Tema: LÆRINGS OG UDVIKLINGSRUM - MDI

menighedernes daginstitutioner | December 2011 

Tema: LÆRINGS OG UDVIKLINGSRUM 

I dette blad: 

Hvem kan standse vinden? 

Diplomuddannelse for netværkene 

Firenze - et historisk tilbageblik 

Årsmøde 2012 

Pædagogiske forstyrrelser...

tema tema læring og udviklingsrum 

Kolofon 

Udgiver: 

MDI 

Enghavevej 31, 1 

1674 København V 

Oplag: 

700 stk 

Annoncekontakt: 

Heine Bøgsted 

hb@mdi.dk 

3326 5672 

Redaktion: 

Ulla Engholm 

Charlotte Biil 

Anders Zorck 


Layout og grafik: 


Fotografer: 


Ulla Engholm 

Bladet udkommer kvartalsvis, og udsendes 

til medlemmer af MDI. 

Ekstra eksemplarer kan bestilles på 

info@mdi.dk 

2 

Et barn er født 

Peter Birch 

Formand 

pbp@km.dk 

Når et barn kommer til verden 

udløser det de helt store følelser. 

For forældrene er det i mange 

år efter muligt at genkalde sig 

detaljerede sanseindtryk for de 

magiske øjeblikke, hvor ens barn 

fødes. 

Det første skrig, den fedtede hud, håret 

på hovedet. Den første berøring, når 

barnet lægges i ens arme, mens man 

utålmodigt forsøger at danne sig et indtryk 

af barnets ansigtstræk. Man husker 

måske også nogle egentlig ligegyldige 

detaljer fra rummet, farverne på væggene, 

vejret netop den dag osv. Alle ens 

sanser er åbne for øjeblikkets indtryk 

— for alt, hvad der kendetegner netop 

dette øjeblik. 

Et barns fødsel rummer altid en uendelig 

betydning for dem, der har ventet 

netop dette barn, og nu tager imod 

det. Det er på samme tid et menneske, 

man føler sig uendeligt fortrolig med, 

og som man nu skal til at lære at kende. 

Fødsels-øjeblikkets ukrænkelighed 

opgøres med andægtig respekt: »Vi har 

fået en datter kl. 20.42«. 

Begivenhedens særlige karakter afsløres 

i det sprog, vi bruger om det. Vi har fået. 

Et barns vej ind i verden er i dybeste 

forstand en gave. En betroelse, der 

forandrer én. En glæde, der deler ens liv 

op i et »før« og et »efter«. Så afmægtigt 

og afhængigt det lille nye menneske end 

er, så formår det ikke desto mindre at 

skabe total omvæltning. Et lille nummer 

med en stor virkning. 

Den inderste kerne i julen er netop 

fødsels-glæden. Glæden over, at verden 

får en betroelse, som har omvæltende 

betydning. Glæden over, at det lille 

nummer, så afmægtigt og sårbart, dog 

rummer så mægtige kræfter, kalder muligheder 

frem i os, forandrer os, så vi må 

dele tiden op i et »før« og et »efter«. 

Julen er en højtid, der kalder på de 

inderste lag i vores menneskelighed – og 

faglighed: Omsorg, respekt for det liv, 

der skal udfolde sig, nysgerrighed efter 

at lære det andet menneske at kende, at 

åbne verden for barnet, så det kan finde 

sin plads. Det avler glæde at holde sine 

sanser og sin forstand åbne for de sider 

af samværet med andre. Hvad enten det 

er børn eller voksne. 

Glæden i daginstitutionerne viser sig i 

det meningsfulde, faglige samspil med 

ledere og kolleger, forældre og børn. 

Når netværk, partnerskaber og venskaber 

gror frem og lykkes. Når faglig 

udveksling er præget af nysgerrighed 

og gensidig anerkendelse. Og glæden 

trives, når alt, hvad vi gør, er båret af de 

åbne sansers — og de åbne armes — 

møde med de børn, der bliver betroet 

os. Så bliver glæden ikke kun noget, der 

hører december til, men en grundtone, 

vi kan tage med os ind i det nye år. 

Glædelig jul! 

Peter Birch er formand for MDI 

og sognepræst i Vor Frelsers Kirke 

på Christianshavn 

DECEMBEr 2011 MENIGHEDErNES DAGINSTITUTIONEr

Gerdaprisen og dens fest 

Ulla Engholm 

Pædagogisk konsulent 

ue@mdi.dk 

Allerførst vil vi gerne rette en 

særlig tak til TRYG og Spar Lolland, 

fordi de med stor gavmildhed 

støtter Gerdaprisen hver 

med 25.000 kroner. De flotte 

bidrag gør, at vi har mulighed for 

at uddele en pris til nogle mennesker, 

der har gjort sig særligt 

bemærket i forhold til skabelsen 

af det gode barneliv. 

Den.24.september kørte vi til Odense, 

hvor vi i det historiske arkiv’s festsal 

skulle afholde dette års Gerdaprisuddeling. 

Vejret var fantastisk, og vi kunne 

alle smile om kap med solens stråler, der 

kastede deres sidste varme af sig. 

TrIOfabula stod klar med deres instrumenter 

inde i salen. Charlotte Biil, generalsekretær, 

MDI, Peter Birch, formand, 

MDI og Stina Villumsen, rådmanden i 

Odense stod klar ude på pladsen foran 

det lokalhistoriske arkiv, der ligger i 

forlængelse af Odense Domkirke, for at 

tage imod vores projektor Alexandra, 

Grevinde af Frederiksborg. To søde piger 

fra Bolbro Menighedsbørnehaver stod 

med den fineste buket blomster klar til 

at overrække grevinden. Det var et fint 

MENIGHEDErNES DAGINSTITUTIONEr DECEMBEr 2011 

øjeblik, hvor Alexandra med den største 

naturlighed hjalp børnene af med buketten 

samtidig med, hun snakkede løs og 

spurgte til, hvad pigerne hed. 

Da alle havde indtaget deres pladser, 

sang vi, akkompagneret af TrIOfabula, 

”Septembers himmel er så blå”. Derefter 

var der taler fra både rådmand Stine 

Willumsen, MDI’s formand Peter Birch 

og prisindstiller Sognepræst Kirsten 

Münster, Haderslev, inden prisen blev 

overrakt til TrIOfabula, bestående af 

ensembleleder Tine Skau, Lisa Balle og 

Ingvil Bjåstad. 

Prisen uddeles hvert andet år af MDI til 

personer eller institutioner, der er gået 

foran på det pædagogiske arbejdsfelt og 

har vist mod og særligt initiativ, udviklet 

nye metoder, der er omsat til handling. 

Formand Peter Birch nævnte i sin tale: 

”Triofabula modtager prisen på baggrund 

af deres indsats om kirkeopera 

til børn og barnlige sjæle, koncerter, 

musikdramatik, ustyrlig spilleglæde, unik 

klang og eksotiske instrumenter. 

TrIOfabula skaber dialog og eftertanke. 

Sideløbende med jeres kirkeoperaer har 

I også spillet musikdramatiske fortællinger 

som Michael Endes ”Kludedukken”, 

Ib Spang Olsens ”5 små troldebørn” og 

tema 

læring og udviklingsrum tema 

H. C. Andersens ”De små grønne”, ”Snemanden” 

og ”Stoppenålen”. 

I kan noget helt unikt; nemlig fortælle bibelhistorie 

og andre vigtige fortællinger 

med et klassisk musiksprog. Vi må sige, 

at det er lykkes! Med en støt produktion 

og mere end 80 årlige engagementer 

placerer I jer helt fremme på den danske 

kirkeoperascene. 

Prisen skal I have for jeres ustyrlige 

spilleglæde, vilje, kreativitet og engagement, 

når I møder børnene ude i 

forskellige sammenhænge. Det være sig, 

når institutionerne ringer og ber jer om 

at opføre en af jeres mange kirkeoperaer 

for børn, eller når vi i MDI gennem Odd 

Fellow Fonden modtager økonomisk 

støtte og dermed giver jer muligheden 

for at udvikle et nyt koncept, hvor børn 

spiller med i fortællingen om ”regnbuebørnene”, 

Eller når de tager ud på skoler 

og andre institutioner med bl.a. handicappede 

børn.Den røde tråd i det, I laver, 

er et ønske om at give børn lige rettigheder 

til udvikling, oplevelse og glæde over 

at opleve det fællesskab, der opstår med 

fortællingen og musikken”. 

Kirsten Münster fortalte om hendes 

mange oplevelser med TrIOfabula sammen 

med børnene i Haderslev sognekirke. 

Leder af TrIOfabula, Tine Skau takkede 

samtlige børn ved navns nævnelse i 

sin takketale. 

Forsamlingen fik da også en optræden 

at se fra ”regnbuebørnene” fra Bolbroinstitutionerne 

regnbuen og Myretuen, 

som TrIOfabula har arbejdet tæt 

sammen med hen over det seneste år. 

Fremmødt var også forældre til børnene, 

repræsentanter fra Odd fellow der har 

sponsoreret penge til projektet, samt 

repræsentanter fra UCC og Syddansk 

universitet. 

Næste gang vi uddeler Gerdaprisen 

bliver i år 2013. Alle er meget velkommen 

til at sende indstillinger til MDI for 

personer/institutioner, der har gjort sig 

særligt bemærket indenfor det pædagogiske 

arbejde med børn og unge. 

3


Hvem kan standse vinden? 

(Kobo Daishi 774-835) 

Fra krig til partnerskabelse mellem 

MDI, 120 selvejende daginstitutioner 

og de 3 kommuner 

København, Århus og Svendborg 

Da jeg startede i MDI som generalsekretær 

for efterhånden 7 år siden, blev 

det hurtigt en stor bekymring for mig, 

hvor trængt vores selvejende daginstitutionsmiljø 

var. Tallene var skræmmende. 

Hvert år døde mellem 50 og 100 

selvejende daginstitutioner. I 2011 var 

der ca. 900 selvejende daginstitutioner 

tilbage. Miljøet var gået fra for 20 år 

siden at have 50% af et marked til i dag 

at være reduceret til 21%. I årene har 

jeg haft mange dialoger med ministre, 

politikere, embedsmænd, andre paraplyorganisationer, 

fagbevægelse og 

daginstitutioner om disse udfordringer. 

Dialoger der dog mest af alt har haft 

karakter af, at selvejeverdenen er en 

del af en krigszone, og at det er svært 

at gøre noget ved udviklingen, når det 

kom til stykket. Tit har jeg syntes, det har 

været ret fustrerende. For selvom det for 

enkelte selvejende daginstitutioner har 

kunne se isoleret godt ud, blev det mere 

4 

Charlotte Biil 

Generalsekretær 

cb@mdi.dk 

I MDI er vi i et opbrud. Det har vi 

været i nogen år. Vi er på vandring 

ind i nye landskaber. Når man 

sådan krydser grænser og lever i 

grænseland, opdager man snart at 

verden forandrer sig. Landskabet 

er ukendt. Sproget er anderledes. 

Men man får også nye venner, 

der beretter om deres erfaring og 

livsindsigt. Ens eget landskab kommer 

til at se anerledes ud. Der sker 

noget undervejs, uden at man helt 

ved, hvad det er. Sådan er det også 

gået for os i MDI. Verden er ved 

at blive større. Vi mærker vinden 

blæse, hvor den fører os et nyt sted 

hen. 

og mere klart, at fik vi ikke vendt denne 

udvikling, ville vores selvejeverden ikke 

findes om 10 år. 

Jeg kom til at sidde som forhandler for 

de selvejende daginstitutioner i den 

store rammeundersøgelse for selvejende 

daginstitutioner, og hovedkonklusionen 

her i foråret 2011 fra rambøll, der lavede 

undersøgelsen var klar: Området for 

de selvejende daginstitutioner er præget 

af et højt konfliktniveau mellem dem og 

kommunerne, og udviklingen er alarmerende. 

rambøll pegede på en række 

scenarier for selvejemiljøets fremtid. Det 

de spåede flest overlevelseschancer var, 

hvis selvejeverdenen og kommunerne 

kunne finde hinanden i et partnerskab. 

Derfor er jeg også både glad og stolt 

over, det er et sådan projekt, MDI og de 

3 kommuner har begyndt en rejse sammen 

i, og som med finanslovsbevillingen 

fra 2010 nu er blevet til et egentlig 

3-årigt projekt i perioden 2011-2013. Et 

fælles udviklingsprojekt mellem MDI, 

120 selvejende daginstitutioner og de 

3 kommuner. Som vi ikke helt ved hvor 

ender, men hvor vores tilgang er, at vi 

hjælpes ad med at prøve at udvikle en 

ny vej for det selvejende daginstitutionsmiljø. 

Allerede nu kan vi i vores hverdag 

med institutioner, og kommuner og 

andre aktører helt konkret mærke, at vi 

faktisk alle sammen tager denne opgave 

rigtig alvorligt. Selvom det er et stort 

arbejde med mange udfordringer, og 

fortsat vil være det de kommende år, er 

det også utrolig opmuntrende at være 

en del af dette. 

Der er nu lavet 16 netværk blandt de 120 

selvejende daginstitutioner og mange 

ledere, bestyrelser og ansatte har været 

på uddannelse, brugt og bruger rigtig 

meget tid på at omstille sig til at arbejde 

og organisere sig anerledes. Sådan at de 

også fremadrettet kan være attraktive 

samarbejdspartnere for kommunerne. 

Kommunerne har omvendt vist og viser 

et flot engagement omkring vores tiltag 

og hjulpet med mangt og meget. 

Lige om lidt er alle institutionerne for 

første gang i gang med at lave en række 

omfattende kvalitetsmålinger indenfor 

økonomi, Hr, interessenter, faglighed/ 

værdier og civilsamfund. Kvalitetsmålinger 

vi vil bruge til at reflektere strategisk 

indad i vores netværk og institutioner. 

Opad til vores kommuner. Som en temperaturmåling 

på tingenes tilstand. Et 

værktøj der åbner for en dialog og gøre 

synligt, hvad vi er og står for som selvejemiljø, 

og hvad vi vil arbejde med, når vi 

mødes i bestyrelserne, i ledergrupperne 

i netværkene og med kommunerne. 

Indtil nu har vores selvejeverden som 

udgangspunkt alene haft driftoverenskomsten 

som styringsteknologi mellem 

sig selv og kommunerne. Men vi må 

erkende, at den er for begrænset til at 

kunne regulere den kompleksitet, som 

kommunerne er stillet overfor i disse år 

at skulle håndtere. I MDI synes vi, det 

er vigtigt, at vi ikke kun sidder og venter 

på, at kommunerne kommer til os med 

deres udfordringer. Vil vi et partnerskab 

med dem, må det være en del af vores 

værdisæt, at vi også kommer til dem. At 

vi prøver at forstå deres udfordringer, 

før vi nødvendigvis selv kræver først at 

blive forstået. Hvor vi gør deres sprog til 

vores, samtidig med at vi også vil kommunikere 

vores eget. 

Det er i en erkendelse af dette, at vi i 

MDI understøttet af vores finanslovsprojekt 

arbejder målrettet med at sætte nye 

bæredygtige forpligtende netværk men 

også understøtter dem med uddannelse, 

konsulentbistand og nu som det sidste 

også kvalitetsmålingerne. I 3 år frem til 

2014 vil vi derfor være i en særlig dialog 

med hinanden internt i netværkene 

men også i forhold til de 3 kommuner 


og andre aktører fra ministeriet, fagbevægelsen, 

CBS, evalueringsinstituttet, 

Dansk Erhverv, andre NGO’er, børne- og 

kulturchefforeningen, socialcheffor- 

eningen m.fl. som har lovet at ville følge 

vores projekt i vores Advisory Board og 

sparre med os. Fordi vi alle sammen finder, 

der er noget rigtig værdifuldt i vores 

tema 


selvejekoncept, som er værd at bevare. 

Derfor udvikler vi det. Derfor sætter vi 

disse mange nye tiltag. Så vi kan bevare 

og forny vores selvejeverden. 

Julefortælling i Helligåndskirken 

Mandag d.5.december 2011 kl.10.30-11.30 kom børn fra forskellige institutioner, 

for at høre en lille julefortælling i Helligåndskirken. Alle var hjertelig 

velkommen og alle fik mulighed for at nyde deres mad i kirken. 

Leif der er præst i kirken fortalte om Jesus der blev født af Maria i stalden i 

den lille krybbe. Det sang vi om, da alle istemte ”et barn er født i Bethlehem”. 

Børnene fra Ministeriernes Børnehus sang så smukt og fint mens de gik ind 

som det fineste Luciaoptog. Det var både smukt og frydefuldt. 

De hjerteligste hilsener 

Leif fra Helligåndskirken og Ulla fra MDI 


5


Diplomuddannelse for netværkene 

Klokken er 05.00 om morgen, 

vækkeuret ringer. Disen ligger sig 

hen over græsset, og den kølige 

efterårsvind har lagt sig som en 

frakke omkring de sidste rosenknopper. 

Dette får jeg mulighed 

for at sanse, om end lidt søvndrukkent 

på tirsdage. 

Tirsdage drager vi mod Aarhus eller 

Odense, når Diplomuddannelsen udfoldes 

hos netværkene i Aarhus, Svendborg, 

Valby og Faxe. Her har vi 24 studerende, 

der venter på os med forventning 

om, at de skal lære nyt og blive klogere 

på, hvad netværk og partnerskab er for 

nogle størrelser, og hvilken betydning 

netværkskonstruktionen har for at drive 

institutionerne bedst muligt. Gennem 

fælles forståelser og nye udsyn gennem 

teori og praksis får netværkene mulighed 

for at skabe mangfoldighed og innovative 

processer. De har her mulighed for at 

frisætte sig på ny og indgå partnerskaber 

med deres kommuner i en ny kontekst. 

Denne proces følger vi på uddannelsen 

og i MDI. 

Netværkene har også arbejdet med 

Lerborg’s paradigmer mikset med Mintzberg’s 

organisationsteori. Det gav anledning 

til mange dialoger og forståelser for, 

hvorfor der i dialogen til forvaltningerne 

af og til er nogle gab. Men også gode 

dialoger om, hvordan man kan skabe en 

bevægelse, så forvaltningerne og net- 

6 

Ulla Engholm 


ue@mdi.dk 

værkene kan mødes i en fælles forståelse 

i det relationelle Paradigme. Dette for 

at begribe hinandens handlinger, hvor vi 

står i kommunikationen med hinanden i 

den vertikale ledelse. 

På uddannelsen for alle netværkene, 

oplever vi, at lederne trives, og at de har 

godt fat i deres netværk. Der er i det forgangne 

år afholdt utallige medarbejdermøder, 

hvor de er begyndt at få ejerskab 

af deres netværk, som de er en vigtig 

del af. Der er flere steder nedsat MED 

udvalg, hvor der arbejdes og udvikles på 

tværs af institutionerne i netværket. Så 

netværkene udstråler professionalisme, 

seriøsitet og vilje til at denne nye organisationsform 

lykkes. 

I starten af det nye år vil institutionerne 

skulle arbejde sig ind i strategisk brug af 

kvalitetsmålinger via de 5 dimensioner 

vi hele tiden arbejder strategisk med: 

Økonomi, Hr. interessenter, faglighed 

og værdier samt civilsamfund. Nogen 

spørgsmål rettes mod lederen, nogen 

mod medarbejderne og nogen mod 

forældrene. resultaterne af undersøgelsen 

skal netværket bruge i deres videres 

forløb i diplom uddannelsen, der starter 

igen i det nye år, og som trykprøve på at 

institution og netværk har den vigtige 

strategiske fokus i deres partnerskabsaftale 

og forretningsplan. 

Vi glæder os meget til at være sammen 

med jer igen i det nye år og vil inden da 

ønske jer held og lykke med eksamen 

der ligger forude. 

Når der undervises, er det med afsæt 

i egen praksis, så uddannelsen 

bliver nærværende for alle. F.eks. er 

der lavet Storyboard, hvor netværkene 

skal lave en ”film” over deres 

netværk. Her ser I et eksempel fra 

Svendborg. 


Udviklingen internt i MDI 

Anders Zorck 

Direktør 

az@mdi.dk 

Vi arbejder løbende med at udvikle og 

øge kvaliteten i vores service til Jer. I det 

forgangne år har vi i løn, regnskab, personale, 

it og pædagogik i MDI haft fokus 

på mange opgaver. Vi har arbejdet med 

konsolidering af eFaktureringssystemet 

’Ibistic’, og implementering og kvalitetsudvikling 

af økonomistyringsredskabet. I 

den forbindelse er det med glæde, at vi 

kan meddele, at det nu blevet muligt for 

de af Jer, der anvender projektsegmentet, 

at I kan se konterin-gerne på samme 

måde, som i redskabet generelt – fx i 

forhold til netværkets fælles økonomi, 

de forskellige afdelinger i den enkelte 

institution, legatkonti m.v. 

Vi arbejder også med de ønsker, der er 

kommet fra Jer i løbet af året i forhold 

til økonomistyringsredskabet, og takker 

for de gode input. Det er vigtigt for os, 

at redskabet udvikles efter Jeres behov 

og ønsker. Fra det kommende år, vil det 

derfor også være muligt at se for-bruget 

for det sidste år, så I kan sammenligne 

løbende. 

Vi har haft afholdt flere ’løn-taste-bar’ 

arrangementer med små oplæg om 

forskellige lønforhold, fx i forhold til løntilskudsordninger, 

tastning af ferie m.v. 

og hvor der har været mulighed for at få 

hjælp til at få tastet lønforhold, man er i 

tvivl om. Det vil vi gerne fortsætte med 

i 2012. 


For de af Jer, der har deltaget i undervisningen 

i netværksuddannelse i MDI 

regi, har der været lagt en del vægt på 

Hr dimensionen. Det ser ud til at have 

haft virkning, idet der har været meget 

brug af den personalejuridiske bistand i 

MDI. Dette understøttes af at de længe 

ventede Hr dokumenter kom på vores 

hjemmeside under »dokumentkiosken«. 

Vi arbejder løbende med udviklingen af 

hjemmesiden www.mdi.dk. Hjemmesiden 

skal være platformen for alle institutionerne 

for de fleste funktioner i det 

daglige. Der skal være én indgang til alt, 

en samling af ressourcer og værktøjer. 

Hvor I kun skal logge ind én gang for at få 

mulighed for at anvende de enkelte redskaber 

som Ibistic, Perspektiv TID og MIT 

perspektiv m.v. Flere har allerede direkte 

adgang til Ibistic gennem hjemmesiden. 

Har du endnu ikke det, så kontakt IT konsulent 

Heine Bøgsted (hb@mdi.dk). 

I starten af 2012 vil hjemmesiden i 

relation til MDI’s Finanslovsprojekt blive 

udviklet til at kunne håndtere nemmere 

data-udvekslinger med kommunerne, og 

understøtte kvalitetsmålinger som værktøj 

for institutionen og netværket. 

Institutions- og netværkshjemmesider 

har også været et udviklingspunkt i 

2011, hvor vi indførte et nyt system, 

der trådte istedet for det gamle. Vores 

hjememsideskabelon udvikles løbende 

med nye funktioner og muligheder. 

Vores pædagogiske funktion har i væsentlig 

grad i år understøttet netværksuddannelsen 

samt gennemført forskellige 

processer i forhold til fx samarbejde 

om fusioner, personale- og pædagogiske 

udviklingsprocesser m.v. 

Vi påtænker i 2012 at udsende et 

elektronisk nyhedsbrev kvartalsvis med 

information og fx huske regler fra løn og 

regnskab. 

Vores udvikling internt i MDI med at for- 

tema 


bedre produkter og service for Jer, sker 

via processer om bl.a. udarbejdelse og 

drøftelse af mål, arbejdsgangsprocesser, 

tværfagligt samarbejde, intern undervisning 

m.v. 

En del af processerne sker i form af et 

løbende æstetik projekt (som er nævnt i 

sidste temanummer fra august måned). 

I æstetikprojektet drøfter vi værdier for 

samarbejde, udvikling af service, involvering 

og potentialer for udvikling m.v. 

Alt sammen ud fra vores overordnede 

værdier og mål om at skabe den bedste 

sammenhæng mellem organisationens 

opgaveløsning og en god arbejdsplads 

for de mennesker, der udgør organisationen. 

7


Partnerskaber der lykkes 

Civilsamfundet, hvor partnerskaber 

lykkes til glæde for barnets 

trivsel i institutionen. Kampen 

om den lille institution. 

I Stenløse, nord for Ballerup og ca. 12 

km syd for Frederikssund ligger Stenløse 

menighedsbørnehave, der er selvejende. 

Den eneste selvejende i Stenløse og med 

tilknytning til MDI. 

Mette som leder fik godt gang i forældrene 

og bestyrelsen, da kommunen 

varslede lukning af børnehave. Det 

skabte nyt i forhold til samarbejdet med 

forældrene. Alle havde samme interesse 

i, at børnehaven skulle bestå. 

Hvordan mobiliserer I forældrene i jeres 

arbejde? 

I telefonen fortæller Mette videre, at 

hun har fokus på mennesket i organisationen. 

”Her gør vi vores bedste, her 

skaber vi arbejdsro”. Vi bruger forskellige 

metoder og giver forskellige muligheder 

for at byde ind med hjælp samt at 

være engageret. Det går lige fra hjælp i 

hverdagen til at hænge en hylde op, til 

at planlægning af aktiviteter, fester og 

bestyrelsesarbejde. Vi gør meget ud af, 

at informere om, hvad det betyder for 

forældrenes børn, at de er engageret. 

Hvilken forskel gør jeres forældre ift. 

Jeres eksistens? 

Det er alt afgørende. Uden et god samarbejde 

med dem, kunne vi ikke eksistere!! 

Har I en støtteforening/forældreforening, 

der understøtter jeres aktiviteter 

i børnehaven? 

Vi har dels en bestyrelse, dels et festudvalg. 

Festudvalget står for en lang 

række arrangementer og fester. Dette 

betyder, dels at vi har en årsplan der er 

8 

Ulla Engholm 


ue@mdi.dk 

Et gammelt depot er af forældrene 

blevet omdannet til eventyrrummet med 

mulighed for at læse en historie, eller 

blot få en pause. 

upåvirket af evt. besparelser, idet festudvalget 

overtager de aktiviteter, som 

personalet ikke har timer til. 

Derudover laver de forskellige ting, 

hvor overskuddet går til aktiviteter for 

børnene så som teater tur, underholdning 

til sommerfester m.m. Bestyrelse 

laver høringssvar og er med på møder i 

kommunen, og var en afgørende støtte, 

da vi var lukningstruet. De fungerer som 

min nærmeste sparringspartner. Den 

bestyrer også en konto, hvorpå de penge 

festudvalget samler ind bliver indbetalt. 

Fortæl om jeres bedste oplevelse ift. 

Forældrehjælp 

Dem er der mange af. Men skal jeg særlig 

fremhæve nogen, er den ene to arbejdslørdage 

den ene hvor indretningen 

i institutionen blev ændret. Og dørene 

malet indenfor, legepladsen ordnet, hvor 

vi fik bygget halvtag så vi kan spise/lege 

ude trods lidt regn. 

En anden stor oplevelse var da festudvalget 

planlagde og betalte en sommerfest 

med en musikpædagog der underholdte 

og involverede børn, forældre og personale 

i en række lege, sang og musik til 

stor morskab for alle. Sommerfesten står 

forældrene for og det er dem, der byder 

alle velkommen. Det giver medejerskab 

og ansvarlighed. 


Forældrene har bygget en bålplads og omgivelserne omkring det, som danner rammen for 

både hygge, optræden, sjov og ballade... 

Hvis I skulle give andre gode råd ift. 

forældreinvolvering, hvad kunne det så 

være? 

Det er helt afgørende, at se forældrene 

som en resurse. Det er forældrenes 

børn, og hvis man bare tydeliggør at deres 

hjælp har betydning for deres barns 

trivsel og udvikling, har de rigtigt meget 

at byde på. 

Efter arbejdsweekenden hvor lederen 

sammen med forældrene havde renoveret 

børnehaven, kom medarbejderne 

mandag morgen og kunne se, at forældrene 

havde været flittige og også havde 

sørget for, at sætte hylder op til personalet. 

Det gjorde indtryk at forældrene 

også havde haft fokus på personalet. Det 

giver energi og bygger en positiv spiral. 

Når der er forældremøde, er forældrene 

gode til at komme i god tid og give en 

hånd med f.eks. ved kaffebrygning De 

ved hvor kaffebønnerne står, da de har 

været der i arbejdsweekenden. 

For at udvikle og bevare en kultur med 

et højt engagement i forældregruppen, 

sørger ledelsen for, at det er dem, der 

viser nye forældre rundt i børnehaven og 

fortæller vigtigheden af ligeværdighed 

og engagement for deres barns trivsel i 

børnehaven. Vi italesætter kort og godt 

partnerskabet mellem forældre, ledelse, 

medarbejdere og institution. 


I hverdagen, når en forælder ser et billede 

hænge skævt, retter de det selv, 

hvor de før i tiden kunne beklage dette 

overfor en medarbejder. Disse små 

initiativer værdsætter medarbejderne 

i hverdagen. Det bibringer til det gode 

arbejdsmiljø. 

En dag skulle der sættes en klatrevæg op 

i børnehaven. Straks var der håndværkere 

blandt forældrene, der meldte sig, da 

sedlen ”hvem kan hjælpe med at sætte 

en klatrevæg op?”. Fædrene skaber på 

den måde deres eget rum, hvilket har 

god indflydelse på barnets adfærd i børnehaven. 

Bedsteforældre planter alle 

krukkerne sammen med deres børnebørn. 

Hjælpsomheden og involveringen skaber 

tid i relationen til børnene. Pædagogen 

holder fokus på barnets udvikling, og de 

skaber en forudsigelighed for børnene 

med en tydelig kontekstafklaring: ”Nu 

går vi ud til…”. 

Institutionens døre er blevet malet 

og danner rammen for det rum der 

trædes ind i. Her er det døren ind til 

”Bierne”. 

Alle rum har en funktion og et tilhørende 

insektnavn, fx. græshoppe-rummet 

hvor der må hoppes og spilles musik. 

tema 


En forælder skrev til institutionen med titlen 

”Blæksprutte søger nyt hjem...” 

9

10 


Velkommen til Årsmøde 2012 

- en ledelseskonference på Nyborg Strand 

11-12. maj 2011 

Årsmødet er en invitation til, at vi i partnerskab med hinanden kan gøre en forskel. 

Igennem de seneste mange måneder har vi i netværk og i vores daginstitutionsmiljø 

krydset mange grænser. Daginstitutionerne har etableret nye forpligtende netværk 

og sat planer for disse. Lederne har gennemgået en særlig netværksuddannelse. 

Undervejs er institutionens daginstitutionslandskab kommet til at se anerledes ud – 

både indad i institutionen, i forhold til det netværk man er blevet en del af, og hvad 

angår relationen til kommunen. Verden er blevet større og anerledes – og hvordan 

dette udfolder sig, og hvad det består i, lægger vi an til at komme i dybden med på 

konferencedelen: 

”Partnerskaber, kvalitet og nærhed i barnelivet” 

Vi starter fredag d.11.maj kl.13.00 på Nyborg Strand Hotel med en indledning og 

orientering om resultaterne fra 1. kvalitetsmåling. Hvad de viser os, og hvordan 

netværkene arbejder med dem. Vi sætter fokus på lederskabet i dagtilbuddene efter 

forandringer som at gå i netværk og på netværksuddannelse, og nu også få en trykprøve 

i form af kvalitetsmålingerne. 

Vores 1.hovedtaler er Niels Åkerstrøm, professor, CBS, der fortæller om, hvad partnerskaber 

er, og hvordan vi sammen, som selvejemiljø og kommuner bliver medskaber 

af en ny fælles fremtid og forståelse, og hvorfor det er nødvendigt. 

Vores 2. hovedtaler er Jesper Christiansen, der er bestyrelsesformand i en af vores 

institutioner, fortæller om egne oplevelser, om forældres og civilsamfunds engagement 

i daginstitutionen. 

Med afsæt i vores overskrift ”Partnerskaber, kvalitet og nærhed i barnelivet” og 

oplæggene vil institutionerne ved deres ledelser og bestyrelser sætte dialogrummene 

i Cafeen Open Space. Udviklingschef og lektor ved UCC KLEO, Peter rod, fører 

os igennem Cafeen og samler bagefter op i plenum. Dette forløb afslutter samtidig 

vores diplomuddannelse i netværksledelse, hvorfor vi også vil inddrage det arbejde 

som institutionerne har lavet på uddannelsen og er gået til eksamen i. 

Lørdag d.12.maj starter vi med morgensang og går derefter over til det officielle repræsentantskabsmøde. 

Se dagsordenen på næste side. 

PRAKTISK INFORMATION 

Tid og sted 

Sæt allerede nu kryds i din kalender om medvirken på årsmødet den 11.-12. maj 

2011. 

Også i år finder det sted i Nyborg Strand Hotel og konferencecenters smukke 

omgivelser. 

Tilmelding 

Tilmelding skal ske på MDI’s hjemmeside www.mdi.dk. Tilmelding er mulig fra januar 

2012 og frem til 12/4-2012. Ved tilmelding bedes du angive, om du er med 

på hele årsmødet, eller kun dele deraf. 


tema 


repræsentantskabsmøde 2012 

Hermed indkaldes til repræsentantskabsmøde på Nyborg strand hotel- og konferencecenter 12. maj kl 9.30. repræsentantskabsmødet 

afholdes som en del af årsmødet. 

Forslag til dagsordenen skal være formand Peter Birch (pbp@km.dk) i hænde, senest 12. april 2012. 

Dagsorden: 

1. Valg af dirigent 

2. Beretning 

v/ fmd. Peter Birch og generalsekretær Charlotte Biil 

3. Nye medlemmer 

4. regnskabsaflæggelse 

v/ næstformand og kasserer Jens Pheiffer 

og direktør Anders Zorck 

5. Budgetforslag og fastlæggelse af næste års kontingent 

6. Indkomne forslag 

7. Valg til bestyrelsen 

8. Valg af suppleant jf. §7, stk 1a 

9. Valg af suppleant jf. §7, stk 1b 

10. Valg af ekstern revisor 

11. Eventuelt 

Tilmelding til repræsentantskabsmødet sker på www.mdi.dk samtidig 

med timelding til hele årsmødet. 


MDIs bestyrelse: 

På repræsentantskabsmødet skal vi vælge en bestyrelse. 

Nuværende sammensætning er følgende: 

Peter Birch, formand 

Jens Pheiffer, næstformand og kasserer 

Anne reiter, medlem 

Anders Skovsted, medlem 

Anna Fisker, medlem 

Lisa Wistoft, medlem 

Leif Christensen, medlem 

Merete Grave, Medlem 

Ida Balling, ildsjæl 

På valg: 

Anna Fisker – modtager genvalg. 

Leif Christensen – modtager ikke genvalg. 

Suppleanter: 

Stine Munch – modtager genvalg 

Susan Mellin – modtager genvalg 

Indstillinger til bestyrelsen: 

Ida Balling 

11


Firenze - et historisk tilbageblik 

Firenze-området var i middelalderen 

et økonomisk kraftcenter i 

Norditalien, bl.a. på grund af den 

store klædeproduktion, handel 

og bankvirksomhed. 

Men Firenze var også præget af krige, 

borgerlige oprør samt pesten, som omkring 

1350 halverede byens befolkning. 

Pest og uroligheder skabte mange forældreløse 

børn. Der etableredes børnehjem 

på klostrene, men Firenzeborgerne 

besluttede desuden, at der skulle sørges 

for disse børn på en måde, så de efter 

ophold på børnehjemmet kunne træde 

ud i samfundet, på lige fod med andre 

børn. 

Det er muligvis grundpillen, der her blev 

lagt til det det pædagogiske arbejde, 

som i dag har gjort den italienske pædagogik 

til en inspirationskilde i det pædagogiske 

arbejde med børn i hele verden. 

Det var her, mødrene gennem en luge 

anonymt kunne aflevere deres spædbarn, 

hvis de ikke havde mulighed for at 

tage sig af barnet. Moren bandt en halv 

mønt om barnets hals og beholdt selv 

den anden halvdel, i håb om at hun en 

dag kunne få råd og mulighed for at tage 

sig af sit barn. Ofte var disse mødre også 

ammekoner for de små børn, og derved 

kunne hun komme ind i børnehjemmet 

og amme sit eget barn. 

Børnene fik et godt liv på børnehjemmet, 

og der blev sørget for dem. 

Drengene fik en uddannelse og pigerne 

12 

Ulla Engholm 


ue@mdi.dk 

fik en medgift, når de skulle giftes. Børnene 

havde en lille dukke påsyet deres 

dragter, så man kunne se, hvor børnene 

hørte til. 

Lidt om en progressiv kvinde, der 

brændte for det gode barneliv 

Et tidsmæssigt perspektiv fra Firenze 

sidst i 1300tallet til nu, hører et kig ind 

i Maria Montessoris indflydelse på det 

pædagogiske arbejde i Italien. En indflydelse, 

der tydeligt ses i den pædagogik, 

der udøves i Firenze, og som vi i Danmark 

oplever som kilde til inspiration. 

Maria Montessori (1870-1952) var den 

første italienske kvinde, der uddannede 

sig til læge. Derudover læste Montessori 

også psykologi. Hun var en kvinde, som 

brød datidens etablerede normer og forventninger 

til kvinder, og skabte et nyt 

pædagogisk tiltag med et udvidet barneperspektiv 

og nye krav til de voksne. 

Gennem sit arbejde med udviklingshæmmede 

børn bemærkede hun, 

hvorledes omgivelsernes indflydelse, det 

stimulerende miljø og de gode materialer 

gjorde en forskel for børnene i deres 

udvikling. 

Maria Montessori oprettede i 1907 det 

første børnehjem »Casa dei bambini« i 

et af roms slumkvarterer. Det var enestående 

af sin art, fordi huset var indrettet 

på børnenes præmisser, med møbler, 

hylder og knager i børnehøjde. Dermed 

kunne børnene gøres selvhjulpne og 

ligeledes være med til at holde orden. 

Maria Montessori betragtede børnenes 

handlinger som arbejde og mente, at 

børn tørstede efter viden og arbejde - 

ikke leg. 

Intelligens og motorik blev anset som 

gensidigt afhængige og som grundlaget 

for udvikling af børnenes koncentration 

og intelligens. 

De voksne omkring børnene skulle i følge 

Montessori være tydelige i, »hvordan vi 

gør her, når vi sætter aktiviteter i gang og 

hvordan vi gør, når aktiviteten afsluttes«. 

Dermed blev orden bragt ind i børnenes 

hverdag som et betydningsfuldt element. 

Ligeledes skulle der være fokus på, 

hvordan man udfører ganske almindelige 

hverdagsting — f.eks. hvordan ting gøres 

i en bestemt orden/rækkefølge. Som 

voksen har man ikke altid opmærksomhed 

på hverdagens metode, fordi det 

forekommer logisk. Men for barnet, der 

arbejder med at opbygge den logik, der 

for den voksne er implicit, er det vigtigt, 

at tingene foregår i den rigtige rækkefølge. 

Maria Montessori lagde vægt på, at pædagogen 

skulle have sparring, ikke blot 

skal vide noget om børn og pædagogik. 

Tanker, der foregik i pædagogens indre, 

skulle deles med andre, og pædagogen 

skulle have hjælp til at »opdage de fejl, 

der skjulte sig for ham«. Som Maria 

Montessori sagde, »..Det skulle han 

fortsætte med kontinuerligt for at kunne 

gøre sit arbejde bedre«. 

Her ligger måske grundstenen til at 

pædagogerne i Firenze hele tiden er i et 


kontinuerligt videreuddannelsesforløb. 

Videreudvikling af barnesynet 

Den store fortælling om verden bliver 

anfægtet i løbet af 1970erne. Piaget og 

andre teoretikere bliver sat til diskussion, 

såvel som opfattelsen af objektivitet. 

Pædagogikken skiftede fra at være rettet 

mod individet til at være rettet mod 

konteksten og fællesskabet. 

Den pædagogiske forskning i Italien rettede 

således i 70’erne fokus fra individet 

til fokus på konteksten og fællesskabet. 

Det er omgivelserne, der skal tilrettelægges, 

så de møder barnet bedst muligt. 

I forbindelse med en reform af distriktspsykiatrien, 

kom der fokus på inklusion. 

Alle børn med et handicap, børn med 

særlige rettigheder, skulle have en plads 

i de kommunale daginstitutioner. 

Et blik mod Loris Malaguzzi (1921- 

1994), børnehavepædagog og næsten 

uddannet psykolog 

Børnehavernes historie begyndte med, 

at nogle indbyggere i udkanten af byen 

tog initiativ til at bygge deres egen børnehave, 

blot en uge efter 2. verdenskrig 

og den italienske borgerkrigs afslutning i 

1945. De så det som en del af opbygningen 

af et nyt demokratisk samfund efter 

de mange år med fascisme. Dertil kom, 

at den katolske kirke i Italien havde haft 

monopol på opdragelse af de små børn, 

og først i 1960’erne kom en lov, som 

gjorde det muligt for andre organisationer 

at drive børnehaver. 

Fra 1945 til 1960 skød der syv forældredrevne 

børnehaver op i reggio Emilia 

med støtte fra bl.a. den venstreorienterede 

kvindebevægelse UDI (Unione 

Donne Italiane, dvs. den italienske 

kvindeorganisation). 

Italieneren Loris Malaguzzi (1921-1994), 

børnehavepædagog og næsten uddan- 


net psykolog, hørte om disse børnehaver, 

som han fra starten gik ind og 

støttede. I 1963 blev den første kommunale 

børnehave i reggio Emilia åbnet, 

og nogle år efter overtog byen de små 

børnehaver, som blev opbygget efter 

krigens afslutning. Malaguzzi fik opgaven 

at lede og videreudvikle den kommunale 

børnehavedrift, hvilket han med kraft og 

engagement fortsatte med frem til sin 

pensionering i 1987. Han fungerede derefter 

som konsulent for børnehaverne 

frem til sin død i 1994. 

Loris Malaguzzi var ildsjælen og den 

store inspirator for de kommunale børnehaver 

i reggio Emilia. Han anlagde et 

meget bredt perspektiv på pædagogikken. 

I lighed med mange andre betydningsfulde 

reformpædagoger som f.eks. 

John Dewey, Celestin Freinet og Paulo 

Freire så han pædagogikken som en del 

af et demokratiprojekt, som en livsholdning. 

Et grundlæggende træk i reggio 

Emilias filosofi er, at man ser børnehaven 

som et offentligt rum. Et rum hvor man 

fører en offentlig samtale og en dialog 

med andre. Man har ladet sig inspirere 

af tanker og ideer fra mange forskellige 

videnskaber (f.eks. biologi, matematik, 

kvantefysik og hjerneforskning), og man 

har også medtaget indtryk fra nye strømninger 

indenfor kunst, design og teknik. 

Denne åbenhed og stræben mod at være 

i dialog med omverdenen gennemsyrer 

det hele – børnehaveorganisationen, 

børnehavernes udformning af det ydre 

og indre miljø, forældresamarbejdet, 

pædagogikken samt dokumentationsarbejdet 

i den enkelte børnehave. 

Med inspiration fra bl.a. hjerneforskningen 

begyndte Loris Malaguzzi og hans 

medarbejdere at tale om «Dannelsen 

af det rige og kompetente barn». «Alle 

børn har medfødte egenskaber og et 

potentiale af enestående rigdom, kraft 

og kreativitet, som ikke må underkendes 

Børnene leger sammen. 

Fordi borgen står på en 

lille forhøjning, kan alle 

gå omkring den og være 

en del af fællesskabet. 

tema 


Billederden herover er fra Børnehjemmet 

Spedale degli Innocenti, 

hvor Domenico di Michelino (1445) 

har portrætteret »Madonna dei 

trovatelli« 

http://romeartlover.tripod.com/ 

Piazza.html 

13


eller svigtes, og skulle det ske, er der 

risiko for varig lidelse og forarmelse» 

skrev Loris Malaguzzi i 1993 i noget han 

kaldte «Et papir for tre rettigheder». I 

det pædagogiske arbejde i børnehaverne 

bestemte man sig derfor for at fokusere 

på og tage afsæt i det enkelte barns 

intelligenser og muligheder. 

På samme måde blev der i1970erne 

udstukket en kurs omkring pædagogikken 

i Firenze, som der siden kontinuerligt 

nu hele tiden bygget ovenpå det, der 

var. Der er lagt vægt på en videnopsamling, 

som kan videregives og udvikles på 

i form af praksis og via en kontinuerlig 

videreuddannelse. 

Det særlige kendetegn for menneskesynet 

Det særlige kendetegn for det barnesyn/ 

menneskesyn man praktiserer der, er at 

man ser børn som personer med mange 

ressourcer og kompetencer. Derfor bliver 

praksis det afgørende udgangspunkt for 

det daglige arbejde. 

Man dokumenterer dette arbejde for at 

se hvad børn kan og hvordan man kan 

støtte deres afsøgning af nye kompetencer. 

Man anvender det kollegiale 

samarbejde og teorier til at støtte børns 

kompetencer og ressourcer, og man 

tillægger forældresamarbejdet stor 

betydning. 

14 

Her er plads til alle, og børnene ved, at når 

de træder ind i rummet, så skal de sætte sig 

på puden. Her bliver der fortalt historier, eller 

børnene læser selv. Pædagogen er i dialog 

med børnene om det de er optaget af. 


tema 


Pædagogiske forstyrrelser fra 

Firenze-studieturen i foråret 

Ulla Engholm 


ue@mdi.dk 

En fortælling fra Bellis , der 

var med på MDI’s studietur 

til Firenze i foråret... 

Kl.10.30 holder jeg udenfor Bellis, 

en børnehave med en småbørnsstue, 

der ligger gemt bag en 

anden institution på Tagensvej. 

Efter at have skridtet tværs over græsplænen 

finder jeg frem. Frem til en låst 

dør, hmm, det var da underligt, hvorfor 

mon døren er låst? Det får jeg så svar 

på senere, da jeg spørger Bente, der er 

leder af Bellis. Svaret er, at institutionen 

ligger tæt på Psykiatrisk hospital, og 

forældrene er ikke helt trygge ved den 

tætte placering. 

Jeg bliver vist rundt, samtidig med at 

Bente fortæller om de områder i institutionen, 

de har forandret, efter hun og 

hendes souschef Michael kom hjem fra 

studieturen i Firenze 2011. 

8 dage efter Bente og Michael kommer 

hjem fra Firenze, er de så heldige, at der 

er personalemøde. Med begejstring og 


iver fortæller de deres medarbejdere, 

hvor fantastisk en studietur det havde 

været og hvilke nye muligheder, det 

kunne tilføre indretning og pædagogik. 

Den aften blev der talt pædagogik, faglig 

stolthed, fag og faglighed – alt det som 

vi så gerne vil have i vores institution. 

Vi vil lave en opdeling af medhjælpere 

og pædagoger, således pædagogerne får 

mere tid til det pædagogiske arbejde. 

Firenze studieturen sætter sine spor. 

Garderoberne er ryddet op, så børnene 

kan finde deres ting, og forældrene kan 

overskue garderobepladsen. 

Der er indrettet et stort værksted i kælderen, 

hvor alt blev sorteret og arrangeret 

på hylder, så alle nu kan se hvilke 

materialer, der er at gøre godt med i de 

kreative processer. 

Ligeledes er der lavet et lille eventyrrum, 

hvor børnene får læst eventyr i 

hyggelig belysning, puder og en fortællestol. 

Et stort rum til rytmik er også indrettet 

i kælderen med spejle, underlag og 

ribber mv. 

På stuen er der lavet en lille dukkekrog, 

hvor børnene leger med begejstring, alt 

er sorteret, alt har en plads og så er der 

masser af porcelæn, som børnene holder 

meget af at bruge. Nye lege opstår; 

”Hvad vil du have at spise?”, når børnene 

gør brug af de fine menukort, som forøvrigt 

også bliver brugt til dækkeservietter. 

Om morgenen begynder pædagogerne 

at sætte spil, maling eller andet frem, så 

børnene kan lade sig inspirere. 

Der kommer en ny organisering, hvor 

børnene bliver delt i mindre aldersopdelte 

grupper 2 gange om ugen, hvor der 

arbejdes med børns læring. reflekterer 

over hvad der laves og hvorfor? 

Der er 6-7 børn i hver gruppe sammen 

med en voksen. Lige nu bliver der arbejdet 

med børns personlige udvikling. 

Gevinsten ved de mindre grupper er, 

at vi er gået fra udsagnet ”Ikke tid til” 

til ”glæde”. Der bliver fagligt reflekteret 

over læreplanstemaet, og der er stor 

nydelse blandt børnene, hvor de voksne 

er tilstede hos børnene. 

15


En fortælling fra Muslingen 

En tidlig morgenstund bevæger 

jeg mig ud på Bispebjerg, hvor 

jeg har en aftale med Elsba, der 

er leder af Muslingen. Elsba er 

en af de studierejsende vi i MDI 

havde med på studieturen i foråret 

2011 til Firenze. 

Jeg træder ind af døren, hvor jeg møder 

forældre, der afleverer deres børn, og 

pædagoger der med et smil og viser mig 

ind til Elsba. 

Over en kop kaffe fortæller Elsba, at de i 

2009 fusionerede med en anden institution 

og flyttede ned i et fritidshjem, der 

ikke længere husede børn. 

Vi taler om, hvordan fusionen lykkes, og 

hvilke udfordringer de mødte på deres 

fælles vej. Vi vender tilbage til studieturen 

og de spor den har sat. 

I Firenze havde pædagogerne tid til at 

reflektere, forberede sig og være nærvende 

voksne. Med tankerne fra Firenze 

ser vi et opbrud i kulturen. 

16 

Før Firenze var børnene opdelt i integrerede 

grupper, det har vi gjort op med, så 

vi nu er aldersopdelte, således: 

9 børn i alderen 0-2 år og 3 voksne 



samt en studerende 


Denne opdeling har givet tydelig fokus 

på de yngste børn, og de ældste kommer 

mere ud i den store verden. 

Derudover har vi valgt at nogle medarbejdere 

følger børnene og andre bliver 

og tager imod nye. 

På vores personalemøder har vi fokus på 

anerkendelse og positiv pædagogik. 

Læreplanerne har vi struktureret således, 

at vi har særlig fokus på et læreplanstema 

2 måneder af gangen. 

Mens jeg bliver vist rundt i Muslingen, 

ser jeg få børn og en voksen i garderoben. 

De yngste skal ud og lege. Jeg ser 

efterårets udstillinger, hvor børnene 

sammen med voksne har været kreative 

med naturens materialer, og så oplever 

jeg de ældste børn øve sig i at gå Lucia. 

Der er både koncentration og fokuseret 

opmærksomhed. 

Det er interessant, at en studierejse kan 

give så mange refleksioner, at Muslingen 

har gjort op med deres organisering og 

struktur. Spændende hvad det så giver 

anledning til… 


En fortælling fra 

Stærevænget 

Hvad mon de pædagogiske tanker 

fra vores Firenzetur kunne 

bidrage med i Stærevænget? 

Lederen Mimi havde deltaget på studierejsen 

og det havde sat spor, skulle jeg 

snart opdage, da lederen Mimi, tog mig 

på en guidet tur rundt i hendes Idrætsinstitution. 

Det var en stor fornøjelse. 

Stuerne er indrettet således, at børnene 

altid bliver udfordret på deres kropslighed 

og selvhjulpenthed. 1 årige børn kan 

faktisk selv klatre op på deres stol. Lidt 

ældre børn kan selv tørre sig i ansigtet 

efter en god portion rødbedesalat. En 

3 årig pige sidder og spiser med kniv og 

gaffel. 

Institutionen er særligt indrettet til 

idræt. En stue er fyldt med motoriske 

rekvisitter, som bruges i det pædagogiske 

arbejde. Der er tydelige anvisninger 

på, hvad man kan lege vha. malerier på 

væggene. Der er en voksen på stuen, der 

anviser og arbejder sammen med børnene 

om deres kropslige udfoldelser. 

Der er planer over, hvilke børn der er i 

hvilke grupper, så børnene ved, hvad de 

skal når de kommer i deres institution. 

Der er en legestue, et kreativt rum, der 

er idrætsrum, en legeplads, hvor der er 

rulleskøjter, løbecykler, ujævnt terræn, 

en afdeling der er til stille aktiviteter 

med græsplæne og bålplads. Alle disse 

rum har voksne der er optaget af aktiviteten 

målrettet rummet. De brænder 

for at gøre et godt pædagogisk stykke 

arbejde i relation med børnene. 


De 2 vuggestuegrupper arbejder sammen, 

således de ser sig selv som 6 

voksne og 22 børn, det giver mere tid 

og mangfoldighed i planlægningen af 

dagen. Garderoben er indrettet med 

bilbane og dukkekrog, hvor børnene kan 

sidde og lege ud over at bruge stuens 

rum. Der er lavet en tavle med piktogrammer, 

så børnene oplever en forudsigelighed 

i deres liv. Det giver ro og 

begejstring, og børnene kan følge med i 

hvad de skal opleve og med hvem. 

De medarbejdere vi møder er meget 

glade for at fortælle om deres faglige 

arbejde med børnene, og det ses også 

tydeligt i deres tilgang og sproget med 

børnene. 

Og hvad har denne lange indflyvning så 

at gøre med studieturen til Firenze? 

Mimi fortæller, at efter Firenzeturen 

er de i Stærevænget gået mere ned i 

detaljen og forfiner deres aktivitetsrum, 

bl.a. er der kommet positive anvisninger 

gennem malede billeder på væggene. 

Dukkekrogen er sat i system, og der er 

sprogrum for de børn der har brug for 

særlig stimulering. 

Grimme reoler er udskiftet til nye og lyse 

reoler, der er system i redskaber frem 

tema 


for at alt lå i en slagbænk, hvor låget var 

så tungt, at børnene ikke kunne løfte 

det. Nu kan de se, hvad der er i kasserne, 

og de er let tilgængelige. Børn bliver 

inspireret på ny. 

Vi har fået mere fokus på pædagogansvar 

og medhjælperansvar, og dermed 

kikker vi også på begrebet »Tid til andet 

arbejde«. 

»Fremadrettet skal vi kikke på vores personalemøder, 

og se hvordan vi kan højne 

indholdet og strukturen. Det glæder 

jeg mig til at gøre i samspil med mine 

medarbejdere«, afslutter Mimi vores 

samtale. 

17


En billedfortælling fra 

Tagensbo 

Der gik ikke lang tid, før jeg 

kunne komme på besøg i Tagensbo 

og se hvordan Rie, souschefen 

og Iben lederen havde forvandlet 

dukkekrogen til et æstetisk 

lærings og udviklingsrum for 

børnene. 

rie viste rundt med stolthed og fortalte 

begejstret om hver en fin lille detalje. 

Ligeledes havde hun taget fotos af børnene 

i leg, som skulle bruges til positive 

anvisninger. Når børnene legede i rummet, 

var der samtidig altid en voksen 

tilstede. De blev leget, fantaseret, nye 

18 

lege opstod, og den voksne bidrog til 

børnenes leg. 

Forældrene var ligeledes begejstret. 

Og der gik ikke lang tid, før forældrene 

søgte råd hos rie og Iben om, hvordan 

de mon hjemme kunne skabe rum som 

dette. Det første råd var oprydning, 

oprydning og atter oprydning, skab overblik 

og overskuelighed for jeres barn. 

Puderne i rundkreds giver børn, der er 

lidt urolige mulighed for at fokusere og 

finde ro på sin pude. Børnene udviser en 

større koncentration, når de samles på 

puderne. Så ved at sætte de æstetiske 

læringsrum for børnene skaber pædagogerne 

mulighed for, at alle kan trives og 

udvikles. 



tema 


19


Boganmeldelse: 

Årets gang i sang 

Peter Birch 

Formand, MDI 

pbp@km.dk 

Sang på skødet, sang på sengekanten 

eller fælles sang i børnehaven. 

Mulighederne er mange 

og det er til dem, at der nu er 

udkommet et udvalg af danske 

salmer i en form, der retter sig 

mod 0-10-årige. 

Børnesalmebogen hedder bogen, der 

omfatter 58 af de mest kendte salmer 

– 14 af dem er tillige udgivet på en cd 

sunget og spillet af Sille Grønborg og 

Palle Windfeldt, så man kan genopfriske 

dem. De 58 salmer, der er medtaget her, 

dækker bredt over året. Her er salmer til 

de store højtider, til morgen og aften, til 

dåb, konfirmation – ja, sågar en salme til 

bryllup er kommet med! Det sidste kan 

måske nok undre, men ellers er der tale 

om et godt udvalg af kernesalmer, gamle 

såvel som nogle af de nyere. 

Det er en fin tradition i dansk sammenhæng, 

at salmer også kan synges i daginstitutionerne. 

I 1837 udgav Ingemann 

og Weyse en lille samling af morgensange 

for børn, der var specielt tiltænkt 

børnene i asylerne, som i de år begyndte 

at se dagens lys i København. Samlingen 

var bygget op på den måde, at der var 

en salme til hver af ugens dage – og den 

blev hurtigt meget populær. 

20 

Samlingen indeholdt perler som I østen 

stiger solen op, Nu titte til hinanden, 

Lyset engel går med glans. Salmerne 

er stadig noget af det, der mest kendt 

blandt danskerne og da der for nogle 

år siden blevet lavet en kanon over det 

vigtigste i dansk kultur var Ingemann og 

Weyses morgensange for børn naturligvis 

med. Og de er også med i det udvalg, 

som udgør Børnesalmebogen, som nu 

er udgivet. Børnesalmebogen giver en 

god mulighed for at synge sig igennem 

årstider og højtider. 

Børnesalmebogen er illustreret med 

farverige og fabulerende tegninger af 

kunstneren Dina Gellert. 

Fakta om bogen 

Børnesalmebogen” 

Forlaget Bolden, 2011, 120 sider 

ISBN: 9788771062571 

Pris: ca 200 kr

Tema: LÆRINGS OG UDVIKLINGSRUM - MDI

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?