Termo-Service.dk - Bygning

Indvendig analyseret termografisk 

gennemgang 

xxxx 

7/11-2010

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning 

Nr 18. Skunk i lille rum 

IR000293.IS2 

Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed 

(træfugtighed) på 21 % på spærene. 

Plan: 1. Sal 

Background temperature 19.1°C 

Emissivity 0.95 

Camera Model Fluke Ti32 

Camera serial number Fluke Ti32-10020417 

Lens description Standard 

Calibration Range -10.0°C to 80.0°C


Nr 18. Skunk 

IR000295.IS2 

Bemærk her at isoleringen ikke ligger ordentligt til skunkvæggen. 

Dette er generelt så langt der kan ses i skunken. 

Det er denne kontakt der ses til højre for skunklemmen på billede IR000311.is2 

Plan: 1. Sal 








Nr 18. Stue 

IR000297.IS2 

Graf over kuldeindtræk I hjørne, og variationen I væggens isoleringsværdi 

Plan: 1. Sal 

Væg/Vægge: Ses mangelfuldt isoleret, og med en meget 

svingende isoleringsværdi. 

Loft: Ses uden kuldeindtræk. 

Skråvæg Ses uden Kuldeindtræk 





Lens description FLK-LENS/WIDE1 



Nr 18. Soveværelse 

IR000299.IS2 

Her er der formodentlig direkte træk ind, da temperaturen er meget lavere end den gennemsnitlige 

vægtemperatur. 

Plan: 1. Sal 

Væg/Vægge: Ses mangelfuldt isoleret, med kuldeindtræk 

Ved fodliste ses større kuldeindtræk. 








Nr 18. Køkken 

IR000304.IS2 

Plan: 1. Sal 


Vindue/Vinduer: Ses med væsentligt kuldeindtræk. Det bør 

kontrolleres om tætningslisternes funktion er 

fyldestgørende. 









IR000305.IS2 

Graf over kuldeindtræk ved skunklem 

Plan: 1. Sal 

Skunklem Der ses kuldeindtræk fra skunklemmen. 

Lemmen er uisoleret på bagsiden. Da der er 

isoleret op af skunkvæg, og IKKE op under tag, 

er der her en direkte kuldebro. Der ses kondens 

når lågen åbnes, og der bør som minimum 

monteres en tætningsliste 








Nr 18. Dugpunktsmåling 

IR000307.IS2 

Dugpunktet ligger på 12,1 grader 

celsius i soveværelset. Flere 

steder måles der temperaturer 

der ligger meget tæt på denne. 

Disse reference billeder viser 

ikke særlig tydeligt omfanget 

af jordslåetheden, og der bør 

inspiceres visuelt af 

ansvarshavende. 

Der blev foretaget en dugpunktsmåling og luftfugtighedsmåling på 1. salen i både nr. 5 og nr. 18, 

da der i nr. 18 i soveværelset blev observeret store zoner på ydervæggene der var jordslåede 

og med mulig grobund for svamp og råd. I hjørner og kanter sad tapetet løst, og der bør her kontrolleres 

nærmere om området er angrebet af evt. skimmelsvamp. 

Plan: 1. Sal 









IR000309.IS2 

Plan: 1. Sal 


Bemærk temperaturforskellen på yder og inder 

væg. 









Nr 18. Lille værelse 

IR000311.IS2 

Det er bl.a. ved denne kontakt, at isoleringen ikke ligger tæt i skunken. 

På bagsiden af skunklågen sad der dråber af kondens, og tæppet foran skunklemmen var ligeledes 

fugtigt. Bemærk også her, at den målte temperatur er under dugpunktstemperatur. 

Der bør her tages handling, for at hindre yderligere angreb af råd og svamp. 

Plan: 1. Sal 

Skunklem Der ses kuldeindtræk fra skunklemmen. 








Nr 18. Brusekabine ved gulv 

IR000314.IS2 

Her ses et temperaturfald på ca. 3 grader, i knækket mellem gulv og væg i brusekabinen. 

Plan: Stue 

Væg/Vægge: Ved fodliste ses større kuldeindtræk. 









IR000315.IS2 

Plan: Stue 


Hjørne ses med større kuldeindtræk. 

Bemærk at overliggeren i murværket, er varmere 

end det øvrige murværk. Overliggeren er 

formodentlig lavet i nogle leca-blokke eller 

gasbeton, som har en bedre 

varmeisoleringsevne end alm.mursten. At disse 

ses varmere, tyder derfor på at isoleringsværdien 

i hulmuren er lav. 










IR000316.IS2 

Graf over kuldeindtræk ved fodpanel 

Plan: Stue 

Væg/Vægge: Hjørne ses med større kuldeindtræk. 









IR000317.IS2 

Der ses stort kuldeindtræk i hele området under emfanget. Det bør kontrollere om der er kontraventil 

monteret i udblæsningsrøret på emfanget, og om denne i så fald er funktionsdygtig. 

Plan: Stue 








Nr 18. Stue 

IR000318.IS2 

Plan: Stue 











Nr 18. Stue 

IR000319.IS2 

Plan: Stue 

Dør/Døre: Ses med mindre kuldeindtræk i selve 

dørkonstruktion. 

Ses med utætte tætningslister. Disse bør 

udskiftes for at nedsætte det direkte 

kuldeindtræk. 









IR000322.IS2 

Plan: Stue 


Bemærk at overliggeren i murværket, er varmere 

end det øvrige murværk. Overliggeren er 

formodentlig lavet i nogle leca-blokke eller 

gasbeton, som har en bedre 

varmeisoleringsevne end alm.mursten. At disse 

ses varmere, tyder derfor på at isoleringsværdien 

i hulmuren er lav. 










IR000323.IS2 

Graf over temperaturdifferens på ydervæg og loft 




Vindue/Vinduer: Ses uden væsentligt kuldindtræk 

Plan: Stue 








Nr 5. Stue 

IR000326.IS2 

Graf over temperaturfald ved tætningsliste 

Dør/Døre: Ses med utætte tætningslister. Disse bør 

udskiftes for at nedsætte det direkte 

kuldeindtræk. 

Plan: Stue 








Nr 5. Stue 

IR000327.IS2 

Bemærk her temperaturforskellen på de to vægge. Væggen til venstre i billedet har haft morgensolen 

stående på i kort tid. Dette resulterede hurtigt i en indvendig opvarmning af væggen. 

Dette tyder på at varmeisoleringsforholdene i væggene er dårlige. 

Graf over forskel i overfladetemperatur på de to ydervægge 

Vindue/Vinduer: Ses uden væsentligt kuldindtræk 



Plan: Stue 








Nr 5. Køkken 

IR000328.IS2 



Vindue/Vinduer: Tætningslister bør kontrolleres 

Plan: Stue 








Nr 5. Køkken 

IR000329.IS2 

Bemærk at der her måles helt ned til 12,7 graders kuldeindtræk. Her nærmer vi os 

dugpunktstemperatur, hvorved der opstår grobund for råd og svamp. 



Plan: Stue 








Nr 5. Brusekabine 

IR000330.IS2 

Der ses et temperaturfald på ca. 3 grader, i knækket mellem gulv og væg i brusekabinen. 


Plan: Stue 








Nr 5, Gangværelse 

IR000332.IS2 

Graf over temperaturdifferens på loft og ydervægshjørne 



Plan: Stue 








Nr 5. Skunk i køkken 

IR000333.IS2 

Her i nr 5 har beboeren valgt at få sine skunke bygget op med indvendig træbeklædning, således der 

er mulighed for opmagasinering her. Dette gør en stor forskel på overfladetemperaturen på 

skunklemmen. 

Det har her ikke været muligt at inspicere trækonstruktionens beskaffenhed. 

Plan: 1. Sal 








Nr 5. Lille rum 

IR000334.IS2 

Her i nr. 5 har beboeren valgt at få sine skunke bygget op med indvendig træbeklædning, således der 


skunklemmen. 

Plan: 1. Sal 









Nr 5. Lille rum 

IR000335.IS2 

Plan: 1. Sal 



Ses mangelfuldt isoleret, og med en meget 

svingende isoleringsværdi. 








Nr 5. Køkken 

IR000338.IS2 

Plan: 1. Sal 



Vindue/Vinduer: Ses med væsentligt kuldeindtræk. Det bør 

kontrolleres om tætningslisternes funktion er 

fyldestgørende. 








Nr 5. Køkken 

IR000339.IS2 



skunklemmen. Dog ses der stadig kuldeindtræk under, og til højre for skunklemmen. 

Graf over kuldeindtræk fra skunk 

Plan: 1. Sal 









Nr 5. Loftlem i gang 

IR000341.IS2 

Graf over temperaturfald pga. utæthed ved loftlem 

Plan: 1. Sal 

Loftlem Ses med kuldeindtræk pga. manglende 

tætningsliste. 









IR000342.IS2 

Graf over kuldeindtræk i hjørne 

Plan: 1. Sal 











IR000343.IS2 



skunklemmen. Dog ses der stadig kuldeindtræk under skunklemmen. 

Plan: 1. Sal 










Nr 5. Dugpunktsmåling 

IR000344.IS2 

Der blev foretaget en dugpunktsmåling og luftfugtighedsmåling på 1. salen i både nr. 5 og nr. 18, 

da der i nr. 18 i soveværelset blev observeret store zoner på ydervæggene der var jordslåede 

og med mulig grobund for svamp og råd. 

Bemærk at luftfugtigheden i nr. 5 er ca. 10 % lavere end i nr. 18. 

Beboerne i nr. 5 fortalte at de hyppigt luftede ud, og derved sænker den indendørs luftfugtighed. På 

denne årstid ligger den udendørs relative luftfugtighed på ca. 45%. Dette forklarer hvorfor der sås 

problemer med jordslåning i nr. 18, og ikke i nr. 5. 








Konklusion på den indendørs termografiske gennemgang af Løkkebovej 

og Fruens løkke 

Efter indvendig termografisk gennemgang af de to boliger, kan der konkluderes store uregelmæssigheder 

i boligernes varmeisolering. 

Boligerne er opført i 1952, og der var dengang meget lave krav til isoleringsforhold og luftskifte. 

Dette betyder, at det som udgangspunkt ikke kan forventes at boligerne lever op til de 

varmeisoleringskrav der stilles til nybyggerier i dag. 

Boligerne er senere blevet efterisoleret i hulmure med formaldehydskum, og der er ligeledes er der blevet 

monteret nye vinduer og døre, inden for det seneste årti, for at nedsætte varmetabet. 

Vægge: 

Alle ydervæggene ses med varmetab. Dette varmetab skyldes manglende/utilstrækkelig hulmursisolering. 

Det er ofte set at formaldehydskum-isolering bliver porøs og falder sammen med tiden. Dette er 

formodentlig også tilfældet her. Væggenes overfladetemperatur er meget svingende, i flere hjørner og 

kanter ses temperaturerne meget lave. Hvis der skal efterisoleres i disse hulmure, skal det nuværende 

skum først fjernes mekanisk med f.eks. trykluft (flere isoleringsfirmaer har kendskab til dette), får der kan 

indblæses nyt isoleringsgranulat. 

Alternativt kan der facadeisoleres udvendigt, eller opbygges isolerede letvægge indvendigt. 

Ydervæggene i disse boliger bærer skylden for en stor del af det samlede varmetab, samt dårlige 

indeklima. 

I samlingerne mellem gavlmure og indvendige skråvægge, ses det at tapetet har løsnet og sat sig. 

Dette skyldes at de mangelfuldt isolerede murede gavle og de isolerede skråvægges overflader arbejder 

meget forskelligt under temperaturpåvirkninger. 

Døre: 

Dørene i boligerne ses generelt med en tilfredsstillende isoleringsværdi. 

Der ses dog enkelte steder utætte tætningslister, og disse bør udskiftes, eller døren justeres. 

Vinduer: 

Vinduerne i boligerne ses generelt med en tilfredsstillende isoleringsværdi. 

Der ses dog enkelte steder utætte tætningslister, og disse bør udskiftes. 

Dette gælder dog ikke vinduer i kælderniveau. 

Diverse: 

I Nr.18 sås der et stort kuldenedfald indvendigt fra emhætten. Det bør her kontrolleres om der er monteret 

spærreventil, således at det ikke er muligt for kold udendørs luft, at trække direkte ind i boligen.


Skunk: 

I skunkene er der isoleret op ad skunkvæg med ca. 100 mm isoleringsbats, og ved den visuelle 

inspektion af skunkene, sås det at de flere steder ikke ligger tæt til skunkvæggen. 

Da der er isoleret op ad skunkvæg, og ikke op under tag, er det af stor vigtighed at disse ligger tæt, da 

der ellers her, vil være en direkte kuldebro. 

Hvis det kommer til realitet, at der skal efterisoleres i hulmure, bør skunkene tages med i samme 

omgang. 

Specielt skunklemmen er udsat, da der på bagsiden af denne ikke er nogen form for isolering, og der sås 

kondens på bagsiden af denne. Her kunne der som en nødløsning, monteres en f.eks. 50 mm polystyren 

plade på bagsiden af skunklemmen, og monteres tætningslister i lukningen. 

På trækonstruktionen i skunkene (bag de omtalte skunklemme) blev der målt et fugtindhold i træet på 

21%. Der blev ligeledes enkelte steder konstateret hvid tømmersvamp, på spærkonstruktionen. Der vil 

her, på længere sigt, være risiko for råd i træværket, hvis fugtniveauet ikke nedsættes. 

Kælder: 

Alle kældrene i boligerne virkede fugtige. Flere af stederne var vinduer afmonteret, formodentlig fordi 

disse rum bliver brugt til tøj tørring. 

Der ses flere steder varmetab/spild fra kældrene, da der her er ført varmerør som afgiver varme. 

Hvis kælderene forsat skal bruges som åbne tørre-rum, bør disse rør isoleres meget grundigt, for at 

nedsætte varmetabet fra disse. 

Alternativt kan der monteres nye vinduer og døre, og foretages en sokkelisolering, for at nedsætte 

fugtniveauet i kældrene.

Termo-Service.dk - Bygning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?