Nielsen, Knud Madsen Westen for Leibak (4).pdf

More documents

Recommendations

Info

24. dec. hvor jeg en tidlig morgen var nede på mejeriet for at hente mælk og fløde til min forretning i Lyngby. Varerne var bestilt dagen før, og stod klar til afhentning. Da jeg kom ind i udleveringsrummet stod der i forvejen Jens barbers bror Richard, og ventede på et eller andet han skulle have. Snart efter kom der flere kunder, og endelig kom mejeribestyreren for at ekspedere. Da han straks henvendte sig til mig og viste hvor mine varer stod, jeg læssede altid selv, spurgte Richard fortørnet: »Sig mig’ gåed ik efter tuer her?« Hvortil bestyreren irriteret svarede, at her gik det efter rang. Ja, i så fald« svarede Richard »kommer æ satame te å went læeng” Dengang var der i Morup Mølle foruden brugsen også købmandsforretning, bager, slagter, 3 tømrere, maler, murer, postekspedition, cykelforretning, telefoncentral, kro, og møllen var der også med sine to vinger, smed og vognmænd. Bilværkstedet var der naturligvis også og der huserede Peter Mekaniker og Aage Brogård. Bilerne var ikke just nye, som de fik til reparation, det var jo kort efter krigen, men de fik dem dog altid til at køre igen. Præstens bil var dog ret ny, men til gengæld var der meget ofte noget i vejen med den. Det var kort sagt »nøj forbandede luet«, som Peter sagde om den, dog ikke når pastoren hørte det. En dag hvor Peter havde bilen til reparation og havde svovlet ret kraftig over den, mens præsten var gået et ærinde, kom han tilbage og spurgte hvordan det gik. Peter fortalte om alle bilens dårligdomme og pastoren svarede, at »sådan en bil er vist noget skidt«. Peters lille søn Holger, på en 4 - 5 år, svarede så: »Nej, det er e såen mi far sejer om en, han sejer det er nøj forbandede satans luet som sku køres i æ haw.« Hver fredag var det min opgave, at feje gaden uden for brugsforeningen. Dengang var der endnu mange heste, og af samme årsag også hestepærer. Der skulle kun fejes ud for vor egen grund, men det tog, jeg nu ikke så nøje. Det kunne dog ske, at Chr. Tømrers kone Katrine, de var nærmeste naboer, stod og så efter, om jeg gjorde det godt nok, og kom med kommentarer desangående. Så var det jo en glæde, hvis der lige i skellet lå en dynge hestepærer, som jeg med stor nøjagtighed kunne skære over med skovlen, så hun kunne beholde halvdelen. Den mørkerædde kommis I min læretid havde vi flere kommis’er, men der er een jeg særlig mindes. Han var enebarn og betragtede sig derfor som guds gave til menneskeheden, og da han så desuden kom fra Agger, kunne han ikke nå højere i sin egen indbildning. Jeg var jo kun fra Lyngby, og var derfor 1oo år bagefter i udvikling frem for aggerboerne, fik jeg tit at vide. Han kunne godt være ret strid, at have med at gøre, men som lærling havde jeg ikke meget at skulle have sagt. Han havde en kæreste i Vestervig, og hende besøgte han næsten hver aften. Han havde fortalt mig, at han var så bange for spøgelser og genfærd, at han, når han en mørk aften cyklede forbi Vestervig Kirke, vendte hovedet bort, for ikke at komme til at se ind på kirkegården. En aften hvor han skulle til Vestervig fik jeg ordre til at pumpe hans cykel. Det var jeg sur over, da jeg ikke mente det var mit arbejde, men jeg gjorde det dog, og jeg gjorde også andet. Jeg stak en tynd sikkerhedsnål gennem bagdækket, så luften meget langsomt ville sive ud. Da han langt ud på aftenen kom hjem fortalte han, at han havde haft en skrækkelig oplevelse. Netop som han med alle sanser spændt nærmede sig kirken, var der ingen luft i baghjulet, så han måtte trække forbi kirken. Cyklen havde han så fået lappet hos cykelhandleren i Vestervig. Jeg spurgte om han ikke havde en cykelpumpe med, og det havde han, men han skulle ikke nyde noget af at stå og pumpe en cykel op ad kirkegårdsdiget, han skyndte sig at løbe til Vestervig med den. Næste aften han skulle afsted brugte jeg igen nålen og nøjagtig det samme skete. Da han var ud for kirken var cyklen flad, denne gang dog på forhjulet. Da det havde sket flere aftener for ham var han overbevist om, at der var noget overnaturligt ved det, og det mente jeg også, der måtte være et eller andet, som ville have fat i ham. Selv om han havde fået både nye slanger 57
og dæk på cyklen hjalp det ikke, når han kom til kirken var cyklen flad på et af hjulene. Cykelhandleren kunne heller ikke begribe det. Næste gang jeg skulle pumpe cyklen piftede jeg begge dæk, og da han kom hjem var han helt bleg i ansigtet. Jeg foreslog, at han kunne cykle mod Krik, selv om det var en omvejmen æ do tobli, så ska æ forbi den gammel kjærgoer, udbrød han. Jeg sagde, at det jo ikke var sikkert at det spøgte lige så meget der som på den anden kirkegård, men det stolede han ikke på, så han ville cykle over Bedsted. Det gjorde han så, og minsandten, der skete ikke noget med cyklen. Da han endelig igen dristede sig til at cykle forbi Vestervig kirke var den gal igen. Kort tid efter rejste han bort fra brugsforeningen, dog ikke på grund af spøgeriet, han blev sagt op af Lisby. Jeg traf ham desværre aldrig siden, ellers ville jeg have løst mysteriet med cyklen for ham, og nu er han død for lang tid siden, så det får vente. Morup Mølle Brugsforening var efter datidens forhold en stor forretning. Foruden uddeleren var der en l. kommis og en eller to lærlinge. Der var altid nok at se til, og det kunne til tider være drøjt, især når der kom skib til Krik Bro med kunstgødning løst i lasten. Det blev skovlet i sække og kørt hjem i pakhuset, og sækkene vejede et godt stykke over l00 kg, så der var noget at løfte på. Mange af kunderne fik som nævnt sendt deres varer med mælkekuskene, men det skete nogle gange årligt, at bondefar og mutter kom kørende i hestevogn og staldede op, og så skulle der købes stort ind. Det kunne være mel i 50 kg. sække og hele oste mv, der var jo folkehold på gårdene dengang. Som en af de meget få forretninger i Sydthy havde brugsen spiritusbevilling. Det var ikke ret meget der blev solgt af det. Udvalget var ikke stort, kun snaps og lidt frugtvin og enkelte likører. Det var mest til jul, der blev solgt noget særligt, og det var så mest kirsebærvin. Fryseboksen eller frysehuset i Morup Mølle blev bygget lige da jeg kom i lære. Den blev bygget lige uden for brugsforeningens bag- 58 En tidlig sommermorgen ca. 1953. Fra venstre Egon Kruse, Boye Jørgensen, Anker Iversen, Gerda Pedersen og Lars Kruse. bygning. Det var helt fremmede murere som byggede den, jeg mener det var københavnere. Det er også lige meget, men tørstige, det var de. Dagen igennem kom de ind for at købe øl. Deres bil, en af de gamle med trinbrædt og store håndtag i dørene stod parkeret udenfor brugsen, mens byggeriet stod på, de logerede nok på kroen. En sen aften, hvor vor kommis kom hjem, syntes han der var noget ved bilen, og da han kiggede nærmere efter så han, at det var en af murerne der hang på håndtaget og snorksov. Han havde stået med ryggen op mod bildøren, og efterhånden som døsigheden havde overfaldet ham, var han gledet lidt ned efterhånden, og til sidst havde dørhåndtaget fået fat i hans jakke, så han nu hang sikkert og godt i den lune sommernat. I stille og lune sommeraftener fiskede både børn og voksne nede i åen i krohaven. Det var ikke meget der blev fanget. En ål i ny og næ, aborrer og skaller, men kattene var da glade for fangsten, og det var en stor nydelse at sidde stille ved åen og høre mågerne ude på øen ved Gl. Ørum. Den lyd var og er vel meget karakteristisk for Morup Mølle ved sommertide. Vort syndige liv i Lyngby Hjemme i Lyngby var vi mange unge mennesker, ca. 30 stk. af begge køn. Vi legede sanglege på tofterne i de lyse sommeraftener, men efterhånden som vi blev ældre, ville vi hellere
Page 1 and 2: En tur fra Lyngby til Bedsted i kri
Page 3 and 4: emærkede til Trab, at der fik han
Page 5 and 6: havende, så jeg mente det nok gik
Page 7 and 8: festlige anledning, men det skal in
Page 9: ubenyttet hen. Den kunne jo altid t
Page 13 and 14: og cyklede og endte til sidst ude i
Page 15 and 16: Min mor var altid bekymret, når vi
Page 17 and 18: at de ufrivillige passagerer skulle
Page 19 and 20: forskellige blade berettede om »ve
Page 21 and 22: hende mellem hendes ben. De var beg
Page 23 and 24: plader, var ikke sådan lige at kom
Page 25 and 26: Forøvrigt fik jeg en søn og Jens
Page 27 and 28: alene. Drengene gik skuffede derfra
Page 29: - »Jæ, svarede Kristian, å der e

Nielsen, Knud Madsen Westen for Leibak (4).pdf

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?