SYDTHY ÅRBOG - Thisted Museum - Thisted Bibliotek

SYDTHY ÅRBOG2008

UdgivetaJBesryrelsen for Egnshistorisk Foreni ng for SydthyRedaktionsudvalg:Eigil T. Andersen, Ullerupvej 5, 7760 Hu ru p, rl f 97 95 3 1 65E- mai l: eigil.andersen@karby. dkPoul Brandt, Nabevej 4, Sønderhå, 7752 Sncdsred, df 97 93 9 1 69E-mail: elinogpoul@dlgrele.dkVilliam Mo nensen, Skovb rynet 27, Svankjær, 7755 Bedsred Thy, rlf 97 94 80 78E-mai l: Vi ll iam@e-box .dkPoul Ma rtin Kjær, Val muevej 3, 7755 Bedsred Thy, ri f 97 94 53 92E-mai l: pm k@mail.dkBestyrelsen fo r Egnshistorisk Fo rening for Sydthy(se side 160)EAN 978-87-889 19-27- 1ISSN 0900 2103Omslagets illustmtionerHerregå rden Vesterv ig Kloster opført 1732 af Jens de MoldrupForsidemotiv:Go uache 1838 af Rasmus Henri k KruseBagsidemotiv:Mindesren fo r S. K. Sejersen, Bubbel. Rejst 19 16.Bogens typografi ske ril rerrel ægni ng, sats, tryk og re produktionerer ud føn af Da ntryk A/S - 97 95 20 00Skriften er l 0,6 punkt GaramondO mslager er Antik Cover og papirer Profi Silk 115 gr.Indbinding er ud fø n af Ro unborgs grafiske Hus

SYDTHY ÅRBOG2008Udgivet afEGNSHISTORISK FORENING FOR SYDTHY

INDHOLDSFORTEGNELSEForord5B u b belKristine og Erik VendeLboe ....... .. .. .. ..... ...... ... .. .. .... ... .. ... .. ... .......... .. .. .. ... ..... ... .. ..... 6Et rigtigt StudelandEsben Craugamd . . . . .. . . . . . . .. . . . .. . . . . . . ... . . . . . . . . . . . .. . .. . .. ... . . . .. . . . . . . . . .. . .. . . . . .. . . . . . . .. . .. .. . . . .. . . 14Byhøje i ældre jernalderAnne-Louise Haack OLsen og f orgen Lund ............................................................ 25Dommerfuldmægtigfanlilie i Vestervig 1932- 1939NieLs Funding .. ................ .. ... ................ ... ... .............................. ...... ................... 32"Stue 13"Charles NieLsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44Danmarks første NationalparkIb Nord Nielsen .. .................... ................. .. ... .... .... .. ............ ...... .... ...... .... ... ... .... . 49Missionshotellets historie 1992- 2007Aage Ringgaard . .. .. . .. .. .. .. .. .. . .. . .. .. .. .. .. . .. .. . .. . .. .. . .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. . .. .. .... . .... .. .. .. .. .. .. 56Doveroddeminder 3. del, åle- og muslingefiskeri under krigenSvend Erik Sund Laursen .. .... .. .............................. ................................ .............. 65En kommis beretter fra VestervigAnders C hr. j ensen/red. Thornas N Kristensen .. .. .. .. ... .. .. .... .... ... .... .. ... .. . .. ...... .. .. .. .. 73Erindringer fra Y d byNancy StattersboL Kristensen . . .. . .. . . . . . . . . ... .. . .. . .. .. . .. . .. . .. . .. .. . .. . . . .. ... ... . . . .. . .. .. . .. . .. .. . .. . .. 79Fiskerhuset i LyngbyKnud Madsen NieLsen ................................... .. ....... .... ............................ ....... ..... 88Dagbog fra USAEgon j ohansen/red. ViLLiarn Mortensen .... .. ...... .. .... .... ... ... .. ... .. .... ... ... .. .. .... .. .. ... .. .. 90Møllersvend på Valsen, Fyrspillene i SydrhySvend So rensen .. ... ........ .............. ..... ..... ..... ...... ... ... .. ... ... .. ... ..... ... ...... ... ... .. .. ... .. ... . 98Sommerudflugt til Nr. VosborgHelge Thinggaard .. .. ............. ......... ..... ........ ... .. .. .. .. ... ... ..... ... .. ... ... ........ ... ..... ..... ... l 02Fra Museets arbejdsmarkJytte NieLsen ........................................................................................................ l 04Sydthy Egnshistoriske ForeningEigil T Andersen .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .... ... .. .. .. .. .. ......... .. .. .. .. .. .. .. .. .......... ..... .... ... l 0 8Sydthy BøgerGitte Jem en Sloth .. .. .. .... .. .. .... .. ...... .. .. .... .. .. .... ..... .. ... ... ..... ... .. .. .. ... .. .... .. .. ..... ... .. ....li lIndholdsfortegnelse 1984 - 2007Redaktionen .. .. ... ........ .............. ..... ........ .. ... ...... ........ ... .. ... ... ..... ...... ... ..... ..... .. ... ... 11 3Dagbog fra Lyngby under besættelsen, 3. delChristian Madsen NieLsen .... ...... ... .. ........... .. ... ... .... .... ..... ..... .............. ................ 140Konrakt til Foreningen ........................... ....... .. ..... .............. .. .. .. .... .... .. ..... ..... ..... 160

ForordMed denne Årbog 2008 foreligger nr. 25 fraEgnshistorisk Forening for Sydthy. En jubilæumsbogkan man kalde den!Da vi i 1984 udgav den første årbog, skrevredaktionen i forordet bl.a.:"Bogens indhold skal formidle såvel den brede fortællingsom den grundigere gennemgang af et lilleforskningsområde. De "gamle nyheder" skal serverespå en levende måde, så de bliver læst af læseremed vidt forskellige forudsætninger. Et æstetiskpræg skulle gerne være bogens særkende, bådeudvendig og indvendig. "I alle årene har omslaget været gengivelser aftegninger eller malerier, de fleste udført afkunstnere med lokal forankring. De kunstnere,vi har kunnet spørge, har alle været meget imødekommendeog har generøst srilier deres værkertil rådighed vederlagsfrit. I nogle fa tilfældehar bagsiden været et foto af historisk værdi."Når der skrives lokalhistorie, er der en vis risikofor, at man glemmer, der ligger en verdenudenfor sognet, som selv de gamle, isolerede samfundvar afhængig af Der er kort sagt en tendenstil ''at gøre landsbyens gadekær til verdenshavet".Trangen til og glæden ved at skrive lokalhistorie erstor i disse år, og vi håber, mange vil bidrage medartikler til "Sydthy Arbog '~ Såvel maskin- somhåndskrevne manuskripter modtages, og vi hjælpergerne med at redigere stoffet. "Håbet om, at mange ville skrive til årbogener til fulde blevet opfyldt gennem årene. Oguden denne vi lj e kunne årbogen heller ikke bliveen egnshistorisk bog, som mange kan lide atfå i hånden år efter år. Redaktionen er raknemmeligover disse bidrag og for, at også voremuseumsfolk og historikere vi l bidrage medberetninger fra deres verden. Begge dele er ligeuundværlige. Normalt bringes artikelforfatterensnavn og hjemby, men ikke vedkommendesstilling. Dette udfra ønsket om, at bådehusmoderen og akademikeren er velkomne tilat skrive.Årbogens forside er i år en "gouache" af RasmusHenrik Kruse, malet 1838 og forestillendeherregården Vestervig Kloster. Kruse var født iNordsalling, som søn af sognepræst JørgenKruse. Han fik ingen egendig maleruddannelse,men lærte sig selv en teknik med vandfarveog lim, en gouache. - Hovedbygningen blevpåbegyndt opført i 1732 af oberst Jens de Moldrupog det blev Thys mest imponerende barokanlæg.Det var ikke det første slot, der havdestået på stedet. Der gan1le slot var bygger afJoachim Irgens, der i 1672 lod slottet opføre afmaterialer, der tildels stammede fra det gamleVestervig kloster. "Det allerprægtigste slot" blevdet kaldt af biskoppen i Aalborg, Jens Bircherod,da slotret nedbrændte i 1703.'1 1837 erhvervedes Vestervig Kloster af svogreneNiels juelbye Stokholm og jens Breinholt, derstraks delte gårdens jord, nedbrød de Moldrupshovedbygning og i stedet lod to nye gårde opforemed navnene Vestervig Hedergård vest for kirkenog Vestervig Overgård syd for kirken. " Såledesskriver Esben Graugaard i sin bog: "Nordvestjyskebønder som kreaturhandlere i Nordsørummet".Læs i denne årbog om netop dette emne iEsben Graugaards artikel: "Er rigrigt studeland".Bogens bagside viser en mindesten medbronzerelief af S. K. Sejersen, ejer af gården"Bubbel''. Stenen er rejst i 1916 af familien tilSejersen, som et minde over den mand, deropførte gården efter brand på sin nuværendeplads. Om Sejersens andre fortjenester og gårdensfortsatte historie, kan der læses i artiklen"Bubbel'' i denne årbog.God læselyst ønsker Redaktionen5

BubbelAf Kristine og Erik VendelboeTegning af Peter Bolt Larsen 1989På opfordring vil vi gerne fortælle om gårdenBubbel og vort liv på den gamle gård, som viovertog efter Eriks far i 1962. Her følger lidtforhistorie om gården.Ejeren af Stamhuset Vestervig Kloster, HansChristian de Moldrup, solgte i 1788, det vartiden for de store landboreformer, ladegårdenBubbel til Peder Severin Hjardemaal, der pådet tidspunkt var forvalter på Vestervig Kloster.Denne slægt ejede i omkring l 00 år B u b belindtil 1881, hvor Christen Ebbensgaard Hjardemaalsælger til Søren Kristian Sejersen.(Læs evt. mere om slægten Hjardemaals virke påBubbel i Esben Graugaards artikel: ''Et rigtigtStude/and" i denne årbog. Redaktionen)S. K. Sejersen overtog Bubbel i 1881. Hanvar født i 1842 i Refs Meldgaard, som hanovertog efter faderen. Ved handelen blev gårdenemageskiftet mellem ejerne.Bubbel var ved overtagelsen på 171 ha. Dengamle stråtækte gård lå l km. syd for detnuværende Bubbel. Den nedbrændte totalt enmiddagsstund i maj 1888. En køkkenpige havdekastet aske ud på møddingen.6

Allerede samme år begyndte Sejersen atopføre den nye gård. Kostald, lade og hestestaldblev bygget i 1888, og i 1889 blev det storepræsentable stuehus bygget. Et flot byggeriefter datidens forhold, bl.a. blev der bygget enport i indkørslen til gårdspladsen. Sejersen havdeåbenbart øje for mulighederne, idet hanflyttede gården, så den kom til at ligge midt påsine marker. Men også placeringen ved søen vargennemtænkt. Sejersen var på det tidspunktugift. Blev senere gift med Kristiane Thorup fraBjerget i Hannæs.Der voksede 3 børn op. Mary, Vilhelm ogAlbert.Gården, hvoraf en stor del af jorden var hede,blev drevet efter datidens sædvanlige drift medgræsmarker til kreaturhold (stude) og korn ogroer. Der var stort folkehold, men også løsarbejdere,sæsonarbejdere. Sejersen opdyrkede enstor del af heden til agerjord, det var slidsomt.Der var mange gravhøje på heden, og manmener, at Sejersen sløjfede 17 gravhøje. Der erfundet mange potteskår og en del flintøkser,men også nogle urner (3) , som stadig er i familiensvaretægt. Navnet Bubbel skal vel ogsåoversættes til bopæl, boplads? Navnet vidnerom, at der også tidligere har været folk, derlevede og fik deres udkomme på dette sted.]f oplysninger fra Københavns Universitet, afd.for navneforskning, Peder Gammeltoft: "Navnetnævnes forste gang i 1612 som Bubbell og somB u bel i 1661. Sidsteleddet i navnet er navneordetForarbejdet til Videnskabernes SeLskabs leort 17957

Mary Vendelboe 1895- 1971Chr. Vendelboe 1890 - 1962"bøl': udflyttergård. Førsteleddet kan enten væredet gammeldanske navneord bo "et bo" eLLer evt.mandsnavnet Bo'~ Redaktionen).Den store have, som stadig er omkring gården,blev anlagt først i 1900. Det er et smuktanlæg med haven omkring søen og gravhøjen,som ligger midt i haven. Broen over søen ihaven blev bygget 1915.En lille historie om gravhøjene: Da Sejersenanlagde haven, var der tre små gravhøje hvorhaven skulle være, og det fortælles at jorden frade to blev lagt ovenpå den tredje, båret op itrækasser. Og den flotte gravhøj som det blevtil, er der blevet værnet om altid. På højen satteSejersen en sten, hvorpå der står:S. K Sejersen siden 1881 ejer af BubbelSatte denne sten på kæmpehøjentil Minde om Gaardens NyopfØrelseog flytning efter Branden 1888Gud signe min Gerning og hver fremtidigEjers ærlige FlidLad denne Sten ståSejersen anlagde også en vej og skænkede engrund til en skole, da børnene havde megetlangt til en sådan. Skolen blev bygget i 1915 ogfik navnet "Sejersminde skole".Sejersen døde i 1916. Da var datteren forlovetmed Kresten Yendelboe fra Uldum ved Vejle.Sønnerne Vilhelm og Albert var på det tidspunktkun 16 og 13 år. Så det blev Mary ogChr. Yendelboe der tog over - i forpagtning.Kristiane Sejersen ejede Bubbel til 1928.Da blev der foretaget en stor udstykning,halvdelen af gårdens jorder blev solgt til staten.14 statshusmandsbrug blev oprettet, hver påfra 5 til 9 ha.Bubbels areal var derefter på 85 ha, somMary og Chr. Vendelboe overtog og drev videre.Det var gennem 30ernes kriseår og senere40ernes krigsår og den senere store udviklingstid,efterkrigstid. Marshallplanen.Det var omskiftelige tider. Gården blev drevetmed stor besætning, en fin rød dansk malkeracei kostalden, mange heste i hestestalden.8

Den første mejetærsker fra 1960Stort folkehold, fodermester og medhjælper tilstaldarbejdet, 3 - 4 karle til marken, 2 ungepiger i husholdningen.Den første traktor blev købt i 1951 og dermedogså den tofurede plov.Derefter gik det løs med alt det nye indenfor maskiner til landbruget, bl.a. købte Vendelboeen grønthøster, en helt ny ting. Malkemaskinenvar anskaffet allerede i 30erne. Selvbinderenblev anskaffet allerede i Sejersens rid.Dengang var det jo en selvfølge, at alle derarbejdede på gården, boede og spiste alle måltiderpå gården.I 1940 blev der bygget 5 værelser til karlenei en selvstændig bygning ud mod gårdporten.Pigerne havde værelser på loftet i stuehuset.Husmoderens rolle på den rid var ikke uvæsentlig.Hun havde ansvar for mange menneskersvelbefindende, ar alle fik en god solid kost,hovedsagelig fremstillet af egne produkter,såsom kød og grønsager og selvfølgelig mælk.Fodermesteren kom hver aften ind med mælktil husholdningen; det blev hældt op i storerøde lerfade i kælderen, hvor det stod til næstemorgen. Kokkepigens første morgenjob var atskumme fløden af mælken, og derefter serverehavregrød eller øllebrød til karlene i "folkestuen",som karlenes spisestue blev kaldt.Man havde jo intet køleskab, kun en køligkælder; man havde ingen fryser, men saltkar ikælderen til opbevaring af kød og flæsk.Man slagtede selv både grise, kalve, far oglam og selvfølgelig også høns og kyllinger.Når der var slagtet gris, blev der bl.a. lavet enmasse medister og frikadeller, som blev henkogtfor at det kunne holde sig friskt til senerebrug. Der blev også altid lavet blodpølse af griseblodetrørt op med rugmel og krydderier, ognaturligvis også rullepølser og spegepølser.Fra haven havde man masser af grøntsager ogmegen frugt. Der var ansat en gartner til ar passebåde køkkenhaven og frugttræerne og heleden store have. Dengang var der mange blomsterbedeog havegange, der skulle holdes; dervar også et stort drivhus.Mange unge mennesker har været ansat itidens løb. Det var en god læreplads.Markerne blev drevet med græs og roer, bådekålroer og bederoer, til kvæget; korn (byg,havre og rug) til kvæg, svin og høns. Man havdeeger valseværk til formaling af kornet. En9

Hesteparade på gårdspladsen, ca. 1930vindrose trak kværn og rærskeværk indtil 1905,derefter perroleumsmotor indril1915. Hvorefterman fik elektricitet indlagr i driftsbygningerneog elektrisk lys i stuehuset.Trækkraften til markarbejdet blev leverer afhestene. Der var ca. 20 heste inklusive plage,dertil kom de føl der blev født hvert år. Det måhave været et flot syn, når de mange hestespanddrog i marken.Mange unge piger blev oplært i daglig husholdning,men også i finere madlavning hos fruVendelboe.Der blev laver en god kost og nok af det ri!karlene i folkestuen. Morgenmad kl. 6.30,middagsmad kl. 12 og efter middagspausenkaffe kl . 13, aftensmad kl. 18 og aftenkaffe kl.21. Maden blev serveret præcist. Er minut i 12om middagen blev der slået på den store gårdklokke,der hang på staldgavlen. Man havdeogså en anden gårdklokke, som hang ved fordøren,den brugte man, når manden på gårdenskulle kaldes til telefonen eller andet.Familien Vendelboe havde mange venner.Der kom ofte gæster og de unge piger fik ogsålært noget om finere madlavning. Der var altidbåde en kokkepige og en stuepige, og mensbørnene var små også en barnepige. Der varmange mennesker i det daglige, der var altid livpå gården, de unge mennesker hyggede sigsammen, men var også ofte inde i stuerne,f.eks. til et spil kort på vinteraftener med fam i­lien. Mange var ansat i flere år. Nævnes skalPoul Pedersen, som var på gården i 25 år. Hanhørte efterhånden med til familien.Der var dengang skik og brug, at man tilraltesine medhjælpere med De, der gjorde Vendelboesogså.Fodermesteren boede som regel med sin familiei "fodermesterhuser", er lille hvidt husikke langt fra gården.Familien Vendelboe holdt jul for alle på gården.Dvs. alle karle, fodermesterfamilien,pigerne og familien. Så spisestuen var fYldt optil julemiddagen; dansen om julerræer foregik iden store stue. Alle fik julegaver.Erik kan fortælle om, hvordan disse julegaverblev anskaffet i den tid, han husker. Engelskmandeni Vestervig kom en aften efter lukketidmed bilen fuld af diverse beklædningsgenstande,dvs. skjorter, trøjer, halstørklæder, slips,10

sokker osv. Og der blev købt ri! de forskellige,alt efter hvad fru Vendelboe havde set de forskelligemanglede/kunne bruge. Det var personligegaver, som hun senere pakkede indefter alle kunstens regler i fint papir og bånd,det blev der brugt mange sene nattetimer på,sammen med alle de andre mange juleforberedelser,der hører til i et hjem. Efter julerræer oggave uddelingen måtte de unge gerne ragehjem ri! deres forældre, hvis de boede i nærheden.Man skiftedes til at holde fri i juledagene, derskulle selvfølgelig kun gøres det nødvendige.Men en af pigerne skulle altid være der. Madenvar forberedt, så det var let, men der kom ogsåofte gæster. I stalden skulle dyrene selvfølgeligbåde fodres og malkes og hestene ligeså, mender var ingen markarbejde. Karlene havde sørgetfor at der var kørt roer nok ind til juledagene.Man havde også sørget for at der varrærsker korn nok til foder julen over. Det var joellers vinterarbejde ar få rærsker kornet i løbetaf vinteren og at køre roer ind fra roekulerneefterhånden som der var brug for det, det varrir et meget koldt og hårdt arbejde i frost ogsnevejr.Der kunne fortælles om mange gøremål fraden rid, som nu er mekaniseret og rationaliserer.Hos Mary og Chr. Vendelboe voksede 4 børnop, Børge og Gerda og en del år senere Erik ogInge Lisa. Børge uddannede sig på Landbohøjskolensom landbrugskandidat. Gerda uddannedesig indenfor husholdning, hun blev giftmed gårdejer Jens Leegård Riis i Garnmelby v.Bedsted, Erik uddannede sig også indenforlandbruget og Inge Lisa tog sygeplejeuddannelsen.I 1959 overtog Erik gården i forpagtning. Vivar året før blevet gift, Kristine er født Frøkjærog er fra Gårdhusmølle. Vi flyttede ind i stuehuserefter brylluppet og Mary og Christianflyrrede op i en ny lejlighed, der blev indretteti østenden af stuehuset.En ny tid for gården begyndte.Efter er par år blev køerne sar ud, og staldenfYldt op med ungtyre ri! opfedning.Der var ikke råd tillønninger til både fodermesterog karle. En - to medhjælpere og husbondsegen arbejdskraft klarede arbejdet i staldog mark.I 1960 blev den første mejetærsker købt, denvar af mærket Nordsren.Den l. april 1962 overtog Erik ejerskabet afgården. Netop den dag døde Chr. Vendelboe,et mærkeligt tilfælde.Mary blev boende i lejligheden på gårdenindtil sin død i 1971.Efter nogle år købte Erik et af statshusmandsbrugenetilbage for at få mere jord atavle korn på. Den faste mand, der arbejdede pågården, flyrrede derom i et større og bedre husmed sin familie, og det lille hvide hus blev ragetned. I nogle år avlede man sukkerroer til sukkerfabrikkerne.Der blev købt en trakror mereog hestene forsvandt efterhånden fra gården.Heste- og kalvestalden blev lavet om til svinestaldi hele østhuset.I begyndelsen af 1970 'erne solgtes også desidste ungryre, og kostalden blev renoveret.Der blev lavet plads til høns i steder, på netgulv,det sidste nye. Der var plads ri! 4000æglæggende høns, det kørte godt i ca. lO år, derblev en helt god forretning. Men da inventaretefterhånden trængte til udskiftning og reglernefor burhøns skærpedes, sluttede denne forretning.I stedet fYldres huset med fedesvin . Gårdenvar ved at blive en grisefarm.Der byggedes nye svinestalde nord for ladenog der blev installeret automatiske fodersyste-Stinne og Erik med datteren Nina pågårdspladsen - 196311

Vinterjagt på Bubbelmer. Herved blev der plads til 2500 fedesvin,indkøbt som rorvegrise, dvs. på ca. 25 kg.Fedesvinene blev slagtet på Sydthy Svineslagterii Hurup.Erik købte på er tidspunkt en lastbil, for selvar køre sine svin til slagteriet. Senere blev slagterietlagt sammen med Struer Svineslagteri,men Erik købte en større lastvogn og kørte stadigtil slagteriet. Også da det senere blev tilendnu en fusion og grisene skulle helt til Holstebro,senere Herning. Da ansatte man dog enchauffør, til at forestå svinekørslen.I nogle år havde man ikke fast fremmedhj ælp, kun lidt løs hjælp. Husmoderen havdeså ikke den store husholdning at tage vare på,men blev en slags medhjælpende hustru i landbruget.Stinne foresrod bl.a. indsamlingen afæg i hønsehuset medens foder og vand varautomatiseret. Hun var også i travle periodermed i marken, især i høsttiden.Huset, hvor karlene tidligere boede, blev alleredesidst i 1960erne lavet om ril lejlighed. Ogblev lejer ud i sommertiden til turister. Detblev efterhånden et helt kapitel for sig. Nederstedel af stuehuser blev renoverer, så der ogsåder blev en turisrlejlighed. Senere efter MaryVendelboes død, blev også denne lejlighed lejetud i sommertiden og en fjerde mindre ovenpå.På et tidspunkt var der 4 lejligheder med egetkøkken og badeværelse. Turisterne nød at værepå en gård og nød den store have, hvor de frirkunne færdes, det var mest familier med børn.Der kom en del fra København, men flest fraTyskland. Også serviceringen af turisterne varStinnes gebet.I 1972 blev der installeret et svømmebassin ihaven til stor fornøjelse for turisterne, familien ,nabobørn og venner.Mange af turisterne kom igen år efter år,nogle kom både 20 og 25 år, så der opstodmange gode venskaber.Det var en god biindtægt og en god måde atra vedligeholdt stuehuset på.Erik dyrkede mest korn på markerne, derskulle bruges meget til svinefoder. Efter udvidelsenaf besætningen, blev der også ansat fleremedhjælpere.Der blev installeret computer til foderanlægget, så det efterhånden var helt computerstyret.I 1990 byggedes igen til, så man nu havdeplads til 600 søer, samt opdræt af avlsdyr ogplads til smågrisene og fedesvinene .Der blev lavet indslusningsrum til medhjælperne,dvs. alle skal skifre tøj inden man må gåind i stalden, på grund af smittefare. I sammeforbindelse blev der også laver en kaffestue tilmedhjælperne, men de fortsatte med at kommeind til frokost kl.12. Og de som boede pågården spiste naturligvis sammen med familienvarm mad om aftenen.Der var sker en stor udvikling indenfor landbrugeti den periode, hvor det var Erik, derdrev gården. Landbrugsdriften havde skiftetkarakter, man kaldte det fuldt mekaniserer.Markerne blev dyrket efter den til enhver ridsbedste metoder vedrørende gødning ogukrudtsbekæmpelse, og man opnåede goderesultater af afgrøderne.Der blev i årenes løb plantet læhegn overaltpå gårdens marker. Der har betydet bedre afgrøder,kønnere natur og ikke mindst har dethaft betydning for vildtet. Også udenfor gårdenhar Erik spillet en rolle som fortaler forplantningen af læbælter. Herom kan man læsei Landøkonomisk Selskabs 150 års jubilæumsbogfra 1991, hvor Erik har skrevet artiklen:12

Stinne og Erik Vendelboe, foto fra guldbryllupstiden 2008"Læplanrning i Sydthy og på Thyholm".På gården voksede 3 børn op. Nina, Krisrenog Else. De gik i Vestervig skole og senere forpigernes vedkommende i gymnasiet. Krisrenuddannede sig indenfor landbruget og slutredeaf med et års ophold i udlandet.Allerede ridligt begyndte vi at tænke på generationsskiftet.Erik og Kristen lavede etanpartsselskab, hvor Kristen efterhånden overtogen del af driften.I 1993 flyttede vi fra gården og fik bolig iDover skov på Hovmarksgård, hvor Erik blevaktiv formand for Dover skov. Er forh old dervarede ved, indtil vi i 2004 flyttede ind på"O ver Astrup", der var blevet tilkøbt Bubbel.Da vi i 1993 flyttede til Dover skov fl yttedeKristen og T ina ind på Bubbel og blev i 1996eneejere af gården.Igen begyndte en ny rid for gården.Da Sejersen døde i 19 16 rejste familien enmindesren med broncerelief i haven, på denstår der:For efterslægten du ofrede digdu sparede ikke dit eget jeg,derfor vor tak til dig skal væreAt holde dit navn og dit minde i ære.Det har de fire slægtled efter bedste evneprøvet ar efterleve.13

Et rigtigt studelandCauseri om en helt anden bondekulturAf Esben Graugaard, Holstebro MuseumDe ligger der endnu, de gamle studegårde iSydthy. De rigtig store som Tandrup, Irup,Gammel Ørumgård, og Vestervig Kloster. Også de lidt mindre men dog store gårde somBubbel, Abildgård, Lyngholm, Futtrup, Skibstedgårdog Boddum Bisgård.Andre kunne nævnes. Alle var de studegårdeop til begyndelsen af det tyvende århundrede,nogle endda længere op i tiden. På de fleste afdisse gårde produceres stadig firbenede væsener,men studenes brøl er næsten alle stederafløst af grisenes karakteristiske grynten. Sådanbestemmer markedsforhold også hvilke livs- ogdriftsformer, der skal overleve på landet. Det erder ikke noget nyt i. Men i det lange perspektivhar studene betydet langt mere for Sydthysbønder end grise, kohold og kornproduktion. Ihvert fald indtil videre. D erfor er det myteagti-Den gamle hovedgård Ølands hovedbygning ertypisk for de vestjyske studegårde, der blev opfortsidst i 1700-årene af bondeJØdte proprietærer.Et meget enkelt enetages anlæg med sidefløje tilkøkken, mejeri og tjenestefolk. Fra Thy og sydpålangs vestkysten ser de fleste sådan ud: Kovstrup,Tandrup (med sidefløje mod haven), Irup, ogHindels. Samme model ses i en række gårde sydfor Limfjmden: Eksempelvis Volstrup, HanbjergHovgård, Votdbjerg, Sindinggård og Møltrup.På Mors kan nævnes Ullrupgård af denne type.Foto: Esben Graugaardge skær studeproduktionen og handelen komtil at stå i også velfortjent; men her drejer detsig mere om handelen end om den langsommeligeopfedning af studene. Det var handelssituationenpå markederne, der skabte de livskraftige"gode" historier, det var handelen dergjorde det muligt for almindelige bondesønnerat arbejde sig op som handelsmænd, og det varhandelen der i sidste ende hvert år trak tyskedalere i tusindvis hjem til Sydthy. Derfor erden historie værd at huske."Thylands-Racen"Allerede i 1802 kunne Knud Aagaard i sinbeskrivelse afThy konstatere, at ''Kreaturer indløserLandet (i.e. Thy) anseelige Pengesummer':og årsagen hertil var såre enkel, for som hanskrev: "alle Kreaturer i Thye ere af god Art, og aftemmelig stor Vext". Nogle landøkonomiske forfattereomtaler ligefrem kvæget i Thy som enselvstændig race - "Tyboe Qvæg" eller "Thylands-Racen".Studene i Thy tilhørte den kendtejyske kvægrace, der opnåede de bedste kvaliteteri Limfjordslandet, hvor der som følge heraflå en perlerække af studegårde ikke blot iThy, men også på Mors og i Salling. D et varsåledes ikke nogen overdrivelse, da provstDjørup i 1842 i sin beskrivelse afThisted amtfremførte, at "det thylandske Qvæg er blevet søgtmed Begjerlighed, saavel tit Holsteen og titUdlandet som til Sjælland'~Da den engelske kreaturkommissionærCharles Hicks i 1849 var på en rejse, der ogsåførte ham til Sydthy, skrev han bagefter, atkvægbesætningerne her var lige så fortrinligesom de bedste skotske og engelske racer. Ogdet var forudsætningen for, ar produktionen afstude og heste udgjorde hovedindtægtskildenfor bønderne i Sydthy, uden at vi kan gøre detop i eksakte tal. Men efterhånden fik den gamlekvægrace ikke lov at stå uantastet i staldene:14

Fra 1860erne og 70erne begyndte Breinholr'ernesåledes som de første i Sydthy ar krydse denstadig mere forfaldne jyske race med importeredeengelske korrhornskrearure r. Al leredeomkring 1820 havde Lauritz Sørensen på Irupdog importeret fi re køer af den holstenskemarskrace, for ar forædle sin kvægbesætning,og i 1830erne var der Laurits P Borberg iDover Vesrergård, som indkøbte en tyr af Tyroler-racen.Disse forsøg blev imidlertid opgiver,for det røde afkom fandt ikke nær sammeafsætning blandt opkøberne som der gråbrogedejyske kvæg.Ikke alle var begejstrede for bøndernes engagementi studefedning og studehandel.Nogle fandt den vestjyske "handelsånd" ligelovlig veludviklet, og der i en sådan grad ar detfø rte til sædernes og landbrugets forfald, fordibønderne kun interesserede sig for at kommetil marked.Som en brevskriver formulerede det i 1867:"-- i Thy tales der næsten aldrig om andet endheste og studehandel og om ondt og godt vejr".Den karakteristik har vi fra flere sider.Sydthys studegårde sidst i 1700-talletMange tror formentlig ar bureaukrati, statsligstyring og skarrer er er forholdsvist nyt fænomen.Der er langt fra tilfældet. Og om nogetvar der styr på srudeprodukrionen, fordi afgifternefra den var en af statens hovedindtægtskilder i 16-1 700årene. Derfor skulle hovedgårdenesom de primære studeproducenterindsende indberetninger til amtmændene,hvorfra de gik videre til Generalroldkammerer.Således også i Vestervig og Ørum amter, derdækkede der senere Thisted amt. Her fø lgereksempler fra det bevarede men ikke komplettemateriale:Opgørelse over antal staldstude påhovedgårdene i Sydthy 1780-85:1780 1782 1783 1784 1785I ru p: 60 100 80 44Tandrup: 102 136 136 80 96Lyngholm: 104 104 104 68 60BoddumBisgård: 52 56 64Ø rum: 82 80 80Skibstedgård 42 24 36 30 36VestervigKloster: 120 99 98Sammenlignet med de øvrige studegårde iT hy, hørte Tandrup og Lyngholm til blandt destørste, faktisk kun overgået af U llerupgård iSennels sogn. Tallene dækker kun stude på treår og derover - det var dem der kunne sælges.I 1774 havde Vestervig Kloster og Ørum, derjo havde samme ejer, eksempelvis l 09 stude påmere end tre år, 67 stude under tre år, 532 køerpå mere end tre år og 231 kvier, altså i alt 939kreaturer. På hovedgårdene i Vestervig amt varder i 1774 i air 798 stude på mere end tre år,642 stude på mindre end tre år, 1.924 køer påmere end tre år og 676 kvier. Vel var der studeland,men koholdet var al tså betydeligt.Omkring 1800 etablerede man faktisk enØrumgård, nu Gammel Ørum, har sidenmiddelalderen hørt til Sydthys betydeligstestudegårde. I 1774 havde Ørumgård sammenmed Vestervig Kloster i alt 939 kreaturer,hvoraf knap to hundrede var stude.Ørumgårdstudene var kendte for deres fremragendekvalitet, og det var da også altid her hosp rop rietær Eyber at den kendte handelsmandChristen Foget midt i 1800-årene startede åretsopkøb af eksportstude. Fra Ørumgård gik turenvidere til }essen på Lyngholm og så eLlers nordpå.Studene fra Ørumgård var så eftertragtede, atFoged en gang skal have klippet folske»Ø«-mærker i nogle dyr fta Himmerland, menopkøberne i Slesvig kunne straks se, at dyreneikke var fta Ørumgård15

esætning på 80 køer på Vestervig Kloster medhenblik på at drive mejeri på gården. Men detblev hurtigt opgivet igen: "J dets Sted finderman bedre sin Regning ved at holde Stude'; somKnud Aagaard skrev i 1802. Folk som PoulTøfting til Tandrup fortsatte med at opfedestude og handle med dem i store mængder - iet brev fra januar 1827 skrev T øfting da også tilsin morbror, justitsråd Hillerup i Aalborg, athan "Efter nogen Tiids Omstrej/en formeenligpaa Studehandel kom ieg hiem og modtog Deresmig kiære Skrivelse af 22de f M.---- ':Det var samme Tøfting, som den unge hestehandlerNiels O vergaard fra H ørstedbegyndte sin karriere som opkøber og sælgerfor, og den historie endte som bekendt med atO vergaard i 1827 var i stand til at købe Hindselspå Thyholm, i øvrigt den eneste af de storestudegårde i Thy, som stadig ejes af efterkommereaf en af de kendte handelsmænd.Opkøbere søndenfra i 1700-tallets SydthyIndtil studehandelen som et led i landboreformerneden 11 . juni 1788 blev givet fri, foregi khandelen på den måde, at de fire-fem år gamlestude af bønderne afleveredes til godsejerne ogproprietærerne på studegårdene. D yrene fededesherefter færdige på stald den sidste vinter,hvo r opkøbern e rejste rundt for at sikre sig dyrtil sæsonen det kommende år. I 1759 købteH ans Windfeld til Lundgård ved Ribe således90 stude på Irup - samme år købte RasmusØ ligaard fra Varde l 02 stude på Tandrup. Defleste agtede han at udføre fra Hjerting tilAmsterdam.På denne tid var mange opkøbere fra hertugdømmerne:I 1782 solgte ejeren af Tandrupsåledes 82 stude til Andreas H arding fraHusum. D en 10. april drev man dyrene ud afgården på en rute, der gik over Vestervig, Tåbe!Kro, ned over Agger Tange og videre sø nderpå.Andre slesvig-holstenske opkøbere i Sydthy varsidst i 1700-årene Johann Sø nnichsen, JohanVoigt, Hans From, Peter H auberger og H ansWiese. Bønderne har set frem til synet af dem,når de kom ridende eller kørende i vogne medfYldte pengekister for at købe stude op.Men handel fremmer so m bekendt til tiderkreative sider lige lovlig meget. I 1756-58 blevejeren af Vestervig Kloster, oberst Jens de Moldrup,indblandet i en sag om smugleri , derstammede fra studehandel. Selv om oberstenegentlig var ganske uskyldig, viste han sig henad vejen dog at være en temmelig kontrær person.I 1755 havde Moldrup solgt 112 stude tilhandelsmanden Abel Ravn fra Lemvig. Ravnforsøgte at smugle dyrene ufortoldede forbiroldstedet ved Ribe, hvor hans egen kødeligebro r var konsumptionsforvalter! H an blevimidlertid taget på fersk gerning, og en langretssag fulgte. I den forbindelse blev stamherrentil Vestervig Kloster indkaldt som vidne.Første gang kunne han ikke møde, fordi hanvar til Snapsting i Viborg. Anden gang afsloghan med den begrundelse, at hans helbred ikketålte en rejse til Ribe. Tredje gang mødte stamherrenheller ikke op, fo r høsten krævede hanstilstedeværelse på Vestervig Kloster, hvor hanmed både forvalter, ridefoged og ladefogednæppe selv har vist sig på markerne. Af sagenfremgik, at studene fra Vestervig Kloster i disseår som så mange fra Vestjylland udskibedes tilNederlandene.Om Moldrup fik inddrevet de 1.150 rigsdaler,som Ravn skyldte ham for studene, videsikke. Men tydeligvis var det ikke uden risici atoverlade gårdens bedste produkt til fremmedehandelsmænd. Som regel kunne man dog stolepå dem, ellers blev deres karriere som studehandlererimelig korrvarig.Men ikke alle kreaturer gik udenlands - kunde bedste kvaliteter. De gamle køer derimodsolgtes gerne til københavnske slagtere, somPeder Hougaard, der i 1772 købte 20 køer påVejlegård ved Vestervig- samme dag solgte fo r­valter Stigaard på Ø rum ham ti køer. (Fra Stigaardnedstammer familien Stigaard Sørensenpå Irup og Stokholm Sørensen i Ves tervigOvergård).Hjardemaal- et 1800tals slægtsnetværk påBuhbelBubbel i Vestervig sogn hørte indtil 1788under stamhuset Vestervig Kloster, og har sammenmed andre score gårde som Vejlegård iVestervig sogn produceret de stude godset mere16

Ofte gengivet motiv fra vestjysk studedrift fra "f flustreret Tidende«. Maleren Karl Jensen har tegnetmotivet, og da han voksede op i en købmandsgård i Holstebro beliggende Lige ud til drivvejen sydpå,har han da vist hvordan drifterne så ud i virkelighedeller mindre økonomisk overlevede på.næsten et århundrede - 1788-1882 - ejedesgården af Hjardemaal-slægten, der så vidt videsikke selv fostrede aktive handelsfolk, men ikkedesto mindre ved ægteskaber havde relationertil flere af de store slægtsnetværk, der var karakteristiskefor den nordvestjyske studehandelsorganisering i 1800-tallet. Hjardemaal-slægtenhavde via ægteskaber også fjernere relationer tilslægterne Schibsted fra Skibstedgård og Gertrupgårdsamt ikke mindst Tøfting fra StoreDjernæs og Tandrup. Således indtog Bubbelsin placering i Sydthys studehandlernetværk i1800-taller.l. generationDet begyndte med Peter Severin Hjardemaal,som blev født i 1743 i Torum sogn i Sallingsom søn af degnen Nicolai Pedersen Hjardemaal.Degnens farfar havde været præst i Hjardemåli Han herred - deraf slægtsnavnet. PeterSeverins bror, Peter Thorum Hjardemaal, blevforvalter på Kjølbygård nord for Thisted, ogPeter Severin fulgte ham i valget af en administrativstilling i tidens godssystem. I 1787 varhan forpagter og forvalter på Vestervig Kloster,så det var Hjardemaal studehandlerne fra Slesvigmåtte handle med, når de ankom til Vestervigpå deres opkøbsture. På den tid havde hannevøen Nicolai Hjardemaal som skriverdrenghos sig på Vestervig Kloster - han emigreredesenere til De vestindiske Øer, hvor han blev enkendt plantageejer og købmand. Hans Christiande Moldrup, som ejede godset på den tid,havde en ret anstrengt økonomi, så i 1788 solgtehan den store ladegård Bubbel til Hjardemaal.Samtidig giftede Peter Severin Hjardemaalsig godt - hans kone Christine Brorsonvar datter af sognepræst Ole Adolph Brorson iHillerslev. I denne sammenhæng er det ikkeuden betydning, at den unge fru Hjardemaalsmor, Mette Marie Winding, var datter af Magdalenede Moldrup, hvis far igen var PederNielsen Moldrup til Vestervig Kloster. Kortsagt, Peter Severin Hjardemaals svigermor varkusine til Vestervig Klosters ejer.17

Efter stamhusets opløsni ng fortsatte Hjardemaallivetpå Bubbel som proprietær. Alleredei 1790 boede familien her, og en vis levemådehar man haft, for i 180 l havde man PederKrogsgaard boende på Bubbel som huslærer forfamiliens børn. Skikken med privatlærere fortsatteHjardemaal-familien op til midt i 1800-årene. Det gik da også Hjardemaal ganskegodt, han fik titel af kammerråd, og økonomienhar også været velfunderet, for i 1816-17kunne han låne store beløb ud til Peder Teglbrænderi Teglgården og dennes bror ChristenTeglbrænder i Hornstrup.85 år gammel døde Peter Severin Hjardemaali 1828 i Hurup, formodentlig i den gård dersenere fik navnet Aldershvile. Da havde næstegeneration etableret sig i Bubbel. Nu det handlerom studehandel skal bemærkes, at P. S.Hjardemaals datter, Mette Marie Hjardemaal,blev gift med sognepræst Jørgen Peter Carstensentil H assing-Villerslev. Deres niece, BirgitteCarstensen fra Boddum Præstegård, blev giftmed Poul Stokholm Breinholt i Boddum Bisgård,vel nok den mest betydelige studehandlernogensinde i Sydthy.2. generationOle Adolph Brorson Hjardemaal blev født i1789 på Vestervig Kloster - stamhusbesidderHans Christian de Moldrup var blandt hansfaddere. Han overtog Bubbel lige efter landbrugskrisen,der fulgte i Napoleonskrigeneskølvand, hvor mange måtte lade deres storegårde gå på tvangsauktion. Men det gik forham, og som faderen blev også han kammerrådog tilmed også landvæsenskommissær.Ole Hjardemaal var gift to gange. Førstegang i 1816 med Maren Tegl brænder, som vardatter af den foreragsomme handelsmand ogteglværksejer Peder Teglbrænder i Teglgården iVestervig. Efter Marens død giftede Ole Hjardemaalsig med Sara Lovise Bernth, datter afden jødiske købmand Israel Bernth i Holstebro.Sara må have været et eksotisk indslag idette landsogn i Sydthy. I 184 5 var parret gåetpå aftægt og flyttet til gården Aldershvile sydfor Hurup Kirke. Her døde kammerråd Hjardemaali 1871. Derefter flyttede enken til Thi-sted, hvor Sara Hjardemaal døde i 1876. Ligesyd for Hurup Kirke kan man stadig se deresgravminde. Ved siden af står også gravmindetover deres søn Peder Teglbrænder Hjardemaal,som blev tredje generation af denne slægt påB u b bel.På kirkegården i Hurup er bevaret gravminderover to generationer af Hjardemaals!ægten påBubbel. Dels en sandstenstavle over kammerrådOle A. B. Hjardemaal og hans hustru SaraBernth, dels dette granitmonument .fra 1892rejst over sønnen Peder TeglbrænderHjardemaal, som døde i Karensmide. Peder varsåledes opkaldt efter morfaderen, PederTeglbrænder i Teglgården i Vestervig. Han vargift med Karen Ebbensgaard .fra Pal/isbjerg, hvismor var en Breinho!t, og på den måde /w mHjardemaal-slægten ind i Vestjyllands størsteslægtsnetværk omkring studehandelen. Pedersbrødre Peter Severin og MartinHjardemaal ejede henholdsvis Futtrup ogGinnerupgård i Heltborg sogn. Sønnen ChristenEbbensgaard Hjardemaal formåede ikke at løftearven efter de forste tre generationer af slægten,hvorfor Bubbel i 1881 blev solgt til SørenSejersen, hvis efterkommere stadig ejer Bubbel.Foto: Esben Graugaard18

Poul Stokholm Breinholt (1825-97) var somnavnet Jortæiier såvel på mødrene side som påfodrene ud af regionens to store handeisslægter.14 år gammel drev han første gang stude tilHusum. Godt 2 0 år gammel overtog hanBoddum Bisgård og begyndte at opkøbekreaturer på gårdene i Sydthy, og i løbet af fl årvar han sammen med N iels Smed iHeiiigsøgård og Johannes Nyeboe i Koldby Kroegnens største eksportører. Fra 1876 bosat iEsbjerg, hvor han organiserede den vestjyskeeksport af kreaturer til det engelske marked.Foto fra o. 1890. Foto: Privateje3. generationPeder Teglbrænder H jardemaal blev født påB u b bel i 1822 og var opkaldt efter sin morfar iTeglgården i Vestervig. Han overtog fødegårdenmellem 1840-45. H an blev gift i 1844 iStaby Kirke med Karen Ebbensgaard fra Pallisbjerg,en af Ves tjyllands største studegårde.Hun var datter af Christen Ebbensgaard ogMaren Breinholt, og dermed kom der for alvorstudehandlerblod ind i fam ilien på Bubbel.Den unge kone i Bubbel var således ikke blotkusine til ejeren af Vestervig Kloster, JensBreinholt, men også til eksportør Poul StokholmBreinholr i Boddum Bisgård. Forlovereved brylluppet var da også to af Vestjyllandskendte studehandlere: Niels Schack Jensen tilUdstrup og Niels Strandbygaard til Svendsholmved Ulfborg. Det hører med til historien,at Peder Teglbrænder H jardemaals storebror,Peter Severin Hjardemaal, blev gift med enanden af pigerne fra Pallis bjerg: Ane MargretheEbbensgaard.Da Peder og Karen mange år senere gik påaftægt, fl yttede de til Karensminde øst fo r Hurup,og mon ikke Karensminde er opkaldt efterKaren Hjardemaal ? Her døde de i 1892. Vedsin død kaldtes Peder Teglbrænder Hjardemaalfor ki rkeejer - det må vel være Hurup kirkehan har ejet.Broderen Peter Severin Hjardemaal blev ejeraf Furtrup i H eltborg sogn, men glæden blevkort, for al lerede i 1847 døde han kun 28 årgammel. Enken Ane Margrethe giftede sig igeni 1849 med exam. jur. Preben Bille Brahe DahlFabricius, en præstesøn fra Sjørring. Forlovervar ved deres bryllup Jens Breinholr til VestervigKloster.Da de ingen børn fik, tog de en søs terdattertil sig som plejedatter: Ane Margrethe Windfeldvar datter af Jensine Ebbensgaard og studehandlerenJørgen Bang Windfeld til Landringi Ejsing sogn. Hun blev i 1888 gift meddyrlæge Frederi k Læssøe, so m i en årrække vardyrlæge i Ydby og som ejede Futtrup til 1904.Peder og Peter Severin Hjardemaal havdeendnu en bror, den langt yngre Martin Hjardemaal,som blev ejer af Ginnerupgård frem til1899. Her drev han et ar Sydthys største teglværker.Han var for øvrigt gift med en datter afkøbmand Nordentoft i Thisted og ad den vejvar han svoger til endnu en studehandler, nemligEdvard Neergaard i Dovergård.I mellemtiden var det gået skævt for den sidstegeneration af Hjardemaal-slægten i Bubbel.4. generationVed dåben i 1846 fik Chrisren EbbensgaardH jardemaal morfaderens navne. Men hvad varder ved det, når dansk landbrug fra sidst i1870ern e og op igennem 1880erne havde nog-19

le hårde år, hvor især priserne på stude faldtmeget- især på der engelske marked. Så i 1881måtte denne fjerde generation efter ra år so mejer afBubbel sælge den til Søren Sejersen, hvisslægt stadig ejer gården, og nu altså har ejet denlængere end de fire generarioner Hjardemaal.C hristen Ebbensgaard Hjardemaal døde somarbejdsmand i Hurup i 19 15. På flere mådervar der noget ridstypisk over denne sociale deroute,for riden for de store studehandlernerværkvar ved ar rinde ud. Studefedning blevbetragtet som stadig mere gammeldags, og deri så høj grad, ar selv Breinholr' erne efterhåndenopgav handelen. Flere af dem emigrerede tilAmerika, akkurat som også flere af Hjardemaal'ernefra Bubbel gjorde.Sejersen fortsarre dog med ar fede kreaturerop på Bubbel. I september 1887 tilbød hanJacob Overgaard til Hindsels, ar han kunnekøbe nogle af gårdens stude til fedning. MenOvergaard, som lige var kommet hj em fra markedi Ribe, manglede ikke ungkreaturer, så detblev der ingen handel ud af.Heste- og studehandleren Christen Balle iSydthyEnten blev handelsmændene i studehandelensglansperiode meget kendte som Johannes Nyeboei Koldby Kro og Niels Smed i H elligsøgård,eller også overl ever de som oftest kun ikraft af vage overleve ringer af den slags, hvor"man sagde" han var studehandler eller studedriver.Den lidt forunderlige Christen Ballekan bruges som eksempel på sådan en ukendthandelsmand fra Sydthy, so m det al ligevel harvist sig muligt at grave faktuelle oplysningerfrem om.Christen Balles navn stødte denne artikelsforfaner første gang på i forbindelse med redigeringenaf handelsmanden og politikerenNiels Buch Breinholrs erin dringer, so m Lemvigog Holstebro Museum udgav i 1994 under titlen"Vestjyde og verdensmand". Fra sine barneårhuskede Breinholt Christen Balle:"Han hed Christen Balle, var meget kendt iEgnen og var ikke så lidt af en Original, han varafvekslende Heste- og Svinehandler (ikke Pranger,eksporterede sine indkøbte Heste i hele Kobler ogSvinene i store Drifter). Han var brav og ærlig oghavde et godt Ord på sig, men havde ikke videreHeld i Hestehandlen, hvorfor han, for at oprettesine Tab, ofte måtte gribe tilbage til den mindreansete Handel med Svin, thi sagde han: "Æ Hejstkan åller tramp mæ så lånt neer, te æ Svien kanett vræed mæ op ijen': Og denne hans Påstand,der ofte citeredes af Egnens Folk, viste sig fleregange at holde Stik, så han trods sin mindre heldigeHestehandel dog endte som velsitueret Ejer afen mindre Bondegård i Sydthy".Det var Foldbjerg i Vestervig sogn ChristenBalle blev ejer af. H er døde han den 19. februar1865, og omtales i den forbindelse som"Qvæg- og Hestehandler" i kirkebogen. Balle varfødt i 1787 ovre på den anden side af fjorden iNørre Nissum sogn. I 1840 boede han i Helligsø,og kaldes da blot gårdmand. D et århandlede han en del med N iels Overgaard tilHindsels. Den 16. april 1840 havde Balle købt60 stude af Overgaard for 58 rigsdaler parret,altså samlet pris l . 740 rigsdaler. Det var sikkertgårdens samlede produktion det år. Den 20.ap ril 1840 leverede C hristen Balle 14 stude tilOvergaard for 322 rigsdaler, her var formodendigtale om ungkvæg, som Overgaard agtedeat fede op til næste sæso n.Niels Overgaard havde en bror, ChristenOvergaard, også kendt som "den stærke mand iThy'~ og efter i nogle år at have arbej det somforvalter på Hindsels købte han Gadegård iHelligsø. Hos ham boede Christen Balle i 1845- de var begge ungkarle, og de har naturligviskendt hinanden fra handelsmiljøet. I 1850boede C hristen Balle på sin egen gård i Helligsø,og herfra er han så kommet ti l Foldbjerg.Da var han blevet så kendt, at Bendixsens Tobaksfabriki Thisted producerede en særli g"Balle-Kanaster'~ hvor kreaturhandleren varafbildet på kardusposen med sit karakteristiskehovedtøj. Sagen var den, at Christen Balle foragtedekasketrer og derfor altid gik med høj hatuanset vejret. H avde nogen da bare gemt sådanen karduspose!Stokholm i Vestervig OvergårdHestehandler Poul Stokholm (1840-1906) iVestervig Overgård var den sidste i sin slægt,20

Slægterne Breinholt og Stokholm hørte til de førende i Sydthys handel med stude og heste i 1800-årene,især efter af svogrene Niels Stokholm og jens Breinholt i 1931 havde købt Vestervig Kloster. De toslægter var usædvanligt indgiftede, og der var så mange handelsmænd iblandt dem, at en studehandlerfra Thy engang skal have mødt hele 16 mænd på en gang af disse to slægter på kroen i Nørre S nede.Disse to bevarede gravsten på Vestervig Kirkegård fortæller lidt om de indviklede slægtsforholdFoto: Esben Graugaardsom drev den gammeldags handel med hesteog stude. Ofte handlede han sammen med fætterenNiels Buch, der ejede Lyngholm i Hvidbjergvesten Aa. Buchs mor var en Stokholm,og den familie var næsten alle vegne, hvor dervar studehandel i Nordvestjylland. En rækkegiftermål gennem flere generationer med medlemmeraf den lige så nærværende Breinholtslægtunderstregede denne rolle. Poul Stokholmsmor var da tilfældigvis også en Breinholtfra Damsgård på Mors. Året før Pouls far, NielsJuelbye Stokholm, og onkel, Jens Breinholt,købte Vestervig Kloster, var hans far blevet giftmed den kun godt 17årige Karen Marie Breinholtfra Damsgård. Hestehandlerens morbrorvar på den måde også Poul Stokholm Breinholti Boddum Bisgård, som blev den store organisatoraf eksporten af stude til England fra1850erne. De familieforhold var sandelig indvikledelangt ud over det almindelige!I 1837 havde Niels J. Stokholm og JensBreinholt købt Vestervig Kloster for 30.000rigsdaler. Ikke fordi de var interesserede i aterhverve den vel nok mest imponerende barokbygningi Nordvestjylland, men fordi de medVestervig Kloster kom i besiddelse af en af debedste studegårde i det vestlige Limfjordsland.Hovedbygningen rev de ned året efter overtagelsen,og skabte i den forbindelse de to nyegårde Vestervig Overgård og Vestervig Nedergård.Som vurderingsmand ved delingen fik dehjælp af deres gamle kollega, Niels Overgaardpå Hindsels. Siden 1839 boede Niels J. Stokholmog Karen Marie Breinholt således påderes nybyggede gård syd for Vestervig Kirke.Herfra fortsatte Stokholm sin studehandel.Dog ikke altid med lige stort held. I 1842drev han således 20 stude fra Vestervig til markedsbyenLek syd for Tønder, men han kunneikke fa dyrene solgt. Niels Stokholm gjorde så21

Fra 1851 sejlede hjuldampskibet >>Jylland« med stude .fra Limjjordslandet til London. Skibet, der bl.a.lagde til i Doverodde, kunne på hver tur .fragte 130 stude og havde plads til46 passagerer. Bl.a. togflere medlemmer af Berinholt-slægten med »Jylland« til England. Sydthy var virkelig kommet tæt påden store verden. Litograji1851. Handels- og Søfortsmuseet på Kronborg.noget ganske usædvanligt: han drev simpelthendyrene tilbage til Nørrejylland! Men ikke tilVestervig, derimod til Hegnet i Salling, somejedes af svogeren Jonas Ingwersen. Ingwersen,der også havde forpagtet H øjris, Byttede Stokholmsstude over til denne gård, hvor de såskulle vinterfodres indtil næste forår, hvor demåtte tage gåturen til hertugdømmerne engangtil og et år ældre.I 1845 købte Niels Stokholm 43 stude for 52rigsdaler parret af forvalter Knudsen på H øj ris.Dyrene skulle leveres i Pinen på Salling-siden 3dage efter Mikkelsdag. Stokholm skulle førstbetale for studene, når han havde været i Holstenog sælge dem.I 1847 købte Stokholm 34 stude påKoustrup for 67 rigsdaler parret. H andlen bl evunderskrevet på Tandrup, som Stokholm varmedejer af på dette tidspunkt sammen med flereslægtninge. At han regnedes til egnens betydeligehandelsmænd fremgår også af, at han i1847 blev valgt som medlem af den komin~,der på foranledning og inspiration af godsejerA. E. M. Tang til Nørre Vosborg arbejdede forat etablere en direkte dampskibsforbindelse fradet vestlige Limfjordsland til London. D et lykkedesfra 1851 , hvo r man kunne se det foru n­derlige syn af hjuldampskibet "Jylland" stævnevestud gennem Agger Kanal med bugen fyldtat thybostude, der skulle til Smithfield markedi London.Sidst i 1840erne var Niels Stokholm med i etfamiliehandelskonsortium sammen medhustruens fætter, Niels Munch Breinholt tilSønder Vinkel ved Lemvig, og hans to svogrePoul Stokholm Breinholt og Jørgen C hristianBreinholt. På en af deres handelsture til hertugdømmerneopnåede Niels Stokholm den frygtindgydendeoplevelse at køre med Danmarksførste jernbane på strækningen Altona-Kiel.Faktisk turde han ikke stige ombord på dettelarmende monstrum, men da han så hans pengekistevar båret ind i togvognen, fik hans medrejsendeham overtalt.I det hele taget var Niels Stokholm i VestervigOvergård meget integreret i regionens handelsmiljø.H an ses at have handlet en del medNiels Overgaard på Hindsels og svigerfaderen22

Christen Breinholt på Mors. O g når han havdeværet til de store markeder i Husum, rejste hanofte hjem sammen med kollegaerne NielsSmed fra Helligsøgård og Johannes Nyeboe fraKoldby Kro.Sønnen Poul skulle videreføre handelen, ogvalgte altså at satse på hestehandlen. Ved folketællingeni 1870 ses han at have ophold påHindsels hos Jacob Overgaard sammen medsine to fætre Niels Buch og Jens StokholmBuch. Ikke sådan at forstå, at de har boet herfast, men de har tilfældigvis haft ophold her påen handelsturne, da folkerællingen fandt sted.I 1872 overtog Poul Stokholm VestervigOvergård efter faderen, som døde her i 1892.Som nævnt var han tæt forbundet med fætrerenNiels Buch, som i 1890 da også boede iVestervig Overgård. De to handlede som regelsammen og var fælles om deres fo lk. I mange århavde de Poul Munk og Jens H øj som hestetrækkere.Munk var faktisk så betroet, ar hankunne gøre mellemhandler på deres vegne.Poul Stokholms søster, Maren Stokholm(1836-95) var gift med Jacob H estbech i Refsgård,der også gjorde i kreaturhandeL Deressøn Poul Stokholm Hestbech var i 1890erneformand for "Krearurafse nderforeningen T hy".Eksportforeningen i Sydthy var i øvrigt Danmarksførste af sin slags.I 1905 solgte Poul Stokholm VestervigO vergård til Lauritz Th. Sørensen fra Irup.Året efter døde han i Thisted. Det var netop påden tid dansk landbrug for alvor lagde om tildet nye andelslandbrug med satsning på produktionaf bacon, smør og æg. Studeproduktionblev betragret som stadig mere gammeldags,og selv om handelsmænd som Niels Søndergaardi Gadegaard endnu sendte store flokke afkreaturer med jernbanen til Hamburg, såudvikledes studehandelens univers til et drømmelandfYldt af romantiske fonællinger omdengang den lille jyske stud knyttede detnogen betragrede som det afsides Thy tilmetropoler som Hamburg, London ogNewcasrle.Handelen med kreaturer havde da virkeligogså gjort horisonten over Sydthy større i løbetaf 1800-årene.. G'jtrr B! rti r>~iDt•. ~A brin 1 1 !)ilt UnbrrtC)Jnrllc~ (Ontfponbmt mtll en~ommiBf!oriQft ·i · ~onllon om ~rfor11rTfrn aftt SDamp(Ti'6 f fioraartt, og ijolge mobtagen. Unbmrtninø, ll,il tt Eaabant, pnBfrnbt. for~gsrt.tranal, og fom fnn inbt.lgr iu'eti{ 180€tfr. Qrcrg r mummct D!l ~·an SD«ffrt,funnr faar8 for lrt tnriftt rjtrr ~ina!1brn frafifmfjotbtn ·· 111 (»rim6'61?. € fi6ct R !lift atficg~nbr jiu fiari fra ~iimijorbcu omtrent benl'Obr ~priT n«nr. · {Yrn 1 1trn til ~rim~lill mrbfaantli'or OmfePnfni\rr .bcrfrn llibm til \!~n~onfitl~lti, fornbrn fionragm om&llrb, mcb l.sl. 23 sh. 6 d. }lr. €tt.SDr, fom niflr fitnllttr brunt frili ~)~rbfor !tifrnbtlfr af O r« o, mnar m r Ih ji~ . ~1)0':P toptitair f 'a u r i l~ r n J!il-t 9!rfrn~orlJ in•btn brn 27br bcnnri!: ·· Sor at fnat efi6rl, man fnlb ~abningfor · 3 tnrifcr ' garallttrrø, ~rotbno'tt fl!~cbrrict~ar · · b'r~ontrtt l.st. 500 fom ~ifrrr~cb iot~trfrpartirld · Opi~lbtlfr.!BobburnlirØocunb, 'ten ltibr fielirnar 1800.l,l!. !!J r c i n ~o l t.,.. : ~umpffi6et "~a n i a'':a6 · nbrr ·«rtcu 'Ila ~ølbor illløn•Selv om dampskibet »Jylland« i 1856indstillede sin fort mellem Limjjordslandet ogLondon, fortsatte handelsmanden PoulStokholm Breinholt i Boddum Bisgaardbestræbelserne på at holde gang i den vestvendteeksport at stude. Denne annonce indrykkedehan i Holstebro Avis den 16. februar 1859.EfterskriftSkulle en og anden læser have lyst til at kommetættere på nogle af de kendte studehandlereeller kommissionærer, så kan man stadig findenogle af deres gravsteder på kirkegårde i Sydthy.På kirkegården i Hørdum ligger den legendariskeJohannes Nyeboe fra Koldby Kro -vedsiden af ligger sønnen Niels Korsgaard Nyeboe,som i 1880erne var kommissionær i London.Niels Smed på Helligsø kirkegård var af samme23

Når de vestjyske kreaturhandlere mødtes påmarkederne i Hamburg-Altona skulle det dalige fejres med et glas, her ikke >>små sorte« menrødvin på en resturant. Som nr. to .fra venstreses kommissionær Carl Sørensen til BoddumBisgaard. Privat fotostore hartkorn. Og Breinholr' erne var engangalle vegne, hvor der var stude - et par stykkerhviler stadig i fred på kirkegården i Vestervig.Derimod har man engang i 1990erne desværrefjernet gravstenen på Skt. Thøgers kirkegårdover de to fætre og handelsmænd Poul Stok-holm til Vestervig Overgård og Niels Buch tilLyngholm. På Bedsted kirkegård ligger envejrslidt plade over Poul Tøfting til Tandrupstadig og minder om en afThys fremmeste studeopdrættereførst i 1800-tallet. På kirkegårdeni Ydby minder en lang række identiskemarmorplader om Boel-slægten i Dover Vestergård,der fostrede flere stude- og hestehandlere.Kommissionær Carl Sørensen til BoddumBisgård hørte sammen med Niels Søndergaardi Helligsøgård til den sidste generation af destore handelsmænd - deres gravsteder er bevaredei henholdsvis Boddum og Helligsø.Endnu er historien der således - fonællingerneskal blot huskes.(Skulle en og anden have behov for at se nærmerepå forfatterens kilder til ovenstående, ellerblot ønske emnet uddybet og anskuet i større perspektiv,henvises til:Esben Graugaard: "Nordvestjyske bønder somkreaturhandlere i Nordsørummet. Studie i netværketomkring en regional kultur- og driftsformo. 1788-1914 '; 729 s., disputats, Syddansk Universitetsforlag,Odense 2006).24

Byhøje i ældre jernalderTåbel I - Tåbel II og MariesmindeAf Anne-Louise Haack Olsen, Thisted Museum, og Jørgen Lund, Aarhus, tidl. Moesgaard MuseumByhøje i ældre jernalderSom det sikkert vil være denne årbogs læserebekendt har Thy været meget tæt bebyggetgennem hele oldtiden. Dette førte allerede ibronzealderen til, at landskabet blev mere ogmere åbent med få og spredte skovarealer.I dette åbne landskab er der især to forskelligeryper oldtidsanlæg som dominerer den dag idag, nemlig de utallige bronzealder gravhøje ogde såkaldte byhøje, som hører jernalderen til. ISydthy ligger disse meget tæt og ofte blot fål 00 meter fra hinanden.De første epokegørende udgravninger afjernalderhuse fandt sted i det sydlige Thy forknap l 00 år siden med Hans Kjærs arbejde iGinnerupi 1917, og efter Kjærs død, blev detGudmund Hatt, som stod i spidsen for undersøgelserne.I perioden 1922-34 var denne lokalitetNationalmuseets største enkelt-undersøgelse,og allerede i 1922 udgravedes denførste velbevarede brandtomt fra Nordeuropasjernalder (Kjær 1928: 7ff). En af de ting, somgør byhøjene særligt interessante, er de finebevaringsforhold. De rykke ku!turlag, som eropstået, beskytter mod plovens ødelæggendevirkning, og det sker af og til, at man støder pånæsten urørte brandtomter, som er forladt i hujog hast. Et øjebliksbillede, afspejlende katastrofensomfang, men samtidigt et arkæologiskskatkammer. Her kan findes indebrændte dyrog mennesker, mængder af lertøj, forkulletkorn og frø, jerngenstande, træsager, andetinteriør osv. Senest kunne man i Sydthy Årbog2006 læse om et nedbrændt jernalderhus, hvorde indebrændte husdyr stadig lå i stalden(Olsen 2006).Betegnelsen byhøj blev alment anvendt iDanmark efter at Harald Andersen og OlfertVoss havde brugt ordet som overskrift i enSkalkartikel fra 1963. Det skete i forbindelsemed udgravning af en større jernalderboplads,en byhøj, ved Vestervig Kirke (Andersen &Voss 1963). Men det var oprindelig Hans Kjær,som introducerede udtrykket efter at have graveti det daværende Palæstina, det skete i etforedrag som blev trykt i Berlingeren kort førhans død i 1932.Med bopladsens rykke kulturlag og mangeoverlejrende hushorisonter var det nærliggendeat drage sammenlignninger til den Nære Ori-9-10~..__162 11 12,~,.",--~4 ~15•COJY GT/GN _____ - - - - - - ~C~-.p -,.ør~ ~~ lr- - EE ~BS 11 ~~ OJ 4j[ ~ __ __ _ 11 HS - -'? -', _-~-- .:....-- -KEKGFigur l. Oversigtsplan af T å bel I og Tåbe l II. På planen placeringen af de lange og de korte huse,samt markante stenlægninger (skråskravering) og de større skalkoncentrationer (sort). Bopladsarealet ergodt 200 m. langt. Nord er opad. Den stiplede linie angiver det totaludgravede område ved Tåbe! I.25

ents enorme byhøje eller rell'er. I Orienten bestårmange tell' er af er utal af lagser i er, som kanvære aflejret over tusinde af år. De hjemligebyhøje er langt mere beskedne med højder optil godt 2 meter og en varighed på maksimalt5-600 år.Det mest karakteristiske træk ved de thylandskeog nordvestjyske byhøje er, at de tykkehusvægge er bygget af græs- eller hedetørv og atde enkelte bygninger bliver liggende på sammested gennem mange generationer. Med mellemrumskal gårdene naturligvis nybygges -enten pga. ælde, ildebrand m.m. Det sker vedat man udjævner tomten og derved kommerden nye byggeplads til at ligge i et lidt højereniveau. Efterhånden danner bopladsen en forholdsvismarkant banke, som ret let kan spottesaf det trænede øje.På grund af byhøjenes udstrækning har deværet vanskelige at omgå i forbindelse medanlægsarbejder - og ganske mange er f.eks.fremkommet i relation til vejbyggeri. Det gælderbl.a. Vestervig, Heltborg og Tåbe!. Sidstnævnteskal præsenteres nærmere nedenfor.Tåbel ILokaliteten ligger ca. 2 km. vest for Vestervigog ca. l 00 m. øst herfor har vi Mariesmindebyhøjen.Bopladsen dukkede op i sommeren1971 i forbindelse med en udretning af landevejenfra Vestervig til Agger (1).Vejtraceers centrale delløb på langs gennembopladsen lidt syd for midten. De arkæologiskeundersøgelser strakte sig over 85-90 meter iøstlig retning, men bredden var på ca. 16meter. Kulturlaget havde en tykkelse på godt lmeter. Inden udgravningen kom i stand havdevejfolket dog nået at ~erne ca. 8 x 12 meter afbopladsens vesdige del.Ud fra terrænmæssige forhold skønnes lokalitetenat have dækket et areal på ca. 150 m. iøst-vestlig udstrækning og med en bredde påknap l 00 m. eller ca. l ,5 ha. Det udgravedeområde svarer til ca. lO%.Også dengang var det feltarkæologiske arbejdeudsat for pres fra bygherren, som i dettetilfælde var amtet, og en skrap prioritering varderfor nødvendig. Undersøgelsen måtte gen-nemføres så rationelt som muligt, og for førstegang anvendtes gravemaskiner ved udgravningenaf en så kompliceret sag som en byhøj.Men gravemaskinens fører udførte et særdelesfornemt arbejde, og han var i stand til at ~ernecm-tynde jordlag, hvor dette var påkrævet.Ellers var strategien enkel. En l meter bredgrøft blev gravet til undergrunden langs vejtraceerssydlige kant. I jordvæggen kunne kulturlagenestuderes, og man kunne på denne mådeså at sige "kigge" ind i byhøjen, hvor f.eks. gulelerlag varslede om husenes gulve. Resten af det90 x 15 m store felt blev opdelt i ca. l O m. bredekasser adskilt af jordbalke. Ved at køre langskanten kunne gravemaskinen langsomt gravesig ned til den sandede undergrund. På dennemåde blev udgravningen gennemført på blot 6uger.Tyve år senere var der på ny anledning til atse nærmere på stedet. I et område umiddelbartvest for den "gamle" udgravning blev der iagttagetoppløjede bopladsrester i form af lergulve,brandlag, brolægninger og skårkoncentrationer.Desværre var det ikke økonomisk muligt atforetage en totaludgravning af arealet, selvomdet så meget lovende ud. Ud fra en overfladeinspektion,nogle søgegrøfter og mindre fladeafdækningerblev det alligevel muligt at dannesig et overblik over området, der nu betegnesTåbe! II. (2)ResultaterTåbel IVed udgravningen i 1971 fremkom 12-13mere eller mindre velbevarede huse. Dertilkom rester af 3-4 stærkt ødelagte tomter. Afoversigtsplanen (figur l) ses, at mange af bygningernerækker ind i uudgravet område,eksempelvis husene JY, GT og GN. Men sådaner vilkårene ved nødudgravninger. Det er kundet areal, som omfattes af anlægsarbejdet, dermå undersøges.Samdige huse var af den velkendte thylandsketype med brede tørvebyggede vægge. Genereltvar de ret små: 5-6 meter lange og 4-4,5 mbrede i indre mål, ja, et par som feks. hus HSvar endnu mindre.26

Figur 2. Ornamenteret ildsted fra hus D j iTåbe! IFigur 3. Indgangsbrolægning lagt af flade sten iet sildebensmønster. Ved hus CS i Tåbe! IMen i tre tilfælde var der tale om længerehuse med formodede stalde. Det drejer sig omhusene GT/GN, eQ og es. Et indicium erindgangenes placering, nemlig i hjørnet afbeboelsesdelens lergulv. Da indgangen altidplaceres midt på langsiden, må disse huse derforhave haft en afdeling med jordgulv på denanden side af indgangen. Intet sted kunne derpåvises spor af båseskillerum, men det var hellerikke tilfældet i det nedbrændte hus ved Sdr.Ydby.I et par af husene lå morterstenen stadig påplads mellem vestgavl og ildsted. Sidstnævntevar i flere tilfælde ornamenteret med indridsedemønstre (fig. 2). Husenes indgangspartiervar som regel fint brolagte, og for de yngstehuses vedkommende var der eksempler på indgangelagt af flade strandsten og i sildebensmønstre,bl.a. ved hus es (fig. 3). Disse brolægningerhavde undertiden forbindelser tilstørre stenlægninger og ralansamlinger, dersandsynligvis udgør dele af et stisystem mellemde enkelte huse og gårde. Scrarigrafisk var detmuligt at udskille to sikre bebyggelsesfaser, og ienkelte tilfælde (husene eQ, es og EE) lå 3faser næsten direkte oven på hinanden. I dennederste og ældste fase var tomterne ubrændte,mens den øverste fase kun syntes at bestå afnedbrændte huse, der efterfølgende var blevettømt for indbo m.m. og jævnet ud. De var tilmedstærkt forstyrret af moderne pløjning.Inden for det totaludgravede område samlerhustomterne sig i to koncentrationer liggendeca. 30 m. fra hinanden. Man kunne måskebetegne dem som to gårdhøjninger.Tåbel III efteråret 1991 iagttog et par medarbejdere framuseet i Thisted oppløjede bopladsspor på enmark umiddelbart vest for Tåbe! I. Overfladenblev opmål t i 1991, og året efter blev der foretageten sonderende undersøgelse af forholdene.Dette resulterede i dele af i alt 13 huse,hvoraf de tre var synlige i mere end en fase. I altblev der registreret rester af 16 tomter og medop til fire bebyggelseshorisonter, bl.a. hus l.Fem af husene kan med større eller mindre sikkerhedkarakceriseres som langhuse med bebo-27

else og stald under et og samme tag, mens derblev afdækket ro sikre som hus 13 og 14 og rremulige kone huse. Derri! kom et par plenermed blåmuslingeskaller. Endvidere blev derafdækket en meget sror og fin brolægning vedhus l og hus 13 (fig. 4). På samme måde somved Tåbe! I lå også brandromrer her i de øvrelag.Fordelingen af de kone og lange huse afspejlertidens traditionelle gård med et langhus og1-2 småhuse (Bech 1984,1985). I Tåbelliggerde større huse i den nordlige del, og omrrem pårække. Syd herfor findes de små bygninger,hvis indgang er vendt mod langhuset (fig.5).De første gårde blev bygget direkre oven påen ældre dyrkningsflade, og flere steder sås ardfureri den sandede, gullige undergrund. Menhvor mange samtidige gårdanlæg der oprindelighar været, er umuligt at sige noget sikkenom ud fra de begrænsede udgravningsarealer.Det kan forsigtigt amages, at Tåbelhøjen harrepræsemeret et lille landsbysamfund medmåske 6-1 O gårde.Figur 5. Det korte hus D] fra Tåbel I medsolidt lergulv og en kraftig indgangsbrolægning.Setfra nordDateringDe mange lerkarskår fra huse og stenlægningerindikerer, at de ro bebyggelser blev anlagt iårhundredet før Kr. f., og ophørte ca. 150 e.Kr. f. Det samme er tilfældet på Mariesminde.Måske som følge af en større brand, for i hvenfald er der alle tre steder konstateret mangebrandromter i byhøjens yngsre fase. Der såsingen tegn på yngre bosænelser, som det ellersofte er tilfældet. Så måske er indbyggerne fortrukkettil andre pladser, f.eks. Vestervig, dereksisterer ind i 400-tallet (Kaul 1991, 59).Figur 4. Stor og kompliceret brolægning, somLøber fra hus l mod hus 13 i Tåbel II.Bemærk de afgrænsede områder, hvor bunden erbelagt med små sten eller ralDe korte huseI århundrederne omkring Kr. f. besrod den traditionellegård af et langhus samt en eller romindre sidebygninger. I det lange hus boedefolk og fæ under et og samme tag, mens brugen28

af de korte huse har været mere omdiskuteret,og da ikke mindst når talen har været om deerhvervsmæssige forhold. De er blevet opfattetsom værksteder, lagerrum eller simpelthen somaftægtshuse. De har naturligvis været brugt tilforskellige formål, men der kan næppe hellervære tvivl om, at de i en del tilfælde har tjentsom boliger.De velbevarede tomter fra ikke mindst Thytaler deres tydelige sprog. På alle tre lokaliteterved Tåbe! findes korte huse med solide lergulve,velbyggede ildsteder, der tilmed kan væreornamenterede. I et enkelt tilfælde (Tåbe! I,hus BS) findes desuden en mortersten i gulvet(fig. 6). Endelig er det værd at bemærke de fineindgangsbrolægninger, som disse huse kanvære forsynet med. I sådanne tilfælde drejerdet sig med stor sandsynlighed om en form forbolighuse, evt. til en aftægtsfamilie. Disse huseer uden stald. Dertil kommer en gruppe mellemstorehuse, som ganske vist er korte, mendog har både lergulv og jordgulv, og disse harformendig udgjort selvstændige økonomiskeenheder (Bech 1984, s. 49 ff).Samhørigheden mellem Tåbel l, IIog MariesmindeDet er en interessant fundsituation, vi har atgøre med, idet Tåbe! I er flankeret af et parkompakte bebyggelser ved Mariesminde ca.100 m mod øst og Tåbe! II, der ligger umiddelbartop til Tåbe! I.Tåbe! I og II ligger så tæt på hinanden, at demå udgøre dele af samme byhøjskompleks. Deundersøgte partier af Mariesminde ligger lidtlængere væk og der er et lavere liggende områdeimellem.Inden undersøgelsen afTåbel I havde ViborgAmts Vejvæsen bortgravet ca. 80 m. af traceermod Mariesminde, og over det meste afstrækningen kunne der iagttages kulturlag,men mest i form af skrårliggende udsmidslag.Vi står her i en ganske særlig situation medtre lokaliteter, som er udgravet til forskellig tidog med vidt forskellige metoder. Mariesmindeblev udgravet i 1935 med håndkraft og medsmå felter. Tåbe! II er undersøgt dels ved overfladerekognosceringog opmåling, søgegrøfterFigur 6. Det korte hus D] fra Tåbe! I.Den fast forankrede mortersten ses i lergulvet iforgrundensamt mindre fladeafdækninger. I Tåbe! I varder mulighed for at totaludgrave det af vejbyggerietberørte areal, et areal på 1400-1500kv m.Til trods for udgravningsforholdenes forskellighedsynes det alligevel muligt at udnytteresultaterne konstruktivt. Der er ganske mangelighedspunkter mellem de tre lokaliteter, ogeksempelvis ser det ud til, brandtomterne allesteder hører til i den yngste bosætningsfase.En forsigtig konklusion kunne derfor være,at pladserne i realiteten udgør dele af en ogsamme store byhøj . Dette er ikke ukendt iSydthy, eksempelvis menes Ginnerup at strækkesig over 4-500 m., og også her ses den sammetendens til en slags rækkelandsby.I det konkrete tilfælde synes disse bopladssporimidlertid at samle sig i to dele. Mod vestdanner Tåbe! I og II en enhed, mens Maciesmindeer en egen byhøj, og det er ikkemindst de terrænmæssige forhold med denmarkante lavning mellem Tåbe! I og Mariesminde,der er udslaggivende for tolkningen.29

Skulle der skabes større klarhed over forholdenemåtte der udlægges søgegrøfter og foretagesboringer.LevevilkårGrundet udgravningsmetoderne er der kun fåoplysninger om forkullede korn og frø. VedMariesminde er der dog fundet en smule byg.Enkelte knoglestumper er også fremkommet.Det må formodes, at man på disse forholdsvislette jorde har levet af et traditionelt landbrug.Nærheden til Ørum Sø og Krik Vig indbydernaturligvis til både fiskeri og indsamling afskaldyr. På begge Tåbelpladser er der såledesfundet adskillige større pletter indeholdendeblåmuslingeskaller. Slæmning af jordprøver villesikkert også have resulteret i fiskeknogler.PerspektiverByhøje er et fænomen, som træffes over detmeste af kloden. Nogle af de mest imponerendeer de næro rientalske, som kan dække mangeha. land og være op mod 30 m. høje.Men i denne sammenhæng vil vi nøjes medat se lidt nærmere på byhøje i de hollandske ognordryske marskområder. Hollænderne kalderdem for terper, mens de i Tyskland benævnesværfter. Her findes de nærmeste paralleller tilde thylandske byhøje. De første udflytningerog etableringer i den hollandske marsk foregårallerede i 600-tallet før Kr. I Tyskland sker detførst godt et halvt årtusinde senere. Den mestkendte af disse er Feddersen Wierde ud forHusum (H aarnagel 1979). Der er tale om etstort værft, 4 ha. stor og 4 m. høj , so m i sin velmagtstidbestod af 26-27 gårde, og der er staldkapacitettil ca. 450 kreaturer. Det skønnesendvidere, at der boede ca. 300 mennesker påFeddersen Wierde. Omkring 450 e. Kr. f. måttepladsen fraflyttes grundet mange stormfloder.Andre lokaliteter var dog langt større, ogf.eks. antages Ezinge i H olland at have dækketet areal på ca. 16 ha. og med en højde på 5,5m. Endnu højere er Hoogebeintum - også iHolland- med hele 12m.D en væsentligste grund til at man bosættersig i marsklandet er formentlig den letteadgang til givtig græsning. For FeddersenWierdes vedkommende ses mange kontal

Som det ses, er der mange spørgsmål, somstadig står mere eller mindre ubesvaret hen, såder må flere, men meget målrettede undersøgelsertil, hvis der skal være muligt ar fremsættemere plausible forklaringer på fænomenet,og her har Sydthy med sine mange finebyhøje et stort fremtidigt potentiale.Noterl. Tåbe! I, FHM jr. nr. 16912. Tåbe! II, THY jr. nr. 2908Litteraturlistel. Andersen, H. & O. Voss, Byhøj. Skalk1963:3, s. 8 - 112. Bech, J-H., Heltborg- en ny byhøj fra Thylandsældre jernalder. Hikuin l O, 1984, s. 39 -56.3. Bech, J-H., The l ron Age Village Mound atHeltbo rg, Thy. Journal of Danish Archaeology,vol. 4, 1985, pp.l29-146.4. Haarnagel W., Die Grabung Feddersen Wierde.Die Ergebnisse der Ausgrabungen der vorgeschichtlichenWttrt Feddersen Wierde bei Bremerhavenin denjahren 1955 bis 1963. 1979.5. Hatt, G., N. Fjand. AnEarly lron Age villagein West jutland. 19 57.6. Hatt, G., The Roman l ron Age Dwelling atMariesminde, Vestervig. Acta Arch. 31, 1960,pp. 63-83.7. Kaul, F., Vestervig - an Iron Age viLLagemound in Thy, NW j utland. I: Fabech, C & J.Ringtved (eds). Settlement and Landscape. Jur­Iand Archaeological Society 1999, pp. 53-67.8. Olsen, A-L. Haack, Tåbe!. ArkæologiskeUdgravninger i Danmark, 1992 (1993), s. 174- 175.9. Olsen, A-L. Haack, Gård i flammer, Skalk2007: 5, 3-9.lO. Olsen, A-L. Haack, j ernalderbønder vedTåbe!, Sydthy Årbog 1993.11 . Olsen, A-L. Haack, Da jernalderhusetbrændte. Sydthy Årbog 2006.12. Runge, M., Nr. Hedegård. (I tryk, 2008).31

Dommerfuldmægtigfamilie i Vestervigfra 1932 til1939Af Niels Funding, VedbækIndledningMin gamle kollega fra Beredskabsstyrelsen WillyMardal, Sønderhå har flere gange, når vi harralr om Thy, opfordrer mig til ar skrive en arrikelril Sydthy Årbog om mine forældres liv iVestervig især med henblik på ar skildre derembedsmandsmiljø, som den gang fandtes der.Jeg har imidlerrid været meget tilbageholdendemed ar påtage mig denne opgave, især fordi jeg,der er født i 1934, kun var 5 år, da min far i1939 blev forflyttet til Ribe, og derfor kun harmeget beskedne personlige minder fra Vestervig.Mine forældre, som naturligvis havde væ-ret de rette bidragydere, døde henholdsvis i1983 og i 1996, så dem kan jeg ikke få oplysningerfra mere. lmidlerrid var min mor gennemhele si t liv en forrræffelig forræller omgamle dage både vedrørende sin slægt og vedrørendedet liv, hun og far selv havde levet.Min far var derimod en mere lukket natur pådet punkt. Mit bidrag vil derfor hovedsageligbygge på, hvad min mor har forralt mig. En afde sidste dage, hun levede, sad jeg ved hendesseng, og her talte vi for sidste gang om hendesog fars liv i Vestervig, en periode, kan jeg alleredenu afsløre, som nok var deres livs lykkelig-Mogens Funding, foto ca. 1932Gerda Funding, foto ca. 193032

ste tid som ægtepar. Mors beretninger villeimidlertid ikke kunne danne et tilstrækkeligtgrundlag for en artikel, dertil er de nok forsummariske og mest omhandlende mors ogfars private liv. Til supplement heraf råder jegover forskelligt skriftligt materiale, bl.a. minfars regnskabsbog fra 1932, diverse breve ogfotografier. Og hertil kommer, at førnævnteWilly Mardal tilsendte mig bogen "Vestervig -historier fra byen", udgivet i 2003 afVestervig­Agger Håndværker og Borgerforening. Dennebog, mener jeg, har givet mig den nødvendigebaggrundsviden til min artikel sammen medbogen om "Det hvide hus i Vestervig" udgivetafVestervig Boligselskab og forskellige artikler,som er kommet i min besiddelse.Mine forældres baggrundLad mig tilstå det straks: Ingen af mine forældrehavde på forhånd nogen forbindelse ri!Thy. En af min mors oldeforældre købmandJens Nørgaard, Herning, stammede dog fraØster Assels på Mors, men med det kendskabjeg mener ar have til forholder mellem morsing-og thy- boere, er det vist ingen anbefaling.I mit kildemateriale kan jeg dog se, at toaf Vestervigs betydeligste mænd, købmand JensPeter Bach og konsul Poul Jepsen begge stammedederfra.Da mor er hovedbidragyder til artiklen, viljeg omtale hendes baggrund først. Hun blevfødt den 24. juni 1905 i Herning som datter afTorvald Nielsen Pind, (min morfar) og hustruIngeborg, født Nørgaard (min mormor). Hendesfar var førnævnte købmand Jens Nørgaard.Ved dåben fik hun navnet Gerda Pind. TorvaldNielsen Pind stammede fra en gård ved Røgeni nærheden af Silkeborg. Som nr. 12 af 12søskende havde han fået mulighed for ar kommei manufakturhandlerlære i Silkeborg. Efterlæretiden nedsatte han sig som manufakturhandleri Herning, hvor han traf sin senerekone Ingeborg. De blev gift i 1904.Morfars forretning gik imidlertid ikke godt,så i 1909 flyttede fam ilien ri! Århus, hvor morfarfik en forretningsopgave ar løse for MAGA­SIN DU NORD. Denne opgave løste hanåbenbart så tilfredsstillende, at han året efter fikSpadseretur i Vestervig. Det er minemorforældre, Ingeborg og Thorvald Pind,mine forældre og mig selv som godt 1-årigansættelse i hovedforretningen på KongensNyrorv. Her avancerede han hurtigt ri! afdelingscheffor "hvidevarerne" (sengelinned,håndklæder m.m.), en stilling, som hanbeholdt til sin pensionering i 1941. MAGA­SIN var den gang et firma i stærk fremgang, såmin morfar blev en velhavende mand efterhåndenmed stort rækkehus på Frederiksberg,sommerhus ved Karlslunde Strand og bilejerallerede fra 1917.Min mor voksede derfor op i gode kår, såvidt jeg skønner godt forkælet bl.a. med tøj ogandet af sin far. Hun gik i private pigeskoler ogfik studentereksamen i 1925. Hun ville haveværet læge, men det modsatte min morfar sig(hvorfor ved jeg ikke) og valgte i stedet atuddanne sig til sygeplejerske på BispebjergHospital i København. Hun var en smuk pigeog derfor meget omsværmet. Hun har fortalt,ar digreren Jacob Paludan, som patient påhospitaler, senere havde inviterer hende i tea-33

tret. Det kom der dog ikke mere ud af. I stedetmødte hun min far, som det ofte sker, til et privatbal, og de blev forlover i 1930. Som det dengang var almindeligt, brugte min mor aldrigsin uddannelse som sygeplejerske, idet hunefter sir ægteskab blev hj emmearbejdende husmor,i de første mange år som en af den gruppekvinder, som man vel kunne benævne "fruerne".Min far blev født i Vejle den 9. juli 1904 somsø n af arki tekt Niels C hristopher H ansen (minfarfar) og hustru D agmar Sofi e, født Peschardt(min farmor) . Ved dåben fik han navnetMogens Peschardt H ansen. Farfar stammedefra Odense, hvo r hans far havde er møbelsnedkeri.Farfar fik oprindelig sve ndebrev somsnedker med henblik på at skulle overtage faderensforretning, men uddannede sig i stedet fortil arkitekt på Kunstakademiet. H an nedsattesig i 1897 som arkitekt i Vejle og forestod isærarbejdet med opførelse af mange offentli gebygninger, f.eks. sygehuse. Min farmor stammedefra Vej le, hvor hendes far var smørgrosserer.H un havde fra nske aner, idet hendes morstammede fra en huguenotfamilie i Frederi ciaog faderen fra en indvandret franskmand.Også min fa r voksede derfor op i trygge kår.H an blev student fra Vejle H øjere Al menskole,som det hed den gang, i 1922. Efter srudentereksamen flyttede han til København , hvo r hanbegyndte at studere jura. Fra sit hjem var hanblevet fonrolig med fo rskell ige typer spil, hvorisær skakspillet fangede hans interesse H an blevet flittigt medlem af Studenterfo reningensSkakklub, deltog i turneringer og afsløredebetydelige evner for spillet. Udover skak spilledehan det den ga ng nye selskabss pil bridgeligesom han mestrede l'hombre og whist. Derer vist ingen tvivl om, ar den store interesse forisær skakspillet fik en uheldig indflydelse påhans studium, men i 1929 nåede han da fremri! den afsluttende eksamen og blev cand. jur.med eksamensres u l tater anden karakte r afførste grad, er resultat, som nok var en vis skuffelsefor ham og hans fam ilie.Dertil kom, ar det på davæ rende tidspunktvar svært at få en sriil ing som jurist, udbudetvar større end efterspørgslen, så i første omga ngmåtte fa r efter en kort værnepligtstj eneste i densåkaldte Landstorm lade sig nøje med ansættelsesom ulønnet volontør på er sagførerkontor iOdense. Efter nogen rid fandt han dog en stillingsom sagførerfuldmægtig i Randers, men tilen meget beskeden løn. Da far som nævnt varblevet forlovet med mor i 1930, forsøgte han atopnå en lønfo rhøj else på 50 kr. om måneden.Sammen med den øvrige løn mente mineforældre, at de kunne klare sig som gifte. Ensådan lønforhøjelse kunne dog ikke bevilges.Så hvad nu?Min far og 5 af hans 7 søskende havde iøvrigt i slutningen af tyverne fået navneforandringtil Funding. Samtidig havde far fået slettetsit mellemnavn Peschardt, således at hansfulde navn var Mogens Funding. Navnet Fundinghavde min fa rbror funder på Færøerne,hvor han i en periode fungerede som læge. D eter navnet på en lille bygd og en fj ord.Nyordning ved ansættelse af dommerfuldmægtigeved dommerembederneDer skulle blive mine forældres held, ar Rigsdagenhavde vedtaget en ændring af retsplejeloven,hvorefter dommerfuldmægtige i fremridenskulle ansættes so m egentlige statstj enes temænd.D en tidligere ordning, hvo refter fuldmægtigenevar ansat af den enkel re dommer ogafl ønnet af den såkaldte kontorholdskasse sarnridigmed, at de ved siden af deres arbejde fordommeren havde tilladelse til at arbejde somsagførere for egen regning og risiko, var afskaffet.Far, der nu havde opnået bestalling somunderretssagfører, opgav den videre karriereso m sagfører, og søgte stilling som fuldmægtigved dommeren i H assing Refs H erreder medembedskonto r i Ves tervig. Under den samtale,som fa r havde med dommer Anton Fugl før sinansættelse, har far fortalt, at dommeren spurgteham , om han kunne spille L hombre, hvo rtilfar med god samvittighed kunne svare ja. O mdette blev afgø rende for, at far fik stillingen,ved jeg ikke, men det viste sig, at netop l'hombrevar dommerens yndlingskortspiLNyo rdningen trådte dog først i kraft for minfars vedkommende fra den l. november 1935,så min far var i de første år ansat på de gamle34

vilkår dog uden ret til at praktisere som sagfører.Bryllup og flytning til VestervigNu var vejen så endelig banet for, at mor og farkunne blive gift efter ca. 2 års forlovelse. Brylluppetforegik den 27. maj 1932 i Lindevangskirkenpå Frederiksberg med påfølgende middagpå Den kongelige Skydebanes restaurantder, hvor nu Københavns Bymuseum er beliggende,medens skydebrødrene for mange årsiden er flyrret til "Sølyst" i Klampenborg. Dervar et meget stort bryllup med 63 delragere ibryllupsmiddagen. Der skulle ikke spares, nårmin morfars ældste datter skulle giftes. Endoget fotografi og en kort notits i det, der den ganghed Berlingske Aftensavis, blev det til. Københavnvar ikke så stor endda i 1932Min mor fik også et pænt udstyr af sineforældre til etablering af er fuldstændigt nyrhjem. Der eksisterer hos mig endnu en håndskrevenprotokol, hvori morfar omhyggeligtopregner udstyret i alle detaljer og opgør densamlede pris til l 0.022 kr.35 øre (I dagens prisniveauvi lle det svare til et meget stort beløb.Værdien var større end min fars samlede årsløni 1932).Udstyret blev i øvrigt gjort til min mors særeje,hvilker aldrig fik nogen praktisk betydning,da ægteskaber varede til far døde i oktober1983.Om min far overhovedet havde nogen indflydelsepå indkøbene, ved jeg ikke. Jeg rvivlerpå det. I ægteskabet indførte min far sine forældressolide spisestue fremsti llet på fars farfarsværksted i Odense. Det var udført i pommerskeg, og hver del var ufattelig tung. Min farmor,der var blevet enke i 1930 havde ikke merebrug for der.Far tiltrådte stillingen som dommerfuldmægtigden l. marts 1932, altså ca. 3 månederfør sit bryllup. Det var naturligvis utænkeligtden gang og i det miljø, som mor og far tilhørte,at forlovede boede sammen før brylluppet,så far må have haft en midlertidig bolig, måskei dommergården, hvor der var en lejlighedbestemt for fuldmægtige. Far har aldrig omtaltdenne periode for mig.Mor og far flyttede ind i en lej lighed i et hustilhørende frk. Bendixen, bestyrer af den lokalebank og datter af den tidligere postmester.Huset, der stadig eksisterer, ligger i Vestergadenr. 43, og jeg gætter på, at far og mor havdelejet stueetagen. Jeg har aldrig som voksenværet inde i huset, men har set det udefra på entur til Vestervig, som min kone og jeg kørtesammen med min mor i 1987.Byens velkomstDa min mor flyttede til Vestervig efter brylluppet,og deres lej lighed vel har været nogenlundei orden, fik mine forældre sig en overraskelse:byens spidser kom på visit. Forrest kompostmester Poul Henning Nyboe med sin frueAsta Nyboe og senere må de øvrige været dukketop.Jeg kan kun huske, at mor helt sikkert haromtalt Nyboes, og jeg mener, at hun har fortalt,at de var iført hvide handsker. Heldigvishavde mor og far en flaske porrvin og noglehjemmebagte småkager i huset, således atgæsterne kunne modtages forskriftsmæssigt.Efter denne mere formelle kontakt blev farog mor hurtigt en del af det embedsmands- ogforretningsmandsmilj ø, som fandtes der i1932. Vestervig var jo egendig en stor landsby,som oven i købet ikke var blevet stationsby, daThybanen blev anlagt, men af historiske grundevar byen et centrum på egnen, en købstad iminiformat med tinghus og arrest, dommerkontor,sygehus med sygehuslæge, apotek,posthus, hotel og pengeinstitutter. Desudenfandtes der mange forretninger i byen, såledesat de fleste behov kunne tilgodeses lokalt.Byens spidser på dette tidspunkt var alletypisk en generation ældre end mine forældre.Det betød også, at deres børn var flyttet hjemmefra,og mor har fortalt, at hun følte, at hunog far næsten trådte i disse børns sted. De føltesig særdeles velkomne, også som en god tilvæksttil det lokale selskabsliv, hvor ikkemindst min fars evner som kortspiller blevuhyre velset.Mine forældre har aldrig trods deres baggrundi hovedstads- og købstadslivet udtaltover for mig, at de, hvad der ikke vi lle have35

været mærkeligt, havde oplevet deres nye tilværelsei Vestervig som et kulturchok.Afstanden til den nære familie må dog heltsikkert have betydet noget. En rejse medoffentlige transportmidler fra Ydby station,som mor og far som loyale Vestervigborgerebenyttede, og til København må have væretnoget af en rejse, især i de første år, før Oddesund-og Lillebæltsbroerne blev åbnet i 1938og 1935 . Udover mine morforældres og andreslægtninges sikkert sjældne besøg, er det nokkun blevet til en rejse til morfar og mormorssommerhus i Karlslunde om sommeren og etjulebesøg i København i nogle år.Baggrunden for mine forældres gode trivsel iVestervig må helt sikkert have beroet på deres iflere tilfælde livslange venskaber med beboerneder og i Hurup, der blev grundlagt i Vestervig-årene.Dagliglivet i VestervigTakket være bryllupsudstyret samt de mangebryllupsgaver kunne mor og far med det sammeindrette et pænt hjem, som også kunnedanne rammen om det selskabsliv, som de somnævnt hurtigt blev en del af. Der bl ev ansat enlokal, ung pige som hj ælp i huset, og kortvarigtblev mor lidt upopulær iblandt de øvrige fruer,idet de fandt, at hun tilbød for høj løn. Morhavde fra sit hjem været vant til , at de ungepiger fik en rigtig god behandling af min mormor,og derfor blev der i årevis, og den traditionvi lle mor nok følge.Hvad var så en lidt for høj løn i 1932? Ifølgefars regnskabsbog udgjorde månedslønnen tilfrk. Esther 15 kr. i decem ber 1932, i juni 193320 kr. og i juli 1933 25 kr. Desuden blev derbetalt 12 kr. for hj ælp til hovedrengøring i april1933. I særlige tilfælde kunne fru Toftdal, denlokale kogekone, tilkaldes, således i juni 1933til en løn af 20 kr.Det kunne lyde, som om min mor var megetforkæler også som gift kone, men man skalnaturligvis huske, at det var almindeligt at havehj ælp i huset, og at de mange elektriske hj ælpemidler,som i dag findes til hj ælp i husholdningernevar ukendte i 1932, ligeso m madenskulle tilberedes helt fra grunden, herunder toretter mad til middag hver dag. Til at begyndemed brugte mor primus til madlavning, mendette erstattedes afKosangas. Jeg husker destoreflasker uden for huset. Mor var i øvrigt selvgod til at lave mad. Hun havde lært megethjemme og desuden været på Den SuhrskeHusholdningsskole.Ifølge mor var de unge piger, der utvivlsomthar været ganske unge, ikke fortrolige medbehandling af det porcelæn, so m mor og farejede, og som skulle behandles varsomt vedopvask. Resultatet var skår i kaffekander og lignende,når de kom i for tæt kontakt med vandhanen.For at gøre emnet "De unge piger i huset"færdig, har mor fortalt, at det kunne være enlidt barsk affære at være ung pige i huset dengang. F.eks. forlangte fru postmester Nyboe, atden unge pige ikke måtte kunne høres. Hunskulle altid gå i gummisko og lægge sølvtøjet påplads lydløst stykke for stykke. Da denne ungepige senere blev ansat hos mor, blev dette hurtigtglemt, hvilket mor naturligvis accepterede.En anden frue forlangte, at den unge pige stodop midt om natten og klarede storvasken, således,at hun var klar til det almindelige husarbejdeom morgenen! H er nævner jeg intetnavn, da historien forekommer mig lidt usandsynlig.Starvask var jo i ældre tid en alvorligsag, som ofte - og således også i mit hjem -involverede en vaskekone, men måske har derværet tale om en mindre regelmæssigt forekommendevaskedag.Mine forældre rammes af en stor sorgAlt tegnede lyst for mine forældre. Far havdePaet en god stilling, og mine forældre havde fåetet pænt hjem og en omgangskreds. Da ramtesde af en tragedie. I efteråret 1932 var mor blevetgravid, og fødslen skulle finde sted i juni.Den 16. juni 1933 fødte mor en pige påVestervig Sygehus, men barnet var dødt vedfødslen, so m var meget streng. Også mors livvar i fare på grund af blødninger, og hun måttetilbringe 14 dage i sengen på sygehuset efterden tids praksis.Den 20. juni 1933 blev den lille pige begravetpå Set. Thøgers kirkegård efter en kort høj-36

tidelighed på sygehuset, hvor min mormor,Ingeborg Pind, som jo også havde mistet sitførste barnebarn, frk. Emilie Bendixen og minfar var til stede. Pastor Laursen forestod begravelsen.Dødsårsagen var formentlig, at morhavde gået over tiden, således at barnet var blevetfor stort, 9 1/2 pund, som man sagde dengang.Min mormor skrev, at venner og bekendte iVestervig havde været utroligt søde mod far ogmor i tiden omkring fødslen.I tiden efter fødslen var fru Toftdal tilkaldtsom ekstra hjælp i huset. Min mormor skrev iet brev den 26. juni, at fru Toftdal ikke var dermere. Hun er vældig rar og dygtig, men hunsnakker ustandselig, så det er en hel hvile forhovedet, at hun ikke er her mere.I den svære situation gjorde mine forældredet eneste rigtige: De forsøgte at fa et nyt barn.Mor blev gravid igen i slutningen af 1933, ogden 23. august 1934 kom jeg til verden påVestervig Sygehus. Min mor har fortalt, at detvar under en af de sensommer varmebølger,som ofte optræder sidst i august. Dette fænomenhar også senere mange gange sikret miggodt vejr på min fødselsdag.På sygehuset var de noget så flinke alle sammen.Både min far og min mormor var på fuldkost derude. Økonomaen kom mange gangeog sagde: "Nu ska l kom ind og fa kaffe, I kaskyvtes te er".Min mormor gav også udtryk for, at doktorToft var en meget dygtig fødselslæge. Hun havdefaet lov til at overvære hele fødslen.Alt var dog ikke idyl der. Min mormor skrev,at der samme aften, som jeg blev født, kom enung pige ind, der havde født i dølgsmål. Denstakkel, skrev mormor. Hun havde alleredeværet i forhør og havde fast vagt. Til doktorToft havde hun sagt, ar hun ikke vidste, ar hunskulle have et barn. Ja livet er fuldt af tragedier,skrev min mormor. Hun nævnte også, at der påsygehuset lå fire små patienter, der havde fnat,en patienttype, man ikke vil finde på et hospitali dag, hvor denne lidelse vel næsten erudryddet.Min morfar og mormor forærede mineforældre en meget flot barnevogn, som vakteopsigt i byen. Den unge pige, som nu hedNanny, var mest imponeret over, at den havdebremse, så min far skrev i et brev, at hele byennu nok ved, at fuldmægtig Fundings har faeren barnevogn med bremse.Min mormor morede sig over, at en dreng frabyen, Niels Peter, der havde ledsaget hende påen barnevognstur, havde udtalt, at det var enskam, at en dreng havde kyse på. Der brugtesåbenbart ikke der.Den 23. september 1934 blev jeg døbt afpastor Kaj Fibiger-Jensen, som havde afløstpastor Laursen, i Vestervigs smukke kirke Jegfik navnet Niels Funding, opkaldt efter minfarfar.Jeg springer lidt i tiden for at fortælle, atmine forældre den 4. december 1936 også fiken datter, som blev døbt Ulla Elisabeth Funding.Denne fødsel var i modsætning til de toforegående helt uproblematisk. Mor har fortalt,at hun efter fødslen fik min søster vejet påvægten hos slagter Thinggaard. Det sammeblev slagter Thinggaards søn Helge, som varfødt på samme tid. Da jeg i juli 2008 var påbesøg i Vestervig og blandt andre traf HelgeThinggaard, morede denne sig meget over denneberetning, som han aldrig havde hørt før.Vestervig DommerkontorSom tidligere nævnt blev min far ansat somfuldmægtig hos dommeren i Hassing Refs herrederi marts 1932, i første omgang efter degamle regler dvs. uden statsansættelse. Der varpå det tidspunkt ansat to fuldmægtige, og farblev derfor anden fuldmægtig. Førstefuldmægtigenvar Valdemar Hansen, der i februar 1934blev udnævnt til dommer i Lemvig. Jeg kanikke erindre, at far har omtalt denne kollega formig, og jeg ved heller ikke, om han og mineforældre kom privat sammen. Han var en delældre end far, da han blev cand. jur. allerede i1912.Ved hans fratræden blev far eneste fuldmægtigved embedet. Efter at fuldmægtigene ikkelængere måtte praktisere som sagførere iarbejdstiden, er der utvivlsomt blevet bedre tidtil de almindelige sager på dommerkontoret,som derfor nu kunne bestrides af en person.37

Fars forgænger i embedet var den i Vestervigmeget kendte Christen Lyngby Bach, som varsøn af købmand J. P. Bach, Vestervig. ChristenBach er bl.a. indgående omtalt på side 79 i"Vestervig-historier fra byen". Bach blev ifebruar 1932 udnævnt til politimester i Aalborg.Her kom han til at spille en betydelig rolleunder de uroligheder, som opstod i byenunder den tyske besættelse. Efter pensioneringeni 1948 blev Bachs boende i Aalborg, hvortilmine forældre flyttede i 1946. Igennemmine forældres private bekendtskab med dommerFugl, der havde været chef for dem begge,og som også var flyttet til Aalborg som pensionist,kom mine forældre til nogle gange atmøde hr. og fru Bach under private former. Deboede i øvrigt ganske tæt på mine forældres villai Hasseris, en forstad til Aalborg. Igen kandet konstateres, at verden er lille.Den l. november 1935 blev far udnævnt tildommerfuldmægtig af tredje grad og den l.maj 1937 med kongelig udnævnelse til dommerfuldmægtigaf 2. grad. Far var nu omsideregendig statslig tjenestemand. Det fornemmeansættelsesbrev var underskrevet personligt afkong Christian den 10. og af justitsminister K.K. Steincke i regeringen Stauning/Munch.Som tidligere nævnt var fars chef ved sinansættelse dommer Anton Sørensen Fugl. Hanvar blevet udnævnt til herredsfoged i HassingRefs Herreder allerede i 1915. Ved retsplejereformeni 1919 blev han udnævnt til dommersammesteds. Far har fortalt, at ældre folk påegnen ikke havde vænnet sig til den nye titel ogfortsat omtalte ham som fogden. DommerFugl er omtalt på side 73 i "Vestervig-historierfra Byen.Mine forældre blev meget gode venner medbåde dommer Fugl og hans hustru MargretheFugl. Da Fugl blev pensioneret i 1937, flyttedefamilien som nævnt til Aalborg og lejede en lejlighedi den centrale bydel. At det blev Aalborg,de valgte at slå sig ned i, skyldtes formentlig,at deres datter Ellen var blevet giftmed landsretssagfører Sigurd Schroll-Christensen,Aalborg.I 1946 flyttede mine forældre til Aalborg,idet far var blevet udnævnt til kontorchef i JyskFhv. dommer Anton Fugl og fru MargretheFugl. Fotografiet er fra dommerens 80 års dag i1947. De havde da boet som pensionister iAalborg i ti årHusmandskreditforening. Det medførte naturligvis,at forbindelsen til familien Fugl blevgenoptaget, og mine forældre mødtes jævnligtprivat med Fugls for at spille l'hombre. Dettevarede til 1957, da hr. Fugl afgik ved døden,men forbindelsen til fru Fugl varede i adskilligeår endnu, til også hun afgik ved døden.Jeg mindes en rørende episode, som min morkom til at overvære i Fugls hjem kort efterdommer Fugls død. Mor var kommet på uanmeldtbesøg, og da entredøren stod åben, varhun gået lige ind. Hun fandt fru Fugl i soveværelset,hvor hun havde lagt hele sin enkepension,der den gang udbetaltes kontant, ud påsengen. Hun havde kun under sit ægteskabrådet over mindre beløb til husholdningen.Mor har fortalt, at hun oprindelig i Vestervigfik 5 kr. udbetalt af sin mand. Når de var brugt,kunne hun få udbetalt det beløb, hun havdebrugt op til 5 kr. Der er ikke noget at sige til,at det var en stor og glædelig forandring forhende, da hun pludselig stod med et størrekontant beløb, som hun selv kunne råde over.38

Dommer Fugls efterfølger blev dommerHans Christian Adolf Jensen, der tiltrådte denl. maj 1937. Jeg har ingen oplysninger at videregiveom denne.På dommerkontoret arbejdede udover juristernefru Thinggaard, der var gift med slagrerThinggaard, Vestervig. Sønnen Helge Thinggaardhar i årbogen for 2002 oplyst om sinmor, at hun arbejdede der i 52 år til sin pensioneringi 1970. Jeg har ikke noget at fortælleom fru Thinggaard, men jeg ved af personligerfaring fra mit eger arbejde som jurist, at dekontordamer, som sad på dommer- amts- ogpolirikontorerne, ofre i utallige år, var af uvurderligbetydning for embederne, og derfor oftevar ret magtfulde. De kunne, hvis man kom pågod fod med dem, være en stor støtte for enung jurist i dennes første år i embeder.Til personalet må nok også henregnes arrestforvarerJ. P. Carlsen, hvis arbejdsopgaver udoverselve arbejdet i arresten bl.a. omfattede atskulle være retsvidne og derfor skulle henteretsbogen på dommerkontoret og aflevere dentil dommeren før retsmøderne. Jeg gætter på, athan også er blevet brugt til andre praktiskeopgaver.Dommerfuldmægtigens arbejdsopgaverFar har ikke talt meget til mig om sine arbejdsopgaverpå dommerkontorer. Jeg vil derfornøjes med at citere fra den anbefaling, somdommer Fugl skrev i 1941 , da far søgte en nystilling:"Jeg kan give ham det Vidnesbyrd, at han varen nøjagtig og interesseret Arbejder, der samvittighedsfuldtog godt passede TinglysningsogSkifrevæsen, Fogedforretninger, RegnskabsogKassevæsen og hvad han i øvrigt havde atgøre med på kontoret. Med solide juridiskekundskaber forbandt han praktisk sans og storarbejdsevne, var elskværdig og imødekommendeoverfor Publikum og havde et behageligtvæsen og en vindende fremtræden. Jeg har deallerbedste minder både om vort Samarbejdepå Kontoret og om vort San1kvem udenfor dette."Af dommer Jensens samtidige anbefalingfremgår det bl.a., at far var hjælpsom og venligoverfor det publikum, med hvilket han påembeds vegne kom i berøring. Han var derforvellidt af retskredsens befolkning.Jeg er ret sikker på, at dette ikke var en selvfølgepå den rids offentlige kontorer. Far harfortalt, at arbejdsgangen på komoret i dommerFugls tid var præget af stor sparsommelighed.Til kladdepapir anvendres ikke konceptpapireller skriveblokke, men konvolutter fra brevesendt til kontoret, som blev sprættet op ogvendt, således at der kunne skrives på bagsiden.Denne sparsommelighed med hensyn tilanvendelse af kontorarikler var nok et genereltfænomen i statsadministrationen helt op til vortid. Jeg mindes selv, at jeg i min den første tidi Indenrigsministeriet først i tresserne måttehenvende mig til ministeriets kassererske for atfå udleveret en ny blyant eller blæk til fyldepennen,et skriveredskab som endnu benyttedesi vidt omfang.Det var en af fars kæpheste, at andre menneskerskulle kunne læse hans håndskrift, f.eks . iden ret nyindførte Tingbog. Der er sikkertadskillige fu ldmægtige og kontordamer, dersenere har været taknemmelige herfor.En af de arbejdsopgaver far har omralt medglæde, var hans job som auktionarius på desåkaldte forstrandsauktioner over gods, somvar drevet ind på stranden. I "Vesrervig- historierfra byen" omtales side 78 en herlig episodei forbindelse med en af daværende herredsfuldmægtigBonnens afholdt auktion, hvorefterhan privat til næste morgen måtte opbevare de40.000 kr., som var indkommet på auktionen.Han anbragte dem i en stålkasse under sengenog lå hele natten med sin jagtriffel klar til skud.Igennem hele sin rid i Vestervig skete detregelmæssigt, ar far af amtmanden i Thistedblev konstitueret som politimester i Hurup,når politimester C. P. Koefoed skulle på rejse.Denne sammenblanding af den dømmende ogudøvende magt ville nok ikke kunne passere ivore dage, og skyldres nok kun, at embedet iHurup var så lille, at der ikke var ansat nogenpolitifuldmægtig. Man må gå ud fra, at far ikkesenere på dommerkontoret kom til at beskæftigesig med sager, som han havde behandlet somkonstitueret politimester.39

Politimester Kofoed med frue og datter. Kofoed var politimester i Hurup, da mor og far boede iVestervig. Han kom senere til Præstø. Parret havde trillinger. Datteren på billedet er den ene trilling.Billedet er taget i PræstøDa der blev kendt, at far i 1939 var blevetforflyttet til Ribe, blev hans gode forhold tilegnens befolkning omralt i Thisted AmtsTidende. En for mig ukendt person indsendteligefrem et afskedsdigt til Thylands Avis, somoptog det den 23. juni 1939. Jeg opbevarerfortsat dette avisudklip.Alt dette siger mig, at far også med hensyn tilsir arbejde har været glad for de 7 år i Vestervig.Selskabslivet i VestervigRent selskabeligt betød riden i Vestervig mangegode oplevelser for mine forældre. Som jeg førhar skrevet, blev de ret hurtigt optaget i enkreds, som jævnligt mødres til selskaber. Kredsenbestod af dommer Fugls med frue, postmesterNyboe med frue, konsul Jepsen med frue,direktør Ussing med frue, sygehuslæge Toftmed frue og bankbestyrer Emilie Bendixen.Jeg går ud fra, at selskabeligheden om dagenbestod i, at fruerne mødres til kaffe og rhe hoshinanden. Her har min søster og jeg også væretmed og er nok blevet feterer som de eneste småbørn i denne kreds.Om aftenen er der blevet afholdt middagsselskabermed påfølgende kortspil, i hvert faldfor mændenes vedkommende. Under kortspilleneblev der spillet om mindre pengebeløb.Far førte alle disse småbeløb ind i sin regnskabsbog.Af den bevarede bog for periodenoktober 1932 til december 1933 fremgår der,at der er spillet bridge og l'hombre og en enkeltgang hjerterfri 45 gange!! De vundne og tabtebeløb lå hver gang på ca. en krone. Det har dognæppe været hele kredsen, der har mødtes hvergang.I bogen "Det hvide hus i Vestervig" fremgårdet på side 26, at traditionen med selskaber,hvor der blev spillet bridge og l'hombre, gik etgodt stykke tilbage i riden, så far og mor er blotblevet en del af denne tradition.Far må i hvert fald have fået tilfredsstillet sinstore interesse for at spille kort. Hertil kom degange han spillede skak. Af notitsen i Thisted40

Amts Tidende i forbindelse med fars forflyttelsei 1939 fremgår det, at han havde opnået titlen"Skakmester for Thisted Amt".Han forestod også Dansk Skak Unions såkaldtekorrespondanceturnering, som bestod i,at spillerne, der ikke boede i samme by, sendtehinanden et særligt postkort med angivelse afderes træk på skakbrættet.Udover venner og bekendte i Vestervig blevmor og far gode venner med politimester Koefoedog frue og sagfører Johan Jacobsen og fruei Hurup. Disse venskaber holdt livet ud.Der fandtes også fra tidligere en læsekreds iVestervig, som far og mor blev medlemmer afDer blev hos boghandleren indkøbt bøger, somså cirkulerede i kredsen. Efter endt cirkulationkunne bogen købes af interesserede medlemmer.Alle de personer, som far og mor kom sammenmed i Vestervig er bl.a. udførligt omtalt i"Vestervig - historier fra byen" og i "Det hvidehus i Vestervig".Økonomiske forholdDer kan uddrages mange oplysninger af farsbevarede regnskabsbog. Jeg vil nøjes med atoplyse, at fars løn udgjorde 404 kr. og 17 øre inovember 1932. For dette beløb og for noglebeskedne ekstraindtægter kunne der opretholdeset dagligliv med råd til hjemmegåendehustru, hjælp i huset og en betydelig selskabelighed.Beløbene kan naturligvis ikke sammenlignesmed de beløb, en familie har brug for idagens mønt, men jeg kan ikke frigøre mig fraden tanke, at den reelle levestandard for enfamilie med manden som eneforsørger i en tilsvarendestilling som fars i virkeligheden varhøjere i 1932, end den ville være i dag.Egne erindringerDet er ifølge sagens natur meget lidt, jeg selvkan huske fra årene i Vestervig. Jeg kan huskemit lille værelse i det hus på Margrethevej 11,hvortil mor og far Byttede i 1937. Det var enmærkelig fornemmelse, da jeg i juli 2008 fikSagfører Johan Jacobsen og hans kone Vita, fodt Nørby, Hurup. Især min mors venner tiL deres død.Bruden er deres datter ELse. Foto fra sidst i 1950-erne41

Far og mor på udflugt i klitten. Mine forældre sidder bagerst til venstre. Frk. Bendixen sidder bagerst imidten (damen i hvidt). Det vides, at købmand Møller, D overodde, er med på billedet. Og mon ikkede to hattebærende herrer bagerst til højre er direktør Ussing og konsul Jeps en.Foreningen modtager gerne oplysninger om personernelejlighed til at se rummet igen efter de mangeår. I huset er der nu indrettet kunstgalleri.En ting husker jeg tydel igt: min julegave i1938 eller 1939. Det var en bil af træ, som jegselv kunne sidde i. Den blev købt hjem afkøbmand Olesen, der brugte den i sin juleudstillingi december måned. Det triste var, kanjeg huske, at jeg ikke havde kræfter til selv atkøre den. Den skulle drives fre m ved, at manmed fødderne skubbede nogle stænger frem ogtilbage, men det kunne jeg ikke. Tilfældigvisstødte jeg i et blad på et fo tografi af Osvald ogFritz H elmuth, hvoraf det fremgår, at sidstnævnteogså havde fae t denne bil foræret. FritzHelmuth var 3 år ældre end mig. Mon ikke jeghar været ret forkælet?Mors og fars afsked med VestervigI juli 1939 blev min fa r efter eget ønske forflyttettil dommerkontoret i Ribe som dommerfuldmægtig.H vorledes harmonerer det med mine forældresbegejstring for Vestervi g? Det kan jeg nokikke give en udtømmende forkl aring på. Jegved, at hensynet til min og min søsters snarligeskolegang har spillet en rolle. Mor og far harønsket at komme til at bo i en lidt større bymed købstadordnet skolevæsen.Far ville i øvrigt under alle omstændighedervære blevet forflyttet, so m det var sædvane istatens system, og han har så selv ønsket atbestem me tidspunktet. Mor har fortalt, at hvisde skulle være blevet fo r altid i Vestervig, hav-42

de far måttet søge sin afsked som dommerfuldmægtigog have genoptaget sin sagførervirksomhedi konkurrence med fars og mors godeven, sagfører Jacobsens i Hurup, og det har hanikke ønsket.Far blev i øvrigt hurtigt klar over, hvad hanbl.a. havde mistet ved sin forflyttelse. Han harselv fortalt mig, at han aldrig fik det sammegode forhold til befolkningen i Ribe retskreds,som han havde haft til befolkningen i Thy.Mentaliteten var en anden.Fars efterfølger i Vestervig blev Niels EjlerLundsager, som blev i Vestervig til 1946, hvorefterhan blev udnævnt til dommer i Holsted inærheden af Ribe.Mine forældre blev boende i Ribe også til1946, og oplevede altså hele den tyske besætreiseder.I 1946 blev far, som tidligere nævnt, udnævnttil kontorchef i Jysk Husmandskreditforening,en stilling han beholdt til sin pensioneringsom 70 årig i 1974. Jeg ved, at hansbekendtskab med murermester Nørgaard iHurup, som var teknisk direktør i kreditforeningen,hjalp ham til at fa stillingen.Efter pensioneringen flyttede mine forældretil Sjælland, hvor både min søster og jeg boede.Far døde ret pludseligt af en blodprop den 11.oktober 1983. Mor flyttede i 1985 tilbage tilAalborg, hvor hun døde den 6. januar 1996,90 år gammel.Da min far døde, bestemte mor, at han skullebisættes i de ukendtes grav på Set. Thøgerskirkegård i Vestervig. Her blev hun selv bisat i1996.Mon ikke dette siger alt om hendes følelserfor deres tid i Vestervig.AfslutningJeg håber, at denne beretning endnu i 2008kan interessere nogen i min fødeegn, som jegpå en eller anden måde stadig føler mig knyttettil. Den skulle gerne illustrere en del af en periode,som er uigenkaldelig slut, ikke kun fordide involverede personer er døde, men også pågrund af de store ændringer, som er sket iVestervig.Nedlæggelsen af dommerembedet den l.april 1973 er blot et eksempel herpå. Nu liggerkun bygningerne tilbage. Tinghuset og arrestenog dommerkontoret og dommerboligenanvendes nu til helt andre formål.Mine forældre og deres omgangskreds repræsenteredenok en befolkningsgruppe, hvorafmange var tilflyttere, og hvoraf nogle harlevet et liv der uden at have været en egendigdel af den øvrige lokale befolkning.De gange, jeg har set den fremragende TVserie "Matador" har jeg ikke kunnet lade væremed at drage sammenligninger med det Vestervigog i øvrigt også det Ribe, som mine forældrevar en del af.43

Stue 13Af Charles Nielsen, YdbyI tyverne og tredverne blev børnene ude i landdistrikternesskoler præsenteret for bogen "Opmod Jul." Efter lærerens introduktion af bogenog dens indhold var det så børnenes opgave attrygle forældrene om at få lov til at købe eteksemplar.På dagen for bestillingsfristens udløb blev dekøbedygtige børns navne skrevet ned i lærerensnotesblok, hvorimod børnene fra de mindrekøbedygtige hjem måtte sige nej tak til det fristendetilbud. I købsøjemed var prisen altafgørende,for bogens indhold bestod udelukkendeaf små hyggelige julefonællinger i denuforargelige genre læserne forventede. Det kanmin juleberetning måske ikke leve op til. Dener end ikke skrevet ved skæret fra en petroleumslampe,men i lyset fra to elektriske glødelamper.Det gør måske fonællingen mindrejuleattraktiv, men det forandrer intet ved detautentiske indhold. Det var ikke kun skolelærerneog de cyklende kolportører der var tidligtpå færde op mod jul, det samme var destorekøbenhavnske varehuse, såsom Importøren,Dalls Varehus og Bulldog. Deres farvestrålendekataloger blev postomdelt til alle hjem, og blevmodtaget og læst med stor interesse af børn ogvoksne. De lokale forretninger begyndte førstmed deres juleudstillinger omkring december,og hvad de kunne præsentere af julevarer varikke sammenlignelig med katalogernes eventyrligetilbud.De mindre børn kendte ikke baggrunden fordet festlige show julen bød på, men efterhåndenlærte vi at det var Jesu fødselsdag vi fejrede.Det var al tså mere og andet end juletræetmed de mange strålende lys, den gode mad,julegodter og gaver det gik ud på. Ret beset vardet ikke os, men Jesus der, symbolsk, fik desmåting vi gav hinanden, og set med barneøjnevar det et udmærket påfund. Nu var Jesus joikke synlig ti l stede og var vel også kommet sålangt op i årene at det Ni.irnberg-kram vi gavhinanden ikke interesserede Ham. Gavernehavde i hvert fald intet med evigheden at gøre,for i heldigste tilfælde ville fjedrene i det mekaniskelegetøj kun holde julen over.Sådanne og lignende fantasier kunne børn fåud af det de lærte hjemme og i søndagsskolen,men som årene gik, rokkede tvivlen ved denneenfoldige barnetro. Det så blandt andet megetutroligt ud at tidspunktet for Jesu fødsel, efterreformationen, i det sekstende århundrede,blev fastsat til den 24/12 år nul. Meningenmed at vælge den dato var et forsøg på at læggeen dæmper på asernes ukristelige orgier af ædegilder,drukkenskab og hor, men det var ikkealle der godvilligt ville opgive troen på Odin ogThor og lade sig døbe til den kristne tro. Degenstridige måtte derfor hj ælpes på rette vejmed tortur og trusler om at de udøbte villehavne i helvedes flammer.I ømhed over eget skind havde det den tilsigtedevirkning, så i dag findes der kun få hekse,dj ævle- og afgudsdyrkere. Det fremgår tydeligtjuleaften, hvor landets kirker er fyldt til sidsteplads. Det er for mange en tradition, men derkan også møde en og anden op, for at få pyntetlidt på det sidespring der blev resultatet affirmaets julefrokost. Så bonset fra omgivelserneog gaveræset er der måske ikke den store forskelpå asernes solhvervsfester og vor jul.Katalogernes tid er for længst passe, og nårdet er gået sådan skyldes det at småbyernes forretningernu er leveringsdygtige i alt hvad vihar behov for. Op mod jul kan vi sågar købe enlækker juleblodpølse. Den adskiller sig dogikke nævneværdigt fra den almindelige, bortsetfra navnet, et par ekstra rosiner, et større dryskanel og ikke at forglemme juleprisen.Med den fart teknologien vinder frem kan viom få år foretage vore indkøb over internettet,og til den tid vil juleudsmykninger være et levnfra svundne rider, men compurerteknikken vilikke forandre ved budskabet om lysets komme.44

Charles NielsenL_ __ _Slægt efter slægt vil holde juletraditionerne ihævd, for selv når håret gråner, går barndommensglade jul ikke i glemme.Efterhånden som børnebørnene blev større,mente vore børn at vi skulle holde jul hos dem.Det havde det dobbelte formål at gøre det letterefor OS, og samtidigt ville børnene fa indprentettraditionerne om glæden ved julen ibarndomshjemmet. Ordningen indebar at vinu skiftevis måtte af sted til Sjælland og Sønderjylland,hvorimod vi hvert tredje år kunnenøjes med en tur til Hillerslev, hvor vor yngstedatter og svigersøn boede med deres ro småpiger. Det var en overkommelig afstand bådefor os og vor svigersøns forældre. Det smukkejuletræ så børnebørnene hen til som detspændende midtpunkt. Det tog sig også nydeligtud mens der stod inde under loftstrappen,men da der blev flyttet ud på gulvet viste det sigat grenene på den ene side havde taget ubodeligskade under opvæksten. En skavank der affarfar fik følgende kommentar: Nå, I har nokværet tidligt på færde for at sikre jer et af detræer der også egner sig til at hænge på væggen.Den hentydning gik børnenes ører forbi, deresblå øjne strålede uantastet om kap med det vidunderligetræs blafrende lys.I første række er julen børnenes fest, så davore børnebørn var blevet store besluttede vi osfor at holde jul hjemme mutters alene, og deter ikke det værste gamle mennesker kan bydesig selv, men det faldt ikke i god jord hos børnene.Jeg har heller ikke glemt hvordan detskuffede os det år mor havde faet samme særeide. Vi forstod hende ganske enkelt ikke.I de seneste år er det blevet skik at vi og voryngste datter og hendes familie samles juleaftenhos vor ældste datter i Fløjstrup ved Randers.Her var der både hjerterum og rigelig plads, detspillede derfor ingen rolle med en gæst fra ellertil. Den rummelighed var ligeledes til glæde fornaboen den 84 årige ungkarl, gårdejer, og firmaetsselvbestaltede bybud og garnklipper ÅgeChristiansen. Med hans status i foretagendetindfandt han sig omtrent hver dag hos familieni det hvide hus med stråtag, det der ligger såhyggeligt i læ af bakkeskråningens beplantningeraf blågrønne normansgran.På grund af decembervejrets luner benyttervi toget på vore rejser til Fløjstrup. Vi stod af iLangå, hvor vi blev hentet og kørt direkte tildøren i Fløjstrup, hvor vi fik en kærlig modtagelseaf husets aldrende vagthund, NewfoundlænderenJens. Det var ikke i anledning afjulen, Jens var imødekommende, han var somhan var, og for ham var alle dage ens. Julehalløjetanfægtede heller ikke katten Damaskusder sammen med Jens havde baggangen somfælles domæne. Et bofællesskab der gik fimhvis Jens kunne undslå sig for de utidigekærligheds tilnærmelser fra Damaskus. Kunnehan ikke blive fri snusede han hende gerne etpar gange både i hoved og bagdel, for ikke atvære helt afvisende. Som vagthund havde Jensnemlig vigtigere ting at beskæftige sig med, oghan var sig sit ansvar bevist. Det var ikke mennesker,der generede ham. De kunne for hansskyld komme og gå som de ville. Det var hønsenehan havde sit hyr med at jage væk fravand- og madskål, og så længe kræfterne slogtil, gjorde han sit til at holde det modbydeligevraltende krapyl på forsvarlig afstand.Heldigvis var der andre der har bedre tid endJens, så når vore ting var kommet inden døre,fik vi en tiltrængt kop kaffe, hvorefter jeg glæ-45

dede mig, som et nyfødt barn, til en forsinketmiddagslur, men før jeg lagde mig gik jeg enlille runde, for at se juleudsmykningen, oghvad der eventuelt kunne være sket af nyt.Under dynen fornemmede jeg at mit gamlelegeme havde behov for et hvil, og overgivermig omgående til søvnens sødme, men sombekendt har lykken sine snævre begrænsninger,og trods denne bitre erfaring bliver jeg alligeveloverrasket da jeg fra min bevidstløse tilstandkaldes til live af en fjern stemme der mindermig om at det er på tide at komme på højkant.Af tone og ordvalg forstår jeg at det er klogt atparere ordre, så efter en passende renselsesprocesspørger jeg min datter om jeg er tilstedeligtpåklædt til den højhellige aften, og far somsvar: Det må du selv finde ud af, det genererikke os hvad du møder op i, men du må se atbeslutte dig, for vi går til bords om et øjeblik.Søvnen havde gjort sin virkning, måske spillededuften af julemad også ind på mit velbefindende,i hvert fald føl te jeg mig udhvilet ogmødte tilpas sulten frem da der blev sagt: Værså god at gå til bords, far og mor skal sidde vedos, I andre må sætte jer hvor I vi l. Da alle havdetaget plads læste vort barnebarn Mette juleevangelietsom det står skrevet i Lukasevangelietkapitel 2 vers l til og med vers 20. Underoplæsningen bemærkede jeg at bibelen var blevetbehandlet med stor varsomhed. Den såligeså pæn ud, som den dag vor datter fik den ikonfirmationsgave for mere end fyrre år siden.Bibelen er heller ikke en let tilgængelig bog,mange af dens beretninger kan betragtes somsandfærdige eller som myter. Fejrer vi jul tror vivel også på julens evangelium. Det vi har hørtså tit at vi næsten kan fornemme atmosfærenude på marken, hvor englene viste sig for hyrderneog sang om barnet der var født i Betlehem.Hvem der lytter intenst kan næsten høreenglenes hærskares jublende sang.D a Mette havde læst evangeliet og påpasseligtsat bibelen på plads, blev den andagtsfuldestemning efterfulgt af dæmpede toner fra etmusikanlægs repertoire af kendte julesalmer.Det lød som et akkompagnement til den raslen,der lød fra knive og gaBer, mens vi tilfredsemæskede os i den legemlige, livsnødvendigebegribelige føde som alle forstod at tage til sig.Den gode julemad bestod af grise- og gåsesteg,der med diverse tilbehør kunne forsures ellerforsødes efter behov.Mens vi skålede i vand og vin og nød denkalorieholdige mad, glemte vi alt om fedme,for høje kolesteroltal og blodpropper. Der ringedeheller ingen alarmklokker da risalamandenkom på bordet. Sulren plagede ikke, mensom en elsker af søde sager tog jeg en rimeliggod portion, også for at delrage i jagten påmandelgaven. Risalamanden gik rundt efteralder og som følge deraf blev jeg den sidste derfik skålen, men det viste sig at chancen forgevinst ikke var spildt, for efter et par skefuldesad jeg med mandlen i munden, og med togevinster, en æske chokolade og Thomas evangeliet,var der en passende gave til den heldigevinder, og fordi lykkens gudinde tilsmilede migkan jeg her ordret ci tere indledningen til detnæsten ukendte evangelium der begynder somføl ger: Dette er de hemmelige ord, som denlevende Jesus talte, og som Didymos judas Thomasskrev ned. Derefter følger kapitel l , der i sinhelhed har følgende ordlyd: "Og han sagde:Den, som har fundet meningen med disse ord,skal ikke smage døden". Bogen består af 11 4meget korte kapitler, der slutter med folgende:"Simon Peter sagde til dem: Lad Marie forladeos, for kvinder er ikke værdige til livet. Jesus sagde:Se, jeg skal selv lede hende, for at gøre hendetil mand, for hun skal også være en levende ånd,lig med jer mænd. For enhver kvinde der anser sigselv for mand, skal gå ind i himlenes rige".T homas evangeliet er en lille fin mandelgave,men en god æske chokolade er trods alt leræreat kapere. De mandschauvinistiske udtalelserSimon Peter gør sig til talsmand for, lyder ikkegodt i mine ører. Når han havde det syn påkvinder, ville han måske også hade en opvaskemaskine.Hadet til kvinder og vaskemaskinerligger mig meget fjernt, for det er en ren velsignelse,ikke mindst på en højhellig aften, at sehvor legende let kombinationen kvinde ogmaskine far vasket op og sat tingene til side.Mens det står på kan mændene med god samvittighednyde en tiltrængt hvile- og rygepause,før der kaldes til samling omkring juletræet.46

Før der elektriske lyshav blev slukket og delevende lys tændt, fik alle udleveret et hæftemed julens sange og salmer, udgivet af Fællesforeningenfor Danmarks Brugsforeninger. Pådemokratisk vis blev der besluttet at alle måttevælge en salme eller sang ri! dansen om træet.En fornuftig bestemmelse der forhindrede atmarchen blev endeløs. Alligevel tog der sin rid,så midtvejs faldt de gamle til hvile i hver sinstol, og mens lysene sang på sidste vers, sagdevor ældste datter: "Far, slå lige tonen an til densalme, som ingen andre end os kender, mensom vi altid sang hj emme". Og dermed sluttededansen til salmen: I denne søde juletid osv.Efter en lille pause faldt de unge, en efter en,på knæ ved juletræets fod, for at finde gavepakkernefrem . I mine øj ne har gaveræset tagetfuldstændig overhånd, men her havde mantrods alt en vis orden i galskaben, idet gaverneskulle præsenteres før den næste pakke måtteåbnes. Det tog lang tid, så mens det stod påblev der serveret kaffe med kage og der mangledeheller ikke cognac og likør, så det blev sentfør alle i huset faldt til ro.Trætte som vi var efter dagens rejse og aftenensstrabadser, tog min kone og jeg os en langmorgen! ur, fo r at samle kræfter til den nye dagsanstrengelser. Med eller mod deres vilje fik deunge også en tiltrængt morgenskraber, menalligevel så de langtfra livsbekræftende ud nårde søvndrukne viste sig. Så vidste vi ikke bedre,ville vi sikkert have troet, at de lige var vågnetop efter en narkose.Heldigvis var værtsparret mere morgenduelige,for før alle andre fik øjne havde de længeværet i fuld gang med forberedelserne til dagensfrokost, der først kunne finde sted med etpar timers forsinkelse af hensyn til et nyt holdgæster. På det ridspunkt havde vi igen faet livsmodog madlyst, så alle gik til fadene meduspoleret appetit.Når hyggesnakken er godt i gang kan der væresvært at bryde op og finde i se ng, men somde narreravne jeg og min kone var, havde vi tillagtos den vane at læse en rimes rid indtil søvnenmelder sig. Efter planen skulle besøgerslutte med frokost hos vor yngste datter påStokkenbjergvej 2. Derefter var det meningenat vi ville blive kørt hjem når tiden var inde ri!det. Med kun tyve minutters kørsel til Stokkenbjergvejkunne der også anden juledag blivetid til en passende morgensøvn, men før detvar muligt at se en hånd for sig begyndte minkone, forgæves, at lede efter en lyskomakt, mensom mange har erfaret er kontakter og denslags altid placeret de forkerte steder i fremmedehuse. Så ved der postyr der opstod ved deneftersøgning vågnede jeg, og ved fæ lles hj ælpfik vi lys i lampen. Klokken var vist omkringsyv, så jeg stod op og trak gardinet til side for attage bestik af vejret og den gryende dag. I detdisede mørke var det umuligt ar danne et billedeaf omgivelserne, men i et glimt så jeg et parhøjtflyvende ænder der havde retning modkanalen i der store afvandede fjordområde.Mens jeg betragtede det dunkle landskab,begyndte det at gøre ondt i min højre arm.Smerter jeg rakserede til at være gigt, idet jegmed årene havde erfaret, at der var noget omsnakken, når Røde Rasmus fortalte, at han fajseedse' altid fik ondt i venstre storetå, når detsatte ind med omskifteligt vejr.Med gymnastiske armbevægelser forsøgte jegar Lindre smerterne, men da det ikke havde dentilsigtede virkning, foreslog vor datter at ringetil vagtlægen. Et velment forslag som jeg forsøgteat forhindre, fordi jeg mente at en snapssikkert var den bedste medicin. Derefter fik jegen snaps endda i er meget stort glas, og denbitre væske slog jeg, til min forundring, ned i etdrag. Trods den gode medicin og mine proresterblev vagtl ægen kontaktet, og han kunneberolige alle med at det ikke var alvorligt, nårsmerterne stammede fra højre arm. Dog foresloghan at jeg skulle tage et par albyler eller lignendesmertesrillende piller, og det slog vi os såti l tåls med.Med den diagnose hang mit liv i en megettynd tråd, for en blodprop i hjertet kan mannemlig dø af. Lægen var åbenbart ikke sin stillingvoksen. Vi kunne ligeså godt have ringet tilsmeden, han ville sandsynligvis have tagersymptomerne mere alvorligt end den fortravledeskrivebordsmedicinmand. Mens vi endnuhavde tillid til lægens ekspertise, var den helligegrav velforvaret. Af min svigersøn fik jeg to47

meget stærke tabletter, som han af egen erfaringvidste der virkede mod svære rygsmerter,og som tiden gik spurgte den ene efter denanden: Hjælper der? Har du faet det bedre? Erdet gået over osv. Ingen af spørgsmålene kunnejeg bekræfte, men da jeg mente at det ikke varblevet værre, læssede vi vore pakkenelliker ogkørte mod Stokkenbjergvej, hvor vi ankom påbemeldte tidspunkt.Det var synd at sige jeg følte mig godt tilpasunder turen, og det blev ikke bedre ved frokostbordet.Jeg nåede lige at få smurt et stykkebrød, stanget en sild, åbnet en øl og skænket ensnaps, før jeg rejste mig, for at gå ind i en tilstødendestue, hvor jeg lagde mig på sofaen.Smerterne var nu så voldsomme at jeg bad vordatter om at køre os hjem, hvortil hun svarede:Nej, nu kører Christian dig ud på sygehuset, ettilbud jeg tog imod uden indvendinger, og etøjeblik efter var vi på vej mod Randers i en firehjulstrækkermed katastrofeblinket i gang.Mens vi hastede af sted for fulde omdrejninger,forsøgte jeg at finde trøst ved en Grøn Cecil,som dog hurtigt blev skoddet, da den i situationenhverken var til trøst eller gavn.Hen ad hovedvej A 16, hvor vi nærmest fløjaf sted, benyttede Christian mobiltelefonen fleregange, uden at det gik op for mig, hvem hantalte med. Jeg spurte ikke, vi vekslede i det heleraget ikke mange ord udover når jeg forhørtemig om, hvornår vi ville være fremme. Spørgsmålder ikke havde til hensigt at øge farten, foruden at skele til speedometeret kunne jeg fornemme,at der blev kørt hurtigt og taget megetlempeligt på de gældende færdselsregler. Når vikom lidt for sent ind i er lysreguleret krydsviste der sig, at alle trafikanter tog hensyn tilkatastrofeblinket.Da vi nåede frem forstod jeg at det var sygehuset,Christian havde kontaktet over telefonen,idet sygehuspersonaler stod parat til at gribeind. Så uden dikkedarer af nogen art fik jegomgående ilt og nitroglycerin både i tablet ogforstøvet form, og mens to eller tre sygeplejerskerstod og fægtede med nåle og kanyler, blevjeg af en meget venlig højgravid læge informeretom, at jeg blev behandler for en blodprop,selv om de på nuværende tidspunkt ikke kend-re årsagen til mine smerter. Efter denne førstebehandling blev jeg kørt en eller to etager længereop, hvor jeg var under konstant overvågningog medicinering af en sygeplejerske, derikke lod mig ude af syne, før jeg var fuldstændigsmertefri: Er du nu uden smerter, spurgtehun gemagne gange, og først da jeg kunnebekræfte det, sagde hun smilende: Nu skal vi toud at køre en lille tur. Det undrede mig at detikke var en portør, men sygeplejersken, derkørte mig. Under den transport bemærkedejeg, at der i anledning af Jesu fødselsdag varpyntet op med adventskrans, lys, gran, og guirlander,men trods den verdens omfattendebegivenhedsrige fødselsdag, var det min fornemmelseat fødselaren måtte indstille sig på,at det for øjeblikket ikke var Ham, men migder var i fokus.På mange hoteller og sygehuse har man pågrund af gammel overtro ingen stue 13. Dethavde man på Randers Sygehus, og selv om detvar en to mands stue havde jeg den for mig selv.Når jeg ikke sov, kredsede tanker om nuet, fortidog den fremtid jeg måske blev givet.Den himmelske hærskare af bevingede engle,der viste sig for rarehyrderne julenat, fandt ogsåvej ril mine tanker. Et fanrastisk sceneri, jegsom barn, aldrig rvivlede på. Det faldt mig ikkeind at de bevingede engle var fostret i kunstnernesfantasi. Nu vil jeg nødig have fingrene iklemme for mit syn på engle, så jeg vil ikke forsøgeat tegne et nyt englebillede. Det forekommig ganske vist, at de hvidklædte sygeplejerskerhavde noget betryggende engleagtigt over sig.De var til stede dag og nat med hjælp og trøst,og når jeg trak i det røde bånd, der med en sikkerhedsnålvar fastgjort til mit lagen, gik derkun sekunder før der stod en eller to venlige,hjælpsomme sygeplejersker på stue 13.Det er sikkert naivt at betragte deres omsorgsom englevagt. Det får så være, men dereshjælp, pleje og trøst var mere end tak værd. Debevingede engle har jeg desværre aldrig set ellerværet i forbindelse med, men det skyldes måskeat jeg ikl

Danmarks første NationalparkAf Ib Nord Nielsen, TvedIndvielsenDen 22. august 2008 var en festdag i Thy.Danmark kom på naturverdenskortet med sinførste nationalpark- Nationalpark Thy.Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V)holdt åbningstalen ved folkefesten, hvor 200brevduer og l 00 drager fløj af sted med det gladebudskab under overværelse af godt 3000 tilskuere.Efter miljøminister Troels Lund Poulsenstale blev det nye nationalparklogo præsenteret.Borgmester Erik Hove Olesens tale blevefterfulgt af Thy Masterelass Kammermusikfestival, der bl.a. uro p førte "National parken".Et særligt komponeret værk af Craig Goodmantil et digt af Knud Sørensen.Statsminister Anders Fogh Rasmussen indvier Nationalpark Thy49

NATIONALPARKENEngangvar den stivnede kliten byge af sandskornder fyldte blæsten opengangvar ethvert af de træerder i daggør landskabet loddentkun en drøm om et frøengangvar hj ælmen kun spinkle stråso m syntes fortabti det ørkenlignendeengangsyntes den opgave umulig:At drage grænsenmellem natur og kulturat forenemenneskets naturmed naturens menneskei en fælles drømom mangfoldighed.Der er byggen der bøjer nakkenog danner en langsom bølgehen over marken ved klittens fodder er revlingens millioner af so rte kloderder er gederams med de ukuelige blomsterder er det grønne græsder give r rumlen i køernes maverog så er derdet mest danske som tænkes kan:Lærkender synger i det saltduftendehimmelrum over klitheden.Men se så også:En mangfoldighed af søerder blåtspejler den evighedingen kan gribe med hænderne.Går stillegennem det landskabso m århundreder formedegår seendegå r lyttendemedbringende den lugtesanssom herer sat i frihed.Og en traneletter et sted bagudeog en svartbag jamrergennem flere horisonterog så mærker jeg på kinden den blæstsom hervar skaberenog skaberen kryber ind i mit ørehvisker:Jeg kræver kun ydmyghed.Ej ner Frøkjær, den nye - og første - formandfor Nationalpark Thy, afsluttede talerrækken.Herefter opførte 75 korsangere samt NordvestjyskBrass Band "Nationalpark Kantate" afPreben Nørgaard Christensen.De mange fremmødte gæster blev efter denofficielle indvielse bespist med specialiteter fraThy og samtidigt kunne man på den til lejlighedenopførte markedsplads besøge boder medsmagsprøver fra Thys mange lokale fødevareproducemer.Man kunne også se en fotoudstillingfra området, og i den omgivendeplantage var det muligt at afprøve en rækkeaktiviteter, som for eksempel hesrevognsture,terrænløb, træklatring og en surfsimulator.Sidst men ikke mindst var en lang række lokaleforeninger og institurioner repræsenteretmed informationsboder.Statsministeren og miljøministeren afsluttededagen med at cykle forrest og indvie nationalparkensnye mountainbikebane.Om aftenen fortsatte festen i kystbyerne meden lang række arrangementer, som kulmineredemed bål på stranden langs hele nationalparkkysten.En stor dag for Thy!ForhistorienAllerede i Wilhjelm-udvalgets rapport - "Enrig natur i et rigt samfund" - fra august 200 lblev det anbefalet, at hede- og klitlandskabernei Thy skulle udpeges som nationalt naturområde.Senere blev ideerne fulgt op i forhenværendemiljøminister Hans Chr. Schmidts 9-punktsprogram "Danmarks Natur" fra 2002. Resulta-50

et blev, at 6 områder i Danmark blev foreslåetsom nationalparker, herunder klithedelandskabernei Thy.På grund af landbrugets og jægernes skepsiskom Thy ikke med i den første udpegning afpilotprojekter. Først efter et afklarende mødemed delragelse af Viborg Amt, kommunerneog lokale interesseorganisationer med særliginteresse for projektet kom der afgørende positivetilbagemeldinger.Alle blev enige om, at man ville delrage positivti et to-årigt undersøgelsesprojekt, dog meden række forbehold og en reel mulighed for attakke nej til en nationalparkstatus efter undersøgelsesperioden.På dette grundlag traf miljøministerenbeslutning om at udpege Thy som undersøgelsesprojektden 22. august 2003.Undersøgelsesprojekt Nationalpark ThyAnsvaret for undersøgelsesprojektet blev lagt ihænderne på en styregruppe på 18 medlemmerbestående af lokale repræsentanter for natur-,kultur- og friluftsorganisationer, erhvervsforeninger,turistforeninger samt repræsentanterfor Viborg Amt og Thisted, Hanstholm, Sydthykommuner og Skov- og Naturstyrelsen.Hanstholm Kommunes borgmester, EjnerFrøkjær blev udpeget som formand for styregruppen.Rammerne for undersøgelsesprojektet blevudstukket i miljøministerens igangsættelsesbrev.Nedenstående er angivet nogle af de vigtigsteforudsætninger og opgaver, som styregruppenskulle tage stilling til:Formålet er at udarbejde en vision med planfor afgrænsning og indhold af en nationalparkfor Thy med baggrund i undersøgelser og lokaldebat.Udgangspunktet er et sammenhængende areali Vestthy fra Hanstholm i nord til sydspidsenaf Agger Tange. Området afgrænses mod øst aflandbrugslan det.Undersøgelsesområdet skal være karakteriseretaf naturtyperne klitter, klitheder, plantagerog søer.Bysamfundene K! i tmøller, N r. Vorupør,Stenbjerg og Agger er ikke omfattet.Der lægges vægt på, at undersøgelsesprojektetpeger på løsninger, der afgørende styrkernaturen og dens muligheder for udvikling, somstyrker varetagelsen af de kulturhistoriske værdier,og som fremmer befolkningens mulighederfor at opleve naturen.Undersøgelsesprojektet skal gennemføreslokalt i tæt samarbejde mellem de lokale myndigheder,foreninger og Skov- og Naturstyrelsen,Thy og under løbende inddragelse aflokalbefolkningen.Udviklingen skal i det alt væsentlige baserespå frivillighed og lokaltilslutning.Styregruppen skal tage udgangspunkt i, atudviklingen af en nationalpark forventes atforegå over et længere tidsrum f.eks. 20-30 år.I dialog med befolkningen skal der udarbejdesen samlet rapport der beskriver visioner for,og indhold og afgrænsning af en evt. nationalparki Thy. Rapporten skal foreligge senest l.juli 2005.Det stod hurtigt klart for sryregruppen, atborgerinddragelsen skulle prioriteres højt.Grundlæggende mente styregruppen, at borgerinddragelsenville sikre, at de mange aktørerog interesserede fik deres synspunkter i fællesdialog, og at der kunne udvikles medejerskabog findes bæredygtige forslag og løsninger.Den 13. januar 2005 indledtes borgerinddragelsenmed et informationsmøde, hvormere end 400 personer deltog. Herefter arbejdedemere end 200 engagerede borgere i 4arbejdsgrupper med temaerne naturen, kulturhistorien,friluftslivet og erhvervslivet. De frivilligedeltagere valgte en formand for hverarbejdsgruppe ud af deres midte. Under dissearbejdsgrupper dannede der sig hurtigt et antaltemagrupper (26), hvor arbejdsgruppemedlemmernefordelte sig efter interesse for detenkelte tema. Herudover blev der sidst i undersøgelsesperiodendannet fire geografiskearbejdsgrupper i henholdsvis Klitmøller, Nr.Vorupør, Stenbj erg og Agger for at belyse samspilletmellem naturområderne og kystbyerne.Med baggrund i resultaterne af disse gruppersvedholdende, frivillige arbejde samt desærlige undersøgelser og projekter som styregruppenigangsatte, blev den endelige rapport51

til milj øministeren udarbejdet og afleveret ifuld enighed den l. juli 2005.Visionen med plan for afgrænsning og indholdaf en nationalpark for T hy var på plads.NationalparklovenEfter ca. 2 år blev nationalparkloven vedtagetden 24. maj 2007, og miljøministeren fik hermedmulighed for at oprette nationalparker iDanmark. Loven fas tlægger formålet med narionalparker,hvordan de udpeges, hvordan ennationalpark organiseres og hvem der bestemmer.Danmarks første NationalparkDen 29. juni indgik stort set alle parrier i Folketingetforlig om at påbegynde etablering af etnetværk af nationalparker. I den forbindelseblev det besluttet straks at igangsætte procedurenfor oprettelse af en nationalpark i Thy.Nationalpark T hy er udpeger på grund afområders sammenhængende klirlandskaber ogden unikke natur, som har en enestående nationalog international betydning. Lige så vigrigthar den store lokale opbakning til nationalparkenværet.Nationalpark Thy omfatter en vigrig del afdet nordeuropæiske klitareal og den sjældnenaturrype "nordarlanrisk klithede". En stor delaf plante- og dyrelivet i området er særpræget,sjældent og sårbart. En nationalpark i Thygiver derfor gode muligheder for at sikre narurensudvikling og kontinuitet, øge den biologiskemangfoldighed og give naturens egne processermulighed for fri udvikling. Klitlandskabeter noget af det mest oplevelsesrige i dansknatur.Området rummer desuden vigrige kulturhistoriskespor i klirlandskabet, i klitplanragerneog ved havet. I nationalparken vil det derforvære væsen tligt, at de kulturhistoriske værdierstyrkes gennem en øget synliggørelse, bevaringog tilgængelighed.Endelig vil Nationalparken i Thy give megetstore muligheder for at styrke borgernes friluftslivog naturoplevelser, ligesom den lokaleHanstholm Vildtreservat52

udvikling vil understøttes igennem en forventetøget turisme og styrke undervisning, forskningog naturvejledning.Samlet set kan Nationalpark Thy altså væreet aktiv for den lokale udvikling og være medtil at sikre en positiv udvikling i Thy.Nationalpark Thy vil blive skabt i et tæt samspilmellem lokalsamfundet og parkens kommendebestyrelse, Thisted Kommune, Miljøministeriet,organisationer, naturgæster ogandre interessenter som f.eks. StøtteforeningenNationalpark Thy.Samarbejdet mellem aktørerne er altafgørendefor, hvordan nationalparken udvikler sig.Kodeordene er planlægning, frivillighed oglokal medindflydelse. En nationalpark bliver isagens natur ikke skabt fra den ene dag til denanden, men er resultatet af en langsigtet planlægningog udvikling over 20-30 år.Nationalpark Thy udgør ca. 24.400 hektarog strækker sig i et op til 12 kilometer bredtbælte langs vestkysten fra Agger Tange i syd tilHanstholm i nord - i alt 54 km. Nationalparkenomfatter kyst, klitter, klitheder, klitplantagerog store søer - bundet sammen af blandtandet mindre ekstensive landbrugsarealer.Nationalpark Thy58 o/o af arealet er fredet13 o/o er vildtreservater63 o/o er beskyttede naturtyper53 o/o af arealerne er internationalenaturbeskyttelsesområder25 o/o af arealerne er privatejede og omfatterklitheder, plantager, søer oglandbrugsarealerForslag til Nationalpark ThyDen 4. april 2008 offentliggjorde miljøministerTroels Lund Poulsen et forslag til NationalparkThy.Det blev startskuddet til en 16 uger langdebat- og høringsfase, hvor alle borgere, lodsejere,interesseorganisationer og myndighederblev opfordret til at tage del i debatten.Forslaget omfattede et udkast til bekendtgørelseog et informations- og debathæfte, somfortalte nærmere om bekendtgørelsens indhold,forslag til nationalparkbestyrelsens sammensætningog nationalparkens økonomiskevilkår.Forslaget var til debat frem til mandag den28. juli 2008.Bekendtgørelse om Nationalpark ThyMed baggrund i en række bemærkninger ogforslag til ændringer, som et resultat af høringsperioden,blev bekendtgørelsen tilrettet ogunderskrevet af miljøminister Troels LundPoulsen med ikrafttrædelsesdato 22. august2008.Bekendtgørelsen indeholder kapitler om formålog afgrænsning, målsætninger for nationalparkensudvikling, planlægningszoner,kommune- og lokalplanlægning, nationalparkfondThy samt administrative bestemmelser ogikrafttrædelse.Samtidig udpegede ministeren den tidligerestyregruppeformand Ejner Frøkjær til formandfor nationalparkens første bestyrelse.NationalparkbestyrelsenNationalpark Thy far en selvstændig bestyrelse.Sammensætningen i nationalparkens bestyrelseskal afspejle alle interesser, så både de, der vilbenytte naruren og de, der vil beskytte naturen,sidder med.Nationalpark Thy bliver oprettet som enfond. På den måde kan en selvstændig bestyrelselede nationalparken og modtage penge,indgå aftaler, købe fast ejendom og lignende.Der udpeges 6-12 medlemmer til nationalparkbestyrelsen,som ministeren udpeger efter,at hver myndighed og organisation har indstilleren kvinde og en mand. Alle medlemmer afbestyrelsen skal så vidt muligt have en tilknytningtil området for at sikre den lokale forankring.Bestyrelsen udpeges for fire år, og genudpegningkan kun ske en gang.Nationalparkbestyrelsen står for den dagligedrift af nationalparken og skal som noget af derførste udarbejde en nationalparkplan for etableringog udvikling af national parken. Planenskal være vedrager senest den 31. marts 20 l O.Bestyrelsen skal sørge for, at arbejder foregåri rær dialog med nationalparkrådet, borgere,53

Stenbjerg Landingspladsprivate lodsejere, interesseorganisationer, staten,kommuner, selvejende institutioner ogandre med interesse for nationalparken. Ogbestyrelsens arbejde bygger på frivillighed. Detbetyder, at bestyrelsen ikke har mulighed for atindføre restriktioner eller på anden måde tvingeregler og bestemmelser igennem.Bestyrelsen kan indgå frivillige aftaler medlodsejere om naturpleje og ændret drift - ellersamarbejdsaftaler med foreninger og institutionerom formidling og markedsføring. Nationalparkbestyrelsenhar mulighed for at købejord og ejendomme til at gennemføre naturgenopretningsprojekter.Den kan også eje bygnmger.I skrivende stund er der endnu ikke udpegeten bestyrelse.Nationalparkens økonomiNationalpark Thy modtager til at starte med etengangsbeløb fra staten - og kommer herefterpå finansloven. Herudover kan nationalparkbestyrelsenogså selv skaffe penge til nationalparkensprojekter og udvikling.Nationalpark Thy får til at starte med etengangsbeløb fra staten på 6 mio. kr. Beløbetskal dække udgifter til at etablere og drive sekretariatet,udarbejde en nationalparkplan ogandre aktuelle opgaver.Den første nationalparkplan er færdig i startenaf 20 l O. Herefter får nationalparken enårlig bevilling på finansloven fra og med 2010.Det præcise beløb bliver fastlagt ud fra nationalparkplanenog bliver justeret, når planenfremover skal revideres hvert sjette år.54

Bestyrelsen kan herudover skaffe penge tilnationalparkens drift og udvikling via tilskudsordninger,lokal medfi.nansiering, partnerskaberog sponsorater. Nationalparken kan ogsåmodtage arv og gaver. Derudover kan bestyrelsenindgå partnerskabs- og samarbejdsaftalermed institutioner, foreninger, firmaer og andre,som kan have en interesse i at støtte nationalparken.Thisted Kommune har tilkendegivet, atkommunen vil delrage aktivt i arbejdet mednaturgenopretning og naturformidling i området.Kommunen vil desuden i samarbejde medThisted Museum delrage i at sikre og formidlekulturværdier i tilknytning til nationalparken.Endelig forventer kommunen, at den vil støtterelevante projekter inden for det igangværendesamarbejde med Realdania om udvikling aflanddistrikter og landsbyer.Arbejdsmarkedets Feriefond har bevilget 30mio. kr. til projekter, som vil forbedre de basaleadgangsmuligheder til og i NationalparkThy. Projekterne er alle afstemt med ThistedKommunes planer i området.Det samlede budget udgør knap 45 mio. kr. ogomfatter blandt andet:+ 44 km cykelsrier fra Hanstholm i nordtil Agger Tange i syd.+ Anlæg af handicapsti ved Hanstholm Fyr.+ Forbedring af adgangen til og fra kystbyernesnærområder omkring Klitmøller,Vorupør, Stenbjerg og Agger.+ Renovering og opgradering af 6 udvalgteparkerings- og rastepladser.+ Opførelse af 6 fugletårne og skj ul vedHanstholm Vildtreservat, de store søer,Ålvand og Agger Tange.Hvad nu?Nationalpark T hy er nu på vej ind i realiseringsfasen.Rammerne, økonomien og bestyrelsener næsten på plads. Nu er det op til nationalparkensbestyrelse, Nationalparkrådet ogSkov- og Naturstyrelsen at fastholde det lokaleengagement i et frugtbart samarbejde medlodsejere, Thisted Kommune og inddragelse afalle, som har lyst til at føre visionen om NationalparkThy ud i livet.Lodbjerg Fyr set fra Sandmilen55

Missionshotellets historie 1992- 2007Af Aage Ringgaard, HurupForordJohannes Klausen skriver i sir forord til sin bogom Missionshorellers historie, ar der ikke er erjubilæumsskrift eller en bog, der kan havealmindelig interesse, men mere en bog for folk,der har en eller anden tilknytning til hoteller,f.eks. tidligere bestyrelsesmedlemmer. Der harnu været noget bredere interesse for horellershistorie, og efter nogen røven har jeg påtagetmig opgaven at skrive fortsættelsen. JohannesKlausens bog strækker sig fra 1918 til 1992, ogdenne artikel fonsætter så frem til anpartsselskabetsophævelse i slutningen af 2007.De senere års udvikling for horeller byder påså mange begivenheder, at de fortjener at blivefonalt for en bredere kreds. Ingen med kendskabtil formuleringen af servitutten kunneforesrille sig, at den kunne ophæves. Næppenogen anpartshaver havde forventet at få deresanpartsbevis tilbagebetalt - og endog til enkurs over 1000! Hvem havde så stor entusiasmeog kærlighed til hoteller, ar de, da fremtidenendnu var uvis for hoteller, ville bruge alderes tid gennem flere måneder på at bringedet forfaldne hotel på fode igen? Hvem villepåtage sig forpagtningen med en sådan spiritusservitutefter den hidtidige forpagters alt fortidlige død? Hvordan turde en ung mand på 25år købe et hotel til næsten tre millioner i en lilleby som Hurup?Den lykkelige udgang på disse spørgsmål ogovervejelser kan næsten kun betegnes som ethelt lille eventyr. Det var, hvad en anpartshaverogså kaldte det, da to anpartshavere fulgtes adhjem efter en generalforsamling, hvor det oplystes,at hotellet næsren var solgt.Hvordan det kunne gå til, fortælles der nærmereom på de følgende sider. Johannes Klausensbog er skrevet næsten som en dagbog udfra bestyrelsesprotokollen, men denne beretningvil koncentrere sig om nogle af de skelsættendebegivenheder fra 1993 til 2007.For hjælp til at udarbejde artiklen skylder jegen stor rak til Ragnhild og Kai Stephansen, AnneGrethe og Børge Olesen, samt Mary Hyldahlfor bidrag til artiklen.Hurup i april 2008 - Aage RinggaardSalget af parkeringspladsenDe første år efter 1993 var ret begivenhedsløse.Et af bestyrelsesmedlemmerne Per Korsgaardforsøgte ved henvendelse til nogle sagførere ogpolitikere, om spiritusservitutten kunne ophæves,men forgæves.I 1996 fik anpartsselskabet en henvendelsefra Hurup Boligselskab, om man ville sælge endel af parkeringspladsen nord for hotellet. Arealetskulle anvendes til at opføre 20 boliger,hvoraf de 12 boliger skulle indgå i et boligfællesskabog de 8 som almindelige ældreboliger.Kommunalbestyrelsen godkendte senere planerneog anførte blandt andet, at det passedefint med et ideoplæg til forskønnelse af Jernbanegadeområdet.Handelen blev gennemført den 4. juli 1997til overragelse l. september samme år. Arealetvar på ca. 2300 m 2 , og købssummen blev aftalttil 600.000 kr. Det gav en kærkommen økonomiskindsprøjtning til anpartsselskaber, somderefter gik i gang med at planlægge tiltrængterenovennger.Beløbet blev først udbetalt i 1998, og herefterblev først salen renoveret for ca. 30.000 kr.Vinduerne i facaden blev fornyet, hvad derkostede ca. 180.000 kr. 5 værelser blev istandsatfor ca. 150.000 kr. Senere blev der også lagtasfalt på den resterende del af parkeringspladsen,hvad der beløb sig til ca. 65.000 kr.Disse forbedringer var stærkt tiltrængte, oguden denne økonomiske hjælp havde det setlidt sort ud for hoteller. Men bestyrelsen disponeredefornuftigt med de mange penge og fikhævet standarden i og omkring hotellet.56

Nogle oplevelser som hotelværtGennem Mary og Kjeld Hyldahls mange år påhotellet kan det ikke undgås, at de har oplevetlidt af hvert. Missionshotellet gik selvfølgeligheller ikke fri af hotelbedragere.En dag ringede politiet og bad værten om atringe til dem, hvis en bestemt mand henvendtesig. Betjenten gav også en beskrivelse af mandenog fortalte, at han ofte henvendte sig på enbestemt måde. Kort efter dukkede en mand opi receptionen. H an ville gerne leje et værelse ogbad samtidig, om han måtte fa et stykke vat,for han havde stomi. Det var netop, hvadbetjenten havde fortalt, så værtsparret var advaret.De installerede ham på et værelse og ringedetil politiet, der så tog sig af hotel bedrageren.Han havde flere bedragerier på samvittighedenfra hele landet.En aften kom en nydelig mand ind på hotellet.Man havde travlt med mange spisendegæster den aften. Han forlangte et udsøgt måltid,der skulle serveres på værelset og var desudenret krævende og bad om ekstra service heleaftenen. Det hele skulle selvfølgelig skrives påregning. Næste morgen skulle han jo kommened til morgenmaden som andre gæster, mendet gjorde han ikke. Værtsparret ventede ogventede, men han dukkede ikke op. Hen modmiddag anede man uråd, og Kjeld satte sig ireceptionen med noget regnskab, men hankom ikke ned. Det viste sig, at han var kravletned af brandtrappen på gavlen og derved undsluppetværtens opmærksomhed. Senere sammedag kom Mary ved en tilfældighed til at ståi kø bag manden hos købmanden. Hun skyndtesig at fa ringet til Kjeld, der igen fik fat ilandbetjent Olesen, og sammen satte de eftermanden ned ad gaden. Olesen fik slået en klo iham og sat ham fast. Få dage senere fandt enældre dame nogle penge, der var smidt ind ihendes have i en plasticpose. De blev også sporettil denne hotelbedrager.Også mærkelige skæbner blev værtsparretvidner til. En dag henvendte en nydelig dameuden bagage sig og bad om et værelse. Det fikhun. Hun blev en hel uge og gik hver dag enlang tur i omegnen. Det var i høstens tid, ognår der var udrykning til en høstbrand, komhun oprevet hjem på hotellet og skældte ud ogsagde, at brandbilerne forfulgte hende. Da denførste uge var gået, bad hun om værelset en ugemere. Det var i orden, hvis hun ville afregne forhver uge. Det gjorde hun. Da tre måneder vargået, ankom en fragtmand med fire - fem storekufferter adresseret til hende. Værten henvendtesig på værelset med besked om hendesbagage, der stod nede i receptionen. Alleredesamme dag rejste hun- uden kufferter. De blevheller ikke hentet senere, så efter nogen tid blevde anbragt i et pulterrum øverst oppe. Da dehavde stået der i flere år, åbnede værtsparretkufferterne, men der var kun almindelig rejsebagagei dem. Den bagage (eller fortid) havdehun åbenbart et anstrengt forhold til.Kjeld Hyldahls dødMary og Kjeld Hyldahl nød stor respekt somværtspar på Missionshotellet. Det gjaldt ikkemindst deres gode mad, men også den måde,som værtsparret optrådte på ved fester. Hotelletsgode image skyldtes ikke mindst den fastetradition, at kom man ind i foyeren, stod værtender velklædt og smilende og bød gæsternevelkommen.Men konkurrencen var hård, og den manglendespiritusbevilling gjorde sit til, at indtægterneikke stod mål med deres store abejdsindsats.Udviklingen gjorde, at kun fa holdt fest påselve hotellet, når der ikke kunne serveres vintil maden. Festerne blev derfor holdt rundt omi forsamlingshuse, hvor folk selv kom medvinen. Det øgede bestemt ikke omsætningen,men gjorde arbejdet en hel del besværligere,når maden i flere omgange skulle transporteresfra køkkenet i Hurup til fesrstedet.På et tidspunkt overvejede man bestyrelsenog værtsparret imellem at trodse spiritusforbudetog servere alligevel. Det store flertal påegnen kunne kun se det urimelige i spiritusforbudetog ville ikke finde på at protestere. Mendet var at give de fa virkelige modstandere allekort på hånden. Værtsparret ville blive beskyldtfor at servere ulovligt, og det ville man ikkebære, så det blev opgivet.Værtsparret blev derfor nødt til at arbejdevidere uden at kunne servere vin til maden.57

Mary og Kjeld Hyldahl foran det nye fryserumDet kostede selvfølgel ig en langt større arbejdsindsats,men ingen havde alligevel fo res tilletsig, at Kjeld skulle bukke under for dette arbejdspresså tidligt. Under en fest i GertrupBeboerhus den l . november 2003 sank Kj eldHyldahl sammen og døde på vej til sygehuset ­kun 63 år gammel. Det var et chok for alle oget stort tab for M ary og hele fa milien.For anpartsselskabet var det også lidt af enkatastrofe , for hvem kunne efterfølge Mary ogKjeld?Hvem ville påtage sig det store arbejde at drivehotellet videre uden udsigt til , at servituttenkunne ophæves?D riften af hotellet blev selvfølgelig standsetmidlertidigt, men bestyrelsen påtog sig at holdede indgåede aftaler om fester og møder.Mary Hyldahl blev ansat til at stå for køkkeneti denne periode, og bestyrelsen påtog sig at klareservenngen.D er blev omgående søgt efter en ny forpagter,men ingen meldte sig. Enkelte interesseredegav som begrundelse, at en spiritusbevillingvar absolut nødvendig.Små episoderBestyrelsen og især fo rmanden sled i det for atholde hotellet i gang i denne svære periode.Man var klar over, at de indgåede aftaler skulleholdes, hvis hotellet skulle have en chance forat komme i gang igen. O gså værelser kunneman leje, og fo rmanden og hans kone serveredemorgenmad for de indlogerede gæster.D et blev mest bestyrelsen med hj ælp fra ennærstående kreds, der u·ådte til. Gæsterne kunneselvfølgelig ikke altid forvente en professionelservering og assistance, men aftalerne blevoverholdt, og festerne gennemført.Om følgende episoder er sande eller ej, får ståhen i det uvisse:58

Ved en mindesammenkomst klagede noglegæster ved den ene bordende over, at de ikkefik serveret brød. Personalet var faldet i snakmed nogle andre gæster ved begravelsen.Man var heller ikke vant til, at serveringspersonaletrøg cigar under serveringen. Det varnok hyggeligt, men ikke særlig hygiejnisk. Engæst bemærkede også, at man ikke kunne servereiført cowboybukser.Ved et bestyrelsesmøde på hotellet efter KjeldHyldahls død måtte bestyrelsen selv rydde opefter kaffebordet. Det kunne praktiske folksom dem i bestyrelsen sagtens klare, så efter atkopperne var taget ud, skulle dugen rystes. Detforegik på trappen ud mod Jernbanegade. Enhelt ny skik var nu indført på hotellet!Senere, da komrakten med den nye forpagterskulle skrives under, opstod der et alvorligt problem.Nogle unge logerende tog bad med vandi rigelige mængder - så meget, at vandetbegyndte at sive ned gennem loftet nedunder.Michael Thinggaard kiggede forbavset op, ogbestyrelsesmedlemmerne vred sig lid r på stolen.Men de beroligede Michael. - Det skulle denok klare!Under restaureringen af hotellet var bestyrelsesmedlemmerneså vant til at fa deres kaffe ikøkkenet både formiddag og eftermiddag, atdet var svært at komme ud af vanen - selv efterat Michael havde overtaget hotellet.En dag havde de arbejder hårdt i Y's MensKlubbens genbrugsbutik med at rømme etdødsbo, og de trængte virkelig til deres kaffe, såhvad var mere naturligt end at gå over i hotelletskøkken og fa sig en kop. Konerne, der ogsåarbejdede hårdt i genbrugsbutikken, vidsteikke noget om, hvor mændene var listet hen.Men Michael syntes kun, det var hyggeligtmed kaffe i køkkener.Ekstraordinær generalforsamling omspiritusservituttens ophævelseMen skulle hoteldriften have en fremtid, vardet nødvendigt med en spiritusbevilling. Detvar bestyrelsen helt på det rene med. Så den 7.januar 2004 blev der indkaldt til ekstraordinærgeneralforsamling i anpartsselskabet med detene punkt på dagsordenen at fa ophævet servitutten,så der kunne serveres spiritus på Missionshotellet.Bestyrelsen var meget spændt på, om detdenne gang kunne lykkes. Ikke blot bestyrelsen,men hele Hurup by og omegn var spændtepå udfaldet. Ingen kunne forestille sig en bysom Hurup uden et sted til møder, generalforsamlinger,familiefester og mindesammenkomsteLDet var en selvfølge i alles bevidsthed, at altdette foregik på Missionshoteller, og hvis servituttenikke blev ophævet, ville bestyrelsen værenødt til at likvidere selskabet og sælge hotellettil en uvis fremtid.En talstærk forsamling var mødt frem, menvar der tilstrækkelig til et kvalificeret flertal?For ellers skulle der indkaldes til en ny, og af defremmødte kunne man se, at flere var kommetlangvejs fra. Det skulle vise sig at være tilfældet,idet 478 anparter ud af 800 var repræsenteret,og da det var mere end 50 % af kapitalen, varforsamlingen beslutningsdygtig.For at kunne servere spiritus skulle der toændringer til: For det første var der en servitutpå matriklen, hvoraf det også fremgik, at derikke måtte serveres spiritus, og endelig fremgikdet af anpartsselskabets vedtægter, at aludskænkning af spiritus var forbudt. Bestyrelsensforslag var derfor opdelt i to. Det første gikpå at ophæve servitutten på hotellet og detandet at ændre vedtægterne. Der var mangeindlæg for ændringerne, og mange forsøgte atoverbevise de fa modstandere, som man vidsteville stemme imod. Der var to modstandere tilstede med tilsammen 13 stemmer, og faktiskkunne kun en enstemmig indstilling fra generalforsamlingenophæve servitutten. Så spændingenvar stor. Man håbede, selv om optimismenikke var stor.Er af de indlæg, der skabte stor lydhørhed,kom fra Eskil Hvam Jessen fra Svankjær. Hanpointerede, ar vi skulle være klar over, ar denneaften er der knald eller fald for Missionshotellet.Hvis vi ikke vedtager at ophæve spiritusforbudder,er konsekvensen, at hotellet skal lukkes,så vi er tvunget til at træffe en afgørelse, ogi aften har vi chancen. Han betonede endvidere,at selv om forbudet bliver ophævet, kan der59

jo sagtens holdes fester, uden at der bliver serveretspiritus. Der er ingen her i aften, der skalhænges ud for at have en anden mening endflertallet. Vi har alle lov at have en mening omdette spørgsmål. - Dette indlæg høstede aftenensstørste bifald.En af modstanderne, Orla Egeberg, gavudtryk for det betænkelige i, at der nu skulleudskænkes alkohol på hotellet. Han havde ikkenoget imod det enkelte glas vin, som folk gerneville have til deres fester. Men vi ved- anførtehan, at det har tilbøjelighed til at accelerere,og når man først indtager alkohol for at forhøjestemningen, kommer det negative ind i billedet.Det vil befordre den mentalitet i befolkningen,at det er helt i orden at indtage alkohol.Den første afstemning om ophævelsen af servituttengav som resultat: 407 stemte for, l Oimod og 6 blanke. I den næste om vedtægtsændringenstemte 41 7 ja, l O stemmer varblanke og ingen imod. Det var sådan set tilfredsstillende,men måske kunne man haveønsket sig stemmerne var fordelt sådan, at dervar 10 stemmer imod ændring af vedtægterne,fordi alle og enhver ifølge servitutten kunnegø re indsigelse. Den aften undrede man sigogså lidt over, at afstemningen faldt således ud,men da servitutten nogle måneder senere blevophævet, gav O rla Egeberg i et interview i KristeligtDagblad den 19. maj 2004 udtryk for, atnår der var så stor majoritet for en bevilling,ville han ikke ene mand stå imod. Det var attilrane sig for megen magt. Så det var altsågrunden til, at der ikke blev stemt imod i denanden afstemning på generalforsamlingen.Efter dette ret klare afstemningsresultat vardet nu op til dommeren i Thisted og senereErhvervs- og Selskabsstyrelsen i København atafgøre, om forslagene kunne imødekommes.Servituttens ophævelseFølgende annonce blev af dommeren i Thistedindrykket i Thisted Dagblad i februar 2004:Torsdag den 6. maj 2004 blev imødeset medspænding. Retsmødet om servituttens ophævelseblev afholdt i Vestervig, og det viste sig, atingen mødte op ved retsmødet for at gøre ind-Vedt: Hurup Missionshotel ApSSagsnr. BS 1-61 /2004Ved stævning af 28. januar 2004 har bestyrelsen forHurup Missionshotel A/S anmodet om mortifikationaf servitut tinglæst den 19. juni 1924 på selskabetsejendom matr. nr. 1 bf, Hurup by, Hurup,beliggende Jernbanegade 5, 7760 Hurup.Servitutten har følgende indhold:"Al spiritusudskænkning og forhandling i og vedselskabets ejendom er forbudt, ligesom det ogsaaskal være forbudt der at medtage og nyde nogenslags spirituøse drikke, samt kortspil og spil ompenge og dans er forbudt sammesteds, og hvorefterenhver interesseret har ret til a 7 paatale overtrædelser«l henhold til lov om erhvervelse af mortifikationsdompå servitutter med mere § 5, indkaldes hervedenhver som anser sig berettiger i henhold til servituttentil at give mødeTorsdag den 6. maj 2004 kl. 10.00 påTinghuset, Klostergade 36, 7770 VestervigStævnevarsel er 8 uger.Såfremt ingen giver møde og giver indsigelse modmortifikation, vil påstanden blive taget til følge.RETTEN l THISTED, den 19. februar 2004Knud S. Lunddommersigelse. Så glad var bestyrelsen, der spændt ventedei retsbygningen. N u var der blot at ventetre år, i hvilket tidsrum enhver havde mulighedfor at anke dommerens afgørelse, men ingenforventer en anke.Bestyrelsen samledes derefter for at drøfte,hvordan bevillingen skulle administreres. Nukunne man opslå forpagterstillingen, for flereinteresserede havde givet udtryk for, at denledige stilling uden spiritusbevilling ingeninteresse havde. Man var dog helt enige om, atder kun skulle serveres spiritus til maden, og atingen kunne fa serveret en øl uden at bestillemad samtidig.Ansættelse af Michael Thinggaard somforpagterBestyrelsen håbede, efter at bevillingen til spiritus var hjemme, at der ville komme interesseredeansøgere. En dag dukkede der en helt ung60

mand på bare 23 år op, nemlig Michael ThinggaardMadsen.Han vidste ikke rigtig, om Hurup Missionshotelvar noget for ham, men han kunne dalige kigge forbi. Straks han kom ind, fornemmedehan en speciel ånd og atmosfære på stedet,og den faldt han for med det samme,udtalte han senere.Den 22. juli 2004 kunne anpartsselskabet såpræsentere den nye forpagter for offentligheden.På trods af sin unge alder havde han ballasteni orden, idet han var uddannet hos denkendte kromand Jens-Peter Skov på SallingsundFærgekro. Her erhvervede han sig godeerfaringer, bl.a. med større opgaver, så somleverancer af mad til store selskaber på Sjælland- også for de kongelige. Michael udtaler, at hanaltid har drømt om at drive sit eget hotel, ogsamtidig mener han at kende thyboerne. Haner selv fra Villerslev, men flytter nu ind i forpagterlejlighedenpå hotellet.Den nye forpagter blev også godt modtaget.Folk var spændte på, hvem den nye unge mandvar, og allerede inden åbningen den l. oktobervar ordrebogen fYldt godt op. Michael nødgodt af, ar der var kommet bedre tider. Folk såikke så nøje på den sidste tier til menuen, menville godt betale lidt ekstra for god kvalitet, ogden blev leveret af den nye forpagter. Hyldahlshavde altid leveret god mad i en fin kvalitet,men Michaels menu var anderledes og meremoderne, og det faldt åbenbart i thyboernessmag. Og når man så oven i køber kunne få vintil maden, var succesen hjemme.Restaureringen af hotelletHvis hoteldriften skulle i gang igen, var en virkeligtiltrængt restaurering af især køkkenernødvendig. Bestyrelsen undersøgte mulighedernefor at finansiere restaureringen, hvilketviste sig at være særdeles vanskeligt. Et pengeinstitutog en kreditforening blev spurgt, mensagde blankt nej . Men Nykredit sagde ja til etlån på l million kr. på betingelse af, at der blevinstalleret et nyt køkken, og at man havde enkontrakt med en ny forpagter.Kai Stephansen og Børge Olesen på flisearbejde61

Den blev underskrevet i juli 2004, og dereftergik man i gang med at planlægge restaureringen.Det største projekt var det nye køkken.Dertil kom et krav om personalefaciliteter, så etpersonalerum og toilet blev indrettet, hvo r dertidligere var lejlighed. En sto r del af arbejdetmed at nedbryde det gamle køkken, grave kloakrørned, hive støvende vægge og lofter nedblev foretaget af bestyrelsen og nogle frivilligeanpartshavere. Uden deres store indsats havdeder næppe været et hotel i dag.D er er blevet malet overalt i lokalerne, bl.a.blev der brugt 250 liter maling. Der var et stortarbejde at rive det gamle tapet ned, sætte nytop, rense væggene for gammel mal ing og maleigen. Helt ufarligt var det heller ikke f. eks. atmale den høje trappeopgang til første sal. D etvar et godt frivilligt arbejde, so m det ville havekostet anpartsselskabet mange penge, hvis manskulle have købt sig til det. D en store sal blevogså restaureret. Et stykke af tæppebelægningenblev erstattet af et dansegulv, tæppet renset,og nyt inventar og nye gardiner blev indkøbt.Også ko nerne måtte holde fo r under denomfa ttende istandsættelse. Gardiner skulle vaskesog stryges, lamper pudses, og billeder friskesop. Når mændene havde griset med malingm.v. , var det konerne, der måtte stå forrengønngen.D a de gamle blonde-gardiner i den lille salskulle hænges op igen, opstod pro blemet, hvordande skulle vende. D en nye forpagter bemærkedehertil: "Der er fuldstændig lige meget,hvordan de vender, for de er grimme!" Mærkeligtnok hænger de der endnu i 2008!H oteller kunne derfor åbne igen den l. oktober.D en nye forpagter ønskede et nyt navn"Det gamle Missionshotel", hvad bestyrelsenhavde det fint med.D er var allerede så stor forespørgsel på festerog arrangementer, at forpagteren havde sværtved at finde en dato til et åbent hus arrangement,men receptionen blev afholdt den l .oktober med delragelse af mange gæster.Tre stuer til enOven på den store restaurering regnede bestyrelsenmed at kunne slappe lidt af. Der gik dogDen nye vært MichaeL Thinggaard Madsenikke mere end et par måneder, før den nye forpagterstod i døren med nye ønsker og behov.En del af bestyrelsen slog på, at man lige skullerage den med ro og se, hvordan det gik meddriften. Men fl ertallet var mere fremsynet ogklar over, at man skulle følge forpagterensønsker, når driften og søgningen til hotellet såud til at gå ovenud godt.Michael mødte ofre et behov for et mindrelokale til selskaber, der ikke ønskede ar ko mmei den store sal. Trods store betænkelighederbesluttede bestyrelsen ar undersøge mulighedernefor at lægge de tre små stuer ud modgaden sammen til et lokale.Allerede i fe bruar 2005 gik man i gang medat rive de ellers nymalede vægge ned. Man varmeget bekymret for, om de bærende skillevæggepå loftet kunne understøttes. Flere eksperterblev spurgt, og der lykkedes at få eningeniør til at fo reslå, at loftet blev understøttetmed en megasto r jernbjælke. Den blev hej-62

set ind gennem et lille vindue i gavlen og sat påplads af kyndige folk fra Sydthy Maskincenter-og med den halve bestyrelse som meget interesseredetilskuere!På ønskesedlen var også et nyt kølerum, somblev placeret udenfor med adgang fra grovkøkkener.Det gamle kølerum (kun fire månedergammel) blev opstillet i depotrummet oganvendt til blomster, samt øl og sodavand.Også det gamle kontor blev sløjfet, og en nyudgang med terrasse foran blev anlagt.Herefter kunne gangbesværede lettere fåadgang til salen, og børn kunne frir løbe ud ihaven tilleg m.m. Forinden var det nødvendigtat fjerne en vild vin - et meget besværligt arbejde,fordi den groede op over taget, ja endda indunder tag og bjælker.Den øgede omsætning krævede også et nytog større fryserum. Det gamle kunne ikke klareden øgede kapacitet ifølge veterinærmyndighederne.Det blev også placeret udenfor vedsiden af kølerummet. Nogen tid efter blev sceneni den store sal fjernet, så der blev plads tilstørre selskaber. Der gamle depotrum bag scenenfik gulvet sænket i niveau med salen.Døren ud mod syd bl ev fj ernet og erstattet afen ny dør ud ri! haven.Salget af hotelletDe sidste to års mange forandringer og tiltrængtefornyelser havde dog bekræftet det forhold,ar anpartsselskabsformen var uegnet ogfor rung at danse med. Tiden var løbet fra dettear forpagte et hotel, og der blev der ogsågivet udtryk for ved flere lejligheder. Skulle deriværksættes en større restaurering eller foreragesen ny investering, havde anpartsselskabet ikkekapital hertil. Den kunne kun skaffes ved atforhøje forpagtningsafgiften, og den vej varikke farbar. Pengeinstitutter stod ikke i kø forar låne større beløb ud til anpansselskaber oghoteller. Så anpartsselskabets muligheder varikke gode. Skulle det eventuelt lykkes at investere,og forpagteren derefter smuttede, stodselskabet tilbage med en stor investering og enusikker fremtid.Derimod så pengeinstitutter mere positivt påen ung driftig hotelejer. Derfor modnedes rankenom at sælge hotellet til Michael, hvis hanvar interesseret, og han kunne skaffe den nødvendigekapital. Efter en vis betænkningstid ogundersøgelse af økonomi m.m. slog han til. Enuvildig ekspert fra Ålborg fik til opgave at vurderehotellet og dets drift, og hans vurderinglød på 2,8 millioner kr. En pris, som Michaelaccepterede.Anpartsselskabet indkaldte så til en ekstraordinærgeneralforsamling den 29. juni 2006med eneste punkt på dagsordenen at sælgehotellet. Hertil krævedes, at ejerne af mindst50 o/o af anpartskapitalen var til stede. Og igenviste anpartshaverne tillid til bestyrelsen og tropå en fremtid for hoteller. De troppede nemligop fra fjern og nær, så generalforsamlingen varbeslutningsdygtig.Generalforsamlingen blev ret korrvarig. Efterat formanden grundigt havde redegjort forovervejelserne og mulighederne i salget, gikman til afstemning om salget. Det blev enstemmigtvedtaget.Revisoren havde også regnet på tallene, ogsalget ville give er stort provenu til anpartshaverne.Ingen anpartshaver havde forestillet sig,at den anpart, de i sin tid havde købt af offerviljeog idealisme, blev tilbagebetalt til en kurspå l 070. - Men det kunne blive en kærkommenjulegave til konen, so m revisoren bemærkedeunder generalforsamlingen.Efter reglerne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsenskulle der gå tre måneder, før selskabetkunne likvideres, og det skete ved en ny generalforsamlingden 27. november 2007.En epoke er slutBeslutningen om at sælge hotellet var svær attage for nogle. Mange har sikkert beklaget den,men det var en nødvendig beslutning. En epokeer nu slut. En epoke, der var startet af nogleidealistiske mænd i begyndelsen af forrigeårhundrede. En tid, hvor spiritusmisbruget virkeligkunne være en svøbe. En tid, hvor familiefaderenkunne komme hjem og meddele, arman skulle flytte i morgen, for gården var tabti kortspil. Sådan kunne det være dengang, ogman kan kun respektere den idealisme og offervilje,der lå bag tørlægningen af udskænknings-63

steder dengang. Men tiden er en helt anden idag. Forbruget af spiritus er måske lige så stort,men det har ikke så katastrofale følger for helefam ilier som dengang.Men det væsen tligste har dog været, at envirksomhed i dag hele tiden skal investere for atfølge med udviklingen, og det magter et sådantanpartsselskab ikke. Så derfor måtte det slutte.Fra artiklens forfatter- og sikkert fra hele byen- skal der lyde en respektfuld tak til medlemmernei bestyrelsen for deres store indsats ogfremsynethed gennem de sidste turbulente år.I modsætning til så mange andre mindrebyer har Hurup og omegn stadig et sted at holdefester, møder og mindesammenkomster.Godt, at der var en bestyrelse, der var villig tilat trække i arbejdstøjet, da det gjaldt.Et helt lille eventyr er nu slut og ender lykkeligt,og det gør Missionshotellets historieogså. Et hotel, der måtte gå så grueligt megetigennem, før det kunne føres lykkeligt og godtvidere.Medlemmer af bestyrelsen for Anpartsselskabet HurupMisionshotel 1982 - 2007l l1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 2 2 2 2 2 2 29 9 9 9 9 9 9 9 9 9 9 9 9 9 9 9 9 9 o o o o o 2 o o8 8 8 8 8 8 8 8 9 9 9 9 9 9 9 9 9 9 o o o o o o o o2 3 4 5 6 7 8 9 o 1 2 3 4 5 6 7 8 9 o 1 2 3 4 5 6 7Hans J. Hummelshøj, ass. Hurup x x x X F F X xAage Ringgaard , lektor, Hurupx K K K K K K K K KKai Stephansen, gdr., Vestervigx x x F F F F x x x x x F F F F F F F F F F FHerluf Poulsen, rutebilejer, Hurup x x x x x x x x x xErling Nielsen, ekspedient, Hurup x x x x x x x x xJens H. Christensen, gdr., Sdr. Ydbyx x x x x x x x x x x x xPer K. Pedersen, direktør, Lemvigx x x x x x x x x xP.C. Mølgaard, tømrerm., Geltrupx x x x x x x x x x x xBente Fredgaard, overlærer, Hurupx x x x x x x x x xSvend Kristensen, direktør, Hurupx F F F F F FLene Munksgaard, sekretær, Hurupx x K K K K K K K KEvan Møller, overlærer, Hurupx x x x x x x x xPoul S. Laustsen, murerm.,Gærupx x x x x x x x x x x x x x xPeder Bjerregaard , gdr., Bedstedx x x x x x x x xGunnar Gyrup, tømrermester, Hurupx x x xJohs. Hartmann, slagterm., Bedstedx x x x x x x x x x x x x xGustav Egeberg, gdr. , Heltborgx x x x x x x x xBørge Olesen, slagteriarb. , Bedstedx x x x K K K K K K KErik Rasmussen, vogn m., Heltborgx x x x x x x x x x xOve Dam Jespersen, direktør, Hurupx x xEsther Saarup, overlærer, Hurupx x x x x x x xNiels Peter Riis , gdr., Heltborgx x x x x x xVerner Villadsen, rutebilchaf., Hurupx x x x x x xPeter Østergaard, gdr., Hassingx x x x x xArthur Iversen, fisker, Aggerx xJens Hansen, gdr., Vestervigx xNiels P. K. Hansen, borgm ., Bedstedx x xJohannes Ubbesen, gdr., Hurupx x x64

Doveroddeminder 3. delAle- og mus/ingefiskeri i Limfjordenunder 2. VerdenskrigFortsættelse af"Doveroddeminder"fra årbog 2006 og 2007Af Svend Erik Sund Laursen, EsbjergIndledningArtiklen er baseret på egne og andres erindringersamt oplysninger, data og fotografier fraden tid, emnet omhandler. Disse erindringer erbaseret, dels på egne indtryk og oplevelser, ogdels på samtaler med mine ældre brødre ogandre bekendte, som selv deltog i begivenhedernedengang. Der har gennem samtalerneværet nogle divergenser mht. tidspunkter, menjeg har forsøgt at tidsfæste begivenhederne såpræcist som muligt.Jeg var 5 år, da Danmark - og dermed Thy -blev besat af tyskerne d. 9. april 1940. Det varen voldsom og uhyggelig oplevelse at se detyske flyvemaskiner som en stor fugleflok kommesydfra og forsvinde nordpå. I de første parår mærkede vi ikke meget til krigen, vi skulle tilHurup eller Thisted for at se tyske soldater.Tyske marinefanøjer kan jeg ikke mindes athave set på Limfjorden, det var vel ikke, strategiskset, så vigtigt et farvand. Hovedaktiviteternevar jo at befæste hele den danske vestkyst,hvilket mange beretninger i årbøgerne vidnerom.Der blev hurtigt mangel på især kolonialvarersom sukker, kaffe, smør mv., så der måtteudstedes rationeringskort. Vi klarede detnogenlunde på kroen, og der blev da også "byttet"mærker i ny og næ! Også driftsmidler sombenzin og petroleum blev rationeret, og detmedførte så, at de fleste private vogne blev"klodset op" hjemme i garagen eller i vognskuret.De fleste privatbilister brugte jo kun bilen,når de en enkelt gang skulle "til byen". Ellersvar det på gå-ben, cykel eller hestevogn og selvfølgeligrutebil.De lidt større fiskerbåde brugte solarolie(diesel), og de mindre (æ knurrer) gik på benzin,men så vidt, jeg husker, var der ikke synderligindskrænkning af driften på grund afranonenngen.Livet gik sin vante gang - trods altFra tidlig morgen var der livlig aktivitet i denlille by Doverodde. Fra mejeriet lød der skramlen,når de første mælkekuske læssede mælkespandeneaf på perronen, og røgen væltede opaf skorstenen, - hjulene snurrede!På kroen, på telefoncentralen og ude på broenvar der travlhed. Åletrawlerne kom ind mednattens fangst, og de, der brugte vod, skulle afsted ud på fjorden. Postbilen kom med post fraHurup og fik breve og pakker med retur. Ogsåomme i købmandsgården var der livlig aktivitet,landmænd med hestevogne, måske mednogle sække korn, der skulle "gruttes" til fodertil grisene, og måske skulle de have et par sækkebrændsel eller noget kunstgødning medhjem. Også mange af mælkekuskene vendte entur ind i købmandsgården, måske skulle dehave lidt købmandsvarer med til en eller andenpå turen. Der var som regel to mand til at ekspederei købmandsbutikken, kommisen og enlærling. Ind imellem var købmanden selv, JuliusMøller, også inde i butikken og hjælpe til.Det var også på den tid, at forretningen fik nyeejere. I sommeren 1942 var Julius Møller 76 årog ved at køre træt. Omsætningen var falden-65

de, så han solgte forretningen til en kreds aflokale købmænd med den unge Viggo J .Vestergaard so m direktør, og derefter kom dergang i aktiviteterne, og omsætningen steg hurtigt.Vestergaard og hans kone Esther kom i højgrad til at sætte deres præg på byen og egnen iårene derefter. Noget så vigrigt som elektricitetvar endnu ikke kommet til Doverodde. Det fikVestergaard installeret, først i købmandsgårdeni so mmeren 1944, og derefter i løbet af et årsrid i resten af byen. Der var jo noget af en revolution!Også anløbsbroen, som var i en meget dårligforfatning på der tidspunkt, bl ev istandsat.Mange ting blev stadig fragtet ad vandvejensåsom korn, foderstoffer, brændsel og nok især:kunstgødning. O g ikke mindst fiskerne varafhængige af "æ ' bro"! I den lille lagerbygningaf træ var der bl. a. en olietank. Er par gange omdagen, alt efter behov, kom en af kommisernederud, og med en håndpumpe blev fiskernesdunke så fyldte med brændstof, hvo refter deselv kunne fylde på deres tanke efter behov.Dagligdag på kroenOm vinteren var der ikke den helt store akti vitetpå kroen. Ikke mere end mine forældrekunne klare selv.Om formiddagen kom der mælkekuske, so mskulle have kaffe og en ostemad. En sjældenJohanne og j ens Sund Laursen, kropar påDoverodde Kro, med Svend, artiklens forfatter,imeLLem siggang kom der en handelsrejsende eller en "uldkræmmer",som måske skulle have middagsmadog eventuelt overnatte. De udenbys fiskere,som drev sommerfiskeri , var for længst tagerhj em, og så snart den første is havde lagt sig på~ o rd en, kunne far jo ikke få redskaber i vandet,så hans rid gik for det meste med at reparereruser og garn oppe på loftet over "æ værksted".FiskerietJeg husker svagt, at nogle Agger-fiskere blev"tvunget" til at fiske inde på ~ o rd e n , da ryskernehavde lagt miner ud langs hele den jyskevestkyst. Blandt andre Karl Ruby. Ruby er stadiget kendt navn i Agger og T hyborøn. D efiskede visenok mest med kroge og nedgarn. Ider hele taget tiltrak Doverodde og farvandeneomkring fiskere fra næsten hele Lim~orden .Fisker Jens H asager, Doverodde, beretter:"Jeg er født i 1929 og var knap 11 år, da viflyrrede til Doverodde fra Virksund i maj 1940.Min far, Anders Hasager, havde i fl ere somreforinden, sammen med andre fiskere fra Virksundfisker ål ved Doverodde. H an var bl.a.makker med Sigurd Bertelsen, som "opfandt"åle-s n urrevodder". J ens husker, ar de fiskedel 00 pund ål på 4 rimer, tog ud igen om nattenog fyldte dammen med ål, ja- det var rider!I en anden anekdote fortæller Jens: I dennordlige del af Visby Bredning er der, eller varder dengang, en sænkning i ~ordbund e n , somkaldres "Tusbjerg Dyb". Vanddybden var ca.20 meter, og der var gode livsbetingelser fo rblåmuslinger. I varme perioder kunne der opståiltsvind, så muslingerne åbnede sig, hvilketvar "guf" for ålene, og der gav igen gode fa ngstmulighederfo r ålefiskerne.Af andre Virksund-fiskere var der "Thomasmed skægget" og hans søn, N iels. De to skændtesfor det meste, der var vist blevet en vane,men det var visenok mest drilleri fra far ' ensside! De brugte meget at "landdrage", dvs. desejlede tov, vod og rov igen rundt og ind tilland og trak så i hver sin rovende inde på strandenog tømte til sidst voddets "pose" op i sortererkassen.En fangsrmerode, som bl.a. kunnespare lidt på brændstoffet. Anders og Thomasfiskede også sammen en overgang, og Thomas66

"snakkede"! Der var også Otto Jepsen, som sejledei en "knurrer", en s jægt, som både kunnesejles med sejl og motor. Motoren var som regelen lille benzinmotor med magnettænding. Denskulle startes med et lille håndtag, som kunnesættes ind foran på svinghjulet. Nogle motorerskulle startes med en "snaps", dvs. man hældtebenzin eller æter i en lille tragt, og med en haneblev det ledt ned i forbrændingskammeret hvordet blev antændt. Ikke helt ufarligt. Jeg husker,at en fisker var ved at komme galt af sted, dahan var ved at hælde benzin i tragten. En gnistantændte benzindampene, så der stod en langildstråle ud af dunken. Heldigvis fik han detslukket inden det eksploderede!Jeg husker også, da Alfred Andersen, ogsåfisker fra Virksund, ankom i sin motorbåd medhele familien, dvs. konen Lone, plejedatterenLilly og næsten alt deres "habengut". Alfredhavde købt min farbror Lausts hus og slog sigaltså fast ned i Doverodde. Sammen med demkom også Søren Sørensen, som stiftede familieog bosatte sig i Dover, samt Egon Andersen.Anders Hasager med familie lejede sig ind iNiels "Sal ' mager" Jensens hus. Både Alfred ogAnders var ivrige jægere, så den stod af og til påandesteg i de to familier.De var også dygtige fiskere, og solgte, så vidtjeg husker, deres fangster til min far, som jokøbte ål op for ålefirmaet T. H. Pedersen i Kolding.Som tidligere nævnt var der også fiskerefra andre Limfjordshavne. De fleste af Glyngøre-fiskerneleverede deres fangster til firmaetPriess i Glyngøre, og nogle Jegindø-fiskere leveredetil auktionen på Jegindø.Det var gode tider for ålefiskeriet, vel nok enaf de bedste perioder i lange tider. Hvad forureningangik, så var det vel nok for det mestenedbrydelige stoffer, som blev udledt i fjorden,i hvert fald var der gode betingelser for ålenemed masser af ålegræs og alle de fødeemner,som ålene foretrækker.Jeg har tidligere beskrevet, hvordan distributionenaf ålene foregik. Når min far havde røgtetsine egne ruser tidligt om morgenen, så vardet ombord med bismervægt, "rangerkasse" ogvejespande og så ud til de både, som var landetefter nattens fiskeri. "Dammens" indhold blevkeset op i rangerkassen og sorteret og vejet, ogfiskerne fik en afregningsseddeL hvorefter åleneblev hældt over i de store hyttefade, som farhavde liggende ved pæle inde i "Gryden", somvi kaldte vandet inden for broen. Når der såikke kunne være flere ål i hyttefadene, kontaktedefar firmaet T. H. Pedersen i Kolding, somså sendte en lastvogn op for at afhente ålene.For at ålene kunne holde sig levende, til de nåedetil Kolding, blev de pakket ned i specielletrækasser med bakker, først en bakke med ål,derover en bakke med is, og så fremdeles. Jeghusker ikke, om der var 4 eller 6 bakker i hverkasse. Isen fik vi omme på mejeriet, hvor jeghentede den i en trillebør. Var der rigtig mangeål at levere, kom der en af firmaets ålekvaser,som de vistnok havde tre af. Jeg husker to afdem, "Kathrine Pedersen", som stadigvæk sejlervandet tyndt hver sommer, og "Vega'', somhavde en hel familie som besætning, skipperenSofus, hans kone, som jeg ikke husker navnetpå, og sønnen Knud. - En skøn beskæftigelse,må det have været! Jeg var vældig imponeret,når de med to bomme og spil hejsede de storehyttefade op på dækket og tømte ålene ud ogned i skibets "dam", hvor de så fik lov til atsvømme rundt indtil de blev tømt ud i bassinernei Kolding.MustingefiskerietDer er lidt tvivl om, hvornår det store mustingefiskeriegentlig startede. Jens mener engang i1942, men de første fiskere, som gæstede kroen,er indskrevet i gæstebogen i marts 1943. Jegvar dengang 8 år, og det var jo spændende altdet der skete, specielt i sommerhalvåret. En afde første lokale m uslingefiskere var Knud Josefsen,som med kone og fire børn slog sig ned iDoverodde og købte huset mellem det storepakhus og mejeriet af l. kommis Larsen. Dennæstældste af børnene hed Harry og var på minalder; vi gik i skole og legede meget sammen.Familien var flyttet fra et mindre hus som, såvidt jeg husker, lå på bakken lige nord forDover Mølle å og -gård, og nabo til Hjalmar(?).Jeg husker at kort tid efter, at de varflyttet til Doverodde, gik Harry og jeg en turlangs stranden hen til deres "gamle" hus, eller67

halmbund i sengen i karlekammeret. Efterkonfirmationen var han et år ved P. Odgård iBoddum. Han var også et par gange med KnudJosefsen ude at fiske muslinger. Henry havdeogså tidligere haft et bijob ved brødkusk AkselSørensen fra Ydby bageri. Han skulle holdehestene, mens "æ ' b ry' e" (brødet) betjentekunderne. De kom også til Knud Josefsens idet gamle hus, og her gik snakken lys tigt, indtilAksel kom farende ud, så skulle de hastigtvidere! Henry måtte spise alt det wienerbrød,han kunne, så jobbet var ikke brødløst. Menhan fik ingen penge!Jens Sund Laursen Læsser muslinger til Glyngørerettere "romren" - der var i hvert fald ikkemeget tilbage. Om der var brændt eller revetned, husker jeg ikke, det var nok det sidste. Virodede lidt i resterne og gik så hjem igen. Knudvar en habil ålefisker og havde motorbåden"Dorthea" - opkaldt efter hustruen. H an udvidedesnart fl åden og købte bl.a. der gode, gamlefragtski b "Sylvia" af "skipper" N ielsen,Dover. "Sylvia" havde ligger i lang tid ved broenuden at have været ude at sejle, men nu blevder pludselig brug for hende. Knud udvidedeflåden og købte fl ere både. Til at bemande demfik han hj ælp bl.a. af nogle af sin e brødre; devar nogle stykker, store, stærke karle.Den tredjeældste af mine brødre, H enry, fødti 1927 og konfirmeret d. l O. april 1942, komallerede ud ar tj ene som tiårig. Det var vedSøren Knudsen i Dover. Æ ldre folk, so m drevet ret gammeldags landbrug. H enry sov påSnak med AntonMin fætter Poul Madsen og hans kone Vera iNykøbing formidlede kontakt til Anton Kristensen,nu 85 år, som deltog i m uslingefiskerietdengang. Han fortalte, at der blev fisketmuslinger mange steder i Limfjorden, bl.a. iLovns Bredning, og disse blev landet i Hvalpsund.Det var et firma i Nykøbing, der hedLund, som aftog muslingerne. Senere overtogPriess & Co. i Glyngøre. Dette firma etableredebassiner til opbevaring af muslingerne forsenere behandling. D er blev også landet muslingeri Struer, hvor de blev sendt videre, nogleendda ubehandlede, med tog direkte til Tyskland,hvor der dengang, midt under krigen herskedemeget stor fødevaremangel. Anton varforhyret på det tidligere fragtskib "Paketten" påca. 40 tons. Som jeg husker den, var dengråmalet. Skipper var August Andersen("G ust") fra Nykøbing. H an havde før haftbåden "Jenny", der var på 35-40 tons. D er deltogogså ro fragtbåde fra Skive, som også varmaler grå og hvide og var vel ikke over 70 tons.D en ene hed "Rigmor".Alfred Skaaning var arbejdsmand og ogsåforhyret på "Paketten" en overgang. H am komPoul og jeg til ar arbejde sanunen med på værfteti Nykøbing i 50-erne. Besætningen på"Paketten" blev aflø nnet "på procenter" - detkunne give ca. 25-30 kr. pr. dag. Aksels mor,Else Marie, var som så mange andre kvinder påegnen beskæftiget med behandlingen af muslinger.Det var før krigen; der var ca. 30 - 40kvinder beskæftiget.68

Aksel fortæller en lille anekdote: Det var joforholdsvis små motorer, som fragtbådene varudstyret med, så sejlene blev sat, når vind- ogvejrforholdene var til det. En skipper var nogetnølende med at få sejlene sat, så hans kollegerdrillede ham spydigt: det er nok fordi stærenehar bygget rede i sejlet!I Visby Bredning havde muslingerne godelivsbetingelser og store banker havde i tidensløb udviklet sig. Med 15 - 20 minutters sejlridvar det naturligt, ar Doverodde blev base formange af muslingefiskerne. De store både som"Paketten" og "Rigmor" samt er par af KnudJosefsens både havde lastekapacitet til, at dekunne fragte lasterne fra de mindre både tilStruer og Glyngøre. Omladningen foregik vedbroen, så der var livlig aktivitet, og det gavarbejde til mange hænder.Aftenlivet - "Sivskobal"Fiskeriet gav også appetit, og når arbejdsdagenvar slut, gik de udenbys fiskere op på kroen forat spise. Bagefter sad man og hyggede sig, noglefik et spil kort, og nogle kunne underholdealle de andre. Der var rigtig "Nyhavnsstemning",når Ivan Nielsen spillede harmonika,Poul Vadskjær banjo, og Henry Kobæk sang.På nogle lørdage blev der arrangeret "sivskobal"i salen. Far havde købt en pladespiller ved radioforhandlerKirkensgård i Hurup, så der blevdanset lystigt til "Gilleleje-valsen" og "Jeg kommerli' fra Svendborg av" og mange andre.Stærkt øl måtte jo ikke serveres, men så gikman udenfor og delte en flaske "Pullimut"(Kirsebærvin). Fesdighederne tiltrak jo ogsånogle af pigerne fra omegnen, så der var nogleat danse med. Dengang var der ro kamre i forbindelsemed salen, det ene var pigekammer,og i det andet boede Aksels far, Valdemar Kristensen,også kaldet "Valle Post". Han lånte endag er par bukser af far, fordi hans egne var blevet"våde". Der var også Poul Vadskjærs brorHjalmar med guldtænderne og makkerenUlrik. De var fra Fur, og Hjalmar havde, så vidtjeg husker, båden "Helga", som far købte oghuggede op, da muslingdiskeriet ophørte.Knud Josefsen huggede også et par af sine bådeop, da det hele sluttede. Det foregik ved broen,og til sidst, da der kun lige var så meget tilbage,ar bådene kunne flyde (de mindede lidt omvikingeskibe) stagede de bådene over til strandenved mejeriet og huggede resten op der.Træer blev skåret op til brænde til kakkelovnenog kunne give varme i de kolde vintre.I løbet af et par år var der så få muslinger tilbage,at fiskeriet ikke længere var rentabelt. Detblev genoptaget ca. midt i 50-erne. Men enspændende tid havde det været med "klondyke"-agtige tilstande. Også mine tre ældrebrødre deltog. Lars, der allerede som 15-årig fiken kokke-hyre på en Thyborønkutter og seneretog til Skagen, tog hjem for at fiske på Limfjorden,som jo nok var et mere "sikkert"farvand end Nordsøen. Så vidt jeg og Henryhusker, havde han lånt en lille dæksbåd af enkammerat, Gustav, i Skagen. En overgangfiskede han ål sammen med Anders Hasager.Else, jeg- og "King"foran "Helgas styrehus"69

"Viking fra Fur, ejet af Poul Vadskjær - mus/ingefisker"Jeg husker, at han efter endt fiskeri skulle afleverebåden i Glyngøre. Jeg fik lov at sejle med.Jeg var dengang ca. 10 år, så det var jo en mægtigoplevelse. Der var 3-4 unge menneskermed, og vejret var fint. Vi tog så først med færgenfra Glyngøre til Nykøbing, så med rutebiltil N æssund, over med færgen og så gik vi langsstranden de ca. 3 km hjem til Doverodde -skøn tur! Også min anden ældste bror,Richardt, deltog i muslingetiskeriet sammenmed en kammerat, Henry Ravnborg, på en afKnud Josefsens både. Richardt havde også haftflere pladser som tjenestedreng/karl både før ogefter sin konfirmation, bl.a. ved Chr. Frost iDover, Fuglsang, Hovmarkgård, Peder Nikolajog Thorning Riis i Boddum. Livet var måskenok mere spændende som fisker end det var atgå "bag ploven". Også bror nr. 3, Henry, prøvedelykken som fisker efter et år ved P. Odgaardi Boddum.Da muslingetiskeriet var slut, forsvandt ogsålevebrødet for mange. Så tog man de muligheder,der bød sig. F.eks. tog Lars, Richardt ogPoul Vadskjær lidt arbejde for ryskerne, og enovergang arbejdede de for vores onkel, gartnerMadsen i Hurup, med at lave anlægget i Hurup.Senere i august 1944 tog de hyre på fragtbåde.Lars kom med M/S "National" på 125tons, Richardt kom med M/S "Bent" fra Aalborg,som var et jernskib på 150 tons, og Henryblev forhyret som bedstemand på M/S "Sylvia"fra Aalborg, som var på ca. 90 tons ogudsryret med en "Vølund" glødehovedmotorpå 28 hk. Henry fortæller, at de engang lå foranker ved Hals sammen med 27 andre skibe pågrund af stærk søndenvind. Med den smulemotorkraft blev der heller ikke sejlet om vinteren.Heldigvis undgik de minerne, men det varjo ikke alle, der var så heldige. En spændende,men hård og barsk tid var det. F.eks. varRichardt med til at "smugle" jøder fra København(Nyhavn) til Sverige.Fra nytåret 1945 tog Henry hyre med et lillefragtskib, "Ellen" fra Nykøbing Mors. De sejledemest på Limfjorden, også en del fra Aalborgtil Doverodde. Skipperen hed Viggo Pedersen70

og boede i Tissinghuse. Han blev senere kaptajnpå Næssund færgen og kom til at bo i detene af de to grå huse ude ved færgelejet påMors siden. Engang Henry havde fri og ville entur hjem til Doverodde, gik han først fra Tissinghusetil Næssund, så over med færgen oggik så igen langs stranden til Doverodde. Dengangkom man langt på "gåben" og på cykel!Når alle mand var hjemme, var der gerne encykel i underskud. Jeg husker engang, det varnok en søndag eftermiddag, vi skulle på"udflugt" til Heltborg og se abekattene, somdet hed dengang, i "Fly's cafe" og have eftermiddagskaffe.To mand deltes så om en cykel,den ene gik i forvejen, og den anden cyklede etsrykke forbi den gående, satte cyklen og gikvidere, mens den anden tog cyklen osv. Jeg havdeendnu ikke faet min egen cykel og sad på"stangen". Ak, ja, det var primitivt, men sletikke så forjaget som i dag.Stenslunde kørte sin rutebil til Hurup ogThisted hver dag, skulle vi til Hurup tog vi gernecyklen. Turen til Thisted var jo en hel rejseog tog næsten et par timer, men spændende varder. Folk havde tit medbragt alle mulige mærkeligeting, eller også skulle chaufføren "ordne"eller købe et eller andet i Thisted. Større tingblev læsset op på taget og surrer fast - ikke såsært, at der tog tid. Hvis vi en søndag var inviterettil middag ved "æ gartner", tog vi gernemed rutebilen til Hurup. Moster Emma lavedegod mad, og det var som regel med friske grønsagerri!, det fik man ikke så tit dengang. Dervar altid spændende at komme til Hurup.Skønt lille, så var der dog en rigtig "by", og minfætter Poul og jeg gik tit på opdagelse. Jeghusker "Callesøe 's Mineralvandsfabrik" henneom hjørnet, hvor vi kiggede ind ad kældervinduerneog kunne se maskinerier. Spændendevar også Falck-stationen, især hvis der var enudrykning. En tur op i anlægger skulle vi også,og så var vi jo oppe ved banen og kunne måskevære så heldige at opleve, at der kom et stortgodstog, trukket af et kæmpestort damplokomotiv,der hvæsede og spruttede. Endelig varder jo Ashøje, hvor det altid var spændende atkomme op i tårnet og nyde udsigten. Engang,vi var på "ferie", gik vi - min kusine Inga, fætterPoul, min lillesøster Else, jeg, plus et parsrykker mere - de tre km til N æssund for atbade - skønt!VinterDe hårde isvintre var sier ikke så lange og kedelige,som man måske skulle tro. Så snart denførste is kunne bære, var det ud på skøjterne.Bedst var det på "æ kiil" (Dover Kiil). Kom derså tøperioder med efterfølgende frost, blev isen"ruflet" og ikke så god at løbe på. Lars var af ogri! hjemme i kortere perioder om vinteren, oghan var god til "at finde på" og lege med os ogde andre børn i byen. En pæl ned i isen, et rebog så vor gamle iskælk, så havde vi en fin "karrusel"- der var fart på. Han var også god til atlave en isbåd af rusepæle, plovskær som mederog sejl fra en gammel sjægt- så gik det bare derudad!SommerMen sommeren var dog den bedste tid. Så roedevi rundt i joller og pramme, sprang på hovederi vander ude fra broen, og vi havde "svømmeprøve".Fra broen og over til Boddum Bisgaardvar der nok ca. l 00 m, måske lidt mere,så når vi kunne svømme derover og tilbageigen, ja, så havde vi bestået 200 m prøven. Detvar da er slaraffenland! Mange lystbåde kom oglå i længere tid ved broen. Jeg husker læge Hauschildtfra Skive kom flere somre i deres storelystbåd. Der var også P. Rokkjær fra Lemvig,som havde en gammel fragtbåd, hvor lastrummervar laver om til kahyt. Han havde sine todrenge, kaldet "Tut" og "Pom" med, og demlegede jeg en del med. (De er for øvrigt med påfotoer fra min fødselsdag, som er med i årbogen2007).H vordan der blev plads ri l der hele ved denlille bro kunne synes mærkeligt, men med lidtgod vilje gik det jo. Der lå også både for ankerude i "gryden" -der var lærer Christiansens sejlbåd,møbelhandler Thøgersens motorbåd, somjeg lænsede for vand, når det havde regnet. Farlånte er par gange Christiansens sejlbåd, hvorjeg fik lært ar sejle. Vi lånte også en gang dr.Drosrs store robåd. Vi skulle en tur til Jegindøog besøge bedstemor, far, søster Else og jeg.71

Det gik fim derover, vi "landede" på vestsidenaf øen og gik resten af vejen. Tilbageturen blevnoget "sej" - der var vestenvind, modvind, ogsejlet var et "latinersejl", og der kan man ikkekrydse op mod vinden med. Så Else og jeg måttehave fat i årerne, men det var da godt, at vihavdetaet lært at bruge dem.Livet på kroen gav jo berøring til en masseforskellige mennesker. Man lærte at opføre sig"ordentligt", og jeg husker gæsterne som rareog imødekommende. Der var politimester,amtslæge, overlæge, slagteridirektør, tandlæge,sygeplejersker, lektor, adj unkt og mange flere.De fleste havde børn med, som vi legede med,og det lærer man faktisk meget ved.Uden for sæsonen blev der jo lidt mere "albuerum"på kroen, og da havde vi da også forskelligegæster boende i perioder. Bl.a. tegnerenEllen Raadal, som vist er kendt af de fleste.Hun tegnede bl.a. både far og bedstemor påsamme "plads" i køkkenet. Et par vimre havdevi også en danselærer boende, som havde danseskolei forsamlingshuset ovre i Boddum.Mange kiggede indenfor, når de kom tilDoverodde, og det var lige så tit i privaten, somdet var i skænkestuen. Også vores store, lokaledigter, Hans Bakgaard lagde af og til vejen forbi,og som regel kom han hen og strøg mig overhåret og sagde: "Nå, bette Buster, huengoer ' d?" Jeg husker svagt hjemstavnskoncerternei Ydby Plamage, som Hans Bakgaard havdestor andel i. Da jeg senere kom med i FDF,havde vi også der en del med ham at gøre, menderom senere.Portræt af kromanden på Doverodde, jens Sund Laursen og hans kone Johanne.Begge tegninger udført af Ellen Raadal72

En kommis beretter fra VestervigAf Anders Christian JensenRedigeret af ThomasNørskov KristensenI foråret fik Lokalhistorisk Arkiv for ThistedKommune en kopi af en gammel dagbog. Dagbogener skrevet af kommis Anders ChristianJensen og beskriver på enestående vis tiden,området og livet i og omkring Vestervig, hvorhan var i lære som kommis ved købmand E.Bahner.Anders Christian Jensens dagbog er ført overen toårig periode fra 1875 til 1877. Det er enperiode, hvor det samtidige kildemateriale ersparsomt, og arkivet er derfor begejstret for atmodtage et arkivalie, som i en sådan detaljerigdombeskriver livet i 1870ernes Vestervig.Artiklen består af udvalgte dagbogspassagerfra 1875. 1 Hensigten er dels at belyse livet imidten af 1870ernes Vestervig, dels at vise detomfattende omfang af informationer, som dagbogenrummer. Når man læser den, føles det,som om, man bliver suget ned i en tidslomme.Artiklen er altså ikke en historisk analyse, menskal ses som et eksempel på, hvad LokalhistoriskArkiv for Thisted Kommune har i samlingerneog arbejder for at bevare for eftertiden.Tætte bånd til SkjoldborgAnders Christian Jensens indleder sin dagbogmed en skildring af sit hidtidige livsforløb.Han opridser kort sin opvækst og kommer bl.a.også ind på sit forhold til familien."Jeg, Anders Christian Jensen, er født 28.november kl. 4 om morgenen i 1854 i byenThingstrup, Thisted Landsogn af forældreneEllen Marie Andersdatter og Jens ChristianAndersen. 2 Helbredet var skrøbeligt de førsteår. Jeg var en overgang blind på grund af en kirtelsygdom,havde ofte tandpine, ørepine,hovedpine og døjede ellers med lidt klemsel.Det svage helbred gjorde, at jeg blev holdthjemme, og derfor ikke kom ud at tj ene, sommange af mine jævnaldrende.""Vi flyttede til Skjoldborg, hvor jeg kom iskole som 9-årig. Trods de mange sygedage vardet en stor glæde at komme i skole. Jeg indhentedehurtigt det fortabte, og da jeg skullekonfirmeres af pastor N. P. Krarup i SkjoldborgKirke, var jeg øverst i skolen. Det var specieltregning, som havde min interesse.""At komme hjem har været min største glædeog min bedste fornøjelse. Thi jeg holdermeget af mine forældre og søskende samt venner.Derfor er Skjoldborg også den by jeg helstbesøger. "Når Anders Christian Jensen besøgte Skjoldborg,var han ofte sammen med familie, ogtiden blev brugt på forskellige udflugter. "Farog jeg var kørende til Mors for at se på Lindbergfattiggård og høre på betingelserne, thi farvil mulig søge om økonom pladsen. Vi kørte fraSkjoldborg kl. 7 og kom hjem igen 12 1 /z omnatten. Næste dag spadserede jeg til Hundborg.Der besøgte jeg mine onkler Søren Salomonsenog Jens Andersen. Mine kusiner Kirstenog Maren fulgte mig ned på Rosvang, hvorjeg beså mejeriet, stalden, fåreslag, svinestien,maskineriet til at male, kerne og pejse ost. PeterFredskild traf jeg ikke på Rosvang. Han varlangt ude på søen."Tiden hos BahnerAnders Christian Jensens tid ved Bahner erdrypvis beskrevet i dagbogen. Han beretterbl.a. om arbejdsopgaver, aflønning og omdrømmene om København. "Jeg kom førstegang til Vestervig i 1870. Min moder og jeg varsammen med konsul J. L. Griishauge 3 kørtmed privatpost til Vestervig, hvor jeg skulle ifæste hos købmand Bahner. 4 Min læretid blevbestemt til fem år med 20 rigsdaler i løn omåret, fri post for mit tøj , som jeg skulle sendehjem for at blive vasket. Når jeg er udlært rar73

Udover købmandsdriften var Emil AugustBahner sognerådsformand i Vestervigfa 1880- 1882jeg et sæt tøj bestående af frakke, benklæder,vest og hat. "Efter læretiden gjorde Anders status over sinsituation i Vestervig. "Jeg har været godt fornøjetmed pladsen. Bahner og frue er megetflinke. Bahner har lovet mig at skaffe plads iKøbenhavn, så jeg rejser, så snart det er lykkes.Indtil da kan jeg blive her imod løn. Jeg forrettermin gerning med lyst både i butikken og påkontoret. Jeg fej er og gør rent i butikken hveraften, og om morgenen tænder jeg op i kakkelovnen,pudser lamperne og segl. Bahner betrormig meget. N år han er i København, er jegbetroet både penge, bøger og alt hvad Bahnerselv fører tilsyn med uden for butikken.""Bahner rejste med posten til København forat gøre indkøb af varer og skaffe mig en plads.Bahner har faet plads til mig hos H err. Sterupog Landberg i København, men ikke tilnogenbestemt tid. Herr. Sterup skal først komme herog tale med mig derom."En af septembers begivenheder i Vestervigvar markedet, hvor Bahner også havde enstand. I 1875 var det ikke salget, so m var ifokus, men derimod vejret. "I dag tog vi tilVestervig Marked. Vejret så ikke godt ud, ogdet var regnfuld. Allerede om fo rmiddagenfaldt en ølkanister og også om på eftermiddagenbegyndte det rigtigt at storme. Der opstodden største forvirring, so m jeg nogensinde harset. Der var en tåge af papir og halm, så maningen steder kunne se. Den ene butik faldtefter den anden. Vores butik holdt sig godt, daden var gravet ned i jorden. Oversejlet var vedat blæse af, men så var jeg ovenpå for at fa denslået for. Det var en meget ubehagelig stilling,da jeg hvert øjeblik var udsat for at blive blæstned eller lægterne gik i stykker. Da jeg gik nedfik jeg en revne i buksen, men Bahner givermig et par nye."Julen 1875 blev fejret hos Bahners. "I dag harjeg pyntet juletræet. Jeg forærede Ferdinand 5 enæske blyanter (50 øre) og en pistol med knaldpapir, Anna en mappe dukkemøbler (85 øre),Jens et cigarfoderal (50 øre) og en billedbog(45 øre). Jeg fik dyreski ndshandsker i foræring.Vi spiste grød, gåsesteg og æblekage. Aftenengik med at glæde. "Ferdinand August Bahner bosatte sig senere iKøbenhavn, hvor han åbnede en cigarforretning74

Iagttagelser afVestervig og omegnErhvervsstrukturen er i tiden før 1900-talletofte meget svær at kortlægge, men med AndersChristian Jensens iagttagelser gives eftertidengode muligheder for at skabe sig et overblikover forretningslivet i Vestervig. "Vestervig eren stor landsby. I selve Vestervig ligger en delforretninger. Der er bl.a. købmænd Trap &Bach 6 samt Emil Bahner, apotek ved J. Grundorphsenke/ C. Andersens bagerforretning, 8sadelmager Schaarup, 9 smed P. Andersen, 10Vestervig Kro samt en del håndværkere. Hernedeved byen er teglovn og teglværk, som drivesaf Christian Poulsen Houe. 11 Ting- og arresthusetfik l. maj 1875 sergent Jensen, derkom med familien, som ny arrestforvalter.""Vestervig Kirke ligger 1/8 mil herfra og eren stor kirke med et tårn." Anders ChristianJensens noget flade karakteristik af, hvad der erDanmarks største (og mest imponerende)landsbykirke, har sin naturlige årsag. Hvor kirkeni dag tager sig imponerende ud, var kirkeni 1875 ramponeret. I sin afhandling 'VestervigKloster og Liden Kirstens Grav' fra 1876betegnede arkitekt J. B. Løffler kirken som»vansiret og mishandlet saa godt som paa et hvertpunkt«. 12 Som forarbejdet til sin afhandlingforetog Løffler en undersøgelse af Liden Kirstenog Prins Buris Grav. Under denne undersøgelsemå graven have været blotlagt en tid,for Anders Christian Jensen kan beskrive gravendetaljeret."Thomsen og jeg var i dag på kirkegården forat se Liden Kirsten og Prins Buris' grav. Beneneer temmelig hele og ikke forrådnede, skøntdet er 600 år siden, de blev begravede. Gravenbestår af sten, hvor liget indesluttedes. Ligeneer nedlagte uden kiste. Over graven er en stordæksten, derpå jord og oven på graven liggerendnu en stor sten med indskrift." AndersChristian Jensen og vennen Thomsen må altsåvære en af de fa personer, som har set resterneaf, hvad Liden Kirsten og Prins Buris grav gemmer."I Vestervig sogn ligger ladepladsen Krik.Folkene i Krik ernærer sig primært med fiskeri ,men der er også købmand L. O. Jensen ogøl brygger P. C. Fulgsang. 13 Ved Vestervig liggerj. P Trap, medejer af købmandsforretningenTrap & Bach, var sognerådsformand i Vestervigfra 1883- 1885Flade sø, som det har kostet mange penge attørlægge. Til dens udtørring er bygget to vindmøller,maskinhus, hvori (der står) en turbinesamt en centrifugalpumpe, og der er gravetmange kanaler. Den nye dampmaskine er storartetat se. Der er to meget store kedler og endampskorsten på 36 alen høj. Den arbejdergodt. Den er fra Burmeister og Wain."Rejser, strandinger og en omvandrendeengelsk mand"Min liv har hidtil været meget hverdagsagtigt.Fornøjelserne har været knapt tilmålte, daVestervig ikke er den by, hvori man more sig."Sådan skrev Anders Christian Jensen i indledningentil sin dagbog. Ikke at han udtrykte detdirekte, men forholdene syntes at tage en positivdrejning i løbet af året, hvor det bl.a. blev tilen del rejseaktivitet."Johan Andersen og jeg rejste til Nykøbing.Kl. 5 stod vi op og gik ud til hvor dagvognen75

holdt. Den skulle rigtig nok køre til landet,men gør det ikke. Dagvognen var under reparation,så vi kom til at køre i en anden vogn,som var gennemvåd. Dagvognen kørte kl. 6. ogkl. 12 var vi i Nykøbing. Johan og jeg tilligemed Skaarup og Jens Brix kørte i vogn ud tilHøiriis skov, som er den første skov, jeg har set.Derpå beså vi haven, drivhuset, gården, staldenog svinestien. Haven var rigtig smuk. Der varen masse frugttræer og blomster. Vi havde gartnerenmed os, og vi var inde i drivhuset. Dervar flere hundrede fine blomster i potter. Dervar også vinranker med klaser på. De havdesvaner som svømmede i borggraven og spanskeænder. Herregården Høiriis ejes af kammerjunkerC. Steensen de Leth. Jeg lå på gæstgivergårdenom natten (1,35 kr.). Jeg gik ned tilhavnen kl. 11, hvor Andersen og Skaarup varmødt, og tog en tur til Glyngøre, Salling. Nødet glas øl i kroen og returnerede med dampfærgen,Sallingsund, til Nykøbing (40 øre). Næstedag var vi ude på øerne. Der var rigtig smuktmed mange blomster og træer. Der er kunstigtgravede kanaler omkring øerne, hvori dersvømmer svaner og lever en masse fisk. På en aføerne er et lysthus og et køkken med fyrsted ogalt tilbehør, hvor enhver som har lyst, må holdeselskab for sine venner. Derpå gik jeg ogAndersen op og løste billet med dagvognen(l ,80 kr.) til Neessund."Vejret og den barske natur dannede ogsågrundlaget for udflugter. I dagbogen findes tooptegnelser over strandinger. "27. juni 1875strandede barkskibet Amaranth med kaptajnA. Grøn fra Kristiania i Norge ud for AggerKanal. 14 Skibet var lastet med kul. Samme dagtog en del mennesker ud at se skibet. C. Thomsen,P. Paulsen, N. P. Thomsen, Johan Andersenog jeg ville også derud. Vi gik til Krik, hvorvi fik en båd og så sejlede vi ud i fjorden. Vi såskibet vende tilbage sejlende hjem uden at stødepå grund. 29. juni blev skibet sat ud afAgger for l 0.000 kr., mens 2/3 dele af ladningenmåtte kastes over bord.""I dag (22. oktober) strandede endnu et skibud for Agger. Skibet Jens Nordentofts Minde,(ejet af P. C. Nordentoft af Thisted, sejlet afkaptajn Andersen) var lastet med kul. Det varlæk fra i lørdags, men i dag er lykken større.Skibet blev sat på grund og besætningen reddetogså kaptajnens kone. Jens Nordentofts Mindeer det første skib, som er bygget i Thisted. Dener bygget af Strand, far og P. Hald." 15En del venner og bekendte besøgte AndersChristian Jensen i Vestervig. I septemberankom hans bror med post Enevold Christensen."Vi morede os ved at spille billard og omaftenen var der høstfest på kroen. ThinggaardsDanse Salon var heroppe. Vi morede os med atspille billard og se på de andre unge mennesker,som drak og turede. Dagen efter tog han hjemigen."I november mødte Anders Christian Jensenen omvandrende englænder i Hurup. "Engelskmandenrejser omkring i Danmark selvomhan ikke kan tale dansk. Denne engelskmandskal rejse Danmark igennem til fods.Der ligger et væddemål til grund derfor. Denomvandrende engelskmand hedder Mr. H. P.PoppiewelL Han rejser omkring for at lære detdanske folks skik at kende. Han forundrer sigover at der er så mange danskere, som taler sågodt engelsk." At Anders Christian Jensen talregodt engelsk var ingen tilfældighed, for hanhavde i efteråret 1874 før modtaget undervisning."Jeg begyndte at lære engelsk og ved juletidtysk ved lærer Fibiger, Lindahlsminde skole.Det hørte op til l. marts 1875 ved hans forflyttelse.Jeg forsømte ikke så få dage, men fikdog noget lært især engelsk."Uddragene fra dagbogen viser en stor spændviddei Anders Christian Jensens iagttagelser ogbeskrivelser. De viser på fornem vis et tidsbilledeaf liver i Vescervig, hvor man bl.a. kan erfare,at selv om transportmulighederne sammenlignetmed i dag var stærkt begrænsede, forekomrejser til Skjoldborg, Nykøbing og sågarindkøbsrejser i København med jævne mellemrum.Selvom store afstande altså kunne rilbagelægges,bekræfter dagbogen også påstandenom, ar verden bliver mindre og mindre. Udlandsrejserri! fjerne og eksotiske destinationerer i dag næsten en almindelighed. Man fascineresikke længere i samme grad af det nære, ogderfor er det nok de færreste unge, der i dag vilberette med så megen begejstring om et besøg76

på Højriis Slot. Dagbogen viser også, at datidensungdom havde nogle af de samme præferencersom nutidens unge. Målet var storbyen,og når man ikke arbejdede, blev fritiden oftebrugt i et festligt lag sammen med vennerne.Anders Christian Jensens oplevelser ogbetragtninger giver svar på nogle af de spørgsmålom lokalområdet, som vi her, næsten 135år efter, måske havde opgivet at ra besvaret.Dagbogens troværdighed er høj. Anders ChristianJensen fremstår som en pålidelig person,og fremstillingen bygger på førstehåndsiagttagelser.Dagbogen udgør en meget væsentlig kildetil Vestervigs historie, og derfor skylderLokalhistorisk Arkiv for Thisted KommuneAnna-Marie Rieger en stor tak for at indlevereen kopi.Dagbogen er et fint eksempel på, hvad mankan finde på arkivet, hvor vi hver dag arbejderbevidst med at bevare og gøre historien tilgængelig.Således har vi foretaget en elektroniskregistrering af arkiverne, som man kan søge ipå hjemmesiden arkiv.thisted-bibliotek.dk,hvor der også findes andre spændende lokalhistoriskeindslag. Endvidere arbejder arkivet påat gøre den store billedsamling tilgængelig pånettet. I takt med at arbejdet skrider frem,lægges billederne ud på billedhjemmesidenwww.thisted.visbilleder.dk, hvor man alleredekan se flere tusinde billeder fra hele Thy. Klikforbi siden - den er virkelig et besøg værd! Iløbet af den kommende tid begynder arkivet atdigitalisere samlingen af kassette- og videobånd,som ligeledes løbende bliver lagt på arkivetshjemmeside.At der ligger så mange billeder på nettet, kanvi bl.a. takke Sydthy-afdelingens frivillige medhjælpere,Else Damsgaard, Finn Jensen og KristianVisby, for. De har ydet et uvurderligt stykkearbejde - og bidraget med mange hyggeligestunder i arkivet. Det skal imidlertid ikke blotvære tre frivillige medhjælpere, der skal trækkehele læsset, også andre opfordres til at kommeog hjælpe. Arbejdet består i at scanne og skrivetekst til billeder, og det kræver ikke store itkundskaberat udføre. Hvis det har interesse -eller hvis man interesserer sig for den lokalehistorie i almindelighed - så kik forbi arkivet!Thomas Norskov Kristensen, født 1979.Cand. mag. i historie og samfUndsfag. Fra 2007ansat som arkivar ved Lokalhistorisk Arkiv forThisted Kommune.KilderAnders Christian Jensens dagbog. LokalhistoriskArkiv for Thisted Kommune, Sydthy afdeling.Jnr. 2008237Bahnerfamiliens arkiv. Lokalhistorisk Arkivfor Thisted Kommune. Thisted afdeling, Jnr.82083.Torben Vils m.fl.: Vestervig - historier frabyen, (Vestervig-Agger Håndværker- og Borgerforening,Hurup, 2003)Henrik Laursen: Vestervig Kirke. HistoriskAarbog for Thisted Amt bd. III, 1919-1923,Historisk Samfund for Thy og Han HerredKaj Sekkelund: Havari og forlis, Thisted-skibepå søen, 1825-1850. Historisk Årbog forThy og Vester Han Herred, 1994, HistoriskSamfund for Thy og Han Herred1For ikke at skabe forvirring om, hvad der eruddrag af dagbogen, og hvad er mine kommentarer,er Anders Christian Jensens passagersat i anførselstegn. Uddragene er tillempetmoderne retskrivning.2Jens Christian Andersen var tømrer og skibsbyggeri Thisted.3Jens Lassen Griishauge var konsul ogkøbmand i Thisted. Han ejede blandt andetkøbmandsforretning i Frederiksgade.4Emil August Bahner var født 31. juli 1832 iThisted som nr. 4 i sadelmagermester FerdinandAugust Bahner og Ane Elisabeths Svensdattersbørnefolk på ni. Flere af børnene slogsig på handel. Emil Bahners ældste bror, konsulFriderich Bahner, overtog farens forretningi Storegade 121, hvorfra han åbnede enkøbmandsforretning, mens Emil AugustBahner altså flyttede til Vestervig, hvor han77

åbnede en købmandsforretning. Oplysningerstammer fra Bahnerfarniliens arkiv, LokalhistoriskArkiv for Thisted Kommune. J nr. 82083.5Ferdinand Christian Bahner, født 14. januar1867, var som 21 årig handelsbetjent iHjørring. Senere flyttede han til København,hvor han var cigarhandler, mens sønnen JensBahner var ekspedient i en manufakturhandel.Bahnerfarniliens arkiv, Lokalhistorisk Arkiv forThisted Kommune. Jnr. 820836Jens Peder Bach drev forretning fra Møllegården(nuværende Klostergade 38), først ikompagniskab med sin mester Laurids S. Trap,Nykøbing. I 1875 blev Bach selvstændig. Hanvar gift med Jensine Bach, f. Breinholt, hvis farejede Spøttrup i Salling. Bach sad i sognerådeti perioden 1883-1889, hvorafhan var formandi tre år. Han var initiativtager til oprettelsen afThylands Bank i 1885 og var bankrådets førsteformand. I 1905 var han engageret i oprettelsenaf Vestervig Elværk. Torben Vils m.fl.:Vestervig- historier fra byen, (Vestervig-AggerHåndværker- og Borgerforening, Hurup,2003), s. 46ff7Cand. pharm. Jens Grundorph kom fra enstilling som bestyrer af Ringkøbings filialapoteki Herning til Vestervig i 1850, hvor hanblev ansat som apoteker på det nyoprettedeapotek på Møllegården (nuværende Vestergade12, også kaldet Apotekergården). Da Grundorphdøde i 1860, overtog hans kone AneCathrine Grundorph driften af apoteket underforudsætning af, at en godkendt provisor blevansat. Provisor blev E. L. Steinhal, som i 1878,da fru Grundorph døde, selv overtog apoteket.I 1877 oprettede fru Grundorph et hjælpeapoteki Koldby. Vils m.fl.: op.cit., s. 43ff8Christian Andersen Skinhøi og hustru NikolineChristensen kom fra Ydby til Vestervig, hvorde åbnede en bagerforretning. De havde ChristianHeinerich Stenum fra Holsten ansat sombagersvend.9Julius Schaarup var gift med Johanne KirstineSørensen.10Poul Andersen var født i Harre Sogn, ViborgAmt, og bosatte sig sammen med sin hustruSidsel Marie Andersen i Vestervig, hvor de havdeen smedeforretning.11Christian Poulsen Houe købte Teglgården afEmil August Bendixen i juli 1875.12Henrik Laursen: Vestervig Kirke. HistoriskAarbog for Thisted Amt bd. III, 1919-1923,Historisk Samfund for Thy og Han Herred, s.357f. Løffiers afhandling udgjorde grundlagetfor planerne for restaureringen afVestervig Kirkepå den politiske dagsorden, men af forskelligeårsager blev restaureringen først foretagetfra 1917-1921.13P. C. Fuglsang fik i 1858 sammen med sinbror tilladelse til at oprette bryggeri og maltgørerii Krik.14Agger Kanal var dannet under stormflodernei 1825. Fra 1836 fungerede lodseriet, og denvanskeligt sejlbare kanal kunne med assistanceforceres. Kanalen var særdeles vigtig i periodenfra 1841, da købstæderne i Limfjordens vestligedel fik toldstedsrettigheder. Omkring 1860begyndte kanalen at sande til, og i løbet af nogleår lukkede kanalen helt, men da var dennuværende Thyborøn Kanal opstået. Kaj Sekkelund:Havari og forlis, Thisted-skibe på søen,1825-1850, Historisk Årbog for Thy og VesterHan Herred, 1994, s. 4415Købmand P. Chr. Nordentoft var en af deførende redere i Thisted. Jens NordentoftsMinde var en skonnert på 34 commerce læster,bygget i 1854, og opkaldt efter P. Chr. Nordentoftsafdøde søn Jens Nordentoft. Hanomkom ved en drukneulykke, blot 20 år garnmel,da han på en rejse med Sylfiden af Harnborgmellem Sydarnerika og Italien faldt overbord. Som det første rigtige skib, der er byggeti Thisted, blev det fulgt med stor interesse. KajSekkelund, op.cit., s. 50-5178

Erindringer fra Y d byAf Nancy Stattersbøf Kristensen, VirumInspirationTankevækkende er det, at nogle forskell igeartikler i "Sydthy Årbog" har vækket et næstenuudtømmeligt væld af barndomserindringe r tillive hos mig. Erindringer som har ligget i dvale,mens jeg gennem alle årene har haft travltmed ægteskaber, børn , uddannelse, karriere,udlandsrejse r og hvad der ellers fylder i etmeget aktivt liv.Nu er jeg folkepensionist og der er tid tilrefl eksioner.Især i "Sydthy Årbog 2006" har det væretsom at tage in barndom i hånden og bare gåderud ad i Barndommens land. C harles N ielsenhar skrevet en artikel "Forretningslivet iYdby gennem forgangne tider", og mærkel igtnok er de to steder jeg som barn boede i Ydbynævnt i artiklen. D els i det hus på Brendgårdvej,hvor der har været slikbutik, og desuden i"Æ bette skomagers hus" i dr. Ydby.Artiklen nævner så mange steder og personersom jeg også har kendt, og jeg har fae t lyst tilat bringe nogle af mine erindringer videre. Jegvil tage udgangspunkt i de nære omgivelserhvor jeg voksede op, og vil undervejs mangegange krydse ind over det Charles Nielsen nævneri sin artikel. Dog kan jeg se at han er ældreend jeg, og nævner perso ner og steder som varanderledes i min barndom.De nære omgivelserD en vej der i dag hedder Brendgårdvej, var imin barndom uden navn og asfalt. Her blev jegi 1941 født i det hvide hus der ligger lige over-Skolebilledet fa bagsiden afTvoLm skole er fa ca. 1939, det er min bror Vtzgn der står med håndentil hilsen79

for vejen ned til det der dengang var Tvolmskole, og hvor mine 3 søskende Ketty, Vagn ogBernhardt har gået i skole.I skolebygningen var der skolestue i den eneende, og i den anden ende lå biblioteket, dervar voksenbibliotek, men der var også børnebøger.Vores nabo, Jørgen Nielsen, havde todøtre Nitte og Kaja som gjorde rent på skolen,og ofte løb jeg ned og forstyrrede dem, når degjorde rent. Så sang og trallede vi, alt imens delærte mig at danse vals og fynbo. Det er deneneste "danseskole" jeg i mit liv har frekventeret.Skolen nåede at blive nedlagt inden jeg komså langt i skolegangen.I de første IO år af mit liv boede vi i Tvolm.Huset vi boede i var delt op i to dele med enbrandmur imellem, og vi boede i den øverstedel. Ned mod vejen boede en enke, der hedMarie Madsen.Jeg brugte meget tid på at gå på besøg hos deforskellige i nabolaget, man kan kalde det dentids besøgsven, set i børnehøjde. Jeg var enefternøler og nok et lidt gammelklogt barn,dette godt hjulpet på vej af hverdagens visdom,som jeg oplevede det hos de forskellige ældrekvinder, som jeg besøgte.Næsten dagligt kom jeg, fra jeg kunnebevæge mig frit og til vi flyttede, hos tandteknikerLauritsens hustru Andrea, der kun havdeen arm, men hun kunne så godt som nogenklare en husholdning, madlavning, rengøringog hvad der ellers hører sig til.Hos Lauritsens havde de et par fine stuer somaldrig blev brugt, men hvor der var så mangesmukke gamle møbler og prydgenstande. Noglegange fik jeg lov til at gå ind sammen medAndrea, det var højdepunkter i mit liv, da jegaltid har interesseret mig for gamle smukketing. En dag forærede Andrea mig en kop, detvar den sidste der var tilbage fra et kaffestel somLauritsen havde Bet i bryllupsgave med sinførste hustru. En smuk kop med blomster og 3små guldben under. Mit kæreste eje som desværreblev slået i stykker, men senere er kunstklinket.Meget senere, da jeg var blevet voksen, giftog var på Vestervig sygehus på besøg hos minfar, var Andrea også indlagt, og hun sagde da tilmig, at nu kunne jeg hente de to små "pottebørn"som jeg altid havde været så betaget af.Jeg var hurtigt oppe hos hende, og de to småfigurer af en pige og en dreng der sidder på potteer så søde, og jeg er dybt taknemmelig for, athun huskede, at jeg havde været så betaget afdem. Så de pryder stadig i vores spisestue.Da jeg hentede dem, sagde Andrea, om jegkunne se, at hun havde indrettet opholdsstuensom jeg på et tidspunkt havde sagt ville være engod ide. Jeg blev hende svar skyldig. Jeg kunneikke huske, at jeg havde "leget indretningsarkitekt"i en ung alder, og at hun havde husket detog ført det ud i livet efter Lauritsens død, detgjorde et dybt indtryk på mig.Ved siden af Lauritsens lå missionshuset.Under besættelsen blev det brugt til indlogeringaf tyske soldater, hvoraf nogle i ly af mørketkom på besøg i mit barndomshjem for athøre radio. Det jeg husker, må have været i krigenssidste dage, hvor det var vigtigt for soldaterneat holde sig orienteret om, hvordan Tysklandklarede sig. I mit barndomshjem blev dertalt meget om, at deres solidaritet med dereshjemland kunne ligge på et meget lille sted,men at deres angst for, hvordan det stod tilmed deres familier, hustruer og børn var overvældende.Da besættelsen var slut og soldaterne forlodmissionshuset stod min mor og jeg sammenmed alle naboerne ved diget der sluttede Lauritsenshave, og så at de drog af sted med fuldoppakning. Det var unge drenge og ældremænd, hvilket vi jo blev bekendt med var pågrund af, at Tyskland måtte bruge de sidstereserver.Da missionshuset blev ledigt igen, kunne detbruges til det det var beregnet til, bl.a. søndagsskole.Jeg kom engang imellem i søndagsskole,men kom ikke fra en troende familie, sådet var helt frivilligt om jeg ville gå der. Enerindring står dog helt klart for mig: Der varjuleafslutning i søndagsskolen, der var en konkurrencehvor præmien var et lille stykke Pernillechokolade til 50 ører. Den vandt jeg, menmåtte være vidne til, at der var højlydt diskussionblandt de voksne om, hvorvidt jeg skulle80

levere den tilbage, for jeg var jo et "ugudeligt"barn der ikke altid kom i sø ndagsskolen, ogchokoladen burde jo gå til et af de gudfrygtigebørn . Endelig var der en besindig vo ksen dersagde, at selvfølgelig skulle jeg beholde chokoladen,for jeg havde ærlig og redelig vunderden. Der kan jo ske for et barn i en sådan situarionar der mister troen og ti lliden ti l dissevo ksne, der var jo personer som i lokalmiljøervar kendt som meget troende - ja, godhedenselv- tror jeg da.Bakken fra missionshuset og ned på vejen varalle riders om vinteren, det var vores kælkebakke,og der er brugt mange timer der. Vi kun nemed sindsro køre hel t over vejen og op påskrænten på den anden side, chancen for at derkom en bil eller andet køretøj på vejen va r forsvindende lille.På hj ørn et ved Laurit ens bakke boede skomagerJørgen Gjørup. Duften fra Jørgen Gjørupsbutik erindrer jeg tydeligt, og als idig varhan so m både skomager og barberer. Men dervar nu en del der ikke lige syntes at han va r engod frisør. H an var en stor kraftig mand meden lille tynd kone Marie, som jeg erindrer altidlå i sengen. Jeg fornemmer et ofte svært kvindelivsom nok blev hendes lod i tilværelsen.Til venstre ad BrendgårdvejI det lange røde hus efter vo res flyttede MetteAndreasen ind med sine to ugifte døtre Birtheog Hanne. De havde solgt deres hu mandsstedi indrup, da Mette var blevet enke. Det varogså et sted jeg kom hver dag, de var utroligretlinede kv in der, dybt troende.En gang var jeg inviteret med til en af deresfødselsdage, jeg sad der so m 5-6 åri g mellem enmasse ældre damer og lyttede, men det har nokværet for kedeligt, for da der va r er øjeblikspause, sagde jeg med høj klar barnerøsr: "Nårjeg bliver stor vi l jeg have en radio og en kæreste"- dyb pinlig tavshed. Jeg va r stor nok ri! arforstå, at det måske ikke lige var det rigtige atsige på det tidspunkt og i der selskab, men jegfik begge dele.Mette døde af alderdom, Birthe efter nogle åraf kræft og H anne giftede sig i en sen alder ogblev fru Pedersen.Hanne har fotograferet mig som 6-årig foranderes husMette skrev i min poesibog:" Den der nøjesmed lidt, far letteligst sit"; det står mejslet imin erindring - men har jeg efterlevet det -hm.Går vi videre på vejen kommer vi til er lillehvidt hus. Her boede Louise og Dusenius ogjeg husker netop Louise som en noget fin dameder syede for det bedre borgerskab. Min morhavde også lært syningens kunst og syede ogsåi nogle år for fremmede, men det var før deodoranternestid, og min mors lugtesans varmeget skarp, så det var et problem for hendenår hun skulle have damerne ri! prøvning.Udover der led hun også meget af migræne, sådet er begrænset, hvor mange kjoler hun fiksyer ri! kr. 14 pr. stk.Efter dem boede Peter Måler, hans sø n Akselog dennes hustru Karen, der var kogekone. Devar også nogle af byens kendte personer.Derefter boede Rasmus Nielsen. Han var ensjov lille gam mel mand med en stor Set. Bernhardshund, der altid kom trækkende med ham.Han havde en husbestyrerinde der hed Else.Engang var der stor opstandelse, for Else varfo rsvundet, havde vist opgiver li vet, for hunhavde lagr sig ned i åen ved stationen, men dader kun var ca. l O cm vand i åen, skete der ikkeså meget, udover at snakken gik.Oppe på bakl

Mads Madsens husn·u Esther. Hun sad altidved vinduet og havde ikke rigtig koneakt mednogen. Deres vok ne børn rejste i en ung aldertil København og bosatte sig der, og kom sjældenthjem, så det fornemmedes at hun havde ettrist liv uden omgangskreds.Ved siden af boede malermester M ikkelsen,maler Fut, som var lidt af en pudsig ungkarl.I det lille gamle stråtækte hus nær skovenboede skræddermester Pedersen, skriver CharlesNielsen i Sydthy Årbog 2006, men det varfør min tid. r mine første barndomsår var hanflyttet til et hu der lå nedenfor Brændgård.Han havde en hu bestyrerinde der blev kaldtC laus, hun havde en datter Lis, der i mange årvar en af mine legekammerater indtil de Ayttede.På et tidspunkt brændte skrædderens hus,og indtil det var genopbygget boede han i vores"pæne stue", som ellers kun blev brugt når derkom gæster. Så det var en omvæltnin g atskrædderen nu sad der i skrædderstilling ogfremstillede herrehabitter.I huset li ge før Brændgård boede Stinne ogÅge Nielsen. Stinne var gymnastiklærer, og imange år gik vi piger en gang om ugen helevinteren ti l gymnastik hos hende i "æ afholdshjem".Stinne havde en stående bemærkning,som kom Iwer gang. Bette Aase eller betteNancy, kan du ikke li ge vise den øvelse, for "æhår mi korset po", og det blev agt med et lill efnis. Det ville vi jo gerne, for vi var nogle magregespenster og nærmest akrobatisk smidi ge.Interessen og glæden ved gymnastik har holdtsig intakt i alle årene, og det kan jeg nok takkeStinne for.Brændgård var et rent eldorado for os børn,her kom vi vi rkelig meget. Om vinteren løb vipå skøjter på dammen udenfor gården, og varofte i stalden og mange andre steder på gården,aldrig i stuehuset, men der var altid plads til osbørn. Om sommeren når der skulle hentehalm ind, fik vi lov til at køre for med traktorenude på marken, det var noget vi fandt sjovtog ansvarsfuldt.Em il og Aage Bakgaard var de brødre der ejedegården. En bemærkning som Aage engangkom med, føler jeg, fik sror betydning for m igfrem ove r. Min legekammerat Inger Marie ogHans Bakgaardjeg var i snak med Aage, og så sagde han:" IngerMarie er den kjønneste, men Nancy er dengjæves te". De ord kom ti l at følge mig, for jegville så gerne være kjøn, men va r faktisk ligegladmed om jeg var gjæv. I mine unge dagebrugte jeg meget krudt på at komme til at segodt ud.Da jeg blev 30 år var der en tante der sagdetil mig, at når man først blev 30 år var det ikkenok at se godt ud, så skull e man og å gernehave noget mellem ørerne, Auks begyndte jegat læse til socialrådgiver, om det hjalp på detmellem ørern e må andre bedømme. Ofte imine mere end 25 år som socialrådgi ver har jegtænkt, at i det virke, ofte blandt noget af detsværeste klientel, har det måske været megetgodt at være en "gjæv jyde".Hans Bakgaard, bror til Emil og Aage, vardet man kaldte hjemstavnsdigter, alene ordetli gger godt i munden og vidner for mig omnærh ed og vedholdenhed, hvil ket er gode værdieri disse globali se ringstider.82

H ans Bakgaard havde været ude i den storeverden, men venci re hj em og forlod ikke ige nYdby. H an boede i et lille hus ude i det der blevkaldt Trynby, "Røverreden" blev huset kaldt.H an var ugift og indtog sine måltider hosbrødrene og svigerinden på Brændgård. H an ermest kendt fo r bogen "Ræven fra BoddumBæk", so m han forærede et eksemplar af til minfar. I forbindelse med di sse erindringer har jegkigget i bogen og den er dedikeret som følger:"Julen 1953. Til Peder med rak for gode dage iTvolm i dit og Linnes hj em. Med kærlig hilsen- Din hengivne H ans". (Billeder af H ansBakgaard er fra internettet)I løbet af mine barndomsår blev bogen fi l­mariseret og vist rundt omkring i Jylland. Noglegange fik jeg lov til ar komme med ud og visefilmen, og der var jo spændende sådan ar kommevidt omkring og være nær på begivenhedernesgang.Peter Sigh, der var vognmand i Ydby og voresnærmeste nabo, havde til opgave ar køre medH ans Bakgaard når han skulle ud og vise filmen.Engang da jeg skulle med ud, var vi kommerlidt for tidligt ud og henre Hans Bakgaard,så han var ikke nået at blive færdig. Han stodVognmand Peter Sighifø rt undertrøje og fik lidt vand i hoveder ogisær i der lidt viltre krøllede hår. Det var heltklart før "Snevit" var opfundet, og det sås ogsåtydeligt i hans nakke, men pyt, da han førstkom i "arbejdstøjet", der var kjole og hvidt, ogden stive flip sar på plads, var der jo ingen derkunne se det, og hygiejnen var anclerlede dengang.H an var en ka rismatisk mand der fyldte scenenud, både den rigtige og den imaginære.H øj, rank som er lys og en krølle fald r al rid nedi panden, så man i folkemunde sagde om ender havde lignende hår, "nå, du har nok enH ans Bakgaard krølle".Når han mødre folk han kendte slog han udmed armene "du skjønne, skjønne mand afDanmarks land" og lignende, kvinder fik ogsåsmukke ord med på vejen. Den so m ordene varmønret på, udvisce en vis undseelighed, der varlidt fl iren omkring munden og er gli mr i øjer,"ja, ja den H ans, den H ans". T hyboerne haraldrig været til de store ord.H ans Bakgaard var en skattet gæst i ethverthjem når der blev invite retril gæstebud. En tal eholdt han alrid, og ofre var der også ham derhavde skrevet lejlighedssangen. Sådan var detogså til mit bryllup i 1961.H ør et par enkelte linier: " Sød og blid blevNancypigen, og hun fik en Bejlerhær, Nan cysEventyr det store ... " og der var på melodien"Jeg har baarer Lærkens Vinge" eller "Vo lgalied".D er var virkelig poesi over ordene, og næppehverken før eller siden har nogen beskrevet migså smukt, men der var også med en vis blufærdighed jeg lyrrede ril teksten.Når jeg selv sidder og fedter med ordene rilmelodien "Pigerne i Smålan d", kan jeg i højgrad misunde denne H an.s Bakgårdske evne ri]ar kunne lade ordene flyve af sted på poesiensvmger.H ans Bakgaards sommerkoncerter oppe iskoven i Ydby, var virkelig noget vi så frem ri!.O m formiddagen blev scenen stiller op, og detvar en fl ok af de gode Ydbymænd der påtog sigden opgave. H ans spurgte al tid min far, "Pederkan jeg så regne med dig", og det ro g min farmeget højtideligt. Der skete desværre ofre det,83

at der skull e et par øl til under arbejdet, og damin far ikke var va nt ri] alkohol, var resultater,at når han kom hj em efter endt arbejde var hanlidt bedugget. Mopset blev min mor, fo r såskulle han ind og sove middagssøvn , og hvishan ikke vågnede af sig selv, kom de ikke op ogå skuespillet, da min mor ikke vill e gå alene.Jeg havde veninder at fø lges med, så jeg var derskam, ville da nødi g gå glip af noget.Sommerkoncerterne va r virkelig noget derkunne samle folk. De kom langvejs fra for arovervære det, og der var om om skoven varhelt leve nde på en sådan dag, hvor der varmennesker overalt.SkolegangI april 1948 begyndte jeg at gå i "æ pogskole" iSdr. Ydby hos fru Bradt. Skolen lå ved siden afkøbmand Nystrup. Vi fra Tvolm skulle heltderud, men om ommeren kunne vi jo cykle,og o m vinteren gik vi. Jeg synes ar vintrenedengang var meget strenge, men vi beklagedeos ikke, og pjækkeri kendte vi ikke ri! , selvo mskolevejen var lang. Jeg fulgtes altid med minbedste veninde Aase Vestergaard. Vi var rigtigeveninder og fik veninderin ge på den 2.2.1 949,må ølvri nge med vores navne indgraveret.Da jeg var 10 år solgte mine forældre huser iTvolm , og vi Ayrrede en overgang til Boddum,hvo r jeg kom til ar gå i forskolen og senere ieneralskolen med lærer Foged. Jeg erindrer atskolegangen var bedre der end i Ydby, vi havdeAe re fag. På mi n 11 -års fødsel dag i 1952 købtemine forældre "æ bette skomagers" hus i Sdr.Ydby. kolegangen skulle nu foregå på Holmegårdskole hos lærer Gram, hvor jeg gik indtilsommeren 1953, hvor jeg begyndte på HvidbjergKost- og Real kole.- og det gik fritiden også medOm sommeren kørte vi ud på Drager og badede.Efter ar have badet længere henne på stranden,gik turen hen ri ! Mads Foged for at !a engyngetur og gerne en is, men der var ikke altidder var en 25-øre til rådighed, men de gratisglæder fyldte bestemt også meget.Skolebillede fra omkring 1949; det er mig der står som nr. 2 til venstre for fru Bradt84

Aase og mig en morgen på vej tiL skoleC harles ielsen nævner i Sydrhy Årbog 2006med H arald Kj ær, han skal også med her. Arhan var sy nsk er nyt for mig.Cirkus MieheC irku Miehe, der va r hj emmehø rende iT volm, i C irkusgård en, var pændende for osbørn. At komme ti l Hurup og komme i cirkus,det var en af årets bedste oplevelse r.år T hyra M iehe indtog m anegen i sir Aorrekos tume, højt til vejrs på en af de Aotte hes tecirkus rådede over, var det så storslåer. I midtenaf manegen med to piske herskede Thyra Miehesmand Alfons C ossmy, der af udseende kunneminde om Salvador Dali, fyrig og temperamentsfuld, hes tene adlød den mindste snert afpisken, man fornemmede en intensitet, derkunne gø re luften i m anegen nærm est elektrisk.Vi der boede i Ydby havde der og å inde pålive t på anden vis.Jeg har opleve t, at der kom en del dyr medtoger ril Ydby som cirkuskarlene så skulle trækkened i cirkusgå rden. D et var noget der kunnera alle i Ydby ud på gaden for ar ra en sådanoplevelse. Især husker jeg, ar der engang var erpar lamaer med, og vi havde fåe r ar vid e ar dekunne spyrre. Så der var både fryd og skræk atko mme i nærheden af dem.C irkuskarl ene var som regel nogle Aorrekøbenhavnerdrenge, de var hurrige i replikken,charmerende og med en jargon der var ukendri Ydby.C irkus Miehe virkede nærmesr som er minisamfundi samfunder. Om sommeren var devæ k på rurne, og o m vinteren vel ofre ude ogfinde nye numre ril næste års sæson. Om de var"Skomagerens hus"85

og følte sig integreret i det omgivende samfund,har jeg ingen fornemmelse af.Tidens ugunst eller dårlige økonomiske forholdbevirkede, at projektørerne sendte deresskarpe stråler ned over manegen for sidste gangi 1958 - en epoke var forbi:"Om lidt bliver her stille, om lidt er det forbi -fik du set det du ville, fik du hørt din melodi ... "- fra Kim Larsens smukke melodi om cirkusprinsessen.Da det sluttede blev der holdt en auktionover noget af indboet, og det var noget der passedemin far. Han drog af sted og hjembragteet meget flot fad, som jeg dagligt glædes over,samt en tekande, sukkerkop og flødekande.Min mor fandt at det var det mest unyttige,hun havde kendt, for når far engang imellemefter aftensmaden gerne ville have en kop "Singalwattathe", mente min mor nu nok at hunkunne klare det uden hele udstyret.Havde hun anet, at hendes elskede barnebarn,Annette, der er bosat i USA, i dag er ibesiddelse af tekande, sukkerkop og flødekandeog som tedrikker bruger det meget, villehendes sind have været anderledes venligtstemt.Sdr. YdbyJa, så kom vi til at bo i "æ bette skomagershus", take i t o r leave i t. Jeg kom aldrig til at faldetil der. Huset havde vist fra begyndelsenværet en 4-længet gård, men der var kun tolænger tilbage da mine forældre købte huset.Den ene blev ret hurtigt revet ned, så der kunvar stuehuset tilbage. Hvad der ellers er sketderomkring er ikke til at vide, men min morfandt en kanonkugle i bunden af haven, så heltfredeligt har der måske ikke altid været.I den ene ende af huset boede gartner HansHenrik Hansen, vi kaldte ham aldrig andet end"æ gartner". Han var vist flyttet derud i "æ betteskomagers" tid, da han mistede huset vedstationen. Han betalte kr. 15,- om måneden ihusleje. Fra yderdøren og ind til hans seng varder kun en smal gang, resten var fyldt op medalskens skidt og ragelse, og døren kunne ikkelukkes, så i al slags vejr sov han for åbne døre.Han blev tit inviteret ind til os for at spiseaftensmad, da vi syntes han trængte til nogetvarme og et godt måltid mad. Han sad medhænderne bag nakken og sagde ikke en lyd.Hvis vi sagde noget til ham, svarede han medenstavelsesord, men han så ganske fornøjet ud.Da vi fik TV var han meget begejstret for atsidde og se på det. Han var en kendt person iYdby, lidt en sær snegl, men der var heldigvisogså plads til det lidt originale på det tidspunkt.Det fortælles, at da han blev syg og kom påsygehuset og blev vasket, så døde han. Fjernefamiliemedlemmer, som han vist knapt vidsteat han havde, var hurtigt ude og se om der varnoget de kunne arve, men gik vist skuffede derfra.De gamle æblekasser indeholdt ikke nogetaf værdi.- herfra min verden gårGår man ind på internettet og søger på navnetStauersbøl, viser det sig at der findes rigtigmange med navnet som mellemnavn og mangemed det som efternavn. Ja, hvis vi satte hinandenstævne kunne vi nok fylde Huruphallenog mere end det.Min mor Karoline, var datter af Maren ogLaust Stauersbøl Laustsen og voksede op i enstørre børneflok i Gettrup. De sidste år levedemine morforældre i Ydby, hvor de boede i detlille hus der ligger overfor det, der var elektricitetsværket.Min far, Peter Viggo Madsen, var født ogopvokset i Ydby. Hans far hed Hans Madsen,de boede, så vidt jeg erindrer at have Bet fortalt,i det hus Hans Bakgaard senere flyttedeind i derude i Trynby. Min farmor hed MetteMarie, hun døde i 1941, det år jeg blev født.Min farfar boede i mine første leveår på Degamles Hjem i Hurup og besøgte os ofte omsøndagen.I 1941 var det en rigtig grim isvinter. Den25. november måtte min bror Vagn hente jordemoderfru Gammelgård, for jeg havde meldtmin ankomst. Jeg var på ingen måder et ønskebarn,da min søskende var 19, 15 og 11 årgamle.I det foregående har jeg nævnt nogle af deting jeg husker, men er meget bevidst stoppet86

omkring 11-års alderen, da mit liv på det tidspunktændrede sig noget, efter at jeg begyndteskolegangen i Hvidbjerg.Mit voksenliv har været spændende ogomskiftende med mange muligheder som jeghar været parat til at gribe. Især de godt 25 årjeg nåede at være socialrådgiver, var for miggode år. Jeg følte og føler virkelig, at jeg varhavnet på den rette hylde.De sidste otte år af mit arbejdsliv var jegfamilieplejekonsulent, og kørte på hele Sjælland,Fyn og også lidt i Jylland, for at skaffeplejefamilier eller opholdssteder til børn, derikke længere kunne bo i deres hjem.I 2003 gik jeg på efterløn, det samme gjordemin mand, og vi flyttede fra Charlottenlund tilen lejlighed i Virum. Samtidig byggede vi etdejligt sommerhus, og i hele sommerhalvåretbor vi i det i nærheden af Hundested.Jeg har to børn, Frank fra 1962 og Annettefra 1972. De har også begge Stauersbøl navnetsom mellemnavn.Min nuværende mand har også to børn, så vier en stor sammenbragt familie med ni børnebørn.- at forstå livet baglæns"Det er ganske sandt, hvad Philosophien siger,at Livet maa forstaaes baglæns. Men derudoverglemmer man den anden Sætning, at det maaleves forlænds", skrevet af filosoffen SørenKierkegaard.Både de gode og de dårlige oplevelser, og isærde mange rollemodeller som har haft storbetydning for mig gennem min opvækst, harformet mig til det menneske jeg er. Der harværet megen medgang undervejs, men ogsåmodgang, men det er jo det der gør, at mankan mærke lykken. Det er livets vilkår.Som 18-årig flyttede jeg hjemmefra og forloddermed Thy, men det har altid glædet mig atvende tilbage på besøg. At se hvor pænt de forskelligehuse er restaureret og nye er kommettil. Ja, det er næsten kun kirken der ligner sigselv, men på kirkegården kan jeg jo også gå ogse på gravene og mindes de personer, jeg harkendt gennem min opvækst.87

Fiskerhuset i LyngbyAf Knud Madsen Nielsen, VestervigNu kun en saga blottJa, det er fi kerhuset i Lyngby jeg tænker på.Der findes ikke mere. Der er væk, og selv omdet er mange år siden, det blev an vendt til detoprindelige formål, vil det blive et stort savn, atdet ikke findes mere.D er er mange minder knyttet til dette hus.Ikke kun fra dengang der var fiskeri fra Lyngby,men også fra de se nere år, hvo r Svankær ogOmegn Beboerforening har anvendt det tilmange velbesøgte sammenkomster, så omsankthansfester, fiskeauktioner og meget andet.D ette kan vel afv ikles endnu på en elleranden måde. D et er flot, at Kommunen alleredehar fået etableret en ny parkering plads medto ilet, å hurtigt efter stormens nedbrydning.Jeg vi l i det følgende fortælle lidt om fiskerhuset,som jeg har oplevet livet i huset i minbarndom. Vi børn havde mange oplevelser der,ikke kun i selve huset, men også på landingspladsen,som jo var livs nerven for fiskerhuset,og hvad der knyttede sig dertil. Der var elektriciteti fiskerhu et om det ene te red i Lyngby.D et var en elmotor so m leverede strømmen.D en stod på en sokkel af cement inde i er lillemaskinrum, og strømmen bl ev oplagret i akku-H 1 Dl:LRegnskab over opfØrelsen af fiskerhuset i Lyngby, 193388

mularorer. Ud rødningen gik ud gennem sydvæggen,og vi drenge havde stor morskab af,hvem der kunne holde ører rærrest på udstødningen,da der kn ald ede meget med stort lufttryk.Der var også en lys mas t nede på selve landingspladsen,hvo r bådene landede. På den ridvar der og å en dør i vestsiden af fiskerhuser,hvor fiskerne gik in d med deres rygkurve ogtømre dem i "bænkene", som de kaldtes. Dissebænke stod et par meter fra muren, så der va rfri adgang. På ø rsiden af bænkene, var der ensolid hylde ell er nærmes t er smalt bo rd , og hersrod de ældre fiskere samt unge mænd og rensedefisken. Midt i huser var der en pumpe, somleverede vander ti l der srore skyllekar. Brøndener den dybeste jeg nogensinde har ser, og der eregendig underligt, ar der var ferskvand så rærpå haver, men der var der. Uden fo r iskælderenvar der en isknuser, hvor isen, om blev langerop fra kælderen , blev knust ved håndkraft. D erva r noget vi knægte gerne blev sar til og gerneville. Isen blev hentet ved dammene nord forLyngby. Endnu kan man i klitten nord forLyngby e de tilgroede hjulspor efter de vogne,der i årenes løb har kørt is til Fiskerhuser vedstranden. "Vejen" nordom blev dog også brugtsom en genvej ti l lsrrup. Kælderen i Fiskerhuservar velisolerer med hulmure fyldt med tørvesmuld. Isoleringen gjord e, ar isen kunnebruges til langt hen på sommeren.Der var en stor tavle, hvor de for kelligesbåde fa ngster blev noreret op af min far, somva r eksportør. H an bl ev senere aRøsr af ChristofferKrogh. D er var er lille kontor til eksportøren,hvor der var skrivebord, telefon samt enmindre vægt, som blev brugt til de finere ringsom hummer, torskerogn, o.l.Torskel everen blev opkøbt af Ingvard Fink,som hældte den på rrætønder, og den blev såsenere til fin levertran. Det stank fælt, og dergik især hurtigt på va rme sommerd age, nårman ko m i nærheden af pladsen, men vi kunnejo blot have holdt os væk derfra. M en dervar jo også spændende at se processen skridefrem. Trannen blev fyldt i solide trætønder ogblev leveret på stationen i Bedsted, til hvem vedjeg ikke. Langs hele østmuren var der langeFiskerhuset umiddelbart før nedbrydningen.Foto: Thywebrækker af helt nye fiskekasse r. år de skulle ibrug blev de fo rsynet med navnet LyngbyFiskeeksport. T il der blev der brugt en skabelon,hvor teksten stod, og så en stor børste ogen gang sort sværte. Fisken blev kø n til stari o­nen af "Rureni els", og når al t således var rilende,var det rid til at drukne rotterne eller rorteni der store skyllekar. Al indmad fra fi. kene blevhældt ud af en slags slidske i østmuren i hj ørnermellem fiskerhuser og de redskabsrum somfa n d res dengang. H vis Ingvards tran lugtedefæ lt, var der en fin parfume ved iden af derandet. Det er klan at der tiltrak rotter; stederva r faktisk der eneste sted i Lyngby, hvo r rorternefandces.Der var sar en rottefælde op af ståltråd, ogenkelte gik jo i fælden . Jeg havde nu megetondt af den stakkels fyr, som sad der og venredepå druknedøden og kiggede på os, men dervar ingen nåde. Fælden blev sænker ned i detbl odige vand i skyllekarer, og efter er stykkerid, blev karrer og burer tømr. Dage n dont vartil ende.89

Dagbog fra USAUddrag af Petrea og Lars Swaneburgs dagbøger. Dagbøger remkrevet af Egon Johansen, HørdumIndledning og redigering af Villiam Mortemen, SvankjærI 2007 bragtes artiklen "Breve fra Lars i Amerikatil Petrea i Danmark." Brevene slutter medat Lars fra Colorado i november 1919 er vendthjem til Thy med det fortsæt at blive gift medPetrea fra Hørdum, og det kan ikke gå for hurtigt.Egentlig har Lars meldt sig til amerikanskkrigstjeneste, og Coloradofarmen er via særlovevedtaget pga. krigen midlertidig bortforpagtettil en anden, men brylluppet har han jo pønsetpå længe, så hvorfor ikke slå to fluer med etsmæk.Via breve fra Lars til Petrea erfarer vi, at Larssnart er hjemme i Vust for at vaske tøj, snart erhan til udstilling i Vestervig, snart er han i Thistedfor at købe tøj (Han beder i øvrigt Petreatage med derop, da han er bange for, at manufakturjødernederoppe vil snyde ham), og snartbesøger han vennen Kristian i Hørdum.Præsten i Hassing besøger han også, og så erder uret, som er til reparation, det skal ogsåhentes. Jo Lars må udnytte tiden, men vigtigstfor Lars er det dog, "om du bare vil, og om dineforældre ikke har noget særligt imod mig, saa erjeg ikke ked af det. jeg siger Gud ske lov og Tak fordig. Og du er villig til at rejse med mig, det eropofrende': Hvordan Petrea reagererpåLarsesbryllupsforberedelser, ved vi ikke, da hendesbreve til ham ikke foreligger, men den hjemvendteamerikaners forehavende lykkes, ogvielsen finder sted i Hassing kirke i december1919, hvorefter parret sammen rejser til Colorado.Ved ankomsten til farmen går det op forLars, at han har mistet ejerskabet til farmen, dahan har været væk for længe. Efter mange genvordighederlykkes det ham imidlertid på ethængende hår at generhverve sine rettigheder.På et vist tidspunkt modtager sadelmageren iHørdum et udateret brevkort fra Lars, hvorpåder står:Kære Venner! ja vi har nu godt begyndt paa formenigen. Vi længes efter at høre .fra Eder.Haaber l har det godt. Venlig Hilsen Petrea ogLars Swaneburg, Flat Top, Colorado, USA.Den 1.11.1921 skriver Lars og Petrea et korttil Kr. Bangsgaard, Hassing: Kære alle sammen.Alt ved det gamle. Anne kryber rundt på gulvet oglaver Kumter. Petrea .friserer sig. Det er tort, og vihar varme endnu, bare lidt koldt endnu om Nætterne.Vi har lige faaet tre røde Kalve, og skal haveseks mere i Winter. Venligrt Petrea og Lars.Efter dette korte resume over to turbulenteår, hvori Lars går fra at være ungkarl til at værefamiliefar på farmen i Colorado, springer vifrem til 1922. Via dagbøger fra januar ogfebruar 1922, som snart er skrevet af Lars (L)snart af Petrea (P), far vi at vide, hvorledes livetformer sig for nybyggerne på den amerikanskeprærie.Ægteparret omgås flere norske nybyggere,hvilket undertiden spores i skriftsproget.NB. Der er ikke ændret på sætningsopbygningeni dagbøgerne, men afhensyn tillæselighedener der visse steder rettet nænsomt i stavningog tegnsætning (Red).1922 l. JanuarI dag har vi været til Bjørgums til Fødslesdag.Blakstads, Mrs. Jansen og Lærerinden var derogsaa. Vi fik Haresteg og stegte æbler. LilleAnna fik Kort fra Bedstemor, og saa var derKort fra Peter og Poul Bangsgaards, Hurup oget stor Pakke ugens Nyheder fra Skjoldborg, vihar haft fint Vejr hele Julen og har det ogsaa idag.2.JanuarI dag bliver Anna l aar gammel, hun fikF ødslesdagsgave af hendes Gudmoder T øj tilen ny Kjole og af Mrs. Jansen 1/2 Dollar, af90

Papa et par Sko. Vi havde saa fremmede, fireFamilier, jeg tror 15 i alt. Jeg mindes dagen foret aar siden, da syntes jeg ikke det var ret skøntat være til.3.JanuarI dag har jeg kun det at bemærke, at det er fælkoldt Vejt med Rimfrost. Solen kan ikke rigtigkomme frem, jo saa fik jeg tøj som jeg skal sygardiner af til mit nye Hus, og saa fik jeg ogsaaet par Strømper færdig, som jeg har strikket tilAnna. Her bruges ikke den slags, men jegsynes, dem vi køber, varer saa kort.4.Januarl dag har vi været borte til Uglstads, kørteKlokken 12 og kom tilbage klokken 7. Der varsamlet et livligt Selskab. Lars sagde, da vi kørtehjem, vi skulle lige have haft Ane Bangsgaard,og det har han ret i. Hun vilde ordentlig havemoret sig. Jeg syntes det var lidt for meget afdet gode.Man kunne ikke høre hvad man selv sagde.Der faldt lidt sne sidste Nat, men ikke mereend man kan færdes. Anna har i dag siaaetBusters ben i Stykker det var slemt gjort, menjeg tror nok den kan limes sammen igen{P).Jeg ved den er limet sammen. Petrea havdeGalocier paa for første gang i Vinter og havdenær glemt dem under Knuts Seng. Knut er vorKirkesanger, har været det i 12 aar.Petrea syr gardiner. Anna Sover. Lars skalskrive i Skudsmaalsbogen {Dagbogen? Red).Det fryser haardt men Solen er varm omdagen, saa man kan sidde ude og malke Køernei bar skjorteærmer.Ja vi har det godt i Colorado faar kaffe påSengen om Morgenen Kl. 8. Anna og Lars hari Aften sunget 150 Sange i Højskolesangbogenog danset til de hægge var kørt hel træt.Anna har leget med hendes ny Kat. Hun varude og føle om Sneen var varm, er saa nem tilat komme ud naar Døren er aaben.Det gaar langsomt med den nye Hus, det erikke saa ligetil om Vinteren og saa være ene omdet. Vi skulde have en par tusind af de DanskeSvende, som gaar og driver om Vinteren, saakunde vi blive færdig paa en gang. (L)Nu maa nok ogsaa jeg i seng, da jeg begynderat fryse, vi sover her i Køkkenet ved sidenaf Komfuret, fyrer hele Natten, og endda kniberdet at holde Varmen. Frosten er væmmelighaard.Lars sover, jeg tror det er første gang han ergaat i seng før jeg. Han vil helst være oppe denhalveNat, og saa sove om Morgenen. Jeg derimodvil gerne i Seng, men i aften har jeg holdtpaa med at sy. Det er jeg ikke saa flink til, somjeg bruger at være. Jeg ved ikke hvorfor, menjeg synes det er saa haardt at faa begyndt.(P)S. JanuarHerskabet er i seng. De havde nær spilletUenig thi Ungdommen vil ikke give efter forOle Lukøje. Jeg har I dag været ved Købmandenmed lidt fløde og 4 dusin Æg. Jeg fik enFlaske Blæk, som vil slaa Klat, og saa vil detheller ikke skrive Navneordene med store Bogstaverfor det er saa Amerikansk. Petrea harbegyndt at skrive Dagbog, men det blivet nokPapa, som kommer til at skrive det meste.Fruen vilde ogsaa at jeg skulde skrive Hjemtil Hassing i aften, men saa river jeg bare Bladeneud af Dagbogen.Vi har en Butik nær her ved nu, saa vi kankøre eller gaa derhen med vore smaa Genvordigheder.Det er en Mormonpræst som harButikken nu. Han har boet der i 12 Aar, hansSøn startede Forretningen for henved 6 maanedersiden. Nu har den gamle gendemand købtden, han er en flink og høflig mand som ingenFjender har.Det er saa koldt at det fryser imellem Mandog Kone, siger Norskerne. Det er naak koldtmen ikke raa Kulde som i Danmark. Her eringen snue eller Tuberkulose, og enda er 80 %af Calarados befolkning kommen her, fordi dehavde Tuberkulose, men Klimaet her helbrederden Sygdom paa kort Tid. (L)6.JanuarVi har endnu ingen Almanak faaet saa jeg maaskrive i min Bog hver Dag for at følge medTiden. Vi faar ellers en Kalender hver Sted vihandler i Byen, men Lars kom ikke derudinden Jul.91

7. JanuarI dag er det Søndag og vi har været borte heledagen, hos Mrs. Johnsen. Der var mange fremmede,og de spillede Kort, saa Klokken blev toi Nat inden vi kom hjem, men det er ikke saafarlig med Kortspil her som hjemme, for despiller ikke om Penge, men jeg tror, fornøjelsener saa meget større. Lille Anna er saa god, naarvi er i Byen. Der laa fire andre smaabørn og sov,men hun er vaagen hele Tiden, hun er vant til,at der er stille herhjemme naar hun skal sove.9.JanuarLars har i dag været nord efter en ny Dør. Hanarbejder ude i Kælderen endnu, han skulle gernevære færdig en af Dagene, hvis vi ikke faarSne, men det ser ud dertil. Vi har ellers fintVejr med Maane og mange Stjerner. Tit naar jerom Aftenen ser paa stjernerne tænker jeg paamit Hjem. Jeg stod saa tit og saa paa Stjernehimlenfør jeg gik i Seng, deroppe paa mit lilleKammer, og jeg ved jo det er de samme baadeher og der.Jeg skal bage Brød i Morgen, saa jeg maa tilat sætte Dej. Det maa jeg altid gøre Aftenen førfor at faa Brødet let, men lille Klavs ( Anna .Red. ) skulde først i Søvn, for jeg bryder migikke om at faa hendes lille Fingre til hjælp.IO. JanuarVi har haft Storm i dag, men nu mod Aften harVinden lagt sig. Jeg bager Brød, men vil i Sengsaa snart jer er færdig, da jeg har ondt i Hovedog Hals. Det er nok en Forkølelse, der begynder.Lille Anna har heller ikke følt godt i dag,men jeg haaber vi er over det i Morgen. Larsbanker og brækker Huset ned, saa "bitte Klavs"ikke kan sove. Han har endnu ikke faaet mad.Vi spiser ikke her fra Middag og til Klokkenotte Aften. I den Tid skal I have Mad hjemmemindst tre gange.ll.JanuarAtter er en Dag til Ende, vi fik lidt Sne sidstenat og i dag har det blæst med det, og saa fryserdet saa haardt, jeg har slet ikke været uden forDøren. Lille Anna er Daarlig hun kar kastedop. Det er vist Tænderne det er galt med.ll.JanuarLars er gaaet til Bjørgums efter Posten og Annasover, saa jeg har det for mig selv, men det erjeg jo for resten vant med nu, for vi er sikkerpaa aldrig at se et Menneske, uden lige demsom vil besøge os, og det er ikke mange. Jeg hari dag syet en Kjole til Anna, Lars købte til mig,straks efter hun var født et Stykke T øj til Bleer,men saa syntes jeg det var for fin. Og brugte saai Stedet for Melsække, og syr saa Kjoler afTøjet.13.JanuarVi fik i Aftes Aviser fra Mor, Breve fra Skjoldborgog Vust, og kort fra Maren Overgaard.Ellers er der ingenting at bemærke, jeg opleverikke saa særlig meget til daglig.14.JanuarJeg har i dag skrevet hjem, men fik ikke brevetsendt afsted desværre. Jeg skulde have skrevetfor 14 dage siden.15.JanuarI dag er det Søndag, og vi har været i Kirke, detvar om Formiddagen. Saa fik vi Kaffe og bageftervar der Aarsmøde og Kvindeforeningsmøde,saa fik vi Kaffe igen og kørte saa med Uglstadshjem. Der stod vores Heste, det var for koldt atstaa ude hele Dagen. Vi holdt ved Bjørgums ogfik Posten. Der var kort fra Johanne og Else ogHans og Brev hjemme fra Vust, foruden nogleandre Blade. Næste Gudstjeneste er ikke førom fire Uger. Det var en kold Tur. Mine Fingrekildred, da vi kørte derover, saa jeg var heltsyg af det, Jeg er lidt bange for Anna men jeghaaber ikke hun har frossen for meget. Vi fik afPræsten for 20 cent en ny dansk Almanak, jeghar lige nu læst en lille Historie af den for Lars,den hed " Gamle Pers Tusindfryd" og saa gavhan mig to andre Smaabøger ogsaa paa dansk.Lars kommer med Æg, der er frossen, fordide ikke er bleven taget ind før aften. Så I kanforstaa at det maa være koldt.(P) Vi havde valgaf Meningsmedlemmer. Der blev valgt Valli tilSekritær, Knut trak sig tilbage som Kirkesanger,men blev Kasserer, som er lige saa slem.Chris Johnsen blev værger i stedet for Bjør-92

gum. Jeg er ved at prøve at skrive ligesom Petrea,men kan desværre ikke. Hun og lille Klavser er gaaet til Ro.Maanen var fuld sidste Fredag, men er kommerover det nu. Æg er 22 cent dusin og Fløde22 cent pundet, var 40 og 48 for cort tid siden,en underlig fald paa denne tid af Aaret, men vilever da paa vor egen. (L)16.JanuarLille Anna er syg iaften hun blev forkølet igaar.Arvid og Gail er her med Posten, der var Aviserfra Mor og saa fik jeg Katalog over Tapetpap ir.Lars har loved mig Papir paa V æggen i vor nyeHus. Der er noget meget fint til Køkken, somjeg gerne vil have, men det sigen han er for dyr,for det er knap med Penge, for det meste, vi harat sælge er lidt Fløde, og den koster ingentingDet kan knap nok betale sig at malke, men derer heller ikke ret mange her, der malker Køerom Vinteren.17.JanuarI dag har vi saa flyned det meste af Huset. Sikkenen redelighed. Vi havde Bjørgum, Thomsenog hans Søn, Blakstad, Uglstad og Henriksen.De mente at de kunde løfte det halve, mendet gik ikke. Saa fik Lars to Heste for, og detrak afsted med hele Huset.Anna og jeg har endnu Køkkenet i ro, men iMorgen tager de ogsaa den. Saa ved jeg ikkehvor vi skal være for det er hundekoldt. Jegsiger til Lars, vi vil i Byen, men han menerikke, de saa kan faa nogen ting at spise. Og saahar han endda selv været Kok i saa mange Aar.(P)Bette Klavs sover ved Mama og saa skal jegskrive færdig, saa langt saa godt ! Hvis vejretbliver skikkelig i morgen saa kan vi faa rejst.Anna slog Haanden ved Døren, men det tagerhun ikke saa nøje, hun er en haard kaal, hunskulle jo hjælpe til.(L)18. JanuarNej, nej hvor er det kold i dag det værste detnogensinde har været og jeg tror det værste detkan blive. Vi har brændt et halvt Læs Kul i dag,og saa fryser der alligevel Is paa Kaffekanden.Det er slemt nok, for vi holder begge to megetaf at faa en lille Taar engang imellem.Lars holder Halløj med Anna, han tror dehar samme Virkning som amerikansk Olie, ogdet var en sand gode, for hun bade slaar ogsparker naar hun skal have det. Det er nær ligesaa slem som at blive vasket. Hun gaar af denGrund tit med en sort Næse, naar jeg saa laderhende se i Spejlet siger hun, buh. Hun tror deter en anden lille Pige. Vi har ikke gjort nogetved Huset i dag, i Morges vi kom op var altingfuld af Sne. Nu ikke mere jeg skal til at bindeHose til Anna.19. JanuarOgsaa i dag har vi haard Frost, jeg har bagtSmaakager, det første Anna siger om Morgenennaar hun vaagner er Kage, og hun gentager detmange Gange i Dagens Løb, saa jeg er nødt tilat have nogle. Hun spiser ellers ikke ret meget,undtagen Kartofler og Æbler. Dem siger hunsjælden nej Tak til, men jo større hun bliver jomere glad tror jeg hun bliver ved Mammen.20.JanuarVi fik i dag Kort fra Mor og en ny Catalog fraKansas City, der er mange Ting deri som jegkunde lide at faa, blandt andet en Spisestel,men Lars siger, han ikke har flere Penge end tilTobak. Det synes han er mere nødvendig endalting andet. Henriksen har været og besøgt osi dag. Der holdes Skydeøvelse hos ham i Morgen,men Lars plejer ikke at gaa til det. Den lilleKlok er gaaet i staa paa halv fire, saa jeg vedikke enten Klokken er 10 eller 12, men jeg skaltil at sætte Brød og saa i seng.21. JanuarI dag har vi haft fremmede mand igen, 9 stykker,saa det sidste af Huset er kommen paaPlads. Anna og jeg har boed i Kælderen, ogfyred paa Petroliumsovn. Det var slet ikke saalet, da vi var saa mange til at spise, men det gikda.22.JanuarI dag er det Søndag. Vi har det slet ikke hyggeligher under Jorden, men vi glæder os til at vi93

snart faar det bedre. Vi faar et dejligt Hus numed Køkken og Spisekammer, 2 Soveværelserog en stor Dagligstue og en lukket Veranda , ogsaa en god Kælder. Den er jeg næsten mest gladved. Den vi havde, duede ikke, og det er ikkegodt at have alting i Køkkenet. Om Sommerensmelter det, og om Vinteren fryser det. Lars harværet ved Købmanden. Vi havde hverken Kaffeeller Petroleum. Mrs. og Mst. Haller var ogbesøge os i Eftermiddag. De henter Vand her.23.JanuarI dag har vi igen Folk til hjælp. Lille Anna sidderpaa mit Skød og sover, mens jeg skriver. Jeghar ingen Steder at lægge hende, men Lars ogHenriksen arbejder endnu deroppe. De vildehave færdig saa meget, at vi kunde sove der iNat.Jeg har i dag hørt at Klara Johnsen blev giftLørdag Aften. Et underligt Giftermaal. HendesFar vidste det ikke engang, og hun var enndahjemme hos ham, men jeg tænker ogsaa snartde render fra hinanden igen. Det er megetalmindeligt her at Folk bliver skilt.24.JanuarI dag har vi fint Vejr. Vi bor endnu i Kælderen,men Henriksen er her, saa vi kan komme op iAften.Vi har Sand til Gulv her, og Anna roder i det,saa hun ligner en Neger, men hun maa jo haveTiden til at gaa.25.JanuarDet blæser en kold Vind i dag, men Lars siger,Frosten ikke er saa haard som det har været desidste fjorten Dage. Vi fik en lille Kalv i Aften.Det er noget, som faar Lov til at passe sig selvher. Køerne er aldrig inde hverken Sommereller Vinter, og de smaa Kalve bliver saa til udepaa Marken, og malker saa Koen. Sær at deikke fryser ihjæl. Den første Gang jeg saa det,troede jeg det var rent galt, jeg var alene hjemme,men fik da Kalven slæbt ind og Koen malket.Da saa Lars kom, lo han af mig og sagde,hvorfor jeg ikke lod den gaa. Det er ikke somhjemme, hvor Fader passede paa flere dage baadefør og efter.26. JanuarAnna sover ene i Sengen iaften, der er ikke retofte det sker, hun vel helst have Mama med.Lars har i dag tækket Huset færdig. Taget er afSpaan, men der er meget tilbage endnu før detbliver færdig herude. Han siger det bliver nokikke før April, han skulle været efter Posten iaften. Jeg vel helst have det endda en Gang omUgen, men jeg vil ogsaa helst have ham hjemmeom Aftenen, og om Dagen er det ingen Tidtil det. Ulvene bliver noget nærgaaende. I dagvar der en lige ved Huset, jeg er bange for, deskal aflægge Besøg i vores Hønsehus.27.JanuarLars er i Aften daarlig af Forkølelse. Det ersærlig Halsen der er galt med. Jeg siger hanskulde have en god Rompuns, men det kan viikke faa her uden Lægereceft.28.JanuarVi fik iaften Brev fra Lærer Dam. Han skriverblandt andet at Karen Vesteegaard er blevenforlovet med en fin Herre, jeg gad vide hvadMaren synes om det, for hun plejer helst at velhave kommandoen over hende, men hun ermaaske glad ved at faa sig en fin Svigersøn. Jegved for øvrigt ikke hvem han er.29.JanuarI dag er det Søndag og vi har haft fælt Snevejr,men det er ikke saa slem, for vi kan være indeog har nok at fyre i Kakkelovnen med. Larslaver Kalkbørste, og jeg læser" Ugens Nyheder," og leger med lille Anna. Til daglig kan hunellers godt gaa og passe sig selv, men hun holderogsaa nok af at have Mama til at hjælpe sigmed at faa tiden til at gaa. Mørtel Bjørgum erkommet med en lille graa Kat. Den har hunmeget Spil af, Let- paa- Taa løb sin Vej.30.JanuarVi har Snevejr i dag igen, næsten værre end igaar, der kommer ingenting fra Himlen, mendet fyger med det, som er kommen saa manikke kan se ret langt bort. Vi fik en ny Kalv idag igen, men det var af en Kvie saa den skal viikke malke.94

31. JanuarI dag skinner Solen igen, men det er megetkold.Harald kom med Posten til os. Der var AviserHjemmefra og saa Kvinden og Hjemmet. Larsfanged en Ulv i i dag. Vi havde en gammelHest, som døde først paa Vinteren, og ved denhar han sat Sakse til at fange Ulve i, men haringen faaet før nu. De er for kloge, men sidsteVinter fik han ogsaa to.l. FebruarI dag begynder vi saa paa en ny Maaned. Jeghar bagt Brød, ellers ingen Ting.2. FebruarAnna fylder i dag 13 Maaneder. Vi plejer atholde F ødslesdag paa hende hver Maaned, medat drikke Chokolade, men nu faar vi vist nøjesmed at gøre det en gang om Aaret. Vi har KlartFrostvejr nu, men koldt med lidt Sne paa Jorden.3. FebruarLars har i dag maled i Køkkenet.4. FebruarI dag har vi faaet en lille Kalv igen. Nu har vi39 Kreaturer, naar vi tæller dem med baadestore og smaa. Gad Bitte var her og spurgteefter to Kalve, som var gaaet væk for ham. Vikunde i dag nær have brændt Huset af. Jeg havdestillet en Lampe oppe paa et Hylde og daLars saa banked, han var ved at sætte Døre indtæt derved, styrted Lampen ned paa Komfuretog der kom Ild i Petroliomen, men vi fik det daslukked. Lars sagde, det var godt, det ikke gikværre, men jeg er ked af det for LampensSkyld. Det var den bedste, vi havde. Vi fik iaften Brev fra Vust.5. FebruarI dag er det Søndag. Vi havde saa fint vejr midtpaa dagen, at Anna og jeg var ude og se paaLars slog Søm i, men nu mod Aften er det dakold nok igen.Gamle Haller og Kærring var her i Eftermiddag.6. FebruarNu har jeg ikke skrevet i min Bog i tre Dage,men maa alligevel prøve paa at skrive lidt,mens jeg steger Flæsk til Middag.Jeg har i dagskevet Hjem til Hasing og Lars har i Aftenskrevet til Vust.7. FebruarI dag har jeg ferniseret Vinduer Døre og gulveog hængt Gardiner op i Køkkenet. Lars laverpaa Veranda, det skulde helst laves lidt sammen,hvis vi skulde faa Sne, men jeg skælderud, for jeg vilde have Spisekammeret færdigførst.8. FebruarI dag har vi fint Vejr næsten lige som om Sommeren.Der er ikke langt her mellem Kulde ogVarme. Mine Hænder er bleven saa daarlige afHak. Jeg tror det noget er Vandets Skyld, jegvasker jo flere Gange om Ugen om Anna. Papahar købt Pot til hende med hun er saa ked af atsidde paa den. Lars er i Aften gaaet til Bjørgumsog kom ikke tilbage før 12. Han vildehave haft Anna og mig med, men Hestene varborte, saa vi skulde gaa og det vil jeg ikke væremed til. Der er to engelsk Mil.9. FebruarJeg har i dag bagt Brød, strøget og hængt Gardinerop i Sovekamret. Jeg troede det var Onsdagi dag, men Lars siger det er Torsdag, hvadnok ogsaa passer. Dagene gaar saa hurtig. Jegsynes Ugen er forbi, før den faar godt begyndt,saa vi kommer tit i Vildrede med, hvad Dag deter. Jeg synes Tiden gik rask, da jeg var hjemme,og for det meste havde travlt, men det er ingen- •ting mod, hvad jeg synes her.10. FebruarBegge Henriksen var her i dag til Middag, dehavde været nord paa efter Hvede til Sæd. LilleAnna sidder paa Gulvet og morer sig med attage Kul og Pinde af T ørvekassen. Det gør hellerikke noget, men det ender tit i Munden ogdet synes jeg ikke om, men hun er ved at faaT ænder igennem i disse dage. De er nogetlangsom til at komme. Hun har bare otte.95

11. FebruarHenriksen var her i dag. Han havde været oppeved Haller med et Læs, ja jeg ved ikke hvad jegskal kalde det, men det bliver vel nærmestTørv.Jeg har bagt Kage i aften. Vi skal til Kirke iMorgen. Det varer gerne hele Dagen og saafaar vi Kaffe, men maa jo selv tage med Kageeller Mad.12. FebruarI dag er det Søndag. Det blæste saa meget, at viikke kunde gaa til Kirke. Jeg har skrevet tilElse. Jeg skulde jo helst huske de forskelligeFødselsdage.13. FebruarLars har hentet Post i Aften. Der var to PakkerAviser fra Mor, den ene Bundt var adressengaaet af. Maaske det var af den Grund den havdeværet saa længe om Rejsen.14. FebruarLars er iaften kørt til Købmand vi havde hverkenSukker eller Kaffe eller Tobak, og saa komhan med Kandy til Anna og mig. I Middags jeghængte T øj til Tørre, frys det stiv, før jeg fik detpaa Snoren. Vi har i dag misted vor sorte Kat.Det var slemt nok for saa har vi ingen til at tageRotter og Mus.15. FebruarI dag har vi Sommervejr. Anna og jeg var udeog finde Æg i Stakken. Vores Høns lægger Ægalle umulige Steder undtagen i Hønsehuset. Vihar en Kalv, som er syg. Lars siger der har frosseter Stykke af dens Øre i Nat.16. FebruarKlokken er 12, og Anna danser rundt paa Gulvetendnu. Lars var til Henriksen og Bjørgumsi aften. Han kom med Brev fra Mor og Hans iVust. Han skriver til ham nu igen. Der er lidttale im at han og Kæresten eller Konen bliverdet vel saa kommer her over, men jeg tror velikke det bliver til noget. Haller og Kone var heri Eftermiddag. Nu maa lille Klavs og jeg se atkomme til Køjs.17. FebruarBjørgums kom kørende i Morges og tog Annaog mig med til Flat Tops og saa var de med oshjemme igen og spise til Middag. Vi har megetfint Vejr i dag. Jeg har ogsaa bagt Brød.18. FebruarJeg har i dag skrevet hjem til Mor og til Skjoldborg.Lars har hentet Post i dag og saa var hanhos Henriksen for at laane en Høvl. Der varAviser hjemmefra og nogle andre Blade.19. FebruarI dag er det Søndag. Vi sidder saa ene herhjemme,jeg læser Aviser og har begyndt paa atskrive til Johanne blev ikke færdig, for Anna vilogsaa være til Stede.20. FebruarI dag har jeg vasked Storvask, sidste Gang varførst i November. Det er ikke som her, Folkvasker hver Mandag, men jeg synes, det er ligemeget, enten jeg har lidt eller meget naar førstjeg faar begyndt. Lars hjælper mig altid med atbære Vand, og saa er der saa let, fordi vi altidkan faa tøjet tør med det samme. Jeg tænker titpaa, hvor Mor gik og slæbte det ud og ind oglige Vaad var det.21. FebruarJeg har i dag strøget og gemt hen mit Tøj. Detblæser stærk i dag men er ikke saa kold ennda.Jeg synes,vi kan begynde at mærke Foraaretkommer. Rugen og Hveden begynder at blivegrøn.22. FebruarI dag har vi Snevejr, og der er kommet en del iNat, det er Helligdag, Vashintons Fødselsdag.Der kører ingen Post og jeg tænker heller ikke,de handler i Byen. Lars gik til Bjørgums i Eftermiddag.De handler om Ejendommen igen idag, saa det maa vel blive til Alvor engang, jegskulde blive glad hvis det var os der skulde sælge.Der var Kort til os hjemme fra Vust og Brevfra Hans, maaske han alligevel kommer heroveri Sommer.96

23. FebruarI dag skal jeg love for vi har Frost og Kuldeigen. Lars her været ved Købmanden og saahavde vi ingen Mel eller Kaffe og saa havde hanen del Kartofter med for gamle Haller. Det varsaa kold sidste Nat at Vandspanden i Køkkenetvar Bundfrossen og Brødet saa haardt, at viikke kunde skære det i Stykker, og det var ikkemere end lige til at vi kunde holde Varmen iSengen.24. FebruarOgsaa i aften sidder jeg ene hjemme. Lars skuldeop til det gamle Hus efter en Spand Hvedetil Hønsene, og saa vilde han gaa til Bjørgumsefter Post. Det har ogsaa været kold i dag, menSolen meget varm. Vi har Koncert i Aften affire Kalve, som skal vænnes fra patten. De er1/2 Aar men bliver ved at suge Køerne, og dadet ikke er svær med Foder er det noget haardved dem, og Kalvene er ogsaa saa gammel, at degodt kan nøjes med Vand. Anna sover, hunkommer gerne i seng Klokken seks, men hunsover bare en halv time om Middagen. Hunhar faaet en ny Tand igen, men det regner hunikke for noget. Det staar helt stille med at gøreHuset færdig, vi mangler Stof dertil, Lars skuldetil Byen med et læs Hvede og saa have detmed hjem.25. FebruarLars har været i Byen i dag, kørende medThomsen. De kørte Klokken ni i Morges ogkom tilbage til det var mørk. Anna og jeg harbagt Kringler vi maa have noget at bestille naarvi skal være alene hjemme ellers bliver Tidenfor lang. Han havde et Læs Kul med hjem, ogmange andre Ting, saa nu er vi godt forsynedefor en lang Tid igen.26. FebruarI dag er det Søndag, Lars har blandet malingsammen og er begyndt at male Huset udvendig,saa nu bliver den fin, men det er ogsaaførste Gang den har været malet, saa det er ikkefor Storhed alene, men ogsaa for Gavn. Larsgik i Mørkningen efter Post, men der var ingenTing fra Danmark. Vi fik en dansk engelskOrdbog som vi havde sendt efter for et halvtaar siden, og ikke troede der var kommen nu.27. FebruarI dag har vi Snestorm, der er falden en del Snei Nat, ogsaa i dag og saa blæser det stærk. Vihar næsten altid Storm naar det sner. Vi har enKalv som er Død i Aften, den har været syglængere Tid. Lars tror den har spist en Sømeller noget lignende.28. FebruarOgsaa idag sner det, men vi har fint stille vejr,med Solskin. Det er godt at faa noget Sne omVinteren. Det maa vi have for at faa en godHvedeavLDagbogen afiluttes her. I næste års årbog bringesen afrundende artikel om Petrea og Lars97

Møllersvend på valsenAf Svend Sørensen, SkovstedN år korn kommer på valsen, bli ver der mas tgodt og grundigt. Når en håndværkssvend erpå val en, bliver han højst træt af ar gå. De tobetydninger af "valsen" kommer dog af detsamme tyske ord, walzen, at dreje rundt. Kornvalsendrejer rundt, og håndværkeren rejserrundt for ar se sig omkring. D a jeg gav mitmanuskript til årers Fyrspil rirl en "M øllersvendpå valsen", havde jeg de ro betydninger i baghoveder.Tiden dækkede først og fremmestover der fa ktum, at en møllersvend kommer påbesøg i Heltborg, men havde det ikke også etlille strejf af noget uhyggeligt og makabert?Fyrspillet 2008 blev afvikl et ved H eltborgMølle i begyndelsen af juli. Instruktionen varlagt i hændern e på Jacob Jessen, der i sir oplægtil publikum skrev:"HeLtborg er en ganske aLmindeLig Landsby medganske aLmindeLige beboere og deres heLt aLmindeligeglæder og sorger. Sådan er det nu ganske somfor over htmdrede år siden. Det er just ikke her, atman forventer, at de store verdensbegivenhederskal udspiLle sig. Det gør de heller ikke. De begivenheder,du skaL være vidne til her ved mølLensfod, er ganske almindelige hverdagsti!dragelser,heLt uden interesse for andre end for thyboerneselv. Men for dem, som for os aLLe, kan de små ogubetydeLige hændeLser betyde forskeLlen på liv ogdød."Senere i introduktionen bemærkede instruktøren:"Historien er heLt og aLdeLes opdigtet. Navne påpersoner, gårde og LokaLiteter er hentet i fo Lketællingen1890, og enhver lighed med virkelige personerog hændeLser er utilsigtet og tilfæLdig. MenprobLemerne er aLmene og derfor interessante.Historien kunne sagtens have udspilLet sig i Heltborgfor over hundrede år siden, Ligesom begivenhedernekunne være foregået et hviLket som heLstandet sted på et andet tidspunkt.H andlingen tager sin begyndelse se nt enforårsaften, da møllersvenden H enrik dumperned i Heltborg og i skuespi ller. Alr er tilsyneladendefred og idyl, men der er noget, der ikkeer, som det skal eller bør være. H vorfor luskergamle Ane rundt for ar indsan1le sære substanser?Og hvo rfor er srorr ser alle de unge pigeru ri l passe og plage t af kvalme? H ar de influenzaeller hvad?Ri grigt gætter! En af pigerne er gravid. O gder va r en katastrofe at fa er barn uden forægteskab dengang.Efter premieren skrev Villy Dall i ThistedDagblad d. 4. juli:"Scenen er Heltborg Mølle lige ved landevejen.Anno 1890. Ikke aLt er Lige godt i det liLle samfund.En ung pige, der er datter af en fo rgældetMølLersvenden er kLar98

husmand, er "kommet i uLykke': og flere raser,ikke mindst den gale missionær. Men den omvandrendemøllersvend, der jo kommer udefra, fir satperspektiv på tingene:"Nu er det over J 00 år siden, man satte bønderop på træhesten. å skaL vi ikke til at sætte kvinderderop i stedet. "For hvem er faren til barnet? Så meget kan vi1·øbe, at den sag løser sig. Men som møllersvendentørt konstaterer:"Uden en kvinde som Katrine på Bakgårdenville verden være som en mølle uden vind. "Nu spolerer man jo ikke længe re noget ved atskrive, at det var Katrines ægtemand, der havdegjort tjenestepigen Sørine gravid. D er var,sandt for dyden, ikke første gang, at en gårdmandforsyndede sig mod en tj enestepi ge. Detbemærkelsesværdi ge var Karrines rolle, somanmeld eren så ngttgt fremhævede, endda ioverskriften . Hun var fra min side tænkt somen hyld est til det bedste i kvindekønnet, fyldtsom hun var med handlekraft og evnen til atholde sammen på stumperne. Hun var selvfølgeliget produkt af en svunden rid, da gårdensog slægtens videreførelse va r vigtigere end personlig behovstilfredsstillelse. H vis møllersvendenva r helten, så var hun heltinden. ammenfik de tingene sat på plads i H eltborg."Det er for publikum en meget positiv inspirationat opleve den spilleglæde, der under premierenstrålede ud af skuespillerne. " Endnu noglesande ord fra anmelderens side. De mange garvedekræfter på rollelisten hævede spiller opover det dilettantiske, og Morten Nielsenudfyldte ro llen som møllersvend med pondusog ge nnemslagskraft. Kostumeafdelingen må99

Skatteopkrævning 1890: "Ka do gi tebååg po 15 0 kr?"ikke glemmes, her råder man over nogle dygtigedamer, der havde lagt sig i selerne for at givetilskuern e s ro f ril efterranke og betragtning. Arman tydeligt kunne høre, hvad der bl ev sagt,skyldres ikke mindst Isak W. Andersen, derefter mange år rakkede af som lydmand.Og så må vi ikke glemme vejre r! D er viste sigfra sin mest indbydende side, og man skullevære er skarn for ikke ar nyde aktører i kød ogblod ved den idylliske mølle omgiver af bølgendekornmarker, grønne agre og en blinkendefj ord.Et tidsbilledeUd over at gengive er handlingsforl øb har derværet hensigten ar skabe et tidsbillede. Valger affortid faldt på årer 1890, da mølleren hedRasmus Villesen. Allerede ro år senere solgtehan møllen til Peder Balsby, der blev den sidsteegentlige møller i H elrborg.1890 var en rid, hvor meget forandrede sig,ikke mindst inden for landbruger. Men måltmed vor rid måles rok gik der fortsa r langsomt.Når man steg på toger 8. 3 1 i Hurup, så varman i T histed 10.12.Der kan være en fordel, ar publikum ikkekan huske tilbage til 1890. Så kan forfa tterenlidt fri ere træde ind i lokalsamfunder og brugede navne, der er opregner i folkerælli ngen frasamme år. Der stiller dog nogle krav til den, derlægger disse mennesker ord i munden. De måbehandles med respekt, for der er jo en del af100

tilskuernes forfædre. I den forbindelse skylderjeg Linne Hedegaard en stor tak Hun harbidraget med værdifulde oplysninger om degamle slægter.Årets spil havde raet underriden "Helte ogskurke i Heltborg 1890", for det går ikke udenskurke! Skurke er også mennesker, de er en delaflivet og ikke mindst en vigtig del af et drama.Men handlingen er frit opfundet, og skurkeneleder man forgæves efter i folketællinge n.Møllen som kulisseMan kunne ikke undgå at blive betaget af møllensom kulisse. Mange af os oplever det som etstykke danmarkshistorie, en stump af danskkulturlandskab, lige så uundværlig som gravhøjene og de spej lblanke søer. Jo, i møllens selskabfø lte vi lidt af historiens vingesus.Korn er kernen i de gamle møller, selv om deogså har været brugt til meget andet. De harrrukker vandpumper og maskiner, og de hardrevet stampeværker, der bl.a. har væ retanvendt i forbindelse med fremsriiling af papir,klæde og læder. Men vi forbinder først og fremmestde gamle møller med grutning af korn.Mennesker har kværner korn i flere rus indeår. Der startede rer simpelt med, ar man medhåndkraft skubbede en m indre sten fre m og tilbagepå en større, Aad sten. æste skridt iudviklingen var, at man opfandt den rundemøllesten. De første var små og blev drejet medhåndkraft, men i begyndelsen af middelalderenlærte vi i Danmark at bruge vandkraft ti l atdreje møllestenen. Det var sikken munke fraudlandet, der læne o ar bygge vandmøller.Vandmøllerne fik ret hurtigt selskab af vindmøller,de såkaldte stubmøller, hvor hel e møllenblev drejet på en kraftig træstub. enerekom der møller af den rype, som HeltborgMølle tilhører. Den før te blev bygger i 1619efter ordre fra Chr. d. 4 ., og den første møllerkom fra Holland. Endnu i dag kald er vi dennemøllerype for en hollandsk mølle.Fordelen ved den nye slags møller var, at mankunne nøjes med at dreje møllehatten og dermedvingerne, når vinden skiftede retning. Dehollandske møller fik for alvor vi nd i sej lene, damøllenæringen blev givet fri i 1862, så aJle hav-Tossehans på "uhyret"de lov ril ar bygge en mølle. Før den tid kulleman have kongens rilladeJse til ar bygge enmølle. Der betød ri! gengæld, at mølleren ofrevar en velstående mand med stor anseel e.Den frie konkurrence efter 1862 betød talrigemøller. Fra 1862 og ri l l 91 O blev der byggerca. 30.000 møller i Danmark! Omkostningenvar imidlertid, ar Aere møller havde svært vedat ra der til ar løbe rundt, også selv om detblæste. Sådan forholdt det i g også langt hen advejen med Heltborg Mølle, der blev bygger i1875. Der har aldrig været nogen guldgrube arvære møller i Heltborg.l Ol

Sommerudflugt til ''Nørre Vosborg"Af Helge Thinggaard, VestervigSøndag den 24. august 2008 havde foreningenen meget vellykket tur søndenfjords. I to busserstartede 85 deltagere i pragtfuldt solskinsvejr.Da vi nærmede os Oddesund kvalte disendog solen, så det bekræftede min tidligere konstateringaf, at solen har skinnet mere i Thy,siden vi kom med i region Nord; bjergene iSydnorge tilgodeser os nu i langt højere grad,når skyerne skal spredes, så klimatisk set varkommunalreformen en succes.Undervejs var der dog ingen som led af vestjysksolformørkelse. I en munter stemning blevvi orienteret om dagens program, og der blevsunget: "Nu er dagen fuld af sang" m.m.Formiddagskaffen med stort udvalg af morgenbrødblev nydt på P-pladsen ved SkærumMølle, og nu var solen begyndt at trænge igennemdisen, så her burde vi måske have sunget:"Der dukker af disen min fædrene jord".Ankomsten til "Nørre Vosborg" bekræftede,at den store investering af bl.a. midler fra Realdaniasdatterselskab Realea har givet Vestjyllandet enestående kulturcentrum.Vi blev guidet af Kai Munk. Velartikulerendeog vidende fortalte han med en smittendebegejstring om stedets omfattende historie.Den kendte storgodsejer Niels Bugge fra Haldved Viborg har bl.a. også ejet "Nørre Vosborg"foruden adskillige andre godser, og storskrydendefortalte han om glæden ved at kunneride på egen jord, når rejsen fra hovedsædet giktil den vestligste besiddelse. Den mest betydendeejer af "Nørre Vosborg" har været etatsrådAndreas E. M. Tang. Den danske landbrugseksportvar han stærkt engageret i. I 1851 fikhan startet en dampskibsrute fra Agger Kanaltil England, så på det punkt var han en af pionererne.Esben Graugaard fortæller i den fremragendebog "Nordvestjyske bønder som kreaturhandlerei Nordsørummet" om Tangs "spølstude";dvs. stude, der fededes op med spøleller bærme, der var et affaldsprodukt fra pro-duktionen af brændevin og øl. Esben Graugaardræsonnerer, at det måske ikke var nogentilfældighed, at Tang havde et betydeligt brænderii Skærum Mølle ved Lilleåen.Efter de mange vitaminer til hovedet skullemaven også forsynes. Det skete på bedste vismed en stor dansk bøf i stedets cafeteria.Kl. ca. 14 kørte vi til den nærved liggende"Lystbækgård". Undervejs harmoniserede Uggiden gode stemning yderligere med harmonikaspiLHyrden Berit Kiilerich demonstreredehvordan en veldresseret hyrdehund med storihærdighed kan styre en f"areflok. Efter detinteressante skue viste hun, hvor hurtig et rarkan klippes, og jeg tænkte i denne forbindelsepå Mogens Klitgaards bog: "Gud mildner luftenfor de klippede får". Denne dag behøvedeVorherre dog ikke at assistere, for luften varmild. Det var i øvrigt trist at konstatere, atmarkedsprisen for uld er så lille, at den ikkekan sælges med fortjeneste. Adskillige benyttedelejligheden til at inspicere gårdbutikken,hvor der bl.a. kunne købes lækkert f"are- oglammekød, f"areskind, strik- og vævevarer m.m.Lidt forsinket kørte vi til det smukke områdeved Stadil Fjord og besøgte kirken med detgyldne alter. Vi fortsatte vestpå over det afvandedeområde ved Vest Stadil Fjord. Efter enøl/vand pause gik turen hjemad via Thorsminde.Det rekordstore antal deltagere kom hjemmed erindringen om en herlig tur. Alt dette forkun kr. 175; aldrig har vi vist fået så meget forpengene, men jeg har også en mistanke om atforeningens pengetank har bidraget med enpæn skilling. En stor tak til arrangørerne forden helt perfekte tur. De bør genvælges medakklamation mange år fremover.102

103

Fra Museets ArbejdsmarkAf Jytte NieLsen, Museet for Thy og Vester HanherredEndnu et år er gået og mange henvendelser ogsager er gået over skrivebordene hos museetsmedarbejdere. Hverdagen på museet er travl ogdet er sjældent, at man kan planlægge enarbejdsdag, for med områdets in ceres erede ogaktive befolkning skal der ofte "rykkes ud, nårdet brænder". Indenfo r alle museets arbejdsfelterer ko ntakten til lokale aktører en vigtig del,for uden mange øj ne og ører ude i marken, villemange værdifulde ting og oplysninger gåtabt for evigt. Mu eet er derfor også utroligtaknemmelig for de mange henvendelser, somogså berettige r museets eksistens. Tak.Tilsyn med fredede fortidsminderBegiver man sig rundt i det danske land, liggergravhøjene spredt på mangen en bakketop ogkommer man så langt mod nordvest om tilT hy, så mister man næsten pusten over gravhøjenesantal og tætte beligge nhed. Vi har godt1200 fredede gravhøje i Thy og et tusindtaloverpløjede tillige. Men her skal det handle omde fredede gravhøje.I forb indelse med strukturreformen og denderaf følgende nedlæggelse af amterne, bl evgravhøjene pludselig "stedbørn". T idligere havdeamterne fo restået tilsynet med gravhøjene,men hvem skulle de nye "foræ ldre" være. Statenvalgte at føre tilsynet til Kulturarvsstyrelse ni København. Men det kan være svært at siddepå H .C. Andersens Boulevard og holde øjemed alle danske gravhøje og vo ldsteder. Kul ­turarvsstyrelsen valgte derfor at lægge tilsynetmed gravhøjene ud til l O udvalgte statsanerkendtekulturhistoriske museer i Danmark -spredt geografi k ud over landet. Netop her iNordvestjyll and li gger gravhøjen tæt, ogM useet for T hy og Vester H anherred bl evCharlotte Bøje Andersen fører tilsyn med gravhøj ene på Ydby Hede104

forespurgt, hvorvidt man ville påtage sig at føretilsyn med de fredede fortidsminder i Skive,Morsø og Thisted Kommune. Museet takkedeja, og fra l. januar 2008 er tilsynet så gået igang. Museet har ansat arkæolog CharlotteBøje Andersen til ar forestå arbejdet - og hvader det så egendig hun skal lave?I løber af de kommende 5 år skal områders2300 fredede fortidsminder have besøg. Vedfortidsminder forstås både fredede gravhøje,men også middelalderlige voldsreder og yngrefæsrningsanlæg.Ved er besøg skal fortidsminder indmålesmed moderne GPS-udstyr og i en bærbar computerindtastes oplysninger om tilstanden,hvad angår den 2 meter dyrkningsfrie zoneomkring fortidsmindet, samt evt. overtrædelserindenfor l 00 meter zonen, hvor der ifølgeNaturbeskyttelsesloven ikke må foreragesændringer i bebyggelse, terræn eller beplantninguden forudgående dispensation. Endeliggøres der bemærkninger om fortidsmindersplejetilstand - altså hvorvidt der bør fjernestræer og buske - og der fotograferes til en billeddarabase.Disse oplysninger sendes til Kulrurarvssryrelsen,som så foretager de fornødneforanstaltninger, hvis der er sker overtrædelser iforbindelse med lovgivningen.I foråret 2008 er godt 300 fortidsminder blevettilset og der er konstateret overtrædelser endel steder. Der drejer sig mest om friholdelse afden 2 meter frie dyrkningszone, men også skaderpåført af græssende kreaturer eller gravenderæve og grævlinger er påtruffer.For mange lodsejere kan lovgivningenomkring de fredede fortidsminder virke besværlig,især kan det være svært at "kommeomkring" gravhøjene i forbindelse med udførelseaf markarbejde, og en del gravhøje er daogså i tidens løb blevet temmelig "firkantede".Men gravhøjene har nu ligget der i mangetusinde år, og fortalt deres historie om de mangegenerationer, der før os har haft kærlighed tildette land. De har altid givet landskabet karakterog netop knyttet båndene mellem detnaturgivne og det menneskeskabte. Så tilsynermed de fredede fortidsminder skulle gernebevirke at vi alle bliver bedre til ar passe pådem, så også generationerne efter os kan nydeog forundres over vore forfædres lyst til at opførestore monumenter i landskaber. De minderos om, at vi er et led i en lang kæde - etkapitel i en lang fortælling om slægters kommenog gåen.J em udvindingSiden midten af 1990erne har der været gjortforsøg med jernudvinding på Heltborg Museum.Første gang forsøgene blev gjort var detmed deltagelse af arkæolog Olfert Voss, sommå betegnes som "the grand old man" i danskjernudvindingshistorie. Hans interesse foremnet blev vakt i 1960erne i forbindelse medudgravning af jernudvindingsovne i Sydvestj ylland.Forsøgene på Heltborg Museum blev gennemførtmed stor entusiasme og ihærdighed,men uden de store resultater og jernmængder.Dette har dog ikke afholdt en gruppe ihærdigefriridssmede og jernudvindere i at fortsætte delavteknologiske eksperimenter. Andre steder iDanmark er der også i årenes løb gjort forsøgog deraf følgende erfaringsudvekslinger. I deseneste år har Jens Jørgen Olesen på HeltborgMuseum arbejder ihærdigt med jernudvindingsforsøgog opbygger et netværk i form afandre ligesindede. Der var derfor naturligt arinvitere til er seminar om jernudvinding påHeltborg Museum i dagene fra den 29. april tilden 4. maj i år. Og fra så fjerne lande somCanada, Holland, England, Tyskland, Norgeog Sverige kom de- sammen med er par håndfuldedanske mænd. I uge 18 kunne man såved museers jernaldergård se en flok dybt koncentreredeog hårdtarbejdende mænd - og enenkelt kvinde - riste myremalm, påfYlde ovnene,tage notater og udveksle iagttagelser oggode råd, og langt om længe banke denudvundne jern sammen. For modsat de førsteår i Heltborg, har de mange senere eksperimenterbåret frugt, og ganske langsomt er nutidensmennesker ved at kunne begynde at aflurefortidsmenneskenes teknikker og metoder.Nogle gange er det enkle det mest kompliceredeat forstå - og i vores højteknologiske samfunder vi kommet langt væk fra de enkle pro-105

cesser. Jernudvindingsseminaret blev en storsucces for deltagerne og når resultaterne erbearbejdet vil de komme mange andre til gode,og i sidste ende gøre os alle klogere på vore forfædre.Jens Søndergaard og den sorte kunstTraditionen tro sætter Heltborg Museum hvertandet år fokus på kunstneren Jens Søndergaard.Og dette år er da heller ingen undtagelse.Museets samling af Jens Søndergaards værkerrummer en hel del grafiske arbejder, og åretssærudstilling blev da også helliget hans grafiskearbejder fra 1950erne.Egentlig er Jens Søndergaard mest kendt forsine store, farvemættede og ekspressive oliemalerier,hvor motivet ofte er det thylandske landskabeller havet og skrænterne ved Bovbjerg.Men gennem hele sit virksomme liv lavede hanogså en del akvareller, tegninger og grafiskearbejder. Det er imidlertid førs t i 1950erne, athan for alvor begynder at arbejde med storelitografiske sten.På udstillingen på museer vistes et bredt udvalgaf arbejder fra hans sidste 7 arbejdsår. D etidligste var dateret til 1950, og motiverne eroftest landskabsstudier fra Thy - og især Stenbjerg.Endnu er stregen lidt tynd og malebogsagtig,men senere bliver de sorte og kraftfuldeog farverne kommer også i spil, ligesom motivkredsenudvides til portrætter, nøgenstudier ogfigurbilleder. I alt har museet kendskab til mereend 70 forskellige motiver. Nogle er trykt i sålille et oplag som 6- 10 tryk, før den litografiskesten igen blev slebet ned og et nyt motivkunne opstå. Nogle gange brugte Jens Søndergaardde litografiske sten som var det papirark.Dette ved vi fra maleren Ri chard Mortensen,som ofte arbejdede sammen med Søndergaardpå det grafiske værksted. Når først de var nåetud på de små timer, og muserne poserede forLitografi af j ens Søndergaard: Køer -fra 1956106

Fra årets særudstilling med Jens Søndergaard: Litografier på Heltborg Museumkunstnerne, så udbrød Jens Søndergaard: "Jæmå ha' flere sten".I 1953 udstillede Jens Søndergaard sine grafiskearbejder i Paris - sammen med RichardMorrensen - og denne udtaler i den forbindelse:"Jens hænger sine mesterlige liros op. Sortesom kun Chrisren (Sørensen) kan lave dem,sensuelle som kun Margot (musen) kan forheksedem og generøse, som Søndergaardspensel fødte dem".Denne sommer hang litografierne på HelrborgMuseum og beretrede om endnu en afJens Søndergaards stærke kunstneriske sider.107

Sydthy Egnshistoriske ForeningAf Eigil T. Andersen, GrurupEgnshistorisk Forening fylder 25 årNår vi den 17. november 2008 afholder denårlige generalforsamling, kan vi samtidig fejre25 året for Foreningens oprettelse. Baggrundenfor oprettelsen står ar læse i Foreningens forhandlingsprotokol, hvor G unnar Kjær Mortensen,Boddum, so m blev Foreningens førstesekretær, skriver således om forhistorien:'1 efteråret 1983 blev en lille grupp e personer,bestående af Elly og Hjalmar Mardal, Uffe Larsen,Ejnar Vestergaard og Tage Thure, enige om atforsøge at starte en forening i lighed med den, somfindes på Thyholm. En sådan forenings hovedsigtevar at udgive et tidsskrift om historiske emnerfa egnen og at fongere som støtteforening forEgnshistorisk arkiv, som i dag fongerer alene påkommunal basis under biblioteksvæsenet. På længeresigt er det meningen at udskille det egnshistoriskearkiv fa biblioteksvæsenet.Ovennævnte 5 personer dannede et initiativudvalg,som holdt en række møder i efteråret 1983,og dette arbejde mundede ud i en indkaldelse tilet møde på Tinghuskroen i Vestervig torsdag den11. november 1983. Der mødte et halvt hundredemennesker, og initiativudvalget redegjorde forideen med foreningen og dens virke. Der blevrundsendt lister, hvor man kunne tegne sig sommedlem ved dannelsen af foreningen, og fa fo r­samlingen femkom ideer om, hvilke emner mankunne beskæftige sig med. Initiativudvalget blevenstemmigt valgt som foreløbig bestyrelse, og detblev bebudet, at den stiftende generalforsamlingville blive afholdt den 16 januar 1984 '~Ved den stiftende generalforsamling den 16.januar 1984, afholdt på Bedsred Kro, blev depå forhånd udarbejdede vedtægter drøftet, rettettil og vedtaget. Kontingentet blev fas tlagt ogder blev fore taget valg af bestyrelse, suppleanterog revisorer. Den førs te bestyrelse kom efterstemmeoptællingen til ar bestå af:Elly Mardal, Boddum. Uffe Larsen, Bedsted.Gitte Jensen, Taabel. Eigil T. Andersen, Lodbjergsamt Gunnar Kj ær Mortensen, Boddum.Ret hurtigt blev der oprettet et net af sognerepræsenranrer,som har været af stor betydningfor Foreningen; dels ved regning af medlemmerog som kontaktpersoner, dels somuddelere af årbogen.Tiden har været gunstig for oprettelsen afForeningen, da interessen for lokalhistorie harværet stigende.Årbogen har været der bærende element iForeningen, men der er også blevet til mangegode besøg til kirker og gårde og afholdte udflugter,også udenfor den nære egn. Medlemsrallersteg meget hurtigt ri! flere hundrede oghar nu i de sidste mange år ligger på omkring800.Alle med interesse fo r Fo reningen og årbøgerneved, ar Foreningens formand i deførste 16 år var Elly Mardal, som med sin storeviden om slægts- og egnshistorie og sinutrættelige arbejdsindsars har gj ort en megetstor indsats for Foreningen. Ved si n afgang vedgeneralforsamlingen i Doverodde i år 2000blev Elly da også behørigt hylder og udnævnttil æresmedlem af Foreningen.Generalforsamlingen 2007 afholdtes mandagden 19. november på Bedsted Kro med enrekordsror deltagelse på 75 medlemmer. Musikkenvar også mødt frem i skikkelse af UggiLarsen og Thorkild Nielsen, der fl ere gange iaftenens løb underholdt på bedste vis.Efter fællessangen valgtes Jens Jørgen Krogh,H ørdum, som dirigent og kunne konstateregeneralforsamlingen for lovlig indvarslet. EigilAndersen aflagde beretning om det forgangneår. D enne findes trykt i sidste års årbog. Kassereri Foreningen H ans Ej lersen forelagde regnskabet.Bes tyrelsen havde vedtaget, ar kontingentetfor det kommende år skulle stige med20 kr. til 120 kr.108

Såvel beretning som regnskab blev godkendtaf forsamlingen. Der var ikke indkommet forslagfra medlemmer til behandling på generalforsamlingen.På valg til bestyrelsen var Leif Krogsgaard,Jytte Sunesen og Lisbeth Ejlersen, hvoraf LisbethEjlersen ikke ønskede at fortsætte. EigilAndersen takkede Lisbeth for hendes indsatsgennem 11 år i bestyrelsen, hvor Lisbeth vilblive meget savnet i arbejdet. Leif Krogsgaardog Jytte Sunesen genvalgtes og som nyt medlemaf bestyrelsen nyvalgtes Rita Christensen,Bedsted, der har været suppleant til bestyrelsensiden generalforsamlingen i 2006. Som ny suppleantnyvalgtes Poul Brandt, Sønderhaa. LisbethJensen, Bedsted, genvalgtes som revisor.Ingen ønskede ordet under "Eventuelt", så dirigentenkunne herefter afslutte generalforsamlingen.Straks efter denne var der mulighed formedlemmerne at få Årbog 2007 i hænde ogmange benyttede lejligheden til at betale kontingentetfor næste år. - Efter kaffen underholdt·Uggi Larsen med Kirks morsommeberetning: "En gebommerlig gild", som fik latterentil at runge i salen!Efterfølgende har bestyrelsen konstitueretsig. Eneste ændring her har været, at Rita haroverraget jobbet som Foreningens sekretær.Den første søndag i advent, den 2. december,havde Foreningen arrangeret en busudflugtefter forslag fra Lisbeth Ejlersen til Hjerl Hede,der i tre weekender i december måned harlevendegørelse af de gamle juletraditioner ogjuleforberedelser, noget som kan få mangeminder frem hos de fleste. I ruren indgik enmiddag på Hjerl Hedes restaurant Skyttegården,som bød på gammeldags flæskesteg. Turenblev en dejlig oplevelse og fortjener at blivegentager.Heltborg Museum har også i det sidste årværet rammen om flere udstillinger og mangeinteressante foredrag. I februar fortalte klitplantørIb Nord Nielsen om Nationalpark Thyog i marts var det Niels Bendsen fra Hjørring,der holdt foredrag om gårdmalere og malerier iNordjylland. På opfordring havde mange medbragtmalerier af gårde i Sydthy, som i løbet afaftenen blev affotograferet og nu indgår imuseernes registrering. I april mødtes vi vedHeltborg Mølle, hvor årets fyrspil: "Møllersvendpå valsen", skrevet af Svend Sørensen,skulle foregå.Efter besigtigelse og en god snak om dengamle mølle, fortsatte aftenen på HeltborgMuseum, hvor Svend Sørensen fortalte videreom møller og møllefolk, som ligger til grundfor årets fyrspi L - Her i dette efterår har vi iseptember haft besøg af Klaus Slavensky, somfortalte om den polske musketer, der i1780 'erne gjorde tjeneste som soldat i Thy ogsiden blev stamfar til en livskraftig slægt i Danmark.Foredraget spændte vidt, fra Europashistorie og Polens trængseJs tider, til vinterbadningsom Klaus Slavensky dyrker med stor iver.Af foredrag her i efteråret har vi i skrivendestund endnu tilgode at høre arkivar ThomasNordskov Kristensen fortælle om "Fra sognerådtil kommunal reform" og i november vilJytte Nielsen fortælle om "Juletraditioner i Thy- gennem generationer".Da11marks første Nationalpark blev indvietfredag den 22. august 2008 ved bredden afNors sø i Vilsbøl plantage. Det blev en dejligfolkefest med omkring tre rusinde deltagere ogmange taler og musikopførelser. Åbningstalenblev holdt af statsminister Anders FoghRasmussen. Alle sejl var sat til for at skabe engod fest for Nationalparken, og det lykkedesfuldt ud! Tidligere borgmester i Hanstholm,Ejnar Frøkjær, er udpeget til den første formandfor Nationalparken, og nu forestår derudpegning af den øvrige bestyrelse, hvor forskelligeinteressegrupper vil blive repræsenterede.Vi bringer en artikel i Årbogen om opstartenaf planen for en naturpark, skrevet af IbNord Nielsen, sekretær i den nedsatte styregruppe.Sommerudflugten afholdtes i år søndag den24. august og gik til Nr. Vosborg ved Vemb.Tilslumingen var stor, så vi måtte have to busserfor at rumme de 85 deltagere. En meget flottilslutning, men der har jo også været megenopmærksomhed omkring den omfattenderestaurering af borgen. Men læs Helge Thinggaardsmuntre skildring af udflugten i Årbogen!109

Arbejdet med Årbog 2008 har stået på sidenforsommeren med en redaktion på fire personer:Villiam Mortensen, Poul Martin Kjær,Eigil Andersen samt Poul Brandt, der har deltageti redaktionen for første gang i år. Det eren stor fornøjelse, ar der stadig er emner tilårbøgerne og god vilje til ar skrive til dem. Enstor rak til vore skribenter for deres bidrag tilÅrbogen!Foreningen er tilmeldt "Kulrurelr Samråd iThisted kommune", hvis formål er ar bidragetil et aktivt og godt kulrurliv og ved at væreparaplyorganisation for kulrurelle foreninger.Har man adgang til nettet, kan man gå ind på"rhy-kultur.dk", derefter ind på "kulrurelr samråd".Her kan man bl. a. se foreni nger og deresbestyrelser og adresser, samt under "aktiviteter"finde ud af på hvilke datoer, der er planlagraktiviteter, og det langt ud i fremtiden. Dettekan være nyttigt og kan forhindre, at for mangearrangementer sker på samme dato.Et godt sted at gå på nettet, hvis man søgeroplysninger om egn og historie, kan man findepå: "arkiv. thisred-bibliotek.dk". På "starrsiden"kan man blandt meget andet også finde SydthyEgnshistoriske Forening og bl.a. kalde visseårgange af "Sydthy Årbog" frem og læse artiklerne.Knud Søgaard, Thisted, har gjort er stortstykke arbejde hermed; vi håber det siden skallykkes at ra endnu flere årgange digitaliserede.Til slut vil jeg på bestyrelsens vegne takkepersonalet på Museet og på arkiverne både iThisted og Hurup for samarbejdet i årers løb.Fra sommerudflugten til Nø rre Vosborg. Kai Munk var vores kyndige og myndige guide.Foto: Lisbeth Ejlersen110

Sydthy bøgerBibliografisk Liste udarbejdet af overassistent Gitte Jensen Sfoth, Hurup BibliotekHammer, Chr. HoumarkEn thybo søger i gamle spor: tilbage til årene1939-1945: En beretning om en tid der varanderledes.Chr. Hammer Houmark: Yde Sørensen, 2005 -121 sider; illHove, PederFra den lyse side: Erindring om en barndomHerning: Poul Kristensen, 2007 - l GO siderGraugaard, EsbenNordvestjyske bønder som kreaturhandlere iNordsørummet: studie i netværket omkring enregional kultur- og driftform 1788-1914Esben Graugaard- Odense: Syddansk UniversitetsForlag, 2006 -729 sider; ill + 9 slægtstavlerMøffer Madsen, KnudYdes Boligmontering 100 års firmajubi læum1906-2006Ydes Boligmontering 2006- 39 sider; illNielsen, HenningEn livsvandring ad pligtens vejSnedsted: Rysgaard. Vestervig Boghandel,2006 - 121 sider; illNissen, KajLiden Kirsten & Prins Buris: to monologer afKaj Nissen: i li af Susanne T vermoesYde Sørensens forlag, 2006 - 32 siderMøffer Madsen, KnudAgger-Krik Fiskeriforening i l 00 år: 1907-2007Agger-Krik Fiskeriforening, 2007- 56 sider; illMøffer Madsen, KnudHurup Vandværk i l 00 år: 1907-2007Hurup Vandværk, 2007 - 72 sider; illSydthy: Glimt af kommunens historieBilledredaktør: Knud Møller Madsen: 2007 -204 sider; illThy - Landet mod NordvestRedaktion: Knud Holch Andersen: Thisted:Knakken, 2007- 374 sider; ill i farverNaturen i Nationalpark ThyUdgivet af Biologisk forening for Nordvestjylland,200849 sider; illStærke kvinder i Thy: 12 lokale kvinders fortællinger(Thisted): Lions Club Thylandia,2008- 112 sider; illØstergaard, WinniUd og hjem(Højberg): Hovedland, 2008 - 487 siderSydthy Arbog 2006Egnshistorisk forening for Sydthy, 2006- 136sider; illSydthy Æ·bog 2001Egnshistorisk Forening for Sydthy, 2007- 136sider; illH istorisk Arbog for Thy og Vester Hanherred,2006Historisk Samfund for Thy og Vester Hanherred,2006 - l G l sider; il!Historisk Arbog for Thy og Vester Hanherred,2007Historisk Samfund for Thy og Vester Hanherred,2007 - 178 sider; illj ul i Thy 2006Erik A. Lauridsen og Jørgen Miltersen, 2006-70 sider; ill111

jul i Thy 2007Erik A. Lauridsen og Jørgen Mil tersen, 2007-70 sider; illSkyum Idrætsefterskole Arsskrift 2006Skyum Idrætsefterskole, 2006 - 160 sider; illSkyum Idrætsefterskole Arsskrift 2007Skyum Idrætsefterskole, 2007 - 160 sider; illSvankjær glimt 2006nr. l og nr. 2Svankjær Ungdomsskole, 2006 - 15 sider; illSvankjær glimt 2007nr l og nr 2Svankjær Ungdomsskole, 2007 - 15 sider; illPrincipalen: Nyt fra Vestervig: Skoleblad forVestervig Kirkemusikskolenr l og nr 2Vestervig Kirkemusikskole, 2006Principalen: Nyt fra Vestervig:Skoleblad forVestervig Kirkemusikskolenr. l og nr 2Vestervig Kirkemusikskole, 2007112

Indholdsfortegnelse for Arbøgerne1984-2007RedaktionenForfatter/Referent Årg. EmneAlbrecht Heinrich, Tyskland/ 1995 Tyske soldaters ophold i LyngbyMadsen Bjarne, Bedstedunder 2. verdenskrigAlbrecht Heinrich, Tyskland/Nielsen Knud Madsen, Vestervig 1996 Det tyske batteri i LyngbyAndersen Charlotte Boje H., Museet for Thyog Vester Hanherred 2006 Klostermøllen i VestervigAndersen Charlotte Boje H., Museet for Thyog Vester Hanherred 2006 Om sandRugten i ThyAndersen Eigil T., Grurup 2002 Leo Estvad 100 år den 29.07.02Andersen Eigil T., Grurup 2003 T hylands UdstykningsforeningAndersen Eigil T., Grurup 2004 Udsigtstårnet på AshøjeAndersen Eigil T., Grurup 2004 Sydthy Egnshistorisk ForeningAndersen Eigil T., Grurup 2005 Sydthy Egnshistorisk ForeningAndersen Eigil T. , Grurup 2006 Sydthy Egnshistorisk ForeningAndersen Eigil T., Grurup 2007 Sydthy Egnshistorisk ForeningAndersen Eigil T., Lodbjerg 1984 Thys hovedvandløbAndersen Eigil T., Lodbjerg 1987 Kammerherren fra TaabelAndersen Eigil T., Lodbjerg 1992 To plamager i Sydthy fYldte 100 årAndersen Eigi l T. , Lodbjerg 1994 Lortpøt fennen i Lodbjerg planrageAndersen Eigil T., Lodbjerg 1997 SommerudBugten d. 14. juni 1997Andersen Eigil T., Lodbjerg 2000 Fest for Rønhede skovAndersen Herluf, Hurup/Mortensen Villiam,Ørum 1988 En vandring gennem HurupAndersen Herluf, Hurup/Mortensen Villiam,Ørum 1989 En vandring gennem HurupAndersen Herluf, Hurup/Mortensen Villiam,Ørum 1990 En vandring gennem Hurup (fortsat)Andersen Herluf, Hurup/Mortensen Villiam,Ørum 1993 Smedens ErindringerAndersen Jens, København Ø. 1997 Det tyske batteri ved KobberøAndersen Jens, København Ø. 1998 De tyske batterier ved kobberød IIAndersen Jens, København Ø. 1999 De tyske batterier ved Kobberød IArkivet 1991 Slagsværd fra fortidenArkivet 1992 Skolebørn i Bedsted år 191 7Arkivet 1993 Villerslev Skole 1900Arkivet 1993 Billede af Hovgård i VibberstoftArkivet 1994 Skolebillede fra Dover SkoleSide155430918931281401561321137862114418911 8367396405711198121109112102113

Forfatter l Referent Årg. Emne SideArkivet 1995 Skolebørn Heltborg ca. 190 l 78Arkivet 1995 En gammel bryllupssang fra 1867 104Arkivet 1997 Elever fra OksenbøJ Skole 1927 14Arkivet 1997 Skolebillede fra Villerup Skole,Vestervig ca. 191 O 35Arkivet 1997 Skolebørn med lærer frk. Sparrevohn,Vestervig 35Arkivet 1997 Konfirmationsbillede - Bedsted Kirke,1964 45Arki ver 1997 Hundskær Skole ca. 1921 - syelevc r,Bedsted 75Arkivet 1997 Elever på Ørum gl. Skole - 1918 109Arkivet 1997 Husmandsforeningen besøger»Gårdh usmølle < 111Arkivet 1997 Mandskab og redningsbåd i Lyngby !IlBak Johannes, Hurup 1989 Små sagn om Lundhøj 6Bangsgaard Jens Jørgen, O sted 1992 Forhistoriske spor i Sydthy 22Bangsgaard Jens Jørgen, O sted 2003 Knud Sønderby i Sydthy 13Baun C hristian, Hurup 2007 D en kloge mand i Hurup 18Bech Jens Henrik, Museet for Thy ogVester H anherred 1988 Billeder fra en arkæologisk udgravning 6Bech Jens Henrik, Museet for Thy ogVester H anherred 1989 Fra gravhøj til landsby 30Bech Jens H enrik, Museet for Thy ogVester H anherred 1996 Broncealderarkæologi i Visby 11Bech Jens H enrik, Museet for Thy ogVester H anherred 1998 Lærer Nielse n og gravhøjene 6Bech Jens Henrik, Museet for Thy ogVester Hanherred 2002 Thorkilds samling 6Bech Jens H enrik, Museet for Thy ogVester H anherred 2005 Strejftog i Ginnerup-gravningerneshisto rie 6Bech Jens H enrik, T histed Museum 1986 En byhøj fra ældre jernalder vedHeltborg 6Sendsen N iels, Hjørring 2007 Tegner Jensen og de andregårdmalere 104Bestyrelse n 1984 Egnshistorisk Forening for Sydthy 79Bestyrelsen 1985 Egnshistorisk Forening for Sydthy 70Bestyrelsen 1986 Egnshistorisk Forening for Sydthy 93Bestyrelse n 1987 Egnshistorisk Forening for Sydthy 94Bestyrelsen 1988 Egnshistorisk Forening for Sydthy198711988 88Bestyrelsen 1989 Egnshistorisk Forening for Sydthy 94Bestyrelsen 1990 Egnshistorisk Forening for Sydthy 101Bestyrelsen 1990 Vedtægter fo r Egnshistorisk Foreningfor Sydthy 102Bestyrelsen 1991 Mindeord over Uffe Larse n 9911 4

Forfatter l Referent Årg. Emne SideBestyrelsen 199 1 Skoleklasse i Hurup med lærerKappel1914 100Bestyrelsen 199 1 Egnshistorisk Foren ing 102Bestyrelsen 1992 Aftentur i Koldby 119Bestyrelsen 1992 Egnshistorisk Forening for Sydthy 122Bestyrelsen 1993 Egnshistorisk Forening for Sydthy 110Bestyrelsen 1994 Egnshistorisk Forening fo r Sydthy 105Bestyrelsen 1995 Egnshistorisk Forening for Sydthy 115Bestyrelsen 1995 Mindeord over Tage Thure 125Bestyrelsen 1996 Egnshistorisk Forening for Sydthy 123Bestyrelsen 1997 Egnshistorisk Forenin g for Sydthy 94Bestyrelsen 1998 Egnshistorisk Forening for Sydthy 108Bestyrelsen 1999 Egnsh istorisk Forening for Sydthy 11 8Bestyrelsen 2000 Egnshistorisk Forening for Sydthy 120Bestyrelsen 2001 Egnshistorisk Forening for Sydthy 141Bestyrelsen 2002 Sydthy Egnshistorisk Forening 13 1Bestyrelsen 2003 Sydthy Egnshistorisk Forening 135Bestyrelsen/Mardal Ell y, Hurup 1996 UdRugren ril Børglum Kloster 122Bisgaard Else 1986 Vækkelse og Indre Mission 17Bjerre Ole, Skolehistorisk Samling 1984 Villerslev Skole 1984 26Bjerrekær Anne, Thisted Museum 1994 En bueskytre fra jernalderen 6Boddum Erling, Randers 2003 Krisren Knudsens gods i Thy 77Boddum Erling, Randers 2004 Arvesagen Krisren Knudsens gods i Thy 79Brandt Poul, Sønderhå 1996 Beretning fra Fyrspillene i Sydthy 130Brandt Poul , Sønderhå 1997 Troldmanden fra Revs 102Brandt Poul, Sønderhå 1998 Ånd og gevær 125Brandt Poul, Sønderh å 1999 En juniluftning 126Brandt Poul, Sønderhå 2000 Ved Dover Kil 128Bruun P. D./Redakrionen 2007 Turistfører for Sydthy anno 1927 65Buus Mie, Frøstrup 2005 Da klirren blev brugt 44Buus Mie, Frøstrup 2007 Jagt som binæring 37Dahl Ingrid 1988 Er interview med >>De gaml e Huse« 29Dall Villy, Koldby 1989 Da Sydthy fejrede 200-året forbøndernes frigørelse 45Dall Villy, Snedsted 1990 Beretning fra Fyrspi llene i Sydthy 91Dall Villy, Snedsted 1991 Kornhandel i 400 år 64Dall Villy, Snedsted 199 1 Beretning fra Fyrspi llene i Sydthy 72Dall Villy, Snedsted 1992 Beretning fra Fyrspillene i Sydthy 19Dall Villy, Snedsted 1996 For han er en af vore egne 86Dall Villy, Vrå 1993 Om Jens Søndergaard 65Dall Villy, Vrå 1994 Om Jens Søndergaard II 85Damgaard Mogens, Bedsted 1984 Lang dags rejse 4 1Dehn Torben, Skov- og Naturstyrelsen,København 1997 Restaurering af J ærtestuen Lundhøj 6Deleuran Lars, Sydthy Bibliotek 1994 Sydthy Bøger 100Ej lersen Hans Kr. , Hurup/Ejlersen Lisbeth, Hurup 2007 SommerudRugren 2007 106115

Forfatter/Referent Årg. Emne SideEjlersen Lisbeth, Hurup 1994 Fra arbejdsmand til entreprenør 52Ejlersen Lisbeth, Hurup 2003 Stikordsregister 1998 - 2002 137Elsig Poul, Tåbe! 2005 Skolebillede fra Agger Skole 1948 155Eskesen Arne 1984 En sammenkogt ret 58Eskesen Arne 1985 En sammenkogt ret 51Eskesen Arne 1985 Mindeskrift over Anders Peter Pedersen 66Eskesen Arne 2000 Fuldskib »Asgerd« i December 1918 37Foget Elsebeth, Skyum 2002 Skyum i gamle dage 42Friis Poul, Bedsted 1986 Morup Mølle Mejeri opretret for 100år siden 11Fritzner Karsten Klitø, Boddum 2004 Man bliver ikke stærk i modvind 94Frost Inga, Hurup 2007 Doveroddespillemænd - fisker påNordsøen 60Frøkjær Marie 1988 Et bondebryllup i 1916 46Fuglsang Ester, Ydby 1987 Jeg hastigt ud af verden gik 30Graugaard Esben, Holstebro 1984 Gårdhus Mølle - en tidligereindustrivirksomhed 30Graugaard Esben, Holstebro 2001 Næssund Jernstøberi 37Graugaard Esben, Holstebro Museum 1994 Peder Teglbrænders teglværk i Vestervig 20Handrup Adolf, Ullerup 1989 Udskrift af Ørum og Vestervig -Landvæsenscommissionsprorokol 73Handrup Laurits, Hurup 1996 Heltborg by og virke i min skoletid 118Hansen Gudrun, Helsingør 1991 Privatlærerinde på Irup 1915 - 16 27Hansen Svend Illum, Skov- og Narursryrelsen,København 2001 Manden i Lundhøj 8Hansen Søren Peter, Vestervig 2005 Flygtninge på rejse i 1945 135Hargaard Erik, Villerslev 1996 Villerslev - en landsbykirke i Thy 6Hedegaard Linne Handrup, Hurup 1989 To drenge opdagede en jættestue 7Hedegaard Linne Handrup, Hurup 1989 Heltborg Forsamlingshus 58Hedegaard Linne Handrup, Hurup 1996 Kræn Kabel - eller Kræn Kapel 79Hedegaard Linne Handrup, Hurup 1999 Bedstemor fortæller: Til mine børnebørn 21Hedegaard Linne Handrup, Hurup 1999 Gamle sæjer 55Hedegaard Linne Handrup, Hurup 2000 Adolf Handrup om dagliglivet i1800erne 72Hedegaard Linne Handrup, Hurup 2003 Erindringer fra Cirkus Miehe 11Hedegaard Linne Handrup, Hurup 2004 Asylet i Ullerup 24Heltborg Museum 1992 Vi bringer en efterlysning 121Henriksen Anne Lise, Hurup 1989 En barndomsoplevelse ved Lundhøj 6Hjermind Jesper, Viborg 1993 Kunstskatte fra Sydthys Middelalder l 27Holm Harald, Vinderup 1990 Oldtiden under sandet 51Houe Kirsten, Hurup 2000 Ginnerupgaard 18Høgholm Jens, Bedsted 1991 Liver i kliregnene 20Høyrup Lise, København Ø. 1990 Lyngby sommeren 1989 32Haagaard Agnethe Kjær, Snedsted 2002 Konfirmationsjubilæum iSkyum kirke 46Ifversen Troels, Lyngholm 1988 Om Lyngholm og dens ejere 65Immersen Vita, Hurup 2007 Folkedans 25116

Forfatter/Referent Årg. Emne SideIngerslev Jarl, Vestervig 1995 Kystbefæstningsanlæg i Agger ogLyngby 6Iversen Gunnar, Sindrup 1986 Set. T høger af Vestervig 60Iversen Gunnar, Si ndrup 1987 Margrete Fredkulla - kvinden bagSet. T høger 45Iversen Gunnar, Sindrup 1992 Da Sindrup var centrum 89Iversen G unnar, Sindrup 1994 Sindrup - Labyrinten Vølunds hus 43Iversen G unnar, Si ndrup 2002 Under lykkens sej l 126Iversen G unnar, Sindrup 2005 Vejen til Danas H ave 22Iversen G unnar, SindrupiRedaktionen 2005 Lunaria Kunstsamling - Danas Have 13Jensen B. Milther, Bedsted 1994 Et ridsbillede af landbrugets vilkår 31Jensen Else 2000 Landstingsmand Laust ChristenChristensen og hans slægt 44Jensen Finn Chr., Bedsred 1999 Gammel begravelsesplads påH assing H avreland 101Jensen Frits M 1986 Grurup Skole 35Jensen Gine Slorh, Sydthy Bibliotek 2002 Sydthy Bøger 130Jensen Gine Sloth, Sydthy Bibliotek 2004 Sydthy Bøger 129Jensen Gine Slorh, Sydthy Bibliotek 2006 Sydthy Bøger 134Jensen J. M. K. 1986 Erindringer I 81Jensen J. M . K. 1987 Erindringer II 70Jensen J. M . K. 1988 Erindringer II 76Jensen Jens Mathias Kartrinus 1989 Digre 76Jensen Karl Kristian, Ballerup 2004 Skolebillede fra Agger Skole1942- 1943 132Jensen Milther, Bedsted 1990 Om udskiftning af Gru ru p ogGammelbys jorde 81Jeppesen Betzy Bransholm, Gadstrup 2006 Hvoraf kommer navner Bramholmveji Hurup? 72Jessen Eskil H vam, Svankjær 1985 Da ulykken ramte Lyngby 6Johansen Anker 1997 Da havet brød ind 3 1Johansen Egon, H ørdum 2001 Dræning ved Harring Mose 11 8Johansen Egon, H ørdum 2002 T ørvegravning ved Gy ru p mose iSønderhå 40Johansen Egon, H ørdum 2004 Det forjænede land 13Johansen Egon, Hørdum/Morrensen Villiam, 2007 Breve fra Lars i Amerika ril PetreaSvankjær i Danmark 6Johansen Henning, Birkerød 1988 Man kan jo desværre ikke byggegamle huse 25Jørgensen Jens M . Årup 2003 Tørvefabrikation i Hundborg Mose 59Jørgensen Jens M., Årup/Toftdahl E. Bedsted/ 2004 MIS Mulans stranding påAndersen Eigil T. Grurup Lodbjerg kysren 106Jørgensen Ove H., Ydby 199 1 Agger Kirke 10Jørgensen Ove, Ydby 1990 Toldhuset i Kobberød 78Jørgensen Ove, Ydby 1992 T ing- og Arresthus i Vestervig 43Jørgensen Ove, Ydby 1992 Proces mod præsren Jacob Schivei Ydby Kirke. , 1707 7911 7

Forfatter/Referent Årg. Emne SideJørgensen O ve, Ydby 1993 Udskiftning af Markjorde i Gertru p,Kobberøe samt G undtoft 82Ki rk Aksel , Elsred 1985 Dagbøger om livet i H eltborg i ensvunden tid 34Kirk Aksel, Elsted 1990 Futtrup 24Kirk Aksel, Elsted 1992 Gammelfa r og Gammelmor 37Kirk Aksel, Elsted 1993 Et historisk hus i H eltborg 89Kirk Aksel, Elsted/Uffe Larsen, Bedsted 1989 Fra bedstefars dagbøger 66Ki rk Aksel, Heltborg 2001 M ine erindringer, Aksel Kirk 45Ki rk Aksel, Snedsted 1995 En landsbys udvikling og afv ikling. 97Kirk Aksel, Snedsted 1996 Livet på O vergård 11 5Kirk Aksel, Snedsted 1997 Lidt om kornhøst i fortid og nutid 69Kirk Aksel, Snedsted 2000 Gammelfar og husfl idens historie 11 3Kirk Axel, Elsted 1999 Fire små mænd fra Heltborg ogHurup 93Kirk Axel, Snedsted 1998 D et gamle chatol 53Kirk Jens, Hurup 1998 H esteambulancen og gamle køretøjer 34Kjær Inge, T hyregod 1999 N iels Lassen T homsen,Doverodde Købmandsgård 86Kj ær N iels C hristian C hristensen 1989 Soldaterbreve fra 1864 55Kj ær Poul M artin, Bedsted 1994 H vad skete der med >>F < som Freddie? 73Kj ær Po ul Martin, Bedsted 2005 Sommerudflugten 2005 149Kj ær Poul Martin, Bedsted 2007 Bernard Sabbath, en am erikansksoldats skæbne 27Kj ærgaard Valdemar 1988 Gammel Else 22Klausen Johannes, Hurup 1992 Efterårsm anøvrer i T hy 85Kobberø Laurids, Sønderborg 1990 Erindringer fra et langt liv 74Korsgaard Knud, Koldby 1985 Tørtrupgård 40Kristensen Aksel , Gærup 1997 En dag på grav ning 88Kristensen Peder S., Sjørring 2001 Kristendom i tusind år 6Krisrensen T homas N ., Arkivet, Sydthy afd . 2007 Beretning fra lokalhistorisk Arki v-Sydthy afdelingen 96Kristensen T homas N ., Arkiver, Sydthy afd. 2007 Sydthy Andels-Svineslagteri underbesættelsen 98Krogsgaard Hugo, Koldby 1993 Malermestre i T hy 80Krogsgaard Leif, Bedsred 1991 Karetmager i Bedsted -C hristen Krogsgaard 74Krogsgaard Leif, Bedsred 1993 Mindeplader i Bedsted Kirke 77Krogsgaard Leif, Bedsted 1994 M indeplader i Bedsted ki rke 81Krogsgaard Leif, Bedsred 1999 Afremur t il Bedsred Ki rke 120Krogsgaard Leif, Bedsted 2001 Sommerudflugten 200 l 83Krogsgaard Leif, Bedsted/Andersen Eigil T, Grurup 2005 De H vide Busser 138Krogsgaard Svend, H øjbjerg 2000 Erindri nger om m ine bedsteforældre 83Larsen Ingvard, Svankjær 1988 Ørum Skole årg. 1925 35Larsen N iels Vesrergaard, Dråby 1999 Vedr. fis kerier i Ø rum Sø ogStigeborden ved Vestervig Fiskehus 9118

Forfatter/Referent Årg. Emne SideLarsen Niels Vesrergaard, Mors 2000 Oplysning fra forskellige kilder vedr.Lodbjerg sogn 30Larsen Niels Vesrergaard, Nykøbing M. 2002 T hylandske handelsvarer tilKøbenhavn i 1685 22Larsen Otto V, Svankj ær 1995 Billedkavalkade fra Svankær 44Larsen Peter Bolt, Vestervig 2004 Vestervig under besættelsen 70Larsen Uffe, Bedsred 1984 Vestervig Marked 10Larsen Uffe, Bedsred 1984 D er store lager på »Søvang« 12Larsen Uffe, Bedsted 1984 Turistreklame i 1800-raller 12Larsen Uffe, Bedsred 1984 Lodbjerg Fyr fylder 100 år 14Larsen Uffe, Bedsred 1984 H vidbjerg v. Aa fodboldhold for75 år siden 20Larsen Uffe, Bedsred 1984 Holmgaard Skole ca. 1884 28Larsen Uffe, Bedsred 1984 Sommerturen d. 21 juni 1984 77Larsen Uffe, Bedsted 1985 Bedsted Gymnastikforening 19 1 O - 11 14Larsen Uffe, Bedsred 1985 H vor gode var de gamle dage? 15Larsen Uffe, Bedsred 1985 Den hellige hj emmelavede Nadveri Skyum 27Larsen Uffe, Bedsred 1985 Mi ndeskrift over Else Jensdatter 30Larsen U ffe , Bedsred 1985 En srifrelse for gamle og værdigetjenestefolk 43Larsen Uffe, Bedsred 1986 Fæstegården »Grøntoft« 51Larsen Uffe, Bedsred 1987 Selvejer gården Grøntofr 32Larsen Uffe, Bedsred 1988 Srikordsregister ri! årgangene 1984 - 87 90Larsen Uffe, Bedsred 1989 Er >>landskabsarkiv« ved Bedsred 28Larsen Uffe, Bedsred 1990 Mørk sriger en høj over kornhaver op 36Larsen Uffe, Bedsred 1990 Årbogen efterlyser 100Larsen Uffe, Bedsred/Mardal Elly, Boddum 1987 Lyngholm 58Larsen Uggi, Bedsred 2002 Sp illemand fra Sydthy 97Larsen Uggi, Bedsred 2003 Originaler huskes! 111Lauersen Gudrun, Helligsø 1995 Gl imr fra H elligsø-Gertrup i åreneog fra H elligsø lejren 37Lauersen Jens 1987 Med Fregatren »Jylland« påMiddelhavstogt 9Laursen Svend Sund, Esbjerg 2006 Doverodde m i n der 7Laursen Svend Sund, Esbjerg 2007 Doveroddeminder 2. del 42Laustsen Hjalmar Srauersbøl, Hurup 1992 Kongerevyen 1927 88Laustsen Laust Srauersbøl, Ydby 1984 Eri ndring fra min barndom 6Lodberg Anetre og Torben, Ydby 2003 So mmerudflugt 2003 ri! Salling 123Lodberg Torben, Sindrup 1993 Æ ring 91Lodberg Torben, Si ndrup 1994 Valentin H ermansen Beyer 27Lodberg Torben, Ydby 1992 En biskop Lodberg fra Lodbjerg 55Læssøe Uffe, Aalborg/ 2007 Fotos fra Sydthy - og lidt om familienAndersen Eigil T., Grurup Læs sø e 69Madsen Bjarne, Bedsred 1990 Flarup Bye 57Madsen Bjarne, Bedsred 1993 Aspekter af Flarup Bys historieomkring 1700 - 1750lO119

Forfatter/Referent Årg. Emne SideMadsen Bjarne, Bedsted 1993 Fiskestrid på Skibsted Fjord anno 1731 95Madsen Jørn W 2007 Klostermøllen i Vestervig 87Madsen Knud Møller, Hurup 1995 Sydthy Egnshistorisk Arkiv 124Madsen Knud Møller, Hurup 1996 Tyske soldaters skæbne 121Madsen Knud Møller, Hurup 1996 Sydthy Egnshistorisk Arkiv 125Madsen Knud Møller, Hurup 1997 Sydthy Egnshistorisk Arkiv 96Madsen Knud Møller, Hurup 1998 Sydthy Egnshistorisk Arkiv 128Madsen Knud Møller, Hurup 1999 Sydthy Egnshistorisk Arkiv 124Madsen Knud Møller, Hurup 2000 Syd thy Egnshistorisk Arkiv 126Madsen Knud Møller, Hurup 2001 Gårdmølle på Gadegård i H elligsø 85Madsen Knud Møller, Hurup 200 1 Sydthy Egnshistorisk Arkiv 136Madsen Knud Møller, Hurup 2002 Sydthy Egnshisto risk Arkiv 124Madsen Knud Møller, Hurup 2003 Sydthy Egnshisto risk Arkiv 129Madsen Knud Møller, Hurup 2004 Hurup Elværk l 00 år 137Madsen Knud Møller, Hurup 2005 Henrik Laurse ns arkiv 145Madsen Knud Møller, Hurup 2007 Thybanen 89Mardal Elly Boddum 1994 Hurup vi nterrevy 1894 90Mardal Elly, Boddum 1984 Det Gotiske alfabet 45Mardal Ell y, Boddum 1984 Krigen 1864 46Mardal Elly, Boddum 1984 Medailliemænd i Ydby 52Mardal Ell y, Boddum 1984 Mindeskrift 53Mardal Ell y, Boddum 1984 Bryllupssang 54Mardal Ell y, Boddum 1984 Uddrag af gammel jordebog fraVestervig Kloster år 1687 55Mardal Ell y, Boddum 1984 Fiskeri med havbåde 56Mardal Ell y, Boddum 1984 Fra Agger 57Mardal Ell y, Boddum 1984 Sydthy Egnshistorisk Arkiv 78Mardal Ell y, Boddum 1985 En grusom orkan 16Mardal Ell y, Boddum 1985 Provstesyn omkring 1800 31Mardal Ell y, Boddum 1985 Minde om besættelsen ogbefrielsen 1940 - 45 33Mardal Elly, Boddum 1985 Om strandauktioner for 200 år siden 39Mardal Elly, Boddum 1985 Fiskeri i Flade Sø 1690 49Mardal Ell y, Boddum 1985 Tandrup 67Mardal Ell y, Boddum 1985 Sommeraften tur til Tandrup d.20. juni 1985 68Mardal Ell y, Boddum 1986 By remse fra Visby sogn (1845- 1865) 16Mardal Ell y, Boddum 1986 Skolebillede fra Visby ca. J 906 - 07 26Mardal Ell y, Boddum 1986 Mindeskrift fra Visby Kirke overhusm. Johs. Poulsen, Visby 28Mardal Ell y, Boddum 1986 En henrettelse i H assing 4 1Mardal Ell y, Boddum 1987 Skoleklasse, Hurup 1917 20Mardal Elly, Boddum 1987 Tingsvinder fra 1638 - 1716 omAgger sogn 21Mardal Elly, Boddum 1987 En 300 år gammel strid om helt fiskeri 27Mardal Elly, Boddum 1987 Hurup Gymnastikforening,opvisning på Ashøje 6 1120

Forfatter /Referent Årg. Emne SideMardal Elly, Boddum 1987 Guldbryllupsfest i Hurup 1903 69Mardal Elly, Boddum 1988 Da de franske vine kom til Sydthy 23Mardal Elly, Boddum 1988 En tøffelhelt 53Mardal Elly, Boddum 1988 Forskellige episoder på Lyngholm i1600 rallet 67Mardal Ell y, Boddum 1988 H assing Skole 1906 80Mardal Elly, Boddum 1988 H assi ng Skole1926 90Mardal Elly, Boddum 1989 Gymnaster fra T hy/Mors vedLingiaden, Stockholm 34Mardal Elly, Boddum 1989 Uddrag af er skifte på >> Bubbel«i 1765-66 80Mardal Elly, Boddum 1989 Vielses- eller trolovelsesregisterfor Helligsø og Gertrup sogne 82Mardal Elly, Boddum 1990 Historisk aftentur til Futtrup 30Mardal Elly, Boddum 1990 Gymnaster fra T hy/ Mors vedLingiaden i Stockholm 7 1Mardal Elly, Boddum 1990 Besættelsen i T hy 9. april 1940 95Mardal Elly, Boddum 1990 Et skudsmål (forskrift) 95Mardal Elly, Boddum 1990 Villerslev Skole ca. 1911 - 12 98Mardal Elly, Boddum 1991 Kære Poul 7 1Mardal Elly, Boddum 199 1 Aftentur til Gudnæsstrand 100Mardal Elly, Boddum 1992 En af husmandsbevægelsens pionereri Sydthy 104Mardal Elly, Boddum 1993 Stikordsregister til Sydthy Årbøger 106Mardal Elly, Boddum 1993 Aftentur til Doverodde Gl.Købmandsgård 113Mardal Elly, Boddum 1993 Vielses- eller trolovelsesregister 115Mardal Elly, Boddum 1995 Lidt sogne-kirke- og præsrehistorie 105Mardal Elly, Boddum 1997 Aftenrur til Vi llerslev Kirke 91Mardal Elly, Boddum. Om Jens Tølbøllog hans slægt 199 1 Bonden der går med træsko og kasket 57Mardal Elly, Boddum/Mortensen Gunnar Kjær, Boddum 1986 Skibstedgaard 90Mardal Elly, BoddumtThure Tage, Bedsted 1986 Sydthy Egnshistorisk Arkiv 93Mardal Elly, BoddumtThure Tage, Bedsred 1987 Sydthy Egnshistorisk Arkiv 94Mardal Elly, BoddumtThure Tage, Bedsted 1992 Sydthy Egnshistorisk Arkiv 119Mardal Elly, Hurup 1984 En Auction over H ass ing Kirke 13Mardal Elly, Hurup 1984 Stavnsbåndet 20Mardal Elly, Hurup 1984 Fra Vestervig Amts Auctionsprotokol 25Mardal Elly, Hurup 1994 Aftentur til lrup - en gård i Thy 106Mardal Elly, Hurup 1997 Vielsesregister Ørum sogn 17 19 - 181 4 107Mardal Elly, Hurup 1998 So mmerudflugten til Skiveegnen 109Mardal Elly, Hurup 1998 Aftenrur til Ø land 110Mardal Elly, H urup 1998 Stikordsregister 11 6Mardal Elly, Hurup 2000 Aftenrur til Apotekergården iSøndbjerg på Thyholm 12 1Mardal Elly, Hurup 2002 Et tilbageblik 10312 1

Forfatter/Referent Årg. Emne SideMardal Elly, Hurup 2002 Da kartoflen kom til Agger 110Mardal Elly, Hurup 2003 Er dejligt liv i l 00 år 6Mardal Elly, Hurup 2003 Boddum, Båd-om 94Mardal Elly, Hurup 2003 Tvillingbrødrene, de gamle smede 107Mardal Ell y, Hurup 2004 Rundt om Morup Mølle 6Mardal Ell y, Hurup 2005 De gamle smede i slægten og deresrolle i samfundet 110Mardal Villy, Sønderhå 1995 Ove Sø og Madstedborg 85Mardal Willy, Sønderhå 1996 Fuglefolk og fugle på Madstedborg iOve Sø i Thy II 99Mardal Willy, Sønderhå 1998 Indsamling af mågeæg i Thy ogpå Thyholm 68Mardal, Ell y, BoddumThure Tage, Bedsred 1988 Sydthy Egnshistorisk Arkiv 88Mikkelsen Jens A., Bedsted 1996 Min Rimesamling 32Mikkelsen Mette Katrine, Iowa/Mi ll er Nielsen Agna 1997 Mit livs historie 46Mikkelsen Aage H, Si lkeborg 1997 Fra Refshedegaard ri l Den kongeligeLivgarde til hest 15Mikkelsen Aage H , Silkeborg 1999 Skomagerens Anine fra Tvolm 80Mikkelsen Aage H , Silkeborg 2000 Mir ur 8Mikkelsen Aage H , Silkeborg 2001 Hvor fører sporene hen? 15Mikkelsen Aage H , Si lkeborg 2002 Han ska jo op å re' e å besræl nøj igjen 30Mikkelsen Aage H , Silkeborg 2006 Provokerede strandinge r. 77Mikkelsen Aage Hedegaard, Silkeborg 1998 Tider skiftes sæder mildnes 61Morrensen Gunnar Kjær, Boddum 1984 De gamle marknavne i Boddum 15Morrensen Gunnar Kjær, Boddum 1984 Presseerik for l 00 år siden 16Morrensen Gunnar Kj ær, Boddum 1985 Da Boddumpræsren fik tærsk! 18Morrensen Gunnar Kjær, Boddum 1986 Våben fra besættelsesriden 25Morrensen Gunnar Kjær, Boddum 1986 Miljøbeskyttelse - i gamle dage 44Morrensen Gunnar Kjær, Tranekær 1987 Fra Skjeldager på Boddum 6Morrensen G unnar Kjær, Tranekær 1988 Fæsrebonde - selvejerbonde 11Morrensen Gunnar Kjær, Tranekær 1988 Forridens stemme fra Boddum 21Morrensen Villiam , Svankjær 2002 Udflugt til Sjørring Sø områder 11 7Morrensen Villiam , Svankjær 2005 Udsigten fra Rødbro Bakke 61Morrensen Vill iam , Svankjær 2006 Rettelser til anikel i Arbog 2005 5Morrensen Vi lliam , Ørum 1984 Kvæghyrden fra Ørum Sø. 36Morrensen Vi lliam , Ørum 1991 Man kan godt klippe får med brodersaks 5 1Morrensen Villiam , Ørum 1991 Ole Thøgersen - en oplyst bonde 89Morrensen Vi lliam , Ørum 1992 Smedens Erindringer 50Møller Jørgen, Koldby 1992 Æ Påest 16Møller Jørgen, Koldby 1996 Beretning om er legat gennem 70 år 84Nicolaisen Egon, Hurup 1999 Min oldefar Christian Nicolaisen 108N ielsen Bjarne Henning, Thyregod 1999 Grydehøj v. Vestervig i Thy - etvelbevaret kulruranlæg 6N ielsen Charles, Ydby 1989 Cirkus i by! - Cirkus i by! 18Nielsen Charles, Ydby 1990 Sådan ser fra min synsvinkel 6Nielsen Charles, Ydby 1991 Sådan set fra min synsvinkel 34122

Forfatter/ ReferentNielsen Charles, YdbyNielsen Charles, YdbyNielsen Charles, YdbyNielsen Charles, YdbyNielsen Charles, YdbyNielsen Charles, YdbyNielsen Charles, YdbyNielsen Charles, YdbyNielsen Charles, YdbyNielsen Charles, YdbyNielsen Charles, YdbyNielsen Charles, YdbyNielsen Charles, YdbyNielsen Christian Madsen, FrederiksbergNielsen Christian Madsen, FrederiksbergNielsen Christian, BedstedNielsen F. E., KoldingNielsen Henning, SverigeNielsen Henning, SverigeNielsen Henning, SverigeNielsen Henning, VestervigNielsen Henning, VestervigNielsen Henning, VestervigNielsen Jytte, Heltborg MuseumNielsen Jytte, Heltborg MuseumNielsen Jytte, Heltborg MuseumNielsen Jytte, Heltborg MuseumNielsen Jytte, Heltborg MuseumNielsen Jytte, Heltborg MuseumNielsen Jytte, Heltborg MuseumNielsen Jytte, Heltborg MuseumNielsen Jytte, Heltborg MuseumNielsen Jytte, Heltborg MuseumNielsen J ytre, Heltborg MuseumNielsen Jytte, Heltborg MuseumNielsen Jytte, Heltborg MuseumNielsen Jytte, Heltborg MuseumNielsen Jytte, Heltborg MuseumNielsen Jytte, Heltborg MuseumNielsen Jytte, Museet for Thy ogVester HanherredNielsen Jytte, Museet for Thy ogVester HanherredÅrg.19921993199419951996199719981999200020012001200520062006200719962004200320042005199319941995199219931994199519951996199719981999200020002001200120022003200420052006EmneSideSådan set fra min synsvinkel 61Sådan set fra min synsvinkel 33Sådan set fra min synsvinkel 58Sådan set fra min synsvinkel 49Sådan set fra min synsvinkel 55Sådan ser fra min synsvinkel 49Sådan ser fra min synsvinkel 36Sådan ser fra min synsvinkel 33Sådan ser fra min synsvinkel 50Sådan ser fra min synsvinkel,den gl. skole 64Sådan ser fra min synsvinkel 69Polarforskeren, Etatsråden ogYdby Missionshus 129Forretningsliver i Ydby gennemforgangne tider 45Dagbog fra Lyngby under besættelsen 98Dagbog fra Lyngby under besættelsen (2) 115Nr. Bjerregaard, Bedsred 17På udkommando ril Lyngby iThy efterårer 1942 49Minder fra en svunden rid 88Rettelser ril billede i Årbog 2003 131Gymnastikopvisning på Sjørring Vold 158Beretning fra Fyrspillene i Sydrhy 101Beretning fra Fyrspillene i Sydthy 94Beretning fra Fyrspillene i Sydthy 116Årers gang på Heltborg museum 108Årers gang på Heltborg Museum 96Årets gang på Heltborg Museum 97Ginnerupsrenen 83Årets gang på Heltborg Museum 120Årers gang på Heltborg Museum 126Årets gang på Heltborg Museum 97Årets gang på Heltborg Museum 122Årets gang på Heltborg museum 115Runestenen i Hurup 6Årets gang på Heltborg Museum 123Miehernes gravsreder i Sydrhy 60Årets gang på Heltborg Museum 132Årers gang på Heltborg Museum 121Årets gang på Heltborg Museum 126Årers gang på Heltborg Museum 133Fra Museers arbejdsmark 152Fra Museers arbejdsmark 128123

Forfatter/Referent Årg. Emne SideNielsen Jytte, Museet for Thyog Vester Hanherred 2007 Fra museets arbejdsmark 109Nielsen Knud Madsen, Vestervig 1991 Jyllandsslaget 6N ielsen Knud Madsen, Vestervig 1993 Hvordan Lyngby skånedes for denstore drukneulykke 1893 81N ielsen Knud Madsen, Vestervig 1994 En stranding ved Lyngby 8N ielsen Knud Madsen, Vestervig 1995 En beretning fra krigen 41Nielsen Knud Madsen, Vestervig 1997 Jul i den gamle strandfogedgårdi Lyngby 76Nielsen Knud Madsen, Vestervig 1998 Agger i svundne dage 13Nielsen Knud Madsen, Vestervig 1999 Westen for Leibak (l) 58Nielsen Knud Madsen, Vestervig 2000 Wesren for Leibak (2) 86Nielsen Knud Madsen, Vestervig 2001 Wesren for Leibak (3) 87Nielsen Knud Madsen, Vestervig 2002 Westen for Leibak (4) 48Nielsen Knud Madsen, Vestervig 2003 Wesren for Leibak (5) 26Nielsen Robert T., G ive 2002 Erindringer fra Abildgaard Vandmølle 77N ielsen Winni Østergaard, Aarhus 2004 Udskifmingen af Refs 111Nissen Kaj, Kruså 2004 Spiller om Hørdum 122Nissen Kaj, Kruså 2005 Nogle dage i maj 146Nissen Kaj, Kruså 2007 Ved der yderste hav 92Nyholm Bodil, Gemup 1991 Minde om Ellen Raadal 84Nørgaard Olaf, Holstebro 1985 Ane Marie Kirkegaard 9Nørgaard Olaf, Holstebro 1986 Helligsø 1880 - 90 30Nørgaard Olaf, Holstebro 1987 Nogle erindringer fra min barndomog ungdom 15Nørgaard Olaf, Holstebro 1988 Nogle erindringer fra min barndomog ungdom 54Nørgaard O laf, Holstebro 1989 Johannes Kirkegård, Visby-spillemand og komponist 35Olesen Johannes 1996 Hørdum Bibliotek 96Olsen Anne-Louise Haach, Museet for Thyog Vester Hanherred 1993 Jernalderbønder ved Tåbe! 55Olsen Anne-Louise H aach, Museet for Thyog Vester Hanherred 1993 Æ Beeshus 62O lsen Anne-Louise Haack, Museer For Thyog Vester Hanherred 2006 Da jernaldergården brændte 34Olsen Aage Johannes, Nørresundby 2003 En Thybo forlader hj emstavnen 97Pallesgaard Leo, Vestervig 1998 H vordan kom man dog tilThyborøn før? 24Pedersen Carl , Aulum 2003 En sommerdag i 1942, er sted i Thy 67Pedersen Karsten, Hurup Bibliotek 1996 Sydthy Bøger 129Pedersen Karsten , Hurup Bibliotek 1998 Sydthy Bøger 130Pedersen Karsten, Sydthy Bibliotek 1995 Sydthy Bøger 126Pedersen Karsten, Sydthy Bibliotek 1997 Sydthy Bøger 106Pedersen Karsten, Sydthy Bibliotek 1999 Sydthy Bøger 122Pedersen Karsten, Sydthy Bibliotek 2001 Sydthy Bøger 140Pedersen Mads, Hurup 2006 Kirkegaard i Villerslev 81124

Forfatter/Referent Årg. Emne SidePedersen Rigmor, T histed 1988 Marius 33Petersen Graves, Kgs. Lyngby 1997 Heltborg Skoles historie 64Poulsen H. Vestergaard, Vestervig 1994 Hvad de 7 høns på et gammeltbillede fortalte 50Præsegaard J. Verner, Snedsted 1993 C lemen Nielsen Kongensgaardsretssag 7 1Præsegaard Jens Verner, Snedsted 1994 Strid om en brønd i Heltborg 13Præsegaard Jens Verner, Snedsted 1995 Mere om H eltborg Skoles historie 66Præsegaard Jens Verner, Snedsted 1996 Legat til Heltborg Bibliotek 42Præsegaard Jens Verner, Snedsted 2004 Sommerudflugten 2004 126Præsegaard Verner, Snedsted 1985 Gavebrev på >>Kiosterhave«ti l Boddum præstekald 49Præsegaard Verner, Snedsted 1992 Skoleforhold i Heltborg for 250 år siden 27Ravn Jørgen B. Vejle 2002 Minder fra Hvidbjerg Klitplantage 85Redaktionen 1986 Rettelse til Årbogen 1985 5Redaktionen 1988 Sydthys opfindere 59Redaktionen 1988 Tilføjelser til Sydthy Årbog 1987 88Redaktionen 1989 Historisk aftentur til >>Bubbel < 78Redaktionen 1989 Rettelser til Sydthy Årbog 1988 94Redaktionen 1995 Udflugten til Lyngby lørdag d. 13. maj 127Redaktionen 1999 Rettelse til Årbogen 1998 52Refs Gusrav Nielsen, Hurup 1996 Nogle barndomserindringer 35Refs Walter Nielsen, Trige 1999 En Hurupdrengs spredte erindringer 53Refs Walter Nielsen, Trige 2002 Barndommens land 129Riis Michael, Boddum 1988 Tale ifb. med 200 året forstavnsbåndets oph. på Boddumbisgård 68Saugbjerg Arne, Snedsted 1995 H ærkystbatteriet i Lyngby 36Sigh Inger, Kobberød 1990 En barnegrav 80Skammelsen Chr. Skyum 1991 Forpagtningskontrakter forSkyum Præstegård 54Skammelsen Kr. , Hurup 1998 Den kirkelige betjening gennem tiderne 29Skammelsen Kristian, Hurup 1996 Tyve år i offentlig tjeneste 94Skammelsen Kristian, Hurup 2000 Andreas Dalleris 79Skammelsen Kristian, Skyum 1989 Skyum Søndre Skole i trediverne 40Skammelsen Kristian, Skyum 1989 Konfirmander i 1940 iSkyum præsregård 44Skammelsen Kristian, Skyum 1990 Hvad en anikel i Sydthy Årbog kanføre ril 72Skammelsen Kristian, Skyum 1990 Konfirmander 1940 i Skyumræstegård 73Skammelsen Kristian, Skyum 1994 En mand og hans indsats 79Skov Karin, Bedsted 2001 Jomfruen fra Ashøje 138Skovrup Mary, Thisted 1988 Ti lbageblik 60Slavensky Klaus 2003 Da verden kom til T hy 18Slavensky Kurr, Vestervig 2003 Skolebilleder fra Taabel Skole 105Slavensky Kurr, Vestervig 2003 Skolebillede fra Taabel Skole 106Sloth Marius, Hurup 2004 Historien om Sydthy Maskincenter 29125

Forfatter/Referent Årg. Emne SideSloth Marius, Hurup 2005 Mine erindringer- barndom iSkyum og Hørdum 101Sloth Marius, Hurup 2006 Mine erindringer 52Sloth Marius, Hurup 2007 Marius Sloths erindringerMin værkførerrid 76Soelbjerg Jørgen 1998 En Københavnerdrengs erindringer 98Stauersbøl Niels, Heltborg 1987 Heltborg Mølles fredning i 1950 13Steensgaard N. N. 1992 Et tilbageblik >>Politiske forhold« 106Steensgaard N . N. 1992 Lidt om »Lodbjerggårds« histarie 106Stakholm Niels, Thyholm 2006 Det koster mindst en herregård- Fyrspillene i Sydthy 88Svendsen Clara, Korsør 2006 Sommerminder fra Doverodde 25Svendsen Else, Canada 2001 Buskjærhus ved Helligsø 120Svendsen Else, Canada 2003 Fra Buskjærhus til Canada 112Søe Jens, Boddum 1985 Revyvise 22Søndergaard Else, Bedsted 1988 Bedsted på Japansk 73Sørensen Paul Stiggaard, Villerslev 1993 Da Skyumgårdene blev udBynet 21Sørensen Svend, Museet for Thy ogVester Hanherred 1997 Hurup Bio 81Sørensen Svend, Museet for T hy ogVester Hanherred 1998 Kr. M . Nyby, Ø land 112Sørensen Svend, Museet for Thyog Vester Hanherred 2003 Himlens Port 131Sørensen Svend, Museet for Thyog Vester Hanherred 2005 Thys Museum i l 00 år 139Sørensen Svend, Thisted Museum 2002 Alle Tiders bryg 92Therkildsen Hans, Bedsted/Andersen Eigil T. , Grurup 2006 Modstandsbevægelsen på Bedstedegnen 41Thinggaard Helge, Vestervig 2002 Barndom og unge dage i Vestervig 11Thinggaard Helge, Vestervig 2005 Boghandler i Hurup 35Thomassen Andreas 2004 Erindringer fra min tid ved jernbanen 115Thure Tage, Bedsted 1989 Sydthy Egnshistarisk Arkiv 93T hure Tage, Bedsted 1990 Sydthy Egnshistarisk Arkiv 100Thure Tage, Bedsted/Elly Mardal, Boddum 1993 Sydthy Egnshistarisk Arkiv 104Thure Tage, Bedsted/Elly Mardal, Boddum 1994 Sydthy Egnshistarisk Arkiv 103T hure Tage, Bedsred/Mardal Elly, Boddum 1985 Sydthy Egnshistarisk Arkiv 69Thure Tage, Bedstecl/Mardal Elly, Boddum 1991 Sydthy Egnshistarisk Arkiv 103Thøgersen Anne Marie, Aalborg 2007 Brevenes histarie 72Tvermoes Susanne, Sindrup 2005 Lunarie Kunstsamling 25 år 14Tybirk Folmer 1984 Originaler og andet godtfolk iU llerup og Heltborg 22Tybirk Folmer, Villerslev 1993 Lidt om indre mission i Ullerup- Heltborg o. århundredskiftet 30Tybirk H G, Skive 1997 Sydthy stednavne 11Tybirk H G, Skive 1997 Et gårdnavn i Heltborg sogn 86Tybirk H G, Skive 1998 Sydthys stednavne (2) 27Tybirk H . G., Korsør 1999 LimfJordssysler 29126

Forfatter/Referent Årg. Emne SideVestergaard Ejner, Hurup 1985 Sydthy Bøger 71Vestergaard Ejner, Hurup 1986 Sydthy Bøger 94Vesrergaard Ejner, Hurup 1987 Sydthy Bøger 93Vestergaard Ejner, Hurup 1988 Sydthy Bøger 87Vestergaard Ejner, Hurup 1989 Sydthy Bøger 92Vestergaard Ejner, Sydthy Bibliotek 1990 Sydthy Bøger 99Vestergaard Ejner, Sydthy Bibliotek 1991 Sydrhy Bøger 96Vesrergaard Ejner, Sydthy Bibliorek 1992 Sydthy Bøger 112Vestergaard Ejner, Sydthy Bibliorek 1993 Sydrhy Bøger 99Vesrergaard Gudrun, Grurup 1997 Er lider hus på heden 36Østergaard Chr., USA 1992 Erindring fra Vestervig 6Emne Årg. Forfatter/Referent SideAdolf Handrup om dagligliver i 1800erne 2000 Hedegaard Linne Handrup, Hurup 72Aftenrur i Koldby 1992 Besryrelsen 119Aftenrur ri! Apotekergården iSøndbjerg på Thyholm 2000 Mardal Elly, Hurup 121Aftenrur til Bedsred Kirke 1999 Krogsgaard Leif, Bedsted 120Aftenrur ri! Doverodde Gl. Købmandsgård 1993 Mardal Elly, Boddum 113Aftenrur til Gudnæsstrand 1991 Mardal Elly, Boddum 100Afrenrur ri! Irup - en gård i Thy 1994 Mardal Elly, Hurup 106Aftenrur til Villerslev Kirke 1997 Mardal Elly, Boddum 9 1Aftenrur til Øland 1998 Mardal Elly, Hurup 110Agger i svundne dage 1998 Nielsen Knud Madsen, Vestervig 13Agger Kirke 1991 Jørgensen Ove H., Ydby 10Alle Tiders bryg 2002 Sørensen Svend, Thisted Museum 92Andreas Dalleris 2000 Skammelsen Kristian, Hurup 79Ane Marie Kirkegaard 1985 Nørgaard O laf, Holstebro 9Arvesagen Krisren Knudsens gods i Thy 2004 Boddum Erling, Randers 79Aspekrer af Flarup Bys historieomkring 1700 - 1750 1993 Madsen Bjarne, Bedsted lOAsyler i Ullerup 2004 Hedegaard Linne Handrup, Hurup 24Barndom og unge dage i Vestervig 2002 Thinggaard Helge, Vesrervig 11Barndommens land 2002 Refs Walter N ielsen, Trige 129Bedsred Gymnastikforening 191 O - 11 1985 Larsen Uffe, Bedsred 14Bedsred på Japansk 1988 Søndergaard Else, Bedsted 73Bedsremor fortæller: Til mine børnebørn 1999 Hedegaard Linne Handrup, Hurup 21Beretning fra Fyrspillene i Sydthy 1990 Dall Villy, Snedsted 91Bererning fra Fyrspillene i Sydthy 1991 Dall Villy, Snedsted 72Bererning fra Fyrspillene i Sydthy 1992 Dall Villy, Snedsted 19Bererning fra Fyrspillene i Sydrhy 1993 Nielsen Henning, Vestervig 101Bererning fra Fyrspillene i Sydrhy 1994 Nielsen Henning, Vestervig 94Bererning fra Fyrspillene i Sydthy 1995 Nielsen Henning, Vestervig 116Beretning fra Fyrspillene i Sydthy 1996 Brandt Poul, Sønderhå 130Bererning fra lokalhistorisk Arkiv 2007 Krisrensen Thomas N ., Arkiver- Sydthy afdelingen 2007 Sydrhy afd. 96127

Emne Årg. Forfatter/Referent SideBeretning om et legat gennem 70 år 1996 Møller Jørgen, Koldby 84Bernard Sabbath, en amerikansk soldats skæbne 2007 Kjær Poul Martin, Bedsted 27Besættelsen i Thy 9. april 1940 1990 Mardal Elly, Boddum 95Billede af Hovgård i Vibberstoft 1993 Arkivet 112Billeder fra en arkæologisk udgravning 1988 Bech Jens Henrik, Museet for Thyog Vester Hanherred 6Billedkavalkade fra Svankær 1995 Larsen Otto V, Svankjær 44Boddum, Båd-om 2003 Mardal Elly, Hurup 94Boghandler i Hurup 2005 Thinggaard Helge, Vestervig 35Bonden der går med træsko og kasket 1991 Mardal Elly, Boddum.Om Jens Tølbøll og hans slægt 57Breve fra Lars i Amerika til Petrea i Danmark 2007 Johansen Egon, Hørdum/Mortensen Villiam, Svankjær 6Brevenes historie 2007 Thøgersen Anne Marie, Aalborg 72Broncealderarkæologi i Visby 1996 Bech Jens Henrik, Museet for Thyog Vester Hanherred 11Bryllupssang 1984 Mardal Elly, Boddum 54Buskjærhus ved Helligsø 2001 Svendsen Else, Canada 120By remse fra Visby sogn (1845- 1865) 1986 Mardal Elly, Boddum 16C irkus i by! - Cirkus i by! 1989 Nielsen Charles, Ydby 18Clemen Nielsen Kongensgaards retssag 1993 Præsegaard J. Verner, Snedsted 71Da Boddumpræsten fik tærsk! 1985 Morrensen Gunnar Kjær, Boddum 18Da de franske vine kom til Sydthy 1988 Mardal Elly, Boddum 23Da havet brød ind 1997 Johansen Anker 31Da jernaldergården brændte 2006 O lsen Anne-Louise Haack, MuseerFor Thy og Vester Hanherred 34Da kartoflen kom til Agger 2002 Mardal Elly, Hurup 110Da klirren blev brugt 2005 Buus Mie, Frøstrup 44Da Sindrup var centrum 1992 Iversen Gunnar, Sindrup 89Da Skyumgårdene blev udflytter 1993 Sørensen Paul Sriggaard, Villerslev 21Da Sydthy fejrede 200-årer for bøndernesfrigørelse 1989 Dall Villy, Koldby 45Da ulykken ramte Lyngby 1985 Jessen Eskil Hvam, Svankjær 6a verden kom til Thy 2003 Slavensky Klaus 18Dagbog fra Lyngby under besættelsen 2006 Nielsen Christian Madsen, Frederiksberg 98Dagbog fra Lyngby under besættelsen (2) 2007 Nielsen Christian Madsen, Frederiksberg 115Dagbøger om livet i Heltborg i en svunden tid 1985 Kirk Aksel, Elsted 34De gamle marknavne i Boddum 1984 Morrensen Gunnar Kjær, Boddum 15De gamle smede i slægten og deres rollei samfundet 2005 Mardal Elly, Hurup 110De Hvide Busser 2005 Krogsgaard Leif, Bedsted/Andersen Eigil T., Grurup 138De tyske batterier ved Kobberød I 1999 Andersen Jens, København Ø. 111De tyske batterier ved kobberød II 1998 Andersen Jens, København Ø. 57Den hellige hjemmelavede Nadver i Skyum 1985 Larsen Uffe, Bedsted 27Den kirkelige betjening gennem riderne 1998 Skammelsen Kr., Hurup 29Den kloge mand i Hurup 2007 Baun Christian, Hurup 18128

Emne Årg. Forfatter/Referent SideDet forjættede land 2004 Johansen Egon, Hørdum 13Det gamle chatol 1998 Kirk Axel, Snedsted 53Det Gotiske alfabet 1984 Mardal Elly, Boddum 45Det koster mindst en herregård - Fyrspillenei Sydthy 2006 Stokholm Niels, Thyholm 88Det store lager på »Søvang« 1984 Larsen Uffe, Bedsted 12Det tyske batteri i Lyngby 1996 Albrecht Heinrich, Tyskland/Nielsen Knud Madsen, Vestervig 54Det tyske batteri ved Kobberø 1997 Andersen Jens, København Ø. 40Digte 1989 Jensen Jens Mathias Karrrinus 76Doveroddeminder 2006 Laursen Svend Sund, Esbjerg 7Doveroddeminder 2. del 2007 Laursen Svend Sund, Esbjerg 42Doveroddespillemænd - fisker på Nordsøen 2007 Frost Inga, Hurup 60Dræning ved Harring Mose 2001 Johansen Egon, Hørdum 118Efterårsmanøvrer i Thy 1992 Klausen Johannes, Hurup 85Egnshistorisk Forening 1991 Bestyrelsen 102Egnshistorisk Forening for Sydthy 1984 Bestyrelsen 79Egnshistorisk Forening for Sydthy 1985 Bestyrelsen 70Egnshistorisk Forening for Sydthy 1986 Bestyrelsen 93Egnshistorisk Forening for Sydthy 1987 Bestyrelsen 94Egnshistorisk Forening for Sydthy 1989 Bestyrelsen 94Egnshistorisk Forening for Sydthy 1990 Bestyrelsen 101Egnshistorisk Forening for Sydthy 1992 Bestyrelsen 122Egnshistorisk Forening for Sydthy 1993 Bestyrelsen 110Egnshistorisk Forening for Sydthy 1994 Bestyrelsen 105Egnshistorisk Forening for Sydthy 1995 Bestyrelsen 115Egnshistorisk Forening for Sydthy 1996 Bestyrelsen 123Egnshistorisk Forening for Sydthy 1997 Bestyrelsen 94Egnshistorisk Forening for Sydthy 1999 Bestyrelsen 118Egnshistorisk Forening for Sydthy 2000 Bestyrelsen 120Egnshistorisk Forening for Sydthy 2001 Bestyrelsen 141Egnshistorisk Forening for Sydthy 1998 Bestyrelsen 108Egnshistorisk Forening for Sydthy1987/1988 1988 Bestyrelsen 88Elever fra OksenbøJ Skole 1927 1997 Arkivet 14Elever på Ørum gl. Skole - 1918 1997 Arkivet 109En 300 år gammel strid om helt fiskeri 1987 Mardal Elly, Boddum 27En af husmandsbevægelsens pionerer i Sydthy 1992 Mardal Elly, Boddum 104En Auction over Hassing Kirke 1984 Mardal Elly, Hurup 13En barndomsoplevelse ved Lundhøj 1989 Henriksen Anne Lise, Hurup 6En barnegrav 1990 Sigh Inger, Kobberød 80En beretning fra krigen 1995 Nielsen Knud Madsen, Vestervig 41En biskop Lodberg fra Lodbjerg 1992 Lodberg Torben, Ydby 55En bueskytte fra jernalderen 1994 Bjerrekær Anne, Thisted Museum 6En byhøj fra ældre jernalder ved Heltborg 1986 Bech Jens Henrik, Thisted Museum 6En dag på gravning 1997 Kristensen Aksel, Gærup 88En gammel bryllupssang fra 1867 1995 Arkivet 104129

Emne Årg. Forfatter/Referent SideEn grusom orkan 1985 Mardal Elly, Boddum 16En henrettelse i Hassing 1986 Mardal Elly, Boddum 41En Hurupdrengs spredte erindringer 1999 Refs Walter Nielsen, Trige 53En juniluftning 1999 Brandt Poul, Sønderhå 126En Københavnerdrengs erindringer 1998 Soelbjerg Jørgen 98En landsbys udvikling og afvikling. 1995 Kirk Aksel, Snedsted 97En mand og hans indsats 1994 Skammelsen Kristian, Skyum 79En sammenkogt ret 1984 Eskesen Arne 58En sammenkogt ret 1985 Eskesen Arne 51En sommerdag i 1942, et sted i Thy 2003 Pedersen Carl, Aulum 67En srifrelse for gamle og værdige tjenestefolk 1985 Larsen Uffe, Bedsred 43En stranding ved Lyngby 1994 Nielsen Knud Madsen, Vestervig 8En Thybo forlader hjemstavnen 2003 Olsen Aage Johannes, Nørresundby 97En tøffelhelt 1988 Mardal Elly, Boddum 53En vandring gennem Hurup 1988 Andersen Herluf, Hurup/Mortensen Villiam, Ørum 36En vandring gennem Hurup 1989 Andersen Herluf, Hurup/Mortensen Villiam, Ørum 7En vandring gennem Hurup (fortsat) 1990 Andersen Herluf, Hurup/Mortensen Villiam, Ørum 39Erindring fra min barndom 1984 Laustsen Laust Srauersbøl, Ydby 6Erindring fra Vestervig 1992 Østergaard Chr., USA 6Erindringer fra Abildgaard Vandmølle 2002 Nielsen Robert T., Give 77Erindringer fra Cirkus Miehe 2003 Hedegaard Linne Handrup, Hurup IlErindringer fra et langt liv 1990 Kobberø Laurids, Sønderborg 74Erindringer fra min rid ved jernbanen 2004 Thomassen Andreas 115Erindringer I 1986 Jensen J. M. K. 81Erindringer II 1987 Jensen J. M. K. 70Erindringer II 1988 Jensen J. M. K. 76Erindringer om mine bedsteforældre 2000 Krogsgaard Svend, Højbjerg 83Er >landskabsarkiv« ved Bedsted 1989 Larsen Uffe, Bedsted 28Et bondebryllup i 1916 1988 Frøkjær Marie 46Er dejligt liv i l 00 år 2003 Mardal Elly, Hurup 6Et gårdnavn i Heltborg sogn 1997 Tybirk H G , Skive 86Et historisk hus i Heltborg 1993 Kirk Aksel, Elsted 89Et interview med »De gamle Huse« 1988 Dal1l Ingrid 29Et lidet hus på heden 1997 Vestergaard Gudrun, Grurup 36Er skudsmål (forskrift) 1990 Mardal Elly, Boddum 95Et ridsbillede af landbrugets vilkår 1994 Jensen B. Milther, Bedsred 31Er tilbageblik 2002 Mardal Elly, Hurup 103Et tilbageblik >>Politiske forhold

Emne Årg. Forfatter/Referent SideFlygtninge på rejse i 1945 2005 Hansen Søren Peter, Vestervig 135Folkedans 2007 Immersen Vita, Hurup 25For han er en af vore egne 1996 Dall Villy, Snedsted 86Forhistoriske spor i Sydthy 1992 Bangsgaard Jens Jørgen, Osted 22Forpagtningskontrakter for Skyum Præstegård 1991 Skammelsen Chr. Skyum 54Forretningslivet i Ydby gennemforgangne tider 2006 Nielsen Charles, Ydby 45Forskellige episoder på Lyngholm i 1600 raller 1988 Mardal Elly, Boddum 67Fortidens stemme fra Boddum 1988 Mortensen Gunnar Kjær, Tranekær 21Fotos fra Sydthy - og lidt om familien Læssøe 2007 Læssøe Uffe, Aalborg/Andersen Eigil T., Grurup 69Fra Agger 1984 Mardal Elly, Boddum 57Fra arbejdsmand til entreprenør 1994 Ejlersen Lisbeth, Hurup 52Fra bedstefars dagbøger 1989 Kir k Aksel, Elsted/Uffe Larsen, Bedsted 66Fra Buskjærhus til Canada 2003 Svendsen Else, Canada 112Fra gravhøj tillandsby 1989 Bech Jens Henrik, Museet for Thyog Vester Hanherred 30Fra Museets arbejdsmark 2005 Nielsen Jytte, Museet for Thy ogVester Hanherred 152Fra Museets arbejdsmark 2006 Nielsen Jytte, Museet for Thy ogVester Hanherred 128Fra museets arbejdsmark 2007 Nielsen Jytte, Museet for Thy ogVester Hanherred 109Fra Refshedegaard til Den kongeligeLivgarde til hest 1997 Mikkelsen Aage H, Silkeborg 15Fra Skjeldager på Boddum 1987 Mortensen Gunnar Kjær, Tranekær 6Fra Vestervig Amts Auctionsprotokol 1984 Mardal Elly, Hurup 25Fuglefolk og fugle på Madstedborg iOve Sø i Thy II 1996 Mardal Willy, Sønderhå 99Fuldskib >Asgerd« i December 1918 2000 Eskesen Arne 37Futtrup 1990 Kirk Aksel, Elsted 24Fæstebonde - selvejerbonde 1988 Mortensen Gunnar Kjær, Tranekær 11Fæstegården »Grønroft« 1986 Larsen Uffe, Bedsred 51Gamle sæjer 1999 Hedegaard Linne Handrup, Hurup 55Gammel begravelsesplads på Hassing Havreland 1999 Jensen Finn Chr., Bedsred 101Gammel Else 1988 Kjærgaard Valdemar 22Gammelfar og Gammelmor 1992 Kirk Aksel, Elsred 37Gammelfar og husflidens historie 2000 Kirk Aksel, Snedsted 113Gavebrev på >Klosrerhave« til Boddumpræstekald 1985 Præsegaard Verner, Snedsted 49G innerupgaard 2000 Houe Kirsten, Hurup 18Ginnerupsrenen 1995 Nielsen ]ytre, Heltborg Museum 83Glimr fra Helligsø-Gertrup i årene ogfra Helligsølejren 1995 Lauersen Gudrun, Helligsø 37Grurup Skole 1986 Jensen Frits M 35Grydehøj v. Vestervig i Thy - er velbevaretkulturanlæg 1999 Nielsen Bjarne Henning, Thyregod 6131

Emne Årg. Forfatter/Referent SideGuldbryllupsfest i Hurup 1903 1987 Mardal Elly, Boddum 69Gymnaster fra Thy/ Mors ved Lingiadeni Stockholm 1990 Mardal Ell y, Boddum 71Gymnaster fra Thy/Mors ved Lingiaden,Stockholm 1989 Mardal Elly, Boddum 34Gymnastikopvisning på Sjørring Vold 2005 Nielsen Henning, Sverige 158Gårdhus Mølle - en tidligereindustrivirksomhed 1984 Graugaard Esben, Holstebro 30Gårdmølle på Gadegård i Helligsø 2001 Madsen Knud Møller, Hurup 85Han ska jo op å re' e å besræl nøj igj en 2002 Mikkelsen Aage H, Silkeborg 30Hassing Skole 1906 1988 Mardal Ell y, Boddum 80Hassing Skolel926 1988 Mardal Elly, Boddum 90Helligsø 1880 - 90 1986 Nørgaard O laf, Holstebro 30Heltborg by og virke i min skolerid 1996 Handrup Laurits, Hurup 118Heltborg Forsamlingshus 1989 Hedegaard Linne Handrup, Hurup 58Heltborg Mølles fredning i 1950 1987 Srauersbøl Niels, Heltborg 13Heltborg Skoles historie 1997 Petersen Graves, Kgs. Lyngby 64Henrik Laursens arkiv 2005 Madsen Knud Møller, Hurup 145Hesteambulancen og gamle køretøjer 1998 Kirk Jens, Hurup 34Himlens Port 2003 Sørensen Svend, Museet for Thyog Vester H anherred 131Historien om Sydthy Maskincenter 2004 Slorh Marius, Hurup 29Historisk aftentur til »Bubbel >Gårdhusmølle« 1997 Arkivet 111Hvad de 7 høns på er gammelt bi llede fortalte 1994 Poulsen H. Vestergaard, Vestervig 50Hvad en artikel i Sydthy Årbog kan føre til 1990 Skammelsen Kristian, Skyum 72Hvad skete der med >> F« som Freddie? 1994 Kjær Poul Martin, Bedsred 73Hvidbjerg v. Aa fodboldhold for 75 år siden 1984 Larsen Uffe, Bedsted 20Hvor fører sporene hen? 2001 Mikkelsen Aage H , Silkeborg 15H vo r gode var de gamle dage? 1985 Larsen Uffe, Bedsted 15Hvoraf kommer navner Bransholmvej i Hurup? 2006 Jeppesen Betzy Bransholm, Gadstrup 72Hvordan kom man dog til Thyborøn før ? 1998 Pallesgaard Leo, Vestervig 24Hvordan Lyngby skånedes for den storedrukneulykke 1893 1993 Nielsen Knud Madsen, Vestervig 81H ærkystbatteriet i Lyngby 1995 Saugbjerg Arne, Snedsted 36Hørdum Bibliotek 1996 Olesen Johannes 96Indsamling af mågeæg i Thy og på Thyholm 1998 Mardal Willy, Sønderhå 68Jagt som binæring 2007 Buus Mie, Frøstrup 37Jeg hastigt ud af verden gik 1987 Fuglsang Ester, Ydby 30132

Emne Årg. Forfatter/Referent SideJernalderbønder ved Tåbe! 1993 Olsen Anne-Louise Haach, Museerfor Thy og Vester Hanherred 55Johannes Kirkegård, Visby- spillemandog komponist 1989 Nørgaard Olaf, Holstebro 35Jomfruen fra Ashøje 2001 Skov Karin, Bedsred 138Jul i den gamle strandfogedgård i Lyngby 1997 Nielsen Knud Madsen, Vestervig 76Jyllandsslager 199 1 Nielsen Knud Madsen, Vestervig 6Kammerherren fra Taabel 1987 Andersen Eigil T., Lodbjerg 62Karetmager i Bedsred - Chrisren Krogsgaard 1991 Krogsgaard Leif, Bedsred 74Kirkegaard i Villerslev 2006 Pedersen Mads, Hurup 81Klostermøllen i Vestervig 2006 Andersen Charlotte Boje H.,Museer for T hy og Vester Hanherred 30Klostermøllen i Vestervig 2007 Madsen Jørn W. 87Knud Sønderby i Sydthy 2003 Bangsgaard Jens Jørgen, Osted 13Konfirmander 1940 i Skyum præstegård 1990 Skammelsen Kristian, Skyum 73Konfirmander i 1940 i Skyum præstegård 1989 Skammelsen Kristian, Skyum 44Konfirmationsbillede-Bedsred Kirke, 1964 1997 Arkiver 45Konfirmationsjubilæum i Skyum kirke 2002 H aagaard Agnethe Kj ær, Snedsted 46Ko ngerevyen 1927 1992 Laustsen Hjalmar Srauersbøl, Hurup 88Kornhandel i 400 år 1991 Dall Vi lly, Snedsted 64Kr. M. Nyby, Øland 1998 Sørensen Svend, Museer for T hyog Vester H anherred 112Krigen 1864 1984 Mardal Elly, Boddum 46Kristen Knudsens gods i T hy 2003 Boddum Erling, Randers 77Kristendom i rusind år 2001 Krisrensen Peder S., Sjørring 6Kræn Kabel - eller Kræn Kapel 1996 H edegaard Linne Handrup, Hurup 79Kunstskatte fra Sydthys Middelalder l 1993 Hjermind Jesper, Viborg 27Kvæghyrden fra Ø rum Sø. 1984 Mortensen Villiam , Ørum 36Kystbefæstningsanlæg i Agger og Lyngby 1995 Ingerslev Jarl , Vestervig 6Kære Poul 1991 Mardal Elly, Boddum 71Landstingsmand Laust Chrisren C hristensenog hans slægt 2000 Jensen Else 44Lang dags rejse 1984 Damgaard Mogens, Bedsred 4 1Legat til Heltborg Bibliotek 1996 Præsrgaard Jens Verner, Snedsted 42Leo Esrvad 100 år den 29.07.02 2002 Andersen Eigil T., Grurup 8Lidt om »Lodbjerggårds« historie 1992 Steensgaard N. N . 106Lidt om indre mission i Ullerup -Heltborg o. århundredskifter 1993 Tybirk Folmer, Villerslev 30Lidt om kornhøst i fortid og nutid 1997 Kirk Aksel, Snedsted 69Lidt sogne-kirke- og præsrehisrorie 1995 Mardal Elly, Boddum 105Lim~ordssysler 1999 Tybirk H. G., Korsør 29Liver i kliregnene 199 1 H øgholm Jens, Bedsted 20Livet på Overgård 1996 Kirk Aksel, Snedsted 115Lodbjerg Fyr fYlder l 00 år 1984 Larsen Uffe, Bedsted 14Lorrpøt fennen i Lodbjerg plantage 1994 Andersen Eigil T., Lodbjerg 4 1Lunaria Kunstsamling - D anas Have 2005 Iversen Gunnar, SindrupiRedaktionen 13Lunarie Kunstsamling 25 år 2005 Tvermoes Susanne, Sindrup 14133

Emne Årg. Forfatter/Referent SideLyngby sommeren 1989 1990 Høyrup Lise, København Ø. 32Lyngholm 1987 Larsen Uffe, Bedsted/Mardal Elly, Boddum 58Lærer N ielsen og gravhøjene 1998 Bech Jens Henrik, Museet for Thyog Vester Hanherred 6MIS Mulans stranding på Lodbjerg kysten 2004 Jørgensen Jens M., Årup/Toftdahl E.Bedsted/ Andersen Eigil T. Gru ru p 106Malermestre i Thy 1993 Krogsgaard Hugo, Koldby 80Man bliver ikke stærk i modvind 2004 Fritzner Karsten Klitø, Boddum 94Man kan godt klippe ffir med brodersaks 1991 Morrensen Villiam , Ørum 51Man kan jo desværre ikke bygge gamle huse 1988 Johansen Henning, Birkerød 25Manden i Lundhøj 2001 Hansen Svend Illum, Skov- ogNaturstyrelsen, København 8Mandskab og redningsbåd i Lyngby 1997 Arkivet 111Margrete Fredkulla - kvinden bag Set. Thøger 1987 Iversen G unnar, Sindrup 45Marius 1988 Pedersen Rigmor, Thisted 33Marius Sloths erindringer Min værkførerrid 2007 Slorh Marius, Hurup 76Med Fregatten >>Jylland« på Middelhavstogt 1987 Lauersen Jens 9Medailliemænd i Ydby 1984 Mardal Elly, Boddum 52Mere om Heltborg Skoles historie 1995 Præsrgaard Jens Verner, Snedsted 66Miehernes gravsteder i Sydthy 2001 Nielsen Jytte, Heltborg Museum 60Miljøbeskyttelse - i gamle dage 1986 Morrensen Gunnar Kjær, Boddum 44Min flinresamling 1996 Mikkelsen Jens A., Bedsted 32Min oldefar Christian Nicolaisen 1999 Nicolaisen Egon, Hurup 108Minde om besættelsen og befrielsen 1940 - 45 1985 Mardal Elly, Boddum 33M inde om Ellen Raadal 1991 Nyholm Bodil, Gertrup 84Mindeord over Tage Thure 1995 Bestyrelsen 125Mindeord over Uffe Larsen 1991 Bestyrelsen 99Mindeplader i Bedsted Kirke 1993 Krogsgaard Leif, Bedsred 77Mindeplader i Bedsred kirke 1994 Krogsgaard Leif, Bedsted 81Minder fra en svunden rid 2003 Nielsen Henning, Sverige 88Minder fra Hvidbjerg Klirplanrage 2002 Ravn Jørgen B. Vejle 85Mindeskrift 1984 Mardal Elly, Boddum 53Mindeskrift fra Visby Kirke overhusm. Johs. Poulsen, Visby 1986 Mardal Ell y, Boddum 28Mindeskrift over Anders Peter Pedersen 1985 Eskesen Arne 66Mindeskrift over Else Jensdatter 1985 Larsen Uffe, Bedsted 30Mine erindringer 2006 Slorh Marius, Hurup 52Mine erindringer - barndom i Skyumog Hørdum 2005 Sloth Marius, Hurup 101Mine erindringer, Aksel Kirk 2001 Kirk Aksel, Heltborg 45M it livs historie 1997 Mikkelsen Mette Katrine, Iowa/Miller N ielsen Agna 46Mit ur 2000 Mikkelsen Aage H , Silkeborg 8Modstandsbevægelsen på Bedstedegnen 2006 Therkildsen Hans, Bedsted/Andersen Eigil T., Grurup 41Morup Mølle Mejeri oprettet for l 00 år siden 1986 Friis Poul, Bedsred 11134

Emne Årg. Forfatter/Referent SideMørk stiger en høj over ko rnhavet op 1990 Larsen Uffe, Bedsted 36N iels Lassen T homsen, D overoddeKøb mandsgård 1999 Kjær Inge, T hyregod 86Nogle barndomserindringer 1996 Refs Gustav Nielsen, Hurup 35Nogle dage i maj 2005 N issen Kaj, Kruså 146Nogle erindringer fra min barndom og ungdom 1987 Nørgaard Olaf, Holstebro 15Nogle erindringer fra min barndom og ungdom 1988 Nørgaard O laf, H olstebro 54Nr. Bjerregaard, Bedsred 1996 N ielsen C hristian, Bedsted 17Næssund Jernstøberi 2001 Graugaard Esben, H olstebro 37O ldtiden under sandet 1990 H olm H arald, Vinderup 51O le T høgersen - en oplyst bonde 1991 Morrensen Vi lliam , Ø rum 89Om Jens Søndergaard 1993 Dall Villy, Vrå 65O m Jens Søndergaard II 1994 Dall Villy, Vrå 85O m Lyngholm og dens ejere 1988 Ifversen Troels, Lyngholm 65O m sandRugten i T hy 2006 Andersen Charlotte Boje H .,M useet for T hy og Vester H anherred 91O m strandauktioner for 200 år siden 1985 Mardal Elly, Boddum 39O m udskiftning af Gru ru p ogGammelbys jorde 1990 Jensen Milther, Bedsred 81Oplysni ng fra forskellige kilder ved r.Lodbjerg sogn 2000 Larsen N iels Vesrergaard, Mors 30Originaler huskes! 2003 Larsen Uggi, Bedsred 111Originaler og andet godtfolk i Ullerupog Heltborg 1984 Tybirk Fo lmer 22Ove Sø og Madstedborg 1995 Mardal Villy, Sø nderhå 85Peder Teglbrænders teglværk i Vestervig 1994 Graugaard Esben, H olstebro Museum 20Polarforskeren, Etatsråden og Ydby Missionshus 2005 Nielsen Charles, Ydby 129Presseetik for l 00 år siden 1984 Morrensen Gunnar Kj ær, Boddum 16Privadærerinde på lrup 19 15- 16 199 1 Hansen G udrun, Helsingør 27Proces mod præsten Jacob Schive iYdby Ki rke. , 1707 1992 Jørgensen Ove, Ydby 79Provokerede strandinger. 2006 Mikkelsen Aage H , Silkeborg 77Provstesyn omkrin g 1800 1985 Mardal Ell y, Boddum 3 1På udkommando til Lyngby i T hyefteråret 1942 2004 N ielsen F. E., Kolding 49Restaurering af J ærtestuen Lundhøj 1997 Dehn Torben, Skov- ogNatursryrelsen, København 6Renelse ril Årbogen 1985 1986 Redaktionen 5Rettelse til Årbogen 1998 1999 Redaktionen 52Rettelser til artikel i Årbog 2005 2006 Morrensen Vill iam , Svankjær 5Rettelser til billede i Årbog 2003 2004 N ielsen Henning, Sverige 131Rettelser til Sydthy Årbog 1988 1989 Redaktionen 94Revyvise 1985 Søe Jens, Boddum 22Rundt om Morup Mølle 2004 Mardal Elly, Hurup 6Runestenen i Hurup 2000 N ielsen Jytte, Heltborg Museum 6Ser. T høger af Vestervig 1986 Iversen Gunnar, Sindrup 60Selvejer gården Grøntoft 1987 Larsen Uffe, Bedsred 32135

Emne Årg. Forfatter/Referent SideSindrup- Labyrinten Vølunds hus 1994 Iversen Gunnar, Sindrup 43Ski bstedgaard 1986 Mardal Elly, Boddum/Mortensen Gunnar Kjær, Boddum 90Skolebillede fra Agger Skole 1942 - 1943 2004 Jensen Karl Kristian, Ballerup 132Skolebillede fra Agger Skole 1948 2005 Elsig Poul, Tåbe! 155Skolebillede fra Dover Skole 1994 Arkivet 102Skolebillede fra Taabel Skole 2003 Slavensky Kurt, Vestervig 106Skolebillede fra Villemp Skole,Vestervig ca. l 91 O 1997 Arkivet 35Skolebillede fra Visby ca. 1906 - 07 1986 Mardal Elly, Boddum 26Skolebilleder fra Taabel Skole 2003 Slavensky Kurt, Vestervig 105Skolebørn Heltborg ca. 190 l 1995 Arkivet 78Skolebørn i Bedsted år 1917 1992 Arkivet 121Skolebørn med lærer frk. Sparrevohn, Vestervig 1997 Arkivet 35Skoleforhold i Heltborg for 250 år siden 1992 Præstgaard Verner, Snedsted 27Skoleklasse i Hurup med lærer Kappe! 1914 1991 Bestyrelsen 100Skoleklasse, Hurup 1917 1987 Mardal Elly, Boddum 20Skomagerens Anine fra T volm 1999 Mikkelsen Aage H , Silkeborg 80Skyum i gamle dage 2002 Foget Elsebeth, Skyum 42Skyum Søndre Skole i trediverne 1989 Skammelsen Kristian, Skyum 40Slagsværd fra forriden 1991 Arkivet 98Smedens Erindringer 1992 Mortensen Villiam , Ørum 50Smedens Erindringer 1993 Andersen Herluf, Hurup/Mortensen Villiam, Ørum 6Små sagn om Lundhøj 1989 Bak Johannes, Hurup 6Soldaterbreve fra 1864 1989 Kjær Niels Christian Christensen 55Sommeraften tur ti l Tandrupd. 20. juni 1985 1985 Mardal Elly, Boddum 68Sommerminder fra Doverodde 2006 Svendsen Clara, Korsør 25Sommerruren d. 21 juni 1984 1984 Larsen Uffe, Bedsred 77Sommerudflugt 2003 til Salling 2003 Lodberg Anette og Torben, Ydby 123Sommerudflugten 200 l 2001 Krogsgaard Leif, Bedsred 83Sommerudflugten 2004 2004 Præstgaard Jens Verner, Snedsted 126Sommerudflugten 2005 2005 Kjær Poul Martin, Bedsred 149Sommerudfl ugren 2007 2007 Ejlersen Hans Kr., Hurup/Ejlersen Lisbeth, Hurup 106Sommerudflugten d. 14. juni 1997 1997 Andersen Eigil T. , Lodbjerg 89Sommerudflugten til Skiveegnen 1998 Mardal Elly, Hurup 109Spillemand fra Sydthy 2002 Larsen Uggi, Bedsted 97Spillet om Hørdum 2004 Nissen Kaj, Kruså 122Stavnsbåndet 1984 Mardal Elly, Hurup 20Srikordsregister 1998 Mardal Elly, Hurup 116Srikordsregister 1998 - 2002 2003 Ej lersen Lisbeth, Hurup 137Srikordsregister til Sydthy Årbøger 1993 Mardal Elly, Boddum 106Srikordsregister til årgangene 1984 - 87 1988 Larsen Uffe, Bedsred 90Strejftog i Ginnerup-gravningernes historie 2005 Bech Jens Henrik, Museet for Thyog Vester Hanherred 6136

Emne Årg. Forfatter/Referen t SideStrid om en brønd i Heltborg 1994 Præstgaard Jens Verner, Snedsted 13Sydthy Andels-Svineslagreri under besættelsen 2007 Kristensen Thomas N ., Arkivet,Sydthy afd. 98Sydthy Bøger 1985 Vestergaard Ej ner, Hurup 71Sydthy Bøger 1986 Vestergaard Ej ner, Hurup 94Sydthy Bøger 1987 Vestergaard Ejner, Hurup 93Sydthy Bøger 1988 Vestergaard Ejner, Hurup 87Sydthy Bøger 1989 Vestergaard Ejner, Hurup 92Sydthy Bøger 1990 Vestergaard Ej ner, Sydthy Bibliotek 99Sydthy Bøger 1991 Vestergaard Ej ner, Sydthy Bibliotek 96Sydthy Bøger 1992 Vestergaard Ejner, Sydthy Bibliotek 112Sydthy Bøger 1993 Vestergaard Ejner, Sydthy Bibliotek 99Sydthy Bøger 1994 Deleuran Lars, Sydthy Bibliotek 100Sydthy Bøger 1995 Pedersen Karsten, Sydthy Bibliotek 126Sydthy Bøger 1996 Pedersen Karsten, Hurup Bibliotek 129Sydthy Bøger 1997 Pedersen Karsten, Sydthy Bibliotek 106Sydthy Bøger 1998 Pedersen Karsten, Hurup Bibliotek 130Sydthy Bøger 1999 Pedersen Karsten, Sydthy Bibliotek 122Sydthy Bøger 2001 Pedersen Karsten, Sydthy Bibliotek 140Sydthy Bøger 2002 Jensen Gitte Sloth, Sydthy Bibliotek 130Sydthy Bøger 2004 Jensen G itte Sloth, Sydthy Bibliotek 129Sydthy Bøger 2006 Jensen Gitte Sloth, Sydthy Bibliotek 134Sydthy Egnshistorisk Arkiv 1984 Mardal Elly, Boddum 78Sydthy Egnshistorisk Arkiv 1985 Thure Tage, Bedsted/Mardal Elly, Boddum 69Sydthy Egnshistorisk Arkiv 1986 Mardal Elly, Boddum/Thure Tage, Bedsted 93Sydthy Egnshistorisk Arkiv 1987 Mardal Elly, Boddum/T hure Tage, Bedsted 94Sydthy Egnshistorisk Arkiv 1988 Mardal, Elly, Boddum/Thure Tage, Bedsred 88Sydthy Egnshistorisk Arkiv 1989 T hure Tage, Bedsted 93Sydthy Egnshistorisk Arkiv 1990 T hure Tage, Bedsted 100Sydthy Egnshistorisk Arkiv 1991 T hure Tage, Bedsted/Mardal Ell y, Boddum 103Sydthy Egnshistorisk Arkiv 1992 Mardal Elly, Boddum/Thure Tage, Bedsted 119Sydthy Egnshistorisk Arkiv 1993 T hure Tage, Bedsted/Elly Mardal, Boddum 104Sydthy Egnshistorisk Arkiv 1994 Thure Tage, Bedsted/Elly Mardal, Boddum 103Sydthy Egnshistorisk Arkiv 1995 Madsen Knud Møller, Hurup 124Sydthy Egnshistorisk Arkiv 1996 Madsen Knud Møller, Hurup 125Sydthy Egnshistorisk Arkiv 1997 Madsen Knud Møller, Hurup 96Sydthy Egnshistorisk Arkiv 1998 Madsen Knud Møller, Hurup 128Sydthy Egnshistorisk Arkiv 1999 Madsen Knud Møller, Hurup 124Sydthy Egnshistorisk Arkiv 2000 Madsen Knud Møller, Hurup 126137

Emne Årg. Forfatter l Referent SideSydthy Egnshistorisk Arkiv 2001 Madsen Knud Møller, Hurup 136Sydthy Egnshistorisk Arkiv 2002 Madsen Knud Møller, Hurup 124Sydthy Egnshistorisk Arkiv 2003 Madsen Knud Møller, Hurup 129Sydthy Egnshistorisk Forening 2002 Bestyrelsen 131Sydthy Egns historisk Fo rening 2003 Bestyrelsen 135Sydthy Egnshisto risk Forening 2004 Andersen Eigil T. , Grun1p 140Sydthy Egnshistorisk Foren ing 2005 Andersen Eigil T. , Grun1p 156Sydthy Egnshisrorisk Forening 2006 Andersen Eigil T., Grurup 132Sydthy Egnshistorisk Foren ing 2007 Andersen Eigi l T., Grurup 11 3Sydthy stednavne 1997 Tybirk H G, Skive 11Sydthys opfindere 1988 Redaktionen 59Sydthys stednavne (2) 1998 Tybi rk H G, Skive 27Sådan ser fra min synsvinkel 1990 Nielsen Charles, Ydby 6Sådan ser fra min synsvinkel 1991 Niel sen Charles, Ydby 34Sådan ser fra min synsv inkel 1992 Nielsen Charles, Ydby 61Sådan ser fra min synsvinkel 1993 Nielsen Charles, Ydby 33Sådan ser fra min synsvinkel 1994 Nielsen Charles, Ydby 58Sådan ser fra min synsvinkel 1995 Nielsen Charles, Ydby 49Sådan ser fra min synsvinkel 1996 Nielsen Charles, Ydby 55Sådan ser fra min synsv in kel 1997 N iel sen Charles, Ydby 49Sådan ser fra min synsvinkel 1998 Nielsen Charl es, Ydby 36Sådan ser fra min synsvinkel 1999 Nielsen Charles, Ydby 33Sådan ser fra min synsvinkel 2000 Nielsen Charles, Ydby 50Sådan ser fra min synsvinkel 2001 Nielsen Charles, Ydby 69Sådan ser fra min synsvinkel, den gl. skole 2001 Nielsen Charl es, Ydby 64Tale ifb. med 200 året for stavnsbåndetsop h. på Boddumbisgå rd 1988 Riis Michael, Boddum 68Tandrup 1985 Mardal Ell y, Boddum 67Tegner Jensen og de andre gård malere 2007 Bendsen Niels, Hjørring 104Thorkilds sa mling 2002 Bech Jens Henrik, Museer for T hyog Vester Hanherred 6T hybanen 2007 Madsen Knud Møller, Hurup 89Thylands Udstykningsforening 2003 Andersen Eigi l T., Grurup 93Thylandske handelsvarer til København i 1685 2002 Larse n Niels Vesrergaard , Nykøb ing M. 22T hys hovedva ndl øb 1984 Andersen Eigi l T , Lodbjerg 78Thys Museum i l 00 år 2005 Sørensen Svend, Museer for Thyog Vester Hanherred 139Tider skiftes sæder mildn es 1998 Mikkelsen Aage Hedegaard, Silkeborg 61Tilbageb li k 1988 Skovrup Mary, Thisted 60Tilføjelser til Sydthy Årbog 1987 1988 Redaktionen 88Ting- og Arresthus i Veste rvig 1992 Jørgensen Ove, Ydby 43Tingsvinder fra 1638- 1716 om Agger sogn 1987 Mardal Ell y, Boddum 21To drenge opdagede en jættestue 1989 Hedegaard Linne Handrup, Hurup 7To plan tager i Sydthy fyldte l 00 år 1992 Andersen Eigil T. , Lodbjerg 114Toldhuser i Kobberød 1990 Jørgensen O ve, Ydby 78Troldmanden fra Revs 1997 Brandt Poul, Sø nderhå 102Turistfører for Sydthy ann o 1927 2007 Bruun P. 0./Redaktionen 65138

Emne Årg. Forfatter/Referent SideTuristreklame i 1800-tallet 1984 Larsen Uffe, Bedsted 12Tvillingbrødrene, de gamle smede 2003 Mardal Elly, Hurup 107Tyske soldaters ophold i Lyngby under 1995 Albrecht Heinrich, Tyskland/2. verdenskrig Madsen Bjarne, Bedsted 15Tyske soldaters skæbne 1996 Madsen Knud Møll er, Hurup 121Tyve år i offentlig tjeneste 1996 Skam melsen Kristian, Hurup 94T ørvefabrikation i Hundborg Mose 2003 Jørgensen Jens M. Årup 59T ørvegravning ved Gyrup mose i Sønderhå 2002 Johansen Egon, Hørdum 40Tørtrupgård 1985 Korsgaard Knud, Koldby 40Uddrag af et skifte på »Bubbel« i 1765-66 1989 Mardal Ell y, Boddum 80Uddrag af gammel jordebog fraVestervig Kloster år 1687 1984 Mardal Elly, Boddum 55Udflugt til Sjørring Sø området 2002 Mortensen Villiam , Svankjær 11 7Udflugten til Børglum Kloster 1996 Besryrelsen/Mardal Ell y, Hurup 122Udflugten til Lyngby lørdag d. 13. maj 1995 Redaktionen 127Udsigten fra Rødbro Bakke 2005 Mortense n Villiam , Svankjær 61Udsigtstårnet på Ashøje 2004 Andersen Eigil T., Grurup 128Udskiftning af Markjorde i Gemup,Kobberøe samt G undtoft 1993 Jørgensen Ove, Ydby 82Udskiftningen af Refs 2004 N ielsen Winni Østergaard, Aarhus 111Udskrift af Ørum og Vestervig -Landvæsenscommissio nsprotokol 1989 Handrup Adolf, U llerup 73Under lykkens sej l 2002 Iversen Gunnar, Sindrup 126VaJemi n H ermansen Beyer 1994 Lodberg Torben, Sindrup 27Ved det yderste hav 2007 N issen Kaj, Kruså 92Ved Dover Kil 2000 Brandt Poul, Sønderhå 128Vedr. fiskeriet i Ørum Sø og Stigeborden vedVestervig Fiskehus 1999 Larsen Niels Vestergaard, Dråby 9Vedtægter for Egnshistorisk Forening fo r Sydthy 1990 Besryrelsen 102Vejen til Danas H ave 2005 Iversen G unnar, Sindrup 22Vestervig Marked 1984 Larsen Uffe, Bedsted 10Vestervig under besættelsen 2004 Larsen Peter Bolt, Vestervig 70Vi bringer en efterlysning 1992 Heltborg M useum 121Vielses- eller trolovelsesregister 1993 Mardal Ell y, Boddum 115Vielses- eller trolovelsesregister f o rHelligsø og Gertrup sogne 1989 Mardal Ell y, Boddum 82Vielsesregister Ørum sogn 1719 - 1814 1997 Mardal Ell y, Hurup 107Vi llerslev - en landsbykirke i Thy 1996 Hargaard Erik, Villerslev 6Vi llerslev Skole 1900 1993 Arkivet 109Vi llerslev Skole 1984 1984 Bjerre O le, Skolehistorisk Samling 26Villerslev Skole ca. 1911 - 12 1990 Mardal Elly, Boddum 98Vækkelse og Indre M ission 1986 Bisgaard Else 17Våben fra besættelsestiden 1986 Morrensen Gunnar Kjær, Boddum 25Westen for Leibak (l) 1999 Nielsen Knud Madsen, Vestervig 58Westen for Leibak (2) 2000 N ielsen Kn ud Madsen, Vestervig 86Westen for Leibak (3) 2001 N ielsen Kn ud Madsen, Vestervig 87Westen for Leibak (4) 2002 N ielsen Knud Madsen, Vestervig 48139

Emne Årg. Forfatter/Referent SideWesren for Leibak (5) 2003 Nielsen Knud Madsen, Vestervig 26Ywers Træben 1993 Nielsen Knud Madsen, Vestervig 63Æ Beeshus 1993 Olsen Anne-Louise Haach, Museet forThy og Vester Hanherred 62Æ Påesr 1992 Møller Jørgen, Koldby 16Æ ring 1993 Lodberg Torben, Sindrup 91Ørum Skole årg. 1925 1988 Larsen Ingvard, Svankjær 35Ånd og gevær 1998 Brandt Poul, Sønderhå 125Årbogen efterlyser 1990 Larsen Uffe, Bedsred 100Årets gang på Heltborg Museum 1994 Nielsen Jyrre, Heltborg Museum 97Årers gang på Heltborg Museum 1995 Nielsen Jyrre, Heltborg Museum 120Årets gang på Heltborg Museum 1996 Nielsen Jyrre, Heltborg Museum 126Årets gang på Heltborg Museum 1997 Nielsen Jyrre, Heltborg Museum 97Årets gang på Heltborg Museum 1998 Nielsen Jytte, Heltborg Museum 122Årets gang på Heltborg museum 1999 Nielsen Jyrre, Heltborg Museum 115Årers gang på Heltborg Museum 2000 Nielsen Jytte, Heltborg Museum 123Årers gang på Heltborg Museum 2001 Nielsen Jytte, Heltborg Museum 132Årers gang på Heltborg Museum 2002 Nielsen Jytte, Heltborg Museum 121Årets gang på Heltborg Museum 2003 Nielsen Jyrre, Heltborg Museum 126Årers gang på Heltborg Museum 2004 Nielsen Jyrre, Heltborg Museum 133Årers gang på Heltborg museum 1992 Nielsen Jyrre, Heltborg Museum 108Årers gang på Heltborg Museum 1993 Nielsen Jyrte, Heltborg Museum 96140

Dagbogfra Lyngby under krigen (3)Af Christian Madsen Nielsen (1924 - 1987)Fortsat fra årbog 2006 og 2007. Se Forord i Arbog 2006 af Knud Madsen NielsenFredag, den 2419 1943.En af Kais kammerater fra Struer er druknet udfor den svenske kyst, da han forsøgte at flygtetil Sverige.Slager om Kiev og Sverdlovsk er nu ved atbegynde, og det bliver spændende at se, om detlykkes ar erobre disse to byer.Den engelske finansminister sir KingleyWood, er pludselig død af er hjerteslag, 63 årgammel.Vi vil nu snart kunne flytte ind i den nyebygning, men jeg håber ikke, det bliver før november.Far, som igen i dag var i Thisted,besøgte mig på lageret.Lørdag, den 2519 1943.Sralin har udsendt en dagsbefaling om, atSverdlovsk er faldet, og i aftes drønede sejrskanonerneigen i Moskva.Mølgaards nye kommis har siddet i arresthele natten, da han ikke kom ind inden kl. 23i aftes.Søndag, den 26/91943.Hans Majestæt Kongens fødselsdag blev i årfejrer som ingensinde før, skønt kongen pågrund af sit fangenskab ikke kunne vise sig forfolket, som før i tiden. I byerne har der væretrejst flagalleer, og ikke en flagstang stod tom, jade der ikke havde flagstang, hængte flag udenpå husene, stillede rød hvide blomster og smådannebrogsflag i vinduerne. Så at sige alle forretningsvinduerer pyntet med nationale farver,kongebilleder og vers. Mange benyttede lejlighedentil ikke alene at pynte med rød-hvidefarver, men også med blåt, så Royal Air Forcesfarver kom også frem. Hele dagen har detstrømmet ind til "Sorgenfri" med blomster,gaver, telegrammer og breve. Der kom alene26.000 breve, og blomsterne kunne ikke rummespå slottet, men måtte anbringes udenfor.Blomsterhandlerne i København havde ogsåudsolgt allerede i går i rød-hvide blomster, og idag er forretningerne helt tomme.Blandt "de frie danske" i England fejredesdagen meget festligt, bl.a. med parade af frivillige,deriblandt kommandørkaptajn Lembcke,som i sine tidligere sommerferier tit har besøgtos, når han var gæst hos Levinsen.I morges kl. 9 starrede Kai og jeg turen tilLyngby, og vi var hjemme kl. 11. Vi spilledekort hele eftermiddagen, og Kai tabte 25 kr.I aften skal vi til kannibalfest.Tirsdag, den 28/9 1943.Esther og Knud var med far i Thisted i dag, ogbesøgte mig på lageret.Jeg har nu endelig taet fat i et arbejdskort,hvilket også er på høje tid, da sidste frist er l .oktober.Onsdag, 29191943.Det er nu en måned siden, at undtagelsestilstandenblev proklameret, og meget er der sketi denne måned, men det vigtigste er, at Danmarksnavn er blevet trukket op af smudset ogvor internationale stilling forbedret.Det er værd at bemærke, at Hitler ikke sendtenoget telegram til kongen ligesom alle deforegående år. Sidste års svartelegram var ogsåyderst kølig, da kongen simpelthen svarede:"Tak, Christian Rex". Som Christmas Møllersagde sidste søndag, beryder det nærmest "rygad Hekkenfeldt r il".Der er i dag 900 år siden Magnus Den Godeslog venderne, og Flensborg Avis bringer i denanledning en beskrivelse af Lyrskov Hede somden ser ud i dag.Torsdag, den 30/9 1943.Kai og frk. Bondo Sørensen har nu forladt firmaer.Kai rejser til Randers, hvor han har141

arbejde på en emballagefabrik Frk. Bondo rejsertil Korsør, og skal ligesom Kai snart giftes.Frk. Anna Sørensen er rejst hjem til Bjerringbropå ferie, og benytter lejligheden til at præsenterekæresten.Fredag, den 1/101943.Neapel er nu i de al lieredes hænder. Vor gamlelagerforvalter, Andersen er nu atter påbegyndttj enesten hos Kokholm N ielsen, og jeg få r nubestilt meget mere, da der ikke bliver snakketså meget, som da Kai var ansat her.Erik Jensen kom i dag her til T histed, og spiserpå KFUM . Jeg traf endvidere Søren Rose,der skal tj ene i Sennels.Søndag, den 2/1 O 1943.Tyskerne har nu påbegyndt jødeforfølgelsenherhjemme, og den svenske regering har i denanledning nedlagt protest i Berlin og tilbudt atmodtage jøderne, der dog allerede er ankommettil Sverige i stort antal som flygtninge.Mandag, den 4/10 1943.Sommertiden er nu ophørt, og urene er blevetstillet en time tilbage. Adskillige huskede detdog ikke, og mødre en time for tidligt på arbejde.Jeg huskede det heller ikke, men kunnehøre, at der nedenunder var usædvanlig roligt,og kom så i tanke om sommertiden. Der skalnu mørklægges kl. 17.45, hvo rfor jeg synes deter en ulempe at vende tilbage til normaltid.Vej ret er i disse dage typisk efterårsagrig medblæst, regn, mørke og slud, men det er dog ikkesærligt koldt endnu.Blandt de danske flygtninge, der i de sidstedage er ankommet til Sverige, er professo rNiels Bohr.Tirsdag, den 5110 1943.D en russiske offensiv er nu standset, og i Iraliengår det meget småt fremad.Vi er nu ikke længere bagud med ordrer, mender er nok at pakke ud og rydde op på.Onsdag, den 6/ JO 1943.Over radioen er der dagen igennem blevetudsendt meddelelse om, at undtagelsesrilstan-den er blevet ophæve r. Det meddeles dog også,at de fleste af de forordninger, der blev uds tedtunder undtagelses tilsranden stadig gælder, sådet er egendig kun færdselsforbuddet, der erophævet. D er er dog stadig færdsels forbud heri T histed efter kl. 23, og heller ikke spiritusforbuddeter ophævet.Jeg havde nær kørr politimester Brix ned iaften, da jeg svingede ind på fo rrover vedJensens kiosk på Frederikstorv. H an blev megetvred og tog mig med på stati onen, hvor hanbad ordensbetj enten give mig en ordendigopsang, men overbetj enren var meget fl ink, ogjeg slap med en advarsel.Torsdag, den 71 J O J 943.Det er kun i Odense og T histed, der er færdselsforbudefter kl. 23, og da der aldrig harværet nævneværdig uro i T histed, er dette detrene pjat, og må beregnes som magtmisbrug frapolitimesterens side. Upopulær var han i forvejen,men nu ønsker enhver i T histed ham fandeni vold.N u er gråvejret hørr op, men luften er blevetmeget kølig.D en danske film ko nge, Ole O lsen, er død 80år gammel.Det er dejligt at være fri for overarbejde pålageret, så man få r aftenen fri , selv om vi titarbejder til kl. 18.Jeg fik i dag brev fra Kai der skriver, at hanskal giftes den 31. oktober.Fredag, den 8/10 1943.På stranden ved H ansred kosrede en mineeksplosioni dag to mand liver, og flere blev sårer.Nogle arbejdere hældte petroleum på en desarmeretmine og satte en tændstik ri!. D a dethavde brændt nogen tid eksploderede minen,og ulykken indtraf. De forulykkede blev bragttil T histed sygehus, og allerede ved ankomstenherril, var de to døde hvorefter de blev ført tilkapeller. Ulykken har vakt megen opsigt ogfolk taler om den alle vegne.I går meddelte tyskerne, ar fro ntforkortningener afsluttet. I dag har russerne begyndt enny stor offensiv langs hele fronten fra Leningradtil Sortehavet.142

Fru Mølgaards mor døde i går i en alder af 88år.Lørdag, den 9/10 1943.Tyskerne har nu sat voldsomme modangrebind i Rusland, og kæmper med stor forbitrelse.Næsten alle butiksruder her i byen blev i forgårsnat og sidste nat overklistret med RoyalAir Force mærker. En del betjente har hele formiddagenværet beskæftiget med at ~ernemærkaterne.Er par lærlinge her fra byen, der har stjåletrøgbomber fra ryskerne, er blevet sat fast.Det er nu månelyst om aftenen, og vejret erdejligt om end køligt.Politimester Brix har nu ophævet færdselsforbudder,hvilket han også var nødt til, da folkgik ude efter kl. 23 i stort antal, og betjenteneikke ville notere dem.Søndag, den 10/10 1943.Jeg har været satnmen med Erik Jensen næstenhele dagen, og i aften var vi ril basar på hotel"Aalborg" , hvor vi købte numre i øl og cigaretter.Tryllekunstneren Mr. Darling underholdtmed sine tricks, som var ret gode. Vi var så heldigear få en øl, inden der blev udsolgt. I eftermiddagså vi filmen "Nødlanding", som eftermin mening var en dårlig film.Vi var også på museum, og der synres jeg varmeget interessant. Erik brød sig ikke om det.Mandag, den 11/10 1943.Tennis og Badeanstaltens basar gav er enesråendeoverskud på 21.000 kr. Der er meget nårman rager i betragtning, ar Thisted kun har9000 indbyggere, men der var også flere H ansredarbejdere tilstede, og det er jo folk, der gernevi l vise, at de har penge. En gik såledesboderne rundt, og tog 10 numre i hver bod, enanden købte alle numrene i er atnerikansk lotteri,så var han da sikker på at vinde. Flere afdem tog en håndfuld lodsedler, og en købtelodsedler for 150 kr. i tombolaen.Der blev i lørdags nedskudt 5 flyvemaskinerover Danmark. Der var luftalarm i de flestebyer, og i Hadsund blev tre personer sårer afmaskingeværprojekriler. Er sted i lander dødeen dame af chok hun fik, da sirenerne begyndtear rude. Er andet sted døde en husvagt somfølge af overanstrengelse, så der krævedes ofreskønt der så vidt vides ikke blev nedkastetbomber.Der har i aften været store optøjer på gaden,da to ægtefolk har været oppe at slås.Onsdag, den 1319 1943.Store Onsdag blev ligesom før i tiden en gemytligdag. Der vrimlede med landboere ogder var masser af fulde folk på gaden. Adskilligekom i slagsmål og blev indsat i arresten.Torsdag, den 141 l O 1943.Jeg har været syg hele formiddagen, og måttegå i seng midt på dagen. Jeg har bildt fru Mølgaardind, ar jeg har Roskildesyge, men Andersenog Thomsen, ved nok, hvad jeg fej ler, ogjeg er nu helt rask. Jeg har været sammen medChr. Odder Jensen og Erik Jensen hele aftenen.Lørdag, den 16/10 1943.Jeg cyklede i aften hjem, og var først hjemmeefter at det var blevet mørkt.Vi har fået nye møbler i moderne renæssances ri l.Hermann har været her i aften og har delt enfl. brændevin med far, jeg fik dog 5 snapse deraf.Signe og Esther er i Agger, så der er ikke sålivligt her som ellers.Søndag, den 17110 1943.Det har været en ret rolig dag i dag. I eftermiddaghar jeg spi ller kort med Erling og bedstefar,medens aberløj tnant Albrecht var påbesøg hos os for at betale penge. Den andenløjtnant på batteriet er blevet sendt til Rusland.Da Albrecht var gået, fik vi besøg af familienFink fra Svankær.Jeg var så heldig at komme med bil til Hurupi aften, da en del unge havde lejet Ingvard Finktil at køre dem til biografen. Det var samtidigen slags afskedsbiltur, thi den 20. ds. er det slutmed benzin til personkørseL Da jeg jo skullemed toget, nåede jeg kun ar få set det førs te affilmen, men jeg har dog også set den en gang143

før i Thisted. I Hurup traf jeg Chr. Nørgaardog Alfred Gregersen på jernbanestationen. Itoget kom jeg til at rejse sammen med flerebekendte fra Thisted, blandt disse barber Kielsgaard.Det er dejligt igen at have tobak, og vardet ikke fordi der var tobaksmangel, kom jegikke nær så tit hj em, som tilfældet er nu.Mandag, den 18/ l O 1943.Da jeg ikke fik min cykel med til Thisted igen,må jeg nu gå til og fra arbejde, ligesom deførste måneder jeg var her, men det kan værerart nok til en afveksling.Tirsdag, den 19/ l O 1943.Jeg var i middags sammen med far, der vil givemig et nyt sæt tøj, men da der kun er maksimaltøjat få her i Thisted, vil jeg vente at se, omder ikke kan fås noget bedre i Hurup.En af de sårede fra 29. august er død af sinesår og er efter eget ønske blevet begravet i fællesgravenmed de faldne fra den 29. august.Onsdag, den 20/1 O 1943.Vejret er nu så mørkt, at vi skal have lyset tændtom morgenen og om aftenen, for at se til arbejdet,men vore lagerlokaler er også usædvanligmørke.Torsdag, den 21/10 1943.Vi har fremdeles usædvanlig lidt at bestille,men chefen er i dag på T hyholm, så i morgenbliver der mange ordrer, og juletravlheden vilogså snart sætte ind.Fredag, den 22/10 1943.Som vederlag for, at jeg har maskinskrevet forskelligeting for Chr. Odder Jensen i sommerensløb, inviterede han mig i aften til kaffe påReinholdts konditori.Jeg er ellers ingen ynder af kaffe med lagkage,men afslå invitationen ville jeg dog ikke. Senerehen på aftenen fik vi æblemost, men jeg villedog hellere have haft smørrebrød og øl.Lørdag, den 23/10 1943.Jeg har været sammen med Erhardt Erhardtsenhele aftenen, og det viste sig at være umuligt atopdrive en pilsner. Vi fik så en snaps på cafe"Nytorv".Søndag, den 24/10 1943.For første gang i de 7 måneder jeg har været heri Thisted, var jeg i kirke, skønt jeg interesserermig for kirker, der med deres mange gamlekunstgenstande, ligesom hensætter en til middelalderen,og præstens messen skaber også enegen ligesom fortidig stemning.Jeg har i aften besøgt Erik Jensen på hans værelse,hvor en arbejdsmand underholdt medharmonikam usik.Mandag, den 25/101943.Sammen med Erik Jensen så jeg i aften denungarske film "Erotik".Takket være si n titel skal den nok få succes,men særlig seværdig er den ikke, hvilket jegnok anede inden jeg gik derind, men Erik villeendelig have mig med.Petrovsk er faldet og i Italien har de allieredepåbegyndt en ny offensiv.Vor gode tid på lageret er nu forbi, og vi harlige så meget at bestille som før i tiden.Da Einar Frosts fhv. kommis nu er kommethjem fra krigsfangenskab, er Erik i dag blevetsagt op til januar, men han rejser sikkert før, dahan selv havde tænkt på at sige op.Torsdag, den 28/10 1943.Der blev i aftes indført færdselsforbud i København,da der er blevet forøvet et attentat i encafe, der som ingen anden restauration harværet et tysk tilholdssted.Fredag, den 29110 1943.Jeg er nu ved at gøre klar til afrejsen, og når jegser tilbage på de 7 måneder, jeg har været her iThisted, synes jeg tiden er gået meget hurtigt,men jeg har heller aldrig haft lejlighed til atkede mig, og at længes er for mig et ukendtbegreb.Lørdag, den 30/10 1943.Så blev jeg fæ rdig hos Kokholm Nielsen, ogchefen udbetalte mig i den anledning 50 kr.ekstra i månedsløn, så jeg fik 200 kr. , som jeg144

kan beholde næsten ubeskåret, da jeg er foranmed kostpenge.Søndag, den 311101943.På stadion så jeg i dag TIK sejre over Viborg 4- l. Kampen var meget velspillet og sejren varfortjent om end lidt for stor. Før jeg gik på stadiondelte jeg en halv flaske akvavit med ErikJensen.På stadion traf jeg ralrige realskolekammeraterfra Hvidbjerg, da Hvidbjerg også havdespillet kamp. Efter kampen gik vi i biografen,derefter gik vi på restauration og spiste aftensmad.Mandag, den 1/11 1943.Jeg sov i dag til middag, og ordnede dereftermine papirer og afsendte min bagage, hvorefterjeg tog med toget kl. 18.05, men hvilken rejse.Meget forsinket var toget. Ingen varme var derpå, og lyset var så dårligt, at man ingentingkunne se ved det, og toget holdt oftere stilleend det kørte. Da jeg kom til Bedsred lejede jegen cykle hos Andersen, og var hjemme i Lyngbyved 21.30 tiden.Tirsdag, den 2111 1943.Det er helt interessant at komme til detailhandelenige n, thi det blev efterhånden kedeligt atvære lagerekspedient.Onsdag, den 31 Il 1943.Vejret er stadig meget fint, få kan huske nogetlignende. For to år siden havde vi således vintersidst i oktober.Torsdag, den 4111 1943.Vi fik i dag vor sodavandration, 35 ks. og desuden2 ks. øl. Sodavand uden sukker kan vi fånok af, men folk bryder sig ikke om dem, da denæsten intet smager af.Både bedstefar, far og Signe er syge for riden,og må holde sengen det meste af riden.Fredag, den 51 Il 1943.To engelske flyvemaskiner nødlandede i aftesved Todbøl. Besætningerne stak ild på maskinerneog forsvandr derefter.Storebæltsfærgen "Sjælland" blev i onsdagssprængt af sabotører. Tre mennesker dræbres ogmange såredes. Færgen er nu ubrugelig.Jeg har spillet "Djævel" med Erling og Robert,hos bedstefar. Bedstefar spillede selv korthos Josef A. Sørensen. Han er nu ved at værehelt rask.Lørdag, den 6111 1943.Vi fik i dag en sending vin, og har allerededrukket og solgt meget af der. Det har væretisnende koldt i dag, men vi må skam ikke klageover vejret, der i dette efterår har været sjældentgodt og tørt.Søndag, den 7/11 1943.Vej ret er igen slået om, og er nu næsten forårsagtig,skønt temperaturen var under frysepunktetnatten til fredag og holdt sig så lavt, atisen forblev på vandet hele lørdagen.Jeg har i eftermiddag drukket en hel fl. vin,hvilket ikke påvirkede mig mere, end jeg kunneskjule det fuldstændig og ingen opdagededet, skønt jeg har spillet kort hele eftermiddagenog aftenen. Jeg talte for resten også allevore kontra bøger sammen, mens jeg drak vinen.Magnus og Robert er cyklet til MorupMølle, idet de regner med at komme til at følgenogle piger hj em derfra.Kiev er i dag faldet, og russerne fortsætterderes hurtige fremmarch.Mandag, den 811 J 1943.Mor og Ingefred Sørensen er i Bedsted, og vilovernatte hos Arnold Jørgensens.Bedstefar er atter blevet syg, men særligalvorlig tror jeg ikk.e det er.Tirsdag, den 9111 1943.Vi hørte i aftes Hitler tale i radioen, og i dag fikvi gennem BBC et referat af taler som Churchillog Roosevelt har holdt. Hitler snakkedegentagne gange om 1918, ligesom hans taleindeholdt flere trusler, bl.a. sagde han "enhversom tvivler på sejren, vil blive skudt". Et godtbevis på, at situationen er kritisk.D er har i dag været en afdeling af de frivilligerussiske soldater her i byen, og man så straks145

på dem , at de ikke var germanere. De kunneikke engang snakke tysk.H ermann ville nemlig snakke med dem, mendet var umuligt, da han ikke kunne fo rstå eto rd af, hvad de sagde.I en 40 øres mausel for 6 mand va ndt jeg iaften 12,50 kr. hos bedstefar. Vi spillede rilmidnat.Far har været i T histed, og er fø rst ko mmethj em nu.Onsdag, den 10/11 J943.Mortensaften er blevet fejrer af næsten hvereneste husstand i hele byen. Vi fik selv gås medsnaps, øl og likør, som H ermann ko m med.Hos fru Hohlenberg var stemmngen megethøj.Torsdag, den J J l 11 1943.Det er i dag 25 år siden sids te verdenskrigsvåbensti lsrand blev slutter, og de Aesre nulevendehusker tydel igt den sro re rø re omkringdenne begivenhed.Søren Iversen, der i aftes var beruser, rakkedeHitler og Tys ldand ned overfor Mayer ogFLmcke, er blevet rilsagr ar møde i barakken iaften. H an var ikke hj emme, da tyskern e kommed tilsigelsen, men kender jeg ham ret, gå rhan ikke derop, thi han er tyskerhader somingen anden .Fredag, den 12/11 1943.Jeg var i aften på jagt i engen sammen medCarl, men vi fik inrer skudt, da der remmeligpludselig kom en o rkanagtig srorm med voldsommeog vedvarende regnbyger med hagl,ligesom vi var kommer ned i engen. Da Carlpunkterede lige uden for byen, måtte vi gå bådehen og hj em . Turen va r meget besværlig.Søren Iversen gik ikke op i barakken, menblev til talt af tys kerne ved stranden i dag. Desagde dog ikke noget særl igt.Jeg va ndr i aften 8,90 kr. i kortspil hos bedstefar.Lørdag, den 13/1 1 1943.Jeg har i aften tabt l ,25 kr. i mause l hos bedstefar.Dette var meget billigt sluppet, da vispillede høj t spil. Vi lagde dog kun 40 ører ind,men puljen var en overgang oppe på 22 kr., davi både "flækkede", "dækkede", "dyppede fin ­geren" og "rejste os op". (Når man dypper fingeren,er alle tvunget med i spillet, og hvis manrejser sig op, er alle tvunget med i de næste firespil). Far skulle i aften have været oppe på barteriethos chefen, men ville ikke, da de lokaledanske nazister også var inviteret.Vi har nu fået en sending vin fra Beauvais,nemlig 5/ l og 58/2 fl.Søndag, den 14111 1943.Søndagen er gået som så mange and re søndagemed søvn ril middag og sammentælling afbøger om eftermiddagen, og derefter kortspil.Bedstefar, Robert, Erling og jeg drak en fl. vin,som vi havde spiller fedtmule om. Jeg tab re l Okr. i "Djævel", hvilket var ret heldigt slupper,da jeg var i konstant uheld hele aftenen.Mandag, den 15111 1943.Der har sneet i aften, og skønt der er tøs ne, erjorden ved ar blive hvid.Signes kæres te, politibetj ent Arne Tang Christensen,er her på besøg. Jeg har i aften skrevetril Kai, so m nu er en gift mand, idet han blevgift den 311 10.Tirsdag, den 16/11 1943.Jeg har været i Sva nkær for ar se filmen "Frk.Ki rkem us", hvori Poul Reumert, Margueri teViby og Ib Schønberg spillede hoved rollerne,og disse skuespillere er altid værd ar se. Efterforesri ilingen rog jeg ri l Morup Mølle, hvo r jegsad ril bords med Erli ng og Robert sa mt en migubekendt person.Onsdag, den 17111 J943.Tyskerne har nu indført skærpede forholdsreglerfor invas ion her i Jylland, og politiet har fåe tskærper bemyndigelse til ar skyde, da 15betj ente i København er blevet fra rager deresrevolve re ved overfald.Der er i den senere rid blevet skudt nogleQ uislinge, og tyskerne har idømt danske sabotørerhårde straffe, der skal afsones i tysk fængsel.146

Far var til kommunerevision i aften. Mosterhar været på besøg i dag.Torsdag, den 18111 1943Det er i disse dage 50 år siden den frygteligestormnat, hvor 48 vestkystfiskere druknede.Hårdest gik det ud over Harboøre, hvor 26druknede, og alene her på kysten, druknededer 22, heraf var de 13 fra Ålum, Nabe ogVester Agger, som nu alle er opslugt af havet.MVesrer Agger er der dog et par huse tilbage.Mærkværdigvis var der ingen fiskere ude herfrahin ulykkesnat. Min bedstefar, der huskernatten meget tydelig fortæller følgende: Da vihavde væltet med båden natten før, sov vi længereend ellers. Lars Kruse gik rundt og vækkedeos, da klokken var godt 21. Vejret var stilleog månelyst med let frost, og ikke en vind rørtesig, det var ideelt fiskevejr.Klokken lidt over 22 begav vi os til havet, ogda vi var kommet midtvejs, kom der pludseliget iskoldt vindpust fra nordvest. Vi snakkedeom, om det virkelig kunne tænkes, at det villeblæse op, men vi mente det var utænkeligt,eftersom vejret var. Da vi kom til stranden blevvi imidlertid enige om at vente lidt med at tageud, da månen nu var ved at gå ned. Vi gjordebåden klar, og gik så op i signalhuset og fordrevriden med snak. Efter en halv times tid gik LarsKruse ud på bakken for at se hvordan havet var,og da han kom tilbage, kunne han meddele, athavet var ved at blive urolig, samtidig med atvinden friskede op af nordvest.Vi biede så yderligere en halv time og da denvar gået, gik havet over på alle revler, og i løbetaf ret kort rid tiltog vinden og søgangen såvoldsomt, som ingen før havde set dette ske påså kort tid, og vi priste os lykkelige over alle deheldige omstændigheder, der havde bevirker, arvi ikke kom ud først på aftenen. Var vi druknetvar Lyngby sikkert uddød, da den bedstemandlige del af befolkningen jo var druknet 8år før, den nat hvor halvdelen af byens mændmistede livet.I løbet af natten kom meddelelserne omdrukneulykker ustandselig gennem redningstelefonenbåde nordfra og sydfra, og værst var detved Agger og Harboøre.Dette var hvad min bedstefar har fortalt omdenne ulykkesnat, som endnu huskes tydeligblandt de gamle fiskere, og rundt om i fiskerlejerneer der endnu en del, der selv var med påhavet den nat.Helvedesprædikanten Carl Moes begravelsestaleover de forulykkede ved Harboøre, huskesogså endnu, som det mest uforskammede derendnu er blevet sagt ved en begravelse. Hanblev også angrebet stærkt i alle landets aviser.Det frøs sidste nat, og i dag, har temperaturenstået på nul grader, mens det igen fryser tilaften.Mor er i dag i Bedsted for at fæste en husholdersketil bedstefar. Hun har tjent sammested i 30 år, men er nu kommet af pladsen, dahendes husbond har hængt sig, fordi han ikkeville modtage aldersrente. Hatten af for dennemand.Fredag, den 19111 1943.Da jeg havde forskellige ærinder i Bedsted ogHurup, har jeg i dag været i Hurup sammenmed Erling. Vi cyklede til Bedsted og tog medtoget til Hurup. Hos ølhandler Nielsen fik vi 3øl hver, men ellers nød vi ingen spiritus. Påhjemvejen fra Bedsted var vi inde for at handlemed P. Thomsen i Morup Mølle, skønt klokkenvar over midnat, da toget havde været forsinket.Mandag, 22/11 1943.To danske statsborgere er af en tysk krigsretblevet dømt til døden for sabotage og overfald.Dommen blev fuldbyrdet i dag, da benådningblev afslået.Tirsdag, den 23111 1943.Langballe kom ligesom i går først sent på eftermiddagen,skønt han plejer at komme kl. 9.Grunden til hans udebliven var maskinskade,da gasgeneratoren ikke ville give gas.Onsdag, den 24/11 1943.Jeg spillede kort hos Karl i aften sammen medSigfred, Erling og Karl. Først spillede vi 40øres, og derefter l krones mausel, og senere igen2 kroners eller snarere 5 kroners, da ikke alene147

den der gav kort, men også de andre lagde pengein d. De der gav, lagde 2 kr. og de andre l kr.,så der hele tiden blev 5 kr. i puljen . Jeg sad iuheld hele aftenen, og tabte det meste jeg endnuhar tabr i ko rtspil , nemlig 41 kr.Torsdag, den 25111 1943.Jeg har været ri l aftenskole sammen med Signe,Eva og Robert. V i havde regning og matematikhele aftenen, og lærer Nordentoft forestod heleundervisningen.Vi har stadigvæk regn, storm og slud, ogbarometeret står fremdeles meget lavt.Fredag, den 26/11 1943.Berlin er blevet angrebet talrige gange i denneuge af engelske og am erikanske bo mbeAyve re.Virkningen har været enorm , og bliver luftangrebeneved , kan Berlin komme til at deleskæbne med Hamburg.Tyskerne har over radioen m eddelt, at de h arslæbt 3 1 danskere i koncentrationslejr i Tyskland.Mor har været i T histed, hvo r hun har købt enpels til 700 kr. , hos Arne Smith.Lørdag, den 27/11 1943.Berlin bl ev igen i nat angrebet voldsomt.Tyskerne har sikret sig de danske lægdsrullepapirer,så man kan aldrig vi de, hvad de vi lbruge os til, når vi skal på session til foråret.Jeg har vundet 11,50 kr. i kortspil hos bedstefari afren.Mandag, den 29111 1943.D et har stormet meger krafrigt i nat, og enhalvfærdig barak er blæst omkuld. Puss i harigen fået killinger, og jeg har i dag halshuggetde 3 af dem.Torsdag, den 2/12 1943.Vi har haft en herlig fros tdag med skyfri himmelog ingen blæst. Dagene er meget kolde, ogdet er kun nogle få rimer om dagen, hvo r derer ordentligt lyst.Da Robert skulle pakke fisk, har jeg hellerikke væ ret til aftenskole i aften, hvorimodpigerne har været der.Fredag, den 3112 1943.Tyskerne meddelte i aften , ar 5 danske, af entysk krigsret, er blevet dødsdøm t og henrettetden 2. december.Niels Lykkes og Finks har været her i aften. Igår var N iels Lykkes til gilde hos smeden iMorup M ølle, som har fejrer sin fødselsdag itre dage, men det er ilJ

i dag inspicerede han stillingerne i Agger. Hanskal også komme her til Lyngby, men om detbliver til noget, ved jeg ikke.Onsdag, den 8/12 1943.Fiskerne havde gode fangster i dag, men megetaf fangsten var ødelagt, da garnene havde ståetfor længe.Far har været i Thisted, og Arnold har væretpå besøg.Torsdag, den 9112 1943.Jeg har været i Bedsted sammen med Sigfred ogErling.Efter at være blevet klippet var vi inde hos Trab,hvor vi tilsammen fik 6 øl, 5 fl. birrerlikør, 4/2likør, og 112 fl. rom. Brændevin og anden godtspiritus kunne vi ikke få.Vi skifredes ril ar cykle med rygsækl

To danske Quislinge er blevet skudt afpatrioter i København, og der er forøvet attentatmod Ejnar Krenchel, som desværre mislykkedes.Jeg har skrevet en mængde julekort i aften,bl.a. til Kai.Onsdag, den 22/12 1943.Vi har usigelig travlt i denne uge, omsætningenligger på ca. 800 kr. pr. dag. Vi har snart udsolgti gaver, da folk køber ind som aldrig før,og næsten uden hensyn til prisen. Pengerigelighedener tydelig at mærke, men vareknaphedener mere fremtrædende i denne femte krigsjul,men tilpasningsevnen er beundringsværdig, thihavde vi for fem år siden pludselig måttet undværealt det vi mangler i dag, ville folk synes, atder næsten var hungersnød. Knapheden mærkesogså mest nu til jul, hvor vi må undværenæsten alt, hvad der før hørte med til en rigrigjul.Ja, i år har vi ikke engang nogenlunde godtchokolade, og slet ikke marcipan. Ægte krydderier,sukat, mandler og rosiner til julebagningerer heller ikke til at få, men hvedemelet erdog kommet igen. Figner, dadler, appelsiner ogbananer har vi ikke haft så længe, at man knaptsavner disse varer, hvorimod nødder savnesmere.Torsdag, den 23/12 1943.Jeg rog i aften mit julebad og skiftede tøj, dader ikke kan blive tid til det i morgen.Fredag, den 24112 1943.Hvor er det dejligt at vi har jul, og at juletravlhedener forbi. Vi fik først lukket forretningenkl. 16, skønt vi skulle lukke kl. 14.Vi fik mange julegaver. Jeg fik 50 kr. af bedstefar20 kr. af far og mor, l O kr. af fasterMartha, en bog af Signe, et slips af Esther, encigartænder af Knud, en bog af Knud ogDagny Bruun-Rasmussen og endelig, chokoladeaf stiftamtmand Haugen Johansen.Lørdag, den 25/12 1943.Denne juledag blev en dejlig hviledag oven påden srore travlhed i juleugen. Jeg sov til kl. 12og spillede 6 mands mausel hele aftenen hosbedstefar. Stoffer og Lassen har været på besøghos far, med hvem de spillede "Napoleon".Søndag, den 26/12 1943.Sammen med Jens og Erling cyklede jeg i dagtil Agger. Vi var inde for at se Lodbjerg kirke,og ankom til Agger i mørkningen. Signe varcyklet derhen om formiddagen, og Eva ogAnna kom gående om aftenen. - Ballet var nærikke blevet til noget, da ryskerne var begyndt arflytte senge ind i salen, men kommandantengav så ordre til, at de skulle flyttes ud så balletkunne komme i gang.Mandag den 27112 1943.Vi cyklede fra Agger kl. 19 og tog ind på MorupMølle kro, hvor vi drak 5 øl hver. Derefterro g vi til bal i "Håber", og ro g dernæst atter tilMorup Mølle. Vi rog så igen til "Håber".Tirsdag, den 28/12 1943.Der er nu kommet indkvartering af russere heri byen, Vi har dem til naboer, da arkitektPaaskes hus er fuldt besat af dem. Der er megetvanskeligt at ekspedere dem, da kun de færrestekan lidt tysk. De vil gøre næsten alt for at fåkogesprit, som de drikker med velbehag, menvi vil dog ikke sælge dem det.Det tyske slagskib "Scharnhorsr" er blevetsænket ud for Nordnorges kyst. Der havde enbesætning på 1400 mand.Onsdag, den 29112 1943.Signe, Eva og Jens har været ved at lære Robertog mig ar danse, og vi kan allerede en lille smule.Fredag, den 31/12 1943.Jeg har nu gjort toilette.Russerne har fået sprit i aften, og er alleredehelt vilde.Børnene synger ligesom de tre foregående årved folks vinduer. Før krigen skød de ved vinduerne,men det er forbudt nu.Det var så slut på mine dagbogsblade i 1943.Med mange gode forsætter, og med det fælleshåb om Danmarks befrielse og Tysklands150

nederlag, går jeg med livslyst fortrøstningsfuldind i det nye år.Lørdag, den l l l 1944.Jeg har sovet helt til middag, da vor nytårsfestførst sluttede kl. 4 i morges. Det blev en nytårsaftenjeg sent vi l glemme.Mandag, den 31 l 1944.Julen er forbi. Vi er atter i arbejde, og det så detforslår noget, da russerne køber ind ustandselig.Vi solgte således for over 700 kr. i dag.Der er blevet uro i byen siden russerne kom.I nat blev der knust en rude hos Thøger Iversenog en stor rude hos Thøger Kruse. Det er blevetstjålet høns hos Peter Pedersen og Chr. Iversen,og i aften er der blevet en and borte for os.Vi har heller aldrig solgt så mange hængelåsesom nu, thi folk låser alt det inde, de kan låseinde.Russerne har i dag købt alt vor barbersprit,som de også drikker. Der er eksploderet mangeminer i nat og i dag, men man er ved at bliveså vant til det, at man ikke ænser disse drønmere.- Forleden knustes over 200 ruder ved enmineeksplosion i Agger, og i dag ved 3 tidenvar Thøger Iversen nær blevet slået ihjel ved enmineeksplosion. H an var ved havet, da han såen mine drive hurtigt ind mod land lige ud forham, og han var klar over, at han skulle skyndesig at komme væk. Netop da han gik ind addøren til fiskerhuset eksploderede minen, såtaget blev delvis ødelagt, og stumperne slogned lige bag ham. Havde han ikke observeretminen, havde han sikkert været død nu.Tirsdag, den 4/ l 1944Tyskerne har henrettet en repræsentant fra Aarhus,der ofte har besøgt os.Russerne er nu på flere steder gået over denpolske 1939 grænse.Vi har ffiet rigtig vinter i dag med frost ogsne.Onsdag, den 51 l 1944.Kaj Munk er blevet myrdet, og selvfølgelig erdet de forbandede tyskere, der har forøvet morder.De vælger så denne lige så plumpe som råmetode at snigmyrde ham, og så bagefter prøveat kaste skylden på patrioterne, for at vendefolkestemningen imod dem, men ethvert normaltbegavet menneske vil vide, at det ertyskerne eller i hvert fald nazisterne der harmyrdet ham, og hvad forskel er der egentlig påtyskere og danske nazister. D e første er vorearvefjender og de andre er landsforrædere, derbøjer knæ for fjenden og hjælper dem i stedetfor at kæmpe mod dem, som det er enhverdansk borgers pligt, og som jeg også håber påat komme til, inden de drager sydpå til deresforhåbentlig ødelagte land. Ole Bjørn Kraftsom der også er forøvet et attentat mod, er nuuden for fare.En nazist blev i dag skudt på gaden i Slagelse,men det var med sm il om munden jeg hørtedet, thi jeg betragter det som en vinding fordanskheden, hver gang en landsforræder farertil helvede, hvor en sådan person i sandhed måhave sin rette plads.Torsdag, den 6/ l 1944.Anna Svendsen nedkom i aftes med en pige.Mordet på Kaj Munk har vakt stor harmesåvel udenfor som indenfor landets grænser.Fredag, den 71 l 1944Jeg har været i Bedsted og Morup Mølle, hvorjeg havde forskellige ærinder. Jeg blev klippetog fik sat 200 kr. i sparekassen, hvor jeg nu har1283 kr. Hilda fylder 21 år i dag, og Signe ertil fødselsdag.Lørdag, den 81 l 1944.Der er i de sidste dage sket yderligere 3 mord.Vi købte i går en ruhåret foxterrier af en tyskminør. Vi gav 20 kr. for den, hvilket er billig,da den er ægte.Mandag, den l Ol l 1944.D et har sneet kraftigt i dag, og nu fyger det.Jeg har været ved at stå på ski i aften, og harbenyttet Klauses Bakke, som er temmelig stejl,men jeg faldt dog ikke, skønt det var førstegang jeg prøvede. Det er fuldmåne, så vejret erideelt til skiløb om aftenen.151

Der har været flere myndighedspersoner heri dag for at fastsætte lejen af de huse og værelserryskerne har beslaglagt. Millionæren frk.Dyrborg? og ejendomshandler Toft var herogså.Tirsdag, den 1111 1944.Jeg er nu ved at forsøge at lære russisk, idet jeghar aftale med en russisk officer, der taler godttysk, at han skal lære mig russisk, mod at jeglærer ham dansk.Skønt vinden er i vest, har det frosset heledagen, men nu ser der ud til tø.Onsdag, den 12/ l 1944.Unge Karl Josefsen har skudt vor kat, Pussi, idag, da den ikke kunne finde sig til rette medhunden.Torsdag, den 131 l 1944.Grev Ciano er blevet henrettet sammen med 5andre tidligere medlemmer af der fascistiskesrorråd, der afsatte Mussolini.Der lå i morges et tykt lag sne på jorden, menmeget af det er nu smeltet. Unge Karl Josefsenskone, Anna fik i aften en sø n.Fredag, den 14/ l 1944.Russerne var meget fulde i nat, og slog ro storeruder ind hos Josef Nielsens ..Der er igen forekommet et par attentater.Lørdag, den 15/ l 1944.Sammen med Robert har jeg været til kros iMorup Mølle, hvo r vi skulle modtage Sigfredog Erling, der kom med toger fra Struer. Dervar fyldt med folk, da foreningen "Gamle Danse"afholdt bal.Søndag, den 161 l 1944.Der tyske politi har skudt randtekniker LeonKæraas kone og har såret Kæraa alvorligt.En skovfoged er blevet myrdet.Jeg har spillet kort sammen med Sigfred ogErling, der rejser i morgen igen. De har arbejderved Vedersø og fortæller, at kirkegården varfuld af kranse til Kaj Munk. Der var såledesogså kranse fra Sverige og Norge.Mandag, den 171 l 1944.Radioen bragte i aften meddelelse om en langrække saborageaktioner.Et skib er sunket i Østersøen og 14 personeromkom derved. Man ved vel ikke, om der ertale om en minesprængning, eller der foreliggersabotage.Tirsdag, den 18/ l 1944.Far har været i Bedsted og prøvede at fæste enkommis. Hverken Chr. Nørgaard eller PrebenThagaard var ledige, men vi får måske Erik, derfor tiden passer brugsforeningens kantine iSvankær. Der er nu spiritusudskænkning i"Håbet" , hvor både danske og ryskere kan blivebeværtet.Onsdag, den 19/ l 1944.Russerne skød med revolvere i nat, og ro skudgik gennem Therkild Iversens stuevindue ogborede sig ind i væggen. Et andet skud ramteSøren Iversens hus. Hos gamle Karl Josefsenbrød russerne ind, skønt døren var forsvarliglåst. Det skete er meldt til politiet, som villadedet gå videre til den tyske chef.Torsdag, den 20/ l 1944.Vejret er ualmindelig godt og har særlig i dagværet så mild og stille at man knap forstår, vi eri januar måned.Hilda er nu syg, og har både jordemor oglæge, da fødslen går dårlig.Lørdag, den 221 l 1944.Esther fylder 14 år i dag, men fødselsdagen vilførst blive fej ret i morgen.Søndag, den 23/1 1944.Da Vieror og Harald i aften kom om ri! JosefA. Sørensens, kom de op ar skændes med noglerussere og kom til sidst også op at skændesmed Ingefred og Josef. De forlod huset i vredeog spiser nu hos Gine Mikkelsen.Mandag, den 241 l 1944.Jeg har været i Svankær i aften. I kantinen trafjeg Erik og Chr. Nørgaard. Han har nu fåetplads hos Chr. Kj ærgaard i Struer.152

Brugsforeningsbestyrelsen skal nu stemmeom, hvorvidt kantinen skal fortsætte eller ikke.Bliver det stemt ned, kommer Erik sikkert herudsom kommis.Tirsdag, den 2511 1944.Russerne sloges med knive forleden nat, og aereaf dem går nu med aænger i hoved og arm e.En af dem fik næsen snittet af, og ligger nu tilsengs. Vor radio er for tiden i stykker, så jeg kanikke rigtig følge med i verdensbegivenhederne,hvilket er meget beklageligt, da krigens ganghar min største interesse.Onsdag, den 26/1 1944.Vejret er stadigvæk usædvanlig mildt, og endnuhar vi næsten ingen vinter haft. Sådan var detikke for to år siden ved denne tid. Dengang varder under 30 graders frost.Fredag, den 2811 1944.Far har været i Thisted, så vi har haft endnumere at bestille i dag end ellers.Russerne står nu kun 60 km. fra Estlandsgrænse.Lørdag, den 2911 1944.Erling, Sigfred og Jens kommer hj em i aften,og Robert og jeg har besluttet at køre dem imøde, så jeg får sikkert en lille streg på i aften.Mandag, den 3111 1944Mor er til fødselsdag hos Laust N ielsens enke,der bliver 60 år i dag.Det ser ikke ud til, at der bliver noget alvorligtud af tyfus epidemien i Vestsjælland, mendifteritis epidemien kræver en del dødsofre, oghavde vaccinationen ikke eksisteret, ville derhave været en landsomfattende epidemi, derville have krævet i tusindvis af dødsofre.Berlin og et par andre tyske storbyer er blevetangrebet meget kraftigt af allierede bombeayvere.Tirsdag, den 112 1944.Anna Svendsen er n u ayrtet ned til bedstefar,hvor hun skal være husholder. Nu kommer detså an på, om de kan forliges.Onsdag, den 212 1944.En betjent blev skudt i går, og en fhv. officer ilivgarden greve Brockenhuus Schack blev såretved et attentatforsøg. Tyskerne er nu drevet tilbageover Estlands grænse, som sovjethæren nuhar nået.Mor og Esther her været i Thisted for at købekonfirmationsudstyr, og fik også hvad de villehave, men mange konfirmander, kan ikke skaffekonfirmationstøj i år. Det er kyndelmisse idag, og jeg kan ikke huske, at vi nogensindehar haft så fint vejr på denne dag.Torsdag, den 312 1944.Der er begået to politiske mord i det sidstedøgn.Far og mor er i Thisted på hotel Aalborg,hvor der er optræden af gårdsangere.Fredag, den 412 1944Jeg har været i Bedsted, og havde meget dårligtvej r med snestorm på henvejen. Da jeg skullehj em, var vejret atter godt.Jeg fik et par skistøvler hos skomager Christensenfor 50 kr. og hos skrædder Larsen, fik jegløfte om et sæt tøj, men der var intet at vælgeimellem, da han kun havde en slags stof tilbage.Lørdag, den 512 1944.Russerne står nu 130 km. inde i Polen, og denEstiske grænse er overskredet.Søndag, den 6/2 1944.Elly har været på besøg hos Signe i dag, ogEiner Nielsen og lærer Christiansen har værether og hjulpet os med at drikke brændevinenog vinen, men så tørstig som lærerinde frk.Hansen er, tror jeg dog ikke Christiansen er.Onsdag, den 912 1944.Vi har nu fået et parti strømper hjem, men deter alt for sent, de er blevet rationeret, da derikke er dækning for kortene, og rationen er joogså alt for lille.Torsdag, den l 012 1944.Jeg har spillet "bank" til kl. 2, og vandt 23 kr.153

Bedstefar vandt over 30 kr., og Robert vandt 7kr. Erling og Harald Hyldahl tabte pengene.Vi har nu faet let frost.Fredag, den 11/2 1944.Jeg har været i Bedsted og Hurup sammen medRobert og Erling. Vi havde forskellige ærinder,og Robert fik trukket to visdomstænder ud hostandlægen. Jeg aftalte tid til den 17/3.Det blev en meget tør tur, idet vi kun fik treøl på turen, men det var os umuligt at skaffemere end en øl til hver i Hurup, og bitter likørkan vi ikke drikke. Vi ventede og så filmen"Flådens glade gutter" , som der ikke var nogetved. Da vi kom til Morup Mølle igen, var kroenlukket.Lørdag, den 12/2 1944.Faster Martha og Martin er kommet på besøg idag, og jeg har spillet kort med Martin, far ogbedstefar. Jeg vandt lidt, men vi spillede kun 20øres mausel, og omsætningen var meget ringe.Det bliver ved med at fryse, men om dagentør det dog. Vi har stadig frygtelig travlt, og idag omsatte vi for næsten l 000 kr.Under øvelse er en tysker i Svankær blevetskudt gennem hovedet. Der havde været en rigtigpatron blandt træ projektilerne. Kunne dedog bare blive ved med det, sådan at skyde hinanden,så måtte krigen da snart få ende.Robert har fået hyre på en Thyborønkutterog rejser snart.Søndag, den 1312 1944.Jeg sov til middag, og har spillet kort resten afdagen. Jeg tabte 6,50 kr.Isen kan nu bære.Mandag, den 1412 1944.Fiskerne har nu fanget årets første stenbidere,og vi fik af dem til aftensmad. Russerne harogså købt nogle, men de spiser dem med skindetpå, så det bliver et frygteligt måltid, de farud af det.Tirsdag, den 15/2 1944.Fiskerne bjerger is i dag, selv om den er så tynd,at den ikke kan bære. Jeg har fået tegnet en livs-forsikring i Hafnia på 5000 kr. Pengene får jeg,når jeg fylder 50 år, hvis jeg lever så længe. Dørjeg inden, far mine nærmeste arvinger pengene.Jeg skal betale 120 kr. i årspræmie.Russerne sloges i nat, og flere går med bindom hovedet. De minder meget om taterne, ihele deres optræden.Tyskerne har været rundt i byen i dag for atmeddele folk, at de skal have indkvartering. Vifår indkvarteret en løjtnant, som skal bo på etloftsværelse, så jeg må igen fl ytte ned.Læge Toft har været her for at undersøge Signe,der stadig har feber, men hun fejler dogintet særligt.Onsdag, den 16/2 1944.Viktor Andersen og Harald Hyldahl har solgtderes heste, og er rejst fra byen i dag.Torsdag, den 17/2 1944.Det fryser nu igen, og isen kan bære. Fire børner druknet i våger.Vi ser heldigvis ikke meget til vor nye "logerende",der kun opholder sig på sit værelse omaftenen og natten.Fredag, den 18/2 1944.Marinus Svendsen døde i nat, 35 år gammel.Han fik på ny en blodstyrtning, og døde kortefter. Hermed er den mest triste skæbne, jeghidtil har kendt, afsluttet.Efter at være blevet konfirmeret tjente han pålandet et par år, hvorefter han kom til fiskerietog levede et liv som andre unge, men det varedekun nogle fa år, inden han blev syg og fikstrubetuberkulose. Han lå syg hjemme nogentid, og kom så på sanatorium, men blev snartsendt hjem igen. Han blev ringere og ringereog blev næsten helt pukkelrygget, men færdedesdog ude mellem folk indtil for to år siden,da han lige efter nytår gik til køjs, hvor hansiden har ligget det meste af tiden. Jeg taltemed ham lige før jul, og jeg kunne nok se, athan ikke havde langt tilbage, men et sundtmenneske kan vel knapt tåle, at sidde inde i toår uden så meget som at komme uden for endør, for det gjorde han ikke, m en nu er det altsåforbi, der var ikke håb om redning, så ondartet154

som sygdommen ytrede sig. Verner Lauridsen,Svankær, der tjener på Hvidbjerggård, komslemt til skade i dag, da et råddent loft brastunder ham, mens han gik med en sæk korn.Han styrtede gennem loftet og ned i svinestaldenog blev så medtaget, at han straks måtte påhospitalet.Russerne har nu fuldendt tilintetgørelsen afde ti tyske divisioner ved Leningrad. Blandt deindespærrede var regiment Viking hvori der varmange danske frivillige.Lørdag, den 1912 1944En ualmindelig "tør" fastelavn tegner det til atblive. Ikke så meget som en øl har vi, mendesto mere kan vi jo glæde os til freden, somsnart må komme. Erling er kommet hjem, menJens og Sigfred er blevet i Struer.Søndag, den 2012 1944Russerne er nu rejst fra Lyngby, og skal afløsesaf tyskere. De har næsten ødelagt de huse deforlod, og selv væggene var delvis nedrevet iPaaskes hus. De var kede af, at de skulle rejse,og mange græd. Endskønt de havde fået ordretil at være ædru til kl. O l , var en af dem så fuld(Christian K.lont, kaldet), at han ustandseligtfald bagover, og endelig slog hovedet modvognhjulet, så han besvimede, og blodet strømmedeud af hovedet. Man smed ham skødesløsop på vognen, hvor man lod ham ligge udenunderlag.Mandag, den 21/21944.De nye ryskere er nu kommet, men de er såfrække og utiltalende på alle måder, at jegmeget hellere vil have russerne her.Anna, Eva, Signe, Chr. Pedersen, Robert ogErling har været ude med masker i aften. Erlinggav musik på harmonikaen, og de var virkeligsjove at se på. Her fik de en snaps og en danskcigaret. Der kom også mange børn med maskerher i dag.Tirsdag, den 22/2 1944.Marinus Svendsen blev begravet i dag, og jegfulgte også lig. Robert og Erling var med til atbære, og var også inviteret til spisning, da desamlede ind til gravstenen, som jeg gav 5 kr. til.På vej til kirke, blev vi vidne til en luftkamplige over vore hoveder. Vi hørte motor larm ogskydning i luften, og kort efter så vi en amerikanskfire morores bomber. Batteriet åbnede envoldsom lufrværnsild, vi kunne tydelig se granaterneeksplodere, og høre sprængstykkernehvine i luften. Flere i ligfølget søgte dækningmellem træerne. Derefter kom en tysk jager tilstede, og en luftkamp begyndte. Bombemaskinenblev straks skudt i brand, og besætningensprang en for en ud med faldskærm, hvoreftermaskinen styrtede til jorden med en tyk røgfaneefter sig som kunne ses viden om. Det varet flot syn at se faldskærmene dale, og en afdem var så nær ved os, at vi kunne se mandenspjætte med benene. Tyskerne leder nu efterflyverne.Mor fylder 48 år i dag, og har haft enkeltegæster.Onsdag, den 23/2 1944.Vi har igen tøvejr, så isen kan ikke bære nu.Tyskerne på batteriet er svært vigtige af, atden amerikanske bomber blev skudt ned. Detvar en skam, at den ikke udløste sine bomberover batteriet, men dette var jo nok umuligt, ogden var måske også lettet for lasten forinden.Fredag, den 25/2 1944.Robert har været i Thyborøn et par dage, mener nu kommet tilbage, da kutteren han skalmed ikke stikker til søs foreløbig.Lørdag, den 2612 1944.Det fryser nu igen, og denne gang temmeligmeget.Mandag, den 2812 1944.Bedstefar er blevet temmelig alvorlig syg og har40 grader i feber.Jeg mærker ikke noget særlig til, at jeg så atsige ikke sov sidste nat, og jeg kommer hellerikke tidlig i seng i aften.Onsdag, den l 13 1944.Vi er jo inde i den første forårsmåned nu, menvejret har været meget lidt forårsagtig i dag,155

idet der har sneet og srormer fra ves r. Frosren erdog holdt op.Torsdag, den 213 1944.Den fi nske rege ring har ikke svarer på de russ i­ske fredsbetingelser.O gså i dag har der sneet og blæs t, men vinrerenkan aldrig blive ret slem på denne årstid.Fredag, den 313 1944.Vi skal nu have en komm is fra på mandag,men han bliver her kun ri l april, da han har fåe tplads i Lyngs brugsforening.Hundesygen griber stærkt om sig, 7 hunde erallerede døde eller blevet skudr.Lørdag, den 413 1944.Vi omsatte i dag for over l 000 kr. og afdrag harder ingen været af, så vi har haft ualmindeligtravl r.Signe og Eva er rejst til T histed, og rager derfratil Ydby for at besøge Ell y.Søndag, den 513 1944.D et har været et dejligt vejr i dag, og jeg harværet ude meget af riden.Mandag, den 6/3 1944.Vor nye kommis, Sigurd Sørensen, ankom idag. H an er en lille beskeden mand, der ermeget fåmælt men ingenlunde generr. Roberter igen rejst til Thyborøn.Adskillige attentater med dødelig udgang erforekommet i den senere tid. Igen i dag har viomsat for over l 000 kr. , men heldigvis har vinu Sørensen, so m er ret dygtig.Hjalmar C hrisrensen fra Agger har været hersammen med betj enten. Anledninge n var, at enryske r i gå r stj al et guldur fra ham til 500 kr.H an genkendte også ryskeren, men denne nægtedeog havde ikke uret på sig, så han får detsikkert aldrig tilbage.Tirsdag, den 713 1944.Enorme alli erede luftstyrker var i går inde overTyskland, og et voldsomt luftslag fandt sted.Der har været uroligheder i Odense, og derer nu indført spærretid.Bedstefar har der heldigvis berydelig bed re,så han kommer sikl

Mandag, den 1313 1944.Jeg er søvnig i aften, og det er godt, man kankomme tidlig i seng.Tirsdag, den 1413 1944.Ved at spille "bank" med Sigurd og Erlingvandt jeg 38,75 kr., hvilket er det meste jegendnu har vundet på en gang.Der er øvelse på barreriet i aften med skydning,projektører og lyskastere samt megetandet dj ævelskab.Onsdag, den 1513 1944.Et par stikkere er i denne uge blevet rydder afvejen af patrioter.Vejret har været fim og forårsagrig i dag.Fredag, den 1713 1944.Jeg er lige kommet hj em fra Hurup, hvor jeghar været ved tandlæge.Søndag, den 19/3 1944.Vi har nu franskmænd fra Alsace Lorraine heri byen.Mandag, den 20/3 1944.Eva, Signe og jeg har været til afslutningsfestfor den aftenskole undervisning, som jo blev tilså lidt, da ryskerne tog skolen.Vi samledes på "Hvidbjerggård", hvor Svankærbørnene nu går i skole, og vi havde en ret fornøjeligaften.Tirsdag, den 2113 J 944.Jeg har i dag været i Thisted for at blive klippetog købe bøger. Jeg traf sammen med, O scarLeed og en ung mand ved navn Carl, fra Agger.Vi drak og spiste sammen og kom i selskabmed "æ bette smed" og dennes søn. Vi sad sålænge på hotel "Ålborg", at vi ikke nåede C hristoffersen(rutebilen), og derfor måtte ragetoget hjem. Jeg lejede så en cykel i Bedsted, ogkørte til Svankær, hvor min egen cykel stod.Onsdag, den 2213 1944.Russerne har nu overskredet den Rumænskegrænse, så der går jo godt fremad for os.Far har været i Thisted i dag.Fredag, den 2413 1944.Vej ret har i dag været det bedste, det længe harværet.Vesuv er i udbrud, og har begravet flere byer.Lørdag, den 2513 1944.D er er forrygende travlt i huset i disse dage, ogi dag er travlheden på sit højeste. Der bages,koges og steges uafbrudt, da vi skal have mangegæster til middag i morgen. (Esthers konfirmation)."Wolle" dvs. Oline fra Stenbjerg erkogekone, Ferdinand Møller er skaffer og IngefredSørensen er "mor i huser". Desuden er dermange opvartere og andre hj ælpere.Søndag, den 26/3 1944.Så blev Esther konfirmeret sammen med 15andre fra denne kommune. Fo ruden Esther varder fra Lyngby følgende konfirmander, GerhardIversen, Chr. Iversen og Niels Jørgensen.Da vi ikke kunne få fat på en bil, henvendtevi os til ingeniør Pedersen fra Wrighr -Thomsenog Kier, der også var så venlig at køre os tilog fra kirken, hvorfor han og hans kone blevindbudt og derfor også kom med til konfirmationen.D a vi kom fra kirke spiste vi frokost, og da viomsider var færdige med denne, forsvandtMagnus Ruby og jeg ind på mit værelse hvor vidrak øl, og opvarterne drak vin. Da øllet snartslap op, besluttede Magnus og jeg at strygeeftermiddagskaffen og gik om i kantinen, hvorvi på ny gik i lag med øldrikningen, so m fortsatte,til vi skulle hj em at spise. Og hvilken torturblev det ikke at sidde til bords fra kl . 17 til20 og spise tre rener mad samt is og "kaffe".Da vi langt om længe var ved at være færdige,skulle de 70 telegrammer læses op, men lærerChristi ansen overså heldigvis versene og skriftstederne.Foruden telegrammer og gaver blev Estherforæret 242 kr.Mandag, den 2713 1944.Jeg har været til at eftergilde hos Chr. Iversen.Ferdinand Møller underholdt med musik sammenmed lærer Christiansen. Ferdinand, derellers går for at være lidt "halvmissionsk" , blev157

temmelig påvirker i går, så han får sikkert enirettesættelse ved næste samfundsmøde.Vesuvs udbrud har nu kosret over 2000 menneskerlivet.Tirsdag, den 28/3 1944.I aften havde vi de af byens beboere der havdegivet gaver, til kaffe, så klokken blev igen mangeinden jeg kom i seng.En tysker ved navn Fink, der spi ller fantastiskpå klaver, var her for at spille.Onsdag, den 29/3 1944.Vi har haft flere gæster fra landet i aften, og derblev en morsom aften med kortspil og dans.Fredag, den 3113 1944.Sigurd Sørensen er nu færdig med tjenesten herog rejser til Lyngs. Der er skammelig nok, athan ikke kan blive her, thi han er dygtig ogomgængelig.Bedstefar er nu ved at blive rask og er oppehver dag. Han har ellers været langt ude, og deter ret sjældent, at en mand i hans alder overleveren lungebetændelse.Søndergaard Nielsen har været her i dag forat ordne bogholderiet.To nazister er blevet skudt på Sjælland, ogadskillige andre politiske mord har fundet sted,men nu er det så almindeligt med disse mord,at der næppe går et døgn, uden at der finder etpolirisk mord sted.Lørdag, den l 14 1944.Robert og Jens er kommet hjem i dag, og Jensoptræder som den store nar han er, megetfremmedarrer med lange snørestøvler, plusfourog knaldgult rørklæde om halsen. Jeg kan nuikke se, at der er noget som helst stort i, atoptræde som arbejdsmand på en fremmedarbejdsplads.Robert har endnu ikke tjent noget ved fiskenet.Søndag, den 2/4Er af Møller Jensens børn i Svankær, den 12årige Oline, er død af difteritis, og Signe, Estherog Knud er i dag til hendes begravelse.Hun var ikke vaccineret. Vi har haft vintervejrde sidste par dage, og også i dag fryser det, mensnevejret er dog holdt op.Mandag, den 314 1944.Tyskerne og franskmændene her i byen rejsernu, og kantinen er allerede lukket, men derkommer sikkert nogle andre tyskere.Onsdag, den 514 1944.De tyskere, der har været indkvarteret her ibyen er nu rejst, men der er allerede begyndt atkomme nye.Vi har nu på ny fået indført sommertid, hvilketjeg ikke synes er synderlig behageligt.Lørdag, den 8/4 1944.Mine forældre er til sølvbryllup hos Niels Lykkes,og er ikke kommet hjem endnu, skøntklokken er 3. Der har været mange unge her iaften, og vi har spi ller kort og danset.Søndag, den 914 1944. Påskedag.Fire lange år med had og ufred er gået sidenarvefjenden besatte Danmark, men min personligemening er den, at vi kun kan være gladefor, at tyskerne ikke rejste inden den 29.august, thi havde de det, hvordan ville den frieverden da have set på os? Som et folk der ikkeselv har villet kæmpe for friheden, men somnådigt skulle have friheden foræret af sejrherrernei denne krig. -Ja, i sandhed, dette sidsteår siden 9. april 1943 har været et lykkeligt år ivort lands historie, thi vi fik vist hele verden, atogså vi kan og vil øve aktiv modstand modundertrykkerne, og de slag der på hjemmefrontener blevet rettet mod tyskerne har væretvort tusindårige historie værdig, og alle håbervi, at der ikke findes en levende tysk soldat iDanmark, når påskeklokkerne igen lyder overlandet. Denne 9. april er den første forårsdag iår. Der er godt solskin og en mild påskeøstenblæser.Mandag, den l 0/4 1944.Jeg har sovet det meste af dagen, og nu bryderjeg mig heller ikke om flere helligdage, men vilgerne til at bestille noget igen.158

Tirsdag, den 11/4 1944.Russerne har nu indtaget Odessa, så tyskerne ernu næsten helt ude af Rusland undtagen påKrim. Russerne er også trængt ind i Tjekkoslovakiet,så hævnens time nærmer sig.Tyskerne har i nat øvet hærværk flere steder ibyen. De har således rykket min bedstefars stakitop og knust ruder forskellige steder. Sagener meldt til kommandanten (Sigmann), som iaften beså skaderne.Onsdag, den 12/4 1944.Der var i forgårs nat luftalarm over hele Danmarkundtagen nord for Limfjorden, og derblev over Danmark nedskudt 17 flyvemaskiner.To danskere blev dræbt af luftværnssprængstykkerog en dame døde af et chok.Jens Krogh bliver nu hj emme, da han har fåetarbejde her.Tirsdag, den 18/4 1944.Der er nedskrevet noget om de gamle krigsveteraner,men begyndelsen mangler. Der står:men i min fars ungdom regnede man ikkeveteranerne fra 1864 for noget, da var det kundem fra 1848 der regnedes for noget. Minoldefar, Mads Nielsen var veteran fra 1864 (fregattenJylland i slaget ved Helgoland) og PeterKroghs far var med både i 1848 og i 1864. Hanvar ombord på linj eskibet Christian VIII, dadet sprang i luften på Flensborg Fjord, ogkrigsmedaljer fra den tid findes i adskilligehj em. Den eneste veteran jeg selv rigtig huskerog rigtig har talt med en dag er, Poul Pedersenfra Handrup.Onsdag, den 1914 1944.Tyskerne beskød i går broen ved Sønderborg,hvorved en person dræbtes. Som protest stt·ejkedesog demonstreredes der overalt i byen ogflagene gik på halv. Tyskerne beklagede begivenhedenog påstår, at den skyldes et tekniskuheld.mens jeg er 50 år, end når jeg er 55 år". Soldaternefejrer hans fødselsdag i aften.Fredag, den 21/4 1944.Jeg har været til tandlæge i dag, og Erling gjordemig følgeskab. Vi drak først på Morup MølleKro, og tog derefter til Hurup. Tandlægenudtalte sig rosende om den ro jeg udviste, datanden var vanskelig at have med at gøre. Vivar hj emme ved 10 tiden.Lørdag, den 22141944.Vi har som sædvanlig meget travlt hver dag ibutikken, men jeg tror Erik kommer herud imorgen for at blive fæstet, og gør han det, erjeg ikke sikl

Sådan får du kontakttil Egnshistorisk Forening for SydthyDrejer det sig om medlemsskab, spørgs mål og/eller forslagri! foreningsa rbejder med mere: Kontakt da erbestyrelsesmedlem eller en kontaktperson.Bestyrelsen:Eigil T. Anderse n (formand), Ullerupvej 57760 Hurup. T lf. 97 95 3 1 65.Evr. artikler kan se ndes ri! mail-adressen:eigil. anderse n@karby.dkLeifKrogsgård (næstformand), Morup Mø llevej Il,7755 Bedsted. Tlf. 97 94 55 09.Jyn e Sunesen, Brendgå rd vej 67, Ydby,7760 Hurup. T lf. 97 95 64 05.Rita S. C hristensen, Gyvel vænge t 2,7755 Bedsted. Tlf. 97 94 50 72.Uggi Larsen, Ydbyvej 307770 Ves tervig. Tlf. 97 94 12 99.Kasserer (ej medlem af bestyrelse n)H ans Ejlerse n, Vibevej 29,7760 Hurup. Tlf. 97 95 30 04Lisbechejlerse n@webspeed .dkSogne-kontaktpm·oner:Agge r: Jens Andersen, Blåbærvej l O,Agger, 7770 Vestervig. Tlf. 97 94 26 29.Bedsted: Leif Krogsgaard, Morup Møllevej 11 ,7755 Bedsted . Tlf. 97 94 55 09.Lisbeth Jense n, Morup Møll evej 16,7755 Bedsted. Tl f. 97 94 52 51Boddum: Anker Mardal, Burhøjgård vej 2,Boddum, 7760 Hurup. T lf. 97 95 90 93.Gettrup: C hr. Bang Larse n, Bredgade 85,7760 Hurup. Tlf. 97 95 64 48.G rurup: Bodi l Lund Larsen, Visbyvej 23,7755 Bedsted. T lf. 97 94 56 75.Hass ing: Jens Sø ndergaard , Udsigten 12,H ass ing, 7755 Bedsted . T lf. 97 94 6 1 99.Helligsø : Kres ten Munch, Helligsøvej 44,7760 Hurup. T lf. 97 95 63 17.Helrborg: Holge r Diechmann, O ddesundvej 2 11 ,Helrborg, 7760 Hurup. T lf. 97 95 19 65.Hurup:Lisbeth Ejlersen, Vibevej 29,7760 Hurup. Tlf. 97 95 30 04.H ørdum:Kold by:Lodbjerg:Sk')'U m:Snedsred:Sva nkjær:Sønderh å,Nørhå ogH ørsted:T histed:Ves tervig:Henning H. Kri stensen, Degnebakken 7,7760 Hurup. Tlf. 97 95 25 07 .Jens J. Krogh, Mølleva ngen 5,H ørdum, 7752 Snedsted .T lf. 97 93 63 Gl.Knud E. N ielsen, Fuglh øjgårdsvej 2,Kold by, 7752 Snedsred. T lf. 97 93 62 O l .Berry Jense n, Rønheden 6,7755 Bedsted. Tlf. 97 94 82 02.Frode N ielse n, Østerstrandvej l , Skyum7752 Snedsred. T lf. 97 93 G l 27.J. V. Præs rgaard , Lunegårdsvej 33,7752 Snedsred . T lf. 97 93 4 1 66Ve ra Møller, Storkjærvej 2,Svankjær, 7755 Bedsted. T lf. 97 94 8 1 63.W ill y Mardal, Legindvej l 02, Sø nderhå,7752 Snedsred . T lf. 97 93 91 45Erik Boesen, G råkildevej 73,7700 Thisted. T lf. 97 9 1 25 40Peter Bolt Larse n, Margrethevej 13,7770 Vestervig. T lf. 97 94 12 30.Ruth Thinggaard, Klostergade 34,7770 Ves tervig. Tlf. 97 94 12 42.Bjarne Madsen, As trupvej 6,7755 Bedsted. T lf. 97 94 58 03.Villerslev: Jens Bliksred, Ny Viiierslevvej 12,Villerslev, 7755 Bedsted .T lf. 97 94 60 34.Visby:Ydby:Ø rum:Tove Ka nstrup N ielsen, Oddes undvej 240Visby, 7755 Bedsted. Tlf. 97 95 13 59.Jyn e Sunesen, Brendgå rd svej 67,Ydby, 7760 Hurup. T lf. 97 95 64 05.Vi ll iam Mortense n, Skovbrynet 27,Svankjær, 7755 Bedsted. T lf. 97 94 80 78Arbogen tilsendes alle medlemmer.Kontingent for 2009: Kr. 120,00160