Socialisering af køn

! 

Socialisering af køn 

Af gruppe 14 - Amanda Krogh Nielsen, Anne Maria Raun, Franka Lykke Vedel Kessing, Ida Dreboldt Kofoed-Hansen, Nanna Bach Rasmussen, Nathalie 

Kjøller Riis, Rebekka Nissen &!Sissal Carlsdóttir Á Lag 

Afleveret på RUC – Roskilde Universitetscenter. På Humanistisk basisstudium – Hus 7.2, Projekt 4. Semester – Maj 2013. Vejleder: Kasper Levin

etisk reference i vores analyse. 

benyttet os af Harriet Bjerrum Nielsen, Monica Rudberg og Judith Butler som teo- 

riet Bjerrum Nielsen, Monica Rudberg and Judith Butler as theoretical references 

in our analysis. 

giske interviews og dermed få indblik i informanternes livsverden. Dertil har vi 

thereby gain insight into the informants' life-world. In addition, we have used Har- 

Brinkmann, som formulerer en metode til, hvordan man kan foretage fænomenolo- 

who formulate a method of how to conduct phenomenological interviews and 

views med tre af skolens elever. Vi har benyttet os af Steinar Kvale og Svend 

three students from the school. We have used Steinar Kvale and Svend Brinkmann 

ham School. Dette har vi undersøgt ved at foretage kvalitative forskningsinter- 

School. We have investigated this through qualitative research interviews with 

hvorledes piger oplever dét at være pige på den kønsopdelte kostskole, Wolding- 

girls experience being girls at the gender-segregated boarding school, Woldingham 

Udgangspunktet for dette projekt har været en fænomenologisk undersøgelse af, 

The starting point for this project has been a phenomenological research of how 

Abstract 

Resumé

L&$.&-)74&*.&9'&47)$#&.* M>! 

E($F,+!1#$!&-!4+6!3+6+,&%+1%;+**+!>#4+! !@+,5&,>)6(?+!3)$4*($-+,! *G*H/)&";1&I-31:&*)1%*%."&"* 

! 

! 

G&.9$.%1-)0&*HI-7*1#?! 

/$7-74$'&#7*EP0).4#)#(* UC! 

!"#$%&#$'$()* +! 

T&B! 

7&-"&$05(6%5"1/-* 8! 

/$%%;#)41-)$#*%&

! "! 

! "! 

samfundets stereotype forventninger til kønsroller, påvirker pigers oplevelse af 

at være pige. 

de interagerer med det modsatte køn. Dette belyser vi ved hjælp af vores kvali- 

den kønsopdelte kostskole, Woldingham School, tænker og agerer, og hvordan 

“piget” og “drenget”. Undersøgelsen inspirerede os til også at undersøge om 

som har subjektet i fokus. Det gør vi, da vi vil undersøge, hvordan tre piger på 

søger at leve op til samfundets stereotype forventninger omkring, hvad der er 

vores anvendte teorier. Vi benytter os af den tilgang inden for dimensionen, 

mandligt fag, men at eleverne i en klasse med begge køn, måske ubevidst, for- 

via vores fokus på kønssocialisering samt kønsrelationer, som det fremgår af 

så, at undersøgelsen viser, at for eksempel matematik ikke nødvendigvis er et 

os inden for det psykologiske felt. Vi finder, at dimensionen er repræsenteret 

tro på sig selv, når de har at gøre med de naturvidenskabelige fag. Vi mener alt- 

Dimensionsforankring 

Vores projekt er forankret i dimensionen Subjektivitet og Læring, da vi bevæger 

ges evner inden for de to faggrupper (Internetkilde 3). Dog har piger en mindre 

undersøgelse, der viser, at der i virkeligheden ikke er forskel på piger og dren- 

videnskabelige, mens piger er bedre til det humanistiske. Vi fandt imidlertid en 

School? En undersøgelse af kønssocialisering. 

kan altså sige, at der eksisterer nogle idéer om, at drenge er bedre til det natur- 

har et stort overtal af drenge, mens piger ofte vælger de humanistiske fag. Vi 

Problemformulering 

Hvorledes opleves det at være pige på den kønsopdelte kostskole Woldingham 

uddannelsesinstitutioner i Danmark ses det ofte, at de naturvidenskabelige fag 

stereotype kønsroller, når piger ikke omgås det modsatte køn i dagligdagen? På 

den. Hvordan oplever pigerne at være pige, og formindskes eller forstærkes de 

har dog fravalgt dette, da det blev for omfattende i forhold til vores tidsramme. 

Woldingham School, italesætter deres køn ud fra beskrivelser af deres livsver- 

af projektet havde vi endvidere valgt at inddrage det biologisk aspekt af køn. Vi 

en kønsopdelt kostskole. Vi ønsker at se på, hvordan pigerne på kostskolen, 

lering, og som giver os den nødvendige baggrundsviden om køn. I begyndelsen 

diskutere oplevelsen af at være pige, herunder socialiseringen af pigekønnet, på 

valgt at beskrive de dele af teorien, som er væsentlige for vores problemformu- 

Motivationen for at foretage fænomenologiske interviews var at analysere og 

samt Judith Butlers teori omhandlende det performative køn. Vi har dog kun 

skole. Disse spørgsmål vakte vores interesse, og vores motivation udsprang heraf. 

Vi har valgt at benytte os af Harriet Bjerrum Nielsen og Monica Rudbergs teori 

bevidste om deres eget og det modsatte køn. 

ne undren at undersøge, hvordan det påvirker piger at gå på en kønsopdelt kost- 

13 til 16 år, da vi havde en formodning om, at piger i pubertetsalderen er mere 

med til at skabe kønsstereotype fordomme? Vi ønsker med udgangspunkt i den- 

en kostskole for piger. Vi valgte kun at beskæftige os med piger i aldersgruppen 

kun i et begrænset omfang omgås det modsatte køn i dagligdagen? Er medier 

vores undersøgelse til kun at omfatte en skole. Denne blev Woldingham School, 

gens moderne samfund lade sig gøre at udvikle sit køn i en ung alder, når piger 

få lavet aftaler med skoler og måtte erkende, at det blev nødvendigt at afgrænse 

kønsopdeling spiller en særlig rolle for pigers kønssocialisering. Kan det i da- 

le med begge køn i samme aldersgruppe. Vi havde dog vanskeligheder med at 

England med fokus på pigekønnet. Vi sætter i projektet spørgsmålstegn ved, om 

dersøge kostskolepiger i alderen 13 til 16 år sammenlignet med piger på en sko- 

Problemfelt 

Genstandsfeltet for dette projekt er en interesse for kønsopdelte kostskoler i 

Afgrænsning 

Vores idé var i begyndelsen af projektet at lave en komparativ analyse og un

! #! 

! $! 

eller den kultur, man indgår i (Nielsen & Rudberg, 1991: ). 

kommunikationen, pige til pige, ville være mindre kompliceret i forhold til em- 

terleve de rolleforventninger, som omgivelserne giver udtryk for i det samfund 

fordele og ulemper ved at interviewe piger eller drenge. Vi forestillede os, at 

videts tilstræbelse af inklusion i et socialt fællesskab, for på denne måde at ef- 

flere overvejelser angående køn, alder og geografisk placering. Vi overvejede 

historiske, kulturelle samt samfundsmæssige betingelser. Dels udtryk for indi- 

Da vi i begyndelsen af processen skulle udvælge vores informanter, havde vi 

roller som dels værende udtryk for nogle gængse kønsrollemønstre i form af 

Kønsroller: Ifølge vores anvendte teori af Nielsen og Rudberg, beskrives køns- 

foretaget, mens efterfølgende overvejelser vil blive specificeret i afsnittet Kritik 

af metode. 

måde. Dette afsnit vil indeholde overvejelser, vi gjorde os, før interviewene blev 

kring udvælgelse af informanter, udarbejdelse af interviewguide og fremgangs- 

fremhæves typisk i form af de kropslige og muskuløse udtryk, initiativrige samt 

handlekraftige. 

Vi havde fra begyndelsen af vores projekt en del overvejelser, blandt andet om- 

skaber, som traditionelt og typisk kendetegner mandlighed. Disse egenskaber 

Metodiske overvejelser 

Maskulinitet: Begrebet maskulinitet kan ligesom femininitet henvise til de egen- 

omsorg, følsomhed, intimitet og går op i sit udseende. 

inddrager forudindtagede meninger og tolkninger (Kvale & Brinkmann, 2009: 

47). 

ditionelt kendetegner kvindelighed. Disse træk kan komme til udtryk i form af 

bart fremstår. Afgørende for interviewsituationen er imidlertid, at forskeren ikke 

Femininitet: Vi mener, at begrebet femininitet kan henføres til de træk, som tra- 

ve forskningsinterview at få indblik i informanternes verden, som den umiddel- 

tænker yderligere over, og tager for givet. Man ønsker således ved det kvalitati- 

nes som værende den verden, vi går rundt i til daglig. Det er den verden, vi ikke 

Begrebsafklaring 

Herunder vil vi introduceres de begreber, vi anvender i løbet af projektet. 

af begrebet livsverden forsøgt at skabe forståelse af dette. En livsverden beteg- 

Livsverden:Vi har ved hjælp af Steinar Kvale og Svend Brinkmanns beskrivelse 

delte kostskole Woldingham School (Internetkilde 4). 

hvordan pigerne som subjekter forstår og socialiserer deres køn på den kønsop- 

er individuelt (Internetkilde 5). 

re forankret inden for dimensionen Subjektivitet og Læring, da vi fokuserer på 

samfundets normer omkring mandligt og kvindeligt. Hvor meget man påvirkes 

relationer samt de rammer, som de indgår i. Vores projekt kan altså siges at væ- 

kan kønnet ændres. Kønssocialiseringen er på sin vis en form for tilpasning til 

pigerne fungerer i sociale sammenhænge, og hvordan de påvirkes af de sociale 

fritiden og så videre. Denne process er konstant påvirket af samfundet og derfor 

relle kontekster. Dette har relevans for vores projekt, da vi undersøger, hvordan 

danner sit personlige køn. Dette kan ske i alle steder, i skolen, med familien, i 

så hvordan mennesker som subjekter formes ud fra samfundsmæssige og kultu- 

og tilpasser sig disse. Kønssocialisering er en proces hvor det enkelte individ 

nesker i deres levede liv indgår i relationer med hinanden og med kulturen. Alt- 

hold til sine omgivelser. Man påvirkes således som køn af ydre omstændigheder 

vores informanters livsverden. Dimensionen behandler endvidere hvordan men- 

Kønssocialisering: Omhandler hvorledes man former og fortolker sit køn i for- 

tative interviews samt den fænomenologiske analyse for derved at opnå indsigt i

! %! 

! &! 

dersøge, hvordan interaktion mellem kønnene fungerer, når der ikke er daglig 

modsatte køn at spejle sig i og være forskellige fra. Derudover vil vi gerne un- 

sofisk analyse af genstandenes forskellige fremtrædelsesformer (…)” (ibid.: 7). 

Det interessante er, hvordan pigerne ser sig selv som piger, når de ikke har det 

åbenbarer sig. Mere generelt kan fænomenologien derfor betragtes som en filo- 

for eksempel hvornår de følte sig som en pige. 

nomenet er det, som viser sig ved sig selv, det som manifesterer sig, det der 

mål, samt spørgsmål, hvor informanterne skulle beskrive en konkret oplevelse, 

“(…) fænomenet [må] forstås som genstandens egen fremtrædelsesmåde. Fæ- 

en semistruktureret interviewguide bestående af formelle og specifikke spørgs- 

fen Martin Heidegger karakteriserede fænomenet på følgende måde: 

med at formulere spørgsmålene i en fænomenologisk retning. Vi endte dog med 

menerne. Ordet fænomenologi betyder en videnskab om fænomenerne. Filosof- 

Netop fordi vi er mindre erfarne inden for fænomenologien, havde vi problemer 

ste opgave at give en neutral beskrivelse af det, som forekommer, altså fæno- 

fremgangsmåde var mange overordnede spørgsmål eller få konkrete spørgsmål. 

læggelsen af den (Zahavi, 2003: 7). Husserl mente, at det var filosofiens vigtig- 

kring, hvordan vi skulle gribe det an. Vi var i tvivl om, hvorvidt den bedste 

Edmund Husserl (1859-1938) anses for at være den mest dominerende i grund- 

Ved udarbejdelsen af vores interviewguide havde vi mange overvejelser om- 

Fænomenologien blev etableret som filosofi omkring år 1900, og filosoffen 

beskrivelser. Dog forestiller vi os, at landene har mange lighedspunkter inden 

for ungdomskultur. 

School for Girls og dét at være pige blandt egne kønsfæller, er det alene baseret 

på egne erfaringer. 

forskelle mellem Danmark og England, når vi tager stilling til informanternes 

den enkelte. Idet vore informanter beretter om deres ophold på Woldingham 

sættelser. Vi er undervejs i projektet bevidste om, at der eksisterer kulturelle 

des der ikke et universelt regelsæt eller en fremgangsmåde, da alt er relativt for 

ved kunne vi undgå, at der gik for meget tabt i sproglige misforståelser og over- 

formanter oplever dét at være pige, som de gør. Inden for fænomenologien fin- 

ge barriere ville være mindre, fordi interviewene ville foregå på engelsk. Her- 

for Girls. Dog kan fænomenologien ikke give os svar på, hvorfor vore unge in- 

har en lang tradition for kostskoler. Derudover forestillede vi os, at den sprogli- 

af, hvorledes vore informanter oplever dét at være pige på Woldingham School 

Vi valgte at beskæftige os med en kønsopdelt kostskole i England, fordi landet 

Fænomenologi 

Fænomenologien kan som metode være behjælpelig med at give en forståelse 

stereotyperne for køn frem for deres egentlige subjektive oplevelse af det at være 

en pige. 

høj grad. Vi forestillede os, at de kunne påvirke hinanden til at have fokus på 

mente, at de i sidste ende ville påvirke hinandens personlige beretninger i for 

Metode 

I dette afsnit vil vi præsentere de metoder, vi har brugt i forbindelse med udførelsen 

af denne opgave. 

anden og skabe en illusion om en naturlig samtale. Dette fravalgte vi dog, da vi 

Vi overvejede at interviewe pigerne to af gangen, så de kunne støtte sig til hin- 

forventede vi, at piger ville kunne bidrage med mere velovervejede beskrivelser. 

skoler må forholde sig til. Informanterne er blevet gjort opmærksomme på, at vi 

holder dem anonyme. 

ning om, at piger generelt er mere modne end drenge i denne alder, og derfor 

interviewene kan italesætte mange af de overvejelser, som piger på kønsopdelte 

ved at tale om sin forståelse af køn med piger. Herudover havde vi en formod- 

vores informanter bringer. Vi formoder derimod, at vores informanter gennem 

net kønssocialisering. En dreng kunne muligvis føle sig nervøs og have svært 

kontakt. Hensigten med vores interviews er ikke at generalisere udtalelserne,

! '! 

! (! 

derefter at søge efter deres almene væsen, årsagerne til fænomenerne. Den fæ- 

lysen. Da vi fortolkede, var vi bevidste om ikke at pådutte informanternes udta- 

essenser, fænomenernes væsen, ved først at beskrive enkeltfænomenerne til 

os så sagligt som muligt, men vi blev enige om, til en vis grad, at fortolke i ana- 

undersøgte fænomener. Hovedpunktet er at komme frem til en undersøgelse af 

på denne måde har vi lokaliseret essenserne. Vi har i analysen søgt at forholde 

vil forskeren kunne forholde sig objektivt, hvilket betragtes som troskab mod de 

derefter at analysere fænomenerne og søge efter deres væsen ! årsagen til dem ! 

Ved ikke at forsøge at forklare og analysere det givne, men blot at beskrive det, 

liseret og beskrevet de fænomener, der fremgår i informanternes livsverden, for 

te. Spiegelberg forklarer, at det er vigtigt at se og lytte, ikke at tænke (ibid.: 45). 

goriserede herefter de fundne temaer ved at farvekode dem. Således har vi loka- 

tilfælde det sagte, uden på nogen måde at forsøge at analysere eller forklare det- 

diskussioner om interviewene, har beskrevet dem sagligt og objektivt. Vi kate- 

skrivelsen fokuserer på at beskrive det givne så nøjagtigt som muligt, i vores 

interviewene, men derimod at vi, gennem vores transskription af og mundtlige 

Beskrivelse, undersøgelse af essenser samt en fænomenologisk reduktion. Be- 

skrive interviewene, dog hermed ikke sagt, at vi har nedskrevet redegørelser for 

Ifølge filosoffen Herbert Spiegelberg omfatter den fænomenologiske metode: 

ske fremgang har valgt at slå de tre punkter sammen. Vi begyndte med at be- 

terne, ud fra den antagelse, at den vigtige virkelighed er den, mennesker opfatter.” 

(ibid.). 

res viden og fordomme i parentes. Det skal dog pointeres, at vi i vores metodi- 

fænomenologisk reduktion i og med, at vi før og under interviewene har sat vo- 

aktørernes egne perspektiver og beskrive verden, som den opleves af informan- 

efter at beskrive dem så objektivt og fordomsfrit som muligt. Vi benytter os af 

”(…) et begreb, der peger på en interesse i at forstå sociale fænomener ud fra 

skede vi også at lokalisere fænomenerne i vore informanters livsverden for der- 

dersøgelse af essenser, samt fænomenologisk reduktion, ønskede vi også at øn- 

ciologisk forskning (Kvale, 2009: 44). Inden for kvalitativ forskning beskrives 

fænomenologien som: 

I forhold til de vigtige punkter i den fænomenologiske metode: beskrivelse, un- 

nomenologiske tilgang været udbredt i en ikke-filosofisk tilstand primært i so- 

serl beskriver det (Zahavi, 2003: 21). 

Inden for kvalitativ forskning, som vores projekt også hører under, har den fæ- 

stilling fuldstændigt, men i stedet sætte parentes om dens gyldighed, som Hus- 

fordomme. Forskeren skal som tidligere nævnt ikke afskrive sin naturlige ind- 

tolke det sete væk på grund af fordommenes tvang.” (ibid.: 26). 

skal forskeren netop tilsidesætte sin naturlige indstilling, altså forforståelse og 

fordring om at se med egne øjne, men derimod gælder det om at undlade at for- 

kuseres på virkeligheden, som den fremtræder for en. For at kunne gøre dette 

beskaffenheden af den sag, som skal undersøges. Det er ikke nødvendigt med en 

(ibid.). Husserl specificerer det nærmere med, at der i en undersøgelse skal fo- 

“Den sande metode følger ikke vores fordomme og forbilleder, men derimod 

totalt fravær af forudsætninger, men rettere at vi forholder os kritisk til dem 

(ibid.: 25). Dette uddybes af Husserl, som udtrykker det således: 

vidt et givent oplevelsesindhold eksisterer eller ej. Reduktionen medfører ikke 

stedet for at gøre det omvendt, som ofte forekommer under andre metoder 

nernes væsen. Reduktionen kræver følgelig en afholdelse fra at dømme, hvor- 

nesker lader sine erfaringer bestemme ens overordnede teorier og hypoteser i 

udindtagne holdninger til side for at opnå en fordomsfri beskrivelse af fænome- 

nologi. Dan Zahavi mener, at det er karakteristisk ved fænomenologien, at men- 

menes, at intervieweren aktivt skal forsøge at sætte al viden og eventuelle for- 

Det er svært at finde en generelt gældende og accepteret definition af fænome- 

nomenologiske reduktion fungerer som en slags “sætten-i-parentes”. Med dette

! )*! 

! ))! 

Svend Brinkmann i Interview - Introduktion til et håndværk syv faser, som skal 

stant ny information om, samt nye synsvinkler på emnet, der undersøges, og 

Som en hjælp til den uerfarne interviewforsker fremlægger Steinar Kvale og 

følges op på informantens svar. På denne måde opnår interviewforskeren kon- 

måde i forhold til en fænomenologisk tilgang. 

formanten for spørgsmål eller områder, som ønskes beskrevet, hvorefter der 

ver, hvorledes vi kan tilrettelægge vores interview på den mest hensigtsmæssige 

dersøgelsen mindre forudsigende. Under interviewet introducerer forskeren in- 

Steiner Kvale & Brinkmann: De syv faser af en interviewundersøgelse 

I dette afsnit vil vi præsentere de syv faser af Kvale og Brinkmann, der beskri- 

view er kun struktureret i meget lille grad, hvilket gør udfaldet af interviewun- 

forekommer enten eksplorative eller hypotesetestende. Det eksplorative inter- 

cere mere subjektive og beskrivende resultater, som den kvantitative metode 

ikke kunne bidrage med. 

begivenheder (ibid.). Derudover kan interviewet også indeholde formål, som 

høre informanternes særegne oplevelser om sociale, biografiske og historiske 

cialiserer sig og oplever dét at være pige. Vi har derved mulighed for at produ- 

gelsen, kan anskueliggøres på flere måder. Det kan være alt fra, at man gerne vil 

som fremtræder i vore informanters livsverden, nemlig hvordan pigekønnet so- 

En afklaring af det tematiske spørgsmål om, hvorfor det ønskes at lave undersø- 

formanternes livsverden. Fænomenologien er ideel, idet vi ønsker at belyse det, 

view, eftersom vi er nysgerrige efter at forstå temaer fra dagligdagen ud fra in- 

mere tekniske spørgsmål om hvordan, som beskrives i anden fase, design af undersøgelsen 

(ibid.: 126). 

vores projekt, da vi ønskede at benytte det semistrukturerede livsverdensinter- 

er nødvendigt at få besvaret sit hvorfor og hvad, før man kan forholde sig til de 

46). Vi fandt det oplagt at anvende fænomenologien som metodisk fundament i 

emne og formål for at kunne opnå det ønskede mål med selve interviewet. Det 

tilsammen udgør det produkt, der bliver til genstand for meningsanalysen (ibid.: 

fordi uerfarne interviewforskere er nødt til at gøre sig bekendt med interviewets 

viewet som normalt, hvorefter lydoptagelsen sammen med den skrevne tekst 

Spørgsmål som hvorfor, hvad og hvordan afklares ligeledes her. Dette gør de, 

emner, som kan indeholde forslag til spørgsmål. Derefter transskriberes inter- 

gen af interviewundersøgelsen foregår, før det faktiske interview foretages. 

dagssamtale eller et lukket spørgeskema. Interviewguiden består af bestemte 

samt den teoretiske afklaring af det egentlig undersøgte tema sted. Tematiserin- 

terview udføres i konsensus med interviewguiden og er hverken en åben hver- 

1. Tematisering: I denne fase finder formuleringen af forskningsspørgsmålene 

beskrevne fænomener (Kvale, 2009: 45). Det semistrukturerede livsverdensin- 

skrivelser af informanternes livsverden for at kunne fortolke betydningen af de 

transskription, analyse, verifikation og rapportering (Kvale & Brinkmann, 2009: 

119). 

formanternes eget perspektiv. Interviewformen søger derudover at fremføre be- 

tages nogle valg med hensyn til de syv faser: tematisering, design, interview, 

interview søger forskeren at forstå temaer fra den daglige livsverden ud fra in- 

På trods af denne åbne struktur skal der alligevel, ifølge Kvale og Brinkmann, 

opererer ofte med det semistrukturerede livsverdensinterview. I denne form for 

ren bør udføre hverken et forskningsinterview eller en interviewundersøgelse. 

Et kvalitativt forskningsinterview set fra en fænomenologisk inspireret tilgang 

ikke findes nogen form for regler eller standardprocedurer for, hvordan forske- 

påført teorien, da vi mente, den var relevant. 

fordel såvel som en ulempe ved interviewundersøgelser. Dette skyldes, at der 

klar over, at dette også på sin vis er subjektiv tolkning, i og med at vi selv har 

gennem undersøgelsen. Forskningsinterviewets åbne struktur kan være både en 

lelser vores egne begrundelser, men benyttede i stedet relevant teori. Vi er dog 

bidrage til, at interviewforskeren kan bibeholde sin primære vision undervejs

! )+! 

! )"! 

gennem opgaveskrivningen været opmærksomme på interviewsdesignets tids- 

dres (ibid.: 133). Dette mener vi også har været tilfældet. På trods af at vi fore- 

re kan forskeren erfare ny viden i løbet af undersøgelsen (ibid.: 131). Vi har 

interviewforskerens syn på de undersøgte fænomener konstant udvides og æn- 

faser og omvendt, alt sammen fordi faserne er afhængige af hinanden. Yderme- 

viewforskeren også blive klogere. Gennem interviewene med informanterne kan 

eksempel se sig nødsaget til at rykke opgaver i senere faser frem til de tidligere 

grundlag for netop at besvare vores problemformulering. Undervejs vil inter- 

ringsfase. Undervejs kan der forekomme omrokeringer i faserne, det kan for 

benytte os af det materiale og stille de spørgsmål, som vil give os det bedste 

Denne gælder lige fra den første tematiseringsfase til den afsluttende rapporte- 

at fokusere på vores problemformulering. På den måde har det været muligt at 

blandt andet vigtigt at være opmærksom på interviewdesignets tidsdimension. 

tigt at holde sig målet for øje gennem alle syv faser (ibid.). Det har vi gjort ved 

ningen af undersøgelsens arbejdsmetoder og teknikker skal være. Her er det 

for at være sikker på at få fyldestgørende svar (ibid.: 132). Det er endvidere vig- 

2. Design: Designet af en interviewundersøgelse indebærer, hvordan planlæg- 

spørgsmål i interviewguiden, men vi har undervejs stillet spørgsmål flere gange 

den færdige fortolkning bliver lettere. Vi har ikke bevidst indskrevet kontrol- 

aspekter. På denne måde har vi fået indkredset emnet og besluttet, hvad vi ville 

undersøge. 

af kontrolspørgsmål interviewet igennem resultere i, at den senere validering af 

denne måde har vi haft de fremtidige faser i baghovedet. Herudover vil brugen 

adskilt. Derefter indsnævrede vi emnet gennem diskussion af interessante 

en ide om, hvad vi vil senere hen samt haft en klar forventning til analysen. På 

startede med at ville undersøge, hvilken betydning det har for kønnene at være 

man måske kan undgå nogle komplikationer senere hen. Vi har hele tiden haft 

ke alene kan gøre forskeren konfidentiel med indholdet af undersøgelsen. Vi 

Dette betyder, at det kan være en god idé at have fremtidige faser in mente, så 

holder sig i det miljø, hvor interviewene skal foretages, da litteratur og teori ik- 

Endnu et vigtigt punkt ved design af interviewundersøgelsen er fremrykning. 

valgte emne. Det er en fordel for interviewundersøgelsen, at intervieweren op- 

informanter. Altså når der tages et valg, tages der også et fravalg (ibid.: 127). 

kan med fordel læse teori for at udvikle en bedre baggrundsforståelse af det 

manter om noget specifikt, afgrænser det, hvilke resultater vi kan få fra vores 

søgelsen berører, og hvilke spørgsmål, der falder i baggrunden (ibid.: 127). Man 

igennem. Det vil sige, at når vi i vores projekt har valgt at spørge vores infor- 

betydelig rolle for, hvilke synsvinkler af emnet, spørgsmålene i interviewunder- 

igennem projektet har truffet nogle valg, som påvirker os resten af projektet 

undersøgelsen er. Det tematiske omdrejningspunkt i ethvert projekt spiller en 

på forhånd. (ibid.). Endvidere er der indbyrdes afhængighed. Dette betyder, at vi 

En afklaring af det tematiske hvad indebærer en præcisering af, hvad emnet for 

ger, som er mest brugbare i forhold til interviewundersøgelsens formål og tema 

Dermed er det et overvejende eksplorativt interview, vi har foretaget. 

viewene udvikler sig. Af denne grund kan det være svært at træffe de beslutnin- 

på denne måde ikke kunnet forudsige, hvilke svar vi ville få fra informanterne. 

med semistrukturerede interviews, hvor vi ikke helt kan vide, hvordan inter- 

ladet det være åbent for informanten at tage samtalen i en given retning. Vi har 

inden man påbegynder interviewene. Dette kan dog være svært, når vi arbejder 

udgangspunkt, altså haft nogle konkrete spørgsmål, vi ville stille, men samtidig 

efter interviewene. Det er også vigtigt at have overblik over hele undersøgelsen, 

ters oplevelse af deres eget køn. Vi har haft det semistrukturerede interview som 

på, blev vi nødt til at se på elementer i faser, som efter planen skulle have været 

har vi ønsket at undersøge fænomenet køn ved at spørge ind til vores informan- 

skulle udføres. Grundet det sene tidspunkt, vi formåede at skaffe informanterne 

derfor er resultatet af et interview ikke givet på forhånd (ibid.). I vores projekt 

dimension. For at nå det tiltænkte lavede vi en tidsplan over, hvornår hvilke ting

! )#! 

! )$! 

(Spradley 1979: 34, ifølge Kvale og Brinkmann 2009: 144). 

informanten. Imidlertid kan spontaniteten resultere i en besværliggørelse af den 

sandsynlighed er der for at få uventede og herved ofte mere interessante svar fra 

hvilket gør interviewet mere objektivt og loyalt over for den interviewede 

et bestemt emne (ibid.). Jo større spontanitet, der er i et interview, jo større 

nomener ud fra den interviewedes livsverden uden nogen form for fordomme, 

menhængende fortælling eller en begrebsanalyse af informantens opfattelse af 

manterne beretter (ibid.: 144). Livsverdensinterviewet søger altså at forstå fæ- 

tervieweren ønsker spontane beskrivelser af informantens livsverden, en sam- 

viewguiden og i stedet følge op på de svar, der gives, og de fortællinger, infor- 

ønsker at opnå med interviewet. De kan for eksempel være bestemt af, om in- 

nemmere vis kan ændre rækkefølgen og formuleringen af spørgsmålene i inter- 

lyse. Spørgsmålene vil være af forskellig karakter, alt efter hvad intervieweren 

indebærer denne form for interview en åben struktur, hvilket betyder, at man på 

gelsens hvad – de teoretiske opfattelser af interviewet og den efterfølgende ana- 

søge at forstå og fortolke betydningen af de beskrevne fænomener. Samtidig 

ter. Spørgsmålene i en interviewguide er tematisk relateret til interviewundersø- 

densinterview er at indhente beskrivelser af informantens livsverden for at for- 

Endvidere kan interviewet vurderes både ud fra en tematisk og dynamisk karak- 

mantens livsverden (ibid.: 143). Formålet med det semistrukturerede livsver- 

nen, som var uvant for os. 

formant, samt den nye viden og det indblik, vi som forskere kan opnå i infor- 

rede interviewguide var derudover også god at støtte sig til i interviewsituatio- 

taler interessante på grund af den personlige kontakt mellem interviewer og in- 

len ledte os derhen og fortsat var relevant for vores projekt. Den semistrukture- 

engagere sig mest undervejs i interviewundersøgelsen. Endvidere er disse sam- 

informantens svar, og at interviewet kunne tage en anden drejning, hvis samta- 

udsætning. Samtalerne med informanterne er ofte den fase, hvor forskeren skal 

ikke at følge interviewguiden slavisk, men holde mulighederne åbne for at gribe 

skellige parter, der gennem samtale beskæftiger sig med et emne af fælles for- 

tilbage til, hvis vi i løbet af interviewet blev ledt af sporet. Vi ønskede derfor 

3. Interview: Forskningsinterviewet er en interpersonel situation mellem to for- 

hvilke emner og spørgsmål, der var vigtige at berøre, og som vi kunne vende 

formningen af vores projekt. 

viewguide, som altså primært skulle bruges som en retningslinje eller guide for, 

til vi fik kontakt til to skoler. Derfor har tidsrammen haft en betydning for ud- 

forskellig, hvad angår åbenheden og omvendt (ibid.). Vi udformede en inter- 

forløber inden for en specifik tidsramme, har vi ikke haft mulighed for at vente, 

interviewguiden er mindre bindende. Interviewets struktur kan altså være vidt 

eksempelvis har haft mulighed for at foretage observationer. Da vores projekt 

være plads til spontanitet fra interviewforskerens side, sådan at spørgsmålene i 

længe vi har haft mulighed for at opholde os i England, og dermed hvorvidt vi 

søgelse og forsker, hvorvidt spørgsmålene skal følges slavisk, eller om der skal 

ske udgifter vedrørende denne rejse. Disse udgifter har haft betydning for, hvor 

spørgsmål (ibid.: 151). Derefter er det helt og aldeles op til den enkelte under- 

og med at vores undersøgelse er foretaget i England, har vi haft nogle økonomi- 

den bestå af en række emner, der ønskes dækket, samt nogle forslag til videre 

Hvad kan egentlig lade sig gøre, hvad er der penge til, og hvad har vi tid til? I 

interview vil interviewguiden ikke være plaget af en stram struktur, i stedet vil 

indtagede holdninger. Tid og ressourcer skal man også tænke på i sit design. 

følge af spørgsmål, der er nøje formuleret. I det semistrukturerede livsverdens- 

views opnået ny viden, og dette har medført en ændring i nogle af vores forud- 

bør dækkes, eller det kan have en mere stram struktur med en detaljeret række- 

have nogle forudindtagede holdninger. Imidlertid har vi gennem vores inter- 

terviewforløbet enten struktureres åbent, sådan at guiden indeholder emner, der 

tog interviewene ud fra en fænomenologisk tilgang, vil vi formodentlig altid 

Scripting af interviewet består af en interviewguide. I interviewguiden kan in

! )%! 

! )&! 

tankerne, da vi udformede spørgsmålene og var bevidste om, hvilke spørgsmål 

ten (ibid.). Vi gjorde meget ud af at opmuntre informanterne til at fortsætte de- 

kan danne et bedre grundlag for den senere analyse (ibid.). Vi havde analysen i 

stærke intonationer, der muligvis signalerer emner, som er vigtige for informan- 

ne, da forskere, der er bevidste om, hvad de spørger om, og hvorfor de spørger, 

bet af interviewet også være opmærksom på usædvanlige ord, gentagne ord eller 

senere faser som analyse, verifikation og rapportering af interviewene i tanker- 

opmuntre informanten til at gå videre med beskrivelsen. Intervieweren bør i lø- 

ning af interviewene. Endelig er det også væsentligt for forskeren at have de 

tisk med et nik, et ”hm” eller ganske enkelt ved at holde en pause, hvilke kan 

munder ud i relevant materiale, der senere skal danne grundlag for en fortolk- 

ten giver. Dette kan ske ved, at intervieweren forholder sig nysgerrigt eller kri- 

formanter føler og siger, som de gør, sådan at de kan indhente beskrivelser, der 

Opfølgende spørgsmål, som kan bidrage til en uddybelse af de svar, informan- 

Desuden er det i bund og grund forskerens opgave at finde frem til, hvorfor in- 

pigerne typisk snakker om. 

fra informanterne frem for kun at høre om deres velovervejede svar (ibid.: 154). 

typisk dag ser ud på kostskolen, hvad de laver, når de har fri, eller hvilke emner 

de du?” (ibid.: 153). Formålet er at skubbe gang i nogle spontane beskrivelser 

hverdag på skolen. Dette gjorde vi ved eksempelvis at spørge ind til, hvordan en 

skete der?”, ”Hvordan skete det?”, ”Hvordan havde du det?” og ”Hvad opleve- 

ledende spørgsmål benyttede vi os af til at forstå og få et indblik i pigernes 

matisering og design. Hovedspørgsmålene i en interviewguide bør lyde: ”Hvad 

le mig noget om…?” eller ”Kan du huske en situation, hvor…?” (ibid.). De ind- 

og hvordan anderledes end ved forskningsspørgsmålene i de to første faser, te- 

og indholdsrige beskrivelser. De kan for eksempel lyde således: ”Kan du fortæl- 

ståelsesramme. I interviewsituationen prioriteres rækkefølgen af hvad, hvorfor 

Indledende spørgsmål indleder selve interviewet og hjælper til at give spontane 

spørgsmålene i et dagligdags sprog, så de er på niveau med informanternes for- 

og sørge for at opretholde samtalen. Vi har haft fokus på at formulere interview- 

for interviewspørgsmål, som er gode at have in mente, når man laver en interviewguide. 

har vi haft meget fokus på at skabe samspil med informanten under interviewet 

ren komplette opmærksomhed (ibid.). Nedenfor opstilles de forskellige former 

sprog, sådan at de er lette for informanten at forstå (ibid.: 151). I vores projekt 

spørgsmål på forskellige måder, sådan at informanten og emnet har interviewe- 

lene i den dynamiske dimension bør samtidig være formuleret i dagligdags- 

den interviewede. Ligeledes bør intervieweren være fortrolig med at stille 

ønsker at dele deres oplevelser og følelser med interviewforskeren. Spørgsmå- 

for det undersøgte tema samt det menneskelige samspil mellem interviewer og 

samspil samtidig med at være stimulerende for informanten, sådan at han/hun 

er derfor vigtigt, at intervieweren besidder en vis mængde viden om og interesse 

Spørgsmålenes funktion er her i stedet at opretholde samtalen gennem positivt 

ne til at sanse, hvad et svar kan have af betydning, er afgørende (ibid.: 155). Det 

viewguide, der er dynamisk relateret, til interviewundersøgelsens hvordan. 

Intervieweren fungerer som sit eget forskningsredskab, og hans eller hendes ev- 

I modsætning til den tematiske dimension målrettes spørgsmålene i en inter- 

Interviewspørgsmål, der stilles i løbet af interviewet, bør være korte og simple. 

skrivelser af deres livsverden og dermed give plads til interessante og uventede 

svar. 

nine på grund af kostskolens kønsopdeling. 

som kunne hjælpe os til at forstå, om pigerne følte sig mere eller mindre femi- 

Vores spørgsmål lagde op til, at informanterne kunne komme med spontane be- 

følte sig som piger, og i hvilke situationer. Her ønskede vi et konkret eksempel, 

begrebsmæssige strukturering af interviewet i den senere analyse (ibid.: 52). 

vi stillede og hvorfor. Vi stillede blandt andet spørgsmål om, hvornår pigerne

! )'! 

! )(! 

os af for at sikre os, at vi kom ind på de emner, vi ønskede at spørge ind til. 

ret til stede under samtalen. Den endelige transskription er en form for struktu- 

len og konteksten muligvis ikke opnår samme fortolkning som dem, der har væ- 

fremt han eller hun finder et emne gennemarbejdet (ibid.). Dette benyttede vi 

(ibid.: 200). Når disse faktorer går tabt, betyder det, at personer uden for samta- 

Strukturerende spørgsmål kan hjælpe intervieweren til at skifte emne, så- 

nen som dekontekstualiserede gengivelser af den kvalitative interviewsamtale 

indirekte spørgsmål i interviewguiden, men de kan være forekommet ubevidst i 

selve interviewet. 

ikke kunne læses ud af transskriptionen. Man kan på sin vis forstå transskriptio- 

kropsholdning og gestus tabt. Ydermere vil stemmeleje, intentioner med mere 

skal tjene til en mere præcis beskrivelse (ibid.). Vi har ikke bevidst valgt at lave 

fange den fysiske tilstedeværelse under interviewet, og derved går faktorer som 

holdninger. I tilfælde af førstnævnte bør der stilles yderligere spørgsmål, som 

skriftsprog. Lydoptagelser, som ofte anvendes under interviews, kan ikke op- 

som han/hun umiddelbart ikke giver klart udtryk for eller henvise til andres 

4. Transskription: Transskriptioner forstås ved en nedskrivelse fra talesprog til 

Indirekte spørgsmål kan indirekte sige noget om informantens egen holdning, 

fordi vi ønskede konkrete beskrivelser, for eksempel “When do you feel feminine?”. 

når pigerne gav svar, der var utydelige. 

nærmere og sikre os, at vi havde forstået svaret rigtigt. Dette var især vigtigt, 

ressant (ibid.: 156). De direkte spørgsmål har vi hovedsageligt benyttet os af, 

kende spørgsmål benyttede vi os af, når vi ønskede at undersøge en besvarelse 

viewet, når informanten har beskrevet de aspekter, som han/hun selv finder inte- 

ner altså, at…?” eller ”Er det rigtigt, at du føler, at...?” (ibid.: 157). De fortol- 

beskrevet. De direkte spørgsmål kan gemmes og anvendes til senere i inter- 

stå, hvad informanten beskriver og fortæller. Spørgsmålene kan lyde: ”Du me- 

Direkte spørgsmål bruges til at spørge direkte ind til konkrete emner, der ønskes 

fortolkende spørgsmål har mulighed for at komme nærmere ind på og bedre for- 

havde til formål at klargøre informantens svar. 

Fortolkende spørgsmål er en hjælp til intervieweren, da han eller hun gennem 

svært at besvare, og derfor fulgte intervieweren svarene op med spørgsmål, der 

spontane indfald eller færre refleksioner fra informanternes side. 

Dette var for de tre informanter et abstrakt spørgsmål, som umiddelbart var 

for nogle af de besvarelser, vi fik, for eksempel kan det have resulteret i færre 

især nødvendige, når der blev spurgt ind til, hvornår pigerne følte sig som piger. 

viewene, inden vi spurgte videre. Vi er klar over, at dette kan have betydning 

som krævede refleksioner fra informanternes side. De sonderende spørgsmål var 

nerelt kunne have ladet tavsheden komme mere til sin ret under selve inter- 

vede, at spørgsmålene og emnet køn generelt var et abstrakt emne at tale om, 

hvornår de oplevede at føle sig som piger. Vi er dog også bevidste om, at vi ge- 

der interviewet med både lærer og elever og blev benyttet meget, fordi vi ople- 

at give informanten plads til at reflektere, især over de svære spørgsmål om, 

hvad der skete?” (ibid.). De sonderende spørgsmål viste sig at være nyttige un- 

og pauser under interviewet, da vi gik i gang, og benyttede os af disse pauser til 

sige noget mere om det?” eller: ”Kan du give en mere detaljeret beskrivelse af, 

ind med vigtige forklaringer (ibid.). Vi var bevidste om vigtigheden af tavshed 

sonderer indholdet af dem. Eksempler på disse spørgsmål kan være: ”Kan du 

end ellers. På denne måde giver intervieweren informanten plads til selv at byde 

Sonderende spørgsmål forekommer, når intervieweren forfølger svarene og 

kan bidrage til, at informanten udtrykker et mere reflekteret svar på spørgsmålet 

“okay”, da vi på denne måde kunne få gode og fyldige besvarelser. 

samtalen, har informanten mulighed for at dvæle lidt ved spørgsmålene, hvilket 

res beskrivelse ved enten at nikke eller komme med anerkendende “mmh” eller 

Tavshed under et interview har sine fordele. Når intervieweren tillader pauser i

! +*! 

! +)! 

fænomenologisk-baserede meningskondensering er det vigtigt, at vi som forsker 

217). Der findes fem trin i analysen af et interview. På det første trin læses hele 

danne mere omfattende fortolkninger og teoretiske analyser. Ved brug af denne 

har udtrykt til kortere formuleringer, hvor hovedessensen skrives i få ord (ibid.: 

vi finde frem til hovedtemaer i teksten. Følgelig bliver temaerne anvendt til at 

forstås som en måde at kondensere og intensivere meningen, som informanten 

tekster, som ofte er mere komplekse. Ved at kigge efter meningsenhederne kan 

I analysefasen taler Kvale og Brinkmann om meningskondensering, der skal 

Denne form for meningskondensering er især anvendelig ved større interview- 

omhandler mening. Vi ønskede således ikke at se på, hvordan informanterne 

formulerer sig. 

nerne. På denne måde sørgede vi for, at alle de relevante oplysninger blev bundet 

sammen og skrevet ned. 

udtrykker undervejs i interviewet, har vi valgt at anvende analysemetoden, der 

mentarer og rettede det til, således at alle i gruppen har været inde over alle em- 

vi i projektet ønsker at fortolke meningen med de fænomener, som informanten 

deskriptivt udsagn (ibid.: 228). Vi læste hinandens analyseudkast, lavede kom- 

viewanalyser. Disse er analyser med fokus på mening og sprog (ibid.: 219). Da 

emne. Afslutningsvis bindes de mest relevante temaer i interviewet sammen i et 

onerne blive præsenteret. Kvale og Brinkmann beskriver to former for inter- 

nerne ud imellem os og fik til opgave at lave et udkast til en analyse ud fra hvert 

5. Analyse: I dette afsnit vil vores analytiske tilgang til analysen af transskripti- 

hederne i forhold til undersøgelsens egentlige formål. Her valgte vi at dele em- 

denne fase også. Herefter byttede vi interviews og efterså dem. 

forskellige emner. På det fjerde trin stilles der spørgsmålstegn ved meningsen- 

fik et kvarter hver, som vi skulle transskribere, så vi alle havde været med til 

skueligt at analysere, da vi vidste præcis, hvor i interviewene vi kunne finde de 

(ibid.: 204). Vi valgte at dele de fem interviews ud imellem os, således at vi alle 

fire og stregede emnerne ud i deres respektive farver. Det gjorde det let og over- 

afbrydelse og (), som markerer, at der ikke er blevet forstået, hvad der er sagt 

deling og fakta. Vi arbejdede med ét interview af gangen og sad sammen fire og 

mann. Disse er (.), som markerer, at der er en pause. [ ], der markerer, at der en 

set, venskaber med piger, skoleliv, holdning til kostskolen, holdning til kønsop- 

Vi har i transskriptionen valgt at bruge forskellige tegn fra Kvale og Brink- 

linitet/femininitet, kommunikation med det andet køn, kønsroller i klasseværel- 

kigge på, hvad informanterne fortæller os og ikke på, hvordan de formulerer sig. 

fem interviews, og som alle fik hver sin farve. Emnerne var: Udseende, masku- 

fleste “øh” og “hmm”, da det ikke er vigtigt i den analyse, vi vil lave. Vi vil 

de vi at bruge farvekodning. Vi fandt frem til otte emner, som var centrale i de 

interviewet, såsom latter, gråd, suk med mere (ibid.). Vi valgte at udelade de 

som forskeren forstår dem. Da vi skulle inddele interviewene i emner, beslutte- 

der kan forekomme, samt betoninger og de følelser, der udtrykkes undervejs i 

tematiseres udsagnene ud fra informantens synspunkt, men nu i stedet sådan 

(ibid.: 203). Derudover bør der tages stilling til, om det vil indskrive de pauser, 

trin enkeltgøres de temaer, der dominerer de naturlige meningsenheder. Herved 

man kan vælge at nedskrive udtalelserne mere formelt i en skriftsproglig stil 

om, hvilke interessante elementer, der var at finde i vores empiri. På det tredje 

ved gentagelser og fyldord såsom “øh”, “hmm” og lignende medtages, eller 

informanten udtrykker dem. Da vi havde lyttet til og læst interviewene, talte vi 

transskriberes. Man kan i transskriptionen vælge at nedskrive dem ordret, hvor- 

man som forsker sig for, hvad de naturlige meningsenheder består i, sådan som 

ne. Dette omhandler blandt andet en beslutning om, hvordan udtalelserne skal 

hvad der bliver talt om i de respektive interviews. På det andet trin beslutter 

Imidlertid skal der træffes nogle valg med hensyn til brugen af transskriptioner- 

interviewene og læste de transskriberede udgaver for at få en fornemmelse af, 

rering af interviewsamtalen og udgør i sig selv den første analytiske proces. 

interviewet igennem for at danne sig et indtryk af helheden. Vi lyttede til alle

! ++! 

! +"! 

kvalitativ forskning føre til gyldig videnskabelig viden (ibid.: 272). Inden for 

egentligt undersøges. Ved en sådan åben forståelse af begrebet validitet kan 

man bør stille sig selv undervejs. De etiske overvejelser præger ikke kun selve 

søger validiteten at finde frem til, om det, der ønskes undersøgt, også er det, der 

I forbindelse med udførelsen af et interview er der nogle etiske spørgsmål, som 

Validitet henviser normalt til sandheden og styrken af et udsagn. I bred forstand 

Interview - Introduktion til et håndværk. 

andre informanter fra samme skole. Derfor kan svarene ikke gøres alment gældende. 

jektforløbet. I denne forbindelse vil vi igen inddrage Kvale og Brinkmans værk 

tet og svarene vil formentlig heller ikke være det samme, hvis vi havde udvalgt 

Etiske overvejelser 

I dette afsnit vil vi beskrive de etiske overvejelser, vi har stødt på igennem pro- 

ringer, men også fordi de måske ikke længere går på den samme skole. Resulta- 

om det samme om fem år. Både fordi de er blevet ældre og har fået andre erfa- 

me sti, bliver selve rapporteringen nu foretaget mod samme mål. 

ikke holdbar. Informanternes svar vil formentlig ændre sig, hvis vi spurgte dem 

været forskellige. Efter en lang proces med at spore vores forskelle ind på sam- 

sig med tiden, eller vil de forblive de samme? Vores reliabilitet i projektet er 

haft samme mål for øje, har ideen om, hvordan vi skulle komme frem til det, 

reproduceres senere hen og af andre forskere også. Vil informantens svar ændre 

præget af vores forskellige opfattelser. Så selvom vi gennem alle syv faser har 

sultatets reliabilitet ofte kan anskues ved at undersøge, hvorvidt resultatet kan 

har samme standpunkt om, hvad vi gerne vil formulere, er vejen til budskabet 

liteten af et forskningsresultat. Dette skal forstås på den måde, at forskningsre- 

ve enige om, hvad der skal skrives, og hvordan det skal skrives. På trods af at vi 

ten af interviewforskningen. Reliabilitet er et udtryk for troværdigheden og kva- 

(ibid. 275). Denne proces har været krævende, da vi i fællesskab har skullet bli- 

spørgsmål, som har til formål at undersøge objektiviteten af viden samt kvalite- 

venlig rapport med velargumenterede metodologiske og spændende resultater 

cerbare spørgsmål omhandlende reliabilitet og validitet af et interview er ofte 

kunne kommunikere til andre. Dette bidrager også til en mere udførlig og læse- 

nye former, som synes interessant for interviewforskningen (ibid.: 271). Verifi- 

dan at forskeren konstant har for øje, hvad der ønskes at opnå og herved vil 

begreber som pålidelighed og gyldighed, men ønsker i stedet at omdanne dem i 

at have rapportering i tankerne gennem alle faserne – lige fra start til slut – så- 

6. Verifikation: Verifikationen af et interview har ikke til formål at bortkaste 

andre, formuleres. Selvom fasen er den sidste af de syv faser, er det en god idé 

søgelsens formål, metode, resultater og andet, som der ønskes kommunikeret til 

som oftest fører til en udvidelse af den oprindelige tekst. 

7. Rapportering: Interviewrapporten er resultatet af en lang proces, hvor under- 

Fortolkningen vil munde ud i en rekontekstualisering af informantens udsagn, 

siges, og i stedet søge at finde frem til det, der ikke umiddelbart siges direkte. 

er med til at besvare vores overordnede interesse og problemformulering. 

tikfyldt fortolkning af interviewteksten. Forskeren vil her gå ud over det, der 

mener, vores projekt er validt. De kvalitative forskningsinterviews, vi har lavet, 

under interviewet. Meningsfortolkningen omfatter en mere dybdegående og kri- 

ger. Spørgsmålet: “Måler vi det, vi tror, vi måler?” stilles ofte her (ibid.). Vi 

tilgangs “sætten-i-parentes”, når man danner teorier om informantens udsagn 

grænset i en metodologisk positivistisk tilgang til samfundsvidenskab til målin- 

gennem informanterne (ibid.). Endelig bør man huske på den fænomenologiske 

dersøger det, som den prætenderer at undersøge. Ydermere er validiteten be- 

høster flersidige og indholdsrige beskrivelser af de fænomener, der undersøges 

samfundsvidenskaben koncentreredes validiteten om, hvorvidt en metode un

! +#! 

! +$! 

havde brug for deres tilladelse. Desuden er eleverne mindreårige, hvilket øger 

individuelt. Dette var vigtigt, da skolen har ansvaret for eleverne, og vi derfor 

verificere den viden, vi har opnået gennem analysen af interviewene. Derudover 

tro mod måden, som informanterne udtalte sig på. Derfor mener vi, at vi kan 

skolens officielle kanaler, altså sekretær og rektor, frem for at kontakte eleverne 

viden, som er verificerbar (ibid.). Da vi transskriberede vores interviews, var vi 

terviewene (ibid.). Under designfasen i vores projekt valgte vi at gå gennem 

materiale man indsamler, forholder sig objektivt. Forskeren skal rapportere en 

Design: I designfasen gælder det om at skaffe informanternes samtykke til in- 

Verifikation: I verifikationsfasen handler det om, at forskeren i forhold til det 

hos pigerne og ikke skabe konflikter for dem efterfølgende. 

svaret på spørgsmålet, men hvor svaret er implicit. 

Vi mente dog, at vores spørgsmål udelukkende ville føre til en positiv refleksion 

kunnet tolke på udsagnene, især de udsagn, hvor der ikke klart og tydeligt bliver 

ne have en indflydelse på informanternes opfattelse af kostskolen og af sig selv. 

informanten (ibid.). Vi har gennem analysen overvejet, hvor dybdegående vi har 

på en kostskole kun for piger. Vi var opmærksomme på, at vores interview kun- 

udsagn overfortolkes, og om forskeren kommer til at lægge ord i munden på 

modsatte køn. Altså den situation, som informanterne befinder sig i, fordi de går 

Analyse: I analysefasen skal forskeren være opmærksom på, om informanternes 

deres beskrivelser, for hvordan de forholdt sig til det at være feminin og til det 

spørgsmål, vi valgte at stille, fik informanterne mulighed for at reflektere over 

Dette overvejede vi, da vi udformede vores interviewspørgsmål. Igennem de 

det alle fyldord som “like”, “sort of” og “kind of” for at få en så autentisk transskription 

som muligt. 

mærksom på at være med til at forbedre informanternes situation (ibid.: 81). 

gjorde meget ud af at transskribere interviewene korrekt og inddrog blandt an- 

seres på at søge videnskabelig viden, men at man som interviewer også er op- 

transskriberede korrekt, så informanternes udsagn ikke forvrænges (ibid.). Vi 

Tematisering: I tematiseringsfasen er det vigtigt, at der ikke udelukkende foku- 

Transskription: Under transskriptionsfasen er det vigtigt, at interviewene bliver 

bindelse med de førnævnte syv forskningsfaser. 

Kvale og Brinkmann præsenterer de etiske spørgsmål, som forekommer i for- 

situationen, fordi samtalen primært skulle foregå mellem informanten og den 

ene interviewer. 

for kun en informant. Vi vurderede derfor, at pigerne ikke ville være utilpasse i 

liv og gør resultaterne offentlige ved at analysere dem i et projekt (ibid.: 80). 

pigerne kunne føle sig pressede eller utilpasse, når vi sad to interviewere over 

bindelse med en interviewundersøgelse, er, at man udforsker menneskers privat- 

mange interviewere, der skulle udføre de enkelte interviews. Vi overvejede, om 

dervejs eller efter interviewet (ibid.: 80). De etiske problemer, der opstår i for- 

rede vi længe, om vi ønskede at interviewe informanterne samtidigt, og hvor 

udover intervieweren, som kan ændre forståelse af det undersøgte fænomen un- 

mantens oplevelse af situationen (ibid.). Inden vi foretog interviewene, diskute- 

dre deres selvopfattelse. Den viden, som interviewene producerer, påvirker der- 

mant og interviewer fungerer godt, og at intervieweren tager hensyn til infor- 

viewede er vigtigt, fordi det påvirker interviewpersonerne og eventuelt kan æn- 

Interviewsituation: I interviewfasen er det vigtigt, at samspillet mellem infor- 

fordi man har med mennesker at gøre. Samspillet mellem interviewer og inter- 

Ifølge Kvale og Brinkmann er en interviewundersøgelse et moralsk foretagende, 

sted og hvad vi hed, før vi ankom til England. 

interviewet, men alle faser af en interviewundersøgelse (Kvale & Brinkmann, 

2009: 79). 

ret i at få en beskrivelse af, hvad projektet handlede om, hvor mange vi var af 

nødvendigheden af at få samtykke fra skolen. Skolen var desuden selv interesse

! +%! 

! +&! 

litative interview som en understøttelse af vores analyse og diskussion. 

begrundelser og argumenter vi i øvrigt vil benytte os af sammen med vores kva- 

i tråd med det, ens adfærd belønnes for. Kønnene lærer således at leve under 

køn. Dette er en måde at forstå omverdenen på og en måde at lære at opføre sig 

piger og drenge belyser store dele af de emner, vi berører i projektet, og hvis 

gøre med et individ, som aktivt forsøger at skabe mening i at tilhøre et bestemt 

hendes forskning ligger primært inden for feltet køn og ungdom. Historien om 

elt begrundet for den enkelte kvinde (ibid.). I socialiseringsprocessen har vi at 

ved Universitetet i Oslo. Monica Rudberg er professor ved Oslo Universitet og 

seret.” (ibid.: 12). Kvindens såkaldte konforme valg kan dermed godt være re- 

pædagogik og kønsforskning og leder af Senter for tværfaglig kjønnsforskning 

så er den samtidig også identitetsdannende for de individer, der bliver sociali- 

i et udviklingspsykologisk perspektiv. Harriet Bjerrum Nielsen er professor i 

ge rolle: ”Selvom kønssocialisering er udtryk for tilpasning til samfundets krav, 

Nielsen og Monica Rudbergs: Historien om piger og drenge - kønssocialisering 

således hænge sammen med denne vanetænkning af kvindens samfundsmæssi- 

Historien om piger og drenge 

Vi benytter os i dette projekt primært af litteratur baseret på Harriet Bjerrum 

der er vigtigt for hende i livet. Fremtidsønsker og karrieremæssige drømme kan 

og er blevet en del af kvindens identitet og oplevelse af, hvem hun er, og hvad 

Teori 

I dette afsnit vil vi præsentere de teorier, vi har fundet relevante at benytte i vores 

projekt. 

11). Kvindens kønssocialisering har dybe rødder i de gængse kønsrollemønstre 

en vis grad også lært at have lyst til det, de skal.” (Nielsen & Rudberg, 1991: 

deres socialisering: ”Kvinder har ikke alene lært at gøre det, de skal, de har til 

virkes ikke blot af ydre samfundsmæssige omstændigheder, men også gennem 

taterne af projektet, men har derimod vist interesse for karakterernes udfald efter 

eksamen. 

der muligheden for at forme deres liv, som de selv vil. Kvinders livsforløb på- 

sen og Rudberg møder kvinder langt flere forhindringer end mænd, når det gæl- 

og at noget eventuelt kunne gå tabt. Skolen har imidlertid ikke efterspurgt resul- 

mennesker former og fortolker sit køn i forhold til sine omgivelser. Ifølge Niel- 

den. Dette ville betyde en fase, hvori vi skulle oversætte fra dansk til engelsk, 

Som nævnt i vores begrebsafklaring omhandler kønssocialisering, hvorledes 

ikke være i stand til at sende dem den fuldendte rapport, men blot et udkast af 

Kønssocialisering 

vores projekt er skrevet på dansk, og kostskolen er engelsk, ville vi imidlertid 

af at være pige på en kostskole. 

byde skolen vores resultater af undersøgelsen, hvis de ønskede dette. Eftersom 

teorien os til bedre at forstå vores informanters beskrivelser og deres oplevelse 

dem andre navne for at beskytte deres privatliv. Vi overvejede derudover at til- 

at være pige i forskellige aldre. I forhold til vores problemformulering hjælper 

vores rapporteringsfase har vi valgt at anonymisere informanterne ved at give 

gennemgå disse faser. Teorien giver en normativ beskrivelse af, hvordan det er 

for informanterne, at deres private beskrivelser gøres offentlige (ibid.). Under 

formanter i løbet af deres ophold på kostskolen formentligt har og fortsat vil 

terviewene offentliggøres. Her skal det overvejes, hvilke konsekvenser det har 

gennemgår. Vi finder denne teori relevant for vores projekt, da vores unge in- 

Rapportering: Under rapporteringsfasen drejer det sig om fortrolighed, når in- 

tensalderen og puberteten, som Nielsen og Rudberg mener, at børn og unge 

mener er med til at kunne verificere den viden, vi er nået frem til. 

kønssocialisering, og dernæst vil vi præsentere forskellige faser, herunder la- 

var vi opmærksomme på ikke at overfortolke de givne udsagn, hvilket vi også 

Ud fra Nielsen og Rudbergs teori begynder vi med en introduktion til begrebet

! +'! 

! +(! 

som mere sarte og behøver derfor, ifølge moderen, mere beskyttelse. Dette kan 

kan klare sig selv, da han opleves som stærk og robust. Derimod anskues piger 

sit køn senere hen i sin opvækst. Eksempelvis mener moderen, at drengen bedre 

ende i et blindspor. Den manglende erotiske forbindelse til det modsatte køn 

gør, at hvert køn bliver så ensidigt.” (ibid.). 

en dreng eller en pige, og dermed lærer barnet, hvordan det skal opføre sig som 

“(…) drengens vej til intimitet og pigens vej til autonomi for en tid ser ud til at 

ge.” (ibid.: 64). Altså begynder moderen at behandle barnet alt efter, om det er 

givelsernes signaler om, hvad der kræves af en dreng og sømmer sig for en pi- 

de tidligere faser (Nielsen & Rudberg, 1991: 147). Dette fører til, at: 

barnet er enten en dreng eller en pige og dermed mere ”(...) følsom over for om- 

net ikke har nogen personer at rette sine seksuelle drifter imod, ligesom det har i 

moder og barn, bliver mindre tæt. Her bliver hun altså mere opmærksom på, at 

vil barnet befinde sig i latensalderen. Karakteristisk for latensalderen er, at bar- 

kommer først senere hen, når den såkaldte symbiose, som der eksisterer mellem 

Latensalderen 

I dette afsnit præsenteres latensalderen og præpuberten. I en alder af 6 til 12 år 

behandler moderen det ikke forskelligt efter køn. Forskelsbehandlingen fore- 

stand til at takle verdenen (Nielsen & Rudberg, 1991: 54). Når barnet er spæd, 

sarte, når de er børn, mens drenge bliver opfattet som stærke, hårdføre og i 

hvilken vi beskriver senere, forsøge at integrere det modsatte køns egenskaber 

(ibid.: 105). 

Forskelsbehandling efter køn 

Nielsen og Rudberg påpeger, at piger generelt bliver opfattet som små, bløde og 

autonomien, vil fortsætte gennem hele deres liv. De vil dog i senpuberteten, 

Denne kønsspecifikke ensidighed, hvor pigerne dyrker intimiteten og drengene 

har, når man gør sin erfaring (ibid.: 16). 

forskel og autonomi, da han tidligere får det lille skub ud i verden af moderen. 

gør sig i sit livsforløb, vil have forskellig betydning afhængig af den alder, man 

di moderen beskytter hende i længere tid, mens drengens identitet knyttes til 

hvorledes vi formes som individer og ser os selv som køn. De erfaringer, man 

ne behandler dem forskelligt. Pigens identitet knyttes til lighed og intimitet, for- 

kus på individets tidlige erfaringer. Disse tidlige erfaringer er afgørende for, 

kønnene allerede i treårsalderen udvikler forskellige egenskaber, fordi forældre- 

søger at klargøre kønsidentitet og kønsforskelle, har man først og fremmest fo- 

deres barn lever op til den forventede opførsel for dets køn. Dette fører til, at 

lærer af og om sit køn gennem oplevelser og erfaringer (ibid.: 19). Idet man for- 

aggressioner fra datteren som fra sønnen (ibid.: 96). Altså forventer forældre, at 

mindre bestemmer vores adfærd. Mennesker går dermed fra barn til voksen og 

piger, hvis de udviser maskuline træk. Moderen tåler til gengæld ikke så mange 

til at være et bestemt køn tilegnes visse normer og holdninger, som mere eller 

ham, hvis han udviser feminine træk. Omvendt viser han ikke afsky over for 

kønsrolle og gøre denne til en del af vores identitet (ibid.: 13). Via opdragelsen 

hov for at udvikle sin søns maskuline sider og vil føle afsky og tage afstand fra 

naliserer normsæt for at opretholde en social orden. Vi kan altså tillægge os en 

Faderen forskelsbehandler på en anden måde end moderen, idet han føler et be- 

tilegnelsen af køn og kønsforskelle forklares som en læreproces, hvori vi inter- 

selv som pige. Dette vil vi vende tilbage til i analysen. 

de rolleforventninger, som omgivelserne giver udtryk for. På denne måde kan 

hvordan hendes erfaringer i barndommen fører til hendes senere forståelse af sig 

tilstræber accept og inklusion i et socialt fællesskab og på den måde efterlever 

res analyse er denne teori relevant om, hvad der sømmer sig for en pige, og om 

dermed forskellige livsopfattelser. Det essentielle er her, at det enkelte individ 

da de tidligere får dette lille selvstændige skub ud imod verden (ibid.: 63). I vo- 

forskellige livsbetingelser, hvilket fører til forskellige erfaringer som køn og 

have betydning for, at drenge klarer afstanden fra moderen bedre end piger gør,

! "*! 

! ")! 

aktive i lektiehøring. Drengene er mere aktive i diskussionerne, hvor de ofte 

såvel som af forældre. Det at blive betragtet som individ hænger også sammen 

tensalderen. Pigerne er stille og rolige, gode til at række hånden op og særligt 

tydningen for pigerne af at blive betragtet som individer med integritet af lærere 

Piger og drenge indtager derudover også forskellige roller i klasseværelset i la- 

mere indirekte ved at skabe et surt klima. Nielsen og Rudberg understreger be- 

sorg for andre mennesker (ibid.: 171). 

for eksempel at smide med papirkugler eller råbe og grine højlydt. De forstyrrer 

og færdigheder. Piger udvikler erfaringer som at udtrykke følelser og drage om- 

de i timerne (ibid.: 214). Når piger forstyrrer i timen, er det sjældent direkte ved 

henholdsvis drenge og piger forlader denne periode med forskellige erfaringer 

er både samfundets og skolens “problembørn”, og at det er dem, der laver balla- 

for fælles aktivitet (ibid.: 163). Kønssegregeringen i latensalderen betyder, at 

(ibid.: 213). Nielsen og Rudberg giver herunder udtryk for, at det er drenge, der 

mens pigers lege i langt højere grad er verbale, og relationen er en forudsætning 

også betydeligt. Lærere fortæller, at pigerne bliver sure og usamarbejdsvillige 

personer, er foretrukket. Drenges lege er ofte fysiske og konkurrenceprægede, 

ne begynder at diskutere politik. Pigernes interesse for at få ros af lærerne daler 

består af omkring to til tre personer, selvom dyader, det vil sige en gruppe på to 

uændrede, men de står af, når læreren og den mest fremtrædende del af drenge- 

160). Drengegrupper består som oftest af flere medlemmer, mens pigegrupper 

lelsesmæssige og sociale forhold, og deres præstationer i skriftligt arbejde er 

nene benytter derudover gruppen som spejl for hinandens sociale identitet (ibid.: 

om skolen og alt, der har med den at gøre. De er dog med i diskussioner om fø- 

per og opfylder hinandens psykologiske behov for venner af samme køn. Bør- 

Rudberg, 1991: 223). Generelt ses det, at pigerne i denne alder ikke bryder sig 

gregeringen, og især i skolen eksisterer den i høj grad. Børn deler sig op i grup- 

Nielsen og Rudberg have at gøre med elevernes sociale baggrund (Nielsen & 

kønssegregering. Jo mere offentlig en situation er, desto mere udtalt er kønsse- 

til 16 år. Hvad der kan spille en rolle for pigernes udfoldelse i skolen, kan ifølge 

eget køn definitivt foretrækkes. Dette resulterer, ifølge Nielsen og Rudberg, i en 

se, nemlig puberteten. Puberteten tiltræder gradvist, men som regel i alderen 13 

Det er især alderen 8 til 12 år, som kendetegner den fase i vores liv, hvor vores 

opvækst, nemlig latensalderen og præpuberteten. Følgende belyser en tredje fa- 

høre til en gruppe og derigennem kan opleve et tilhørsforhold til andre end sine 

forældre (ibid.: 154). 

Pubertetsalderen 

Ovenfor er beskrevet to faser, som kønnet gennemlever i løbet af sin ungdoms- 

derigennem vurdere sin egen person. Den tredje er, at barnet får følelsen af at 

ket betyder, at det fortsat foretrækker interaktion med sit eget køn (ibid.). 

anden er, at barnet får mulighed for at sammenligne sig selv med andre børn og 

Det er centralt, at barnet i præpuberteten stadig skal betragtes som et barn, hvil- 

le sociale færdigheder, som for eksempel at indlede kontakt med andre. Den 

tre funktioner af børnefællesskabet: Den første funktion er, at børn lærer centra- 

Børnefællesskab og venskab er vigtigt for latensbarnet. Der fremhæves herunder 

rolige år i de yngste klasser i skolen (latensfasen) og de urolige ungdomsår (puberteten).” 

(ibid.: 193). 

”Præpuberteten kan forstås som en slags ’mellemstation’ mellem de forholdsvis 

med deres eget køn og udviklingen af evnen til menneskelig indsigt (ibid.: 147). 

gennem diverse fritidsinteresser, mens piger fokuserer på kommunikationen 

i latensalderen, er især koncentreret om at lære en masse forskellige færdigheder 

år gamle, mens drenge er forsinket cirka halvandet til to år, idet de udvikles 

langsommere end piger: 

køn og får venner, som ligner og minder dem om dem selv (ibid.: 157). Drenge, 

af latensalderen opstår præpuberteten. Piger i præpuberteten er mellem 10 til 12 

Dette betyder, at henholdsvis drenge og piger hovedsageligt omgås deres eget 

afbryder andre elever og glemmer at række hånden op (ibid.: 181). I slutningen

! "+! 

! ""! 

fremstillende pigekultur”. Venindefællesskabet er af stor betydning for piger, da 

styrke drengens maskuline sider og pigens feminine sider. Det komponent i ens 

seksuelle identitet omsættes i handling uden for hjemmet, også kaldet den “selv- 

autonomi, men det betyder, at den heteroseksuelle tilnærmelse i puberteten vil 

jævnaldrende kønsfæller i hjemmet. Senere i puberteten ses det, at denne nye 

roseksualiteten er afgørende for en komplet identitet, som forener intimitet med 

den nye seksuelle identitet som kvinde, men stadig i trygge rammer blandt 

identitet, som indtil nu har været underudviklet. Dette betyder dog ikke, at hete- 

I den tidlige pubertet er det “værelseskulturen”, som er vigtigst. Her udforskes 

ge gennem mødet med det andet køn i puberteten får adgang til den del af deres 

kvinde, hvilket kan medføre et ambivalent forhold til hendes egen kvindelighed 

(ibid.: 255). 

pigerne dyrker intimiteten og drengene autonomien. Dog sker der det, at de un- 

og dyrker de kvaliteter, som kendetegner hvert deres køn, hvilket vil sige, at 

hun en tydelig lighed med moderen på grund af sin biologiske udvikling som 

Hun oplever dels, at hun bør separere sig fra sin moder, men samtidig oplever 

Mødet mellem piger og drenge 

Frem til puberteten lever både piger og drenge fortsat i en kønsopdelt tilværelse 

forældre, og livet i hjemmet synes mere opfarende og konfliktfyldt end tidligere. 

tet mere usikker, idet denne omhandler identiteten som kønsvæsen (ibid.) 

mænd (ibid.: 251). Pigen oplever i denne fase, at hun bør frigøre sig fra sine 

gelser i latensalderen, er den nye ubøjelighed i puberteten i forhold til feminini- 

om hun ifølge Nielsen og Rudberg efterhånden vil rette sin seksualitet mod 

for pigekulturen. I forhold til pigers mere tolerante holdninger til feminine afvi- 

gennem den tidlige pubertet. Hun nægter så at sige at tage et endeligt valg, selv- 

udvikling. Dette betyder, at der hersker stramme krav til kvindeligheden inden 

250). Piger har en tendens til at ønske både venindens og drengenes selskab 

hed hos veninderne kan dermed virke som en begrænsning af den individuelle 

denfor og dyrke intimiteten. Dette forandrer sig i løbet af ungdomsårene (ibid.: 

kræver pusterum, hvis individualiteten skal bevares. Omkostningerne for tryg- 

249). Herudover fortsætter piger i præpuberteten med at foretrække at være in- 

i en ambivalens over for intimiteten selv. Dette vil sige, at den tætte relation 

trekant, hvilket vil sige, at venindeparret åbner sig mod det modsatte køn (ibid.: 

for venindefællesskabet bunder ikke blot i en fokusering på drengene, men også 

Pigen er tidligt i puberteten så at sige biseksuel, idet dyaden ofte bliver til en 

fortrolighed mod både én veninde og kæreste (ibid.: 259). Ambivalensen over 

Dette betyder, at piger får flere og flere venindeforhold, som dog er flygtige. 

Dog viser der sig et loyalitetsdilemma for piger i denne alder, da de retter deres 

ger og drenge, da der i puberteten sker en udvidelse af bekendtskabskredsen. 

netværk, som består af begge køn, parforhold og enkelte fortrolige veninder. 

Der ses generelt en tendens til forvirring i oplevelsen af kønsidentitet blandt pi- 

sommetider vælger den enkønnede gruppe fra og fokuserer på det brede sociale 

ter og voksenstatus end drenge, lagt oven i pubertetsproblemerne (Nielsen & 

Rudberg 1991: 248). 

sammen. Dog ses det, at piger, på grund af den heteroseksuelle orientering, 

drengevenskaber, som er baseret på, at man har noget praktisk at foretage sig 

deres, at piger mellem 15 og 18 år har flere problemer med forældre, kammera- 

uden risiko for drengenes hånlige kommentarer. Dette står i skarp kontrast til 

ten af både lærere og forældre. Ifølge en gruppeundersøgelse kunne det konklu- 

finder plads til at have det sjovt og opføre sig, som de nu engang har lyst til, 

Pigers ungdomsliv i puberteten 

Piger opfattes ifølge Nielsen og Rudberg ofte som vanskelige i løbet af puberte- 

sesmæssige oplevelser, er essentielt ved pigevenskaber. Det er også her, piger 

have noget fælles at snakke om, især når det gælder sociale relationer og følel- 

noget forskelligt for drenge og piger (ibid.: 217). 

lighed, sidstnævnte i form af social baggrund, erfaringer og stil (ibid.: 258). At 

med det at blive anerkendt som voksen, hvor disse forestillinger også betyder 

det er her, man udveksler fortroligheder. Fællesskabet er baseret på intimitet og

! "#! 

! "$! 

fæller på baggrund af oplevelsen af lighed (ibid.: 271). 

og grupper mere eksperimenterende og flygtigt, men samtidig noget af et para- 

ude blandt kammeraterne.” (ibid.: 235). Hermed bliver forholdet til kammerater 

des førsteprioritet i denne alder. Den slags behov får hun dækket hos sine køns- 

hvileløst behov for at være der, hvor det sker, og der hvor det sker er jo oftest 

sker en intim relation til drengen, er det ifølge Nielsen og Rudberg næppe hen- 

ser, som samtidig er et udtryk for, at unge frygter at gå glip af noget: ”(…)et 

selvom drenge sjældent anerkender denne funktion hos piger. Selvom pigen øn- 

les kedelig og overfladisk. Netop derfor indledes jagten på interessante oplevel- 

drenge i den sene pubertetsalder (som vil blive beskrevet i det følgende afsnit) 

bryder med de familiære bånd, vil de opleve en særlig tomhedsfølelse, som fø- 

270). Piger får ofte en rolle som følelsesmæssig støtte og omsorgsydere over for 

femininitet tages op til revision (ibid.: 233). Når unge i den sene pubertetsalder 

gel på hensyntagen til andre også kan fremstå som udtryk for autonomi (ibid.: 

kærlighedsobjekter væsentligt, hvorfor spørgsmålene omkring maskulinitet og 

senterer fremmedhed, hvilket kan virke spændende, og dels fordi drenges man- 

lære at frigøre sig fra afhængigheden af sin familie. I denne fase bliver valget af 

virkeligheden betaget af denne adfærd. Dels fordi de to ovennævnte træk repræ- 

kan samtidig betegnes som en særlig individueringsproces, hvori den unge skal 

piger tit ses beklage sig over drenges barnlighed og løssluppenhed, så er de i 

sige krav i form af den unges forventninger til sig selv (ibid.: 232). Puberteten 

269). Dog er piger ikke helt uden betydning for drenges opførsel, for selvom 

som den unge udsættes for. For det andet udsættes den unge for samfundsmæs- 

tid, og de er hinandens referencerammer på en helt anden måde end piger (ibid.: 

heder eller særlige kønsrollemønstre. Dette betoner en vis livssammenhæng, 

sene pubertetsalder. Drenge har nemlig på mange måder nok i sig selv i længere 

for eksempel i form af forældrenes forventninger, uddannelsessystemets mulig- 

Piger har ifølge Nielsen og Rudberg brug for drenge til at blive voksne i den 

den unges levevis i et bestemt samfund med kulturelt og historisk særegne krav, 

identitetsudviklingen i sidste ende (ibid.: 268). 

tegnes som kulturelt relativ på to følgende måder: Først og fremmest i form af 

feminisering og maskulinisering, som følger med, netop er med til at fuldende 

barnestatus og en cementeret voksenstatus (ibid.). Puberteten kan ydermere be- 

vigtigt psykologisk motiv bag denne intense heteroseksuelle orientering og den 

repræsenterer ungdomstiden i alle samfund en overgangsfase mellem en stabil 

mitet. Det afgørende er imidlertid at forstå de unge i denne alder og indse, at et 

fordrer derfor både nye rettigheder og nye ansvar for den unge. På denne måde 

identitetens underudviklede side, altså skal piger lære autonomi og drenge inti- 

fund krav om at løsrive sig fra oprindelsesfamilien fysisk eller emotionelt og 

267). En vigtig drivkraft for udvikling af identitet er imidlertid integreringen af 

elsen & Rudberg, 1991: 231). Indtrædelsen til puberteten indebærer i alle sam- 

tionelle billede viser, at forholdet mellem kønnene udformes stereotypt (ibid.: 

dramatisk pubertetsadfærd være afhængig af nogle kulturspecifikke udtryk (Ni- 

plads, som drenge og piger har i hinandens liv, er generelt traditionel. Det tradi- 

nomen, som kommer til udtryk på samme måde i alle samfund. Dermed kan en 

at optræde som rene karikaturer på det kvindelige og mandlige (ibid.: 266). Den 

konflikter og biologiske forandringer. Dog er pubertetsadfærd ikke et naturfæ- 

Nielsen og Rudberg et faktum, at drenge og piger i denne alder netop begynder 

nomi og intimitet. Der peges på, at puberteten kendetegnes ved intrapsykiske 

de, er samtidig en reaktion på en given fase i kønnenes udvikling. Det er ifølge 

kroppens forandring, men også dét at skulle lære at tackle sociale krav til auto- 

se af det kvindelige og mandlige som forudsætning for det heteroseksuelle mø- 

puberteten gennemlever de unge ikke blot en fysiologisk udfordring i forhold til 

køn (Nielsen & Rudberg, 1991: 265). Denne beskrivelse af kønnenes rendyrkel- 

psyke, som er kønsfremmed, overlades så at sige til partneren af det modsatte 

Den sene pubertet 

Unge indtræder i den sene pubertet i alderen 15 til 16 år. Ved indtrædelsen til

! "%! 

! "&! 

Performative Acts and Gender Constitution: An Essay in Phenomenology and 

krop får kulturel mening. Dette skyldes, at de begge ser kroppen som en aktiv 

re informanter oplever dét at være pige. Judith Butler beskæftiger sig i artiklen 

eksisterer, men de opfatter denne som adskilt fra den proces, som gør, at en 

følgende give en beskrivelse af kønnet som afgørende for den måde, hvorpå vo- 

Merleau-Ponty eller Beauvoir benægter, at den naturlige dimension af en krop 

teori om kønnet som værende performativt samt socialt konstrueret vil vi i det 

gender, is an historical situation rather than a natural fact” (ibid.). Hverken 

sor ved University of California, Berkeley. Med udgangspunkt i Judith Butlers 

Simone de Beauvoir, enig i, da hun mener, at “’woman’, and by extension, any 

Dannelse af køn gennem performative handlinger 

Judith Butler er filosof, sociolog og queer feministisk teoretiker. Hun er profes- 

“en historisk idé” og “en naturlig art”. Dette er den franske filosof og feminist, 

logen Merleau-Ponty mener, at der er en anden dimension, idet kroppen både er 

Performative Acts and Gender Constitution 

siologi, altså at kvinder er skabt for at kunne føde børn (ibid.: 520). Fænomeno- 

alderen, præpuberteten og puberteten har et mere selvsikkert kropsbillede end 

andre piger (ibid.). 

ningen med den sociale eksistens af kvinder er at kunne drage nytte af deres fy- 

køn og seksualitet. Det skyldes, at den naturalistiske forklaring antager, at me- 

gerne. Undersøgelser peger herunder på, at piger, som er fysisk aktive i latens- 

imellem ! ofte været kritisk over for den naturalistiske forklaring af henholdsvis 

tryghed, og de er derfor ikke optagede af deres udseende i samme grad som pi- 

Ifølge Butler har feministisk teori ! teori, der søger at forstå uligheder kønnene 

opfordrede til at være ekspressive og fysisk aktive, har bidraget til en kropslig 

viklingen til kvinde (ibid.: 244). Drengene, som i løbet af deres udvikling blev 

sociale væsener i deres levede liv skaber en social virkelighed gennem sprog, 

opførsel og lignende. 

tydning for pigens selvfølelse, som omhandler de offentligt synlige tegn på ud- 

woman” (ibid.), som henviser til Husserl og Merleau-Pontys argument om, at 

særlig optagethed og nedvurdering af eget udseende. Især kropsvægten har be- 

de Beauvoirs følgende påstand: “One is not born, but rather becomes a 

dyrker intimiteten. Usikkerheden kan samtidig betyde, at piger er fyldt med en 

sion om et varigt og stabilt kønsligt selv. Butler understreger det med Simone 

sandsynligvis at have et mere usikkert kropsbillede end drenge, da de i høj grad 

neskers kropslige opførsel, gestus og bevægelser, som tilsammen skaber en illu- 

som tomrummet efterlader. Piger kan i den sene pubertetsalder kendetegnes ved 

cist ved, hvordan de to køn skal handle og opføre sig. Køn må forstås via men- 

således løsrivelsen fra forældrene og den hungren efter ekstatiske oplevelser, 

inde i kroppen. Hun tror altså ikke, at der er noget inden i mennesket, som præ- 

Hvad der imidlertid gør sig gældende for både piger og drenge i puberteten, er 

eller tror på, at det at være mandlig eller kvindelig udspringer fra et bestemt sted 

venskaber vil dog sjældent være nok til at udfylde tomrummet efter forældrene. 

så videre (ibid.: 519). Butler hverken anser køn for at være en stabil identitet 

dermed afgørende for den unges selvfølelse (ibid.: 237). De eksperimenterende 

dagligdagsopførsel skaber en social virkelighed gennem deres sprog, gestus og 

at spejle sig selv og få bekræftelse. Vennernes bekræftelse af ens eget værd er 

Merleau-Pontys forskning. De arbejder med, hvordan sociale aktører i deres 

enten det gælder ens eget køn eller det modsatte, tit er et udtryk for behovet for 

med fænomenologi på baggrund af blandt andet Edmund Husserl og Maurice 

(ibid.). Herunder kan det påpeges, at ovenstående relationer til andre unge, hvad 

som deres roller på en scene (Butler, 1988: 521). Hun beskæftiger sig derudover 

om venskabsgrupper, som rummer stærk indbyrdes loyalitet og en kollektiv ånd 

træder som deres køn med måden, hvorpå skuespillere fremviser og optræder 

skabsgruppen næsten overtager forældrenes rolle.” (ibid: 236). Der tales her 

mener, at man kan sammenligne måden, hvorpå mennesker fremstiller og op- 

doks: ”Ungdomsårene er blevet opfattet som gruppealderen, hvor kammerat- 

Feminist Theory med dannelsen af køn gennem performative handlinger. Hun

! "'! 

! "(! 

som det opfattes af den primære kønskarakter. Denne teori om handlinger og 

denne forventning (ibid.: 527). Forventning er baseret på forestillingen om køn, 

a series of acts which are renewed, revised, and consolidated through time.” 

(ibid.: 523). 

handlinger enten er i harmoni med den forventede kønsidentitet eller bestrider 

mer for handlinger ofte fortolkes som et udtryk for en kønsidentitet, og at disse 

på følgende måde: “My suggestion is that the body becomes its gender through 

at det er virkeligt i det omfang, det bliver udført i. Butler påpeger, at visse for- 

ville der ikke eksistere noget køn i det hele taget (ibid.). Dette formulerer Butler 

forskelligt for, hvad der er virkelighed. Kønnet er performativt, hvilket betyder, 

kønshandlinger skaber derimod en idé om køn, men uden disse kønshandlinger 

en handling”, og man kan derved de-realisere handlinger og gøre dem til noget 

højere ideal, som køn stræber efter. For køn er ikke virkelighed, de forskellige 

på virkelighed og skuespil. Handlingen i teatret kan anskues som “bare at være 

des, at der hverken er en “essens”, som køn ytrer eller eksternaliserer, eller et 

Butler argumenterer for, at der er to slags påstande om denne forsigtige skelnen 

Butler anser køn for at være en konstruktion, der skjuler sin opståen. Det skyl- 

ready existing directives.” (ibid.). 

and to do this as a sustained and repeated corporeal project.” (ibid.: 522). 

restricted corporeal space and enacts interpretations within the confines of al- 

sign, to materialize oneself in obedience to an historically delimited possibility, 

both text and interpretation, so the gendered body acts its part in a culturally 

form to an historical idea of ’woman’, to induce the body to become a cultural 

Just as a script may be enacted in various ways, and just as the play requires 

ning, but to be a woman is to have become a woman, to compel the body to con- 

“Actors are always already on the stage, within the terms of the performance. 

“To be female is, according to that distinction, a facticity which has no mea- 

pålagt den enkelte. Butler sammenligner dette med skuespillere på en scene: 

Det performative køn er således ikke et valg, den enkelte tager, ej heller er det 

de er at være blevet en kvinde. Dette uddybes i det følgende af Butler: 

al choice, but neither is it imposed or inscribed upon the individual (…)” (ibid.). 

hunkøn er en fakticitet, der ikke bærer nogen mening, mens det at være en kvin- 

handling: “(…) is not a radical choice or project that reflects a merely individu- 

turelle fortolkning eller betydning af den fakticitet. Det vil sige, at det at være af 

Butler nævner ydermere i sin artikel, at kønnet som en offentlig og performativ 

skel mellem køn (sex) som en biologisk fakticitet og køn (gender) som den kul- 

og ikke en naturlig kendsgerning, tydeligt understreger, at der er betydelig for- 

legitimation.” (Butler, 1988: 526). 

Butler mener, at Beauvoirs udtalelse om, at begrebet kvinde er en historisk idé 

nings already socially established; it is the mundane and ritualized form of their 

nes, har lighedspunkter med performative handlinger i teaterkontekster (ibid.: 

521). 

”This repetition is at once a reenactment and reexperiencing of a set of mea- 

måden, hvorpå mening er opført. Dette betyder, at den måde, hvorpå køn dan- 

kønnets sociale handlinger er, ifølge Turner, i forvejen socialt etableret. Han 

udtaler: 

handlinger både kan forstås som at være måden, hvorpå der skabes mening, og 

at sociale handlinger behøver en gentagende præstation. Denne gentagelse af 

forståelse af handlinger. Man må inddrage den fænomenologiske tankegang, så 

ner, en kulturel antropolog, der i sine studier om rituelle sociale dramaer, mener, 

at kunne beskrive den kønsliggjorte krop, må man udvide den konventionelle 

proces, hvor bestemte kulturelle og historiske eventualiteter legemliggøres. For 

Binære køn og det heteroseksuelle møde 

Butler søger at påvise, hvornår køn er en handling. Hun henviser til Victor Tur

! #*! 

! #)! 

is only socially compelled and in no sense ontologically necessitated.” (ibid.). 

måde alene på grund af dets køn. Derfor vil de kønsudtryk, som Nielsen og 

”(…) on some level there is social knowledge that the truth or falsity of gender 

opfattelse af kønnets adfærd. Butler mener ikke, at kønnet fremstår på en særlig 

måde i forhold til dets alder, mener vi ikke er i overensstemmelse med Butlers 

karakteristika, som betegner kønsidentiteten. Dette sker fordi: 

langt højere grad er verbale. Udviklingsfaser, hvori kønnet fremstår på en særlig 

at kulturen hurtigt straffer og marginaliserer dem, der falder uden for det sæt af 

for, at drenges lege ofte er fysiske og konkurrenceprægede, mens pigers lege i 

der findes nogle bestemte karakteristika for kønsidentitet. Butler hævder hertil, 

liv, for eksempel i latensalderen. Nielsen og Rudberg giver blandt andet udtryk 

og offentlige. Hvis man imidlertid udfører sit køn korrekt, er man sikker på, at 

bud på, hvad der er kendetegnende for drenge og piger i en særlig fase af deres 

Udføres ens køn forkert, findes en række af straffe, som både synes implicitte 

tryk for det performative køn. Nielsen og Rudberg giver i deres teori normative 

der regulation and control.” (ibid.). 

tegne kvinder og mænd. Statiske mande- og kvindetræk er, ifølge Butler, et ud- 

only contradicts its own performative fluidity, but serves a social policy of gen- 

mener, at der hverken findes en feminisering eller maskulinisering til at kende- 

”In effect, gender is made to comply with a model of truth and falsity which not 

titetsudvikling. Dette mener vi imidlertid er i modstrid med Butlers teori. Butler 

er skjult (ibid.). Butler mener, at køn hverken kan være sande eller falske. 

følger med den heteroseksuelle orientering, er med til at fuldende kønnets iden- 

skulinitet eller femininitet også en del af strategien, hvor det performative køn 

berg giver i deres teori udtryk for, at den feminisering og maskulinisering, som 

ale forestillinger, er selve opfattelsen af det oprindelige køn samt en rigtig ma- 

findes et forhold mellem disse er blot en illusion ifølge Butler. Nielsen og Rud- 

identitet være fiktion. Da køn i virkeligheden er skabt gennem vedvarende soci- 

køn. Butler mener, at der bør skelnes mellem biologisk og socialt køn. At der 

ville findes nogle rigtige eller forkerte handlinger. Herved vil den sande køns- 

skriptiv teori om køn. Det vil sige, at hun er mere flydende i sine beskrivelser af 

tet, som kan måles ud fra handlinger og egenskaber. Det betyder, at der ikke 

angående kønnets udvikling. I modsætning til dette fremstiller Butler en de- 

skaber og handlinger er performative, er der ikke nogen før-eksisterende identi- 

normativ teori om køn, som udspringer af nogle statiske mande- og kvindetræk 

lem udtryk og performativitet er afgørende. Dette skyldes, at hvis kønnets egen- 

uenighed vedrørende konstruktionen af køn. Nielsen og Rudberg fremstiller en 

performative, udgøre identiteten, som de siges at udtrykke. Denne skelnen mel- 

Grunden til, at der fremkommer visse uligheder teorierne imellem, skyldes 

Selvom kønnets egenskaber ikke synes at være udtryksfulde, vil de, ved at være 

til Nielsen og Rudberg samt Butlers teorier. 

denne grund ser vi det som en nødvendighed at forholde os kritisk reflekterende 

attributes effectively constitute the identity there are said to express or reveal.” 

(ibid.). 

heder teorierne imellem i langt højere grad, end der forekommer ligheder. Af 

elsen og Monica Rudberg samt Judith Butler, mener vi, at der forekommer ulig- 

”If gender attributes, however, are not expressive but performative, then these 

Teoretiske refleksioner 

I forlængelse af redegørelsen for vores anvendte teorier af Harriet Bjerrum Ni- 

det psykologiske modstykke til det biologiske køn (ibid.: 528). 

ler, at det sociale køn anses som en betydelig kerne, og som oftest forstås som 

forud for kønnets handlinger, kropsholdning med mere. Ydermere påpeger But- 

ikke give kønnet en særlig ontologisk status, kønnet er noget, der skabes gennem 

sociale relationer. 

gestus som et udtryk for køn giver således udtryk for, at køn er noget, som går 

Citatet tydeliggør Butlers holdning vedrørende konstrueringen af køn – man kan

! #+! 

! #"! 

familieforhold for at give et overblik over de medvirkende i vores projekt. 

første klassetrin på skolen, og hun har været på skolen lige siden. Emily har en 

ket i vores projekt. Derefter præsenterer vi informanterne og deres baggrund og 

Emily, 15 år, startede på Woldingham School på det syvende år, hvilket er det 

som gav os muligheden for at interviewe de fem informanter, som har medvir- 

for at værne om informanternes privatliv. 

Præsentation af Woldingham School for Girls 

I dette afsnit vil vi præsentere den kønsopdelte kostskole Woldingham School, 

grund og deres tid på skolen. Det skal her understreges, at alle navne er fiktive 

som vi har interviewet. Vi vil overordnet præsentere deres familieforhold, bag- 

leve de rolleforventninger, som omgivelserne giver udtryk for. 

kønnet forsøger at indgå i visse sociale fællesskaber for på denne måde at efter- 

Præsentation af informanter 

I dette afsnit vil vi give en kort præsentation af de tre elever og de to lærere, 

nemgående tema for begge teorier. Ligeså giver begge teorier udtryk for, at 

Dét at skabe mening i at tilhøre et bestemt køn, mener vi ligeledes er et gen- 

overens med Butlers fremlægning af kønnet som værende socialt konstrueret. 

len arrangerer besøg og konkurrencer med drengeskoler og tilmed også aftenarrangementer. 

at sørge for, at eleverne får mulighed for at interagere med det andet køn. Sko- 

har indflydelse på de individer, som socialiseres. Dette mener vi stemmer 

en traditionel skole til at blive mere moderne. På skolen bruger de meget tid på 

og Rudberg tilpasser kønnet sig samfundets krav, og de mener ligeledes, at dette 

er fra skolen. Denne mulighed er kommet sammen med ændringen fra at være 

stemmelse med visse kønsnormer inden for samfundets rammer. Ifølge Nielsen 

aktiviteter er, og de bliver ofte brugt på at besøge veninder og venner, der ikke 

grad, ligesom Butler mener, at kønnet blot er en maske, som iføres i overens- 

musik og billedkunst. Der er også få dage om ugen, hvor der ingen skemalagte 

sen og Rudberg giver udtryk for, at kvinder har lært at være deres køn til en vis 

ter lige før aftensmad. Det er alt fra forskellige sportsgrene til kreative fag som 

Som nævnt indledningsvis finder vi også visse ligheder teorierne imellem. Niel- 

mange lektier for. Dertil bruger de meget tid på aktiviteter, som flere dage slut- 

en forudsætning for det sociale køn. 

Eleverne, som vi talte med, opfatter deres dag som skemalagt, samt at de har 

og mænd. Det er derfor, ifølge Butler, ikke muligt at gøre det biologiske køn til 

pelvis ved at gribe ind over for grupper, inden konflikterne bliver for store. 

ske køn fremstår kun ud fra den betragtning, at det fysisk kendetegner kvinder 

vil sige, at de går op i, at forholdene på skolen er optimale for eleverne. Eksem- 

biologiske køn. Butler mener, at kroppen er en biologisk fakticitet. Det biologi- 

så de passer til kønnet, som de underviser. De tilbyder pastoral omsorg, hvilket 

biologiske køn og dets udvikling, er i modstrid med Butlers opfattelse af det 

Woldingham School). På skolen går de op i at struktur, timerne og aktiviteterne, 

mer. Vi mener ligeledes, at Nielsen og Rudbergs normative fremlægning af det 

re der, til de skal videreuddanne sig, når de er omkring atten år (Internetkilde 2: 

karakteristika, da hun mener, at kønnet alene eksisterer i form af kulturelle nor- 

undervisning og bor på skolen. Pigerne kan begynde på deres syvende år og væ- 

modsigende i forhold til Butlers teori. Butler vil ikke pålægge kønnene visse 

har undervisning om dagen, men bor hjemme, og kostskoleelever, som både har 

ker autonomien, og piger dyrker intimiteten. Endnu engang mener vi, at dette er 

dog tæt på storbyen, London. Eleverne på skolen kan både være dagpiger, som 

Et gennemgående tema i Nielsen og Rudbergs teori er endvidere, at drenge dyr- 

som en kostskole for piger. Den ligger på landet midt i naturskønne områder, 

men med omgivelsernes og kulturens forventninger til kønnets udfoldelser. 

land. Skolen er en gammel skole bygget i 1842 og har altid haft samme funktion 

Rudberg fremlægger, ifølge Butler, ikke have noget med selve kønnet at gøre, 

Vores informanter kommer fra Woldingham School, som er en kostskole i Eng

! ##! 

! #$! 

des forældre, at hun ikke skal bo en uge hos moderen og derefter en uge hos fa- 

opdelt kostskole, og om det var dem selv eller deres forældre, der havde valgt 

valgt at bo på skolen. Samtidig mener hun, at det er nemmere for hende og hen- 

3: s. 1, l. 25-27). Alices forældre er skilt, hvilket er en af grundene til, at hun har 

Fordele og ulemper ved at gå på en kostskole 

I vores interviews spurgte vi pigerne, hvorfor de havde valgt at gå på en køns- 

stedbror på fire år skal formentlig også begynde på en kønsopdelt skole (Bilag 

på en kønsopdelt kostskole. 

hun på en skole med begge køn, fra hun var fire år, til hun var 11 år. Hendes 

kostskolen og dens opbygning. Heriblandt hvorfor de tre elever har valgt at gå 

18 år (Bilag 3: s. 1, 2, l. 16, 35). Før hun begyndte på Woldingham School, gik 

beskæftige os med hvad der, ifølge vores informanter, er fordele og ulemper ved 

Alice, 14 år, har gået på skolen siden år 7 og forventer at være der, til hun bliver 

skrivelser, som vores fem informanter har givet os. Til at begynde med vil vi 

et behov for læger (Bilag 2: s. 11, l. 300-304). 

Vores analyse er delt op i forskellige emner, som tager udgangspunkt i de be- 

Analyse 

Dertil mener hun, at man som læge er sikret jobmuligheder, da der altid vil være 

læse til læge, fordi hun ønsker at hjælpe andre og dermed gøre deres liv bedre. 

dervist på en skole med elever af begge køn (Bilag 5: s.1, l. 4-24). 

bor hun hos sin bedstemor i weekenderne (Bilag 2: s. 106, l. 106). Sara vil gerne 

tilstrækkeligt. Hun har undervist på skolen i to et halvt år og har tidligere un- 

et hobbyjob (Bilag 2: s. 2, l. 44-47). Eftersom Saras forældre bor i Hong Kong, 

for, at de mest begavede og talentfulde elever på skolen udfordres og motiveres 

med i Hong Kong, men hendes moder arbejder som engelsklærer, dog mest som 

skolen kaldt: The Gifted and Talented. Som bestyrer for programmet sørger hun 

på grund af arbejde. Hun er ikke sikker på, hvad det er, hendes fader arbejder 

Keira underviser i politik og historie og er samtidig bestyrer for et program på 

dagskoleelever, men bor nu på skolen, da forældrene måtte flytte til Hong Kong 

den også på Woldingham School, og hun er nu på 8. år. De startede begge som 

på en kønsopdelt kostskole for drenge, da han var yngre (Bilag 4: s. 3, l. 60). 

skole med begge køn i seks år (Bilag 2: s. 3, l. 68-70). Hendes søster går desu- 

også med elever af begge køn (Bilag 4: s. 1, l. 4-26). Desuden har Neil selv gået 

(Bilag 2: s. 2, l. 51-56). Før Sara begyndte som elev på skolen, gik hun på en 

med elever af begge køn, og derefter arbejdede han i 14 år i England på en skole 

dingham School, til hun bliver 18 år, hvilket er det sidste klassetrin på skolen 

køn i to år, hvorefter han tog til Kenya. Her underviste Neil på en privatskole 

Sara, 14 år, begyndte på skolen, da hun var 11 år og forventer at blive på Wol- 

begge køn. Efter hans uddannelse var han på en dagskole med elever af begge 

Woldingham School i tre år og har tidligere arbejdet på skoler med elever af 

har hun, fordi hun gerne vil arbejde med børn og deres mentale udfordringer 

(Bilag 1: s. 5, l. 117-126). 

Neil er hovedstedfortræder på skolen og underviser i idræt. Han har arbejdet på 

drømme er at læse på universitetet til fysioterapeut eller psykolog. Dette ønske 

vestor (Bilag 3: s. 21, l. 566-575). 

hun været hjemmegående husmoder (Bilag 1: s. 3, l. 74-77). Emilys fremtids- 

hende selv mindre god til matematik og overvejer derfor at læse til ejendomsin- 

ger, og hendes moder var sygeplejerske, indtil Emily blev fire år. Derefter har 

sidenhen blive rig. Hun ville gerne arbejde som bankinvestor, men er ifølge 

elever af begge køn (Bilag 1: s. 2, l. 39). Hendes fader arbejder med forsikrin- 

på universitet, så snart hun har afsluttet sit forløb på Woldingham School, og 

for begge dagpiger (Bilag 1: s. 1, l. 3-18). Emily har aldrig gået på en skole med 

en form for entreprenør (Bilag 3: s. 1, l. 21). Hendes håb for fremtiden er at læse 

tre år ældre søster, men hverken Emily eller søsteren bor på skolen, så de er der- 

deren (Bilag 3: s. 26, l. 721-727). Alices fader er arkitekt, og hendes moder er

! #%! 

! #&! 

der alle tre er meget ambitiøse omkring deres fremtid. Vi finder det interessant, 

pe things. Whereas, trouble is that it can be more sort of like gossipy and sort of 

(Nielsen & Rudberg, 1991: 213). Dette er en stor kontrast til vores informanter, 

you are around. (...) the friends you make are really close. Sort of like sister ty- 

så deres drømmejob bliver noget, der kræver en lavere uddannelse end førhen 

“The good thing about girls’ school is you do, you are a lot closer to the people 

ner eller at opnå ros fra læreren i denne alder. Samtidig daler deres ambitioner, 

er meget sladder, hvilket Emily fortæller om her: 

er piger fra Skandinavien ikke interesserede i at deltage i mundtlige diskussio- 

så have negative konsekvenser at være så mange piger samlet hver dag, da der 

delig kulturel forskel mellem Danmark og England. Ifølge Nielsen og Rudberg 

sen og Rudberg også omtaler (Nielsen & Rudberg, 1991: 154). Det kan dog og- 

Dét at England har en lang tradition for kostskoler, mener vi, italesætter en ty- 

lighed for at opleve et tilhørsforhold til andre end deres forældre, hvilket Niel- 

bedste veninder. De får altså følelsen af at tilhøre en gruppe og har derfor mu- 

gonna, what they gonna go on to do in their adult lives.” (Bilag 5: s. 6, l. 146- 

153). 

de samme piger, da dette medfører, at de får familielignende forhold til deres 

are strong expectations in term of the results they’re gonna get and where they 

220-224). Alle tre piger nævner det desuden som en fordel at omgås meget med 

take part in lots of different things and they will try things out. (…) I think there 

up, som nogle af pigerne gør, når de skal mødes med drenge (Bilag 2: s. 8, l. 

“Yeah. I think there’s strong expectations of that they’ll do their best and they’ll 

171-172), mens Sara siger, at det er rart ikke at skulle bruge to timer på make- 

på og går i skole uden at bekymre sig om, hvad andre tænker (Bilag 1: s. 7, l. 

res udseende. Emily siger for eksempel, at hun om morgenen tager sin uniform 

ne om, at de afprøver aktiviteterne og klarer sig godt både fra deres forældre og 

skolens side: 

forskellige former for fag og aktiviteter, så er der store forventninger til elever- 

piger. Alle tre piger nævner det som en fordel, at de ikke behøver at gå op i de- 

af lærerne, Keira, på skolen. Hun fortæller, at fordi skolen udbyder så mange 

hvilke fordele og ulemper de selv mente hørte med til valget af en skole kun for 

Disse høje forventninger til eleverne fra forældrenes side bekræftes også af en 

Det forekom os interessant at høre pigernes egne erfaringer fra kostskolen, altså 

the same.” (Bilag 2: s. 9, l. 236-239). 

what to do (…).” (Bilag 3: s. 3, l. 49-54). 

it’s like we all got the same ambitions and in a boys’ school I don’t think it is 

essays and exams instead of like having boys to ][ impress and distract me from 

myself so… And when being in an all girls’ school, all are really trying hard, 

and things. And also (…) I wanted to really concentrate for like doing my GC 

“Well yeah, I guess my parents expect a lot of me but it is also what I expect of 

when I’m older there’d be too much pressure to like look good in front of boys 

ding school. And mixed, I didn’t want to go to a mixed school ‘cause I thought 

vores interview med Sara: 

“Firstly, I liked the fact that it was boarding because I wanted to go to a boar- 

optagede af at klare sig godt, hvilket man eksempelvis kan se i følgende citat fra 

fokusere på deres studier, hvilket er vigtigt, da de alle er meget ambitiøse og 

ger (Bilag 3: s. 3, l. 64-65). Dette illustreres i følgende citat: 

En anden fordel, som alle tre piger nævner, er, at det giver dem mulighed for at 

lave andre ting, hvilket hun mener ville ske på en skole med både drenge og pi- 

kostskole, idet hun gerne ville fokusere på sine studier og ikke spilde tid på at 

Woldingham School. Alice forklarede, at hun selv havde besluttet sig for en 

“people said this and...“ (...) it can get really annoying sometimes.” (Bilag 1: s. 

3, l. 57-61).

! #'! 

! #(! 

også omgås drenge, for kun på den måde får de udviklet deres femininitet og 

hendes veninder gør det (Bilag 1: s. 4, l. 140-143). Dette kan ifølge Nielsen og 

drenge. Det er ifølge Nielsen og Rudberg vigtigt for pigernes udvikling, at de 

køn, men siger også, at hun gerne vil fortsætte på Woldingham School, hvis 

alle fordelene ved kønsopdelte skoler stadig savner samvær og omgang med 

Emily overvejer derimod at skifte skole og har undersøgt en skole med begge 

særlig tit må forlade den og mødes med drenge. Dette tyder på, at de på trods af 

of the boys cause I wouldn’t be used to it.” (Bilag 3: s. 28, l. 769-772). 

uden drenge. Dog fremhæver Alice det som en ulempe ved skolen, at de ikke 

mixed school, I, I’d, I wouldn’t think of my work, I’d think of how I was in front 

hold, der eksisterer blandt pigerne på skolen, og er glade for at blive undervist 

where I have to do well I think it’ll be such a distraction like me going into a 

mething” (Bilag 3: s. 4, l. 91-92). Alle tre informanter er glade for det tætte for- 

“(…) if I had the choice I would probably stay (…) in really important years 

blive dømt: “There’s not like pressure that I’d be called like a geek or so- 

eksempelvis, at piger sagtens kan være interesseret i videnskabelige fag uden at 

3: s. 4, l. 110) og ikke vil distraheres af drenge på en skole med begge køn: 

præcis, hvad de er interesserede i uden at blive dømt af andre. Alice fortæller 

blive på skolen, fordi hun nærmest betragter sine veninder som søskende (Bilag 

len føler sig mærket af dette, men mener derimod, at de har frihed til at vælge 

en skole med begge køn. Det var der forskellige holdninger til. Alice vil gerne 

ofte er en opfattelse af typiske pige- og drengefag. Ingen af pigerne på kostsko- 

pigerne ville fortsætte på skolen, eller om de havde lyst til at prøve at skifte til 

føler sig frie i deres valg af fag. På en skole med begge køn, mener vi, at der 

karikaturen af det modsatte køn, som det fremstilles i medierne.Vi spurgte, om 

Pigerne fremhæver endnu en fordel ved en kønsopdelt kostskole, nemlig at de 

ikke særlig ofte omgås drenge og derfor ikke har mulighed for at gennemskue 

ne man forestille sig kun blev yderligere forstærket, når pigerne på kostskolen 

til that point.” (Bilag 5: s. 4, l. 106-111). 

som en karikatur af deres egne køn (Nielsen & Rudberg, 1991: 266). Dette kun- 

find that, then more of a challenge because they have not been used to it up un- 

omtaler i deres teori, at unge netop i denne alder har tendens til at opføre sig 

whether they find, I mean you have to ask them at the next day, whether they 

images of what boys are like.” (Bilag 4: s. 12, l. 318-320). Nielsen og Rudberg 

and they are not used to perhaps working. Boys, boys and men – I do not know 

“What they will have, of course, is the standard stereotypes and very typical 

then leave here and go into a mixed environment. That is then completely new 

de danner meget stereotype forestillinger om drenge for eksempel via medier: 

“(…) I think perhaps they do not have the sort of life experiences when they 

mener, at dét at pigerne kun møder drenge i et begrænset omfang, kan betyde, at 

opdelt skole til for eksempel et arbejdsmiljø med begge køn: 

Neil kan også se et dilemma i, at pigerne ikke særlig ofte omgås drenge. Han 

frygter dog, at pigerne måske ikke er mentalt forberedte på at skifte fra en køns- 

girls.” (Bilag 3: s. 17, l. 479-484). 

de ikke hele tiden sættes i kontrast til drenge (Bilag 5: s. 4, l. 103-106). Hun 

days, so that at least in the week, we have like time to talk to people, that aren’t 

ner endvidere, at pigerne via kønsopdeling vokser og modner som individer, da 

why we can’t go out, and just like meet up with friends on Wednesdays and Fri- 

opnår bedre resultater i et undervisningsmiljø kun bestående af piger. Hun me- 

“(…) on Wednesday we finish school early, (...) it doesn’t really make sense 

uddyber, at der er undersøgelser, der beviser, at piger koncentrerer sig bedre og 

i en skole, hvor drenge hverken er en del af undervisningen eller miljøet. Keira 

tydeligt i følgende citat, hvor Alice italesætter manglen på drenge i hverdagen: 

at pigerne er af den opfattelse, at den optimale måde at klare sig godt på er at gå 

kan fuldføre deres identitetsdannelse (Nielsen & Rudberg, 1991: 265). Dette ses

! $*! 

! $)! 

more things like sport, I wouldn’t play sport in front of a boy (…) not that it’s 

Det kan ses i følgende citat: 

do things and you don’t feel as pressured to look differently and you can try 

sladder eller går op i, hvad pigerne uden for deres venindegruppe foretager sig. 

“(…) but I think it’s better because you get like you don’t feel as pressured to 

l. 59-61). Alice siger derimod, at hendes omgangskreds slet ikke bemærker 

fri uden en tilstedeværelse af drenge. Dette ses i følgende citat: 

og hendes veninder generelt set er ret optagede af drama i skolen (Bilag 1: s. 3, 

stadig, at det er bedre at gå på en kostskole kun for piger, da hun føler sig mere 

hinanden, hvilket hun opfatter som værende irriterende. Hun antyder dog, at hun 

være afklaret med ikke at have et særlig tæt forhold til drenge. Hun synes dog 

ly det for eksempel som en ulempe ved kostskolen, at pigerne tit sladrer om 

forbeholden i forhold til, om hun vil anbefale skolen, da hun mener, at man skal 

alderen (Nielsen & Rudberg, 1991: 248). I forbindelse med dette nævner Emi- 

drenge til at skabe et pres om kønsspecifik opførsel. Alice er en smule mere 

Herudover påpeger Nielsen og Rudberg også en stigning i konflikter i 15-års 

ikke på kostskolen, hvilket fører til, at hun føler sig mere fri, da der ikke er 

optaget af drama på forskellige niveauer, og at dette kan være grunden hertil. 

naliserede i kulturen (Butler, 1988: 528). Disse rammer eksisterer ifølge Sara 

at pigerne har forskellige venskabsgrupper med forskellige interesser, og som er 

Hvis mennesker falder uden for disse rammer for kønsidentitet, bliver de margi- 

kelte pigegrupper, mens Alice slet ikke nævner denne udvikling. Vi formoder, 

at der i kulturen eksisterer et sæt karakteristika, der betegner kønsidentiteten. 

kommet flere konflikter både blandt forskellige pigegrupper og internt i de en- 

relation til Judith Butlers teori om det performative køn. Butler taler netop om, 

relationer. Det er dog bemærkelsesværdigt, at Emily påpeger, at der dette år er 

Sara udtaler sig her om samfundets forventninger til køn, hvilket kan sættes i 

miljøet sikrer pigernes meget stærke venskaber, der for dem føles som familie- 

Ud fra henholdsvis Alice og Emilys udtalelser kan vi tydeligt se, at kostskole- 

stand yourself better (…)” (Bilag 2: s. 11, l. 313-315). 

don’t know if it would be different at a different school.” (Bilag 1: s. 1, l. 20- 

24). 

conforming to society and society’s expectations. You just get to really under- 

“(…) you get to be much more of an individual rather than being something 

catty, like silly girl things. Which can sometimes be annoying which is why I 

ge (Bilag 2: s. 11, l. 307-309). Hun er især begejstret for kostskolen, fordi: 

sometimes it can be, I find this year and last year it can be incredibly sort of 

relt sikrer, at man kan fokusere på sine studier og ikke blive distraheret af dren- 

a, it’s a bit weird, but it is sort of like a mini family, we are really close. But 

Hun mener, at Woldingham School er en god skole, og at pigekostskoler gene- 

“(…) I have a lot of friends and stuff and we get on really well. It’s sort of like 

venner. Det er de alle enige om, at de ville gøre. Sara især er meget begejstret. 

28-32). Det beskriver hun i følgende citat: 

Vi spurgte ind til, om pigerne ville anbefale Woldingham School til bekendte og 

generelt er blevet ældre, hvilket fører til flere interne problemer (Bilag 1: s. 2, l. 

masse nye elever de seneste to år, som har splittet nogle af grupperne, og at alle 

less it’s like important, and if someone is hurt or something (…)” (Bilag 3: s. 

12, l. 324-327). 

s. 258). Grunden til, at Emily overvejer en anden skole, er, at der er kommet en 

what they are doing and who’s got in trouble, I don’t really care about that, un- 

der, da det er her, pigerne føler tryghed og intimitet (Nielsen & Rudberg, 1991: 

not too interested and to be honest I don’t really care about other people like, 

Rudberg skyldes, at venindefællesskabet er utrolig vigtigt for piger i denne al- 

“Most of my friends are goofy, like we don’t really get the gossip because I am

! $+! 

! $"! 

ber således et socialt rum i sammenhæng med deres tætte veninder, hvor de kan 

problem i fremtiden at omgås drenge i en arbejdsmæssig situation (Bilag 3: s. 

28, l. 764-765). 

so they’re kinda like my siblings. My best friends. (Bilag 3: s. 4, l. 110). De ska- 

cifikt, at hun føler, at hun har et søskendelignende forhold til veninderne: (…) 

hvor hun vil lære at samarbejde med drenge, og at det derfor ikke vil blive et 

Alice nævner begge to, hvor tætte venindeforhold de har, og Alice nævner spe- 

ikke at omgås drenge i et arbejdsmiljø. Dette skyldes, at hun vil på universitetet, 

til, at de opbygger tætte venskaber, som minder om familierelationer. Sara og 

s. 25, l. 680-684). Selvom Alice er uenig med Neil, er hun ikke bekymret over 

lange skoledage og det faktum, at flere af pigerne bor på skolen, er medvirkende 

sammenkomsterne, ikke tager initiativ til at kommunikere med pigerne (Bilag 3: 

gerne imellem er baseret på nære relationer. Vi kan forestille os, at pigernes 

des (Bilag 3: s. 17, l. 467-469). Grunden til dette er, at de drenge, som er med til 

med en familierelation (Bilag 1: s. 2, l. 20-23). Emily finder, at det sociale pi- 

sammenkomster, og at hun ikke rigtig tager med til dem, når de endelig afhol- 

skrevet, hovedsageligt i venskaberne pigerne imellem, som blev sammenlignet 

4: s. 9, l. 226). Dette modsiges af Alice, som fortæller, at de sjældent har disse 

for, at de var begejstrede for deres ophold på skolen. Dette bundede, som be- 

hvor drenge og piger mødes i enten faglige eller festlige sammenhænge (Bilag 

for elevernes ophold på skolen. Vores tre unge informanter gav generelt udtryk 

og omvendt. I dag gør kostskoler sig umage for at arrangere sammenkomster, 

det stod klart, at disse nære relationer blandt pigerne havde en særlig betydning 

re i gamle dage, hvor piger på kostskoler næsten ikke havde kontakt med drenge 

ne i løbet af interviewene. Emnet omhandlede venskaberne mellem pigerne, og 

Dette er også noget, Neil bekymrer sig om. Han fortæller os dog, at det var vær- 

Som nævnt i ovenstående afsnit fandt vi frem til et særligt tilbagevendende em- 

se I go to boarding school.” (Bilag 3: s. 16, l. 455-460). 

len, fordi disse har stor betydning for pigernes kønssocialisering. 

that I can talk to about things and meet up, like a lot, but I can’t do that, becau- 

Venskaber blandt piger 

I følgende del af analysen vil vi fokusere på pigernes interne venskaber på sko- 

which is understandable, but, yeah, not a boyfriend but probably, just someone 

don’t really understand that either, because they think that I am way too young, 

på fremstillingen af deres eget køn over for det modsatte køn. 

because it is sort of the age where you get a boyfriend, and, but my parents 

fordi den viser, at pigerne har valgt kostskolen for ikke at have opmærksomhed 

“(…) at our age especially, I think we are supposed to be like talking to guys, 

res problemformulering mener vi, at analysen af fordele og ulemper er relevant, 

opdelt miljø til et miljø bestående af begge køn. I forhold til besvarelsen af vo- 

fordring, når de går på en kostskole kun for piger: 

mere skepsis og frygter, at pigerne kan få problemer i overgangen fra et køns- 

des veninder er i alderen, hvor de begynder at få kærester, men at det er en ud- 

arbejde med drenge på arbejdspladser, mens lærerne, især Keira, udtrykker lidt 

noget ønske om at gå på en skole med begge køn. Hun fortæller, at hun og hen- 

oftere. Pigerne fortæller, at de ikke er bekymrede for i fremtiden at skulle sam- 

fortæller, at hun gerne vil have mere kontakt med drenge, selvom hun ikke har 

forbehold, da de mener, at kontakt med drenge i fritiden gerne måtte finde sted 

fra det modsatte køn, og om de gerne ville have mere kontakt med drenge. Alice 

opnår højere resultater. Det er dog tydeligt, at både pigerne og lærerne har nogle 

I forlængelse af dette spurgte vi pigerne om deres holdning til at være adskilte 

det er en klar fordel at være kønsopdelt, da pigerne koncentrerer sig bedre og 

things and I wouldn’t do it.” (Bilag 3: s. 27, l. 753-757). 

opdelte kostskole vægter højere end ulemperne. Alle informanter fortæller, at 

very unattractive but once I’ve run the 1500 meters I’d be like sweaty and 

Ud fra vores interviews ser vi en tydelig tendens til, at fordelene ved den køns

! $#! 

! $$! 

og psykiske konsekvenser af kønsmodning i et bestemt samfund (Nielsen & 

ske forandringer i form af kønsmodning. Pubertetsadfærd drejer sig om sociale 

ligheder for at komme væk fra skolen i løbet af ugen og være sammen med nog- 

puberteten. Puberteten kan være præget af intrapsykiske konflikter og biologi- 

hvortil Alice gav udtryk for, at det ville være dejligt, hvis der fandtes bedre mu- 

noget at gøre med, at pigerne bliver ældre og på dette tidspunkt befinder sig i 

ner uden for skolen. Vi talte med pigerne om deres venskaber med drenge, 

of catty, like silly girl things.” (Bilag 1: s. 1, l. 23-24). Dette kan måske have 

og uden for skolen, selvom de dog har lidt svært ved at få tid til at se deres ven- 

”But sometimes it can be, I find this year and last year it can be incredibly sort 

Vi kan altså se, at pigerne generelt er tilfredse med deres venskaber både inden 

relationer, mener Emily, at der findes ulemper ved, at pigerne er meget sammen. 

På trods af, at alle tre piger beskriver venskaberne på skolen som præget af tætte 

sandsynlig til tider behov for en pause fra venindefællesskabet, sådan at de kan 

være sig selv. 

ger pigerne tættere sammen internt på skolen. 

selv (Nielsen & Rudberg, 1991: 259). Pigerne på kostskolen har altså højst 

skolen. Derfor ses de oftest med deres venner i ferierne, hvilket formentlig brin- 

bunder i en fokusering på drenge, men også i en ambivalens over for intimiteten 

ikke mulighed for at nå at mødes med vennerne, inden de skal være tilbage på 

Rudberg, der uddyber, at ambivalens over for venindefællesskabet ikke blot 

fri, men fordi skolen ligger ude på landet, har de piger, som bor på kostskolen, 

defællesskaber end til drengevenskaber. Dette understøttes også af Nielsen og 

der ikke går på skolen i hverdagene. Pigerne må gerne forlade skolen, når de har 

gante, mener vi, at disse besværligheder i langt højere grad knytter sig til venin- 

ter den officielle skoledag er slut, er det svært for pigerne at mødes med venner, 

tidligere citat, hvor Emily understreger pigernes øgede tendens til at være intri- 

grund af pigernes lange skoledage, som også inkluderer frivillige aktiviteter ef- 

søge at være gode i skolen (Nielsen & Rudberg, 1991: 229). I forlængelse af 

don’t see in school so to keep in touch with them.”(Bilag 2: s. 5, l. 128). På 

Det strider ifølge Nielsen og Rudberg ikke imod pigernes kvindelige identitet at 

ne uden for skolen og til at optage nye venskaber. ”(…) I have people that I 

på pigernes faglige aktivitet er en faktor, som Nielsen og Rudberg også påpeger. 

gerne nævner, at de anvender Facebook til at vedligeholde kontakten til venner- 

i netop deres aldersgruppe (Nielsen & Rudberg, 1991: 212). At der lægges vægt 

disse venner, selvom de ikke har samme mulighed for at mødes med dem. Pi- 

på faglighed blandt Alice, Emily og Sara, hvilket ikke altid er tilfældet hos piger 

små klasser. Pigerne giver udtryk for, at de alle tre har bevaret kontakten med 

gerne ikke konfronteres med det modsatte køn. Derimod lægges der særlig vægt 

Sara, at de har flere venner uden for skolen, som de eksempelvis kender fra de 

stilling finder vi, at pigernes venindeforhold styrkes af drengenes fravær, da pi- 

glade for de venskaber, de har internt på skolen, nævner både Alice, Emily og 

kind of put more pressure on (…)” (Bilag 3: s. 12, l. 27-28). Ud fra denne frem- 

tidlige og den sene pubertet (Nielsen & Rudberg, 1991: 258). Selvom pigerne er 

være piger:”(…) but I don’t think, the boys never took the pressure off, they 

og lighed. Disse tætte venindefællesskaber fortsætter også i henholdsvis den 

denne skole med kun piger (Bilag 2: s. 7). Alice mener, at det er en fordel kun at 

piger. Dette fordi, at der netop her udveksles fortroligheder og dyrkes intimitet 

mener dog at kunne mærke forskel fra sin tidligere skole med begge køn og 

1991: 157). Venindefællesskaber i latensalderen har afgørende betydning for 

pigernes interne problemer og sladder, men at det kan være svært at undgå. Hun 

både drenge og piger hovedsageligt omgås deres eget køn (Nielsen & Rudberg, 

løbet af puberteten. Sara nævner ligeledes, at hun ikke har lyst til at deltage i 

ringen, som begynder i latensalderen og fortsætter op imod puberteten, hvor 

præget af forandringer, kan således have at gøre med ovennævnte udvikling i 

slappe af og føle sig hjemme. Dette kan sættes i relation til selve kønssegrege- 

Rudberg, 1991: 231). Emilys oplevelse af, at venskaberne pigerne imellem er

! $%! 

! $&! 

kønsfremmede (Nielsen & Rudberg, 1991: 266). Dette ses hos pigerne, når de er 

som muligt. Vi spurgte i forlængelse af dette, om Sara mente, der var noget, pi- 

karikaturer på deres køn, fordi de søger at integrere de egenskaber, som synes 

dommen, der stadig følger drengene og deres behov for at fremstå så maskuline 

som mere stereotype end ellers. Pigerne i denne periode søger at fremstå som 

deren (Nielsen & Rudberg, 1991: 96). Det kan være denne følelse fra barn- 

sen og Rudberg kommer endvidere ind på, at unge i denne alder typisk optræder 

re bløde sider hos drengen er altså ikke blevet accepteret i særlig høj grad af fa- 

ner fra datteren, som hun gør fra sønnen (Nielsen & Rudberg, 1991: 96). Niel- 

hvor faderen føler et stort behov for at udvikle sønnens maskuline sider. De me- 

tilbage i barndommen, hvor moderen ikke accepterer lige så mange aggressio- 

det. Dette kan ifølge Nielsen og Rudberg spores helt tilbage til barndommen, 

Rudberg, 1991: 54). Dette mener Nielsen og Rudberg er noget, der starter helt 

geaktivitet, og de falder derfor uden for normen, hvis de ikke interesserer sig for 

som tager initiativ, mens piger er mere passive og tilbageholdende (Nielsen & 

hvis de ikke kan lide at spille fodbold. Oftes anses fodbold som en typisk dren- 

stemmer fint overens med det ofte stereotype billede af, at drenge er de aktive, 

Ifølge Sara synes drengene på den anden kostskole altså, at drenge er underlige, 

Alice beskriver ovenfor, hvad der for hende er maskulint og feminint, hvilket 

they think you are weird!” (Bilag 2: s. 10, l. 286-289). 

you shouldn’t be the one to ask them out. That sort of thing.” (Bilag 3: s. 8, l. 

12-15). 

school they are absolutely crazy about football and if you don’t like football 

“Also I think in boy schools, my friend was saying the other day like how in his 

not as outgoing as the guys should be. They should be the ones to ask you out, 

“Girls should be like more timid and, not shy, just kinda, sort of back a bit, like 

ledes end normen. Sara giver et eksempel på dette, når hun udtaler: 

teter, der anses som feminine eller maskuline, og at det er svært at handle ander- 

Alice gav os et eksempel på, hvilke rammer, hun mener, piger og drenge oftest 

bør opføre sig indenfor: 

Sara nævner desuden, at der oftest også er visse normer for, hvilke fritidsaktivi- 

telsen af det maskuline og feminine er en del af kønssocialiseringsprocessen. 

virke pigernes opfattelse af forholdet mellem disse. Dette er relevant, da opfat- 

sure to do more manly stuff or whatever. Girls, we can do anything.” (Bilag 2: 

s. 10, l. 266-269). 

skulint og feminint for at undersøge, om kønsopdeling kan være med til at på- 

be to do music or drama as the girls. Or even art, I think they’d feel like a pres- 

Under interviewene spurgte vi pigerne om, hvad de oplevede som værende ma- 

“I don’t think there is much difference but I’m not sure how willing a boy would 

ker til, at pigerne føler sig mere eller mindre feminine, end de eksempelvis ville 

i et miljø med begge køn. 

fag, som er specielt feminine eller maskuline, fortæller Sara: 

get, der er gennemgående i interviewene. Da vi spørger ind til, om der er nogle 

er interesserede i, om kostskolens opbygning i form af kønsopdelingen medvir- 

reotype billede på, hvad der opleves som maskulint og feminint, er generelt no- 

maskulint og feminint, samt i hvilke situationer, de føler sig mest feminine. Vi 

pigerne ikke har det modsatte køn at sammenligne sig med til daglig. Dette ste- 

Maskulinitet og femininitet 

Vi vil i dette afsnit beskæftige os med pigernes opfattelse af, hvad der er typisk 

kønnene fører til, at stereotyperne bliver mindre udprægede på kostskolen, fordi 

stereotypen på femininitet. Vi argumenterer derfor for, at adskillelsen mellem 

le andre unge end dem, der går på skolen, og møde nogle drenge (Bilag 3: s. 17- 

18, l. 479-484). 

feminint. Når pigerne derimod er på kostskolen, opfører de sig dog ikke som 

i selskab med drenge, og når de skal beskrive, hvad der for dem er maskulint og

! $'! 

! $(! 

vi, at pigernes holdninger til, hvad der betragtes som feminint og maskulint, på- 

typisk et idealbillede af, hvad der er feminint og maskulint, og derfor formoder 

girl like you should look presentable like in front of a boy, well it depends who 

it is…” (Bilag 3: s. 29, l. 792-795) 

ungdomslivet fra medier (Nielsen & Rudberg, 1991: 14). Medierne fremstiller 

ah, I don’t know. I’d feel embarrassed because it’s not how a girl should look, a 

af Nielsen og Rudberg, som skriver, at unge får inspiration til deres drømme om 

“(...) If I look like that in front of a boy I’d feel really embarrassed because, ye- 

med drenge i deres hverdag (Bilag 4: s. 12, l. 316-320). Dette understøttes også 

opfattelse på grund af medierne, da pigerne ikke i særlig høj grad interagerer 

fundsskabte, stereotype billede af mænd og kvinder. Han mener, at de får denne 

kommer til udtryk i følgende to citater fra henholdsvis Alice og Emilys interviews: 

Neil kommer også med et bud på, hvorfor pigerne på skolen har dette sam- 

tænker over, hvordan de repræsenterer sig selv (Bilag 3: s. 10, l. 276-277). Det 

skabte holdninger til køn i stedet for deres egne subjektive oplevelser af femininitet 

og maskulinitet. 

at det i høj grad er, når de skal mødes med drenge, at de gør brug af make-up og 

re en social orden (Nielsen & Rudberg, 1991: 13). Både Emily og Alice udtaler, 

som en forklaring på pigernes tendens til at nævne generaliserende, samfunds- 

holdes ud fra de normer, der er givet, og som vi forsøger at beholde for at beva- 

kun eksisterer i form af kulturelle normer (Butler, 1988: 519). Dette anser vi 

op til. Måden, hvorpå mennesker tilegner sig sit køn, kan altså siges at opret- 

værende socialt konstrueret. Butler nævner hertil, at kønnet er en illusion, som 

ninger, der bliver skabt fra samfundets side, lever pigerne på kostskolen oftest 

holdninger. Dette kan sættes i relation til Judith Butlers teori om kønnet som 

make-up på, vil de derigennem etablere sig selv som kvinder. De rolleforvent- 

te var feminint og maskulint og beskrev derfor i stedet de mere samfundsskabte 

Når kvinder derfor for eksempel gentager den performative handling at tage 

køn. Pigerne havde svært ved at udtrykke subjektive holdninger til, hvad de føl- 

stus, som tilsammen skaber en illusion om et stabilt køn (Butler, 1988: 519). 

en betydning for måden, hvorpå pigerne opfatter deres eget og det modsatte 

I stedet skal køn forstås via menneskers kropslige opførsel, bevægelser og ge- 

ligger således et handlemønster, som vi indlærer allerede i de første år, dette har 

mennesket, som gør, at det præcist ved, hvordan det skal opføre sig som sit køn. 

ke,som piger og drenge handler efter (Nielsen & Rudberg, 1991: 54). Der fore- 

gennem gentagne performative handlinger. Hun mener ikke, at der er noget i 

bliver opfattet som bløde og sarte, mens drengene skal være hårdføre og stær- 

sociale fællesskab. Butler mener hertil, at mennesker konstruerer deres køn 

ger på kommer Nielsen og Rudberg også ind på. De beskriver, hvordan piger 

makeup og gøre sig præsentable, og på denne måde bliver de accepteret i det 

mer omkring femininitet og maskulinitet. Denne måde at opfatte drenge og pi- 

feminint (Nielsen & Rudberg, 1991: 11). Kvinder lærer altså, at de skal bruge 

Både piger og drenge er altså, ifølge Alice og Sara, påvirket af samfundets nor- 

lærer at opføre sig feminint, men at de også lærer at have lyst til at opføre sig 

skal opføre sig feminint, og Nielsen og Rudberg fastslår, at kvinder ikke blot 

are not really good.” (Bilag 2: s. 11, l. 294-296). 

som også Butler italesætter. Kvinder lærer helt fra barndommen, hvordan de 

vie?” So yeah, I feel pressure to go watch movies and listen to boybands that 

sig selv på over for drenge er præget af det samfundsskabte idealbillede for køn, 

“I do feel like that, mostly it is boybands or movies like “have you seen this mo- 

opføre sig (Bilag 3: s. 22, l. 8-11). Vi mener altså, at pigernes måde at fremstille 

11, l. 291-292). Til dette udtalte hun: 

andet er gennem medierne, hun får sin opfattelse af kvinder, og hvordan de bør 

ger skal være særligt interesseret i for at blive accepteret på skolen (Bilag 2: s. 

virkes af dette. Denne påstand understøtter Alice, da hun beskriver, at det blandt

! %*! 

! %)! 

krav til kvindeligheden inden for pigekulturen, når der er drenge til stede (Niel- 

kan betyde, at der ikke er lige så stort fokus på det faglige, som der er på en 

med Nielsen og Rudbergs teori. De siger nemlig, at der først opstår stramme 

forventninger om opførsel og udseende i skoler med begge køn. Dette mener vi 

konkurrere internt med hinanden om deres udseende, hvilket stemmer overens 

Tilstedeværelsen af drenge kan give piger en følelse af at skulle leve op til nogle 

men også mange af de andre elever, der går på skolen. De virkede ikke til at 

sig med trygge, indforståede kønsroller. 

terviewet, der ikke bruger tid på deres udseende, når de opholder sig på skolen, 

med at opbygge deres kønsidentitet, og dermed har nemmere ved at identificere 

mer, skolen stiller til rådighed. Det er således ikke kun de piger, som vi har in- 

viewet, ligger under for dette pres. Dette fordi de i denne alder stadig er i gang 

de tilbragte meget af deres dag i det sportstøj eller de mere afslappende unifor- 

berg, 1991: 11). Vi antager, at specielt teenagepiger, som de piger vi har inter- 

Desuden observerede vi, at pigerne på skolen generelt ikke brugte make-up, og 

hvordan køn er et fænomen, der bliver skabt ved socialisering (Nielsen & Rud- 

mind when it is all girls.” (Bilag 2: s. 8, l. 220-224). 

sammen med det modsatte køn. Det er en tillært tendens, som er et eksempel på, 

hair and makeup (…) I can just go out looking like I don’t care because I don’t 

ge retningslinjerne for ikke at falde uden for kategorien “kvinde”, når de er 

“(...) In a mixed school you would find girls spending a lot more time on their 

et samfundsskabt normsæt, der dermed lægger et pres på alle kvinder om at føl- 

2, l. 49-54). Som det står nævnt i vores teori af Nielsen og Rudberg, findes der 

stede. På grund af dette føler pigerne sig ikke nødsaget til at bekymre sig om 

deres udseende: 

len, og det er blandt andet grunden til, at Alice valgte at gå på skolen (Bilag 3: s. 

527). Disse forventninger til kønnene eksisterer ifølge pigerne ikke på kostsko- 

ler, at de på skolen har mulighed for at være sig selv, fordi der ikke er drenge til 

ner, at dette ikke er i harmoni med den forventede kønsidentitet (Butler, 1988: 

I vores interviews med de unge informanter fremhæver de flere gange, at de fø- 

stille os, at Alice ikke vil spise på en særlig måde foran drenge, fordi hun me- 

terally two hours to just get ready, I mean, they spend so long time. (...)” (Bilag 

2: s. 8, l. 222-224). 

former for handlinger, som er udtryk for ens kønsidentitet. Derfor kan vi fore- 

på foran en dreng. Dette understøttes også af Butlers teori om, at der er visse 

“And if you see girls getting ready for a social thing at Woldingham it takes li- 

ovenstående citat, når hun fortæller, at der er visse måder, hun aldrig ville spise 

ster, eller skal til sociale arrangementer på andre skoler: 

samfundet om, hvordan kvinder skal opføre sig, hvilket Alice udtrykker klart i 

3: s. 3, l. 73-75). Derimod går de langt mere op i deres udseende, når de får gæ- 

Det forekommer os altså tydeligt, at pigerne føler, at der er en forventning fra 

mens de ikke går op i udseende, når de kun er blandt piger på kostskolen (Bilag 

go running even though I am running but, yeah…” (Bilag 3: s. 10, l. 268-270). 

Pigerne ønsker altså bevidst at se feminine ud, når de er i kontakt med drenge, 

be like, I’d be very conscious about how I looked, I guess, and put on make-up, 

like put a bit more effort into the way I look.” (Bilag 1: s. 7, l. 170-174). 

se I like pig-out. I go to the tuck shop, I eat crisp, I wouldn’t do that. I think I’d 

Whereas if I were at a mixed school I properly would sort of care a bit more, 

“I wouldn’t eat, no, right, I would eat, I just wouldn’t eat how I eat here becau- 

bed, put my uniform on and go to school I don’t really care what I look like. 

Alice, der forklarer, hvordan hun ville opføre sig, hvis der var en dreng til stede: 

“(...) you don’t have to worry about appearances and stuff like, I just get out of 

kring udseende og væremåde er, når der er drenge til stede. Det beskrives af 

og: 

sen & Rudberg, 1991: 13). Endnu et eksempel på pigernes opmærksomhed om

! %+! 

! %"! 

Nielsen og Rudberg er det vigtigt for pigevenskaber at have fælles samtaleem- 

ner mellem piger på hendes årgang og sladder (Bilag 1: s. 5, l. 127-138). Ifølge 

lerne med veninderne på skolen er typiske pigeemner som drenge, konfrontatio- 

ger. Derudover løbetræner Alice hver dag, og nævner, at hvis der var drenge på 

skolen, ville hun løbe endnu mere (Bilag 3: s. 10, l. 271). 

på, at hun er feminin, når hun klæder sig fint på og går til fest, eller når samta- 

sin kropsvægt og sin figur, hvilket ofte er noget som fokuseres på hos unge pi- 

er, når de er sammen socialt med andre mennesker. Emily er mest opmærksom 

på sit køn og dets udtryk. Alice er i forbindelse med shopping opmærksom på 

beskrivelser, pigerne giver os af, hvornår de føler sig feminine, viser, at det ofte 

1988: 526). Vi kan forestille os, at dette er grunden til, at Alice er opmærksom 

maskulint. Vi vil nu se nærmere på, hvornår pigerne selv føler sig feminine. De 

disse stemmer overens med kulturens normer for det kvindelige køn (Butler, 

Ovenover har vi beskrevet og analyseret, hvad pigerne opfatter som feminint og 

lation til Butler, som mener, at kønnet gentager sine kønshandlinger således, at 

Also, they don’t really behave as well in class.” (Bilag 2: s. 1, l. 12-13). 

hende opmærksom på sit køn og sin femininitet. Dette kan ligeledes sættes i re- 

går pigerne dette, som Sara beskriver: “Also, I think that boys can distract girls. 

fordi hun sammen med moderen laver “typiske” pigeting, som er med til at gøre 

drenge trække pigernes opmærksomhed væk fra det faglige. På kostskolen und- 

figur (Bilag 3: s. 6, l. 146-162). Alice føler sig altså feminin i disse situationer, 

til at gå op i, hvordan de skulle opføre og repræsentere sig selv. Dermed ville 

shopper, er hun samtidig opmærksom på sin krop, og om hun har en feminin 

drenges tilstedeværelse højst sandsynligt ville påvirke pigerne og "tvinge" dem 

føler hun sig feminin, fordi moderen behandler hende som en pige, og når hun 

hvordan piger ifølge samfundsnormen opfører sig. Endelig belyser citatet, at 

og de tilbringer tid på at shoppe i butikker og får lavet negle. I disse situationer 

hun ses socialt med drenge, hvilket kan betyde, at hun har en forestilling om, 

Alice føler sig som en pige, når hun er sammen med sin moder uden for skolen, 

når der er drenge til stede. Ligeledes føler Alice, at hun skal være mere pige, når 

Alice udtrykker, at hun opfører sig anderledes og indtager “rollen” som pige, 

cause at school there’s no like difference. We’re all kind of the same…” (Bilag 

3: s. 6, l. 146-148). 

varigt kønsligt selv (Butler, 1988: 519). Dette ses også i ovenstående citat, hvor 

“I (...) feel like a girl when I’m with my mom more than at being at school be- 

lig opførsel, gestus og bevægelser, hvilket tilsammen skaber illusionen om et 

Ifølge Butler må kønnet forstås gennem performative handlinger, såsom krops- 

ler sig mest som en pige eller er opmærksom på dette, fortæller hun os følgende: 

nemmelse af at være pige. Da vi spørger ind til, i hvilke sammenhænge hun fø- 

(...) when I’m with the boys I have to be the girl (...)” (Bilag 3: s. 9, l. 253-258). 

ce udtrykker samme holdning om skolen, og hvordan den påvirker pigernes for- 

general you sort of have to (...) act differently to make you seem more like a girl 

lot, so most of the time I just feel like normal…” (Bilag 2: s. 7, l. 175-176). Ali- 

yourself and like act how you are but if you’re like with boys or like people in 

udseende (Bilag 2: s. 7, l. 175-177). Hun tilføjer dog: “But we don’t do that a 

“(...) I act very differently ‘cause here, [Woldingham School] you can sort of be 

hvilket hun oplever, når pigernes samtaler drejer sig om filmstjerner og deres 

påvirke og distrahere pigerne i undervisningen. Forskellen italesættes her af 

Alice: 

eller sladder. Sara giver samme beskrivelse af, hvornår hun føler sig feminin, 

de har den bestemte tætte kontakt med en anden pige via et emne som drenge 

komplikationer mellem de to køn, der opstår i denne alder, også er med til at 

& Rudberg, 1991: 258). Vi kan derfor forestille os, at de føler sig som piger, når 

kønsopdelt kostskole. Derudover forstår vi det således, at de følelsesmæssige 

ner, fordi de på denne måde dyrker intimiteten og knytter sociale bånd (Nielsen

! %#! 

! %$! 

mens piger er stille og rolige og særligt aktive i lektiehøring (Nielsen & Rud- 

about the work (...) it's different [Woldingham School] because, I guess, we are 

til, er, at drenge er mere aktive i diskussioner og ofte afbryder de andre elever, 

and the boy next to me distracted me a lot. He kept asking me like questions 

De karakteristiske kønsroller i klasseværelset, som Nielsen og Rudberg henviser 

trouble and the girls were pretty good. (...) they [the boys] always interrupted 

i så fald hvordan kønsrollerne kommer til udtryk på skolen, især i klasseværelset. 

“I was in a mixed primary school so the boys were always the ones causing 

karakteristiske kønsroller, som Nielsen og Rudberg præsenterer i deres teori, og 

grundet de stereotype kønsroller ! at drenge forstyrrer, og piger er mere passive 

i klasseværelset: 

vil vi i dette afsnit af analysen se nærmere på, om kønsopdelingen påvirker de 

re forstyrret af at gå på en skole med begge køn. Dog mener Sara, at det er 

udfolder deres køn, når de ikke har fysisk daglig interaktion med drenge. Derfor 

ville forstyrre hende i klasseværelset. Sara mener ligeledes, at hun vil blive me- 

Kønsroller i klasseværelset og fremtidsdrømme 

I vores projekt finder vi det interessant at se på, hvordan pigerne på kostskolen 

blandt drenge. Alice mener derfor, at det er drengenes blotte tilstedeværelse, der 

samtidig med, at hun skal opføre sig, som hun mener, en pige bør opføre sig 

sammen til, at pigerne fokuserer mindre på at være feminine i deres hverdag. 

mærksomhed ville være delt. Dette fordi hun skal følge med i undervisningen 

ner, manglen på det modsatte køn, og deres obligatoriske uniformer bidrager alt 

hun vil undgå at blive distraheret af drenge. Dette forstår vi som, at hendes op- 

sig på skolen. Dette vil vi vende tilbage til i diskussionen. De familiære relatio- 

som tidligere nævnt, at hun har valgt at gå på en kostskole kun for piger, fordi 

nes hverdag, at der kan tales om en nedtoning af pigernes køn, når de opholder 

med begge køn i forhold til rollerne i klasseværelset. Derimod nævner Alice, 

I det hele taget mener vi, at fokus på det feminine i høj grad er fjernet fra piger- 

skrivelse forstå, at der for hende ikke ville være stor forskel på at gå i en klasse 

ge piger ellers hurtigt bliver voksne. 

kunne være blevet det af en højrøstet dreng. Ligeledes kan vi ud fra Alices be- 

5: s. 2, l. 43-47). Keira ser dette som en fordel ved at gå på en pigeskole, da un- 

altså lige så vel blive forstyrrede i klasseværelset af en højrøstet pige, som de 

the younger girls that they are able to embrace more childlike qualities.” (Bilag 

indtages af drenge, eksempelvis at være højrøstet i klasseværelset. Pigerne kan 

view med Keira udtaler hun netop: “And as I said I think it’s really notable in 

kønsopdelte klasseværelse indtager blot de karakteristiske kønsroller, som oftest 

end deres jævnaldrende på skoler med begge køn eventuelt får. I vores inter- 

se kun med piger som i et klasseværelse med både drenge og piger. Pigerne i det 

modsatte køn, får de en unik mulighed for at blive i barndommen i længere tid, 

Hun mener altså, at der findes de samme roller blandt eleverne i et klasseværel- 

drenge til at gøre pigerne opmærksomme på deres evner til at tiltrække det 

class and you can like get your points across (...)” (Bilag 3: s. 11, l. 299-302). 

skolen. Fordi der i skolen hovedsageligt er fokus på det faglige, og der ikke er 

girls were shy, but here you can be crazy if you want to, you can be loud in 

os, at de stadig føler sig som piger i ordets mere barnlige forstand, når de er på 

some people are shy, but at my mixed school (...) all the boys were crazy, all the 

make-up på og ordne hår, når de er på skolen blandt piger. Vi kan altså forestille 

“(...) I mean there are different groups of people here that are like crazy and 

måde på skolen. Som beskrevet tidligere er det ikke vigtigt for pigerne at have 

divider, er det formodentlig mindre vigtigt for pigerne at se ud på en bestemt 

klasseværelset på kostskolen, som der gør i en klasse med begge køn: 

Da skolen har fokus på, at pigerne skal acceptere hinanden som forskellige in- 

berg, 1991: 181). Alice mener, at der eksisterer de samme roller og grupper i

! %%! 

! %&! 

sammen med, at deres rolle i klasseværelset bliver mere dæmpet. De er med i 

ottende klasse. Pigerne bliver ofte sure og usamarbejdsvillige, hvilket hænger 

sig godt i skolen og deres afhængighed af at få ros fra lærerne daler i syvende til 

og koncentration. Nielsen og Rudberg mener, at pigernes interesse for at klare 

indtager de typiske, stereotype drengeroller på kostskolen, ikke også ville have 

udfyldt disse roller, hvis de gik i en klasse med begge køn. 

stillinger som læge, psykolog og ejendomsinvestor, hvilket kræver hårdt arbejde 

mærke til, hvad Neil påpeger, nemlig at det er svært at sige, om de piger, der 

fordre sig selv og har allerede nu i de tidlige teenageår ønsker om at opnå høje 

og stille elever ligesom i en klasse med begge køn. Dog er det værd at lægge 

ve noget inden for de humanistiske, blødere fag. Pigerne ønsker i stedet at ud- 

ler på kostskolen bliver overtaget af piger, så der fortsat vil være de larmende 

tid. De ønsker ikke, som det ellers fremgår af Nielsen og Rudbergs teori, at bli- 

opmærksomheden fra det faglige. Derudover kan vi se, at de typiske drengerol- 

ve forstyrrede af drenge eller ej, er, at de har storstilede drømme for deres frem- 

skole, da hun mener, at drengenes tilstedeværelse i et klasseværelse ville stjæle 

En af grundene til, at pigerne på kostskolen er så fokuserede på, om de ville bli- 

type kønsroller i et klasseværelse med begge køn har indvirket på Saras valg af 

også var blevet indtaget af piger, hvis de gik på en skole med begge køn (Bilag 

4: s. 6-7, l. 161-170). 

niveau i form af uddannelses- og familiemæssige krav. Vi kan se, at de stereo- 

børn. Dette kan skyldes deres alder, men derudover også deres høje ambitions- 

som oftest er typiske drengeroller. Han ved dog ikke, hvorvidt disse roller ikke 

Generelt fokuserer pigerne lige nu mere på uddannelse end på familieliv og 

mener derudover, som Alice også påpeger, at de på pigeskolen indtager roller, 

reren, Neil, er enig i, at der findes stereotype kønsroller i klasseværelset. Han 

a pretty secure job because you are always gonna need a doctor.” (Bilag 2: s. 

11, l. 300-304). 

kønsroller i klasseværelset, men uenighed om, hvem der udfylder rollerne. Læ- 

ter, also it is, you know, in the future with the economy and everything doctor is 

ning (Bilag 1: s. 3, l. 64-72). Der er altså enighed om, at der findes stereotype 

ping people or I like the knowledge that I maybe make other peoples lives bet- 

hendes opmærksomhed væk fra undervisningen, hvilket er modsat Alices hold- 

“I really want to be a doctor; I think it is probably because… I really like hel- 

kan. Derimod mener hun ikke, at drenges tilstedeværelse generelt ville tage 

en uddannelse med gode og stabile jobmuligheder senere hen: 

begge køn, at piger kan distrahere lige så meget i undervisningen, som drenge 

gere nævnt ønsker alle tre informanter, at komme på universitetet, så de kan få 

& Rudberg 1991: 181). Emily tror, selvom hun aldrig har gået på en skole med 

god uddannelse, betyder det, at forventningerne til eleverne er høje. Som tidli- 

sel i klasseværelset, eksempelvis af at de ofte afbryder de andre elever (Nielsen 

lerne ofte har elever, hvis forældre betaler meget for, at deres børn kan få en 

med begge køn. Hun ville blive forstyrret af drengene i forhold til deres opfør- 

skel, da vi i Skandinavien ikke har samme tradition for kostskoler. Idet kostsko- 

Sara mener altså, at der er forskel på at gå i en kønsopdelt klasse og en klasse 

stadig ambitiøse omkring deres skolearbejde. Dette er samtidig en kulturel for- 

think boys would distract me more than friends would (...)” (Bilag 2: s. 2,3, l. 

16-32). 

ge Nielsen og Rudberg begynder at blive skoletrætte, er pigerne på kostskolen 

Pigerne på kostskolen viser imidlertid det modsatte. I den alder, hvor piger iføl- 

girls are pretty much behaved (...) I think friends can distract you a bit but I 

diskussioner om verdenen eller økonomien (Nielsen & Rudberg, 1991: 213). 

in seats, and its okay because I work with people that want the same as me and 

diskussioner om sociale og personlige forhold, men interesserer sig ikke for

! %'! 

! %(! 

via sociale medier. Fælles er også, at de møder drenge gennem deres veninder, 

kontakt med det modsatte køn, og at dette foregår til sociale arrangementer og 

kan finde det vigtigt at have sine venner med som støtte i en måske usikker situ- 

venskabsgrupper er kendetegnet ved stærk indbyrdes loyalitet, hvorfor Alice 

Af ovenstående citater fremgår det, at henholdsvis Emily, Sara og Alice er i 

fænomen i ungdomsårene i form af en overtagelse af forældrenes rolle. Disse 

boy.” (Bilag 3: s. 5, l. 123-126). 

gruppe af venner. Netop gruppen betegner, ifølge Nielsen og Rudberg, et vigtigt 

don’t really know the person, you can’t become best friends with them, like 

Ud fra dette citat udleder vi, at Alice tit mødes med drenge sammen med en 

through them and I meet people. But then there’s always like a bit, well, you 

meone.” (Bilag 3: s. 13, l. 364-368). 

well, most of the day-girls have like friends that are boys and like, so I go 

park, and just hang out (...) like, with a group of friends, or like just me and so- 

“Well, friends, parties, like if I go, like quite a lot of people have parties ‘cause 

“(...) I would just casually like go out for a movie or something or go to the 

Alice udtaler ligeledes, hvor kontakten med det modsatte køn finder sted: 

køn i dagligdagen. Alice giver et eksempel på dette: 

days because I haven’t seen them in a while (…).” (Bilag 2: s.5, l. 117-119). 

Vi spurgte i løbet af interviewet ind til, hvor informanterne møder det modsatte 

but I’m probably going to meet up with them some point near the summer holi- 

sker (Nielsen & Rudberg, 1991: 235). 

“(...) I keep in touch with them using social networking like Facebook and stuff 

ungdom. Det tyder altså på, at Emily har behov for at være der, hvor tingene 

Ligeså giver Sara udtryk for, hvordan hun kommunikerer med drenge, og hvor 

denne kontakt foregår: 

punkter i de sociale og intime relationer, som pigekønnet dyrker i løbet af sin 

Denne erfaring kan ydermere udtrykke et behov for at dele oplevelser og syns- 

through each other’s friends.” (Bilag 1: s. 2, l. 44-48). 

hvor det sker sammen med vennerne og dermed ikke står tilbage uden erfaring. 

people from their old schools and I meet them through them. So we meet them 

glip af noget. Netop derfor kan Emilys udtalelse være udtryk for, at hun er dér, 

stuff like that. And I’ve met them through like a couple of my friends who knows 

grundlaget for, at unge søger interessante oplevelser og samtidig frygter at gå 

dance type of things with other schools like (.) which is half an hour away and 

til den særlige tomhedsfølelse, som Nielsen og Rudberg beskriver som værende 

“Well, we meet them at, we have these things called socials which is sort of like 

I don’t miss out on anything.” (Bilag 1: s. 2, l. 41-42). Dette kan føres i relation 

glip af noget: “(...) Oh yeah, I still have a lot of like boy, like friends and stuff so 

en forklaring på, hvor kostskolepigerne møder det modsatte køn: 

Angående drengevenskaber ses det, at Emily lægger vægt på, at hun ikke går 

dan kommunikationen med det modsatte køn foregår. Emily giver blandt andet 

hverdag. Vore unge informanter udtaler sig i følgende afsnit om, hvor og hvor- 

fællesskab (Nielsen & Rudberg, 1991: 13). 

at kommunikere med det andet køn, når de ikke er i kontakt med drenge til 

at drengene føles fremmede, og at hun dermed ikke føler sig inkluderet i deres 

kønnene. Vi er interesserede i at undersøge, hvordan pigerne forholder sig til det 

meget genert over for nye mennesker. Vi tænker, at dette hænger sammen med, 

værelset, er det relevant at se nærmere på den kommunikation, der er imellem 

troducere Emily, Sara og Alice for drenge. Alice giver dog udtryk for, at hun er 

inder socialiserer sandsynligvis mere med det modsatte køn og kan således in- 

Kommunikation med det modsatte køn 

Efter at have set på, hvordan pigerne på kostskolen opfatter kønsroller i klasse- 

som er dagpiger eller de som kommer fra skoler med begge køn. Pigernes ven

! &*! 

! &)! 

(Nielsen & Rudberg, 1991: 232). Til gengæld giver Alice udtryk for, at selvom 

overveje sine udsagn over for drengene, som hun ellers ikke har mulighed for 

for, og som Nielsen og Rudberg betoner i fremlæggelsen af pubertetsalderen 

kes af sin generthed. De sociale medier er således en måde, hvorpå Alice kan 

liemæssige krav. Dette belyser en særlig livssammenhæng, som Alice udsættes 

på en måde, som ellers ikke er mulig for hende uden for skolen, idet hun påvir- 

milieform og dermed skal forsøge at efterleve visse samfundsmæssige og fami- 

Alice oplever således, at det er her, hun og drengene har mulighed for at mødes 

med, at Alice blot er 14 år gammel, lever i et bestemt samfund i en bestemt fa- 

but over chat I generally feel more relaxed I think.” (Bilag 3: s. 16, l. 444-446). 

drenge i weekenderne, især ikke hvis det er sent på aftenen. Det kan begrundes 

laxed around and some people when I meet them I’m like, oh yeah that’s fine, 

Alice fortæller i dette citat, at hendes forældre ikke bryder sig om, at hun omgås 

“(...) It kind of depends on who it is really because some people I feel really re- 

weeks probably, which is not a lot.” (Bilag 3: s. 13, l. 344-360). 

Alice fortsætter og uddyber: 

want me like going out and things, especially lately (...). [So] once every three 

“(...) Not every weekend. Because my parents like me to go home, they don’t 

answer.” (Bilag 3: s. 16, l. 434-439). 

face you have to be like, yeah, you don’t have the time to think about your 

om, hvor ofte de omgås det modsatte køn. Alice forklarer blandt andet: 

think about what you’re going to write before and if you’re like talking face to 

sådanne sociale relationer med det modsatte køn. Informanterne udtalte sig også 

I can do it, I find it really easy to talk about anything because you can kind of 

for kostskolepigerne, og at det er en god idé at opfordre de unge til at indgå i 

find it hard to like opening up to people and talk about subjects, so yeah in text 

Neil giver her udtryk for, hvor vigtige han mener, disse sociale arrangementer er 

”(...) Yeah, I’m quite a shy person (...) I don’t like meeting new people and I 

good thing.” (Bilag 4: s. 2,3, l. 49-62) 

courage those kinds of interactions, we never did before and I think that is a 

went to an all boys' school myself so I think we work much harder now to en- 

forklaring på, hvor vigtigt det er for hende at have skriftlig kontakt med drengene: 

de sociale medier spiller en særlig rolle for vore informanter. Alice giver sin 

tes such as discos, but even academic things, for instance like debating. (...) I 

ten for at gå glip af noget spændende blandt kammeraterne. Generelt ses det, at 

in and they would invite girls' schools to us (...) But equally not just for sociali- 

med den tidligere nævnte trang til at være i kontakt med omverdenen samt fryg- 

and girls' schools. Bring the boys to a girls' school and then bus them back aga- 

At Alice er i kontakt med det modsatte køn hver dag, mener vi, kan have at gøre 

“So we will arrange socials (...) organising discos and socials between boys' 

menter og faglige konkurrencer mellem to skoler: 

det daglige. Dette sker for eksempel, som førnævnt, i form af sociale arrange- 

watching a TV-show or something. Pretty much every night.” (Bilag 3: s. 15, l. 

412-414). 

them, because I’ve got nothing else to do, if I’m not tired, I talk while I’m 

Neil giver hertil sin forklaring på, hvorledes kostskolepigerne møder drenge i 

“(...) Every day…It’s generally at night, like when I’m in bed, I just talk to 

kan derfor have brug for andre sociale relationer at støtte sig til. 

bor på kostskolen, da de her i en tidlig alder bliver adskilt fra deres forældre og 

dem via de sociale medier hver eneste dag: 

ation. Vi er af den opfattelse, at gruppen er særlig vigtig for pigerne, som også 

hun ikke mødes fysisk med drenge særlig tit, så er hun stort set i kontakt med

! &+! 

! &"! 

act differently around them, because I know that they are not the same, and I 

”(...) Yeah, they are very different, actually, you can, I have to, myself I have to 

uddyber sin besvarelse vedrørende sin egen adfærd over for drengene og tilføjer, 

at hun godt kunne tænke sig at have mere kontakt med drengene: 

marginaliseret som køn, hvilket understøtter Alices ændrede kønsadfærd. Alice 

adfærd, og hvorledes de selv opfører sig i selskab med drenge. Alice formulerer 

det for eksempel således: 

pisk handler kønnet efter de forventede kønsroller for dermed at undgå at blive 

kønshandlinger, som udføres i harmoni med den forventede kønsidentitet. Ty- 

med det modsatte køn giver de ligeså udtryk for, hvorledes de opfatter drenges 

ne. Alice kønsliggøres således i form af performative handlinger eller såkaldte 

tværs af køn. I forlængelse af informanternes besvarelser vedrørende kontakt 

on, som i denne forbindelse forstås i relation til Alices opførsel over for drenge- 

for at opbygge et komfortabelt forhold og dermed lære at kommunikere på 

skuespillere fremfører en særlig karakter eller rolle. Kønnet er således en illusi- 

hed for, at kommunikere med det modsatte køn. Derved har de unge mulighed 

fremstilling af sit køn over for drenge kan sammenlignes med måden, hvorpå 

teraktion, er med til at sikre, at de unge, på trods af kønsopdelingen har mulig- 

udlægning af det performative køn (Butler, 1988: 521). Dette vil sige, at Alices 

på de unge. Dog mener han, at de sociale medier, når det gælder kønnenes in- 

at ændre sin adfærd i drengenes påhør, kan samtidig sammenlignes med Butlers 

Neil nævner, at de sociale medier til en vis grad kan have en negativ indflydelse 

sin kønsadfærd for at blive accepteret. Grunden til at Alice føler sig nødsaget til 

having greater opportunities to communicate is a good thing.” (Bilag 4: s. 

9,13,14, l. 244, 358-361). 

ligvis drengenes opførsel kønsfremmed og ser sig dermed forpligtet til at ændre 

gene som stereotype afbildninger af det maskuline køn. Desuden finder hun mu- 

between boys and girls, you know, feeling comfortable with each other, I think 

voksne. Således kan Alices ændrede adfærd være udtryk for, at hun anser dren- 

can have negative impacts but I think in terms of being aware of the differences 

hinandens adfærd for på denne måde at fuldende identitetsudviklingen som 

internet. (…) communication is so much more accessible and ongoing and that 

& Rudberg, 1991: 267). Kønnene imiterer, ifølge Nielsen og Rudberg, således 

“(...) But I think all the messages they get now through all the media and the 

Nielsen og Rudberg, at forholdet kønnene imellem udformes stereotypt (Nielsen 

for piger og autonomi for drenge. Det traditionelle billede viser dog også, ifølge 

flydelse i forhold til kostskolepigernes kontakt med det modsatte køn: 

psykologiske kvaliteter, som kendetegner hver deres køn, det vil sige intimitet 

265). Neil påpeger, at de sociale medier både kan have positiv og negativ ind- 

puberteten (Nielsen & Rudberg, 1991: 265). I denne periode dyrker de deres 

intimitet, som hun hidtil har dyrket, til drengen (Nielsen & Rudberg, 1991: 

bergs beskrivelse af piger og drenges kønsopdelte tilværelse i perioden op til 

autonomien, som drengen hidtil har dyrket, og omvendt videregive noget af den 

behandle dem som drenge. Denne udtalelse kan relateres til Nielsen og Rud- 

psyke, som er kønsfremmed. Dette er samtidig en måde for pigen at nærme sig 

over for drenge, fordi de ikke opfører sig som hendes veninder. Hun må derfor 

møde som en måde, hvorpå kønnene udvikler og former det komponent i en 

Her påpeger Alice, hvorledes hun føler sig nødsaget til at opføre sig anderledes 

ger i deres redegørelse af ungdomsårene. Herunder betegnes det heteroseksuelle 

glip af det heteroseksuelle møde, hvis vigtighed Nielsen og Rudberg understre- 

dag, kan dette være endnu et tegn på, at hun på trods af sin generthed ikke vil gå 

like one of my girlfriends, I have to treat them as a boy (...)” (Bilag 3: s. 14, l. 

380-384). 

ved et fysisk møde. I og med, at Alice har kontakt med det modsatte køn hver 

know that I should act differently around them and I can’t really treat them as

! &#! 

! &$! 

puberteten (Nielsen & Rudberg, 1991: 249) Det vil sige en måde, hvorpå den 

all, they’re kind of cockier.” (Bilag 3: s. 25, l. 680-687). 

de et udtryk for flygtige bekendtskaber og eksperimentelle venskaber i løbet af 

le mixed school boys do, they know how to talk to girls and they know how to be 

kan siges at være i relation til dét, som Nielsen og Rudberg omtaler som væren- 

though, like the schools because they don’t really know what they’re doing whi- 

Emily fortæller her, at hun har haft en kæreste, dog ikke over længere tid. Dette 

how to introduce themselves, but I, I think girls find it easier to single sex boys 

of like they don’t really know how to be upfront with a girl, they don’t know 

the same age as us, so he brought his friend so I met him through that.” (Bilag 

1: s. 7, l. 181-183). 

across and say “hi…” and it’s never the boys, it’s always the girl. So it’s kind 

her cousin’s friend. We met, my friend had a party and her cousin, ‘cause he is 

side and boys on the other side and there has to be one person that like goes 

months or so.… (.) We met through my friend from this school actually, it was 

uh, and we’re a single sex girls’ school, and people like separate girls on one 

“(...) I have had one but it wasn’t very long. It was only for sort of, two or three 

”(...) It’s like the socials, ‘cause they only always pick single sex boys’ schools, 

værelse alligevel fandt det muligt at finde en kæreste. Emily svarer hertil: 

ligere nævnte sociale arrangementer. Alice svarer således: 

var interesserede i at finde ud af, om pigerne på trods af deres kønsopdelte til- 

manterne ind til, om de har kommunikationsproblemer i forbindelse med de tid- 

kærlighedsobjektet får en særlig betydning (Nielsen & Rudberg, 1991: 268). Vi 

269). Da pigerne sjældent mødes fysisk med det modsatte køn, spørges infor- 

kærester. Ifølge Nielsen og Rudberg er pubertetsfasen nemlig en periode, hvori 

hov for at integrere det modsatte køns egenskaber (Nielsen & Rudberg, 1991: 

sering med det modsatte køn, fandt vi det nærliggende at spørge ind til emnet 

Dette kan imidlertid stemme overens med førnævnte beskrivelse af kønnets be- 

identitet (Butler, 1988: 527). I forlængelse af spørgsmålene vedrørende sociali- 

modsatte køn, dog finder hun det vanskeligt, da hun som sagt bor på skolen. 

værelse og dermed ikke handler i overensstemmelse med deres forventede køns- 

få en kæreste. Alice fremhæver hertil behovet for at indgå et venskab med det 

te kostskoler i denne sammenhæng, føler sig intimiderede af pigernes tilstede- 

køn, omgås drenge i deres fritid, og dette er en fordel, fordi de har alderen til at 

drengene fra skoler med begge køn. Det tyder på, at drengene fra de kønsopdel- 

Alice er klar over, at hendes veninder, som går på skoler med elever af begge 

end omvendt, og at de kønsopdelte drenge har sværere ved at omgås piger end 

ding school.” (Bilag 3: s. 16-17, l. 452-460). 

hvorledes Alice betoner pigernes evne til at kommunikere bedre med drengene 

to about things and meet up, like a lot, but I can’t do that because I go to boar- 

fra en skole med begge køn behersker dette. Hertil er det bemærkelsesværdigt, 

standable, but, yeah, not a boyfriend but properly, just someone that I can talk 

delte skoler ikke ved, hvordan de skal agere sammen med piger, mens drenge 

derstand that either because they think that I am way too young which is under- 

drenge fra kønsopdelte skoler. Dette begrunder hun med, at drenge fra kønsop- 

sort of the age where you get a boyfriend, and, but my parents don’t really un- 

pigerne har nemmere ved at tale med drenge fra skoler med begge køn end 

age especially, I think we are supposed to be like talking to guys because it is 

manglende evne til at introducere sig selv over for pigerne. Dog finder hun, at 

don (...) and they go to mixed schools and they know loads of people and at our 

det gælder kommunikation med drengene. Hun fremhæver herunder drengenes 

“(...) because, like most girls that I know (...) they go to like day school in Lon- 

Alice påpeger i dette citat, at det er pigerne, som må tage det første skridt, når

! &%! 

! &&! 

pede i drenges påhør. Dette sat op imod, at Alice betegner sig selv som genert 

da hun er en genert type. I forlængelse af denne udtalelse spurgte vi ind til, om 

Alice lægger her vægt på, at pigerne fra skoler med begge køn er meget afslap- 

fremtiden som et problem, men at det dog vil tage et stykke tid at vænne sig til, 

Med denne besvarelse siger Alice, at hun ikke ser et samarbejde med mænd i 

knew.” (Bilag 3: s. 18, l. 490-494). 

sit quiet and I wouldn’t like to like talk to anyone, apart from that one girl I 

few, like a few weeks and then I’ll be fine.” (Bilag 3: s. 21, l. 585-587). 

school, and like meeting them for the first time I’ll be like, oh yeah, and I’ll just 

best, my best friends sort of thing. Um, but no I think I’ll be fine, I’ll just take a 

if it’s like a group of people at that same school or something, and it’s a mixed 

think once, once I get to know people I’m fine I’ll like talk to them as they’re my 

so shy like if I meet someone, I be like “Hiii.. yeah”. And I won’t talk, especially 

“(…) Yeah. I mean. I think I’ll be fine… Although that I’m quite a shy person I 

“(...) Yeah, they are so relaxed, they are really relaxed around them, while I am 

fremtiden, hvortil hun svarer: 

skoler med elever af begge køn, og deres adfærd over for drenge. Alice svarer 

således: 

spurgte herunder til, om Alice ville føle sig parat til at arbejde med mænd i 

fuldende identitetsudviklingen hos kønnene (Nielsen & Rudberg, 1991: 266). Vi 

færd i selskab med drenge, spurgte vi, hvorledes de opfatter venner, som går på 

feminisering og maskulinisering, som finder sted ved dette møde, er med til at 

1991: 265). I forlængelse af emnet vedrørende informanternes syn på egen ad- 

ge Nielsen og Rudbergs pointe vedrørende det heteroseksuelle møde, og at den 

trykke sine følelser og drage omsorg for andre mennesker (Nielsen & Rudberg, 

hvis hun havde gået på en skole med elever af begge køn. Vi kan her understre- 

udtryk for en intimitet, som pigen især dyrker. Denne intimitet består i at ud- 

der, at hun ville have haft nemmere ved at være mere direkte over for drenge, 

Alice beskriver her et tæt venskab med sin omtalte kæreste. Dette mener vi er et 

munikere med det modsatte køn på grund af sin generthed. Hun påpeger herun- 

Alice fremhæver, som førnævnt, hvorledes hun finder det besværligt at kom- 

going to a day school.” (Bilag 3: s. 20, l. 550-555). 

them often. Yeah… They can’t see them as regularly as you would if you were 

other girls would.”(Bilag 3: s. 18, l. 499-502). 

“(...) but again, like, they [the boarders] find it really hard ‘cause they can’t see 

to be a bit more, like taking back, I won’t want to talk to guys as forward as 

I would if I was going to mixed school, when I get out of here, I’m always going 

Dog påpeger Alice besværligheden ved at bo på kostskolen og samtidig have en 

kæreste: 

“(...) I guess it is a slight problem, cause I won’t have like.… as much at ease as 

fandt det problematisk ikke at have daglig kontakt med det modsatte køn: 

ends.” (Bilag 3: s. 19, l. 521-528). 

især hvis hun er alene tilstede. I forlængelse af dette spurgte vi ind til, om Alice 

for so long, we have a, quiet a, I don’t know, we are very close, as in best fri- 

op derfor kan Alice føle sig usikker i mødet med en gruppe, hun ikke kender, 

school as well… (.) I don’t really see him a lot, but because I have known him 

mikkens vigtighed for pigens selvfølelse (Nielsen & Rudberg, 1991: 258). Net- 

“(...) I have known him for quite a while but it’s sort of, he goes to boarding 

Rudberg endnu engang være udtryk for venindefællesskabets og gruppedyna- 

også hun har en kæreste, som nærmest fungerer som en bedste ven: 

de befinder sig i en større gruppe af kammerater. Dette kan ifølge Nielsen og 

unge udforsker sit køn og styrker sin uafhængighed. Ligeså fortæller Alice, at 

og dermed finder det grænseoverskridende at tage kontakt til drenge, især hvis

! &'! 

! &(! 

til, at Sara oplevede stridigheder blandt pigerne. Vi mener, at vores informanter 

kærester (Nielsen & Rudberg, 1991: 249). Dette kan have været medvirkende 

forskellige relevante emner, vi har fundet interessante gennem vores analyse. 

vis grad opløses til fordel for flygtige og eksperimentelle venskaber inklusive 

Med analysen in mente vil vi her inddrage en diskussion. Heri vil vi diskutere 

de repræsenterer fremmedhed og autonomi, hvorfor venindefællesskabet til en 

Diskussion 

møde. De konfronteres med drenge, og deres adfærd kan synes tiltrækkende, da 

finder sig i den tidlige pubertet, og dermed er påvirket af det heteroseksuelle 

pigernes kønssocialisering. 

kan derfor forestille os, at pigerne fra Saras tidligere skole med begge køn, be- 

te interessant, da kommunikationen med det modsatte køn er vigtig i forhold til 

konkurrence grundet drengenes tilstedeværelse (Bilag 2: s. 7, l. 197-199). Vi 

alt efter om pigerne førhen har interageret med drenge eller ej. Vi finder alt det- 

bundede, ifølge Sara, i, at pigernes forhold var præget af interne konflikter og 

nervøsitet i kommunikationen med det modsatte køn. Dette er dog forskelligt, 

blandt pigerne på skolen med begge køn, men søgte drengenes selskab. Dette 

res unge alder. De ønsker at kommunikere mere med drenge, dog kan der opstå 

det modsatte køn. Det interessante var imidlertid, at Sara ikke befandt sig godt 

med det andet køn. Blandt andet at pigerne går på en kønsopdelt skole samt de- 

derfor, at de var de eneste, som var i stand til at relatere til en skolehverdag med 

Der er altså mange forskellige forhold, som udfordrer pigernes kommunikation 

de kun var Sara og Alice, som havde gået på en skole med begge køn. Vi mener 

mænd, samt at kvinder skal være kvindelige i en pigekultur (Nielsen & Rudberg, 

1991: 261). 

et reelt sammenligningsgrundlag. Med dette menes, at det blandt de interviewe- 

gelsen. Det kan diskuteres, hvorvidt dette kan have at gøre med, at de ikke har 

ifølge Nielsen og Rudberg, forbundet med pigens seksuelle identitet i forhold til 

derfor ikke i fokus, som vi egentlig havde forventet i begyndelsen af undersø- 

Alice, selvom hun giver udtryk for, at hun løber meget. Denne mekanisme er, 

for pigernes tilværelse og trivsel. Behovet for at omgås det modsatte køn var 

kropsbillede (Nielsen & Rudberg, 1991: 244), men dette er ikke tilfældet hos 

men. Det var således tydeligt, at især venindefællesskabet var af særlig værdi 

seende. Piger, der er meget fysisk aktive, skulle ellers have et mere selvsikkert 

skolen, ikke mindst på grund af de nære relationer, som pigerne dér har sam- 

hvorfor Alice kan anse særligt smukke piger som en trussel mod sit eget ud- 

forventet. De gav derimod alle tre udtryk for, at de befandt sig udmærket på 

tetsperioden præget af en særlig optagethed og nedvurdering af eget udseende, 

fandt tid eller lyst til at ses og omgås det modsatte køn i lige så høj grad som 

usikkert kropsbillede (Nielsen & Rudberg, 1991: 231). Netop derfor er puber- 

var særlig bemærkelsesværdig. Desuden lagde vi mærke til, at pigerne hverken 

kroppens kønsmodning i løbet af puberteten. Her oplever især piger et mere 

liemæssige og uddannelsesmæssige krav. Pigernes motivation for deres fremtid 

og Rudbergs fremlægning af pigens intraspsykiske konflikter i forbindelse med 

at vores unge informanter havde et særligt højt ambitionsniveau og nogle fami- 

for første gang, hvis de er særligt attraktive. Dette kan føres i relation til Nielsen 

præget af ulemper i lige så høj grad, som vi havde forventet. Derimod fandt vi, 

hvorledes Alice giver udtryk for, at hun finder det problematisk at møde piger 

individuel proces og dels afhængig af kønssocialisering. Kønsopdeling var ikke 

ty I’ll be wary. It’s just like how I am.” (Bilag 3: s. 21, l. 593-594). Her ses det, 

eget køn. Hvorledes vi som mennesker oplever og erfarer vores køn er dels en 

with new gir… Uh, it depends on like how they are if they’re like extremely pret- 

Alice finder det lige svært at møde nye piger og nye drenge: ”(…) I’ll be fine 

Tidligt voksne eller stadig i præpuberteten? 

Vi har i løbet af dette projekt bemærket, hvor svært det kan være at italesætte sit

! '*! 

! ')! 

være artige i skolen og følge med. Modsat puberteten hvor pigerne ikke bryder 

gik på en skole med begge køn. Som nævnt før ser Keira det, at de er i barn- 

gere nævnt i teoriafsnittet er det kendetegnende for latensalderen, at pigerne vil 

leskaber. Vi argumenterer for, at pigerne ikke ville være i latensalderen, hvis de 

have betydning for, hvorvidt de stadig befinder sig i præpuberteten. Som tidli- 

pigerne at skabe tætte relationer til drenge og gør, at de skaber tætte venindefæl- 

get fokuserede på skolen og vil gerne klare sig godt, hvilket også kan siges at 

latensalderen længere. De rammer, som kostskolen opsætter, gør det svært for 

interesse i drenge (Bilag 2: s. 9, l. 256). Som beskrevet tidligere, er pigerne me- 

er skolen og dens begrænsninger og opbygning, der gør, at pigerne forbliver i 

sig mere for det modsatte køn. Sara nævner også, at hun ikke har en særlig stor 

forstyrrende og nogle gange barnlige (Bilag 1: s. 7, l. 162-165). Vi mener, at det 

det faglige, selvom unge normalt i pubertetsfasen ville begynde at interessere 

452-460). Generelt foretrækker de dog deres eget køn, da de mener, at drenge er 

på at prøve at tiltrække deres opmærksomhed. De kan derfor fokusere mere på 

ges at have et ønske om at komme videre fra latensalderen (Bilag 3: s. 16-17, l. 

l. 43-45). Dette kan skyldes, at de ikke omgås drenge og ikke skal bruge kræfter 

andet, at hun godt kunne tænke sig mere kontakt med drenge og derfor kan si- 

ver i barndommen i længere tid, når de går på en kønsopdelt skole (Bilag 5: s. 2, 

ikke har mulighed for, at skabe tætte relationer med drenge. Alice udtaler blandt 

Læreren, Keira, udtaler hertil, at hun også har den opfattelse, at pigerne forbli- 

kun er kendetegnende for latensbarnet. Endvidere kan det tilføjes, at pigerne 

gerne på kostskolen, der gør, at de måske forbliver i barndommen i længere tid. 

med nogen, der ligner dem selv og har samme interesser, og at dette måske ikke 

fra deres alder burde befinde sig i puberteten. Der er dog nogle faktorer for pi- 

Det kan dog diskuteres, om piger i venindegrupper ikke altid vil være sammen 

af latensalderen, nemlig præpuberteten. Dette kan diskuteres, selvom pigerne ud 

om drenge og om sladder (Bilag 1: s. 6, l. 135-138 & bilag 3: s. 5, l. 136-139). 

pigerne bliver voksne i en tidlig alder, og i stedet stadig befinder sig i slutningen 

(Bilag 2: s. 11, l. 294-296). I Emily og Alices venindegrupper snakker de mere 

vores analyse fået modstridende svar, som gør det muligt at modargumentere, at 

meget op i film og filmstjerner, og at de bruger meget tid på at snakke om det 

nende forhold på grund af den tidlige adskillelse fra hjemmet. Vi har gennem 

af dem deler interesser. I Saras venindegruppe høres det for eksempel, at de går 

den tænkes, at pigerne på kostskolen forbinder deres veninder med familielig- 

views, at når informanterne beskriver deres venindeforhold, kan høre, at mange 

gumentere for, at pigerne ikke behøver drenge til at blive voksne. Det kan desu- 

det selv (Nielsen & Rudberg, 1991: 157). Det er gennemgående vores inter- 

de uddannelsesmæssige krav bliver voksne i en tidlig alder. Vi kan således ar- 

forhold er vigtige for latensbarnet, og det omgås ofte veninder, som minder om 

res, at de i form af adskillelsen fra deres familie i en tidlig alder samt i form af 

venindeforhold, som nærmest bliver som en familie for dem. De tætte veninde- 

ligeså høj grad, som piger på skoler med begge køn gør det. Dog kan det pointe- 

Dette må siges også at gælde pigerne fra kostskolen, der holder sig til de tætte 

for, at vores unge informanter ikke konfronteres med det heteroseksuelle møde i 

omgås derfor hovedsageligt deres eget køn (Nielsen & Rudberg, 1991: 147). 

& Rudberg, 1991: 262). Dette mener vi dog kan diskuteres. Vi argumenterer 

I latensalderen har børnene ikke nogen at rette deres seksualitet imod, og de 

Ifølge Nielsen og Rudbergs teori er drenge med til at gøre piger voksne (Nielsen 

saget til at gøre mere ud af skolen. 

stilles, samt dét at opbygge et tillidsfuldt forhold til deres medstuderende. 

der er nogle familiemæssige og uddannelsesmæssige krav, der gør, at de er nød- 

stedet fokuserer de på de familiemæssige og uddannelsesmæssige krav, som 

res, om det er på grund af, at de forbliver barnlige i længere tid, eller hvorvidt 

ikke indgår i sådanne konflikter i og med, at det modsatte køn ikke er tilstede. I 

sig om skolen. Dette har vi ikke indtryk af, at pigerne gør, men det kan diskute

! '+! 

! '"! 

sentlige oplevelser og erfaringer i deres barndom og ungdom, fordi de fokusere- 

omgås det modsatte køn til daglig. Vi fandt hertil, at behovet for at omgås det 

påvirke dem i en negativ retning, og at de muligvis ville gå glip af andre væ- 

rende socialisering med det modsatte køn ville være mindre, fordi de ikke alle 

deres fremtid. Vi forestiller os, at forældrenes ambitioner for deres børn ville 

Vi havde fra begyndelsen af projektet forestillet os, at pigernes erfaring vedrø- 

blive distraheret af drenge, og for at kunne holde fokus på deres uddannelse og 

se kan både være implicitte og offentlige (Butler, 1988: 528). 

piger, som alle nævnte, at de valgte at gå på en kønsopdelt kostskole for ikke at 

givelserne er hurtige til at marginalisere dem, der falder uden for normerne, dis- 

meget ambitiøse. Det oplevede vi gentagne gange i vores interviews med de tre 

udfører deres køn korrekt, vil omgivelserne straffe dem. Butler hævder, at om- 

dette massive pres fra forældrenes side, påvirker det dem også til selv at blive 

i forbindelse med Judith Butlers teori, hvor pigerne er klar over, at hvis de ikke 

til at fokusere på resultater frem for selve læringen. Når pigerne vokser op med 

lig vis i forhold til, hvad de mener, der forventes af deres køn. Dette kan forstås 

digt også kan virke begrænsende for pigerne, da de i langt højere grad kommer 

Det kan ligeledes diskuteres, hvorvidt pigerne forsøger at fremstå på bedst mu- 

Vi mener, at forældrenes forventninger både kan virke motiverende, men samti- 

internaliserer en stereotyp opfattelse af det modsatte køn ud fra de sociale medier. 

sig godt, da forældrene betaler mange penge for at have dem gående på skolen. 

skolen og fra pigerne selv. Vi formoder, at pigerne bliver motiveret til at klare 

kommunikerer med det modsatte køn. Vi forestiller os, at pigerne på kostskolen 

nes omverden om at klare sig godt. Dette pres kommer fra både forældre, fra 

med til at opstille et overfladisk og urealistisk billede af, hvordan mennesker 

441-446). Generelt kan der argumenteres for, at de sociale medier muligvis er 

Kostskolens påvirkning 

Vi mener, at informanternes fokus på uddannelse kan skyldes et pres fra piger- 

sagn, hvorimod dette er mere vanskeligt i en direkte samtale (Bilag 3: s. 16, l. 

modsatte køn på længere sigt. 

book som kommunikationsmiddel muliggjorde, at hun kunne overveje sine ud- 

nes, at Alice muligvis vil have svært ved at indgå i sociale relationer med det 

have kontakt med venner uden for skolen. Hun gav hertil udtryk for, at Face- 

frontation med drenge i det daglige til dels kan være en ulempe. Med dette me- 

skolen (Bilag 1, 2 & 3). Vi oplevede, at Alice i særdeleshed var interesseret i at 

piger. Vi mener, at denne tryghed blandt egne kønsfæller og manglende kon- 

Alice benytter Facebook til at kommunikere med venner af begge køn uden for 

oplevede dog ikke dette som et større problem, da hun følte sig mest tryg blandt 

viste sig at bekræfte denne formodning, i og med at henholdsvis Sara, Emily og 

hun gerne ville have mere tid til at se drenge og andre venner i sin fritid. Hun 

de sociale medier, ville søge det modsatte køns opmærksomhed. Undersøgelsen 

konflikter i ordets alvorlige forstand. Alice gav som den eneste udtryk for, at 

Medier og venindefællesskab 

Vi havde fra projektets begyndelse en formodning om, at pigerne, især i form af 

alle tre piger dog enige om, at der kan opstå sladder blandt pigerne, men ikke 

i form af intriger i løbet af det seneste år (Bilag 1: s. 1-2, l. 24-32). Samlet set er 

befinder sig i præpuberteten, eller om de er blevet tidligt voksne grundet den 

kønsopdelte kostskole. 

unge informanter, som gav udtryk for, en vis forandring blandt hendes veninder 

fandt dog frem til, at dette ikke var tilfældet. Emily var den eneste blandt vores 

som andre børn på deres alder gør. Vi kan altså ikke afgøre, hvorvidt pigerne 

der ville forekomme flere interne konflikter blandt pigerne på kostskolen. Vi 

er en ulempe, idet de ikke får udforsket og udviklet deres køn på samme måde, 

skabet og ikke mindst skolepligterne. Endvidere havde vi en formodning om, at 

dommen i længere tid, som en unik fordel, men det kan også diskuteres, om det 

modsatte køn var mindre udpræget end vi forventede på grund af venindefælles

! '#! 

! '$! 

ville give sig selv de bedst mulige forudsætninger for at opnå høje karakterer, 

det afhang af, hvilke resultater, de opnåede. Vi tolker det derfor som om, at de 

berg, 1991: 265). Den relativt sjældne kontakt, kostskolepigerne har med det 

klare sig godt. Pigerne fortalte, at de håbede på at blive på kostskolen, men at 

del af deres identitet, som indtil nu har været underudviklet (Nielsen & Rud- 

Det forekom os som førnævnt, at der på kostskolen eksisterede en kultur for at 

køn. Mennesker i mødet med det modsatte køn i puberteten får adgang til den 

tegner den engelske kostskole. 

ske kvaliteter, som Nielsen og Rudberg omtaler som kendetegnende for deres 

met, og at de høje ambitioner og forventninger er noget, som specifikt kende- 

Det kan diskuteres, hvorvidt pigerne på kostskolen fortsat dyrker de psykologi- 

sisterer en kulturel forskel på Danmark og England vedrørende kostskolesyste- 

des, at grunden skal findes i pigernes manglende erfaring på området. 

um, mens mange danskere opfatter det som en ret. Derfor ser vi altså, at der ek- 

lige så høj grad, som piger på en skole med begge køn gør det. Vi mener såle- 

på kostskolen opfatter deres mulighed for en god uddannelse som et privilegi- 

Dette mener vi kan være fordi pigerne ikke socialiserer med det modsatte køn i 

at ambitionsniveauet og skoleindsatsen ville se markant anderledes ud. Pigerne 

ne havde svært ved at sætte ord på deres tanker vedrørende det modsatte køn. 

for givet. Hvis vi derimod skulle betale for undervisning, kunne vi forestille os, 

var i stand til at undersøge. Vi oplevede i løbet af interviewsituationen, at piger- 

højere grad tager muligheden for at gå på folkeskole, gymnasium og universitet 

være præget af generthed, hvilket kan bunde i konflikter, vi ikke kender til, eller 

på uddannelse i en så tidlig alder. Ud fra egne erfaringer mener vi, at danskere i 

kompetencer, uddannelsesmuligheder og fremtid. Dog gav Alice udtryk for at 

danske folkeskoleelever var det svært for os, at relatere til pigernes høje fokus 

krav. På denne måde tvinges pigerne på kostskolen til at tage stilling til egne 

hvor fokus i den tidligere pubertet oftere er på andet end skolen. Som tidligere 

forestiller os, at denne selvbevidsthed bunder i forældrenes, lærernes og egne 

os bemærkelsesværdigt i forhold til de standarder, vi er vant til fra Danmark, 

ke positive egenskaber hos pigerne, blandt andet en særlig selvbevidsthed. Vi 

ver. Dette høje ambitionsniveau og markante fokus på at præstere godt, forekom 

uddannelsesmetoder. Til gengæld fandt vi, at kostskolen bidrog til en lang ræk- 

formeret om, at en af pigerne, som vi mødte på skolen, var en af de bedste ele- 

synet på kostskoler som værende konservative og strikse i deres opdragelses- og 

gøre os opmærksomme på deres karaktermæssige placering. Vi blev også in- 

Generelt medvirkede vores undersøgelse til, at vi ændrede holdning vedrørende 

intern faglig konkurrence pigerne imellem. Nogle af pigerne var ivrige efter at 

faglige. Udover pres fra forældrene og skolen observerede vi også en tydelig 

et yderligere pres og distraktion at skulle have undervisning sammen med drenge. 

at pigerne ikke ville have mulighed for at udfolde sig på andre områder end det 

det mandlige køn var overvældende for mange af pigerne, der ville anse det som 

eksisterer i kostskolemiljøet. Ambitionsniveauet på kostskolen kan altså betyde, 

måde. Tanken om at skulle opføre sig kvindeligt i deres dagligdag i relation til 

ning, lektier og fremtid, hvilket vi mener skyldes det høje ambitionsniveau, der 

rende at skulle bruge lang tid på deres udseende og på at fremstå på en bestemt 

kostskolen virker det for os som om, at der er langt større fokus på undervis- 

dette var det også tydeligt under interviewene, at pigerne ville finde det frustre- 

antal timer hver dag for så at kunne holde fri og få nogle andre oplevelser. På 

en forklaring på, hvorfor de vælger en kønsopdelt kostskole. I forlængelse af 

Elever, der går på en folkeskole, fokuserer oftest på undervisning i et bestemt 

og sig selv, har de ikke behov for yderligere pres, hvilket vi mener kunne være 

unge ofte løsriver sig fra deres familier. 

karriere. Fordi de udsættes for så høje forventninger fra deres forældre, skolen 

de på deres uddannelse. Eksempelvis gå glip af den del af ungdommen, hvor 

kunne fortsætte på skolen og i sidste ende få en høj uddannelse og en succesfuld

! '%! 

! '&! 

længe latensalderen samt nedtone feminiteten på skolen. 

imidlertid konkludere, at pigerne vægtede venindefællesskabet på kostskolen 

dem og at udvikle deres eget køn samtidig. Kostskolen er altså med til at for- 

ning om, at pigerne ville udvise behov for at omgås det modsatte køn. Vi kan 

årene, at piger begynder at blive interesserede i det andet køn, at tage kontakt til 

gangspunkt i kønssegregeringen havde vi fra projektets begyndelse en formod- 

børn og unge i latensalderen helst omgås deres eget køn. Det er først i teenage- 

beskrive pigernes erfaringer i forhold til dét at være kønssegregeret. Med ud- 

tor kan påvirke pigerne til at være mindre opmærksomme på deres køn, fordi 

manters livsverdener. Således har vi i denne undersøgelse forsøgt at fortolke og 

re tid i latensalderen end piger, der går på en skole med begge køn. Denne fak- 

herunder været interesserede i at undersøge fænomenet køn ud fra vores infor- 

ind? Som nævnt tidligere mener vi, at pigerne på kostskolen befinder sig længe- 

opbygning, herunder kønsopdelingen, eller er der andre faktorer, som spiller 

Konklusion 

I dette projekt har vi bevæget os inden for det fænomenologiske felt. Vi har 

ges at blive nedtonet på kostskolen, men skyldes dette udelukkende kostskolens 

Kønnet bliver ikke en væsentlig faktor i deres dagligdag. Kønnet kan derfor si- 

gået på en skole med begge køn. 

selv som piger i samme grad som piger, der går i skole med drenge til hverdag. 

selv. En opfattelse, som pigerne muligvis ikke ville have haft, hvis de havde 

nedtonet. Det vil sige, at pigerne på kostskolen ikke er opmærksomme på sig 

Det er derfor et miljø, som skolen skaber, der påvirker pigernes opfattelse af sig 

mindre “pigede”. Kønnet er derfor ikke i fokus på kostskolen, og bliver dermed 

en kønsopdelt kostskole og ikke har kontakt med det modsatte køn til daglig. 

kostskolen skaber for pigerne, medvirker til deres opfattelse af sig selv som 

dog, at pigernes opfattelse af sig selv som mindre “pigede” skyldes, at de går på 

bliver derfor mere “pigede” i egne øjne. Noget tyder altså på, at det miljø, som 

pel ved at tage make-up på, når de skal være sammen med drenge. Vi mener 

samfundets forventninger til en “piget” opførsel, når de er uden for skolen og 

moder, men på den anden side siger de, at de gør sig mere feminine, for eksem- 

selv som mindre “pigede,” når de befinder sig på skolen. Derimod opfylder de 

de føler sig mest pigede i sammenhæng med deres veninder og Alice med sin 

I vores analyse er det tydeligt, at der derfor er tale om, at pigerne opfatter sig 

Pigerne modsiger sig selv gennem interviewene. På den ene side fortæller de, at 

nævner endda, at de ofte handler eller opfører sig, som de mener, at drenge gør. 

at de på skolen ikke opfatter sig selv eller deres veninder som feminine. De 

det modsatte køn og til daglig skulle tage stilling til, hvordan de opfører sig og 

ser ud som pige. 

kønsopdelt kostskole. Som tidligere nævnt i analysen giver pigerne udtryk for, 

pigerne gik i skole med drenge, idet de til daglig ville blive konfronteret med 

Nedtoning af femininiteten 

Vi vil slutteligt diskutere, hvorvidt femininitet kan siges at nedtones på en 

ner, at der vil være betydeligt mere opmærksomhed omkring køn generelt, hvis 

forskellige fra, og som de føler, at de bør opføre sig anderledes overfor. Vi me- 

kommenhed i den femininitet, piger opnår som voksne. 

somme på sig selv som piger, når drenge er til stede ! når de har nogen at være 

at pigerne på kostskolen i en periode fremover muligvis vil opleve en ufuld- 

sempel ved at tage make-up på. Det vil altså sige, at pigerne bliver opmærk- 

oriteres i løbet af pubertetsalderen mener vi, at dette kan være medvirkende til, 

selskab med drenge føler, at de bliver nødt til at opføre sig som piger, for ek- 

som forener intimitet med autonomi. I det at det heteroseksuelle møde underpri- 

opmærksomme på deres eget køn. Som nævnt tidligere nævner pigerne, at de i 

forhold til at udvikle deres køn og integrere det modsatte køns komponenter, 

i deres dagligdag konfronteres med det modsatte køn, og bliver således også 

modsatte køn, kan derfor tænkes at forårsage, at kontakten ikke er tilstrækkelig i 

Vi har en antagelse om, at hvis pigerne gik på en skole med begge køn, ville de

! ''! 

! '(! 

gyldig måde, hvorpå kønnene forholder sig til hinanden. Dette bør diskuteres, 

kutere, om spørgsmålene muligvis har været for struktureret sat op. Dette kom- 

må stille os kritiske overfor. I udarbejdelsen af vores interviewguide kan vi dis- 

komme generaliserende. Det skyldes, at de mener at have formuleret en almen- 

Nielsen og Rudberg pointerer i indledningen i deres bog, at deres teori kan fore- 

Kritik af metode 

I forhold til vores metodiske fremgang er der en del punkter, vi nødvendigvis 

Nielsen og Monica Rudberg samt Performative Acts and Gender Constitution af 

Judith Butler. 

vores projekt. Det omhandler Historien om piger og drenge af Harriet Bjerrum 

Butlers teori er der konstant en løbende forhandling om, hvad der defineres som 

kvinde- og manderoller. 

Kritik af teori 

I dette afsnit vil vi forholde os kritisk til den teori, som vi har anvendt igennem 

nesker derfor ikke kan bestemme sit køn ud fra, hvad der i normen er korrekt. I 

beskriver hun, at kønnet konstant formes gennem sociale relationer, og at men- 

skriptiv. Dette fordi, Butler ikke beskriver kønnet som noget fastsat. Derimod 

kønsopdelingen har indflydelse på pigernes måde at forstå dem selv som piger. 

om det performative køn, i forhold til Nielsen og Rudbergs teori, er mere de- 

høj grad befinder sig i et kønsopdelt miljø, kan vi altså argumentere for, at 

hvordan mennesker agerer. Som tidligere beskrevet mener vi, at Butlers teori 

gen være afhængig af, hvilket miljø man indgår i. Fordi pigerne på kostskolen i 

de biologiske faktorer, da der er nogle underliggende instinkter, som påvirker, 

kønnet bliver påvirket af forskellige ydre omstændigheder, vil kønssocialiserin- 

ske del. Dette vil vi stille os kritiske overfor, da vi ikke mener, at vi kan afskrive 

skab med det modsatte køn, er udtryk for nogle samfundsskabte normer. Idet 

socialt konstrueret fænomen og udelukker, at der bør være fokus på den biologi- 

kunne konkludere, at de stereotyper, som vores informanter er præget af i sel- 

brugt i analysen. Hun mener, som tidligere beskrevet, at køn udelukkende er et 

måde at erfare verden og opleve sit køn på. Afslutningsvis mener vi derfor at 

Dernæst er det relevant at forholde sig kritisk til teorien af Butler, som vi har 

Således mener vi ikke, at der, for vores informanter, eksisterer en almengyldig 

de kan være sig selv, er trygge og ubekymrede vedrørende deres fremtræden. 

ler, som mennesker forventes at udfylde. 

den, hvorimod når de er i selskab med egne kønsfæller, giver de udtryk for, at 

mænd. Der eksisterer ikke længere lige så tydelige mandlige og kvindelige rol- 

pigerne er i selskab med drenge, er de opmærksomme på deres egen fremtræ- 

mere flydende, idet kvinder i langt højere grad anerkendes på lige fod med 

efter, om samtaleemnet omhandlede socialisering med drenge eller piger. Når 

ve køn, som der gjorde førhen. Eksempelvis mener vi, at kønsrollerne er blevet 

at være pige. Dette mener vi skyldes, at vores informanter svarede forskelligt alt 

menes, at der ikke eksisterer de samme stereotype normer omkring de respekti- 

Vi kan konkludere, at informanterne fandt det svært at italesætte oplevelsen af 

sket en stor udvikling af kønsopfattelsen og måden at være ung på. Med dette 

des, at pigerne går mindre op i at være feminine, når der ikke er drenge til stede. 

er deres teori formuleret for tyve år siden, og i denne periode mener vi, at der er 

Vi ser en tendens til, at femininiteten bliver nedtonet på kostskolen. Dette skyl- 

beskrivelse af, hvordan unge forholder sig til deres opvækst og fremtid. Dertil 

forhold til, at der fra kostskolens, forældres og egen side var krav og forventninger 

til deres faglighed. 

dan de faktisk er. Dog mener vi ikke, at det er muligt at lave en almengyldig 

normativ, da den forholder sig til, hvordan forholdene bør være og ikke, hvor- 

en vis interesse i at omgås det modsatte køn, men at dette var en udfordring i 

ventes at gøre ud fra normerne. Nielsen og Rudbergs teori kan siges at være 

højere end savnet til drenge. Pigerne gav dog stadigvæk udtryk for, at de havde 

da der altid vil være mennesker, som agerer anderledes i samfundet, end de for

! (*! 

! ()! 

haft en betydning i form af mindre reflekterede svar. 

vi i gruppen efterfølgende overvejet, om informanternes unge alder kan have 

bertære forandringer, hvorfor pigerne ville være bevidste om deres køn. Dog har 

vores interviews en formodning om, at der i alderen 13 til 16 år skete nogle pu- 

tillid mellem informant og interviewer. Ydermere havde vi før udførelsen af 

tilgang. I forlængelse af dette har vi muligvis ikke fået skabt den nødvendige 

dog er vi klar over, at dette ville være i modstrid med vores fænomenologiske 

nærmere, ville vi muligvis have fået mere detaljerede og velovervejede svar ! 

gørende. Hvis vi havde formuleret spørgsmålet mere specifikt og uddybet det 

informanter svært at forstå, og de havde derfor svært ved at besvare det fyldest- 

do you experience being a girl (...)?” (Bilag 6). Dette spørgsmål var for de unge 

interviewere og vores unge informanter. For eksempel ved spørgsmålet: “How 

guide indeholdt spørgsmål, som på forhånd skabte en distance mellem os som 

Endvidere oplevede vi efter udførelsen af vores interviews, at vores interview- 

mål for at hjælpe informanten til bedre at forstå vores spørgsmål. 

sidesætte al erfaret empiri og egen forforståelse ved analysen, og vi har derfor 

ikke kunnet undgå at forholde os en smule subjektivt. 

grund til dette kan imidlertid have været, at vi til tider stillede ledende spørgs- 

logiske tilgang sætte vores viden i parentes. Dog har det været vanskeligt at til- 

timale indblik i informanternes livsverden, som vi havde forestillet os. En anden 

skrivelser. Under udarbejdelsen af vores analyse burde vi ifølge den fænomeno- 

som resulterede i mindre naturligt flydende samtaler. Derfor fik vi ikke det op- 

interviewere ved hvert interview bedre kunne følge op på informanternes be- 

vede vi, at interviewguiden fungerede som en hæmsko i nogle af interviewene, 

har begrænset sig i deres udtalelser. Dog forestillede vi os, at vi ved at være to 

rende oplevelsen af at være pige på en kønssegregeret kostskole. I stedet ople- 

virket intimiderende på pigerne, og kan have påvirket dem i en retning af, at de 

at den blot skulle være en hjælp til at berøre alle vores interesseområder vedrø- 

manter. Vi er endvidere klar over, at to interviewere per informant muligvis har 

guide. Vi overvejede dette, inden vi foretog interviewene, dog blev vi enige om, 

grund af den betydelige alders- og kulturforskel mellem os og de unge infor- 

fænomenologiske interviewmetode har støttet os for meget til vores interview- 

ikke sikkert, at en pilotundersøgelse ville have ændret interviewenes gang på 

kan desuden hænge sammen med, at vi på grund af manglende erfaring med den 

være mere forberedte på selve interviewene og deres udfald. Imidlertid er det 

væk fra spørgsmålene og havde ladet interviewet udvikle sig naturligt. Dette 

have afprøvet spørgsmålene i interviewguiden på os selv og derved muligvis 

kring vores informanter og deres livsverden, hvis vi havde bevæget os længere 

ville det have været en fordel at foretage en pilotundersøgelse, hvor vi kunne 

Dette er ikke ideelt, da vi højst sandsynligt kunne have opnået større viden om- 

formulere opfølgende spørgsmål, fordi vi ikke var forberedt på svarene. Derfor 

formanterne gav, men i stedet gik videre til næste spørgsmål i interviewguiden. 

ren. På trods af at vi i gruppen taler flydende engelsk, var det til tider svært at 

mer til udtryk ved, at vi ikke har fulgt optimalt op på de beskrivelser, som in- 

En anden faktor, der kan have haft betydning for undersøgelsen, er sprogbarrie

1 

2 

which is why I don’t know if it would be different at a different school. But I do 

get on here okay. 

friends out of school as well, when I first like started, I got more close with like 

Emily: I quite like it, I quite like the fact that I have my friends here and I have 

%!" 

incredibly sort of catty, like silly girl things. Which can sometimes be annoying 

spending time with only girls here in your daytime? 

we are really close. But sometimes it can be, I find this year and last year it can be 

Interviewer: How do you feel about meeting with boys in your free time and 

on really well. It’s sort of like a, it’s a bit weird, but it is sort of like a mini family, 

$"# 

through each other’s friends. 

Emily: Yeah, I do really enjoy it. Like I have a lot of friends and stuff and we get 

people from their old schools and I meet them through them. So we meet them 

Interviewer: Ok. Are you happy to be here? 

stuff like that. And I’ve meet them through like a couple of my friends who knows 

%$" 

Emily: No, just me and my sister. 

like dance type of things with other schools like (.) which is half an hour away and 

Interviewer: Do you have other siblings? 

Emily: Well, we meet them at, we have these things called socials which is sort of 

Emily: She is 18 so she is in her last year about to do her a-levels. 

%$# 

Interviewer: Where do you meet the boys? 

Interviewer: How old is your sister? 

Emily: Oh yeah, I still have a lot of like boy, like friends and stuff so I don’t miss 

out on anything. 

#!" 

but my parents really want me to stay here. Like, my sister is here and she is just 

an (…) 

Interviewer: Ok, but do you have like boy friends or… 

Emily: Yeah I think so, I was thinking that I might have a look outside this school 

Emily: No I haven’t, I went, I’ve always been on an all-girls school. 

Interviewer: You are a day girl. So, are you planning on being here until you’re 

18? 

%"# 

Interviewer: Ok so have you ever attended a mixed gender school? 

like year 7 or 8, or they just come for year 9, and then they go back. 

Emily: No, I am a day girl, I live only ten minutes away. 

the Spanish girls, we have a lot of Spanish girls here, they sort of come for a year, 

#$" 

Interviewer: Ok, so are you a boarder or? 

Emily: Well, quite a lot of them were either like Spanish or Nigerian or so ‘cause 

year seven, so I’ve been here all the way through. 

Emily: I’m 15, my name is Emily, and I am at year ten here, I’ve been here since 

!$# 

Interviewer: The new girls, were they, did they attend a mixed gender school 

before this? 

Interviewer: Ok, so could you tell us a little bit about yourself? Like what age you 

are. 

but it can be, ‘cause people are getting older… 

so quite a lot of friendship groups changed and it sort of settled down a bit this year 

!" 

Interviewer: So hello, thank you for being here. 

Emily: Hello. 

lot like I think it was about 30 or 40 new girls coming in from last year. So it was, 

my friends but the whole year. As a whole from last year ‘cause last year we had a 

!"# 

Emily: Yeah, I think so. This year it got a bit worse, like, not just between me and 

because the girls are 15 now? 

Bilag 1 – Interview with Emily 

Interviewer: Yeah. So that has changed since last year or do you feel like it’s

3 

4 

&$" 

Interviewer: Have you ever talked about why they chose a girl school? 

and then I just go flight around with my friends and stuff. Keep fit. 

Interviewer: And what about the weekends? 

and stuff so she looks after them. 

&%"# 

each and this, in the summertime I do rounder’s after school from 17.30 to 18.30 

because she wanted to be with me and my sister. But they have a couple of flats 

netball and hockey after school, and go home at sort of 18.30. That’s 40 minutes 

to be a nurse but she doesn’t work anymore ‘cause she stopped when I was about 4 

the week which I’ve been to everyone. And I do sports I do, in the winter I do 

Emily: My dad works up in London, he works with reinsurance and my mom used 

Emily: So, because it is a boarding school they have loads of clubs on every day of 

%!" 

Interviewer: What do your parents do? 

Interviewer: 4.15 okay. So, what do you do afterwards? 

friends. It wouldn’t be too different. 

&%%# 

Emily: It ends at 4.15. 

But I think, once you get, once you are sort of used to them, they just become your 

Interviewer: Yeah, so the school ends at what time? 

Emily: Yeah in that sort of way yeah I think you would get a bit more distracted. 

between the second and third lessons. (…) 

%$" 

Interviewer: Maybe it is a different way when you are with boys, you think of how 

you look and… 

minutes, they lengthened it this year actually, and then break is about 20 minutes 

Emily: The lessons, well we have lunch from 13.10 – 14.20 so it’s an hour and 10 

year distracting, girl or boy so I don’t think it is too different. 

$"# 

Interviewer: At what time? 

distracted by my friends, like it’s no different. Like you still get people in your 

another two and then lunch and then another two and then school finishes. 

But I, I don’t know if it would be. But here like in study and stuff I still get 

two lessons which is an hour long, and then we have a break and then we have 

Emily: I don’t really have any experience ‘cause I’ve only been at girls’ schools. 

different houses and we meet. Then we go to lessons about 9 o’clock and we have 

#!" 

Interviewer: Do you think there is a lot of distraction from the mixed schools here 

because there are boys? 

And then on Fridays we have house assembly’s which is like, we have four 

$%# 

Tuesday and Wednesday we just, we have year assembly which is just my year. 

sort of like gossipy and sort of “people said this and...“ so it can be, it can get 

really annoying sometimes. 

assembly, which is a whole school assembly at Monday and Thursday and then on 

have registration, 8. 30, which is when we go to tutors and stuff and then we have 

really close. Sort of like sister type things. Whereas, trouble is that it can be more 

Emily: Well, I guess I, I get in to school about 8 o’clock, five past, and then we 

#$" 

people you are around. Like, there is like the people, the friends you make are 

Interviewer: So tell us what a typical day looks like for you here at school? 

Emily: The good thing about girls’ school is you do, you are a lot closer to the 

!"# 

“we’ll sent Emily there as well”. 

Interviewer: What do you think are the pros and cons about being in a girls’ school 

only and a mixed school? 

the same here, my sister started at year 7 and they loved the school so they thought 

went there and they thought it was a good school so they sent me there. And then 

But now it’s just like, it’s fine. I’m sort of like close with them. 

my sister to, ‘cause my sister and me went to the same junior school so my sister 

!!" 

guy friends sort of last year - so at the end of year 9 - sort of ‘uh, there’s a boy’. 

Emily: I’m not really sure. I haven’t sort of talked to them about it but they sent

5 

6 

!'&$ 

girls like who went there sort of like saw it like a bit of a competition. But none of 

something properly then, because you’re all dressed up nicely but then at school 

Emily: Well not of the boys cause they sort of think that’s the (.) but I think the 

Emily: I don’t know, I think it depends ‘cause like, if you are out at parties or 

Interviewer: Do you think it is like a competition for the boys? 

being a girl, when do you feel most feminine? When you are with your girlfriends 

or? 

and really irritating, no one really likes them. 

!&"# 

so we were friends them and then the girls came and they were like… So just silly 

Interviewer: Ok, so this may be a strange question, but how do you experience 

!##$ 

Emily: Well ‘cause we’ve had these socials with the guys before they were mixed 

probably would too. I’ll just love to go. 

Interviewer: How come you don’t get along with the girls there? 

and quite a lot of people that we know have been and they all loved it and I think I 

and we don’t really get on with the girls there. (.) they are really nice most of them. 

older. You need to get a degree and also the experience like, my cousins have been 

is another school who was all boys and then they went mixed a couple of years ago 

!%$# 

Emily: I just I, I think because of the sort of things that I want to do when I’m 

schools can be sort of like, they don’t like people from all girl schools ‘cause there 

Interviewer: Why do you want to go to the university? 

!#&$ 

and stuff. But they are really nice ‘cause, I do get on... Quite a lot of girls in mixed 

either like with mental or physical disability. Something like that. 

Emily: I think they like it, it is sort of their, I think it’s, they are close to the guys 

maybe psychology or something cause I want to do something with children and 

Interviewer: What do the girls say about being in a mixed gender school? 

not really sure what I want to do. I was thinking maybe I’ll be physiotherapy or 

!%"# 

Emily: I’m kind of, I really want to go a university, like I’m set on going there, I’m 

Interviewer: So you have friends at that school and that is a mixed gender school? 

Emily: Yeah. 

Interviewer: What about your future plans, do you have any? 

!%#$ 

friends stay I would be happy to. 

this year. And also I like drama as well. 

quite a lot of friends there as well. But I think, I would be happy to stay, like if my 

Emily: Yeah, properly geography and biology but it is quite hard. It’s gotten harder 

school ‘cause there is a really good school about 10 minutes away and I’ve got 

Interviewer: Ok, so do you have some favorite lessons or something at school? 

Emily: Yeah, ‘cause I was looking at physics. My idea is to move to a mixed 

!!$# 

Wednesday, Thursday and Friday I go home right. 

Interviewer: Ok, could you imagine going to a mixed gender school? 

Emily: Some days I do, on Tuesdays I do, Tuesdays and Mondays I do. But 

!%&$ 

just like girly things, everything literally. 

Interviewer: Ok do you stay at the school when you are done here? 

Emily: After lessons? 

Interviewer: Yes. 

everyone knows everything about everyone. So we kind of gossip about that. And 

with other years it’s quite small, we only have about 95 in our year. And so 

Emily: Boys. Fights between other people at our year ‘cause our year compared 

!!"# 

And just like relax at the weekends. And I see my friends sometimes. 

Interviewer: What are the girly things that you talk about? 

like four or five pieces. And then I have horses so I go riding and stuff as well. 

!"#$ 

like girly things. But I don’t really know. 

Emily: In the weekends I do my studies because we have quite a lot of studying 

like with my friends and stuff like, because we’re so close we talk a lot of sort of

7 

8 

the girls begins to take the roles boys might have? 

Interviewer: When you say that boys are more immature, do you think that in class 

!'#$ 

us, so he brought his friend so I met him through that. 

friend. We met, my friend had a party and her cousin, ‘cause he is the same age as 

subjects that are more feminine like theatre and art and stuff but personally I don’t 

think so. 

Interviewer: Ok, so I think that was all. 

Emily: We met through my friend from this school actually, it was her cousin’s 

&!#$ 

like that. So I don’t think, I think that some people think you, that there are specific 

Interviewer: Ok and where did you meet? 

of math’s and physic and like then guys that are really interested in drama and stuff 

Emily: Yeah, but it wasn’t, I have had one but It wasn’t very long. It was only for 

sort of, 2 or 3 months or so. 

mixed school, I think sort of… I don’t think so ‘cause I know guys that likes sort 

!'&$ 

all like different subjects but I think, I don’t really know ‘cause I haven’t been to a 

Interviewer: It’s a private question, but have you ever had a boyfriend? 

Emily: Yeah, you don’t really experience it, like, me and all of my friends, like, we 

Emily: Yeah, probably. 

&#%$ 

Interviewer: Or do you not experience it here? 

Interviewer: Because there would be boys there or? 

put a bit more effort into the way I look. 

subjects that are more for guys and subjects that are more for girls? 

Emily: I don’t know. 

!%#$ 

Whereas if I were at a mixed school I properly would sort of care a bit more, like 

Interviewer: I just want to ask about the subjects again, do you think there are 

out of bed, put my uniform on and go to school I don’t really care what I look like. 

chats with them and stuff. Text and stuff. It does help quite a lot. 

and stuff and you don’t have to worry about appearances and stuff like, I just get 

&##$ 

even if I don’t see people for quite a long time, I still keep in touch on Facebook, 

Emily: Yeah, I think that you definitely, you can be more focused on your study 

Emily: No, I have. I think that Facebook and stuff helps a lot I think. Like you, like 

don’t have any boys around you? 

Interviewer: What about media, are you on Facebook and other…? 

!%&$ 

only instead of a mixed school? Maybe you are more focused here because you 

Interviewer: Do you think that like there are pros and cons being in a girl school 

different because they don’t know how to act around guys ‘cause they are not used 

to it. 

some of them can be really childish and immature. Like, more immature than some 

of the girls. 

Interviewer: Yeah, they can be. 

!"%$ 

here, natural and fine, and some of them will get quite sort of like, they will act 

friends, if we are with guys outside of school some of them would act as they do 

Emily: Yeah, I do think girls act differently around guys. Like quite a lot of my 

!"#$ 

can get on with them fine then it’s just like having a normal chat with someone but 

Interviewer: So you think there are different rules? 

Emily: They are very childish. They can be like some of them are really like, you 

And leave the mocking about to the guys. 

Interviewer: How do you experience boys and their behavior? 

!"#$ 

were at a mixed school we probably would be a little more sort of well behaved. 

us are really friends with the guys anymore, we just lost contact really over the 

years. 

boys, they are sort of immature and like we sort of mock about. Whereas, if we 

Emily: Yeah, some of the girls in the class can be sort of like, because there are no

1 

2 

Interviewer: Are you expecting to be here until 18? 

%!" 

Interviewer: And what is that like now, with only girls? 

$"# 

Sara: I was 11 year old. 

kept asking me like questions about the work, so yeah. 

Sara: Well, they always interrupted and the boy next to me distracted me a lot. He 

Interviewer: Ok, how old were you when you came here? 

%$" 

Interviewer: How did you experience that, that the boys were the more troubling 

kind? 

%$# 

and yeah… I joined here as a day-girl, and then my parents moved to Hong Kong 

so I became a boarder. 

mom teaches English but it is mostly like a hobby-job and it is also in Hong Kong 

trouble and the girls were pretty good. 

Kong and I’m not entirely sure of what he does but he works in Hong Kong. My 

Sara: I was in a mixed primary school so the boys were always the ones causing 

Sara: Well, I have a younger sister, she is also here, and my dad works in Hong 

#!" 

Interviewer: Ok, how so? 

%"# 

Interviewer: Like, do you have siblings and what are your parents' jobs? 

me with boys. Also, I think that boys can distract girls. Also, they don’t really behave 

as well in class. 

Sara: Like what about myself? 

#$" 

other stuff so I think girls will know how to act around boys from that and the sa- 

Interviewer: Can you tell us a little bit about yourself? 

Sara: I don’t know, I just think that today we have like quite a lot TV-shows and 

!$# 

Sara: I’m 14. 

Interviewer: What do you think about that? 

Interviewer: How old are you? 

!" 

Sara: Yeah… How gender, like, not spending time with the other gender. 

!"# 

Interviewer: Have you heard about our project? 

so… I think friends can distract you a bit but I think boys would distract me more 

than friends would, so… 

work with people that want the same as me and girls are pretty much behaved, 

Bilag 2 - Interview with Sara 

Sara: Well, it's different because, I guess, we are in seats, and its okay because I

3 

4 

&$" 

how do you feel or experience that? 

Interviewer: She lives nearby or? 

Interviewer: So, a typical day in the classroom in relation to the mixed gender class, 

&%"# 

Sara: I have piano, violin and singing. 

Sara: Weekends are quite busy because my parents are in Hong Kong so I have to 

go to my grandma’s house. 

%!" 

Interviewer: Ok, what do you play? 

Interviewer: Ok, so what do you do on weekends or holidays? 

a lot of musical practise because I play three instruments. 

&%%# 

Sara: Oh, God no! 

Sara: I have Latin and then afterwards I usually have something musical, like, I do 

Interviewer: That would never happen here or? 

%$" 

Interviewer: Ok, so what do you do at school, like a typical day at school? 

ry school and then I spent a year in an all girls' primary school. 

$"# 

Sara: Oh, like playing tricks on the teacher and like walking out of class in the 

middle of the day. 

Sara: Well yeah, I was from I was 3 until I was 9 years old I was in a mixed prima- 

Interviewer: Ok, what would that be like? 

#!" 

Interviewer: Ok, so you were in a mixed gender class before? 

and they do stuff that I wouldn’t even be dreaming of doing! 

Sara: Yeah, she is in year 8. 

$%# 

Sara: Yeah, definitely! I like, heard stories from some of my friends who are boys 

Interviewer: Does your sister go here as well? 

Interviewer: So, a much more polite class than the other or what do you think? 

#$" 

Sara: Yeah. 

rol us but other than that, we mostly just sit down and concentrate. 

!"# 

days or maybe sometimes the teacher is in that kind of mood where she can’t cont- 

Interviewer: Ok, but you are happy to be here? 

concentrate but that’s only because it is at the end of the day or weekend or holi- 

lessons go really quick, it's not like, well, there are some lessons where we can't 

!!" 

my parents move to a different country or… yeah. 

Sara: We sit and listen to each other and answer questions, it's not anything major, 

Sara: I hope to be here until 18, I mean, I’m not really sure because I’m not sure if

5 

6 

Sara: Yeah. 

!'&$ 

conversations about that as well. 

them… Well, I have one friend that is like obsessed of movie stars so we have 

Interviewer: So it is a positive way for you to use Facebook? 

Sara: It is like romance films, I like films in general actually. But we talk about 

!&"# 

really good way because texting costs quite a lot of money and if I use the school 

Wi-Fi, I don’t need to pay. 

Interviewer: No? 

!##$ 

again I have people that I don’t see in school so to keep in touch with them. It’s a 

las Sparks, do you know who that is? 

Sara: Quite a lot, I try to check everyday just to see what my friends are doing and 

Sara: Quite a few, I like the adventure films and action films and I also like Nicho- 

!%$# 

Interviewer: How often do you go on Facebook? 

Interviewer: What sort of films do you like? 

!#&$ 

Sara: Yeah. 

talk about weird stuff, like films. 

Sara: I know that a lot of people talk about boys but not my group of friends. We 

!%"# 

Interviewer: So, you mainly keep in touch on Facebook? 

about? Do you talk about boys or? 

some point near the summer holidays because I haven’t seen them in a while. 

!%#$ 

Interviewer: Ok, what are some of the typical topics that you and your friends talk 

networking like Facebook and stuff but I’m probably going to meet up with them 

Sara: I haven’t seen my friends always, I keep in touch with them using social 

!!$# 

Sara: I don’t know, I just guess it is because everything I put up there everyone has 

to look at all the time. 

Interviewer: What about the boys, do you meet after school? 

!%&$ 

Interviewer: Because of the boys or? 

friends and we go out, a lot of the times we go shopping because I need stuff in 

school. 

Sara: Yeah, definitely! 

!!"# 

homework and sometimes we go to the cinema or sometimes I meet up with my 

Sara: She lives about 25 minutes away. I usually go home because I have a lot of 

!"#$ 

Interviewer: Do you become more aware of how you represent yourself on Facebook?

7 

8 

&!%$ 

Interviewer: So the girls acted different from the boys? 

now it would be different. If I was in a mixed school I wouldn’t, like, be able to be 

myself all the time. 

!'#$ 

of time with my friends that were boys. 

was in primary school I didn't really care so I could be myself anyway but I guess 

but I didn’t succeed because I am a girl but I tried to stay out of it. So I spent a lot 

Sara: Well yeah, I can be more myself and immature when I want to but when I 

stuff, well not physical fights, but girl fights like dramas and I tried to stay out of it 

&!#$ 

and I was concerned about having fun. And also they kept getting into fights and 

Sara: Well, they were all concerned about their appearances and boys or other stuff 

Interviewer: So you have more time to be like a child here than when you went to a 

mixed gender school? 

!'&$ 

were in a mixed gender school? 

any big drama generally or anything. 

Interviewer: Where do you think you felt different from the other girls when you 

&#%$ 

friends groups and I don’t know what happened outside school but there wasn’t 

much drama, we didn’t fight really much to be honest but obviously there was like 

school so I do notice the contrast because boys are different. 

Sara: Yeah, the last school I was in, it was a single gender so we didn’t have really 

!%#$ 

most of the time I just feel like normal… I never really got to do that at my old 

looking a movie star is or like that typical girl stuff. But we don’t do that a lot, so 

bably not happen here amongst girls or? 

my old school but here I feel most like a girl when I’m talking about how good- 

&##$ 

Interviewer: So that sort of pressure the girls felt amongst boys, that would pro- 

ly hang out much with the girls because I was really different to the other girls in 

Sara: I don’t know, but in my old school my best friends were boys so I didn’t real- 

times and lunchtimes rather than, well I tried not to get involved. 

!%&$ 

petitive around them, I was just concerned about trying to have fun during break 

with the other girls or, maybe in relation to when you went to the mixed gender 

school? 

Sara: Probably they need to like impress the boys or probably they get really com- 

!"%$ 

Interviewer: When do you feel most feminine or most like a girl, is it when you are 

Interviewer: Why do you think that is when the boys are there, that girls get 

like…? 

!"#$ 

Sara: Like what in particular? 

have that sort of drama to be honest. 

bit about how you experience being a girl? 

!"#$ 

school, because when I was in the all girls school it was different, they didn’t really 

Interviewer: This might be a little bit of a weird question but can you tell us a little 

Sara: Yeah, I think that… because I don’t think that it would happen in an all girls

9 

10 

Interviewer: So you come here for the same reasons? 

!&"# 

ver and get good results and people who try really hard and don’t get as good results, 

so. 

feel like a pressure to do more manly stuff or whatever. Girls, we can do anything. 

ling a boy would be to do music or drama as the girls. Or even art, I think they’d 

same. I think you get people who try and don’t try so people who are naturally cle- 

!&#$ 

Sara: I don’t know, I don’t think there is much difference but I’m not sure how wil- 

it's like we all got the same ambitions and in a boys' school I don’t think it is the 

out of myself, so… And when being in an all girls' school, all are really trying hard, 

!%$# 

Sara: Well yeah, I guess my parents expect a lot of me but it is also what I expect 

Interviewer: Do you think there is a subject that boys are more likely to attend than 

girls? 

Interviewer: For example, from your parents or your teachers? 

!&%$ 

doing. Sometimes I like Latin a lot and sometimes it is Biology. But it varies. 

Sara: I like English a lot, well I like all of my subjects but it depends on what we're 

Sara: Being in a girls' school or? 

!%"# 

Interviewer: So, do you have like a favourite course in school? 

Interviewer: Do you feel any other sorts of pressure? 

!##$ 

because I don’t want to distract myself too much. 

Sara: No, I don’t feel any pressure about appearance because I really don’t care. 

of there but I'm trying to keep it out of my mind so I don’t think about it too much 

because I have been really busy. Because I've been doing a lot of music... It's sort 

!!$# 

Interviewer: So that sort of pressure you don’t feel? 

Sara: Well, I haven’t really thought about that too much to be honest, I don’t know, 

just go out looking like I don’t care because I don’t mind when it is all girls… 

!#%$ 

Interviewer: Are you planning to? 

two hours to just get ready, I mean, they spend so long time. In the mornings I can 

And if you see girls getting ready for a social thing at Woldingham it takes literally 

Sara: No. 

!!"# 

school you would find girls spending a lot more time on their hair and makeup… 

Sara: Well, I probably, like in the mornings and you don’t have to… In a mixed 

Interviewer: It may be a private question but do you have a boyfriend? 

!"#$ 

Interviewer: Ok. What do you think is the best thing about going to a single girls' 

school? 

Sara: Yeah, I think so.

11 

12 

!'%$ 

movie?” So yeah, I feel pressure to go watch movies and listen to boybands that 

are not really good. 

Sara: I do feel like that, mostly it is boybands or movies like “have you seen this 

Sara: Thank you. Bye. 

!'#$ 

interested in to be accepted? 

Interviewer: And you don’t feel like that, like there is something you need to be 

!%$# 

Interviewer: Well, that’s wonderful; I think we have everything that we need. So 

thank you very much. 

up with all this football talk. 

football they think you are weird! So, he doesn’t like football so he has to like put 

understand yourself better so… 

!&%$ 

how in his school they are absolutely crazy about football and if you don’t like 

mething conforming to society and society’s expectations. You just get to really 

Sara: Yeah… Also I think in boy schools, my friend were saying the other day like 

Sara: Yeah, I think you get to be much more of an individual rather than being so- 

!%"# 

Interviewer: They need to be tough? 

Interviewer: So you get to choose yourself? 

!&#$ 

cause in some boy schools they feel like a pressure from their friends… 

get much more focused on your work and much more focused on everything else… 

Sara: I think that boys who do like art or drama have to get over being teased be- 

school in this area I really didn’t like so… I think, in girls’ boarding schools you 

!"$# 

Sara: Definitely and especially this one because… The only other mixed boarding 

Interviewer: Why do you think it is like that, is it biological or? 

Interviewer: Would you recommend others to attend a girls' boarding school? 

!"%$ 

shouldn’t be doing it because they'd seem like girls. 

guess art and drama are stuff that girls want to do where boys feel like they 

pretty secure job because you are always gonna need a doctor. 

were usually the ones to study maths and science where girls would study art, I 

!""# 

also it is, you know, in the future with the economy and everything doctors are 

Sara: I guess before boys were considered to be more clever than girls and they 

ping people or I like the knowledge that I maybe make other peoples life better, 

Sara: I really want to be a doctor; I think it is probably because… I really like hel- 

!"#$ 

enough to paint or play music? 

Interviewer: Why do you think that is, that the boys don’t feel it is masculine 

Interviewer: Ok, so what are your future plans?

! "! 

! "! 

know that, is he going to a single-sex school when he gets older? 

%#! 

Interviewer: Ok. So, yeah you have one half brother, ][ and he was four so. Do you 

doing my GC essays and exams instead of like having boys to ][ impress and distract 

me from what to do, yeah. 

things. And also like GC essays and things, I wanted to really concentrate for like 

lawyer in/and like properties (.). 

%$! 

when I’m older there’d be too much pressure to like look good in front of boys and 

Alice: My dad’s an architect and my mom, oh she, she’s like an entrepreneur. Yeah, 

boarding school. And mixed, I didn’t want to go to a mixed school ‘cause I thought 

Alice: Firstly, I liked the fact that it was boarding because I wanted to go to a 

%$! 

Interviewer: What do your parents do? 

Interviewer: Ok, why did you choose that? 

Alice: From year seven, so three years. I have a half brother. He’s four. Ehm, What 

else? 

&%! 

Alice: Oh yeah. 

"#! 

Interviewer: How long have you been going at the school? 

Interviewer: Ok, why, did you have a say in that it should be a girls’ school? 

other weekend, one weekend to my mom, one weekend to my dad. Ehm, what else? 

&$! 

Alice: Yeah, I went to a mixed school, yeah from when I was four ‘till I was eleven. 

Alice: Eh, Alice. 14, I live in London and my parents are divorced. So I go every 

been in a mixed gendered before this? 

"$! 

Interviewer: So yeah, you have told me when you started, yeah so you have also 

Interviewer: What’s your name, how old you are, stuff like that. 

#%! 

Alice: Yeah, I’m pretty sure, hopefully, if I get in. 

Alice: Ok. 

Interviewer: Ok, and are you going to be here ‘till you are 18? 

#! 

Interviewer: So, well, the first question is easy, can you just tell a little about yourself? 

then secondary school I’m pretty sure he’s going to an all-boys’. 

#$! 

mixed school ‘cause I guess that’s kind of like where you’re supposed to mix but 

not too sure. I think the school that he’s, like the primary school, he is going to a 

Bilag 3 – Interview with Alice 

Alice: I think, yeah I think my dad wants him too. I just think ‘cause, I don’t, I’m

! "! 

! "! 

boy areas of science for example? 

'%! 

feel like more free to be interested in physics and biology and those, well, typically 

the school, like we get out somehow and we kinda just like spend time with each 

Interviewer: What we were just thinking about when there’s no boys here, do you 

Alice: Nothing. But obviously I go on walks like with my friends which is not in 

'&$! 

dinner and then work, so study homework. Bed. 

go? Is there a village or something nearby? 

kind of, generally I go on runs after school, but, and then I kinda just chill and then 

Interviewer: Do you ever go, I mean, can you get out of the school? Where do you 

&#! 

like an hour and a bit, and then two lessons more and then we’re off and then I 

gistration and then two lessons, break, another two lessons and then lunch time for 

put any make-up on ‘cause, yeah, there’s no point if there’s no one to impress. Re- 

'&&! 

Alice: When I have my free time, I do go on runs like ‘cause it’s summer as well. 

And then, just kinda… 

Alice: Wake up, have breakfast, brush my teeth, all that, like wash my face. I don’t 

Interviewer: Yeah. 

&%! 

Interviewer: What do you do? 

Alice: What do I do? 

Alice: Typical day… 

%$! 

Interviewer: Yeah so can you just tell, a typical day at the school. 

Interviewer: No exactly, so in the afternoon when you have like your free time 

what do you… 

$#! 

more time going, doing other things. 

Alice: But, yeah I think it is ‘cause if I was going to a mixed school I’d be wasting 

%&! 

Alice: Yeah, if I wanted to be, yeah. There’s not like pressure that I’d be called like 

a geek or something. 

Interviewer: Of course. 

$%! 

Interviewer: But do you feel you have like more room to be the science girl if you 

want to? 

as many as like I would if I go to a mixed school but I think, I still have my friends 

to distract me so… 

#$! 

Actually no, I was more arty, yeah, in my mixed school. 

Alice: I mean, obviously I don’t like talk to as many and I don’t like interact with 

more like arty, theatre, sort of that. I used to be actually in my mixed school more. 

Alice: I’m not particularly. Yeah, I’m not really ‘cause I’m not very, I’m kinda 

##! 

Interviewer: So is it working? Are you missing the boys or is it the…

! "! 

! "! 

lot about boys or is that not really interesting? 

#"'! 

Alice: Like obviously going to get my nails done and things like that but that’s (.) 

make me look nicer but that’s, yeah, I don’t know. 

Interviewer: What are the typical subjects you talk with your friends, do you talk a 

with her that you (.) make you feel feminine? 

#&$! 

Alice: Yeah. 

Interviewer: Well, you go shopping, do you do anything more, specific things only 

holidays I assume, you are also home. 

#%%! 

Interviewer: Yeah how often, you are home every weekend ][ and then, you have 

se we go shopping and things I think. And like she always makes me feel like prettier 

I guess, I don’t know. 

brother around because I go to boarding school. But when I’m with my mom, ‘cau- 

#%"! 

really know the person, you can’t become best friends with them, like boy. 

really, he treats me like a boy because of my brother and he’s used to having my 

through them and I meet people. But then there’s always like a bit, well, you don’t 

Alice: ‘Cause she treats me like a girl. ‘Cause when I’m with my dad he doesn’t 

‘cause well, most of the day girls have like friends that are boys and like so I go 

#%'! 

Alice: Well, friends, parties, like if I go, like quite a lot of people have parties 

Interviewer: Why do you feel more like a girl when you’re with your mom? 

#%$! 

Interviewer: Yeah exactly. 

rence. We’re all kind of the same… 

with my mom more than at being at school because at school there’s no like diffe- 

Alice: How do I get in, like how do I first meet them? 

#&%! 

Alice: I don’t really know. Ehm, when did I feel like (.) feel like a girl when I’m 

sort of chatting and, how do you get in contact with those? 

feminine or like “now I can feel that I’m a girl, woman, feminine, something”. 

##"! 

Interviewer: But how about boys there, do you have a lot of guy friends and you’re 

quite of a lot but try to maybe tell a story, a particular moment when you really felt 

maybe a little weird question ][ but how do you experience to be a girl? I mean, it’s 

Alice: Oh yeah. 

#&'! 

Interviewer: Yeah, then this is going to be a little bit, I don’t know how you call it, 

Interviewer: So when do you, I mean, you obviously have Facebook… 

##$! 

see it because, yeah, so we kinda like wants to know everything about like who is 

talking to who, yeah. 

else to talk to so they’re kinda like my siblings. My best friends. 

we can’t really tell like who is dating who because we don’t know when we can’t 

other because they’re, ‘cause I didn’t really have siblings so I didn’t have anyone 

#$%! 

Alice: Oh yeah, a lot! No, we do a lot. Who is like going out with who because like

! "! 

! "! 

should be the ones to ask you out, you shouldn’t be the one to ask them out. That 

sort of thing. 

Alice: ‘Cause I am one. I don’t know. Probably felt like a girl… 

just kinda, sort of back a bit, like not as outgoing as the guy should be. They 

#'%! 

ally girls get to do that. I don’t know. Girls should be like more timid and, not shy, 

Interviewer: Why this particular moment? 

'#%! 

Alice: Masculine is being like (.) and standing up for like what you, well no, actu- 

Alice: I feel like a girl now (.). 

masculine for you? Do you have any like, if I asked you to describe what femininity 

is, what would you say? 

#'&! 

can remember the last time you really felt… 

Interviewer: Yeah, that makes sense. Ehm yes, what does it mean to be feminine or 

Interviewer: When did you last feel like a girl, like just a concrete example, if you 

'%&! 

why I run. I don’t know if that makes sense? 

Alice: Jeans. 

cious of how I look. How’s a girl, if I have a feminine figure or not. And that’s 

Alice: Again when I go shopping ‘cause I’m like conscious of my body and cons- 

#"%! 

Interviewer: Ok, do you feel more comfortable in a dress or in jeans? 

'%%! 

Interviewer: Or just felt like you were very conscious of yourself as a girl. 

kind of, if it was just casual I’d wear that, if it was like a formal event I’d probably 

wear a dress. 

Alice: If I could, jeans, black jeans and a top and like a hoodie but it depends what 

Alice: No one does that sort of things for me. Ehm I don’t know. When I was treated 

like a girl… 

#"&! 

Interviewer: What do you normally wear then if you could decide yourself? 

#$&! 

Interviewer: Yeah, or just aware of yourself as a girl. 

Alice: Yeah, ‘cause I don’t like this. 

Alice: Treated like a girl… 

#$%! 

you, do you feel more like yourself or a girl when you’re at home and you can decide 

what to wear? 

time, just a moment where you were, what do you say… 

#$%! 

door or something like that. Do you have, it could be at the school or in your free 

Interviewer: How about, you have a school uniform here, I suppose ][ but when do 

sometimes you just be more aware that you are actually a girl, if a man holds the 

Interviewer: Like when you were conscious about “ok, I’m really a girl”, I mean

! "! 

! "#! 

Alice: Yeah, wait, what was the question? 

cause I like pig-out. I go to the tuck shop, I eat crisp, I wouldn’t do that. I think I’d 

#(&! 

Alice: I wouldn’t eat, no, right, I would eat, I just wouldn’t eat how I eat here be- 

asts and long hair and stuff like that? 

boys you are maybe more conscious about the fact that, you know, you have bre- 

$'&! 

just not thinking about that you’re a girl when you’re here but when you’re with 

Interviewer: Yeah, or if you were with some boys what things wouldn’t you do because 

they were there? 

Interviewer: Do you feel more feminine here or you don’t really do that? Are you 

#'%! 

Alice: If there were boys here? 

Alice: What is it like? 

$'#! 

wouldn’t be doing if there were boys. What would it be for example? 

Interviewer: What’s it like to go to a boarding school for girls only? I mean… 

Interviewer: Yes I understand so things that you can do at the school that you 

#'&! 

like relaxed around I’ll just be like “yeah, that’s fine”. 

have to be the girl, like this doesn’t make sense. 

not a good girl but like I’m trying to make an effort. But if it’s someone that I feel 

like act stupidly and things like just do random things but when I’m with the boys I 

Alice: Sometimes, it depends who I’m with. If it’s someone I like I’ll act like I’m, 

$&&! 

a girl, like more, ‘cause here you can kinda do things that boys would do. Like not, 

have to put on like a, act differently so, act differently to make you seem more like 

Interviewer: (.) 

act how you are but if you’re like with boys or like people in general you sort of 

##%! 

Alice: Yeah, I act very differently ‘cause here you can sort of be yourself and like 

Alice: Yeah, because I act differently, I act more like a girl. Like I act more like 

pretty and proper. 

$&#! 

Interviewer: I mean, you can see all the other boys on the street and stuff like that. 

Interviewer: Are you more feminine when you are with the boys? 

Alice: Yeah. 

##&! 

Alice: Oh no, we’re not. We’re not feminine at all. 

$%&! 

and stuff ][ and when you’re outside the school with your friends and you’re have 

like your normal clothes on? 

Interviewer: So do you feel that all the girls here are very feminine then when there 

are no boys or are you… 

Do you feel different when you’re at school with the girls here in your uniforms 

Interviewer: What’s it like to go to a boarding school? I mean, when it’s only girls. 

#$%!

! ""! 

! "#! 

were also the crazy, loud ones and we were quiet, do you have these same roles 

&#'! 

Interviewer: How does that effect, I mean when there are no boys to take the pressure 

of, with doing something goofy, I mean does it get more... 

classes, I mean if in pre-school you were mixed and, I mean in my school the boys 

Interviewer: Yeah, ok (). Do you think there is certain boys’ and girls’ roles in the 

Alice: Yeah, we are very gossipy. 

#(%! 

attractive. And in boys’ eyes as well, be more attractive with make-up on and if I 

had a nice body than if I… 

if you have a typical idea of girls being a little gossipy and, you have that too? 

&"%! 

Interviewer: Ok (). How is it when, are you getting along all the girls well, I mean 

Alice: I feel, yeah, when I have make-up on, definitely, ‘cause I find my look more 

he’s the one that does and that sort of things. 

Interviewer: So you feel more like feminine or girly when you wear make-up? 

ence and things, he’s like musical, he’s the one that doesn’t hang out with boys, 

#'&! 

groups of people, and like, he is cool, he’s like into different things like into sci- 

up to make me feel like, ehm, prettier or something. 

&"'! 

did, but there is always someone, as in groups, how, yeah there are differently 

Alice: I wouldn’t meet a boy how I’m looking now. I would have to put on make- 

Alice: No not actually the pretty girl, like I never really had that much, or actually I 

#'%! 

gonna be boys then I better shape up and do this and do that so I can look the right 

way”? 

Interviewer: And the pretty girl and the ][ 

Interviewer: But does it feel natural for you to do it or do you feel like “ok, there’s 

&'%! 

Alice: Yeah. 

ople, not necessarily looking at me but I meet people and I don’t really want them 

to see… 

Interviewer: So there are still like the class clown and ][ 

#$&! 

Alice: If I’m not in school I will wear make-up ‘cause I know there’s gonna be pe- 

you can be loud in class and you can like get your points across. 

&''! 

the boys were crazy, all the girls were shy, but here you can be crazy if you want to, 

that you normally feel or is it like you’re putting up an act for the boys? 

and some people are shy, but at my mixed school, yeah there, loads of people, all 

Interviewer: So do you feel like when you go out you have to act more feminine 

Alice: Yeah I mean there are different groups of people here, that are like crazy, 

#$%! 

running even though I am running but, yeah… 

be like, I’d be very conscious about how I looked, I guess, and put on make-up, go 

#$%! 

when you’re in this school or do you have more like, or do you just be crazy if you 

want to or…

! "#! 

! "#! 

Interviewer: Yeah exactly. 

#'%! 

going to be the same if I go to a day school where there are boys ][ 

Alice: When I’m not… 

I have a boyfriend or something I’ll speak to him every day but it’s kind of, it’s not 

want me like going out and things, especially lately, I don’t know, I feature, like if 

$(&! 

like their behaviour is much different from the girls’ or? 

Alice: Not every weekend. Because my parents like me to go home, they don’t 

Interviewer: How do you, when you’re not used to be with the boys, do you feel 

#'&! 

do you see them in weekends with your friends, like or? 

Alice: No like, with a group of friends, or like just me and someone. 

Interviewer: Yeah in a sense (). Yes, how often are you in contact with boys, like 

$'%! 

Interviewer: Just you and the boy or like ][ 

Alice: Makes a… 

go to the park, and just hang out. 

##%! 

Interviewer: That conspires against each other, because there are no boys to, I 

don’t know what to say… 

Alice: It depends, no, I would just casually like go out for a movie or something or 

$'&! 

Interviewer: So would that be like at a party, or how would you meet them? 

Alice: Yeah. 

probably, which is not a lot. 

##&! 

Interviewer: Ok, so maybe if there are no boys, maybe less gossiping and like ][ 

with dad, and they get very irritated if I go out, but yeah, once every three weeks 

rally like, probably, not every once two weeks, because I’m with my mom or I’m 

hough my friends are girls I think they take the pressure of more than a boy would. 

$%%! 

Alice: It depends, like if there is an event on or if people are free, if I’m free, gene- 

never took the pressure of, they kind of put more pressure on to act, yeah, like, alt- 

it’s like important, and if someone is hurt or something, but I don’t think, the boys 

#$%! 

what they are doing and who’s got in trouble, I don’t really care about that, unless 

Interviewer: So how often do you, like, physically meet boys, like once a month 

or? 

am not too interested and to be honest I don’t really care about other people like, 

Alice: Most of my friends are goofy, like we don’t really get the gossip because I 

$%&! 

I’d see him, I don’t see him… 

Alice: I’d see my boyfriend everyday, like if he went to that school, or after school

! "#! 

! "#! 

)''! 

to know people here, because it is a boarding school. 

ly, ‘cause they want to get to know the people here as well, because they don’t get 

Alice: Yeah like, casually, like quickly. 

Alice: Yeah, it is. I would talk about like people and, yeah talk about people main- 

$'&! 

Interviewer: But I mean if you meet a boy maybe at a party or? 

Interviewer: A little bit. 

$(#! 

kind of, well I always meet the person and then I like chat to them, I wouldn’t... 

about girls at this school like if they want to know, I’d be like “yeah, she is”, which 

I guess is gossiping, a bit… 

hear all this stuff about you’re going to meet a weird man or something, so that I 

$'%! 

Alice: I have never, I’d always meet a person first, before like, cause you know, we 

Alice: It can really be whatever, but I don’t really know, just like, not like, I’ll talk 

you feel like there is a big difference? 

$('! 

Interviewer: So what do you talk with them about? 

about a boy, like for three weeks only over the internet, and then you meet him, do 

there were a physical present, do you think about that, that maybe when you talk 

anything really but generally not about like gossiping, I wouldn’t gossip with them. 

$"&! 

over the internet, you have kind of have another way of talking, than you would if 

with my friends, it would be about boys, and be like. But with boys it can be about 

Interviewer: Are you conscious about, I mean sometimes when you talk to people 

Alice: I would talk about completely different things, like, I don’t know, at school 

$&#! 

something. Pretty much every night. 

Interviewer: But how would you treat them as a boy, like what subject you talk 

about or? 

got nothing else to do, if I’m not tired, I talk while I’m watching a TV-show or 

$"%! 

Alice: It’s generally at night, like when I’m in bed, I just talk to them, because I’ve 

my girlfriends, I have to treat them as a boy, and… 

sit with the computer and chat, or? 

$&'! 

that I should act differently around them and I can’t really treat them as like one of 

Interviewer: Every day, so what, in your afternoons, in your free time, do you just 

act differently around them, because I know that they are not the same, and I know 

Alice: Yeah, they are very different, actually, you can, I have to, myself I have to 

$%&! 

Alice: Every day. 

$%#! 

when you are with them, do you like notice that they are very different or do you 

just feel… 

how often do you like write with boys, on the Facebook and… 

Interviewer: Yeah, of course. But when Facebook and mobile phones and stuff, 

Interviewer: I mean when you’re not normally day-to-day, being with boys, so

! "#! 

! "#! 

to guys, because it is sort of the age where you get a boyfriend, and, but my parents 

loads of people and at our age especially, I think we are supposed to be like talking 

$#'! 

esn’t really make sense why we can’t go out, and just like meet up with friends and 

London, because I live in London, and they go to mixed schools, and they know 

ople to meet up with you, and like, because there is only a train station here, it do- 

who doesn’t go here, yeah, most girls that I know, they go to like day school in 

finish school early, like, to go out, to like Oxsted or somewhere, and like tell pe- 

$'&! 

Alice: More, because, like most girls that I know, because obviously I know people 

Alice: No, because I would be very self-conscious then, and no, on Wednesday we 

them every weekend, or is it fine the way it is? 

$(%! 

soccer practice with the boys too, or something like that or? 

like to have more contact with boys, or less or, would you like to be able to see 

Interviewer: Yeah, if you could have your pick how would you do it, like have 

Interviewer: Can you describe like maybe how it is to be around boys, would you 

$$'! 

Alice: How they be here? 

yeah that’s fine, but over chat I generally feel more relaxed I think. 

ople I feel really relaxed around, and some people when I meet them I’m like, oh 

$('! 

Alice: When I’m chatting. It kind of depends on who it is really, because some pe- 

Interviewer: So if you have to like make up a new way to meet boys, how would 

you be, I mean... 

$$&! 

Interviewer: So do you feel more like it’s easier when your chat with them, than 

when your actually present… 

new people, I’m just kind of a bit relaxed about it. 

have been to a few, but I kind of just like, I don’t really take it seriously meeting 

$&%! 

Alice: We hardly ever have them, and I don’t really go to them, because I just, I 

like talking face to face you have to be like, yeah, you don’t have the time to think 

about your answer. 

here, that’s not really good or what? 

$%'! 

cause you can kind of think about what you’re going to write before, and if you’re 

ternoons I hear that you have some social events sometimes, where there is boys 

subjects, so yeah in text I can do it, I find it really easy to talk about anything, be- 

to have more contact with boys in general. I mean how would you like, in the af- 

meeting new people and I find it hard to like opening up to people and talk about 

$&'! 

Interviewer: So you wouldn’t want to go a mixed gender school but you would like 

Alice: Yeah, I’m quite a shy person, I don’t like to talk about things, I don’t like 

$%&! 

that you maybe wouldn’t do if he was there... 

I can talk to about things and meet up, like a lot, but I can’t do that, because I go to 

boarding school. 

you see him again, do you feel like you have been talking about a lot of things and, 

which is understandable, but, yeah, not a boyfriend but probably, just someone that 

Interviewer: Yeah, and then you’re like chatting with him for three weeks and then 

$%%! 

don’t really understand that either, because they think that I am way too young,

! "#! 

! "#! 

Interviewer: Yeah, but maybe the first year or something? 

Interview: Ok, why not? 

&'&! 

Alice: No, I’ll be fine. It will just be when I first get out. 

Interviewer: But do you think you always will feel like that, or do you think that 

maybe... 

$&#! 

well in my year, they all like, talk to boys and things, but not proper like boyfriends. 

some of them have boyfriends, or actually no one really have a boyfriend here, 

Alice: If I’m like, why don’t I have that? Yeah. I do because, like the girls here, 

&''! 

taking back I won’t want to talk to guys as forward as other girls would. 

to mixed school, when I get out of here, I’m always going to be a bit more, like 

have that have a lot of boyfriends and... 

slight problem, cause I won’t have like… as much at ease as I would if I was going 

$"$! 

Interviewer: So do you ever get like, jealous or something, of the girlfriends you 

Alice: I think it is like, I mean obviously I have to live with it. But I guess it is a 

we have a, quiet a, I don’t know, we are very close, as in best friends. 

$#&! 

something you have to live with or... 

Alice: Yeah, I don’t really see him a lot, but because I have known him for so long, 

Interviewer: So do you think that is a problem because you go here, or it is just 

$"#! 

Interviewer: Ok, so it’s quite difficult to meet up I guess? 

quiet and I wouldn’t like to like talk to any, apart from that one girl I knew, 

school, and like meeting them for the first time I’ll be like, oh yeah, and I’ll just sit 

$#'! 

it’s like a group of people at that same school or something, and it’s a mixed 

Alice: I have known him for quite a while, but it’s sort of, he goes to boarding 

school as well. 

so shy like if I meet someone, I be like “Hiii.. yeah” And I won’t talk, especially if 

Alice: Yeah, they are so relaxed, they are really relaxed around them, while I am 

$%$! 

Interviewer: Kind of. How did you meet him? 

$%&! 

you think that they are differently around boys than you are, because they are used 

to be with them? 

Alice: Kind of. 

Interviewer: Yeah, how do you feel about friends that goes to mixed school, do 

Interviewer: Do you have a boyfriend now? Not really or? 

$%#! 

Wednesdays and Fridays, so that at least in the week, we have like time to talk to 

people, that aren’t girls. 

Alice: Yeah.

! "#! 

! ""! 

Alice: Yeah. Definitely. 

$('! 

Interviewer: Ok they do. Uh… Yeah. 

#'#! 

best, my best friends sort of thing. Um, but no I think I’ll be fine, I’ll just take few 

like a few weeks and then I’ll be fine. 

Alice: No they do. 

think once, once I get to know people I’m fine I’ll like talk to them as they’re my 

Alice: Yeah. I mean. I think I’ll be fine… Although that I’m quite a shy person I 

$$$! 

Interviewer: Yeah. But the day school girls don’t really have boyfriend? 

can’t see them as regularly as you would if you were going to a day school. 

#'&! 

out of here? I mean obviously in uni you have to be in groups with guys and like 

study with them. 

but again like they find it really hard cause they can’t see them often. Yeah… They 

Interviewer: Uh, do you feel like prepared to be working with men when you get 

Alice: I don’t, like I know people – ok so there is people who have like boyfriends 

$$'! 

Alice: Yeah. 

who had a boyfriend because you can’t see it? 

Interviewer: But again, when you said you couldn’t really, you didn’t really know 

#%#! 

Interviewer: Ok, so some sort of real estate thing? 

Alice: Yeah. 

vestment like doing out properties and things like that. 

$&$! 

can’t do maths. Um if it wasn’t investment banking, properties like property in- 

Interviewer: Like the cool thing is to have a boyfriend? 

Alice: Oh, investment banking but that’s not gonna happen so yeah, uhm cause I 

#%&! 

Alice: Yeah, yeah no one really has one. But there is pressure to have a boyfriend. 

Interviewer: But do you have any idea what type of work you want to be…? 

$&'! 

Interviewer: Yeah ok, so it’s just too complicated to really... 

And after uni I want to go work and then become very rich. 

think it is a bit of a waste I don’t why. Gap year, not a gap year. Uni hopefully. 

group of boys, from that certain school, so it’s like 100 girls over like 12 boys, it’s 

a bit ridiculous. 

#$#! 

Alice: Hopefully, I will get into university. I’m not gonna take a gap year. Uh, I 

the same people, like if it’s a group from a certain school, we will all goes to that 

Interviewer: Um… What is your future plans when you get out of here? I mean… 

$%$! 

Alice: Why not? I don’t think that we know enough people, cause we all stick with

! "#! 

! "#! 

who I am and in front of boys I should be who I am but I can’t myself. 

Interviewer: So you’re like the odd one out? 

know how to act in front of different people like in front of my friends I can be 

'(&! 

act and how I should… And it’s sort of also like kind of common knowledge to 

Alice: Yeah. 

Alice: Magazines. TV-shows. My mom cause she does like tell me how I should 

$(&! 

Interviewer: Yeah it does. 

girl should be like? If you’re not… 

Interviewer: So, where do you get like the standards that you think this is what a 

Alice: So they’re always in like contact with boys… If that makes sense? 

'&$! 

Alice: Yeah… Yeah uh but here I don’t act like a girl, I’m kind of just… 

$('! 

Interviewer: OK. Yeah so they’re like… 

Interviewer: So you act like you’re, you think that a girl should be like? 

around especially like because every weekend because of their brothers. 

best friends they have older brothers and obviously they have loads of friends 

'&&! 

I act more feminine when I’m around them it’s more… 

Alice: Yeah. Um, because most of them have older brothers as well, like my two 

Alice: I know. It’s cause I don’t feel very feminine when I’m around boys, it’s just 

$"&! 

Interviewer: So for them it’s not a problem that they don’t mix with boys here? 

feminine you didn’t really, you couldn’t really come up with an answer. 

feminine when you are with boys but when I ask you that, when do you feel most 

$%$! 

about. Um, I just, I feel it’s really interesting that you feel that you have to be more 

to people like really easily, they can make conversation about things, I can’t do 

that. 

Interviewer: Ok. Um, yeah. Uh, I just try to think about something else to talk 

$"'! 

cially if I, it’s only new people that I’m shy with, but they’re all like you can talk 

shy because it’s just who I am, um as a person. I think I, I am quite shy, um, espe- 

extremely pretty I’ll be very. It’s just like how I am. 

Alice: Um, my group of friends most of them are quite outgoing. I, I’m the, I, I’m 

Alice: I’ll be fine with new gir… Uh, it depends on like how they are if they’re like 

$%&! 

equally shy to boys or is it just you or what? 

Interviewer: Are you equally shy to new girls or new boys or is it mainly boys who 

are giving you worries? 

$%&! 

but your other friends are also boarding here. Do you, can you feel… Are they 

Interviewer: Do you think there’s a difference when you say that you’re very shy

! "#! 

! "#! 

$$#! 

Interviewer: No I mean different from the mixed gender boys who are used to being 

around girls? 

Alice: Oh, I don’t know that. There’s like a few. 

#(%! 

le teachers here. Is it weird to have, I mean, how many male teachers are there, do 

you know that? 

Alice: I don’t know cause I wouldn’t know what they act like when they’re alone 

like when they’re in… 

Interviewer: Yeah. How so I thought, I actually thought there wouldn’t be any ma- 

$$&! 

Interviewer: Is that, uh, are they different when they’re with you, I mean are they 

more… 

they know how to be all, they’re kind of cockier. 

#'&! 

what they’re doing while mixed school boys do, they know how to talk to girls and 

easier to single sex boys though, like the schools because they don’t really know 

Alice: Yeah. 

with a girl, they don’t know how to introduce themselves, but I, I think girls find it 

$##! 

it’s always the girl. So it’s kind of like they don’t really know how to be upfront 

Interviewer: Do you know any boys who go to a boys’ school only? 

has to be one person that like goes across and say “hi…” and it’s never the boys 

#'%! 

school, and people like separate girls on one side boys on the other side and there 

not only their looks ‘cause they always put on make-up, um, but like how they act 

and how they dress. 

se they only always pick single sex boys’ schools, uh, and we’re a single sex girls’ 

Alice: Yeah, it, so single sex girls are just single sex girls? It’s like the socials cau- 

$#&! 

like “hiiii” so cute, not cute but just, they want to, they want to impress them with 

when they’re around boys, they definitely act differently, they’re definitely more 

Alice: Uh, I wouldn’t call them feminine. They, they act differently like when boys, 

#$&! 

are going to have a party it would be a problem at the beginning to communicate 

properly? 

Interviewer: Yeah. So it’s, if you’re only single sex girls and single sex boys who 

they are when they’re outside or what? 

$%#! 

Interviewer: But are your friends feminine when they are here at the school? Cause 

like they’re with their guy friends and it’s like “I’m not like your guy friend I’m...”, 

you know? 

like I don’t really have to be what they want me to be. 

#$%! 

know how to act around them cause single sex boys they always kind of, um, act 

go and talk to boys but I don’t feel like I have to because I feel that I’m still young, 

don’t talk to girls a lot but the mixed schools they kind of know what to say and 

youngest in my little group, I’m the youngest so… I feel pressure from them to like 

all. Um, they are just a bit, they’re really shy, firstly they are really shy if they 

$%&! 

Alice: Yeah kind of. But I don’t mind really, I don’t, I mean, because also I’m the 

Alice: Yeah. Yeah definitely, because they don’t really know how to talk to girls at

! "#! 

! "#! 

#"'! 

out, get away from like my mom and my dad and I thought it’d make their divorce 

Alice: Yeah. I think, the only reason I really came here was ‘cause I wanted to get 

$(%! 

with boys and every… I’m not so… 

sting that you yourself say that it’s a little more complicated to engage with boys 

when you’re not used to it. 

they’re just so used to it as they’re used to doing it every day, like every lesson are 

re do mixed. But uh no, yeah I think the mixed girls would find it easier because 

#(&! 

Interviewer: A little bit, but I can see, I can see the good sides but I, it’s also intere- 

schools because there seems to be loads more all girls’ schools in London than the- 

Alice: I don’t really know cause… Most of my friends like they do go to all girls’ 

Alice: Yeah. Yeah, it’s strange. 

$('! 

have it more easily or what? 

with boys, uh also in my kindergarten stage so… 

Interviewer: Do you think that your girlfriends from the mixed schools would just 

#('! 

Interviewer: I just, I think it’s really interesting, I’ve never, I have always been 

think I’d be fine cause it would be work it wouldn’t be anything else. 

Alice: No not really. 

$&%! 

situation if it was with two people I didn’t know, two boys I don’t know, um, but I 

Alice: Yeah. I mean, I don’t think I would feel really awkward if I was put into that 

Interviewer: So you don’t see them outside of class? 

#'&! 

are quite different from girls the way they think and the way they do stuff. 

don’t, they’re kind of just teachers it’s not really anything… 

do you think that would be a problem because you hadn’t really, I mean they, they 

would be really weird cause then you’d like have contact with no one, but they 

$&'! 

signment where you have to be in a group with two boys and work something out, 

think it’s kind of normal, I think if it were all girls like all the staff, I think that 

would be as difficult to work closely with boys, I mean if you tomorrow got an as- 

Alice: I mean none of them particularly. But oh no I don’t find it very weird, I 

also been working last semester with a group of boys and girls, do you think it 

#''! 

Interviewer: But don’t you think, I mean, I’m in a group only with girls but I have 

Interviewer: Isn’t it a little distracting when you’re actually supposed to… 

$"%! 

Alice: There’s one, yeah. 

work better just girls so I wouldn’t have anyone to like distract me, but I, I didn’t 

think that through anyway. 

the centre of London, thought it’d be a nice to have like a contrast, and also that I 

$%&! 

Interviewer: But isn’t that a little weird when you’re, I mean there isn’t any like 

young, hot teacher 

to a different house, I thought that would be easier. And the fact that I live right in 

easier, I thought like going to one house every weekend instead of going every day

! "#! 

! "#! 

look and do you have the right hairstyle or nail polish or something like that? 

&##! 

without putting makeup on once I leave the school, because we can leave at like 12 

Interviewer: But don’t you have competition amongst the girls, I mean how do you 

because it’s just like how I like to, I won’t go out on a weekend on a Saturday out 

Alice: No, it depends on like, yeah, I mean I don’t know, I’ll always wear makeup 

$$&! 

think of how I was in front of the boys cause I wouldn’t be used to it. 

straction like me going into a mixed school, I, I’d, I wouldn’t think of my work, I’d 

like in, in really important years where I have to do well I think it’ll be such a di- 

$'%! 

Interviewer: So, so you don’t think that a girl should, is presentable enough 

without uh… 

probably stay, that’s why I’m staying, I want to stay here, I don’t want especially 

they’ll be in a mixed school. Um, I don’t really mind it, if I had the choice I would 

should look presentable like in front of a boy, well it depends who it is… 

$'%! 

after next year, so for those two years while I’m still gonna be here, hopefully, um 

know. I’d feel embarrassed because it’s not how a girl should look, a girl, like you 

to mixed school and that’s why they’re leaving after next year, after the essays like 

look like that in front of a boy I’d feel really embarrassed because, yeah I don’t 

with boys like, I know people that are like already miss boys like really miss going 

$'#! 

don’t do anything like I just brush my teeth and wash my face and that’s it, but if I 

Alice: No because I, I mean I’m going to uni, hopefully, I uh, if I, and then I’ll be 

see me when I’m looking really horrible cause I mean I wake up in the morning I 

Alice: ‘Cause… Um, because… I’m with them all the time and like they’re gonna 

$'&! 

you didn’t have this socialization with the boys? 

or, I mean, do you think that you will, do you think you will regret it later on that 

why do you, why would you be conscious about anything the boys think? 

sing out of important things because you’re not really around boys? Is that just OK 

$&%! 

Interviewer: But then if you’re not conscious here about what the other girls think, 

Interviewer: So, but you think, uh, social wise, I mean, do you think you’re mis- 

I’ll be like “OK, fine”, it doesn’t really bother me. 

$%%! 

run the 1500 meters I’d be like sweaty and things and I wouldn’t do it. 

and they’ll say “oh, I don’t like how you, what you’re wearing it’s so ugly”, and 

why I just wouldn’t cause it’s like so, not that it’s very unattractive but once I’ve 

like, the girls are always a bit more, like they want to pick out your bad flaws, um, 

can try more things like sport, I wouldn’t play sport in front of a boy, I don’t know 

$&#! 

is”, uh, but looks like obviously some people will judge you, the girls will because 

pressured to do things and you don’t feel as pressured to look differently and you 

pressuring me to get that haircut I’ll be like “no I like my own hair, I like it how it 

very close relationship, but I think it’s better because you get like you don’t feel as 

someone else’s hair and be like “I have to have that haircut” or like someone’s 

$%&! 

Alice: I think yes if you’re fine like talking to boys, if you’re fine like not having a 

obviously I like follow fashion things cause that’s just, the hair I wouldn’t look at 

am and I don’t do it for other people, uh, like I will dress how I want to dress, 

Interviewer: Would you recommend it to other girls to go at an only girls’ school 

or? 

$$%! 

Alice: Obviously there’s pressure, I don’t really care about it though, I am who I

! "#! 

! "! 

bridge. So I have a bit of experience of teaching co-ed but that was a long time ago 

now. 

$'&! 

%#! 

and that was co-ed as well. When I returned was when I started to teach at Ton- 

to Kenya and I taught in Kenya, in Nairobi in a private school there for two years 

Alice: Thank you very much. 

school and that was co-ed and that was just a regular day school. From there I went 

hensive school in Nottingham where I am from and I taught for two years in a state 

Interviewer: Yeah, thank you for your help. 

when I was twenty two after I did my teacher training. I went to teach at a compre- 

$'%! 

%$! 

Neil: Good question! Ehm, yes I did. I worked first of all when I qualified. So 

Alice: No, it’s all right, um, yeah. 

Interviewer: Have you ever worked at a mixed gender school? 

have, uh, your precious free time to do this. 

Interviewer: Well thank you cause you have the time. Uh, it’s very nice that you 

and at this school it is more pastor care of the staff as a post of the students. 

$#&! 

"#! 

in the boy's school. I had a heavy responsibility for pastor care in my old school 

Alice: No not really. Thank you though like for… 

also like all kinds of sport. I teach, I (.) the marketing here and I did a lot of sport 

So I really enjoy the teacher of the subject in academic classroom kind of things, I 

you have kind of answered that, yeah. So do you have anything to add or ask or? 

as a physics teacher, became head of physics there and then to be a housemaster. 

the last one is if you feel prepared to commit yourself in a workplace with men but 

was a housemaster there so I was there for a long time, fourteen years. So I started 

$#%! 

Interviewer: Well I actually think that was about it, the final questions and, yeah, I, 

"$! 

that I was a teacher at an all boy's boarding school in Tonbridge which is in Kent. I 

to. So I do very few lessons because of my responsibilities as a deputy and prior to 

ah I would. If we were going out for lunch I’d put make-up on, on the weekend, 

yeah. 

which is an all girls' school. I have been here three years and I am a physic teacher 

Neil: Yes, my name is Neil, I am the deputy head here at Woldingham School 

Alice: Yeah, if it was like out with my friends I’d always put it on and, well… Ye- 

$%&! 

#! 

Interviewer: Also if you just go with the girls? 

Interviewer: First of all could you tell us a bit about yourself and your position as a 

teacher? 

like a bit cause I always feel better with it on. 

on a Saturday, so I’ll always put on makeup on, um, not like over much but just 

Bilag 4 – Interview with Neil

! "! 

! "! 

the boys to a girls' school and then bus them back again and they would invite girls' 

an all boys' school, I loved that, and I loved that the boys enjoyed that too. I think 

ally vote is to organising discos and socials between boys' and girls' schools. Bring 

'%! 

boys? I think in an all boys' school it is incredibly competitive and from working at 

in Tonbridge I was called “Master in charge of Dance”, my favourite title. But re- 

Neil: I think this was just me, and my personal experience. I think is it true for all 

nities to socialize with boys' schools. So we will arrange socials, in my old school 

%$! 

can to provide opportunities for the girls, particular the boarders, to have opportu- 

Neil: I think we as a school, we have to be really careful. We try as much as we 

Interviewer: Is that general for all boys, do you think, or is it just for you because 

you had that disease? 

&#! 

Interviewer: Do you think it would give the girls troubles later on in life? 

had been in a co-ed environment. So for me I think that was a huge benefit. 

think, helped me a little bit. I think I would have found that a bit more difficult if I 

&%! 

counter boys on a social basis. Yes, that would be less frequent cause they are in a 

no boys environment. 

morning and then I had no hair. So yes, for me to be in a all boys environment, I 

teen. So I went to bed one night when I was thirteen and then I woke up in the 

the effectiveness of their social life, I guess yes, it is more difficult for them to en- 

&%! 

Neil: Yes I was, I loved it! I suffered alopecia so my hair fell out when I was thir- 

have that perspective to their social life, which would be “normal”. So in terms of 

home. I think with the daygirls, cause they go home each evening they obviously 

Interviewer: Were you happy to attend an all boys' school? 

&$! 

through to Sunday conceivably, but could be Monday to Saturday and then they go 

literally, I mean at those girls as they are socially outside lessons from Monday 

fits, educational learning benefits. 

for girls in a boarding school where it is a single sex environment, then they will 

$#! 

are there not, of being in a single sex environment. There of course are social bene- 

cially, I think again you rather ask difference between boarding and day school. So 

consequence of not encountering them as much. But then there are benefits as well, 

gest that, that would be a big significant difference. Whether it affects the girls so- 

intimidated and shy around girls but I was perhaps that little bit more so, as a 

#%! 

hearing boys' opinion as much within their lessons. So I would argue, I would sug- 

is a good thing. I am sure even if I had been to a co-ed school, I would have been 

Then they are going to have no time at all involved with interaction with boys or 

now to encourage those kinds of interactions, we never did before and I think that 

having, um yes. To qualify the question, I think clearly within an all girls' school. 

$%! 

am honest, I went to an all boys' school myself so I think we work much harder 

Neil: Rewarding for the girls social life, it is rewarding certainly, in terms of them 

do a Sixth Form geography quiz. So they have that opportunity as well. I think if I 

that activity, also we had subjects. So they might get re-invited by a boys' school to 

#$! 

Interviewer: What kind of school do you think is most rewarding for the girls' social 

life? 

go in and be with boys in that environment. Modern United Nations. So we have 

such as discos, but even academic things, for instance like debating. Perhaps they 

##! 

schools to us and we will carry on doing that. But equally not just for socialites

! "! 

! "! 

cific split into two groups, we are going to play this half, lets go. With the girls I 

with sports with the boys I could throw six vests in to the group and say right, spe- 

meant for the girls that they were feeling less comfortable with what I was asking 

it. Quite frequently, even down to pi and hockey training I can with, you know, 

well you are just teaching a pupil and I taught similarly to all. So that might have 

'&$! 

more (.) on one to seek insurance that the way there are doing is the right way to do 

at a co-ed school, I do not think that I had to take account of that, it was almost, 

would just go in and have a go at it. Whereas in the girls' I find that they are a bit 

teaching I can only recognise the risk of this nature of the girls. Where when I was 

to do and they would happily go on and do it and they might mock up but they 

#&$! 

Neil: Yes, it does absolutely. I think probably yes because in terms of me and my 

boys' physics lesson, I could very weakly describe what experiment I wanted them 

little bit more in a risk of us. They tend not to want to take certain risks. So in a 

Interviewer: So it depends on the individuals? 

'&&! 

thing I think in difference, is nothing new, everybody knows it. Girls tend to be a 

Neil: A girls' school, yes, I think they are less competitive. Probably the biggest 

not necessarily see that that would happen always within a co-ed school. 

#%"! 

girl, and so if they do an activity, then that would mean that the boy would. I do 

Interviewer: So it is a bit more relaxing at a girl’s school? 

every activity that they do, so within a classroom a boy would be working with a 

vironment, a co-educational environment, that boys and girls would be mixed in 

%$! 

structure is there for us to be able to support those individuals and I think that is a 

good thing. 

boys would be leading the girls to do, if we are assuming them to be in a co-ed en- 

Neil: I would find it really hard to answer that question. I suspect yes, I suspect the 

and they needed that little bit more support. We provided that pastoral care and that 

#%$! 

more sensitive, possibly, and maybe that environment did not always apply to them 


At the same time there were always those boys who find that they were a little bit 

%&! 

making it more competitive would be a benefit and it brought out the best in them. 

Neil: Do the boys lead them? 

ve, lots of sports. It is all about trying to get that energy out and within the lessons, 

we put on within the school. So with in an all boys’ school I find it very competiti- 

##"! 

are in a mixed gender class than when they are only girls? 

hide away from the fact that we are an all girls’ school. They accept that, it is what 

Interviewer: But do you think the girls are more willing to take a risk when they 

Obviously we are giving stereotypical images here, but then, you know, we do not 

#$! 

vities to appeal to girls and we only need to consider what is best for them. 

example we can structure our day, structure our lessons, we can structure our acti- 

gative different, its just a difference, that when you are teaching and, you can take 

that into account. 

school, to appeal to the boys and equally here, we can do these things within. For 

##$! 

and who was to have which vests. That is what I find is quite different. It is not ne- 

more importantly in terms of an all boys' school, you can tail on what you do in the 

was much more, I had to state very clearly what the parameters of the game were

! "! 

! "! 

Interviewer: Yes! 

#"'! 

do they do what a boy would have done? 

Interviewer: Do you think some of the girls are taking boyish roles in the classes; 

Neil: [Because some activities might be fully occupied or field by boys ordinarily? 

#'%! 

Sixth see that is larger (.), so therefore they are less reticent to choose that subject, 

I think. 

Interviewer: Do you expect more from them] 

#%%! 

sixth students who are doing physics then the girls coming up from interlower 

Neil: [girls school? 

ways difficult to get girls into. Here because we have quite a big class of upper 

my school there is a lack of role models and that is why maths and physics are al- 

#'&! 

Interviewer: Considering that it is an all] 

where those numbers are particularly low and I think that is because of (.) within 

succeed in them. I think that bugs a trend. Perhaps you would see in a co-ed school 

Neil: In terms of, yeah, 

#%'! 

physics. We have a quite healthy numbers of girls who take on those subjects and 

in traditional masculine subjects within the school, such as my subject, which is 

Interviewer: You or the school, yeah? 

the common one is it not? So yeah, I think that manifest it self will displace itself 

#"%! 

tantly, the girls will be less self-conscious of how they appear to others and that's 

Neil: Do I have any specific expectations? 

promise in terms of what we are during the day. Thirdly, and perhaps most impor- 

#&%! 

modate the requirement or needs of both boys and girls so we do not need to com- 

Interviewer: Do you or the school have any specific expectations for the students? 

from an education that is best suited to them. Rather than having to try to accom- 

so we can teach that and we can structure the school so that the girls can benefit 

#"&! 

Possibly. (Holdning til kønsopdeling) 

teaching to suit girls, 'cause girls' stereotypical image will learn in a different way 

otherwise. The louder, louder than they would have been in a co-ed environment. 

Neil: Yeah right. Common answers we provide for that is that we can tailor our 

then they would probably be more shy, than other girls in their preps would be 

#&'! 

racter is, it sort of pushes it to more of an extreme. So if you have a shy girl and 

girls gain from gender segregation? 

does, I think and it is probably true for the boys' school too, whatever their cha- 

Interviewer: Maybe you have answered this question but what do you think the 

#$%! 

bably would be how they are even at a co-ed school. I think that's probably what it 

who are very chatty and very loud and that is their character. I think that it pro- 

more self aware now than I perhaps was when I was first teaching. 

ed school too. As you say very typically, they are all individuals, so there are girls 

#$%! 

them to do, quite possible, but I was not aware of that. Maybe it is just that I am 

Neil: Yes, but I am not quite sure that they would not be had they had been in a co

! "! 

! "! 

know, interact and socially feel at ease with people from the opposite sex whereas I 

#(&! 

about, you know, how those youngsters would cope on leaving school and, you 

Interviewer: Yeah, taking the lead of those courses. 

Back in the days when you had the (.) school, I don't think they worried two hoops 

school or anyone in it. I think that's just the modern world that we're living in. 

Neil: I see what you mean, right. Whereas in a boys' school you'd expect them to 

be... 

they may well have their social lives outside of school that has nothing to do with 

'#%! 

sarily especially when you consider how far away these girls will be going and so 

#'%! 

school, you know, might involve some of the girls within the school but not neces- 

Interviewer: No, it's fine! I mean, are they expected to be good at math, sports, 

language, like... 

girls will go home, you know, their social lives quite regularly are outside the 

were within their care. These days with modern boarding ! as I said before ! the 

heavily responsible for the full upbringing of the children during the time that they 

'%&! 

You want specifics, don't you? 

twelve weeks even of the term, and then they would return. So the school was very 

there are others who are putting their hands up to do it then you use your options. 

#'&! 

wouldn't come back for ! and they didn't want them back ! for six or ten weeks or 

So we will go to a girl and try to persuade her, if she is initially reluctant whereas if 

used to be that parents would send their children to a boarding school and they 

be encouraged in the same way that we do because we need those positions filled. 

dern school. All boarding schools are modernized but in terms of the boarding, it 

fill them whereas, perhaps, in another environment those individual girls might not 

that we're no longer a traditional boarding environment, we're much more of a mo- 

'%%! 

We have roles in the school which we want the girls to fill and we expect girls to 

Neil: Right... As I said, I think, yes, I worry about that, yes, I do. Less so, in that 

be the case. So, I guess, yeah, in an all girls' school we expect the girls to fulfil (.) 

##%! 

squeezed out of any particular roles. But, in reality then that isn't always going to 

gative aspects by the fact that the girls don't socialize with the opposite sex? 

still provide equal opportunities for everyone and so, therefore, girls wouldn't be 

Interviewer: Good, thank you. Yeah, we have a final question. Do you see any ne- 

would have any greater expectations. I'd like to think, that, in a co-ed school I'd 

#$&! 

that might not be quite as accessible in a co-ed school but... No, I don't think I 

So yeah, I guess so, yes. Subconsciously even. 

be. I guess in an all girls' schools you know there is an opportunity for leadership 

##&! 

filled with boys all the time, I would worry less if girls weren't taking the subject. 

boys will be more likely to fill, which I think from the top of my head what might 

how my subject can appeal to them whereas maybe if my classes were going to be 

might again have masculine roles within a school ! in a co-educational school, 

physics so... I will encourage them to do so and therefore think a bit more about 

be a possibility in terms of what we said before. Typically masculine subjects you 

if I'm going to have a job in the end of the day, I need to get girls into doing 

#$%! 

Neil: I am not sure that I would identify what they are but I can see that, that might 

with the physics, they might be squeezed out of that subject. Yeah, I need physics 

#$%! 

Neil: Yeah, inevitably, yeah. Yes, I think that's right. In terms of what I was saying

! "#! 

! ""! 

lity to mirror in a boy every day, do you think they're lacking more? Is it... I don't 

know where I'm getting at. 

#(&! 

be a good thing to pick up... But then I guess you could argue that the interaction 

Neil: There are some, some! Maybe they are small but there are some! That would 

way we are learning how to be as our gender and when they don't have the possibi- 

$'&! 

what to do and then we are mirroring our dad to see what not to do. And that's the 

Interviewer: Yeah, some. 

Interviewer: As we read about it, it was told that we are mirroring our mom to see 

#(%! 

pearing within girls might be a good thing because there are some positive features 

in boys. 

mean that you would adopt some behavior and check to see whether it was a positive 

response from... 

different to boys specifically because traits that are characteristic within boys ap- 

$'#! 

Neil: When you say mirroring, is that actually copying their behavior? Or do you 

a good thing that you're not going to be stereotyped in a way that would make you 

lack that. But whether that is a good thing or a bad thing... Hard to say. Maybe it's 

Interviewer: Yeah! But we... Who said it? Who told us about the mirroring? 

#'&! 

Neil: Ok. Yeah, you wouldn't get that. In an all girls' school you would definitely 

Neil: Really? 

Interviewer: Yes, exactly. 

$&&! 

Interviewer: Do you think lacking of that... 

deal with a certain situation and you would learn not to do it that way. 

#'%! 

terms of gender in particular. Ok, I see. So, in terms of the way that a boy would 

Neil: Ok. 

be like, then you would copy them. But I hadn't heard about the opposite way in 

when you like someone and think that they are a character that you would like to 

$&#! 

king a lot about how we, as girls, mirror ourselves in the boys to see what not to be. 

can see that... It's negative mirroring, I'm not sure... I always thought that, socially, 

Interviewer: But the daily interaction with boys... they still miss that. We are tal- 

bers of staff so they can see how the males behave within the school but, so they 

#$&! 

Neil: Yeah, I can see that. Where, in an all girls' school, there are some male mem- 

that girls are, where the boys are going to be more... savvy, more up to date. Yeah, 

so I think that helps. 

Interviewer: Yes, in the everyday life. 

$%&! 

of the information that is now, they're disposable on, these particular issues, I think, 

think all the messages they get now through all the media and the internet and all 

experience so you're not going to learn in the same way. 

artificial environments and activities that will hopefully help them into it. But I 

#$%! 

Neil: No, I can see what you mean in terms of that you're not going to gain that 

think we are more conscious of that now and so, therefore, we take steps and create

! "#! 

! "#! 

go home on weekends and... 

Interviewer: But it's maybe not that different when they have the social media and 

much harder now and are aware of that and therefore try and take steps to try to 

correct them. 

$#%! 

would have been a negative impact, but, I'll come back to the point that we try 

boys are like. (Holdning til kønsopdeling) 

experience growing up through school of being around them. And so, yeah, I think 

will have, of course, is the standard stereotypes and very typical images of what 

#'%! 

probably even to a greater regard that I didn't understand because I didn't have that 

activities and what they do outside of school and through the media. What they 

very much so. And it's a classic story, isn't it, men don't understand women and so, 

on that except of course the interactions they have with boys through the school 

when you're a teenager. And so, yeah, I was extremely nervous around girls, yeah, 

$"&! 

Neil: There are male teachers and that would be the only comment that I can make 

which is old enough for them to go through a different stage of life, especially 

an older sister. I had a much younger sister, not much, 5 years younger than me 

Interviewer: Of course there are male teachers... 

#'&! 

terrified, yeah. I had a younger sister; I think it would have been different if I had 

Neil: Yeah, absolutely, yeah, most definitely. Yeah, I was... I'll admit it now, I was 

Neil: Yeah, no, I can see... 

$"%! 

boys' school, did that change when you got out in the real life? 

what masculine is and what feminine is when they don't have... 

Interviewer: Did your... The way that you see that girls were when you went to a 

you, the girls being girls in an all girls' school that they have a different image of 

##%! 

Interviewer: Could you imagine that being a girl in an all girls' school... No, not 

They don't even happen, they're just made up. 

extreme examples that are actually not valid for all individuals in many cases. 

$%&! 

being reinforced every day. I'm not sure that's a bad thing. (Holdning til kønsopdeling) 

girls would face because their image of boys will be stereotypical with all those 

that, it's just one of those urban myths and I think that's probably a difficulty that 

mirroring can happen but in a more indirect route rather than one that is constantly 

##&! 

the toilet because that's what they do, and I... No, they don't really, they don't do 

they reacted with each other. So I think there is still that possibility that negative 

about, you know, the older children will put your head down the toilet and flush 

something that would stand out and be common to them or would influence how 

son, you know, he is 11 and before he went to school he heard the classic stories 

$%%! 

behavior that wouldn't typically be within a girls' school ! I guess that would be 

I suspect, so therefore it's a bit like before you go to secondary school, isn't it? My 

is... We're not talking about unladylike behavior are we; we're just talking about 

things and those things are going to be extremes of what would be normal behavior, 

from each other because they will communicate that fact that what they were doing 

#$%! 

ad by media, you will spread things that are interesting rather than just mundane 

re and more then when they're within the all girls' environment then they will learn 

Neil: Yeah, yeah... I think they probably hear extremes because anything you spre- 

that girls are having outside of school, as I've said before, they are getting that mo

! "#! 

! "#! 

frustrating where they are not that bothered about if they lose whereas to me that 

$(%! 

my nature too, I do within the sport for instance, the girls' sports, I find that deeply 

the difference is that competitiveness, I miss a bit of it as well because that's part of 

love, get on with it, you know, pick yourself up. And I do really enjoy that here but 

petitive and hard edged and sink or swim and if you were struggling then, tough 

whereas in the boys' school which was very male dominated then it was very com- 

$(&! 

there's a consequence that they're more willing to share ideas and be supportive 

school, there is less of a competition between even the staff within the school. And 

in a predominantly female teaching environment and I found that coming into the 

$'#! 

interesting for me is that I'm a minority now in terms of the staff in that I'm a male 

Interviewer: Thank you... 

been allowed to experience those two. I think, from my perspective, what's really 

$'%! 

and an all girls' school so I think I'm really lucky. I think I'm really lucky that I've 

ness between genders, I hadn't appreciated that but I can understand it. 

Neil: Do I have anything to add? No, only that I've worked in an all boys' school 

that. Alot. Especially when you're teaching in a classroom but this negative busi- 

$'&! 

you stand the same way, don't you? Or imitate how they're talking. You recognize 

Interviewer: Do you have anything to add? 

Neil: As I've said, I've heard about the way you copy people, even to point where 

$'&! 

communicate is a good thing. Yeah, that's a benefit. 

Interviewer: We haven't thought about it before we started the project. 

know, feeling comfortable with each other, I think having greater opportunities to 

but I think in terms of being aware of the differences between boys and girls, you 

$%#! 

tion is so much more accessible and ongoing and that can have negative impacts 

ring, I hadn't understood that but when you explained to me it made sense. I can 

see why that is clear. 

you know, now it's relentless, isn't it? You're never away from that so communica- 

Neil: But I've been really interested to hear about the mirroring, the negative mirro- 

$%%! 

point to how they communicate to as where it just used to be talking or phone calls, 

Neil: Yeah, yeah, I certainly believe that. Yeah, very much so. Yeah, even to the 

Interviewer: Definitely. Thank you so much. 

$%&! 

Interviewer: So the distance between boys and girls is smaller today than when you 

were in school? 

background in terms of what I've done, hopefully has given you some answers that 

are quite useful. 

$%&! 

hurts. But you probably expect that they are quite stereotypical. But yes, my

! "! 

! "! 

girls when you are teaching? 

Interviewer: Can you feel any differences from that school to this school with only 

%#! 

Interviewer: Ok. So, if you should choose…][ 

school, so completely different from here. 

because of the gender-mix but it wasn’t a boarding school, it wasn’t a private 

%$! 

Keira: Yeah, yeah. 

Keira: It was a very different type of school from here in a lot of ways and not just 

Interviewer: Because of the boys you think? 

%$! 

Interviewer: Yeah? How was that? 

show themselves as older ! sooner. 

Keira: Yes. 

&%! 

environment of that as well they definitely wanted to perceive themselves and 

be more childlike for longer. Whereas in a mixed environment and the different 

"#! 

Interviewer: Two and a half years, okay. So have you ever worked at a mixed gender 

school? 

younger girls are definitely – is a bit younger characteristic – they can enjoy their ! 

Keira: I think the girls here can perhaps be more focused on schooling, I think the 

Keira: Two and a half years at Woldingham. 

&$! 

what’s that like – the behaviour is different? 

Interviewer: When you say the behaviour was different from the girls to this, 

Interviewer: Ok, how long have you been teaching at Woldingham? 

"$! 

ties between their learning but I think the other factors are different about them. 

looking out for the most able students here making sure they are they are challenged 

and pushed forward. 

of the girls in the girl’s school and the girls here – there are some strong similari- 

#%! 

the behaviour of the students there is very different. I do not think there is, in terms 

Keira: I teach politics and history and I am head of gifted and talented which is 

Keira: Social backgrounds of the students, the facilities of the school, the, there is 

#! 

Interviewer: Tell us a little bit about yourself, what do you do as a teacher at the 

school? 

Interviewer: Can you name some of the factors? 

#$! 

other factors are what make the schools different. 

Keira: I don’t think the biggest difference is because of the girls. I think all the 

Bilag 5 – Interview with Keira

! "! 

! "! 

'%! 

and men – I do not know whether they find, I mean you have to ask them at the 

Interviewer: Ok. Why do you think that is ! that there were more boys in a math 

class for example? 

That is then completely new and they are not used to perhaps working. Boys, boys 

'&$! 

of life experiences that when they then leave here and go into a mixed environment. 

dual without any of those influences but I think perhaps they do not have the sort 

equal numbers of boys and girls before, so... 

an only girls environment. I think they gain a lot in terms of growing as an indivi- 

&#! 

ceived as a bit of a man subject and that was always very balanced – got quite 

and it supposed, I mean theoretically, it is based to be better that girls do better in 

be mostly boys. Although for my subject for politics – politics is sometimes per- 

Keira: Well, I think in a girls only environment they do not have that distraction 

walked into a maths classroom it would be mostly boys or a science class it would 

'&&! 

jor, they have chosen and you will get very dominant on one side, let’s say, if you 


ween boys and girls in each class. Whereas by the time they get to Sixth Form Ma- 

&%! 

fore they made those, they obviously make sure there is a big equal balance bet- 

Keira: Pros and cons of boys' and girls’ schools? 

that school who took science and math at A level. The main part of the school, be- 

there is a lot of girls that do sciences and math whilst we did have a lot of girls at 

%$! 

Keira: Yes. I think that is a difference and I think there was a lot – obviously here 

Interviewer: Interesting. You talked about pros and cons before, can you tell us a 

little more about that? 

$#! 

types like they are good at math and the girls are good at language maybe, or? 

Interviewer: Do you, like, see at the mixed gender school that boys fall into stereo- 

also take some creative subjects for girls but the boys would just stick only to 

doing sciences. 

%&! 

doctors and they had to take – they wanted to take some sciences ! but they would 

ment, I think. I still think ! a lot about this school would be very similar. 

example I know ! I saw some students that went into nursing or paramedics or 

boys here. I think this school would excel if boys were brought into this environ- 

felt that they needed certain subject to do what they wanted to go on to do, so for 

$%! 

more about the wider environment of the school than the fact that there are not 

feel that they are, you know, that they are better at those things. They perhaps also 

cons. I think the environment here is wonderful for the girls here and I think it is 

walked into an art class it would be almost all girls. So I think that perhaps they 

only always work in girls' schools from now on. I think they both have pros and 

#$! 

think also the girls like the creative subjects I think, in my previous school, if you 

Keira: I don’t think one system is better than the other. I wouldn’t say that I would 

actually have to think and apply and they perhaps do not like that suspect of it. I 

doing and I think sometimes in math, if that’s the case, but sometimes in math you 

##! 

think is most rewarding for the girls? 

things when they know they got a structure to follow and they know what they are 

Interviewer: If you should choose, which of the schools’ type of system do you 

Keira: It is a very interesting question. I think, I think girls sometimes excel at

! "! 

! "! 

#"'! 

ment and the staff, the atmosphere... 

girls only school or whether that's more likely about the setting and the environ- 

Keira: No. 

embrace more childlike qualities. But again whether that’s purely because it’s a 

And as I said I think it’s really notable in the younger girls that they are able to 

#&$! 

Interviewer: Do you have children? 

just think, get to know them better rather than shaping their identity around others. 

#%%! 

Keira: I think the ability to be themselves and form their own opinions and, yeah, I 

make that more of an issue outside of school. I don’t know whether it prepares 

them less for that. 

What are the positive sides? 

don’t have to conform to the stereotypes in school, sometimes maybe that might 

Interviewer: Yeah. What do you think that the girls gain from gender segregation? 

#%"! 

they’re not dealing with that in a day to day basis in school because they maybe 

perception of the girls and what they are going to be like – and I think perhaps it 

#%'! 

there are obviously a lot of issues about female representation in the media – the 

get and where they gonna, what they gonna go on to do in their adult lives. (Holdning 

til kønsopdeling) 

It’s not that they’re all the time only in a girls only environment – I think you know 

rent things. I think there are strong expectations in term of the results they’re gonna 

school particular the day girls here, so they’re used to that used to the environment. 

the girls and the parents have an expectation that they’re gonna try all these diffe- 

#%$! 

Keira: Yes. I think, I mean, I think they have very mixed social groups outside of 

know there’s every single activity or hobby or that you would want to try so I think 

#&%! 

offer, I mean, it’s not just you do science or you do math or you do art, I think you 

have some of the same issues here? 

school particular prides itself on how many different types of things there are on 

you think about what you look like and stuff and with the girls going out you must 

they’ll take part in lots of different things and they will try things out. I think the 

should be ! and when they relate with the boys – like when you’re amongst boys 

Keira: Yeah. I think there’s strong expectations of that they’ll do their best and 

##"! 

Interviewer: Ok. I was thinking then they must have, like, an image of how they 

#&'! 

to a private school or a boarding school like this? From the parents or the teachers? 

Keira: Yeah. 

Interviewer: Do you think that there are any expectations for the girls when they go 

Interviewer: Ok. The girls here they are allowed to use the internet and stuff, right? 

Keira: Oh, I don’t know. 

##$! 

been used to it up until that point. 

#$%! 

next day, whether they find that, then more of a challenge because they have not 

Interviewer: If you had girls would you want them to go at a boarding school for 

girls only?

! "! 

! "! 

To be a girl: 

- What are some of the typical subjects that you and your friends talk about 

during the day? 

- Tell us what you typically do on weekends or holidays. (How often do 

you visit your family?) 

#'&! 

end? (Are you staying at the school or going out? Are you allowed to leave 

the school?) 

that are into fashion, you get the group that are and I think that’s the same. 

- Will you tell us about what you typically do after school when the classes 

school. You get, you know, you get the group that are sporty, you get the group 

- Tell us how a typical day in the classroom looks like. 

there are different social groups just as exactly the same as in my previous mixed 

- Tell us how a typical day at the school looks like. 

they’ll be quite older before they start to take on those influences. But I think, yes, 

Everyday life at school: 

#"%! 

look at fashion in the media and are influenced by that at one stage and other girls 

Keira: Yes, I think at different ages as well I think some of the girls, you know, 

- Are you happy to be at school/how do you like being at Woldingham 

School? 

smart girls and of those who don't think as much of how they look. Do you think 

there are differences? 

- Why did you choose a girls school only? 

- How long do you expect to be at Woldingham School? 

#"&! 

der classes so. Do you see, even if there are not boys, do you see groups of maybe 

before attending Woldingham School? 

Interviewer: That’s quite interesting actually 'cause we are used to the mixed gen- 

- What were you doing before you started this school/What did you do 

- When did you start at Woldingham School? 

Keira: Yeah. Yeah, I think that’s fair. 

- Do you have siblings? What school do they go to/attend? 

- What are your parents’ jobs? 

#$%! 

sounds like here that they are more in a balance? 

- How old are you? 

about their looks and as we talked about, more into art classes and so on and it 

- Can you tell us a little about yourself? 

red to a mixed school 'cause in the mixed gender schools the girls often compete 

Introductory questions 

Interviewer: It sounds like they are more equal here on a girls' school only compa- 

Bilag 6 - Interviewguide til elever

! "! 

! "! 

- Could you imagine being in a class with both sexes? (What could be the 

pros and cons?) 

- Have you had a boyfriend? (If yes, how did you meet?) 

- Can you describe what it's like to be around boys? (Would you like to 

have more or less contact with the boys?) 

- Will you tell us a little about how often you are in contact with boys? 

(How does it work - facebook, mobile, direct contact - friends, cousins, 

brothers or girlfriend?) 

- What are your thoughts about boys? How are you experiencing boys and 

their behaviour? 

In relation to the opposite sex: 

- Tell us how it is to be a girl at the boarding school. (Are you getting 

along with the other girls well?) 

- How does your class behave during lessons? 

- Do you think there are some certain boys and girl roles in a class? 

- What are your typical topics of conversation among friends from school? 

- Do you feel prepared to commit yourself in a workplace with men later 

on? 

- Do you think there are pros and cons about being only girls at the school? 

- What's it like to go to a boarding school for girls only? 

- Would you recommend others to attend a girls boarding school? (For 

example your children?) 

- What is your future plans? (Homemaker, business, high or low skilled) 

- What makes you feel most feminine? When do you feel feminine? 

(Concrete example) 

- Will you tell us about what you would like to do after your schooling? 

- What does it mean to be feminine and masculine to you? 

Closing/final questions: 

- When did you last feel like a girl? (Concrete example) 

- How do you experience to be a girl? 

- Do you think that it would be different to be in a class with both sexes?

! "! 

Internetkilde 4, ruc.dk:www.ruc.dk/?eID=push&docID=1498 (Lokaliseret 

19.05.13) 

gode-til-matematik (Lokaliseret 28.1.2013) 

Internetkilde 3, Videnskab.dk: www.videnskab.dk/kultur-samfund/piger-er-lige-sa- 

?id=494 (Lokaliseret den 07.05.13) 

Internetkilde 2, Woldingham School: www.woldinghamschool.co.uk/default.aspx- 

?id=2 (Lokaliseret den 07.05.13) 

Internetkilde 1, Woldingham School: www.woldinghamschool.co.uk/default.aspx- 

socialize with the opposite sex? 

Internet: 

- Do you see any negative aspects caused by the fact that the girls do not 

Phenomenology and Feminist Theory. Theatre Journal. Vol. 40, No. 4. pp. 519-531. 

skills due to gender segregation? 

Butler, Judith (1988): Performative Acts and Gender Constitution - An Essay in 

- Do you have any expectations about the girls gaining any special social 

Artikel: 

- What do you think the girls gain from gender segregation? 

- Do you or the school have any specific expectations for the students? 

lag, 1. udgave. ISBN: 978-887-867-2124 

- Do you think it has an impact on girls / students that they are segregated? 

Zahavi, Dan (2003): Fænomenologi, Samfundslitteratur Roskilde Universitetsfor- 

- Can you tell us a little bit about what it means to be segregated? 

- If so, what type of school do you think is most rewarding for the girls' social 

life? 

1. udgave. Originalsprog: Norsk. ISBN: 978-870-106-9946 

ge - kønssocialisering i et udviklingspsykologisk perspektiv. Hans Reitzels Forlag, 

- Have you ever worked at a mixed gender school? 

Nielsen, Harriet Bjerrum og Rudberg, Monica (1991): Historien om piger og dren- 

- How long have you been teaching at Bruton School? 

- Can you tell us a little bit about yourself and your position/ as a teacher? 

værk, Hans Reitzels Forlag, ISBN: 978-87-412-5198-1 

Generelt questions 

Kvale, Steiner og Brinkmann, Svend (2008): Interview – Introduktion til et hånd- 

Bøger: 

Bilag 7 - Interviewguide til lærer 

Litteraturliste

Internetkilde 5, Den store Danske: www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og- 

_filosofi/Filosofi/Menneskets_grundvilkår/køn (Lokaliseret 19.05.13)

Socialisering af køn

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?