />
på laveste intervalgrænse + 10 km/t. Hvis<br />
det sidste interval er 100-180 km/t, anbefales<br />
derfor en gennemsnitshastighed på 110<br />
km/t for bilerne i dette interval.<br />
8.3 Måling af strækningshastigheder<br />
Strækningshastigheder kan defineres <strong>og</strong><br />
måles på forskellige måder. <strong>Vejdirektoratet</strong><br />
anvender to forskellige metoder, der<br />
benævnes henholdsvis hastighedsprofilmålinger<br />
samt måling af strækningslængder<br />
<strong>og</strong> -hastigheder.<br />
Hastighedsprofiler (hastighedens variation<br />
langs en vejstrækning) tilvejebringes<br />
ved målinger, hvor en målebil forfølger<br />
tilfældige køretøjer med samme køremåde<br />
<strong>og</strong> hastighed, som køretøjet der forfølges.<br />
Målingerne må selvsagt opgives, hvis<br />
køretøjet, der forfølges, kører for hurtigt.<br />
Denne type målinger anvendes bl.a. til før-<br />
/efteranalyser af ombyggede vejstrækninger<br />
<strong>og</strong> til strækningsanalyser.<br />
Måling af strækningslængder <strong>og</strong> -hastigheder<br />
finder sted ved en række gennemkørsler<br />
af de udvalgte strækninger med en<br />
målebil, der skal forsøge at følge den<br />
hastighed, trafikken kører med. I praksis<br />
kan det gøres ved at overhale lige så mange<br />
biler, som man overhales af. I modsætning<br />
til metoden ved indsamling af hastighedsprofiler<br />
baseret på forfølgelser af<br />
andre køretøjer taler man i denne sammenhæng<br />
om målinger udført med en såkaldt<br />
»flydende bil«.<br />
Begge typer af målinger af strækningshastigheder<br />
kan udføres i eller uden for myldretiden<br />
afhængigt af anvendelsen af resultaterne.<br />
Målinger af hastighedsprofiler <strong>og</strong> strækningsmålinger<br />
kan udføres med en målebil<br />
hvor der er monteret måleudstyr <strong>og</strong> pc til<br />
registrering <strong>og</strong> behandling af de indkomne<br />
data. Som alternativ til målingerne med<br />
specielt udstyrede målebiler er det muligt<br />
at udføre hastighedsmålinger med GPSudstyr,<br />
f.eks. kombineret med en mobiltelefon,<br />
der løbende sender data til en server.<br />
Endelig er der mulighed for at foretage<br />
måling af strækningshastigheder ved hjælp<br />
af nummerskrivningsanalyser. Denne<br />
metode kan specielt være relevant i tilfælde,<br />
hvor bilisterne ofte overskrider hastighedsgrænserne.<br />
I sådanne tilfælde kan det<br />
<strong>og</strong>så overvejes i stedet at gennemføre snitmålinger,<br />
jf. beskrivelsen heraf i afsnit 8.2.<br />
Nummerskrivningsanalysen kan <strong>og</strong>så foretages<br />
automatisk ved hjælp af specielle<br />
kameraer, der fot<strong>og</strong>raferer bilernes nummerplade<br />
forskellige steder på en vejstrækning,<br />
<strong>og</strong> hvor man ud fra det nøjagtige<br />
tidspunkt for bilernes passage på disse steder<br />
kan beregne strækningshastigheden.<br />
45
9. Kontrol af tællinger<br />
Der kan opstå fejl i forbindelse med en trafiktælling,<br />
hvilket f.eks. kan skyldes, at<br />
n<strong>og</strong>et apparatur svigter eller tællepersonalet<br />
har misforstået opgaven. Ved en fejl vil<br />
vi normalt forstå, at der registreres n<strong>og</strong>et<br />
andet end det, der kører på vejen. Det betyder<br />
f.eks., at manglende registreringer som<br />
følge af en afbrydelse i tællingen, såkaldte<br />
»huller«, ikke opfattes som fejl.<br />
Unormal trafik i forbindelse med f.eks.<br />
trafikuheld er ifølge definitionen heller<br />
ikke en fejl. I forbindelse med ad hoc <strong>og</strong><br />
periodiske tællinger bør der d<strong>og</strong> almindeligvis<br />
ses bort fra sådanne perioder, idet<br />
tællingen ellers giver et forkert billede af<br />
f.eks. ÅDT.<br />
9.1 Kontrol af manuelle tællinger<br />
Efterbehandlingen af data fra manuelle tællinger<br />
kan foretages enten manuelt eller<br />
maskinelt. Maskinel efterbehandling er formentlig<br />
den hyppigst anvendte metode.<br />
Når tælleskemaerne fra en manuel tælling<br />
er indsamlet efter tællingens afslutning,<br />
skal der først <strong>og</strong> fremmest foretages<br />
en kontrol af materialet.<br />
For de indkomne tælleskemaer kontrolleres<br />
det,<br />
• Om skemaerne fra alle poster <strong>og</strong> alle<br />
tidsperioder er afleveret.<br />
• Om tællestregerne er talt sammen i sumkolonnen<br />
(ellers gøres det).<br />
• Om tallene ser rimelige ud.<br />
• Om der på skemaerne er påført væsentlige<br />
bemærkninger.<br />
Hvis den videre behandling foretages<br />
manuelt, skal data efterfølgende samles <strong>og</strong><br />
opregnes. Hvis tællematerialet skal edbbehandles,<br />
foretages først kontrol <strong>og</strong> ind-<br />
datering, hvorefter de ønskede resultater<br />
beregnes maskinelt.<br />
9.2 Kontrol af maskinelle<br />
tællinger<br />
Ved en maskinel tælling kan der opstå fejl i<br />
sensorerne eller med registrering af impulser<br />
fra sensorerne. Endelig kan lagring <strong>og</strong><br />
overførsel af data svigte. Typisk sker fejl<br />
på grund af ødelagte ledninger <strong>og</strong> sensorer,<br />
strømsvigt, tekniske fejl i tælleapparat på<br />
grund af komponentfejl el.lign. Der kan<br />
<strong>og</strong>så opstå fejl på grund af særlige trafikforhold<br />
som f.eks. parkerede biler. Derfor<br />
bør maskinelle tællinger altid kontrolleres<br />
grundigt, selvom det kan være ressourcekrævende.<br />
En manuel kontrol kræver n<strong>og</strong>en erfaring<br />
<strong>og</strong> overblik, da det kan være vanskeligt at<br />
afgøre, hvorvidt der er tale om fejl, unormal<br />
trafik eller blot tilfældige udsving i<br />
trafikken. En manuel kontrol kan f.eks.<br />
gennemføres med udgangspunkt i udskrifter<br />
af spor- <strong>og</strong> timeopdelte ugetællinger,<br />
hvor den talte timetrafik:<br />
• Sammenlignes med registreret trafik i<br />
tilsvarende timer <strong>og</strong> dage i ugen.<br />
• Sammenlignes med registreret trafik i<br />
tilsvarende timer <strong>og</strong> dage i forudgående<br />
uger.<br />
• Sammenlignes på tværs af spor <strong>og</strong> retning,<br />
idet en lille timetrafik i et spor<br />
eller en retning kan skyldes overflyttet<br />
trafik til et andet spor eller retning på<br />
grund af trafikuheld, vejarbejde el.lign.<br />
Det kan være vanskeligt at kontrollere en<br />
ad hoc tælling over en uge, da sammenligningsgrundlaget<br />
er lille. I det tilfælde kan<br />
det være nødvendigt at have et godt lokalkendskab<br />
til stedet. Ellers må man benytte<br />
47
48<br />
sig af en mere generel viden om trafikkens<br />
mønster f.eks., at trafikken bør være størst<br />
i myldretiderne, at hverdagstrafikken er<br />
større end weekendtrafikken, <strong>og</strong> at trafikken<br />
på fredage normalt er større end på de<br />
øvrige hverdage.<br />
Samtidig med udarbejdelsen af denne<br />
vejledning er <strong>Vejdirektoratet</strong> i gang med<br />
udvikling <strong>og</strong> implementering af en automatisk<br />
kontrol af maskinelle biltællinger i det<br />
edb-baserede database- <strong>og</strong> beregningssystem<br />
Mastra. Kontrollen omtales kort<br />
nedenfor.<br />
Den automatiske kontrol består af en<br />
grovkontrol <strong>og</strong> en finkontrol. Grovkontrollen<br />
identificerer de store <strong>og</strong> umiddelbare<br />
fejl <strong>og</strong> kan anvendes til kontrol af alle former<br />
for maskinelle tællinger. Den anvender<br />
tællingen i form af timetrafik opdelt efter<br />
spor <strong>og</strong> omfatter:<br />
• Kontrol af successive »nuller«.<br />
• Kontrol af små timetrafiktal.<br />
• Kontrol af store timetrafiktal.<br />
• Kontrol af tidspunkt for døgnets største<br />
timebelastninger.<br />
• Kontrol af sekvens med fejl.<br />
Den hyppigste fejl er forekomsten af<br />
timer, hvor der er registreret nul biler. I<br />
nattetimer på mindre trafikerede veje kan<br />
det være rigtigt, at der inden for en time<br />
ikke registreres n<strong>og</strong>et køretøj. Derudover<br />
er der ofte tale om fejl. Erfaringsmæssigt<br />
er der en forøget sandsynlighed for, at den<br />
talte trafik i timen efter en fejlregistrering<br />
<strong>og</strong>så er fejlbehæftet. På grundlag af et stort<br />
antal tællinger er derfor udviklet en automatisk<br />
kontrol, som undersøger, hvorvidt<br />
det er rimeligt, at der i en eller flere timer<br />
ikke er registreret n<strong>og</strong>et køretøj. Kontrollen<br />
afhænger af vejens forventede døgntrafik,<br />
vejtype, dag <strong>og</strong> tidspunkt på dagen.<br />
På tidspunkter af dagen må der forventes<br />
en vis trafik. Hvis der eksempelvis forventes<br />
en døgntrafik på omkring 2.000 biler,<br />
så er en registrering af 10 biler i timen kl.<br />
9-10 på en hverdag formodentlig fejlagtig.<br />
Baseret på den forventede døgntrafik, vejtype,<br />
dag <strong>og</strong> tidspunkt på dagen er der<br />
bestemt grænseværdier for timetrafikken.<br />
Hvis den registrerede trafik ligger under<br />
denne grænse, er det sandsynligvis en fejl.<br />
Der må tilsvarende være en øvre grænse<br />
for timetrafikken. Eksempelvis kan den<br />
registrerede trafik ikke overstige vejens<br />
kapacitet. Der er derfor <strong>og</strong>så implementeret<br />
en kontrol mod for store timetrafiktal.<br />
På hverdage vil de største timetrafiktal<br />
normalt forekomme i myldretiderne. Hvis<br />
det ikke er tilfældet, er der formodentlig<br />
tale om veje med et særligt trafikmønster,<br />
unormal trafik eller fejl. Grovkontrollen<br />
undersøger, hvorvidt de tre største timetrafiktal<br />
forekommer på forventede tidspunkter<br />
på dagen.<br />
Det er ikke givet, at de nævnte kontroller<br />
er i stand til at identificere alle fejl over en<br />
længere fejlperiode. Det kan f.eks. skyldes,<br />
at fejlene er af forskellig type <strong>og</strong> måske<br />
mere eller mindre tydelige. Dermed kan<br />
der opstå »huller« i tællingen, hvor kontrollen<br />
kun har fjernet n<strong>og</strong>le af timetrafiktallene.<br />
Den sidste af grovkontrollerne er<br />
en slags oprydning, som under givne forudsætninger<br />
fjerner de registrerede trafiktal<br />
i de mellemliggende timer.<br />
Finkontrollen er beregnet til kontrol af<br />
permanente tællinger <strong>og</strong> er mere præcist i<br />
stand til at identificere fejl, idet de aktuelle<br />
timetrafiktal kan sammenlignes med trafikken<br />
i tilsvarende timer fra de forudgående<br />
uger <strong>og</strong> måneder.
10. Opregning af tællinger<br />
Til brug for planlægning anvendes normalt<br />
den gennemsnitlige trafik over en længere<br />
periode f.eks. et år eller en måned. Det er<br />
ressourcekrævende at tælle trafikken permanent<br />
over en længere periode, <strong>og</strong> derfor<br />
er det ønskeligt at kunne tælle over mindre<br />
tidsrum, eksempelvis en uge.<br />
Da trafikken varierer både i sammensætning<br />
<strong>og</strong> i mængde henover døgn, uge,<br />
måned <strong>og</strong> år, afhænger tælleresultatet af<br />
det valgte tidspunkt <strong>og</strong> tidsrum. Derfor kan<br />
kortvarige tællinger sjældent benyttes<br />
direkte, da det kan give et falsk <strong>og</strong> atypisk<br />
billede af trafikmængden. Løsningen er<br />
omhyggeligt valg af tælletidspunkt eller<br />
opregning. I praksis er det vanskeligt at<br />
kontrollere <strong>og</strong> identificere det rigtige tælletidspunkt,<br />
idet der pludselig kan opstå<br />
behov. Derfor bør der næsten altid anvendes<br />
opregning af tællinger til f.eks. ÅDT.<br />
Opregningen kan gennemføres på basis af<br />
lokalt kendskab til trafikkens variation<br />
over dag, uge <strong>og</strong> måned eller ved hjælp af<br />
permanente tællinger fra lignende veje.<br />
Den kan <strong>og</strong>så baseres på faktorsystemet,<br />
som er udviklet af <strong>Vejdirektoratet</strong> <strong>og</strong><br />
implementeret i Mastra, hvilket beskrives<br />
nedenfor.<br />
10.1 Generelt om faktorsystemet<br />
Faktorsystemet behandler opregning af<br />
såvel biltrafik som cykel- <strong>og</strong> knallerttrafik.<br />
Den tredje version af faktorsystemet 3 , som<br />
blev taget i brug 2002, omfatter fire beregningstrin:<br />
1. Opregning fra timetrafik til døgntrafik<br />
(DT) på tælledagen.<br />
2. Opregning fra DT til gennemsnitlig<br />
hverdagsdøgntrafik (UHDT) i tælleugen.<br />
3. Opregning fra UHDT til gennemsnitlig<br />
døgntrafik (UDT) i tælleugen. I forhold<br />
til det foregående trin tages her hensyn<br />
til weekendtrafikken.<br />
4. Opregning til ÅDT, JDT <strong>og</strong> HDT.<br />
En opregning af eksempelvis en manuel<br />
12-timerstælling til ÅDT omfatter alle fire<br />
trin. En opregning til HDT vil derimod<br />
omfatte tre trin, idet der ikke opregnes fra<br />
UHDT til UDT. Endelig kan nævnes, at<br />
opregning af maskinelle tællinger typisk<br />
alene omfatter det sidste trin, da der normalt<br />
vil være talt i mindst en uge.<br />
For at en tælling kan opregnes, skal trafikken<br />
normalt være talt i et helt tværsnit<br />
over vejen for en sammenhængende tidsperiode.<br />
Det er således ikke muligt at opregne<br />
trafik til DT, hvis der kun er talt i en<br />
retning.<br />
I faktorsystemet tages hensyn til trafikkens<br />
variation <strong>og</strong> dens sammensætning.<br />
Opregningsfaktorerne for biltrafik er således<br />
opdelt efter køretøjsart <strong>og</strong> trafiktype.<br />
Bilagsafsnit 14.6 indeholder opregningsfaktor<br />
for tællinger, der er foretaget i normale<br />
<strong>og</strong> anbefalede perioder. For opregninger<br />
af tællinger udenfor disse perioder henvises<br />
til anvendelse af Mastra.<br />
Trafiktyperne beskriver typiske sæsonvariationer,<br />
f.eks. bolig-arbejdsstedstrafik,<br />
<strong>og</strong> er illustreret i figur 10.1. Trafiktypen<br />
kan enten skønnes ud fra lokalkendskab<br />
eller beregnes i Mastra (se bilag 14.7).<br />
Matematisk kan opregningen til eksempelvis<br />
ÅDT beskrives som følgende multiplikation<br />
af faktorer:<br />
(10.1)<br />
x = tælling<br />
(f.eks. manuel 12-timerstælling)<br />
3<strong>Vejdirektoratet</strong>, Opdatering af faktorsystem til opregning af trafiktællinger. Dokumentation,<br />
juli 2002.<br />
49
50<br />
2,5<br />
2<br />
1,5<br />
1<br />
0,5<br />
0<br />
UDT/ÅDT<br />
1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 52<br />
Figur 10.1. Illustration af trafikkens sæsonvariation opdelt på syv trafiktyper<br />
forholdet UDT/ÅDT afbildet som funktion af ugenr.).<br />
faktor til opregning til DT fra timeinterval<br />
t, dag d, køretøjsgruppe g <strong>og</strong><br />
trafiktype j (trin 1)<br />
faktor til opregning til UHDT for<br />
dag d, køretøjsgruppe g <strong>og</strong> trafiktype j<br />
(trin 2)<br />
faktor til opregning til UDT for<br />
køretøjsgruppe g <strong>og</strong> trafiktype j<br />
(trin 3)<br />
faktor til opregning til ÅDT for<br />
uge u, køretøjsgruppe g <strong>og</strong><br />
trafiktype j (trin 4)<br />
10.2 Opregning til døgntrafik (DT)<br />
Det første trin i opregningen er opregning<br />
af timetrafik til DT. Det er i faktorsystemet<br />
kun muligt at opregne tællinger på hverdage,<br />
idet der ikke findes opregningsfaktorer<br />
for weekendtrafik. Opregningen til DT<br />
forekommer typisk i tilfælde af manuelle<br />
tællinger eller ved maskinelle tællinger,<br />
hvor trafikken en given hverdag kun er<br />
delvis talt.<br />
Opregning til DT foregår baseret på en<br />
normal uge. Det vil sige, at der ikke tages<br />
Bolig arbejdsstedstrafik<br />
Lokaltrafik<br />
Regionaltrafik<br />
Fjerntrafik<br />
Moderat ferietrafik<br />
Ferietrafik<br />
Sommerlandstrafik<br />
højde for, at trafikkens timevariation en<br />
given hverdag kan variere hen over året.<br />
Hvis trafikken er talt en hverdag d i tidsrummet<br />
t (f.eks. kl. 6-18), opregnes den<br />
talte trafik x til DT som følger:<br />
I faktorsystemet foreligger opregningsfaktoren<br />
ikke direkte, men beregnes ud fra<br />
summen af timeandelene, som er angivet i<br />
bilagsafsnit 14.6:<br />
10.3 Opregning til ugehverdagsdøgntrafik<br />
(UHDT)<br />
Hvis man eksempelvis lader talt biltrafik<br />
på en mandag svare til UHDT, så undervurderes<br />
den typisk. Det omvendte gælder<br />
for cykel- <strong>og</strong> knallerttrafik. Derfor opregnes<br />
DT til UHDT, givet at der er talt m<br />
hverdage i tælleugen:
Opregningsfaktorer fremgår af bilagsafsnit<br />
14.6.<br />
Hvis der eksempelvis er delvis talt to<br />
hverdage i tælleugen, opregnes de separat<br />
til DT, hvorefter (10.4) anvendes. I det<br />
tilfælde, hvor der er talt væsentlige flere<br />
timer <strong>og</strong> mere trafik den ene dag end den<br />
anden, er de to DT’er behæftet med forskellig<br />
usikkerhed. I Mastra anvendes derfor<br />
reglen:<br />
Hvis der en hverdag i ugen er<br />
• talt mindre end 50% af tiden i forhold til<br />
den længst talte hverdag i ugen <strong>og</strong>,<br />
• summen af faktorsystemets timeandele<br />
for de talte timer samtidigt er mindre<br />
end 30% af timeandelene for den længst<br />
talte hverdag i ugen,<br />
så ses der bort fra hverdagen i opregningen.<br />
10.4 Opregning til ugedøgnstrafik<br />
(UDT)<br />
Hvis weekendtrafikken er talt i tælleugen,<br />
kan UDT umiddelbart beregnes ved hjælp<br />
af UHDT <strong>og</strong> den talte weekendtrafik. Hvis<br />
trafikken derimod ikke er talt i en weekend,<br />
er det nødvendigt at opregne fra UHDT til<br />
UDT for at tage højde for en normalt mindre<br />
weekendtrafik. Opregningsfaktorerne<br />
fremgår af bilagsafsnit 14.6:<br />
10.5 Opregning til ÅDT, JDT<br />
<strong>og</strong> HDT<br />
Der findes ikke faktorer til beregning af<br />
månedsdøgntrafik (MDT). I det tilfælde<br />
der er talt i flere uger i den pågældende<br />
måned, kan MDT beregnes som et gennemsnit<br />
af UDT’erne. Hvis der ikke er talt<br />
en eller flere hele uger, kan eksempelvis<br />
fremgangsmåden i Mastra benyttes. Her<br />
beregnes et MDT, hvis der i en måned blot<br />
er talt 5 fulde dage fordelt på en mandag,<br />
en tirsdag, onsdag eller torsdag, en fredag,<br />
en lørdag <strong>og</strong> en søndag. Hvis der f.eks. er<br />
talt på flere mandage beregnes en gennemsnitlig<br />
døgntrafik. Dernæst bestemmes<br />
MDT som et vægtet gennemsnit, hvor<br />
vægtene svarer til antallet af de pågældende<br />
dage i måneden.<br />
Ved opregning til ÅDT, JDT <strong>og</strong> HDT bør<br />
så vidt muligt alle uger med tællinger<br />
benyttes. Hvis der er talt med et meget<br />
varieret omfang i ugerne, så de enkelte<br />
UDT’er er behæftet med væsentlig forskellig<br />
usikkerhed, kan det være hensigtsmæssigt<br />
at frasortere uger, hvor der er talt kortest<br />
tid. I Mastra benyttes følgende regel:<br />
Hvis en UDT er baseret på et antal talte<br />
timer, som er mindre end 50% af det antal<br />
timer, den længste talte uge er baseret på,<br />
så ses bort fra UDT’en i opregningen.<br />
Opregningen til ÅDT foretages ud fra<br />
UDT. Hver UDT opregnes separat ved<br />
hjælp af opregningsfaktorer, <strong>og</strong> ÅDT findes<br />
som et gennemsnit af opregningerne.<br />
Hvis der eksempelvis er talt i m uger, er<br />
ÅDT givet ved:<br />
JDT er defineret som den gennemsnitlige<br />
døgntrafik i juli måned. Opregningen til<br />
JDT svarer principielt til opregning til<br />
ÅDT. D<strong>og</strong> anbefales det at basere JDT på<br />
tællinger i ugerne 27-31, hvis sådanne er<br />
foretaget. Hvis det ikke er tilfældet, benyttes<br />
tællinger uden for juli.<br />
HDT er defineret som den gennemsnitlige<br />
hverdagsdøgntrafik uden for sommermånederne<br />
(juni, juli <strong>og</strong> august). Beregning<br />
af HDT baseres derfor på UHDT <strong>og</strong><br />
ikke UDT:<br />
Ved beregning af HDT anbefales det primært<br />
at benytte tællinger uden for sommermånederne.<br />
Tællinger i sommermånederne<br />
bør alene benyttes, hvis der ikke foreligger<br />
tællinger uden for sommermånederne.<br />
51
52<br />
Opregningsfaktorer til beregning af ÅDT<br />
<strong>og</strong> HDT fremgår af bilagsafsnit 14.6.<br />
10.6 Beregningseksempel<br />
I det følgende illustreres principperne ved<br />
et eksempel. Lad os antage, at der er gennemført<br />
en tælling af biler onsdag den 7.<br />
maj 2003 i tidsrummet kl. 12-18. Tællingen<br />
ligger således i uge 19. Der er talt 550<br />
biler, som skal opregnes til ÅDT. På basis<br />
af lokalkendskab skønnes trafiktypen at<br />
være bolig-arbejdsstedstrafik.<br />
Første trin er beregning af DT. I bilagsafsnit<br />
14.6 under trafiktypen bolig-arbejde<br />
<strong>og</strong> tirsdag-torsdag findes timeandelene for<br />
tidsrummet kl. 12-18, som adderes:<br />
Dermed er opregningsfaktoren jf. (10.3)<br />
1/0,437, <strong>og</strong> DT er givet ved:<br />
I det andet trin beregnes UHDT. I bilagsafsnit<br />
14.6 under bolig-arbejde <strong>og</strong> onsdag<br />
aflæses opregningsfaktoren 1,01, hvorefter<br />
UHDT beregnes:<br />
Da weekendtrafikken ikke er talt, er det<br />
nødvendigt at opregne UHDT til UDT. I<br />
samme tabel under bolig-arbejde findes<br />
opregningsfaktoren 0,91. Dermed er UDT:<br />
Det fjerde <strong>og</strong> sidste trin er beregning af<br />
ÅDT. I bilagsafsnit 14.6 under bolig-arbejde<br />
findes for uge 19 opregningsfaktoren<br />
0,93, <strong>og</strong> ÅDT kan endelig beregnes:<br />
10.7 Usikkerhed ved opregning<br />
af biltrafik<br />
Usikkerheden skyldes dels tilfældig usikkerhed<br />
(dvs. usikkerheden som følge af tra-<br />
fikkens tilfældige variation <strong>og</strong> tællefejl) <strong>og</strong><br />
dels opregningsusikkerhed (dvs. den usikkerhed,<br />
der er forbundet med opregningsfaktorerne).<br />
I det følgende anvendes en 95%<br />
konfidens ved beregning af usikkerhed.<br />
Tabel 10.1 illustrerer usikkerheden ved<br />
opregning af motorkøretøjer til DT på en<br />
normal hverdag, når der er talt 4 timer, 6<br />
timer henholdsvis 12 timer, <strong>og</strong> tælletidspunkter<br />
svarer til anbefalingerne i tabel<br />
6.2. Det vil sige, tælletidspunkterne kl. 14-<br />
18, kl. 12-18 <strong>og</strong> kl. 6-18. Tabellen er alene<br />
indikativ men viser, at usikkerheden<br />
afhænger af trafiktype <strong>og</strong> tælleperiodens<br />
længde. Det ses, at forbedringen ved at<br />
tælle flere timer kan være moderat.<br />
Tabel 10.2 viser usikkerhed ved opregning<br />
fra DT (tirsdag-torsdag) til UHDT i en normal<br />
uge. Der er mindst usikkerhed ved<br />
opregning af fjerntrafik <strong>og</strong> størst usikkerhed<br />
ved opregning af sommerlandstrafik.<br />
Tabel 10.3 viser usikkerheden ved opregningen<br />
fra UHDT til UDT i en normal uge.<br />
Opregning fra UHDT til UDT kan bortset<br />
fra veje med meget ferietrafik generelt<br />
bestemmes inden for ±5%.<br />
Tabel 10.4 illustrerer usikkerheden ved<br />
opregning af talt UDT i en tilfældig uge til<br />
ÅDT. Usikkerheden afhænger meget af trafiktypen.<br />
Eksempelvis har beregning af<br />
ÅDT ud fra en ugetælling på en vej med<br />
sommerlandstrafik en usikkerhed på ±37%,<br />
mens lokaltrafik har en usikkerhed på<br />
±8%. Usikkerheden falder som skønsmæssigt<br />
angivet i tabellen med stigende antal<br />
tælleuger.<br />
Tabellen er beregnet på basis af en tilfældig<br />
tælleuge. Kapitel 7 viser imidlertid, at<br />
usikkerheden kan reduceres ved hensigtsmæssigt<br />
valg af tælleuge. Typisk kan usikkerheden<br />
på opregning fra UDT til ÅDT<br />
således halveres ved valg af en optimal<br />
tælleuge i forhold til en tilfældig valgt tælleuge.<br />
I afsnit 10.6 blev en 6-timerstælling<br />
opregnet til ÅDT. Ved hjælp af tabellerne
Talte Trafiktype<br />
timer BA Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie/Sommerland<br />
4 11,6% 11,0% 11,0% 6,3% 9,8% 13,0%<br />
6 6,5% 9,5% 8,4% 6,0% 7,4% 11,0%<br />
12 4,7% 8,8% 4,3% 5,9% 5,7% 6,7%<br />
Tabel 10.1. Usikkerhed ved opregning af motorkøretøjer til DT på en normal hverdag opgjort<br />
på trafiktype.<br />
10.1-10.4 kan usikkerheden på den beregnede<br />
værdi af ÅDT tilnærmelsesvis skønnes:<br />
Da ÅDT er beregnet til 1.077 biler, vil<br />
den sande værdi af ÅDT således med 95%<br />
sandsynlighed ligge inden for intervallet<br />
948 <strong>og</strong> 1.206 biler. Som tidligere nævnt,<br />
har trafiktypen væsentlig indflydelse på<br />
Trafiktype<br />
BA Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie Sommerland<br />
5% 5% 6% 4% 8% 9% 11%<br />
Tabel 10.2. Usikkerhed på opregning af motorkøretøjer fra DT (tirsdag-torsdag) til UHDT i en<br />
normal uge opgjort på trafiktype.<br />
Trafiktype<br />
BA Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie Sommerland<br />
4% 4% 4% 4% 6% 6% 13%<br />
Tabel 10.3. Usikkerhed på opregning af motorkøretøjer fra UHDT til UDT i en normal uge opgjort<br />
på trafiktype.<br />
Talte Trafiktype<br />
uger BA Lokal Regional Fjern Mod. ferie Ud. ferie Sommerland<br />
1 8% 8% 8% 9% 12% 16% 37%<br />
2 6% 6% 6% 6% 8% 12% 26%<br />
3 5% 5% 5% 5% 7% 9% 21%<br />
4 4% 4% 4% 5% 6% 8% 18%<br />
5 4% 4% 4% 4% 5% 7% 16%<br />
6 3% 3% 3% 4% 5% 7% 15%<br />
7 3% 3% 3% 3% 5% 6% 14%<br />
8 3% 3% 3% 3% 4% 6% 13%<br />
Tabel 10.4. Usikkerhed ved opregning af motorkøretøjer fra UDT til ÅDT opgjort på trafiktype.<br />
usikkerheden. Opregning af korttidstællinger<br />
på veje domineret af ferietrafik må<br />
således forventes at være behæftet med<br />
væsentlig større usikkerhed.<br />
10.8 Usikkerhed ved opregning<br />
af cykel- <strong>og</strong> knallerttrafik<br />
Opregningen af cykel- <strong>og</strong> knallerttrafik er<br />
behæftet med væsentlig større usikkerhed<br />
end opregning af biltrafik, <strong>og</strong> generelt må<br />
53
54<br />
korttidstællinger af cykel- <strong>og</strong> knallerttrafik<br />
frarådes. Tabel 10.5 viser usikkerheden<br />
som et gennemsnit over alle trafiktyper ved<br />
opregning af cykler/knallerter fra UDT til<br />
ÅDT.<br />
Da det har væsentlig betydning, hvorvidt<br />
der tælles i helligdagsuger, er usikkerheden<br />
angivet både i tilfældet, hvor helligdagsuger<br />
indgår, <strong>og</strong> i tilfældet, hvor helligdagsuger<br />
ikke indgår. I det første tilfælde beregnes,<br />
at ÅDT med 95% sandsynlighed<br />
kan bestemmes inden for ±39% ved tælling<br />
i en tilfældig uge. I det andet tilfælde er<br />
usikkerheden ±34%.<br />
Antal talte Alle Ekskl.<br />
uger uger helligdagsuger<br />
1 39% 34%<br />
2 28% 24%<br />
3 23% 20%<br />
4 20% 17%<br />
5 18% 15%<br />
6 16% 14%<br />
7 15% 13%<br />
8 14% 12%<br />
Tabel 10.5. Usikkerhed på opregning af<br />
cykler/knallerter fra UDT til ÅDT.<br />
10.9 Omregning mellem<br />
forskellige år<br />
Der kan opstå behov for at kunne omregne<br />
et aktuelt trafiktal f.eks. ÅDT til et andet<br />
år. Lad os eksempelvis antage, at der er<br />
bygget en ny omfartsvej, <strong>og</strong> der foreligger<br />
tællinger fra tidligere år på det eksisterende<br />
vejnet. En tælling på den nye vej kan derfor<br />
ikke direkte benyttes til at belyse overflytning<br />
af trafik fra de eksisterende veje til<br />
den nye omfartsvej, idet der kan være sket<br />
en trafikvækst i de mellemliggende år.<br />
Hvis der er observeret en generel stigning<br />
i trafikken på v% fra det ene tælleår<br />
(X) til det aktuelle år (Y), så kan ÅDT<br />
omregnes fra det tidligere tælleår X til det<br />
aktuelle tælleår Y ved hjælp af formlen<br />
Omvendt kan den aktuelle ÅDT omregnes<br />
til det tidligere tælleår X ved hjælp af<br />
formlen:<br />
Værdien af trafikvæksten v% kan baseres<br />
på et lokalt skøn eller <strong>Vejdirektoratet</strong>s trafikindeks.
11. Afledte trafikparametre<br />
Til brug for bl.a. dimensionering af vejanlæg<br />
<strong>og</strong> belysning af vejslid er det almindelig<br />
praksis at omregne den talte trafik til<br />
mere anvendelsesspecifikke trafikparametre.<br />
I det følgende er det valgt at behandle<br />
omregning til 30. <strong>og</strong> 100. største time <strong>og</strong><br />
ækvivalente 10 ton aksler (Æ10).<br />
11.1 Beregning af 30. <strong>og</strong> 100.<br />
største time<br />
Ved dimensionering af vejanlæg vil det i<br />
mange tilfælde være uhensigtsmæssigt at<br />
dimensionere anlægget for den største trafiktime<br />
i løbet af året. Der vil ofte være en<br />
væsentlig anlægsøkonomisk besparelse ved<br />
at vælge en mindre trafikeret time som<br />
dimensioneringsgrundlag. Hvis det kan<br />
accepteres, at trafikken i et beskedent antal<br />
timer over et år er større end den, som<br />
vejen dimensioneres for, kan der anvendes<br />
en dimensionerende timetrafikmængde, der<br />
er mindre end årets absolut største. Det er<br />
således almindeligt at anvende årets 30.<br />
største time eller den 100. største time.<br />
For hver af de trafiktyper, der blev<br />
omtalt i afsnit 10.1, er der på basis af data<br />
fra permanente tællestationer fundet værdier<br />
til beregning af 30. <strong>og</strong> 100. største time<br />
ud fra ÅDT, se tabel 11.1.<br />
ÅDT betegner, som tidligere nævnt, en<br />
gennemsnitlig døgntrafik i begge retninger<br />
tilsammen. Tabel 11.1 angiver for 30. <strong>og</strong><br />
100. største time den procentvise andel af<br />
ÅDT i såvel begge retninger som for én<br />
retning.<br />
Ofte vil der være en skæv retningsfordeling<br />
af trafikken i myldretiderne f.eks. vil<br />
trafikken ofte primært foregå i retning mod<br />
byen i morgenmyldretiden <strong>og</strong> modsat i<br />
eftermiddagsmyldretiden. Dette kommer til<br />
udtryk i tabel 11.1, hvor det f.eks. ses, at<br />
30. største time i procent af ÅDT er større<br />
end halvdelen af den tilsvarende procent<br />
for begge retninger.<br />
Da vejanlæg skal fungerer mange år frem<br />
i tiden, er det vigtigt, at anlægget ikke<br />
dimensioneres på basis af den aktuelle<br />
ÅDT. ÅDT til brug for dimensionering bør<br />
derfor fremskrives et passende antal år ud i<br />
fremtiden, hvilket f.eks. kan foretages ud<br />
fra <strong>Vejdirektoratet</strong>s trafikpr<strong>og</strong>nose. I forbindelse<br />
med meget store vejanlæg bør der<br />
Begge retninger tilsammen Én retning<br />
% af ÅDT % af ÅDT<br />
Trafiktype 30. største time 100. største time 30. største time 100. største time<br />
1. Bolig-arbejdssted trafik 12,0 11,5 7,0 6,5<br />
2. Lokaltrafik 11,5 11,0 6,5 6,0<br />
3. Regionaltrafik 11,5 11,0 7,0 6,5<br />
4. Fjerntrafik 12,0 11,0 6,5 6,0<br />
5. Moderat ferietrafik 13,0 11,5 7,5 6,5<br />
6. Udpræget ferietrafik 18,5 15,5 10,0 8,5<br />
7. Sommerlandstrafik 25,0 20,5 14,0 11,5<br />
Tabel 11.1. Trafikmængde samlet for begge retninger <strong>og</strong> for én retning i årets 30. <strong>og</strong> 100. største<br />
time som procent af ÅDT (begge retninger tilsammen) for de enkelte trafiktyper.<br />
55
56<br />
gennemføres trafikpr<strong>og</strong>noser baseret på en<br />
trafikmodel.<br />
11.2 Beregning af Æ10-belastning<br />
<strong>og</strong> Æ10-faktorer<br />
Dimensionering af vejbefæstelser <strong>og</strong> broer<br />
samt planlægning af vejvedligeholdelse<br />
kræver bl.a. kendskab til de belastninger,<br />
som trafikken udsætter vejene for. De<br />
metoder, der anvendes ved dimensionering,<br />
forudsætter en standardiseret beskrivelse af<br />
belastningen. Derfor skal de registrerede<br />
akseltryk omsættes til et standardiseret<br />
udtryk: Den ækvivalente 10 ton aksel.<br />
Belastningerne fra de enkelte køretøjer<br />
omregnes til antal ækvivalente 10 ton<br />
akseltryk, som benævnes Æ10. Det defineres<br />
som det antal 10 ton aksler, der giver<br />
samme påvirkning (udmattelse <strong>og</strong> nedbrydning)<br />
på en vejbefæstelse, som alle de i en<br />
given periode faktisk forekommende akseltryk.<br />
Empiriske analyser viser, at Æ10belastningen<br />
kan beregnes, som det aktuelle<br />
akseltryk divideret med 10 ton <strong>og</strong> opløftet<br />
til 4. potens. Et akseltryk på 1 ton vil<br />
således resultere i en Æ10-belastning på<br />
0,0001 <strong>og</strong> et akseltryk på 10 ton i en Æ10belastning<br />
på 1.<br />
I praksis er det dyrt <strong>og</strong> derfor sjældent, at<br />
akseltrykkene måles direkte. Det er derfor<br />
hensigtsmæssigt at kunne omregne tællinger<br />
til Æ10-belastning. Den talte trafik kan<br />
omregnes til Æ10-belastning ved hjælp af<br />
følgende formel, hvor der summeres over<br />
de talte køretøjsarter eller længdeklasser:<br />
Tabellerne 11.2 <strong>og</strong> 11.3 viser de aktuelle<br />
omregningsfaktorer (Æ10-faktorer). Da<br />
person- <strong>og</strong> varebiler under 3,5 ton totalvægt<br />
praktisk talt ikke bidrager til vejsliddet,<br />
er det ikke nødvendigt at medtage disse<br />
køretøjer i Æ10-beregningen.<br />
Da køretøjssammensætning <strong>og</strong> kapacitetsudnyttelse<br />
varierer fra sted til sted, vil<br />
Æ10-faktorerne <strong>og</strong>så i n<strong>og</strong>en grad afhænge<br />
af stedet. Analyser viser, at især bygader<br />
uden gennemkørende trafik afviger i forhold<br />
til øvrige veje. Æ10-faktorerne er derfor<br />
differentieret på henholdsvis bygader<br />
uden gennemkørende trafik <strong>og</strong> alle øvrige<br />
veje.<br />
Tabel 11.2 viser Æ10-faktorerne opdelt<br />
efter køretøjsarterne bus, sololastbil, lastbil<br />
med påhæng <strong>og</strong> sættev<strong>og</strong>nst<strong>og</strong> <strong>og</strong> kan<br />
f.eks. anvendes i forbindelse med manuelle<br />
tællinger. Tabel 11.3 viser Æ10-faktorerne<br />
opgjort efter køretøjets længde <strong>og</strong> kan<br />
anvendes i forbindelse med længdeklassificerede<br />
maskinelle tællinger. Resultatet er<br />
d<strong>og</strong> behæftet med n<strong>og</strong>et større usikkerhed,<br />
da personbiler med påhæng (trailer eller<br />
campingv<strong>og</strong>n) <strong>og</strong> store varebiler bliver<br />
registreret sammen med busser <strong>og</strong> sololastbiler.<br />
Faktorerne er de gældende på tidspunktet<br />
for udarbejdelse af denne vejledning<br />
men bliver revideret i takt med udviklingen<br />
i <strong>og</strong> udnyttelsen af v<strong>og</strong>nparken. <strong>Vejdirektoratet</strong><br />
kan oplyse om de nyeste faktorer.<br />
Det har vist sig, at de såkaldte supersingledæk,<br />
der anvendes på mange af de større<br />
v<strong>og</strong>nt<strong>og</strong>, har en langt større skadeeffekt på<br />
vejbefæstelsen end de traditionelle tvillinghjul.<br />
Forekomsten af biler med supersingledæk<br />
er typisk størst på de overordnede veje.<br />
Korrektionen af Æ10-belastningen for supersingleeffekten<br />
sker ved hjælp af formlen:<br />
Tabel 11.4 viser korrektionsfaktoren<br />
Æ10ss opdelt på motorvej, øvrige hovedlandeveje<br />
<strong>og</strong> landeveje samt kommuneveje.<br />
På kommuneveje bør den øvre grænse<br />
anvendes for de større kommunale trafikveje,<br />
mens den nedre grænse bør benyttes<br />
for de øvrige kommuneveje.
Køretøjsart Æ10-faktor<br />
Bygade uden gennemkørende trafik Øvrige veje<br />
Busser 0,60 0,60<br />
Sololastbiler, sætteforv<strong>og</strong>ne 0,30 0,40<br />
Lastbiler med påhæng 0,90 1,50<br />
Lastbiler med sættev<strong>og</strong>n 0,50 1,20<br />
Tabel 11.2. Faktorer til beregning af Æ10-belastning opdelt efter køretøjsart.<br />
Køretøjslængde Æ10-faktor<br />
Bygade uden gennemkørende trafik Øvrige veje<br />
5,80 m – 12,50 m 0,25 0,35<br />
Over 12,50 m 0,65 1,35<br />
Over 5,80 m 0,30 0,75<br />
Tabel 11.3. Faktorer til beregning af Æ10-belastning opdelt efter køretøjslængde.<br />
Vejtype Korrektionsfaktor for supersingledæk, Æ10ss<br />
Motorveje 1,5<br />
Hovedlandeveje <strong>og</strong> landeveje 1,3<br />
Kommuneveje 1,0 – 1,2<br />
Tabel 11.4. Faktorer til korrektion af Æ10-belastning for supersingledæk.<br />
57
12. Præsentation af data<br />
Når resultaterne af en tælling eller måling<br />
skal formidles, har præsentationsformen<br />
stor betydning. Det er vigtigt, at de ofte<br />
store <strong>og</strong> komplekse datamængder præsenteres<br />
på en enkel <strong>og</strong> overskuelig måde.<br />
Det er <strong>og</strong>så vigtigt, at præsentationen<br />
afpasses efter modtagernes konkrete behov.<br />
Skal præsentationen f.eks. indgå som en<br />
del af en overordnet afrapportering på teknisk<br />
niveau om trafikken på forvaltningens<br />
vejnet, må fremstillingen gerne være relativt<br />
omfattende <strong>og</strong> detaljeret. Er der<br />
omvendt tale om en præsentation til det<br />
politiske niveau med henblik på at kunne<br />
træffe beslutninger om konkrete foranstaltninger<br />
eller udbygninger, bør præsentationen<br />
være mere specifikt rettet mod den<br />
konkrete problemstilling eller udbygningsplan,<br />
som tællingen sigter mod at belyse.<br />
Edb-pr<strong>og</strong>rammer til efterbehandling af<br />
de indsamlede data vil normalt have faciliteter<br />
til forskellige former for præsentation<br />
af data. Desuden kan data efterbehandles i<br />
regneark <strong>og</strong> herfra præsenteres enten grafisk<br />
eller i tabeller.<br />
I bilagsafsnit 14.5 vises eksempler på<br />
skemaer til n<strong>og</strong>le generelle præsentationsformer,<br />
der egner sig til detaljerede fremstillinger<br />
på det tekniske niveau. Der vises<br />
præsentationsskemaer for henholdsvis snittællinger<br />
<strong>og</strong> krydstællinger. Ud fra disse<br />
skemaer er der mulighed for i forskellig<br />
grad at variere præsentationsformen eller at<br />
uddrage væsentlige totaler. Specielt vil det<br />
viste skema til præsentation af sammenfattende<br />
<strong>og</strong> opregnede trafiktal fra snittællinger<br />
samt den viste grafiske præsentation af<br />
resultaterne fra krydstællinger være egnede<br />
til mere sammenfattende <strong>og</strong> summariske<br />
præsentationer af tælleresultater.<br />
Beskrivelsen af trafikregistreringer i Kolding<br />
Kommune i kapitel 13 indeholder<br />
desuden n<strong>og</strong>le eksempler på præsentationsformer<br />
for forskellige typer af tællinger <strong>og</strong><br />
målinger.<br />
59
13. Trafikregistreringer i praksis<br />
Dette kapitel beskriver arbejdet med at<br />
planlægge, gennemføre <strong>og</strong> efterbehandle<br />
trafikregistreringer i kommunerne. Beskrivelsen<br />
giver således indblik i, hvordan de<br />
forskellige metoder anvendes i praksis.<br />
Kapitlet indledes med en generel gennemgang<br />
af formål med <strong>og</strong> planlægning af<br />
tællinger. Herefter følger et case study om<br />
Kolding Kommune. Først gives en generel<br />
beskrivelse af kommunen <strong>og</strong> vejnettet heri.<br />
Dernæst beskrives såvel gennemførte som<br />
planlagte tælle- <strong>og</strong> måleaktiviteter i kommunen,<br />
<strong>og</strong> der vises eksempler på forskellige<br />
former for præsentation af resultater<br />
fra trafikregistreringer.<br />
13.1 Kommunernes trafiktællinger<br />
Trafikregistreringer kan tjene mange formål<br />
<strong>og</strong> planlægningen af tælleaktiviteterne<br />
varierer efter tællingernes formål. Tælleudvalget<br />
har i 2000 foretaget en undersøgelse<br />
af kommunernes trafiktællinger 4 . Kortlægningen<br />
af trafiktællingerne blev gennemført<br />
som en spørgeskemaundersøgelse<br />
omfattende samtlige landets kommuner.<br />
Formålet var, at Tælleudvalget herved kunne<br />
danne sig et indtryk af, hvordan trafiktal<br />
registreres i de enkelte kommuner, hvordan<br />
tallene fra tællingerne efterfølgende<br />
behandles statistisk, <strong>og</strong> med hvilket formål<br />
tællinger foretages. I alt 247 kommuner af<br />
de 275 kommuner besvarede <strong>og</strong> returnerede<br />
spørgeskemaet, hvilket gav en besvarelsesprocent<br />
på 90 pct. Blandt de 247 kommuner,<br />
der besvarede spørgeskemaet,<br />
udfører 213 kommuner (86 pct.) trafiktællinger,<br />
mens 34 kommuner ikke udfører<br />
tællinger.<br />
Undersøgelsen viser, at tællingerne i altovervejende<br />
grad er gennemført på anmod-<br />
4 Vejditektoratet 2002, <strong>Trafiktællinger</strong> <strong>og</strong> tælleudstyr i de danske<br />
vejbestyrelser, rapport 239.<br />
ning eller opfordring. I henhold til definitionerne<br />
i afsnit 7.1 er der således overvejende<br />
tale om ad hoc tællinger. Kun 9 kommuner<br />
foretager udelukkende tællinger<br />
efter en fastlagt målestedsplan. Omkring<br />
halvdelen af kommunerne, hovedsagelig de<br />
mindre kommuner, foretager udelukkende<br />
tællingerne på anmodning/opfordring,<br />
medens ca. 40 pct. af kommunerne udfører<br />
tællingerne såvel efter en målestedsplan<br />
som på anmodning eller opfordring. Kun få<br />
kommuner foretager tællinger efter en fastlagt<br />
tidsplan. Målinger efter henholdsvis<br />
målestedsplan <strong>og</strong> tidsplan kan normalt<br />
karakteriseres som periodiske tællinger, jf.<br />
definitionerne i afsnit 7.1.<br />
I undersøgelsen er <strong>og</strong>så spurgt om det<br />
typiske antal målesteder for henholdsvis<br />
maskinelle tællinger med mobilt udstyr <strong>og</strong><br />
manuelle tællinger samt den typiske varighed<br />
for de maskinelle tællinger.<br />
76 kommuner har 1-10 målesteder med<br />
maskinelle tællinger, <strong>og</strong> kun 26 kommuner<br />
har mere end 30 målesteder. Generelt set er<br />
antallet af målesteder med maskinelle tællinger<br />
voksende med stigende indbyggertal<br />
i kommunen. I altovervejende grad foretager<br />
kommunerne typisk de maskinelle tællinger<br />
med en varighed på 1 uge. Kun 12<br />
kommuner udfører typisk maskinelle tællinger<br />
med en varighed på 2 eller flere<br />
uger.<br />
36 kommuner udfører manuelle tællinger,<br />
<strong>og</strong> de har typisk 1-5 målesteder. 4<br />
kommuner har d<strong>og</strong> 20 eller flere målesteder<br />
med manuelle tællinger. Det er fortrinsvis<br />
de større kommuner, der foretager<br />
manuelle tællinger.<br />
I alt 9 kommuner (hovedsageligt større<br />
bykommuner) har angivet, at de udfører<br />
61
62<br />
permanente trafiktællinger, hvilket vil sige,<br />
at der tælles på de samme lokaliteter alle<br />
årets timer. 2 af kommunerne udfører disse<br />
i signalregulerede kryds. 5 af kommunerne<br />
med permanente tællinger har 9 eller flere<br />
målesteder pr. kommune, mens de resterende<br />
4 kommuner har 1-2 målesteder med<br />
permanente trafiktællinger.<br />
Kommunerne blev endvidere spurgt om<br />
formålet med at foretage trafiktællingerne.<br />
De almindeligste formål med anvendelse af<br />
data fra trafiktællinger er i forbindelse med<br />
trafiksikkerhedsvurderinger (192 kommuner),<br />
i forbindelse med kommunernes<br />
behandling af klagesager (165 kommuner)<br />
samt i den almindelige sagsbehandling i<br />
øvrigt (127 kommuner). Hertil kommer<br />
brug af data fra tællinger i forbindelse med<br />
vejvedligeholdelsen (111 kommuner) samt<br />
den overordnede vejplanlægning (105<br />
kommuner).<br />
Undersøgelsens spørgsmål om efterbehandling<br />
af tælleresultater viser, at langt<br />
størstedelen af kommunerne foretager en<br />
elektronisk baseret efterbehandling. Således<br />
anvender 181 kommuner enten et edbpr<strong>og</strong>ram<br />
fra en forhandler eller Kommune-<br />
Mastra. 38 kommuner anvender anden<br />
elektronisk talbehandling (f.eks. regneark).<br />
Endelig er der 27 kommuner, der foretager<br />
manuel talbehandling.<br />
13.2 Case study: Kolding<br />
Kommune<br />
13.2.1. Vejnettet<br />
Kolding Kommune er placeret i Trekantområdet,<br />
der er landsdelscenter for det<br />
sydøstjyske <strong>og</strong> vestfynske område. Trekantområdet<br />
tæller foruden Kolding Kommune<br />
<strong>og</strong>så Børkop Kommune, Fredericia Kommune,<br />
Lunderskov Kommune, Middelfart<br />
Kommune, Vamdrup Kommune, Vejen<br />
Kommune <strong>og</strong> Vejle Kommune. Kolding<br />
Kommune har godt 62.000 indbyggere,<br />
hvoraf 93 pct. bor i bymæssig bebyggelse.<br />
Karakteristisk for kommunens vejstruktur<br />
er motorvejen, der ligger som en ydre<br />
ring rundt om byområdet. I kommunen er<br />
desuden to motorvejskryds, dels mellem<br />
den Sønderjyske Motorvej <strong>og</strong> Esbjergmotorvejen,<br />
dels forgreningen mellem Den<br />
Sønderjyske Motorvej mod nord <strong>og</strong> Taulovmotorvejen<br />
mod Fyn. Fra motorvejen<br />
fører en række indfaldsveje ind til bymidten,<br />
som omkranses af ringgadenettet.<br />
Det samlede vejnet i Kolding Kommune<br />
har en længde på ca. 750 km, hvoraf<br />
• 32 km er motorveje, motortrafikveje<br />
eller øvrige hovedlandeveje.<br />
• 52 km er landeveje.<br />
• 460 km er kommuneveje.<br />
• 207 km er private fællesveje i<br />
by- eller landområde.<br />
Vejnettet er opdelt i trafik- <strong>og</strong> lokalveje,<br />
hvoraf trafikvejene igen er opdelt i primære<br />
<strong>og</strong> sekundære trafikveje. Trafikvejene<br />
omfatter hele det overordnede vejnet i<br />
kommunen. De primære trafikveje afvikler<br />
overordnet gennemfartstrafik <strong>og</strong> trafik mellem<br />
Kolding <strong>og</strong> nabobyerne, samt giver<br />
forbindelse til byens vigtigste rejsemål<br />
såsom bymidten <strong>og</strong> større erhvervsområder.<br />
De primære trafikveje skaber desuden<br />
forbindelse mellem de enkelte bydele. De<br />
sekundære trafikveje fordeler trafikken<br />
inde i bydelene <strong>og</strong> sammenbinder bydelenes<br />
enkelte lokalområder med hinanden.<br />
Alle øvrige veje er lokalveje, som i princippet<br />
er forbeholdt trafik med ærinde i det<br />
lokalområde, som er afgrænset af de nærmeste<br />
trafikveje.<br />
I den eksisterende kommuneplan (Kommuneplan<br />
2001-2009) er der udlagt arealer<br />
til nye erhvervsområder nord for byen <strong>og</strong><br />
motorvejen. I begyndelsen af 2004 er der<br />
udbudt arealer til salg i Bramdrup<br />
Erhvervspark <strong>og</strong> Industripark Bramdrup.<br />
Udbygning med nye boliger planlægges<br />
bl.a. at ske inden for de eksisterende byområder,<br />
hvor der er plads til at opføre ca. 1300<br />
boliger, svarende til 40 pct. af det vurderede
ehov i planperioden. Disse boliger vil blive<br />
bygget i bymidten, i Bramdrupdam, i Brandkjær,<br />
Nr. Bjert-Strandhuse, i Vonsild, Seest<br />
<strong>og</strong> i Harte. Den resterende del af det forventede<br />
boligbehov (1850 boliger) planlægges<br />
bygget i nye boligområder. De største af disse<br />
nye områder er Drejens Boligby i byens<br />
østlige udkant nord for Kolding Fjord samt<br />
et område syd for Kolding By mellem Vonsild<br />
i vest <strong>og</strong> Dalby i øst. Derudover er der<br />
udlagt arealer til boligbebyggelse i Almind-<br />
Viuf, Bramdrup Øst <strong>og</strong> i mere begrænset<br />
omfang enkelte andre steder.<br />
Salg af parcelhusgrunde i Drejens Boligby<br />
blev indledt i efteråret 2003. Herudover er<br />
der i januar 2004 udarbejdet et strukturplanforslag<br />
for byudvikling i området ved Dalby<br />
<strong>og</strong> Vonsild.<br />
Kommunens politik på trafik- <strong>og</strong> miljøområdet<br />
er at følge de mål, som staten<br />
har opstillet i »Trafik 2005«. Det betyder<br />
primært, at der skal ske en målrettet indsats<br />
for at reducere generne fra biltrafikken <strong>og</strong><br />
en opprioritering af den kollektive trafik <strong>og</strong><br />
cyklisttrafikken. Samtidig er det målet at<br />
undgå unødige hindringer for personers <strong>og</strong><br />
varers mobilitet. De to målsætninger er<br />
umiddelbart modstridende. Derfor sigter<br />
kommunens trafikplan mod at finde en fornuftig<br />
balance mellem hensynet til miljøet<br />
<strong>og</strong> hensynet til mobiliteten – <strong>og</strong> mellem de<br />
forskellige trafikarter indbyrdes.<br />
I kommunens budget for perioden 2004-<br />
2007 indgår følgende projekter vedrørende<br />
vej- <strong>og</strong> stiudbygninger, trafiksikkerhedsforbedringer<br />
mv:<br />
• Bykerneforanstaltninger (fortsat forskønnelse<br />
af bymidtens gader <strong>og</strong><br />
pladser).<br />
• Forlægning af Dons Landevej (amtslig<br />
medfinansiering).<br />
• Cykelsti fra Agtrupvej til Dalby Skole.<br />
• Ny vejforbindelse til Drejens Boligby.<br />
I figur 13.1 er de nye bolig- <strong>og</strong> erhvervsområder<br />
samt de planlagte vej- <strong>og</strong> stiudbygninger<br />
vist på et kort.<br />
13.2.2 Gennemførte<br />
trafikregistreringer<br />
Kolding Kommune råder over følgende<br />
udstyr til trafikregistreringer:<br />
• 3 stk. Golden River Marksman af ældre<br />
dato (primo/medio 1980’erne) med slanger.<br />
Dette udstyr anvendes alene til snittællinger<br />
uden klassifikation.<br />
• 4 stk. HiStar plader, der anvendes med<br />
<strong>og</strong> uden hastigheds- <strong>og</strong> længdeklassifikation.<br />
• Nedfræsede tællespoler i ca. 25 signalregulerede<br />
kryds.<br />
Herudover har kommunen i forbindelse<br />
med større tællinger lånt HiStar plader fra<br />
Vejle Amt.<br />
I visse tilfælde suppleres maskinelle tællinger<br />
med manuelle tællinger for verifikation<br />
af tælleresultater samt med henblik på<br />
opdeling i køretøjsarter. Ved manuelle trafiktællinger<br />
benytter kommunen sig af<br />
»papir <strong>og</strong> blyant«-metoden.<br />
Fra Golden River Marksman overføres<br />
data typisk til Golden River Retriever på<br />
kontoret, når apparatet er hjemkommet fra<br />
tælling. Overførsel kan d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så i sjældne<br />
tilfælde ske i marken. Til at overføre data<br />
fra Retriever til pc anvendes et indkøbt<br />
edb-pr<strong>og</strong>ram. Ligeledes overføres data<br />
direkte fra HiStar pladerne til pc med et<br />
indkøbt edb-pr<strong>og</strong>ram.<br />
Til efterbehandling af data benyttes<br />
typisk standardudskrifter fra de anvendte<br />
edb-pr<strong>og</strong>rammer. I n<strong>og</strong>le tilfælde importeres<br />
data til viderebehandling i regneark.<br />
I tabel 13.1 nedenfor vises antallet af tællinger<br />
<strong>og</strong> målinger i Kolding Kommune i<br />
perioden 1999-2003 fordelt på de forskellige<br />
tælle- <strong>og</strong> målemetoder.<br />
Maskinelle registreringer med mobilt<br />
udstyr omfatter tællinger <strong>og</strong> målinger med<br />
de nævnte Golden River Marksman apparater<br />
samt HiStar pladerne. Tabellen omfatter<br />
således alle trafikregistreringer i kommunen<br />
i den pågældende periode undtagen<br />
tællingerne ved signalregulerede kryds.<br />
63
64<br />
Maskinelle registreringer med mobilt udstyr<br />
Det store antal registreringer i 2002 er<br />
foretaget som optakt til udarbejdelsen af en<br />
ny trafikplan for kommunen. Resultaterne<br />
anvendtes dels til kalibrering af kommunens<br />
trafikmodel, dels til at få et godt statusbillede<br />
af trafikmængderne på det kommunale<br />
vejnet. Derudover er langt de fleste<br />
målinger gennemført efter anmodning,<br />
f.eks. i forbindelse med konkrete vejprojekter<br />
eller borgerhenvendelser. Mens tællingerne<br />
ved de signalregulerede kryds er<br />
permanente, er de øvrige trafikregistreringer<br />
i kommunen således primært foretaget<br />
på ad hoc basis.<br />
På kortet i figur 13.1 vises det, hvor der<br />
er gennemført trafikregistreringer i 2002.<br />
Ved forskellige signaturer vises henholdsvis<br />
manuelle tællinger, maskinelle tællinger<br />
<strong>og</strong> målinger med mobilt udstyr samt<br />
permanente tællinger ved signalregulerede<br />
kryds. I n<strong>og</strong>le tilfælde er der gennemført<br />
flere tællinger eller målinger på samme<br />
lokalitet, hvorfor antallet af tællinger <strong>og</strong><br />
målinger er større i tabel 13.1 end på kortet<br />
i figur 13.1.<br />
Tabellerne 13.2, 13.3 <strong>og</strong> 13.4 indeholder<br />
en mere detaljeret beskrivelse af de gennemførte<br />
registreringer med mobilt udstyr<br />
<strong>og</strong> manuelle tællinger i femårsperioden<br />
1999-2003. For hver registreringsmetode<br />
<strong>og</strong> type af apparatur vises henholdsvis fordeling<br />
efter formål (tabel 13.2), antal snit-<br />
1999 2000 2001 2002 2003 I alt<br />
Uden klassifikation 38 19 32 144 9 242<br />
Med længdeklassifikation 8 6 14<br />
Med hastighedsklassifikation 16 29 31 24 100<br />
Med længde- <strong>og</strong> hastighedsklassifikation<br />
Manuelle tællinger<br />
»Papir <strong>og</strong> blyant« 1 3 4<br />
Terminaler/pulte<br />
I alt 54 48 64 179 15 360<br />
Tabel 13.1. Antal tællinger <strong>og</strong> målinger udført i 1999-2003 fordelt på årstal <strong>og</strong> udstyr.<br />
<strong>og</strong> krydstællinger fordelt på vejtyper (tabel<br />
13.3) samt registreringernes gennemsnitlige<br />
varighed (tabel 13.4).<br />
Præsentation af tælle- <strong>og</strong><br />
måleresultater<br />
I figur 13.2, figur 13.3 <strong>og</strong> figur 13.4 vises<br />
n<strong>og</strong>le udvalgte eksempler på præsentation<br />
af tælle- <strong>og</strong> måleresultater. Eksemplerne<br />
tjener som illustration af mulige former for<br />
præsentationer. Præsentationsformerne<br />
varierer fra kommune til kommune afhængig<br />
af udstyr <strong>og</strong> pr<strong>og</strong>rammel samt individuelle<br />
ønsker <strong>og</strong> behov.<br />
I bilagsafsnit 14.5 findes desuden n<strong>og</strong>le<br />
forslag til skabeloner, der kan anvendes<br />
ved præsentation af data.<br />
Planlagte tælle- <strong>og</strong><br />
måleaktiviteter<br />
Størstedelen af de hidtil foretagne trafikregistreringer<br />
er udført på ad hoc basis typisk<br />
i forbindelse med borgerhenvendelser eller<br />
forud for konkrete vejprojekter. Desuden er<br />
der i 2002 foretaget et stort antal registreringer<br />
i forbindelse med udarbejdelse af ny<br />
trafikplan for kommunen.<br />
Kommunen overvejer imidlertid at få<br />
opstillet et pr<strong>og</strong>ram til gennemførelse af en<br />
række periodiske registreringer på det<br />
kommunale vejnet, således at forvaltningen<br />
til stadighed har kendskab til trafikmæng-
Figur 13.1. Kort over Kolding Kommune med angivelse af nye erhvervs- <strong>og</strong> boligområder, vej- <strong>og</strong><br />
stiprojekter samt tælle- <strong>og</strong> målesteder.<br />
65
66<br />
Maskinelle registreringer<br />
med mobilt udstyr<br />
Maskinelle registreringer med mobilt udstyr<br />
Antal Gennemsnitlig varighed<br />
Uden klassifikation 242 4,5 dage<br />
Med længdeklassifikation 14 4,8 dage<br />
Med hastighedsklassifikation 100 5,6 dage<br />
Med længde- <strong>og</strong> hastighedsklassifikation<br />
Manuelle tællinger<br />
»Papir <strong>og</strong> blyant« 4 1 dag<br />
Terminaler/pulte<br />
Trafik- Øvrig Trafik- Klage- Sagsbeh. Andet I alt<br />
plan planlæg- sikker- sager i øvrigt<br />
ning hed<br />
Uden klassifikation 105 60 11 58 6 1 241<br />
Med længdeklassifikation 14 14<br />
Med hastighedsklassifikation 16 85 101<br />
Med længde- <strong>og</strong> hastighedsklassifikation<br />
Manuelle tællinger<br />
»Papir <strong>og</strong> blyant« 1 3 4<br />
Terminaler/pulte<br />
I alt 106 91 11 143 6 1 360<br />
Tabel 13.2. Antal tællinger <strong>og</strong> målinger udført i 1999-2003 fordelt på formål <strong>og</strong> udstyr.<br />
Maskinelle registreringer med mobilt udstyr<br />
Snittællinger Krydstællinger I alt<br />
Lokalveje Trafikveje Trafikveje<br />
Uden klassifikation 82 160 242<br />
Med længdeklassifikation 14 14<br />
Med hastighedsklassifikation 42 58 100<br />
Med længde- <strong>og</strong> hastighedsklassifikation<br />
Manuelle tællinger<br />
»Papir <strong>og</strong> blyant« 1 2 1 4<br />
Terminaler/pulte<br />
I alt 139 220 1 360<br />
Tabel 13.3. Antal tællinger <strong>og</strong> målinger udført i 1999-2003 fordelt på snit- <strong>og</strong> krydstællinger,<br />
vejtype <strong>og</strong> udstyr.<br />
I alt 360 4,8 dage<br />
Tabel 13.4. Antal tællinger <strong>og</strong> målinger udført i 1999-2003 fordelt på varighed <strong>og</strong> udstyr.
800<br />
700<br />
600<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
00.00<br />
01.00<br />
02.00<br />
den på specielt det overordnede vejnet,<br />
ligesom det vil gøre det muligt at beskrive<br />
trafikudviklingen dels for kommunen som<br />
helhed, dels på udvalgte trafikveje.<br />
I en del af 1980’erne <strong>og</strong> første halvdel af<br />
1990’erne gennemførtes periodiske manuelle<br />
tællinger i åsnittet – dvs. på alle de<br />
veje fra motorvejen i vest til Østerbr<strong>og</strong>ade<br />
i øst, som passerer Kolding Å. Da der taltes<br />
såvel bil- som cykel- <strong>og</strong> knallerttrafik,<br />
blev der opnået et godt billede af trafikudviklingen,<br />
dels mellem de enkelte veje i<br />
snittet, dels mere overordnet mellem den<br />
nordlige <strong>og</strong> sydlige bydel. Kommunen vurderer,<br />
at en sådan åtælling med fordel vil<br />
kunne genindføres evt. i revideret form.<br />
Det overvejes ligeledes at etablere en<br />
række permanente tællestationer (nedfræsede<br />
spoler) i udvalgte snit på det overordnede<br />
vejnet. Kommunen vurderer, at det i<br />
03.00<br />
Trafik på Jens Holms Vej torsdag den 19. april 2001<br />
04.00<br />
05.00<br />
06.00<br />
07.00<br />
08.00<br />
09.00<br />
10.00<br />
Trafik mod syd Trafik mod nord<br />
Figur 13.2. Eksempler på præsentation af trafikkens fordeling på timer.<br />
11.00<br />
12.00<br />
13.00<br />
den forbindelse vil være hensigtsmæssigt<br />
at investere i nyere klassifikationsudstyr til<br />
erstatning for de ca. 20 år gamle Marksman.<br />
Med mobilt Golden River-udstyr vil<br />
det f.eks. være muligt at udføre periodiske<br />
registreringer, uden at der hver gang skal<br />
fastgøres slanger til kørebanen.<br />
Kommunen ønsker primært at anvende<br />
HiStar plader, hvor de kan placeres i veldefinerede<br />
kørespor, så tælleusikkerhed i forbindelse<br />
med »modstrømskøretøjers« passage<br />
undgås. Det vil sige på veje med midterrabat<br />
eller fuldt optrukken spærrelinie<br />
<strong>og</strong> helst uden tilfældig kantstensparkering.<br />
Endelig overvejer kommunen at etablere<br />
overvågning på alle lyskryds med veldefinerede<br />
tællespoler. Dette vil bevirke, at der<br />
til stadighed sikres et godt overblik over<br />
trafikstrømmene i de enkelte kryds.<br />
14.00<br />
15.00<br />
16.00<br />
17.00<br />
18.00<br />
19.00<br />
20.00<br />
21.00<br />
22.00<br />
23.00<br />
67
68<br />
Figur 13.3. Illustration af trafikmængder på kort.
Antal biler<br />
6000<br />
5000<br />
4000<br />
3000<br />
2000<br />
1000<br />
0<br />
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15<br />
Hastighedsklasser<br />
Filnavn 01720503 Start/Stop 16-05-2000 12:00 /<br />
23-05-2000 12:00<br />
Vejnavn Agtrupvej udfor nr.152 m.vest Operatør MN<br />
By Kolding HiStar Serienr. 3452<br />
Amt Vejle HiStar Type NC90<br />
Tilladt hast. km/t 50 Talt total 19993<br />
Hastighedsklasser<br />
1: 0-10 km/t 0%<br />
2: 10-20 km/t 0%<br />
3: 20-30 km/t 1%<br />
4: 30-35 km/t 2%<br />
5: 35-40 km/t 4%<br />
6: 40-45 km/t 10%<br />
7: 45-50 km/t 21%<br />
8: 50-55 km/t 25%<br />
9: 55-60 km/t 18%<br />
10: 60-65 km/t 11%<br />
11: 65-70 km/t 4%<br />
12: 70-75 km/t 2%<br />
13: 75-80 km/t 1%<br />
14: 80-90 km/t 1%<br />
15: 90-175 km/t 0%<br />
Nøgletal<br />
Ugefaktor – Æ10: 714<br />
Gnm. hastighed: 52 km/t<br />
Hast. overskr. 61 %<br />
85 pct. fraktil: 62 km/t<br />
Figur 13.4. Eksempel på præsentation af trafikkens fordeling på hastighedsklasser.<br />
69
14. Bilag<br />
14.1 Klassifikation af køretøjer<br />
Klassifikationen af køretøjer indeholder 10<br />
køretøjsarter på grundniveauet. Herudover<br />
er der et mere overordnet niveau med 5<br />
køretøjsarter samt to detaljerede niveauer<br />
med henholdsvis 25 <strong>og</strong> 100 køretøjsarter.<br />
Det mest overordnede niveau benævnes<br />
niveau 1, mens grundklassifikationen med<br />
10 køretøjsarter benævnes niveau 2. De to<br />
mest detaljerede niveauer benævnes henholdsvis<br />
niveau 3 <strong>og</strong> 4. Klassifikationens 4<br />
niveauer gennemgås i bilagsafsnit 14.1.1.<br />
Opdelingen af klassifikationen i flere<br />
niveauer giver mulighed for at foretage<br />
særlige opdelinger til specielle formål. I<br />
bilagsafsnit 14.1.2 vises eksempler på<br />
sådanne særlige opdelinger.<br />
14.1.1 Klassifikation i 4 niveauer<br />
Klassifikationens tre første niveauer vises<br />
skematisk i tabel 14.1 nedenfor. I de efterfølgende<br />
tabeller (tabel 14.2 til tabel 14.11)<br />
vises de to mest detaljerede niveauer<br />
(niveau 3 <strong>og</strong> niveau 4) for hver af klassifikationens<br />
10 hovedgrupper.<br />
På det overordnede niveau 1 er cykel <strong>og</strong><br />
knallert 30 i samme gruppe. Desuden er<br />
person- <strong>og</strong> varebil slået sammen i en gruppe,<br />
der <strong>og</strong>så omfatter knallert 45, scooter<br />
<strong>og</strong> motorcykel. Endelig omfatter denne<br />
inddeling grupperne bus, lastbil <strong>og</strong> øvrige<br />
køretøjer.<br />
Niveau 2 er grundklassifikationen, der er<br />
identisk med den i kapitel 3 viste klassifikation<br />
til manuelle tællinger. Nummereringen<br />
af køretøjsarterne er d<strong>og</strong> forskellig i de<br />
to tilfælde, idet rækkefølgen for køretøjsarterne<br />
i skemaer mv. ved tællinger i marken<br />
er fastlagt under hensyntagen til, hvor hyppigt<br />
de enkelte køretøjsarter forekommer.<br />
På niveau 3 foretages en yderligere opdeling<br />
af køretøjstyperne. For de lette af<br />
køretøjerne (dvs. cykel, scooter, motorcykel,<br />
personbil, varebil) samt for busserne<br />
opdeles efter, hvorvidt der køres med<br />
påhængskøretøj. For person- <strong>og</strong> varebilerne<br />
samt for bussernes vedkommende inddeles<br />
desuden efter påhængskøretøjets art<br />
(campingv<strong>og</strong>n eller andet påhængskøretøj).<br />
Opdelingen mellem campingv<strong>og</strong>ne <strong>og</strong><br />
øvrige påhængskøretøjer anvendes til<br />
særlige tællinger, der d<strong>og</strong> ikke omtales<br />
nærmere i denne sammenhæng. For de tunge<br />
køretøjer – dvs. busser <strong>og</strong> lastbiler –<br />
indeholder niveau 3 en opdeling efter, om<br />
køretøjerne har singlehjul på ikke-styrende<br />
aksler.<br />
Niveau 4 er som nævnt en samlet liste<br />
over køretøjstyper. Specielt for de tunge køretøjer<br />
(busser <strong>og</strong> lastbiler) indeholder dette<br />
niveau en oversigt over de forskellige kombinationer<br />
af køretøjstyper <strong>og</strong> akselantal.<br />
71
72<br />
Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3<br />
1.1 Cykel <strong>og</strong> knallert 2.1 Cykel 3.1 Cykel<br />
3.2 Cykel m. påhængsv<strong>og</strong>n<br />
el. sidev<strong>og</strong>n<br />
2.2 Knallert 3.3 Knallert<br />
(U. nummerplade) (U. nummerplade)<br />
1.2 Person- <strong>og</strong> varebil 2.3 Knallert 45 3.4 Knallert 45<br />
< 3,5 ton totalvægt (Nr.plade m. 3 cifre)<br />
samt knallert 45, 3.5 Scooter/Motorcykel<br />
scooter <strong>og</strong> motorcykel Scooter/Motorcykel<br />
(Nr.plade m. 5 cifre) 3.6 Scooter/Motorcykel<br />
m. påhængskøretøj<br />
2.4 Personbil<br />
(Bil m. sideruder)<br />
3.7 Personbil<br />
3.8 Personbil m. påhængskøretøj<br />
undt. campingv<strong>og</strong>n<br />
3.9 Personbil m. campingv<strong>og</strong>n<br />
2.5 Varebil<br />
(Bil helt eller delvist<br />
3.10 Varebil<br />
uden sideruder pga. 3.11 Varebil m. påhængskøretøj<br />
entenvarekasse ell. lad) undt. campingv<strong>og</strong>n<br />
3.12 Varebil m. campingv<strong>og</strong>n<br />
1.3 Bus 2.6 Bus 3.13 Bus m. tvillinghjul på<br />
> 9 personer > 9 personer ikke styrende aksler<br />
3.14 Bus m. tvillinghjul på ikke<br />
styrende aksler <strong>og</strong> påhængskøretøj<br />
undt. campingv<strong>og</strong>n<br />
3.15 Bus m. tvillinghjul på ikke<br />
styrende aksler <strong>og</strong> campingv<strong>og</strong>n<br />
3.16 Bus m. singlehjul på den ene<br />
ikke styrende aksel<br />
3.17 Bus m. singlehjul på den ene<br />
ikke styrende aksel <strong>og</strong><br />
påhængskøretøj<br />
1.4 Lastbil 2.7 Sololastbil/Sættefor- 3.18 Sololastbil/Sætteforv<strong>og</strong>n m.<br />
> 3,5 ton totalvægt v<strong>og</strong>n tvillinghjul på ikke styrende<br />
aksler<br />
3.19 Sololastbil/Sætteforv<strong>og</strong>n m.<br />
singlehjul på den ene ikke<br />
styrende aksel<br />
2.8 Lastbil m. påhængs- 3.20 Lastbil m. påhængskøretøj<br />
køretøj undt. sættev<strong>og</strong>n undt. sættev<strong>og</strong>n <strong>og</strong> tvillinghjul<br />
på ikke styrende aksler<br />
3.21 Lastbil m. påhængskøretøj<br />
undt. sættev<strong>og</strong>n <strong>og</strong> singlehjul<br />
på en eller flere ikke<br />
styrende aksler<br />
2.9 Sættev<strong>og</strong>nst<strong>og</strong> 3.22 Sættev<strong>og</strong>nst<strong>og</strong> m. tvillinghjul<br />
på ikke styrende aksler<br />
3.23 Sættev<strong>og</strong>nst<strong>og</strong> m. singlehjul<br />
på en eller flere ikke styrende<br />
aksler<br />
1.5 Øvrige køretøjer<br />
(Identifikation via )<br />
2.10 Øvrige køretøjer 3.24 Øvrige køretøjer<br />
billedeksempler 3.25 Øvrige køretøjer m.<br />
påhængskøretøj<br />
Tabel 14.1. Køretøjsklassifikation, niveau 1, 2 <strong>og</strong> 3.
Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4<br />
2.1 Cykel 3.1 Cykel 4.1 2 hjul<br />
4.2 3 el. 4 hjul, kabinecykler<br />
mv.<br />
3.2 Cykel m. påhængs- 4.3 2 hjul m. påhængsv<strong>og</strong>n<br />
v<strong>og</strong>n el. sidev<strong>og</strong>n el. sidev<strong>og</strong>n<br />
4.4 3 el. 4 hjul, kabinecykler<br />
mv. m. påhængsv<strong>og</strong>n el.<br />
sidev<strong>og</strong>n<br />
Tabel 14.2. Detaljeret klassifikation for gruppe 2.1: »Cykel« .<br />
Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4<br />
2.2 Knallert 3.3 Knallert 4.5 2 hjul<br />
(U. nummerplade) (U. nummerplade)<br />
4.6 Invalideknallert m. 3 hjul<br />
Tabel 14.3. Detaljeret klassifikation for gruppe 2.2: »Knallert«.<br />
Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4<br />
2.3 Knallert 45<br />
(Nr.plade m. 3 cifre)<br />
3.4 Knallert 45 4.7 Knallert 45 m. 2 hjul<br />
Scooter/Motorcykel 4.8 Knallert 45 m. 3 hjul mv.,<br />
(Nr.plade m. 5 cifre) herunder scootcars samt<br />
knallert 45 med varekasse<br />
el. lad<br />
3.5 Scooter/Motorcykel 4.9 Scooter/Mc m. 2 hjul<br />
4.10 Scooter/Mc m. 2 hjul <strong>og</strong><br />
sidev<strong>og</strong>n<br />
4.11 Scooter/Mc m. 3 hjul<br />
3.6 Scooter/Motorcykel<br />
m. påhængskøretøj<br />
4.12 Scooter/Mc m. 2 hjul<br />
4.13 Scooter/Mc m. 2 hjul <strong>og</strong><br />
sidev<strong>og</strong>n<br />
4.14 Scooter/Mc m. 3 hjul<br />
Tabel 14.4. Detaljeret klassifikation for gruppe 2.3: »Knallert 45, Scooter/Motorcykel«.<br />
73
74<br />
Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4<br />
2.4 Personbil<br />
(Bil m. sideruder)<br />
3.7 Personbil 4.15 Personbil/Stationcar<br />
4.16 MPV/Minibus max. 9 personer/Ambulance<br />
4.17 Off-Roader<br />
4.18 Campingbil/Autocamper<br />
4.19 Personbil/Stationcar<br />
3.8 Personbil m. 4.20 MPV/Minibus max.<br />
påhængskøretøj<br />
undt. campingv<strong>og</strong>n<br />
9 personer<br />
4.21 Off-Roader<br />
4.22 Campingbil/Autocamper<br />
4.23 Personbil/Stationcar<br />
3.9 Personbil m. 4.24 MPV/Minibus max.<br />
campingv<strong>og</strong>n 9 personer<br />
4.25 Off-Roader<br />
4.26 Campingbil/Autocamper<br />
Tabel 14.5. Detaljeret klassifikation for gruppe 2.4: »Personbil«.<br />
Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4<br />
2.5 Varebil<br />
(Bil helt eller delvist<br />
3.10 Varebil 4.27 Stationcar/MPV<br />
uden sideruder pga.<br />
enten varekasse eller<br />
4.28 Kassev<strong>og</strong>n<br />
lad) 4.29 Off-Roader<br />
4.30 Ladv<strong>og</strong>n/Pick-up<br />
4.31 Ladv<strong>og</strong>n m. dobbeltkabine<br />
3.11 Varebil m påhængskøretøj<br />
undt.<br />
4.32 Stationcar/MPV<br />
campingv<strong>og</strong>n 4.33 Kassev<strong>og</strong>n<br />
4.34 Off-Roader<br />
4.35 Ladv<strong>og</strong>n/Pick-up<br />
4.36 Ladv<strong>og</strong>n m. dobbeltkabine<br />
3.12 Varebil m.<br />
campingv<strong>og</strong>n<br />
4.37 Stationcar/MPV<br />
4.38 Kassev<strong>og</strong>n<br />
4.39 Off-Roader<br />
4.40 Ladv<strong>og</strong>n/Pick-up<br />
4.41 Ladv<strong>og</strong>n m. dobbeltkabine<br />
Tabel 14.6. Detaljeret klassifikation for gruppe 2.5: »Varebil«.
Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4<br />
2.6 Bus 3.13 Bus m. tvillinghjul 4.42 Minibus, 10 – ca.<br />
på ikke styrende<br />
aksler<br />
20 personer<br />
4.43 Handicapbus<br />
4.44 Øvrige m. 2 aksler<br />
4.45 3 aksler<br />
4.46 2 aksler, 2 etager<br />
4.47 3 aksler, 2 etager<br />
4.48 Ledbus<br />
3.14 Bus m. tvillinghjul 4.49 Minibus, 10 – ca.<br />
på ikke styrende<br />
aksler<strong>og</strong> påhængs-<br />
20 personer<br />
køretøj undt.<br />
campingv<strong>og</strong>n<br />
4.50 Øvrige m. 2 aksler<br />
4.51 3 aksler<br />
4.52 2 aksler, 2 etager<br />
4.53 3 aksler, 2 etager<br />
3.15 Bus m. tvillinghjul 4.54 Minibus, 10 – ca.<br />
på ikke styrende 20 personer m.<br />
aksler <strong>og</strong> campingv<strong>og</strong>n<br />
campingv<strong>og</strong>n<br />
3.16 Bus m singlehjul<br />
på den ene ikke sty-<br />
4.55 3 aksler<br />
rende aksel 4.56 3 aksler, 2 etager<br />
4.57 Ledbus<br />
3.17 Bus m. singlehjul<br />
på den ene ikke<br />
styrende aksel <strong>og</strong><br />
4.58 3 aksler<br />
påhængskøretøj 4.59 3 aksler, 2 etager<br />
Tabel 14.7. Detaljeret klassifikation for gruppe 2.6: »Bus«.<br />
Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4<br />
2.7 Sololastbil/ 3.18 Sololastbil/Sættefor- 4.60 2 aksler<br />
Sætteforv<strong>og</strong>n v<strong>og</strong>n m. tvillinghjul<br />
på ikke styrende<br />
aksler<br />
4.61 3 aksler<br />
4.62 4 aksler<br />
3.19 Sololastbil/Sætteforv<strong>og</strong>n<br />
m. singlehjul<br />
4.63 2 aksler<br />
på den ene ikke<br />
styrende aksel<br />
4.64 3 aksler<br />
4.65 4 aksler<br />
Tabel 14.8. Detaljeret klassifikation for gruppe 2.7: »Sololastbil/Sætteforv<strong>og</strong>n«.<br />
75
76<br />
Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4<br />
2.8 Lastbil m. påhængs- 3.20 Lastbil m. påhængs- 4.66 2 akslet lastbil m.<br />
køretøj undt. køretøj undt. enkeltakslet<br />
sættev<strong>og</strong>n sættev<strong>og</strong>n <strong>og</strong> tvillinghjul<br />
på ikke styrende<br />
påhængskøretøj<br />
aksler 4.67 2 akslet lastbil m.<br />
2 akslet påhængskøretøj<br />
4.68 2 akslet lastbil m.<br />
3 akslet påhængskøretøj<br />
4.69 3 akslet lastbil m.<br />
2 akslet påhængskøretøj<br />
4.70 3 akslet lastbil m.<br />
3 akslet påhængskøretøj<br />
4.71 4 akslet lastbil m.<br />
2 akslet påhængskøretøj<br />
4.72 4 akslet lastbil m.<br />
3 akslet påhængskøretøj<br />
3.21 Lastbil m. påhængs- 4.73 2 akslet lastbil m.<br />
køretøj undt. sættev<strong>og</strong>n<br />
<strong>og</strong> singlehjul<br />
enkeltakslet<br />
påhængskøretøj<br />
på en eller flere ikke 4.74 2 akslet lastbil m.<br />
styrende aksler 2 akslet påhængskøretøj<br />
4.75 2 akslet lastbil m.<br />
3 akslet påhængskøretøj<br />
4.76 3 akslet lastbil m.<br />
2 akslet påhængskøretøj<br />
4.77 3 akslet lastbil m.<br />
3 akslet påhængskøretøj<br />
4.78 4 akslet lastbil m.<br />
2 akslet påhængskøretøj<br />
4.79 4 akslet lastbil m.<br />
3 akslet påhængskøretøj<br />
Tabel 14.9. Detaljeret klassifikation for gruppe 2.8: »Lastbil m. påhængskøretøj undt. sættev<strong>og</strong>n«.
Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4<br />
2.9 Sættev<strong>og</strong>n 3.22 Sættev<strong>og</strong>n m. 4.80 2 akslet forv<strong>og</strong>n +<br />
tvillinghjul på ikke<br />
styrende aksler<br />
enkeltakslet sættev<strong>og</strong>n<br />
4.81 2 akslet forv<strong>og</strong>n +<br />
2 akslet sættev<strong>og</strong>n<br />
4.82 2 akslet forv<strong>og</strong>n +<br />
3 akslet sættev<strong>og</strong>n<br />
4.83 3 akslet forv<strong>og</strong>n +<br />
2 akslet sættev<strong>og</strong>n<br />
4.84 3 akslet forv<strong>og</strong>n +<br />
3 akslet sættev<strong>og</strong>n<br />
4.85 4 akslet forv<strong>og</strong>n +<br />
3 akslet sættev<strong>og</strong>n<br />
3.23 Sættev<strong>og</strong>n m. single- 4.86 2 akslet forv<strong>og</strong>n +<br />
hjul på en eller flere<br />
ikke styrende aksler<br />
enkeltakslet sættev<strong>og</strong>n<br />
4.87 2 akslet forv<strong>og</strong>n +<br />
2 akslet sættev<strong>og</strong>n<br />
4.88 2 akslet forv<strong>og</strong>n +<br />
3 akslet sættev<strong>og</strong>n<br />
4.89 3 akslet forv<strong>og</strong>n +<br />
2 akslet sættev<strong>og</strong>n<br />
4.90 3 akslet forv<strong>og</strong>n +<br />
3 akslet sættev<strong>og</strong>n<br />
4.91 4 akslet forv<strong>og</strong>n +<br />
3 akslet sættev<strong>og</strong>n<br />
Tabel 14.10. Detaljeret klassifikation for gruppe 2.9: »Sættev<strong>og</strong>n«.<br />
Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4<br />
2.10 Øvrige køretøjer 3.24 Øvrige køretøjer 4.92 Gaffeltruck o.a.<br />
håndteringsudstyr<br />
4.93 Fejemaskine<br />
4.94 Traktor<br />
4.95 Landbrugsmateriel<br />
4.96 Entreprenørmateriel<br />
4.97 Mobilkran/blokv<strong>og</strong>n<br />
4.98 Andet køretøj<br />
3.25 Øvrige køretøjer m. 4.99 Traktor m. et eller to<br />
påhængskøretøj påhængskøretøjer<br />
4.100 Bloksættev<strong>og</strong>n<br />
Tabel 14.11. Detaljeret klassifikation for gruppe 2.10: »Øvrige køretøjer«.<br />
77
78<br />
Klassifikation til specielle formål<br />
Til tællinger, der tjener bestemte formål,<br />
kan der med udgangspunkt i ét eller flere<br />
af klassifikationens 4 niveauer udvælges<br />
eller aggregeres n<strong>og</strong>le grupper, som tilsammen<br />
skaber en variant eller en delmængde<br />
af grundklassifikationen (niveau 2).<br />
Nedenfor gennemgås n<strong>og</strong>le eksempler på<br />
anvendelsesområder samt n<strong>og</strong>le dertil<br />
knyttede opdelinger.<br />
De 10 køretøjsklasser, der under normale<br />
omstændigheder anses for at være det maksimale,<br />
der hensigtsmæssigt kan håndteres<br />
af tællerne, sætter en øvre grænse for antallet<br />
af køretøjs-klasser. Der er ikke på samme<br />
måde en nedre grænse. Hvis formålet f.eks.<br />
er at måle vejslid, er det umiddelbart tilstrækkeligt<br />
at tælle n<strong>og</strong>le få udvalgte grupper<br />
af tunge køretøjer. Det er d<strong>og</strong> værd at<br />
huske, at tællingerne – uanset det aktuelle<br />
formål – <strong>og</strong>så senere vil kunne tjene som<br />
nyttig statistik over trafikken på en given<br />
lokalitet. Derfor kan det være uhensigtsmæssigt<br />
at reducere antallet af grupper. I de<br />
følgende forslag til specielle klassifikationer<br />
er anført de køretøjsgrupper, som er nødvendige<br />
til det pågældende formål. Når antallet<br />
af grupper er mindre end 10, er der mulighed<br />
for at udvide eller detaljere klassifikationen.<br />
Forslag til sådanne udvidelser er<br />
nævnt i teksten.<br />
I forbindelse med opdelingerne angives,<br />
hvilke køretøjstyper på niveau 4, der er<br />
indeholdt i hver køretøjsart. Desuden angives<br />
for hver art en reference til en eller flere<br />
køretøjsarter på det højest mulige aggregeringsniveau.<br />
Kapacitet<br />
Ved kapacitetsmålinger er – udover antallet<br />
af køretøjer – <strong>og</strong>så størrelsen <strong>og</strong> hastigheden<br />
på køretøjerne af betydning. Ved vurderinger<br />
af kapacitetsudnyttelsen på en<br />
vejstrækning beregnes trafikintensiteten<br />
med udgangspunkt i de såkaldte personbilækvivalenter.<br />
Disse er opgjort for følgende<br />
fire overordnede køretøjsarter:<br />
• Motorcykler.<br />
• Person- <strong>og</strong> varebiler.<br />
• Lastbiler <strong>og</strong> busser.<br />
• Sætte- <strong>og</strong> påhængsv<strong>og</strong>nt<strong>og</strong>.<br />
Personbilækvivalenterne afhænger – ud<br />
over køretøjsarten – <strong>og</strong>så af vejens stigningsgradienter.<br />
Ved en mere detaljeret vurdering af trafikintensiteten<br />
kan der desuden være behov<br />
for at inddele køretøjerne yderligere efter<br />
deres maksimalt tilladte hastighed.<br />
Det indebærer, at person- <strong>og</strong> varebiler<br />
samt busser må opdeles efter, om de kører<br />
solo eller trækker et påhængskøretøj, idet<br />
den maksimalt tilladte hastighed med et<br />
registreringspligtigt påhængskøretøj er 70<br />
km/t. Tilsvarende hastighedsbegrænsning<br />
gælder for motorcykler med registreringspligtigt<br />
påhængskøretøj, hvorfor der <strong>og</strong>så i<br />
dette tilfælde må skelnes mellem på den<br />
ene side motorcykler solo eller med sidev<strong>og</strong>n<br />
samt på den anden side motorcykler<br />
med påhængskøretøj.<br />
For biler <strong>og</strong> motorcykler, hvortil der er<br />
tilkoblet et ikke-registreringspligtigt<br />
påhængsredskab, <strong>og</strong> for traktorer <strong>og</strong><br />
motorredskaber må hastigheden aldrig<br />
overstige 30 km i timen. Betydningen heraf<br />
for trafikintensiteten <strong>og</strong> dermed kapacitetsudnyttelsen<br />
vurderes at være marginal,<br />
hvorfor det ikke er søgt at inddrage disse<br />
køretøjstyper i særskilte klasser.<br />
Nedenfor i tabel 14.12 vises en klassifikation,<br />
der kan anvendes såvel til beregning<br />
af trafikintensiteten ved hjælp af personbilækvivalenter<br />
som til mere detaljerede<br />
vurderinger af trafikintensiteten ud fra<br />
opgørelser af antal motorcykler, person- <strong>og</strong><br />
varebiler samt busser med påhængskøretøjer.<br />
Som det fremgår, kan køretøjsarterne til<br />
beregning af personbilækvivalenter etableres<br />
ved sammenlægning af grupperne A.1<br />
<strong>og</strong> A.2 (cykler, knallerter <strong>og</strong> motorcykler),<br />
A.3 <strong>og</strong> A.4 (person- <strong>og</strong> varebiler), A.5, A.6
Gruppe Reference Reference til over- Køretøjsart<br />
til niveau 4 ordnet niveau<br />
A.1 4.7-11 3.4-5 Knallert 45 samt scooter/mc solo<br />
el. m. sidev<strong>og</strong>n<br />
A.2 4.12-14 3.6 Scooter/mc m. påhængskøretøj<br />
A.3 4.15-18+4.27-31 3.7+3.10 Person- eller varebil solo<br />
A.4 4.19-26+4.32-41 3.8-9+3.11-12 Personbil- eller varebil m.<br />
påhængskøretøj<br />
A.5 4.42-48+4.55-57 3.13+3.16 Bus solo<br />
A.6 4.49-54+4.58-59 3.14-15+3.17 Bus m. påhængskøretøj<br />
A.7 4.60-65 2.7 Sololastbil/Sætteforv<strong>og</strong>n<br />
A.8 4.66-91 2.8-9 Lastbil/Sætteforv<strong>og</strong>n m.<br />
påhængskøretøj/sættev<strong>og</strong>n<br />
Tabel 14.12. Klassifikation til kapacitetsmålinger.<br />
<strong>og</strong> A.7 (lastv<strong>og</strong>ne <strong>og</strong> busser) samt A.8<br />
(sætte- <strong>og</strong> påhængsv<strong>og</strong>nt<strong>og</strong>).<br />
Klassifikationen kan evt. udvides med<br />
gruppen af cykler <strong>og</strong> knallerter (gruppe<br />
1.1) samt gruppen af øvrige køretøjer<br />
(gruppe 1.5/2.10). Herved vil alle køretøjstyper<br />
være repræsenteret.<br />
Vejslid<br />
I forbindelse med opgørelser af vejslid<br />
foretages en omregning af trafiktallene for<br />
de forskellige køretøjsarter med de såkaldte<br />
Æ10-faktorer. Der er beregnet Æ10-faktorer<br />
for følgende køretøjsarter:<br />
• Bus.<br />
• Sololastbil/sætteforv<strong>og</strong>n.<br />
• Lastbil m. påhængskøretøj undtagen<br />
sættev<strong>og</strong>n.<br />
• Sættev<strong>og</strong>nst<strong>og</strong>.<br />
Desuden er der korrektionsfaktorer til<br />
forskellige vejtyper for køretøjer med sing-<br />
Gruppe Reference Reference til over- Køretøjsart<br />
til niveau 4 ordnet niveau<br />
B.1 4.42-59 1.3 Bus<br />
lehjul på en eller flere ikke styrende aksler.<br />
Disse faktorer beregnes af <strong>Vejdirektoratet</strong><br />
med udgangspunkt i tællinger, hvor køretøjerne<br />
opdeles efter hjulmonteringen.<br />
Opdelingen i klassifikationens niveau 3 på<br />
køretøjsarter med henholdsvis tvillinghjul<br />
<strong>og</strong> singlehjul skyldes behovet for sådanne<br />
korrektionsfaktorer men har ikke praktisk<br />
betydning for andre vejbestyrelser.<br />
Vejslidsberegninger kan derfor foretages<br />
med udgangspunkt i tællinger, hvor køretøjerne<br />
er klassificeret som vist i tabel<br />
14.13 nedenfor.<br />
For tællinger, der alene har til formål at<br />
registrere vejslid, er det således tilstrækkeligt<br />
med disse 4 grupper, svarende til gruppe<br />
6, 7, 8 <strong>og</strong> 9 i grundklassifikationen på<br />
niveau 2. Med henblik på evt. anvendelse<br />
af tælleresultaterne til andre formål kan det<br />
vælges at supplere med de øvrige 6 køretøjsarter<br />
på niveau 2.<br />
B.2 4.60-65 2.7 Sololastbil/sætteforv<strong>og</strong>n<br />
B.3 4.66-79 2.8 Lastbil m. påhængskøretøj<br />
undt. sættev<strong>og</strong>n<br />
B.7 4.80-91 2.9 Sættev<strong>og</strong>nst<strong>og</strong><br />
Tabel 14.13. Klassifikation til vejslidsberegninger.<br />
79
80<br />
Gruppe Reference Reference til over- Køretøjsart<br />
til niveau 4 ordnet niveau<br />
C.1 4.7-41 1.2 Person- <strong>og</strong> varebil < 3,5 ton samt knallert<br />
45, scooter <strong>og</strong> motorcykel<br />
C.2 4.42-91 1.3-4 Bus <strong>og</strong> lastbil > 3,5 ton<br />
Tabel 14.14. Klassifikation til støjberegninger.<br />
Støj<br />
Til støjberegninger anvendes antallet af<br />
motorkøretøjer samt de tunge køretøjers<br />
andel heraf. En klassifikation til dette er<br />
vist i tabel 14.14 nedenfor.<br />
Ud over antallet af køretøjer indgår <strong>og</strong>så<br />
køretøjernes hastighed i støjberegninger.<br />
Kilder <strong>og</strong> metoder til hastighedsmålinger<br />
gennemgås særskilt i kapitel 8.<br />
Inddelingen er – som det fremgår – ikke<br />
udtømmende, <strong>og</strong> det bør derfor overvejes<br />
at tælle flere arter. Hvis der tælles på klassifikationens<br />
niveau 1 eller 2, er det muligt<br />
at udvælge de grupper, der skal indgå i<br />
støjberegningerne.<br />
Vurdering af vejprojektforslag<br />
Ved trafikøkonomiske vurderinger af vejprojektforslag,<br />
herunder beregning af trafikuheldskonsekvenser,<br />
anvendes <strong>Vejdirektoratet</strong>s<br />
trafikøkonomiske enhedspriser.<br />
Disse enhedspriser opgøres for følgende<br />
køretøjsarter:<br />
• Personbiler.<br />
• Varebiler.<br />
• Lastbiler.<br />
En tælling, der alene har til formål at<br />
danne grundlag for trafikøkonomiske vurderinger,<br />
kan derfor foretages efter den i<br />
tabel 14.15 viste inddeling.<br />
Gruppe Reference Reference til over- Køretøjsart<br />
til niveau 4 ordnet niveau<br />
Hvis der ønskes en udtømmende klassifikation<br />
til disse tællinger, kan det vælges at<br />
tælle på klassifikationens niveau 1 eller 2<br />
<strong>og</strong> efterfølgende udvælge de grupper, der<br />
skal indgå i vurderingen af de pågældende<br />
vejprojektforslag.<br />
Trafiksanering <strong>og</strong> –regulering samt planlægning<br />
af cykelstier<br />
Ved planlægning af trafiksaneringer <strong>og</strong><br />
-reguleringer samt ved vurdering af behovet<br />
for cykelstier er der behov for at<br />
kende trafikkens fordeling på fire overordnede<br />
køretøjsarter, jf. tabel 14.16 nedenfor.<br />
Øvrige køretøjer er ikke medtaget i denne<br />
klassifikation. Forekomsten af øvrige<br />
køretøjstyper (eksempelvis mejetærskere)<br />
kan d<strong>og</strong> godt have betydning for udformningen<br />
<strong>og</strong> dimensioneringen af de planlagte<br />
vejanlæg.<br />
Det kan derfor vælges at gennemføre<br />
sådanne tællinger med udgangspunkt i<br />
klassifikationens niveau 1, hvor øvrige<br />
køretøjer er omfattet. Hvis der er behov<br />
herfor, kan tællerne instrueres i at registrere<br />
arten af de øvrige køretøjer (jf. opdelingen<br />
i niveau 4).<br />
Hvis der til andre formål er behov for at<br />
kende køretøjssammensætningen mere<br />
detaljeret, kan grundklassifikationen<br />
(niveau 2) naturligvis <strong>og</strong>så anvendes.<br />
D.1 4.15-4.26 2.4 Personbil < 3,5 ton<br />
D.2 4.27-4.41 2.5 Varebil < 3,5 ton<br />
D.3 4.60-91 1.4 Lastbil > 3,5 ton<br />
Tabel 14.15. Klassifikation til vurdering af vejprojektforslag.
Gruppe Reference Reference til over- Køretøjsart<br />
til niveau 4 ordnet niveau<br />
E.1 4.1-4.6 1.1 Cykel <strong>og</strong> knallert<br />
E.2 4.7-4.41 1.2 Person- <strong>og</strong> varebil < 3,5 ton totalvægt<br />
samt knallert 45, scooter <strong>og</strong> motorcykel<br />
E.3 4.42-4.59 1.3 Bus<br />
E.4 4.60-4.91 1.4 Lastbil > 3,5 tontotalvægt<br />
Tabel 14.16. Klassifikation til planlægning af trafiksanering <strong>og</strong> -regulering.<br />
14.2 Beregning af usikkerhed<br />
I nærværende bilagsafsnit udledes en teoretisk<br />
beregning af usikkerhed. Lad os antage,<br />
at vi på en given strækning har talt trafikken<br />
alle dage i løbet af et år. Idet døgntrafikken<br />
betegnes med xi, er årets gennemsnitlige<br />
døgntrafik derfor:<br />
Variationen blandt de talte døgntrafikker<br />
beskrives ved hjælp af variansen:<br />
Hvis der kun tælles d tilfældige dage,<br />
estimeres gennemsnittet som:<br />
Det er ikke muligt at beregne den sande<br />
variation blandt døgntrafikkerne, da trafikken<br />
ikke er talt alle årets dage. Som en tilnærmelse<br />
estimeres variansen ud fra stikprøven<br />
med d talte dage:<br />
Variansen på gennemsnittet, det vil sige<br />
variansen på estimatoren (14.2.3), er:<br />
Hvis antallet af talte dage er lille, kan der<br />
ses bort fra korrektionen (1-fd). Anvendelse<br />
af (14.2.5) forudsætter uafhængighed<br />
mellem trafikken på de talte dage. Teoretisk<br />
holder det sjældent. Hvis der er tale<br />
om få dage fordelt over året, kan (14.2.5)<br />
d<strong>og</strong> i praksis benyttes som en tilnærmelse.<br />
Usikkerheden på den estimerede værdi er:<br />
hvor z betegner fraktilen i den anvendte fordeling,<br />
hvilket i praksis vil sige normalfordelingen.<br />
Hvis z sættes lig med 1,96, svarer<br />
det til, at det sande gennemsnit i 95 ud af<br />
100 tilfælde ligger inden for intervallet:<br />
Lad os nu antage, at vi ønsker at bestemme<br />
det sande gennemsnit inden for ± U%.<br />
Ved omskrivninger ud fra (14.2.5) <strong>og</strong><br />
(14.2.6) kan antallet af nødvendige tælledage<br />
beregnes, hvor sr betegner den relative<br />
spredning:<br />
Tilnærmelsen gælder, hvis d er lille i forhold<br />
til 365 dage. Lad os antage, at den<br />
gennemsnitlige døgntrafik er beregnet til<br />
1.000 biler, <strong>og</strong> spredningen er 500, det vil<br />
sige, at den relative spredning er 50%.<br />
Hvis der kræves en nøjagtighed på 20%,<br />
betyder det ifølge (14.2.8), at der skal tælles<br />
mindst 24 dage.<br />
81
82<br />
14.3 Arbejdsbeskrivelse <strong>og</strong><br />
tælleinstruktion<br />
Indhold<br />
• Eksempel på arbejdsbeskrivelse.<br />
• Praktiske forhold.<br />
• Opdeling af køretøjsarter.<br />
• Udfyldelse af tælleblokomslag <strong>og</strong> tælleskemaer.<br />
• Eksempel på udfyldt tælleblokomslag <strong>og</strong><br />
tælleskema til krydstælling.<br />
• Eksempel på udfyldt tælleblokomslag <strong>og</strong><br />
tælleskema til snittælling.<br />
Eksempel på arbejdsbeskrivelse<br />
Arbejdsbeskrivelse for manuel krydstælling<br />
onsdag d. 26. maj 2004 – tæller nr. 2<br />
<strong>og</strong> nr. 6.<br />
Mødetidspunkt:<br />
10 - 15 min. før tællingen starter.<br />
Tankedalsvej<br />
Mødested:<br />
På tællestedet.<br />
Tælleperiode:<br />
For tæller nr. 2: Klokken 6.00-9.00<br />
<strong>og</strong> 12.00-15.00.<br />
For tæller nr. 6: Klokken 9.00-12.00<br />
<strong>og</strong> 15.00-18.00.<br />
Pauser:<br />
De 2 tællere skiftes til at tælle <strong>og</strong><br />
holde pause 3 timer ad gangen.<br />
Tællested:<br />
Krydset mellem vejene Haderslevvej/Vonsildvej<br />
<strong>og</strong> Tankedalsvej/Sdr.<br />
Ringvej. Man kan stå (parkere) til<br />
højre for Vonsildvej.<br />
Haderslevvej Vonsildvej<br />
Søndre Ringvej
Trafik:<br />
Den nordgående trafik ad Vonsildvej<br />
tælles i 3 strømme, de højresvingende<br />
mod Søndre Ringvej (35), de<br />
ligeudkørende mod Haderslevvej<br />
(37) <strong>og</strong> de venstresvingende mod<br />
Tankedalsvej (31). (Se skitsen)<br />
Trafikken deles op i de 10 køretøjsarter,<br />
der fremgår af tælleskemaerne.<br />
Aflevering:<br />
De udfyldte tælleskemaer afleveres,<br />
når tællingen er slut, til den i forvejen<br />
aftalte person eller sted.<br />
Afbud:<br />
Hvis du bliver forhindret i at møde<br />
ved tællingen, bedes du hurtigst melde<br />
afbud på tlf. nr. xx xx xx xx.<br />
Praktiske forhold.<br />
Det er vigtigt at være på tællestedet i så<br />
god tid, at tællingen kan begynde præcist.<br />
Husk at medbringe:<br />
• Tælleskemaer, håndtællere eller andet<br />
udleveret.<br />
• Blyanter (husk ekstra) <strong>og</strong> eventuelt<br />
viskelæder. Tusser o. lign. må ikke<br />
benyttes.<br />
• Ovenstående arbejdsbeskrivelse, hvor<br />
tællested <strong>og</strong> –tid er anført.<br />
• Denne instruktion.<br />
• Et præcist ur, der er stillet korrekt.<br />
• En klapstol eller eventuelt en bil, hvis<br />
der kan parkeres således, at der er udsyn<br />
til de færdselsretninger, der skal tælles<br />
<strong>og</strong> at bilen ikke er til gene for trafikken.<br />
• Tøj som kan klare alle typer vejrforhold.<br />
• Mad <strong>og</strong> drikkevarer.<br />
83
84<br />
Opdeling i køretøjsarter<br />
Hvis ikke andet er nævnt, opdeles køretøjerne<br />
i de 10 køretøjsarter, der fremgår af<br />
tælleskemaerne.<br />
Køretøjsarterne beskrives i kapitel 3 <strong>og</strong><br />
bilag 14.1.<br />
Hvis der ved en snittælling skal tælles<br />
fodgængere, noteres disse i nederste rubrik<br />
på tælleskemaet.<br />
Udfyldelse af tælleblokomslag<br />
<strong>og</strong> tælleskemaer<br />
Denne forklaring tager udgangspunkt i <strong>Vejdirektoratet</strong>s<br />
tælleblokke til manuelle tællinger.<br />
Disse tælleblokke er opbygget således,<br />
at efterbehandlingen af tælleresultaterne<br />
både kan foretages manuelt <strong>og</strong> ved<br />
hjælp af edb.<br />
Ønsker man selv at foretage efterbehandlingen<br />
af tælleresultaterne manuelt, findes<br />
der skemaer, der kan bruges til dette.<br />
Før trafiktællingen påbegyndes, er der en<br />
række felter på tælleblokomslaget <strong>og</strong> tælleskemaerne,<br />
som skal udfyldes med nødvendige<br />
oplysninger vedrørende tællemyndighed<br />
<strong>og</strong> tællested m.v.<br />
Det drejer sig om:<br />
Tællemyndighed nr. <strong>og</strong> navn<br />
Angiver den myndighed, der udfører<br />
tællingen.<br />
Kommune nr. <strong>og</strong> navn<br />
Skal udfyldes med nummer <strong>og</strong> navn på<br />
den kommune, hvori tællingen foregår.<br />
Vejnavn<br />
Udfyldes med navnet eller betegnelsen<br />
for vejen.<br />
Vejbestyrelse<br />
Udfyldes med vejbestyrelsens administrative<br />
nummer.<br />
Vejnr.<br />
Udfyldes med vejens administrative<br />
nummer.<br />
Vejdel<br />
Udfyldes med 0 ved normalt vejforløb.<br />
Ved specielle vejforløb, som eksempelvis<br />
delt tracé (afstanden mellem vejsi-<br />
derne er større end 50 m.), særlige<br />
vejudformninger (niveauforskelle, uens<br />
længde af højre <strong>og</strong> venstre vejside), forbindelses-<br />
<strong>og</strong> tilslutningsanlæg anvendes<br />
begrebet vejdele.<br />
Alle ovennævnte vejelementer kilometreres.<br />
Kilometreringen er en entydig længdestedfæstelse,<br />
der måles langs en referencelinie<br />
(undertiden benævnt tracé) placeret<br />
midt mellem vejsiderne, <strong>og</strong> højre <strong>og</strong> venstre<br />
side af et vejforløb er i kilometreringsretningen.<br />
Vejdelene angives med numrene fra 0 til<br />
8 <strong>og</strong> altid med følgende betydning:<br />
0: normalt vejforløb (samlet)<br />
1: dele af normalt vejforløb (ved delt tracé,<br />
højre side)<br />
2: dele af normalt vejforløb (ved delt tracé,<br />
venstre side)<br />
3: frakørselsrampe i højre side<br />
4: frakørselsrampe i venstre side<br />
5: tilkørselsrampe i højre side<br />
6: tilkørselsrampe i venstre side<br />
7: parallelbaner, fællesforløb af til/frakørsel,<br />
forbindelsesanlæg mv. i højre side<br />
8: parallelbaner, fællesforløb af til/frakørsel,<br />
forbindelsesanlæg mv. i venstre side.<br />
Ved ovennævnte definition, der følger<br />
vejens kilometrering, får alle elementer i<br />
højre side ulige vejdelnumre <strong>og</strong> alle elementer<br />
i venstre side lige vejdelnumre.<br />
Km <strong>og</strong> Meter<br />
Udfyldes med kilometerdelen før<br />
skråstregen eller i første felt efterfulgt af<br />
meterdelen. På kommuneveje, der ikke<br />
er kilometreret, skriver man typisk 0/000<br />
eller 999/999 i feltet.<br />
Retning (krydstællinger)<br />
Udfyldes med et + for den tælleretning,<br />
som følger vejens kilometrering <strong>og</strong> et –<br />
for den tælleretning, som går mod<br />
vejens kilometrering.
Fra kl. <strong>og</strong> Til kl.<br />
Udfyldes på tælleblokomslaget med<br />
start- <strong>og</strong> sluttidspunktet for hele perioden.<br />
For tælleskemaerne gælder det derimod,<br />
at der skiftes side hvert hele timeinterval<br />
eller andet aftalt minutinterval.<br />
Hvis tællingen starter kl. 6.00, udfyldes<br />
Fra kl. med 6.00 <strong>og</strong> Til kl. med 6.15,<br />
hvis det er 15 minutters intervaller <strong>og</strong><br />
7.00, hvis det er timeintervaller. Er<br />
kolonnerne ud for en køretøjsart udfyldt<br />
inden 6.15 (7.00) skiftes der side, <strong>og</strong> på<br />
næste side noteres samme klokkeslæt.<br />
Mod (for snittællinger)<br />
Udfyldes med kendte stednavne i de to<br />
tælleretninger (eventuelt med retninger:<br />
øst, vest osv.).<br />
Ben nr. (for krydstællinger)<br />
Udfyldes med numrene fra 1 til 8. Som<br />
ben nr. 1 vælges den mest betydende vej<br />
(den laveste vej.id). De øvrige ben i<br />
krydset nummereres herefter mod uret.<br />
Et almindeligt 4-benet kryds består af<br />
benene 1, 3, 5 <strong>og</strong> 7.<br />
For hvert køretøj sættes en streg, ud for de<br />
anførte køretøjsarter efter de regler, der er<br />
gennemgået i kapitel 3. Hver 5. streg er en<br />
tværstreg, »havelåger«.<br />
85
86<br />
Eksempel af en udfyldt FORSIDE til KRYDSTÆLLINGER
Eksempel på en udfyldt BAGSIDE til forsiden til KRYDSTÆLLINGER<br />
87
88<br />
Eksempel på et udfyldt TÆLLEBLAD til KRYDSTÆLLINGER
Eksempel på en udfyldt FORSIDE til SNITTÆLLINGER<br />
89
90<br />
Eksempel på et udfyldt TÆLLEBLAD til SNITTÆLLINGER
14.4 Tælleskemaer<br />
De følgende sider indeholder de tælleskemaer,<br />
som <strong>Vejdirektoratet</strong> normalt anvender.<br />
Skemaerne kan frit kopieres eller<br />
eventuelt downloades fra den elektroniske<br />
udgave af rapporten til anvendelse til<br />
manuelle trafiktællinger.<br />
91
MANUELLE TRAFIKTÆLLINGER<br />
KRYDSTÆLLINGER 1<br />
KOMMUNE, NR. OG NAVN<br />
TÆLLEMYNDIGHED, NR. OG NAVN<br />
STEDNAVN<br />
DATO (dag, md, år)<br />
BEMÆRKNING<br />
FRA KL. TIL KL.<br />
BEN I KRYDSET<br />
BEN VEJ- VEJNR. VEJ- KM/M/RETN. 1)<br />
NR. BEST. DEL<br />
1) se vejledningen næste side<br />
TALT AF:<br />
FRA KL. TIL KL.<br />
FRA KL. TIL KL.<br />
FRA KL. TIL KL.<br />
FRA KL. TIL KL.<br />
VEJNAVN
Vejledning for manuel krydstælling<br />
Inden tællingen påbegyndes, skal omslaget <strong>og</strong> det første tælleblad være<br />
udfyldt med stednavn m.v., dato <strong>og</strong> klokkeslæt. På skitsen nedenfor markeres<br />
det aktuelle kryds med fuldt optrukne linier. De trafikstrømme, der tælles på<br />
denne tælleblok, påføres skitsen.<br />
Retning FRA <strong>og</strong> MOD på tællebladene udfyldes enten med vejnavn eller med tal<br />
jf. skitsen. Det skraverede felt over sum udfyldes med nummeret på den trafikstrøm,<br />
der fremgår af skitsen, idet en trafikstrøm fra f.eks. ben nr. 3 til ben nr. 1<br />
benævnes 31 osv.<br />
Der skiftes tælleblad hver time eller efter det aftalte tidsrum. Hvis rubrikkerne<br />
for en af køretøjsarterne er udfyldt inden periodeskift, påbegyndes nyt tælleblad<br />
for alle køretøjsarters vedkommende<br />
Benene nummereres således:<br />
Som ben nr. 1 vælges den mest benyttede vej, hvis kilometreringsretning går<br />
med krydset (har kun betydning, hvor mindst én vej i krydset er kilometreret).<br />
Et almindeligt 4-benet kryds består af benene 1, 3, 5 <strong>og</strong> 7.
VEJBEST.<br />
VEJNAVN<br />
SIDEVEJ<br />
VEJNR. VEJDEL KM/M<br />
DATO FRA KL. TIL KL.<br />
KØRETØJSART<br />
Personbiler<br />
(Biler med sideruder)<br />
Varebiler < 3,5t<br />
(Biler helt eller delvist uden sideruder<br />
pga. enten varekasse eller lad)<br />
Sololastbiler >3,5t<br />
(Inkl. sætteforv<strong>og</strong>ne)<br />
Lastbiler m. påhæng<br />
(Undtagen sættev<strong>og</strong>ne)<br />
Sættev<strong>og</strong>nst<strong>og</strong><br />
Busser<br />
(Til 10 personer eller mere)<br />
Motorcykler<br />
(Inkl. scootere <strong>og</strong> knallert 45)<br />
Knallerter<br />
(Knallert 30)<br />
Cykler<br />
Øvrige (traktorer m.v.)<br />
RETNING<br />
fra<br />
mod SUM<br />
RETNING<br />
fra<br />
mod SUM<br />
BEMÆRKNINGER TALT AF<br />
RETNING<br />
fra<br />
mod SUM
MANUELLE TRAFIKTÆLLINGER<br />
KRYDSTÆLLINGER 2<br />
KOMMUNE, NR. OG NAVN<br />
TÆLLEMYNDIGHED, NR. OG NAVN<br />
STEDNAVN<br />
DATO (dag, md, år) FRA KL. TIL KL.<br />
BEMÆRKNING<br />
BEN I KRYDSET<br />
VEJNAVN<br />
BEN VEJ- VEJNR. VEJ- KM/M/RETN. 1)<br />
NR. BEST. DEL<br />
1) se vejledningen næste side<br />
TALT AF:<br />
FRA KL. TIL KL.<br />
FRA KL. TIL KL.<br />
FRA KL. TIL KL.<br />
FRA KL. TIL KL.
Benene nummereres således:<br />
Vejledning for manuel krydstælling<br />
Inden tællingen påbegyndes, skal omslaget <strong>og</strong> det første<br />
tælleblad være udfyldt med stednavn m.v., dato <strong>og</strong> klokkesl<br />
æ t .<br />
På skitsen nedenfor markeres det aktuelle kryds med fuldt<br />
optrukne linier. De trafikstrømme, der tælles på denne tælleblok,<br />
påføres skitsen.<br />
Retning FRA <strong>og</strong> MOD på tællebladene udfyldes enten med<br />
vejnavn eller med tal jf. skitsen. Det skraverede felt over sum<br />
udfyldes med nummeret på den trafikstrøm, der fremgår af<br />
skitsen, idet en trafikstrøm fra f.eks. ben nr. 3 til ben nr. 1<br />
benævnes 31 osv.<br />
Der skiftes tælleblad hver time eller efter det aftalte tidsrum.<br />
Hvis rubrikkerne for en af køretøjsarterne er udfyldt inden<br />
periodeskift, påbegyndes nyt tælleblad for alle køretøjsarters<br />
vedkommende.<br />
Som ben nr. 1 vælges den mest benyttede vej, hvis kilometreringsretning<br />
går med krydset (har kun betydning, hvor<br />
mindst én vej i krydset er kilometreret). Et almindeligt<br />
4-benet kryds består af benene 1, 3, 5 <strong>og</strong> 7.
VEJBEST. VEJNR. VEJDEL KM/M<br />
VEJNAVN<br />
SIDEVEJ<br />
DATO FRA KL. TIL KL.<br />
RETNING<br />
fra<br />
mod SUM<br />
RETNING<br />
fra<br />
mod SUM<br />
RETNING<br />
fra<br />
mod SUM<br />
RETNING<br />
fra<br />
mod SUM<br />
RETNING<br />
fra<br />
mod SUM<br />
RETNING<br />
fra<br />
mod SUM<br />
KØRETØJSART<br />
Personbiler<br />
(Biler med sideruder)<br />
Varebiler < 3,5t<br />
(Biler helt eller delvist uden sideruder<br />
pga. enten varekasse eller lad)<br />
Sololastbiler > 3,5t<br />
(Inkl. sætteforv<strong>og</strong>ne<br />
Lastbiler m. påhæng<br />
(Undtagen<br />
sættev<strong>og</strong>ne)<br />
Sættev<strong>og</strong>nst<strong>og</strong><br />
Busser (Til 10 personer eller mere)<br />
Motorcykler<br />
(Inkl. scootere <strong>og</strong><br />
knallert 45)<br />
Knallerter<br />
(Knallert 30)<br />
Cykler<br />
Øvrige (traktorer m.v.)<br />
BEMÆRKNINGER TALT AF
MANUEL SNITTÆLLING<br />
TÆLLEMYNDIGHED, NR. OG NAVN:<br />
VEJNAVN:<br />
VEJBST.: VEJNR.: VEJDEL:<br />
LOKALITET:<br />
KM: METER: KOM.NR.: DATO:<br />
BEMÆRKNING:<br />
RETNING MOD:<br />
+<br />
-<br />
Talt af:<br />
Vejledning<br />
Retning mod udfyldes med vejens endepunkter.<br />
Retning + = retning med kilometreringsretningen<br />
Retning - = retning mod kilometreringsretningen<br />
Fra kl. Til kl.<br />
Fra kl. Til kl.<br />
Fra kl. Til kl.<br />
Fra kl. Til kl.<br />
Alle benyttede tekstblade bør udfyldes med dato, tidspunkter <strong>og</strong> retning + <strong>og</strong>/eller -.<br />
Der skiftes tælleblad hver time eller efter det aftalte tidsrum. Hvis rubrikkerne for en af køretøjsarterne<br />
er udfyldt inden periodeskift påbegyndes nyt tælleblad for alle køretøjsarters vedkommende.<br />
Fodgængere tælles kun efter særlig aftale.
Vejbest.: Vejnr.: Vejdel: Km/m:<br />
Vejnavn:<br />
Dato: Fra kl.: Til kl.:<br />
Køretøjsart<br />
Personbiler<br />
(Biler med sideruder)<br />
Varebiler 3,5t<br />
(Inkl. sætteforv<strong>og</strong>ne)<br />
Lastbiler m. påhæng<br />
(Undtagen sættev<strong>og</strong>ne)<br />
Sættev<strong>og</strong>nst<strong>og</strong><br />
Busser<br />
(Til 10 personer eller mere)<br />
Motorcykler<br />
(Inkl. scootere <strong>og</strong> knallert 45)<br />
Knallerter<br />
(Knallert 30)<br />
Cykler<br />
Øvrige (traktorer m.v.)<br />
Fodgængere<br />
Retning: MOD SUM<br />
Bemærkninger: Talt af:<br />
Retning: MOD SUM
100<br />
14.5 Præsentationsskemaer<br />
I det følgende vises eksempler på skemaer,<br />
der kan anvendes til præsentation af resultaterne<br />
fra snit- <strong>og</strong> krydstællinger.<br />
Tabel 14.17 kan anvendes til at vise tælleresultater<br />
for en snittælling fordelt på<br />
timeintervaller i tælleperioden. Samme<br />
type tabel uden angivelse af kørselsretnin-<br />
ger kan anvendes til præsentation af timefordelingen<br />
for trafikken ind i et kryds<br />
enten fra et enkelt ben eller totalt. Timefordelinger<br />
kan i øvrigt oplagt præsenteres<br />
grafisk som f.eks. søjlediagrammer.<br />
Tabel 14.18 <strong>og</strong> 14.19 anvendes til at vise<br />
trafikkens fordeling på køretøjsarter. Tabel<br />
14.18 med angivelse af kørselsretninger<br />
Køre- Kørsels- Tælleperiode<br />
tøjsart retning<br />
mod 6-7 7-8 8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 I alt<br />
Motor- A<br />
køretøjer B<br />
i alt Begge<br />
retninger<br />
Cykler A<br />
<strong>og</strong> B<br />
knallert Begge<br />
30 retninger<br />
Tabel 14.17. Talt trafik i timeintervaller.<br />
Kørsels- Person Vare- Lastbiler Bus- Motor- Motor- Knal- Cyk- Køreretning<br />
biler biler ser cykler køre- lert 30 ler tøjer<br />
mod Solo Med Med tøjer i alt<br />
på- sætte i alt<br />
hæng v<strong>og</strong>n<br />
A<br />
B<br />
Begge<br />
retninger<br />
I alt fra Person Vare- Lastbiler Bus- Motor- Motor- Knal- Cyk- Køreben<br />
nr. biler biler ser cykler køre- lert 30 ler tøjer<br />
Solo Med Med tøjer i alt<br />
på- sætte i alt<br />
hæng v<strong>og</strong>n<br />
1<br />
2<br />
3<br />
4<br />
Total trafik<br />
ind i<br />
krydset<br />
Tabel 14.18. Talt trafik fordelt på køretøjsarter.<br />
Tabel 14.19. Talt trafik fordelt på køretøjsarter.
anvendes til snittællinger, mens tabel 14.19<br />
anvendes til krydstællinger, hvor trafikken<br />
ind i krydset fordeles på krydsets ben.<br />
Tabel 14.20 viser opregnede trafiktal for<br />
de overordnede køretøjsarter <strong>og</strong> omregnede<br />
trafiktal for motorkøretøjer i alt. Desuden<br />
vises andelene af henholdsvis tunge køretøjer<br />
(lastbiler <strong>og</strong> busser) <strong>og</strong> lastbiler.<br />
I figur 14.1 vises en grafisk præsentation<br />
af trafikken i et kryds. Enten vises den<br />
samlede trafik eller trafikken for enkelte<br />
køretøjsarter. Trafikmængderne kan vises<br />
efter behov som f.eks. talt trafik, 30. højeste<br />
time eller andet.<br />
Køretøjsart<br />
Person- <strong>og</strong> Lastbiler Busser Motorkøre- Cykler <strong>og</strong><br />
varebiler samt tøjer i alt knallert 30<br />
motorcykler<br />
Årsdøgntrafik (ÅDT) X Y Z<br />
Æ10 belastning inkl.<br />
supersingleeffekt<br />
30. højeste time<br />
Andel tunge køretøjer, pct. (X+Y)x100/Z<br />
Andel lastbiler, pct. Xx100/Z<br />
Tabel 14.20. Sammenfattende <strong>og</strong> opregnede trafiktal mm.<br />
Figur 14.1. Grafisk præsentation af trafikstrømme.<br />
101
14.6 Opregning af tællinger<br />
14.6.1 Opregning til døgntrafik (timeandele)<br />
102<br />
Alle motorkøretøjer - mandag<br />
Tidspunkt Trafiktype<br />
kl. Bolig/arbejde Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie Sommerland<br />
6-7 0,042 0,059 0,062 0,051 0,056 0,042 0,037<br />
7-8 0,089 0,086 0,087 0,089 0,082 0,068 0,061<br />
8-9 0,081 0,069 0,063 0,091 0,072 0,066 0,059<br />
9-10 0,054 0,055 0,054 0,071 0,059 0,061 0,060<br />
10-11 0,050 0,053 0,055 0,056 0,057 0,060 0,065<br />
11-12 0,051 0,054 0,056 0,052 0,054 0,061 0,071<br />
12-13 0,053 0,056 0,055 0,051 0,054 0,064 0,075<br />
13-14 0,058 0,061 0,059 0,052 0,058 0,068 0,079<br />
14-15 0,068 0,071 0,068 0,058 0,065 0,075 0,086<br />
15-16 0,092 0,094 0,095 0,071 0,083 0,087 0,094<br />
16-17 0,098 0,093 0,091 0,082 0,089 0,087 0,088<br />
17-18 0,073 0,066 0,063 0,068 0,065 0,070 0,069<br />
18-19 0,054 0,045 0,048 0,048 0,049 0,053 0,047<br />
Tidspunkt<br />
Alle motorkøretøjer - tirsdag-torsdag<br />
Trafiktype<br />
kl. Bolig/arbejde Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie Sommerland<br />
6-7 0,039 0,058 0,058 0,039 0,051 0,037 0,034<br />
7-8 0,087 0,083 0,086 0,076 0,078 0,064 0,062<br />
8-9 0,080 0,067 0,063 0,085 0,069 0,063 0,057<br />
9-10 0,053 0,054 0,054 0,067 0,056 0,059 0,058<br />
10-11 0,048 0,051 0,051 0,050 0,055 0,060 0,063<br />
11-12 0,050 0,053 0,053 0,048 0,053 0,062 0,069<br />
12-13 0,052 0,055 0,053 0,049 0,054 0,064 0,073<br />
13-14 0,058 0,061 0,060 0,054 0,059 0,067 0,078<br />
14-15 0,068 0,071 0,069 0,063 0,067 0,074 0,088<br />
15-16 0,091 0,094 0,095 0,078 0,085 0,089 0,097<br />
16-17 0,095 0,091 0,094 0,091 0,087 0,089 0,086<br />
17-18 0,073 0,067 0,067 0,079 0,067 0,070 0,069<br />
18-19 0,058 0,050 0,052 0,056 0,052 0,054 0,048<br />
Tidspunkt<br />
Alle motorkøretøjer - fredag<br />
Trafiktype<br />
kl. Bolig/arbejde Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie Sommerland<br />
6-7 0,037 0,052 0,050 0,030 0,041 0,031 0,028<br />
7-8 0,082 0,074 0,074 0,056 0,062 0,054 0,053<br />
8-9 0,074 0,058 0,052 0,059 0,055 0,052 0,052<br />
9-10 0,050 0,048 0,049 0,051 0,045 0,051 0,050<br />
10-11 0,051 0,051 0,048 0,046 0,048 0,056 0,059<br />
11-12 0,054 0,055 0,052 0,049 0,052 0,061 0,067<br />
12-13 0,064 0,066 0,062 0,056 0,060 0,066 0,075<br />
13-14 0,069 0,074 0,074 0,067 0,069 0,072 0,082<br />
14-15 0,083 0,087 0,084 0,079 0,080 0,085 0,087<br />
15-16 0,090 0,089 0,093 0,090 0,088 0,088 0,091<br />
16-17 0,081 0,080 0,086 0,095 0,084 0,084 0,090<br />
17-18 0,070 0,068 0,072 0,088 0,077 0,075 0,081<br />
18-19 0,056 0,052 0,055 0,068 0,062 0,060 0,061
Tidspunkt<br />
Personbiler - mandag<br />
Trafiktype<br />
kl. Bolig/arbejde Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie Sommerland<br />
6-7 0,040 0,059 0,064 0,047 0,048 0,051 0,037<br />
7-8 0,081 0,086 0,095 0,095 0,094 0,069 0,061<br />
8-9 0,072 0,069 0,068 0,102 0,087 0,063 0,059<br />
9-10 0,053 0,055 0,056 0,076 0,066 0,055 0,060<br />
10-11 0,052 0,053 0,051 0,055 0,058 0,052 0,065<br />
11-12 0,053 0,054 0,051 0,048 0,050 0,053 0,071<br />
12-13 0,054 0,056 0,052 0,047 0,050 0,055 0,075<br />
13-14 0,058 0,061 0,057 0,049 0,056 0,060 0,079<br />
14-15 0,070 0,071 0,065 0,057 0,063 0,067 0,086<br />
15-16 0,094 0,094 0,095 0,073 0,084 0,079 0,094<br />
16-17 0,097 0,093 0,095 0,085 0,093 0,080 0,088<br />
17-18 0,073 0,066 0,067 0,072 0,067 0,070 0,069<br />
18-19 0,058 0,045 0,046 0,051 0,047 0,047 0,047<br />
Tidspunkt<br />
Personbiler - tirsdag-torsdag<br />
Trafiktype<br />
kl. Bolig/arbejde Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie Sommerland<br />
6-7 0,038 0,058 0,057 0,033 0,040 0,047 0,034<br />
7-8 0,080 0,083 0,091 0,080 0,087 0,066 0,062<br />
8-9 0,070 0,067 0,067 0,094 0,081 0,060 0,057<br />
9-10 0,052 0,054 0,054 0,069 0,061 0,054 0,058<br />
10-11 0,049 0,051 0,048 0,048 0,053 0,051 0,063<br />
11-12 0,050 0,053 0,049 0,045 0,049 0,051 0,069<br />
12-13 0,053 0,055 0,050 0,045 0,053 0,052 0,073<br />
13-14 0,059 0,061 0,058 0,051 0,059 0,058 0,078<br />
14-15 0,071 0,071 0,067 0,063 0,067 0,071 0,088<br />
15-16 0,094 0,094 0,097 0,081 0,088 0,083 0,097<br />
16-17 0,096 0,091 0,099 0,098 0,094 0,083 0,086<br />
17-18 0,074 0,067 0,071 0,088 0,074 0,072 0,069<br />
18-19 0,060 0,050 0,052 0,062 0,052 0,054 0,048<br />
Tidspunkt<br />
Personbiler - fredag<br />
Trafiktype<br />
kl. Bolig/arbejde Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie Sommerland<br />
6-7 0,035 0,052 0,048 0,024 0,030 0,034 0,028<br />
7-8 0,076 0,074 0,075 0,054 0,065 0,050 0,053<br />
8-9 0,068 0,058 0,052 0,060 0,060 0,044 0,052<br />
9-10 0,050 0,048 0,045 0,048 0,046 0,044 0,050<br />
10-11 0,053 0,051 0,041 0,042 0,047 0,044 0,059<br />
11-12 0,056 0,055 0,047 0,046 0,050 0,048 0,067<br />
12-13 0,065 0,066 0,059 0,053 0,058 0,057 0,075<br />
13-14 0,071 0,074 0,074 0,066 0,070 0,068 0,082<br />
14-15 0,086 0,087 0,083 0,081 0,081 0,078 0,087<br />
15-16 0,095 0,089 0,099 0,093 0,095 0,085 0,091<br />
16-17 0,080 0,080 0,093 0,105 0,090 0,084 0,090<br />
17-18 0,069 0,068 0,076 0,099 0,078 0,079 0,081<br />
18-19 0,056 0,052 0,057 0,077 0,063 0,066 0,061<br />
103
104<br />
Varebiler - mandag Sololastbiler - mandag<br />
Tidspunkt Trafiktype Trafiktype<br />
kl. Erhverv Lokal Regional Fjern Erhverv Lokal Regional Fjern<br />
6-7 0,052 0,082 0,070 0,063 0,052 0,050 0,063 0,063<br />
7-8 0,083 0,096 0,086 0,069 0,083 0,079 0,082 0,069<br />
8-9 0,086 0,070 0,080 0,068 0,086 0,080 0,083 0,068<br />
9-10 0,083 0,059 0,070 0,066 0,083 0,076 0,077 0,066<br />
10-11 0,081 0,056 0,060 0,065 0,081 0,075 0,073 0,065<br />
11-12 0,080 0,057 0,058 0,065 0,080 0,074 0,072 0,065<br />
12-13 0,080 0,060 0,056 0,067 0,080 0,075 0,072 0,067<br />
13-14 0,082 0,065 0,056 0,071 0,082 0,079 0,073 0,071<br />
14-15 0,084 0,074 0,063 0,072 0,084 0,083 0,076 0,072<br />
15-16 0,077 0,100 0,083 0,071 0,077 0,083 0,078 0,071<br />
16-17 0,060 0,079 0,083 0,066 0,060 0,066 0,070 0,066<br />
17-18 0,045 0,054 0,060 0,051 0,045 0,049 0,051 0,051<br />
18-19 0,030 0,041 0,047 0,039 0,030 0,036 0,032 0,039<br />
Varebiler - tirsdag-torsdag Sololastbiler - tirsdag-torsdag<br />
Tidspunkt Trafiktype Trafiktype<br />
kl. Erhverv Lokal Regional Fjern Erhverv Lokal Regional Fjern<br />
6-7 0,051 0,077 0,066 0,053 0,051 0,047 0,059 0,053<br />
7-8 0,080 0,098 0,082 0,065 0,080 0,078 0,078 0,065<br />
8-9 0,088 0,073 0,076 0,067 0,088 0,084 0,079 0,067<br />
9-10 0,083 0,061 0,066 0,064 0,083 0,079 0,073 0,064<br />
10-11 0,080 0,058 0,057 0,063 0,080 0,077 0,072 0,063<br />
11-12 0,078 0,059 0,057 0,063 0,078 0,077 0,071 0,063<br />
12-13 0,078 0,062 0,056 0,064 0,078 0,077 0,072 0,064<br />
13-14 0,083 0,067 0,058 0,070 0,083 0,082 0,075 0,070<br />
14-15 0,087 0,075 0,066 0,074 0,087 0,084 0,079 0,074<br />
15-16 0,080 0,102 0,087 0,076 0,080 0,084 0,081 0,076<br />
16-17 0,065 0,075 0,087 0,069 0,065 0,062 0,075 0,069<br />
17-18 0,042 0,050 0,060 0,054 0,042 0,044 0,051 0,054<br />
18-19 0,026 0,037 0,046 0,041 0,026 0,031 0,031 0,041<br />
Varebiler - fredag Sololastbiler - fredag<br />
Tidspunkt Trafiktype Trafiktype<br />
kl. Erhverv Lokal Regional Fjern Erhverv Lokal Regional Fjern<br />
6-7 0,048 0,072 0,062 0,045 0,048 0,045 0,055 0,045<br />
7-8 0,078 0,088 0,068 0,054 0,078 0,070 0,065 0,054<br />
8-9 0,083 0,066 0,067 0,058 0,083 0,076 0,070 0,058<br />
9-10 0,084 0,060 0,062 0,059 0,084 0,078 0,070 0,059<br />
10-11 0,083 0,060 0,057 0,060 0,083 0,079 0,071 0,060<br />
11-12 0,082 0,061 0,058 0,061 0,082 0,079 0,072 0,061<br />
12-13 0,082 0,064 0,059 0,062 0,082 0,079 0,073 0,062<br />
13-14 0,084 0,070 0,064 0,070 0,084 0,084 0,078 0,070<br />
14-15 0,083 0,095 0,084 0,079 0,083 0,084 0,082 0,079<br />
15-16 0,075 0,082 0,084 0,077 0,075 0,073 0,078 0,077<br />
16-17 0,060 0,068 0,074 0,071 0,060 0,060 0,068 0,071<br />
17-18 0,044 0,055 0,064 0,063 0,044 0,049 0,054 0,063<br />
18-19 0,033 0,042 0,052 0,048 0,033 0,039 0,043 0,048
Øvrige lastbiler - mandag Busser - mandag<br />
Tidspunkt Trafiktype Trafiktype<br />
kl. Erhverv Lokal Regional Fjern Bybus Rutebil Turist<br />
6-7 0,051 0,049 0,059 0,053 0,059 0,071 0,032<br />
7-8 0,072 0,066 0,068 0,052 0,067 0,067 0,036<br />
8-9 0,093 0,076 0,069 0,058 0,063 0,065 0,076<br />
9-10 0,096 0,078 0,080 0,062 0,063 0,049 0,094<br />
10-11 0,065 0,071 0,085 0,064 0,062 0,045 0,079<br />
11-12 0,071 0,062 0,084 0,065 0,062 0,049 0,062<br />
12-13 0,073 0,062 0,082 0,065 0,061 0,055 0,021<br />
13-14 0,072 0,061 0,078 0,064 0,061 0,061 0,029<br />
14-15 0,070 0,060 0,074 0,063 0,061 0,075 0,074<br />
15-16 0,066 0,057 0,067 0,061 0,062 0,073 0,077<br />
16-17 0,061 0,054 0,057 0,058 0,062 0,072 0,080<br />
17-18 0,050 0,049 0,040 0,054 0,061 0,071 0,081<br />
18-19 0,039 0,044 0,028 0,048 0,048 0,051 0,049<br />
Øvrige lastbiler - tirsdag-torsdag Busser - tirsdag-torsdag<br />
Tidspunkt Trafiktype Trafiktype<br />
kl. Erhverv Lokal Regional Fjern Bybus Rutebil Turist<br />
6-7 0,050 0,058 0,054 0,051 0,059 0,071 0,032<br />
7-8 0,071 0,068 0,056 0,051 0,067 0,067 0,036<br />
8-9 0,088 0,071 0,074 0,056 0,063 0,065 0,076<br />
9-10 0,086 0,065 0,081 0,061 0,063 0,049 0,094<br />
10-11 0,067 0,065 0,083 0,063 0,062 0,045 0,079<br />
11-12 0,072 0,066 0,082 0,064 0,062 0,049 0,062<br />
12-13 0,075 0,066 0,081 0,063 0,061 0,055 0,021<br />
13-14 0,076 0,065 0,078 0,062 0,061 0,061 0,029<br />
14-15 0,073 0,063 0,075 0,060 0,061 0,075 0,074<br />
15-16 0,068 0,060 0,069 0,058 0,062 0,073 0,077<br />
16-17 0,060 0,055 0,058 0,055 0,062 0,072 0,080<br />
17-18 0,048 0,049 0,042 0,051 0,061 0,071 0,081<br />
18-19 0,039 0,043 0,028 0,046 0,048 0,051 0,049<br />
Øvrige lastbiler - fredag Busser - fredag<br />
Tidspunkt Trafiktype Trafiktype<br />
kl. Erhverv Lokal Regional Fjern Bybus Rutebil Turist<br />
6-7 0,048 0,050 0,063 0,058 0,059 0,070 0,032<br />
7-8 0,065 0,063 0,065 0,055 0,067 0,067 0,036<br />
8-9 0,081 0,070 0,080 0,061 0,063 0,064 0,076<br />
9-10 0,078 0,064 0,086 0,064 0,063 0,049 0,094<br />
10-11 0,072 0,069 0,087 0,065 0,062 0,045 0,079<br />
11-12 0,077 0,070 0,085 0,065 0,062 0,048 0,062<br />
12-13 0,081 0,069 0,080 0,064 0,061 0,054 0,021<br />
13-14 0,079 0,066 0,074 0,063 0,061 0,060 0,029<br />
14-15 0,075 0,062 0,067 0,060 0,061 0,076 0,074<br />
15-16 0,070 0,057 0,059 0,056 0,062 0,075 0,077<br />
16-17 0,060 0,052 0,046 0,051 0,062 0,074 0,080<br />
17-18 0,048 0,046 0,035 0,045 0,061 0,074 0,081<br />
18-19 0,037 0,042 0,025 0,039 0,048 0,050 0,049<br />
105
106<br />
Cykler <strong>og</strong> knallerter - mandag<br />
Tidspunkt Trafiktype<br />
kl. By Bynær Land Ferie<br />
6-7 0,056 0,067 0,068 0,084<br />
7-8 0,149 0,150 0,093 0,125<br />
8-9 0,076 0,053 0,042 0,079<br />
9-10 0,039 0,040 0,032 0,051<br />
10-11 0,031 0,029 0,035 0,043<br />
11-12 0,033 0,034 0,046 0,042<br />
12-13 0,042 0,039 0,060 0,049<br />
13-14 0,060 0,051 0,080 0,072<br />
14-15 0,082 0,077 0,104 0,100<br />
15-16 0,112 0,118 0,112 0,135<br />
16-17 0,101 0,111 0,098 0,099<br />
17-18 0,068 0,068 0,070 0,060<br />
18-19 0,042 0,040 0,040 0,031<br />
Tidspunkt<br />
Cykler <strong>og</strong> knallerter - tirsdag-torsdag<br />
Trafiktype<br />
kl. By Bynær Land Ferie<br />
6-7 0,055 0,057 0,064 0,075<br />
7-8 0,146 0,137 0,090 0,115<br />
8-9 0,075 0,052 0,044 0,077<br />
9-10 0,040 0,039 0,037 0,049<br />
10-11 0,032 0,031 0,040 0,043<br />
11-12 0,033 0,037 0,046 0,041<br />
12-13 0,043 0,045 0,057 0,052<br />
13-14 0,062 0,058 0,080 0,078<br />
14-15 0,083 0,084 0,109 0,106<br />
15-16 0,106 0,113 0,109 0,140<br />
16-17 0,098 0,100 0,090 0,082<br />
17-18 0,065 0,063 0,052 0,043<br />
18-19 0,041 0,046 0,039 0,030<br />
Tidspunkt<br />
Cykler <strong>og</strong> knallerter - fredag<br />
Trafiktype<br />
kl. By Bynær Land Ferie<br />
6-7 0,055 0,062 0,062 0,050<br />
7-8 0,146 0,132 0,080 0,097<br />
8-9 0,073 0,048 0,053 0,042<br />
9-10 0,036 0,037 0,050 0,031<br />
10-11 0,036 0,045 0,054 0,037<br />
11-12 0,043 0,057 0,062 0,055<br />
12-13 0,061 0,069 0,074 0,094<br />
13-14 0,084 0,086 0,095 0,102<br />
14-15 0,095 0,088 0,098 0,101<br />
15-16 0,093 0,085 0,092 0,093<br />
16-17 0,073 0,066 0,073 0,079<br />
17-18 0,052 0,046 0,052 0,062<br />
18-19 0,038 0,038 0,038 0,048
14.6.2 Faktorer til opregning fra døgntrafik (DT) til ugehverdagsdøgntrafik<br />
(UHDT) <strong>og</strong> til ugedøgnstrafik (UDT)<br />
Alle motorkøretøjer<br />
Opreg- Ugedag Trafiktype<br />
ning<br />
Bolig/arbejde Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie Sommerland<br />
Til UHDT Mandag 1,02 1,02 1,04 1,07 1,06 1,06 1,06<br />
Tirsdag 1,02 1,02 1,03 1,06 1,05 1,07 1,06<br />
Onsdag 1,01 1,01 1,02 1,04 1,04 1,05 1,05<br />
Torsdag 0,99 1,00 1,00 0,99 1,01 1,01 1,02<br />
Fredag 0,96 0,95 0,92 0,87 0,87 0,85 0,85<br />
Til UDT 0,91 0,91 0,94 0,96 0,97 1,00 1,09<br />
Personbiler<br />
Opreg- Ugedag Trafiktype<br />
ning<br />
Bolig/arbejde Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie Sommerland<br />
Til UHDT Mandag 1,02 1,02 1,07 1,11 1,06 1,09 1,09<br />
Tirsdag 1,02 1,02 1,04 1,09 1,09 1,16 1,16<br />
Onsdag 1,01 1,01 1,03 1,05 1,06 1,09 1,09<br />
Torsdag 0,99 1,00 1,00 0,98 1,01 1,01 1,01<br />
Fredag 0,96 0,95 0,88 0,83 0,83 0,76 0,76<br />
Til UDT 0,92 0,93 0,97 0,99 1,01 1,05 1,09<br />
Varebiler Sololastbiler<br />
Opreg- Ugedag Trafiktype Trafiktype<br />
ning<br />
Erhverv Lokal Regional Fjern Erhverv Lokal Regional Fjern<br />
Til UHDT Mandag 0,99 1,01 1,05 1,06 0,99 1,01 1,05 1,06<br />
Tirsdag 1,01 1,02 1,02 1,04 1,01 1,02 1,02 1,04<br />
Onsdag 1,01 1,02 1,02 1,03 1,01 1,02 1,02 1,03<br />
Torsdag 1,01 1,00 0,98 0,98 1,01 1,00 0,98 0,98<br />
Fredag 0,98 0,95 0,94 0,91 0,98 0,95 0,94 0,91<br />
Til UDT 0,83 0,86 0,86 0,88 0,83 0,86 0,86 0,88<br />
Øvrige lastbiler Busser<br />
Opreg- Ugedag Trafiktype Trafiktype<br />
ning<br />
Erhverv Lokal Regional Fjern Bybus Rutebil Turist<br />
Til UHDT Mandag 1,00 1,00 1,00 1,05 1,00 1,01 1,00<br />
Tirsdag 1,00 1,01 1,01 0,98 1,00 1,00 1,00<br />
Onsdag 1,01 1,01 1,01 0,96 1,00 1,00 1,00<br />
Torsdag 0,99 0,98 0,98 0,96 1,00 1,00 1,00<br />
Fredag 1,00 1,00 1,00 1,06 1,00 0,99 1,00<br />
Til UDT 0,78 0,88 0,78 0,79 0,91 0,86 1,15<br />
Cykler <strong>og</strong> knallerter<br />
Opreg- Ugedag Trafiktype<br />
ning<br />
By Bynær Land Ferie<br />
Til UHDT Mandag 0,97 0,95 0,98 0,98<br />
Tirsdag 0,95 0,94 0,98 0,98<br />
Onsdag 0,98 1,00 0,99 0,99<br />
Torsdag 1,00 1,03 1,00 1,00<br />
Fredag 1,11 1,10 1,05 1,05<br />
Til UDT 0,81 0,83 0,87 0,88<br />
107
14.6.3 Faktorer til opregning fra ugedøgnstrafik (UDT) til ÅDT<br />
108<br />
Ugenr.<br />
Alle motorkøretøjer<br />
Trafiktype<br />
Bolig/arbejde Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie Sommerland<br />
1 1,04 1,12 1,20 1,28 1,28 1,39 1,91<br />
2 1,02 1,10 1,14 1,24 1,27 1,35 1,88<br />
3 1,01 1,09 1,10 1,22 1,25 1,33 1,85<br />
4 1,00 1,09 1,09 1,20 1,22 1,32 1,76<br />
5 1,00 1,08 1,08 1,16 1,19 1,30 1,69<br />
6 1,00 1,07 1,08 1,15 1,18 1,25 1,61<br />
7 0,99 1,05 1,08 1,14 1,17 1,22 1,59<br />
8 0,99 1,04 1,06 1,12 1,15 1,20 1,54<br />
9 0,99 1,03 1,06 1,11 1,14 1,19 1,52<br />
10 0,98 1,03 1,06 1,10 1,13 1,18 1,49<br />
11 0,97 1,02 1,05 1,09 1,12 1,16 1,47<br />
12 0,96 1,01 1,03 1,08 1,11 1,15 1,43<br />
13 0,96 0,98 1,01 1,06 1,10 1,14 1,39<br />
14 0,95 0,97 1,00 1,04 1,08 1,11 1,27<br />
15 0,95 0,96 0,99 1,03 1,02 1,09 1,18<br />
16 0,94 0,96 0,97 1,02 0,99 1,05 1,11<br />
17 0,93 0,95 0,95 0,99 0,98 0,99 1,08<br />
18 0,93 0,94 0,93 0,97 0,98 0,98 1,05<br />
19 0,93 0,94 0,93 0,95 0,97 0,97 1,02<br />
20 0,93 0,95 0,95 0,94 0,97 0,97 1,01<br />
21 0,95 0,96 0,96 0,93 0,97 0,97 0,97<br />
22 0,97 0,97 0,96 0,93 0,97 0,96 0,95<br />
23 0,98 0,97 0,95 0,93 0,93 0,92 0,89<br />
24 0,99 0,97 0,95 0,93 0,91 0,87 0,85<br />
25 1,00 0,96 0,94 0,92 0,87 0,82 0,77<br />
26 1,05 0,96 0,93 0,90 0,80 0,76 0,67<br />
27 1,12 0,97 0,93 0,87 0,77 0,70 0,50<br />
28 1,25 0,99 0,93 0,85 0,73 0,62 0,44<br />
29 1,28 1,00 0,91 0,83 0,71 0,59 0,43<br />
30 1,16 1,00 0,91 0,82 0,73 0,60 0,45<br />
31 1,05 0,97 0,91 0,85 0,78 0,69 0,53<br />
32 0,99 0,96 0,92 0,86 0,83 0,76 0,59<br />
33 0,98 0,95 0,93 0,87 0,88 0,84 0,68<br />
34 0,97 0,94 0,94 0,88 0,89 0,88 0,74<br />
35 0,95 0,94 0,95 0,90 0,94 0,96 0,84<br />
36 0,95 0,95 0,97 0,93 0,97 0,99 0,92<br />
37 0,95 0,97 0,97 0,95 1,00 1,02 1,00<br />
38 0,95 0,97 0,97 0,97 1,02 1,05 1,06<br />
39 0,94 0,98 0,98 0,99 1,03 1,08 1,09<br />
40 0,94 0,98 0,98 0,99 1,03 1,10 1,11<br />
41 0,96 0,98 0,99 1,00 1,03 1,11 1,11<br />
42 0,97 0,99 1,00 1,01 1,03 1,13 1,15<br />
43 0,97 0,99 1,01 1,01 1,03 1,15 1,22<br />
44 0,97 0,99 1,02 1,01 1,08 1,16 1,32<br />
45 0,97 1,00 1,02 1,02 1,11 1,19 1,42<br />
46 0,97 1,00 1,03 1,02 1,12 1,20 1,52<br />
47 0,96 1,00 1,03 1,03 1,14 1,22 1,62<br />
48 0,95 1,00 1,04 1,05 1,14 1,23 1,72<br />
49 0,95 1,00 1,04 1,08 1,15 1,23 1,82<br />
50 0,95 1,00 1,05 1,10 1,16 1,25 1,92<br />
51 0,97 1,01 1,07 1,13 1,18 1,27 1,96<br />
52 1,00 1,02 1,09 1,15 1,20 1,29 1,96
Ugenr.<br />
Personbiler<br />
Trafiktype<br />
Bolig/arbejde Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie Sommerland<br />
1 1,02 1,12 1,23 1,33 1,32 1,43 1,91<br />
2 1,00 1,10 1,14 1,22 1,28 1,41 1,88<br />
3 1,00 1,09 1,11 1,20 1,27 1,39 1,85<br />
4 1,00 1,09 1,08 1,19 1,25 1,37 1,76<br />
5 0,99 1,08 1,06 1,16 1,22 1,35 1,69<br />
6 0,99 1,07 1,06 1,15 1,18 1,31 1,61<br />
7 0,98 1,05 1,05 1,14 1,16 1,28 1,59<br />
8 0,98 1,04 1,05 1,12 1,16 1,25 1,54<br />
9 0,98 1,03 1,05 1,11 1,16 1,23 1,52<br />
10 0,97 1,03 1,05 1,10 1,15 1,22 1,49<br />
11 0,97 1,02 1,04 1,09 1,15 1,22 1,47<br />
12 0,96 1,01 1,04 1,08 1,14 1,19 1,43<br />
13 0,95 0,98 1,03 1,06 1,12 1,18 1,39<br />
14 0,95 0,97 1,02 1,05 1,10 1,15 1,27<br />
15 0,94 0,96 1,00 1,04 1,04 1,12 1,18<br />
16 0,94 0,96 0,96 1,02 1,01 1,10 1,11<br />
17 0,93 0,95 0,95 1,00 1,00 1,05 1,08<br />
18 0,93 0,94 0,94 0,98 0,99 1,03 1,05<br />
19 0,93 0,94 0,94 0,95 0,98 1,01 1,02<br />
20 0,94 0,95 0,95 0,95 0,97 0,98 1,01<br />
21 0,96 0,96 0,96 0,94 0,96 0,95 0,97<br />
22 0,98 0,97 0,96 0,93 0,96 0,92 0,95<br />
23 0,99 0,97 0,95 0,93 0,94 0,89 0,89<br />
24 1,00 0,97 0,95 0,93 0,93 0,85 0,85<br />
25 1,00 0,96 0,93 0,93 0,87 0,81 0,77<br />
26 1,04 0,96 0,93 0,91 0,79 0,75 0,67<br />
27 1,14 0,97 0,92 0,87 0,76 0,69 0,50<br />
28 1,23 0,99 0,91 0,85 0,71 0,61 0,44<br />
29 1,27 1,00 0,90 0,84 0,68 0,57 0,43<br />
30 1,16 1,00 0,87 0,82 0,70 0,57 0,45<br />
31 1,03 0,97 0,88 0,84 0,76 0,68 0,53<br />
32 1,00 0,96 0,89 0,86 0,82 0,76 0,59<br />
33 0,99 0,95 0,92 0,87 0,87 0,83 0,68<br />
34 0,98 0,94 0,93 0,88 0,90 0,88 0,74<br />
35 0,96 0,94 0,95 0,91 0,94 0,93 0,84<br />
36 0,95 0,95 0,96 0,93 1,01 0,96 0,92<br />
37 0,95 0,97 0,97 0,95 1,04 1,00 1,00<br />
38 0,95 0,97 0,98 0,98 1,04 1,05 1,06<br />
39 0,94 0,98 0,99 0,98 1,04 1,08 1,09<br />
40 0,94 0,98 0,99 0,98 1,01 1,09 1,11<br />
41 0,96 0,98 0,99 0,99 1,01 1,11 1,11<br />
42 0,97 0,99 1,00 0,99 1,00 1,12 1,15<br />
43 0,97 0,99 1,02 1,00 1,03 1,15 1,22<br />
44 0,98 0,99 1,03 1,00 1,08 1,18 1,32<br />
45 0,98 1,00 1,04 1,01 1,11 1,19 1,42<br />
46 0,98 1,00 1,04 1,02 1,11 1,20 1,52<br />
47 0,98 1,00 1,05 1,03 1,12 1,22 1,62<br />
48 0,96 1,00 1,05 1,05 1,13 1,25 1,72<br />
49 0,94 1,00 1,05 1,09 1,14 1,27 1,82<br />
50 0,94 1,00 1,11 1,10 1,15 1,27 1,92<br />
51 0,96 1,01 1,14 1,12 1,18 1,28 1,96<br />
52 0,99 1,02 1,12 1,20 1,22 1,30 1,96<br />
109
110<br />
Varebiler Sololastbiler<br />
Ugenr. Trafiktype Trafiktype<br />
Erhverv Lokal Regional Fjern Erhverv Lokal Regional Fjern<br />
1 0,99 1,11 1,20 1,39 0,99 1,06 1,12 1,20<br />
2 0,98 1,11 1,16 1,33 0,98 1,03 1,08 1,16<br />
3 0,96 1,05 1,14 1,30 0,96 1,02 1,05 1,14<br />
4 0,95 1,02 1,12 1,27 0,95 1,01 1,04 1,10<br />
5 0,94 1,00 1,11 1,22 0,94 1,00 1,03 1,08<br />
6 0,93 1,00 1,10 1,19 0,93 0,99 1,01 1,05<br />
7 0,93 0,99 1,09 1,16 0,93 0,98 1,00 1,02<br />
8 0,93 0,99 1,08 1,12 0,93 0,98 1,00 1,00<br />
9 0,93 0,98 1,06 1,09 0,93 0,97 0,99 0,99<br />
10 0,92 0,97 1,05 1,06 0,92 0,97 0,99 0,99<br />
11 0,91 0,96 1,03 1,04 0,91 0,96 0,98 0,98<br />
12 0,90 0,95 1,00 1,01 0,90 0,95 0,97 0,97<br />
13 0,89 0,93 0,98 0,99 0,89 0,94 0,96 0,96<br />
14 0,88 0,87 0,96 0,98 0,88 0,93 0,94 0,94<br />
15 0,88 0,86 0,95 0,97 0,88 0,93 0,93 0,93<br />
16 0,88 0,86 0,95 0,96 0,88 0,92 0,93 0,92<br />
17 0,87 0,84 0,93 0,95 0,87 0,91 0,91 0,92<br />
18 0,87 0,84 0,92 0,93 0,87 0,90 0,90 0,92<br />
19 0,86 0,85 0,91 0,91 0,86 0,88 0,87 0,91<br />
20 0,85 0,87 0,91 0,91 0,85 0,87 0,83 0,89<br />
21 0,85 0,88 0,91 0,90 0,85 0,88 0,83 0,87<br />
22 0,91 0,90 0,91 0,89 0,91 0,89 0,84 0,88<br />
23 0,96 0,90 0,90 0,88 0,96 0,90 0,89 0,91<br />
24 1,09 0,97 0,90 0,87 1,09 0,91 0,88 0,95<br />
25 1,18 1,03 0,91 0,88 1,18 1,05 0,91 0,96<br />
26 1,33 1,05 0,91 0,88 1,33 1,14 0,91 0,95<br />
27 1,52 1,10 0,94 0,89 1,52 1,22 0,97 0,95<br />
28 1,69 1,22 1,01 0,93 1,69 1,32 1,18 1,03<br />
29 1,79 1,25 1,12 0,95 1,79 1,33 1,35 1,16<br />
30 1,72 1,18 1,02 0,94 1,72 1,23 1,25 1,06<br />
31 1,33 1,03 0,97 0,92 1,33 1,01 1,02 0,93<br />
32 1,18 0,96 0,94 0,91 1,18 0,93 0,94 0,92<br />
33 1,01 0,91 0,93 0,90 1,01 0,89 0,92 0,91<br />
34 0,96 0,89 0,92 0,89 0,96 0,88 0,91 0,91<br />
35 0,92 0,88 0,92 0,88 0,92 0,88 0,91 0,91<br />
36 0,90 0,89 0,91 0,88 0,90 0,88 0,92 0,92<br />
37 0,85 0,90 0,91 0,88 0,85 0,88 0,92 0,92<br />
38 0,88 0,92 0,91 0,88 0,88 0,89 0,93 0,93<br />
39 0,88 0,94 0,92 0,89 0,88 0,91 0,93 0,93<br />
40 0,88 0,97 0,92 0,91 0,88 0,93 0,93 0,94<br />
41 0,89 1,00 0,92 0,91 0,89 0,94 0,94 0,95<br />
42 0,89 1,01 0,94 0,92 0,89 0,96 0,95 0,96<br />
43 0,90 1,01 0,95 0,93 0,90 0,95 0,96 0,94<br />
44 0,90 1,00 0,96 0,95 0,90 0,95 0,98 0,96<br />
45 0,91 0,99 0,96 0,97 0,91 0,96 0,98 0,97<br />
46 0,91 0,98 0,95 0,99 0,91 0,97 0,99 0,97<br />
47 0,92 0,97 0,95 1,00 0,92 0,98 0,99 0,97<br />
48 0,92 0,96 0,94 1,00 0,92 1,00 1,00 0,96<br />
49 0,93 0,97 0,96 1,02 0,93 1,03 1,00 0,96<br />
50 0,93 0,99 0,99 1,04 0,93 1,05 1,01 0,97<br />
51 0,94 1,01 0,99 1,05 0,94 1,06 1,01 0,97<br />
52 0,96 0,99 0,99 1,07 0,96 1,08 1,06 0,99
Øvrige lastbiler Busser<br />
Ugenr. Trafiktype Trafiktype<br />
Erhverv Lokal Regional Fjern Bybus Rutebil Turist<br />
1 0,99 1,06 1,11 1,22 0,99 1,00 1,79<br />
2 0,98 1,03 1,08 1,20 0,99 1,00 1,72<br />
3 0,96 1,02 1,06 1,16 0,98 1,00 1,54<br />
4 0,95 1,01 1,03 1,12 0,98 1,00 1,41<br />
5 0,94 1,00 1,01 1,09 0,98 1,00 1,33<br />
6 0,93 0,99 0,99 1,06 0,98 0,99 1,28<br />
7 0,93 0,98 0,98 1,03 0,98 0,99 1,25<br />
8 0,93 0,98 0,97 1,00 0,97 0,99 1,22<br />
9 0,93 0,97 0,96 0,98 0,97 0,99 1,19<br />
10 0,92 0,97 0,96 0,95 0,97 0,98 1,18<br />
11 0,91 0,96 0,96 0,94 0,97 0,98 1,15<br />
12 0,90 0,95 0,95 0,92 0,97 0,97 1,14<br />
13 0,89 0,94 0,94 0,90 0,96 0,96 1,11<br />
14 0,88 0,93 0,93 0,89 0,96 0,95 1,04<br />
15 0,88 0,93 0,92 0,88 0,95 0,95 0,98<br />
16 0,88 0,92 0,92 0,87 0,95 0,95 0,98<br />
17 0,87 0,91 0,91 0,86 0,96 0,96 0,95<br />
18 0,87 0,90 0,91 0,86 0,96 0,95 0,94<br />
19 0,86 0,88 0,90 0,86 0,98 0,95 0,93<br />
20 0,85 0,87 0,89 0,86 0,99 0,96 0,90<br />
21 0,85 0,88 0,88 0,85 0,99 0,96 0,86<br />
22 0,91 0,89 0,88 0,85 1,01 0,98 0,85<br />
23 0,96 0,90 0,92 0,86 1,01 0,98 0,85<br />
24 1,09 0,91 0,97 0,93 1,04 0,98 0,84<br />
25 1,18 1,05 1,03 0,96 1,04 1,00 0,83<br />
26 1,33 1,14 1,09 0,97 1,04 1,01 0,83<br />
27 1,52 1,22 1,18 1,03 1,04 1,04 0,82<br />
28 1,69 1,32 1,28 1,12 1,06 1,11 0,81<br />
29 1,79 1,33 1,33 1,23 1,10 1,18 0,81<br />
30 1,72 1,23 1,25 1,20 1,09 1,11 0,82<br />
31 1,33 1,01 1,03 1,01 1,08 1,06 0,83<br />
32 1,18 0,93 0,93 0,94 1,06 1,00 0,84<br />
33 1,01 0,89 0,89 0,91 1,02 0,96 0,85<br />
34 0,96 0,88 0,86 0,89 0,98 0,94 0,86<br />
35 0,92 0,88 0,86 0,89 0,96 0,93 0,86<br />
36 0,90 0,88 0,86 0,90 0,95 0,93 0,87<br />
37 0,85 0,88 0,87 0,91 0,95 0,93 0,88<br />
38 0,88 0,89 0,88 0,92 0,95 0,93 0,91<br />
39 0,88 0,91 0,90 0,93 0,95 0,94 0,92<br />
40 0,88 0,93 0,92 0,95 0,96 0,95 0,93<br />
41 0,89 0,94 0,93 0,97 0,97 0,95 0,93<br />
42 0,89 0,96 0,93 0,97 0,98 0,95 0,94<br />
43 0,90 0,95 0,93 0,97 0,98 0,96 0,98<br />
44 0,90 0,95 0,93 0,98 0,98 0,96 1,01<br />
45 0,91 0,96 0,94 0,99 0,97 0,97 1,05<br />
46 0,91 0,97 0,95 0,99 0,97 0,97 1,06<br />
47 0,92 0,98 0,95 0,98 0,96 0,97 1,00<br />
48 0,92 1,00 0,96 0,96 0,95 0,98 0,95<br />
49 0,93 1,03 0,97 0,95 0,94 0,98 0,97<br />
50 0,93 1,05 0,97 0,95 0,94 0,98 1,08<br />
51 0,94 1,06 0,97 0,96 0,94 0,98 1,13<br />
52 0,96 1,08 0,97 0,99 0,95 0,98 1,19<br />
111
112<br />
Cykler <strong>og</strong> knallerter<br />
Ugenr. Trafiktype<br />
By Bynær Land Ferie<br />
1 1,35 1,53 1,82 2,27<br />
2 1,35 1,53 1,82 2,27<br />
3 1,33 1,50 1,79 2,22<br />
4 1,33 1,50 1,79 2,22<br />
5 1,33 1,50 1,79 2,22<br />
6 1,33 1,50 1,79 2,22<br />
7 1,32 1,48 1,75 2,22<br />
8 1,30 1,46 1,72 2,17<br />
9 1,23 1,38 1,61 2,04<br />
10 1,19 1,27 1,54 1,89<br />
11 1,16 1,19 1,49 1,79<br />
12 1,14 1,15 1,35 1,64<br />
13 1,11 1,12 1,25 1,35<br />
14 1,07 1,08 1,09 1,25<br />
15 1,00 1,05 1,02 1,11<br />
16 0,93 0,97 0,94 0,95<br />
17 0,83 0,86 0,85 0,80<br />
18 0,78 0,77 0,77 0,70<br />
19 0,78 0,75 0,73 0,85<br />
20 0,76 0,76 0,70 0,65<br />
21 0,76 0,76 0,70 0,69<br />
22 0,76 0,75 0,70 0,63<br />
23 0,76 0,75 0,70 0,65<br />
24 0,75 0,73 0,68 0,63<br />
25 1,02 0,90 0,84 0,60<br />
26 1,14 0,88 0,81 0,55<br />
27 1,15 0,81 0,67 0,50<br />
28 1,33 0,93 0,71 0,45<br />
29 1,33 0,93 0,71 0,43<br />
30 1,05 0,72 0,60 0,45<br />
31 0,70 0,68 0,58 0,50<br />
32 0,68 0,67 0,58 0,56<br />
33 0,68 0,66 0,59 0,63<br />
34 0,68 0,66 0,61 0,67<br />
35 0,68 0,67 0,65 0,69<br />
36 0,69 0,68 0,68 0,71<br />
37 0,71 0,71 0,79 0,81<br />
38 0,74 0,78 0,85 0,95<br />
39 0,81 0,86 0,98 1,25<br />
40 0,87 0,94 1,06 1,37<br />
41 0,89 0,97 1,10 1,42<br />
42 0,93 1,01 1,12 1,16<br />
43 0,95 1,06 1,12 1,49<br />
44 0,98 1,11 1,18 1,54<br />
45 0,99 1,16 1,22 1,61<br />
46 1,03 1,22 1,30 2,00<br />
47 1,10 1,32 1,41 2,27<br />
48 1,15 1,40 1,52 2,63<br />
49 1,30 1,53 1,75 2,86<br />
50 1,43 1,71 2,00 3,13<br />
51 1,42 1,72 2,02 2,15<br />
52 1,42 1,72 2,02 2,15
14.6.4 Faktorer til opregning fra<br />
ugehverdagsdøgntrafik (UHDT) til HDT<br />
Ugenr.<br />
Alle motorkøretøjer<br />
Trafiktype<br />
Bolig/arbejde Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie Sommerland<br />
1 1,03 1,09 1,11 1,18 1,15 1,16 1,43<br />
2 1,03 1,07 1,09 1,16 1,14 1,15 1,42<br />
3 1,02 1,06 1,08 1,14 1,12 1,14 1,41<br />
4 1,01 1,05 1,06 1,12 1,11 1,12 1,39<br />
5 1,01 1,04 1,05 1,11 1,10 1,11 1,34<br />
6 1,00 1,03 1,04 1,10 1,09 1,10 1,31<br />
7 1,00 1,03 1,03 1,09 1,08 1,09 1,24<br />
8 0,99 1,02 1,02 1,08 1,07 1,08 1,21<br />
9 0,99 1,01 1,02 1,06 1,06 1,06 1,19<br />
10 0,99 1,01 1,01 1,05 1,05 1,05 1,17<br />
11 0,99 1,00 1,00 1,03 1,04 1,04 1,14<br />
12 0,98 0,99 0,99 1,02 1,03 1,03 1,12<br />
13 0,97 0,98 0,99 1,01 1,02 1,01 1,11<br />
14 0,97 0,97 0,98 1,00 1,00 1,00 1,05<br />
15 0,97 0,96 0,97 0,99 0,97 0,97 0,93<br />
16 0,96 0,96 0,97 0,98 0,96 0,94 0,88<br />
17 0,96 0,95 0,97 0,97 0,95 0,91 0,86<br />
18 0,96 0,94 0,96 0,95 0,94 0,91 0,85<br />
19 0,96 0,94 0,95 0,94 0,94 0,90 0,84<br />
20 0,96 0,94 0,94 0,93 0,93 0,90 0,83<br />
21 0,96 0,95 0,94 0,93 0,93 0,89 0,81<br />
22 0,96 0,95 0,94 0,92 0,93 0,90 0,80<br />
23 0,96 0,95 0,94 0,91 0,88 0,83 0,74<br />
24 0,97 0,96 0,93 0,90 0,85 0,81 0,68<br />
25 1,00 0,96 0,93 0,89 0,84 0,78 0,64<br />
26 1,05 0,97 0,93 0,89 0,81 0,72 0,58<br />
27 1,14 0,98 0,93 0,88 0,76 0,67 0,46<br />
28 1,27 1,01 0,93 0,86 0,74 0,61 0,38<br />
29 1,33 1,03 0,92 0,85 0,70 0,56 0,34<br />
30 1,22 1,00 0,91 0,83 0,70 0,57 0,34<br />
31 1,05 0,96 0,91 0,84 0,75 0,65 0,42<br />
32 1,01 0,95 0,92 0,85 0,79 0,71 0,48<br />
33 0,99 0,94 0,92 0,85 0,83 0,76 0,54<br />
34 0,98 0,94 0,93 0,87 0,85 0,82 0,61<br />
35 0,96 0,95 0,94 0,88 0,88 0,88 0,67<br />
36 0,96 0,96 0,95 0,90 0,93 0,91 0,76<br />
37 0,96 0,96 0,95 0,91 0,94 0,93 0,80<br />
38 0,96 0,96 0,96 0,92 0,96 0,95 0,85<br />
39 0,96 0,96 0,96 0,93 0,97 0,98 0,88<br />
40 0,96 0,97 0,97 0,93 0,97 0,99 0,91<br />
41 0,96 0,97 0,97 0,94 0,97 1,01 0,93<br />
42 0,96 0,97 0,97 0,95 0,98 1,02 0,95<br />
43 0,97 0,97 0,98 0,96 0,98 1,03 0,97<br />
44 0,97 0,97 0,99 0,96 0,99 1,04 1,02<br />
45 0,98 0,98 0,99 0,97 1,00 1,05 1,15<br />
46 0,99 0,98 1,00 0,97 1,01 1,05 1,25<br />
47 0,98 0,98 1,00 0,98 1,02 1,06 1,33<br />
48 0,98 0,98 1,00 0,99 1,02 1,08 1,37<br />
49 0,97 0,98 1,01 1,00 1,03 1,09 1,40<br />
50 0,97 0,98 1,01 1,01 1,03 1,09 1,42<br />
51 0,98 0,98 1,02 1,01 1,03 1,10 1,43<br />
52 0,99 0,99 1,02 1,01 1,04 1,11 1,44<br />
113
114<br />
Ugenr.<br />
Personbiler<br />
Trafiktype<br />
Bolig/arbejde Lokal Regional Fjern Mod. ferie Udp. ferie Sommerland<br />
1 1,02 1,09 1,15 1,33 1,16 1,30 1,43<br />
2 1,01 1,07 1,11 1,22 1,15 1,27 1,42<br />
3 1,01 1,06 1,07 1,14 1,14 1,23 1,41<br />
4 1,00 1,05 1,05 1,11 1,12 1,22 1,39<br />
5 1,00 1,04 1,03 1,10 1,11 1,18 1,34<br />
6 1,00 1,03 1,02 1,09 1,10 1,14 1,31<br />
7 0,99 1,03 1,02 1,08 1,09 1,11 1,24<br />
8 0,99 1,02 1,01 1,06 1,08 1,10 1,21<br />
9 0,98 1,01 1,00 1,05 1,06 1,09 1,19<br />
10 0,98 1,01 1,00 1,04 1,05 1,08 1,17<br />
11 0,98 1,00 1,00 1,03 1,04 1,08 1,14<br />
12 0,97 0,99 0,99 1,02 1,03 1,06 1,12<br />
13 0,97 0,98 0,99 1,01 1,02 1,05 1,11<br />
14 0,96 0,97 0,98 1,00 1,01 1,04 1,05<br />
15 0,96 0,96 0,97 0,99 0,99 1,01 0,93<br />
16 0,95 0,96 0,96 0,98 0,98 0,98 0,88<br />
17 0,95 0,95 0,96 0,98 0,97 0,95 0,86<br />
18 0,95 0,94 0,95 0,97 0,96 0,93 0,85<br />
19 0,95 0,94 0,95 0,96 0,96 0,92 0,84<br />
20 0,95 0,94 0,94 0,95 0,95 0,91 0,83<br />
21 0,96 0,95 0,94 0,95 0,94 0,90 0,81<br />
22 0,97 0,95 0,94 0,94 0,93 0,87 0,80<br />
23 0,98 0,95 0,93 0,94 0,87 0,81 0,74<br />
24 1,00 0,96 0,93 0,93 0,86 0,77 0,68<br />
25 1,03 0,96 0,93 0,92 0,85 0,74 0,64<br />
26 1,08 0,97 0,92 0,91 0,79 0,69 0,58<br />
27 1,15 0,98 0,91 0,90 0,74 0,63 0,46<br />
28 1,23 1,01 0,90 0,88 0,68 0,56 0,38<br />
29 1,30 1,03 0,88 0,86 0,65 0,51 0,34<br />
30 1,20 1,00 0,87 0,85 0,64 0,51 0,34<br />
31 1,06 0,96 0,88 0,85 0,70 0,60 0,42<br />
32 1,01 0,95 0,89 0,87 0,75 0,68 0,48<br />
33 1,00 0,94 0,90 0,88 0,81 0,74 0,54<br />
34 0,99 0,94 0,91 0,88 0,85 0,80 0,61<br />
35 0,98 0,95 0,93 0,90 0,88 0,85 0,67<br />
36 0,97 0,96 0,93 0,91 0,93 0,89 0,76<br />
37 0,97 0,96 0,95 0,93 0,94 0,93 0,80<br />
38 0,97 0,96 0,97 0,94 0,96 0,94 0,85<br />
39 0,97 0,96 0,98 0,95 0,97 0,96 0,88<br />
40 0,97 0,97 0,98 0,95 0,97 0,98 0,91<br />
41 0,98 0,97 0,99 0,95 0,98 0,99 0,93<br />
42 0,98 0,97 0,99 0,96 0,98 1,00 0,95<br />
43 0,99 0,97 1,00 0,95 0,99 1,00 0,97<br />
44 0,99 0,97 1,00 0,96 0,99 1,03 1,02<br />
45 0,99 0,98 1,01 0,96 1,00 1,05 1,15<br />
46 0,99 0,98 1,01 0,97 1,01 1,05 1,25<br />
47 0,99 0,98 1,01 0,98 1,01 1,06 1,33<br />
48 0,98 0,98 1,02 0,99 1,02 1,06 1,37<br />
49 0,98 0,98 1,02 1,00 1,03 1,08 1,40<br />
50 0,97 0,98 1,03 1,00 1,04 1,08 1,42<br />
51 0,97 0,98 1,03 0,99 1,05 1,07 1,43<br />
52 0,97 0,99 1,04 0,98 1,06 1,08 1,44
Varebiler Sololastbiler<br />
Ugenr. Trafiktype Trafiktype<br />
Erhverv Lokal Regional Fjern Erhverv Lokal Regional Fjern<br />
1 1,07 1,12 1,19 1,32 1,07 1,08 1,12 1,18<br />
2 1,05 1,09 1,15 1,27 1,05 1,04 1,07 1,15<br />
3 1,03 1,06 1,12 1,23 1,03 1,03 1,05 1,13<br />
4 1,01 1,03 1,11 1,20 1,01 1,02 1,04 1,09<br />
5 0,99 1,01 1,10 1,17 0,99 1,01 1,03 1,06<br />
6 0,97 1,00 1,08 1,14 0,97 1,00 1,01 1,04<br />
7 0,96 1,00 1,07 1,11 0,96 0,99 1,00 1,01<br />
8 0,96 0,99 1,06 1,08 0,96 0,99 1,00 0,99<br />
9 0,96 0,99 1,05 1,05 0,96 0,98 0,99 0,98<br />
10 0,95 0,98 1,04 1,03 0,95 0,98 0,99 0,98<br />
11 0,95 0,97 1,02 1,01 0,95 0,97 0,98 0,97<br />
12 0,94 0,95 0,99 0,98 0,94 0,96 0,97 0,96<br />
13 0,93 0,91 0,97 0,96 0,93 0,95 0,96 0,95<br />
14 0,93 0,88 0,95 0,95 0,93 0,94 0,94 0,93<br />
15 0,93 0,87 0,94 0,94 0,93 0,94 0,92 0,93<br />
16 0,92 0,87 0,94 0,93 0,92 0,93 0,92 0,91<br />
17 0,92 0,85 0,91 0,92 0,92 0,92 0,91 0,91<br />
18 0,92 0,85 0,90 0,90 0,92 0,91 0,89 0,91<br />
19 0,91 0,85 0,90 0,88 0,91 0,84 0,86 0,90<br />
20 0,91 0,88 0,89 0,88 0,91 0,88 0,84 0,88<br />
21 0,91 0,89 0,90 0,87 0,91 0,89 0,83 0,86<br />
22 0,91 0,90 0,89 0,86 0,91 0,86 0,84 0,86<br />
23 0,98 0,91 0,89 0,85 0,98 0,91 0,89 0,90<br />
24 1,07 0,97 0,89 0,85 1,07 0,92 0,88 0,94<br />
25 1,30 1,04 0,90 0,86 1,30 1,06 0,91 0,95<br />
26 1,49 1,06 0,90 0,86 1,49 1,15 0,91 0,94<br />
27 1,69 1,11 0,93 0,86 1,69 1,23 0,97 0,94<br />
28 1,85 1,23 1,00 0,90 1,85 1,33 1,17 1,02<br />
29 1,96 1,26 1,11 0,92 1,96 1,35 1,35 1,15<br />
30 1,75 1,19 1,01 0,91 1,75 1,25 1,25 1,05<br />
31 1,45 1,04 0,96 0,89 1,45 1,02 1,02 0,92<br />
32 1,19 0,97 0,93 0,88 1,19 0,94 0,94 0,91<br />
33 1,09 0,92 0,91 0,87 1,09 0,90 0,92 0,90<br />
34 1,01 0,90 0,90 0,86 1,01 0,89 0,91 0,90<br />
35 0,96 0,89 0,90 0,86 0,96 0,89 0,91 0,90<br />
36 0,95 0,90 0,90 0,85 0,95 0,89 0,92 0,91<br />
37 0,94 0,91 0,90 0,85 0,94 0,89 0,92 0,91<br />
38 0,94 0,92 0,90 0,86 0,94 0,90 0,92 0,92<br />
39 0,93 0,95 0,90 0,86 0,93 0,92 0,93 0,92<br />
40 0,93 0,98 0,90 0,87 0,93 0,94 0,93 0,93<br />
41 0,94 0,99 0,91 0,88 0,94 1,02 0,94 0,93<br />
42 0,95 1,00 0,93 0,89 0,95 1,03 0,95 0,94<br />
43 0,96 1,01 0,94 0,90 0,96 0,96 0,96 0,94<br />
44 0,97 1,01 0,95 0,92 0,97 1,02 0,98 0,95<br />
45 0,97 1,00 0,95 0,94 0,97 0,97 0,98 0,95<br />
46 0,97 0,99 0,94 0,96 0,97 0,98 0,99 0,96<br />
47 0,98 0,98 0,94 0,97 0,98 0,99 0,99 0,96<br />
48 0,99 0,97 0,93 0,98 0,99 1,01 1,00 0,95<br />
49 0,99 0,98 0,95 0,99 0,99 1,04 1,00 0,95<br />
50 1,00 0,99 0,97 1,00 1,00 1,06 1,01 0,96<br />
51 1,00 0,99 0,98 1,01 1,00 1,07 1,02 0,96<br />
52 1,01 0,99 0,98 1,01 1,01 1,12 1,04 0,97<br />
115
116<br />
Øvrige lastbiler Busser<br />
Ugenr. Trafiktype Trafiktype<br />
Erhverv Lokal Regional Fjern Bybus Rutebil Turist<br />
1 1,07 1,08 1,13 1,22 1,00 1,01 1,67<br />
2 1,05 1,04 1,10 1,20 1,00 1,01 1,61<br />
3 1,03 1,03 1,08 1,16 0,99 1,01 1,44<br />
4 1,01 1,02 1,05 1,12 0,99 1,01 1,31<br />
5 0,99 1,01 1,02 1,09 0,99 1,01 1,24<br />
6 0,97 1,00 1,00 1,06 0,99 1,00 1,20<br />
7 0,96 0,99 0,99 1,03 0,99 1,00 1,17<br />
8 0,96 0,99 0,98 1,00 0,99 1,00 1,14<br />
9 0,96 0,98 0,98 0,98 0,99 1,00 1,11<br />
10 0,95 0,98 0,98 0,95 0,99 0,99 1,10<br />
11 0,95 0,97 0,98 0,94 0,99 0,99 1,07<br />
12 0,94 0,96 0,97 0,92 0,98 0,98 1,06<br />
13 0,93 0,95 0,96 0,90 0,98 0,97 1,04<br />
14 0,93 0,94 0,94 0,89 0,98 0,96 0,97<br />
15 0,93 0,94 0,93 0,88 0,97 0,96 0,91<br />
16 0,92 0,93 0,93 0,87 0,96 0,96 0,91<br />
17 0,92 0,92 0,92 0,86 0,97 0,97 0,89<br />
18 0,92 0,91 0,92 0,86 0,98 0,96 0,88<br />
19 0,91 0,84 0,91 0,86 0,99 0,96 0,87<br />
20 0,91 0,88 0,90 0,86 1,00 0,97 0,84<br />
21 0,91 0,89 0,89 0,85 1,00 0,97 0,80<br />
22 0,91 0,86 0,89 0,85 1,03 0,99 0,80<br />
23 0,98 0,91 0,93 0,86 1,03 0,99 0,79<br />
24 1,07 0,92 0,98 0,93 1,05 0,99 0,78<br />
25 1,30 1,06 1,05 0,96 1,06 1,01 0,78<br />
26 1,49 1,15 1,10 0,97 1,06 1,02 0,77<br />
27 1,69 1,23 1,19 1,03 1,06 1,05 0,76<br />
28 1,85 1,33 1,30 1,12 1,08 1,12 0,76<br />
29 1,96 1,35 1,35 1,23 1,12 1,19 0,76<br />
30 1,75 1,25 1,27 1,20 1,10 1,12 0,76<br />
31 1,45 1,02 1,05 1,01 1,09 1,07 0,77<br />
32 1,19 0,94 0,94 0,94 1,08 1,01 0,78<br />
33 1,09 0,90 0,91 0,91 1,04 0,97 0,80<br />
34 1,01 0,89 0,87 0,89 0,99 0,95 0,80<br />
35 0,96 0,89 0,87 0,89 0,98 0,94 0,80<br />
36 0,95 0,89 0,87 0,90 0,97 0,93 0,81<br />
37 0,94 0,89 0,88 0,91 0,97 0,93 0,83<br />
38 0,94 0,90 0,89 0,92 0,97 0,94 0,85<br />
39 0,93 0,92 0,91 0,93 0,97 0,95 0,86<br />
40 0,93 0,94 0,93 0,95 0,98 0,95 0,86<br />
41 0,94 1,02 0,94 0,96 0,98 0,96 0,87<br />
42 0,95 1,03 0,94 0,97 0,99 0,96 0,88<br />
43 0,96 0,96 0,95 0,97 0,99 0,97 0,91<br />
44 0,97 1,02 0,95 0,98 0,99 0,97 0,94<br />
45 0,97 0,97 0,96 0,99 0,99 0,98 0,98<br />
46 0,97 0,98 0,97 0,99 0,98 0,98 0,99<br />
47 0,98 0,99 0,97 0,98 0,98 0,98 0,94<br />
48 0,99 1,07 0,98 0,97 0,97 0,99 0,89<br />
49 0,99 1,09 0,98 0,96 0,96 0,99 0,91<br />
50 1,00 1,06 0,98 0,96 0,96 0,99 1,00<br />
51 1,00 1,07 0,99 0,96 0,96 0,99 1,06<br />
52 1,01 1,12 0,99 0,95 0,96 0,99 1,11
Cykler <strong>og</strong> knallerter<br />
Ugenr. Trafiktype<br />
By Bynær Land Ferie<br />
1 1,27 1,40 1,54 1,59<br />
2 1,27 1,38 1,54 1,59<br />
3 1,27 1,35 1,54 1,59<br />
4 1,27 1,32 1,54 1,59<br />
5 1,25 1,32 1,52 1,59<br />
6 1,25 1,32 1,49 1,59<br />
7 1,22 1,30 1,45 1,59<br />
8 1,19 1,23 1,39 1,56<br />
9 1,14 1,14 1,35 1,52<br />
10 1,09 1,08 1,28 1,37<br />
11 1,06 1,04 1,25 1,25<br />
12 1,04 1,01 1,20 0,98<br />
13 1,04 1,01 1,11 0,89<br />
14 1,04 1,01 1,02 0,86<br />
15 0,97 0,93 0,92 0,80<br />
16 0,89 0,86 0,82 0,70<br />
17 0,81 0,79 0,74 0,61<br />
18 0,74 0,68 0,65 0,52<br />
19 0,73 0,67 0,61 0,59<br />
20 0,72 0,66 0,57 0,48<br />
21 0,72 0,65 0,57 0,52<br />
22 0,72 0,66 0,57 0,47<br />
23 0,72 0,66 0,56 0,47<br />
24 0,72 0,65 0,56 0,46<br />
25 0,93 0,77 0,65 0,44<br />
26 1,14 0,81 0,69 0,41<br />
27 1,16 0,76 0,58 0,39<br />
28 1,37 0,94 0,64 0,36<br />
29 1,39 0,93 0,66 0,36<br />
30 1,04 0,68 0,52 0,37<br />
31 0,68 0,61 0,49 0,41<br />
32 0,65 0,60 0,48 0,46<br />
33 0,64 0,60 0,50 0,49<br />
34 0,65 0,61 0,52 0,52<br />
35 0,65 0,62 0,55 0,53<br />
36 0,66 0,64 0,59 0,55<br />
37 0,67 0,67 0,64 0,58<br />
38 0,71 0,71 0,70 0,68<br />
39 0,75 0,76 0,76 0,85<br />
40 0,81 0,82 0,82 0,98<br />
41 0,87 0,90 0,88 1,04<br />
42 0,88 0,92 0,89 0,83<br />
43 0,89 0,93 0,90 1,15<br />
44 0,91 0,93 0,94 1,22<br />
45 0,93 0,99 0,99 1,27<br />
46 0,97 1,08 1,09 1,49<br />
47 1,02 1,15 1,16 1,72<br />
48 1,08 1,25 1,27 1,89<br />
49 1,19 1,37 1,41 2,08<br />
50 1,30 1,52 1,61 2,27<br />
51 2,33 2,04 2,17 2,44<br />
52 3,03 2,44 2,70 3,03<br />
117
118<br />
1/faktor<br />
2,5<br />
2<br />
1,5<br />
1<br />
0,5<br />
0<br />
14.7 Manuel bestemmelse af<br />
trafiktype<br />
Via ugedøgnsvariation<br />
Trafiktypen på en vej er bestemt af variationen<br />
af ugedøgnstrafikken (UDT) hen<br />
over året. Den trafiktype, hvis kurve passer<br />
bedst til trafikken på vejen, er vejens trafiktype.<br />
Trafiktyperne er<br />
BO_ARB Bolig-/arbejdsstedtrafik<br />
BY By-/lokaltrafik<br />
REGIONAL Regionaltrafik<br />
FJERN Fjerntrafik<br />
MOD_FERIE Moderat ferietrafik<br />
UDPR_FERIE Udpræget ferietrafik<br />
SOMMERLAND Sommerlandstrafik<br />
Man kan matematisk bestemme trafiktypen<br />
ud fra ovenstående definition, hvis der er<br />
talt mindst 2 fulde uger på vejen inden for<br />
samme år; men bestemmelsen ud fra 2<br />
UDT’er er ikke god. Jo flere uger der er talt,<br />
jo bedre bliver den matematiske bestemmelse<br />
af trafiktypen ud fra definitionen.<br />
UDT-ÅDT 1/faktor for motorkøretøjer<br />
Via lokalkendskab<br />
Ofte har man kun talt én uge eller mindre<br />
på et givet sted, <strong>og</strong> så må man ty til andre<br />
måder til at fastlægge trafiktypen på.<br />
Man kan så forsøge at se på, hvilken type<br />
vej det er, hvilket område den ligger i,<br />
<strong>og</strong>/eller bruge sit lokalkendskab.<br />
For køretøjsarten motorkøretøjer<br />
(MOTORKTJ) forsøges der følgende at<br />
give n<strong>og</strong>le retningslinier for udvælgelse af<br />
de enkelte trafiktyper.<br />
Bolig-/arbejdsstedstrafik<br />
BO-ARB<br />
Forbinder vejen boligområder med områder<br />
med mange arbejdspladser, er der stor<br />
sandsynlighed for, at der er tale om bolig-<br />
/arbejdsstedstrafik.<br />
Indfaldsveje til større byer har typisk<br />
bolig-/arbejdsstedstrafik.<br />
Trafikken er præget af en tidlig, kraftig<br />
morgenspids i den ene retning, <strong>og</strong> en kraftig<br />
eftermiddagsspids i den anden retning.<br />
I sommerperioden er trafikken mindre<br />
end ellers.<br />
1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 52<br />
BO_ARB<br />
BY (LOKAL)<br />
REGIONAL<br />
FJERN<br />
MOD_FERIE<br />
UDPR_FERIE<br />
SOMMERLAND<br />
Ugenr.
By- <strong>og</strong> lokaltrafik BY<br />
Selv om trafiktypen i Mastra kaldes BY<br />
findes den <strong>og</strong>så udenfor byerne, da det<br />
dækker over by- <strong>og</strong> lokaltrafik.<br />
I byer er det typisk veje, hvor trafikanterne<br />
kører til institutioner, handler ind eller<br />
kører andre småture, der har by- <strong>og</strong> lokaltrafik.<br />
I åbent land er det typisk veje, der<br />
ikke er i forbindelse med ferieområder, <strong>og</strong><br />
som ikke er en decideret gennemfartsvej,<br />
altså lokalveje, der har by- <strong>og</strong> lokaltrafik.<br />
Det er den mest sæsonneutrale af trafiktyperne.<br />
Regionaltrafik REGIONAL<br />
Trafiktypen regionaltrafik er beregnet på at<br />
beskrive trafikken på veje, der forbinder<br />
»regioner«.<br />
Årsvariationen for regionaltrafik er svag<br />
<strong>og</strong> uden markant stigning i sommerperioden.<br />
Fjerntrafik FJERN<br />
Der er tale om veje, der har langturstrafik.<br />
En gennemgående vej, som trafikanterne<br />
naturligt vælger, når de skal køre længere<br />
strækninger.<br />
Der vil være en del tunge køretøjer.<br />
Trafikken i sommerperioden er 1,5 gange<br />
større end januar.<br />
Ferietrafik<br />
Der er 3 typer ferietrafik, moderat,<br />
udpræget <strong>og</strong> sommerland.<br />
Vejene ligger i eller til/fra ferie-/sommerhusområder,<br />
større turistattraktioner <strong>og</strong><br />
veje til/fra udlandet.<br />
Der er ofte mere end 1 person i v<strong>og</strong>nen,<br />
når man befinder sig på ferieveje.<br />
Moderat ferietrafik MOD FERIE<br />
Moderat ferietrafik ligner meget fjerntrafik,<br />
altså med gennemgående eller<br />
langturstrafik, men er på veje med ferietrafik.<br />
Sommertrafikken er dobbelt så stor som<br />
vintertrafikken.<br />
Udpræget ferietrafik UDPR FERIE<br />
Vejene med udpræget ferietrafik findes<br />
som større veje i <strong>og</strong> omkring ferie- <strong>og</strong><br />
sommerhusområder. Tilkørselsveje til disse<br />
områder er ofte udpræget ferietrafik.<br />
Ugetrafikken i en sommerferieuge kan<br />
være op til 2,5 gange så høj som trafikken i<br />
en uge i januar måned.<br />
Der er som regel en ringe eller ingen<br />
morgenspids.<br />
Sommerlandstrafik<br />
SOMMERLAND<br />
Sommerlandstrafik er en ekstrem trafiktype,<br />
der ikke findes mange steder. Vejene<br />
med sommerlandstrafik findes i ferie- <strong>og</strong><br />
sommerhusområder. Tilkørselsveje til disse<br />
områder kan <strong>og</strong>så have sommerlandstrafik.<br />
Ugetrafikken i en sommerferieuge kan<br />
være 4 gange så høj som trafikken i en uge<br />
i januar måned.<br />
Der er som regel ingen morgenspids.<br />
119
120<br />
De andre køretøjsarter<br />
Person-<strong>og</strong> varebiler, motorcykler, samt<br />
øvrige har samme trafiktype som motorkøretøjer.<br />
Vare-<strong>og</strong> lastbiler, busser <strong>og</strong> cykler/knallerter<br />
kan der gives en tommelfingerregel<br />
for.<br />
Vare- <strong>og</strong> lastbiler<br />
MOTORKTJ Kommunevej Øvrige stat- <strong>og</strong> amtsveje Motorveje<br />
Trafiktype Mindre Større<br />
BO-ARB ERHVERV LOKAL LOKAL REGIONAL<br />
BY LOKAL LOKAL LOKAL REGIONAL<br />
REGIONAL REGIONAL REGIONAL REGIONAL REGIONAL<br />
FJERN REGIONAL REGIONAL FJERN FJERN<br />
MOD FERIE REGIONAL REGIONAL FJERN FJERN<br />
UDPR FERIE REGIONAL REGIONAL FJERN FJERN<br />
SOMMERLAND REGIONAL LOKAL LOKAL FJERN<br />
Busser<br />
MOTORKTJ Kommunevej Øvrige stat- <strong>og</strong> amtsveje Motorveje<br />
Trafiktype Land By Mindre Større<br />
BO-ARB RUTEBIL BYBUS RUTEBIL RUTEBIL RUTEBIL<br />
BY RUTEBIL BYBUS RUTEBIL RUTEBIL RUTEBIL<br />
REGIONAL RUTEBIL BYBUS RUTEBIL RUTEBIL TURIST<br />
FJERN RUTEBIL BYBUS RUTEBIL TURIST TURIST<br />
MOD FERIE RUTEBIL BYBUS RUTEBIL TURIST TURIST<br />
UDPR FERIE RUTEBIL BYBUS RUTEBIL TURIST TURIST<br />
SOMMERLAND RUTEBIL BYBUS RUTEBIL TURIST TURIST<br />
Cykler <strong>og</strong> knallerter<br />
MOTORKTJ<br />
Trafiktype<br />
Land By<br />
BO-ARB LAND/BYNÆR BY<br />
BY LAND/BYNÆR BY<br />
REGIONAL LAND BY<br />
FJERN LAND BY<br />
MOD FERIE LAND BY<br />
UDPR FERIE FERIE BY<br />
SOMMERLAND FERIE BY
Et praktisk eksempel fra Kolding<br />
Kommune<br />
Hvilke trafiktyper er valgt <strong>og</strong> hvorfor.<br />
Motorvejene<br />
Trafiktypen på motorvejene er oftest Fjerntrafik,<br />
der er markeret med lyseblåt, undtagen<br />
motorvejen syd for udfletningen vest<br />
for Kolding by, her mod syd er trafiktypen<br />
Moderat ferietrafik, der er markeret med<br />
mørkeblåt.<br />
Gader <strong>og</strong> veje i <strong>og</strong> nær byer<br />
Trafiktypen på gader <strong>og</strong> veje i byer <strong>og</strong><br />
nærmeste omegn er som hovedregel By-<br />
/lokaltrafik.<br />
Trafiktypen By-/lokaltrafik er ikke markeret,<br />
undtagen på ganske få gennemgående-<br />
<strong>og</strong> indfaldsveje, disse er markeret gule.<br />
Alle veje eller områder, der ikke er markeret<br />
har trafiktypen By-/lokaltrafik <strong>og</strong><br />
burde være markeret eller skraveret gule.<br />
Specielle områder<br />
Veje <strong>og</strong> gader i <strong>og</strong> omkring industriområder<br />
har ofte trafiktypen Bolig-/arbejdsstedstrafik.<br />
Veje der fører fra boligområder<br />
<strong>og</strong> til industriområder har <strong>og</strong>så ofte trafiktypen<br />
Bolig-/arbejdsstedstrafik.<br />
I mange kommuner/byer er der udlagt<br />
industriområder. Eksempelvis som i Kolding<br />
syd <strong>og</strong> nordvest for byen. Vejene i<br />
disse områder <strong>og</strong> vejene fra boligkvarterer<br />
hertil har derfor trafiktypen Bolig-/arbejdsstedstrafik<br />
<strong>og</strong> markeret/skraveret rødt.<br />
Ligeledes har området omkring havnen trafiktypen<br />
Bolig-/arbejdsstedstrafik.<br />
Erhvervshavne er som oftest et arbejdsområde.<br />
Veje <strong>og</strong> gader i ferie-/turistområder har<br />
ofte trafiktyperne Moderat ferietrafik,<br />
Udpræget ferietrafik eller Sommerlandstrafik.<br />
I Kolding er der områder med mange<br />
sommerhuse <strong>og</strong> strande <strong>og</strong> <strong>og</strong>så turistattraktioner<br />
både nord <strong>og</strong> syd for fjorden.<br />
Disse områder har trafiktypen Moderat<br />
ferietrafik eller trafiktypen Udpræget ferietrafik<br />
<strong>og</strong> er skraveret med henholsvis mørkeblåt<br />
<strong>og</strong> orange.<br />
Indfaldsveje<br />
Fra ferie-/turistområderne <strong>og</strong> fra syd kommer<br />
indfaldsveje med trafiktypen Moderat<br />
ferietrafik, da det netop er indfaldsveje til<br />
byen fra ferie-/turistområder. Disse er markeret<br />
med mørkeblåt.<br />
Fra lokalområder omkring Kolding er der<br />
flere indfaldsveje med trafiktypen Regionaltrafik.<br />
Disse er markeret med grønt.<br />
Mere befærdede indfaldsveje fra større<br />
trafikårer, såsom motorvejen, eller fra<br />
større bebyggelser mod industrikvarterer<br />
eller bykernen er ofte trafiktypen Bolig-<br />
/arbejdsstedstrafik. Disse er markeret med<br />
rødt.<br />
121
122<br />
Kolding skitseret på kort<br />
Trafiktyper:<br />
Bolig-Arbejdssted<br />
By- <strong>og</strong> lokaltrafik<br />
Regionaltrafik<br />
Fjerntrafik<br />
Moderat ferietrafik<br />
Udpræget ferietrafik<br />
Alle ikke markerede veje eller skraverede områder er gule.<br />
Alle veje i de skraverede områder er<br />
omfattet af den pågældende trafiktype
123
124<br />
14.8 Tælling i 4-benet rundkørsel<br />
Der er flere måder at tælle trafik i rundkørsler<br />
på, alt efter oversigtsforhold <strong>og</strong> formål<br />
med tællingen.<br />
I det følgende beskrives 3 metoder, hvoraf<br />
metode 3 ikke altid tilfredsstiller kravene<br />
i kapacitetsberegninger.<br />
1. For hvert af de 4 ben tælles de indkørende<br />
køretøjer i 3 strømme<br />
• De køretøjer der kører ud af 1. afkørselsben.<br />
(Drejer til højre, hvis det hade<br />
været et kryds.)<br />
• De køretøjer der kører ud af 2. afkørselsben.<br />
(Kører ligeud, hvis det havde<br />
været et kryds.)<br />
• Resten der antages at køre ud af 3.<br />
afkørselsben. (Drejer til venstre, hvis<br />
det havde været et kryds.)<br />
Denne tælling kan behandles som et<br />
kryds, idet man har alle strømme.<br />
2. For hvert af de 4 ben tælles de indkørende<br />
køretøjer i 2 strømme<br />
• De køretøjer der kører ud af 1. afkørselsben.<br />
• Resten der antages at køre ud af 2.<br />
eller 3. afkørselsben.<br />
Herudover tælles de køretøjer, der kører<br />
forbi benet. Der tælles altså <strong>og</strong>så her 3<br />
strømme for hvert ben, <strong>og</strong> som vist<br />
nedenfor kan alle strømme regnes ud, så<br />
denne metode <strong>og</strong>så har alle strømme.<br />
3. For hvert af de 4 ben tælles de indkørende<br />
køretøjer samt de køretøjer, der kører<br />
forbi benet.<br />
Der tælles altså 2 strømme for hvert ben,<br />
<strong>og</strong> de udkørende for hvert ben kan<br />
beregnes. Man kan ikke beregne strømme,<br />
kun snit.<br />
Der er naturligvis <strong>og</strong>så mulighed for at<br />
foretage en nummerskrivningsanalyse, men<br />
det skal være en meget nøjagtig nummerskrivning,<br />
da alle køretøjer skal kunne gen-<br />
findes. Det er desuden umuligt at have<br />
cykler <strong>og</strong> knallerter med i en nummerskrivning.
Metode 1<br />
For hvert ben tælles de indkørende biler i 3<br />
strømme, nemlig:<br />
1. De, der kører fra 1. gang (eks. fra ben 1<br />
til ben 3), det samme som at dreje til<br />
højre i et kryds.<br />
2. De, der kører fra 2. gang (eks. fra ben 1<br />
til ben 5), det samme som at køre ligeud<br />
i et kryds.<br />
3. Resten (eks. fra ben 1 til ben 7), det<br />
samme som at dreje til venstre i et<br />
kryds.<br />
7<br />
Denne metode kræver et godt overblik, da<br />
tælleren skal kunne se de indkørende, samt<br />
de næste 2 afkørsler. Eksempelvis skal tælleren,<br />
der tæller de indkørende på ben 1<br />
<strong>og</strong>så kunne se om de kører ud af ben 3<br />
eller ben 5. Resten kører så ud af ben 7,<br />
men denne behøver man ikke at kunne se.<br />
Dette kan efterbehandles som et almindeligt<br />
kryds, da alle strømme findes. Derfor<br />
kan metoden bruges til alle formål.<br />
1 5<br />
3<br />
125
126<br />
Metode 2<br />
For hvert ben tælles der 3 strømme, nemlig:<br />
1. De forbikørende. (eks. kører forbi ben 1)<br />
2. De indkørende, der drejer af 1. gang.<br />
(eks. fra ben 1 til ben 3)<br />
3. Resten af de indkørende, der ikke drejer<br />
af 1. gang. (eks. fra ben 1 til ben 5 eller<br />
7, eller rettere fra ben 1, men forbi ben<br />
3)<br />
1<br />
7<br />
3<br />
Her skal man kun kunne se 2 ben, nemlig<br />
de indkørende <strong>og</strong> 1. afkørsel. Til gengæld<br />
tælles mange af køretøjerne mere end 1<br />
gang, dvs. i en stærk befærdet rundkørsel<br />
skal der måske mere end 1 tæller på hvert<br />
ben.<br />
Det er muligt at beregne alle strømme ved<br />
denne tællemetode, så den kan behandles<br />
som kryds, <strong>og</strong> dermed bruges til alle formål.<br />
5
Beregning af alle strømme:<br />
1<br />
7rest 7->1 R7 5rest 5->7 R5<br />
Her vises hvad der menes med de forskellige<br />
forkortelser.<br />
F.eks. er der ved ben 1 talt følgende: R1 er<br />
de køretøjer, der kører forbi ben 1, 1->3 er<br />
de indkørende køretøjer fra ben 1, der drejer<br />
fra ad ben 3 <strong>og</strong> 1rest er resten af de indkørende<br />
køretøjer fra ben 1 (kører ind af<br />
ben 1, men ikke ud af ben 3).<br />
Beregningen foretages efter følgende<br />
formler:<br />
1 -> 3 = talt direkte<br />
1 -> 5 = »1rest« - »1->7« (beregnes i næste<br />
linie)<br />
1 -> 7 = R5 – »3rest«<br />
7<br />
3<br />
R1 1->3 1rest R3<br />
3->5 3rest<br />
3 -> 5 = talt direkte<br />
3 -> 7 = »3rest« - »3->1« (beregnes i næste<br />
linie)<br />
3 -> 1 = R7 – »5rest«<br />
5 -> 7 = talt direkte<br />
5 -> 1 = »5rest« - »5->3« (beregnes i næste<br />
linie)<br />
5 -> 3 = R1 – »7rest«<br />
7 -> 1 = talt direkte<br />
7 -> 3 = »7rest« - »7->5« (beregnes i næste<br />
linie)<br />
7 -> 5 = R3 – »1rest«<br />
5<br />
127
128<br />
Metode 3<br />
Der tælles 2 strømme for hvert ben:<br />
1. De forbikørende.<br />
2. De indkørende.<br />
Denne metode kan give snittrafikken på de<br />
4 ben, samt på de 4 dele af rundkørslen.<br />
De udkørende kan beregnes på hver afkørsel,<br />
som f.eks.:<br />
Udkørende ben 1 = (forbikørende ben 7<br />
+ indkørende fra ben 7) – forbikørende ben<br />
1. Eller U1 = (R7 + I7) – R1<br />
I1 R1 I7<br />
R7<br />
1<br />
7<br />
3<br />
Snittrafikken kan beregnes som f.eks.:<br />
Er snittrafikken ben1 = I1 + U1, som<br />
blev beregnet ovenfor <strong>og</strong> snittrafikken mellem<br />
ben 1 <strong>og</strong> ben 3 = I1 + R1.<br />
Der kan ikke beregnes trafikstrømme.<br />
Derfor kan metoden ikke bruges til visse<br />
kapacitetsmålinger, hvor det er krævet at<br />
kende alle trafikstrømme.<br />
5