S K O L E M A T E R I A L E - adco:design

adco.dk

S K O L E M A T E R I A L E - adco:design

Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående S ktekster oog matriale lkan frit edownloades mfra www.gladsaxenyteater.dk a t e r i a l e


2. Indholdsfortegnelse

THE WILD PARTy Undervisningsmateriale

Kan med fordel inddrages i fagene dansk, engelsk, billedkunst, musik og drama,

Punkt nr. Side nr.

1. Forside 1

2. Indholdsfortegnelse 2

3. QUEENIE WAS A BLONDE… 3

- Stort uddrag af Joseph Moncure March´ digt ”The Wild Party”

(den amerikanske originaludgave).

4. HøjT AT fLyvE 9

- Om Joseph Moncure March´ berømte digt - og USA/New York 1928,

litteraturen, politikken og livet i de ”brølende tyvere”.

Artikel af Jakob Steen Olsen, kulturjournalist v. Berlingske Tidende.

5. ANDREW LIPPA & THE WILD PARTy 12

- Tradition og fornyelse i amerikansk musical. Artikel om forestillingens

ophavsmand, en af de USA´s førende unge, musicalskabere.

Artikel af Søren Møller, rektor ved Det danske Musicalakademi Fredericia.

6. THIS SHOW SITS IN THE DARkSIDE Of LIfE… 13

- Interview m. forestillingens amerikanske instruktør Tim Zimmerman.

7. MANUSkRIPTET LIGGER DéR OG vENTER… 14

- Scenograf Jan de Neergaard fortæller om sin arbejdsproces.

8. ET ENkELT kOSTUME kAN fORTæLLE EN HEL HISTORIE 16

- Gøje Rostrup fortæller om sit arbejde med at designe kostumerne

til ”The Wild Party”.

9. THE WILD PARTy 17

– 2 uddrag af manuskriptet til Andrew Lippas musicalversion af J.M. March´s

digt. Hvordan oversætter man et litterært digt til levende teater?

Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk


3. Queenie was a Blonde…

Udddrag af joseph Moncure March´s digt THE WILD PARTy (19 8)

Hele digtet kan rekvireres ved henvendelse til Gladsaxe Ny Teater.

PART 1

1 / Queenie & Burrs

Queenie was a blonde, and her age stood still,

And she danced twice a day in vaudeville.

Grey eyes.

Lips like coal aglow.

Her face was a tinted mask of snow.

What hips –

What shoulders – What a back she had!

Her legs were built to drive men mad.

And she did.

She would skid.

But sooner or later they bored her:

Sixteen a year was her order.

They might be blackguards;

They might be curs;

They might be actors; sports; chauffeurs –

She never inquired

Of the men she desired

About their social status, or wealth:

She was only concerned about their health.

True:

She knew:

There was little she hadn´t been through.

And she liked her lovers violent, and vicious:

Queenie was sexually ambitious.

So:

Now you know.

A fascinating woman

She lived at present with a man named Burrs

Whose act came on just after hers.

A clown

Of reown:

Three-sheeted all over town.

He was comical as sin;

Comical as hell;

A gesture – a grin,

An the house would yell,

Uproarious:

He was glorious!

……………

Oh, yes – Burrs was a charming fellow:

Brutal with women, an proportionally yellow.

Once he had been forced into a marriage.

Unlucky girl!

She had a miscarriage

Two days later. Possibly due

To the fact that Burrs beat her

with the heel of a shoe

Till her lips went blue.

For a week her brother had great fun

Looking for Burrs with a snub-nosed gun:

At the end of which time, she began to

recover;

And Burrs having vanished, the thing blew over.

Just a sample

For example:

One is probably ample.

/ Sunday Noon

Sunday noon:

Broiling hot.

Queenie woke up feeling shot.

She lay stretched out on the crumbled bed

Naked: slim arms above her head.

She stared at the ceiling;

She stared at her feet;

She stared at the clock,

And she cursed the heat

Faintly:

Quaintly.

She looked exquisite; saintly.

……………….

Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk

Queenie lifted her head

A trifle from the bed.

“Burrsie!” she piped.

Her voice was pitched

In a fretful key

His mouth twitched:

He was dangerously still,

By enormous power of will.

Her eyes filled with a martyred look:

She registered grief, and her voice shook.

“Burrsie!”

Sharply-

“Well?” he inquired

“Burrsie! Queenie is oh, so tired!”

His teeth snapped.

He was glittering-eyed.

For a moment or so he could not decide

Whether it would be best to throttle

Or brain this woman with a nearby bottle.

A woman who slept

Like a corpse under sod

And woke up tired!

Almighty God!

His nerves jangled.

He saw red.

He said nothing: but Queenie did,

From the region of the bed

Peevishly:

“Burrsie! Pour out a cup for me!”

Said she.

“The hell I will, you lazy slut!

Do you think you´re the Prince of Wales

Or what?

Tense

Silence,

Foreboding sudden violence.

……………………….

The silence chilled his brain.

“Queenie!”

Silence.

Again:

“Queenie! – Hell!”

He was stubbon now:

He´d make her talk, no matter how!

He set his teeth,

Swallowed his pride;

Rose:

Slunk over:

Crouched at her side.

“Queenie!”

He seized her arm; shook it.

She may have been pleased,

But she didn´t look it.

Her eyes flashed:

No truce!

She wrenched her arm loose.

Up she leapt, white faced

He lunged:

His arms went around her waist:

They tightened: they locked:

The crushed her thin.

For a moment, she writhed;

Then she gave in.


He pulled her backwards,

And her soft, slim

Body flew down and covered him.

His face was pressed

Deep in her breast.

She loosened.

She waited.

She lay still,

Giving his hands and lips their will.

She was cold as ice, all through it:

She had him now,

And she knew it.

His heart quickened:

His breath thickened.

She covered his mouth with a kiss like flame;

And he quivered; and he gasped;

And he almost came.

Now,

Swift as a snake,

She shifted.

Her shoulders rose.

Her arm lifted.

Down she struck.

His tight embrace

Gave. His hands covered his face.

She leapt up; fled, with hard laughter.

Bleeding at the mouth,

He rushed after.

“You rotten bitch!

I´ll fix you yet!”

She grabbed a knife from the kitchenette,

And a brown bottle with a whisky label:

Then dodged

Swiftly

Around thetable.

They paused: watched:

Animal-eyed,

Furious,

From either side.

Her face was white as though newly plastered.

“You touch me –

I´ll kill you, you filthy bastard!”

The threat was banal,

But her tone lent it

A quality that showed she meant it

…………………..

“Come on,” urged Burrs: “be a sport!

Go on, Cutie – drop the knife!

Let´s call it quits.

I like my life!”

“Yeah?” Said Queenie: “I wouldn´t choose it.

And once for all, I´ll tell you what:

The next time you call me a lazy slut,

If I find a knife, I´ll damn well use it!-

Kick that idea around till you lose it!”

Having delivered herself of this,

She gave him a condescending kiss.

She took a cracked cup from the shelf:

Rattled the percolator;

Helped herself.

Sat,

Sipped;

Perfectly lipped,

Legs crossed:

At ease: engrossed.

Beautiful.

There was a lull.

Peace.

But her face was still white,

And her eyes flickered with angry light.

At last she gave an odd

Double nod.

She raised her handsome head;

She said:

“Burrsie, I think we´re about due

For a party:

Don´t you?”

“Said Burrs: “I do!”

My God! I haven´t been really tight

For a week!

Let´s ask the gang to-night!”

PART II

1 / The Party begins

The gang was there when midnight came.

The studio was lit by candle-flame;

Dim: mysterious: shrouded.

Unbidden shadow-guests swarmed

About the room. They huddled crowded

In every corner; raised deformed

Ungainly shoulders, hideous, tall

Necks and heads against the wall.

Enourmous blurred hands kept stealing

Spider-like, across the ceiling;

Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk

Crossing with sharp, prismatic masses

Of light from swaying spectre glasses.

The flames flickered:

The shadows leapt:

They rushed forward boldly;

Swept

Triumphant

Across white faces:

Wavered, retreated;

Turned, defeated

And shrank back to darker places.

The party was getting under way

Stiffly, slowly.

The way they drank was unholy.

They hovered around the glass-filled tray

Ravenously,

Like birds of prey.

White, intense;

With mask-like faces

Frozen in rigid, gay grimaces.

They chattered and laughed

Stony-eyed:

Impatient:

Hasty:

Preoccupied.

They drank swiftly, as though they might

Drop dead before they were properly tight.

/ Mister Black

The only one not on hand was Kate.

She was Queenie´s red-headed running-mate

She was rakish, and tall:

Slim-legged; slim-hipped:

Naughty of eye, and expressive-lipped.

Always in vogue:

Vicious,

Capricious:

A rogue –

…………………………….

“Where the hell is that dirty bum?”

Said Queenie: “She swore to God she´d

come!”

At which point -

Bang! On the door.

………………………………

“Come in!”

The door sprang wide;

And there stood Kate,

with a man by her side:

Both posing heroic;

mock-dignified.

“Ta-da!” sang Kate, clarion-toned:

“Well, Ladies

And what came with you,” she droned –

“Meet what brought me in a sea-going hack:

The Boy Friend – Mister – Mister –

Black!

That´s Queeenie.

This´s Burrs.

……………………………….


Queenie came forward.

As she came, she ran her

Eye over Black in professional manner.

He was tall; dark; heavy of shoulder:

A possible twenty-five,

No older.

Quietly, even soberly dressed;

But perfectly groomed – a habit, one guessed.

He was carelessly straight.

His eyes were bright.

His face was tanned, and his smile was white.

His features were sharply cut

And clean:

He looked sporting: he looked keen.

………………………………

She paused for a second.

She looked askance

At burrs:

A swift, narrow-eyed glance.

She smiled a smile

As sharp as a file

For the fraction of a while.

Again that odd

Slight double nod.

The spurs

For Burrs!

Just what she´d wanted!

He´d try to rough her,

The bastard?

Well, now she´d make him suffer!

She had planned this party to put him on the

rack;

And she´d do it by making a play for Black!

Her grey eyes widened:

Then grew dim.

Doubtfully, shyly, she smiled at him.

“How do you do, Mr. Black,” said she:

“We´re rather informal here,

As you see.

It was sweet of you to come, I think.

Burrsie – mix Mr. Black a drink.”

Black said something polite: astonished.

Then:

“Please don´t think me rude

If I stare –

But – your hair - !”

“Listen to me, Kid!” Kate admonished:

“Keep away from that blond-headed vamp:

She was wise to herself

When your ears were damp!”

“I haven´t a bit of doubt,” said Black.

He grinned at Queenie,

And she smiled back -

/ Will you dance with me?

Kate hailed Burrs like a long-lost brother,

And she left Black´s side

To be a red-hot mother.

Queenie saw her going:

She stopped the Vic,

And put on a record so blue it was sick.

She moved forward swiftly:

She stood before Black:

“Will you dance with me –

Until Kate comes back?”

And ever so shyly she smiled.

He blushed like a ten-year-old child,

And nodded, completely beguiled.

So dance the did,

And dance they could

Queenie was a marvel,

And the boy was good.

………………………………..

Then Queenie stirred;

And the sti went through him;

And she lifted his arm,

And crushed her to him.

The shock of her softness

Stopped his breath.

Lights blurred:

The floor swam underneath.

And queenie did more than her share:

She brushed his lips with her hair.

She arched inward:

She clung:

She pressed

Her body on his

from knee to breast.

It was wonderfully timed.

About two steps more,

Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk

They´d have lost their balance

And fallen on the floor.

As it was, the music quavered:

Stopped.

They disengaged slowly:

Their arms dropped.

And she fed him a blurred

bewildered glance.

She smiled: she whispered:

“Our first dance!”

“Let´s get our drinks, and sit somewhere.”

“Why, yes: if you think Kate wouldn´t care –

I don´t want the child to pull my hair!”.

…………………………………

Meanwhile on the double bed,

Eyes closed in bliss,

Burrs and Kate lay locked

In a five-minute kiss.

Of course –

It meant nothing to either one:

They were simply snatching at bit of fun.

They stirred:

They unlocked:

They came up for air.

Their eyes blurred:

The room rocked:

They peered here and there.

Suddenly Kate had a moving thought:

“Where´s that cock-eyed bastard I brought?”

Her eyes found the corner,

And there they stopped.

Her head shot forward,

And her jaw dropped.

“Well!

May Jesus give me grace!

He´s mushin´ it up with your angel-face!”

“Yeah?” said Burrs.

He turned to look.

His eyes narrowed, and his hands shook.

“Yeah? He said: “So they tell us!”

Kate winked slyly:

“You´re jealous!”

“Jealous?”

He gave her a glittering stare:

“You´re crazy!

What the hell do I care!”.


Burrs

Burrs turned.

A group or two away

Stood Black and Queenie:

Intimate: gay.

He stopped: he eyed them.

For a minute, a mist seemed to hide them;

And Queenie´s hand rose; made a white streak

Against the tan of the strangers cheek.

Burrs´ eyes narrowed.

His brows met.

The palms of his hands grew cold with sweat.

Then his eyes grew sharp:

Bored them.

He shouldered his way toward them.

“Queenie!”

She turned:

“Oh – hello, Burrs.”

It was coolly delivered.

His mouth quivered.

“Queenie! Come here!”

She turned white.

“Just a minute,” she said to Black:

“I´ll be back.”

She stepped aside with Burrs.

“Well - ?”

Her tone was as hard as a steel bell.

His stare smouldered. His voice was rough:

“Lay off that stuff!”

“What stuff? What the hell do you mean!

Are you trying to make a scene?”

But her eyes glinted:

Her white cheeks tinted.

So Burrs

Felt the spurs!

Swell!

She´d give him a gaudy taste of hell!

“You know what I mean! Lay off that guy!”

“Why?”

“Because I tell you to!”

“Yeah? - And who the hell are you!”

A pause.

“Drop it! – It´s the bad news!”

Flashed Queenie:

“I´ll do what I damn well choose!”

“Not if I know it!”

He seized her wrist:

Gave it a twist.

She flinched,

And made a low wail.

Black stepped up:

He was ghastly pale:

He gave Burrs one knife-like glance,

Then turned to Queenie:

“Would you care to dance?”

Burrs watched them go with out-thrust head.

He sneered.

He joined Kate on the bed.

8 / Queenie & Black

Black took a drink as they passed the table:

A long one:

A strong one:

Then suddenly felt unstable.

The room blurred,

The room receded.

Another drink was what he needed!

So he poured it out, and he took it.

His head buzzed; and he shook it.

“Let´s go sit,” he suggested:

“Let´s talk.”

It became somewhat of a problem to walk.

………………………………..

They both sat down in the usual place.

She arranged her skirt.

He pushed a rough hand over his face

Till it hurt.

There!

Now!

He felt much better.

He couldn´t get drunk,

Having just met her!

With a sigh, she settled her head on his knees

And wriggled a little, till she felt at ease.

She smiled.

“Don´t let´s talk,” she said:

“Let´s be quiet for awhile instead.”

So there was silence there.

His fingers played through her golden hair,

She closed her eyes.

Her head swirled.

Music came faintly from another world.

She forgot Burrs:

Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk

Her revenge grew dim.

This man wanted her,

And she

Him.

She had played: she had won –

But she was caught!

Her body ached madly at the thought.

What a man this was!

He seemed able to bring her

Heart leaping up with a touch of his finger.

She smiled

Like a child

In its sleep.

His hand left her hair.

It began to creep

With gently moving finger tips

Over her eyes:

Felt her lips;

Parted them:

Touched the perfect teeth

That lay underneath.

Lightly his hand began to float

Over the smooth white skin

Of her chin.

Then suddenly came to rest

With its palm pressed

Soft and hot on the pulse

Of her slender throat.

She gave a sound like a sob.

Her body began to throb.

Somme wire inside her broke with a snap,

And her head slid slowly to his lap.

……………………………………….


Her eyes opened. Through misty light

Her red mouth quivered in a blur of white.

Down drooped his head.

His breathing grew hoarse.

Suddenly

Their mouths leapt,

Met with a force

That bruised their lips; crushed them thin.

Their bodies stiffened;

And their cheeks sank in.

………………………..

They kissed.

They drew apart.

She took his wrist

And put that arm about her waist;

Then hers about his.

So, tightly laced,

The stood.

Her head dropped on his shoulder.

“I love you” he told her.

She smiled dimly:

They kissed.

The room was hung with amber mist.

Exultant-eyed,

Side by side,

They floated dream-like across the floor

Towards the bedroom door.

No one stared:

No one cared.

Burrs - ?

To hell with him!

As they passed the bed

She glimpsed his head

Face up.

White,

Dim:

Eyes closed;

Dishevelled of hair:

Mouth open:

Throat bare.

……………………………………..

10 / Something was wrong

With his head hanging across Kate´s knee,

Lay Burrs. He slept uneasily.

From time to time his body twitched

As though it itched.

Sleeping on her back, just next to them

Lay a girl like a flower with a broken stem.

………………………………………

The room rocked.

Hammers knocked

Inside his skull.

It threatened to split.

None of his clothes seemed to fit.

His mouth and throat were foul cotton.

God, he felt rotten!

He writhed out to the edge of the bed

And sat the hunched;

Clutching his head.

But not for ling.

Something was wrong!

Suddenly he had a thought.

His head lifted:

He grew taut.

He peered over at the corner chair,

Looking for knees, and blurred gold hair.

They were not there!

His throat grew tight:

His face turned white.

His eyes narrowed,

Vicious:

Suspicious.

Not so good!

He rose: he stood

Up aching,

Shaking.

He staggered to the corner,

Gripped the chair,

And peered behind it.

They were not there!

Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk

God!

Wait till he found them!

He clamped his teeth together

And ground them.

He went to the table to get a drink.

He must think!

He stared at the drink:

He stared at the floor:

He stared dully at the bedroom door

With eyes wide,

Blank.

His eyes swerved down:

He drank.

Then something moved in his brain.

His eyes shot up again,

And stared gleaming at the bedroom door

As though he had never seen it before.

Each eye narrowed to a slit:

His heart jumped.

So that was it!

He shook, and his ears rang.

He put down his glass with a bang.

His face was as white as though acid had

bleached it.

Slowly he steppede towards the door:

Reached it:

Turned the knob:

Thrust the door wide:

Stood on the threshold,

And peered inside.

Dim light from the door

streamed over the bed.

He saw locked figures,

And a golden head.

He felt sick.

His breath came quick.

The door shut behind him

With a soft click.


Silence.

The pair on the bed

Sat up:

“Who´s there?” Queenie said.

A black shape stirred near the door.

“Who´s that?” sharper than before.

“Who the hell do you think? –

You whore!”

Silence.

Then, sharp; clear:

“Burrs – get out! Do you hear!”

“Get out like hell!”

His choking laugh:

I´ll break your god-dammed neck in half,

You dirty bitch!”

His voice grew shrill.

Came Black´s retort:

“The hell you will!”

Black rose:

The shadow sprang from the door.

Black struck:

Burrs reeled;

He crashed to the floor.

One hand reached slowly up to seize

The bureaus edge.

He got to his knees.

“Get up!” snarled Black

With his fist drawn back:

“I´ll teach you to call that girl a whore!”

Silence.

In the darkness, a bureau drawer

Rattled:

Thumped.

Burrs thrust a hand in.

Up he jumped.

Something in his hand made a dull gleam.

“Look out!” shot Queenie´s warning scream:

“Look out! – He´s got a gun!

Look out!-“

Black made for him with a shout.

The gun roared –

But he missed.

Black caught him by the wrist.

He wrenched till the bones began to crack.

The gun dropped.

Black snatched it:

Stood up:

Lurched back.

The gun flashed –

Crashed!

Staccato and vicious it spoke.

Silence.

Darkness.

The air smelled sharp with smoke.

Burrs stood stock still.

He whimpered faintly.

He cocked his head to one side,

Quaintly.

Suddenly he staggered,

Fell on the bed.

He groaned.

An arm rose –

Dropped.

He was dead.

“Burrs!” snapped queenie,

Curt:

“Burrs! – are you hurt?”

She leaned over;

Shook him;

Shrank back.

Her jaw dropped: she stared up at black.

Then:

“Christ! – You´ve killed him!

Look what you´ve done!

Beat it, you fool!

Don´t stand there –

Run!

If they get you

Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk

You´ll get the chair!

Run!

Get out!

Take the gun:

Don´t let them catch you with it!

Run!

Dýe hear?

Run!”

“Kiss me before I go!” he said

Her hands flew up; beat at her head:

“God, what a fool!

You make me sick!”

“Kiss me!”

“All right, then –

Come on! –

Quick!”

For a moment, their lips met:

Cold; salty with sweat.

Feet trampled in the hall outside.

“What´s that!” gasped Queenie,

Terrified.

He let go:

Turned:

Lurched towards the door

Through darkness, over a swaying floor.

A crash! –

The chair:

He almost fell.

“Chris´!” he mumbled: “what th´hell - ?”

Jes´s Christ! –

I´ve hurt my shin: - “

The door sprang open

And the cops rushed in.

8


4. Højt at flyve

Aftenens forestilling er baseret på digtet ”The Wild

Party”, som fanger det første rigtigt moderne årtis

løsslupne sæder. De brølende tyvere – en tid, der lagde

grunden til dem, vi er i dag.

Af Jakob Steen Olsen, teaterredaktør ved Berlingske Tidende

1920´ernes Amerika: Fremtiden så lys ud. Den store krig, som

man dengang kaldte verdenskrigen 1914-18, lykkeligt uvidende

om, at en ny skulle rasere verden tyve år senere, var overstået.

Tavlen var visket ren. Verden var åben igen – og den var blevet

rigere, for teknikken var i rasende udvikling. I USA snurrede samlebåndene.

Masseproduktionen spyede nye varer ud, og en stor

ny middelklasse, der bredte sig med ekspresfart, stod parat til at

aftage alle de nye, spændende produkter. Forbrugeren var, med

andre ord, opfundet og levestandarden fik et ordentligt nøk opad

for de fleste. På pengemarkedet kendte optimismen heller ingen

grænser. De store amerikanske banker lod med glæde ubegrænsede

summer flyde i uforfalsket fremtidstro. Aktiestigningerne

katapulterede da også med 50 procent fra 1927 til 1929.

En ny, stor gruppe af mennesker havde oven i købet efterhånden

fået fritid til selv at tænke selvstændige tanker – til at

leve og skabe sig en egen identitet. Den øgede selvsikkerhed og

købekraft gav sig udslag i et løssluppent lyssyn i det Amerika,

som lagde grunden for den kultur, som resten af verden siden

har været så fascineret af. Båret af en frihedsfornemmelse, som

– ikke mindst – lod sig aflæse i kunst og mode: Jazz- og swingmusik

larmede, bilerne kørte hurtigere, kjolerne krøb opad og

damernes frisurer blev kortere, dansen blev mere løssluppen og

art deco var tidens smarte, strømlinede og industriinspirerede

stilart. Forfatteren F. Scott Fitzgerald, ungdommens litterære idol,

fangede en ny ”fortabt” og rodløs generations individualisme

og nye sæder i sine romaner, ikke mindst ”The Great Gatsby”.

Skuespillerinden og teaterforfatteren Mae West insisterede på, i

fuld offentlighed, at tale om sex som noget nær en menneskeret

og skønt forargelsen stadig havde gode kår, var det mere liberale

tider end nogensinde. Det var de brølende tyvere, en tidsalder

præget af eufori. Man ville have det sjovt for enhver pris. Man

ville glemme fortiden. Man ville ikke tænke på fremtiden: Alt

kunne lade sig gøre.

Det er toppen af denne bølge af frisindet kådhed, som luderne

og lommetyvene i det lange digt ”The Wild Party”, inspirationsgrundlaget

for aftenens musical, rider på. Digtet udkom i foråret

1928 og blev – trods et begrænset oplag – hurtigt revet ned

fra boghandlernes hylder. Den venstreorienterede anmelder og

forfatter Louis Untermeyer var hurtig til at dele sin begejstring

med sine læsere: ”Det er frastødende og fascinerende, ondskabsfuldt

og livligt, skamløst... og hele tiden virkningsfuldt. Det

er en forbløffende tour de force,” jublede han. Digtets frivole

indhold og pågående stil var da også med til at give det en form

for umiddelbar kultstatus. At kalde ”The Wild Party” for et

digt er nærmest misvisende. Snarere er det en historie på vers.

Et melodrama belæsset med fantasifuldt billedsprog. En saftig,

lige-ud-ad-landevejen beretning om et spektakulært abegilde,

hvor klovnen Burrs og hans veninde Queenie har inviteret deres

hippe og udsvævende bekendtskabskreds af skuespillere, sangere,

kunstnere, boksere, dagdrivere, løse fugle og plattenslagere til

sprut og sex hjemme i lejligheden. De to kender hinanden fra

et vaudeville-teater, en amerikansk underholdningsform, som

endelig ikke skal forveksles med den danske syngespil-tradition

fra 1800-tallets begyndelse. I Amerika var vaudeville en temmelig

blandet varieté-landhandel, som nød stor folkelig yndest frem

til 1930erne, og som ofte bestod af lavkomik, recitation, sang,

musik, akrobatik og uartige piger. Figurerne fra dette tvivlsomme

miljø er råt skildrede, hårdkogte og desperat trængende stereotyper.

Tag nu bare nedenstående beskrivelse af digtets mandlige

Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk

hovedperson, der – i lighed med stort set alle andre ved festen

– har et og andet på samvittigheden:

Oh yes—Burrs was a charming fellow:

Brutal with women, and proportionately yellow.

Once he had been forced into a marriage.

Unlucky girl!

She had a miscarriage

Two days later. Possibly due

To the fact that Burrs beat her with the heel of a shoe

Till her lips went blue.

For a week her brother had great fun

Looking for Burrs with a snub-nosed gun:

At the end of which time, she began to recover;

And Burrs having vanished, the thing blew over.

Just a sample,

For example:

One is probably ample.

9


Kvinderne er ikke meget bedre end mændene. Moderne feminister

ville f.eks. sagtens kunne blive fornærmede over digtets

temmelig endimensionale kvindeskikkelser. Her er i det hele

taget både skoldhed sex og koldblodigt mord i et hedonistisk

og voldeligt amokløb, som kun kan ende fatalt med død og

ødelæggelse.

Versformen er mildest talt ureglementeret, men med dets egen

groftskårne, grelle og jazzet svungne facon rammer forfatterens

stil fornemmelsen af en hektisk og flimrende soldetur.

Manden bag ”The Wild Party” var den dengang 29-årige Joseph

Moncure March, som kom fra en af USA’s finere familier. Han

havde ydet en glorværdig indsats i Første Verdenskrig og havde

derefter kastet sig over litteraturstudierne ved Amherst Universitetet.

Her var han bl.a. elev af den kendte digter Robert Frost.

March havde giftet sig godt og havde været den første redaktør

af tidsskriftet ”The New Yorker”, men blev fyret i utide. Da han

skrev ”The Wild Party” arbejdede han som skribent for New

York Posts litteratursektion. Han var egentlig en pæn mand, som

ikke drak umådeholdent, men som til gengæld kunne bruge hele

sin journalistisk probate iagttagelsesevne og sin digteråre til at

fange et miljø og dets udskejelser i sine rytmiske og stakåndet

staccatoagtige, rimede verslinjer, der minder ikke så lidt om

vore dags rap i sine hårde, ligefremme rim og kontante indhold,

serveret uden omsvøb. March havde flirtet kraftigt med

bohememiljøet indefra, og det gjorde ham til en nøje og præcis

observatør af tidens udskejelser – set fra første parket. Senere

mindedes forfatteren den tid, hvor digtet blev til, og havde bl.a.

følgende skånselsløse betragtning om sit tidligere jeg:

”Når jeg ser tilbage på mig selv er jeg forbløffet over, hvor

bedragerisk elegant, jeg var”. Han anførte også, at han som regel

kunne findes i selskab, hvor han ”gned albuer med prostituerede

og gangstere og de der ondskabsfulde mennesker fra showbusiness,

der alle genkender mig som en beslægtet sjæl”.

Megen fest og farver var der nu ikke over digtets tilblivelse.

March lænkede sig til en mørklagt lejlighed, hvor han arbejde

otte til ti timer hver dag, og skrev på sit lange prosadigt. Efter tre

måneder var han færdig. Men ”The Wild Party” havde mere end

svært ved at finde en udgiver, der turde binde an med det usømmelige

og voldelige indhold. Og da det endelig kom på gaden,

forårsagede det da også ikke så få hævede øjenbryn. ””The Wild

Party” var skyld i en opstandelse ude af alle proportioner, sammenlignet

med dets begrænsede oplag,” mente forfatteren selv.

Digtet blev f.eks. forbudt i byen Boston, hvilket dog ikke kom

til at stå i vejen for dets udbredelse og den interesse, som blev

udgivelsen til del. Snarere var dette forsøg på censur med til at

udbrede nyfigenheden.

Den fest, March, skildrer så levende i sit digt, var bare en af

mange i tiden. De vilde fester tog for alvor fart i New York i

begyndelsen af 1920erne. Fester, som varede hele natten og ikke

var ulig vore dages ”raves”. Bortset fra, at den tids techno var de

nye jazz-rytmer. Det resulterede i, at jazzen – ganske uretfærdigt,

kan man mene - i det hele taget fik et rygte som umoralsk

og mange i de ældre generationer så musikken som noget, der

truede samfundets eksisterende værdier for i stedet at promovere

nye, dekadente livsformer.

Det var naturligvis ikke selve musikken, der var anstødsstenen,

men alt det, der fulgte med: Undertiden fandt festerne sted i

lagerbygningerne på havnefronten, men vilde sviregilder blev

naturligvis også afholdt i jazzklubber, hvor sorte musikere

spillede og racerne blandende sig i et ellers skarpt segregeret

Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk

samfund, eller afholdt privat. Både mænd og kvinder var ikke

sjældent på stoffer, for det var ejendommeligt nok lovligt at

tage opium og sniffe kokain, og dansede som gale natten lang.

Kvinderne rullede strømperne ned og pudrede deres knæ med

rouge, så man rigtigt kunne lægge mærke til de eller så usynlige,

og kastede sig ud i frenetiske danse som Charleston, Shimmy,

Bunny Hug eller Black Bottom, der var temmelig langt fra de

mere adstadige selskabsdanse, man ellers havde lært på tidens

danseskoler. Det at danse alene uden en partner blev anset som

meget vovet. Det gav anledning til frivole bevægelser, ligesom

man signalerede, at man var til rådighed for flere forskellige

partnere.

Det blæste tidens nye kvindetype på. Hun udfordrede i det hele

taget kvindens plads i samfundet. Hun havde smidt korsettet,

som ellers havde fremhævet buste og hofter, mens også hæmmet

mobiliteten. Tidens nye type skulle i stedet være fladbrystet

og hun havde derfor iført sig løstsiddende kjoler, som sluttede

lige under knæet, og som viste meget mere af silkebenet end nogensinde.

Både når brisen blæste på et gadehjørne, eller når hun

kastede sig hæmningsløst ud i dansen efter mørkets frembrud.

Håret havde hun tilmed klippet i en provokerende, drengeagtig

frisure, og hun havde lagt en stærk makeup med godt med

kohl om øjnene og blus på kinderne. Hun både drak alkohol

og røg cigaretter af lange cigaretrør om aftenen, hvor hun gik

ud med fremmede mænd, mens hun om dagen både kørte på

cykel og sad bag rattet i en bil, ligesom hun nu både kunne have

fast udearbejde og stemme ved valgene. ”The flapper” kaldte

man denne nye kvinde, et udtryk, som stammede fra en mode

ti år tidligere, hvor kvinderne pludselig begyndte at knappe

deres galocher op, så de flaprede og viste mere end sædvanligt.

The flappper vakte forargelse, men dannede også mode – ikke

mindst takket være tidens store, folkelige forlystelse, stumfilmen,

hvor stjerner som Louise Brooks, Clara Bow og Joan Crawford

havde annekteret stilen og gjort den endnu mere populær.

Kønsmoralen var i det hele taget under beskydning, for tilfældig

sex var også en del af dagsordnen i liberale kredse. Der arrangeredes

ligefrem såkaldte ”petting parties”, fester, hvor det var

tilladt at gå en lille smule længere, hvis ikke hele vejen. Homoseksualitet

florerede også frit og vandt accept i visse miljøer.

Og så var der naturligvis spritten. I ”The Wild Party” er

badekarret fyldt op med gin! Fra 1920 til 1933 var både salg,

indtagelse og transport af alkohol strengt forbudt i USA – endda

ved en tilføjelse til den amerikanske forfatning. En lov, der var

blevet til på foranledning af en stærk, religiøst farvet afholdsbevægelse.

I store miljøer var forbudet med til at indgyde mange

en mangel på respekt for autoriteterne. At drikke alkohol i fuld

offentlighed blev nærmest et symbol på trods og modstand mod

systemet. Ofte var det hjemmebrændt gin – ikke altid ufarlig for

helbredet - folk havde i de kaffekopper, man forsøgte at camouflere

den ulovlige sprut i – bare for en sikkerheds skyld. Så var

det umiddelbare indtryk pænere, skulle politiet dukke uanmeldt

op og se sig om.

Smugkroerne havde kronede dage, for ”Forbudstiden” forhindrede

langt fra, at det var muligt at få fat i sprut, hvis man ville.

Et vidt forgrenet sort marked florerede, ikke sjældent kontrolleret

af voldelige gangsterbander, der havde sin hovedindtægt fra

salg af alkohol i forbudsårene. Banderne tjente kassen på deres

ulovlige produktion eller på den sprut, der blev smuglet ind fra

nabolandene, som ikke var underlagt samme restriktioner. De

stærkere varer blev populære og vandt udbredelse, ikke mindst

10


fordi der var flest penge at hente for bagmændene i alkohol med

procenter. Ofte bestak banderne politi og toldmyndigheder for

ugeneret at kunne fortsætte deres virke.

Indsatsen for at håndhæve forbudet var dog stor og kostede de

amerikanske skatteydere mange penge. De samme skatteydere,

som tilmed årligt måtte gå glip af 500 mio. dollars hvert år i

tabte skatteindtægter fra alkoholsalg.

Forfatteren til ”The Wild Party” kom efter digtets udgivelse til

til Hollywood, hvor det startede flot med manuskriptet til millionæren

og filmproducenten Howard Hughes’ flyverfilm ”Hell’s

Angels”. Det var her, March skrev den berømte replik til tidens

platinblonde sexbombe Jean Harlow: ”Undskyld mig, mens jeg

smutter i noget mere behageligt”. Men siden gik det knap så

fantastisk for March. Han spyede manuskripter til for længst

glemte B-film ud uden megen succes. Han blev oven i købet sat

under anklage for at have stjålet et manuskript fra filmselskabet

Warner Bros. Sekretæren, der skulle udlevere det, lokkede

ham tilsyneladende i en fælde. Som så mange andre med store

drømme om stor kunst endte Joseph Monucure March med at

skrive drejebøger til reklamefilm frem til sin død i 1977, skønt

han fortsatte med at skrive sine egne upåagtede ting ved siden

af. Dog efterlod han sig ”The Wild Party” og ”The Set-Up”, et

lignende digt om en sort bokser, der lige er blevet løsladt fra

fængslet, som sin litterære arv. Begge digte opnåede at blive

filmatiseret – skønt filmversionerne er temmelig frie fortolkninger

- og digtene bliver stadig genudgivet. Den litterære værdi

diskuteres også fortsat. Er der tale om kulørt kitsch på højt

plan med alle de antikverede slangudtryk, der måske engang var

hårdkogte, men nu synes meget langt væk? Sandheden er nok,

at de navnlig har sikret sig en plads på evighedens boghylder

som pudsige litterære overleveringer, der først og fremmest er

effektive udtryk for den helt specielle tid, de blev til i. Men der

er ingen tvivl om, at ”The Wild Party” inspirerede eftertidens

skribenter. Tag nu avantgarde - og beatforfatteren William Burroughs,

der faktisk udtalte, at The Wild Party var den bog, der

gjorde ham til forfatter.

Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk

Så sent som i august 1929 var lyssynet intakt hos finansmanden

John Jacob Raskob fra industrigiganten General Motors. Under

overskriften ”Alle burde være rige” skrev han i magasinet

Ladies Home Journal glødende om, hvordan alle amerikanere

kunne blive millionærer, hvis de blot investerede 15 dollars – og

dermed hovedparten af deres gage - i aktier. Gad vide, hvor

mange husmødre, som fik overtalt ægtemanden til at investere

hele familieformuen på den konto, uvidende om, at børsen skulle

krakke så katastrofalt blot to måneder senere? Den økonomiske

krise, som indtraf, da ballonen med den overophede luft brast en

mørk torsdag i oktober 1929, skulle sætte det ellers så spirende

Amerika i stå og betyde arbejdsløshed og ringere levevilkår

for rigtigt mange mennesker. Finansmarkedet brød sammen og

millioner af amerikanere mistede ved et trylleslag deres sparepenge.

De glade dage var ovre. Ingen fest varer, som bekendt,

evigt. Den vilde livsstil i det, amerikanerne kalder ”The Jazz Era”,

”Jazzens æra”, kunne ikke overleve krakket på Wall Street og

den mørke depression, som fulgte. Den livfulde og lystprægede

holdning til tilværelsen havde ganske enkelt ikke mulighed for

at finde en grimasse, der kunne passe i 1930ernes økonomiske

nedtur. Den frisindede livsstil med dens vovede sæder, udviskedes

mere eller mindre, når religiøse og mere konservative

kræfter vendte tilbage med fornyet styrke i en tid med hårde

prøvelser for de fleste.

Men en ting forblev sikkert: 1920erne var den første virkeligt

moderne årti. Et årti, som skabte den identitet, ikke bare

amerikanerne, men også vi andre kender i dag og selv lever ud.

På godt og ondt. Kig engang på eskapisterne i ”The Wild Party”.

Er det, der startede som en mørk og moraliserende tragedie fra

jazzens glade dage for os et barokt og skægt forvrængende spejl

– sådan et som vi kender fra hurlumhejhuset i Tivoli – af vores

egne hektiske liv? Genkender vi noget?

11


5. andrew lippa & the Wild Party

Artikel om forestillingens ophavsmand, en af de USA´s førende unge, musicalskabere.

- af Søren Møller, Rektor ved Det Danske Musicalakademi Fredericia

Andrew Lippa tilhører den absolutte elite af nye amerikanske

musicalkomponister. Hans arbejde følges med allerstørste

interesse af resten af branchen i USA, og han er dermed ét af

de mennesker, som er med til at definere fremtidens musical, og

som samtidig er meget bevidst om genrens udspring.

Andrew Lippa er 44 år gammel, født i Leeds, England og er

dermed både engelsk og amerikansk statsborger. Han er uddannet

på University of Michigan, som under Brent Wagners

kyndige ledelse er et af de absolut førende indenfor musicalområdet

i USA.

Andrew selv er et multitalent. Han er fremragende komponist,

tekstforfatter, skuespiller, sanger, pianist, arrangør og pladeproducer!!!

Til gengæld er han et stærkt underholdende gemyt, og

et meget sympatisk menneske ☺

Vi har, på Det Danske Musicalakademi, haft fornøjelsen af ham

som underviser i flere omgange, hvilket han også excellerer udi.

Han skrev til mig i forbindelse med en masterclass som han

skulle afholde, om det var i orden at hans gode ven Stephen

Schwartz (Wicked, Godspell, Prince of Egypt, Pochahontas,

Klokkeren fra Notredame, Fortryllet o.m.a) kiggede forbi ved

samme lejlighed, da han jo også var i landet på netop Gladsaxe

Teater, hvor de på daværende tidspunkt arbejdede med Mit

Eventyr. Det var det selvfølgelig, og det blev starten på et par

fabelagtige bekendtskaber, hvor de studerende siden har mødt

de to og mange andre verdensklasse-kapaciteter årligt på studierejser

til New York og på akademiet.

Vi har i Danmark haft, og har nok stadig til dels, en tendens til

at det er de samme ca. 15 musicals, der er blevet spillet igen og

igen. Ikke at der er noget som helst galt med de 15 forestillinger,

men det har forhindret os i at følge ordentligt med i den udvikling,

som er sket, og som i høj grad stadig pågår på området.

Der skrives et hav af nye forestillinger, og jeg bliver ofte spurgt

om hvor musicalgenren bevæger sig hen – og jeg tør roligt sige:

i alle retninger! Musicalen er nemlig ikke én ting eller musikalsk

genre, som den ofte bliver mistolket til. Det er en scenekunstform

med en urskov af genrer og udtryksformer.

Inden for det sidste års tid har jeg bl.a. set fremragende nye

musicals om; bandekrige, kræft, græske muser(på rulleskøjter?!?),

den unge Frankenstein, en lesbisk musical, Frankie Valli, seksuel

frigørelse, justitsmord og en smedje i en landsby. Kort sagt

alt mellem himmel og jord og med ensembler på 2 – 32 medvirkende.

Hard core hip-hop til symfonisk trimmet ultra-vellyd.

Genren er fragmenteret og der findes ikke et samlet udtryk.

Heldigvis!

Derimod er det nye i genren nok mere, at den er blevet så rummelig,

og at den ikke er på vej på museum, eller som for enhver

pris fastholder sig selv i et stivnet eller forældet udtryk.

En tendens er dog, at samtidens populærmusik atter er kommet

tilbage til musicalgenren. Et fænomen som i en periode var ved

at gå lidt i glemmebogen, og som kunne have truet genrens innovative

og progressive udvikling og retning. Der har i en periode

fra sidst i 1970’erne – til midt i 1990’erne været en tendens til

at ville reproducere fortidens lyd og succes’er. Som oftest med

ret dårlige resultater. Hvis ikke den til enhver tid definerende

generations musik er at finde på musicalscenen, risikerer genren

stagnation og direkte kontakt til det samfund som den samspiller

med og kommenterer på.

Tillykke til Gladsaxe Ny Teater med The Wild Party

– efter min mening allerede en nyklassiker på repertoiret.

Dejligt at se den i Danmark!

Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk

Andrew Lippa gør i The Wild Party det hele; han bruger kompositoriske

referencer fra forestillingens samtid - pakker det ind

i et moderne udtryk som er arrangeret ind i en semisymfonisk

helhed, som det ofte er tilfældet i musicals (og som derfor ofte

bliver mistolket som en musikalsk genre). Det bedste af det

hele er at det er gjort så godt og elegant, at vi aldrig bemærker

det. Musikken gør det den skal; den er med til at fortælle og

forstærke det fantastiske drama som udspiller sig for øjnene af

os. Det er derfor de færreste der, mens de ser det, bider mærke

i hvordan vi hvirvels rundt i musikalske genrer i forestillingen;

fra swing over tango og salsa til storslåede pop-ballader. Alt

sammen for at skabe den ultimative ramme for netop det nummer

og den historie som det pågældende øjeblik kræver. Det er

ikke skrevet for at underholde mest muligt, men for at fortælle

historien bedst muligt, hvilket gør det ekstremt underholdende.

Begavet musikteater. Musical theatre. Musical.

I 1928 skrev Joseph Moncure March i romanform det episke

digt ”The Wild Party. Man bliver med The Wild Party mindet om

at der var en tid før depressionen i 1930’erne og 2. Verdenskrig,

hvor der herskede seksuel frigjorthed, vilde fester og en ukuelig

tro på fremtiden – ”De brølende Tyvere”. Ligesom årtiet bevæger

forestillingen sig fra en tilsyneladende grænseløs optimisme

mod en uundgåelig afgrund. I en tematik omkring kærlighedens

skrøbelighed og menneskets forgængelighed udspilles dette

drama mellem vaudeville og virkelighed.

1


6. this show sits in the darkside of life…

- interview m. Tim Zimmerman forestillingens amerikanske instruktør og koreograf

Tim Zimmermann, you have done several productions of Andrew Lippas

THE WILD PARTY. Why is this show special to you?

It is one of those shows, that gives a great amount of freedom

for interpretation – characters, situations, generally the over all

concept. It has a great mixture of drama and comedy, that is well

blended to tell the story.

As a director with this show, it has many levels which one can use

to get what you wish to say, across to the audience. Each time

you do it something new emerges, something you missed before

or something the actors have discovered in the characters.

THE WILD PARTY could be described as a rather unconventional and

groundbreaking new, American musical. In what ways is it different

from well-known and popular musicals like “The Sound Of Music”,

“Grease”, “West Side Story” etc.

This show sits in the darkside of life, in the ugly part of humans

(for the most part ). Unlike the conventional shows, the characters

are really not what you would think of as likeable people.

It deals with subject matter, that one might accept in film or a

book, but on a musical stage?

Conventional musicals deal with serious subject matter, but the

characters are basically likeable and there is usually a hope with

in the story, this show has no hope for these people.

How did you train to become a musical director?

I went to the University of Wisconsin Stevens Point as a musical

performer. While doing my studies in my junior year a professor

of mine said, since I was so tall, it would be very hard to

find chorus work, so I should focus also on my directing and

choreography skills, which he thought showed promise. So I

did – with the training as a performer, also I could apply what I

learnt, to what I would do and have a closeness to the actor. I

still train today, watching and studying people and observing life

situations, it never stops.

Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk

In what way is directing a musical different from directing a play?

Besides all the things involved in doing a play, with a musical you

have the added character of songs and dances. Here you must

try to blend everything so all moves the plot and makes sense.

With a musical it adds 1 more character to the story that must

contribute to the plot actor and to the audience. Like underscoring

in a film, it must be a part of the whole show and not a break.

Where do you find your inspiration?

From everywhere and everything. Art, music, life etc. When I

start rehearsals, it continues from the designers and actors.

How do you make a concept for the production?

I do not know, it just pops into my head. Or in some cases it

comes from solving a script problem.

What is important when you plan and run rehearsals?

To inspire the actors and to give enough time to each part of

the musical, scenes, songs, dances, acting.

What is your “secret”? How do you add the “final touch”?

The final touch does not come from me, it comes from the actors.

When they have created the characters and let them live

on the stage, it pulls everything together, sets, costumes, lights

orchestra and the story. The final touch is after all the hard

work it breaths on it own, the whole rehearsal process is the

final touch.

1


7. Manuskriptet ligger dér og venter…

- Scenograf jan de Neergaard fortæller om sin arbejdsproces.

Tekst af Jan de Neergaard

Manuskriptet ligger dér og venter - måske har man haft en

indledende snak med instruktøren, - nogen gange ikke.

Vigtigst er måske at mødes med instruktøren, helt uden forudfattet

mening, - kun med en førstehåndsoplevelse som er åben

og vital for en hvilken som helst tolkning.

Instruktør og scenograf skal helst lege og boltre sig de første

gange, for at komme ud i afkrogene af fortællingens muligheder.

Dernæst - og det er en stor del af det scenografiske arbejde - så

er man praktisk en stund i snakken og i de små tegninger man

laver sammen.

HVEM er det? --- HVOR er vi? --- og HVORNÅR?, hvilken tid?

Praktiske registreringer for at få ideerne til at flyve inden for

området, - eller netop for at bryde tid og sted op på en anden

måde. Det kan være en ret løs snak, som alligevel afgiver notater,

der kommer til at følge resten af processen.

Imellemtiden har man læst manus flere gange og kigget

på tidens billed-galleri. Hvordan de gik klædt dengang i 20´erne?

Hvad var den politiske situation? Spiritus forbud - økonomiske

problemer som endte med det store krak i Wall Street. En

brydningstid i moralsk forvirring og kimen til en ny periode.

Spørgsmålet er - hvad kom de fra, disse mennesker og hvor

skulle de hen? Altsammen en frodig periode i processen, fordi

billederne myldrer frem.

Nu begynder man så at udvælge de vigtigste af billederne.

Det ender som et konglomerat af arkitektur og billedkunst

og de falmende 1880-ere. Film industrien var i en rivende

udvikling og avantgarden førte sig frem i vild krops-dans. Et

opgør med de konforme 80-ere og chokket efter 1. verdenskrig,

- den grusomste i nyere tid.

Nu er det jo ikke tykke bind af historie man pløjer igennem,

men små hints og billeder og snak, som lægger hvert sit brudstykke

til det færdige billede.

Nu har man så lavet den første lille model med hovedindtrykket.

Bare en lille hvid model i 1:50 - f.eks., så instruktøren

kan se hvilken vej det går, samt nogle vigtige billeder, som anty-

Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk

der farveholdning og en ide om lysholdningen.

Når den endelige model bygges, har man mange ting på plads,

meget er afklaret og alligevel udvikler den sig undervejs.

Man har tegnet en skitse ned på computeren og vendt og drejet

den, lavet lys og struktur og farve for at afsøge mulighederne

i sceneskift og overgange. Nogen gør sig de fleste erfaringer

direkte på modellen.

Så mødes man igen med instruktøren og gennemgår alle

scener. The Wild Party foregår ved en fest i det samme rum,

nemlig denne udbrændte lejlighed klemt inde mellem højhuse og

togbaner, - også en måde at antyde personernes mentale situation

på, - altså et mentalt rum, selvom det virker “realistisk”.

En danse-forestilling og med orkestret placeret “på den anden

side af gaden”. Koreografi og sang som en fysisk forklaring af

denne histories persongalleri.

Så er der møde med lys-designeren. Lyset er en meget

væsentlig del af forestillingen. Lyset tegner formen og raffinerer

følelsesregistret. Fokuserer lige på det vi skal se og i lige så høj

grad på det, vi kun kan ane.

Alle valg er antydninger, så publikum selv kan digte med, derfor

kan lyset føre os rundt i det store totalbillede, hvor kameraet i

filmens verden vælger ud for os.

Det sidste møde med instruktøren er afsluttet - og han

er forhåbentlig tilfreds, allerhelst henrykt. Måske har det været

mulig at lave et univers og nogle billeder, som ingen af os anede,

vi ville nå frem til - det er det sjoveste , - en forventning om at

skulle befolke dette “nye” rum.

Nu skal der så laves arbejdstegninger. Ofte efter en kort

præsentation af modellen, for hele den tekniske stab - scenemesteren

og andre, som skal have en ide om den økonomiske

konsekvens.

Arbejdstegningerne er sidste mulighed for, at få scenografien

til at passe ind i hak og faktiske forhold på teatret. Alt hvad der

skal stå på scenen, alle tæpper med farveprøver og numre fra

1


forhandlere, så tilbud kan hentes hjem .

Den endelige model-aflevering er et stort teknisk møde med

alle implicerede på teatret.

Kostumieren skal jo vide noget om scenens farveholdning.

Rekvisitten skal finde de rigtige stole og borde - og finde ud af

hvad teatret selv må bygge. Der skal findes gardiner og polstringer,

vælges kopper og kander og krukker. I det næste stykke

tid bliver alle disse ting diskuteret, dels med henblik på økonomien,

men også for at have tid til at lede tingene frem fra lagre og

gemmer. Måske skal de købes hos en marskandiser?

En lidt stille tid nu for scenografen, - mens der bliver summet på

teatret.

Mange tror, at når modellen er afleveret, - så er alt i

orden og man kan rolig vente med at dukke op til premieren.

Tværtimod! Nu begynder et heftigt arbejde, med at rejse de små

papstykker op i 1:1. Arbejdstegningerne angiver valg af materiale,

men det er i høj grad også i samarbejde med snedker og smed,

rekvisit og tapetserer at tingene tager form.

Sceneformanden leder og fordeler arbejdet og nu afholdes

der et produktionsmøde hver uge, for at følge op på forløbet.

Generelle tvivlsspørgsmål og produktionsplan gennemgås. Hvor

langt er man? - og hvornår kan maleren komme til?

Som scenograf har man sin daglige gang på teatret, så justeringer

og småændringer kan løses på stedet.

Den første prøvedag oprinder og alle skuespillerne ankommer.

Alt fra model og kostumetegninger til markeringer og

prøvemøbler er stillet op, for at modtage holdet og det er en

festens dag, selvom der bliver knoklet fra første stund.

Prøverne ligger som regel fra 12 til 17,-og den tekniske stab må

så arbejde videre på dekorationen udenfor scenen og springe til

i de ledige stunder.

Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk

Til The Wild Party skal salen og foyeren også indgå som

en del af scenografien, så der er lavet en lille model af teatret

for at få et overblik over total-scenografien. Det skal være et

amerikansk vaudeville teater, eller nærmere at forhenværende

--og publikum skal sidde og spise i salen før forestillingen.

Som premieredagen nærmer sig bliver der mere og mere

hektisk i de forskellige afdelinger. Lyset skal op at hænge, de

uendelig mange lamper skal finde plads mellem dekoration og

tæpper m.m..

Malingen skal tørre, Rekvisitter og møbler skal stilles op og

spillerne skal vænne sig til de fysiske rammer. Alle vil gerne have

tid på scenen - og prøverne intensiveres.

Lyssætningen strækker sig over flere dage og en eller flere

hjælpere går skuespillernes ture i lyset. Instruktør og scenograf

sidder nu med lysdesigneren og ser hans forslag til design. Ved en

nærmere gennemgang laves justeringer og specificeringer efter

behov.

Nu begynder alt at få liv og som dagene går, er det som om,

flere måneders arbejde samler sig sammen fra det umulige til et

fælles træk. Som en blomst begynder forestillingen at åbne sig,

- skælvende og alligevel sikrere for hver dag. Man begynder at se

premieren for sig.

Skabelsen af en scenografi og en teaterforestilling er en

forunderlig proces i stadig udvikling, - selvom alt er planlagt til

mindste detalje.

1


8. et enkelt kostume kan

fortælle en hel historie

Gøje Rostrup fortæller om sit arbejde med at designe kostumerne til ”The Wild Party”

Et enkelt kostume kan fortælle en hel historie. Det kan fortælle

hvor og hvornår historien foregår. Om en karakters alder, status,

sindstilstand og personlige historie. Om karakterens eventuelle

udvikling. Flere karakterers kostumer kan fortælle noget om

deres indbyrdes forhold og relationer. Der er dog grænser

for, hvor mange kostumedetaljer man som publikum kan nå at

registrere, når man også skal forholde sig til det, som skuespilleren

gør og siger. Så kostumedesigneren skal vælge, hvad det er

kostumerne med fordel kan fortælle.

Digtet ”The Wild Party” er skrevet i 1928, så i min research

har jeg bladret igennem masser af modeblade fra slutningen af

20’erne og bøger der handler om moden i den periode. En del

af stykket forgår i en Vaudeville, det vil sige en slags kabaret, så

jeg har også kigget på billedmateriale fra sådan nogle steder i

samme periode. Desuden har jeg selvfølgelig set på, hvordan

formsproget i det hele taget var, i slutningen af 20’erne, hvor

grafiske, ofte sort/hvide mønstre, prægede design/brugskunst i

den stilretning, der hedder Art Deco.

Instruktøren, Tim Zimmerman, ville gerne have kostumer, der

ikke var museums-korrekte udgaver af 20’er-kjoler, så vi blev

enige om en moderne stil inspireret af perioden. Derudover var

der de praktiske hensyn, idet de hyppige skift mellem festen i

lejligheden og vaudeville-numrene kræver, at kjolerne er nemme

at få af og på. Og så skal alle selvfølgelig kunne danse og bevæge

sig i tøjet.

Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk

Scenografien til ”The Wild Party” er en gammel lejlighed, der

har set bedre dage. Møblerne er slidte og umoderne, der er

mønstrede tapeter og farverne er brune og ”tilrøgede”. Da

jeg så de første skitsemodeller af scenografien, kunne jeg se, at

det ville være godt at kostumerne heri fungerede som nogle

forholdsvis rene farveklatter og at det også ville være godt, at

kostumerne havde de aftalte elementer af noget moderne, som

modvægt til det gamle og slidte.

Kostumerne er for det meste ensfarvede og med sort/hvide

striber i vaudevillenumrene. Alle mændenes kostumer er

sorte, hvide og grå (undtagen Eddie, som har dårlig smag – og

det er i det her univers ensbetydende med ternet jakke og

farvet skjorte). Kjolernes farver er typiske for slutningen af

20’erne; støvede grønne, lilla og røde farver. Typerne er – som

i manuskriptet - karikerede; bokseren, den dumme blondine,

luderen osv. Der er mange medvirkende og karaktererne skal

etableres hurtigt indimellem alle sang- og dansenumrene, så

publikum ikke skal sidde og undre sig over hvem der er hvem.

Ligesom med scenografien, lyset, musikken osv. skal kostumerne

være med til at fortælle historien på den bedst mulige måde.

Hvis kostumerne sender forkerte signaler, er for intetsigende

eller larmer for meget i forhold til historien, så duer de ikke. For

at sætte det på spidsen kan man sige, at hvis publikum synes at

det var en rigtigt god forestilling, men ikke kan huske præcist

hvad skuespillerne (/sangerne/danserne) havde på, så var det

gode kostumer.

1


9. the Wild Party

Det flg. er uddrag af manuskriptet til Andrew Lippas musicalversion af j.M. March´s digt.

Uddragene korresponderer med starten og slutningen af de foregående uddrag af digtet.

Hvordan omsætter man et litterært digt til levende teater? Læs her….

Hele manuskriptet kan revireres ved henvendelse til Gladsaxe Ny Teater.

Manuskript, manus og sangtekster af Andrew Lippa

Danske sangtekster: Mads Æbeløe Nielsen

Dansk dialog: Thomas Bay Pedersen

Uddrag 1

AkT I, scene I

#1 – Åbning – Del 1

Ved solopgang ser vi silhuetten af en smuk kvinde ved sit sminkebord. Hun er blond, høj, sexet og sidder kun iført undertøj og nylonstrømper.

Nogle gange betragter hun sig selv i et håndspejl, nogle gange retter hun enkelte detaljer ved sig selv ud af forfængelighed.

Hun er i starten af 20’erne men ser ældre ud, træt. Hendes navn er QUEENIE.

QUEENIE møder elsker efter elsker. Hun går i seng med dem, hvorefter hun afviser hver enkelt, én efter én. Ingen kan tilfredsstille hende.

QUEENIE

QUEENIE VAR SÅ BLOND,

(AT) TIDEN GIK I STÅ,

NÅR DEN SÅ HENDE DANSE

HVER NAT.

QUEENIE VAR SÅ BLOND,

(AT) ALT KOM OP AT STÅ,

NÅR DE SÅ HENDE DANSE

HVER NAT.

HENDES LÆBER

BRÆNDTE MED DEN ILD,

SOM MAN KUN SÅ I DEN SLAGS VAUDEVILLE.

HENDES BEN VAR

(EN) VERDEN I SIG SELV.

DE BEN KU’ SLÅ EN MAND IHJEL.

(hun kærtegner sit ben, mens hun løfter det højt.)

SÅ HUN FIK

(hun bliver ved med at rette sit udseende, mens MÆND kommer ind og tilbeder hende.)

MÆND OG GIK.

MÆND

HENDES LÆBER BRÆNDTE MED DEN ILD,

SOM MAN KUN SÅ I DEN SLAGS VAUDEVILLE

QUEENIE MÆND

HENDES BEN VAR UH,

(EN) VERDEN I SIG SELV. UH, UH, UH,

DE BEN KU SLÅ’

EN MAND IHJEL DE BEN KU’ SLÅ

MÆND (GRUPPE 1) MÆND (GRUPPE 2)

EN MAND I – DE BEN KU’ SLÅ

EN MAND I –

– HJEL

QUEENIE

OG NÆTTERNE VAR ALDRIG TOMME:

MÆND’NE BLEV VED MED AT KOMME

Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk

1


(MUSIKKEN bliver pludselig mere hed, beskidt)

MÆND

HUN VILLE HA’ MER’ SÅ HUN ELSKEDE FLER’

HUN VILLE HA’ MER’ SÅ HUN ELSKEDE FLER’

(dette fortsætter under QUEENIEs næste linier.)

QUEENIE

ÉN ER SIMPELT

TO TILPAS

TRE ER HIMMELSK

FIR’?

MÆND

QUEENIE

HEY, NÅR NU JEG HAR PLADS.

QUEENIE MÆND

JEG VIL DOO DOO DOOT, DOOT

HA’ FLER’ MÆND DOO DOO DOO DOOT

SÅ FÅ DEM DOOT DOOT DOO DOOT,

HERHEN DOO DOO DOO DOO

MÆND

HUN VILLE HA’ MER’ SÅ HUN ELSKEDE FLER’,

END DE FLESTE KUNNE NÅ –

DER VAR ALTID MÆND AT FÅ.

QUEENIE MÆND (GRUPPE 1) MÆND (GRUPPE 2)

QUEENIE VAR SÅ BLOND QUEE –

GIK I STÅ (AT) TIDEN GIK I STÅ

– EENIE

QUEENIE VAR SÅ BLOND

(FOR) HUN TÆNDTE PÅ (AT) TIDEN GIK I STÅ

QUEENIE + MÆND

MÆND, DER OVERSKRIDER GRÆNSER.

MÆND, MED VOLD’LIGE TENDENSER.

MEN INDTIL HUN FANDT DÉN MAND, SÅ

LAGD’ HUN SEKSUELT FRA LAND, FOR

QUEENIE VAR INGENS PRIVATE DANSER

MÆND

QUEENIE VAR INGENS PRIVATE DANSER!

QUEENIE VAR INGENS PRIVATE DANSER,

EN JÆGER...

QUEENIE

GI’ MIG FLERE!

(Vi møder BURRS. Han er vaudeville klovn. Farlig og charmerende... Og meget sexet. Under det følgende ser vi BURRS møde elskerinde efter

elskerinde, men selvom han går i seng med dem alle, er der ingen, der kan tilfredsstille ham.)

BURRS

(talt i rytme)

ER I KLAR TIL ET GRIN?

LÆN JER ROLIGT TILBAG’.

ER I KLAR TIL AT KLOVNEN GØR SIN ENTRÉ?

Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk

18


AkT I, scene I

#1A – Åbning – Del 2

(sunget)

BURRS

ENHVER KU’ SE, HUN MÅTTE MØDE BURRS –

EN MAND, DER LIG’SOM HUN VAR GRÆNSELØS

DEN MAND

KVINDETRIO

DEN MAND

BURRS

VAR IKK’ FORSØMT,

KVINDETRIO

DEN MAND VAR IKK’ FORSØMT,

BURRS

GODT BRUGT,

MANDETRIO

GODT BRUGT,

BURRS

MEN LANGT FRA TØMT.

MANDETRIO

GODT BRUGT, MEN LANGT FRA TØMT.

(Burrs griber fat i en pige. Hans beundrere morer sig.)

BURRS

HAN VAR FOLKETS HELT,

BURRS!

ALLE

BURRS

MESTER PÅ SIT FELT.

ALLE

HO! HO!

BURRS

NÅR HAN TOG SIN MASKE PÅ

KU’ HAN GI’ DEM HÅB.

HAN FIK SALEN OP AT STÅ

(-) OG FOLKETS RÅB

ALLE

VAR: ”MAGELØST!”

(MÆNDENE og KVINDERNE bevæger sig i stiliserede og rytmiske grin, mens BURRS tager endnu en kvinde i sengen.

De når at samle sig i tide til at sige:)

”GLORIØST!”

(Denne gang er grinene erstattet af rytmisk applaus)

BURRS! BURRS! BURRS!

BURRS

OG DET

KU’ INGEN ENDE TAG’,

HAN GAV DEM SIT ”ENCORE”.

PIGER

BURRSIE, BURRSIE

BURRS

HAN GAV

FOLK HVA’ DE VILLE HA’.

MEN NÅR DE GIK HJEM,

Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk

19


(talt)

(sunget)

(talt)

PIGER

TOG HAN MASKEN AF.

BURRS

TOG HAN MASKEN AF.

PIGER

OG HANS SANDE ANSIGT BLE’ TILBAG’.

BURRS

SIG PÆNT GODDAG!

PIGER

ET ANSIGT PÅ EN HÅRD OG FARLIG MAND.

BURRS

EN TEM’LIG VÆM’LIG KLOVN VAR HAN,

PIGER

BURRSIE

BURRS

Men det var ikke sjovt for ham. Han ville ikke være ond. Han havde ikke lyst til at knalde den ene pige efter den anden.

Der var bare ikke nogen, der forstod ham. Ingen vidste, hvad han havde brug for. Han kedede sig. Han var slidt. Han længtes

efter noget mere.

ALLE

QUEENIE, QUEENIE

BURRS

HVOR VAR HUN? DEN PIGE, DER KUNNE GI’ HAM DET HAN MANGLEDE?

ET STED DERUDE –

ALLE

HUN VENTED’ PÅ EN HÅRD MAN,

BURRS

ET STED, MÅSKE...

ALLE

ÉN, DER OVERSKRIDER GRÆNSER.

BURRS

VISER HUN SIG EN DAG?

BURRS + ALLE

ÉN DAG...

(han ser QUEENIE.)

QUEENIE

OG DA DAGEN KOM,

(han tager sin hat af.)

BURRS

OG DA DEN BLEV NAT,

(hun blinker til ham)

QUEENIE

STOD VERDEN I FLAMMER.

(talt, udad)

HAN VAR FARLIG.

BURRS

HAN VAR SOM BESAT.

(talt, udad)

Nu var hun hans.

Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk

0


(talt)

Jeg elsker

(DANS.)

QUEENIE, BURRS + ALLE

DA VIDSTE DE, AT

I NAT.

QUEENIE OG BURRS

ALLE

QUEENIE + BURRS

OG ELSKED’ IGEN OG IGEN

GRUPPE 1 GRUPPE 2 (ikke Q & B) GRUPPE 3 (ikke Q & B)

FOR DET ENESTE

DE HAVD’ TIL FÆLLES, DET, DER GAV DEM ENESTE

ET ENESTE HÅB, DE HAVD’ TIL

DET ENESTE DET, FÆLLES,

DE HAVD’ TIL DE

FÆLLES, BEGGE ELSKED’ BURRS & QUEENIE

VAR DE TING, DE KU’ VAR DE TING, DE KU’ VAR DE TING, DE KU’

GØR’ I EN SENG. GØR’ I EN SENG. GØR’ I EN SENG.

ALLE

NU VE’ DU DET

(QUEENIE og BURRS laver et sidste ekstatisk, seksuelt kunststykke...)

EN ANDERLEDES KVINDE,

EN ANDERLEDES ELSKER,

ET ANDERLEDES FORHOLD...

ALT

KAN

SKE!

kT I, scene II

Lejligheden

Toværelses med tekøkken og kogeplader. Meget orientalsk. Der er kinesiske vaser og et østerlandsk gobelin fyldt med kinesiske drager med

krængende rygge. Der er kendisbilleder på væggene underskrevet af Ethel Barrymore (amerikansk skuespillerinde, 1879-1859) og Al Jolson

(amerikansk sanger og skuespiller, 1886-1950) for at imponere gæster. Vi ser også blomster, der samler støv og en slående mangel på bøger.

Der er en lånt Victrola (gammel grammofonafspiller produceret af The Victor Talking Machine Company – ”His Master’s Voice”) med plader

spredt ud på gulvet. Håndklæderne er grå, gulvet beskidt – alting er i forfald og ulækkert. Køkkenet roder med proptrækkere, cigaretskodder

og tomme, billige spritflasker. Soveværelset har en kommode, en dobbeltseng med en pude og en hvid dyne, en stol, deres kufferter. Væggene er

påfaldende tomme.

QUEENIE og BURRS taler til publikum, mens de går rundt i lejligheden. Hun tager tøjet af og lægger sig på sengen, næsten nøgen. Han skifter

til pyjamas og sætter sig ved køkkenbordet.

SLÆNGET er tilstede, beskuende. De er samvittigheden, stemmer fra virkeligheden, det græske kor.

QUEENIE

VIL I HØRE MERE?

#2 – Lejligheden – Del 1

BURRS

QUEENIE OG BURRS VAR LYKKELIGE.

QUEENIE

MÆTTE.

Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk

1


BURRS

AFHÆNGIGE AF DEN EKSTASE, ELSKOVEN GAV DEM.

QUEENIE

MEN ALLE FLAMMER BRÆNDER HURTIGT HEN.

BURRS

HVAD HAR MAN SÅ TILBAGE?

QUEENIE

EN KAMMERAT?

BURRS

EN VEN?

QUEENIE

ALLIGEVEL VAR HUN TRO.

BURRS

OG BURRS LIGESÅ.

QUEENIE

ET LØFTE GAV DE HINANDEN

BEGGE

”DEN ENE MÅ ALDRIG FORLADE DEN ANDEN”.

BURRS

MEN EFTER TRE ÅR BEGYNDTE DET AT KØLE AF.

QUEENIE

SÅ BEGGE LED.

BURRS

OG BEGGE LÆNGTES.

(QUEENIE er nu halvt nøgen på sengen.)

(sunget)

QUEENIE

SØNDA-AG,

VARM OG LAD.

QUEENIE VÅGNED’ TRÆT OG FLAD.

UDSTRAKT PÅ

DEN SENG, (HVOR) HUN LÅ.

SÅ PÅ TIDEN GÅ.

QUEENIE + TRE PIGER

STIRREDE PÅ LOFTET,

STIRRED’ PÅ SIN BARM,

STIRREDE PÅ DØREN.

TRE PIGER

DAGEN VAR SÅ VARM

QUEENIE

(træt men med en snert af humor)

SUK.

SE PÅ HENDE,

TRE PIGER

ALLE (minus Q & BU)

NÆSTEN EN GUDINDE.

(Det næste er i rytme: QUEENIE strækker sig og klør sig derefter. BURRS kommer ind. Han piller næse, ser på hvad han fandt og smider det.)

Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk


BURRS

BURRS GIK RUNDT,

STILLE,

BISTER.

FØLT’ SIN PINK PYJAMAS KLISTRE.

(tjekker sig selv i spejlet.)

MAN KU’ SE

KLOVNEN LE

BURRS + MAND 2

I DE SIDSTE SMINKERESTER

OVER HANS ANSIGT SOM ET PLASTER.

(BURRS smækker kaffekanden ned på bordet.)

BURRS + MÆND

OG MAN SÅ

LYSET STIKKE AF,

FOR DET SÅ,

AT NATTEN VAR HANS DAG.

BURRS

HANS SØNDAGSBLAD VAR VELBESAT

(Mens han synger, prøver BURRS på at komme i gear for at blive liderlig. Det lykkes dog ikke for ham.)

MED SELVMORD,

DRAB

OG ANDET PJAT.

(talt)

BURRS LIDERLIGE MÆND

VOLDTÆGT, DRAB OG ANDET PJAT YEAH, VOLDTÆGT

SELVMORD, DRAB DØMTE MÆND + KVINDER

OG ANDET PJAT SELVMORD, DRAB OG

BURRS DØMTE SLEMME DRENGE + PIGER

SELVMORD, DRAB ANDET PJAT,

ANDET PJAT VOLDTÆGT,

OG ANDET PJAT SELVMORD, DRAB DRAB OG VOLDTÆGT

OG ANDET PJAT

SELVMORD, DRAB OVERFALD, KNIVSTIK OG DRAB OG VOLDTÆGT

SELVMORD, DRAB MANDDRAB OG SLAGSMÅL OG VOLDTÆGT

OGVOLDTÆGT OG SELVMORD OG SELVMORD OG

BURRS

AARRGH!

DØMTE MÆND OG KVINDER

HAN VAR KOLD, KOLD

BURRS

OG LIGEGLAD

SELV TEGNESERIERNE KEDEDE HAM.

ALLE

Ha, ha, ha, ha, ha, ha...

(BURRS vender sig hurtigt om for at se, hvem det er. Ingen. De har trukket sig tilbage til skyggerne.)

QUEENIE

BURRSIE..?

(han grynter kun som svar.)

BURRSIE..?

(han grynter højere.)

BURRSIE, QUEENIE VAR ÅH, SÅ DØSIG

ÅH, SÅ DØSIG

(talt)

Skænk mig en kop.

(irriteret)

BURRS

HUN SOV SOM EN DØD,

BEGRAVET I LORT,

OG VÅGNEDE TRÆT?

Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk


Han blev vred.

EN OBSERVATØR

BURRS

HUN SOV SOM EN DØD,

BEGRAVET I LORT,

OG VÅGNEDE TRÆT?

MAND 4

(drillende – ikke nøjagtig pitch)

HAN SÅ RØDT.

(sunget)

(SLAG)

ALLE MÆND

HUN SOV SOM EN DØD,

OG NU LÅ HUN DÉR OG VÅGNEDE TRÆT?

(Han styrter voldsomt ind i soveværelset.)

BURRS

DIN DOVNE MÆR!

QUEENIE

(forstilt overraskelse)

ÅH NEJ DOG!

#2A – Lejligheden – Del 2

(Hun rejser sig og dækker sin næsten nøgne krop med sin jakke.)

QUEENIE

JEG HAR BRUG FOR NOGET LUFT.

(BURRS kan ikke klare tanken af at se hende gå ud af døren. Han angriber hende. Den næste sektion er talt rytmisk over musikken.)

MAND 1

ÉT SPRING!

MAND 2

OG HAN HOLDT HENDE FAST.

MAND 3

HÅRDERE,

MAND 1

STRAMT

MÆND 1, 2 & 3

OM HENDES KROP

MAND 4

OM HENDES KROP

KVINDE 1

ÉT SEKUND VAR DER KAMP.

GRUPPE 1

SÅ GAV HUN OP.

GRUPPE 2

SÅ GAV HUN OP.

GRUPPE 3

SÅ GAV HUN OP.

Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk


MÆND

HAN TRAK HENDE NED,

KVINDER

OG DEN SPINKLE KROP DÆKKED’ (-) HAM.

KVINDE 1

HUN VAR SLAP.

KVINDER

HUN VENTED’.

MÆND

LÅ STILLE,

MAND 4

GAV HANS HÆNDER DET DE –

(VIL)LE.

ALLE

HUN VAR KOLD SOM IS, KOLD SOM IS.

DET VAR FOR SENT AT GØRE DET OM NU.

HUN VAR BANGE,

OG HAN SÅ DET,

OG HAN SÅ DET.

(Vi hører en mand scatte. BURRS angriber QUEENIE seksuelt. Han bliver for voldsom og ond. Tidligere var det dét, hun kunne lide, men nu er

hun bange for ham. Pludseligskifter hun. Hun trykker sit knæ op i skridtet på ham – meget hårdt.)

BURRS

DIN RÅDNE MÆR!

JEG FÅR DIG NOK!

(QUEENIE griber fat i en stor køkkenkniv. Alting stopper.)

QUEENIE

(talt, skrækslagen)

RØR MIG IGEN, OG DU’ DØD!

BITTER KVINDE

KLAMME MØGSVIN.

(ENSEMBLET rejser sig og råber skældsord ad BURRS: pikhoved, røvhul, lort...etc. mens de går ud. BURRS trækker sig tilbage ind til

soveværelset. QUEENIE hælder kaffe op til sig selv. Hun sætter sig ned uden en lyd. Selvom hun vandt denne runde, er hun meget bange.)

#3 – Ud af det blå

QUEENIE

NOG’N PIGER NÅR HVAD DE VIL,

NOGEN LIDT TIL.

ANDRE ER FARET VILD.

NOG’N PIGERS LIV ER EN LEG.

PIGER SOM MIG

VALGTE EN ANDEN VEJ.

KAN JEG KUN SIDDE HER,

MENS TIDEN GÅR FORBI?

MIT LIV ER RÅDNE MÆND

OG FLÆBERI.

JEG BURDE GLEMME ALT

OG END’LIG BRYDE FRI –

UD AF DET BLÅ

UD AF DET BLÅ

EN DAG MÅ NOGET NYT VISE SIG!

Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk


UD AF DET BLÅ

UD AF DET BLÅ

VIL LYKKEN PLUDS’LIG VISE MIG VEJ?

HVORFOR KAN JEG KUN SIDDE HER

HÅBE, VENTE?

HVORFOR BLI’R LIVET ALDRIG MER’,

END DET MAN KU’ FORVENTE?

HVOR MANGE MÆND HAR TAGET MIG,

MENS JEG HAR STÅET PÅ STANDBY?

OG NÅR DE KOMMER,

DRØMMER JEG MIG

UD I DET BLÅ

UD I DET BLÅ

HVAD ER DET, DU HAR VENTET PÅ?

IDAG ER, HVAD DU GØR DEN TIL,

SÅ GØR DET!

DET FØRSTE SKRIDT ER TAGET,

HVIS DU TØR DET.

UD AF DET BLÅ.

HVIS JEG GÅR FRA HAM,

SLÅR HAN MIG IHJEL

(hun tænker.)

HVIS JEG BLIVER HER,

VIL JEG GØRE DET SELV.

(hun går hvileløst omkring)

JEG TOG HAM FOR HANS VILDSKAB

DENGANG, DER VAR ET VALG.

BURRS, DEN PERFEKTE ELSKER,

BURRS, DET PERFEKTE KNALD.

MEN TIDEN GIK, OG DET JEG FIK

VAR DEN PERFEKTE NAR.

HVORDAN BLI’R SORT TIL HVIDT?

HVEM TA’R DET (-) FØRSTE SKRIDT?

(talt)

NOGET STORT. NOGET YDMYGENDE. NOGET OFFENTLIGT?

(Aha!! – musikken stopper)

EN FEST.

(musikken fortsætter, talt:)

Vi har aldrig holdt fest. Burrs vil elske idéen. Bliver dét ikke skønt? Han vil glæde sig som et barn og få lyst til at drikke hjernen ud. Jeg inviterer

alle vores venner. Og mens han drukner sit ynkelige jeg, vil hans Queenie foran alle hævne sig.

(sunget)

GLEM GRÆNSER

GLEM ANSVAR

GLEM ALT I NAT

(hun går ind i soveværelset, talt)

BURRSIE?

QUEENIE BURRS

JEG TROR DET’ TID TIL AT FESTE

I NAT, (han sætter sig op)

I NAT. EN FEST? EN FEST!

JEG TROR DET’ TIL AT FESTE EN FEST,

I NAT, I NAT. HVOR HAR DU

LAD OS, RET

FESTE, FESTE, FESTE! FESTE, FESTE, FESTE!

QUEENIE

RING EFTER JACKIE

BURRS

OG MADELAINE TRUE,

QUEENIE

OSCAR OG PHIL,

BURRS

MÅSKE SAM, HVIS HAN KU’.

Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk


QUEENIE

EDDIE OG MAE,

BURRS

DER ER FLERE ENDNU.

QUEENIE

GØR DIG PARAT,

DER’ SÅ MEGET AT NÅ.

BURRSIE, MIN ENGEL,

EN FEST SKAL DU FÅ.

EN FEST, DER ER SENDT

SOM UD AF DET BLÅ.

(BURRS gramser på hende. Efterfølgende går han ind i soveværelset for at gøre sig klar.)

(BLACKOUT)

QUEENIE

UD AF DET BLÅ

UD AF DET BLÅ

HVIS DET ER SLUT, SÅ SLUT MED ET KNALD!

UD AF DET BLÅ

UD AF DET BLÅ

DET BLI’R ET SPRING ELLER MIT FALD.

LAD NATTEN VISE VEJEN TIL IMORGEN,

EN SIDSTE NAT, FØR DAG GRYR FOROVEN.

UD AF DET BLÅ –

I NAT.

Uddrag II

Det næste uddrag af manuskriptet er musicalens slutning.

Det er hen på morgenen, festen er næsten slut. Queenie og Black har trukket sig tilbage til soveværelset. Den jaloux Burrs vågner i

Kates arme……

AkT II, scene Iv

Alle er faldet til ro, og rummet er stille, idet de fleste er faldet i søvn. JACKIE øver nogle dansetrin, mens Victrolaen spiller. Ingen lægger mærke til

ham. De fleste ligger spredt omkring, arme og ben hulter til bulter, ovenpå hinanden. Der roder med flasker, cigaretskod og tøj. Et ur melder, at

klokken er 5. KATE vågner. BURRS ligger sammen med hende. Hun vækker ham.

(gaber)

(pause)

KATE

HVAD ER KLOKKEN?

BURRS

HVORFOR? SKAL DU NOGET?

KATE

JEG SPØRGER BARE. DET FØLES SÅ SENT.

OG STILLE.

(lang pause)

DET SER UD TIL, DE ALLE ER HER.

BURRS

HOLD NU KÆFT! JEG PRØVER PÅ AT SOVE.

Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk


KATE

(forstiller skuffethed)

ER DET SÅDAN DU TALER TIL QUEENIE?

(pause)

HVOR ER HUN EGENTLIG? SIDST JEG SÅ HENDE, VAR HUN SAMM –

(hun stopper sig selv)

NEJ, DET ER LIGE MEGET.

(hun lægger hovedet ned)

NAT NAT.

BURRS

(løfter sit hoved)

QUEENIE?

(Pause, han tænker sig om. Han ved. Han stabler sig op på benene. Han begynder at lede igennem rummet efter QUEENIE – løfter jakker

og flasker for at se, hvem der ligger nedenunder. Til sidst går det op for ham, hvor hun kan være.)

#25A FØR ”NOGET AT GRINE AF”

NEJ...

BURRS

(Han går mod soveværelset. Langsomt. Metodisk. Han stopper op i døren et øjeblik. Han går ind i rummet og lukker døren bag sig med et

stille klik. Der er meget mørkt. QUEENIE sætter sig op.)

QUEENIE

(talt)

HVEM DER?

(intet svar.)

ER DER NOGEN?

(i panik)

BURRS

DIN LUDER. HVEM HELVEDE TROR DU, DET ER?

#26 – ”NOGET AT GRINE AF”

QUEENIE

BURRS – GÅ VÆK! HØRER DU?

BURRS

TAGER DU PIS PÅ MIG? JEG KNÆKKER DIN YNKELIGE NAKKE I TO.

BLACK

(rejser sig)

DET TROR JEG IKKE.

(BLACK angriber BURRS og slår ham i gulvet. BURRS klamrer sig til kommoden for at komme op. Mens han rejser sig, stikker han hånden

ned i en af skufferne.)

OP IGEN -

PAS PÅ DU IKKE SLÅR DIG LILLE VEN

(BURRS hiver en pistol frem og sigter mod BLACK.)

(PAUSE)

BURRS

DU KEDER MIG.

LAD OS NU SE.

(sigter mod QUEENIE)

DER VAR ÉN –

(sigter mod BLACK)

DER VAR TO –

DER VAR –

(sigter mod sig selv)

UUH – TRE!

(BLACK begynder at bevæge sig. Han standser, når BURRS tiltaler ham.)

EN KOM ALDRIG TILBAG’

HVEM SKAL VI MON TA

Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk

8


(til BLACK)

TAG ÉT SKRIDT...

KOM NU – GI’ ET SKUD!

SLÅ MIG UD,

HVAD VIL DU GI’ FOR HENDE?

FOLD DIG UD!

KOM NU – HA’ LIDT SJOV.

HVIS DU GIR OS LOV,

KU’ VI FÅ NOGET AT GRIN’ AF

(til QUEENIE)

SIG HVORFOR,

LOV MIG MERE LORT.

HVEM HAR SPURGT,

OM HAN KU’ OVERNATTE?

BLIV HOS HAM?

LAD HAM SE DIT FALD.

TVING MIG TIL ET VALG!

SÅ FÅR VI NOGET AT GRIN’ AF.

HOS MIG HAVDE FREMTIDEN VINGER,

NU’ DEN KUN ET SKÆR AF METAL.

HOS MIG KOM DU ALDRIG TIL KANTEN,

MIN HÅND HOLDT DIG VÆK FRA DIT FALD.

HOS MIG LOVED’ DU MIG FOR EVIGT,

HVAD BLEV DER AF DEN EVIGHED?

HOS MIG KØRER MAN OP

– ELLER NED!

BLACK BURRS

BURRS, DU VED

LUK DET HUL!

IKKE, HVEM HUN ER.

IKKE DET?

HVAD HUN BLI’R,

NÅR HUN FÅR LOV AT LEVE. KLAP I NU, KLAP I NU!

LÆG DEN NED,

NÅRH JA!

PRØV NU AT FORSTÅ:

DU GØR MIG TRÆT, BLACK,

LAD HEND’ GÅ OG DET’

SÅ FÅR VI NOGET AT GRIN’ AF IKKE NOGET AT GRIN’ AF

QUEENIE BLACK BURRS (underligt)

BURRS, MIN SKAT, QUEENIE MIN,

SIKK’ EN VARM, LANG DAG SØD SOM VIN,

HVAD GØR DU QUEENIE?

SLAP NU AF, DU’ KUN MIN, KUN MIN,

LAD MIG

FORKLAR’ DET FOR DIG: ER DU SINDSSYG? MIN, MIN, MIN, MIN!

ALT BLI’R GODT, LAD MIG

GLEM, HVAD ANDRE SI’R. VÆRE

VÆR’ IKKE DUM!

ENGANG BLI’R DEN, DER

DET HER NOGET, DET ER IKK’ GIR DIG

VI KAN GRIN’ AF NOG’T AT GRIN’ AF NOG’T AT GRIN’ AF

ALLE 3

HOS MIG ER DIN FREMTID ET SPØRGSMÅL,

SVARET LIGGER HER/DER I MIN/DIN HÅND.

HOS MIG KAN DU SE, HVAD DER VENTER,

DER HVOR SKÆBNEN KLIPPER SIT BÅND.

HOS MIG KU’ DU VENTE FOR EVIGT,

MEN NU BLI’R DU SKUBBET AFSTED.

HOS MIG FALDER

HIMMELEN NED!

BURRS

HVEM SKAL JEG NU TA’?

HVEM SKAL JEG NU TA’?

HVEM SKAL JEG NU TA’?

HVEM SKAL JEG NU TA’?

HVEM SKAL JEG NU TA’?

Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk

9


(til QUEENIE)

HAN VILLE DØ FOR DIG,

SÅ SKAL VI GI’ HAM LOV,

SKAL VI GI’ HAM LOV?

VIL HAN VIRK’LIG DØ FOR DIG,

ELLER HAR HAN FORTRUDT SIT HELTESHOW?

VI HAR IKK’ HELE NATTEN,

PRES – FØR LORTEN BLI’R TØR!

SÅ HVOR SKAL VI HEN,

SKAL JEG HA’ HENDE IGEN,

ELLER SKAL VI HA’ DIG –

BURRS QUEENIE BLACK

(til begge)

NED PÅ KNÆ,

SLAP AF,

TIDEN LØBER UD,

HELT AF, DIN SKØRE KLOVN,

KOM NU, TUD! BURRS, TROR DU, HUN

SE, HVOR VI FØLER FOR DIG QUEENIE FØLER FOR DIG FØLER FOR DIG

(BURRS peger pistolen direkte mod BLACK. Han vil slå ham ihjel.)

ALTING DØR BURRSIE LAD VÆR’ BURRS

UANSET, HVAD VI GØR. BURRSIE LAD VÆR’ BURRS

HELL’RE FØR, BURRSIE LAD VÆR’ BURRS

HVIS VI TØR. BURRSIE NEJ, NEJ, NEJ, NEJ,

TAG DEN DØR! BURRSIE, BURRSIE NEJ, NEJ, NEJ,

BURRSIE NEJ

(skriger)

BURRSIE!

(overdøver)

HVAD?!

QUEENIE

BURRS

QUEENIE

GI’ MIG ET GRIN,

GI’ MIG ET SMIL,

GI’ OS TO BARE ÉN CHANCE TIL.

(han tøver)

UNGH...

BURRS

QUEENIE

LÆG DIG HOS MIG,

VÆR MIN IGEN –

BURRS

VÆR MIN IGEN...

QUEENIE

GLEM VERDENS LARM OG KOM HERHEN.

BURRS

HVOR MANGE TROED’, DU KU’ BLI’ MIN?

QUEENIE

SHHH,

BURRSIE,

ROLIG –

BURRS

HVOR MANGE HAR GJORT MIG TIL GRIN?

(BURRS skifter mellem at pege pistolen mod sit eget hoved og de andres. Vi hører stemmer snakke som stiger i lydstyrke indtil et maksimum i

slutningen af det næste stykke.)

QUEENIE

FOR NU OG EVIGT VIL DU ALTID

VÆRE MIDTPUNKT FOR FESTEN

Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk

0


BURRS

MÅSKE JEG KU’ BLIVE MIDTPUNKT FOR ALT.

HVOR JEG VILLE ØNSKE, JEG KUNNE STÅ,

SOM DEN MAN KIGGER PÅ,

TIL DET ER TID TIL –

(I det kaos, der følger, kaster BLACK sig over BURRS og får ham slået i gulvet. De kæmper begge to. Man hører et skud. De falder fra hinanden,

hvorpå man ser, at BURRS er blevet skudt. Han vakler og falder. BLACK har slået ham ihjel i selvforsvar. Alle gæster har sovet indtil skuddet,

men når det høres, vågner de alle brat – og går i frys. STILHED.

QUEENIE, overrasket, ser på BURRS, derefter på BLACK, så tilbage på BURRS. Hun går over til BURRS.

#26A – Engel reprise

(Hun bøjer sig over hans krop. Det tager et øjeblik, før hun forstår helt, at han er død, og derefter trækker hun sig væk fra ham. BLACK forstyrrer

hendes tanker.)

BLACK

QUEENIE,

QUEENIE,

SKRØBELIG OG HÅRD.

QUEENIE

(til BLACK)

DET HER VAR IKK’ DET JEG VILLE,

DU MÅ TRO MIG

BLACK

QUEENIE,

BLACK,

QUEENIE

BLACK

QUEENIE,

QUEENIE

SE, HVAD VI HAR GJORT.

BLACK

STOLT, MENS DU FORGÅR.

QUEENIE

DU KAN DA IKKE BARE STÅ DER.

BLACK

DIT SMIL,

DIN DUFT,

QUEENIE

TAG BRANDTRAPPEN.

BLACK

DIT BLIK,

SÅ ÅBENT.

QUEENIE

HVIS DE FÅR DIG, TA’R DE DIT LIV.

BLACK

DIT HÅB,

DIT LIV

DIN DRØM,

ER BRISTET.

QUEENIE

DET VAR SELVFORSVAR, IKKE SANDT?

BLACK

ENGEL!

Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk

1


BLACK!

ENGEL!

BLACK!

QUEENIE

BLACK

QUEENIE

BLACK

FARLIG OG

QUEENIE

SMID DEN VÆK!

BLACK

FORLADT

QUEENIE

LAD INGEN SE DIG MED DEN.

BLACK

SOM EN SKRØBELIG,

QUEENIE

ÅH, BLACK

BLACK

UNDERSKØN,

QUEENIE

IKK’ NU.

BLACK

HÅBEFULD,

QUEENIE

BAR’ LØB,

BLACK

GUDSFORLADT,

QUEENIE

BLACK, LØB.

ENGEL!

BLACK

QUEENIE

LØB NU, MIN SKAT!

BLACK

OG JEG ELSKER...

DIG

(Hun standser ham, før han siger mere. Hun kysser ham.)

QUEENIE

(blidt)

GÅ NU.

(pause)

GÅ.

(han forsvinder. Hun ser ham gå, pause et øjeblik, og så:)

#27 – Hvor gik vi galt?

Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk


QUEENIE

DET ER SÅ NEMT

AT GI’ SIG SELV

ÉN AFTEN,

ÉN NAT, ÉT

SIDSTE FARVEL.

LØBE FRA SIN REGNING,

FØR DEN ER BETALT.

HVOR VAR DET VI GIK GALT?

DET ER SÅ LET

AT GI’ SIG HEN.

AT LEVE

I DRØMME,

VÅGNE IGEN.

KLAMRE SIG TIL DRØMMEN

TIL DEN BLIVER KVALT...

HVOR VAR DET VI GIK GALT?

HVEM KAN VIDE, HVOR VI ER I MORGEN?

HVEM KAN VIDE, HVORFOR VI VAR HER?

TAG MIG VÆK HERFRA,

TAG DET LIV, JEG HAR,

OG LAD I MORGEN VÆRE LANGT FRA, HVOR JEG ER.

VI GÅR SÅ LANGT,

MEN NÅR SÅ LIDT.

VI GLEMMER

ALT ENDER,

TIL DET ER SKET.

LEVER UDEN GRÆNSER,

TIL DET BLI’R FATALT...

TIL ALT EN DAG ENDER GALT.

ALLE VIL,

INGEN TØR,

TIDEN GÅR,

OG FESTEN DØR.

HVOR VAR DET VI GIK GALT?

(QUEENIE ser sig omkring. Hun tager sin jakke og går ind i soveværelset. Alle øjne fokuserer på hende, idet gæsterne går ud af frys. Hun ser

dem og hilser let uden ord. De nikker eller bukker deres hoveder – lig den måde, da hun først kom ind til festen. De synger:)

ALLE

HENDES LÆBER BRÆNDTE MED DEN ILD,

SOM MAN KUN SER I DEN SLAGS VAUDEVILLE.

ET LIV MAN FINDER HVIS MAN FARE VILD.

(Hun åbner døren og forlader lejligheden. BLACKOUT.)

Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk

More magazines by this user
Similar magazines