100 ÅRS MUSEUMSHISTORIE I ODSHERRED - Museum Odsherred

100 ÅRS MUSEUMSHISTORIE I ODSHERRED
Af museumsleder Jan Steen Jacobsen
Klunkestue Odsherred Folkemuseum ca. 1920.
Foto af Solvongen
Den første formand for
Odsherreds Folkemuseum, C. Steincke
ODSHERREDS KULTURHISTORISKE MUSEUM 2010

100 ÅRS MUSEUMSHISTORIE I ODSHERRED
Odsherreds Kulturhistoriske Museum kunne den 26. januar 2010 fejre 100 året for stiftelsen af Odsherreds
Folkemuseum på en generalforsamling holdt på Hotel Phøniks i Nykøbing Sj.
I de lokale aviser i Nykøbing Sjælland kunne man allerede den 16. november 1909 læse en opfordring til at danne et
folkemuseum i Nykøbing Sj. og sende gaver dertil.
På de første sider i den gamle forhandlingsprotokol for Odsherreds Folkemuseum fra 1910 står der således:
”Et saadant Folkemuseum eller en historisk Samling tænkes oprettet i Nykøbing, om muligt for Odsherred. Der er jo
allerede ved enkelte Mænds Iver og Interesse for Sagen oprettet en Samling for Højby Sogn, som vidner om at der
i Befolkningen findes mange gamle Ting, der egner sig til indlemmelse i et Museum. Man haaber ved modtagelsen
af Gaver at faa Samlingen påbegyndt og forøget. Genstande fra ældre Tid skal være Samlingens Indhold, saasom
Klæder, Redskaber, Bohave, Smykker, Vaaben, Mønter, Billeder, Dokumenter, Bøger m.m.. De indsamlede Genstande
vil foreløbig blive opbevarede, indtil der er samlet tilstrækkeligt til at udstille. Og indtil passende Lokaler kan faas.”
Listen er lang og imponerende over interesserede fra Odsherred, som lægger navn til overlærer Steinckes opfordring
til at starte et museum for hele Odsherred. De havde været samlet forud for avisomtalen, og den 17. november 1909
samledes de alle på Hotel Phøniks i Nykøbing, hvor det blev besluttet at virke for oprettelsen af et museum under
navnet ”Odsherreds Folkemuseum”.
Stiftende generalforsamling på Hotel Phøniks
Hotel Phønix i Nykøbing Sj.,
omkring 1910.
Den 26. januar 1910 blev indkaldt til stiftende generalforsamling på Hotel Phøniks. Skovkasser West havde
udarbejdet forslag til love. Forud havde 211 tegnet sig som medlemmer. Fra Odden sogn var der 13, Grevinge havde
18, Egebjerg 25, Rørvig 32, Nykøbing 61 og 62 fra Nr. Asmindrup sogn. Det ny museum var blevet en realitet, og den
første bestyrelse blev valgt med repræsentation fra alle de deltagende sogne: Odden, Rørvig, Grevinge, Vig, Egebjerg,
Asmindrup, Fårevejle, Hørve, Vallekilde og Nykøbing.
Formelt glemte man vist at vælge en formand for museet, men på et ekstraordinært bestyrelsesmøde den 3. maj
1911 skulle man drøfte mulighederne for at lave en udstilling med de indkomne genstande og en drøftelse af
muligheden for at erhverve den gamle skole i Nykøbing til museum. Som sidste punkt noteredes: ”Til Formand
valgtes Steincke, Nykøbing, der hidtil har fungeret som saadan.”
På den efterfølgende generalforsamling den 4. juli 1911 var kun mødt bestyrelsen, selv om der var flere vigtige
spørgsmål til behandling, f.eks. bestemtes det, at der skulle være gratis adgang for Odsherreds skoler til en planlagt
udstilling. Under punkt fem blev der fremlagt en brevveksling mellem museet i Stenstrup og museet i Nykøbing i
anledning af, at der fra Nykøbing var rettet en opfordring til bestyrelsen, ordet opfordring er streget over og erstattet
med det lidt mere forsigtige ord Forespørgsel. Normalt en ligegyldig rettelse, men i eftertiden måske et lille signal om,
at sagen ikke var uden udfordringer. I Nykøbing havde man forståelig nok rettet henvendelse til Stenstrup for at gøre

museumsarbejdet komplet i Odsherred. Man var faktisk sindet at strække sig meget langt, idet man havde forespurgt,
”om man ikke vilde flytte dette til Nykøbing, saaledes, at begge museer var i samme Bygning”. Forespørgslen var
besvaret benægtende.
I dag kan det være vanskeligt at forstå, at man ikke tog imod tilbuddet dengang. Forklaringen kan måske være, at
folkene omkring museet i Stenstrup var nært knyttet til hinanden, som en større bekendtskabskreds hvor sognet
udgjorde den daglige interessesfære med Vallekilde-miljøet som forbindelsen til omverdenen. I Nykøbing var der
imidlertid ingen tvivl, museet skulle være for hele Odsherred.
Odsherreds Folkemuseum køber den gamle skolebygning
I Nykøbing fortsatte drøftelserne om erhvervelsen af den gamle skolebygning ved kirken. Byrådet krævede 7.000
kr. for køb af bygningen med tilhørende haver, dog skal der være fri passage gennem pladsen foran bygningen.
Købekontrakten blev underskrevet den 4. juli 1912. Med bygningen fulgte to lejeboliger i den lange bygning. Det blev
vedtaget at holde det ny museum åbent 2 dage om ugen. I 1914 blev det præciseret til: 2 gange om ugen i 2 timer i
tiden fra 1. maj til 30. september. Den øvrige del af året fra 13-15 hver onsdag.
Museets første formand
C. Steincke 1852-1919 var født i Nykøbing som søn af bagermester Carl
Gottlieb Steincke (foto) og hustru Vilhelmine Cathrine Hvass. Hans fader var
af tysk slægt, men moderen var af gammel borgerfamilie i Nykøbing. Den
18. maj 1882 blev Steincke ansat som lærer i Nykøbing samt som kordegn
og kirkesanger ved Nykøbing Kirke. I mange år havde han embedsbolig i
den gamle skolebygning, som senere blev til museum. Han kendte sin bys
historie og var hovedpersonen bag oprettelsen af Odsherreds Folkemuseum
i Nykøbing Sj. Privat havde han interesseret sig for oldsager og ved hans
død viste det sig, at hans samling var udstillet på museet, som hans
private samling. Den ny bestyrelse og formand, læge Egede, tog med tak
imod tilbuddet fra boet efter Steincke, at oldsagssamlingen kunne blive
stående indtil videre i museets udstilling. Til gengæld arvede man en anden
oldsagssamling fra prokurator Lunøe. På bestyrelsesmødet den 16. januar
1920 takkede man for samlingen ved at rejse sig. Året efter blev lærer
Andersen ansat som museumsinspektør.
Andespil og midsommerfest til fordel for museet
Museets økonomi er på dagsordenen i stigende omfang. På et
bestyrelsesmøde den 7. december 1922 konstituerer bestyrelsen sig med fru G. Mørch fra Sindssygehospitalet
ved Nykøbing Sj. som formand og et udvalg bliver nedsat til at skaffe penge til museet. Resultatet blev afholdelse
af andespil på Hotel Phøniks til fordel for museet, og der kom et lille overskud ind. I juli måned spilledes der
dilettantkomedie ude på amtshospitalet, ”det var 3 fornøjelige og smukke aftener og det hele formede sig til en
midsommerfest med friluftskomedie”, der kom et overskud på cirka 300 kr., som ses i regnskabet. Til byrådet sendte
man adskillige ansøgninger om fast støtte i de første år uden det store resultat. I referatet fra januar skrev referenten
følgende: ”Endelig fået et ubetydeligt tilskud, kun 25 kr. årligt”.
Skovkasser West – en nøgleperson i fortællingen om fundet af Solvognen – verdens kulturarv
Ved samtlige generalforsamlinger siden museets start, var skovkasser West i Nykøbing blevet valgt til revisor.
Regnskab må have været hans fortrukne beskæftigelse, men skovkasser West kender vi også som nøgleperson i en
anden begivenhed, som tog sin begyndelse om eftermiddagen den 12. september 1902, hvor Solvognen kom til syne.
”I Trundholm Mose skulle nyt land inddrages i landbruget. Drængrøfter var blevet gravet, så mosen kunne tørlægges,
og der blev pløjet for første gang. Frederik Villumsen gik bag ploven. Først dukkede hesten frem. Den blev straks
taget op, men pløjningen fortsatte. I den næste fure fremkom solskiven. Nu blev Frederik Villumsen opmærksom.
Han standsede pløjningen og fandt mindre dele til vognen og hjulene. Alt blev bragt hjem til gården. Først troede
man, at det var gammelt legetøj. Nogle stykker blev lagt op på loftet, mens hesten blev stillet på skrivebordet i stuen.
Her legede to sønner og nabobørnene med den. Rygter spredte sig, og folk besøgte gården for at se, hvad der var
blevet fundet. En uge efter hørte den embedsmand, der havde tilsyn med åbningen af ny landbrugsjord, om fundet.
Han besøgte gården og forstod, at han stod over for noget helt enestående. Nationalmuseet blev informeret, og
arkæologerne herfra var snart i Odsherred. Fundet blev erklæret Danefæ, og en mindre udgravning på findestedet
blev iværksat. Sådan skrev museumsinspektør Flemming Kaul fra Nationalmuseet om begivenheden i årbogen Fra

Nordvestsjælland 2005-06. Opsynsmanden er den samme, som vi
finder beskrevet som revisor med titel og navn, skovkasser West i
Odsherreds Folkemuseums forhandlingsprotokol. Det var ham, som
sørgede for, at Nationalmuseet fik kendskab til fundet af Solvognen, og
efterfølgende at der blev taget hånd om denne særlige kulturgenstand,
først erklæret for Danefæ, national kulturarv, ikon for europæisk
bronzealder og siden af Nationalmuseets direktør, Carsten U. Larsen,
beskrevet som Verdens kulturarv.
Når vi læser forhandlingsprotokollen for museet, fornemmer
man ikke, at skovkasser West blander sig i diskussionerne i
museumssammenhæng, kun at regnskabet fremlægges og godkendes.
West flyttede fra egnen i 1924.
De første udstillinger
På museet skete ændringer af lejlighederne, og det lille udhus over for
museet i museumshaven blev indrettet til bolig for en opsynsmand i
1924. Til boligen blev indtaget en mindre del af haven.
Udstillingsmæssigt er det vanskeligt at følge udviklingen i indretningen
af museet. I 1927 oplyses til gengæld i anledning af inddragelsen af
et værelse fra den ene lejlighed i bygningen, at formanden har ladet
indrette en Odsherreds Bondestue og samtidig foretaget en fuldstændig
omordning af hele museet. Af grunde, som vi ikke kan læse os til i
forhandlingsprotokollen, er modtaget en klage fra Steinckes familie,
over måden museet har opbevaret C. Steinckes oldsagssamling, som
kun var til låns. Klagen var sendt fra forhenværende justitsminister K.K.
Steincke, C. Steinckes søn. Klagen resulterede i, at stensamlingen blev
afleveret tilbage i 1940. I 1941 bevilges et honorar for katalogisering af
museumsgenstandene til frk. Thorlacius. I 1944 omtales frk. Thorlacius
som opsyn ved museet, og at hun fremover skal benævnes bestyrer.
Billedet af Solvognen er en gave fra Nationalmuseet
til skovkasserer West, som en påskønnelse for at have
bragt fundet til Nationalmuseets kendskab.
Empirestue med udklædte borgere på
Odsherreds Folkemuseum omkring 1920.
Tilskud til Næsholms ruiner
I 1941 besluttedes også at yde et tilskud til restaurering af Næsholms ruiner på foranledning af Odsherreds
Turistbureau i anledning af Nykøbing Sjællands 500 års jubilæum 1443-1943. Stationsforstander Windeløv tog
initiativ til at få byens historie beskrevet i anledning af det forestående jubilæum. Det forblev ikke blot et forslag, i
1943 udkom jubilæumsskriftet i stort format med undertitlen Byens og Odsherreds Historie og Næringsliv. Skriftet er
antagelig bekostet af byrådet. Byen er ældre end 1443, men årstallet referer til det år Christoffer af Bayern tog byen
og alt dens gods under sit værn. Christian I bekræftede i et nyt privilegiebrev i 1462 byen samme rettigheder som
Roskilde og Holbæk.
Under 1. verdenskrig og 2. verdenskrig er der ingen synlige spor i forhandlingsprotokollen, ingen kommentarer til
krigene eller andre ytringer, og alligevel bliver emnet taget op, men først på et bestyrelsesmøde i september 1946:
”man enedes om at henvende sig til Frihedsbevægelsen om skriftlig beretning om Frihedsbevægelsens Arbejde i
Odsherred”. Året efter vedtoges det at oprette et billedarkiv for Nykøbing Borgere, og man vedtog at lave en Gylden
Bog for Nykøbing. Fænomenet Den gyldne Bog er en beskrivelse af de positive ting og hændelser, som knytter sig til
byen.
I 1948 kom endnu en udvidelse af museet ved inddragelse af en lejlighed, bestående af stue og køkken. Museets
mønt og medaljesamling blev nyopsat af frk. Thorlacius.
Odsherreds Folkemuseum statsanerkendes
Odsherreds Folkemuseum blev godkendt af Statens Lokalmuseumstilsyn som tilskudsberettiget, statsanerkendt,
museum pr. 1. april 1965. I 1973 var der imidlertid faldet støv over samlingerne rundt i Odsherred, og i det lille
museumshæfte Ting og sager Odsherred i 1973 så en kritisk artikel dagens lys under overskriften; ”Nedlæg dog de
støvede, gamle museumskasser”. Året efter endnu en artikel hvor bestyrelsesmedlem Søren Gregersen, Skamlebæk,
laver en beskrivelse af de fire museumshuse, deres samlinger og historie. Artiklen blev et første skridt mod
sammenlægningen af museerne i Nykøbing, Høve og Fårevejle.

I 1976 og 1977 blev statsanerkendelsen udvidet til også at dække museerne i Høve og Fårevejle. Museet skiftede ved
den lejlighed navn til Odsherreds Museum og museet fik sin første akademisk udannet museumsinspektør, etnograf,
Ole Strandgaard, ansat som leder. Museumsidéen – et museum for hele Odsherred – blev virkelighed med fusionen i
2002.
I dag er det interessant at konstatere, at fundet af Solvognen på Trundholm Mose i 1902, direkte og indirekte har
givet næring til interessen for kulturhistorie i Odsherred. Det lokale fund, står i original på Nationalmuseet, en fornem
kopi fremstillet af Georg Jensens Sølvsmedje står i museets udstilling, Solens Land, og en tilsvarende i FN bygningen i
New York. Det sidste sted med fokus på verdens kulturarv.
Litteratur:
Fra Nordvestsjælland. Årbog for kulturhistorien i Nordvestsjælland 2005-2006. Heri: Et lokalhistorisk Manifest –
Aarbog for dansk kulturhistorie 1891-1900 og Fra Holbæk Amt til Nordvestsjælland – Historisk samfund igennem 100
år af Peter Blumensaadt. Udgivet af Historisk Samfund for Nordvestsjælland og de kulturhistoriske museer 2006.
Fra Holbæk Amt 1907-2004. Udgivet af Historisk Samfund for Holbæk Amt.
Danske Museer Nr. 2, 2007. Heri: Fra Kunstkammer til Nationalmuseum af Carsten U. Larsen Nationalmuseet.
Stenstrup Museum 75 år af Jan Steen Jacobsen trykt i: Fra Vestsjællands museer 1981. Udgivet af Vestsjællands
Amtsmuseumsråd.
Ting og Sager fra Odsherred 1973 og 1974. Udgivet af Odsherred Folkemuseum.