final report - Danmarks Tekniske Universitet

Måltider og klimatopmøde 

STUDERENDE 

s041667 Hannah Vermund Franzel 

s050031 Meiken Hansen 

VEJLEDERE 

Torben Anker Lenau 

Stig Irving Olsen 

Bachelorprojekt 

Danmarks Tekniske Universitet 

Afleveret d. 19. juni 2008

1 SYNOPSIS ................................................................................................................................................................ 2 

1 FORORD ................................................................................................................................................................... 3 

2 INDLEDNING .......................................................................................................................................................... 4 

3 BAGGRUND FOR UDVIKLINGSOPGAVEN – GLOBALE KLIMAÆNDRINGER ..................................... 6 

3.1.1 Er klimaændringerne menneskeskabte? ........................................................................................... 6 

3.1.2 Drivhusgassers indvirkning på klimaet ............................................................................................ 7 

3.1.3 De forskellige drivhusgasser ............................................................................................................ 7 

4 AFGRÆNSNING ................................................................................................................................................... 10 

4.1.1 Udledning af drivhusgasser fra dyrehold ....................................................................................... 10 

4.1.2 Dyrehold i forhold til de tre væsentligste drivhusgasser ................................................................ 10 

4.1.3 Sundhed og kød .............................................................................................................................. 11 

4.1.4 Udledning af drivhusgasser fra fødevarer ..................................................................................... 11 

4.1.5 Svensk forskning i sammenhold med LCA-foods data .................................................................... 13 

4.1.6 Andre miljøbetagtninger i forbindelse med fødevarer- og co2 -udledning ..................................... 14 

4.2 KAMPAGNER ........................................................................................................................................ 15 

4.3 PLACERING AF KAMPAGNE .................................................................................................................. 16 

4.3.1 Klimatopmøde ................................................................................................................................ 17 

4.3.2 Maden ved en tidligere COP- konference ...................................................................................... 17 

4.3.3 Catering ......................................................................................................................................... 18 

5 ANALYSEPROCES FORUD FOR KONCEPTUDVIKLINGEN ..................................................................... 22 

5.1.1 Interview og møder ........................................................................................................................ 22 

5.1.2 Litteratur ........................................................................................................................................ 23 

5.1.3 Udviklings aktiviteter ..................................................................................................................... 24 

6 OPSUMMERING AF AFSNIT 1-6 ....................................................................................................................... 29 

7 DETALJERING AF KAMPANGE ...................................................................................................................... 30 

7.1 MADEN PÅ TALLERKENEN ................................................................................................................... 30 

7.2 TALLERKEN .......................................................................................................................................... 32 

7.2.1 Materiale-overvejelser ................................................................................................................... 32 

7.2.2 Æstetiske overvejelser .................................................................................................................... 36 

7.3 INFORMATION OG GUIDE ...................................................................................................................... 38 

7.3.1 Skiltning til selve konferancen ........................................................................................................ 38 

7.3.2 Hjemmeside .................................................................................................................................... 39 

8 KAMPAGNEN “EAT FOR CLIMATE – EAT LESS MEAT” ......................................................................... 42 

9 KONKLUSION....................................................................................................................................................... 44 

10 ANALYSEKRITIK ................................................................................................................................................ 45 

11 VIDERE ARBEJDE ............................................................................................................................................... 45 

12 KILDER .................................................................................................................................................................. 46 

13 BILAG ..................................................................................................................................................................... 47

1 SYNOPSIS 

Måltider og klimatopmøde side 2 

Hannah V. Franzel, Meiken Hansen 20-06-2008 

Rapporten er udarbejdet i forbindelse med bachelorprojektet, Måltider og klimatopmøde, på 

Design og Innovation, DTU, 2008. Rapporten tager udgangspunkt i problemstillingen 

Hvordan kan et produkt overbevise politikerne og den private forbruger om, at de skal ændre 

deres adfærd, således at de anskaffer fødevarer, så drivhusgasudledningen fra 

fødevareproduktionen reduceres? 

Der er i løbet af de seneste årtier blevet observeret klimaændringer på kloden. Mennesker er i 

stand til at påvirke klimaet ved at forårsage udledning af drivhusgasser. Udledning af 

drivhusgasser fra agrikultursektoren udgør omkring 22 % af den globale totale udledning. 

FAO vurderer i rapporten ”Livestock´s long shadow” at, dyrehold er skyld i 18 % af den totale 

globale udledning af drivhusgasser og 80 % af agrikultursektorens udledning. I følge LCAfood 

udleder oksekød fra kødkvæg langt mere end svin, kylling og fisk. 

Til at overbevise politikerne og den private forbruger udarbejdes en kampagne, som tænkes 

implementeret på Bella centeret i forbindelse med FN´s 15. klimakonference i København i år 

2009. Rapporten beskriver nogle af de væsentligste udviklingsaktiviteter der ligger forud for 

kampagnen tilblivelse. Derpå beskrives detaljeringen af kampagnen ud fra, at den skal virker 

motiverende for deltagerne på topmødet, hvorefter de forhåbentlig vil ændre deres adfærd 

omkring deres forbrug af kødprodukter. 

Den endelig kampagne der skal bevirke den ændrede adfærd består i; en afbalanceret ret med 

en fast CO2 ækvivalent kote pr. måltid med primær fokus på kødet, en tallerken der belyser 

mængden af forskellige slags kød i forhold til den opstillede CO2 kvote pr. måltid, samt 

tilhørende guide og information i form af skiltning og en hjemmeside.

1 FORORD 



Rapporten er udarbejdet i forbindelse med bachelorprojektet, Måltider og klimatopmøde, på 

Design og Innovation, DTU, forår 2008. 

Vi har i bachelorprojektet lavet en kampagne ”eat for climate, eat less meat” som påbegyndes 

på COP15, og er tænkt at fortsætte via en mulig organisation, der i mødekommer kampagnes 

budskab. Forud for udviklingen af konceptet, er der lavet research om klimaændringer og 

hvad der kan forårsage disse. Til udvikling af et af kampagnens understøttende elementer, 

Klimatallerkenen, er der i projektet anvendt ideudviklings- og prioriteringsredskaber fra kurset 

”Produktanalyse og Redesign” og ”Produkt/service-systemer”, miljøvurderingsredskaber fra 

kurset ”Produktliv og miljøforhold”, og design elementer fra ”Industriel Design kurser”. Alle 

kurserne, der er tilrettelagt DTU. Forud for kampagnens tilblivelse og placering er foretaget 

analyse af den relevante kontekst og teknologier. 

Tak til alle som har bidraget til vores projektarbejde, med viden såvel som inspiration. 

Projekt vejledere 

Torben Anker Lenau og Stig Irving Olsen 

Projektets forfattere 

_______________________________ 

Hannah Vermund Franzel (s041667) 

_______________________________ 

Meiken Hansen (s050031)

2 INDLEDNING 



Rapporten tager udgangspunkt i problemstillingen 

Hvordan kan et produkt overbevise politikerne og den private forbruger om, at de skal ændre 

deres adfærd, således at de anskaffer fødevarer, så drivhusgas udledningen fra 

fødevareproduktionen reduceres? 

Dyrehold står for 18 % af den globale menneskeskabte udledning af drivhusgasser. Den 

stigende mængde drivhusgasser som mennesker har udledt til atmosfæren siden 

industrialiseringens begyndelse har haft konsekvenser for klimaet. Hvis ikke der gøres en 

indsats for at nedsætte menneskers udledning af drivhusgasser, forudses katastrofale følger for 

mange menneskers levevis. 

Vi mener, at der er behov for at belyse problematikken vedrørende udledningen af 

drivhusgasser fra dyrehold til hele verden, da denne er en væsentlig bidrager til udledning af 

drivhusgasser. Afskovning Vi mener, at det er muligt at begrænse indtaget af især rødt kød, 

kød fra pattedyr, da et for stort indtag er skadeligt for både menneskers sundhed og for 

klimaet. 

I år 2009 skal FN’s 15. klimatopmøde afholdes i Danmark, hvor der forventes deltagere fra 

hele verden. Dette ser vi som værende et potentielt velegnet sted at promovere budskabet, om 

at vi skal spise medhensyn til klimaet, gennem det at spise mindre rødt kød. 

Til denne belysning er udviklet en kampagne, ”eat for climate, eat less meat”. Kampagnen 

skal implementeres på klimatopmødet og følge de kontekstrammer der er opsat for topmødet. 

Kampagnen har følgende understøttende elementer: 

• Klimatallerkenen, der består af to dele: 

- En afbalanceret ret med en fast CO2 kvote pr. måltid med primær fokus på 

kødet. 

- En tallerken der belyser mængden af forskellige slags kød i forhold til den 

opstillede CO2 kvote pr. måltid. 

• Information og guide. Denne del skal søge at gøre deltagerne opmærksomme på 

Klimatallerkenens tilstedeværelse på topmødet, samt pointere væsentligheden af 

budskabet ydereligere. Dette gøres gennem skiltning og en hjemmeside. 

Kampagnens fokus på reduktion af især rødt kød gør, at den primært henvender sig til 

højindkomstlande med et højt kødforbrug.



Af kampagnens elementer har vi i denne rapport primært valgt at fokusere på udviklingen og 

implementeringen af klimatallerkenen på klimatopmødet. Vi har skitseret de væsentlige 

elementer, som bør indgå i hjemmesiden for at kampagnen får den ønskede virkning, og ikke 

lavet en visualisering af denne. 

Kapitel 7 er et opsummeringsafsnit for de indledende kapitler, der også kan fungere som et 

indledende afsnit til dem der hurtigt vil læse om konceptets detaljering.



3 BAGGRUND FOR UDVIKLINGSOPGAVEN – GLOBALE 

KLIMAÆNDRINGER 

Der er i løbet af de seneste årtier blevet 

observeret klimaændringer på kloden. Der er 

observeret en stigende vandstand i havene samt 

et nedgang i mængden af is og sne i de arktiske 

områder. Bjergområder har haft en nedgang i 

snedækket og gletsjere er skrumpet i omfang, 

hvilket er symptomer på at jordens 

gennemsnitstemperatur er stigende. Disse 

ændringer har sandsynligvis allerede haft 

indflydelse på menneskers levevilkår i kraft af 

flere oversvømmelser, voldsommere storme og 

tørker og øget ørkendannelse. Hvis 

temperaturudviklingen fortsætter, forventes disse 

fænomener at forstærkes. 

Den globale overfladetemperatur er blevet målt 

siden 1850. Elleve af de tolv år fra 1995 til 2006 

har været de varmeste år i overflademålingens 

historie. Den øverste graf i figur 1 højre viser, 

hvorledes den globale overfladetemperatur har 

været stigende stort set uafbrudt siden 1910. 

[IPCC, 2007] 

3.1.1 ER KLIMAÆNDRINGERNE MENNESKESKABTE? 

Figur 1 [IPCC 2007] 

Der er, primært i det seneste årti, blevet diskuteret, hvorvidt klimaændringerne har været 

menneskeskabte eller blot en del af klodens naturlige cyklus. Der har været diskussioner om 

udledning af drivhusgasser har været årsag til ændringerne, eller om naturlige fænomener, 

som f.eks. sol-aktivitet, har været den primære årsag til ændringerne. 

FN’s Klimapanel (Intergovermental Panel on Climate Change, IPCC) blev oprettet 1988 til at 

skabe kilder til objektiv information omkring klimaforandringer, se bilag [8]. Den seneste 

rapport, AR4, af FN’s klimapanel kom med udtalelser om, at det er meget sandsynligt at 

klodens temperaturstigning gennem de seneste 50 år primært skyldes menneskers udledning af 

drivhusgasser. Dette er en skærpelse i forhold til TAR (Third Assessment Report, 2001)



rapporten, som konkluderede at det er sandsynligt at temperaturstigninger skyldes menneskers 

aktiviteter. Der konkluderes yderligere, at det er ekstremt usandsynligt at den observerede 

temperaturstigning i atmosfæren og havene samt svind i ismasser skyldes naturlige udsving 

alene. De naturlige udsving i perioden er solaraktivitet og vulkansk aktivitet. Solaraktiviteten 

ville have været skyld i en temperaturstigning på 0,12 ºC, medens den vulkanske aktivitet i 

perioden ville have medført en temperatursænkning på –1,2 ºC. De naturlige udsving i 

perioden, vulkansk aktivitet og solar aktivitet, ville i de seneste 50 år med sandsynlighed have 

sænket klodens temperatur. 

Behandling af usikkerhed i IPCC’s AR4 

Der hvor usikkerhed omkring specifikke udfald er vurderet ved brug af eksperters 

bedømmelse og statistiske analyser af bevismaterialet, bliver følgende sandsynlighedskala 

brugt til at udtrykke vurderingen af forekomsten. 

sandsynligt >66% meget sandsynligt >90% ekstremt usandsynligt < 95% 

3.1.2 DRIVHUSGASSERS INDVIRKNING PÅ KLIMAET 

Mennesker er i stand til at påvirke klimaet ved at forårsage 

udledning af drivhusgasser. Drivhusgasserne virker ved at 

absorbere noget af varmestrålingen fra jorden, hvorved 

klodens gennemsnitstemperatur stiger. 

Af figur 2 ses atmosfærens indhold af drivhusgasserne 

kuldioxid, metan og lattergas gennem de seneste 10.000 

år. Her fremgår det tydeligt, at koncentrationen stiger 

meget i tiden efter industrialiseringen. Disse stigninger i 

koncentration kan sættes i forbindelse med menneskers 

aktivitet. [IPCC, 2007] 

3.1.3 DE FORSKELLIGE DRIVHUSGASSER 


[IPCC, 2007] 

Der er flere slags drivhusgasser i atmosfæren, og de har forskellige oprindelser. Nogle af dem 

er primært naturligt forekommende, medens andre primært bliver udledt ved menneskers 

aktivitet.

CO2-ækvivalenter 

Kuldioxid 



Effekten af de forskellige drivhusgasser kan omregnes til en ækvivalent mængde kuldioxid, 

dvs. samme strålingspåvirkning, regnet efter vægt - drivhusgassers opvarmingspotentiale 

(GWP) baseret på effekten over en 100-årig tidshorisont. 

Udledning af CO2 står for 76,7 % af den totale menneskeskabte udledning af drivhusgasser. 

Atmosfærens kuldioxidindhold er steget hovedsageligt som følge af brugen af fossile 

brændstoffer til transport, opvarmning og nedkøling af bygninger og afskovning. 

Metan 

Udledning af metan (CH4) står for 14,3 % af den totale udledning af drivhusgasser. Metan er 

steget i koncentration på grund af landbrug, benyttelse af naturgas og affaldsdeponering. 

Udledning af metan forekommer også naturligt i forbindelse med vådområder. 

Koncentrationen af metan er på nuværende tidspunkt ikke i stigning, da vækstraten er blevet 

langsommere i de seneste 20 år. 

Kvælstofilte, Lattergas 

Lattergas (N2O) er skyld i 7,9 % af den totale udledning af drivhusgasser. N2O udledes ved 

menneskelige aktiviteter, så som brug af gødning og afbrænding af fossile brændstoffer. N2O 

bliver også udledt ved naturlige processer i muld og havvand. Lattergas er steget i 

koncentration ved brug af eksempelvis kunstgødning og ved brug af fossile brændstoffer 

Halocarbons 

Kuldioxid, CO2: 1 

Metan, CH4: 21 

Lattergas, N2O: 310 

Halocarbons står for 1,1 % af den totale udledning af drivhusgasser. Halocarbon gas er steget i 

koncentration primært på grund af menneskers aktiviteter. Naturlige processer er dog også en 

kilde. Halocarbons inkluderer CFC gasser som Freon som blev brugt flittigt i køleskabe. 

Koncentration af CFC i atmosfæren er faldende på grund af internationale reguleringer.

Vanddamp 



Vanddamp er den hyppigste og den vigtigste drivhusgas i atmosfæren. Mennesker har dog 

ikke den store indflydelse på produktion af vandamp. Mennesker kan dog indirekte påvirke 

atmosfærens indhold af vand, da en ændring i klimaet også ændrer vandindholdet i 

atmosfæren, da en varmere atmosfære vil indeholde mere vanddamp. 

Aerosols 

Aerosols er små partikler i atmosfæren, som varierer i størrelse, kemisk sammensætning og 

koncentration. Aerosols forekomst i atmosfæren skyldes både naturlige årsager samt 

menneskers aktiviteter. Afbrænding af fossilt brændstof og biomasse har øget forekomsten af 

aerosoler i atmosfæren. Nogle naturlige kilder til aerosoler er mineralstøv fra jordens 

overflade, havsalt aerosoler og støv og sulfat aerosoler fra vulkansk aktivitet. 

[IPCC, 2007] 

For at begrænse den globale udledning af 

drivhusgasser og undgå yderligere klimaændringer, 

blev der i 1997 indgået en global aftale, Kyotoaftalen, 

om at nedsætte udledningen af drivhusgasser. 

Kyotoaftalens målsætning er, at den globale 

udledning af drivhusgasser skal reduceres med 5 % i 

forhold til 1990, hvilket vil sige at den globale 

udledning reduceres til 37,4 GtCO2 ækvivalenter pr 

år. [Miljøstyrelsen, 2005] På figur 3 ses den totale 

menneskeskabte udledning af drivhusgasser fra 1970 

til 2004. 


Menneskelige aktiviteter resulterer i udledninger af fire langtidsvirkende drivhusgasser, som 

er kuldioxid, metan, lattergas og halocarbons. Det atmosfæriske indhold af gasserne stiger, 

hvis udledningen overstiger fjernelsesprocessen. FAO betragter de tre væsentligste 

drivhusgasser som værende kuldioxid, metan, lattergas. [FAO, 2006]

4 AFGRÆNSNING 



4.1.1 UDLEDNING AF DRIVHUSGASSER FRA DYREHOLD 

Udledning af drivhusgasser fra agrikultursektoren udgør omkring 22 % af den globale totale 

udledning. [FAO, 2006]Dette bidrag svarer til det fra industrien og overgår bidraget fra 

transportsektoren. FAO vurderer i rapporten ”Livestock´s long shadow” at, dyrehold er skyld i 

18 % af den totale globale udledning af drivhusgasser og 80 % af agrikultursektorens 

udledning. Inkluderet i dyrehold er domesticerede dyr som kvæg, svin, får, geder og fjerkræ. 

FAO konkluderer i rapporten at 

dyreholdsubsektoren vokser hurtigere end de 

andre subsektorer i agrikultursektoren. Den 

årlige kødproduktion er projekteret til at blive 

fordoblet fra 229 millioner tons fra 1999 – 

2001 til 465 millioner tons i 2050 (dette er 

projekteret uden politiske ændringer på 

området). Af figur 4 ses, at kødproduktionen er 

stigende. En voksende middelklasse i blandt 

andet Kina og Indien er nogle af grundene til 

denne forudsigelse. Der forudsiges også et 

stigende kødforbrug i EU. EU-kommisionen 

forudser en stigning på 4,5 % i kødforbruget 

frem til år 2011. [1] 

Figur 4 

4.1.2 DYREHOLD I FORHOLD TIL DE TRE VÆSENTLIGSTE DRIVHUSGASSER 

Når man inkluderer afskovning pga. græsning og foderafgrøder, er udledningen af kuldioxid 

på grund af dyrehold ansvarlig for omtrent 9% af den globale udledning, og må betragtes som 

en vigtig bidragsyder. Det er dog svært at sætte præcise tal på dennes sektors udledning, 

hvilket har medført at den ofte udelades i sektorbetragtninger, selv om dens bidrag bliver 

betragtet som værende vigtig. I takt med at dyreholdenes størrelser vokser, stiger forbruget af 

fossile brændstoffer i forbindelse med produktionen, og derfor forventes udledningen af 

kuldioxid fra sektoren at stige. Der er en tendens til at produktion lægges over fra 

drøvtyggende dyr til høns og svin. Da produktion af høns og svin er baseret på transport af 

fødevarer over lange distancer, vil dette medføre øget udledning af kuldioxid fra sektoren. 

Dyrehold udgør en stor del af den totale menneskeskabte udledning af metan. Tilsammen 

udgør udledning fra tarm fermentering og gødning omkring 80 % af det metan, som hele 

landbrugssektoren udleder, og for 35 – 40 % af den globale menneskeskabte udledning af 

metan. Dette svarer til omtrent 5% af den totale udledning af drivhusgasser.



Dyrehold bidrager betydeligt med udledning 

af lattergas. Dette bidrager op i mod to 

tredjedele af den totale menneskeskabte N2O 

udledning og 75 – 80 % af agrikulturens 

udledninger. Dette svarer til ca. 5 % af den 

totale udledning i CO2 ækvivalenter. 

Nuværende tendenser antyder, at niveauet vil 

stige betydeligt i de kommende årtier. 

Set på den globale totale udledning af CO2 

og metan fra dyrehold, er kvæg den gruppe 

der har langt den største udledning af de to 

drivhusgasser, hvilket fremgår af figur 5. 

[Lancet 2007] 

Betragter man den globale udledning af 

metan og lattergas, udledes tre gange så 

meget metan og fire gange så meget lattergas 

fra kødkvæg som fra malkekvæg. [FAO 

2006][2] 

4.1.3 SUNDHED OG KØD 

Et mindre indtag af rødt kød i højindkomstlande vil gavne folkesundheden ved at reducere 

risikoen for de hjertesygdomme, som skyldes et højt indtag af mættede fedtstoffer fra 

kødprodukter. En reducering af rødt kød vil desuden mindske risikoen for overvægt og visse 

kræftformer. I lavindkomstlande ville et højere indtag af kødprodukter være med til at gavne 

sundheden. [Lancet 2007] 

Rødt kød sammenkædes med visse kræftformer. For at fremme folkesundheden anbefaler 

danske læger som forsker i kræft at man maksimalt indtager 300 gram rødt kød om ugen. 

Indtag af kød fra fjerkræ og fisk forbindes ikke med øget kræftrisiko og værre folkesundhed. 

[4] 

4.1.4 UDLEDNING AF DRIVHUSGASSER FRA FØDEVARER 

I det følgende behandles data fra en dansk hjemmeside lcafood.dk , samt en svensk 

undersøgelse, der begge omhandler forskellige slags fødevarers klimabelastninger, ud fra 

livscyklusvurderinger. 

LCA-food 

Figur 5 

Den danske hjemmeside har en del datablade vedrørende forskellige fødevarers udledning. 

Dataene er fra år 2003 og lavet af Nielsen PH, Nielsen AM, Weidema BP, Dalgaard R og



Halberg N. Databladene er beregnet ved hjælp af programmet, SimaPro. Programmet er et 

LCA-program (livscyklusvurdering-program) og kan bruges til at beregne miljøpåvirkninger 

af produkter, ved at summere alle udledninger i produktets livsfaser og omsætte det til 

miljøbelastningen, herunder udledning af drivhusgasser. Databladene viser en oversigt over de 

vigtigste processer i produktlivet og miljøpåvirkning pr kg produkt. De dækker hovedsageligt 

animalske fødevarer og kornprodukter, men også enkelte grøntsager. LCA-food har 

differentieret oksekød efter, om det er opdrættet til mælkeproduktion eller direkte til spise. 

Oksekød er opdelt i grupper således at okse, som er dyrket med spisning for øje har en højere 

udledningsfaktor end oksekød, som kommer fra malkekvæg, og derfor bliver vurderet til at 

være restproduktion af den primære produktion. Dermed findes der ikke ét entydigt datasæt 

for udledningen fra oksekød som helhed i Danmark. LCA-food differentierer endvidere deres 

data i forhold til markedsføring ved at vurdere, hvilke grupper kød som eksempelvis 

oksemørbrad kan være konkurrent til. Derfor er udledning af okse- og svinekød opgivet for 

specifikke udskæringer, hvilket kan gøre det svært at tyde, hvorledes udledningsdataene 

nøjagtigt er opnået. 

I følge LCA-food udleder oksekød fra kødkvæg langt mere end svin, kylling og fisk. Oksekød 

fra kødkvæg udleder omkring 10 gange mere ende kylling og svin der ligger på omtrent 

samme niveau, samt udleder omkring 30 gange mere end fisk i Danmark. Det mest 

klimavenlige valg af kød i Danmark er friskfanget makrel og sild. Grøntsager som er dyrket i 

drivhus i Danmark udleder cirka det samme pr kilo som kylling svinekød og torsk, hvilket vil 

sige, at hvis man vil substituere noget af sit kødforbrug med grøntsager for at gavne miljøet, er 

det ikke ligegyldigt hvilke grøntsager det er, og hvorledes de er produceret, da grøntsager 

dyrket i drivhus har en meget større udledning af drivhusgasser end grøntsager dyrket i det fri 

i Danmark. Da højt energiforbrugende drivhusproduktion hovedsageligt er begrænset til 

nordligere egne, betragtes dette ikke som et globalt fænomen, og der er valgt ikke at lægge 

fokus på dette i projektet. Ost vurderes af LCA-food til at have en af de største 

klimapåvirkninger for fødevarer, men samtidig vurderes der, at et stort forbrug af ost er 

begrænset til få lande globalt set. Tabellen nedenfor viser eksempler på fødevarer med 

tilhørende CO2 ækvivalent værdier pr. kg. Fra henholdsvis dansk data, LCA-food, gælder 

værdierne for ferske varer fra detailhandel. Svensk data (**).

Fødevarer 



Udledning af CO2 

ækvivalenter 

(kg pr. kg mad) 

Okse 

Mørbrad 68,00 

Fillet 44,80 

Okseinderlår 42,30 

Tyksteg 42,40 

Bov 24,60 

gennemsnitlig værdi 44,42 

Svin 

Mørbrad 4,56 

Skinke,svinekam, brystflæsk 2,95 

Hakket flæskesmåkød 2,31 

Gennemsnitlig værdi 3,27 

Fjerkræ 

Kylling 3,20 

Fisk 

torskefilet 2,80 

sildefilet 1,30 

makrelfilet 0,50 


Fødevarer 

4.1.5 SVENSK FORSKNING I SAMMENHOLD MED LCA-FOODS DATA 

Udledning af CO2 

ækvivalenter 

(kg pr. kg mad) 

Grøntsager 

Gulerødder 0,122 

Kartofler 0,215 

Løg 0,382 

Andre rodfrugter** 0,500 

Kål arter** 0,500 


Bælgefrugter** 0,64 

Tomater (drivhus) 3,450 

Agurk (drivhus) 4,370 

æble og pærer** 0,240 

Olie 3,63 

Kogte ris** 1,68 

Andet 

Æg** 2,48 

Brød 

Hvedebrød 0,78 

Rugbrød 0,79 

De svenske data er fra videnskabsartiklen af A. Wallen. De har ligeledes samlet data til 

livscyklusvurdering for forskellige fødevarer, hvor udledning af drivhusgasser i forbindelse 

med produktionen i Sverige også indgår. Dataene er bestemt ud fra udledning af drivhusgasser 

fra fødevareproduktion, bearbejdning og bortskaffelse, svarende til den samlede befolknings 

fødevareforbrug i Sverige i et år. Deres anvendte kilder er fra sidst i 1990’erne og derved en 

ældre end LCA-food’s. [A. Wallen, 2004] 

Drivhusgas udledning fra de forskellige slags kød varierer alt efter effektiviteten af 

produktion, bearbejdning og bortskaffelse i de forskellige lande. Siden der globalt er større 

udledning forbundet med kødkvæg end malkekvæg, er en differentiering mellem de to grupper 

at foretrække. I de svenske data fremgår det, at der er lige stor udledning af drivhusgasser fra 

oksekød som fra svinekød. Der er kun én kategori for oksekød og dermed differentieres der 

ikke mellem kød fra malkekvæg og kød fra kødkvæg. [3]. Bortset fra oksekød og svinekød ses 

en tendens til lighed mellem de to data. Kylling ligger omtrent på samme niveau som i LCAfoods 

analyse, ligesom grøntsagerne og rodfrugterne også ligger på samme udledningsniveau. 

Svinekøds klimapåvirkning er også en del højere i de svenske data i forhold til det danske.



Årsagen kan være dataenes alder, da svinekødsproduktion er blevet effektiviseret og 

ekspanderet en del i Danmark det seneste årti. 

Den svenske artikel regner med svensk energiforbrug. En stor del af Sveriges elektricitetsforbrug 

bliver dækket af atom- og vandkraft, hvilket gør at undersøgelsen ikke fuldstændig 

kan overføres på danske forhold, fordi der anvendes andre energikilder i Danmark. 

Oksekød fra kødkvæg udleder meget drivhusgas per mængde kød i forhold til andre 

kødprodukter. Dernæst kommer andre kødtyper som svine- og kyllingekød. For danske 

borgere kan man reducere udledning af drivhusgasser fra fødevaresektoren betydeligt ved at 

konsumere mindre rødt kød, ved at substituere det med kylling, svin eller frisk fisk. Kød kan 

også delvist erstattes af bælgefrugter næringsmæssigt, der udleder væsentligt mindre end f.eks 

oksekød. En delvis erstatning med bælgefrugter kan være med til at begrænse udledning fra 

drivhusgasser fra fødevaresektoren. 

4.1.6 ANDRE MILJØBETAGTNINGER I FORBINDELSE MED FØDEVARER- OG CO2 -UDLEDNING 

Økologisk mad er ikke nødvendigvis klimavenlig, da den kræver et større areal og vokser 

langsommere. Høsten giver et lavere afkast end ved konventionelt landbrug. Med hensyn til 

klimaændringer kan det derfor være mindre hensigtsmæssigt at dyrke økologiske end 

konventionelle fødevarer. [A. Walleén, 2004] 

I A. Wallens videnskabsartikel vurderes at transport ikke er en stor bidragsyder til den totale 

udledning af drivhusgasser fra fødevarer, selv om den ofte bliver udråbt til at være en stor 

synder. Det er eksempelvis mindre drivhusgasudledende at købe tomater dyrket i det fri i 

Spanien end at købe danske tomater som er dyrket i drivhus, også når transport tages i 

betragtning. 

Tilberedning af mad i køkkenet har også en betydning for klimabelastningen af fødevarer. 

Nedkøling og frysning af fødevarer er energikrævende processer, som medfører øget 

udledning af drivhusgasser.

4.2 KAMPAGNER 



Til at påpege et væsentligt faktum er kampagner et alment kendt redskab. Kampagner er 

meget udbredt blandt ministerier, organisationer m.m. Der findes mange typer kampagner, der 

henholdsvis indeholder enkelte eller flere simple understøttende elementer, som er med til at 

belyse det primære budskab for en kampagne. 

Et ton mindre 

Miljøstyrelsen fører klimakampagnen ”1 ton mindre”, 

som primært er målrettet danske husstandes CO2udledning, 

og indeholder blandt andet råd om forbrug 

af fødevarer. Herunder anbefales det at spise årstidens 

grøntsager og mindre kød. Det er altså kampagner 

henvendt til private forbrugere i Danmark, som prøver 

at få danskere til at spise mere klimavenligt. Herunder 

findes der tal for, hvor meget CO2 man undgår at 

udlede ved at have én middag om ugen uden kød, to 

middage om ugen uden kød osv. 

Understøttende elementer i ”et ton mindre” kampagnen 

er en maskot, som er en klode, der indeholder det der svarer til et ton CO2. 

Desuden er der lavet et logo med slogan, samt T-shirts og hjemmeside m.m. [6] 

Ifølge Klima- og Energiministeriet virker kampagnen som et solidt tiltag for 

målet om at nedsætte CO2-udslip så repræsentativt, at de vil give en 

demonstration over for Rusland. Klima- og Energiministeriet har tænkt at sprede 

”klimabudskabet” til Rusland via ”Et ton mindre” kampagnen ved at stille deres maskot på 

Skt. Petersborg pladsen. Dette gør Klima- og Energi ministeriet, fordi de kender til Ruslands 

store tab af energi, samt de mener, at der er potentiale 

i at øge bevidsthed om kendte teknologier, samt skabe 

bevidsthed for forbrugere i Rusland. [5]. 

Mad på bordet i en fart 

I 2003 førte Danske Slagterier (markedsføring af 

svinekød) kampagnen ”mad på bordet i en fart”, der 

understøttedes af et opskrifthæfte, 15HURTIGE. 

Formålet med kampagnen, der henvendte sig til 

detailhandlere og forbrugere, var at ændre opfattelsen 

af svinekød. Målet var at forbrugere skulle opleve 

svinekød som velsmagende, moderne og sundt. Den 

skulle gradvist give anledning til en



holdningsændring. Til kampagnen var en stor del understøttende elementer. Til hæftet var en 

lille gimmick i form af en magnet, der var forsynet med en hjemmeside adresse. På 

hjemmesiden kunne der hentes ydereligere inspiration til flere fedtfattige, hurtige, sunde og 

nemme opskrifter. 

For at give forbrugerne inspiration allerede før de gik ind i butikkerne, hvor opskrifthæftet lå 

til kunderne, var der reklamer i magasiner, ugeblade, på busser og s-tog, samt plakater ved 

indkøbscentre. Detailhandlerne gav kampagnen fuld opbakning og indstillede sig på mersalg 

af svinekød. Nogle kæder lavede hurtige tilbud som supplement til kampagnen. Danish Meat 

association har overtaget styring af hjemmesiden, da Danske Slagterier, Kødbranchens 

Fællesråd og Det Danske Fjerkræraad samlede deres faglige og administrative aktiviteter i 

enheden Danish Meat Association (DMA) - Dansk Kød. [H. Nedergaard, 2003] 

Af statistikker fra 2003-2004 fremgår det, at mængden af importeret svinekød er faldet, 

samtidig med at produktionen af svinekød i Danmark steget. Endvidere er eksporten også 

steget. Ifølge beregninger med tal fra statistikkerne ses, at mængden af svinekød i Danmark er 

faldet, hvilket tyder på, at den konsumerede mængde svinekød i Danmark højst sandsynligt 

var faldet efter kampagnen. [DS, 2005] 

Kampagner har ofte understøttende elementer som logo og maskotter, som får folk til at 

genkende kampagnen. Placeringen og sammenstykningen af en kampagne er af stor betydning 

for dens gennemslagskraft og succes. Det kan være svært at vurdere om en kampagne bliver 

en succes, da der er mange faktorer der spiller ind. Hvis en kampagne henvender sig til en 

konkret målgruppe, er det muligt at lave statistikker. Dog er det ikke til at vide, om det er 

selve kampagnen, der medvirkede til ændret mening, eller om målgruppen af andre årsager 

ændrer holdning eller handlingsmønster. [6] 

4.3 PLACERING AF KAMPAGNE 

Globalt er der stort fokus på udledning af drivhusgasser, og i denne forbindelse afholdes 

adskillige konferencer. I 1990 blev det besluttet af FN´s generalforsamling at lave en 

klimakonvention, hvis mål er at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser på et niveau, 

hvor der undgås menneskeskabte klimaforandringer. Dette har indebåret strategier om, 

hvorledes CO2-udledning kan mindskes. [8] 

En strategisk god placering til, at skabe opmærksomhed om udledningen af drivhusgasser fra 

kød, er på et klimamøde, der afholdes i klimakonventionen, da der i forvejen er et kendskab til 

og interesse for klimaproblematikker. 

COP (”Conference of Parties”, dvs. Partskonference) er det øverste organ for FN’s 

Klimakonvention og består af miljøministre, der mødes en gang om året for at drøfte 

klimakonventionens udvikling. COP15-konferencen er det 15. møde i rækken af partsmøder



under FN's Klimakonvention. Konferencen finder sted fra den 30. november til den 11. 

december 2009 i København. [7] 

Den danske regering har forhåbninger om, at der vil blive vedtaget en afløser for Kyotoprotokollen 

(fra COP3 i Japan, 1997), hvilket gør at lige netop COP15 er et væsentligt 

klimatopmøde, hvor der forventes at deltage omkring 10.000 bemyndigede deltagere.[8] 

4.3.1 KLIMATOPMØDE 

Den danske regering er vært for COP15. Det er en stor opgave for Danmark, og derfor er det 

fra regeringens side besluttet at lave en arbejdsdeling mellem de enkelte ministerier, hvor 

Klima- og Energiministeriet har ansvaret for forhandlingerne, Økonomi- og 

Erhvervsministeriet har ansvaret for de erhvervsmæssige aktiviteter, mens Udenrigsministeriet 

har ansvaret for hele logistikken ved konferencen. Udenrigsministeriet arrangerer match 

making seminar og andre forum møder for at få interesse og erhvervsorganisationer og andre 

eksperter involveret, samt få uddelegeret opgaver, hvilket kan være med til at promovere det 

danske omdømme. Ministeriet ønsker, at der skabes et klimavenligt klimatopmøde. Det 

tilstræbes derfor, at de deltagende gæster indkvarteres så miljøvenligt som muligt, fragtes i 

miljøvenlige transportmidler og få ”grøn mad”. Altså en ”greening” af arrangementet. [9] 

Udenrigsministeriet forventer, at der deltager ministre og embedsmænd fra 189 lande de to 

uger konferencen står på. Herudover kommer deltagere fra et stort antal organisationer. 

Der skal være et udvalg af økologiske fødevarer, ifølge Udenrigsministeriet. Et kriterium de 

stiller i udbudsmaterialet til cateringfirmaer er, at maden skal være dansk, bæredygtig, 

økologisk og billig. Udfordringer, de selv er klar over, der besværliggør økologien er: 

økonomi, leveringskapacitet og fødevarebehandlingskompetencer i forhold til konventionelle 

råvarer. [10] 

4.3.2 MADEN VED EN TIDLIGERE COP- KONFERENCE 

I 2007 blev COP13 afholdt på Bali [11]. På Dette topmøde var der ingen tegn på, at topmødets 

arrangører forsøgte at promovere sig med ”greening” gennem den logistiske del af 

arrangementet. Akkrediterede personer boede på luksus hoteller og blev transporteret i bus og 

taxa. Morgenmaden fik deltagerne typisk på deres hoteller. Udover møderne mellem 

embedsmænd og politikere, var der møder mellem NGO’er (Non Gonvermental Oranisations). 

Der var messestande og andre boder opstillet, for at promovere sig i forhold til vedvarende 

energi eller bare for at sælge souvenirs o.l. Bjarke Kronborg fra Natur & Ungdom, der deltog 

på konferencen, vurderede ikke messestandene til at være velbesøgt. Både indenfor og udenfor 

det lukkede område var der flere kantiner, cafeterier og cafeer, hvor det var muligt at få en 

hurtig lunch i form af sandwich og andre små retter med diverse drikkevarer. Der var ikke 

nogle økologiske eller anden pointeret miljøvenlig kost at købe. Deltagerne kunne købe mad i 

nærliggende supermarkeder og boder udenfor området, men der var et stramt program for 

deltagerne, så det var ikke altid muligt at finde tid til at forlade konferenceområdet. Generelt



var priserne på fødevarer høje på hotellerne og på topmødets madsteder. Embedsmænd og 

politikere var på betalte diæter, der kunne anskaffes inde på konferenceområdet. For NGO’ere 

kunne cateringen virke uorganiseret og kvaliteten af maden var ikke særlig høj, ifølge Bjarke 

Kronborg. 

4.3.3 CATERING 

Konferencen i 2009 kommer med stor 

sandsynlighed til at foregå i Bella centeret 

(BC), på grund af arrangementets størrelse. BC 

kan stille op med restauranter og caféer, og de 

store lokaler kan opdeles i forskellige sektioner 

- alt efter behov. 

Det formodes på nuværende tidspunkt, at 

15.000 aktører skal bespises hver dag i løbet af 

de 14 dage konferencen varer. Figur 6 viser BC 

lokaler inklusiv gennemgangshallen hvor 

maden er planlagt til at blive solgt. 

Til selve konferencen 

Figur 6 

Ifølge Anders Emborg (AE), Food and Beaverage 

Manager på BC, vil maden på topmødet blive 

tilberedt i BC’s storkøkken, for derefter at blive bragt 

ud til og solgt af cafeer og kantiner placeret i og ved 

gennemgangshallen. Maden vil hovedsageligt bestå af 

sandwichs, snacks, kager, salater, pasta, risretter og 

andre små anretninger, som er nemme og hurtige at 

spise plus diverse drikkevarer, da flere af deltagerne 

forventes at have et stramt program. Der kommer til 

at være restauranter på COP15 området, men det 

bliver ikke den primære madkilde for deltagerne, da 

det forventes at deltagerne hellere vil benytte restauranter inde i København, når der findes tid 

mellem møder og lignende. Ydereligere forventes der ikke at være fællesspisning for indre 

kredse af politikere, arrangeret af FN på topmødet. BC-catering planlægger derfor efter, at der 

skal serveres hurtig mad som det primære salg.



På topmødet vil der sandsynligvis være ét eller to cateringfirmaer, der kommer til at stå for al 

mad og serveringen af denne. Det ene af disse cateringfirmaer bliver formentlig BC’s eget 

cateringfirma. Det er besluttet af topmøde-arrangørerne, at der skal serveres økologiske 

fødevarer på BC, men AE forventer, at det nærmere vil blive serveret som et supplement til de 

konventionelle fødevarer, da alle kravene tilsammen fra Udenrigsministeriet er svært opnåelig, 

samt AE har erfaret at rene økologiske boder på messer er en uøkonomisk forretning. Der 

forventes en blød opdeling af politikere, presse og NGO’er, og de fleste forventes at spise 

deres mad i gennemgangshallen. Deltagerne vil være økonomisk forskelligt stillet, hvilket der 

skal tages højde for ved priserne på maden. Det skal være muligt at købe måltider i forskellige 

prisklasser. [10]

Aktører 



Deltagerne på topmødet vil hovedsageligt være politikere, presse, NGO’er og en række andre 

mere uofficielle deltagere samt service- og sikkerhedspersonale. Figur 7 viser det skitserede 

aktørnetværk omkring maden, samt aktørernes primære funktioner. 

Figur 7 

Maden 

Mad kan ses som en væsentlig aktør. Omkring maden findes en lang række aktører og 

objekter: madstederne med medarbejdere, indkøbere, kokke, forskellige slags fødevarer, 

producenter, landmænd, service, og så videre.

Presse 



Topmødet får god mediedækning, og der kan derfor forventes at der bliver kamp om pladserne 

for at få opmærksomhed. Dette vil helt sikkert være tilfældet ved klimatopmødet, da der er 

mange deltagere som har deres budskab, de ønsker at promovere. Medier kan være gode til at 

få ting på dagsordenen. Gennem medierne kan kampagner få opmærksomhed og politikere og 

diverse organisationer kan se en mulighed for at få promovering ved at sætte fokus på en 

kampagne. 

Politiske aspekter 

Der er nogle klart definerede politiske mål på topmødet, som mange aktører er mødt op for at 

diskutere. Aktør som politikere, embedsmænd og forskere med forskellige politiske agendaer. 

Her figurerer medierne også. Journalister er mødt op for at rapportere om igangværende 

diskussioner og beslutninger der træffes. Der er 8 indsatsområder, som især bliver diskuterede 

på topmødet. [12] I de 8 indsatsemner går et emne som afbrænding af fossile brændstoffer 

igen på flere af punkterne. Der er muligvis nogle lande, der kan have interesse i at flytte fokus 

til fødevaresektoren, da en omlægning af spisevaner kan blive betragtet som mindre farligt for 

økonomien. 

Afskovning vil være et centralt emne på topmødet [12]og da en stor del af afskovning sker på 

grund af kødproduktion, er disse emner relaterede. [McMichael, 2007]. 

NGOer 

Er de deltagere der ikke direkte er involverede som politikere. Denne gruppe aktør vil typisk 

være interesseorganistioner eller erhvervsvirksomheder, der er modtager at de tiltag der måtte 

blive vedtaget ved topmødet. NGOerne har altså interesse for bæredygtighed i forhold til 

klimaet og er der enten af egen interesse eller lovmæssige årsager. En udveksling vil finde 

sted mellem de forskellige NGOer, samt andre deltagere.



5 ANALYSEPROCES FORUD FOR KONCEPTUDVIKLINGEN 

I dette afsnit skitseres de væsentligste procesaktiviteter der er blevet foretaget i forbindelse 

med kampagnes udformning. Den iterative proces frem til udarbejdning af det endelige 

koncept deles op i tre proceskategorier, som er ”interview og møder”, ”Litteratur” og 

”Udviklings aktiviteter”. Se figur 8. 

Figur 8 

5.1.1 INTERVIEW OG MØDER 

Efter beslutningen, om at ville lave en kampagne 

vedrørende udledning af drivhusgasser fra 

kødprodukter, blev Klima- og Energiministeriet 

kontaktet, for at få information omkring den logistiske 

del af topmødet. De bidrog med en kortlægning af de 

forskellige ministeriers roller, samt en tidlig skitsering 

af fødevaresituationen på Klimatopmødet. 

For at få et indblik i hvad forskellige NGO’ere havde 

af planer for topmødet og tiden indtil, deltog vi på 

COP15-forum, hvilket var et informationsmøde for alle 

interesserede i COP15. Her blev der præsenteret en 

bred vifte af visioner for, hvorledes topmødet kunne 

planlægges, for at kaste så meget glans over Danmark 

som muligt. Her blev forskellige ”greening tiltag” 

fremlagt og der blev eftersøgt flere ideer for at gøre 

topmødet så fuldendt som muligt.[7] 

For at få information omkring catering fra andre 

klimatopmøder fra deltagerens synspunkt, opsøgtes en 

person, der tidligere havde deltaget i et sådan topmøde.



Her lykkedes det at få et interview med Bjarke Kronborg, der talte om forholdene på COP13. 

[11] 

En kortlægning af rammerne, hvor konceptet skal placeres i, foregik ved besøg på BC. Der var 

en rundvisning med AE. Han fortalte om de nuværende planer for arrangementet. De fysiske 

rammer for konceptet blev klarlagt. [10] AE var meget åben overfor kampagnens 

promoverings egenskaber med primært markedsføring for øje. 

Der blev holdt et interview med keramiker, Ursula Munch-Petersen (UMP), som berettede om 

sit arbejde og planer om at designe en tallerken til Klimatopmødet. Hun kom med sine ideer, 

om hvorledes hendes proces for udviklingen af en tallerken ville have forløbet. Hendes plan 

havde været at tage kontakt til anerkendte kokke, som f. eks. Claus Meyer, for at i samspil 

med dem udvikle en tallerken, som var god til finere madlavning. Hun berettede også om 

fremstilling af porcelæn med hensyn til tryk, farvning og anden bearbejdning. [13] 

Til møderne COP15-forum, rundvisning på BC og interview med UMP blev udviklet to 

brochurer til at belyse projektet overfor mulig dialog eller alliancepartnere.[14] 

Informationer fra Klima- og Energiministeriet samt deltagelsen på COP15-forum gav et meget 

overordnet billede af forventningerne til topmødet. Deres beskrivelser blev anvendt som 

rammer for udviklingsarbejdets indledende fase. De planer som Klima og Energiministeriet 

havde for madsituationen til topmødet på det tidspunkt var idealiserede i forhold til BCcatering´s 

forventninger om den. Da besøget på BC lå senere i forløbet tog udviklingsarbejdet 

udgangspunkt i Klima og Energiministeriets overidealiserede forventninger og planer. Dette 

betød at der blev lavet forkerte antagelser i starten af forløbet, som forsinkede 

udviklingsarbejdet. Besøget ude på BC kunne med fordel have ligget tidligere i forløbet, for at 

rammerne for projektet fra start af havde været så realistiske som muligt. 

Et besøg i Ikea fandt sted. Her observeredes materialerne og andre egenskaberne ved 

produkterne. Produkterne var primært lavet af stentøj og PE plast. Det formodes, at 

stentøjsprodukterne har en levetid på 1 – 10 år før de afskaffes til fordel for noget nyt. 

5.1.2 LITTERATUR 

Til baggrund for kampagnen er der foretaget lettere og dybere research i litteratur. 

Undersøgelser af kampagner har primært foregået via internettet. Hensigten med dette var at 

få indblik i hvorledes en kampagne kan være opbygget og hvilke elementer der ligger bag. Her 

fandtes en lang række understøttende elementer og aktiviteter, såsom trøjer med logo, batches 

med web-adresser, brochure, banner, mad, ”rejsehold”, reklamer i ugeblade m.m.[6] 

Der er fortaget megen søgen på litteratur vedrørende fødevarers klimabelastning. Dette var 

ikke nogen nem opgave, da der er stor forskel på hvorledes opgørelsen af klimabelastningen 

bliver lavet. Dog sås det at det var de samme fødevarer som gik igen som de mest 

klimabelastende i al litteraturen.



Gennem søgning på internettet fandtes konceptet, PapCorn, som søger at sammenslutte et 

æstetisk design og bæredygtighed. PapCorn har udviklet et spisesæt i komposterbart plast til 

lette måltider. De arbejder med kompsterbare plastmaterialer, baseret på fornybare resurser. 

Produkterne er baseret på at miljøbelastningen skulle være minimal fra ”Vugge til Grav” – 

tilnærmet CO2-neutrale, hvis de bortskaffes efter hensigt. En tallerken er vurderet til at have 

en ydelse på 1-100 måltider og kan tåle temperaturer op til 60º C. Da produkterne ikke er sat i 

produktion er usikkerhederne store på flere områder for PapCorn produkterne. Der blev derfor 

gået bort at udvikle tallerkenen i dette materiale.[15] 

Scenarie og Koncepter 

I forbindelse med kurset, Koncepter og scenarier, 42061, blev der foretaget en undersøgelse af 

kampagnen, hvor der blev set på styrker og svagheder ved konceptet. Der blev set på hvilke 

aktører og objekter, der har indflydelse på kampagnen, herunder konkurrenter i form af andre 

kampagner på topmødet. Nogle konceptuelle sårbarheder blev lokaliserede. En sårbarhed ved 

kampagnen er at få den praktisk gennemført. Der er brug for en afsender for kampagnen, som 

kan finansiere den. Derfor overvejes mulige dialogpartnere, som ville kunne se muligheder i 

konceptet. 

Nogle af konklusionerne fra undersøgelsen er: 

• Placeringen af kampagnen er hensigtsmæssig, fordi budskabet om udledningen af 

drivhusgasser fra kød, bliver fortalt i samspil med indtagelse af fødevarer. 

• Konceptidén kan inkorporeres i andre systemer. Dele af konceptet ville egne sig i fast 

food regi, eksempelvis kunne man forstille sig en MacClimate. [M. Pedersen, 2008] 

Koncept vurderingen lå tidligt i udviklingsforløbet, hvilket gjorde at nogle af de svagheder 

som der blev fundet, var baseret på Klima- og Energiministeriets og COP-15 forum planer for 

topmødet. Disse svagheder viste sig siden ikke at være relevante efter besøg på BC. For at få 

det optimale ud af analysen, skulle vi på dette tidspunkt have været længere i udviklingen af 

konceptet. 

5.1.3 UDVIKLINGS AKTIVITETER 

For at komme i gang med idegenereringen var en ideuviklingssession planlagt. Den foregik 

med 5 medstuderende, der skulle virke som idéudviklere og brainstorme på de nedenstående 

inputs. Dette tiltag blev arrangeret for at få så stor en spredning af ideerne som muligt. 

Ide-udviklingssessionen var planlagt nøje, med et stramt program. En kort præsentation af 

projektet på det pågældende tidspunkt blev foretaget, for at deltagerne kunne udvikle ideer, 

der passede til kampagnens formål. Tre forskellige problemstillinger blev præsenteret for at 

hjælpe deltagerne i gang med at skitsere ideer: 

• Et produkt, der skaber fokus på udledning af drivhusgasser fra kød.



• En aha-oplevelse i form af produkt eller event ved et eller flere af måltiderne. 

• Efter topmødet. Hvordan tages budskabet med hjem? 

Deltagerne fik 5-10 min til at skitsere 3 ideer og præsentere dem kort for de andre deltagere. 

Præsentationsrunderne var et trin for at få ideerne til at virke som inspiration for de andre 

deltagere til næste brainstormings runde. Ideerne blev grovsorterede og vurderet og derefter 

bygget videre på med Belbins tænkehatte. Belbins hatte indeholder roller, som idegruppen 

påtager sig. I dette tilfælde blev der anvendt: 

• Grøn hat, som står for kreativitet. Her måtte man komme med foreslag og bygge videre 

på ideen. 

• Gul hat, som står for optimisme. Her må man se mulighederne i ideen. 

• Blå hat. Her må man reflektere over, hvilket arbejde der er forbundet med ideen. 

• Rød hat, som er en følelse, intuition. Her må man sige, hvad man føler er godt eller 

dårligt med ideen. 

• Sort hat, som er den kritiske. Her må man finde risikomomenter og påpege svagheder. 

[M. Godskesen, 2007] 

Belbins hatte blev i dette tilfælde anvendt for at få alle sider af de forskellige ideer diskuteret. 

Ved brug af hattene kunne det undgås, at deltagerne påtog en bestemt synsvinkel under hele 

forløbet, og eksempelvis var kritiske overfor alle ideerne. Alle skulle se på ideerne med 

samme hat ad gangen og give kommentarer. 

Krav og kriterier efter første ide-udviklingssession 

Ideerne fra idésessionen blev kategoriserede efter fælles træk og udviklede mere helstøbte 

koncepter. Baggrunden for opstillingen af kravene og kriterierne er research fasen, hvor der 

blev set på eksisterende kampagner og de elementer, som de indeholder. Nogle af kravene og 

kriterierne blev fundet i forbindelse med den første ide-generering, eksempelvis kriteriet 

omkring oplevelsen, at kampagnen helst ikke må stille fødevarer i dårligt lys. Tabellen 

nedenfor viser de opstillede krav og kriterier for kampagnen. 

Faktor Krav Kriterier Bemærkning 

Produkt Konceptet skal indeholde et 

fysisk produkt, maskot, som 

kan tages med hjem, da dette 

bidrager med yderligere 

spredning af budskabet. 

Information Skal indeholde information om 

klimaændringer og udledning 

fra kød. Virke motiverende. 

Produktet må gerne bidrage 

til debat under måltiderne. 

Fx via brochure, planche, 

produkt, hjemmeside etc.



Deltagelse Budskabet skal spredes gennem 

en oplevelse. 

Kultur Konceptet skal være forståeligt 

for folk med forskellige 

nationaliteter. 

Placering Konceptet skal være strategisk 

placeret, således at det har 

mulighed for at tiltrække 

opmærksomhed. 

Guide Skal påpege hvad personer kan 

gøre for at mindske udledning 

fra fødevarer. 

Må gerne have frivillig 

deltagelse. 

Integreret i konceptet at 

der er mange kulturer 

samlede. 

Konceptet kan indgå i 

forbindelse med et 

måltid. 

Oplevelse Må helst ikke indeholde 

elementer, som kan 

opfattes negative. F.eks. 

lyde eller at visse 

fødevarer stilles i dårligt 

lys. 

Sikkerhed Skal leve op til 

fødevarestyrelsens krav mht. 

fødevarer, samt anden 

gældende lovgivning. 

Ved frivillig deltagelse 

undgås det at konceptet 

virker anmassende. 

Kan dog muligvis ikke undgå 

at bemærke budskabet. 

Kan være en stor fordel, da 

der er et basalt behov for 

mad. 

Fx hvordan omlægningen af 

maden i en institution kan 

foregå, så den bliver mere 

klimarigtig mht. fødevarer. 

Dårlige madoplevelser kan gå 

ud over den politiske 

beslutningsproces. 

Efter at krav og kriterier var blevet opstillet, blev alle de cirka 20 skitserede koncepter 

gennemgået med hensyn til kravene. De koncepter der ikke opfyldte kravene blev udelukket. 

Siden alle krav og kriterier ikke vægtes lige højt, bliver de vurderet i forhold til hinanden, se 

skemaet nedenfor. Skemaet læses ved venstre kolonnes vægtning i forhold til den øverste 

række, således at hvis B i søjlen vurderes at være vigtigere end A i rækken, får den et et-tal i 

det fælles felt, og hvis ikke dette er tilfældet får den nul. Summen i de enkelte rækker viser 

totalen for henholdsvis kriterium A til H. 

Kriterier (A) (B) (C) (D) (E) (F) (G) (H) Total



Deltagelse (A) - 0 1 1 0 1 0 - 3 

Information(B) 1 - 0 0 1 1 0 - 3 

Kultur (C) 0 0 - 0 0 1 0 - 1 

Placering (D) 0 1 1 - 1 1 1 - 5 

Guide (E) 1 0 1 0 - 1 1 - 3 

Oplevelse (F) 0 0 0 0 0 - 0 - 0 

Produkt (G) 1 1 1 0 0 1 - - 4 

Sikkerhed (H) - - - - - - - - 

Skemaet bekræfter, at de væsentligste krav og kriterier er placering, produkt, information, 

guide og deltagelse. Sikkerheden er prioriteret højt, da det ikke ville gavne sagen, hvis 

konceptet indebar (unødvendig) sundhedsrisici for deltagerne. Derfor er dette ikke vægtet i 

forhold til de andre krav og kriterier. I nogle af tilfældene giver det ikke så meget mening at 

vurdere krav og kriterier op i mod hinanden, da konceptet skal indeholde nogle specifikke dele 

for at være meningsfuldt. Eksempelvis når budskabet vurderes op imod guiden, så ses 

budskabet som værende vigtigere end guiden, da det er det der skal trække folk til guiden. 

Alle de resterende skitserede koncepter [16] opfylder de opstillede krav, men ikke alle 

opfylder kriterierne. Derfor blev der lavet en vægtning af de forskellige koncepter i forhold til 

kriterierne. Med plusser og minusser i skemaet nedenfor kan ses, hvad der primært er opfyldt 

af kriterier. Her ses en tendens til hvilke ideer der opfylder de fleste. 

Lys 

Ide 

Varmluft- 

Awareness 

Bondegård 

buffet 

Glade 

miljøko 

Rabbe 

gaflen 

Enviromental 

Dispenser 

Portions 

anretning 

Klima 

tallerken 

Kultur 

tallerken 

Deltagelse - - - + - + + + + + + 

Oplevelse - - - + - + + + + + + 

Kultur - - - - - - - - + + - 

Placering - + + - + + + + + + + 

Klima 

mad 

Doserings 

tallerkenen



Produkt - - - - + + - + + - - 

Koncepterne: Kulturtallerkenen, Environmental Dispenser og Klimatallerkenen lå som de 

bedste i vægtningen, når der også blevet taget hensyn til prioriteringen af krav og kriterier. 

Efter yderligere diskussion faldt valget på Klimatallerkenen, da denne opfyldte kravene om 

placering og produkt. Klimatallerkenen og Kulturtallerkenen har nogle ligheder. De består 

begge af en tallerken, som i samspil med en menu skal fortælle et budskab. Klimatallerkenen 

har dog den force i forhold til Kulturtallerkenen, at den består af færre elementer. Til 

Klimatallerkenen skal der kun udvikles én tallerken, men samtidig har den samme budskab 

som Kulturtallerkenen. 

Ideudviklingen og sorteringsredskaberne som blev brugt til udvikling af konceptet fungerede 

godt. Brainstormingsessionen, som blev holdt sammen med en gruppe medstuderende, var 

meget givende, og den kom på et godt tidspunkt i processen, da der ikke var lavet 

idégenerering i forvejen, ej heller en fordybning i eksisterende kampagner. Der var derfor 

åbenhed for inputs uden at der var taget stilling til hvad form kampagnen skulle ende med at 

tage. Sorteringsredskaberne gjorde at kampagnens funktioner og rammer blev vurderet nøje 

som var yderst givtigt i det videre forløb.



6 OPSUMMERING AF AFSNIT 1-6 

Der bliver forudset et stigende forbrug af kød over hele kloden. Dyrehold bidrager allerede 

med en væsentlig del af menneskers udledning af drivhusgasser. [FAO] En begrænsning af 

menneskers kødforbrug, ved at substituere til mindre udledende fødevarer, vil mindske 

udledning af drivhusgasser. Samlet set er LCA-food’s data dansk og af nyere dato. De har 

også en grundig gennemgang af de forskellige kødtyper, hvilket er gavnligt i forhold til 

udvikling af klimavenlig mad på Klimatallerkenen i Danmark. Derfor anvendes værdier 

primært fra LCA-food, når kødmængden på Klimatallerkenen skal bestemmes. 

COP15 bliver holdt i København år 2009. Her kommer politikere og NGO’ere fra hele verden 

til at være samlet på Bella Centeret (BC) til at diskutere strategier for at begrænse 

klimaændringer. At påbegynde en global kampagne, som skal få verdens befolkningen til at 

begrænse deres indtag af kød, er derfor oplagt at placere her. En kampagne kunne gøre 

deltagerne opmærksomme på betydningen af udledning af drivhusgasser fra dyrehold. En 

strategisk placering for kampagnen på COP15 er ved måltidet, da messestande ikke 

nødvendigvis bliver besøgt. 

En kampagne med budskabet om, at mindre rødt kød vil være en fordel for klimaet, samt en 

fordel for de mennesker, som har et stort rødt kødforbrug i forhold til deres sundhed, skal gøre 

et globalt publikum opmærksomt på at den indtagne mængde af kød betyder noget i forhold til 

klimapåvirkninger. Den skal bidrage til opmærksomhed og debat under måltiderne på 

konferencen, da dette ville være en god placering for en kampagne omhandlende fødevarer. 

Udfaldet af brainstorming på kampagner var en masse forskelligartede ideer. Ved brug af 

sorterings- og prioriteringsredskaber, blev den bedst egnede løsning vurderet til at være 

Klimatallerkenen, der består i flere retter, der illustrerer drivhusgasudledningen fra forskellige 

slags kød. Retten placeres på en tallerken. Til Klimatallerken tilføjes information- og guide 

kravene. 

Deltagernes formodede travle program medfører at Klimatallerken skal implementeres på lige 

fod med anden mad, som bliver solgt i cafeterier og kantiner på BC til topmødet. Det primære 

salg af mad på BC til topmødet vurderes at være ”fastfood”. Klimatallerkenen skal 

implementeres ind i nuværende kontekst på BC: tilberedes på samme storkøkken, placeres i og 

ved gennemgangshallerne, skal være hurtig at servere og sælges på lige fod med anden mad. 

Dette medfører at størstedelen af deltagerne vil komme i kontakt med kampagnens budskab.



7 DETALJERING AF KAMPANGE 

Dette afsnit beskriver overvejelser der er gjort i forbindelse med detaljeringen af kampagnens 

understøttende elementer. 

7.1 MADEN PÅ TALLERKENEN 

Maden skal illustrere at det er muligt at få god, spændende mad, som samtidigt er konstrueret 

med hensyn til udledning af drivhusgasser og kan mætte munde. 

For at belyse hvordan et klimavenligt måltid kan se ud, konstrueres der tre måltider ud fra en 

udlednings kvote. Udledningen fra forskellige slags kød og fiskeprodukter varierer alt efter, 

hvor de produceres. Maden på tallerkenen konstrueres ud fra danske udledningsdata, som gør 

at den er klimavenlig i Danmark. Der skal konstrueres et udvalg af 3 retter; en okse- en 

kylling- og en fisketallerken, for at illustrere forskellen på de forskellige kød typers 

drivhusgasudledning i forhold til den mængde der indtages i kg. 

De tre retter konstrueres udledning af CO2-ækvivalentsmæssigt korrekt, ved at sørge for at de 

opfylder Kyotoprotokollens mål (FN 1997) og ved at antage, at alle mennesker på jorden har 

samme ret til udledning af drivhusgasser. Hvis Kyotoaftalens målsætning, om at den globale 

udledning af drivhusgasser skal reduceres med 5 % i forhold til 1990, skal den globale 

udledning reduceres til 37,4 GtCO2 ækvivalenter pr år. I dag, hvor verdens befolkning er 6,66 

mia. mennesker, svarer det til en udledning per person på 5600 kg CO2 ækvivalenter pr år. Der 

er forskellige kategorier, som denne totale udledning per år pr person kan inddeles i. En af 

disse kategorier er fællesudgifter, hvor hospitaler, veje og skoler er inkluderet. A. Carlsson- 

Kanayama vurderer forbruget til fællesudgifterne at stå for 30% af udledningen og 

udledningen fra fødevarer til at være omkring 25% [A. Carlsson-Kanayama, 1998]. 

I en dansk rapport fra Miljøstyrelsen nr. 13, 2002 vurderes det, at fødevarer står for ca. en 

tredjedel at familiens totale ressourceforbrug. Her er fællesudgifterne ikke indberegnede. 

[Miljøstyrelsen, 2002] 

Ud fra en antagelse om, at omkring en tredjedel af 

udledningen skal gå til ”fællesudgifter”, og omkring 

en tredjedel af de resterende to tredjedele skal gå til 

udledning fra fødevarer, så kan hver person udlede 

omkring 1200 kg CO2 ækvivalenter om året på 

fødevarer. Hvis man antager at mennesket spiser tre 

lige store måltider om dagen hele året, så kan hvert 

måltid udlede omkring 1 kg CO2ækvivalenter. 

Figur 9. Ressourceforbrug, opgjort i PR, for 

en husstand med 2 voksne og 2 børn fordelt 

på 7 aktivitetsgrupper. [MST]



Der blev undersøgt hvorvidt tilberedning af maden skulle tages med i regnskabet. For hver 1 

kWh benyttet af elektricitet udledes der 0,6 kg CO2. Det antages at ved brug af elektricitet i 

Danmark, at det kun er CO2 der udledes. Til nogle typiske tilberedningsformer af fødevarer, 

stegning at 100 gram kødboller, bagning af 100 gram kartoffel samt kogning af 100 gram 

grøntsager, blev det estimeret at udledningsniveauet lå imellem 0,00068 kg CO2 til 0,04 kg 

CO2. [17] Set i forhold produktion af 100 gram oksekød, som udleder 4,42 kg CO2 

ækvivalenter, samt produktion af 100 gram svinekød som udleder 0,327 kg ækvivalenter, 

anses tilberedningen ikke væsentlig i forhold til forbrug af kød. 

Mængden af kød varierer alt efter hvilken slags kød der vælges. Den totale mængde på 

tallerkenen skal dog ikke nødvendigvis variere. Målet for udformningen af de tre måltider er 

det samme. Alle tre retter skal maksimalt udlede et kg CO2 ækvivalenter, og skal udformes af 

en anerkendt kok for at opnå en spændende anderledes ret, som giver en positiv 

smagsoplevelse. For at oksetallerkenen ikke kommer til at have en negativ virkning vil 

tilbehøret fylde forholdsvist mere end på de andre tallerkener, men udledningsmæssigt 

kommer det ikke til at gøre en væsentlig forskel. 

Ud fra forskellige opskrifter fandtes to retter med en passende mængde (i vægt) tilbehør i 

forhold til en almindelig portionsanretning. Den ene rets tilbehør bestod af ris, brød og salat 

og den anden med tilbehør af kartofler og salat. På baggrund af disse vurderes det at 

udledningen fra tilbehøret til realistisk at være mellem 0,2 til 0,3 kg CO2ækvivalenter. I 

eksemplerne er der også valgt tilbehør, som er i den højere ende af udledningsniveauet, så som 

ris og tomater. [18] 

Den udledningsmængde som er tilbage til kød er således 1 kg CO2 ækvivalenter – 0,3 kg CO2 

ækvivalenter = 0,7 kg CO2ækvivalenter. Ud fra dette blev mængden af kød til de fire versioner 

af Klimatallerkenen bestemt. 

Ingredienser Kg mad Kg CO2 Kg CO2 

Kg mad 

Kylling 0,220 3,2 0,70 

Okse 0,016 44,42 0,70 

Fisk 0,440 1,58 0,70 

De tre retter skal således konstrueres under rammerne, at kødet på tallerken må udlede 0,7 kg 

CO2 ækvivalenter og tilbehøret må have en udledning på 0,3 kg CO2ækvivalenter. Til 

sammensætning af retten allierer udviklingsholdet sig med en anerkendt kok, som får til 

opgave at konstruerer en menu under de skitserede rammer. Med kokkens ekspertise sikres en 

god og spændende ret med en indbydende anretning. Dette giver deltagerne en god og 

spændende smagsoplevelse.

7.2 TALLERKEN 



Klimavenlig mad er i forbindelse med kampagnen ” eat for Climate-eat less meat” et 

måltid mad, hvor kød-delen maksimalt må udlede 0,7 kg CO2 ækvivalenter. 

Målet med tallerkenen er, at den skal have en signalværdi der belyser kampagnes målsætning, 

og at der skal kunne spise af den. Tallerkenen skal være logo for kampagnen og fungere som 

maskot. Den skal være simpel, men illustrere hvad kampagnens budskab er. Tallerkenen skal 

med sit formsprog (moduler) illustrere, hvor stor mængde henholdsvis okse, kylling og fisk en 

tallerken må bestå af for et klimavenligt måltid. Udfordringen i udviklingen af tallerkenen 

ligger i materialevalg, størrelse, form, farve og mønster symbolik. Designet skal være 

indbydende så deltagerne får lyst til at købe en tallerken med hjem. 

7.2.1 MATERIALE-OVERVEJELSER 

De mest kendte og anvendte materialer til konstruktion af tallerkener er materialer såsom 

keramer og komposit. Materialeovervejelserne gik derfor i første omgang på en tallerken enten 

af pap, plastik eller keramik. Det forudsås dog, at en tallerken af pap var uhensigtsmæssig i 

flere sammenhænge f. eks, at den ikke ville leve op til kriteriet om, at den skulle kunne tages 

med hjem, og det formodes at størstedelen af brugerne ville smide paptallerkenen væk efter 

brug. Derfor blev materialeovervejelserne indskrænket til plast eller keramik. 

Da tallerkenen indgår i en miljøkampagne, ses der på miljøeffekter for at finde det bedst 

egnede materiale til formålet. Dette gøres i samspil med en helhedsbetragtning af de øvrige 

aktiviteter, som produktet indgår i. 

Egenskaber ved materialer 

Til bestemmelse af materiale opstilles nogle krav, der skal til for at skabe en funktionel 

tallerken: 

• Skal kunne bruges i forbindelse med fødevarer. 

• Hård overflade, så den kan skæres på. 

• Minimum temperatur 80º C, skal kunne gå i opvaskemaskinen. 

Ved brug af CES EduPack2007 fandtes et muligt materiale for plast. PE, PolyEthylene, var 

det materiale, der umiddelbart levede bedst op til kravene.[19] Et egnet keramisk materiale var 

ikke umiddelbart at finde, derfor betragtes porcelæn, som et andet muligt materiale



MEKA - miljøeffekt vurdering 

En MEKA- matrice er en model for et livscyklus tjek, der er til for at se, om der er nogle 

faktorer, der er væsentlige at tage højde for i forhold til miljøpåvirkning. Der undersøges for 

effekter ved materialeudvinding, bearbejdning, brug og bortskaffelse. For de forskellige 

livscyklus faser betragtes energi, kemikalier og andet. [H. Wenzel, 2000] 

I MEKA-matricerne nedenfor er blot skitseret nogle miljøeffekt-elementer, da en dybdegående 

redegørelse ville kræve et omfattende arbejde. Der ses f. eks. bort fra pakningsmaterialer til 

tallerkenerne, transport, samt værdier, der ikke umiddelbart er tilgængelige ved lettere 

research. 

Primær energi m.f. og global personreserve værdierne, der er anvendt stammer fra ”Product 

Life Cycle Check” henholdsvis appendiks 1 og 2. [H. Wenzel, 2000] Produktionsenergi 

beregnes som 30 % af den primære energi. En genbrugelig plastik tallerken vurderes til at veje 

omkring 100 gram, en porcelæn tallerken til 400 gram. 

En plastiktallerken: ~ 0,1 kg 

Udvinding af materialer + produktion Brug Bortskaffelse 

Materialer Polyethylene,PE personreserver til udvinding: 

0, 06kg 

−6 

Olie: 60% = 2, 

3⋅10 

PR 

25600kgPR 

0, 04kg 

−6 

Naturgas: 40% = 1, 

7 ⋅10 

PR 

23440kgPR 

−6 

Total for PE: 8 ⋅ 10 PR 

Energi Polyethylene,PE: 

0,1kg*75MJ/kg*1,3 = 9,75 MJ 

Opvaskemaskine: 

afspændning, salt 

og tabs / 

opvaskemiddel. 

eller 

Opvaskebørste og 

opvaskemiddel 

**Til opvaskevand: 

0,126MJ/stk pr. 

gang. 

Vandforbrug: 0,43 

liter/stk.pr gang 

Kemikalier Opvaskemiddel… 

Plast afbrænding: 

0,2kg*-30 MJ/kg = 

- 6 MJ



Andet Mønster tryk Kan genbruges. 

** Gram opvaskemaskine med plads til 12 kuverter (~ 30 tallerkner); energi forbrug pr. opvask 1,05 kWh/ 13 

liter = >3,78 MJ/ 30stk.=> 126 kJ/stk., samt 0,43 liter/stk. 

En Porcelæn tallerken: ~ 0,4 kg 

Udvinding af materialer + produktion Brug Bortskaffelse 

Materialer *Quarts (25%), Clay (25%), Kaolin (25%), 

Feldspar (25%). 

Energi *~ 19,5MWh/1000*(2/3)= 46,8MJ pr. 

tallerken 

Opvaskemaskine: 

afspændning, salt 

og tabs / 

opvaskemiddel. 

eller 

Opvaskebørste og 

opvaskemiddel 

Til opvaskevand: 

0,126MJ/stk.pr 

gang 

Vandforbrug: 0,43 

liter/stk pr gang 

Kemikalier ”coating” Opvaskemiddel 

Forbrænding, 

energi ukendt. 

Andet Mønster tryk Porcelæn, 

håndteres som sten 

og brokke. Bør 

sorteres ved 

bortskaffelse. 

*Værdiantagelserne for porcelæn er fra Appendix C i “Life Cycle Assessment of Two Contentending Products – 

Porcelain and Plastic Plates” [ E. G. Aursand, 2004] 

Funktionel enhed 

For at de to produkter kan vurderes i forhold til hinanden, skal de vurderes under samme 

ydelsesforhold. De to tallerkner dækker samme behov i den primære brugsproces, når det 

gælder servering af én portion mad, men deres ydelse om hvor mange gange dette kan



gentages inden tallekerne bortskaffes er dog forskellige. Ifølge PapCorn havde deres tallerken 

en levetid på 100 måltider, dette antages også at være tilfældet her for den konventonelle 

plasttallerken. En procelænstallerken har vurderes til at have en gennemsnitlig levetid på 

11.000 måltider. [J. Olesen, 1996] 

Tallerken Ydelse pr. 

tallerken 

Det ses af skemaet ovenfor, at porcelænstallerken vil have lavest energiforbrug pr. måltid. 

Hvis tallerkenen bruges i forhold til de skitserede ydelser, så ville det mest klimarigtige være 

at producere tallerkner til langtidsbrug, altså porcelænstallerkenen. 

Universale omstændigheder 

Til vurdering af de to materialer i en helhedsbetragtning, er der lavet en vurdering gennem syv 

universale dyder. Universaldyderne er et måleinstrument, der bruges til at overvåge godheden 

af de aktiviteter, som produktet indgår i. Vurderingerne afhænger således af 

udviklingsprojektets opstillede mål og løsningssøgning, samt produktets konkurrencekraft i 

hver eneste aktivitet. [J. Olesen, 1996] 

I skemaet nedenfor er skitseret nogle af de primære forskelle mellem de to løsningsforslag. 

Universaldyder Porcelænstallerken Komposittallerken 

Omkostninger Pris pr. stk: ca. 20 kr. + opvask 

omkostninger 

Pris pr stk: ca. 7 kr. + opvask 

omkostninger 

Kvalitet Bruger oplevelse: høj Bruger oplevelse: middel 

Fleksibilitet 

Lang holdbarhed hvis den ikke 

udsættes for tab på gulvet, stød. 

Vægt: 0,6 kg 

Energi pr. 

Tallerken 

Tung at bære rundt på. Vejer meget 

som bagage. 

Energi pr. 

måltid 

Plast 100 måltider ~ 22,35 MJ 223 kJ 

Porcelæn 11.000 måltider ~1432,8 MJ 130 kJ 

Holder til at blive tabt på gulvet. 

Vægt: 0,1 kg 

Let at bære rundt på. Nemmere at have 

med sig hjem.



Risiko Bortskaffes til deponering, hvis det 

bortskaffes korrekt fra konferencen. 

Gennemløbstid Fremstilling med forskellige farver, 1 

brænding pr. farve 

Figur 9 

Bortskaffes til 

forbrænding/omsmeltning. 

Det tager få sekunder at sprøjtestøbe en 

tallerken. 

Effektivitet Ydelse: 11.000 måltider Ydelse: 100 måltider 

Miljøeffekter 

Energi: 1432,8 MJ /- x MJ 

Kemikalier til opvask og coating. 

Energi: 22,35 MJ/ -0,06MJ 

Kemikalier til opvask. 

Fra et omkostningsmæssigt synspunkt ville en komposit tallerken være at foretrække. 

Oplevelsen brugeren får ved at spise af komposittallerkenen vurderes til at være lidt mindre 

tilfredsstillende end ved spisning af porcelæn. Komposittallerkenen har en vægtfordel i 

forhold til de deltagere, som vil tage den med hjem i bagagen. I den samlede brugssituation er 

fordelen, at den er let. Porcelænstallerkenen overgår komposittallerkenen med sin høje ydelse. 

I sin helhed vurderes porcelænstallerkenen til at være bedst til formålet, da den har en lang 

tidshorisont, og ligger langt under energiforbruget til fremstilling af komposittallerkener, der 

skal leve op til samme ydelse. 

7.2.2 ÆSTETISKE OVERVEJELSER 

Tallerkenen skal berette, hvor stor en mængde af retten må bestå af kød for at retten er 

klimavenlig. Dette gøres symbolsk ved felter, som ved farve og formudtryk giver udtryk for, 

hvad de står for. 

Tallerkenens form og størrelse 

Størrelsen på tallerkenen har en betydning for, hvordan måltidet opfattes. Det har i de senere 

år været kutyme at servere eksklusive retter på overdimensionerede tallerkener på flere 

restauranter. En stor tallerken kan opfattes som tegn på overflod, da den er overdimensioneret 

i forhold til den mad, der er på den. En lille kompakt tallerken kan derimod opfattes som det 

nøjsomme valg, da der er anvendt akkurat den mængde materiale til fremstillingen, der skal til 

for at bære måltidet. Til gengæld kan det være et irritationsmoment i at spise af en tallerken 

hvor maden ligger stuvet sammen, uden selv at have mulighed for at separere rettens 

forskellige ingredienser. 

Siden det primære mål med tallerkenen 

er at sende et budskab, vægtes 

størrelsens symbolske betydning ikke



højt. En standard størrelse tallerken kan fortælle budskabet uden at give deltagerne unødig 

følelse af askese. Ifølge Ursula skulle en aflang form være behagelig at spise af, da den giver 

rig mulighed for at arrangere maden som kokken lyster [13]. Derfor vælges en aflang tallerken 

i standard størrelse, som er 20 - 30 cm. Figuren ovenfor viser en skitse af tallerken i snit på 

kort og langsiden. [20] 

Mønstret på tallerkenen 

Til belysningen af mængden af kød der må spises ifølge den skitserede kvote, er der et 

trykmønster på tallerkenen. En mulighed til dette mønster er trykte billeder af de forskellige 

kødprodukter, som blev udelukket da den kan opfattes uappetitligt. Der er primært blevet 

arbejdet med enkelt formsprog til at symbolisere kødmængderne. De kvadratiske og 

rektangulære afmærkninger forekom stringente, konsekvente, systematiske i sit formsprog, 

samt runde afmærkninger, der forekom organiske og bløde, som giver et indbydende udtryk. 

Afmærkningerne er forholds størrelser på cirka 1:1, 1:11 og 1:22 . 

Nedenfor fremgår 4 mulige mønsterdesign på tallerken, der også danner ramme for logoet til 

kampagnen. [20] 

Figur 1



7.3 INFORMATION OG GUIDE 

Denne del af kampagnen skal søge at gøre deltagerene opmærksomme på Klimatallerkenens 

tilstedeværelse på topmødet, samt dække de opstillede krav for information og guide. 

Der er udformet skiltning til selve konferencen, og skitseret en hjemmeside til ydereligere 

information og guide. 

7.3.1 SKILTNING TIL SELVE KONFERANCEN 

Ved salgsstederne vil deltagerne via skiltning blive gjort opmærksomme 

på salg af Klimatallerkenen. Det skal også fremgå på skilte og bannere 

at retten på Klimatallerkenen er klimavenlig. 

Måden hvorpå deltagerne kommer i kontakt med kampagnen på til selve 

konferencen: 

• Banner i loft. Bannere og skiltning bidrager med at sprede 

budskabet om, at det er muligt at ”spise for klimaet” ved at købe 

Klimatallerkenen. 

• Ved disken vil der være skiltning med logo, slogan, samt kort 

beskrivelse af de forskellige varianter af klimatallerkenen. 

Eksempel på skilttekst kunne være ”Dit valg af mad er vigtig i 

forhold til den globale klimaforandring – prøv en 

Klimatallerken” 

• Budskabet skal også spredes via andre 

informationsteknologier i de allerede tiltænkte 

konference elementer, så som 

informationsbrev, brochurer og hæfter, som 

uddeles til deltagerne ved ankomst osv. 

For at give hurtigt indsigt i problematikken er et 

slogan godt, og et logo kan gøre kampagnen let 

genkendelig. Derfor skal dette placeres på alt 

skiltning.

7.3.2 HJEMMESIDE 



Internettet giver mulighed for yderligere global kommunikation, samtidig med at en stadig 

større del af verdens befolkning får adgang til internettet. Ved at lave en hjemmeside kan man 

målrette oplysninger til specifikke grupper. Forskellige valgmuligheder giver folk mulighed 

for at få netop den information som er relevant for dem. 

Deltagerne på konferencen bliver gjort opmærksomme på hjemmesiden ved bannere, skiltning 

og på tallerkenen. Deltagerne (samt alle andre) har mulighed for at benytte hjemmesiden til at 

finde information. Hjemmesiden skal indeholde konkrete fakta omkring, hvor meget man 

sparer i udledning af drivhusgasser, henholdsvis som privatperson og som firmakantine med 

nogle ansatte, ved at spise klimarigtigt. Formålet med hjemmesiden er at motivere folk til at 

spise klimavenligt. 

Deltagerne skal blot have inkorporeret ” eat for climate” i hovedet, så er yderligere 

information tilgængelig ved den nærmeste internetforbindelse!



Figuren ovenfor læses oppe fra og ned. Den illustrerer stier og valgmuligheder på 

hjemmesiden. 

Tiltag på hjemmesiden 

En måde hvorpå hjemmesiden kunne motivere erhvervsvirksomheder til at servere 

klimavenlig mad kunne være ved et ”klimabatch” eller et klimadiplom, som blev uddelt, hvis 

de serverede klimamad så og så ofte. Dette kunne være i form af en frivillig konkurrence eller 

at virksomheder kunne melde sig til en klimamad ordning, så de skal opfylde nogle krav for 

derefter at blive certificerede ”We eat for a better climate”. Erhvervsvirksomheder kan have 

en interesse i at markedsføre sig som klimavenlige for at pleje deres firmaprofil.



En mulighed for at sætte udledningen fra kød i perspektiv, er at have nogle konkrete 

sammenligninger mellem udledning fra kødprodukter og udledning fra mere kendte 

fænomener. Bilen er en kendt miljø-synder og en sammenligning mellem udledning fra en bøf 

og udledning fra antal kørte kilometer ville hjælpe med at illustrere størrelsen af 

drivhusgasudledningen. Eksempler på scenarier: 

• Hvor langt man kan køre i sin bil, hvis man sparer 1 kg bøf. Miljøstyrelsen 

vurderer, at man udleder 1 kg CO2 ækvivalenter ved at køre 3 km i sin bil. Det vil 

så sige at man må køre 74 km i bil, hvis man undgår at spise et kilo kød. 

En anden mulighed for at sætte drivhusgasudledningen fra kød i perspektiv er med en 

interaktiv del, hvor mængde og slags kød indtastes og omregnes til alternative aktiviteter, der 

udleder samme mængde drivhusgas. Programmet kunne eksempelvis give en alternativ 

opskrift, som har samme næringsværdi med mindre udledning, samt en aktivitet, som man 

kunne foretage for den resterende udledning. Det kunne sætte drivhusgasudledningen fra kød i 

perspektiv på en underholdende aktiv måde. 

Til vurdering af kampagnes godhed i fremtiden er det muligt at tælle antal besøg på 

hjemmesiden.



8 KAMPAGNEN “EAT FOR CLIMATE – EAT LESS MEAT” 

Det endelige koncept er en kampagne, Eat for climate –eat less meat, der implementeres på 

Bella centeret. Maden tilberedes og arrangeres på de designede tallerkener i BC’s storkøkken. 

Her fra vil Klimatallerken bliver bragt ud til madsteder, hvor den vil blive placeret i 

kølemontrer ved siden af den anden mad der også sælges. Klimatallerkenen implementeres 

som et supplement og derfor kræves ikke en ændring af de allerede eksisterende menuer. 

Figur 2 

Ved madstederne vil der være skiltning, der kort fortæller om hvad der ligger forud for rettens 

oprindelse - hvordan budskabet skal forstås. Der vil være reklameret for Klimatallerkenen på 

skilte og bannere i gennemgangshallen, således deltagerne bliver gjort opmærksomme på 

logo, slogan og web adresse før de kommer i konktakt med selve Klimatallerkenen, hvis dette 

sker. Skiltningen implementeres på nuværende banner- og i skiltestativer. I 

informationsteknologierne de allerede tiltænkte konference elementer, skal meddelelsen være 

kort og præcist formuleret. De beskriver at der er en Klimatallerken på konferencen og hvad 

der ligger bag denne. 

Som følge af de forskellige konfronteringselementer giver dette deltagerne motivation for at 

søge yderligere informationer og derved drage nytte af hjemmesiden der er konstrueret til 

formålet. Deltagerne kan hente informationer på vilkårlig tider og steder med 

internetforbindelse.



Figuren nedenfor viser de mulige møder aktøren kan have med kampagnen og dets budskab.

9 KONKLUSION 



Kampagne, Eat for climate –eat less meat , er en sammenslutning af flere forskelligartede 

understøttende elementer. Klimatallerken viser deltagerne og den globale befolkning, hvordan 

det er muligt at sammenstykke et måltid, der er konstrueret med hensyn til udledning af 

drivhusgasser fra fødevarer. Af den gennemsnitlige opstillede kvote, hvor kødet på tallerken 

må udlede 0,7 kg CO2 ækvivalenter, ses det at et måltid kan indeholde cirka mellem 20-450 

gram kød alt efter hvilket slags kød der er tale om. Kvoten er beregnet så den gælder globalt, 

mens de forskellige mængder kød gælder for Danmark. Til konstruktion af et måltid har det 

været nødvendigt at forholde sig til tilbehøret. Tallerkenens afmærkninger for de forskellige 

kødmængder, gælder for Danmark og andre lande der har tilsvarende udledningsmængder fra 

fødevareproduktion. Siden kampagnen skal være global, er det nødvendigt at lave forskellige 

vejledninger om kødmængderne, da de ville variere alt efter produktions-, bearbejdning-, og 

bortskaffelsesmetoder. 

Hvis designet er godt vil det formodentligt blive solgt. For at vurdere om designet er godt 

kunne det have været hensigtsmæssigt at lave en brugerundersøgelse. 

Tallerken, slogan og logo er konstrueret enkelt og genkendeligt. Kampagnen kunne muligvis 

stå stærkere med et mere direkte logo (eller mønstertryk på tallerken) med billeder af de 

forskellige kødprodukter, som ville få deltagerne til at associere kødprodukterne til udledning 

af drivhusgasser. Sloganet på tallerken skal gerne have lidt af denne effekt med placeringen af 

”eat for climate, eat less meat” på tallerkenen, såfremt at deltagerne kan læse engelsk. 

Budskabet tænkes primært spredt i forbindelse med måltidet. Dette tænkes at ske til så mange 

relevante aktører som muligt, men uanset om budskabet skal ramme journalister eller en 

interesseret politiker, skal det være formuleret kort og præcis, da modtageren ellers hurtigt kan 

tabe interesse. Der er dog forskel i, hvor stor viden modtagerne af kampagnen har omkring 

kampagnens kerneområde, hvilket kan have den konsekvens, at der tabes nogle modtagere ved 

enten at servere en for indviklet information eller støder andre ved ikke at være grundig nok 

underbygget af information. Derfor er en hjemmeside med varieret information en god måde 

at nå ud til et globalt publikum. 

Afskovning vil være et centralt emne på topmødet og en stor del af afskovning sker på grund 

af kødproduktion. Kampagnen ”eat for climate, eat less meat” er en måde hvorpå man kan 

begrænse afskovning og kan derfor ses som en (del)løsning på et af disse centrale emner[12]. 

Nogle aktiviteter i processen kunne med fordel have været planlagt anderledes. Analysen af 

svagheder med konceptet havde været mere brugbar, hvis udviklingen af konceptet samt 

besøget på BC var bedre koordineret. Andre aktiviteter som ideudvikling og 

udvælgelsesmetoder lå på et godt tidspunkt i forløbet og gav gode resultater.



10 ANALYSEKRITIK 

Det har været svært at gennemskue LCA’s data og den baggrund de er lavet ud fra. Dette 

skaber en del usikkerheder omkring de anvendte data vedrørende de forskellige fødevarer i 

projektet. 

Udregningen for hvor mange CO2 ækvivalenter hvert måltid må udlede af drivhusgasser 

indeholder en del usikkerheder. Estimeringen for, hvor stor en del af ens udledning af 

drivhusgasser kommer fra fødevarer, bygger på to forskellige kilder: A. Kanyama, Sverige 

1998 og fra miljøstyrelsen 2002. Der er også lavet antagelser, så som at hvert menneske spiser 

tre lige meget drivhusgasudledende måltider hver dag. Der er ikke taget hensyn til hvor meget 

næring forskellige mennesker har brug for, en velvoksen mand har brug for mere næring for at 

kunne opretholde sig selv end en lille kvinde. Tolerancen forbundet med anvendelse af CO2 

ækvivalent kvoten pr måltid bør derfor være stor, og primært ses som en vejledning. 

I første MEKA vurdering af materialer var paptallerkenen med. Den tallerken der klarede sig 

bedst i MEKA vurderingen var paptallerkenen, men da den ikke levede op til kravene og 

kriterierne blev den ekskluderet. Det mest miljørigtige valg, hvis tallerkenen kun skulle 

anvendes de 14 dage som topmødet forløber, ville således være paptallerkenen efterfulgt af 

plast. 

11 VIDERE ARBEJDE 

Til at realisere kampagnen, er det nødvendigt med en finansiering, hvis ikke klimatallerkenens 

salg dækker udgifterne for udviklingsopgaven. Mulige finansieringspartner eller sponsorer 

kunne være andre organisationer, der ser potentialer i kampagnen. Derfor tænkes Klima- og 

Energiministeriet som de nærliggende sponsorer, da de ønsker ’greening’ af topmødet, samt 

de har et mål om at nedsætte CO2 udledningen. En anden mulig finanseringspartner kunne 

være et af de cateringfirmaerne, der skal sørge for maden til konferencen, da potentialet, som 

de ser, er en god forretning i at promovere sig ved at sælge denne Klimatallerken. Prisen af 

Klimatallerkenen kommer således til at afhænge af, hvorledes den bliver implementeret og 

finansieret. Dette vil også have indflydelse på hvor mange eventuelt ville tage den med hjem, 

og derfor bør dette overvejes nøjere i det videre arbejde. 

Kampagnen er delvist understøttende til andre anbefalinger og kampagner. For eksempel 

understøttes de danske kræftlægers anbefaling om maksimalt indtag af 300 gram rødt kød om 

ugen, da man ud fra et klimahensyn bør prøve at minimere et indtag af dette. Endvidere er ”eat 

for climate –eat less meat” relateret til ”et ton mindre” kampagnen lavet af Miljøstyrelsen. I 

det videre arbejde kunne det være godt at søge efter alliancepartnere som disse for at skabe en 

større og måske stærkere kampagne, både indholdsmæssigt og økonomisk.

12 KILDER 



[A. Carlsson-Kanayama, 2002] A. Carlsson-Kanayama, Food and life cycle inputs, Stockholm 

2002. 

[A. Carlsson-Kanayama, 1998] A. Carlsson-Kanayama, Climate change and dietary choices, 

Stockholm 1998. 

[A. Walleén, 2004] A. Walleén “Does the Swedish consumer ‘s choice of food influence 

greenhouse gas emissions?”, Chemical engineering and technology, division of industrial 

ecology, Stockholm 2004 

[IPCC, 2007] IPCC. Fourth assessment report, IPCC, 2007. 

[FAO 2006] FAO (Food and Agriculture Organisation of the United Nations), ”Livestock´s 

long shadow”, FN’s klimapanel, 2006. 

[H. Wenzel, 2000] - H. Wenzel m.fl.,”Product Life Cycle Check”( Special edition adapted for 

course 42372) DTU, 2000. 

[E. G. Aursand, 2004] E. G. Aursand m.fl. “Life Cycle Assessment of Two Contentending 

Products – Porcelain and Plastic Plates –”, DTU, IPL, kursus 42372, 2004. 

[M. Hauschild, ] M. Hauschild et al., miljøvurdering af produkter, 

[Rambøll, 2007] Rambøll Danmark A/S, ”Regulativ for husholdnings affald”, 2007. 

[Miljøstyrelsen 2005] Environmental Project Nr. 995, Miljøprojekt, Miljøstyrelsen 2005 

[P. Nyborg, 1993 ] P. Nyborg, Design med plast, dansk design center,1993. 

[M. Pedersen, 2008] M. Pedersen et al. ”Undersøgelse af koncept”, DTU, IPL, kursus 42061, 

2008. 

[DS, 2005] Danske Slagterier, DANSKE SLAGTERIER STATISTIK 2004, DS, 2005 

[H.Nedergaard, 2003] H. Nedergaard, Ny forbrugertrend - det situationsbestemte forbrug, 

DS-nyt - nr 2, 2003. 

[M. Godskesen, 2007] Mirjam Irene Godskesen, kursus: Produkt service systemer, E07, 2007 

lca-food.dk: Nielsen PH, Nielsen AM, Weidema BP, Dalgaard R and Halberg N.

13 BILAG 



Bilagene indeholder dokumentation fra hjemmeside litteratur, referater, samt for 

udviklingsdata. 

[1] Stigende kød forbrug i EU, 

[2] FAO 

[3] LCA 

[4] Rødt kød og sundhed 

[5] Kampagne i Rusland 

[6] Kampagner 

[7] Data fra COP15-forum 

[8] FN´s Klimakonvention, Klimapanel og Kyotoprotocol 

[9] Udenrigsministeriet, www.COP15.dk 

[10 a+b] Referat fra møder på Bella centeret: a. Første møde , b. Andet møde. 

[11] COP13 

[12] 8 indsats områder 

[13] Referat fra møde med Ursula 

[14 a+b] Brochure a) nr 1, b) nr 2. 

[15] PapCorn 

[16 a-k] Ideer fra brianstormingsession 

a. Klimatallerken 

b. Klima mad 

c. Ideer til at tage med hjem 

d. Enviromental Dispenser



e. Doserings-tallerken 

f. Den glade miljøko 

g. Buffet, Lys ide og varmluft 

h. Aha-oplevelser 

i. Kultur tallerkener 

j. Portionsanretning 

k. Rabbegaffle 

[17] Udledning af tilberedning af mad 

[18] Vurdering af drivhusgasser fra tilbehør 

[19] Materialer 

[20] Tallerken overvejelser (skitser på former og møstre) 

[21] Poster fra tidligere milepæle

final report - Danmarks Tekniske Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?