Kridten februar 2010 - Holme Skole

8. klasserne på udveksling i
Skt. Petersborg
5- I russisk
dagbog8-Min
skole russiske
familie
2-Rejse
11-Hvad
synes folk
om turen?
KRIDTEN
Holme Skoles Skoleblad
Særnummer februar 2010

D. 29. SEPTEMBER
Kære dagbog. I dag tog vi af sted til Rusland. Hjemme hos
mig, stod vi næsten alle sammen op klokken tre. Min familie
ville gerne tage afsked med mig, inden jeg steg om bord på
bussen. Mor fulgte mig til på skolen, hvor vi ventede i den
bidende kulde, på at bussen skulle dukke op og mens vores tæer
frøs til istappe. Da vi var steget op i bussen og havde kørt
i stykke tid, kunne man godt mærke, at mange var trætte.
Jeg faldt selv hen i drømmeland et sekund efter, at bussen
startede. Jeg blev vækket, da solen skinnede ind på mit ansigt.
Min veninde og jeg beundrede solen, mens den stod op bag
træerne. Det var et fantastisk syn. Vi skulle med færgen til
Sverige. Næsten alle fra min klasse købte slik og jeg måtte
bare stå og se på, mens mundvandet løb, fordi jeg var dum nok
til at lade mine penge blive liggende i bussen. Sverige bestod
nu mest af klipper og træer, men det var også pænt. Man
blev bare lidt træt af at se på klipper og træer over så mange
kilometer. Nu skal det også bare lige siges, at alle i bussen
hyggede sig rigtigt meget. Det var rigtig hyggeligt at snakke
med sine venner, selvom jeg sov det meste af tiden. Drengene
satte højt musik på. De havde ikke nogen specielt god musik
smag. Jeg forsøgte at lave sudoku, men det var en anelse
svært, når bussen hele tiden hoppede op og ned. Færgen til
Finland var meget stor, men deres kahytter var ikke så store.
Der var dårligt plads til mine to veninder og mig. Det blev
hurtigt mørkt, og nu ligger vi i sengene. Klokken er 23:37, så
jeg bliver nødt til at slutte. Vi ses i morgen.
Ahmed og Jacob på bustur
D. 30. SEPTEMBER
Kære dagbog. I dag ramlede færgen mod Finlands kyst.
Veninderne og jeg havde sat urene til at ringe klokken fem, så
vi kunne nå at få morgenmad. Veninderne og jeg kom hurtigt
i tøjet, da vi så hvad klokken var. Jeg skovlede røræg, bacon,
pølser og brød op på tallerkenen. Det smagte fabelagtigt, men
røræggene var af dårlig kvalitet, så de blev liggende urørt på
tallerkenen. Det er ikke løgn når jeg siger, busturen tog et langt
stykke tid. Vi kørte igennem Finland og direkte til Ruslands
grænse. Jeg nåede ikke at opleve Finlands natur, for jeg faldt
vist i søvn med det samme, som jeg plantede min numse på
sædet. Russere er meget forsigtige med at lukke turister ind i
deres land. Det tog en times tid at komme igennem tolden. Vi
blev nødt til at vise vores pas en masse gange, men vi kom
alle sammen igennem uden problemer. Jeg sidder nu ved min
værtspige Ksenia. Hun er både smuk og sød. Vi er så vej i seng,
så jeg må hellere sige farvel. Vi ses.
REJSEDAGBOG
Et russisk eventyr
AF CHARLOTTE H 8.c
JEG HAR BESLUTTET MIG FOR AT FORTÆLLE OM MIT EVENTYR VIA EN REJSE DAGBOG.
DAGBOGEN ER SKREVET PÅ EN ENKELT MÅDE, UDEN SVÆRE ORD, SÅ ALLE GERNE SKULLE
KUNNE FORSTÅ DEN. I DAGBOGEN KAN DU LÆSE OM ALLE DE TING, SOM JEG HAR
OPLEVET. OPLEVELSER, NYE EVENTYR OG NYE VENNER. DET SKULLE GERNE VÆRE MEGET
UNDERHOLDENDE, SÅ JEG HAR OVERDREVET LIDT MED TEKSTEN, FOR AT
UNDERSTREGE, HVOR STOR EN OPLEVELSE, TUREN VAR.
D. 1. OKTOBER
Kære dagbog. I dag var det Ksenias mors fødselsdag. Dagen
før lavede vi et banner til hende. Ksenia er en virkelig god
maler. Vi hjalp hinanden med at tegne og male det. Banneret
blev rigtig flot. Der stod med meget store bogstaver: HAPPY
BIRTHDAY MUMMY. Jeg ved ikke, hvor gammel hun blev,
men hun blev i hvert fald glad for kort og sang. Vi blev be-
lønnet med et kys på kinden. I dag var det første skoledag
for os. Vi skulle skynde os ud af døren, for ellers skulle vi
gå til skolen. Jeg nåede ikke at børste tænder, men heldigvis
havde jeg mit sugar free tyggegummi med. Vi, hele 8. årgang,
tog på bytur, for at se en masse seværdigheder. Vi tog også
på bådtur. Det var rigtig hyggeligt, men også ekstremt koldt.
Det var alt sammen meget spændene og flot at se på.
Vi ses i morgen.
Vi flader ud på færgen!
2

D. 2. OKTOBER
Kære dagbog. I dag var vi igen i skole. Vores første fag var
håndarbejde. Det var meget skægt. Det er et af de fag, som
jeg er bedst til, bare synd, at vi ikke har det mere hjemme i
Danmark. Jeg fik lavet mit helt eget armbånd. Da timen var
færdig, gik vi direkte hen til biologi-lokalet. Det var bare så
kedeligt. Vores sidste time var idræt. Det var til gengæld
rigtig sjovt. Vi spillede volleyball. Vi kunne ikke forstå
vores idrætslærer. Hun blev næsten hele tiden sur, fordi vi
ikke gjorde, hvad hun sagde. Så havde vi en lille pause, hvor
vi smuttede hjem til familierne. Vi nåede lige at spise før
vi igen skulle af sted. Vi tog i badeland. Det var noget af
det største, jeg nogensinde har set. Vand over alt, store
vandrutsjebaner og store bassiner. Det var bare så vildt.
Vandet var dejligt varmt. Alt var bare perfekt. Jeg kunne
leve i vandet resten af mit liv. Det var dagens oplevelse.
Vi ses i morgen.
Vinterpaladset - jeg følte mig som
en prinsesse
Løven med dårlig ånde!
D. 3. OKTOBER
I dag tog vi til Vinterpaladset. Det var enormt imponerende og
noget af det smukkeste, jeg nogensinde har set. Det var malet
blåt som himlen, søjlerne var hvide som skyerne og der var
statuer på hver søjle. Paladsets portslåge var sort og dekoreret
med guld. Jeg følte mig som en prinsesse. Det var ligesom et
eventyrslot. Indvendigt var alt som i Barbie tegnefilmen om
Rapunsel. Det var i hvert fald fantastisk flot! Vi fik ikke set
det hele, for vi fik af vide, at det ville tage 8 år at gå hele
paladset igennem. Godt vi ikke blev der! Jeg gad i hvert fald
ikke vandre rundt på paladset i 8 år. Det er svært at beskrive,
hvordan det så ud indvendigt, for ingen af rummene var ens,
og der var ikke en eneste ting, der var ens. Vi så ikke så
meget til haven. Men vi havde set billeder fra den, inden vi
tog til Rusland. Haven skulle gerne være stor, med en masse
smukke træer og blomster. Der skulle være guldstatuer og
springvand. Det hele var bare så flot, at man ikke kunne tro
sine egne øjne. Alt det som vores guide fortalte, var så over-
vældene, at man kunne falde bagom når som helst. Paladset
havde 400 rum. Stakkels stuepige. Tænk at skulle gøre 400 rum
rene, og når man så var færdig, var der gået 8 år. Så kunne
man godt starte forfra. Men der var forhåbentlig mere end én
ensom stuepige. Gad vide hvad zaren skulle bruge så mange rum
til. Han vil jo aldrig komme igennem dem. Jeg håber ikke, at han
plantede toilettet i den ene ende af paladset, og så sovevæ-
relset i den anden ende. Nok filoaofern om boligindretning. Det
var en utrolig smuk tur. Vi ses i morgen.
REJSEDAGBOG
Et russisk eventyr
D. 4 OKTOBER
Kære dagbog. I dag tog vi i cirkus. Ksenia, Nikita (hendes
storebror), Ahmad og jeg skulle skynde os af sted, ellers ville vi
ikke kunne nå hen til cirkusset i tide. Jeg troede, det ville være
et cirkustelt, men faktisk var det en rigtig bygning. Det var
meget stort og ude på muren var der sat en stor plakat op. På
plakaten var der farlige løver, en klovn og aber i tøj. Mens vi
stod og ventede, kom der to ansatte igennem ”ventesalen”. De
havde en lille bjørneunge med sig. Jeg troede, at vi ville få den
lille unge at se igen, men det gjorde vi ikke. Cirkusset var meget
stort og de begyndte ikke forestillingen, før der var fyldt helt
op. Det tog ikke så lang tid, for cirkusset var meget populært.
Forestillingen var meget anderledes end i Danmark. Selvfølgelig
havde de også stuntmænd/kvinder, pauseklovne og hunde, der
kunne alt muligt, men det der var mest fascinerende var
løverne. En af pauseklovnene stak hovedet ind i løvens mund.
Puha, den må have haft dårlig ånde, for han rynkede lidt på
næsen. Vi lavede ikke rigtig noget bagefter. Vi ses i morgen.
63

D. 5. OKTOBER
Kære dagbog. I dag skete der ikke særlig meget. Vi havde
først almindelige skoletimer, og det var ikke så interessant.
Bagefter tog min værtsfamilie og jeg i byen for at handle.
Det der med, at russere er meget gæstfrie og venlige, passer
i den grad! Jeg takkede pænt nej til, at de ville bruge deres
penge på mig og alligevel købte de flere ting til mig. Det var
den sidste dag i Skt. Petersborg, så vi skulle købe mad til
busturen. Jeg havde stadig nogle penge på mig, som jeg ikke
havde fået brugt. Jeg lavede en lille finte, da min familie
ikke ville modtage pengene, og lagde resterne under nogle
bøger. De kunne så stadig ses. Ksenia og jeg rendte hele Skt.
Petersborg rundt bare for at finde en babuska til min søster
Johanne. Vi fandt da også en meget fin en til sidst, efter
lang tids søgen. Nu sidder jeg til en ”fest”. Det er sidste
aften og vi skal tage afsked. Det er meget hyggeligt at være
sammen med vennerne også. Vi ses i morgen.
REJSEDAGBOG
Et russisk eventyr
D. 6 OKTOBER
Kære dagbog. I dag tog jeg afsked med Ksenia, men vi ses jo
heldigvis snart igen. Vi stod op klokken fem om morgen. Jeg
savner faktisk Danmark. Det danske land, mors mad, min
søsters dumme drillerier og fars gode musiksmag (Deep Purple).
Så der er noget at se frem til. Jeg har et helt eventyr at
fortælle om og billeder, der skal vises og gaver, der skal gives.
Busturen vil igen komme til at tage to dage, men vi vil være
hjemme igen ved ni tiden i morgen aften. Klokken 09:29 kom
vi ind i Finland. Jeg sad nu sammen med Nikoline. Vi spiste
saltstænger. Vi ankom til færgen sent. Jeg var meget træt,
så jeg sprang i nattøjet efter, at jeg havde spist aftensmad.
Nikoline hoppede under min dyne for at snakke med mig. Det
var rigtig hyggeligt. Klokken 23.30 var der nogle finner, der
larmede med højt musik lige uden for vores kahytdør. Jeg blev
smadder rasende, hev døren op med et sus og råbte af fulde
kraft: ”SHUT UP!” Finnerne flækkede af grin, men nu stod
jeg jo også i nattøj med uldet hår og store poser under øjnene.
Efter jeg havde smækket døren i, kunne jeg høre finnerne ude
fra gangen: ”uhh… teacher.” De troede vist, at jeg var en træt
og arrig skolelærer. Jeg lagde mig tilbage i sengen med røde
ører og hovedet fuld af tanker. Ingen af os kunne sove bag-
efter, altså Nikoline, Isabella og jeg. Vi kunne ikke tænke på
andet end de tre larmende finner. Men i sidste ende overvandt
søvnen os, og vi faldt tilbage i drømmeland.
Camilla i russisk skole
Babuska til min
lillesøster
D. 7 OKTOBER
Kære dagbog. I dag kæmpede vi os alle tre op klokken halv fem.
Vi ventede på, at Dorte skulle komme med vores spisekort, men
hun kom aldrig. Så vi gik ned til spisesalen og der stod Mads,
som gav os ordre på at skyndes os. Min morgenmad bestod af to
rundstykker med en slags spegepølse. Det havde en okay smag.
Det smagte i hvert fald ikke dårligt. Under hele busturen holdt
vi kun 5 pauser. Nu var vi snart hjemme. Vi nåede Fyn allerede
klokken ca. 16:50. Vi var hjemme ved ca. 19:00 tiden, selvom vores
bus gik i stå på et tidspunkt. ”Bussemanden” fik den heldigvis
i gang igen. Hele min familie stod og ventede på mig ved skolen.
Min far havde ikke fået øje på mig, heller ikke da jeg stillede
mig lige foran næsen på ham, så han mig. Der var nemlig mørkt
og rigtig mange mennesker. Min lillesøster havde lavet en over-
raskelse til mig. Over døren til mit værelse, havde hun hængt
et skilt op, hvor der stod: ”Velkommen hjem.” Det var rigtig sødt
gjort. Jeg nåede lige at give dem deres gaver, før jeg faldt om i
sengen.
Det har været en meget spændende tur. Jeg tror rent faktisk,
at den var meget bedre end jeg havde forstillet mig. Intet var
i nærheden af at være grænseoverskridende. De tog rigtig pænt
imod mig. De behandlede mig som en af deres. De vidste ikke alt
det gode, som de kunne gøre for mig og vi fik bare noget lækkert
mad! Jeg er blevet meget mere modig efter denne tur. Jeg taler
meget engelsk for tiden, for nu tør jeg godt uden at det gør mig
usikker. Min kusine havde også fortalt mig, at turen ville gavne
min selvsikkerhed. Hun havde fuldstændig ret. Der var intet, der
var specielt svært, udover at udtale deres navne rigtig. Jeg kan
fortælle læseren, at jeg har fået et eventyr for livet og en rigtig
sød ny veninde i et andet land.
64

SKOLE 555
skolen var meget anderledes
R
AF ROQYA OG JOHANNE 8.a
VI HAR VALGT AT SKRIVE OM SKOLEN I RUSLAND, FORDI
DEN VAR MEGET ANDERLEDES I FORHOLD TIL VORES
SKOLE.
Vi blev undervist af russiske lærere, men der var stort set
ingen af dem, som kunne tale engelsk, så derfor var der
nogen, som oversatte for dem. Fagene vi blev undervist
i var: håndarbejde, billedkunst, gymnastik, engelsk,
musik – og de 2 sidste, som vi ikke har her: computerundervisning
og førstehjælp. De underviste på en meget
anderledes måde.
I spisefrikvarteret fik vi varm mad, som var på
bordene. Man kunne ikke selv bestemme hvad
man ville have at spise, - ligesom her, for der var
ikke en ”rigtig” kantine. Kantinen der var bare en
lille slikbutik.
Toiletterne på skolen var ikke så indbydende.
Man kunne ikke låse dørene, og man skulle selv
have toiletpapir med. Toiletterne stod bare lige
ved siden af i hinanden, der var ikke en rigtig
væg imellem dem. Der var heller ikke noget
sæbe.
Det var spændende at opleve at være på den
russiske skole, og hvordan de arbejdede i
timerne, at prøve at blive undervist af de russiske
lærere og opleve en russisk elevs hverdag.
5

DEN RUSSISKE SKOLE
- med overraskelser
UDDRAG AF FEATURE SKREVET AF IDA 8.a
» Alting var nyt, og det at skulle opfatte noget nyt en
gang i sekundet, gjorde at man hurtigt, blev træt.
En af mine veninder og jeg valgte at udforske skolen
lidt bedre, inden at den første time gik i gang. Man
kunne nu kigge til siden og se en åbning i væggen,
hvor man kunne gå ind, men hvor den førte hen,
vidste jeg ikke.
Vi gik ind gennem åbningen, og ankom til et toilet,
men det var ikke som alle andre toiletter. Rummet
var et lille og enorm koldt rum, hvor 3 toiletter stod
på langs med en mur imellem, men der var ingen
dør. Det var anderledes, og gjorde, at jeg fik tisset af
hjemmefra hver dag, inden jeg tog hen til skolen.
Håndvasken var heller ikke den pæneste. Brun af
snavs var både vasken og gulvet rundt om.«
» Et sort flygel fyldte en stor del af
det lille rum, og da det begyndte at
spille, voksede stemningen kun.
Den russiske lærer begyndte at
synge højt med en skarp stemme,
som gjorde, at man ikke kunne lade
være med at fnise lidt.«
UDDRAG AF FEATURE SKREVET AF ANDREAS 8.a
» Det var en torsdag morgen. Det støvregnede lidt,
da vi steg ud af den gamle Skoda, og vi bevægede
os hen mod skolen. Vejret var gråt, og det var med
nød og næppe, at jeg nåede at undgå en enorm
grumset vandpyt, før vi drejede til højre, og skolen
fyldte udsynet.
Den var blå, kvadratisk og i tre etager. Der sad
jerntremmer for vinduerne, og en stor git-terport
førte ind til skolegården. Med sin kvadratiske form,
jerntremmer og store gitterport mindede skolen
om et fort. Vi gik gennem den store gitterport og
ind i den golde skolegård. Trådte ind af en trædør
og hørte lyden af mange menneskers snakken
og råben. Det lugtede anderledes. Russisk, tror
jeg? Jeg kiggede mig omkring og så et virvar af
men-nesker. Danskerne prøvede at finde frem
til vennerne, alt imens flokke af små stirrende
elever gik frem og tilbage mellem lokalerne. Jeg
må indrømme, at jeg gloede en del, da
jeg så dem. For de små børn, russere vel
at mærke, gik rundt i nystrøgede hvide
skjorte, stribede slips og sorte jakkesæt.
Seks-syvårige børn proppet i jakkesæt (det
var helt tydeligt ikke deres eget valg) ser
en smule underligt ud «.
6

RUSSISKE ELEVER HAR
DANSK I SKOLEN
svært at lære sprog NÅR ALT ER SYKRONISERET
AF ANNE 8.B
ЯЗЫК/SPROG - DEN SKOLE VI LAVEDE UDVEKSLING MED
I SANKT PETERSBORG, ER EN SKOLE DER PROFILERER SIG
PÅ SPROG.
På skolen har de engelsk fra 1. klasse og de kan vælge
dansk eller tysk i 7. klasse. Selvom de får engelsk 2 år
før vi får det, så var vi 8. klasser meget bedre til engelsk
end dem, der gik i 9. og 10. klasse på den russiske
skole.
Sandsynlig vis fordi vi ser engelsk/ amerikanske serier
eller film. I Rusland bliver alle film synkroniseret. Derfor
har de svært ved at lære sproget og deres dansk var
sådan noget med at de kunne 4,5 sætninger udenad. Så
som: ”Hvor gammel er du?” og ”jeg hedder”.
Da vi rejste hjem, kunne vi mere russisk end de kan
dansk.
Når jeg var hjemme ved hende jeg boede ved (Alina
Stepkova) og spurgte hende om noget, brugte hun tit en
ordbog for at finde ud af, hvad jeg sagde.
En aften vi sad og så ”Dirty Dancing” synkroniseret på
russisk, spurgte hende, jeg boede ved, om jeg havde
set en Russisk film. Jeg svarede nej, for det ved jeg,at
jeg ikke har. Bagefter spurgte jeg, om hun havde set en
dansk film. Hun svarede, at det vidste hun ikke, fordi alt
bliver synkroniseret.
Anne
Top tre over vigtige ord og
vendinger i Rusland:
1.Tak udtales SPASIBO
2.Jeg er dansker, udtales,
YA IZ DANII
3.Jeg er faret vild, udtales,
YA ZOBLUDILIS
7

Min russiske familie
- ej, min russer kunne ikke engelsk
AF MAGNUS OG SARA K 8.a
MAGNUS OG SARA SIDDER I KLASSEN MIDT I DANSKTIMEN, DERES HOVEDER ER
FYLDTE MED OPLEVELSER OG TANKER FRA DERES TUR TIL RUSLAND MED DERES
ÅRGANG. LISBETH TALER LYSTIGT OM ET ELLER ANDET MED UDSAGNSORD I
DATID, MEN MAGNUS OG SARA KAN BARE IKKE TAGE SIG SAMMEN.
“Når, men Sara,” spørger Magnus endeligt. “Hvordan var din russiske familie så?”
Sara kigger væk fra tavlen og tænkte på den familie i Rusland, som havde været
hendes i en uge. Hun fik et smil på læben. ”Den var helt fantastisk!” udbrød Sara. ”Lige
fra det øjeblik jeg trådte ind i deres hjem, behandlede de mig som en del af familien. Jeg
har faktisk et billedet her.” Sara trak et lille foto ud, og Magnus så på det, hvorefter
han selv trak et billedet frem af sin familie.
”Årh, så begejstret var jeg dog ikke for min familie,” sukkede Magnus i et lavere tonefald.
”Der var ændret lidt i planen og i stedet for at få en dreng fik jeg en lidt yngre
pige. Det var fedt nok at bo i familien, men pigen kunne ikke engelsk…”
”Årh,” afbrød Sara. ”Det kunne min russer heller ikke, men familie gjorde alt for at
kommunikere med mig.”
”Der var det lidt nemmere for mig, da faren havde boet i USA, og han hjalp mig rigtig
meget,” sagde Magnus.
”Når men hvad var det mærkeligste så?” spurgte Sara.
”Ej det var helt sikkert det eneste jeg sagde til moren,” sagde Magnus sikkert. ”Jeg
spurgte hende om skolen lå langt væk, og hun svarede mig overraskende på russisk. Det
mærkelige var at senere fandt jeg ud af at også moren havde boet i USA men alligevel
ikkekunne et ord engelsk.”
”Ej hvor underligt,” sagde Sara mistænksomt.▶
Dante
Dante og hans russiske familie
8

Min russiske familie
- ej, min russer kunne ikke engelsk
Saras’ russiske familie
▶”Der skete noget vildt sjovt på min første dag. Lige pludselig kaldte faren på mig, og
så linede han en lang række kildevand op og bad mig om at vælge. For måske foretrak jeg
vand fra Norge.”
”Ej hvor underligt, men udover det, var maden så den samme?” spurgte Magnus, mens han
noterede et par ord ned, som Lisbeth havde sagt.
”Ja, sådan da, men min familie var meget sunde, så jeg fik mange grøntsager, men ellers
var maden meget den samme,” forklarede Sara. ”Synes du også det?”
”Ja, det var meget den samme, men det var lidt mærkeligt, for min familie spiste kun
med gafler, og det var nærmest umuligt at skære kødet over!” sagde Magnus højlydt, og
modtog et advarende blik fra Lisbeth.
Sara grinte lavt, men fortsatte sin samtale med Magnus. ”Selvom russeren var en pige,
tog hun sig så godt af dig?”
”Hun gjorde sit bedste, men det var vidst svært for hende, for hun kunne kun snakke
russisk,” mumlede Magnus. ”Det var da også lidt komisk, for hun prøvede hele tiden at
bruge sin russisk/engelsk ordbog, til at forklare mig hvad vi skulle.”
”Så ringe var min ikke,” mumlede Sara. ”Min pige var helt vildt sød, og vi blev rigtig gode
venner.”
”Det er altså også nemmere for dig, når du er en pige!” råbte Magnus nærmest.
Lisbeth stirrede dræbende på Magnus og Sara. ”Så er det nok i to!”
Magnus og Sara grinte og kunne ikke lade være med at tænke, at nu alligevel havde
været en fed uge!
Magnus med sin russiske familie
9

AF SIMONE 8.a
JEG TROR AT DET BEDSTE VED HELE TUREN, VAR BUS TUREN DERHEN! OG AT
CILLE, LINE, MARGAUX OG JEG, FIK DE FORRESTE VINDUES PLADSER, VAR JO
BARE ENDNU FEDERE. VI SAD VIRKELIG SKIDE GODT.
Efter to lange dage, ankom vi så til skolen, hvor vi skulle mødes med vores russere. Jeg
var selvfølgelig skide nervøs, og ville hellere hjem igen! Men det kunne jeg ikke. Så jeg
besluttede mig for at se på de positive ting. Der var ingen.
Min russer familie var virkelig søde, og de prøvede deres bedste på at få mig til at føle
mig hjemme, men det gjorde jeg ikke. Jeg tror jeg kunne tude, for jeg troede virkelig det
var verdens undergang. Jeg kunne sgu da ikke overleve hos sådanne mennesker?! Og så
havde de en kamp hund, som bare overfaldt mig hele tiden, jamen skide fedt! Jeg tror
ikke engang jeg spiste noget aftensmad den dag, jeg gik bare direkte i seng. Lidt efter
jeg i søvn.
Det første jeg så, da jeg vågnede, var morens fjæs. ”Good morning, get up!”, nærmest
råbte hun, hvilket også var det eneste hun nogensinde sagde til mig, og jeg turde ikke
blive liggende, så jeg skyndte mig bare op og i tøjet.
Jeg regnede selvfølgelig med den værste morgenmad i mit liv. Og det var det! Jeg skulle
køre en hel skål mysli, med VARM jordbær yoghurt ind. Jeg var ved at brække mig, og
det mener jeg. Det smagte så forfærdeligt.(En morgen smed jeg faktisk halvdelen ud i
skraldespanden!)Men efter jeg havde tvunget ”maden” ned i min mave, kørte hendes far
os i skole. Han talte så meget til mig, prøvede virkelig at kommunikere med mig, men
det gik ikke altid så godt for ham, så han måtte spørge Tatiana, min russer, om hjælp
nogle gange. Hendes far var skide sød!▶
Min russiske familie
- en uge med blandede følelser
▶Jeg ledte desperat efter mine veninder, da vi kom hen til skolen, og så skulle vi
selvfølgelig alle fortælle om hvor ring’ vi alle sammen havde det. Sådan gik hver dag
derhenne. Og Tatiana, hun var møg træls syntes jeg. For hun var skide asocial! Jeg
vidste, at hun var skide god til engelsk, men hun gad ikke snakke til mig? Jeg følte mig
som en udstødt de fleste dage. Når vi kom hjem fra skole, var det første hun gjorde at
sætte sig ind i deres stue, og spille Counter Strike! Så jeg lagde mig bare ind og hørte
musik på min ipod.
En aften skrev Sara Krogh til mig. Hun spurgte om min russer og jeg ville med hende,
og hendes russiske familie ud og bowle om aftenen. Det ville jeg hellere end gerne, og jeg
spurgte Tatiana, om hun havde lyst. Hun sagde, at hvis hendes forældre sagde ja, kunne
vi da godt. Og det gjorde de. Så blev klokken 20.00 eller der omkring, og vi skulle hentes
af Saras familie. Jeg gik ud og tog min jakke på, og så da Tatianas far og jeg stod i
elevatoren, det skal lige siges at jeg boede på 15. sal, sagde han til mig, at Tatiana ikke
ville tage med. Hun ville hellere blive hjemme og spille computer, sagde han. Først blev
jeg sur, men så blev jeg sgu egentlig glad over at jeg skulle slippe helt for hende i flere
timer så!
I bowling hallen mødte vi også Nichlas, og hans russiske familie. Så snakkede Sara og
jeg med ham, og det var rigtig hyggeligt.
Mens dagene gik, begyndte jeg at syntes, at det egentlig var en ret fed tur igen. Så
slemt var det jo overhovedet ikke! Det indså jeg først de sidste par dage. Det var jo en
fed oplevelse! Og Tatiana begyndte pludselig at tale til mig, helt frivilligt. Deres hund,
Kira, var sgu egentlig heller ikke så slem igen, den var møg sød, kom jeg frem til. Og så
havde jeg jo mine gode veninder tæt på. Jeg behøvede bare sms’e dem, hvis det blev for
slemt.
Turen til Rusland var af blandede følelser. Først meget negative følelser, men
efterhånden blev de vendt til positive.
Jeg er glad for, at jeg tog med! Det er helt klart en oplevelse jeg vil huske for livet.
10

AF EVA, 8.b
RUSSERE ER MULIGVIS KLODENS VENLIGSTE OG MEST GÆSTFRIE FOLK! DET
FANDT JEG UD I DET SEKUND, JEG MØDTE MIN VÆRTSFAMILIE.
Da jeg første gang mødte min russiske værtsfamilie, insisterede de på at bære min
kuffert, jakke, håndtaske og næsten også mig, for jeg blev holdt i hånden eller under
armen i hvert lyskryds og ved tilnærmelse af enhver kørende genstand! Så de var lidt
overbeskyttende, men det var jo bare fordi, de ville passe på én, og sørge for at man
havde det godt i deres hjem. Ved hvert måltid blev jeg også tilbudt mindst fem forskellige
ting! ”Vil du have te, juice, saft, vand, mælk, kaffe, kakaomælk eller smoothie
til din morgenmad?” kunne de finde på at spørge, og så stod man lidt og tænkte over
dette, for nu skal man da rigtigt udnytte, de mange tilbudte muligheder. Og så ender
man med at tage te og finder ud af, at de drikker den kold! Yrk!
Jeg oplevede på et tidspunkt, at venligheden næsten tog overhånd og skræmte mig lidt.
Min værtsfamilie ville hoppe rundt på tungen for mig og synge opera samtidig, hvis jeg
bad dem om det, og det beviste de i den følgende historie: Alle, både russiske og danske
elever, havde været i et kæmpe badeland, og klokken lidt i elleve trådte min russiske
veninde og jeg ind i mit daværende hjem. Moren kom og gav mig hjemmesko på (Ja, jeg
ved, hvad I tænker, og jeg er helt enig!), og jeg smuttede ind på min venindes værelse.
Efter ti minutter lød der et forsigtigt bank på døren, og hendes mor kom ind og
begyndte at lave fagter til mig. ”A cup? Tea?” gættede jeg. Jep, det var helt rigtig. For
nu var det TE-TID! Slut med al aktivitet, væk med alt håndgribeligt materiale og ingen
fysisk eller psykisk tilstedeværelse i et andet værelse. Jeg blev spurgt hvilken te, jeg
ville have, og jeg sagde ”Earl Grey”, for det var det første, der poppede op i min hjerne.
Faren rejste sig fra bordet, og gik ud af døren. Og så sad resten af familien og jeg og
ventede ved spisebordet i en halv time. Jeg spurgte, hvor han var taget hen. ”Ned i
kiosken for at købe te”, svarede min veninde. ”Nå,” tænkte jeg, ”det havde han nu ikke
behøvet at gøre. Jeg kunne bare have drukket noget andet. Venlig mand!” ▶
Eva
Min russiske familie
Midnatste ved midnatstid
▶Der blev efterhånden lidt akavet i rummet på grund af den stilhed, der var på besøg.
Jeg kiggede op på uret efter et stykke tid, og så at faren havde været væk i en time
nu. Jeg ville ikke være uhøflig, men jeg var lidt bekymret (Og nysgerrig!) over, hvor han
var henne, så jeg spurgte, hvor han blev af. ”Der var ingen Earl Grey i kiosken, så han
er kørt ind til byen.. Undskyld, det tager så lang tid, undskyld.” Jeg forsikrede hende
om, at det gjorde da ingenting, og det var meget venligt af ham, at han i det hele taget
havde prøvet at finde noget. I tankerne tænkte jeg bare: ”Det er bare løgn! Jeg har
slugt en masse klor, så jeg har ikke lyst til at drikke noget, jeg er træt efter de mange
sanseindtryk, så jeg vil bare sove, og jeg vil ikke have, at faren tager ind til byen klok-
ken 11 om aftenen for at gøre mig glad, når jeg ikke kan gøre gengæld eller sige andet
end ”Spasiba (Tak på russisk), når nu manden ikke kan dansk, tysk eller engelsk.” Først
lidt i 12 kom han hjem igen, og jeg så til min skræk, at han havde SORT TE med hjem.
Jeg følte mig forpligtet til at drikke hele koppen, og sige at det smagte helt vidunderligt
og dette resulterede i, at jeg fra da af fik sort te morgen, middag og aften + lige før
sengetid! Øv bøv!
11

Hvad synes de andre?
om en mega hyggelig - lærerig og glad tur
AF CLARA 8.b
RUSLAND. SKT. PETERSBORG. VÆRTSFAMILIER. DEN RUSSISKE
SKOLEGANG. KULTUR.
EFTER MIN MENING HAR REJSEN TIL SKT. PETERSBORG VÆRET EN
OPLEVELSE, SOM MAN IKKE BARE SÅDAN LIGE GLEMMER.
DE LANGE BUS- OG FÆRGETURE, OVERNATNING HOS EN
OKAY FREMMED FAMILIE OG DE MANGE RET LANGTRUKNE
SIGHTSEEING-BUSTURE HAR GJORT DEN SÅKALDTE FERIE BÅDE
UDFORDRENDE OG KAOTISK.
SAMTIDIG HAR DET SELVFØLGELIG VÆRET EN MEGA-HYGGELIG,
LÆRERIG OG GLAD TUR, HVOR MAN VIST GODT KAN SIGE, VI
HAR FÅET MANGE NYE VENNER, BÅDE FRA RUSLAND MEN OGSÅ
FRA ÅRGANGEN.
MAN HVAD SYNES ANDRE? VI HAR JO ALLE FORSKELLIGE
MENINGER, SÅ JEG HAR VÆRET RUNDT OG SPØRGE ET PAR
STYKKER FRA KLASSEN, HVAD DE SYNES OM RUSLAND.
HVAD VAR DET BEDSTE OG VÆRSTE VED TUREN?
JULIE BG: ”Det bedste var rejsen frem og tilbage. Det var vildt
hyggeligt, og man fik et bedre forhold til de andre klasser. Det
værste var skolens toiletter, de var ulækre.”
HENRIK: ”Det værste var at bo ved en yngre person,
der overhovedet ikke kunne engelsk. Men alt i alt var
det en god tur.”
HVAD SYNES DU I DET HELE TAGET OM AT VÆRE I
SKT. PETERSBORG?
JOSEFINE: ”Jeg savnede min familie, min hund,
shopping og sms’er. Det er nemlig det, jeg er vant
til.”
HENRIK: ”Vinterpaladset var flot, fordi der var herre
mange rum.”
▶
Clara
▶HVAD VAR DET PINLIGSTE, DU OPLEVEDE I RUSLAND?
EVA: ”På et tidspunkt kom jeg til at dreje knappen på
bruseren den forkerte vej, så der kom iskoldt vand ud.
Jeg fik sådan et chok at jeg hev i den, så bruseren knækkede
af. Jeg kunne ikke sætte den på igen, den var gået i
stykker, så jeg blev nødt til at gå ud med shampoo i håret
og mascara i hele fjæset til min værtsfamilie og sige,
at jeg altså liiige havde ødelagt deres bruser.”
KRISTINA: ”Min historie minder meget om Evas. Jeg skulle
vaske hænder, og kom så til at hive et stykke af vandhanen
af, så det sprøjtede med vand ud over hele badeværelset.
Det blev først lavet, da min vens far kom hjem fra
arbejde.
AMANDA: ”Vi skulle have time på skolen, og jeg skulle til
at åbne døren til det klasseværelse, jeg skulle ind i. Lige
da skoleinspektøren tilfældigvis kom gående forbi, snublede
jeg over en kost, greb ud efter dørhåndtaget i faldet,
men kom til at rive det af med mig i farten. Der sad jeg så
på gulvet med et dørhåndtag i hånden, og inspektøren så
ikke alt for glad ud.
HVAD VAR DET SJOVESTE DU LAVEDE I SKT. PETERSBORG?
OSKAR: ”Måske den fest mig og min russiske ven holdte
sammen med en masse russiske elever og et par stykker
fra klassen. Ellers var det hele sjovt.”
HAR DU FÅET NYE VENNER?
OSKAR: ”Jeg er blevet gode venner med min russiske vens
venner. Ikke så meget med min egen ven, for han kunne
ikke så godt engelsk.”
DET VAR LIDT OM, HVAD DE FORSKELLIGE PERSONER
MENTE OM RUSLAND 09.
DET SER UD TIL, VI HAR ØDELAGT EN HEL DEL TING, OG AT
SCHOOL NR. 555 ALDRIG HELT VIL BLIVE DEN SAMME IGEN,
ISÆR IKKE EFTER DEN GENIALE FEST MED ØREDØVENDE FED
MUSIK, SOM BLEV HOLDT ”AFTENEN” FØR VI TOG AF STED…
DET HAR DOG VÆRET EN REJSE, SOM VI ALLE VIL HUSKE I
MANGE, MANGE ÅR.
12

Hvad savnede I?
9 personer om hvad de savnede mest
AF JOSEFINE 8.b
JEG HAR SPURGT 9 PERSONER OM, HVAD DE SAVNEDE
MEST I DANMARK, DA VI VAR I RUSLAND, OG HER
KOMMER DERES SVAR:
OSKAR: Jeg savnede trådløst internet og at spille
fodbold.
EMIL BM: Jeg savnede typisk dansk mad.
EMIL M: Jeg savnede min mor og far, deres stemmer og
kram.
OLIVER: Jeg savnede, at mælken ikke var tykmælk eller
endda fløde.
KRISTINA: Jeg savnede de venner, jeg har, som ikke var
med på turen.
CLARA: Jeg savnede at være tryg, og de kendte
omgivelser.
EVA: Jeg savnede at slappe af! Man skulle hele tiden
koncentrere sig om at snakke korrekt engelsk og være
høflig og imødekommende.
JULIE N: Jeg savnede at have alenetid med mig selv.
JULIE BG: Jeg savnede den kendte hverdag.
JOSEFINE(MIG): Ja og personligt savnede jeg selv min
familie og dyr, og at man bare lige kunne sende en
sms til vennerne, hvis der nu lige var et eller andet.
i næste nummer
af kridten:
- UDKOMMER til påske
Holme Skoles musicaltrup 09-10 præsenterer
er du mobber
eller stopper?
STOP MOBNING NU
Musical med kant:
Årets musical i
billeder og tekst i
påskenummeret
13