S K O L E M A T E R I A L E - adco:design

Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående S ktekster oog matriale lkan frit edownloades mfra www.gladsaxenyteater.dk a t e r i a l e

2. Indholdsfortegnelse
THE WILD PARTy Undervisningsmateriale
Kan med fordel inddrages i fagene dansk, engelsk, billedkunst, musik og drama,
Punkt nr. Side nr.
1. Forside 1
2. Indholdsfortegnelse 2
3. QUEENIE WAS A BLONDE… 3
- Stort uddrag af Joseph Moncure March´ digt ”The Wild Party”
(den amerikanske originaludgave).
4. HøjT AT fLyvE 9
- Om Joseph Moncure March´ berømte digt - og USA/New York 1928,
litteraturen, politikken og livet i de ”brølende tyvere”.
Artikel af Jakob Steen Olsen, kulturjournalist v. Berlingske Tidende.
5. ANDREW LIPPA & THE WILD PARTy 12
- Tradition og fornyelse i amerikansk musical. Artikel om forestillingens
ophavsmand, en af de USA´s førende unge, musicalskabere.
Artikel af Søren Møller, rektor ved Det danske Musicalakademi Fredericia.
6. THIS SHOW SITS IN THE DARkSIDE Of LIfE… 13
- Interview m. forestillingens amerikanske instruktør Tim Zimmerman.
7. MANUSkRIPTET LIGGER DéR OG vENTER… 14
- Scenograf Jan de Neergaard fortæller om sin arbejdsproces.
8. ET ENkELT kOSTUME kAN fORTæLLE EN HEL HISTORIE 16
- Gøje Rostrup fortæller om sit arbejde med at designe kostumerne
til ”The Wild Party”.
9. THE WILD PARTy 17
– 2 uddrag af manuskriptet til Andrew Lippas musicalversion af J.M. March´s
digt. Hvordan oversætter man et litterært digt til levende teater?
Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk

3. Queenie was a Blonde…
Udddrag af joseph Moncure March´s digt THE WILD PARTy (19 8)
Hele digtet kan rekvireres ved henvendelse til Gladsaxe Ny Teater.
PART 1
1 / Queenie & Burrs
Queenie was a blonde, and her age stood still,
And she danced twice a day in vaudeville.
Grey eyes.
Lips like coal aglow.
Her face was a tinted mask of snow.
What hips –
What shoulders – What a back she had!
Her legs were built to drive men mad.
And she did.
She would skid.
But sooner or later they bored her:
Sixteen a year was her order.
They might be blackguards;
They might be curs;
They might be actors; sports; chauffeurs –
She never inquired
Of the men she desired
About their social status, or wealth:
She was only concerned about their health.
True:
She knew:
There was little she hadn´t been through.
And she liked her lovers violent, and vicious:
Queenie was sexually ambitious.
So:
Now you know.
A fascinating woman
She lived at present with a man named Burrs
Whose act came on just after hers.
A clown
Of reown:
Three-sheeted all over town.
He was comical as sin;
Comical as hell;
A gesture – a grin,
An the house would yell,
Uproarious:
He was glorious!
……………
Oh, yes – Burrs was a charming fellow:
Brutal with women, an proportionally yellow.
Once he had been forced into a marriage.
Unlucky girl!
She had a miscarriage
Two days later. Possibly due
To the fact that Burrs beat her
with the heel of a shoe
Till her lips went blue.
For a week her brother had great fun
Looking for Burrs with a snub-nosed gun:
At the end of which time, she began to
recover;
And Burrs having vanished, the thing blew over.
Just a sample
For example:
One is probably ample.
/ Sunday Noon
Sunday noon:
Broiling hot.
Queenie woke up feeling shot.
She lay stretched out on the crumbled bed
Naked: slim arms above her head.
She stared at the ceiling;
She stared at her feet;
She stared at the clock,
And she cursed the heat
Faintly:
Quaintly.
She looked exquisite; saintly.
……………….
Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk
Queenie lifted her head
A trifle from the bed.
“Burrsie!” she piped.
Her voice was pitched
In a fretful key
His mouth twitched:
He was dangerously still,
By enormous power of will.
Her eyes filled with a martyred look:
She registered grief, and her voice shook.
“Burrsie!”
Sharply-
“Well?” he inquired
“Burrsie! Queenie is oh, so tired!”
His teeth snapped.
He was glittering-eyed.
For a moment or so he could not decide
Whether it would be best to throttle
Or brain this woman with a nearby bottle.
A woman who slept
Like a corpse under sod
And woke up tired!
Almighty God!
His nerves jangled.
He saw red.
He said nothing: but Queenie did,
From the region of the bed
Peevishly:
“Burrsie! Pour out a cup for me!”
Said she.
“The hell I will, you lazy slut!
Do you think you´re the Prince of Wales
Or what?
Tense
Silence,
Foreboding sudden violence.
……………………….
The silence chilled his brain.
“Queenie!”
Silence.
Again:
“Queenie! – Hell!”
He was stubbon now:
He´d make her talk, no matter how!
He set his teeth,
Swallowed his pride;
Rose:
Slunk over:
Crouched at her side.
“Queenie!”
He seized her arm; shook it.
She may have been pleased,
But she didn´t look it.
Her eyes flashed:
No truce!
She wrenched her arm loose.
Up she leapt, white faced
He lunged:
His arms went around her waist:
They tightened: they locked:
The crushed her thin.
For a moment, she writhed;
Then she gave in.

He pulled her backwards,
And her soft, slim
Body flew down and covered him.
His face was pressed
Deep in her breast.
She loosened.
She waited.
She lay still,
Giving his hands and lips their will.
She was cold as ice, all through it:
She had him now,
And she knew it.
His heart quickened:
His breath thickened.
She covered his mouth with a kiss like flame;
And he quivered; and he gasped;
And he almost came.
Now,
Swift as a snake,
She shifted.
Her shoulders rose.
Her arm lifted.
Down she struck.
His tight embrace
Gave. His hands covered his face.
She leapt up; fled, with hard laughter.
Bleeding at the mouth,
He rushed after.
“You rotten bitch!
I´ll fix you yet!”
She grabbed a knife from the kitchenette,
And a brown bottle with a whisky label:
Then dodged
Swiftly
Around thetable.
They paused: watched:
Animal-eyed,
Furious,
From either side.
Her face was white as though newly plastered.
“You touch me –
I´ll kill you, you filthy bastard!”
The threat was banal,
But her tone lent it
A quality that showed she meant it
…………………..
“Come on,” urged Burrs: “be a sport!
Go on, Cutie – drop the knife!
Let´s call it quits.
I like my life!”
“Yeah?” Said Queenie: “I wouldn´t choose it.
And once for all, I´ll tell you what:
The next time you call me a lazy slut,
If I find a knife, I´ll damn well use it!-
Kick that idea around till you lose it!”
Having delivered herself of this,
She gave him a condescending kiss.
She took a cracked cup from the shelf:
Rattled the percolator;
Helped herself.
Sat,
Sipped;
Perfectly lipped,
Legs crossed:
At ease: engrossed.
Beautiful.
There was a lull.
Peace.
But her face was still white,
And her eyes flickered with angry light.
At last she gave an odd
Double nod.
She raised her handsome head;
She said:
“Burrsie, I think we´re about due
For a party:
Don´t you?”
“Said Burrs: “I do!”
My God! I haven´t been really tight
For a week!
Let´s ask the gang to-night!”
PART II
1 / The Party begins
The gang was there when midnight came.
The studio was lit by candle-flame;
Dim: mysterious: shrouded.
Unbidden shadow-guests swarmed
About the room. They huddled crowded
In every corner; raised deformed
Ungainly shoulders, hideous, tall
Necks and heads against the wall.
Enourmous blurred hands kept stealing
Spider-like, across the ceiling;
Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk
Crossing with sharp, prismatic masses
Of light from swaying spectre glasses.
The flames flickered:
The shadows leapt:
They rushed forward boldly;
Swept
Triumphant
Across white faces:
Wavered, retreated;
Turned, defeated
And shrank back to darker places.
The party was getting under way
Stiffly, slowly.
The way they drank was unholy.
They hovered around the glass-filled tray
Ravenously,
Like birds of prey.
White, intense;
With mask-like faces
Frozen in rigid, gay grimaces.
They chattered and laughed
Stony-eyed:
Impatient:
Hasty:
Preoccupied.
They drank swiftly, as though they might
Drop dead before they were properly tight.
/ Mister Black
The only one not on hand was Kate.
She was Queenie´s red-headed running-mate
She was rakish, and tall:
Slim-legged; slim-hipped:
Naughty of eye, and expressive-lipped.
Always in vogue:
Vicious,
Capricious:
A rogue –
…………………………….
“Where the hell is that dirty bum?”
Said Queenie: “She swore to God she´d
come!”
At which point -
Bang! On the door.
………………………………
“Come in!”
The door sprang wide;
And there stood Kate,
with a man by her side:
Both posing heroic;
mock-dignified.
“Ta-da!” sang Kate, clarion-toned:
“Well, Ladies
And what came with you,” she droned –
“Meet what brought me in a sea-going hack:
The Boy Friend – Mister – Mister –
Black!
That´s Queeenie.
This´s Burrs.
……………………………….

Queenie came forward.
As she came, she ran her
Eye over Black in professional manner.
He was tall; dark; heavy of shoulder:
A possible twenty-five,
No older.
Quietly, even soberly dressed;
But perfectly groomed – a habit, one guessed.
He was carelessly straight.
His eyes were bright.
His face was tanned, and his smile was white.
His features were sharply cut
And clean:
He looked sporting: he looked keen.
………………………………
She paused for a second.
She looked askance
At burrs:
A swift, narrow-eyed glance.
She smiled a smile
As sharp as a file
For the fraction of a while.
Again that odd
Slight double nod.
The spurs
For Burrs!
Just what she´d wanted!
He´d try to rough her,
The bastard?
Well, now she´d make him suffer!
She had planned this party to put him on the
rack;
And she´d do it by making a play for Black!
Her grey eyes widened:
Then grew dim.
Doubtfully, shyly, she smiled at him.
“How do you do, Mr. Black,” said she:
“We´re rather informal here,
As you see.
It was sweet of you to come, I think.
Burrsie – mix Mr. Black a drink.”
Black said something polite: astonished.
Then:
“Please don´t think me rude
If I stare –
But – your hair - !”
“Listen to me, Kid!” Kate admonished:
“Keep away from that blond-headed vamp:
She was wise to herself
When your ears were damp!”
“I haven´t a bit of doubt,” said Black.
He grinned at Queenie,
And she smiled back -
/ Will you dance with me?
Kate hailed Burrs like a long-lost brother,
And she left Black´s side
To be a red-hot mother.
Queenie saw her going:
She stopped the Vic,
And put on a record so blue it was sick.
She moved forward swiftly:
She stood before Black:
“Will you dance with me –
Until Kate comes back?”
And ever so shyly she smiled.
He blushed like a ten-year-old child,
And nodded, completely beguiled.
So dance the did,
And dance they could
Queenie was a marvel,
And the boy was good.
………………………………..
Then Queenie stirred;
And the sti went through him;
And she lifted his arm,
And crushed her to him.
The shock of her softness
Stopped his breath.
Lights blurred:
The floor swam underneath.
And queenie did more than her share:
She brushed his lips with her hair.
She arched inward:
She clung:
She pressed
Her body on his
from knee to breast.
It was wonderfully timed.
About two steps more,
Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk
They´d have lost their balance
And fallen on the floor.
As it was, the music quavered:
Stopped.
They disengaged slowly:
Their arms dropped.
And she fed him a blurred
bewildered glance.
She smiled: she whispered:
“Our first dance!”
“Let´s get our drinks, and sit somewhere.”
“Why, yes: if you think Kate wouldn´t care –
I don´t want the child to pull my hair!”.
…………………………………
Meanwhile on the double bed,
Eyes closed in bliss,
Burrs and Kate lay locked
In a five-minute kiss.
Of course –
It meant nothing to either one:
They were simply snatching at bit of fun.
They stirred:
They unlocked:
They came up for air.
Their eyes blurred:
The room rocked:
They peered here and there.
Suddenly Kate had a moving thought:
“Where´s that cock-eyed bastard I brought?”
Her eyes found the corner,
And there they stopped.
Her head shot forward,
And her jaw dropped.
“Well!
May Jesus give me grace!
He´s mushin´ it up with your angel-face!”
“Yeah?” said Burrs.
He turned to look.
His eyes narrowed, and his hands shook.
“Yeah? He said: “So they tell us!”
Kate winked slyly:
“You´re jealous!”
“Jealous?”
He gave her a glittering stare:
“You´re crazy!
What the hell do I care!”.

Burrs
Burrs turned.
A group or two away
Stood Black and Queenie:
Intimate: gay.
He stopped: he eyed them.
For a minute, a mist seemed to hide them;
And Queenie´s hand rose; made a white streak
Against the tan of the strangers cheek.
Burrs´ eyes narrowed.
His brows met.
The palms of his hands grew cold with sweat.
Then his eyes grew sharp:
Bored them.
He shouldered his way toward them.
“Queenie!”
She turned:
“Oh – hello, Burrs.”
It was coolly delivered.
His mouth quivered.
“Queenie! Come here!”
She turned white.
“Just a minute,” she said to Black:
“I´ll be back.”
She stepped aside with Burrs.
“Well - ?”
Her tone was as hard as a steel bell.
His stare smouldered. His voice was rough:
“Lay off that stuff!”
“What stuff? What the hell do you mean!
Are you trying to make a scene?”
But her eyes glinted:
Her white cheeks tinted.
So Burrs
Felt the spurs!
Swell!
She´d give him a gaudy taste of hell!
“You know what I mean! Lay off that guy!”
“Why?”
“Because I tell you to!”
“Yeah? - And who the hell are you!”
A pause.
“Drop it! – It´s the bad news!”
Flashed Queenie:
“I´ll do what I damn well choose!”
“Not if I know it!”
He seized her wrist:
Gave it a twist.
She flinched,
And made a low wail.
Black stepped up:
He was ghastly pale:
He gave Burrs one knife-like glance,
Then turned to Queenie:
“Would you care to dance?”
Burrs watched them go with out-thrust head.
He sneered.
He joined Kate on the bed.
8 / Queenie & Black
Black took a drink as they passed the table:
A long one:
A strong one:
Then suddenly felt unstable.
The room blurred,
The room receded.
Another drink was what he needed!
So he poured it out, and he took it.
His head buzzed; and he shook it.
“Let´s go sit,” he suggested:
“Let´s talk.”
It became somewhat of a problem to walk.
………………………………..
They both sat down in the usual place.
She arranged her skirt.
He pushed a rough hand over his face
Till it hurt.
There!
Now!
He felt much better.
He couldn´t get drunk,
Having just met her!
With a sigh, she settled her head on his knees
And wriggled a little, till she felt at ease.
She smiled.
“Don´t let´s talk,” she said:
“Let´s be quiet for awhile instead.”
So there was silence there.
His fingers played through her golden hair,
She closed her eyes.
Her head swirled.
Music came faintly from another world.
She forgot Burrs:
Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk
Her revenge grew dim.
This man wanted her,
And she
Him.
She had played: she had won –
But she was caught!
Her body ached madly at the thought.
What a man this was!
He seemed able to bring her
Heart leaping up with a touch of his finger.
She smiled
Like a child
In its sleep.
His hand left her hair.
It began to creep
With gently moving finger tips
Over her eyes:
Felt her lips;
Parted them:
Touched the perfect teeth
That lay underneath.
Lightly his hand began to float
Over the smooth white skin
Of her chin.
Then suddenly came to rest
With its palm pressed
Soft and hot on the pulse
Of her slender throat.
She gave a sound like a sob.
Her body began to throb.
Somme wire inside her broke with a snap,
And her head slid slowly to his lap.
……………………………………….

Her eyes opened. Through misty light
Her red mouth quivered in a blur of white.
Down drooped his head.
His breathing grew hoarse.
Suddenly
Their mouths leapt,
Met with a force
That bruised their lips; crushed them thin.
Their bodies stiffened;
And their cheeks sank in.
………………………..
They kissed.
They drew apart.
She took his wrist
And put that arm about her waist;
Then hers about his.
So, tightly laced,
The stood.
Her head dropped on his shoulder.
“I love you” he told her.
She smiled dimly:
They kissed.
The room was hung with amber mist.
Exultant-eyed,
Side by side,
They floated dream-like across the floor
Towards the bedroom door.
No one stared:
No one cared.
Burrs - ?
To hell with him!
As they passed the bed
She glimpsed his head
Face up.
White,
Dim:
Eyes closed;
Dishevelled of hair:
Mouth open:
Throat bare.
……………………………………..
10 / Something was wrong
With his head hanging across Kate´s knee,
Lay Burrs. He slept uneasily.
From time to time his body twitched
As though it itched.
Sleeping on her back, just next to them
Lay a girl like a flower with a broken stem.
………………………………………
The room rocked.
Hammers knocked
Inside his skull.
It threatened to split.
None of his clothes seemed to fit.
His mouth and throat were foul cotton.
God, he felt rotten!
He writhed out to the edge of the bed
And sat the hunched;
Clutching his head.
But not for ling.
Something was wrong!
Suddenly he had a thought.
His head lifted:
He grew taut.
He peered over at the corner chair,
Looking for knees, and blurred gold hair.
They were not there!
His throat grew tight:
His face turned white.
His eyes narrowed,
Vicious:
Suspicious.
Not so good!
He rose: he stood
Up aching,
Shaking.
He staggered to the corner,
Gripped the chair,
And peered behind it.
They were not there!
Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk
God!
Wait till he found them!
He clamped his teeth together
And ground them.
He went to the table to get a drink.
He must think!
He stared at the drink:
He stared at the floor:
He stared dully at the bedroom door
With eyes wide,
Blank.
His eyes swerved down:
He drank.
Then something moved in his brain.
His eyes shot up again,
And stared gleaming at the bedroom door
As though he had never seen it before.
Each eye narrowed to a slit:
His heart jumped.
So that was it!
He shook, and his ears rang.
He put down his glass with a bang.
His face was as white as though acid had
bleached it.
Slowly he steppede towards the door:
Reached it:
Turned the knob:
Thrust the door wide:
Stood on the threshold,
And peered inside.
Dim light from the door
streamed over the bed.
He saw locked figures,
And a golden head.
He felt sick.
His breath came quick.
The door shut behind him
With a soft click.

Silence.
The pair on the bed
Sat up:
“Who´s there?” Queenie said.
A black shape stirred near the door.
“Who´s that?” sharper than before.
“Who the hell do you think? –
You whore!”
Silence.
Then, sharp; clear:
“Burrs – get out! Do you hear!”
“Get out like hell!”
His choking laugh:
I´ll break your god-dammed neck in half,
You dirty bitch!”
His voice grew shrill.
Came Black´s retort:
“The hell you will!”
Black rose:
The shadow sprang from the door.
Black struck:
Burrs reeled;
He crashed to the floor.
One hand reached slowly up to seize
The bureaus edge.
He got to his knees.
“Get up!” snarled Black
With his fist drawn back:
“I´ll teach you to call that girl a whore!”
Silence.
In the darkness, a bureau drawer
Rattled:
Thumped.
Burrs thrust a hand in.
Up he jumped.
Something in his hand made a dull gleam.
“Look out!” shot Queenie´s warning scream:
“Look out! – He´s got a gun!
Look out!-“
Black made for him with a shout.
The gun roared –
But he missed.
Black caught him by the wrist.
He wrenched till the bones began to crack.
The gun dropped.
Black snatched it:
Stood up:
Lurched back.
The gun flashed –
Crashed!
Staccato and vicious it spoke.
Silence.
Darkness.
The air smelled sharp with smoke.
Burrs stood stock still.
He whimpered faintly.
He cocked his head to one side,
Quaintly.
Suddenly he staggered,
Fell on the bed.
He groaned.
An arm rose –
Dropped.
He was dead.
“Burrs!” snapped queenie,
Curt:
“Burrs! – are you hurt?”
She leaned over;
Shook him;
Shrank back.
Her jaw dropped: she stared up at black.
Then:
“Christ! – You´ve killed him!
Look what you´ve done!
Beat it, you fool!
Don´t stand there –
Run!
If they get you
Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk
You´ll get the chair!
Run!
Get out!
Take the gun:
Don´t let them catch you with it!
Run!
Dýe hear?
Run!”
“Kiss me before I go!” he said
Her hands flew up; beat at her head:
“God, what a fool!
You make me sick!”
“Kiss me!”
“All right, then –
Come on! –
Quick!”
For a moment, their lips met:
Cold; salty with sweat.
Feet trampled in the hall outside.
“What´s that!” gasped Queenie,
Terrified.
He let go:
Turned:
Lurched towards the door
Through darkness, over a swaying floor.
A crash! –
The chair:
He almost fell.
“Chris´!” he mumbled: “what th´hell - ?”
Jes´s Christ! –
I´ve hurt my shin: - “
The door sprang open
And the cops rushed in.
8

4. Højt at flyve
Aftenens forestilling er baseret på digtet ”The Wild
Party”, som fanger det første rigtigt moderne årtis
løsslupne sæder. De brølende tyvere – en tid, der lagde
grunden til dem, vi er i dag.
Af Jakob Steen Olsen, teaterredaktør ved Berlingske Tidende
1920´ernes Amerika: Fremtiden så lys ud. Den store krig, som
man dengang kaldte verdenskrigen 1914-18, lykkeligt uvidende
om, at en ny skulle rasere verden tyve år senere, var overstået.
Tavlen var visket ren. Verden var åben igen – og den var blevet
rigere, for teknikken var i rasende udvikling. I USA snurrede samlebåndene.
Masseproduktionen spyede nye varer ud, og en stor
ny middelklasse, der bredte sig med ekspresfart, stod parat til at
aftage alle de nye, spændende produkter. Forbrugeren var, med
andre ord, opfundet og levestandarden fik et ordentligt nøk opad
for de fleste. På pengemarkedet kendte optimismen heller ingen
grænser. De store amerikanske banker lod med glæde ubegrænsede
summer flyde i uforfalsket fremtidstro. Aktiestigningerne
katapulterede da også med 50 procent fra 1927 til 1929.
En ny, stor gruppe af mennesker havde oven i købet efterhånden
fået fritid til selv at tænke selvstændige tanker – til at
leve og skabe sig en egen identitet. Den øgede selvsikkerhed og
købekraft gav sig udslag i et løssluppent lyssyn i det Amerika,
som lagde grunden for den kultur, som resten af verden siden
har været så fascineret af. Båret af en frihedsfornemmelse, som
– ikke mindst – lod sig aflæse i kunst og mode: Jazz- og swingmusik
larmede, bilerne kørte hurtigere, kjolerne krøb opad og
damernes frisurer blev kortere, dansen blev mere løssluppen og
art deco var tidens smarte, strømlinede og industriinspirerede
stilart. Forfatteren F. Scott Fitzgerald, ungdommens litterære idol,
fangede en ny ”fortabt” og rodløs generations individualisme
og nye sæder i sine romaner, ikke mindst ”The Great Gatsby”.
Skuespillerinden og teaterforfatteren Mae West insisterede på, i
fuld offentlighed, at tale om sex som noget nær en menneskeret
og skønt forargelsen stadig havde gode kår, var det mere liberale
tider end nogensinde. Det var de brølende tyvere, en tidsalder
præget af eufori. Man ville have det sjovt for enhver pris. Man
ville glemme fortiden. Man ville ikke tænke på fremtiden: Alt
kunne lade sig gøre.
Det er toppen af denne bølge af frisindet kådhed, som luderne
og lommetyvene i det lange digt ”The Wild Party”, inspirationsgrundlaget
for aftenens musical, rider på. Digtet udkom i foråret
1928 og blev – trods et begrænset oplag – hurtigt revet ned
fra boghandlernes hylder. Den venstreorienterede anmelder og
forfatter Louis Untermeyer var hurtig til at dele sin begejstring
med sine læsere: ”Det er frastødende og fascinerende, ondskabsfuldt
og livligt, skamløst... og hele tiden virkningsfuldt. Det
er en forbløffende tour de force,” jublede han. Digtets frivole
indhold og pågående stil var da også med til at give det en form
for umiddelbar kultstatus. At kalde ”The Wild Party” for et
digt er nærmest misvisende. Snarere er det en historie på vers.
Et melodrama belæsset med fantasifuldt billedsprog. En saftig,
lige-ud-ad-landevejen beretning om et spektakulært abegilde,
hvor klovnen Burrs og hans veninde Queenie har inviteret deres
hippe og udsvævende bekendtskabskreds af skuespillere, sangere,
kunstnere, boksere, dagdrivere, løse fugle og plattenslagere til
sprut og sex hjemme i lejligheden. De to kender hinanden fra
et vaudeville-teater, en amerikansk underholdningsform, som
endelig ikke skal forveksles med den danske syngespil-tradition
fra 1800-tallets begyndelse. I Amerika var vaudeville en temmelig
blandet varieté-landhandel, som nød stor folkelig yndest frem
til 1930erne, og som ofte bestod af lavkomik, recitation, sang,
musik, akrobatik og uartige piger. Figurerne fra dette tvivlsomme
miljø er råt skildrede, hårdkogte og desperat trængende stereotyper.
Tag nu bare nedenstående beskrivelse af digtets mandlige
Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk
hovedperson, der – i lighed med stort set alle andre ved festen
– har et og andet på samvittigheden:
Oh yes—Burrs was a charming fellow:
Brutal with women, and proportionately yellow.
Once he had been forced into a marriage.
Unlucky girl!
She had a miscarriage
Two days later. Possibly due
To the fact that Burrs beat her with the heel of a shoe
Till her lips went blue.
For a week her brother had great fun
Looking for Burrs with a snub-nosed gun:
At the end of which time, she began to recover;
And Burrs having vanished, the thing blew over.
Just a sample,
For example:
One is probably ample.
9

Kvinderne er ikke meget bedre end mændene. Moderne feminister
ville f.eks. sagtens kunne blive fornærmede over digtets
temmelig endimensionale kvindeskikkelser. Her er i det hele
taget både skoldhed sex og koldblodigt mord i et hedonistisk
og voldeligt amokløb, som kun kan ende fatalt med død og
ødelæggelse.
Versformen er mildest talt ureglementeret, men med dets egen
groftskårne, grelle og jazzet svungne facon rammer forfatterens
stil fornemmelsen af en hektisk og flimrende soldetur.
Manden bag ”The Wild Party” var den dengang 29-årige Joseph
Moncure March, som kom fra en af USA’s finere familier. Han
havde ydet en glorværdig indsats i Første Verdenskrig og havde
derefter kastet sig over litteraturstudierne ved Amherst Universitetet.
Her var han bl.a. elev af den kendte digter Robert Frost.
March havde giftet sig godt og havde været den første redaktør
af tidsskriftet ”The New Yorker”, men blev fyret i utide. Da han
skrev ”The Wild Party” arbejdede han som skribent for New
York Posts litteratursektion. Han var egentlig en pæn mand, som
ikke drak umådeholdent, men som til gengæld kunne bruge hele
sin journalistisk probate iagttagelsesevne og sin digteråre til at
fange et miljø og dets udskejelser i sine rytmiske og stakåndet
staccatoagtige, rimede verslinjer, der minder ikke så lidt om
vore dags rap i sine hårde, ligefremme rim og kontante indhold,
serveret uden omsvøb. March havde flirtet kraftigt med
bohememiljøet indefra, og det gjorde ham til en nøje og præcis
observatør af tidens udskejelser – set fra første parket. Senere
mindedes forfatteren den tid, hvor digtet blev til, og havde bl.a.
følgende skånselsløse betragtning om sit tidligere jeg:
”Når jeg ser tilbage på mig selv er jeg forbløffet over, hvor
bedragerisk elegant, jeg var”. Han anførte også, at han som regel
kunne findes i selskab, hvor han ”gned albuer med prostituerede
og gangstere og de der ondskabsfulde mennesker fra showbusiness,
der alle genkender mig som en beslægtet sjæl”.
Megen fest og farver var der nu ikke over digtets tilblivelse.
March lænkede sig til en mørklagt lejlighed, hvor han arbejde
otte til ti timer hver dag, og skrev på sit lange prosadigt. Efter tre
måneder var han færdig. Men ”The Wild Party” havde mere end
svært ved at finde en udgiver, der turde binde an med det usømmelige
og voldelige indhold. Og da det endelig kom på gaden,
forårsagede det da også ikke så få hævede øjenbryn. ””The Wild
Party” var skyld i en opstandelse ude af alle proportioner, sammenlignet
med dets begrænsede oplag,” mente forfatteren selv.
Digtet blev f.eks. forbudt i byen Boston, hvilket dog ikke kom
til at stå i vejen for dets udbredelse og den interesse, som blev
udgivelsen til del. Snarere var dette forsøg på censur med til at
udbrede nyfigenheden.
Den fest, March, skildrer så levende i sit digt, var bare en af
mange i tiden. De vilde fester tog for alvor fart i New York i
begyndelsen af 1920erne. Fester, som varede hele natten og ikke
var ulig vore dages ”raves”. Bortset fra, at den tids techno var de
nye jazz-rytmer. Det resulterede i, at jazzen – ganske uretfærdigt,
kan man mene - i det hele taget fik et rygte som umoralsk
og mange i de ældre generationer så musikken som noget, der
truede samfundets eksisterende værdier for i stedet at promovere
nye, dekadente livsformer.
Det var naturligvis ikke selve musikken, der var anstødsstenen,
men alt det, der fulgte med: Undertiden fandt festerne sted i
lagerbygningerne på havnefronten, men vilde sviregilder blev
naturligvis også afholdt i jazzklubber, hvor sorte musikere
spillede og racerne blandende sig i et ellers skarpt segregeret
Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk
samfund, eller afholdt privat. Både mænd og kvinder var ikke
sjældent på stoffer, for det var ejendommeligt nok lovligt at
tage opium og sniffe kokain, og dansede som gale natten lang.
Kvinderne rullede strømperne ned og pudrede deres knæ med
rouge, så man rigtigt kunne lægge mærke til de eller så usynlige,
og kastede sig ud i frenetiske danse som Charleston, Shimmy,
Bunny Hug eller Black Bottom, der var temmelig langt fra de
mere adstadige selskabsdanse, man ellers havde lært på tidens
danseskoler. Det at danse alene uden en partner blev anset som
meget vovet. Det gav anledning til frivole bevægelser, ligesom
man signalerede, at man var til rådighed for flere forskellige
partnere.
Det blæste tidens nye kvindetype på. Hun udfordrede i det hele
taget kvindens plads i samfundet. Hun havde smidt korsettet,
som ellers havde fremhævet buste og hofter, mens også hæmmet
mobiliteten. Tidens nye type skulle i stedet være fladbrystet
og hun havde derfor iført sig løstsiddende kjoler, som sluttede
lige under knæet, og som viste meget mere af silkebenet end nogensinde.
Både når brisen blæste på et gadehjørne, eller når hun
kastede sig hæmningsløst ud i dansen efter mørkets frembrud.
Håret havde hun tilmed klippet i en provokerende, drengeagtig
frisure, og hun havde lagt en stærk makeup med godt med
kohl om øjnene og blus på kinderne. Hun både drak alkohol
og røg cigaretter af lange cigaretrør om aftenen, hvor hun gik
ud med fremmede mænd, mens hun om dagen både kørte på
cykel og sad bag rattet i en bil, ligesom hun nu både kunne have
fast udearbejde og stemme ved valgene. ”The flapper” kaldte
man denne nye kvinde, et udtryk, som stammede fra en mode
ti år tidligere, hvor kvinderne pludselig begyndte at knappe
deres galocher op, så de flaprede og viste mere end sædvanligt.
The flappper vakte forargelse, men dannede også mode – ikke
mindst takket være tidens store, folkelige forlystelse, stumfilmen,
hvor stjerner som Louise Brooks, Clara Bow og Joan Crawford
havde annekteret stilen og gjort den endnu mere populær.
Kønsmoralen var i det hele taget under beskydning, for tilfældig
sex var også en del af dagsordnen i liberale kredse. Der arrangeredes
ligefrem såkaldte ”petting parties”, fester, hvor det var
tilladt at gå en lille smule længere, hvis ikke hele vejen. Homoseksualitet
florerede også frit og vandt accept i visse miljøer.
Og så var der naturligvis spritten. I ”The Wild Party” er
badekarret fyldt op med gin! Fra 1920 til 1933 var både salg,
indtagelse og transport af alkohol strengt forbudt i USA – endda
ved en tilføjelse til den amerikanske forfatning. En lov, der var
blevet til på foranledning af en stærk, religiøst farvet afholdsbevægelse.
I store miljøer var forbudet med til at indgyde mange
en mangel på respekt for autoriteterne. At drikke alkohol i fuld
offentlighed blev nærmest et symbol på trods og modstand mod
systemet. Ofte var det hjemmebrændt gin – ikke altid ufarlig for
helbredet - folk havde i de kaffekopper, man forsøgte at camouflere
den ulovlige sprut i – bare for en sikkerheds skyld. Så var
det umiddelbare indtryk pænere, skulle politiet dukke uanmeldt
op og se sig om.
Smugkroerne havde kronede dage, for ”Forbudstiden” forhindrede
langt fra, at det var muligt at få fat i sprut, hvis man ville.
Et vidt forgrenet sort marked florerede, ikke sjældent kontrolleret
af voldelige gangsterbander, der havde sin hovedindtægt fra
salg af alkohol i forbudsårene. Banderne tjente kassen på deres
ulovlige produktion eller på den sprut, der blev smuglet ind fra
nabolandene, som ikke var underlagt samme restriktioner. De
stærkere varer blev populære og vandt udbredelse, ikke mindst
10

fordi der var flest penge at hente for bagmændene i alkohol med
procenter. Ofte bestak banderne politi og toldmyndigheder for
ugeneret at kunne fortsætte deres virke.
Indsatsen for at håndhæve forbudet var dog stor og kostede de
amerikanske skatteydere mange penge. De samme skatteydere,
som tilmed årligt måtte gå glip af 500 mio. dollars hvert år i
tabte skatteindtægter fra alkoholsalg.
Forfatteren til ”The Wild Party” kom efter digtets udgivelse til
til Hollywood, hvor det startede flot med manuskriptet til millionæren
og filmproducenten Howard Hughes’ flyverfilm ”Hell’s
Angels”. Det var her, March skrev den berømte replik til tidens
platinblonde sexbombe Jean Harlow: ”Undskyld mig, mens jeg
smutter i noget mere behageligt”. Men siden gik det knap så
fantastisk for March. Han spyede manuskripter til for længst
glemte B-film ud uden megen succes. Han blev oven i købet sat
under anklage for at have stjålet et manuskript fra filmselskabet
Warner Bros. Sekretæren, der skulle udlevere det, lokkede
ham tilsyneladende i en fælde. Som så mange andre med store
drømme om stor kunst endte Joseph Monucure March med at
skrive drejebøger til reklamefilm frem til sin død i 1977, skønt
han fortsatte med at skrive sine egne upåagtede ting ved siden
af. Dog efterlod han sig ”The Wild Party” og ”The Set-Up”, et
lignende digt om en sort bokser, der lige er blevet løsladt fra
fængslet, som sin litterære arv. Begge digte opnåede at blive
filmatiseret – skønt filmversionerne er temmelig frie fortolkninger
- og digtene bliver stadig genudgivet. Den litterære værdi
diskuteres også fortsat. Er der tale om kulørt kitsch på højt
plan med alle de antikverede slangudtryk, der måske engang var
hårdkogte, men nu synes meget langt væk? Sandheden er nok,
at de navnlig har sikret sig en plads på evighedens boghylder
som pudsige litterære overleveringer, der først og fremmest er
effektive udtryk for den helt specielle tid, de blev til i. Men der
er ingen tvivl om, at ”The Wild Party” inspirerede eftertidens
skribenter. Tag nu avantgarde - og beatforfatteren William Burroughs,
der faktisk udtalte, at The Wild Party var den bog, der
gjorde ham til forfatter.
Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk
Så sent som i august 1929 var lyssynet intakt hos finansmanden
John Jacob Raskob fra industrigiganten General Motors. Under
overskriften ”Alle burde være rige” skrev han i magasinet
Ladies Home Journal glødende om, hvordan alle amerikanere
kunne blive millionærer, hvis de blot investerede 15 dollars – og
dermed hovedparten af deres gage - i aktier. Gad vide, hvor
mange husmødre, som fik overtalt ægtemanden til at investere
hele familieformuen på den konto, uvidende om, at børsen skulle
krakke så katastrofalt blot to måneder senere? Den økonomiske
krise, som indtraf, da ballonen med den overophede luft brast en
mørk torsdag i oktober 1929, skulle sætte det ellers så spirende
Amerika i stå og betyde arbejdsløshed og ringere levevilkår
for rigtigt mange mennesker. Finansmarkedet brød sammen og
millioner af amerikanere mistede ved et trylleslag deres sparepenge.
De glade dage var ovre. Ingen fest varer, som bekendt,
evigt. Den vilde livsstil i det, amerikanerne kalder ”The Jazz Era”,
”Jazzens æra”, kunne ikke overleve krakket på Wall Street og
den mørke depression, som fulgte. Den livfulde og lystprægede
holdning til tilværelsen havde ganske enkelt ikke mulighed for
at finde en grimasse, der kunne passe i 1930ernes økonomiske
nedtur. Den frisindede livsstil med dens vovede sæder, udviskedes
mere eller mindre, når religiøse og mere konservative
kræfter vendte tilbage med fornyet styrke i en tid med hårde
prøvelser for de fleste.
Men en ting forblev sikkert: 1920erne var den første virkeligt
moderne årti. Et årti, som skabte den identitet, ikke bare
amerikanerne, men også vi andre kender i dag og selv lever ud.
På godt og ondt. Kig engang på eskapisterne i ”The Wild Party”.
Er det, der startede som en mørk og moraliserende tragedie fra
jazzens glade dage for os et barokt og skægt forvrængende spejl
– sådan et som vi kender fra hurlumhejhuset i Tivoli – af vores
egne hektiske liv? Genkender vi noget?
11

5. andrew lippa & the Wild Party
Artikel om forestillingens ophavsmand, en af de USA´s førende unge, musicalskabere.
- af Søren Møller, Rektor ved Det Danske Musicalakademi Fredericia
Andrew Lippa tilhører den absolutte elite af nye amerikanske
musicalkomponister. Hans arbejde følges med allerstørste
interesse af resten af branchen i USA, og han er dermed ét af
de mennesker, som er med til at definere fremtidens musical, og
som samtidig er meget bevidst om genrens udspring.
Andrew Lippa er 44 år gammel, født i Leeds, England og er
dermed både engelsk og amerikansk statsborger. Han er uddannet
på University of Michigan, som under Brent Wagners
kyndige ledelse er et af de absolut førende indenfor musicalområdet
i USA.
Andrew selv er et multitalent. Han er fremragende komponist,
tekstforfatter, skuespiller, sanger, pianist, arrangør og pladeproducer!!!
Til gengæld er han et stærkt underholdende gemyt, og
et meget sympatisk menneske ☺
Vi har, på Det Danske Musicalakademi, haft fornøjelsen af ham
som underviser i flere omgange, hvilket han også excellerer udi.
Han skrev til mig i forbindelse med en masterclass som han
skulle afholde, om det var i orden at hans gode ven Stephen
Schwartz (Wicked, Godspell, Prince of Egypt, Pochahontas,
Klokkeren fra Notredame, Fortryllet o.m.a) kiggede forbi ved
samme lejlighed, da han jo også var i landet på netop Gladsaxe
Teater, hvor de på daværende tidspunkt arbejdede med Mit
Eventyr. Det var det selvfølgelig, og det blev starten på et par
fabelagtige bekendtskaber, hvor de studerende siden har mødt
de to og mange andre verdensklasse-kapaciteter årligt på studierejser
til New York og på akademiet.
Vi har i Danmark haft, og har nok stadig til dels, en tendens til
at det er de samme ca. 15 musicals, der er blevet spillet igen og
igen. Ikke at der er noget som helst galt med de 15 forestillinger,
men det har forhindret os i at følge ordentligt med i den udvikling,
som er sket, og som i høj grad stadig pågår på området.
Der skrives et hav af nye forestillinger, og jeg bliver ofte spurgt
om hvor musicalgenren bevæger sig hen – og jeg tør roligt sige:
i alle retninger! Musicalen er nemlig ikke én ting eller musikalsk
genre, som den ofte bliver mistolket til. Det er en scenekunstform
med en urskov af genrer og udtryksformer.
Inden for det sidste års tid har jeg bl.a. set fremragende nye
musicals om; bandekrige, kræft, græske muser(på rulleskøjter?!?),
den unge Frankenstein, en lesbisk musical, Frankie Valli, seksuel
frigørelse, justitsmord og en smedje i en landsby. Kort sagt
alt mellem himmel og jord og med ensembler på 2 – 32 medvirkende.
Hard core hip-hop til symfonisk trimmet ultra-vellyd.
Genren er fragmenteret og der findes ikke et samlet udtryk.
Heldigvis!
Derimod er det nye i genren nok mere, at den er blevet så rummelig,
og at den ikke er på vej på museum, eller som for enhver
pris fastholder sig selv i et stivnet eller forældet udtryk.
En tendens er dog, at samtidens populærmusik atter er kommet
tilbage til musicalgenren. Et fænomen som i en periode var ved
at gå lidt i glemmebogen, og som kunne have truet genrens innovative
og progressive udvikling og retning. Der har i en periode
fra sidst i 1970’erne – til midt i 1990’erne været en tendens til
at ville reproducere fortidens lyd og succes’er. Som oftest med
ret dårlige resultater. Hvis ikke den til enhver tid definerende
generations musik er at finde på musicalscenen, risikerer genren
stagnation og direkte kontakt til det samfund som den samspiller
med og kommenterer på.
Tillykke til Gladsaxe Ny Teater med The Wild Party
– efter min mening allerede en nyklassiker på repertoiret.
Dejligt at se den i Danmark!
Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk
Andrew Lippa gør i The Wild Party det hele; han bruger kompositoriske
referencer fra forestillingens samtid - pakker det ind
i et moderne udtryk som er arrangeret ind i en semisymfonisk
helhed, som det ofte er tilfældet i musicals (og som derfor ofte
bliver mistolket som en musikalsk genre). Det bedste af det
hele er at det er gjort så godt og elegant, at vi aldrig bemærker
det. Musikken gør det den skal; den er med til at fortælle og
forstærke det fantastiske drama som udspiller sig for øjnene af
os. Det er derfor de færreste der, mens de ser det, bider mærke
i hvordan vi hvirvels rundt i musikalske genrer i forestillingen;
fra swing over tango og salsa til storslåede pop-ballader. Alt
sammen for at skabe den ultimative ramme for netop det nummer
og den historie som det pågældende øjeblik kræver. Det er
ikke skrevet for at underholde mest muligt, men for at fortælle
historien bedst muligt, hvilket gør det ekstremt underholdende.
Begavet musikteater. Musical theatre. Musical.
I 1928 skrev Joseph Moncure March i romanform det episke
digt ”The Wild Party. Man bliver med The Wild Party mindet om
at der var en tid før depressionen i 1930’erne og 2. Verdenskrig,
hvor der herskede seksuel frigjorthed, vilde fester og en ukuelig
tro på fremtiden – ”De brølende Tyvere”. Ligesom årtiet bevæger
forestillingen sig fra en tilsyneladende grænseløs optimisme
mod en uundgåelig afgrund. I en tematik omkring kærlighedens
skrøbelighed og menneskets forgængelighed udspilles dette
drama mellem vaudeville og virkelighed.
1

6. this show sits in the darkside of life…
- interview m. Tim Zimmerman forestillingens amerikanske instruktør og koreograf
Tim Zimmermann, you have done several productions of Andrew Lippas
THE WILD PARTY. Why is this show special to you?
It is one of those shows, that gives a great amount of freedom
for interpretation – characters, situations, generally the over all
concept. It has a great mixture of drama and comedy, that is well
blended to tell the story.
As a director with this show, it has many levels which one can use
to get what you wish to say, across to the audience. Each time
you do it something new emerges, something you missed before
or something the actors have discovered in the characters.
THE WILD PARTY could be described as a rather unconventional and
groundbreaking new, American musical. In what ways is it different
from well-known and popular musicals like “The Sound Of Music”,
“Grease”, “West Side Story” etc.
This show sits in the darkside of life, in the ugly part of humans
(for the most part ). Unlike the conventional shows, the characters
are really not what you would think of as likeable people.
It deals with subject matter, that one might accept in film or a
book, but on a musical stage?
Conventional musicals deal with serious subject matter, but the
characters are basically likeable and there is usually a hope with
in the story, this show has no hope for these people.
How did you train to become a musical director?
I went to the University of Wisconsin Stevens Point as a musical
performer. While doing my studies in my junior year a professor
of mine said, since I was so tall, it would be very hard to
find chorus work, so I should focus also on my directing and
choreography skills, which he thought showed promise. So I
did – with the training as a performer, also I could apply what I
learnt, to what I would do and have a closeness to the actor. I
still train today, watching and studying people and observing life
situations, it never stops.
Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk
In what way is directing a musical different from directing a play?
Besides all the things involved in doing a play, with a musical you
have the added character of songs and dances. Here you must
try to blend everything so all moves the plot and makes sense.
With a musical it adds 1 more character to the story that must
contribute to the plot actor and to the audience. Like underscoring
in a film, it must be a part of the whole show and not a break.
Where do you find your inspiration?
From everywhere and everything. Art, music, life etc. When I
start rehearsals, it continues from the designers and actors.
How do you make a concept for the production?
I do not know, it just pops into my head. Or in some cases it
comes from solving a script problem.
What is important when you plan and run rehearsals?
To inspire the actors and to give enough time to each part of
the musical, scenes, songs, dances, acting.
What is your “secret”? How do you add the “final touch”?
The final touch does not come from me, it comes from the actors.
When they have created the characters and let them live
on the stage, it pulls everything together, sets, costumes, lights
orchestra and the story. The final touch is after all the hard
work it breaths on it own, the whole rehearsal process is the
final touch.
1

7. Manuskriptet ligger dér og venter…
- Scenograf jan de Neergaard fortæller om sin arbejdsproces.
Tekst af Jan de Neergaard
Manuskriptet ligger dér og venter - måske har man haft en
indledende snak med instruktøren, - nogen gange ikke.
Vigtigst er måske at mødes med instruktøren, helt uden forudfattet
mening, - kun med en førstehåndsoplevelse som er åben
og vital for en hvilken som helst tolkning.
Instruktør og scenograf skal helst lege og boltre sig de første
gange, for at komme ud i afkrogene af fortællingens muligheder.
Dernæst - og det er en stor del af det scenografiske arbejde - så
er man praktisk en stund i snakken og i de små tegninger man
laver sammen.
HVEM er det? --- HVOR er vi? --- og HVORNÅR?, hvilken tid?
Praktiske registreringer for at få ideerne til at flyve inden for
området, - eller netop for at bryde tid og sted op på en anden
måde. Det kan være en ret løs snak, som alligevel afgiver notater,
der kommer til at følge resten af processen.
Imellemtiden har man læst manus flere gange og kigget
på tidens billed-galleri. Hvordan de gik klædt dengang i 20´erne?
Hvad var den politiske situation? Spiritus forbud - økonomiske
problemer som endte med det store krak i Wall Street. En
brydningstid i moralsk forvirring og kimen til en ny periode.
Spørgsmålet er - hvad kom de fra, disse mennesker og hvor
skulle de hen? Altsammen en frodig periode i processen, fordi
billederne myldrer frem.
Nu begynder man så at udvælge de vigtigste af billederne.
Det ender som et konglomerat af arkitektur og billedkunst
og de falmende 1880-ere. Film industrien var i en rivende
udvikling og avantgarden førte sig frem i vild krops-dans. Et
opgør med de konforme 80-ere og chokket efter 1. verdenskrig,
- den grusomste i nyere tid.
Nu er det jo ikke tykke bind af historie man pløjer igennem,
men små hints og billeder og snak, som lægger hvert sit brudstykke
til det færdige billede.
Nu har man så lavet den første lille model med hovedindtrykket.
Bare en lille hvid model i 1:50 - f.eks., så instruktøren
kan se hvilken vej det går, samt nogle vigtige billeder, som anty-
Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk
der farveholdning og en ide om lysholdningen.
Når den endelige model bygges, har man mange ting på plads,
meget er afklaret og alligevel udvikler den sig undervejs.
Man har tegnet en skitse ned på computeren og vendt og drejet
den, lavet lys og struktur og farve for at afsøge mulighederne
i sceneskift og overgange. Nogen gør sig de fleste erfaringer
direkte på modellen.
Så mødes man igen med instruktøren og gennemgår alle
scener. The Wild Party foregår ved en fest i det samme rum,
nemlig denne udbrændte lejlighed klemt inde mellem højhuse og
togbaner, - også en måde at antyde personernes mentale situation
på, - altså et mentalt rum, selvom det virker “realistisk”.
En danse-forestilling og med orkestret placeret “på den anden
side af gaden”. Koreografi og sang som en fysisk forklaring af
denne histories persongalleri.
Så er der møde med lys-designeren. Lyset er en meget
væsentlig del af forestillingen. Lyset tegner formen og raffinerer
følelsesregistret. Fokuserer lige på det vi skal se og i lige så høj
grad på det, vi kun kan ane.
Alle valg er antydninger, så publikum selv kan digte med, derfor
kan lyset føre os rundt i det store totalbillede, hvor kameraet i
filmens verden vælger ud for os.
Det sidste møde med instruktøren er afsluttet - og han
er forhåbentlig tilfreds, allerhelst henrykt. Måske har det været
mulig at lave et univers og nogle billeder, som ingen af os anede,
vi ville nå frem til - det er det sjoveste , - en forventning om at
skulle befolke dette “nye” rum.
Nu skal der så laves arbejdstegninger. Ofte efter en kort
præsentation af modellen, for hele den tekniske stab - scenemesteren
og andre, som skal have en ide om den økonomiske
konsekvens.
Arbejdstegningerne er sidste mulighed for, at få scenografien
til at passe ind i hak og faktiske forhold på teatret. Alt hvad der
skal stå på scenen, alle tæpper med farveprøver og numre fra
1

forhandlere, så tilbud kan hentes hjem .
Den endelige model-aflevering er et stort teknisk møde med
alle implicerede på teatret.
Kostumieren skal jo vide noget om scenens farveholdning.
Rekvisitten skal finde de rigtige stole og borde - og finde ud af
hvad teatret selv må bygge. Der skal findes gardiner og polstringer,
vælges kopper og kander og krukker. I det næste stykke
tid bliver alle disse ting diskuteret, dels med henblik på økonomien,
men også for at have tid til at lede tingene frem fra lagre og
gemmer. Måske skal de købes hos en marskandiser?
En lidt stille tid nu for scenografen, - mens der bliver summet på
teatret.
Mange tror, at når modellen er afleveret, - så er alt i
orden og man kan rolig vente med at dukke op til premieren.
Tværtimod! Nu begynder et heftigt arbejde, med at rejse de små
papstykker op i 1:1. Arbejdstegningerne angiver valg af materiale,
men det er i høj grad også i samarbejde med snedker og smed,
rekvisit og tapetserer at tingene tager form.
Sceneformanden leder og fordeler arbejdet og nu afholdes
der et produktionsmøde hver uge, for at følge op på forløbet.
Generelle tvivlsspørgsmål og produktionsplan gennemgås. Hvor
langt er man? - og hvornår kan maleren komme til?
Som scenograf har man sin daglige gang på teatret, så justeringer
og småændringer kan løses på stedet.
Den første prøvedag oprinder og alle skuespillerne ankommer.
Alt fra model og kostumetegninger til markeringer og
prøvemøbler er stillet op, for at modtage holdet og det er en
festens dag, selvom der bliver knoklet fra første stund.
Prøverne ligger som regel fra 12 til 17,-og den tekniske stab må
så arbejde videre på dekorationen udenfor scenen og springe til
i de ledige stunder.
Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk
Til The Wild Party skal salen og foyeren også indgå som
en del af scenografien, så der er lavet en lille model af teatret
for at få et overblik over total-scenografien. Det skal være et
amerikansk vaudeville teater, eller nærmere at forhenværende
--og publikum skal sidde og spise i salen før forestillingen.
Som premieredagen nærmer sig bliver der mere og mere
hektisk i de forskellige afdelinger. Lyset skal op at hænge, de
uendelig mange lamper skal finde plads mellem dekoration og
tæpper m.m..
Malingen skal tørre, Rekvisitter og møbler skal stilles op og
spillerne skal vænne sig til de fysiske rammer. Alle vil gerne have
tid på scenen - og prøverne intensiveres.
Lyssætningen strækker sig over flere dage og en eller flere
hjælpere går skuespillernes ture i lyset. Instruktør og scenograf
sidder nu med lysdesigneren og ser hans forslag til design. Ved en
nærmere gennemgang laves justeringer og specificeringer efter
behov.
Nu begynder alt at få liv og som dagene går, er det som om,
flere måneders arbejde samler sig sammen fra det umulige til et
fælles træk. Som en blomst begynder forestillingen at åbne sig,
- skælvende og alligevel sikrere for hver dag. Man begynder at se
premieren for sig.
Skabelsen af en scenografi og en teaterforestilling er en
forunderlig proces i stadig udvikling, - selvom alt er planlagt til
mindste detalje.
1

8. et enkelt kostume kan
fortælle en hel historie
Gøje Rostrup fortæller om sit arbejde med at designe kostumerne til ”The Wild Party”
Et enkelt kostume kan fortælle en hel historie. Det kan fortælle
hvor og hvornår historien foregår. Om en karakters alder, status,
sindstilstand og personlige historie. Om karakterens eventuelle
udvikling. Flere karakterers kostumer kan fortælle noget om
deres indbyrdes forhold og relationer. Der er dog grænser
for, hvor mange kostumedetaljer man som publikum kan nå at
registrere, når man også skal forholde sig til det, som skuespilleren
gør og siger. Så kostumedesigneren skal vælge, hvad det er
kostumerne med fordel kan fortælle.
Digtet ”The Wild Party” er skrevet i 1928, så i min research
har jeg bladret igennem masser af modeblade fra slutningen af
20’erne og bøger der handler om moden i den periode. En del
af stykket forgår i en Vaudeville, det vil sige en slags kabaret, så
jeg har også kigget på billedmateriale fra sådan nogle steder i
samme periode. Desuden har jeg selvfølgelig set på, hvordan
formsproget i det hele taget var, i slutningen af 20’erne, hvor
grafiske, ofte sort/hvide mønstre, prægede design/brugskunst i
den stilretning, der hedder Art Deco.
Instruktøren, Tim Zimmerman, ville gerne have kostumer, der
ikke var museums-korrekte udgaver af 20’er-kjoler, så vi blev
enige om en moderne stil inspireret af perioden. Derudover var
der de praktiske hensyn, idet de hyppige skift mellem festen i
lejligheden og vaudeville-numrene kræver, at kjolerne er nemme
at få af og på. Og så skal alle selvfølgelig kunne danse og bevæge
sig i tøjet.
Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk
Scenografien til ”The Wild Party” er en gammel lejlighed, der
har set bedre dage. Møblerne er slidte og umoderne, der er
mønstrede tapeter og farverne er brune og ”tilrøgede”. Da
jeg så de første skitsemodeller af scenografien, kunne jeg se, at
det ville være godt at kostumerne heri fungerede som nogle
forholdsvis rene farveklatter og at det også ville være godt, at
kostumerne havde de aftalte elementer af noget moderne, som
modvægt til det gamle og slidte.
Kostumerne er for det meste ensfarvede og med sort/hvide
striber i vaudevillenumrene. Alle mændenes kostumer er
sorte, hvide og grå (undtagen Eddie, som har dårlig smag – og
det er i det her univers ensbetydende med ternet jakke og
farvet skjorte). Kjolernes farver er typiske for slutningen af
20’erne; støvede grønne, lilla og røde farver. Typerne er – som
i manuskriptet - karikerede; bokseren, den dumme blondine,
luderen osv. Der er mange medvirkende og karaktererne skal
etableres hurtigt indimellem alle sang- og dansenumrene, så
publikum ikke skal sidde og undre sig over hvem der er hvem.
Ligesom med scenografien, lyset, musikken osv. skal kostumerne
være med til at fortælle historien på den bedst mulige måde.
Hvis kostumerne sender forkerte signaler, er for intetsigende
eller larmer for meget i forhold til historien, så duer de ikke. For
at sætte det på spidsen kan man sige, at hvis publikum synes at
det var en rigtigt god forestilling, men ikke kan huske præcist
hvad skuespillerne (/sangerne/danserne) havde på, så var det
gode kostumer.
1

9. the Wild Party
Det flg. er uddrag af manuskriptet til Andrew Lippas musicalversion af j.M. March´s digt.
Uddragene korresponderer med starten og slutningen af de foregående uddrag af digtet.
Hvordan omsætter man et litterært digt til levende teater? Læs her….
Hele manuskriptet kan revireres ved henvendelse til Gladsaxe Ny Teater.
Manuskript, manus og sangtekster af Andrew Lippa
Danske sangtekster: Mads Æbeløe Nielsen
Dansk dialog: Thomas Bay Pedersen
Uddrag 1
AkT I, scene I
#1 – Åbning – Del 1
Ved solopgang ser vi silhuetten af en smuk kvinde ved sit sminkebord. Hun er blond, høj, sexet og sidder kun iført undertøj og nylonstrømper.
Nogle gange betragter hun sig selv i et håndspejl, nogle gange retter hun enkelte detaljer ved sig selv ud af forfængelighed.
Hun er i starten af 20’erne men ser ældre ud, træt. Hendes navn er QUEENIE.
QUEENIE møder elsker efter elsker. Hun går i seng med dem, hvorefter hun afviser hver enkelt, én efter én. Ingen kan tilfredsstille hende.
QUEENIE
QUEENIE VAR SÅ BLOND,
(AT) TIDEN GIK I STÅ,
NÅR DEN SÅ HENDE DANSE
HVER NAT.
QUEENIE VAR SÅ BLOND,
(AT) ALT KOM OP AT STÅ,
NÅR DE SÅ HENDE DANSE
HVER NAT.
HENDES LÆBER
BRÆNDTE MED DEN ILD,
SOM MAN KUN SÅ I DEN SLAGS VAUDEVILLE.
HENDES BEN VAR
(EN) VERDEN I SIG SELV.
DE BEN KU’ SLÅ EN MAND IHJEL.
(hun kærtegner sit ben, mens hun løfter det højt.)
SÅ HUN FIK
(hun bliver ved med at rette sit udseende, mens MÆND kommer ind og tilbeder hende.)
MÆND OG GIK.
MÆND
HENDES LÆBER BRÆNDTE MED DEN ILD,
SOM MAN KUN SÅ I DEN SLAGS VAUDEVILLE
QUEENIE MÆND
HENDES BEN VAR UH,
(EN) VERDEN I SIG SELV. UH, UH, UH,
DE BEN KU SLÅ’
EN MAND IHJEL DE BEN KU’ SLÅ
MÆND (GRUPPE 1) MÆND (GRUPPE 2)
EN MAND I – DE BEN KU’ SLÅ
EN MAND I –
– HJEL
QUEENIE
OG NÆTTERNE VAR ALDRIG TOMME:
MÆND’NE BLEV VED MED AT KOMME
Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk
1

(MUSIKKEN bliver pludselig mere hed, beskidt)
MÆND
HUN VILLE HA’ MER’ SÅ HUN ELSKEDE FLER’
HUN VILLE HA’ MER’ SÅ HUN ELSKEDE FLER’
(dette fortsætter under QUEENIEs næste linier.)
QUEENIE
ÉN ER SIMPELT
TO TILPAS
TRE ER HIMMELSK
FIR’?
MÆND
QUEENIE
HEY, NÅR NU JEG HAR PLADS.
QUEENIE MÆND
JEG VIL DOO DOO DOOT, DOOT
HA’ FLER’ MÆND DOO DOO DOO DOOT
SÅ FÅ DEM DOOT DOOT DOO DOOT,
HERHEN DOO DOO DOO DOO
MÆND
HUN VILLE HA’ MER’ SÅ HUN ELSKEDE FLER’,
END DE FLESTE KUNNE NÅ –
DER VAR ALTID MÆND AT FÅ.
QUEENIE MÆND (GRUPPE 1) MÆND (GRUPPE 2)
QUEENIE VAR SÅ BLOND QUEE –
GIK I STÅ (AT) TIDEN GIK I STÅ
– EENIE
QUEENIE VAR SÅ BLOND
(FOR) HUN TÆNDTE PÅ (AT) TIDEN GIK I STÅ
QUEENIE + MÆND
MÆND, DER OVERSKRIDER GRÆNSER.
MÆND, MED VOLD’LIGE TENDENSER.
MEN INDTIL HUN FANDT DÉN MAND, SÅ
LAGD’ HUN SEKSUELT FRA LAND, FOR
QUEENIE VAR INGENS PRIVATE DANSER
MÆND
QUEENIE VAR INGENS PRIVATE DANSER!
QUEENIE VAR INGENS PRIVATE DANSER,
EN JÆGER...
QUEENIE
GI’ MIG FLERE!
(Vi møder BURRS. Han er vaudeville klovn. Farlig og charmerende... Og meget sexet. Under det følgende ser vi BURRS møde elskerinde efter
elskerinde, men selvom han går i seng med dem alle, er der ingen, der kan tilfredsstille ham.)
BURRS
(talt i rytme)
ER I KLAR TIL ET GRIN?
LÆN JER ROLIGT TILBAG’.
ER I KLAR TIL AT KLOVNEN GØR SIN ENTRÉ?
Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk
18

AkT I, scene I
#1A – Åbning – Del 2
(sunget)
BURRS
ENHVER KU’ SE, HUN MÅTTE MØDE BURRS –
EN MAND, DER LIG’SOM HUN VAR GRÆNSELØS
DEN MAND
KVINDETRIO
DEN MAND
BURRS
VAR IKK’ FORSØMT,
KVINDETRIO
DEN MAND VAR IKK’ FORSØMT,
BURRS
GODT BRUGT,
MANDETRIO
GODT BRUGT,
BURRS
MEN LANGT FRA TØMT.
MANDETRIO
GODT BRUGT, MEN LANGT FRA TØMT.
(Burrs griber fat i en pige. Hans beundrere morer sig.)
BURRS
HAN VAR FOLKETS HELT,
BURRS!
ALLE
BURRS
MESTER PÅ SIT FELT.
ALLE
HO! HO!
BURRS
NÅR HAN TOG SIN MASKE PÅ
KU’ HAN GI’ DEM HÅB.
HAN FIK SALEN OP AT STÅ
(-) OG FOLKETS RÅB
ALLE
VAR: ”MAGELØST!”
(MÆNDENE og KVINDERNE bevæger sig i stiliserede og rytmiske grin, mens BURRS tager endnu en kvinde i sengen.
De når at samle sig i tide til at sige:)
”GLORIØST!”
(Denne gang er grinene erstattet af rytmisk applaus)
BURRS! BURRS! BURRS!
BURRS
OG DET
KU’ INGEN ENDE TAG’,
HAN GAV DEM SIT ”ENCORE”.
PIGER
BURRSIE, BURRSIE
BURRS
HAN GAV
FOLK HVA’ DE VILLE HA’.
MEN NÅR DE GIK HJEM,
Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk
19

(talt)
(sunget)
(talt)
PIGER
TOG HAN MASKEN AF.
BURRS
TOG HAN MASKEN AF.
PIGER
OG HANS SANDE ANSIGT BLE’ TILBAG’.
BURRS
SIG PÆNT GODDAG!
PIGER
ET ANSIGT PÅ EN HÅRD OG FARLIG MAND.
BURRS
EN TEM’LIG VÆM’LIG KLOVN VAR HAN,
PIGER
BURRSIE
BURRS
Men det var ikke sjovt for ham. Han ville ikke være ond. Han havde ikke lyst til at knalde den ene pige efter den anden.
Der var bare ikke nogen, der forstod ham. Ingen vidste, hvad han havde brug for. Han kedede sig. Han var slidt. Han længtes
efter noget mere.
ALLE
QUEENIE, QUEENIE
BURRS
HVOR VAR HUN? DEN PIGE, DER KUNNE GI’ HAM DET HAN MANGLEDE?
ET STED DERUDE –
ALLE
HUN VENTED’ PÅ EN HÅRD MAN,
BURRS
ET STED, MÅSKE...
ALLE
ÉN, DER OVERSKRIDER GRÆNSER.
BURRS
VISER HUN SIG EN DAG?
BURRS + ALLE
ÉN DAG...
(han ser QUEENIE.)
QUEENIE
OG DA DAGEN KOM,
(han tager sin hat af.)
BURRS
OG DA DEN BLEV NAT,
(hun blinker til ham)
QUEENIE
STOD VERDEN I FLAMMER.
(talt, udad)
HAN VAR FARLIG.
BURRS
HAN VAR SOM BESAT.
(talt, udad)
Nu var hun hans.
Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk
0

(talt)
Jeg elsker
(DANS.)
QUEENIE, BURRS + ALLE
DA VIDSTE DE, AT
I NAT.
QUEENIE OG BURRS
ALLE
QUEENIE + BURRS
OG ELSKED’ IGEN OG IGEN
GRUPPE 1 GRUPPE 2 (ikke Q & B) GRUPPE 3 (ikke Q & B)
FOR DET ENESTE
DE HAVD’ TIL FÆLLES, DET, DER GAV DEM ENESTE
ET ENESTE HÅB, DE HAVD’ TIL
DET ENESTE DET, FÆLLES,
DE HAVD’ TIL DE
FÆLLES, BEGGE ELSKED’ BURRS & QUEENIE
VAR DE TING, DE KU’ VAR DE TING, DE KU’ VAR DE TING, DE KU’
GØR’ I EN SENG. GØR’ I EN SENG. GØR’ I EN SENG.
ALLE
NU VE’ DU DET
(QUEENIE og BURRS laver et sidste ekstatisk, seksuelt kunststykke...)
EN ANDERLEDES KVINDE,
EN ANDERLEDES ELSKER,
ET ANDERLEDES FORHOLD...
ALT
KAN
SKE!
kT I, scene II
Lejligheden
Toværelses med tekøkken og kogeplader. Meget orientalsk. Der er kinesiske vaser og et østerlandsk gobelin fyldt med kinesiske drager med
krængende rygge. Der er kendisbilleder på væggene underskrevet af Ethel Barrymore (amerikansk skuespillerinde, 1879-1859) og Al Jolson
(amerikansk sanger og skuespiller, 1886-1950) for at imponere gæster. Vi ser også blomster, der samler støv og en slående mangel på bøger.
Der er en lånt Victrola (gammel grammofonafspiller produceret af The Victor Talking Machine Company – ”His Master’s Voice”) med plader
spredt ud på gulvet. Håndklæderne er grå, gulvet beskidt – alting er i forfald og ulækkert. Køkkenet roder med proptrækkere, cigaretskodder
og tomme, billige spritflasker. Soveværelset har en kommode, en dobbeltseng med en pude og en hvid dyne, en stol, deres kufferter. Væggene er
påfaldende tomme.
QUEENIE og BURRS taler til publikum, mens de går rundt i lejligheden. Hun tager tøjet af og lægger sig på sengen, næsten nøgen. Han skifter
til pyjamas og sætter sig ved køkkenbordet.
SLÆNGET er tilstede, beskuende. De er samvittigheden, stemmer fra virkeligheden, det græske kor.
QUEENIE
VIL I HØRE MERE?
#2 – Lejligheden – Del 1
BURRS
QUEENIE OG BURRS VAR LYKKELIGE.
QUEENIE
MÆTTE.
Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk
1

BURRS
AFHÆNGIGE AF DEN EKSTASE, ELSKOVEN GAV DEM.
QUEENIE
MEN ALLE FLAMMER BRÆNDER HURTIGT HEN.
BURRS
HVAD HAR MAN SÅ TILBAGE?
QUEENIE
EN KAMMERAT?
BURRS
EN VEN?
QUEENIE
ALLIGEVEL VAR HUN TRO.
BURRS
OG BURRS LIGESÅ.
QUEENIE
ET LØFTE GAV DE HINANDEN
BEGGE
”DEN ENE MÅ ALDRIG FORLADE DEN ANDEN”.
BURRS
MEN EFTER TRE ÅR BEGYNDTE DET AT KØLE AF.
QUEENIE
SÅ BEGGE LED.
BURRS
OG BEGGE LÆNGTES.
(QUEENIE er nu halvt nøgen på sengen.)
(sunget)
QUEENIE
SØNDA-AG,
VARM OG LAD.
QUEENIE VÅGNED’ TRÆT OG FLAD.
UDSTRAKT PÅ
DEN SENG, (HVOR) HUN LÅ.
SÅ PÅ TIDEN GÅ.
QUEENIE + TRE PIGER
STIRREDE PÅ LOFTET,
STIRRED’ PÅ SIN BARM,
STIRREDE PÅ DØREN.
TRE PIGER
DAGEN VAR SÅ VARM
QUEENIE
(træt men med en snert af humor)
SUK.
SE PÅ HENDE,
TRE PIGER
ALLE (minus Q & BU)
NÆSTEN EN GUDINDE.
(Det næste er i rytme: QUEENIE strækker sig og klør sig derefter. BURRS kommer ind. Han piller næse, ser på hvad han fandt og smider det.)
Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk

BURRS
BURRS GIK RUNDT,
STILLE,
BISTER.
FØLT’ SIN PINK PYJAMAS KLISTRE.
(tjekker sig selv i spejlet.)
MAN KU’ SE
KLOVNEN LE
BURRS + MAND 2
I DE SIDSTE SMINKERESTER
OVER HANS ANSIGT SOM ET PLASTER.
(BURRS smækker kaffekanden ned på bordet.)
BURRS + MÆND
OG MAN SÅ
LYSET STIKKE AF,
FOR DET SÅ,
AT NATTEN VAR HANS DAG.
BURRS
HANS SØNDAGSBLAD VAR VELBESAT
(Mens han synger, prøver BURRS på at komme i gear for at blive liderlig. Det lykkes dog ikke for ham.)
MED SELVMORD,
DRAB
OG ANDET PJAT.
(talt)
BURRS LIDERLIGE MÆND
VOLDTÆGT, DRAB OG ANDET PJAT YEAH, VOLDTÆGT
SELVMORD, DRAB DØMTE MÆND + KVINDER
OG ANDET PJAT SELVMORD, DRAB OG
BURRS DØMTE SLEMME DRENGE + PIGER
SELVMORD, DRAB ANDET PJAT,
ANDET PJAT VOLDTÆGT,
OG ANDET PJAT SELVMORD, DRAB DRAB OG VOLDTÆGT
OG ANDET PJAT
SELVMORD, DRAB OVERFALD, KNIVSTIK OG DRAB OG VOLDTÆGT
SELVMORD, DRAB MANDDRAB OG SLAGSMÅL OG VOLDTÆGT
OGVOLDTÆGT OG SELVMORD OG SELVMORD OG
BURRS
AARRGH!
DØMTE MÆND OG KVINDER
HAN VAR KOLD, KOLD
BURRS
OG LIGEGLAD
SELV TEGNESERIERNE KEDEDE HAM.
ALLE
Ha, ha, ha, ha, ha, ha...
(BURRS vender sig hurtigt om for at se, hvem det er. Ingen. De har trukket sig tilbage til skyggerne.)
QUEENIE
BURRSIE..?
(han grynter kun som svar.)
BURRSIE..?
(han grynter højere.)
BURRSIE, QUEENIE VAR ÅH, SÅ DØSIG
ÅH, SÅ DØSIG
(talt)
Skænk mig en kop.
(irriteret)
BURRS
HUN SOV SOM EN DØD,
BEGRAVET I LORT,
OG VÅGNEDE TRÆT?
Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk

Han blev vred.
EN OBSERVATØR
BURRS
HUN SOV SOM EN DØD,
BEGRAVET I LORT,
OG VÅGNEDE TRÆT?
MAND 4
(drillende – ikke nøjagtig pitch)
HAN SÅ RØDT.
(sunget)
(SLAG)
ALLE MÆND
HUN SOV SOM EN DØD,
OG NU LÅ HUN DÉR OG VÅGNEDE TRÆT?
(Han styrter voldsomt ind i soveværelset.)
BURRS
DIN DOVNE MÆR!
QUEENIE
(forstilt overraskelse)
ÅH NEJ DOG!
#2A – Lejligheden – Del 2
(Hun rejser sig og dækker sin næsten nøgne krop med sin jakke.)
QUEENIE
JEG HAR BRUG FOR NOGET LUFT.
(BURRS kan ikke klare tanken af at se hende gå ud af døren. Han angriber hende. Den næste sektion er talt rytmisk over musikken.)
MAND 1
ÉT SPRING!
MAND 2
OG HAN HOLDT HENDE FAST.
MAND 3
HÅRDERE,
MAND 1
STRAMT
MÆND 1, 2 & 3
OM HENDES KROP
MAND 4
OM HENDES KROP
KVINDE 1
ÉT SEKUND VAR DER KAMP.
GRUPPE 1
SÅ GAV HUN OP.
GRUPPE 2
SÅ GAV HUN OP.
GRUPPE 3
SÅ GAV HUN OP.
Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk

MÆND
HAN TRAK HENDE NED,
KVINDER
OG DEN SPINKLE KROP DÆKKED’ (-) HAM.
KVINDE 1
HUN VAR SLAP.
KVINDER
HUN VENTED’.
MÆND
LÅ STILLE,
MAND 4
GAV HANS HÆNDER DET DE –
(VIL)LE.
ALLE
HUN VAR KOLD SOM IS, KOLD SOM IS.
DET VAR FOR SENT AT GØRE DET OM NU.
HUN VAR BANGE,
OG HAN SÅ DET,
OG HAN SÅ DET.
(Vi hører en mand scatte. BURRS angriber QUEENIE seksuelt. Han bliver for voldsom og ond. Tidligere var det dét, hun kunne lide, men nu er
hun bange for ham. Pludseligskifter hun. Hun trykker sit knæ op i skridtet på ham – meget hårdt.)
BURRS
DIN RÅDNE MÆR!
JEG FÅR DIG NOK!
(QUEENIE griber fat i en stor køkkenkniv. Alting stopper.)
QUEENIE
(talt, skrækslagen)
RØR MIG IGEN, OG DU’ DØD!
BITTER KVINDE
KLAMME MØGSVIN.
(ENSEMBLET rejser sig og råber skældsord ad BURRS: pikhoved, røvhul, lort...etc. mens de går ud. BURRS trækker sig tilbage ind til
soveværelset. QUEENIE hælder kaffe op til sig selv. Hun sætter sig ned uden en lyd. Selvom hun vandt denne runde, er hun meget bange.)
#3 – Ud af det blå
QUEENIE
NOG’N PIGER NÅR HVAD DE VIL,
NOGEN LIDT TIL.
ANDRE ER FARET VILD.
NOG’N PIGERS LIV ER EN LEG.
PIGER SOM MIG
VALGTE EN ANDEN VEJ.
KAN JEG KUN SIDDE HER,
MENS TIDEN GÅR FORBI?
MIT LIV ER RÅDNE MÆND
OG FLÆBERI.
JEG BURDE GLEMME ALT
OG END’LIG BRYDE FRI –
UD AF DET BLÅ
UD AF DET BLÅ
EN DAG MÅ NOGET NYT VISE SIG!
Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk

UD AF DET BLÅ
UD AF DET BLÅ
VIL LYKKEN PLUDS’LIG VISE MIG VEJ?
HVORFOR KAN JEG KUN SIDDE HER
HÅBE, VENTE?
HVORFOR BLI’R LIVET ALDRIG MER’,
END DET MAN KU’ FORVENTE?
HVOR MANGE MÆND HAR TAGET MIG,
MENS JEG HAR STÅET PÅ STANDBY?
OG NÅR DE KOMMER,
DRØMMER JEG MIG
UD I DET BLÅ
UD I DET BLÅ
HVAD ER DET, DU HAR VENTET PÅ?
IDAG ER, HVAD DU GØR DEN TIL,
SÅ GØR DET!
DET FØRSTE SKRIDT ER TAGET,
HVIS DU TØR DET.
UD AF DET BLÅ.
HVIS JEG GÅR FRA HAM,
SLÅR HAN MIG IHJEL
(hun tænker.)
HVIS JEG BLIVER HER,
VIL JEG GØRE DET SELV.
(hun går hvileløst omkring)
JEG TOG HAM FOR HANS VILDSKAB
DENGANG, DER VAR ET VALG.
BURRS, DEN PERFEKTE ELSKER,
BURRS, DET PERFEKTE KNALD.
MEN TIDEN GIK, OG DET JEG FIK
VAR DEN PERFEKTE NAR.
HVORDAN BLI’R SORT TIL HVIDT?
HVEM TA’R DET (-) FØRSTE SKRIDT?
(talt)
NOGET STORT. NOGET YDMYGENDE. NOGET OFFENTLIGT?
(Aha!! – musikken stopper)
EN FEST.
(musikken fortsætter, talt:)
Vi har aldrig holdt fest. Burrs vil elske idéen. Bliver dét ikke skønt? Han vil glæde sig som et barn og få lyst til at drikke hjernen ud. Jeg inviterer
alle vores venner. Og mens han drukner sit ynkelige jeg, vil hans Queenie foran alle hævne sig.
(sunget)
GLEM GRÆNSER
GLEM ANSVAR
GLEM ALT I NAT
(hun går ind i soveværelset, talt)
BURRSIE?
QUEENIE BURRS
JEG TROR DET’ TID TIL AT FESTE
I NAT, (han sætter sig op)
I NAT. EN FEST? EN FEST!
JEG TROR DET’ TIL AT FESTE EN FEST,
I NAT, I NAT. HVOR HAR DU
LAD OS, RET
FESTE, FESTE, FESTE! FESTE, FESTE, FESTE!
QUEENIE
RING EFTER JACKIE
BURRS
OG MADELAINE TRUE,
QUEENIE
OSCAR OG PHIL,
BURRS
MÅSKE SAM, HVIS HAN KU’.
Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk

QUEENIE
EDDIE OG MAE,
BURRS
DER ER FLERE ENDNU.
QUEENIE
GØR DIG PARAT,
DER’ SÅ MEGET AT NÅ.
BURRSIE, MIN ENGEL,
EN FEST SKAL DU FÅ.
EN FEST, DER ER SENDT
SOM UD AF DET BLÅ.
(BURRS gramser på hende. Efterfølgende går han ind i soveværelset for at gøre sig klar.)
(BLACKOUT)
QUEENIE
UD AF DET BLÅ
UD AF DET BLÅ
HVIS DET ER SLUT, SÅ SLUT MED ET KNALD!
UD AF DET BLÅ
UD AF DET BLÅ
DET BLI’R ET SPRING ELLER MIT FALD.
LAD NATTEN VISE VEJEN TIL IMORGEN,
EN SIDSTE NAT, FØR DAG GRYR FOROVEN.
UD AF DET BLÅ –
I NAT.
Uddrag II
Det næste uddrag af manuskriptet er musicalens slutning.
Det er hen på morgenen, festen er næsten slut. Queenie og Black har trukket sig tilbage til soveværelset. Den jaloux Burrs vågner i
Kates arme……
AkT II, scene Iv
Alle er faldet til ro, og rummet er stille, idet de fleste er faldet i søvn. JACKIE øver nogle dansetrin, mens Victrolaen spiller. Ingen lægger mærke til
ham. De fleste ligger spredt omkring, arme og ben hulter til bulter, ovenpå hinanden. Der roder med flasker, cigaretskod og tøj. Et ur melder, at
klokken er 5. KATE vågner. BURRS ligger sammen med hende. Hun vækker ham.
(gaber)
(pause)
KATE
HVAD ER KLOKKEN?
BURRS
HVORFOR? SKAL DU NOGET?
KATE
JEG SPØRGER BARE. DET FØLES SÅ SENT.
OG STILLE.
(lang pause)
DET SER UD TIL, DE ALLE ER HER.
BURRS
HOLD NU KÆFT! JEG PRØVER PÅ AT SOVE.
Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk

KATE
(forstiller skuffethed)
ER DET SÅDAN DU TALER TIL QUEENIE?
(pause)
HVOR ER HUN EGENTLIG? SIDST JEG SÅ HENDE, VAR HUN SAMM –
(hun stopper sig selv)
NEJ, DET ER LIGE MEGET.
(hun lægger hovedet ned)
NAT NAT.
BURRS
(løfter sit hoved)
QUEENIE?
(Pause, han tænker sig om. Han ved. Han stabler sig op på benene. Han begynder at lede igennem rummet efter QUEENIE – løfter jakker
og flasker for at se, hvem der ligger nedenunder. Til sidst går det op for ham, hvor hun kan være.)
#25A FØR ”NOGET AT GRINE AF”
NEJ...
BURRS
(Han går mod soveværelset. Langsomt. Metodisk. Han stopper op i døren et øjeblik. Han går ind i rummet og lukker døren bag sig med et
stille klik. Der er meget mørkt. QUEENIE sætter sig op.)
QUEENIE
(talt)
HVEM DER?
(intet svar.)
ER DER NOGEN?
(i panik)
BURRS
DIN LUDER. HVEM HELVEDE TROR DU, DET ER?
#26 – ”NOGET AT GRINE AF”
QUEENIE
BURRS – GÅ VÆK! HØRER DU?
BURRS
TAGER DU PIS PÅ MIG? JEG KNÆKKER DIN YNKELIGE NAKKE I TO.
BLACK
(rejser sig)
DET TROR JEG IKKE.
(BLACK angriber BURRS og slår ham i gulvet. BURRS klamrer sig til kommoden for at komme op. Mens han rejser sig, stikker han hånden
ned i en af skufferne.)
OP IGEN -
PAS PÅ DU IKKE SLÅR DIG LILLE VEN
(BURRS hiver en pistol frem og sigter mod BLACK.)
(PAUSE)
BURRS
DU KEDER MIG.
LAD OS NU SE.
(sigter mod QUEENIE)
DER VAR ÉN –
(sigter mod BLACK)
DER VAR TO –
DER VAR –
(sigter mod sig selv)
UUH – TRE!
(BLACK begynder at bevæge sig. Han standser, når BURRS tiltaler ham.)
EN KOM ALDRIG TILBAG’
HVEM SKAL VI MON TA
Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk
8

(til BLACK)
TAG ÉT SKRIDT...
KOM NU – GI’ ET SKUD!
SLÅ MIG UD,
HVAD VIL DU GI’ FOR HENDE?
FOLD DIG UD!
KOM NU – HA’ LIDT SJOV.
HVIS DU GIR OS LOV,
KU’ VI FÅ NOGET AT GRIN’ AF
(til QUEENIE)
SIG HVORFOR,
LOV MIG MERE LORT.
HVEM HAR SPURGT,
OM HAN KU’ OVERNATTE?
BLIV HOS HAM?
LAD HAM SE DIT FALD.
TVING MIG TIL ET VALG!
SÅ FÅR VI NOGET AT GRIN’ AF.
HOS MIG HAVDE FREMTIDEN VINGER,
NU’ DEN KUN ET SKÆR AF METAL.
HOS MIG KOM DU ALDRIG TIL KANTEN,
MIN HÅND HOLDT DIG VÆK FRA DIT FALD.
HOS MIG LOVED’ DU MIG FOR EVIGT,
HVAD BLEV DER AF DEN EVIGHED?
HOS MIG KØRER MAN OP
– ELLER NED!
BLACK BURRS
BURRS, DU VED
LUK DET HUL!
IKKE, HVEM HUN ER.
IKKE DET?
HVAD HUN BLI’R,
NÅR HUN FÅR LOV AT LEVE. KLAP I NU, KLAP I NU!
LÆG DEN NED,
NÅRH JA!
PRØV NU AT FORSTÅ:
DU GØR MIG TRÆT, BLACK,
LAD HEND’ GÅ OG DET’
SÅ FÅR VI NOGET AT GRIN’ AF IKKE NOGET AT GRIN’ AF
QUEENIE BLACK BURRS (underligt)
BURRS, MIN SKAT, QUEENIE MIN,
SIKK’ EN VARM, LANG DAG SØD SOM VIN,
HVAD GØR DU QUEENIE?
SLAP NU AF, DU’ KUN MIN, KUN MIN,
LAD MIG
FORKLAR’ DET FOR DIG: ER DU SINDSSYG? MIN, MIN, MIN, MIN!
ALT BLI’R GODT, LAD MIG
GLEM, HVAD ANDRE SI’R. VÆRE
VÆR’ IKKE DUM!
ENGANG BLI’R DEN, DER
DET HER NOGET, DET ER IKK’ GIR DIG
VI KAN GRIN’ AF NOG’T AT GRIN’ AF NOG’T AT GRIN’ AF
ALLE 3
HOS MIG ER DIN FREMTID ET SPØRGSMÅL,
SVARET LIGGER HER/DER I MIN/DIN HÅND.
HOS MIG KAN DU SE, HVAD DER VENTER,
DER HVOR SKÆBNEN KLIPPER SIT BÅND.
HOS MIG KU’ DU VENTE FOR EVIGT,
MEN NU BLI’R DU SKUBBET AFSTED.
HOS MIG FALDER
HIMMELEN NED!
BURRS
HVEM SKAL JEG NU TA’?
HVEM SKAL JEG NU TA’?
HVEM SKAL JEG NU TA’?
HVEM SKAL JEG NU TA’?
HVEM SKAL JEG NU TA’?
Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk
9

(til QUEENIE)
HAN VILLE DØ FOR DIG,
SÅ SKAL VI GI’ HAM LOV,
SKAL VI GI’ HAM LOV?
VIL HAN VIRK’LIG DØ FOR DIG,
ELLER HAR HAN FORTRUDT SIT HELTESHOW?
VI HAR IKK’ HELE NATTEN,
PRES – FØR LORTEN BLI’R TØR!
SÅ HVOR SKAL VI HEN,
SKAL JEG HA’ HENDE IGEN,
ELLER SKAL VI HA’ DIG –
BURRS QUEENIE BLACK
(til begge)
NED PÅ KNÆ,
SLAP AF,
TIDEN LØBER UD,
HELT AF, DIN SKØRE KLOVN,
KOM NU, TUD! BURRS, TROR DU, HUN
SE, HVOR VI FØLER FOR DIG QUEENIE FØLER FOR DIG FØLER FOR DIG
(BURRS peger pistolen direkte mod BLACK. Han vil slå ham ihjel.)
ALTING DØR BURRSIE LAD VÆR’ BURRS
UANSET, HVAD VI GØR. BURRSIE LAD VÆR’ BURRS
HELL’RE FØR, BURRSIE LAD VÆR’ BURRS
HVIS VI TØR. BURRSIE NEJ, NEJ, NEJ, NEJ,
TAG DEN DØR! BURRSIE, BURRSIE NEJ, NEJ, NEJ,
BURRSIE NEJ
(skriger)
BURRSIE!
(overdøver)
HVAD?!
QUEENIE
BURRS
QUEENIE
GI’ MIG ET GRIN,
GI’ MIG ET SMIL,
GI’ OS TO BARE ÉN CHANCE TIL.
(han tøver)
UNGH...
BURRS
QUEENIE
LÆG DIG HOS MIG,
VÆR MIN IGEN –
BURRS
VÆR MIN IGEN...
QUEENIE
GLEM VERDENS LARM OG KOM HERHEN.
BURRS
HVOR MANGE TROED’, DU KU’ BLI’ MIN?
QUEENIE
SHHH,
BURRSIE,
ROLIG –
BURRS
HVOR MANGE HAR GJORT MIG TIL GRIN?
(BURRS skifter mellem at pege pistolen mod sit eget hoved og de andres. Vi hører stemmer snakke som stiger i lydstyrke indtil et maksimum i
slutningen af det næste stykke.)
QUEENIE
FOR NU OG EVIGT VIL DU ALTID
VÆRE MIDTPUNKT FOR FESTEN
Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk
0

BURRS
MÅSKE JEG KU’ BLIVE MIDTPUNKT FOR ALT.
HVOR JEG VILLE ØNSKE, JEG KUNNE STÅ,
SOM DEN MAN KIGGER PÅ,
TIL DET ER TID TIL –
(I det kaos, der følger, kaster BLACK sig over BURRS og får ham slået i gulvet. De kæmper begge to. Man hører et skud. De falder fra hinanden,
hvorpå man ser, at BURRS er blevet skudt. Han vakler og falder. BLACK har slået ham ihjel i selvforsvar. Alle gæster har sovet indtil skuddet,
men når det høres, vågner de alle brat – og går i frys. STILHED.
QUEENIE, overrasket, ser på BURRS, derefter på BLACK, så tilbage på BURRS. Hun går over til BURRS.
#26A – Engel reprise
(Hun bøjer sig over hans krop. Det tager et øjeblik, før hun forstår helt, at han er død, og derefter trækker hun sig væk fra ham. BLACK forstyrrer
hendes tanker.)
BLACK
QUEENIE,
QUEENIE,
SKRØBELIG OG HÅRD.
QUEENIE
(til BLACK)
DET HER VAR IKK’ DET JEG VILLE,
DU MÅ TRO MIG
BLACK
QUEENIE,
BLACK,
QUEENIE
BLACK
QUEENIE,
QUEENIE
SE, HVAD VI HAR GJORT.
BLACK
STOLT, MENS DU FORGÅR.
QUEENIE
DU KAN DA IKKE BARE STÅ DER.
BLACK
DIT SMIL,
DIN DUFT,
QUEENIE
TAG BRANDTRAPPEN.
BLACK
DIT BLIK,
SÅ ÅBENT.
QUEENIE
HVIS DE FÅR DIG, TA’R DE DIT LIV.
BLACK
DIT HÅB,
DIT LIV
DIN DRØM,
ER BRISTET.
QUEENIE
DET VAR SELVFORSVAR, IKKE SANDT?
BLACK
ENGEL!
Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk
1

BLACK!
ENGEL!
BLACK!
QUEENIE
BLACK
QUEENIE
BLACK
FARLIG OG
QUEENIE
SMID DEN VÆK!
BLACK
FORLADT
QUEENIE
LAD INGEN SE DIG MED DEN.
BLACK
SOM EN SKRØBELIG,
QUEENIE
ÅH, BLACK
BLACK
UNDERSKØN,
QUEENIE
IKK’ NU.
BLACK
HÅBEFULD,
QUEENIE
BAR’ LØB,
BLACK
GUDSFORLADT,
QUEENIE
BLACK, LØB.
ENGEL!
BLACK
QUEENIE
LØB NU, MIN SKAT!
BLACK
OG JEG ELSKER...
DIG
(Hun standser ham, før han siger mere. Hun kysser ham.)
QUEENIE
(blidt)
GÅ NU.
(pause)
GÅ.
(han forsvinder. Hun ser ham gå, pause et øjeblik, og så:)
#27 – Hvor gik vi galt?
Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk

QUEENIE
DET ER SÅ NEMT
AT GI’ SIG SELV
ÉN AFTEN,
ÉN NAT, ÉT
SIDSTE FARVEL.
LØBE FRA SIN REGNING,
FØR DEN ER BETALT.
HVOR VAR DET VI GIK GALT?
DET ER SÅ LET
AT GI’ SIG HEN.
AT LEVE
I DRØMME,
VÅGNE IGEN.
KLAMRE SIG TIL DRØMMEN
TIL DEN BLIVER KVALT...
HVOR VAR DET VI GIK GALT?
HVEM KAN VIDE, HVOR VI ER I MORGEN?
HVEM KAN VIDE, HVORFOR VI VAR HER?
TAG MIG VÆK HERFRA,
TAG DET LIV, JEG HAR,
OG LAD I MORGEN VÆRE LANGT FRA, HVOR JEG ER.
VI GÅR SÅ LANGT,
MEN NÅR SÅ LIDT.
VI GLEMMER
ALT ENDER,
TIL DET ER SKET.
LEVER UDEN GRÆNSER,
TIL DET BLI’R FATALT...
TIL ALT EN DAG ENDER GALT.
ALLE VIL,
INGEN TØR,
TIDEN GÅR,
OG FESTEN DØR.
HVOR VAR DET VI GIK GALT?
(QUEENIE ser sig omkring. Hun tager sin jakke og går ind i soveværelset. Alle øjne fokuserer på hende, idet gæsterne går ud af frys. Hun ser
dem og hilser let uden ord. De nikker eller bukker deres hoveder – lig den måde, da hun først kom ind til festen. De synger:)
ALLE
HENDES LÆBER BRÆNDTE MED DEN ILD,
SOM MAN KUN SER I DEN SLAGS VAUDEVILLE.
ET LIV MAN FINDER HVIS MAN FARE VILD.
(Hun åbner døren og forlader lejligheden. BLACKOUT.)
Gladsaxe Ny Teater - Nedenstående tekster og matriale kan frit downloades fra www.gladsaxenyteater.dk