2008 - Velkommen til Svendborg Kraftvarme A/S

SVENDBORG KRAFTVARME
GRØNT REGNSKAB 2008

Principskitse af anlægget................................................................................................................................................................ 4
1 BASISOPLYSNINGER ............................................................................................................................................. 5
1.1 Virksomhedens navn og beliggenhed: ................................................................................................................................ 5
1.2 Miljøtilsynsmyndighed :....................................................................................................................................................... 5
1.2.1 Miljøcenter Odense ........................................................................................................................................................ 5
1.3 Hovedaktivitet: ..................................................................................................................................................................... 5
1.4 Biaktiviteter: ......................................................................................................................................................................... 5
1.5 Miljøgodkendelser:............................................................................................................................................................... 5
1.6 Væsentlige ressource- og miljømæssige forhold: ............................................................................................................... 6
1.7 Værkets miljømæssige belastning af omgivelserne: .......................................................................................................... 6
1.7.1 Spildevand :.................................................................................................................................................................... 6
2 LEDELSENS REDEGØRELSE ................................................................................................................................ 7
2.1 Væsentlighedskriterier for medtagne oplysninger: ........................................................................................................... 7
2.2 Værkets hovedkomponenter: .............................................................................................................................................. 7
2.3 Anlæggets drift: .................................................................................................................................................................... 7
2.3.1 Produceret energi:.......................................................................................................................................................... 8
2.3.2 Restprodukter: ................................................................................................................................................................ 8
2.3.3 Affaldsleverandører:....................................................................................................................................................... 9
2.3.4 Bemanding:..................................................................................................................................................................... 9
2.3.4.1 Uddannelse:................................................................................................................................................................ 9
2.3.5 Ombygnings- og vedligeholdelsesarbejder i 2008: ........................................................................................................ 9
2.4 Anvendt regnskabspraksis: ............................................................................................................................................... 10
2.4.1 Det grønne regnskabs form: ......................................................................................................................................... 10
2.5 Virksomhedens miljømæssige målsætning:...................................................................................................................... 10
2.5.1 Miljøkrav til leverandører:........................................................................................................................................... 11
2.5.2 Inddragelse af medarbejdere:....................................................................................................................................... 11
2.5.2.1 Medarbejdernes medvirken ved regnskabets udarbejdelse: ..................................................................................... 11
2.5.3 Arbejdsmiljø- og sundhedsmæssige forhold:................................................................................................................ 11
2.5.3.1 Støj: .......................................................................................................................................................................... 11
2.5.3.2 Støv:.......................................................................................................................................................................... 11
2.5.3.3 Lugt: ......................................................................................................................................................................... 11
2.5.3.4 ATEX (ATmospheres EXplosibles):........................................................................................................................ 11
2.5.3.5 Samarbejde, fravær, arbejdsulykker:........................................................................................................................ 12
2.6 Afhjælpe/forebygge evt. vilkårsoverskridelser: ............................................................................................................... 12
2.7 Væsentlige klager: .............................................................................................................................................................. 13
2.8 Afvigelser i forhold til tidligere regnskaber:.................................................................................................................... 13
2.9 Generelle bemærkninger: .................................................................................................................................................. 13
3 OPLYSNINGER OM MILJØFORHOLD.................................................................................................................. 14
2

3.1 Væsentlige forbrug:............................................................................................................................................................ 14
3.1.1 ad – Råvareforbrug: ..................................................................................................................................................... 15
3.1.2 ad – Strømforbrug: ....................................................................................................................................................... 15
3.1.3 ad – Vandforbrug: ........................................................................................................................................................ 15
3.1.4 ad – Drivmidler: ........................................................................................................................................................... 15
3.1.5 ad - Øvrige forbrugsstoffer: ......................................................................................................................................... 16
3.2 Udledninger til luften og spildevand:................................................................................................................................ 17
3.2.1 Affaldsovnen:................................................................................................................................................................ 17
3.2.2 Emissionsgrænseværdier for ovnen:............................................................................................................................. 19
3.3 Gasmotorerne: .................................................................................................................................................................... 20
3.3.1 Røggas emission:.......................................................................................................................................................... 20
3.4 Emissioner til vand:............................................................................................................................................................ 21
3.4.1 Spildevandsemission: ................................................................................................................................................... 21
3.5 Restprodukter:.................................................................................................................................................................... 22
4 ERKLÆRING: ......................................................................................................................................................... 23
5 UDTALELSE FRA MILJØCENTER ODENSE: ...................................................................................................... 24
3

Principskitse af anlægget
Gasmotoranlæg ejes af Svendborg Fjernvarmecentral
4

1 Basisoplysninger
1.1 Virksomhedens navn og beliggenhed:
Svendborg Kraftvarme
Matrikel nr. 12b Sørup
Bodøvej 15
5700 Svendborg
CVR-nr. 29 38 40 96
P-nr. 1008705484
SE-nr. 42 41 46 54
1.2 Miljøtilsynsmyndighed :
1.2.1 Miljøcenter Odense
Miljøministeriet ved Miljøcenter Odense.
1.3 Hovedaktivitet:
Affaldsfyret kraftvarmeværk med følgende nominelle produktionsværdier pr år:
Afbrænding af 48.000 ton affald ved 12 GJ pr. ton affald, produktion af 390 TJ fjernvarme samt en
elproduktion på 31 GWh.
Anlægget er kategoriseret som en K 106 virksomhed (Anlæg til forbrænding af dagrenovations- eller
dagrenovationslignende affald med en kapacitet på mere 3 tons pr. time), samt G101 (kraftproducerende
anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt
mellem 5 og 50 MW, i henhold til bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december 2006).
1.4 Biaktiviteter:
Afbrænding af klinisk risikoaffald (er medtaget i dette regnskab).
1.5 Miljøgodkendelser:
TABEL 1
Vedrørende Beliggenhed Godkendelsesdato
Kraftvarmeværket Matrikel nr. 12b Sørup
Bodøvej 15
5700 Svendborg
Oplagring af restprodukter fra
røggas-rensning
Slaggeplads til sortering og
oplag af slagge.
Restprodukthal
Bodøvej 20A
5700 Svendborg
Entreprenørafd. plads
Bodøvej 18
5700 Svendborg
11. april 2006. Revision af eksisterende
miljøgodkendelse med
tilladelse til forsøgsafbrænding af
kreosotbehandlet træ.
3. januar 2002
12. juni 2002. Stadfæstet d. 30.
juli 2003 af Miljøstyrelsen.
5

1.6 Væsentlige ressource- og miljømæssige forhold:
Affaldsfyret kraftvarmeværk med følgende nominelle produktionsværdier pr år:
Afbrænding af 48.000 ton affald ved 12 GJ pr. ton affald, produktion af 390 TJ fjernvarme samt en elproduktion
på 31 GWh.
Anlægget er kategoriseret som en K 106 virksomhed (Anlæg til forbrænding af dagrenovations- eller dagrenovationslignende
affald med en kapacitet på mere 3 tons pr. time), samt G101 (kraftproducerende anlæg,
varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med et samlet indfyret effekt mellem 5 og 50
MW, i henhold til bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december 2006).
Anlægget har en affaldsfyret ovn/kedellinie dimensioneret til forbrænding af 6 ton affald/time ved 12 MJ/kg
og er udstyret med ny teknologi til styring af forbrændingsprocessen.
1.7 Værkets miljømæssige belastning af omgivelserne:
Råvaren til forbrændingen – affaldet – ville være miljøbelastende, hvis det ikke blev forbrændt. Forbrændingsprocessen
reducerer affaldets rumfang til ca. 6 % af det oprindelige, og vægten er reduceret til ca. 21
%. De miljøbelastende aktiviteter på værket er kendetegnet ved udledning af renset spildevand samt renset
røggas.
Vaskevandet fra røggasrensningen renses i værkets eget spildevandsrensningsanlæg inden det ledes til kommunal
rensning på Egsmade Rensningsanlæg.
Til renseprocesserne anvendes kemikalier. Regnskabet er derfor fokuseret på dette kemikalieforbrug, håndteringen
af restprodukter samt emissioner til luft og vand.
1.7.1 Spildevand :
Udledt mængde pr år: 2004 9.881 m 3
2005 12.252 m 3
6 prøver
6 prøver
2006 9.849 m³ 10 prøver
2007 11.191 m³ 12 prøver
2008 12.505 m³ 12 prøver
Ovenstående tabel viser mængde udledningen af spildevand til offentligt kloaksystem.
6

2 LEDELSENS REDEGØRELSE
2.1 Væsentlighedskriterier for medtagne oplysninger:
Oplysningerne er medtaget med udgangspunkt i virksomhedens miljøgodkendelse samt virksomhedsplanen
for Svendborg Kraftvarmes kvalitative mål for miljøpåvirkning.
2.2 Værkets hovedkomponenter:
Anlægget har en affaldsfyret ovn/kedellinie dimensioneret til forbrænding af 6 ton affald/time ved 12
MJ/kg og er udstyret med ny teknologi til styring af forbrændingsprocessen.
Dampen fra affaldslinien udnyttes i dampturbine med generator til produktion af elektricitet. Derefter
udnyttes restvarmen til fjernvarme.
Røggassen renses i et moderne røgvaskeranlæg, hvor sure gasser, tungmetaller og dioxiner fjernes.
Dioxinerne opsamles på aktivt kul/koks, og kul-/koksslammet genindfyres i ovnen, hvorved dioxinerne
destrueres. Vaskevandet fra røggasrensningen renses i værkets eget spildevandsrensningsanlæg inden
det ledes til kommunal rensning på Egsmade Rensningsanlæg.
2.3 Anlæggets drift:
Tidligere blev hovedparten af områdets affald deponeret på lossepladser, men i slutningen af 1960'erne
besluttede Svendborg Byråd at opføre et affaldsforbrændingsanlæg.
Svendborg Forbrænding blev sat i drift i eftersommeren 1970. I forbindelse med energikriserne i halvfjerdserne
blev der etableret en varmeforsyningsledning til Svendborg Fjernvarmecentral A.m.b.A.,
leverancerne af fjernvarme blev påbegyndt i efteråret 1975. I 1978 blev anlægget udbygget med endnu
en ovnlinie. I 1983-85 blev ovnanlægget ombygget til to ovnlinier med en kapacitet på i alt ca. 28.000
ton /år.
Efterhånden blev forbrændingsanlægget slidt og kapaciteten var i underkanten, hvilket affødte et ønske
om nybygning. Derudover udsendte Energiministeriet en specifik forudsætningsskrivelse af 18. september
1990 om decentrale kraftvarmeværker, det skulle således være et kraftvarmeværk man byggede.
Beslutningen herom blev taget af Svendborg byråd d. 29. maj 1995. Første spadestik blev taget d. 14.
oktober 1996.
Som første etape af kraftvarmeværket idriftsattes et gasmotoranlæg i august 1997. Gasmotorerne driver
hver en generator, der producerer strøm. Gasmotorerne er vandkølede og producerer dels varme direkte
til fjernvarmesystemet, dels produceredes der lavtryksdamp som ledtes på affaldsanlæggets turbine.
Den sidste ombygning er sket sommeren 1999 samt vinteren 1999/2000.
Svendborg affaldskraftvarmeværk påbegyndte sin prøvedrift sidst i maj 1999 og 3. november 1999 blev
anlægget foreløbigt overtaget. Garantiperioden løb i to år.
Affaldet forbrændes ved en temperatur på omkring 1000 o C. Anlægget er i drift døgnet rundt på alle
årets dage, og kan ved konstant drift på årsbasis forbrænde 48 - 52.000 ton affald. Den endelige mæng-
7

de er afhængig af affaldets aktuelle brændværdi. Anlægget er godkendt til at brænde ”specielt sygehusaffald”
også kaldet “klinisk risikoaffald” – dette er indledt i 2000.
Ved forbrænding af affaldet fremkommer der varme. Denne varme anvendes til at producere højtryksdamp,
der driver affaldsanlæggets turbine, hvorefter dampen køles til fjernvarme. Denne varme har
som nævnt siden 1975 været afsat til Svendborg Fjernvarmecentral, der varmeforsyner virksomheder
og boliger i hovedparten af selve Svendborg by. I sommermånederne er det nødvendigt at bortkøle den
del af varmen, der ikke kan anvendes til opvarmningsformål.
Gasmotoranlægget inkl. akkumuleringstank og vekslerstation er solgt til Svendborg Fjernvarmecentral
A.m.b.A., med overtagelse d. 1. juli 2007. Efter overtagelse af gasmotoranlægget blev lavtryksdampsystemet
ombygget/fjernet, så der ikke længere tilføres damp fra gasmotoranlægget til affaldsanlæggets
turbine.
2.3.1 Produceret energi:
2005
TABEL 3
Mængde pr. år Pr. ton affald Mængde pr. år Pr. ton affald Mængde pr. år Pr. ton affald Mængde pr. år Pr. ton affald Mængde pr. år
Produceret varme på affaldsanlæg 108.813 MWh 2,15(a) MWh 102.030 MWh 2,02(a) MWh 107.135 MWh 2,00(a) MWh 112.112 MWh 2,10(a) MWh MWh 106.000
Bortkølet i sommerperioden 13.792 MWh 0,27 MWh 15.017 MWh 0,30 MWh 12.570 MWh 0,23 MWh 15.297 MWh 0,29 MWh MWh 13.300
Gasmotorproduceret varme incl. damp -
rent salg
49.358 MWh - MWh 34.329 MWh - MWh 11.490 MWh - MWh MWh - MWh MWh
Salg til Svendborg Fjernvarme 143.459 MWh - MWh 121.342 MWh - MWh 106.057 MWh - MWh 96.815 MWh - MWh MWh 92.700
Produceret strøm på affaldsanlæg 30.710 MWh 0,61 MWh 30.986 MWh 0,61 MWh 31.826 MWh 0,59 MWh 33.627 MWh 0,63 MWh MWh 32.550
Produceret strøm på gasmotorer 50.124 MWh - MWh 35.247 MWh - MWh 12.041 MWh - MWh MWh - MWh MWh
Ovnens drifttid 7.895 timer 7.741 timer 7.963 timer 8.196 timer timer 7.848
(a) Råvareforbruget er baseret på den indfyrede affaldsmængde målt ved hjælp af brovægten. Se tabel 2
Kommentarer til Tabel 3
Målene for 2009 er de budgetterede mål ud fra en forbrænding af 52.000 ton affald.
2.3.2 Restprodukter:
2006
Forbrændingsprocessen "producerer" - udover varme - restprodukter i form af forbrændingsslagger, flyveaske
og filterkage fra spildevandsrensningen. Forbrændingsslaggen bliver efterfølgende behandlet i et sorteranlæg,
hvor jern og andre metaller, samt emner større end 50mm bliver sorteret fra. Den sorterede slagge
fremtræder herefter som et ensartet materiale, som har egenskaber der på mange felter kan ligestilles med
grus- og sandmaterialer. Slaggen bliver genanvendt til byggeformål, som erstatning for grusmaterialer.
Herved spares der på vore naturressourcer, som ellers skulle være udvundet i grusgrave. Metalskrot der bliver
frasorteret i slaggesorteringsanlægget bliver afsat til omsmeltning.
Flyveasken og filterkagen der fremkommer i forbindelse med rensning af spildevandet fra røggasrensningen
betragtes som farligt affald da det indeholder tungmetaller. Flyveasken bliver eksporteret til
Langøya i Norge, hvor der forefindes en mulighed for genanvendelse af flyveasken. Flyveasken genanvendes
som stabilisator for/til syrerester/affald fra bl.a. lak-industrien.
For filterkagens vedkommende findes der endnu ikke processer til genanvendelse af produktet i Danmark.
Filterkagen bliver ligeledes transporteret til Langøya i Norge, hvor den bruges som opfyldning i
nedlagt kalkbrud.
Begge restprodukter bliver oplageret midlertidigt i godkendt lagerhal, beliggende på Bodøvej 20A.
2007
2008
Mål for 2009
8

2.3.3 Affaldsleverandører:
Der er i 2008 forbrændt affald fra basisoplandet: Svendborg og Langeland Kommune, samt de gamle
kommuner Ryslinge (Faaborg-Midtfyn Kommune), Ullerslev og Ørbæk (Nyborg Kommune) og fra de
sjællandske affaldsinteressentskaber KAVO og KARA/NOVOREN, hvor der er en aftale om leverancer
af 10.000 ton/ år.
Fra Ærø Kommune er der brændt affald siden august 2007.
2.3.4 Bemanding:
Ved udgangen af 2008 er driftspersonalet på 17 personer der sørger for at værket er bemandet i alle
døgnets timer. Herudover er der tilknyttet et administrations- og rengøringspersonale på 2,6 personer
samt en ledelse på én person.
Ledelsen er i 2008 reduceret med én person, da Svendborg Kraftvarme er blevet en del af organisationen
Drift under Miljø&Teknik i Svendborg Kommune.
2.3.4.1 Uddannelse:
I 2008 har driftspersonalet fortsat den løbende uddannelse og oplæring i driften af kraftvarmeværk.
Herunder oplæring i specialistgrupper.
3 operatører fra driftspersonalet har gennemført MED-uddannelsen grundmodul.
1 leder har gennemført MED-uddannelsen grundmodul.
1 leder har gennemført kursus i intern audit (ISO 9001/2000).
2 operatører har opnået certifikat til kranløft med entreprenørmaskiner.
4 operatører har deltaget i L-AUS opfølgning.
2 operatører har gennemført spildevandskursus
1 operatør har gennemført, vedligeholde og drift af kedler (kedelpassercertifikat).
2.3.5 Ombygnings- og vedligeholdelsesarbejder i 2008:
Affaldsanlægget fik under revisionen i april/maj udført nedenstående reparationer og forbedringer:
Udskiftning af ca. 75m² kedelvæg i ovn og 1. træk.
Reparation/udskiftning af styringen på elektrofilteret.
Reparations- og vedligeholdelsesopgaver på ovnristene og rysterenderne.
9

2.4 Anvendt regnskabspraksis:
I det grønne regnskab er anvendt følgende metoder til fastlæggelse af mængder:
- Affaldet er angivet som indvejet over brovægten. Brovægten er den officielle kontrollerende
vejning til afregning af afgifter over for Skat.
- Antal driftstimer er angivet ud fra at ovntemperaturen er større end 850 o C.
- Andre råvarer er opgjort ud fra de indkøbte mængder ifølge købsfakturaer.
- Emissioner til luft er beregnet ud fra kontinuerlige målinger og gennemsnit af årets stikprøvemålinger
og den udledte røggasmængde.
- Emissioner til vand er beregnet ud fra gennemsnit af årets stikprøvemålinger og den udledte
mængde renset spildevand.
- Produktion, energi og vandforbrug er måleraflæst.
- Arbejdsmiljø: registreringer.
Der er anvendt de konkret opsamlede data. SRO-anlægget har opsamlet de ønskede data i 2008.
Data fra SRO-anlægget har i 2008 ikke været behæftet nævneværdigt med unøjagtigheder.
Under APV’ens (arbejdspladsvurdering) løbende opfølgning i 2008 af forbruget af stoffer, der er på
Miljøstyrelsens liste for “uønskede stoffer” blev det konstateret at der på anlægget blev brugt nogle
stoffer fra listen. Disse er løbende blevet erstattet med andre stoffer, der ikke står på listen.
Røggas, spildevand og slagge indeholder bl.a. tungmetaller og forbindelser af: Arsen, bly, cadmium,
kobber, krom, kviksølv og nikkel. Disse stoffer er på den nævnte liste, og derfor medtaget i det omfang
der er foretaget analyser for stofferne.
2.4.1 Det grønne regnskabs form:
Det grønne regnskab er en årlig redegørelse af de virksomhedsoplysninger, som er væsentlige for at
forstå virksomhedens belastning af miljøet.
De angivne hoved- og nøgletal er valgt ud fra registrering af energiforbrug, udledning af skadelige stoffer
til atmosfæren og det kommunale kloaknet, samt forbrug af kemikalier i anlæggets processer og
vedligehold.
Formen er udarbejdet i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1515 af 14. december 2006.
2.5 Virksomhedens miljømæssige målsætning:
Svendborg Kraftvarme er bygget og drives med baggrund i et ønske om en miljømæssig forsvarlig behandling
og bortskaffelse af det brændbare affald, der produceres af såvel industri som private husstande
i det Syd- og Østfynske område.
Det er Svendborg Kommunes målsætning, at kraftvarmeværket til enhver tid overholder de betingelser
der er angivet i anlæggets miljøgodkendelse, og derved belaster miljøet mindst muligt. Dette sikres
bl.a. ved, at det ved en række løbende målinger kontrolleres, at forbrændingsprocessen forløber optimalt.
10

2.5.1 Miljøkrav til leverandører:
Virksomheden har modtagekontrol og stiller krav til kvalitet og sortering af affald iht. vores
ISO 9001:2000 certificering.
2.5.2 Inddragelse af medarbejdere:
2.5.2.1 Medarbejdernes medvirken ved regnskabets udarbejdelse:
Ved indsamling af data til regnskabet har nøglepersoner fra værkets driftspersonale været inddraget.
Kraftvarmeværkets ledelse er bevidst om betydningen af medarbejdernes kvalifikationer i forholdet til arbejdet
med miljøforbedringer – såvel internt som eksternt, og derfor sørger man for, at medarbejdernes viden
til stadighed forbedres så de i deres daglige arbejde kan medvirke i bestræbelserne for at Svendborg
Kraftvarme drives arbejdsmiljø- og miljømæssigt forsvarligt.
2.5.3 Arbejdsmiljø- og sundhedsmæssige forhold:
Det tilførte affald indeholder tungmetaller og er bakterieholdigt. Restprodukterne indeholder ligeledes
tungmetaller. Der er derfor lagt vægt på, at man ikke kommer i direkte berøring med affald og restprodukter,
dette sker heller ikke med de kemikalier der anvendes på anlægget. Sikkerheds-, betjenings- og
arbejdsmæssige forhold drøftes løbende i sikkerhedsgruppen og på personalemøder.
I 2007 startede arbejdet med den 3-årlige gennemgang af APV’en, med tillæg af psykisk arbejdsmiljø
og registrering af eksplosionsfarlige områder (ATEX).
I 2008 fortsatte den løbende opfølgning af arbejdspladserne på anlægget ifølge APV’ens (arbejdspladsvurdering)
handlingsplan. Ved gennemgangen blev nedenstående ændringer foretaget til sikring mod/
minimering af følgende risici.
Nedstyrtningsfare ved dekanter.
Arbejdsmiljø i kontrolrum støj og støv.
Ætsningsfare ved kalibrering af pH-sensorer i spildevandsanlægget.
2.5.3.1 Støj:
Der blev foretaget støjmålinger i 2002/2003 for at kortlægge støjniveauet på anlægget. Støjmålingerne
viste at der ikke var overskridelser af arbejdsmiljøkravene/ dB grænserne.
2.5.3.2 Støv:
På anlægget er der arbejdsopgaver, hvor der kan forekomme støvgener. Arbejdsopgaverne er beskrevet
i APV’en for Svendborg Kraftvarme. Der er udarbejdet en APV for disse arbejdsopgaver.
Støvgenerne er hovedsageligt forbundet med affalds- og flyveaskehåndtering.
2.5.3.3 Lugt:
Der kan forekomme lugtgener i affaldssiloområdet under visse forhold.
2.5.3.4 ATEX (ATmospheres EXplosibles):
Under gennemgang af affaldsanlægget blev der zoneklassificeret følgende 3 zoner som eksplosionsrisikozoner:
Affaldssilo, Nødstrømsrum/UPS og aktivkul-rum.
11

2.5.3.5 Samarbejde, fravær, arbejdsulykker:
Tabel 1A
2004 2005 2006 2007 2008 art
Det samlede værks
driftspersonale - gennemsnit
Bemærkninger
16,75 17,00 17,25 17,50 17,00 over året
Antal arbejdsdage for det Beregnet udfra antal ansatte, timetal (7,4t./dag) og
samlede værks
ansættelsestidspunkt for den enkelte, samt en
3.769 3.825 3.881 3.938 3.825 driftspersonale:
27.889 28.305 28.721 29.138 28.305 Antal arbejdstimer
årsnorm på 225 arbejdsdage pr. år
I 2007 tegnede 1 person sig for hovedparten af
58 163 138 123 60 Antal dages sygefravær.
Antal sygedage pr. 1000
2,1 5,8 4,8 4,2 2,1 arbejdstimer
sygefraværet (i 2006, 2005 var det 3 personer).
Ordinære møder med Herudover har der løbende været holdt møder med
12 12 10 9 10 driftspersonalet
driftspersonalets tillidsrepræsentanter
Tilskadekomst uden To operatører lettere tilskadekommet i 2007 ved
- - - 2 - arbejdsfravær
hændelige uheld.
Tilskadekomst med Faldulykke ved dekanter.
- - - - 1 arbejdsfravær
I 2006 har vi kørt med 13 operatører indtil 4. kvartal hvor den 14. operatør blev ansat.
I 2007 er én maskinmester overgået til Svendborg Fjernvarmecentral A.m.b.A. pr. 1/7 2007 i forbindelse med salg af gasmotoranlæg.
I 2008 blev en operatør udnævnt til emissionstekniker/ El-installatør. Derefter kørte anlægget med 13 operatører.
2.6 Afhjælpe/forebygge evt. vilkårsoverskridelser:
Svendborg Kraftvarme arbejder til stadighed på en generel indtrimning af røggasrensningen.
I 2003 startede Svendborg Kraftvarme et optimeringsprojekt på spildevandsanlægget. Formålet for projektet
er at nedbringe cadmium og kviksølvindholdet i spildevandet til offentlig kloak (Egsmade rensningsanlæg).
Kviksølvindholdet i spildevandet er nedbragt i 2004, og cadmiumindholdet i 2005, dog har der i 2008 været
enkelte overskridelser af grænseværdierne for sulfat, zink og cadmium.
I 2007 har der været overskridelser på sulfat i spildevand i forhold til de gældende udledningskrav.
Sulfatoverskridelserne er fremkommet efter at Svendborg Kraftvarme har valgt en ændret driftsform af røggasrensningsanlægget,
i forhold til tidligere. Til neutralisering af syre fra røggasserne i vaskertrin 1, er der
tidligere brugt opslemmet kalk. Dette kalk går i forbindelse med svovlforbindelserne fra røggassen og der
dannes gips. Det har vist sig umuligt at kontrollere denne dannelse af gips, som ofte satte sig som belægninger
i vaskeren og tilhørende rørsystemer. Dette medførte uplanlagte stop af anlægget for rensning, samt et
særdeles stort ressourceforbrug til vedligehold af vaskeren og den daglige drift.
Derfor valgt Svendborg Kraftvarme ultimo 2006 at skifte kalkdoseringen ud med lud (NaOH) til neutralisering
af syren i røggassen. Dette har løst driftsproblemerne i vaskeren. I stedet har ændringen fra kalk til lud
afstedkommet en øget mængde sulfat i spildevandet.
I 2008 har Svendborg Kraftvarme fortsat samarbejdet med Cowi om analysering af problemet, hvor der
samtidig er skelet til BAT-dokumenterne for affaldsforbrænding.
I 2008 har der været driftsproblemer med styringen af transformerne til el-filtret, dette har bevirket at elfiltret
ikke har kørt optimalt i en periode. Disse driftsproblemer har ligeledes overbelastet spildevandsanlægget
i denne periode og derfor har spildevandsanlægget ikke kunne udskille tungmetallerne optimalt.
12

El-driftsproblemerne løstes ved udskiftning af styringen og transformerne under revisionen.
På baggrund af ovenstående har Svendborg Kraftvarme valgt at opstarte et optimeringsprojekt med kalkdosering
til røggassen før el-filteret. Dette tiltag har til formål at kalken skal binde de førnævnte tungmetaller
og disse udskilles i el-filtret til aflastning af spildevandsanlægget. Det forventes at hindre fremtidige overskridelser
af grænseværdier for tungmetallerne i spildevandet.
Optimeringsprojektet forventes opstartet primo 2009.
2.7 Væsentlige klager:
Der har i 2008 været 2 indskærpelser fra Svendborg Kommune vedrørende sulfat- og cadmiumoverskridelser
i spildevandstilladelsen.
2.8 Afvigelser i forhold til tidligere regnskaber:
Svendborg Kraftvarme har udarbejdet grønt regnskab siden 1999.
Dette regnskab er udarbejdet i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1515 af 14. december 2006.
Svendborg Kraftvarme har i november 2006 skiftet fra kalk til lud i røggasrensningen, som neutralisering af
røgens indhold af sure gasser.
Svendborg Kraftvarme har med virkning fra 1. juli 2007 solgt gasmotoranlægget til Svendborg Fjernvarmecentral
A.m.b.a.
Dette regnskab indeholder ikke data om gasmotoranlægget.
2.9 Generelle bemærkninger:
I år 2008 blev Svendborg Kraftvarme kørt med stor kompetence/ erfaring.
Dette har bevirkede at indetiden (dvs. tiden hvor værket er i drift) var på 93,3 %, samt øget forbrændingsmængden
af affald i forhold til 2005 og 2006 (dette dog også afhængig af brændværdien) uden at
forringe affaldsanlæggets fine emissionsværdier.
procent
94
93
92
91
90
89
88
87
86
85
92,9
89,9
indetid i %
88,4
90,9
2004 2005 2006 2007 2008
år
93,3
indetid %
13

3 OPLYSNINGER OM MILJØFORHOLD
3.1 Væsentlige forbrug:
TABEL 2
Råvareforbrug
Indfyret affaldsmængde (a) 53.982 ton 50.589 ton 50.422 ton 53.524 ton 53.383 ton
Gasforbrug til affaldsovn 52.756 Nm3 0,98 Nm3 82.640 Nm3 1,63 Nm3 96.375 Nm3 1,91 Nm3 56.434 Nm3 1,05 Nm3 85.491 Nm3 1,60 Nm3
Gasforbrug til gasmotorer (b) 13.576.406 Nm3 Nm3 10.558.193 Nm3 Nm3 7.397.091 Nm3 Nm3 2.464.976 Nm3 Nm3 Nm3 Nm3
Strømforbrug Elforbrug 4.004 MWh 0,07 MWh 3.883 MWh 0,08 MWh 3.881 MWh 0,08 MWh 3.760 MWh 0,07 MWh 3.381 MWh 0,06 MWh
Vandforbrug Kedelvand til affaldsovn 13.907 m3 258 liter 12.846 m3 254 liter 14.914
Vand til fjernvarmesystem 70 m3 liter 54 m3 liter 111
Procesvand til røggasrens 17.548 m3 * 325 liter 19.049 m3 377 liter 17.490
Vandværksvand, andre formål 4.159 m3 77 liter 4.115 m3 81 liter 3.652
m3 296 liter 11.965
m3 liter 195
m3 347 liter 19.325
m3 72 liter 3.418
m3 224 liter 6.068
m3 114 liter
m3 liter m3 liter
m3 361 liter 19.637
m3 64 liter 3.926
m3 368 liter
m3 74 liter
Drivmidler Brændstof til læssemaskiner m.v.(c) 3.526 liter 0,07 liter 9.332 liter 0,18 liter 34.240 liter 0,68 liter 10.136 liter 0,19 liter 7.751 liter 0,15 liter
Forbrugsstoffer til røggasrens
Kalk 234.728 kg 4,3 kg 208 ton 4,1 kg 160 ton 3,2 kg - ton - kg - ton - kg
NaOH 193.700 kg 3,6 kg 234 ton 4,6 kg 337 ton 6,7 kg 383 ton 7,2 kg 305 ton 5,7 kg
Aktivt kul og koks 3.750 kg 69 g 3.750 kg 74 g 7.050 kg 140 g 3.250 kg 61 g 2.400 kg 45 g
Skumdæmper 1.390 kg 26 g 1.284 kg 25 g - kg - g - kg - g 28 kg 1 g
Forbrugsstoffer FeCl 3 - kg - g - kg - g - kg - g - kg - g 100 kg 2 g
til spildevandsrensning Metalfældningsmidler (d)
Andre forbrugsstoffer
2004
Mængde pr. år Pr. ton
affald
2005
Mængde pr. år Pr. ton
affald
4,52 ton 84 g 4.150 kg 82 g 3.920 kg 78 g 3.935 kg 74 g 2.975 kg 56 g
HCl 1,48 ton 27 g 115 kg 2 g 585 kg 12 g 940 kg 18 g 238 kg 4 g
HNO 3 145 kg 3 g 140 kg 3 g 73 kg 1 g 118 kg 2 g 65 kg 1 g
Flocculeringsmiddel 520 kg 10 g 20 kg 0 g 15 kg 0 g 7 kg 0 g 25 kg 0 g
Antiskal-middel 376 kg 7 g 1.635 kg 32 g 949 kg 19 g 510 kg 10 g 790 kg 15 g
Kalk - kg - g - kg - g - kg - g 41.261 kg 0,77 kg 99.100 kg 1,86 kg
Blødgøringssalt 13.925 kg 258 g 13.425 kg 265 g 15.100 kg 299 g 12.975 kg 242 g 6.700 kg 126 g
NH 3 436 kg 8 g 906 kg 18 g 408 kg 8 g 877 kg 16 g 389 kg 7 g
2006
Mængde pr. år Pr. ton
affald
2007
Mængde pr. år Pr. ton
(a) Råvareforbruget er baseret på den indfyrede affaldsmængde målt ved hjælp af brovægten. Indfyret affaldsmængde opgøres ligeledes via brovægten.
(b) Gasforbruget i 2007 udgør forbruget i de første 6 måneder, frem til salget af gasmotoranlægget til Svendborg Fjernvarmecentral A.m.b.A.
(c) I 2005 og 2006 blev der brugt diesel til mobilneddeler.
(d) Metalfældningsmidlerne TMT15 / Amersep MP7 er ersattet af Metalsorb i 2005.
* Procesvand til røggasrens (skønnet i 2004 pga. defekt måler).
affald
2008
Mængde pr. år Pr. ton
affald
14

Kommentarer til Tabel 2
3.1.1 ad – Råvareforbrug:
Den indfyrede affaldsmængde (a) på 53.416 ton fordeler sig med:
Dagrenovation ca. 25.500 ton
Industriaffald ca. 17.600 ton
Klinisk risikoaffald ca. 400 ton
Stor skrald/ andet ca. 9.900 ton
3.1.2 ad – Strømforbrug:
Elforbruget omfatter forbruget på affaldsanlægget. Cirka halvdelen forbruges til den egentlige
ovndrift, mens den resterende del bruges til hjælpemaskineri - herunder: pumper i interne vandkredse,
kraner m.v.
3.1.3 ad – Vandforbrug:
Procesvandet fra røggasvaskerne er på nuværende tidspunkt vandværksvand. Der er installeret et
system til opsamling af regnvandet fra tage og befæstede arealer. Vandet fra opsamlingen bruges
bl.a. til skylning af røggasveksler før røgrensningen. Procesvandet fra røggasrensningen renses i
spildevandsrensningen inden udledningen til det offentlige spildevandssystem, men ca. en tredjedel
forsvinder med røggassen og danner derved dampfanen, og en mindre mængde tilbageføres til
ovnen med kulslamlansen, der indfyrer kul/koksslam-vand for destruktion af de opfangede dioxiner.
Det forbrugte vandværksvand indgår dels som sanitært vand til bade- og toiletformål for driftsmandskabet,
dels som procesvand på anlægget.
Procesvandet anvendes til køling/befugtning af forbrændingsslagger og til almindelig rengøring på
værket. Vandværksvand benyttes desuden til spuling af renovationsbiler efter aflæsning.
Siden revisionen august 2003 hvor der blev installeret kølede vægge i slidzonen på ovnen har affaldsanlægget
kørt uden brug af vandværksvand til vandindsprøjtning i ovnrummet.
Spildevandet ledes til det offentlige kloaksystem.
Vandforbruget er faldet i 2007, efter salget af gasmotoranlægget til Svendborg Fjernvarmecentral
A.m.b.A. Ligeledes har der været ændringer i udledning af spildevand fra røggasrensningen, hvor
der i 2007 er monteret en ledningsevnemåler til at styre mængden af fraført spildevand.
3.1.4 ad – Drivmidler:
Interne læssemaskiner m.v. omfatter bl.a.: 1 gaffeltruck og 1 gummiged med multigrab.
15

3.1.5 ad - Øvrige forbrugsstoffer:
I røggasrensningen anvendes følgende stoffer: Kalk blev anvendt til neutralisering af røgens indhold
af sure gasser frem til november 2006 – derefter erstattet med lud (NaOH).
Lud (NaOH) tilsættes ligeledes for at neutralisere det sure vand.
Aktivt kul/koks tilsættes for at undgå emissioner af dioxiner.
For at optimere og regulere pH-værdien af værkets spildevand tilsættes HCl.
Efter udskiftningen af kalk til lud i røgrensningsanlægget til neutralisering af røgens indhold af sure
gasser i 2006, bliver der brugt kalk i spildevandsanlægget til bl.a. regulering af pH-værdien.
I spildevandsanlægget er der igennem årene brugt forskellige metalfældningsmidler som f.eks.
TMT15, Amersep MP7 og Metalsorb. Efter tilsætning af metalfældningsmidler tilsættes et flokkuleringsmiddel
for at få tungmetallerne flokket og bundfældet. Slipmiddel tilsættes for at undgå belægninger
i tanke og på varmevekslere. Saltsyre og salpetersyre er til rensningsformål og til regulering
af pH-værdi.
Blødgøringssalt anvendes til blødgøring af kedelvandet, der også tilsættes ammoniak.
16

3.2 Udledninger til luften og spildevand:
3.2.1 Affaldsovnen:
TABEL 4A
Emission
Stoffer Kemisk betegnelse
Grænse- værdi
iflg.miljø godkendelsen 2004 2005 2006 2007 2008
mg/Nm3 (tør, 11% O2)
(b)
kg g / ton (a) kg g / ton (a) kg g / ton (a) kg g / ton (a) kg g / ton (a)
Støv 10 0,18 0,33 0,17 0,08 0,70 66 1 115 2 54 1
Svovldioxid SO 2 50 12,72 4,05 3,27 0,93 1,08 4.555 84 1.421 28 1.212 24
Saltsyre HCl 10 1,38 0,92 1,2 0,43 0,30 496 9 322 6 385 8
Hydrogenfluorid HF 1 0,09 0,09 0,15 0,14 0,10 32 0,6 32 0,6 48 1
Nitrøse gasser NO 2 400 283 273 236 186 120 101.493 1.880 95.885
Kulmonoxid CO 50 9,2 8 0,43 0,48 0,23 3.284 60,8 2.806
Kuldioxid CO 2 Ingen Beregnet Beregnet Beregnet Beregnet beregnet 23.800ton 440.885 23.300 ton 460.600
1895 95.200 1.888
55,5 540 11
21.900 ton 434.300
37 1
410 8
188 4
61 1
81.403 1.521
211 4
22.900 ton 427.800
266 5
1.109 7,5
114 2
38 1
66.900 1.250
405 6,4
24.300 ton 455.200
Organisk kulstof TOC 10 2,050 2 - 0,008 0,017 734 13,6 702 13,9 0 0,0 3,7 0,1 6,3 0,1
Bly Pb 0,5 0,006 0,004 0,064 0,015 0,031 2,0 0,04 2,0 0,03 21,0 0,41 6,6 0,12 11,8 0,22
Cadmium + Kviksølv Cd + Hg 0,09 0,015 0,011 0,003 0,015 0,003 5,1 0,09 4,0 0,08 1,0 0,02 6,8 0,13 1,0 0,02
Nikkel + Arsen Ni + As 0,185 0,002 0,001 0,002 0,002 0,002 0,6 0,01 0,4 0,01 0,6 0,012 0,7 0,013 0,8 0,014
Bly+Crom+Kobber+Mangan Pb + Cr + Cu + Mn 0,5 0,017 0,012 0,064 0,015 0,031 5,7 0,11 4,0 0,08 21,0 0,41 6,6 0,12 11,8 0,22
Dioxin 0,1 (c) 0,053 0,1 * 0,053 0,070 0,048 18 mg 334 ng/t 35 mg 693 ng/t 17mg 334 ng/t 30 mg 570 ng/t 18 mg 342 ng/t
Røggasmængde (tør, 11% O2)
a) De angivne mængder er baseret på brovejet affald, se tabel 2.
b) Der er forskellige midlingstider for de anførte krav i miljøgodkendelsen
c) nanogram= 0,0000001 mg/Nm3
*) Den øgede dioxinemmision i år 2003 skyldes afbrænding af affald fra deponi, som giver en ikke optimal forbrænding af affaldet.der er ingen umiddelbart forklaring til 2005 dioxin udledningen, dog at der er tale om en øjebliksmåling/aktuel
dog at der er tale om en øjebliksmåling/aktuel situation måling.
Middelværdi af stikprøvemåling/kontinuerlig måling
mg/Nm3 (tør, 11% O2)
**) Røggasmængde ændret til aktuel indetid gang med omregnet røggasmængde til 11% ilt fra eurofins miljørapporter
2004 2005
362.000.000 Nm³ **
358.000.000 Nm³ **
Mængde pr. år
2006
321.000.000 Nm³ **
2007
438.000.000 Nm³
Note 1: I 2006 er regnskabsproceduren ændret vedrørende støv, SO2 , HCl, NOx , CO og TOC fra stikprøvemåleresultater til kontinuerlige målinger, samt røggasmængde.
17
2008
380.000.000 Nm³ **

Kommentarer til Tabel 4A
Ved forbrænding af affald dannes der røggasser. I værkets miljøgodkendelse er der fastsat grænseværdier
for udledning af en del af disse stoffer. Ved kontinuerte målinger og to årlige stikprøvemålinger
eftervises, at udledningskravene overholdes. De årlige stikprøvemålinger foretages af et akkrediteret
laboratorium, i 2008 udførtes de af Eurofins.
Resultaterne fra de kontinuerte målinger og stikprøvemålingerne ligger generelt et godt stykke under
de tilladte grænseværdier.
Der måles kontinuerte værdier af støv, svovldioxid (SO2), saltsyre (HCl), nitrogene gasser (NOX),
kulilte (CO), total organisk kulstof (TOC), ilt (O2), røggasmængde og vandindhold i røggassen.
Ved beregning af de øvrige udledte (emitterede) årsmængder er der anvendt middelværdier for
emissioner fra de foretagne stikprøvemålinger.
Gennem de kontinuerlige målinger søges forbrændingsprocessen til stadighed optimeret med henblik
på at opnå den bedst mulige forbrænding med mindst mulig udledning af miljøskadelige stoffer.
Af middelværdierne ses det at emissionskoncentrationerne generelt er uændret eller bedret i det
forløbne år, hvilket viser at røggasrensningen generelt har fungeret godt.
De gode resultater kan generelt tilskrives god indsigt i brugen af røggasanlægget, og en ændret styring
på ovnen monteret i efteråret 2007.
De angivne metaller på nær mangan er på Miljøstyrelsens liste for “uønskede stoffer”.
18

3.2.2 Emissionsgrænseværdier for ovnen:
TABEL 4B
2004 2005
% af
driftstid
% af
driftstid
Ilt - 1 min. perioder < 6 % ilt 0,26 1,31%
Antal
overskri
delser
% af
driftstid
Antal
overskri
delser
% af
driftstid
Antal
overskri
delser
% af
driftstid
Efterforbrændingstemperatur - 10 min. perioder < 850 o C 0,28 0,21% 12 0,03% * 125 0,26% 198 0,40%
CO - antal 1 min > 800 mg/Nm 3 0 0
CO - antal 10 min > 350 mg/Nm 3 0 0
CO - antal time-gsn > 100 mg/Nm 3 0 0
CO - 90 % af halvtimemiddelværdi > 150 mg/Nm 3 0 0
CO - antal ½ timesoverskridelser > 100 mg/Nm³ 8 0,05% 5 0,03% 7 0,04%
CO - antal døgnmiddeloverskridelser > 50 mg/Nm³ 0 0% 0 0% 0 0%
Støv - antal timer > 90 mg/Nm 3 0 0
Støv - antal døgn-gsn > 52 mg/Nm 3 0 0
Støv -løbende antal uge-gesn >30 mg/Nm 3 0 0
Støv - antal ½ timesoverskridelser > 30 mg/Nm³ 14 0,09% 11 0,07% 6 0,04%
Støv - antal døgnmiddeloverskridelser > 10 mg/Nm³ 0 0% 0 0% 0 0%
Saltsyre - antal timer > 150 mg/Nm 3 0 0
Saltsyre - antal døgn > 85 mg/Nm 3 0 0
Saltsyre - antal løbende uge-gsn > 50 mg/Nm 3 0 0
Saltsyre - antal ½ timesoverskridelser > 60 mg/Nm³ 0 0% 0 0,00% 0 0,00%
Saltsyre - antal døgnmiddeloverskridelser > 10 mg/Nm³ 0 0% 0 0% 0 0%
TOC - antal ½ timesoverskridelser > 20 mg/Nm³ 0 0% 5 0% 0 0%
TOC - antal døgnmiddeloverskridelser > 10 mg/Nm³ 0 0% 0 0% 0 0%
NO X - antal døgnmiddeloverskridelser > 400 mg/Nm³ 0 0% 0 0% 0 0%
SO2 - antal ½ timesoverskridelser > 200 mg/Nm³ 0 0% 2 0,01% 0 0,00%
Målerfejl - antal ½ timeroverskridelser 30 0,19% 14 0,10% 21 0,15%
Antal driftstimer 8158 7895 52 7741 37 7963 232 8196
*) Efterforbrændingstemperatur -10 min. perioder < 850 °C 2007 tal ændret fra 0 til 125 stk.
2006 2007
Kommentarer til Tabel 4B.
I 2006 er registreringen af overskridelser blevet ændret som følge af ny miljøgodkendelse af d. 11.
april 2006.
Svendborg Kraftvarme har i 2008 haft 34 stk. ½-timesoverskridelser (17 timer) fordelt på CO,
støv, SO2, TOC og målerfejl. I henhold til miljøgodkendelsens vilkår 36, har værket en grænse på
120 stk. ½-timesoverskridelser (60 timer) pr. år.
Svendborg Kraftvarme overholder således B-kravene (97%) i miljøgodkendelsens vilkår 36.
2008
19

3.3 Gasmotorerne:
3.3.1 Røggas emission:
Emission Udledt mængde: Nm3 (tør, 5% O2)
Grænseværd iIfølge
miljøgodkendelsen
omregnet til aktuel
elvirkningsgrad
TABEL 4C
Udvalgte stoffer Kemisk betegnelse
Middelværdi af
stikprøve-
målinger
mg/Nm 3
Mængde pr.
år
Middelværdi af
stikprøve-
målinger
mg/Nm 3
Mængde pr.
år
Middelværdi af
stikprøve-
målinger
mg/Nm 3
Mængde pr.
år
Middelværdi af
stikprøve-
målinger
mg/Nm 3
Mængde pr.
år
Middelværdi af
stikprøve-
målinger
mg/Nm 3 (tør, 5% O 2) kg (tør, 5% O 2) kg (tør, 5% O 2) kg (tør, 5% O 2) kg (tør, 5% O 2) kg
Nitrøse gasser NO 2 550 384 66.461 372 63.466 476 43.399 ingen målinger ingen målinger
Kulilte CO 500 833 144.297 346 59.140 269 24.509 ingen målinger ingen målinger
Kultveilte CO 2 ingen 5,38% 30.419 ton 5,30% 23.656 ton 5,47% 16.574 ton ingen målinger ingen målinger
uforbrændte gasformige
forbindelser
UHC 2060 1320 120.296 ingen målinger ingen målinger
Grænseværdierne er ifølge Bekendendtgørelse nr. 621, 23. juni 2005 for anlæg efter den 17. oktober 1998
mg/Nm 3
20
Mængde pr.
år
2007 2004 2004 2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008
Kommentarer til tabel 4C.
Udledningerne er beregnet på basis af de årlige emissionsmålinger: to 1-times målinger for hver af de tre motorer og røggasmængden er beregnet på
basis af gasforbruget og iltindholdet på den aktuelle måledag. Resultaterne må derfor snarere betragtes som et godt skøn, frem for en eksakt værdi.
Det ses at de nye grænseværdier for udledning af CO efter 17. oktober 2006 er overholdt, samt at der er sket en væsentlig reduktion af udledning af
CO siden montering af CO-katalysatorer i sommeren 2005.
Gasmotoranlægget blev solgt til Svendborg Fjernvarme A.m.b.A. pr. 1. juli 2007, derfor er der ikke udført emissionsmålinger siden 2006 af Svendborg
Kraftvarme.

3.4 Emissioner til vand:
3.4.1 Spildevandsemission:
TABEL 4D
Emission
Stoffer Kemisk
betegnelse
Grænseværdiiflg.spildevandsgodk.
mg/l
Middelværdi af stikprøvemålinger
2004 2005 2006 2007 2008
mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l
g mg / ton
affald (a)
g mg / ton
affald (a)
g mg / ton
affald (a)
g mg / ton
affald (a)
g mg / ton
affald (a)
Bly Pb 0,100 0,010 0,002 0,027 0,024 0,045 99 1,83 20 0,37 262 5,2 294 5,5 561 10,5
Cadmium Cd 0,050 0,024 0,0003 0,0010 0,0030 0,020 235 4,36 4 0,07 5 0,11 37 0,7 247 4,6
Kobber Cu (2005)
0,1 0,008 0,001 0,011 0,091 0,006 77 1,42 12 0,23 107 2,13 1104 21 81 1,5
Krom Cr 0,100 0,004 0,004 0,003 0,007 0,038 43 0,8 43 0,8 25 0,49 84 1,57 469 8,8
Kviksølv Hg (2005)
0,03 0,004 0,024 0,008 0,030 0,005 37 0,69 294 5,45 83 1,65 58 1,07 64 1,2
Nikkel Ni 0,100 0,077 0,00567 0,008 0,021 0,018 759 14,06 70 1,29 83 1,66 257 4,81 228 4,3
Sølv (udgår 2005) Ag 0,250 0,006 54 1,01
Zink Zn 0,500 0,645 0,55567 0,126 0,213 g)
2,939 6369 117,98 6817 126,29 1241 24,62 2.573 48,06 36.752 688
Chlorid Cl - 40.000 22.667 13000 11.000 16.250 14.142 d) 224
c)
4,1
d)
159
c) d)
2,95 108.284
c) d)
2.148 196.186
c) d)
3.665 176.841
c)
3.311
Sulfat 2-
SO4 1.500 1783 * 1300 1.350 f)
3625
f) d)
2.117 17,6
c)
0,33
d)
15,95
c)
0,30
d)
13.289
c)
264
d)
43.765
c)
818
d)
26.469
c)
496
Thallium Tl 0,05 0,00045 0,00153 e) 0,00172 0,00200 6 0,10 15 0,30 21 0,39 19 0,36
Dioxin 0,3 ng/l b) b) b) b)
0,00613 0,00361 0,000004 0,000237 b)
4,4 0,00006 b)
1,2 0,000044 b)
0,8 0,00005 b)
0,844
6 stk. 6 stk. 10 stk. 12 stk. 12 stk.
a) De angivne mængder er baseret på brovejet affald, se tabel 2. b) nanogram(ng) c) kg d) ton
* overskridelsen af sulfat skyldes en prøve på 5.100 mg/l, ellers ligger de andre prøver omkring 1.100 mg/l ** ændret spildevandsmængden i 2005 fra 9.881m 3 til 12.252m 3
Udledt mængde
9.881 m³ ** 12.252 m³ 9.844 m³
12.073 m³
12.505 m³
antal prøver
e) Thallium der er medregnet 11 stikprøver i genemsnittet p.g.a. usikkerhed vedrørende den 12. prøves resultat.
f) Overskridelsen af sulfat skyldes hovedsageligt udskiftningen af kalk (Ca(OH2)) til lud(NaOH) i vasker 1 i røgrensningen, der arbejdes på ændring af spildevandsanlægget til sænkning af sulfat udledningen.
g) Overskridelsen af zink skyldes primært, at elektrofilterets 2 halvdele har været forsynet af den enes transformer i en periode pga. reparartion.
2005
Mængde pr. år
Kommentarer til tabel 4D
I 2008 analyserede Eurofins 12 spildevandsanalyser. Prøverne i 2008 viser at spildevandsanlægget overholder grænseværdierne for alle stofferne i
udledningskravene til den permanente tilladelse, dog med undtagelse af zink og sulfat. Ligeledes har der været enkelte overskridelser i nogle af stikprøverne.
Sulfat overskridelserne er opstået efter overgang fra kalk til lud (NaOH) i november 2006, til neutralisering af syren i røggassen.
Der arbejdes på at analysere og fjerne overskridelserne, under samtidig skelen til BAT-dokumenterne for affaldssforbrænding.
2004
2006
2007
21
2008

3.5 Restprodukter:
TABEL 5a
Mængde pr. år (ton) kg / ton affald (a) % af modtaget mængde (a)
2004 2005 2006 2007 2008 2004 2005 2006 2007 2008 2004 2005 2006 2007 2008
Forbrændingsslagger (råslagger) 9.588 9.580 9.512 9.563 9.539 178 177 189 179 179 18 18 19 18 18
Sorteret slagger til genanvendelse (b) 8.345 12.390 5.764 11.771 8.942 155 230 114 220 167 15 23 11 22 17
Frasorteret sigterest til deponi / 379 92 104 235 205 7 2 2 4 4 0,7 0,2 0,2 0,4 0,4
metalskrot genanvendt (b)
Flyveaske fra røggasrensning - deponeret 2000 /
721 441 334 776 554 13 8 7 14 10 1,3 0,8 0,7 1,4 1,0
genanvendt 2001 - 2006 855 731 749 816 809 16 14 15 15 15 1,6 1,4 1,5 1,5 1,5
Restprodukt røggasrensning - deponeret 99 125 87 29 81 1,8 2,3 1,7 0,5 1,5 0,2 0,2 0,2 0,1 0,2
I alt restprodukter 10.542 10.436 10.348 10.408 10.429 195 193 205 194 195 19,5 19,3 20,5 19,4 19,5
Kommentarer til Tabel 5a
For at sikre at slaggen kan anvendes til anlægsformål blev der i 2008 udtaget 3 analyser på den sorterede slagge til kontrol af indholdet af bl. a.
tungmetaller. Tungmetallerne ligger under de tilladelige max. grænseværdier jævnfør den nye bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter
og jord til bygge- og anlægsarbejder (BEK nr. 1480 af 12/12/2007).
Restproduktet (flyveaske) der opsamles fra elektrofiltrene blev i 2008 genanvendt af NOAH på Langøya i Norge som stabilisator for/til syrerester/affald.
Filterkagen der er restproduktet efter rensningen af spildevandet fra den våde røggasrensning har et relativt stort indhold af tungmetaller.
Filterkagen betragtes som farligt affald. Filterkagen bliver ligeledes transporteret til Langøya i Norge, hvor den bruges som opfyldning i et nedlagt
kalkbrud.
Der findes ikke processer til genanvendelse af produktet i Danmark.
22

TABEL 5b
Middelværdi mg/kg (b)
Mængde pr. år (kg)
g / ton affald (a)
2004 2005 2006 2007 2008 2004 2005 2006 2007 2008 2004 2005 2006 2007 2008
Arsen 20 21 28 20 20 166 190 132 204 161 3 4 3 4 3
Bly 860 735 1.100 677 1.083 7.174 6.649 5.294 6.890 8.573 144 133 105 129 161
Cadmium 2,2 3,3 3,5 3,5 2,3 18,6 29,4 16,8 35,3 18,5 0,4 0,6 0,3 0,7 0,3
Kobber 2.763 3.050 4.100 3.067 2.767 23.059 27.593 19.733 31.225 21.894 461 552 391 583 410
Nikkel 103 97 115 137 82 856 878 553 1.392 646 17 18 11 26 12
(a) De angivne mængder er baseret på brovægtvejet affald, se tabel 2.
(b) Den angivne middelværdi er omregnet fra mg/kg TS til mg/kg ud fra det gennemsnitlige vandindhold og kan derfor ikke
umiddelbart sammenlignes med kravværdierne i bekendtgørelsen.
Kommentarer til Tabel 5b
Set over de sidste 5 år ligger indholdet af arsen, bly, cadmium, kobber og nikkel på et uændret niveau.
4 Erklæring:
Svendborg april 2009
Niels Christian Hansen
driftsleder
23

5 Udtalelse fra Miljøcenter Odense:
24