Dragtjournalen - årg. 3 Nr. 4 2009 (PDF - 2,5 mb) - Dragter i Danmark

Fig. 2
Den bibelske
Ahasverus iført
moderigtig dragt med
skrårem, bjældebælte
og klokker bundet
omkring knæene.
Kalkmaleri i Tirsted
kirke, Lolland, ca.
1400. Foto af forfatteren.
F ig. 3
Prinsesse Kleodolinde
iført bjældeforsynet
halskæde
og bælte. Kalkmaleri
i Björklinge kirke,
Upland, Sverige,
ca. 1410-20. Foto af
forfatteren.
Göttingen, heri forbydes bl.a. klokker og skaller: “Klocken eder schellen” foruden knapper og
skjolde (skjoldbezanter): “Knope eder schalen”. 5 Det var nu ikke på grund af larmen de blev
forbudt for byens borgere, men snarere at sådanne var ganske dyre og derfor kun burde være
adelige forundt.
Også herhjemme fulgte man den nye mode. I en fortegnelse fra 1421 over genstande, der
havde tilhørt den da afdøde Dronning Margrethe I (d. 1412), beskrives blandt andre genstande
som et kostbart prydbælte af sølv sammensat af tyve sammenføjede led og forsynet med i alt 52
ringlende sølvklokker. 6
I samme dronnings gravmæle i Roskilde domkirke, færdiggjort 1423, er dronningen afbildet
iført et sådant bælte, der lader til at være sammensat af en mængde sammenføjede kvadratiske
led smykket med ruder-ornament og prydet med bjælder hængende i lange kæder.
Bjældebæltet i gravmælet må være i mindre prangende målestok end det hun ejede. På
gravmælet bærer dronningen nemlig kun fem klokker i bæltet. 7 Disse klokker er imidlertid så
store, at det næppe kan være 52 sådanne hun har haft i sit virkelige bælte men snarere mindre
5 Göttinger Statuten, s. 69 art. 27 og 29. Art. 27: ”Ok en schullen neyne vruwen noch juncvruwen mid
uns draghen jenighe klocken eder schellen an oren klederen”. Art. 29: ” Welk man ok verschotet hunderd mark,
de mach ghesmide draghen an sinen klederen unde nene fyne perlen aver knope eder schalen (skåle/skjolde)
mach eyn jowelk man draghen an sinen klederen.” Dvs. formuende folk med over 100 mark i indkomst, måtte
bære ”smederi” men ingen fine perler, og kun sådanne formuende folk måtte bære knapper og skjolde. Det er
formodentligt ”smederi” af denne type, der omtales i et dansk testamente fra 1415, med smederi menes alskens
metalbeslag, såsom hægter og spænder. Test, p. 115.
6 Repertorium, s. 294.
7 Det er muligt at klokkerne fortsætter videre rundt langs hele bæltet, men er dækket af de store
pynteærmer. Små forhøjninger i stoffet, kunne tyde på det.
47