SKIBSLISTE

6
Spalte 2. Såfremt et skib har ændret navn siden sidste udgave af Skibslisten, fremgår dette af
fortegnelsen, side 323. Det anførte hjemsted er det for skibet registrerede hjemsted, jf. sølovens § 4.
Spalte 3 giver oplysning om skibets type, anvendelse og materiale, hvoraf det er bygget, m.m.
Der er anvendt følgende forkortelser:
A. = alm (elm). Lds. = lodsskib.
Al. = aluminium. Lst. = lastskib.
B. = bøg. M. = motorskib.
Bs. = boreskib. Mah. = mahogni.
Bgs. = bugserskib. Oregp. = oregon pine.
Bpl. = boreplatform. Pa. = skib, der er indrettet til at medtage
D. = dampskib. flere end 12 passagerer.
E. = eg. Pitchp. = pitchpine.
F. = fyr. Rds. = redningsskib.
F.C. = Ferro Cement. Rtf. = radiotelefoni.
Ff. = fiskerfartøj. Rtg. = radiotelegrafi.
Fors. = forsyningsskib. S. = sejlskib.
Ftf. = fritidsfartøj. Sand. = sandsuger.
Fy. = fyrskib. SM. = sejlskib med hjælpemotor.
GFP. = glasfiberarmeret polyester. St.F. = stenfiskerfartøj.
Insp. = inspektionsskib. Stl. = stål.
Is. = isbryder. T. = teak.
J. = jern. Tk. = tankskib.
L. = lærk.
Spalte 4 udviser maskinens (motorens) officielt fastsatte effekt. Denne er ikke nødvendigvis sammenfaldende
med den »indicerede« effekt eller »bremseeffekten« (1 HK = 735,5 W).
Spalte 5. Forsåvidt angår i udlandet byggede skibe, der først på et senere tidspunkt kommer under
dansk flag, kan de til rådighed stående oplysninger om byggeår være mangelfulde. Ved redaktionen er
fulgt det princip at medtage de foreliggende oplysninger, forsåvidt disse med rimelighed kan antages
at være rigtige. Oplysninger om ombygninger er ikke medtaget under hensyn til usikkerheden ved
skønnet over, i hvilke tilfælde der foreligger en ombygning, og da der ikke står oplysninger til rådighed
for redaktionen til belysning af spørgsmålet om den enkelte ombygnings betydning for skibets værdi.
Forsåvidt et skib er klasset i et anerkendt klassifikationsselskab, er dette anført med et bogstav, der
angiver vedkommende selskab efter følgende system:
A. = American Bureau of Shipping
G. = Germanischer Lloyd
L. = Lloyd's Register of Shipping
N. = Det norske Veritas
V. = Bureau Veritas
Spalte 6. Kendingsmålene er anført med tre tal for henholdsvis længde, bredde og dybde. Målene er
angivet i meter, afrundet nedad til nærmeste hele tal og optaget således: Længde fra forkant af
forstævnens øverste ende til den agterste kant af rorstævnens øverste ende. Såfremt der ikke findes
rorstævn, tages længden til det punkt, hvor rorstammens forkant (eller dens fortsættelse) skærer
øverste dæk; bredde - største udenbords - mellem yderfladerne af yderklædningerne; dybde midtskibs
i diametralplanet fra øverste, faste gennemgående dæks underside til oversiden af tanktoppen eller
bundstokkene.
For skibe med internationalt målebrev (1969), jfr. bemærkningerne til spalte 7 og 8, angives ikke
kendingsmålene, men hoveddimensioner, Længden er længde i vandlinien fra forkant forstævn til
rorstammens midte eller 96% af største længde i vandlinien. Bredde er største bredde moulded. Dybde
er den lodrette afstand fra kølens overkant til undersiden af øverste dæk i borde.
For skibe hvis L i henhold til stk. 2 er mindre end 24 m angives
L1 = Længden målt fra forkant af klædningens skæring med oversiden af dækket
ved forstævnen til agterkant af klædningens skæring med dækket ved
agterstævnen.
Bredde og dybde er som anført ovenfor.
Spalte 7 og 8. Rummålet 1 registerton (= 100 engelske kubikfod) svarer til kubikmeter.
Målingens hovedresultat udtrykkes som:
a) bruttoregistertonnagen, der omfatter tonnagen af alle lukkede rum i skibet med undtagelse navnlig
af dobbeltbundtanke og - på visse betingelser - rum i skibets øverste mellemdæk og over dets
øverste dæk, og