Programmering II - Xpi

Copyright © 2011 Microsoft. 

Microsoft Dynamics ® C5 Version 2012 

Programmering II 

C5 er et varemærke, der tilhører Microsoft. 

Produkter og firmaer nævnt i dette dokument er varemærker, der tilhører deres respektive ejere. 

Indholdet i dette dokument må på ingen måde gengives - helt eller delvist hverken på tryk eller i anden form 

uden forudgående tilladelse fra Microsoft. Indholdet i dette dokument kan ændres uden varsel. Der tages 

forbehold for tryk- og stavefejl. 

Microsoft Development Center Copenhagen, Frydenlunds Allé 6, DK-2950 Vedbæk, Danmark 

Tlf.: +45 4567 8000, www.microsoft.com/danmark/dynamics/losninger/c5.mspx

Indholdsfortegnelse 

Indledning ............................................................................................................................................................... 12 

Del I - XAL sproget ...................................................................................................... 14 

1. Multi import .................................................................................................. 15 

Filer ............................................................................................................................................................................. 15 

Elementfiler ............................................................................................................................................................. 15 

Import definitionsfil (Import.def) .................................................................................................................... 16 

Import log (Import.log) ...................................................................................................................................... 17 

Import kørsel .......................................................................................................................................................... 17 

Multi oversættelse ................................................................................................................................................ 19 

Matchudtryk............................................................................................................................................................ 19 

Opgaver: Multi import ........................................................................................................................................ 21 

2. Kartoteker ...................................................................................................... 22 

Oprettelse af kartoteker ..................................................................................................................................... 22 

Navngivning af kartoteker ................................................................................................................................ 23 

Hvor ligger data .................................................................................................................................................... 24 

Passwordbeskyttelse af kartoteker ................................................................................................................ 24 

Systemfelter i kartoteker .................................................................................................................................... 25 

Nye felter i kartoteker ......................................................................................................................................... 25 

Opgaver: Kartoteker ............................................................................................................................................ 29 

3. Indexer ........................................................................................................... 33 

Anvendelse af indexer......................................................................................................................................... 33 

Oprettelse af indexer ........................................................................................................................................... 34 

Navngivning og indexformel ........................................................................................................................... 35 

Navngivning af Indexer i nye moduler ......................................................................................................... 35 

Opgaver: Index ...................................................................................................................................................... 37 

4. INTRODUCE og transaktionskommandoer ................................................ 40 

Åbning af fiktiv post med INTRODUCE ........................................................................................................ 40 

Åbning af faktisk post med INTRODUCE .................................................................................................... 42 

Åbning af faktisk post med INTRODUCE og index ................................................................................. 44 

INSERT, UPDATE, DELETE................................................................................................................................... 44 

INSERT ....................................................................................................................................................................... 45 

UPDATE ..................................................................................................................................................................... 45 

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL MICROSOFT DYNAMICS 

Brugen af dette materiale er underlagt din aktuelle serviceaftale 

® C5 VERSION 2012 

2

DELETE....................................................................................................................................................................... 46 

INSERT/UPDATE i samme XAL kørsel ........................................................................................................... 46 

Opgaver: INTRODUCE og transaktionskommandoer ............................................................................ 48 

5. PROMPT, videregående brugerdialog ........................................................ 51 

Grundlæggende opsætning ............................................................................................................................. 51 

Tillægskommandoer ............................................................................................................................................ 53 

REF .............................................................................................................................................................................. 53 

Sammenbyggede tekster .................................................................................................................................. 53 

GET på felter ........................................................................................................................................................... 55 

ASENUM ................................................................................................................................................................... 56 

DECIMALS ................................................................................................................................................................ 57 

LENGTH..................................................................................................................................................................... 59 

Opgaver: PROMPT, videregående brugerdialog ...................................................................................... 61 

6. Videregående løkkekommandoer ............................................................... 66 

WHILE ........................................................................................................................................................................ 66 

Afbrydelse af WHILE løkke vha. promptboks ............................................................................................ 67 

Opgaver: Videregående løkkekommandoer .............................................................................................. 69 

7. READ og WRITE ............................................................................................. 71 

READ .......................................................................................................................................................................... 71 

WRITE ........................................................................................................................................................................ 73 

CLOSE ........................................................................................................................................................................ 74 

Faste formater ........................................................................................................................................................ 74 

Opgaver: READ og WRITE ................................................................................................................................. 76 

8. Funktioner videregående ............................................................................. 80 

Funktionen Box() ................................................................................................................................................... 80 

Box(1) Infoboks ...................................................................................................................................................... 81 

Box(2) Advarselsboks .......................................................................................................................................... 82 

Box(3) Ja/Nej boks ................................................................................................................................................ 82 

Box(4) Pickliste boks ............................................................................................................................................ 84 

Box(1-3) Bokse med ekstra knapper ............................................................................................................. 84 

Konverteringsfunktioner .................................................................................................................................... 85 

Int2Str() ..................................................................................................................................................................... 85 

Num2Str ................................................................................................................................................................... 86 

Date2Str() ................................................................................................................................................................. 88 

Enum2Str() ............................................................................................................................................................... 90 




3

Opgaver: Funktioner, videregående .............................................................................................................. 92 

9. Macroer .......................................................................................................... 93 

Kendetegn ............................................................................................................................................................... 93 

Generel opbygning .............................................................................................................................................. 93 

Macro typer ............................................................................................................................................................. 95 

Globale macroer .................................................................................................................................................... 96 

Lokale macroer ...................................................................................................................................................... 97 

Macro biblioteker ................................................................................................................................................. 97 

Specifikke macroer ............................................................................................................................................... 98 

#Num2Str ................................................................................................................................................................ 98 

#StrLFix .................................................................................................................................................................. 100 

#StrRFix .................................................................................................................................................................. 101 

#Date2Str .............................................................................................................................................................. 102 

#Time2Str .............................................................................................................................................................. 103 

Indirektioner ........................................................................................................................................................ 104 

Indirektioner på fasttekster............................................................................................................................ 104 

Opgaver: Macroer .............................................................................................................................................. 106 

10. Huskelister XAL sproget ............................................................................ 109 

ENUM ..................................................................................................................................................................... 109 

Programmering – opret .................................................................................................................................. 109 

Programmering – ret ........................................................................................................................................ 111 

11. Huskelister Kommandoer og funktioner ................................................. 112 

PRINT AT ............................................................................................................................................................... 112 

PAUSE ..................................................................................................................................................................... 112 

WINDOW .............................................................................................................................................................. 113 

Variabler ................................................................................................................................................................ 114 

Kommentar .......................................................................................................................................................... 115 

SET ........................................................................................................................................................................... 116 

PROMPT ................................................................................................................................................................ 117 

Infobox ................................................................................................................................................................... 117 

Advarselsbox ....................................................................................................................................................... 118 

Dialogbox .............................................................................................................................................................. 118 

Ja/Nej box ............................................................................................................................................................. 119 

Picklistebox........................................................................................................................................................... 119 

SEARCH-END ....................................................................................................................................................... 120 




4

IF-THEN-(ELSE)-ENDIF ..................................................................................................................................... 121 

NextYr ..................................................................................................................................................................... 121 

DayOfWk ............................................................................................................................................................... 122 

DayName .............................................................................................................................................................. 122 

INTRODUCE ......................................................................................................................................................... 123 

INSERT .................................................................................................................................................................... 124 

UPDATE .................................................................................................................................................................. 124 

DELETE.................................................................................................................................................................... 124 

OUTPUT ................................................................................................................................................................. 125 

FIND ........................................................................................................................................................................ 125 

WRITE ..................................................................................................................................................................... 126 

READ ....................................................................................................................................................................... 126 

WHILE-END .......................................................................................................................................................... 127 

PROCESS ............................................................................................................................................................... 127 

#Debug .................................................................................................................................................................. 127 

Del II – Kartoteker og skærmbilleder .................................................................... 129 

12. Kartoteker, triggere med inddatakontrol................................................ 130 

Kartoteker ............................................................................................................................................................. 130 

Inddatakontrol på kartoteker ........................................................................................................................ 131 

Kartoteksfelter ..................................................................................................................................................... 131 

Inddatakontrol på felter .................................................................................................................................. 132 

Opgaver: Kartoteker, triggere med inddatakontrol ............................................................................. 133 

13. Formens vindue .......................................................................................... 136 

Blokke i forms...................................................................................................................................................... 136 

Formens vindue .................................................................................................................................................. 136 

Triggere (forms formler) generelt ............................................................................................................... 137 

Triggere i ’Opsætning af vinduet’ ............................................................................................................... 138 

Forms kontrolkommandoer og macroer .................................................................................................. 139 

#MacroLoad() ...................................................................................................................................................... 140 

#FormError ........................................................................................................................................................... 141 

#Frm_Index() ........................................................................................................................................................ 141 

#Frm_Search()...................................................................................................................................................... 142 

#Frm_SearchTop() .............................................................................................................................................. 143 




5

#Frm_SearchEnd() .............................................................................................................................................. 143 

Eksempel på fejlhåndtering og styring af poster i en form .............................................................. 143 

Specielt vedr. triggerne Init og Pre-form ................................................................................................. 144 

Opgaver: Formens vindue .............................................................................................................................. 145 

14. Enkelt record blok ...................................................................................... 146 

Opsætning af Enkelt record blok ................................................................................................................ 146 

Felter ....................................................................................................................................................................... 147 

Opgaver: Enkelt record blok .......................................................................................................................... 148 

15. Multi record blok ........................................................................................ 149 

Opsætning Multi record blok ....................................................................................................................... 150 

Felter ....................................................................................................................................................................... 151 

Opgaver: Multi record blok ........................................................................................................................... 152 

16. Virtuelle felter i forms ............................................................................... 154 

Oprettelse af virtuelle felter ........................................................................................................................... 154 

Opsætning ............................................................................................................................................................ 155 

Tildeling ................................................................................................................................................................. 157 

Opgaver: Virtuelle felter i forms .................................................................................................................. 158 

17. Synkronisering mellem blokke ................................................................. 160 

Fremfinding og visning af poster i underblok........................................................................................ 160 

Triggeren Pre-record ........................................................................................................................................ 161 

Tildeling af værdier fra hovedblok til felter i underblok .................................................................... 161 

Fremfinding af poster i underblok med #Frm_Index() ........................................................................ 161 

Placering af cursor på første eller sidste af de fundne poster ......................................................... 163 

Initiering af nye poster i underblok ............................................................................................................ 163 

Triggeren Init-record ........................................................................................................................................ 163 

Tildeling af initieringsværdier til nøglefelter ........................................................................................... 163 

Komplet eksempel på synkronisering ....................................................................................................... 164 

Opgaver: Synkronisering mellem blokke: ................................................................................................ 165 

18. Direkte opslag ............................................................................................ 166 

Opbygning af direkte opslag ........................................................................................................................ 166 

Sammenhæng i direkte opslag .................................................................................................................... 168 

Direkte opslag i XAL kørsel ............................................................................................................................ 169 

Opgaver: Direkte opslag ................................................................................................................................. 171 

19. Listemenuer ................................................................................................ 173 




6

Listemenuer i C5 ................................................................................................................................................ 173 

Hvor vedligeholdes listemenuer? ................................................................................................................ 175 

Opsætning af listemenu.................................................................................................................................. 175 

Indsættelse af menupunkter i listemenu .................................................................................................. 176 

Opgaver: Listemenuer ...................................................................................................................................... 178 

20. Synkronisering mellem forms................................................................... 179 

Synkronisering mellem forms ....................................................................................................................... 179 

Triggere ved synkronisering .......................................................................................................................... 180 

Triggeren Pre-Form .......................................................................................................................................... 180 

Buffer ...................................................................................................................................................................... 180 

EXTERN .................................................................................................................................................................. 181 

SET ........................................................................................................................................................................... 182 

#Frm_Index() ........................................................................................................................................................ 183 

#Frm_Search() / #Frm_SearchTop() / #Frm_SearchEnd() ................................................................... 184 

Bloktriggeren Init-record ................................................................................................................................ 184 

Komplet eks. på synkronisering af forms ................................................................................................. 185 

Opgaver: Synkronisering mellem forms ................................................................................................... 187 

21. Tabsider og gruppebokse .......................................................................... 188 

Tabsider ................................................................................................................................................................. 188 

Grupppebokse .................................................................................................................................................... 189 

22. USRKEY triggere ......................................................................................... 191 

Triggere ................................................................................................................................................................. 191 

Taster ...................................................................................................................................................................... 192 

Taster til én blok................................................................................................................................................. 193 

Taster til flere blokke ........................................................................................................................................ 193 

Taster med eksempler ..................................................................................................................................... 193 

Kontrol kommandoer ....................................................................................................................................... 194 

Kald af USRKEY trigger .................................................................................................................................... 195 

Styring af XAL kode i triggerne .................................................................................................................... 196 

Blokering af tastetryk ....................................................................................................................................... 196 

Tastetryk og kald fra andre triggere samtidig ....................................................................................... 197 

Tidspunkter for aktivering af øvrige triggere ......................................................................................... 197 

Form macroer ...................................................................................................................................................... 198 

REPAINT ................................................................................................................................................................. 198 

Opgaver: USRKEY triggere ............................................................................................................................. 200 




7

23. Notater i forms ........................................................................................... 203 

Procestasten ALT+N ......................................................................................................................................... 204 

Virtuelt notatfelt ................................................................................................................................................. 204 

Macroer til notater ............................................................................................................................................ 205 

#NotesPreKey ...................................................................................................................................................... 205 

#Frm_NoteMark ................................................................................................................................................. 207 

#NotesPostKeyMark ......................................................................................................................................... 207 

#NotesMark ......................................................................................................................................................... 208 

#NotesKey ............................................................................................................................................................ 209 

Notater på forms med flere blokke ............................................................................................................ 209 

Kartoteket Notes ................................................................................................................................................ 211 

Oversigter ............................................................................................................................................................. 213 

Notater på forms med en blok ..................................................................................................................... 214 

Notater på forms med flere blokke ............................................................................................................ 215 

Opgaver: Notater i forms................................................................................................................................ 216 

24. SystemVariabler i forms ............................................................................ 219 

Systemvariabler .................................................................................................................................................. 219 

Globale variabler ................................................................................................................................................ 221 

25. Huskelister forms ....................................................................................... 222 

Fasttekst – Opret ny type ............................................................................................................................... 222 

Fasttekst – Tilføj tekster til eksisterende type ........................................................................................ 223 

Fasttekst – Ret tekster i eksisterende type .............................................................................................. 224 

Kartotek – Navn (opret/ret) ........................................................................................................................... 225 

Kartotek – Feltbehandling (opret) ............................................................................................................... 226 

Kartotek – Feltbehandling (ret) .................................................................................................................... 227 

Kartotek – Feltbehandling (referencer) ..................................................................................................... 227 

Kartotek – Dokumentation ............................................................................................................................ 227 

Kartotek – Index (opret) .................................................................................................................................. 228 

Kartotek – Index (ret)........................................................................................................................................ 229 

Kartotek – Index (slet) ...................................................................................................................................... 229 

Listbillede – Opret ............................................................................................................................................. 230 

Listbillede – Ret .................................................................................................................................................. 231 

Listbillede – Slet.................................................................................................................................................. 232 

Menuer - Lille udviklingsmenu (CTRL F12) ............................................................................................. 232 

Menuer – Lokalmenuer ................................................................................................................................... 233 




8

Menuer – Opsætning af menupunkt ......................................................................................................... 234 

Form – Vindue (opret)...................................................................................................................................... 235 

Form – Vindue (ret) ........................................................................................................................................... 236 

Form – Vindue (slet ) (dvs. hele formen) .................................................................................................. 236 

Form – Enkelt record blok (opret) ............................................................................................................... 237 

Form – Enkelt record blok (ret) .................................................................................................................... 238 

Form – Enkelt record blok (slet) ................................................................................................................... 239 

Form – Multi record blok (opret) ................................................................................................................. 240 

Form – Multi record blok (ret) ...................................................................................................................... 241 

Form – Multi record blok (slet) ..................................................................................................................... 241 

Form – Felter (opret) ........................................................................................................................................ 242 

Form – Felter (ret) .............................................................................................................................................. 242 

Form – Felter (slet) ............................................................................................................................................ 243 

Form – Triggere i vinduet ............................................................................................................................... 243 

Form – Triggere i blokke ................................................................................................................................. 244 

Form – Triggere i felter .................................................................................................................................... 245 

Del III – Rapporter .................................................................................................... 246 

26. Systemvariabler i rapporter ...................................................................... 247 

Systemvariabler i rapporter ........................................................................................................................... 247 

Globale variabler ................................................................................................................................................ 249 

Opgaver: Systemvariabler i rapporter ....................................................................................................... 250 

27. Rapport Control macroer .......................................................................... 252 

Skema over rapport control macroer ........................................................................................................ 253 

28. Linje-XAL og feltbetingelser ..................................................................... 257 

Linje XAL ................................................................................................................................................................ 257 

Kolonnen ............................................................................................................................................................... 257 

Tildeling af værdier til felter og variabler ................................................................................................. 258 

Styring af om linjer skal udskrives eller ikke. .......................................................................................... 259 

Direkte anvendelse af RETURN 0 og RETURN 1 .................................................................................... 259 

Anvendelse med felter ..................................................................................................................................... 260 

Feltbetingelser .................................................................................................................................................... 261 

Opgaver: Linje-XAL og feltbetingelser ...................................................................................................... 263 




9

29. Linjetypen Subtotal .................................................................................... 265 

Linjetypen Subtotal med egne ledetekster ............................................................................................. 265 

Subtotal linje med for lang ledetekst ........................................................................................................ 266 

Udskrift i flere niveauer med samme ledetekst ..................................................................................... 267 

Udskrift i flere niveauer med forskellige ledetekster ........................................................................... 267 

&Breaklevel .......................................................................................................................................................... 268 

Linje XAL ................................................................................................................................................................ 268 

Forskellige ledetekster til flere kartoteker ............................................................................................... 270 

Opgaver: Linjetypen Subtotal ....................................................................................................................... 271 

30. Notater i rapporter .................................................................................... 273 

Opsætning af linje i Rapport-definition.................................................................................................... 273 

Søgning efter notater i Rapport-XAL ......................................................................................................... 275 

Søgning efter notater i Rapport-QT ........................................................................................................... 276 

Søgning med macroer ..................................................................................................................................... 278 

#OutputNotes() .................................................................................................................................................. 278 

Rapport QT ........................................................................................................................................................... 278 

Opgaver: Notater i rapporter ........................................................................................................................ 280 

31. Tekstlag i rapporter ................................................................................... 283 

Tekstlag i layoutområdet ................................................................................................................................ 283 

Automatisk valg af tekstlag ........................................................................................................................... 285 

Opgaver: Tekstlag i rapporter ....................................................................................................................... 287 

32. QT control macroer .................................................................................... 291 

QT control macroer ........................................................................................................................................... 291 

Skema med macroer ........................................................................................................................................ 292 

Anvendt til defaultværdier i QT.................................................................................................................... 292 

Opgaver: QT Control macroer ...................................................................................................................... 295 

33. Rapport synkronisering ............................................................................. 297 

Synkronisering .................................................................................................................................................... 297 

Buffer ...................................................................................................................................................................... 298 

EXTERN med RENAME ..................................................................................................................................... 298 

Synkronisering i rapport QT .......................................................................................................................... 299 

Synkronisering i rapport XAL ........................................................................................................................ 300 

Uden udskriftsmuligheder i rapport ........................................................................................................... 300 

Opgaver: Rapport synkronisering ............................................................................................................... 303 




10

34. Rapporter i Windows ................................................................................. 304 

Planlægning af rapport layout ..................................................................................................................... 304 

Usynligt gitter ...................................................................................................................................................... 305 

Spatiering i skrifttyper ..................................................................................................................................... 306 

Forskel på fast spatiering og proportional skrift ................................................................................... 306 

Felter i rapporter ................................................................................................................................................ 307 

Fritekst i rapporter ............................................................................................................................................. 307 

Opsætning af tekstfelt ..................................................................................................................................... 308 

Nye skrifttyper i Windows .............................................................................................................................. 309 

Printerkoder ......................................................................................................................................................... 310 

Eksempel på rapport i Windows .................................................................................................................. 311 

Opgaver: Rapporter i Windows .................................................................................................................... 312 

35. Multi Export ................................................................................................ 315 

Elementfiler .......................................................................................................................................................... 315 

Import definitionsfil (Import.def) ................................................................................................................. 316 

Export log (Export.log) ..................................................................................................................................... 317 

Export kørsel ........................................................................................................................................................ 317 

Matchudtryk......................................................................................................................................................... 318 

Opgaver: Multi Export ...................................................................................................................................... 320 

36. Huskelister Rapporter ................................................................................ 321 

Oprette rapport .................................................................................................................................................. 321 

Oprette rapportlinjer (Kolonnerne) ............................................................................................................ 321 

Oprette rapportlinjer med fritekst .............................................................................................................. 321 

Oprette rapportlinjer med streger og kasser ......................................................................................... 322 

Oprette rapportlinjer med forskellige felter............................................................................................ 322 

Rapport – afprøve (køre)................................................................................................................................. 322 

Rapport QT – Oprette første kartotek ....................................................................................................... 323 

Rapport QT – Oprette flere kartoteker ...................................................................................................... 324 

Rapport QT – Sortere ....................................................................................................................................... 325 

Rapport QT – Filtrere ........................................................................................................................................ 325 

Rapport QT – Feltafgrænse (tilføje / slette) ............................................................................................. 325 

Rapport QT – Triggere i opsætning ........................................................................................................... 326 

Rapport QT – Triggere på kartoteker ........................................................................................................ 326 

Subtotaler ............................................................................................................................................................. 327 




11

Indledning 

Velkommen til kurset Microsoft Dynamics C5 Programmering II. Kurset er berammet til 4 dage. 

Kursusmaterialet er udarbejdet til version 2012. 

Målgruppe 

Personer der ønsker et udvidet kendskab til udviklingsmiljøet i C5. 

Forudsætninger 

Kurset C5 Programmering I 

Formål 

Kurset gør deltageren i stand til at beherske C5 udviklingsmiljøet, udarbejde tilretninger og opbygning 

af nye elementer i systemet. 

Emner 

På kurset behandles følgende emner: 

Datamanipulation ved at indsætte, opdatere og slette poster fra en kørsel 

Opbygningen af makroer 

Proceskald 

Løkkestrukturer 

Skrivning til- og læsning fra fremmede filer 

QT til forespørgsler og til rapporter 

Triggere og kommandoer i QT-værktøjet 

Proceskald af rapporter 

Synkronisering mellem skærmbilleder og rapporter 

Funktioner, makroer, direkte opslag i felter 

Feltbetingelser 

Tekster til subtotaler 

Notater i rapporter vha. makroer 

Sprog i rapporter 

Inddatakontrol på kartoteker 

Synkronisering mellem blokke 

Kontrol kommandoer 

Virtuelle felter på skærmbilleder 

USRKEY og andre triggere 

Rapporter i Windows-miljøet 

Kurset afsluttes med en test 




12

Videreuddannelse 

Kurset Microsoft Dynamics C5 Programmering III. 

Beskrivelse af materialet 

Materialet er opbygget i uafhængige lektioner, der hver behandler et emne eller funktion. Det skal 

pointeres, at materialet ikke er beregnet til selvstudium, men som supplement til instruktørens 

gennemgang og til at genopfriske funktionerne efter endt kursus. 

Til de fleste lektioner findes en huskeliste, der giver et hurtigt overblik over fremgangsmåden og de 

taster, der bruges til at udføre funktionen. 

Lektionens opgaver er baseret på de arbejdsrutiner, der normalt forestås i virksomheden. 

Opgaveløsning er en vigtig del af indlæringsprocessen, og da nogle af opgaverne er en fortsættelse af 

opgaver fra tidligere lektioner, kan det anbefales at løse opgaverne successivt. Alle opgaver knytter sig 

til den datafil, der undervises i. 




13

Del I - XAL sproget 




14

1. Multi import 

Formål 

Formålet med denne lektion er at lære deltagerne at foretage multi import af filer, der er eksporteret 

med multi export. 

Efter lektionen skal kursisterne kunne: 

Uføre multi import. 

Og kende til: 

Import.def 

Import.log 

Multi oversættelse. 

Multi import generelt 

I alle kolonner, i udviklingsmenuen, er der mulighed for at foretage import af elementer, der tilhører 

den aktuelle kolonne. 

Der er dog også mulighed for i en og samme kørsel, at importere elementer fra flere kolonner ad 

gangen. Dette udføres i kolonnen Multi under Import. 

Multi import udføres på filer, der i forvejen er eksporteret med Multi export. 

En multi import består af følgende: 

Elementfiler 

Import definitionsfil 

Import logfil 

Import kørsel 

Filer 

Elementfiler 

Elementfilerne dannes under Multi Export, idet der dannes én elementfil for hvert element, der 

eksporteres. 

Filernes navne starter med EXP efterfulgt af et femcifret tal, og afsluttes med punktum og elementtype. 

Eksempel på elementfiler 

EXP00001.MAC 

EXP00002.MAC 

EXP00264.DBD 

EXP00265.DBD 

EXP00001.LST 

EXP00002.LST 

EXP00001.XAL 

EXP00002.XAL 

EXP00001.FRM 

EXP00002.FRM 

EXP00003.FRM 




15

Navnene på elementfilerne er ikke de samme som selve elementnavnene. Det fremgår derfor ikke 

umiddelbart, hvilket indhold filerne har. 

For at vide hvilke filer der er eksporteret samtidig, er der en liste over disse i import definitionsfilen. 

Import definitionsfil (Import.def) 

Import definitionsfilen hedder som standard Import.def, men den kan have et andet navn, hvis det er 

tilkendegivet under exportopsætningen. 

Filen indeholder en liste over de eksporterede elementer. Den anvendes under multi import, idet 

importkørslen her finder de filer, der skal importeres. 

Ud over de eksporterede elementer, indeholder filen i de to første linjer informationer om stinavn, 

versionsnummer, dato o.a.: 

Eksempel på Import.def 

"Microsoft© C5 EXPORT","c:\DebExp\","c:\DebExp\Import.log", 

"Use Xal: ImportObjekts","Vers. 4.1.0.180 21/12-07 14:00","", 

"Dbd","CustTable","exp00043.dbd", 

"LST","CustTable.Account","EXP00001.LST",0 

"FRM","CustTable","EXP00001.FRM",4 

Definitionsfilens indhold forklares herunder. De forskellige felter i filen adskilles af kommaer. 

Indhold i linje1 

Felt Indhold 

1 Teksten ’Microsoft© C5 EXPORT’ 

2 Stinavn på det sted elementfilerne ligger (Sættes under exportopsætning) 

3 Stinavn og navn på import loggen (Sættes under exportopsætning) 

Indhold i linje2 

Felt Indhold 

1 Teksten ”Use XAL: ImportObjekts” (Navn på XAL kørsel til import) 

2 Versionsnummer, dato og klokkeslæt 

3 Frivillig kommentar der sættes under eksportopsætningen 

Indhold i elementlinjerne 

Felt Indhold 

1 Elementtype 

2 Elementnavn 

3 Navn på eksportfil 

4 Applikationsgruppe 




16

Import log (Import.log) 

Under Multi Import oprettes der en import logfil. 

Navn og placering af denne fil er angivet i Import.def i første linje felt 3. 

Navnet er som standard Import.log, men kan være ændret under exportopsætningen. 

Importloggen indeholder informationer om selve importen, idet der vises en liste over importerede 

filer og eventuelle fejl. 

Ved en multi import med importdefinitionen i forrige afsnit, dannes der en importlogfil som vist 

herunder. 

Eksempel på Import.log 

Import af applikation 21-12/2007 

-------------------------------------------- 

Vers. 4.1.0.180 21/12-2007 14:00 

Export af CustTable 

Path..............: c:\DebExp\ 

Database.. 

--------------- 

exp00043.dbd -> CustTable 

List...... 

--------------- 

EXP00001.LST -> CustTable.Account 

Form...... 

--------------- 

EXP00001.FRM -> CustTable 

Første linje viser datoen for importen. De to næste tekstlinjer gengiver de to kommentarlinjer, der 

findes i Import.Def. Kommentarerne efterfølges af en linje med stinavnet, hvorfra filerne er importeret. 

De enkelte elementer er opstillet i en liste med overskrift for hver elementtype. 

Det fremgår også af importloggen, hvis der opstår fejl under importen og den efterfølgende 

oversættelse. 

Eksempel på Import.log med fejl 

Form...... 

--------------- 

*** EXP00001.FRM -> CustTable 

Fejl i oversættelse 

Ovenstående eksempel er et udpluk af en Import.log, hvor det angives, at der er fejl i oversættelsen. 

Bemærk at elementet ér blevet importeret. Det er derfor vigtigt at kontrollere, hvori fejlen består og 

rette den. Når fejlen er rettet, skal det importerede element oversættes igen. 

Import kørsel 

Multi import består i at importere C5 elementer fra nogle af de elementfiler, der tidligere er dannet 

med en multi export. De elementfiler, der skal importeres fra, er beskrevet i filen Import.def. 

En multi import anvender således både filen Import.def og de tilhørende elementfiler. 




17

Selve importen udføres fra udviklingsmenuen ved aktivering af menupunktet Multi Import. Brugeren 

ledes igennem to promptbokse med felter, der skal udfyldes. 

Prompt 1 (Import af applikation til C5UTIL.USR) 

Felt Forklaring 

Import def Fulde stinavn på definitionsfilen Import.def 

Hvis der ikke angives stinavn, forsøges det at finde filen i C5’s bibliotek 

Navne ’Import def’ eller ’Export filer’ 

Feltet angiver, om elementernes navne skal tages fra de enkelte 

eksporterede elementer eller fra definitionsfilen. 

Normalt er dette uden betydning, men er navnene ændret manuelt et af 

stederne, er angivelsen i dette felt afgørende for elementernes navne efter 

import. 

Oprydning pr Feltet angiver, at C5UTIL.USR skal reorganiseres efter import af det 

angivne antal elementer. Da C5UTIL.USR også er opbygget efter 

versionskontrol-princippet, vil berørte elementer ligge dobbelt i filen. 

XAL-kode Ja eller Nej 

Dette gælder dog kun import af elementer, der allerede eksisterer i 

C5UTIL.USR. Reorganiseringen fjerner den ældste kopi, som ikke mere er 

tilgængelig. Ved angivelse af værdien 0 i feltet, foretages ingen 

reorganisering. 

Udfyldes og accepteres den første prompt, vises der en ny prompt. 

Øverst i den nye prompt vises stinavn og navn på den aktuelle import definitionsfil med tilhørende 

kommentarer i form af bl.a. versionsnummer, dato og klokkeslæt. 

Prompt 2 (Import af applikation) 


Import path Fulde stinavn på det directory, der indeholder de filer, der skal importeres. 

Som standard vises biblioteket fra exportopsætningen. 

Hvis filerne er flyttet, angives det nye directory her. 

Import log Fulde stinavn på det directory, der skal indeholde import loggen. 

Som standard vises biblioteket fra exportopsætningen. 

Hvis elementfilerne er lagt et andet sted, angives det nye directory her. 

Import Import består af en række JA/NEJ felter. Et til hver elementtype. 

Ved at udfylde disse felter bestemmes hvilke elementtyper, der skal 

importeres. 

Det er således muligt at begrænse en import til visse elementtyper, selv 

om den tilhørende multi export indeholder flere andre. 

Efter en multi import foreslås det, at multi oversætte hele applikationen. 




18

Multi oversættelse 

Oversættelse 

Multi oversættelse udfører en komplet oversættelse af hele applikationen. 

Dette kan være nødvendigt efter en multi import, idet det ikke er altid, at elementerne importeres i 

den rigtige rækkefølge. 

Multi oversættelse udføres i udviklingsmenuen i Multi Oversæt. Her åbnes der for en promptboks, med 

en række felter der bestemmer hvad der skal oversættes. 

Oversættelse af applikation 


Incl. Et udtryk som skal matches af de elementer, der skal oversættes. 

Efterlades feltet tomt medtages elementtypen ikke. 

Excl. Et udtryk som skal matches af de elementer, der ikke skal oversættes, men 

som indgår i matchudtrykket i feltet Incl. 

Fra Navn på element der startes fra (skal indgå i matchudtrykket) 

Til Navn på element der sluttes med (skal indgå i matchudtrykket) 

C_util Her vælges den C5util fil, hvis elementer skal oversættes. 

Kun fejl i logfil Udfyldes feltet ’Logfil’, kan det her angives, om logfilen kun skal indeholde 

eventuelle fejl, eller alle filer der oversættes. 

Oprydning pr På grund af versionskontrol-princippet findes alle elementerne to gange. 

Debuginformation 

Feltet udfyldes med et tal, der angiver hvor mange elementer, der skal 

oversættes ad gangen, inden der ryddes op i elementerne. 

Angives nul ryddes, der ikke op (alle elementer ligger dobbelt). 

Det er muligt under oversættelsen at tilføje debuginformation til 

elementerne. 

Hvis dette udføres, skal der foretages en oversættelse senere for at fjerne 

debuginformationen igen. 

Logfil Fulde navn og stinavn på logfilen der skal indeholde informationer om 

oversættelsen 

Kommentar Der er to kommentarfelter, der kan udfyldes. Værdierne skrives i logfilen. 

Matchudtryk 

Felt 1: Indeholder som standard versionsnummer, dato og Klokkeslæt. 

Felt 2: Kan frit udfyldes med ekstra information. 

I felterne Incl. og Excl. kan der anvendes matchudtryk. 

De vigtigste match udtryk vises i skemaet herunder efterfulgt af eksempler. Yderligere forklaring findes 

i manualerne under ordet Match. 




19

Matchudtryk 

Udtryk Forklaring 

aaa Ethvert element, der indeholder de pågældende tegn, medtages. 

Ethvert udtryk, der slutter med bogstaverne ’aaa’, medtages. 

? eller . Tegnene indsættes i udtrykket som erstatning for enkelte tegn. 

* Erstatter ingen eller flere forekomster af tegn. 

Tegnet lige før medtages ikke. 

+ Erstatter én eller flere forekomster af tegn. 

- Erstatter ingen eller én forekomst af tegnene. 

Eksempler 


sal DebitorSaldo, FinansBudgetSaldi, LønSaldiMed 

DebFakHist, KreFakHist 

k?ist DebFakHist, DebFakList, LagerStykListPrompt 

DebFakHist, DebFakList, DebPost, DebPostList 

Fak?*st> DebFakHist, DebFakList, KreFakHist, KreFakList 




20

Opgaver: Multi import 

Opgave 1: Multi import af kartoteker 

Formål med opgaven 

At udføre multi import af kartoteker fra det grundlæggende programmeringskursus. 

Beskrivelse 

Der skal udføres multi import af kartotekerne UDLUdlånsKart og UDLUdlånsPost, der blev oprettet på 

det grundlæggende programmeringskursus. 

Filerne udleveres af instruktøren. 

Filerne indeholder kun selve kartotekerne. Der er ingen fastteksttyper, indexer eller listbilleder. 

Forløb √ 

1 Kontrollér om import definitionsfilen findes og åben den for at se indholdet. 

Hvilket navn har elementfilerne fået: 

UDLUdlånsKart: 

UDLUdlånsPost: 

2 Kontrollér om elementfilerne findes 

3 Vælg Udviklings menuen og start en multi import 

4 Udfyld de relevante felter i promptboks 1 og 2 

5 Kontrollér filen Import.log for, at begge filer er importeret uden fejl. 




21

2. Kartoteker 

Mål med lektionen 

Formålet med denne lektion er at lære deltagerne at oprette kartoteker med felter. Desuden forklares 

begrebet systemfelter 


Oprette nye kartoteker 

Oprette nye felter i kartoteker 

og kende til: 

Password beskyttelse af kartoteker 

Begrebet systemfelter. 

Kartoteker generelt 

C5 består, hver for sig, af over 200 forskellige kartoteker, der hver især igen består af en mængde 

felter. 

Nogle af kartotekerne består kun af ganske få felter. Andre består af mange felter. Afdelingskartoteket 

består således kun af 7 forskellige felter, medens lagerkartoteket består af over 70 forskellige felter. 

Der kan være op til 255 felter i ét kartotek. 

Supervisoren, eller brugere med tilsvarende rettigheder, kan selv oprette nye kartoteker og felter i C5. 

Oprettelse af kartoteker 

Supervisoren, eller brugere med tilsvarende rettigheder, kan selv oprette nye kartoteker og felter i C5. 

Bemærk! Kartoteker kan IKKE slettes igen, når de først er oprettet. 




22

Oprettelse af nyt kartotek 

Felt Betydning 

Navn på kartotek Sigende navn der anvendes til identifikation af kartoteket f.eks. 

’CustTable’. 

Printnavn Navn der benyttes om kartoteket i daglig tale f.eks. 

’Debitorkartotek’. 

Anvendes som ledetekst, når der skrives til skærmen. 

Kan f.eks. ses i QT’er i kartotekskolonnen f.eks. 

Debitor/Udskrifter/Stamdata/Debitorer. 

Ses også i Generelt/Kartotek/Database Status i 

kartotekskolonnen. 

Ref. Formnavn Navnet på det skærmbillede der hoppes til, når der tastes CTRL+F4. 

Angives der ikke et navn i dette felt, hoppes der automatisk til den 

form, der har samme navn som kartoteket f.eks. ’CustTable’. 

Titel felt Navnet på et felt i kartoteket f.eks. ’Account’. 

Feltnavnet, med indhold, vises i rammen på skærmbilleder, der 

anvender dette kartotek. 

Hvor ligger data Data i kartoteker kan gemmes på tre forskellige måder: 

I hvert regnskab 

I en midlertidig eller privat fil 

Kun i ”DAT” regnskabet 

Se forklaring til de tre muligheder herunder. 

Applikationsgruppe Evt. angivelse af hvilken applikationsgruppe kartoteket tilhører. 

Navngivning af kartoteker 

C5 kontrollerer at koden til denne gruppe er OK. 

Nye moduler der kodes til C5 af andre end Microsofts egne udviklere, skal overholde følgende syntaks 

for navngivning af kartoteker. 

Syntaks 

 

Kartoteks navn startes således med modulnavnets tre første bogstaver skrevet med STORT efterfulgt 

kartoteks navn. 

Eksempel 

BOODestinationer 

I eksemplet er der f.eks. oprettet et Booking modul til et rejsebureau, og der oprettes et kartotek med 

destinationer. Kartoteknavnet bliver derfor BOODestinationer. 

Ovenstående navngivning SKAL overholdes, hvis modulet skal certificeres af Microsoft. 




23

Hvor ligger data 

Hvor ligger data Eksempel på kartotek DAT DMO Øvrige 

Midlertidigt regnskab LønKørsel (X) (X) (X) 

Hvert regnskab CustTable X X X 

Kun DAT regnskabet ZipCode X 

Markeringerne i felterne til højre viser, hvordan data i et kartotek gemmes i de forskellige regnskaber. 

X viser hvor dataene gemmes og vedligeholdes. (X) viser, at dataene kun er midlertidige og slettes, når 

C5 lukkes ned. 

Midlertidigt regnskab 

Ved midlertidigt regnskab kan der tastes data ind i kartoteket i alle regnskaber, men så snart C5 lukkes 

ned, slettes de indtastede data. Kartoteket er midlertidigt. 

Hvert regnskab 

Ved hvert regnskab kan der tastes data ind i kartotekerne i de enkelte regnskaber, og dataene gemmes 

i sit eget regnskab, også efter at C5 er lukket ned. 

Kun i DAT regnskabet 

Når der vælges kun i DAT regnskabet, betyder det, at dataene kun eksisterer i dette regnskab. 

Hvis der f.eks. tastes data ind i et kartotek i et andet regnskab end DAT regnskabet, vil dataene blive 

gemt i DAT og ikke i det aktuelle regnskab. 

Dataene er samtidig til rådighed i alle de øvrige regnskaber. 

Postnummer kartoteket er f.eks. fælles for alle regnskaber, idet postnumrene kun ligger i DAT 

regnskabet, men alligevel kan ses, vedligeholdes og anvendes i et hvilket som helst andet regnskab. 

Passwordbeskyttelse af kartoteker 

Det er muligt at indlægge password på de enkelte kartoteker. 

Passwords skal huskes 

Passwords kan kun ændres ved at indtaste et nyt, men først når der er opnået adgang til 

kartoteket ved angivelse af det gamle password 

Passwords kan ikke umiddelbart genetableres. Hvis de glemmes, må data betragtes som tabte, 

idet kartoteket er låst 

Eneste mulighed, for at få slettet et glemt password, består i, at en medarbejder fra Microsoft kommer 

ud i virksomheden med et specielt program, der kan låse op for kartoteket igen. 




24

Systemfelter i kartoteker 

Alle kartoteker i C5 har fire ensartede systemfelter. 

Systemfelter i C5 

Systemfelter Beskrivelse 

LøbeNummer Postens nummer i kartoteket 

SidstRettet Dato for sidste manipulation af posten 

RecId Record Id, dvs. postens nummer i databasen 

FileId File Id, dvs. kartotekets entydige nummer 

De fire felter indsættes automatisk, når der oprettes et nyt kartotek. 

Da det er systemfelter, skal der heller ikke indtastes data i dem. De vedligeholdes automatisk. 

Felterne kan indsættes i skærmbilleder eller rapporter på lige fod med egne oprettede felter. Der kan 

f.eks. være behov for at vise sidste ændringsdato for posteringer. 

Nye felter i kartoteker 

Når der oprettes et nyt felt på et kartotek, vælges først felttype. Felttyperne tilsvarer de fem datatyper, 

der også anvendes til erklæring af variabler. 

Felttyper 

Felttyper Beskrivelse Datatyper 

Alphanumerisk Tekst STR 

Heltal Max. 8 cifre INT 

Kommatal Beløb/Værdi REAL 

Dato Datoer DATE 

Fast-Tekst-Type Faste tekster ENUM 

Bemærk! Det er ikke muligt at slette et felt eller at ændre type på det. 

Hvis et felt f.eks. er blevet oprettet som et kommatalsfelt, og det i virkeligheden skal være et tekstfelt, 

kan det ikke lade sig gøre at ændre typen. 

Da feltet heller ikke kan slettes, er der kun en udvej, at give det et andet navn og undlade at bruge det, 

og derefter oprette et nyt felt i stedet. 




25

Udvej 

Der er en måde at ’snyde’ systemet på, så der alligevel kan slettes og ændres type på et felt. 

Dette kan ske ved at: 

Eksportere kartoteksdefinitionen ud i en tekstfil 

Redigere i den eksporterede tekstfil 

Importere den redigerede tekstfil, idet den gamle overskrives. 

Denne metode må dog kun benyttes på kartoteker, der er fuldstændigt tomme, da der ellers er risiko 

for, at smadre sammenhængen mellem data og kartoteksdefinition, hvorefter dataene er ubrugelige. 

Feltnavne 

Nedenstående regler skal overholdes for navngivning af felter. 

Regler for feltnavne 

Højst 32 tegn 

Bogstaverne a-å og A-Å 

Tallene 0-9 

Eneste tegn derudover er understreg 

Første tegn skal være et bogstav 

Ingen blanke tegn (mellemrum) 

Ikke navnesammenfald med XAL f.eks. ’by’ som i ORDER BY 

Fælles ved oprettelse af alle typer nye felter 


Feltnavn Navn der identificerer feltet i resten af C5 systemet 

Feltnavnet kan ændres, hvis der er behov for det. 

Hjælpetekst Kort forklaring til feltet. Forklaringen vises i bunden af skærmen, når 

cursoren placeres på feltet i et skærmbillede. 

Evt. ledetekst Tekst der anvendes som overskrift eller ledetekst til feltet i f.eks. 

skærmbilleder. 

Udfylde under 

oprettelse 

Angives der ingen tekst, anvender systemet automatisk feltnavnet. 

Nej eller Ja til om det skal være muligt at indtaste i feltet under 

oprettelse af poster. 

Normalt Ja, men der kan være situationer, hvor det ikke skal være 

muligt. Hvis indholdet i feltet f.eks. er et resultat af indholdet i et 

eller flere andre felter. 

Udfylde under rettelse Om det skal være muligt at indtaste i feltet under rettelse af en post. 

Fungerer som sikring mod uønskede rettelser. 

Svaret vil ofte afhænge af svaret i det foregående felt. 

Gem feltets indhold Nej eller Ja til at gemme feltets indhold i databasen. 




26

Normalt Ja, men hvis indholdet i feltet f.eks. hentes via opslag i et 

andet kartotek, behøver det ikke at blive gemt, og sparer derved 

plads i datafilen. 

Referencekartotek Navn på et andet kartotek hvori værdien, af det felt der er ved at 

blive oprettet, også optræder. 

Anvendes sammen med referencefelt til opslag med ALT+H i 

skærmbilleder og listbilleder. 

Referencefelt Navn på et felt i referencekartoteket, hvori værdi og type er den 

samme, som det felt der er ved at blive oprettet. 

Specielt ved nye tekstfelter 


Sammenlignes justeret Der kan vælges mellem Venstrestillet og Højrestillet. 

Justeringen har betydning, hvor et tekstfelt indeholder tal, der skal 

anvendes i index eller sammenligninger. 

Hvis tekstfelter med talværdier skal sorteres i forhold til talværdien, 

skal teksten højrestilles. 

Længde Længden på den tekst feltet må kunne indeholde. 

Max. 255 tegn. 

Dan skyggefelt (SQL) Ved at svare Ja, dannes der en kopi i SQL. Kopien indeholder samme 

tekst i store bogstaver til søgning i SQL 

Specielt ved nye heltals- og kommatalsfelter 


Opdatering af tallet Der kan vælges mellem Absolut og Relativ. 

Absolut Absolut opdatering bevirker, at enhver forandring af 

værdier i en post med det samme bliver gemt på 

harddisken og overskriver den oprindelige værdi. 

Relativ Relativ opdatering har kun betydning, hvis det er en 

flerbrugerversion, hvor flere brugere kan arbejde med 

den samme post samtidigt. 

Relativ opdatering medfører, at alle bevægelser på en 

post opsummeres og gemmes. 

Anvendes normalt ikke, da det kan give kludder i 

opdateringer. 




27

Specielt ved nye kommatalsfelter 


National valuta Nej = Vis kun beløb i national valuta. 

Specielt ved nye fasttekstfelter 


Hvilken Fast-Tekst- 

Type 

Ja = Vis beløb i den valuta der vælges med ALT+W inden en form 

åbnes eller en rapport startes. 

(Ledeteksterne ændres til at vise valuta i brugeropsætning i feltet 

’Vis præsentationsvaluta’) 

Her angives navnet på den fastteksttype, der skal tilknyttes dette felt. 

Angives der ingen fastteksttype, indsættes der automatisk typen 

NejJa. (Ses først når feltet åbnes igen under Ret) 




28

Opgaver: Kartoteker 

Opgave 1: Fasttekster 


At oprette nye fasttekster 

Huskelister 

ENUM 

Beskrivelse 

Der skal være to fastteksttyper i registreringssystemet. Den ene type skal indeholde tekster til de 

forskellige typer af udlån, og den anden skal indeholde tekster, der vedrører udlånslinjernes status. 

Navne og indholdet i de to fastteksttyper er beskrevet i skemaet herunder. Der kan evt. sættes 

checkmærker ud for de tekster, der er indtastet. 

Fastteksttypen UDLUdlånsType 

Fastteksttypens navn Position Tekst √ 

UDLUdlånsType 0 Udlån 

Fastteksttypen UDLUdlånsStatus 

1 Kommission 

2 Andet 

Fastteksttypens navn Position Tekst √ 

UDLUdlånsStatus 0 Udlånt 

1 Returneret 

2 Solgt 

3 Bortkommet 

4 Skrottet 

Forløb √ 

1 Følg huskelisten hvis du ikke kan huske hvordan, der oprettes fasttekster. 

2 Opret først fastteksttypen ’UDLUdlånsType’ og indsæt teksterne iflg. ovenstående 

skema. 

3 Opret derefter fastteksttypen ’UDLUdlånsStatus’ og indsæt teksterne iflg. 

ovenstående skema. 




29

Opgave 2: Kartoteker 


At oprette nye kartoteker med tilhørende felter 

At slette et felt i et kartotek. 

Beskrivelse 

Der skal oprettes to nye kartoteker til registrering af udlånte varer og et til indhold af procentsatser til 

udlejningsværdi og forsikringsværdi. 

Registreringen af udlån skal foregå på samme måde, som når der oprettes salgsordrer i C5, idet der 

skal være ét kartotek til ordrehoveder og ét til ordrelinjer. 

Navngivningen følger kodestandarden for nye moduler og kartoteker. Modulet er UDLÅN, og de tre 

første bogstaver indsættes foran hvert kartoteksnavn. 

Kartoteket til ordrehovederne skal hedde UDLUdlånsKart, og kartoteket til ordrelinjerne skal hedde 

UDLUdlånsPost. Kartoteket til procentsatserne skal hedde UDLUdlånsSats. 

Vigtigt! 

Har du i en tidligere lektion importeret databasedefinitionen til kartotekerne, skal du kontrollere at alle 

felterne er til stede. Er de ikke det, skal du oprette de der mangler. Kartoteket UDLUdlånsSats mangler 

helt sikkert og skal oprettes med felter. Hvis importen ikke indeholdt fastteksttyper, skal du bemærke, 

at felterne af typen fasttekst er importeret med navnet CREATE. Giv disse felter deres rigtige navne og 

tilføj den rigtige fastteksttype. 

Kartotek: UDLUdlånsKart 

Type Specielt Feltnavn Ledetekst √ 

Int Absolut UdlånsNummer Nummer 

Str Højrestillet 10 DebitorKonto Konto 

Date UdlånsDato UdlånsDato 

Enum UDLUdlånsType UdlånsType * UdlånsType 

Str Venstrestillet 25 Attention Attention 

Date ReturDato ReturDato 

Real Opdatering af tal: Absolut 

National valuta: JA 

ForsikringsSum %3Forsikring ** 

* Fastteksttypen til feltet UdlånsType er den nyoprettede fasttekst med navnet UDLUdlånsType. 

** %3 er en substitutionsvariabel der indsætter præsentationsvalutaen i ledeteksten efter et 

mellemrum. Anvendes når der samtidig er JA i National valuta. 




30

Kartotek: UDLUdlånsPost 


Int Opdatering af tal: Absolut UdlånsNummer Nummer 

Str Højrestillet 10 DebitorKonto Konto 

Str Venstrestillet 10 VareNummer VareNr 

Str Venstrestillet 30 VareNavn VareNavn 

Str Venstrestillet 10 SerieNummer SerieNr 

Enum UDLUdlånsStatus UdlånsStatus * UdlånsStatus 





Udlejningsværdi %3Udlejning ** 

Forsikringsværdi %3Forsikring ** 

* Fastteksttypen til feltet Status er den nyoprettede fasttekst med navnet UDLUdlånsStatus. 

** %3 er en substitutionsvariabel der indsætter præsentationsvalutaen i ledeteksten efter et 

mellemrum. Anvendes når der samtidig er JA i National valuta. 

Kartotek: UDLUdlånsSats 


Str Venstrestillet 10 VareNummer VareNr 

Real Opdatering af tal: Absolut UdlejningsPct Udlejning 

Real Opdatering af tal: Absolut ForsikringsPct Forsikring 

Forløb √ 

1 Under oprettelsen af felterne i kartotekerne, skal du kun indtaste de informationer, 

der er vist i ovenstående skemaer. Resten skal være blanke eller er automatisk 

udfyldt med default informationer. 

2 Opret først kartoteket ’UDLUdlånsKart’ og indsæt felterne iflg. ovenstående skema. 

(Er kartoteket importeret kontrolleres felterne.) 

3 Opret derefter kartoteket ’UDLUdlånsPost’ og indsæt felterne iflg. ovenstående 

skema. (Er kartoteket importeret kontrolleres felterne.) 

4 Opret herefter kartoteket ’UDLUdlånsSats’ og indsæt felterne iflg. ovenstående 

skema. 

5 I UDLUdlånsKart slettes feltet Forsikringssum ved at ændre navnet til Slettet1, og i 

UDLUdlånsPost slettes feltet VareNavn, ved at ændre feltnavnet til Slettet2. 

6 Husk at rette fasttekstfelterne der blev importeret som CREATE. 




31

Opgave 3: Dokumentation 

Mål med opgaven 

At udskrive dokumentation på kartotekerne. 

Beskrivelse 

Efter oprettelse af de tre kartoteker med felter, skal der udskrives dokumentation på dem og det skal 

kontrolleres, at alt er oprettet korrekt. 

Forløb √ 

1 Inden udskrivning af dokumentationen skal du i alle tre kartoteker gå ind i feltet 

RowNumber og indtaste dit navn i hjælpeteksten 

Dette er kun for, at du kan kende din dokumentation fra de andre kursisters, når den 

udskrives på printeren 

2 Udskriv dokumentation for kartotekerne på printeren 

3 Kontrollér at kartotekerne er rigtigt oprettet. 




32

3. Indexer 


Formålet med denne lektion er at lære deltagerne at oprette og navngive indexer i kartoteker. 


Oprette og navngive nye Indexer. 

Indexer generelt 

Indexer oprettes og vedligeholdes i de kartoteker de tilhører. 

C5 leveres med indexer til de eksisterende kartoteker, men der kan oprettes flere nye, hvis der opstår 

behov for det. 

Der kan således være flere indexer til hvert kartotek. 

De oprindelige indexer kan ikke slettes, men de kan ændres. 

Det anbefales ikke at foretage ændringer i eksisterende indexer, da det kan give uforudsigelige følger. 

Hvis der er behov for det, er det bedre at oprette nye indexer. 

Anvendelse af indexer 

Index anvendes til forskellige formål f.eks.: 

Sortering af kartoteker 

Kontrol af nøgleværdier 

Sortering af skærmbilleder 

Sortering af listbilleder 

Direkte opslag 

Nedenstående er en kort introduktion til de forskellige anvendelsesmuligheder. 

Mulighederne behandles nærmere i lektioner om de forskellige emner, når der er naturligt behov for 

dette. 

Sortering af kartoteker i rapporter og XAL kørsler 

Indexer giver mulighed for hurtig sortering og fremfinding af poster, idet de peger hen til de enkelte 

poster i databasen i den orden, der er angivet i indexet. 

Kontrol af nøgleværdier ved oprettelse i skærm- og listbilleder 

Et index kan benyttes til, at kontrollere om der må oprettes flere poster med samme nøgleværdier. Om 

der f.eks. må oprettes to personer med samme personnummer, eller to kunder med samme 

kundenummer. 

Sortering af skærmbilleder 

Når der skal bladres i poster i skærmbilleder, eller poster skal listes i skærmbilleder, der kan vise flere 

poster ad gangen, benytter forms automatisk det først oprettede index som default, hvis der ikke 

angives andet. 




33

Mangler index kan der kun søges fortløbende, dvs. i den rækkefølge posterne blev indtastet. 

Sortering af listbilleder 

Ved kald af et listbillede vil systemet forsøge at finde et index med det aktuelle felt som første 

komponent. Hvis det findes vil dette index blive benyttet til sortering af listbilledet. 

Hvis det ikke findes, bliver det først oprettede index brugt. 

Hvis der slet ikke er nogen Index, benyttes posternes indtastningsrækkefølge. 

Direkte opslag 

Hvis der skal hentes værdier fra et andet kartotek, end det der aktuelt benyttes, kan dette gøres med et 

direkte opslag og et index. 

Oprettelse af indexer 

Indexer oprettes i udviklingsmenuen under DBD/Ret/Kerne/’Vælg et kartotek’/ 

Indexbehandling/Opret. 

Indexer oprettes ved at angive følgende feltværdier. 

Felter der udfyldes ved oprettelse af Index 


Indexnavn For indexnavne gælder de samme regler som for felter. Felter og 

indexer må dog ikke have sammenfaldene navne. 

Indexer navngives ofte ud fra de felter de består af, og afsluttes som 

regel med bogstaverne Idx. Se nedenstående eksempler. 

Ens nøgler tilladt Indexet styrer hvorvidt, der må være flere poster med samme 

nøgleværdier. 

Hvis der ikke må være flere debitorer med samme kontonummer, 

skal der være et index med kontonummer som eneste komponent 

og med ’NEJ’ i feltet: ”Ens nøgler tilladt”. 

Hvis der derimod skal være mulighed for at sortere debitorerne i 

navneorden, skal der også være et index i navneorden. Da der gerne 

må være flere debitorer med samme navn, skal indexet have ’JA’ i 

feltet: ”Ens nøgler tilladt”. 

Er indexet aktivt Aktive indexer vedligeholdes automatisk af systemet. 

Et index kan slås fra, så det ikke længere er aktivt, og ikke skal 

vedligeholdes mere. 

Så snart indexet slås til igen, bliver det automatisk ajourført. 

Det skal bemærkes, at jo flere Index der er aktive, jo mere tid skal C5 

bruge til at vedligeholde dem. 

Beskrivelse af index Beskrivelsen (indexformlen) består af kartoteksfelter adskilt med 

komma. 

Indexet kan sorteres stigende (ASCEND) eller faldende (DESCEND). 

Tekstfelter kan sorteres ud fra et valgt antal tegn i feltet startende fra 

venstre mod højre. 

Der kan indsættes kommentarer i indexformler. Se nedenfor. 




34

Navngivning og indexformel 

Indexer navngives ofte ud fra de felter de består af og afsluttes som regel med bogstaverne Idx. 

Åbnes nogle af de indexer der findes i nuværende C5 kartoteker, ses at der er brugt mange forskellige 

måder at navngive på. 

Eksempler på indexnavne 

IndexNavn Felter i Indexformel 

AccountIdx Account 

AccDateIdx Account, Date 

Eksempler på indexformler 

IndexNavn Felter i Indexformel 

AccountIdx Account ASCEND 

AccDateIdx Account ASCEND, Date DESCEND 

NameIdx Name DESCEND 3 {Navn faldende 3 tegn} 

Hvis der skal sorteres på teksten i et fastteksfelt, skal dette først konverteres til en tekst med funktionen 

Enum2Str. 

Index med tekstfelter 

Hvis et tekstfelt, der har et talindhold, skal indgå i et index og sorteringen skal ske i forhold til 

talindholdet, som f.eks. feltet Account i kartoteket CustTable, er det vigtigt at feltet er højrestillet. 

En højrestilling af feltet betyder således, at eventuelle blanke tegn altid placeres til venstre og værdien 

af feltet placeres til højre. 

Hvis feltet er venstrestillet, kan indholdet ikke behandles som en talværdi, men vil blive behandlet som 

en tekst, hvilket umuliggør en korrekt sortering i både stigende og faldende nummerorden. 

(Medmindre længden og sammensætningen af alle tal og tegn er ens for alle poster.) 

Navngivning af Indexer i nye moduler 

Nye moduler der kodes til C5 af andre end Microsofts egne udviklere, skal overholde følgende syntaks 

for navngivning af Indexer. 

Syntaks 

 

Indexnavn startes således med modulnavnets tre første bogstaver skrevet med STORT efterfulgt navn 

på index. Navn på index skal desuden altid bestå af de tre første tegn af de indgående felters navne, 

hvor første tegn skrives med stort. Afslut navnet med Idx. 




35

Eksempel 

BOODesLanHotIdx 

I eksemplet er der f.eks. oprettet et Booking modul til et rejsebureau og der er oprettet et kartotek 

med felterne: Destination, Land, Hotel osv. 

Et index med ovenstående felter kommer derfor til at hedde BOODesLanHotIdx. 

Navn på index må højst være 16 tegn. Det kan sagtens være længere, men der kan så opstå 

uforudsigelige situationer. 

Ovenstående navngivning SKAL overholdes, hvis modulet skal certificeres af Microsoft. 




36

Opgaver: Index 

Opgave 1: Index 


At oprette indexer på kartoteker 

Huskelister 

Kartotek – Index 

Beskrivelse 

Der skal oprettes indexer til de nye kartoteker, så posterne kan styres ordentligt. 

Indexet til ordrehovedet skal styre, at der ikke må findes to ordrer med samme ordrenummer, og at der 

ikke må være to ordrer af samme type på samme dag til samme kunde. 

Indexet til udlånsposterne styrer, at der gerne må være flere linjer med samme varenummer på den 

samme ordre. 

Indexer til UDLUdlånsKart 

Indexnavn Ens nøgler Aktivt Beskrivelse af index (felter) √ 

UDLDebDatTypIdx NEJ JA DebitorKonto 

UdlånsDato 

UdlånsType 

UDLUdlIdx NEJ JA UdlånsNummer 

UDLDebUdlIdx Nej JA DebitorKonto 

UdlånsNummer 

NB: Indexet UDLDebDatTypIdx overholder ikke kodestandarden for navngivning af indexer, idet det er 

lovligt at give indexet et sigende navn som her. 

Index til UDLUdlånsPost 

Indexnavn Ens Nøgler Aktivt Beskrivelse af index (felter) √ 

UDLUdlVarIdx JA JA UdlånsNummer 

Index til UDLUdlånsSats 

VareNummer 

Indexnavn Ens Nøgler Aktivt Beskrivelse af index (felter) √ 

UDLVarIdx NEJ JA VareNummer 




37

1 Opret først indexer på kartoteket UDLUdlånsKart iflg. skemaet 

Forløb √ 

2 Opret derefter indexet på kartoteket UDLUdlånsPost iflg. skemaet 

3 Opret derefter indexet på kartoteket UDLUdlånsSats 




38

Opgave 2: Dokumentation 


At udskrive dokumentation på kartotekerne til indexkontrol 

Huskelister 

Kartotek – Dokumentation 

Beskrivelse 

Efter oprettelse af indexer, skal der udskrives dokumentation på kartotekerne og det skal kontrolleres, 

at indexerne er oprettet korrekt. 

Forløb √ 

1 Inden udskrivning af dokumentationen skal du i alle tre kartoteker gå ind i feltet 

RowNumber og indtaste dit navn i hjælpeteksten. (Hvis du ikke har gjort det i 

forvejen) 

Dette er kun for, at du kan kende din dokumentation fra de andre kursisters, når 

den udskrives på printeren. 

2 Udskriv dokumentation for kartotekerne på printeren. 

3 Kontrollér at indexerne er rigtigt oprettet. 

4 Gem dokumentationen i kursusmappen. 




39

4. INTRODUCE og transaktionskommandoer 

Formål 

Formålet med denne lektion er at lære deltagerne at anvende kommandoen INTRODUCE med dens 

forskellige muligheder. Desuden undervises i kommandoerne INSERT, UPDATE og DELETE. 


Anvende INTRODUCE til åbning af fiktive og faktiske poster 

Anvende kommandoerne INSERT, UPDATE og DELETE. 

Generelt 

INTRODUCE anvendes, når der kun skal gives adgang til én post i et kartotek. 

Til forskel fra SEARCH løkker der giver adgang til mange poster, indfører og åbner INTRODUCE kun én 

post ad gangen. 

Der er tre anvendelsesmuligheder med INTRODUCE: 

Åbning af fiktiv post med INTRODUCE 

Åbning af faktisk post med INTRODUCE 

Åbning af faktisk post med INTRODUCE og index. 


Poster der åbnes med INTRODUCE kan enten være fiktive eller faktiske. 

En fiktiv post er tom, dvs. udfyldt med nulværdier, hvor en faktisk post er udfyldt med værdier fra 

databasen. 


KontoNummer 

Navn 

XAL kørsel 

INTRODUCE kartotek 

Fiktiv (tom) post uden værdier 

DebitorGruppe 

Andre felter 

databasedefinition 

Beskrivelse af kartotek 

med felter 

KontoNummer 

Navn 

DebitorGruppe 

Andre felter 




40

Når INTRODUCE anvendes, kigger systemet i databasedefinitionen til det pågældende kartotek, og 

danner en tom post bestående af felterne i kartoteket. Den tomme post stilles til rådighed for XAL 

kørslen. 

Syntaks for åbning af fiktiv post med INTRODUCE 

INTRODUCE 

Når en post indføres på denne måde, er der adgang til alle felterne i den, de er bare tomme, og kan 

tildeles værdier med SET kommandoen. 

Eksempel på åbning af fiktiv post med INTRODUCE 

INTRODUCE CustTable 

SET Account = ”1000” 

SET Name = ”Søren Sørensen” 

SET Group = ”DK” 

I eksemplet indføres der en tom post fra debitorkartoteket, og felterne Account, Name og Group 

tildeles værdier med SET kommandoen. 

Grunden til af feltet Account tildeles værdien ”1000” i anførselstegn, er at feltet i debitorkartoteket er 

et tekstfelt. 

Eksemplet, på næste side, viser hvordan INTRODUCE alene efterfulgt af kartoteksnavn, kun indfører en 

tom post. 

Eksempel der viser at posten er tom 

{ Indførsel af en tom post med kommandoen INTRODUCE } 


{ Udskrivning af den tomme post } 

PRINT ”KontoNummer ....: ”, Account 

PRINT ”Navn ...........: ”, Name 

PRINT ”DebitorGruppe ..: ”, Group 

PRINT ”” 

{ Tildeling af værdier til den tomme post med SET } 




{ Udskrivning af den udfyldte post } 

PRINT ”KontoNummer ....: ”, Account 

PRINT ”Navn ...........: ”, Name 

PRINT ”DebitorGruppe ..: ”, Group 

PAUSE 




41

Resultat 

KontoNummer ....: 

Navn ...........: 

DebitorGruppe ..: 

KontoNummer ....: 1000 

Navn ...........: Søren Sørensen 

DebitorGruppe ..: DK 

Efter tildeling af værdier til den tomme post, kan den udskrives som vist i eksemplet, men den kan også 

indsættes i kartoteket med kommandoen INSERT. 

Åbning af faktisk post med INTRODUCE 

INTRODUCE kan også åbne for faktiske poster, dvs. poster der eksisterer i kartoteket i forvejen. 

Faktiske poster åbnes med INTRODUCE og direkte opslag. 

Åbning af faktisk post med INTRODUCE og direkte opslag 

XAL kørsel 

INTRODUCE kartotek [direkte opslag] 

KontoNummer 

Navn 

Faktisk post udfyldt med 

værdier fra kartoteket 

DebitorGruppe 

Andre felter 

1000 

Sørensen 

DK 

Osv. 

Faktiske poster åbnes ved at tilføje et direkte opslag til INTRODUCE kommandoen. Det direkte opslag 

skal pege på, den post der skal åbnes. 

Syntaks for åbning af faktisk post med INTRODUCE 

INTRODUCE [direkte opslag] 

Kartotek 

Postering findes i 

kartoteket 

KontoNummer 

Navn 

DebitorGruppe 

Andre felter 

1000 

Sørensen 




DK 

Osv. 

42

Husk, at der i det direkte opslag altid skal angives et index og en værdi der kan bruges til at slå op i 

dette index med. 

Eksempel med direkte opslag 

INTRODUCE CustTable [AccountIdx==”100875”] 

I direkte opslag kan lighedstegnene erstattes med et komma. 

Direkte opslag med komma 

INTRODUCE CustTable [AccountIdx,”100875”] 

Når der angives INTRODUCE med direkte opslag, forsøger programmet at finde posten og indføre den 

i XAL-kørslen med værdierne fra kartoteket. 

Findes posten ikke, indføres der alligevel en post, den er bare fiktiv (tom). 

Faktisk eller fiktiv? 

Hvordan kan det vides om posten findes (om den er faktisk eller fiktiv)? 

Alle poster i kartoteker har et RowNumber, der automatisk tildeles posterne på oprettelsestidspunktet. 

Ved at undersøge om indførte poster har et RowNumber, kan det således kontrolleres om de eksisterer 

dvs. om de er faktiske. 

Syntaksen for kontrol af RowNumber 

INTRODUCE Kartotek [Direkte opslag] 

IF RowNumber THEN 

Kommandoblok 

ENDIF 

Eksempel 


IF CustTable.RowNumber THEN 

PRINT ”Posten er faktisk!” 

ELSE 

PRINT ”Posten er fiktiv!” 

ENDIF 

I ovenstående eksempel indføres en post fra CustTable med kontonummer 100875. 

Da det ikke vides om posten eksisterer, kontrolleres det med en IF struktur om den har et RowNumber. 

Har den det, er den faktisk. Den eksisterer og teksten ’Posten er faktisk!’ udskrives. 

Er der ikke noget RowNumber springes første del i IF strukturen over, og der fortsættes efter ELSE, hvor 

teksten ’Posten er fiktiv!’ udskrives. 

Denne struktur kan anvendes sammen med kommandoerne INSERT og UPDATE, der behandles senere 

i denne lektion. 




43

Åbning af faktisk post med INTRODUCE og index 

I de to foregående afsnit så vi, hvordan INTRODUCE anvendes til åbning af fiktive og faktiske poster. 

Der kan også åbnes faktiske poster alene med index. 

I dette tilfælde åbnes en faktisk post, udfyldt med værdier fra første post i det angivne index. 

Syntaks for åbning af faktisk post med INTRODUCE og index 

INTRODUCE [Indexnavn] 

Eksempel 

INTRODUCE CustTable [AccountIdx] 

PRINT ”Løbenummer...: ”,RowNumber 

PRINT ”Kontonummer..: ”,Account 

PRINT ”Navn.........: ”,Navn 

PAUSE 

I dette eksempel åbnes en faktisk post udfyldt med værdier fra det første kontonummer i indexet 

AccountIdx. 

Resultat 

Løbenummer...: 7 

Kontonummer..: 20000 

Navn.........: Central Kopiering 

Konto 20000 er den første i det anvendte index. 

Betydningen af index fremgår tydeligere, når retningskommandoerne FIRST, NEXT, PREV og LAST 

anvendes. Disse behandles i en efterfølgende lektion. 

INSERT, UPDATE, DELETE 

Fælles syntaks 

Kommandoerne INSERT, UPDATE og DELETE er transaktionskommandoer, der anvendes når der 

udføres transaktioner på poster i kartoteker. 

Syntaksen for de tre kommandoer er ens, idet alle efterfølges af navnet på det kartotek den aktuelle 

post tilhører. 




44

Syntaks for INSERT, UPDATE og DELETE 

INSERT 

UPDATE 

DELETE 

INSERT 

INSERT indsætter nye poster i et kartotek, hvor i de ikke findes i forvejen. 

Kommandoen kan således anvendes på fiktive tomme poster, der udfyldes med værdier. 

Kommandoen anvendes typisk i forlængelse af INTRODUCE, efter at der er indført en fiktiv post fra et 

kartotek, men den kan også benyttes i forbindelse med kommandoen READ til indlæsning af poster fra 

en fremmed fil. 

INSERT indsætter en post i det angivne kartotek, efter at den f.eks. er blevet tildelt værdier inde i 

kørslen. Feltet RowNumber udfyldes automatisk. 

Eksempel 





INSERT CustTable 

I eksemplet indføres der en tom post fra debitorkartoteket (INTRODUCE CustTable) og felterne 

Account, Name og Group tildeles værdier med SET kommandoen (SET Account = ”1000” osv.) Til sidst 

indsættes/oprettes den udfyldte post i debitorkartoteket (INSERT CustTable). 

UPDATE 

UPDATE opdaterer eksisterende poster der findes i et kartotek i forvejen. 

Kommandoen anvendes typisk i forlængelse af INTRODUCE, efter at der er indført en faktisk post fra et 

kartotek . 

Kommandoen kan således anvendes på faktiske poster, der er udfyldt med værdier fra kartoteket, og 

hvor værdierne ændres med SET kommandoen. 

Eksempel med UPDATE 

INTRODUCE CustTable [AccountIdx,”100875”] 


SET CustTable.Adress1 = ”Koldingvej 25” 

UPDATE CustTable 

ENDIF 

I dette eksempel indføres posten med nummer 100875 fra debitorkartoteket. Hvis den findes tildeles 

feltet Adress1 værdien ”Koldingvej 25”, hvorefter posten opdateres i kartoteket. 




45

DELETE 

DELETE sletter eksisterende poster der findes i forvejen i et kartotek. 

Kommandoen anvendes typisk i forlængelse af INTRODUCE, efter at der er indført en faktisk post fra et 

kartotek. 

Eksempel med DELETE 



PRINT ”Posten blev fundet, og slettes nu!” 

DELETE CustTable 

ELSE 

PRINT ”Posten findes ikke, og kan ikke slettes!” 

ENDIF 

I dette eksempel undersøges det om posten findes, idet der checkes på RowNumber (IF 

CustTable.RowNumber THEN). 

Findes posten udskrives teksten ’Posten blev fundet, og slettes nu!’, hvorefter den slettes med 

kommandoen DELETE. 

Findes den ikke, er der ikke noget RowNumber og anden del af IF strukturen anvendes med teksten 

’Posten findes ikke, og kan ikke slettes!’. 

I stedet for PRINT sætninger, kan funktionen Box anvendes til at udskrive Advarselsbokse eller 

Infobokse. 

Eksempel med funktionen BOX til teksterne 



SET BOX(1,”Posten blev fundet, og slettes nu!”,0) 


ELSE 

SET BOX(2,”Posten findes ikke, og kan ikke slettes!”,0) 

ENDIF 

INSERT/UPDATE i samme XAL kørsel 

Det kan sagtens lade sig gøre at udføre INSERT og UPDATE i samme XAL kørsel. Hvilken af de to 

kommandoer der skal anvendes i den aktuelle situation, bestemmes med kontrol af RowNumber. 




46

INSERT/UPDATE i samme XAL kørsel 


SET CustTable.Name = ”Poul Poulsen” 



ELSE 


ENDIF 

I eksemplet forsøges det at åbne en post med kontonummer ’300’. 

Uanset om posten er fiktiv eller faktisk tildeles feltet CustTable.Name værdien ’Poul Poulsen’. 

I IF sætningen udføres der RowNumber kontrol, så det kan bestemmes om posten skal opdateres med 

navnet, eller der skal indsættes (oprettes) en ny post i kartoteket. 

Bemærk! Hvis posten ikke findes og der oprettes en fiktiv post, vil denne fiktive post automatisk blive 

tildelt værdien i det direkte opslag. I dette eksempel værdien ’300’. 




47

Opgaver: INTRODUCE og transaktionskommandoer 

Opgave 1: INTRODUCE med fiktiv post 


At anvende INTRODUCE og INSERT til at indsætte nye poster i et kartotek. 

Huskelister 

INTRODUCE 

Beskrivelse 

Kartoteket UDLUdlånsSats er helt tomt. Det skal udfyldes med varenumre fra lagerkartoteket 

InvenTable, og samtidig skal der indsættes faste procentsatser i felterne til UdlejningsPct og 

ForsikringsPct. 

Procenterne skal være ens for alle varer. 

1 Opret en ny XAL kørsel 

2 Indsæt og tilret startkommentarer 

3 Introducer en tom post fra UDLUdlånsSats 

4 Indsæt en søgeløkke på lagerkartoteket InvenTable 

Forløb √ 

5 I søgeløkken skal den tomme post tildeles værdier til felterne som følgende: 

ItemNumber fra lagerkartotekets varenummer 

UdlejningsPct skal være 10 

ForsikringsPct skal være 100 

6 Indsæt den udfyldte post i UDLUdlånsSats 

7 Godkend kørslen og afprøv den 

8 Kontrollér i et listbillede til kartoteket UDLUdlånsSats, at alle varerne er oprettet 

med procenter og at alle er ens. 

Hvis du ikke har et listbillede til UDLUdlånsSats, skal du lave et. 

(Anvend farvesæt 1 i listbilledet). 




48

Opgave 2: INTRODUCE med faktisk post 


At afprøve kommandoen INTRODUCE med direkte opslag, for at åbne en bestemt post. Desuden 

skal der udføres RowNumber kontrol, for at undersøge om posten eksisterer. 

Huskelister 

INTRODUCE 

Beskrivelse 

Kartoteket UDLUdlånsSats er nu udfyldt med nyoprettede poster. 

Der skal oprettes en ny XAL kørsel, der starter med en promptboks, hvor i der spørges om et 

varenummer. 

Vise udlånssatser for varer 

Indtast varenummer : 

Efter indtastning af varenummer skal det undersøges, om nummeret findes i UDLUdlånsSats. Hvis det 

findes, skal det udskrives på skærmen med forskellige felter, som vist herunder. 

VareNummer...: 10-GC-1 

Udlejning....: 10,00 

Forsikring...: 110,00 

RowNumber...: 4 

Sidst rettet.: 07/09-07 

Hvis det ikke findes, skal der udskrives en advarselsboks om at varenummeret ikke findes. 

Varenummer 1234 findes ikke! 

OK 

Se forløbet næste side. 




49



3 Spørg i en promptboks hvilket varenummer brugeren ønsker 

Husk at erklære en variabel først 

Forløb √ 

Indsæt reference til kartoteket UDLUdlånsSats og feltet VareNummer 

4 Introducer UDLUdlånsSats med direkte opslag, og anvend det indtastede 

varenummer i opslaget 

5 I en IF struktur undersøges om der er et RowNumber 

Hvis der er det udskrives følgende felter på skærmen, med feltets eget navn som 

ledetekst foran: 

ItemNumber, UdlejningsPct, ForsikringsPct, RowNumber og LastChanged 

Hvis der ikke er et RowNumber, udskrives en advarselsboks med ’Varenummer xxx 

findes ikke!’. De tre xxx skal erstattes af varenummeret. Dvs. at varenummeret skal 

indbygges som en del af teksten. 


Indtast både varenumre der findes og ikke findes, så du kan se at begge 

muligheder fungerer. 




50

5. PROMPT, videregående brugerdialog 

Formål 

Formålet med denne lektion er at give deltagerne yderligere viden om brugerdialoger med 

kommandoen PROMPT. 

Efter lektionen skal kursisterne, ud over de grundlæggende funktioner, kunne: 

Anvende funktionerne ASENUM, DECIMALS og LENGTH 

Indsætte forskellige datatyper i overskrifter og ledetekster 

Anvende GET på kartoteksfelter. 

Generelt om brugerdialoger 

Brugerdialoger med promptbokse anvendes til kommunikation mellem brugere og program. Hvor 

program kan være XAL kørsler, forms osv. 

I promptbokse kan programmøren stille spørgsmål til brugeren, der kan skrive svarene i 

indtastningsfelter. De indtastede værdier gemmes i variabler eller kartoteksfelter. 

Den grundlæggende opsætning af promptbokse er tidligere behandlet i lektionen ’PROMPT, 

grundlæggende brugerdialog’, og PROMPT med REF er tidligere behandlet i lektionen ’Brugerdialog 

med kartoteksopslag’. 

I denne lektion repeteres kort den grundlæggende opsætning, samt referenceopslag med REF. 

Derefter behandles udvidede funktioner i promptbokse i form af forskellige datatyper i overskrifter og 

ledetekster, GET på kartoteksfelter, funktionerne ASENUM, DECIMALS og LENGTH. 

Grundlæggende opsætning 

Den grundlæggende opsætning af kommandoen PROMPT består af en dialogboks med overskrift, 

ledetekster og felter til indtastning af værdier. 

Promptboks med overskrift, ledetekster og indtastningsfelter 

Ledetekster 

Indtast vareinformationer 

Antal ..........: 

Varenavn .......: 

Overskrift 

Indtastningsfelter 

Overskrift og ledetekster er almindelig fritekst, hvorimod indtastningsfelterne fremkommer vha. 

kommandoen GET. 




51

Grundlæggende promptboks med to spørgsmål og ekstra tekstlinjer 

STR 15 &Varenr 

STR 30 &VareNavn 

PROMPT ”Indtast vareinformationer”,,, 

”Varenummer ..: ” GET (&Varenr), 

”Varenavn ....: ” GET (&VareNavn),, 

”Hvis det ønskes, må varenummeret”, 

”gerne være alfanumerisk.” 

INPUT AT 15,4 

Resultat 

Varenummer ..: 

Varenavn ....: 

Se næste side en liste over vigtige punkter om grundlæggende opsætning af promptbokse. 

Punkter om grundlæggende opsætning af promptbokse: 

Overskrift og ledetekster skrives ALTID i anførselstegn 

Indtastningsfelter dannes af GET efterfulgt af variabel i () 

Variabler erklæres i toppen af kørslen 

Der skal altid være mindst én GET kommando 

Der tillades ledetekster uden GET kommando 

Der tillades GET kommandoer uden ledetekst 

Linjeskift udføres på kommaernes placering 

Hvert komma medfører et linjeskift 

Efter overskriften indsættes altid et ekstra komma 

Der udføres ikke linjeskift ved komma efter den sidste linje 

Blanke linjer indsættes med ekstra kommaer 


Hvis det ønskes, må varenummeret 

Gerne være alfanumerisk. 

Der dannes ikke linjeskift ved kommaer i overskrifter og ledetekster 

Med INPUT placeres promptbokse i vinduets øverste venstre hjørne 

Med INPUT AT placeres øverste venstre hjørne af promptbokse i angivne kolonne og linje. 




52

Tillægskommandoer 

REF 

Udtrykket REF anvende i forbindelse med indtastningsfelter, hvori der indtastes værdier, der findes i 

andre kartoteker. Ved hjælp af REF får brugeren mulighed for, med ALT+H i indtastningsfeltet, at få en 

liste over mulige værdier i kartoteket. Én af værdierne kan vælges og overføres til indtastningsfeltet. 

Grundlæggende promptboks med REF 




”Varenummer ..: ” GET (&Varenr REF 

InvenTable.VareNummer), 

”Varenavn ....: ” GET (&VareNavn),, 



INPUT AT 15,4 

REF efterfølges altid af navne på kartotek og felt der refereres til. Navnene adskilles med et punktum. 

Resultat 

(Listbillede fra InvenTable) 



Bemærk! Findes der et listbillede med samme navn som referencefeltet, vises dette listbillede. 

Sammenbyggede tekster 

ALT+H 



Overskrifter og ledetekster i promptbokse kan udvides og bygges sammen med værdier fra andre 

datatyper f.eks. variabler, kartoteksfelter, funktioner og macroer. 

Teksterne kan således opsættes til at vise varierende tekst, afhængigt af de værdier de bygges sammen 

med. 

Syntaks for sammenbygning af tekst med andre typer værdier 

”Tekst” + + ”Tekst” 





53

Tekster bygges sammen med andre typer værdier ved hjælp af plus tegnet. Hensigten er, at plus 

tegnet skal knytte det hele sammen til én lang tekststreng. 

I syntaksen herover er f.eks. variabler, kartoteksfelter, funktioner osv. 

Da teksterne står i anførselstegn og bygges sammen med værdier der ikke gør det, kræver det, at disse 

værdier i sig selv er tekst eller konverteres til tekst. 

Konvertering af forskellige datatyper til tekst 

Datatype Funktion Konvertering til tekst 

INT INT2STR Heltal vises som de er 

NUM2STR Heltal vises som kommatal (format kan bestemmes) 

REAL NUM2STR Kommatal vises som kommatal (format kan ændres) 

INT2STR Kommatal vises som heltal (decimaler fjernes) 

STR Ingen Behøver ikke konvertering 

DATE DATE2STR Datoer vises i standardformat (format kan ændres) 

ENUM ENUM2STR Talværdien konverteres til tilsvarende fasttekst 

Funktionerne, vises på næste side, anvendt i eksempler uden yderligere forklaring på deres opbygning. 

Der henvises til lektionerne om funktioner grundlæggende og videregående, samt til huskelister om 

disse. 

Eksempel på forskellige konverteringer til tekst 

REAL &NyMax 

SEARCH CustTable 

SET &NyMax = BalanceMax 

PROMPT ”Kontrol af konto” + Account + ” ” + Name,,, 

”Kreditmax: ” + NUM2STR(BalanceMax,12,2,1,0), 

”Saldo....: ” + NUM2STR(BalanceMST,12,2,1,0), 

” ------------”, 

”Forskel..: ” + NUM2STR(BalanceMax- 

BalanceMST,12,2,1,0),, 

”S.rettet : ” + DATE2STR(LastChanged,123,2,2,2,2,2), 

”Spærret..: ” + ENUM2STR(Blocked),,, 

”Ny max...: ” GET (&NyMax) 

INPUT AT 10,3 

SET BalanceMax = &NyMax 


END 

I eksemplet bygges teksten i overskriften sammen med felterne Account og Name der begge er 

tekstfelter og derfor ikke skal konverteres. 

Funktionen NUM2STR() konverterer felterne BalanceMax og BalanceMST. Den beregnede forskel 

konverteres på samme måde. 

DATE2STR konverterer datofeltet LastChanged og ENUM2STR konverterer værdien i feltet spærret. 

Bemærk at der på begge sider af plusserne er indsat mellemrum. Det er ikke nødvendigt, 

promptboksen fungere også uden. 




54

Hensigten med eksemplet er at gennemløbe debitorkartoteket. For hver debitor vises promptboksen 

med de sammenbyggede tekster og ét indtastningsfelt på variablen &NyMax. 

Brugeren kan læse de forskellige informationer og indtaste en ny kreditmax. 

Efter hver enkelt debitor sættes feltet BalanceMax lig med variablen &NyMax, hvorefter 

debitorkartoteket opdateres med den nye værdi (UPDATE CustTable). UPDATE kommandoen 

behandles andet sted i kursusmaterialet. 

Resultat 

GET på felter 

Kontrol af 42983214 Super Korn A/S 

Kreditmax: 100000,00 

Saldo....: 30145,90 

------------ 

Forskel..: 69854,10 

S.rettet : 29.08.06 

Spærret..: Nej 

Ny max...: 

GET kommandoen anvendes sammen med en variabler i (), til at danne indtastningsfelter i 

promptbokse. Variablerne modtager de værdier der skrives i indtastningsfelterne. 

GET kommandoen kan imidlertid også anvendes på kartoteksfelter, så disse felter direkte modtager 

den indtastede værdi. 

Felter kan kun anvendes, når kartoteker har virkefelt. Det vil sige, at kartoteket skal være åbnet med 

kommandoen SEARCH eller INTRODUCE. 

Bemærk! De indtastede værdier opdateres ikke automatisk på selve kartoteket. Dette skal udføres 

med kommandoen UPDATE. 

Eksempel på GET til kartoteksfelt 

50000,00 


PROMPT ”Kontrol af konto” + Account + ” ” + Name,,, 

”Kreditmax: ” + NUM2STR(BalanceMax,12,2,1,0), 

”Saldo....: ” + NUM2STR(BalanceMST,12,2,1,0), 

” ------------”, 

”Forskel..: ” + NUM2STR(BalanceMax- 

BalanceMST,12,2,1,0),, 

”S.rettet : ” + DATE2STR(LastChanged,123,2,2,2,2,2), 

”Spærret..: ” + ENUM2STR(Blocked),,, 

”Ny max...: ” GET (BalanceMax) 

INPUT AT 10,3 


END 

Eksemplet er det samme som i forrige afsnit. I dette eksempel er der dog ingen variabler til 

BalanceMax. I stedet anvendes GET kommandoen direkte sammen med kartoteksfeltet BalanceMax 

(GET (BalanceMax)) 




55

Resultat 

ASENUM 

ASENUM har ikke noget at gøre med de fastteksttyper der oprettes og vedligeholdes i kartotekerne. 

ASENUM får blot et indtastningsfelt til at fungere, som om der ligger en fasttekst bag. Det gør der i 

realiteten også, men den er indbygget direkte i indtastningsfeltet. 

Eksempel på anvendelse af ASENUM 

INT &Farve 

Kontrol af 42983214 Super Korn A/S 

Kreditmax: 100000,00 

Saldo....: 30145,90 

------------ 

Forskel..: 69854,10 

S.rettet : 29.08.07 

Spærret..: Nej 

Ny max...: 

PROMPT ”Vælg farve: ” GET (&Farve ASENUM ”Rød\nGrøn\nGul”) 

INPUT 

ASENUM angives sidst i parentesen, efterfulgt af en række tekster adskilt af \n. Det skal være et lille n 

og tekstrækken sættes i anførselstegn. 

Indtastningsfeltet fungerer som et almindeligt felt med en fasttekst. I stedet for at hente de faste 

tekster i en fastteksttype, er de bare indbygget direkte i feltet. 

De værdier der gemmes i variablen eller feltet, er som ved almindelige fasttekster ikke selve teksten, 

men tekstens nummer i tekstrækken startende med nummer nul for den første tekst. 

Værdien der gemmes, er således et heltal, hvilket betyder at variablen eller feltet også skal være af 

typen heltal. 

HUSK! Første tekst er nummer nul. 

50000,00 




56

Eksempel med ASENUM 

REAL &Kurs = 4.468 {100 xx (valuta) i DKK} 

REAL &Beløb 

INT &Metode 

PROMPT ”Omregning af valuta”,,, 

”Indstil kurs .........: ” GET (&Kurs), 

”(Beløb i DKK svarende til”, 

”100 enheder i fremmed valuta!”,,, 

”Beløb..: ” GET (&Beløb), 

”Metode.: ” GET (&Metode ASENUM ”Til fremmed\nTil DKK”), 

INPUT 

IF &Metode == 0 THEN 

PRINT ”DKK til fremmed valuta: ”, &Beløb/&Kurs*100 

ELSE 

PRINT ”Fremmed valuta til DKK: ”, &Beløb*&Kurs/100 

ENDIF 

PAUSE 

Ovenstående eksempel er beregnet til omregning af valuta. Der er to metoder, idet et indtastet beløb 

kan omregnes til fremmed valuta eller til danske kroner. 

I eksemplet anvendes ASENUM til variablen &Metode, så der kan vælges mellem værdierne ’Til 

fremmed’ og ’Til DKK’. 

I IF sætningen checkes om metoden er lig med nul, der svarer til den første tekst. 

Resultat 

Taster der ALT+H indtastningsfeltet til metode vises listen over de indbyggede fasttekster, hvorfra der 

kan vælges en. 

DECIMALS 

Indstil kurs .........: 4,47 

(Beløb i DKK svarende til 

100 enheder i fremmed valuta!) 

Beløb..: 

Metode.: 

Omregning af valuta 

0,00 Til fremmed 

Til fremmed ALT+H 

Til DKK 

Med udtrykket DECIMALS angives hvor mange decimaler, der kan indtastes og vises i indtastningsfelter 

i promptbokse. 

Udtrykket kan kun anvendes ved indtastningsfelter til variabler og felter af typen REAL. 




57

Værdien angives som et heltal f.eks. 4, der betyder at der kan indtastes og vises tal med fire decimaler. 

Standardværdien er to decimaler. 

DECIMALS placeres til sidst (også efter evt. LENGTH). 

Uden DECIMALS 

I indtastningsfelter uden DECIMALS, hvor værdien er nul vises værdien 0,00. Der vises de to decimaler, 

som er standard. 

Der kan udmærket indtastes tal med flere decimaler, f.eks. 250,2234 der er et tal med fire decimaler. Så 

snart feltet forlades, ændres værdien dog til den afrundede værdi med to decimaler. Det er desuden 

også den afrundet værdi, der gemmes i variablen eller feltet 

Med DECIMALS 

I indtastningsfelter med DECIMALS, hvor værdien er nul, vises værdien nul komma efterfulgt af så 

mange nuller som angivet med DECIMALS. 

Indtastes et tal med det givne antal decimaler f.eks. 4 decimaler som i tallet 250,2234 vises tallet med 

de fire decimaler, også når indtastningsfeltet forlades. Det er også tallet med de fire decimaler, der 

gemmes i variabler eller felter. 

Eksempel med ASENUM 

REAL &Kurs = 4.468 {100 enheder i fremmed valuta i DKK} 

REAL &Beløb 

INT &Metode 

PROMPT ”Omregning af valuta”,,, 

”Indstil kurs .........: ” GET (&Kurs DECIMALS 4), 

”(Beløb i DKK svarende til”, 

”100 enheder i fremmed valuta!”,,, 

”Beløb..: ” GET (&Beløb), 

”Metode.: ” GET (&Metode ASENUM ”Til fremmed\nTil DKK”), 

INPUT 

IF &Metode == 0 THEN 

PRINT ”DKK til fremmed valuta: ”, &Beløb/&Kurs*100 

ELSE 

PRINT ”Fremmed valuta til DKK: ”, &Beløb*&Kurs/100 

ENDIF 

PAUSE 

Ovenstående eksempel er det samme i forrige afsnit. Forskellen er at der i det ovenstående eksempel 

anvendes DECIMALS 4 til kursen. 




58

Resultat 

Kursen kan i eksemplet indtastes med fire decimaler og giver en mere korrekt udregning. 

LENGTH 

Indstil kurs .........: 4,4680 

(Beløb i DKK svarende til 

100 enheder i fremmed valuta!) 

Beløb..: 

Metode.: 

LENGTH angiver længden på indtastningsfelter i promptbokse. 

Udtrykket kan anvendes på alle typer variabler og kartoteksfelter INT, REAL, STR, DATE og ENUM. 

Værdien angives som et helt tal, f.eks. 15, som betyder at pågældende indtastningsfelt, vises som 

værende 15 tegn langt. 

I promptbokse placeres LENGTH med talværdien lige efter navnet på variabler eller felter, der skal vises 

med en bestemt længde. 

Grundlæggende promptboks med to spørgsmål og ekstra tekstlinjer 



0,00 

Til fremmed 

Omregning af valuta 

ALT+H 

Til fremmed 

Til DKK 


”Varenummer ..: ” GET (&Varenr), 

”Varenavn ....: ” GET (&VareNavn LENGTH 15),, 



INPUT AT 15,4 

I dette eksempel anvendes LENGTH 15 i feltet med variablen &Navn. Variablen er erklæret med 30 

tegn. 

Det betyder at der kan indtastes 30 tegn, selv om feltet kun vises med 15 tegn. 




59

Resultat 






På næste side vises et skema med informationer standardværdier og de mulige ændringer, samt 

betydningen af evt. ændringer. 

LENGTH på forskellige variabel og felttyper 

Datatyper Bemærkning 

INT Standardværdi 12 tegn 

Sættes længden mindre end tolv tegn kan der ikke tastes tal, der fylder 

mere end indtastningsfeltets længde. 

Sættes længden større end standardværdien kan der tastes så meget, der 

er plads til, men der er en øvre og nedre grænse på størrelse af heltal. 

Hvis indtastede tal passerer denne grænse vises en Infoboks med besked 

om at tallet ligger uden for grænserne. Desuden vises grænseværdierne. 

REAL Standardværdi 12 tegn. Længden på kommatalsfelter kan både sættes til 

at være større og mindre en 12 tegn. 

Uafhængigt af feltets størrelse kan der altid indtastes tal der fylder mere 

end feltets længde. Hvis dette er tilfældet udfyldes feltet med *. 

STR Standardværdi er variablers længde under erklæring eller feltlængde i 

databasedefinition. 

I visse tilfælde er det ønskeligt at tilpasse feltlængden til andre feltet i 

promptbokse, så den bliver samme længde. 

Sættes længden mindre end standardværdien, er det alligevel muligt at 

indtaste det fulde antal tegn som standardlængden bestemmer, teksten 

forrykkes blot mod venstre under indtastningen. 

Sættes længden større end standardværdien, kan der kun indtastes det 

antal tegn, der er i standardværdien. 

DATE Standardværdi 12 tegn 

Fuld dato kan indtastes eller hentes med ALT+ H. Er der ikke plads til at 

vise datoen, vises kun det, der er plads til. 

ENUM Standardværdi 12 tegn 

Da standardværdien er 12 tegn er det ikke altid den fulde tekst kan ses i 

indtastningsfeltet. 

Fastteksttypen ’Lagerbevægelse’ har f.eks. flere tekster, der er længere 

end de 12 tegn. F.eks. ’Produktionslinje’ og ’Styklistefantom’. 

Skal disse ord vises i deres fulde længde er det nødvendigt at indsætte 

LENGTH. 




60

Opgaver: PROMPT, videregående brugerdialog 

Opgave 1: PROMPT med GET på kartoteksfelter 


At afprøve kommandoen PROMPT med GET direkte på kartoteksfelter i stedet for variabler 

At anvende kommandoen UPDATE til at opdatere poster, der er ændret i. 

Beskrivelse 

Kartoteket UDLUdlånsSats er udfyldt med nyoprettede poster. 

I forrige opgave oprettede du en promptboks, hvori der promptes for varenummer. 

Med løbenummer kontrol undersøges om varenummeret findes og hvis det gør det, udskrives værdier 

fra den fundne post, ellers udskrives en advarselsboks med besked om at posten ikke findes. 

I denne opgave skal der oprettes endnu en promptboks til indtastning af nye satser. 

Promptboksen skal vises på skærmen, efter at printlinjerne er udskrevet med satser for den 

pågældende vare. 

Udlejningssats...: 

Forsikringssats..: 




LøbeNummer...: 4 


Det skal således være muligt, på det varenummer der vælges, at indtaste nye satser i felterne 

UdlejningsPct og ForsikringsPct. Efter ændringen skal posten opdateres med UPDATE, så ændringerne 

gemmes i kartoteket. 

Den nye promptboks og UPDATE skal indsættes efter printlinjerne før ELSE. 

Se forløbet på næste side: 

Satser for varenummer 

10,00 

110,00 




61

1 Opret en ny XAL kørsel. 

Forløb √ 

2 Kopiér alle kodelinjer fra forrige opgave, og foretag nødvendige ændringer i 

standardkommentarerne. 

3 Spørg i en ny promptboks om nye værdier til felterne UdlejningsPct og 


I promptboksen skal de indtastede værdier gemmes direkte i kartoteksfelterne. 

4 Opdatér kartoteket med udlånssatserne. 

5 Godkend kørslen og afprøv den. 

Indtast både varenumre der findes og ikke findes, så du kan se at begge 

muligheder fungerer. 




62

Opgave 2: PROMPT med udvidede faciliteter 


At afprøve kommandoen PROMPT med LENGTH og DECIMALS, samt indbygge felter direkte i 

ledeteksten i en promptboks. 

Beskrivelse 

I forrige opgave oprettede du en promptboks til indtastning af nye satser. 

I denne opgave skal du ændre i opsætningen af boksen. 

I ledeteksten skal du indbygge varenummeret, så det indgår som en del af selve teksten. Desuden skal 

du i begge felter indsætte en fast længde på fem tegn og der skal kun være én decimal. 







Satser for varenummer 10-GC-1 



Forløb √ 



3 I promptboksen til indtastning af satser skal du i overskriften indføje feltet 

VareNummer, så det fremgår af overskriften når brugeren ser den på skærmen. 

Desuden skal begge feltet sættes til en længde på 5 tegn, og 1 decimal. 


Kontrollér at de nye faciliteter fungerer. 

10,0 

110,0 




63

Opgave 3: PROMPT med indbygget fasttekst 


At afprøve kommandoen PROMPT med indbygget fasttekst og at anvende de indtastede værdier i 

en IF sætning. 

Beskrivelse 

I forrige opgave er der en promptboks til indtastning af nye satser i de enkelte varenumre. 

Opgaven skal ændres så der i den første promptboks, hvor der spørges om varenummer, også spørges 

om varenummeret kun skal vises, eller det også skal være muligt at ændre satser. 

Indtast varenummer: 

Vise eller ændre..: 

Forespørgslen udfærdiges med ASENUM, og der skal være to muligheder ’Vise’ og ’Ændre’. 

Vælges ’Ændre’ fremkommer promptboksen til indtastning af satser i de to felter. 






Svaret indbygges i en IF sætning der omklamrer promptboksen med satsfelterne. 

Se forløbet på næste side. 

Udlånssatser 

Vise 




10,0 

110,0 




64


Forløb √ 



3 I promptboksen til indtastning af varenummer skal der tilføjes et ekstra felt med en 

variabel. Feltet skal fungere som indbygget fasttekst med værdierne ’Vise’ på pos 0 

og ’Ændre’ pos 1. 

Indtastningsfeltet sættes til en længde på 10 tegn. 

4 Den værdi der indtastes i det nye felt med den indbyggede fasttekst, skal anvendes 

i en IF sætning hvor det kontrolleres om der svares ’Vise’ eller ’Ændre’. 

Det er kun når der svares ’Ændre’ at promptboksen med sats felterne skal aktiveres 

sammen med opdateringskommandoen. 

5 Svares der ’vise’ er det således kun printlinjerne, der skal vises på skærmen. 

Svares der ’Ændre’ skal printlinjerne vises først, hvorefter promptboksen med sats 

felterne fremkommer. 

Find det rigtige sted at indsætte PAUSE. 






65

6. Videregående løkkekommandoer 

Formål 

Formålet med denne lektion er at lære at anvende kommandoen WHILE. 

Efter denne lektion skal kursisterne kunne: 

Anvende kommandoen WHILE. 

Generelt 

Løkker er gentagelser af de samme kommandoer flere gange efter hinanden. 

Kommandoen SEARCH er f.eks. en løkke. Den er afhængig af, at der er poster i et kartotek, og den 

udføres, indtil der ikke er flere poster at søge i. 

De kommandoer, der befinder sig mellem SEARCH og END, gentages hver gang en ny post findes 

frem. 

Kommandoen WHILE er også en løkkekommando, der udfører indeholdte kommandoer et antal 

gange. 

WHILE 

WHILE er også en løkke, men i modsætning til SEARCH løkken gennemløber den ikke kartoteker. 

WHILE er afhængig en betingelse i form af et boolsk udtryk. Den udføres et vilkårligt antal gange 

afhængigt af, om denne betingelse er opfyldt. 

Syntaks 

WHILE 

[] 

END 

WHILE løkker anvendes typisk til at foretage en række kommandoer et bestemt antal gange. Hvor 

mange gange afhænger af om værdien i det boolske udtryk evaluerer til sand eller falsk. 

Så længe udtrykket er sandt udføres løkken, og de indbyggede kommandoer gentages. 

Eksempel 

INT &Nummer 

WHILE &Nummer < 12 

#Add(&Nummer,1) 

PRINT ”Nummer: ”,&Nummer 

END 

PAUSE 

I ovenstående eksempel erklæres der en heltalsvariabel &Nummer. 

WHILE løkken er afhængig af det boolske udtryk ”&Nummer < 12”. 

Løkken udføres og kommandoerne gentages, så længe variablen &Nummer er mindre end værdien 12. 




66

I eksemplet består kommandoerne af en optælling af variablen &Nummer og en printsætning, der 

udskriver værdien. 

Det er vigtigt at programmøren selv sørger for at stoppe løkken, idet den ellers fortsætter i det 

uendelige. 

Idet variablen erklæres, får den automatisk værdien nul. Inde i løkken lægges der én til variablen ved 

hver gentagelse, og i det øjeblik variablen bliver 12, standses løkken, da betingelsen ikke længere er 

opfyldt. 

MthName() 

Eksemplet kunne ændres til noget mere fornuftigt, idet kørslen kunne sættes til at udskrive 

månedernes navne. 

Funktionen MthName() kan anvendes til dette. Den er nem at anvende, idet der som parameter i 

Parenteserne kun skal tilføjes en værdi i form af et heltal. Ved at indsætte variablen i Parenteserne, 

tilføjes funktionen nye værdier ved hver enkelt gentagelse af løkken. 

Eksempel på løkke med måneder 

INT &Nummer 

WHILE &Nummer < 12 


PRINT MthName(&Nummer) 

END 

PAUSE 

Resultat 

Januar 

Februar 

Marts 

April 

Maj 

Juni 

Juli 

August 

September 

Oktober 

November 

December 

Afbrydelse af WHILE løkke vha. promptboks 

WHILE løkker kan også afbrydes ved at indsætte en promptboks, der spørger brugeren om en værdi, 

der indgår i betingelsen til løkken. 

Brugeren kan således selv bestemme, hvornår løkken skal afbrydes, idet der kan indtastes en værdi der 

får udtrykket til at evaluere til falsk, så løkken stopper. 




67

Eksempel på WHILE løkke med prompt 

ENUM NejJa &Ok = 1 

INT &Nummer 

WHILE &Ok == 1 

PRINT &Nummer 


END 

PAUSE 

Resultat 

PROMPT ”Skal der fortsat tælles op? ”,, 

”Tæl op Nej/Ja : ” GET(&Ok) 

INPUT 

Skal der fortsat tælles op? 

Tæl op Nej/Ja: Ja 

1 

2 

3 

4 

5 

WHILE løkker er således meget anvendelige til gentagelser af forskellige kommandoer. Det er bare 

vigtigt, at de opbygges på en sådan måde, at de afbrydes ved hjælp af kode eller ved hjælp af 

promptboks til brugeren, så brugeren selv kan bestemme. hvornår afbrydelsen skal finde sted. 




68

Opgaver: Videregående løkkekommandoer 

Opgave 1: WHILE til kontrol af værdier i PROMPT 


At afprøve kommandoen WHILE sammen med en promptboks, så det styres at promptboksen 

ikke kan forlades, hvis de opstillede betingelser ikke er opfyldt. 

Beskrivelse 

I forrige opgave er der en promptboks til indtastning af nye satser i de enkelte varenumre. 

Opgaven skal ændres, så der ikke kan indtastes satser, der er mindre end eller lig med nul. 

Promptboksen må altså ikke forlades før, der indtastes korrekte værdier i begge felter. 






Indtastes der nul eller mindre, skal der vises en info- eller advarselsboks til hver af de to felter som vist 

herunder. 

Til feltet UdlejningsPct. 

Til feltet ForsikringsPct. 

Opgaven løses ved at indsætte promptboksen i en WHILE løkke, og med IF sætninger sikre at løkke 

ikke forlades hvis der tastes forkert i et af de to felter. 





ForsikringsPct SKAL være større end nul! 

OK 

0,0 

0,0 

UdlejningsPct SKAL være større end nul! 

OK 




69


Forløb √ 



3 Der skal indsættes en WHILE løkke, der omkranser promptboksen med 

satsfelterne. 

4 Inde i WHILE løkken efter promptboksen skal der indsættes en IF sætning for hvert 

indtastningsfelt. 

I IF sætningen undersøges om værdien er mindre end eller lig med nul. 

Hvis den er det, må WHILE løkken ikke forlades, og der skal opstilles en info- eller 

advarselsboks med teksten ”UdlejningsPct SKAL være større end nul!” for det ene 

felt, og teksten ”ForsikringsPct SKAL være større end nul!” for det andet felt. 






70

7. READ og WRITE 

Formål 

Formålet med denne lektion er at give deltagerne grundlæggende indsigt i anvendelsen af 

kommandoerne READ og WRITE, så de bliver i stand til at importere og exportere kommafiler og andre 

filer med faste formater. 

Efter denne lektion skal kursisterne kunne anvende kommandoerne: 

READ 

WRITE 

CLOSE 

Generelt 

Import og export af data til og fra C5 kan udføres ved hjælp af ’Datamanipulation’, hvor brugeren i 

skærmbilleder udfylder forskellige felter om importen eller exporten. 

Det er ligeledes muligt at gemme opsætningen, så samme opsætning kan anvendes igen. 

Programmører eller brugere med adgang til programmeringssproget, har dog også mulighed for selv 

at oprette XAL kørsler til import og export af data. 

Dette udføres med kommandoerne READ og WRITE, hvor den grundlæggende anvendelse af de to 

kommandoer behandles i denne lektion. 

READ 

Kommandoen READ anvendes til læsning (import) af eksterne filer. 

READ er i virkeligheden en løkke, idet den gennemløber samtlige poster i den eksterne fil. 

Gennemløbet kan kun udføres sekventielt fra den ene ende til den anden, og der er ikke mulighed for 

at indsætte afgrænsninger. 

Syntaks 

READ AS 

[INTO ] 

[] 

END 

Filnavn 

Filnavn er fulde stinavn på den fil, der skal åbnes til læsning. Befinder filen sig der, hvor Microsoft 

Dynamics C5 er installeret, er det nok at angive filnavnet. (I forbindelse med SQL og ODBC udfyldes 

’filnavn’ med et SQL statement). 

Filtype 

Filtype er formatet på den eksterne fil. 




71

Skabelon 

Skabelon består af en række pladser adskilt af kommaer. Hver plads svarer til et af felterne i de poster, 

der læses i den fremmede fil. 

Overførsel fra fremmed fil til skabelon 

Fremmed fil Skabelon 

Felt 1 Plads 1 



Osv. Osv. 

Variabler 

Pladserne i skabelonen kan f.eks. udfyldes med navne på variabler, der skal modtage de læste data. 

Eksempel 1 (Skabelon med variabler) 

STR 10 &KontoNummer 

STR 20 &Navn 

STR 10 &Telefon 

REAL &SaldoDkr 

READ “Debitor” AS COMMA 

INTO(&KontoNummer, &Navn, &Telefon, &SaldoDkr) 

PRINT &KontoNummer, &Navn, &Telefon, &SaldoDkr 

END 

PAUSE 

I eksemplet erklæres én variabel til hver af de fire felter i filen. Det forudsættes at posterne i filen består 

af de nævnte fire felter. 

Skabelonens pladser udfyldes med de fire variabler, som tildeles værdierne under kørslen. 

Kartoteksfelter 

Pladserne kan også udfyldes med kartoteksfelter. Kartoteket skal i så fald først introduceres, så felterne 

er til rådighed. 

Eksempel 2 (Skabelon med kartoteksfelter) 



INTO(Account, Name, Phone, BalanceMST) 

PRINT Account, Name, Phone, BalanceMST 

END 

PAUSE 

I eksempel 2 er skabelonen udfyldt med kartoteksfelter, der modtager data under kørslen. 




72

Tomme pladser 

Under indlæsning af en post læses alle felter på en gang og værdierne tildeles pladserne i skabelonen. 

Hvis et af de læste felter ikke skal anvendes, skal den pågældende plads mellem to kommaer være 

tom. 

Eksempel 3 (Skabelon med tom plads) 



INTO(Account, Name, , BalanceMST) 

PRINT Account, Name, BalanceMST 

END 

PAUSE 

I eksempel 3 forudsættes det, at filen er den samme som i de to tidligere eksempler. Felt tre er således 

feltet Phone, der ikke skal anvendes. 

Da alle felter alligevel indlæses, lades plads tre tom i skabelonen. 

Samme datatyper i eksterne fil og skabelon 

Felterne i de eksterne filer beskrives ikke i C5. Derfor er det ikke muligt at kontrollere om felterne er af 

samme type som dataelementerne i skabelonen. Programmøren skal således selv sikre sig, at der er 

overensstemmelse mellem værdierne, der indlæses og elementerne i skabelonen. 

Udlægningen og typen af dataelementerne i skabelonen, skal derfor svare til udlægningen og typen af 

felterne i kartoteket. 

WRITE 

WRITE anvendes til at skrive data fra C5 til eksterne filer. 

WRITE er ikke en løkke, men en Kommando. Skal der udskrives poster fra et kartotek, er det derfor 

nødvendigt at WRITE indgår i en søgeløkke med SEARCH. 

Syntaks 

WRITE AS 

FROM () 

Filnavn 

Filnavn skal være udtrykt som det fulde stinavn. Findes filen det sted, hvor C5 er installeret, er det nok 

at skrive selve filnavnet. 

Filtype 

Filtype er en af de faste typer. 

Udtryk 

Udtryk er en liste over værdier, der skal skrives i den fremmede fil. 




73

Værdierne kan opstilles i form af f.eks. kartoteksfelter, variabler og tekster i anførselstegn. De 

forskellige værdier adskilles med kommaer. 

Eksempel 1 (Udskrivning af kartoteksfelter) 

SEARCH CustTable USING AccountIdx 

WRITE “Debitor” AS COMMA 

FROM(Account, Name, Phone) 

END 

I eksemplet skrives felterne Account, Name og Phone til filen med navnet ’Debitor.com’. 

Eksempel 2 (Udskrivning af tekst, felter og funktion) 


WRITE “A:\Debitor” AS COMMA 

FROM(”Konto: ”,Account, Name, Phone, Today()) 

END 

I eksemplet skrives de samme felter som i eksempel 1, men derudover skrives Teksten ’Konto: ’ og dags 

dato i form af funktionen Today(). Desuden skrives filen til A drevet. 

Skrivning til eksisterende fil 

Der kan ikke tilføjes nye records direkte til eksisterende eksterne filer. 

Hvis nye records skal tilføjes en eksisterende fil, skal alle records i filen først læses ind i et tilsvarende C5 

kartotek, hvorefter hele C5 kartoteket udskrives for at overskrive den originale eksterne fil. 

CLOSE 

Kommandoen CLOSE anvendes til at lukke filer, der er åbnet med READ eller WRITE. 

Syntaks 

CLOSE 

Bemærk! Commandoen CLOSE er ’case sensitive’. Det vil sige, at filnavnet skal skrives nøjagtigt, som 

det staves med store og små bogstaver de rigtige steder. 

Anvendelse 

Normalt lukkes filer af sig selv, når de XAL kørsler afsluttes, som de åbnes og lukkes i. Der kan dog 

opstå situationer, hvor det er nødvendigt at filerne lukkes manuelt. 

En og samme fil kan således ikke både læses og skrives i samme XAL kørsel, uden at den først lukkes 

med CLOSE. 

Faste formater 

Efterfølgende skema viser de faste formater, der findes til XAL v. 2.70 og C5 v. 1.70. Det fremgår af 

skemaet om formatet kan anvendes i READ eller WRITE eller begge steder. 




74

Formater til READ og WRITE 

Fast format Program der kan læse den READ WRITE 

LOTUS1 Lotus 123 regneark v 1 Ja Ja 

LOTUS2 Lotus 123 regneark v 2 Ja Ja 

QUATTRO Quattro regneark Ja Ja 

QUATTROPRO QuattroPro regneark Ja Ja 

SYMPHONY10 Symphony regneark v 1.0 Ja Ja 

SYMPHONY11 Symphony regneark v 1.1 Ja Ja 

COMMA Standard 8-bit komma fil formatet Ja Ja 

COMMA7 Standard 7-bit komma fil formatet. Ja Ja 

TEXT Mulighed for valg af egne skilletegn 

mellem records og felter. 

DDE 

DDE bruges til aktiv kommunikation 

mellem to windows programmer. 

Ja Ja 

Ja Ja 

ODBC ODBC kompatible databaser Ja Nej 

SQL SQL databaser (Kun muligt i Oracle 

versionen). 

Ja Nej 

Grunden til at der i ODBC og SQL formatet ikke kan anvendes WRITE er, at disse formater ikke er filer. 




75

Opgaver: READ og WRITE 

Opgave 1: Skrivning til fremmed fil med WRITE 


At afprøve kommandoen WRITE til udskrivning af kartoteksposter til en fremmed fil. Desuden 

prøves at skrive tekst til den samme fremmede fil. 

Huskelister 

WRITE 

Beskrivelse 

Der skal oprettes en XAL kørsel, der ved hjælp af WRITE kan eksportere kartoteksposterne fra 

kartoteket UDLUdlånsSats. Der eksporteres kun værdier fra felterne VareNummer, UdlejningsPct og 


I filen med de eksporterede poster skal der, øverst i filen lige før posterne, indsættes en linje med 

navnene på de tre felter og deres typer. 

Kørslen skal starte med en promptboks, der spørger om navnet på den fil, der skal skrives til. 



Forløb √ 

3 Opret en tekstvariabel med en længde på 254 tegn, kald den &Filnavn. 

4 Opret en promptboks til indtastning af filnavn, idet du anvender den oprettede 

variabel til indtastningsfeltet. Indtastningsfeltet må kun være 30 tegn langt. 

Boksen skal stå i kolonne 20 linje 5. 

5 Opret en WRITE der anvender den oprettede variabel til filnavn. 

WRITE kommandoen skal udskrive følgende tekst til filen: 

”Felter og typer i rækkefølge” 

”VareNummer STR 10”, ”UdlejningsPct REAL”, ”ForsikringsPct REAL” 

Dette medfører, at den første linje i filen indeholder ovenstående tekster, som 

forklaring til de felter, der udskrives i filen. 

6 Opret en WRITE mere, der også anvender den oprettede variabel til filnavn. 

Kun værdier fra felterne VareNummer, UdlejningsPct og ForsikringsPct skal 

eksporteres. 






76

Opgave 2: Sletning af poster med DELETE 


At afprøve kommandoen DELETE fra lektionen ’INTRODUCE og transaktionskommandoer’. DELETE 

er en transaktionskommando, der sletter poster i et kartotek. 

Huskelister 

DELETE 

Beskrivelse 

I forrige opgave eksporterede du med WRITE alle posterne i kartoteket UDLUdlånsSats. 

I denne opgave skal du opbygge en XAL kørsel, der med kommandoen DELETE, kan slette alle posterne 

i kartoteket. 


2 Indsæt og tilret startkommentarer. 

Forløb √ 

3 Opret en søgeløkke på UDLUdlånsSats og anvend kommandoen DELETE til sletning 

af posterne. 

4 Kontrollér, i et listbillede til UDLUdlånsSats, at kartoteket er helt tomt. 






77

Opgave 3: Læsning fra fremmed fil med READ 


At afprøve kommandoen READ til læsning af kartoteksposter fra en fremmed fil. 

Huskelister 

READ 

Beskrivelse 

Den fil der blev dannet i den første opgave med alle posterne fra kartoteket UDLUdlånsSats, skal 

importeres igen med READ kommandoen. 

Der skal oprettes en promptboks, hvori der spørges om navnet på den fil, der skal importeres. 

Indtast filnavn : 

READ kommandoen skal læse posterne ind i nogle variabler, hvorefter UDLUdlånsSats introduceres, og 

variablernes indhold tildeles til de tilsvarende felter i den åbnede post. 

I et lille vindue skal det vises hvilket varenummer, der læses aktuelt. 

Indlæsning af udlånssatser! 

Indlæser nu varenummer: 10-RM-1 

Når kørslen er slut skrives ordet ’Slut!’ i vinduet. 

Indlæsning af udlånssatser! 

Indlæser nu varenummer: 10-RM-2 

SLUT! 


Import af udlånssatser 




78


2 Indsæt og tilret startkommentarer. 

Forløb √ 

3 Opret en tekstvariabel med en længde på 254 tegn, kald den &Filnavn. 

Opret desuden variabler til felterne VareNummer, UdlejningsPct og ForsikringsPct. 

Variablerne må gerne have samme navn som felterne, der skal blot være & tegn 

foran. 

4 Opret en promptboks til indtastning af filnavn, idet du anvender den oprettede 

variabel til indtastningsfelt. Indtastningsfeltet må kun være 30 tegn langt. 

Boksen skal stå i kolonne 20 linje 5. 

5 Opret en READ løkke der anvender den oprettede variabel til filnavn. 

Læs posterne ind de tre variabler, der tilsvarer felterne i kartoteket. 

Introducér kartoteket UDLUdlånsSats med direkte opslag og anvend variablen med 

varenummeret i opslaget. 

Tildel variabelværdierne til de tilsvarende kartoteksfelter. 

Opret et vindue på 40 kolonner og 4 linjer. Vinduet skal stå i kolonne 10 linje 10. 






79

8. Funktioner videregående 

Formål 

Formålet med denne lektion er at give deltagerne indsigt i anvendelsen af videregående funktioner i 

form af funktionen Box() og forskellige konverteringsfunktioner. 

Efter denne lektion skal kursisterne kunne anvende funktionerne: 

Box() 

Int2Str() 

Num2Str() 

Date2Str() 

Enum2Str() 

Generelt 

Generel opbygning, generel virkemåde og generel syntaks for funktioner er gennemgået på tidligere 

kurser. På kurserne er desuden behandlet funktioner til visning af dags dato, klokkeslæt, 

brugernummer og brugernavn. Desuden er funktionen Box behandlet på et grundlæggende niveau. 

Denne lektion behandler funktionen Box på et videregående niveau, efterfulgt af funktioner til 

konvertering af data til tekst. 

Funktionen Box() 

Generel beskrivelse 

Funktionen BOX() danner en dialogboks, der er en ramme med en tekst. 

Når boksen vises på skærmen, gives brugeren mulighed for at give respons på teksten. Brugerens 

svarmuligheder afhænger dog af boksens type, idet der ikke kan svares med fritekst. Derimod kan der 

vælges mellem faste tekster i form af trykknapper eller linjer i en tabel. 

Eksempler på de forskellige bokstyper vises på efterfølgende sider. 

Bokstyper 

Nummer Type Beskrivelse 

1 Infobox Grå boks med tekst. Én knap med teksten ’OK’. 

2 Advarselsbox Rød boks med tekst. Én knap med teksten ’OK’. 

3 Ja/Nej box Grå boks med tekst. To knapper med teksterne ’Ja’ og ’Nej’. 

4 Picklistebox Blå boks i form af en liste over værdier. Ingen knapper, men 

valg mellem de viste værdier. 

Syntaks 

Box(Type:INT, Tekst:STR, Std:INT): INT 

Funktionen Box() anvender tre parametre i form af type, tekst og standardværdi. 




80

Parametre 

Parametre Betydning 

Type 1 = Infoboks, 2 = Advarselsboks, 3 = Ja/Nej boks, 4 = Picklisteboks. 

Tekst Tekst anføres i citationstegn. 

Linjeskift udføres med ’\n’, og indsættes som en del af teksten. 

I type 4 Picklisteboksen adskilles de forskellige tekster også af ’\n’, idet 

teksterne netop skal stå under hinanden som en liste. 

Std I type 1, 2 og 3 er det nummer på den knap, cursoren stiller sig i som default. 

Returværdi 

I type 4 er det nummeret på den linje, cursoren skal stå i. 

Returværdien er et heltal i form af positionen på den knap eller linje, der vælges af brugeren. 

Ekstra knapper 

Til Info- Advarsels- og Ja/Nej boksene kan der tilføjes yderligere trykknapper, så brugerne får flere 

muligheder for tilbagemelding på teksten i boksen. 

Ekstra knapper dannes ved at placere firkantede parenteser ’[[’ og ’]]’ rundt om de dele af teksten, der 

skal være knapper. 

I type 1 infoboksen og type 2 advarselsboksen erstattes ’OK’ knappen automatisk af de knapper, der 

dannes med de firkantede parenteser. 

I type 3 Ja/Nej boksen bibeholdes knapperne ’Ja’ og ’Nej’ altid nederst i boksen på en linje for sig, 

I type 4 Pickliste boksen er det ikke muligt at anvende knapper. Hvis der defineres knapper med 

firkantede Parenteser og boksen udføres, dannes der ingen knapper. Derimod vises de firkantede 

Parenteser som en del af teksten. 

Andre typer 

Det er muligt at angive andre numre på typer end de fire angivne. Type 5 og 6 svarer til type 1 og 

opfører sig på samme måde. 

Type 7 og højere numre kan indsættes, men har ingen praktisk værdi, idet boksen ikke vises. 

Returværdien er defaultværdien fra parameter 3. 

Box(1) Infoboks 

Eksempel 1 (Infoboks med én linje) 

I dette eksempel dannes der en infoboks. Det tænkes, at der er flere linjer efter SET kommandoen, og 

at disse linjer udføres, når der tastes ENTER. 

Kørsel 

SET BOX(1,”Tast ENTER for at starte kørslen”,1) 




81

Resultat 

Tast ENTER for at starte kørslen 

Eksempel 2 (Infoboks med flere linjer) 

I dette eksempel dannes der en infoboks med flere linjer. Linjeskift indsættes med tekstkommandoen 

’\n’. 

Det tænkes, at der er flere linjer efter SET kommandoen, og at disse linjer udføres, når der tastes 

ENTER. 

Kørsel 

SET Box(1,”Beregning af kostpriser\nTast ENTER for start”,1) 

Resultat 

Beregning af kostpriser 

Tast ENTER for start 

Box(2) Advarselsboks 

Eksempel 1 (Advarselsboks med én linje) 

I dette eksempel dannes der en advarselsboks. Eksemplet tænkes anvendt som en advarsel om, at 

kørslen ikke er længere. 

Kørsel 

SET Box(2,”Kørslen stoppes nu!”,1) 

Resultat 

Kørslen stoppes nu! 

OK 

OK 

Box(3) Ja/Nej boks 

Ja/Nej bokse anvendes til at stille brugeren spørgsmål, der kan besvares med Ja eller Nej. 

Som vist i eksemplerne herunder er der forskellige muligheder for at få fat i brugerens svar. 

Navnet ’Ja/Nej boks’ 

OK 

Navnet ”Ja/Nej boks” må ikke forveksles med fastteksttypen ’Nej/Ja’. 

7 




82

Det er opstået pga. Microsoft’s navne konvention, der altid tildeler værdien 0 til ’Nej’ eller ’Falsk’ og 

alle andre værdier til ’Ja’ eller ’Sand’. 

I fastteksttyper er den første værdi altid 0. Derfor er den første værdi i fastteksttypen ’Nej/Ja’ teksten 

’Nej’, der svarer til 0, og ’Ja’ er 1. 

I funktioner som f.eks. Box(3) er den første værdi altid 1. Derfor er den første værdi i ’Ja/Nej boksen’ 

teksten ’Ja’, der svarer til 1, og ’Nej’ er 2. 

Eksempel 1 (Ja/Nej boks, returværdi tildeles variabel) 

I dette eksempel tildeles brugerens svar til en variabel, der efterfølgende kontrolleres og anvendes i en 

IF struktur, hvor der tages stilling til, hvad der skal ske. 

Kørsel 

INT &Svar 

SET &Svar = Box(3,”Skal harddisken slettes for data?”,2) 

IF &Svar == 1 THEN {1=Ja} 

PRINT ”Det var dumt, hva’?” 

PRINT ”Tænk dig om næste gang!” 

ENDIF 

PAUSE 

Resultat 

Skal harddisken slettes for data? 

Resultat hvis der svares Ja 

Det var dumt, hva’? 

Tænk dig om næste gang! 

Eksempel 2 (Ja/Nej boks direkte i IF struktur) 

I dette eksempel indsættes boksen direkte i IF strukturen, i stedet for at svaret tildeles en variabel. 

Kørsel 

IF Box(3,”Skal harddisken slettes for data?”,2) == 1 THEN 

PRINT ”Det var dumt, hva’?” 

PRINT ”Tænk dig om næste gang!” 

ENDIF 

PAUSE 

Ja Nej 

Eksempel 3 (Ja/Nej boks til standsning af kørsel) 

I dette eksempel anvendes en Ja/Nej boks til, at spørge brugeren om kørslen fortsat skal udføres. 

Svares der Nej i eksemplet, sættes værdien i boksen til 2 og kørslen afbrydes med RETURN. 




83

Kørsel 

IF Box(3,”Fortsæt udførelse?”,2) == 2 {Nej} THEN 

RETURN 

ENDIF 

Resultat 

Fortsæt udførelse? 

Box(4) Pickliste boks 

Pickliste boksen danner en liste over de tekster, der i tekstparameteren adskilles med ’\n’. Der kan ikke 

indsættes knapper i denne type boks. 

Picklister ligner til forveksling de lister, der vises fra fasttekster, når der tastes ALT+H i en promptboks 

eller i en form. 

Til forskel fra fast-tekster starter den første tekst i en pickliste altid med værdien 1. Desuden kan 

teksten heller ikke udskrives automatisk i PRINT sætninger. 

Eksempel 1 (Pickliste boks med 5 linjer) 

I eksemplet opstilles der en picklisteboks med 5 linjer og cursoren stilles default på linje 2. 

Kørsel 

Ja Nej 

INT &Frugt 

SET &Frugt = BOX(4,”Æbler\nPærer\nBananer\nGrape\nKiwi”,2) 

PRINT &Frugt 

Resultat 

Æbler 

Pærer 

Bananer 

Grape 

Kiwi 

Box(1-3) Bokse med ekstra knapper 

Info- Advarsels- og Ja/Nej bokse kan tilføjes flere knapper. 

Når der indsættes knapper i type 1 og 2 fjernes ’OK’ knappen automatisk og i type 3 forbliver ’JA’ og 

’NEJ’ knapperne på den nederste linje. 

Eksempel 1 (Infoboks med flere knapper) 

I dette eksempel indsættes knapperne som stående alene i teksten. Funktionen returnerer værdien 1, 2 

eller 3 afhængigt af hvilken knap, der vælges. Cursoren stilles default på knap 2, der er ’B’. 




84

Kørsel 

INT &Knap 

SET &Knap = BOX(1,”Vælg mellem [[ A ]] [[ B ]] og [[ C ]]”,2) 

PRINT &Knap 

Resultat 

Vælg mellem A B og C 

B 

Eksempel 2 (Knapper som del af ord) 

I dette eksempel indsættes knapperne som første bogstav i ordene. På denne måde ser det for 

brugeren ud som om, der vælges mellem de forskellige frugter. 

Bemærk i kørslen at linjen med boxen er delt i to. Det er kun muligt ved at dele teksten i to og 

sammenlægge de to tekster med + tegnet. 

I resultatet ses knapperne med en lysere farve, og cursoren er placeret på knap nummer to ’Pærer’. 

Kørsel 

INT &Frugt 

SET &Frugt=BOX(1,”[[Æ]]bler [[P]]ærer [[B]]ananer ”+ 

”[[G]]rape [[K]]iwi”,2) 

PRINT &Frugt 

Resultat 

Æbler Pærer Bananer Grape Kiwi 

På skærmen udskrives kun nummeret på knappen, og ikke teksten. Hvis teksten skal udskrives, skal der 

indsættes en IF struktur, der undersøger hvilken knap, der er valgt, og derefter udskriver en tilsvarende 

tekst. 

Konverteringsfunktioner 

Int2Str() 

Beskrivelse 

Funktionen Int2Str() konverterer et heltal til en tekst. Dette kan være nødvendigt, når et heltal f.eks. 

skal udskrives som en del af teksten i en boks. 

Syntaks 

Int2Str(i:Int):Str 

Parametre 

Parameteren i er et heltal, der skal konverteres til en tekst. Der er ingen parametre til styring af 

længden på den konverterede tekst. 




85

Returværdi 

Returværdien er tallet konverteret til en tekst på samme længde som antallet af tegn i tallet. 

Eksempel 

INT &Antal = 25000 

SET BOX(1,”Der blev behandlet ”+Int2Str(&Antal)+” poster!” 

Resultat 

Der blev behandlet 25000 poster! 

Variablen i eksemplet kan kun udskrives som en del af teksten, fordi den konverteres til en tekst. 

Hvis den ikke konverteres, vises en fejlmeddelelse i bunden af skærmen (se næste side). 

Eksempel på fejlmeddelelse 

INT &Antal = 25000 

SET BOX(1,”Der blev behandlet ”+&Antal+” poster!” 

Fejl: 1, Operandernes typer er ikke kompatible med operatoren 

I eksemplet er funktionen Int2Str() fjernet fra variablen 

Operanderne er variablen og teksterne. Meddelelsen betyder således at disse ikke er af samme type og 

derfor ikke kan sammenlægges vha. operatoren, der er tegnet +. 

Num2Str 

Beskrivelse 

Funktionen Num2Str() konverterer et kommatal til en tekst, men kan også konvertere heltal. 

Tal konverteres f.eks. for at kunne sammenlægges med tekster, der udskrives i funktionen Box(). Det 

kan også være for at få tal til at være lige lange ved udskrivning i søgeløkker, så værdierne kan komme 

til at stå i kolonner under hinanden. 

De konverterede tal højrestilles automatisk. 

Syntaks 

OK 

Num2Str(x:REAL,i:INT,d:INT,k:INT,t:INT):Str 




86

Parametre 

Værdi Indhold Bemærkning 

x Tal der skal konverteres 

i Længden på den resulterende tekst 

(returværdien) 

Angives –1 i længden bliver teksten 

samme længde som antallet af tegn i 

tallet. 

d Antal decimaler Sættes antal til 0 eller mindre f.eks. –1 

afrundes tallet og udskrives uden 

decimaler. 

k Decimal seperatoren 

1=komma 

2=punktum 

t Tusind seperatoren 

Returværdi 

0=ingen 

1=komma 

2=punktum 

3=space (ét blankt tegn) 

Indsættes andre værdier end de angivne 

f.eks. –1, anvendes værdien fra feltet 

’Seperatorer’ i ’Brugeropsætning’. 




Returværdien er tallet konverteret til en tekst med længde, decimaler og seperatorer som angivet. 

Eksempel 

REAL &Sum 

SEARCH VendTable WHERE BalanceMST 0 

PRINT Num2Str(BalanceMST,15,2,1,2) 

#Add(&Sum,BalanceMST) 

END 

SET BOX(1,”Samlet gæld ”+Num2Str(&Sum,-1,2,1,2)+” Kr”,1) 

Resultat 

-93.531,38 

-576,00 

-47,00 

-2.475,00 

-1.905,00 

-125,000.00 

-300,014.50 

Samlet gæld –523.548,88 kr 

OK 




87

I ovenstående eksempel anvendes Num2Str() på to forskellige måder. 

I søgeløkken sørger Num2Str() for, at tallene fylder lige meget og højrestilles. 

I infoboksen anvendes Num2Str sammen med variablen &Sum, så værdien kan udskrives som en 

del af teksten. 

Længden er sat til –1, hvilket medfører, at tallet virker som en integreret del af teksten, når den 

udskrives. Hvis der var angivet en fast længde på f.eks. 15, ville det resultere i blanke tegn foran tallet. 

Hvis et kommatal eller et heltal skal udskrives sammen med en tekst, og konverteringen glemmes vises 

følgende fejlmeddelelse i bunden af skærmen. 


REAL &Sum 

SEARCH VendTable WHERE BalanceMST 0 

PRINT Num2Str(BalanceMST,15,2,1,2) 

#Add(&Sum,BalanceMST) 

END 

SET BOX(1,”Samlet gæld ”+&Sum+” Kr”,1) 


I eksemplet mangler Num2Str i forbindelse med &Sum i Box funktionen. 

Date2Str() 

Beskrivelse 

Funktionen Date2Str konverterer en dato til en tekst. Dette kan være nødvendigt, når datoer skal 

udskrives som en del af en tekst f.eks. i funktionen Box(). 

Det kan bestemmes, hvordan datoen skal se ud efter konverteringen. (Se parametre) 

Syntaks 

Date2Str(d:DATE,p1:INT,p2:INT,p3:INT,p4:INT,p5:INT,p6:INT):STR 

I syntaksen kræver funktionen 7 parametre, som beskrevet herunder. 

Hvis der angives ugyldige parametre til formatteringen, indsættes der automatisk gyldige værdier af 

programmet. 




88

Parametre 

Parameter Indhold 

d Dato der skal konverteres 

p1 Rækkefølge for dag, måned og år. 

123 = dag, måned, år 

321 = år, måned, dag 

312 = år, dag, måned 

p2 Format på dag 

1 = dag vises med 1 eller 2 tal 

2 = dag vises altid med 2 tal 

p3 Angiver det første skilletegn 

1 = ét blankt tegn, 2 = punktum, 3 = bindestreg, 4 = skråstreg 

p4 Format for måned 

1 = måned vises med 1 eller 2 tal 

2 = måned vises altid med 2 tal 

3 = måned vises forkortet som 3 bogstaver 

4 = måned vises med hele navnet 

p5 Angiver det andet skilletegn 

1 = ét blankt tegn, 2 = punktum, 3 = bindestreg, 4 = skråstreg 

p6 Formatet på år 

Returværdi 

2 = år vises med 2 tal 

4 = år vises med 4 tal 

Returværdien er datoen konverteret til en tekst med dag, måned og år arrangeret som bestemt i 

parametrene. 

Efterfølgende vises 4 eksempler uden nærmere forklaring, idet parametrene fremgår af ovenstående 

tabel. 

Eksempel 1 

PRINT Date2Str(15\03\2000,123,2,2,2,2,4) 

PAUSE 

Resultat 

15.03.2000 

Eksempel 2 

PRINT Date2Str(15\03\2000,321,2,2,2,2,4) 

PAUSE 




89

Resultat 

2000.03.15 

Eksempel 3 

PRINT Date2Str(15\03\2000,123,2,1,3,1,2) 

PAUSE 

Resultat 

15 Mar 00 

Eksempel 4 

SET BOX(1,”Kurset starter ”+ 

Date2Str(15\03\2000,123,2,1,4,1,4),1) 

PAUSE 

Resultat 

Kurset starter 15 Marts 2000 

Enum2Str() 

Beskrivelse 

Enum2Str() konverterer nummeret på en fasttekst til dens tekst. 

Funktionen fungerer kun på variabler af typen fasttekst, hvorfor disse først skal erklæres. 

Syntaks 

Enum2Str(e:ENUM):Str 

Parametre 

Parameter Indhold 

e Variabel til den fasttekst, der skal konverteres. 

Returværdi 

OK 

Bemærk at der kun er én parameter i form af en variabel. Variablen SKAL være 

af typen fasttekst, så systemet automatisk kan vide hvilken fastteksttype, den 

tilhører. (Bestemmes under erklæringen.) 

Fastteksten til den værdi der står i variablen, idet teksten hentes fra den tilhørende fastteksttype. 




90

Eksempel 1 

ENUM Sprog &Sprogkode = 3 

PRINT &Sprogkode 

PRINT Enum2Str(&Sprogkode) 

PAUSE 

Resultat 

Tysk 

Tysk 

I eksemplet erklæres en variabel &Sprogkode. Den anvender fastteksttypen Sprog med teksterne 0 = 

Standard, 1 = Dansk, 2 = Engelsk og 3 = Tysk. 

Under erklæringen tildeles variablen værdien 3. 

Bemærk at der er to printsætninger. Den første udskriver variablen som den er, og den anden udskriver 

variablen med konvertering ved hjælp af Enum2Str. I begge tilfælde udskrives teksten ’Tysk’. 

Der er således ingen forskel på de to printsætninger og det kan derfor virke overflødigt at anvende 

Num2Str. 

Konvertering med Num2Str har sin berettigelse, når en fasttekst skal udskrives i forbindelse med anden 

tekst f.eks. i en Box(). Dette fremgår i næste eksempel. 

Eksempel 2 


SET Box(1,”I Tyskland tales der ”+Enum2Str(&Sprogkode)+”!”,1) 

Resultat 

Fejl 

I Tyskland tales der Tysk! 

OK 

Hvis en fasttekst skal udskrives sammen med en tekst i f.eks. en Box() og konverteringen glemmes, vises 

følgende fejlmeddelelse i bunden af skærmen. 



SET Box(1,”I Tyskland tales der ”+&Sprogkode+”!”,1) 


I eksemplet mangler Enum2Str i forbindelse med &Sprogkode i Box funktionen. 




91

Opgaver: Funktioner, videregående 

Opgave 1: Liste over udlejningssatser 


At oprette en XAL kørsel med felter konverteret ved hjælp funktionerne NUM2STR() og 

DATE2STR(). 

Beskrivelse 

Du skal oprette en XAL kørsel, der gennemløber UDLUdlånsSats. 

Kørslen skal udskrive felterne ItemNumber, ItemName (fra lagerkartoteket), CostPrice (fra 

lagerkartoteket), UdlejningsPct og SidstRettet. 

1 

Opret en ny XAL kørsel med startkommentarer. 

Forløb √ 

2 Indsæt en søgning på kartoteket UDLUdlånsSats sorteret i vareorden. 

I stedet for at hentet felter fra lagerkartoteket med direkte opslag, skal du 

introducere InvenTable med INTRODUCE. 

3 Udskriv følgende felter: 

ItemNumber 

ItemName1 fra InvenTable 

CostPrice fra InvenTable (Lgd=10, 2 decimaler) 

UdlejningsPct, (Lgd=6, 1 decimal) 

LastChanged (DMÅ, dag, måned og år med 2 cifre, skilletegn med punktum. 

4 Afprøv kørslen. 

Pga. tekstfelterne ItemNumber og ItemName kommer felterne ikke til at stå under 

hinanden i søjler. 




92

9. Macroer 

Formål 

Formålet med denne lektion er give deltagerne en generel indsigt i opbygning og anvendelse af 

macroer. Der gives specifikke eksempler på macroer. 

Efter denne lektion skal kursisterne kunne forstå den generelle opbygning af macroer, og anvende 

følgende specifikke macroer: 

#Num2Str 

#StrLFix 

#StrRFix 

#Date2Str 

#Time2Str 

Generelt 

Macroer anvendes i vid udstrækning i XAL sproget. De kan til dels sammenlignes med kommandoer og 

funktioner, idet de udfører bestemte ting, når de aktiveres i en XAL kørsel. 

Hvor der ikke findes en kommando eller funktion i kernen, er der i mange tilfælde oprettet macroer til 

erstatning for disse. 

Andre macroer er oprettet for at gøre det nemmere at anvende nogle af de eksisterende funktioner, 

idet de indeholder standardværdier som parametre, så disse ikke behøver at udfyldes. 

Kendetegn 

Macroer kendetegnes ved at de starter med et # foran navnet, de steder hvor de bruges i 

applikationselementerne f.eks. XAL kørsler eller forms. 

Under selve oprettelsen af macroer anvendes # ikke. 

Generel opbygning 

Macroer opbygges i udviklingsmenuen i søjlen MAC eller direkte i de elementer, hvori de anvendes. 

De opbygges som almindelige XAL kørsler med kommandoer, funktioner osv. 

Macroer er stykker af XAL kode. De kan bare ikke afvikles alene. De kan kun afvikles som dele af rigtige 

XAL kørsler, forms osv. 

Problemer ved fejl 

Da macroer ikke kan afvikles, kan de heller ikke oversættes selvstændigt. Eventuelle fejl findes således 

først under oversættelsen af det element, de kaldes fra. Det er derfor en god ide, at udføre macroerne 

som XAL kørsler, inden de omdannes til macroer. 

Opbygning 

Macroer opbygges med eller uden parametre. 

Macroer uden parametre udfører blot den kode, der står i dem. Macroer med parametre tilføres data 

fra den kørsel, de anvendes i. 




93

Macro uden parametre 

PRINT ”Bil til salg!” 

Denne macro modtager ingen parametre, og udskriver blot den indeholdte tekst. 

Macro med parametre 

PRINT ”Mærke: ”, %1, ” Pris: ”, %2 

Denne macro indeholder forskellige parametre angivet som %1, %2. 

Tallene med % tegnene fungerer som variabler i macroen. De anvendes til at modtage værdier, der 

overføres fra den kørsel, der kalder macroen. 

Overførsel af data til macro 

Macrokald (p1, p2) 

Macro med %1 %2 

Inkludering i kørsler 

Macroer er ikke funktioner med selvstændig hukommelse. Deres indhold indsættes i koden det sted, 

hvor de kaldes. 

Den aktuelle kørsel, form osv. ekspanderes således med koden fra macroerne. Dette medfører, at 

macroers kode tælles med i programmets totale størrelse, der ikke må overstige 64 kb. 

Indsættelsen i kørslen foretages i det øjeblik, den godkendes og XAL kernen oversætter koden. 

Kørsel med kald af global macro 

Kald af global macro 

Kopi af kode i global 

macro 

Parametrene overføres fra macrokald til macro som 

1 til 1, dvs. første parameter til %1, anden parameter 

til %2 osv. 

Global macro 

Kode indsættes i kørsel under oversættelse 

(ikke synligt for programmør) 




94

Kørsel med lokal macro 

Lokal macro 

Kald af lokal macro 

Kopi af kode i lokal 

macro 

Anvendelse af macro fra macro bibliotek 

Macroload BIBLIOTEK 

Kald af macro fra 

macro BIBLIOTEK 

Kopi af macro fra 

macro BIBLIOTEK 

I alle tre tilfælde ekspanderes elementerne med koden i macroerne. 

Macro typer 

Der findes tre forskellige typer af macroer: 

Typer Forklaring Scope 

Globale macroer Opbygges direkte i udviklingsmenuen. 

Navnet skrives med små bogstaver. 

Lokale macroer Opbygges i det element hvori de 

anvendes f.eks. en XAL kørsel eller form. 

Kan også samles i macrobiblioteker. 

Macrobiblioteker Opbygges i udviklingsmenuen og 

indeholder samlinger af lokale macroer. 



Åbning for adgang til 

bibliotek 

Navnet på biblioteket skrives med STORE 

bogstaver. 

Macro BIBLIOTEK 



Kan bruges overalt direkte. 

Kan KUN ANVENDES i det 

element, macroerne 

opbygges i. 

Kan anvendes overalt, hvis 

deres bibliotek først 

macroloades. 




95

Eksempler på globale macroer 

Bibliotek Indhold 

Add Svarer til SET A = A + B 

Sub Svarer til SET A = A – B 

Firma Returnerer firmanavnet 

Macroload Giver adgang til macroer i givet macrobibliotek 

Bemærk at navne på globale macroer skrives med små bogstaver. 

Eksempler på biblioteker 

Bibliotek Indhold 

FORMS Macroer til brug i forms 

REPORTS Macroer til brug i rapporter 

QUERY Macroer til brug i forespørgsler (QT’er) 

FUNKTIONER Macroer til behandling af tekststrenge, datoer o.a. 

Bemærk at navne på macrobiblioteker skrives med store bogstaver. 

Efterfølgende gives eksempler på de forskellige typer af macroer. 

Globale macroer 

Globale macroer opbygges direkte i søjlen MAC i udviklingsmenuen. De kendetegnes ved at deres 

navne skrives med små bogstaver. 

De kan uden videre kaldes fra alle elementer. Deraf navnet ’global’. 

Global macro uden parametre 

PRINT ”Bil til salg!” 

Denne macro modtager ingen parametre, og udskriver blot den indeholdte tekst. 

Global macro ’BilSalg’ med parametre 



Tallene med % tegnene fungerer som variabler i macroen. De anvendes til at modtage værdier, der 

overføres fra den kørsel, der kalder macroen. 

Eksempel med anvendelse af global macro med parametre 

PRINT ”Biler til salg!” 

PRINT ”---------------------------------” 

#BilSalg(”Toyota Carina”,250000) 

#Bilsalg(”Toyota Previa”,260000) 

PAUSE 




96

Resultat 

Biler til salg! 

--------------------------------- 

Mærke: Toyota Carina Pris: 250000 

Mærke: Toyota Previa Pris: 260000 

Lokale macroer 

Lokale macroer opbygges direkte i den kørsel, form osv. , hvori de anvendes. Deraf udtrykket ’lokal’. 

Koden i macroen opbygges på samme måde som i globale macroer. Til forskel fra globale macroer, 

skal de dog startes med macrodirektivet #LOCALMACRO.Navn og sluttes med #ENDMACRO. 

Opbygning af lokal macro med navnet BilSalg 

#LOCALMACRO.BilSalg 

PRINT ”Mærke....: ”, %1, ” Pris: ”, %2 

#ENDMACRO 


%1 = bilmærke og %2 = pris. 

Eksempel med anvendelse af lokal macro med parametre 



#ENDMACRO 


PRINT ”---------------------------------” 



PAUSE 

Resultat 


--------------------------------- 



Macro biblioteker 

Macro biblioteker er blot samlinger af lokale macroer, der som regel har noget til fælles. De oprettes i 

udviklingsmenuen i søjlen MAC. 

Bibliotekerne kendetegnes ved, at deres navne er skrevet med store bogstaver, som vist i skemaet 

herunder. 




97

Macro bibliotek ’BILER’ med to lokale macroer 

#LOCALMACRO.Overskrift 


PRINT ”---------------------------------” 

#ENDMACRO 


PRINT ”Mærke: ”,%1, ”Pris: ”,%2 

#ENDMACRO 

Macroer i macrobiblioteker kan kun anvendes ved først at loade biblioteket ind i den aktuelle kørsel, 

form osv. Dette udføres med macroen #MacroLoad() 

Eksempel med anvendelse af macro fra macrobibliotek 

#MacroLoad(BILER) 

#Overskrift 



PAUSE 

Resultat 


--------------------------------- 



Specifikke macroer 

Efterfølgende specifikke macroer befinder sig alle i biblioteket FUNKTIONER. 

#Num2Str 

Beskrivelse 

Macroen er en omskrivning af funktionen Num2Str. 

Hvor funktionen skal have alle parametre udfyldt, er macroen skrevet på en sådan måde, at det er 

frivilligt hvor mange parametre, der udfyldes. 

Udfyldes en parameter ikke, er der i macroen indsat default parametre, der anvendes i stedet. 

Som minimum udfyldes tallet, der skal konverteres. 




98

#Num2Str (indhold) 

Num2Str(%1, #IFNOT.EMPTY(%2) %2 #ENDIF 

#IF.EMPTY(%2) 0 #ENDIF, 

#IFNOT.EMPTY(%3) %3 #ENDIF 





#IF.EMPTY(%5) 2 #ENDIF) 

For hver parameter er der indsat to IF sætninger i form af macroer. 

#IFNOT.EMPTY 

Træder i kraft, hvis den givne parameter IKKE ER TOM. Derved er parameterens egen værdi gældende. 

#IF.EMPTY 

Træder i kraft, hvis den givne parameter ER TOM. Derved udfyldes parameteren med den værdi, der 

står i #IF.EMPTY macroen. 

Syntaks med parametre 

#Num2Str(x:REAL,i:INT,d:INT,k:INT,t:INT):Str 

Syntaksen er beskrevet på samme måde som i funktionen Num2Str. 

Da macroen ofte anvendes uden parametre, vises syntaksen også for dette. 

Syntaks uden parametre 

#Num2Str(x:REAL):Str 

Parametre 

Værdi Indhold Bemærkning 

x Tal der skal konverteres 

i Længden på den resulterende tekst 

(returværdien) 

Angives 0 eller mindre f.eks. –1 i længden 

bliver teksten samme længde som antallet af 

tegn i tallet. 

d Antal decimaler Sættes antal til 0 eller mindre f.eks. –1 

afrundes tallet og udskrives uden decimaler. 

k Decimal seperatoren 

1=komma 

2=punktum 

t Tusind seperatoren 

0=ingen 

1=komma 

2=punktum 

3=space (ét blankt tegn) 










99

Returværdi 

Returværdien er tallet konverteret til en tekst med længde, decimaler og seperatorer som angivet. 

Angives der ingen parametre, er defaultværdierne ifølge ’Indhold’ herover følgende. 

Defaultværdier 

Parameter Default værdi Betydning 

Længde 0 Længde = antal tegn i tallet 

Antal decimaler 0 Ingen decimaler 

Decimal seperator 1 Komma 

Tusind seperator 2 Punktum 

Eksempel uden parametre 

#MacroLoad(FUNKTIONER) 

PRINT #Num2Str(12345.678) 

PAUSE 

Resultat 

12.346 

#StrLFix 

Beskrivelse 

Macroen #StrLFix venstrestiller en tekst til en given længde. 

Navnet er en forkortelse af ordene Streng Left Fix. 

Macroen anvendes f.eks. i søgeløkker, hvor der udskrives tekstfelter, idet felterne udskrives 

venstrestillede og lige lange. 

Macroen tilhører biblioteket FUNKTIONER, hvorfor dette skal loades først. 

#StrLFix (indhold) 

(SubStr(%1,1,%2)+StrRep(&Parm,” ”,%2-StrLen(%1))) 

Macroen tager med SubStr en delstreng af %1. Længden angives med %2. Er længden større end 

delstrengen, anvendes StrRep til at udfylde den resterende plads med blanke tegn. På denne måde 

fylder teksten altid den givne længde. 

Syntaks 

#StrLFix(Tekst, Længde) 

100 



® C5 VERSION 2012

Parametre 

Macroen anvender to parametre. Den første er teksten, der skal konverteres, og den anden er længden 

på den tekst, der returneres. 

Returværdi 

Returværdien er teksten i %1 konverteret til længden i %2. Teksten venstrestilles. 

Eksempel 

#MacroLoad(FUNCTIONS) 


PRINT #StrLFix(Name, 30), #StrLFix(Attention, 20) 

END 

PAUSE 

Resultat 

Microsoft A/S P. Damgaard 

Super Korn A/S Hans c. Haugaard 

Auto A/S Birger Andersen 

Computer A/S Per Hildebrandt 

Ved hjælp af #StrLFix opstilles felterne i to kolonner, der er venstrestillede. 

#StrRFix 

Beskrivelse 

Macroen #StrRFix højrestiller en given tekst til en given længde. 

Navnet er en forkortelse af ordene Streng Right Fix. 

Macroen anvendes f.eks. i søgeløkker, hvor der udskrives tekstfelter, idet felterne udskrives højrestillede 

og lige lange. 

Macroen tilhører biblioteket FUNKTIONER, hvorfor dette skal loades først. 

#StrRFix (indhold) 

(StrRep(&Parm,” ”,%2-StrLen(%1))+ SubStr(%1,1,%2)) 

Macroen udskriver med StrRep et antal blanke tegn. Antallet af tegn er den angivne længde minus 

længden på teksten. Herefter tager macroen med SubStr en delstreng af %1. Længden af delstrengen 

angives med %2. 

Syntaks 

#StrRFix(Tekst, Længde) 

Parametre 

Macroen anvender to parametre. Den første er teksten, der skal konverteres, og den anden er længden 

på den tekst, der returneres. 

101 



® C5 VERSION 2012

Returværdi 

Returværdien er teksten i %1 konverteret til længden i %2. Teksten højrestilles. 

Eksempel 



PRINT #StrRFix(Account,10), ” ”, Name 

END 

PAUSE 

Resultat 

45999000 Microsoft A/S 

42983214 Super Korn A/S 

100000 Auto A/S 

33344 Computer A/S 

Ved hjælp af #StrRFix opstilles feltet Account i en kolonne på 10 tegn højrestillet. 

#Date2Str 

Beskrivelse 

Macroen #Date2Str er en omskrivning af funktionen Date2Str. Den udfylder datoparameteren med %1. 

Alle andre parametre udfyldes med tallet –1. 

Bemærk! Da alle parametre er udfyldt med –1, betyder det, at funktionen anvender det format, der 

angives i skærmbilledet ’Brugeropsætning’ i feltet ’Dato-formattering’. 

#Date2Str (indhold) 

Date2Str(%1,-1,-1,-1,-1,-1,-1) 

Syntaks 

#Date2Str(Dato) 

Parametre 

Macroen modtager kun én parameter i form af en dato. 

Returværdi 

Datoen returneres i det format, der angives i ’Brugeropsætning’ i feltet ’Dato-formattering’. 

102 



® C5 VERSION 2012

Defaultværdier i feltet Dato-formattering i Brugeropsætning 

Felt Værdi 

Rækkefølge (DMÅ) DMÅ 

2 seperatorer (/-. #) /- 

År skrives som 2 cifre 

Måned skrives som Altid 2 cifre 

Dag skrives som Altid 2 cifre 

Eksempel 

PRINT #Date2Str(15\03\2012) 

PAUSE 

Resultat 

15/03-09 

#Time2Str 

Beskrivelse 

Macroen #Time2Str konverterer et antal sekunder til almindelig tid i form af en tekst i formatet TT:MM 

dvs. timer og minutter med kolon som skilletegn. 

Macroen findes i biblioteket FUNKTIONER, der skal loades inden anvendelse. 

#Time2Str (indhold) 

Num2Str((%1) DIV 3600,2,0,0,0)+”:”+ 

#Num2Str0((%1) MOD 3600 DIV 60,2,0,0,0) 

Timerne udregnes med funktionen Num2Str, idet sekunderne divideres med 3600 og kun heltallet 

gemmes. 

Minutterne udregnes med macroen #Num2Str0, der dividerer sekunderne med 3600 og beholder 

resten, der divideres med 60, for at få hele antal minutter. 

Syntaks 

#Time2Str(Sekunder) 

Parametre 

Der er kun én parameter i form af antal sekunder. 

Returværdi 

Sekunderne konverteret til en tekst i formatet TT:MM. 

103 



® C5 VERSION 2012

Eksempel 1 (Fast antal sekunder) 


PRINT #Time2Str(44100) 

PAUSE 

Resultat 

12:15 

I stedet for den faste værdi 44100 kan der f.eks. indsættes en funktion som TimeNow(). 

Indirektioner 

Indirektioner medtages i denne lektion, da de i virkeligheden er macroer. 

Ordet betyder faktisk fif eller kneb og indirektioner anvendes netop i vid udstrækning som kneb for at 

gøre ting nemmere. 

Mange kommandoer og funktioner er således erstattet af indirektioner. 

Alle control kommandoer til forms, rapporter og QT’er er også erstattet af indirektioner. 

Ved at undersøge macro bibliotekerne FORMS, REPORTS og QUERY, kan det f.eks. ses, hvordan de 

forskellige control kommandoer opbygges som indirektioner i form af lokale macroer. 

Fordelen (fiffet eller knebet) er her, at indirektionerne (macroerne) kontrolleres allerede ved 

oversættelsen af et element, medens fejl i control kommandoerne først opdages ved afviklingen. 

Indirektioner på fasttekster 

Biblioteket ENUMS indeholder indirektioner på nogle af fastteksttyperne. Der er specielt to fordele ved 

at anvende indirektioner på fasttekster. 

Koden bliver nemmere at læse. 

I IF sætninger undersøges indholdet af fasttekst variabler altid ved sammenligning med tekstens 

nummer i den tilhørende fastteksttype og ikke med tekstens ordlyd. 

Desuden er det svært, at se hvad tallene i sammenligningen betyder. Dette kan kun ses ved at 

kontrollere fastteksten. 

I indirektioner er det makroernes navne, der anvendes i IF sætninger. 

Eventuelle ændringer i fasttekster bliver nemmere at gennemføre. 

Hvis der skal ændres i en fastteksttype, er det en fordel, hvis der i alle kørsler, forms, rapporter osv. er 

anvendt indirektioner i stedet for fasttekster. 

Hvis en fasttekst ændres til en anden betydning, skal dette rettes manuelt i samtlige kørsler, hvori 

fastteksten indgår. Er der derimod anvendt indirektioner i stedet for fasttekster, er det nok at ændre i 

selve fastteksttypen og i den tilhørende macro med indirektionerne. 

Bemærk! Det anbefales ikke at ændre i eksisterende fastteksttyper. Det kan få uoverskuelige følger. 

104 



® C5 VERSION 2012

Eksempel 1 (kode uden indirektioner) 

ENUM Sprog &Sprog 

PROMPT ”Vælg sprog: ” GET(&Sprog) INPUT 

IF &Sprog == 1 THEN PRINT ”Valgt sprog: ”, &Sprog ENDIF 



PAUSE 

I dette eksempel er det svært at se hvilke sprog, der svarer til tallene 1, 2 og 3. Kan det ikke huskes, kan 

det være nødvendigt, at slå op i fastteksttypen. 

Fastteksttypen Sprog 

Position Fasttekst 

0 Standard 

1 Dansk 

2 Engelsk 

3 Tysk 

Det er nemmere at læse koden og foretage ændringer i fastteksttypen ved, at oprette et 

macrobibliotek med indirektioner til fastteksten. 

Macrobibliotek med indirektioner til fastteksttypen Sprog 

#LOCALMACRO.Dansk 1 #ENDMACRO 

#LOCALMACRO.Engelsk 2 #ENDMACRO 

#LOCALMACRO.Tysk 3 #ENDMACRO 

Biblioteket kan f.eks. kaldes SPROGINDIREKTIONER, og navnet skrives med stort. 

Ved at erstatte tallene 1, 2 og 3 i eksempel 1, bliver koden nemmere at læse. Se eksempel 2 herunder. 

Eksempel 2 (kode med indirektioner) 

#MacroLoad(SPROGINDIREKTIONER) 

ENUM _Language &Sprog 

PROMPT ”Vælg sprog: ” GET(&Sprog) INPUT 

IF &Sprog == #Dansk THEN PRINT ”Sprog: ”, &Sprog ENDIF 

IF &Sprog == #Engelsk THEN PRINT ”Sprog: ”, &Sprog ENDIF 

IF &Sprog == #Tysk THEN PRINT ”Sprog: ”, &Sprog ENDIF 

Indirektioner på fastteksttypen sprog (_Language) overalt hvor denne type anvendes, gør det ikke 

alene nemmere at læse og overskue selve kørslerne, men ved ændringer i rækkefølgen af teksterne i 

fastteksttypen, er det nok at ændre i fastteksten og i macrobiblioteket med indirektionerne. 

105 



® C5 VERSION 2012

Opgaver: Macroer 

Opgave 1: Macroen #UDLSatser 


At oprette en ny global macro med to parametre. 

Beskrivelse 

Oprettelse af macro 

Der skal oprettes en ny global macro til beregning af lejeværdi og forsikringsværdi. Macroen er med to 

parametre til modtagelse af henholdsvis et beløb og en procentsats. 

Returværdien er beløbet i parameter 1 forhøjet med satsen i parameter 2. 

1 Åben udviklingsmenuen og opret macroen. 

2 Opret en ny macro med navnet UDLSatser. 

Forløb √ 

Kode i macro: 

{ %1 er KostPris fra LagerKart } 

{ %2 er procentsats fra et af felterne i UDLUdlånsSats} 

{ Macroen returnerer en værdi i form af kostprisen } 

{ justeret med procentsatsen. } 

{ Kan anvendes på andre beløb og procentsatser. } 

%1*(%2/100) 

Macroen foranstilles automatisk med $ tegnet, fordi det er en bruger oprettelse. 

3 Godkend macroen. 

106 



® C5 VERSION 2012

Opgave 2: Liste over udlejningsværdier 


At afprøve den nye globale macro #UDLSatser og konverteringsmacroerne #StrRFix, #StrLFix, 

#Num2Str og #Date2Str. 

Beskrivelse 

Du skal arbejde videre i XAL kørslen fra lektionen om funktioner. 

Alle felterne skal ændres så du ikke anvender funktioner til konvertering men macroer. Desuden skal 

felterne ItemNumber og ItemName1 konverteres med #StrRFix og #StrLFix, og lejeværdien skal 

beregnes den nye macro og udskrives efter feltet med udlejningsprocenten. 

Forløb √ 

1 Forsæt i XAL kørslen fra forrige opgave og tilret startkommentarerne. 

2 Felterne: 

ItemNumber konverteres med #StrRFix (lgd=10) 

ItemName1 konverteres med #StrLFix (lgd=28) 

CostPrice konverteres med #Num2Str (lgd=10, 2 decimaler) 

Udlejningsprocent konverteres med #Num2Str (lgd=5, 1 decimal) 

Udlejningsværdi beregnes med #UDLSatser og konverteres med #Num2Str 

(lgd=10, 2 decimaler) 

SidstRettet konverteres med #Date2Str 

3 Godkend kørslen og kontrollér at den nye macro fungerer. 

107 



® C5 VERSION 2012

Opgave 3: Liste over udlejningsværdier pause for hver side 


At stoppe kørslen hver gang der er udskrevet 20 poster, samt at indsætte overskrifter. 

Beskrivelse 

Du skal arbejde videre i XAL kørslen fra forrige opgave. 

Kørslen skal ændres således at der holdes en pause for hver 20. postering og skærmen cleares. 

Desuden skal du indsætte overskrifter på hver side. 

Forløb √ 

1 Forsæt i XAL kørslen fra forrige opgave og tilret startkommentarerne. 

2 Opret en variabel til tælling af poster. 

3 Anvend IF sætninger til kontrol af hvor mange linjer der udskrives. 

4 Indsæt overskrifter så de udskrives på hver side. 

5 Godkend kørslen og kontrollér at den nye macro fungerer. 

108 



® C5 VERSION 2012

10. Huskelister XAL sproget 

ENUM 

Funktion Fremgangsmåde Tast 

Opret ny 

fastteksttype 

Generelt/Tilpasning/Udviklingsmenu/DBD/Ret/ Kerne 

Vælg kartotek 

(Det skal blot være et tilfældigt kartotek, da oprettelse af 

fastteksttyper kan foregå på et hvilket som helst kartotek.) 

ENTER 

Vælg Fast-Tekst-Typer i menuen ENTER 

Vælg Opret ny type i menuen ENTER 

Du ser billedet ’Fast-Tekst’ 

Indtast Navn på typen 

Indtast overskriftsnavn i feltet Print Navn 

Godkend F3 

Tilføj tekster Benyt samme menusti som ovenstående. 

Vælg Tilføj/Ret tekster i menuen Fast-Tekst-Typer 

Vælg Type 

Du ser nu en dialogbox med Fast-Tekst-Typens navn som 

overskrift. 

ENTER 

ENTER 

Indsæt tekst i feltet –INDSÆT NY TEKST-- INSERT eller 

Du ser nu dialogboxen Fast-Tekst Indhold 

Indtast navn i feltet 

Godkend (til du er helt ude af programmet) F3 

Ret tekster Benyt samme menusti som ovenstående 

Vælg Tilføj/Ret tekster i menuen Fast-Tekst-Typer 

Vælg Type 

Du ser nu en dialogbox med Fast-Tekst-Typens navn som 

overskrift 

Vælg navn der skal ændres 

Programmering – opret 

ENTER 

ENTER 

ENTER 

Åbn Fast-Tekst Indhold og foretag ændring ENTER 

Godkend (til du er helt ude af programmet) F3 


Opret Generelt/Tilpasning/Udviklingsmenu/XAL/Opret 

109 



® C5 VERSION 2012


Programelementer 

Du ser en dialogbox med feltet ’Kørsel’ 

Indtast navnet på din kørsel her 

(Brug IKKE punktum i navnet, gerne understreg) 

Der åbnes nu en editorbox, der fylder den øverste halvdel 

af skærmen 

Zoom editorboxen op i fuld skærmstørrelse 

(Kan gøres mindre igen med samme funktionstast) 

Kommentarer sættes i { } 

Start programmet med en kommentar om programmets 

funktion, XAL version, dato, forfatter o.a. 

Variabler indsættes først i programmet 

Du vælger selv navne til dine variabler 

Indsæt kommando (nøgleord) F2 

Hent kartotek F7 

Hent Indexnavne 

Vælg først kartotek derefter indexnavn 

Hent feltnavne 

Vælg først kartotek, derefter feltnavn 

Hent fast-tekst-typer F6 

Hent fast-tekst-indhold 

Vælg først fast-tekst-type, derefter indhold 

ALT+Z 

110 




{ } 

F8 

SHIFT+F8 

SHIFT+F6

Programmering – ret 


Ret Generelt/Tilpasning/Udviklingsmenu/XAL/Ret 

Editeringsmuligheder 

Vælg kørsel fra plukkelisten. 

Der åbnes nu en editorbox der fylder den øverste halvdel 

af skærmen. 

Zoom editorboxen op i fuld skærmstørrelse. 

(Kan gøres mindre igen med samme funktionstast) 

Du kan benytte samme programelementer som i 

huskesedlen: Programmering – Opret 

ALT+Z 

Slet hel linje Placér cursoren på linjen og slet. ALT+D 

Flyt én linje Placér cursoren på linjen og flyt til buffer 

Flyt flere linjer på 

én gang 

Flyt cursoren til det sted hvor linjen skal indsættes. 

CTRL+F5 

Indsæt linjen fra bufferen. ALT+I 

Placér cursoren på første linje 

Afmærk linjer. 

(linjerne markeres i anden farve) 

Flyt linjerne til bufferen. 

Flyt cursoren til det sted hvor linjerne skal indsættes. 

ALT+L og 

pil ned 

CTRL+F5 

Indsæt linjerne. ALT+I 

Kopiér én linje Placér cursoren på linjen og kopier til buffer 

Kopiér flere linjer 

på én gang 

Flyt cursoren til det sted hvor linjen skal indsættes. 

SH+F5 

Indsæt linjen fra bufferen. ALT+I 

Placér cursoren på første linje 

Afmærk linjer. 

(linjerne markeres i anden farve) 

Kopier linjerne til bufferen. 

Flyt cursoren til det sted hvor linjerne skal indsættes. 

ALT+L og 

pil ned 

SH+F5 

Indsæt linjerne. ALT+I 

111 



® C5 VERSION 2012

11. Huskelister Kommandoer og funktioner 

PRINT AT 

Syntaks PRINT 

PRINT ,, 

PRINT , AT , 

Beskrivelse Kommandoen PRINT benyttes til udskrivning af status under XAL-kørsler. 

Der kan bl.a. udskrives informationer fra poster i gennemløbne kartoteker, og 

værdier på anvendte variabler, ligesom der kan skrives almindelig tekst. 

Der kan kun skrives på skærmen med PRINT kommandoen. Hvis der skal 

udskrives på andre medier, skal der benyttes WRITE eller OUTPUT. 

Hvis AT udelades rulles vinduet en linje op, og udskriften placeres på nederste 

linje i vinduet. 

Udskrifter bredere end vinduet afskæres, og fortsætter ikke på næste linje. 

Der kan max udskrives 8 udtryk. Er der behov for flere skal der angives flere 

PRINT kommandoer. 

Eksempler PRINT ”Ole Olsen” 

PAUSE 

PRINT 25 

Syntaks PAUSE 

PRINT ”Ole Olsen ”, 25, ” år” 

PRINT ”Ole Olsen ”, 25, ” år” AT 20,5 

Beskrivelse Kommandoen PAUSE anvendes til at stille en kørsel i bero midlertidigt. 

Kommandoen giver brugeren mulighed for at se udskriften, inden kørslen slutter 

og vinduet lukkes. 

Hvis PAUSE ikke angives når brugeren ikke at se udskriften. 

Kørslen genoptages efter en PAUSE, når brugeren taster ENTER 

Eksempler PRINT ”Ole Olsen” 

PRINT 25 


PRINT ”Ole Olsen ”, 25, ” år” AT 20,5 

PAUSE 

112 



® C5 VERSION 2012

WINDOW 

Syntaks 

WINDOW , 

WINDOW , [AT ,] 

Beskrivelse Kommandoen WINDOW åbner et vindue på skærmen. 

Det er helt tomt når det åbnes. 

Det lukkes automatisk når kørslen afsluttes eller der åbnes et nyt vindue. Der kan 

kun være ét vindue åbent ad gangen. 

AT viser hvor øverste venstre hjørne af vinduet skal placeres på skærmen. Hvis AT 

udelades placeres vinduet i øverste venstre hjørne. 

Det oprindelige vindue lukkes før et nyt åbnes. 

Dette kan benyttes til at rydde det oprindelige vindue. Hvis vinduet f.eks. 

specificeres med højde og bredde lig 0,0 bliver det ikke åbnet, men det 

oprindelige lukkes. 

Eksempler WINDOW 40,5 AT 20,5 


PAUSE 

113 



® C5 VERSION 2012

Variabler 

Syntaks 

& 

[] & 

Beskrivelse En variabel er en lille plads i hukommelsen der benyttes til at gemme værdier i 

Eksempler 

under afviklingen af programmet. 

Der er fem typer variabler: 

INT (heltal) 

REAL (kommatal) 

STR (tekst) 

DATE (datoer) 

ENUM (fasttekster) 

Før en variabel kan anvendes skal den erklæres i toppen af programmet. 

Variabler initialiseres med nul-værdier i det øjeblik de bliver erklæret. 

Der kan altid tildeles nye værdier med SET kommandoen, sålænge den nye 

værdi er af samme type som variablen selv. 

Variablerne har i og for sig ingen funktion før de får tildelt værdier. 

INT &Antal 

REAL &Beløb 

STR 25 LEFT &Navn 

DATE &AnsatDato 

ENUM NejJa &Svar 

114 



® C5 VERSION 2012

Kommentar 

Syntaks 

{ } 

Beskrivelse En kommentar er en fritekst der indsættes et vilkårligt sted i programmet for at 

forklare funktionen. 

Kommentarer skal altid omgives med { }. 

Kommentarer har ingen indvirkning på selve programmet, men er blot en 

forklarende tekst, der overspringes på afviklingstidspunktet. 

Kommentarer anvendes typisk i flg. tilfælde: 

Som introduktion til selve programmet 

Ved erklæring af variabler 

Ved forklaring af programmet 

Til at ignorere dele af programmet 

Eksempler { Ole Olsen 15.01.2012 } 

{ C5 version 2012 } 

{ Udskrift af debitorer med saldo} 

{ Erklæring af variable } 

115 



® C5 VERSION 2012

SET 

Syntaks 

SET = 

Beskrivelse Et af formålene med kørsler er at manipulere med dataelementer. Det kan ske 

ved at tildele værdier til variabler. 

Kommandoen SET benyttes til dette. 

Dataelement kan være en lovlig venstreværdi dvs. variabler og felter. 

Udtryk er en højreværdi f.eks. et algebraisk udtryk. 

I datovariabler skal ”\” backslash anvendes til datoer ved tildeling af værdier 

med SET. Hvis backslash ikke benyttes eller hvis datoen ligger uden for det 

lovlige interval, kommer der en fejlmeddelelse om semantisk fejl. 

Hvis årstallet kun tastes med 2 cifre, antager systemet at det er en dato i dette 

århundrede. 

Eksempler SET &Antal = 100 

SET &Beløb = 45.25 

SET &Beløb = &Beløb + 350.50 

SET &ForNavn = ”Ole” 

SET &EfterNavn = ”Olsen” 

SET &Navn = &ForNavn + ” ” + &EfterNavn 

SET &AnsatDato = 25\01\1997 

SET &Svar = 1 

116 



® C5 VERSION 2012

PROMPT 

Syntaks 

PROMPT [AT ,] 

 

INPUT AT , 

Hvor kan være som flg.: 

GET (&Var), 

GET (&Var LENGTH ), 

GET (&Var DECIMALS ), 

GET (&Var REF .), 

GET (&Var ASENUM ) 

Beskrivelse Kommandoen PROMPT benyttes til at stoppe op i programmet og spørge 

brugeren om nogle værdier der indsættes i variabler. 

Dette kan benyttes til styring videre i kørslen. 

PROMPT opstiller et modificerbart vindue. Der er dog ikke mulighed for at styre 

størrelsen af vinduet direkte. Det bliver automatisk tilpasset de specificerede 

linjer. 

Kommaerne efter linjerne bevirker linjeskift. Hvert komma giver ét linjeskift. 

Tekstrække i ASENUM kan være ’Teksts1\nTekst2\nTekst3’ osv. 

Eksempler PROMPT ”Indtast værdier”,, 

”Antal..:” GET (&Antal), 

”Beløb..:” GET (&Beløb DECIMALS 2), 

”Navn...:” GET (&Navn LENGTH 15) , 

”Dato...:” GET (&Dato), 

”Svar...:” GET (&Svar) 

INPUT AT 10,5 

Infobox 

Syntaks Box(type:INT,tekst:STR,std:INT):INT 

Returværdi INT 

Beskrivelse Funktionen Box findes i fire typer. 

Infoboxen er en type 1 box. 

Den vises med grå baggrund. 

I teksten kan der indsættes linjeskift med \n. 

Eksempler SET Box(1,”Slut på kørslen”,0) 

117 



® C5 VERSION 2012

Advarselsbox 

Syntaks 


Box(type:INT,tekst:STR,std:INT):INT 


Eksempler 

Dialogbox 

Advarselsboxen er en type 2 box. 

Boxen vises med rød baggrund. 


SET Box(2,”ADVARSEL\nSlut på kørslen”,0) 




Dialogboxen er en type 1 box. 

Boxen vises med grå baggrund. 

Eksempler INT &BoxTal 


I en dialogbox kan der indsættes trykknapper ved at omgive trykknappens tekst 

med to firkantede paranteser. Der kan være op til 11 trykknapper i en dialogbox. 

Svaret der kommer ind i variablen er IKKE værdien der står skrevet i knapperne, 

men positionen på knappen. 

I std angives det felt (trykknap) cursoren skal stille sig på default. 

SET &Boxtal = Box(1,”Vælg mellem [[ A ]] [[ B ]] 

eller [[ C ]]”,2) 

PRINT &BoxTal 

PAUSE 

118 



® C5 VERSION 2012

Ja/Nej box 

Syntaks 


Box(type:INT,tekst:STR,std:INT):INT 


JA/NEJ boxen er en type 3 box. 

Ved NEJ sættes værdien til 2 og ved JA sættes værdien til 1. 

Hvis der i eksemplet svares NEJ sættes værdien af boxen til 2 og kørslen stopper 

med RETURN. 

Eksempel IF Box(3,”Skal kørslen fortsætte”,2) == 2 THEN 

Picklistebox 

RETURN 

ENDIF 




Eksempel 

Picklisteboxen er en type 4 box. 

Svaret der vendes tilbage med er positionen i picklisten startende med position 

1. 

Ved flere end 11 positioner i teksten dannes der et rullevindue. 

SET &Værdi = Box(4,”Æbler\nPærer\nBananer”,1) 

PRINT &Værdi 

PAUSE 

119 



® C5 VERSION 2012

SEARCH-END 

Syntaks 

SEARCH 

[RENAME ] 

[USING [INDEX] ] eller [SEQ] 

[ORDER [BY] [SHOW ] ] 

[WHERE ] 

[] 

END 

Beskrivelse Kommandoen SEARCH anvendes til at gennemløbe poster i et kartotek. 

Med USING kan man angive sorteringsmåde iflg. det angivne index. 

De poster der udvælges vha. SEARCH kan oprettes, slettes, opdateres eller 

udleveres til f.eks. rapporter. 

Eksempler SEARCH CustTable 

PRINT Account,” ”,Name 

END 

PAUSE 



END 

PAUSE 


ORDER BY Name SHOW Account 

WHERE Group == ”DK” 

PRINT Group,” ”,Account,” ”,Name 

END 

PAUSE 



SEARCH CustTrans 

WHERE Account == CustTable.Account 

PRINT Account,” ”,AmountMST,” ”,Date_ 

END 

END 

PAUSE 

120 



® C5 VERSION 2012

IF-THEN-(ELSE)-ENDIF 

Syntaks 

IF THEN 

 

[ELSE 

] 

ENDIF 

Beskrivelse Kommandoen IF-THEN-(ELSE)-ENDIF er en betingelsesstruktur der foreskriver én 

eller to konsekvenser af en opstillet betingelse. 

Betingelsesstrukturen har tre bestanddele: En betingelse, en betinget konsekvens 

og en alternativ konsekvens. 

Hvis betingelsen evaluerer til SAND, afvikles kommandoerne i den betingede 

konsekvens. Ellers, hvis betingelsen evaluerer til FALSK, afvikles kommandoerne i 

den alternative konsekvens dvs. efter ELSE. 

I nogle tilfælde er det ikke nødvendigt at opstille en alternativ konsekvens. I så 

fald vil der ikke blive udført kommandoer, hvis betingelsen evaluerer til falsk. 

Eksempler SEARCH CustTable 

IF BalanceMST > BalanceMax THEN 

PRINT ”Over (betingelsen er sand)” 

ELSE 

PRINT ”Under (betingelsen er falsk)” 

ENDIF 

END 

PAUSE 

Eksempel med 

boolsk udtryk 

NextYr 

En IF-THEN-ENDIF betingelse kan også opstilles som et boolsk udtryk med 

syntaksen: ? : 


PRINT BalanceMST > BalanceMax ? ”Over” : ”Under” 

END 

PAUSE 

Syntaks NextYr(d:DATE):DATE 

Returværdi DATE 

Beskrivelse NextYr beregner den samme dato næste år. 

Eksempler NextYr(29\02\1988) -> 28\02\1989 

NextYr(28\02\1989) -> 28\02\1990 

121 



® C5 VERSION 2012

DayOfWk 

Syntaks 


DayOfWk(d:DATE):INT 

Beskrivelse DayOfWk beregner hvilken dag i ugen, det er. 

Eksempler 

DayName 

Mandag er dag nr. 1. 

DayOfWk(02\02\1989) -> 4 

Syntaks DayName(i:INT):STR 

Returværdi STR 

Beskrivelse DayName returnerer navnet på ugedagen nummer i. 

Eksempler DayName(1) -> ”Mandag” 

DayName(7) -> ”Søndag” 

122 



® C5 VERSION 2012

INTRODUCE 

Syntaks 

INTRODUCE [] RENAME 

Beskrivelse INTRODUCE indfører og åbner for én post ad gangen, i modsætning til SEARCH 

der åbner for mange poster ved et gennemløb af et kartotek. 

Eksempler 

Uden direkte opslag udfyldes posten med nul-værdier. man siger at den er fiktiv. 

Med direkte opslag udfyldes posten med værdier fra databasen. Man siger at 

den er faktisk. 

Hvis man forsøger at åbne med INTRODUCE og et direkte opslag, og posten ikke 

findes vil den blive fiktiv. 

Man kan finde ud af om en post er fiktiv eller faktisk ved, at undersøge indholdet 

i feltet LøbeNummer. Hvis LøbeNummer er 0 er posten fiktiv ellers er den faktisk. 

INTRODUCE CustTable[AccountIdx==”33344”] 


PAUSE 


RENAME Customer 

PRINT Customer.Account,” ”,Customer.Name 

PAUSE 




SET Group = ”UDL” 


123 



® C5 VERSION 2012

INSERT 

Syntaks 

INSERT [DELAYED] 

Beskrivelse INSERT anvendes til at oprette nye poster i et kartotek. 

Benyttes typisk i forlængelse af INTRODUCE, der indfører en fiktiv post. 

Anvendes også i forbindelse med READ til indlæsning af poster fra en fremmed 

fil. 

Eksempler INTRODUCE CustTable 


SET Name = ”Ole Olsen” 

SET Group = ”UDL” 


UPDATE 

Syntaks UPDATE [DELAYED] 

Beskrivelse UPDATE anvendes til at overskrive en post i et kartotek. 

Den kan foretage permanente ændringer på poster i et kartotek. 

Anvendes typisk i forlængelse af en eller flere tildelinger til felter i en post. 

Ændringerne til posten registreres på disken. 

Eksempler INTRODUCE CustTable[AccountIdx==”2000”] 

SET Adress1 = ”Koldingvej 25” 

SET ZipCity = ”6000 Kolding” 

SET Adress2 = ”Bramdrupdam” 


DELETE 

Syntaks DELETE [DELAYED] 

Beskrivelse DELETE anvendes til at slette en post i et kartotek. 

Eksempler 

Anvendes typisk i periodiske kørsler, når der skal ryddes op i kartoteker. 



124 



® C5 VERSION 2012

OUTPUT 

Syntaks 

OUTPUT [DELAYED] 

Beskrivelse OUTPUT er en rapport-opbygningsspecifik kommando. 

Kommandoen udleverer poster til Rapport-opbygning. 

Anvendes i den kørsel der udleder posterne, som rapporten skal omfatte. 

Eksempler SEARCH CustTable USING AccountIdx 

WHERE BalanceMST > 0.00 

OUTPUT CustTable 

END 

FIND 

Syntaks FIND [] 

Beskrivelse FIND tildeler nye værdier til en post med virkefelt. 

Virkefelt kan være tildelt poster der er udsøgt med SEARCH, indført med 

INTRODUCE eller opfanget med EXTERN. 

Kommandoen udpeger en post uden først at søge hele kartoteket igennem. 

FIND finder nye poster vilkårligt mange gange, når der først er blevet indført en 

én gang vha. INTRODUCE. 

Sammenligning med INTRODUCE: 

INTRODUCE opretter poster, FIND udfylder kun. 

INTRODUCE bruger RENAME, det kan FIND ikke. 

INTRODUCE bruger hukommelse hver gang, FIND benytter samme hukommelse 

vilkårligt mange gange. 

Eksempler INTRODUCE CustTable 

FIND CustTable[AccountIdx==”33344”] 


PAUSE 

125 



® C5 VERSION 2012

WRITE 

Syntaks 

WRITE AS FROM () 

Beskrivelse Anvendes til at oprette poster i fremmede filer. 

Udfører en export af data. 

’Data-manipulation’ benyttes med fordel til, at danne en kørsel til export af data. 

Gemmes kørslen vil den blive placeret som en $ markeret QTX i 

udviklingsmenuen. 

Eksempler SEARCH CustTable USING AccountIdx 

WRITE ”CustTable.com” AS COMMA 

FROM (Account,Name) 

END 

READ 

Syntaks 

READ RENAME AS 

INTO () 

END 

Beskrivelse READ er en løkke, der afsluttes med END. 

Eksempler 

Anvendes til at gennemløbe poster i en fremmed fil. 

’Data-manipulation’ kan med fordel benyttes til at danne en kørsel til import af 

data. 

Gemmes kørslen vil den blive placeret som en $ markeret XAL-kørsel i 

udviklingsmenuen. 


READ ”CustTable.com” AS COMMA 

INTO (Account,Name) 


END 

126 



® C5 VERSION 2012

WHILE-END 

Syntaks 

WHILE 

 

END 

Beskrivelse Er en løkke, men gennemløber ikke kartoteker som SEARCH. 

Eksempler 

PROCESS 

Anvendes typisk til at foretage en række kommandoer et bestemt antal gange. 

Betingelsen for den fortsatte afvikling af kommandoerne i løkken er et boolsk 

udtryk. 

Betingelsen er opfyldt når det boolske udtryk evaluerer til sand. 

INT &Tæller 

WHILE &Tæller

Syntaks #Debug(&Variabelnavn) 

Beskrivelse Print af variabelnavn og indhold 

Kørsel oversat med debuginformation 

Eksempler REAL &Saldo 


#Add(&Saldo,BalanceMST) 

PRINT #Debug(&Saldo) 

END 

PAUSE 

128 



® C5 VERSION 2012

Del II – Kartoteker og skærmbilleder 

129 



® C5 VERSION 2012

12. Kartoteker, triggere med inddatakontrol 


Formålet med denne lektion er at give deltagerne kendskab til triggerne i kartoteker og 

kartoteksfelter. Deltagerne lærer at udføre inddatakontrol i et par af triggerne . 


Anvende kartotekstriggeren Post-change-record til inddatakontrol af hele records 

Anvende felttriggeren Checkformel i feltet Check af indtastning til inddatakontrol af feltindhold. 

Generelt 

Kartoteker og kartoteksfelter i C5 indeholder en del triggere, der kan anvendes til styring af poster i 

kartotekerne. Triggerne kan bl.a. anvendes til inddatakontrol direkte i kartoteker og i kartoteksfelter. 

Kartoteker 

Alle kartoteker har deres eget sæt af triggere, der aktiveres på forskellige tidspunkter i forhold til 

behandlingen af indholdet i de enkelte poster i kartotekerne. 

Triggerne findes i udviklingsmenuen i søjlen DBD under Ret/Kerne/Vælg kartotek. I menuen med 

kartotekets navn vælges menupunktet Formler for kartotek. Det er samme menu, der vises, når der 

oprettes nye kartoteker. 

Formler for kartotek er det samme som kartotekstriggere. 

Det skal bemærkes, at det ikke kan ses, om der er kode i de enkelte triggere som f.eks. med Forms- 

Triggere og QT-Triggere. Der bliver ikke anført en ’stjerne’ foran triggernavnet, når en kartotekstrigger 

indholder kode. Derfor kan man ikke danne sig et overblik over, hvilke triggere der er kode i, ved blot 

at kigge på triggerne i oversigten. Man skal ind i hver enkelt trigger, og efterse om der er kode og i 

givet fald, hvad koden udfører. 

Desuden kan kartoteks triggere IKKE debugges. 

Formler for kartotek (triggere) 

Trigger Anvendelse 

Post-change-record Kontrollere en komplet indtastning af en post 

Post-load Afvikles når en post læses fra disken 

Init-record Udfyldning af startværdier i en nyoprettet post 

Pre-delete FØR sletning af post. Kontrollere om en post må slettes 

Post-delete EFTER sletning af en post 

Pre-update FØR rettelse af en post. Kontrollere om en post må rettes 

Post-update EFTER rettelse af en post 

Pre-insert FØR oprettelse af en post. Kontrollere om posten må oprettes 

Post-insert (OK) EFTER oprettelse af en post blev afsluttet med succes 

Post-insert (Fail) EFTER oprettelse af en post blev afvist. 

130 



® C5 VERSION 2012

Inddatakontrol på kartoteker 

Triggeren Post-change-record 

I denne lektion behandles kun triggeren Post-change-record, da den kan anvendes til inddatakontrol. 

Triggeren afvikles hver gang en post afsluttes og der er ændret i mindst et af felterne. Triggeren 

anvendes til en samlet kontrol af hele indtastningen af en post. 

Triggeren kan f.eks. anvendes til kontrol af, at bestemte felter ér blevet udfyldt inden, posten gemmes i 

kartoteket. 

Efterfølgende vises et eksempel fra triggeren Post-change-record i kartoteket CustTable. 

Eksempel på inddatakontrol i Post-change-record i CustTable 

STR 255 &Message 

IF NOT Group THEN 

#Add(&Message, ”GRUPPE skal angives. \n”) 

ENDIF 

IF NOT Account THEN 

#Add(&Message, ”KONTO skal angives. \n”) 

ENDIF 

IF &Message THEN 

SET BOX(1,&Message,0) 

RETURN 0 

ENDIF 

I eksemplet erklæres først en variabel af typen tekst med navnet &Message. 

Derefter undersøges det i to IF strukturer, om felterne Debitorgruppe (Group) og Kontonummer 

(Account) er udfyldt (IF NOT). 

Hvis felterne er udfyldt, springes IF strukturerne over. Er de derimod ikke udfyldt, tilføjes teksten 

’GRUPPE skal angives’ eller ’KONTO skal angives’, til variablen &Message. (#Add(&Message …)). 

Til sidst undersøges det, om variablen &Message har et indhold (IF &Message). Hvis den har det, er det 

fordi et af felterne mangler, og værdien i variablen udskrives, SET BOX, derefter vendes tilbage til den 

form eller det listbillede, hvori posten findes, RETURN 0. 

Vigtigt! Det er kommandoen RETURN 0, der sørger for, at der vendes tilbage til den form eller det 

listbillede, hvor posten anvendes lige nu, og at formen eller listbilledet ikke kan forlades, før felterne er 

udfyldt. 

Fjernes eller glemmes kommandoen medfører det, at meddelelsen til brugeren blot vises, og at posten 

alligevel godkendes, som den er, og gemmes i kartoteket. 

Kartoteksfelter 

Triggere 

Ved oprettelse af et nyt kartoteksfelt åbnes der et indtastningsbillede til opsætning og beskrivelse af 

selve feltet. 

Alle kartoteksfelter indeholder i dette billede fire felter med felttriggere. 

131 



® C5 VERSION 2012

Felttriggere 

Felt (trigger) Værdi Anvendelse 

Check af indtastning Checkformel Kode der checker om indtastningen er OK 

Manipulationsformler Førformel Afvikles FØR der ændres i feltet 

Efterformel Afvikles EFTER der ændres i feltet 

Udfør Efterformel fra* Efterformel udføres fra et andet angivet felt. 

Feltliste vises med ALT+H. 

* Feltet ’Udfør Efterformel fra’ er ikke i sig selv en trigger, men derimod et felt beregnet til indsættelse 

af navn på et andet felt (i kartoteket), hvorfra triggeren ’Efterformel’ skal aktiveres. 

Inddatakontrol på felter 

Triggeren ’Check af indtastning’ 

I denne lektion behandles kun triggeren ’Check af indtastning’. 

Triggeren afvikles hver gang, der ændres værdi i det felt, den tilhører og feltet forlades. 

Bemærk at kontrollen ligger på feltet i databasen og derfor træder i funktion i samtlige forms og 

listbilleder, hvori feltet indgår og der ændres indhold i det. 

Triggeren kan indeholde hvad som helst, programmøren har behov for i forbindelse med, at der 

ændres værdi i et felt. Der kan f.eks. indsættes en besked til brugeren. 

Eksempel på kontrol i triggeren ’Check af indtastning’ 

IF Date < 01\01\99 THEN 

SET BOX(2,”Dato er for gammel!”,0) 

RETURN 0 

ENDIF 

I ovenstående eksempel forudsættes, at triggeren ligger i et datofelt i et tænkt kartotek. 

I IF sætningen er der opsat en betingelse, der kontrollere datoen i feltet. 

Det kontrolleres således, om der indtastes en dato, der er for gammel i forhold til datoen i IF 

sætningen. Datoen må således IKKE være før 1. Januar 1999. 

Hvis datoen er i orden overspringes hele koden. 

Hvis den er for gammel, udføres de to linjer inde i IF strukturen. Først udskrives en advarselsboks med 

besked til brugeren om, at datoen er for gammel, SET BOX, derefter vendes tilbage til den form eller 

det listbillede, hvori datoen blev indtastet, RETURN 0. 

Vigtigt! Det er kommandoen RETURN 0, der sørger for, at der vendes tilbage til det sted, hvor feltet 

anvendes lige nu og at feltet ikke kan forlades før, der er tastet en korrekt dato. 

Fjernes eller glemmes kommandoen, medfører det at meddelelsen til brugeren blot vises, og der kan 

fortsættes med indtastning i næste felt. 

132 



® C5 VERSION 2012

Opgaver: Kartoteker, triggere med inddatakontrol 

Opgave 1: Inddatakontrol på UDLUdlånsKart 


At udføre inddatakontrol i kartotekstriggere i UDLUdlånsKart 

Huskelister 

Listbillede-opret 

Beskrivelse 

Der skal udføres inddatakontrol i triggeren Post-change-record på kartoteket UDLUdlånsKart. 

Det skal kontrolleres at bestemte felter er udfyldt inden poster kan forlades i listbilleder eller forms til 

kartoteket. 

Kontrollerne udføres på samme måde som i triggeren Post-change-record i kartoteket CustTable i C5. 

Forløb √ 

1 Opret inddatakontrol i triggeren Post-change-record i kartoteket UDLUdlånsKart. 

Felterne UdlånsNummer, UdlånsDato og Attention SKAL udfyldes. 

2 Opret et listbillede til kartoteket UDLUdlånsKart med alle felter, undtagen 

systemfelterne. 

3 Afprøv om inddatakontrollerne fungerer ved at oprette forskellige udlånsnumre 

med ovenstående felter. Prøv at undlade at udfylde felterne. 

133 



® C5 VERSION 2012

Opgave 2: Inddatakontrol på UDLUdlånsPost 


At udføre inddatakontrol i kartotekstriggere i UDLUdlånsPost 

Huskelister 

Listbillede-opret 

Beskrivelse 

Der skal udføres inddatakontrol i triggeren Post-change-record på kartoteket UDLUdlånsPost. 

Det skal kontrolleres, at bestemte felter er udfyldt, inden poster kan forlades i listbilleder eller forms til 

kartoteket. 

Kontrollerne udføres på samme måde som i triggeren Post-change-record i kartoteket CustTable. 

Forløb √ 

1 Opret inddatakontrol i triggeren Post-change-record i kartoteket UDLUdlånsPost. 

Felterne UdlånsNummer, DebitorKonto og VareNummer SKAL udfyldes. 

2 Opret et listbillede til kartoteket UDLUdlånsPost med alle felter, undtagen 

systemfelterne. 

3 Afprøv om inddatakontrollerne fungerer ved at oprette forskellige udlånslinjer med 

ovenstående felter. Prøv at undlade at udfylde felterne. 

134 



® C5 VERSION 2012

Opgave 3: Inddatakontrol på kartoteksfelter 


At udføre inddatakontrol i en trigger i et felt i kartoteket UDLUdlånsKart 

Beskrivelse 

Der skal udføres inddatakontrol i triggeren Checkformel på felterne UdlånsDato og ReturDato i 

kartoteket UDLUdlånsKart. 

Det skal kontrolleres, at datoen der indtastes i feltet UdlånsDato, ikke er mere end én måned gammel. 

Hvis den er det, skal der udskrives en advarselsboks med forklaring til brugeren. 

I feltet ReturDato skal det desuden kontrolleres, at returdatoen ikke er mindre end UdlånsDatoen. 

Kontrollerne skal udføres på en sådan måde, at felterne ikke kan forlades før datoerne er rigtige. 

Forløb √ 

1 Opret inddatakontrol i triggeren Checkformel i kartoteket UDLUdlånsKart i feltet 

UdlånsDato. 

Datoen må ikke være mere end én måned gammel. Hvis den er det, skal der 

udskrives en advarselsboks og returneres til feltet. 

Feltet må ikke forlades, før datoen er rigtig. 

2 Opret inddatakontrol i triggeren Checkformel i kartoteket UDLUdlånsKart i feltet 

ReturDato. 

Datoen må ikke være før UdlånsDatoen. Hvis den er det, skal der udskrives en 

advarselsboks og returneres til feltet. 

Feltet må ikke forlades før datoen er rigtig. 

3 Afprøv om inddatakontrollerne fungerer ved at oprette forskellige udlån med 

ovenstående felter. 

Prøv at indtaste forskellige datoer der er ’forkerte’, så du kan se, at 

inddatakontrollerne fungerer efter hensigten. 

135 



® C5 VERSION 2012

13. Formens vindue 

Formål med lektionen 

Formålet med denne lektion er at lære kursisterne at oprette formens vindue og forstå opbygningen af 

forms (skærmbilleder). Desuden lærer de at anvende macroer til styring af forms. 


Oprette formens vindue 

Indsætte macroer i triggerne INIT, ERROR og PRE-FORM 

Forstå og anvende macroerne #MacroLoad(), #FormError, #Frm_Index(), #Frm_Search() og 

#SearchEnd() 

Skærmbilleder generelt 

Skærmbilleder C5 kaldes også ’forms’. De oprettes og vedligeholdes i udviklingsmenuen i søjlen FRM. 

En form består af ét vindue, en eller flere blokke og felter. 

Blokke kan indsættes i vinduet som vist herunder. 

Blokke i forms 

Én blok med én post repræsenteret ved et antal felter 

Én blok med flere poster repræsenteret ved felter i kolonner 

Flere blokke af ovennævnte typer 

Formens opbygning 

Blok med 

én post i 

felter 

Blok med 

flere poster i 

kolonner 

Formens vindue 

Formens vindue er altid det første, der sættes op. 

Ved opsætningen vises der et skærmbillede med en del felter, der kan udfyldes. Det er dog ikke alle 

felter, der behøver at blive udfyldt, da de indeholder defaultværdier, der kan anvendes, som de er. 

De vigtigste felter fremgår af nedenstående skema. 

Formens 

Vindue 

Felter 

136 



® C5 VERSION 2012

Opsætning af vindue (vigtigste felter) 


Søgenavn i liste Navn der kendetegner formen fremover, og som der søges på i 

processer og menuer. 

Når formen godkendes, bliver den gemt som en brugertilretning, og 

navnet foranstilles med et $ tegn. 

Tekst i rammen Tekst der vises i vinduets ramme under afvikling. 

Vinduets højde / 

bredde 

Vinduets højde i antal linjer og bredde i antal kolonner. Felterne 

indeholder defaultværdier, der evt. kan ændres efter behov. 

Farvesæt Standard anvendes altid farvesæt 2. 

Vindue Angivelse af hvorledes vinduet skal vises på skærmen. 

Fast 

(default) 

Angivne vinduesstørrelse benyttes. 

Vinduet kan kun skaleres ned. Felter flyttes ikke. 

Skalerbart Angivne vinduesstørrelse benyttes. 

Vinduet kan skaleres både op og ned. 

Felter flyttes automatisk ved autogenererede multi 

record blokke, men ikke ved enkelt record blokke. 

Dynamisk Fylder hele skærmbilledet som default uanset angivet 

vinduesstørrelse. Virker ellers som skalérbart. 

Lukket Lukker af for aktivering af form (trigger kode kan dog 

fortsat afvikles) 

Nedarvet Arbejder skjult i det øjeblikkelige vindue. 

Dette benyttes ikke standard i applikationen 

Forms formler Triggere i form af XAL editorbokse. Anvendes til indtastning af XAL 

kode til styring af forms og deres poster. 

Triggere (forms formler) generelt 

Det er muligt selv at styre en forms funktion ved at indtaste XAL-kode og specielle forms kontrol 

kommandoer i triggere i formen. 

Triggere er almindelige XAL editorbokse, der kan åbnes rundt omkring, i de tre niveauer forms består 

af, som vist i nedenstående illustration. 

Formens tre niveauer med triggere dvs. formler 

Indholdet i triggerne eksekveres på bestemte tidspunkter under afviklingen af forms. De enkelte 

triggere behandles i lektionerne, efterhånden som der bliver behov for dem. 

I denne lektion behandles nogen af de triggere (form formler), der findes under opsætning af formens 

vindue. 

137 



® C5 VERSION 2012

Triggere i ’Opsætning af vinduet’ 

Triggere i forms er som tidligere omtalt XAL editorbokse, hvori der kan indtastes kode, der kan styre 

formens forskellige funktioner efter programmørens ønsker. 

Under ’Opsætning af vinduet’ findes der nogle triggere, der f.eks. kan anvendes til fejlhåndtering og 

styring af poster i forms. 

Triggere i vinduet 

Felter 

Felt 

formler 

Blokke 

Blok 

formler 

Vindue 

Form 

formler 

Vindue 

Form 

formler 

Init 

Pre-form 

Error 

138 



® C5 VERSION 2012

Triggerne i opsætning af vinduet (i denne lektion) 

Trigger Eksempler på anvendelse 

Init Første trigger der gennemløbes når formen aktiveres. 

Anvendes bl.a. til kald af macro biblioteker 

Error Indsættelse af macroen #FormError til fejlhåndtering 

Pre-form Gennemløbes lige efter Init triggeren. 

Forms kontrolkommandoer og macroer 

Angivelse af index til sortering af poster i blokke. 

Angivelse af opslag på første eller sidste post i indexet. 

Funktionerne i forms kan styres med specielle forms kontrolkommandoer i de forskellige triggere der 

findes i vinduet, blokkene og felterne. 

Forms kontrolkommandoer 

Der findes en mængde forskellige forms kontrolkommandoer. 

Kommandoerne anvendes som vist i nedenstående syntaks. 

Syntaks for kontrolkommando 

Control ” ” 

Bemærk at kommandoerne startes med ordet Control efterfulgt af selve kommandoen i citationstegn. 

Desuden anvendes der forskellige parametre afhængigt af, hvilken kommando det drejer sig om. 

Parametrene skrives blot efter hinanden adskilt med et mellemrum. 

Da kommandoernes syntaks først kontrolleres når formen afvikles, er der udarbejdet nogle macroer til 

erstatning for dem. 

Kommandoerne kan stadig anvendes, men macroerne er bedre at bruge, idet de syntakscheckes 

allerede under indtastningen. 

Macroer 

Macroerne angives med en anden syntaks en kommandoerne. 

Syntaks for kontrolmacro 

#Frm_(, ) 

I syntaksen startes macroer med ordet #Frm_. Straks efter understregen angives selve kommandoen. 

De forskellige parametre angives herefter i en parantes adskilt med kommaer. 

139 



® C5 VERSION 2012

Sammenligning mellem kontrolkommando og -macro 

Control ”Index InvenTable ItemIdx” 

#Frm_Index(InvenTable, ItemIdx) 

Ovenstående eksempel viser opstillingen af kommandoen Index sammenlignet med den tilsvarende 

macro. 

De to linjer i eksemplet udfører således akkurat det samme. 

I denne og de efterfølgende lektioner anvendes macroerne. 

Hvis der ønskes yderlige information i Teknisk Reference, skal der søges efter de tilsvarende 

kontrolkommandoer. 

Kontrolkommandoer og -macroer i denne lektion 

Kontrolkommando Kontrolmacro 

Control ”Index” 

Control ”Search” 

Control ”SearchTop” 

Control ”SearchEnd” 

#Frm_Index() 

#Frm_Search() 

#Frm_SearchTop() 

#Frm_SearchEnd() 

Ovenstående macroer behandles efterfølgende. 

#MacroLoad() 

Macroen #MacroLoad() anvendes til at åbne for macrobiblioteker, så der opnås adgang til deres 

macroer. 

Af syntaksen fremgår det, at der i paranteserne til macroen skal angives navn på det kartotek, der skal 

åbnes (loades). 

Syntaks 

#MacroLoad(biblioteksnavn) 

Macroen anvendes både i XAL kørsler, rapporter og forms. 

Der findes mange forskellige macrobiblioteker i XAL sproget. Nogle er dedikeret til specielle formål, 

hvilket ofte fremgår af bibliotekets navn. 

140 



® C5 VERSION 2012

Macroer der kun anvendes i forms, er f.eks. samlet i et bibliotek med navnet FORMS. 

Trigger 

Macroen indsættes altid i starten af XAL kørsler, rapporter og forms. 

I forms indsættes macroen således i den trigger, der gennemløbes allerførst, når formen aktiveres. 

Dette er triggeren med navnet INIT, der står for initialisering. 

Eksempel 

Trigger Macroer 

Init 

#FormError 

#MacroLoad(FORMS) 

Macroen #FormError anvendes til udskrivning af fejlmeddelelser i en boks på skærmen. 

Fejlmeddelelserne i boksen er mere sigende, end de fejlmeddelelser der normalt vises på den nederste 

linje i skærmbilledet. 

Meddelelserne dukker mest op, når der skrives fejl i kommandoer i triggerne, idet disse kommandoer 

først syntakscheckes og fejlkontrolleres, når formen afvikles. 

Macroen angives som følger uden nogen form for parametre. 

Syntaks 

#FormError 

Trigger 

Macroen indsættes altid i triggeren Error. 

Eksempel 


Error 

#Frm_Index() 

#FormError 

Når der bladres i posterne i en enkelt record blok i en form, sorteres de efter et bestemt index. Dette 

gælder også, når posterne vises i en multi record blok. 

I macroen #Frm_Index() angives navnet på det index, der skal benyttes. 

Syntaks 

#Frm_Index(, ) 

141 



® C5 VERSION 2012

Bemærk! Første parameter er altid bloknavne, aldrig kartoteksnavne. 

Anden parameter er navn på index, der sorteres efter. Indexet skal tilhøre det kartotek, der er knyttet til 

blokken. 

Trigger 

Macroen indsættes som regel i triggeren Pre-Form. 

Eksempel 


Pre-Form 


I dette eksempel anvendes blokken InvenTable og indexet ItemIdx. Husk at indexet tilhører det 

kartotek, der er tilknyttet blokken, men at det alligevel er blokkens navn, der skal angives som 

parameter til macroen. 

Manglende index 

Angives der ikke et index i Pre-Form triggeren, benyttes som default det først oprettede index. Findes 

der ikke noget index vises posterne i indtastnings-rækkefølgen. 

#Frm_Search() 

Det kan angives om visningen eller bladringen i forms, skal starte på første eller sidste post, i det index 

der angives i macroen #Frm_Index(). 

Macroen #Frm_Search() angiver at der startes på den første post. 

Syntaks 

#Frm_Search() 

I syntaksen er det igen blokkens navn, der angives som parameter. 

Trigger 

Macroen indsættes som regel i triggeren Pre-Form under macroen #Frm_Index(). 

Eksempel 


Pre-Form 


#Frm_Search(InvenTable) 

Husk at det er blokkens navn, der angives som parameter og ikke kartoteksnavnet. 

142 



® C5 VERSION 2012

#Frm_SearchTop() 

Macroen #Frm_SearchTop() har nøjagtig samme syntaks og funktion som #Frm_Search(). 


Det kan angives om visningen eller bladringen i forms, skal starte på første eller sidste post, i det index 

der angives i macroen #Frm_Index(). 

Macroen #Frm_SearchEnd() angiver at der startes på den sidste post. 

Syntaks 


I syntaksen er det igen blokkens navn, der angives som parameter. 

Trigger 

Macroen indsættes som regel i triggeren Pre-Form under macroen #Frm_Index(). 

Eksempel 


Pre-Form 


#Frm_SearchEnd(InvenTable) 

Husk at det er blokkens navn, der angives som parameter og ikke kartoteksnavnet. 

Eksempel på fejlhåndtering og styring af poster i en form 

Nedenfor vises et samlet eksempel på macroer, der er nødvendige for at foretage fejlhåndtering og 

styring af poster i forms. Det er også vist, hvilke triggere macroerne bør anvendes i. 

Triggere Macroer 

Init 

Pre-form 

Error 


#Frm_Index(InveTable, ItemIdx) 

#Frm_Search(InvenTable) 

#FormError 

Eksemplet kan kun anvendes til forms, der ikke er synkroniserede, idet synkroniserede forms kræver 

udfyldelse og kendskab til flere macroer og en af triggerne i blokke. 

143 



® C5 VERSION 2012

Specielt vedr. triggerne Init og Pre-form 

Ovenfor vises den foreløbige anvendelse af triggerne Init og Pre-form. 

Generelt kan Init triggeren anvendes til styring af forms, og de kontrolkommandoer og -macroer der er 

omtalt ovenfor i forbindelse med Pre-form triggeren, kan udmærket anvendes i Init triggeren i stedet 

for. 

Bemærk! 

Ofte vil det dog være mere rigtigt at indsætte ovenstående kontrolkommandoer og macroer i Preform 

end i Init, idet Pre-form anvendes i Windows når en ’detail form’ eller en underform er ’linked’ og 

kaldes fra en ’master form’ eller en hovedform. Se nærmere forklaring til dette i det nævnte tillæg. 

I denne og efterfølgende lektioner anvendes derfor altid triggeren Pre-form. 

Bemærk! 

Er Init og Pre-form helt tomme kan brugerne uden videre oprette, rette og slette poster i formen, 

ligesom der kan bladres i posterne. 

Så tastes der det mindste i blot én af triggerne, forsvinder denne automatik, og det skal selv styre, 

hvordan posterne behandles i formen. Styringen udføres med de specielle forms kontrolkommandoer 

eller macroer, der er gennemgået i denne lektion. 

144 



® C5 VERSION 2012

Opgaver: Formens vindue 

Opgave 1: Vindue til formen UDLUdlånsKart 


At oprette formens vindue og indsætte macroer til styring og fejlhåndtering 

Huskelister 

Form – Vindue 

Beskrivelse 

Der skal oprettes et vindue til kartoteket UDLUdlånsKart. Desuden skal relevante triggere udstyres med 

macroer til styring og fejlhåndtering 

1 Opret vinduet til formen UDLUdlånsKart. 

Forløb √ 

Giv den navnet UDLUdlånsKart. Teksten i rammen skal være ’Udlånskartotek’. 

Størrelsen på vinduet skal være 22 høj 63 bred. 

2 Indsæt macro der kan åbne biblioteket FORMS. 

3 Indsæt macro der kan styre fejlhåndteringen i formen. 

4 Indsæt macro der kan styre hvilket index, der skal anvendes, benyt indexet 

UDLUdlIdx. 

5 Indsæt macro der kan styre, at der startes på den første post i det angivne index. 

Benyt bloknavnet UDLUdlånsKart. 

145 



® C5 VERSION 2012

14. Enkelt record blok 


Formålet med denne lektion er at lære deltagerne, hvilken betydning blokke har i forms og hvordan 

disse oprettes. Desuden undervises i indsættelse af databasefelter i blokke. 


Oprette forms med én ’enkelt record blok’ 

Indsætte almindelige databasefelter i blokken. 

Enkelt record blok generelt 

Enkelt record blokke anvendes, når der skal dannes skærmbilleder, hvori der kun skal vises én post eller 

record ad gangen. 

Blokken er det næste, der skal opsættes efter formens vindue. 

Blokke kan indeholde én eller flere records ad gangen. Denne lektion behandler blokke med én record. 

Opsætning af Enkelt record blok 

Blokke oprettes, mens formens vindue ses på skærmen. 

Ved oprettelsen åbnes vinduet ’Opsætning for blok’ der et indtastningsbillede med felter der beskriver 

blokken. Mange af felterne indeholder default værdier og behøver derfor ikke at udfyldes eller ændres. 

De vigtigste felter, der skal udfyldes ved opsætning af en enkelt record blok, fremgår af nedenstående 

skema. 

Felter i opsætning af blokke 


Blok navn Navn til identifikation af blokken. 

Bemærk! Det er det navn, kartoteket kaldes i forbindelse med de 

specielle forms kontrol kommandoer. 

Det er en god idé at give blokken samme navn, som det kartotek der 

evt. bliver tilknyttet. 

Kartotek Navn på kartotek der skal tilknyttes blokken, når den skal anvendes til 

visning og indtastning af data i kartoteket. 

Det er som nævnt ovenfor en god idé at give blokken samme navn som kartoteket. 

Ved at indsætte kartotekets navn først, kan det efterfølgende kopieres op i bloknavnet med SHIFT+F5, 

så bliver det også stavet rigtigt første gang. 

146 



® C5 VERSION 2012

Bloknavn og kartoteksnavn 

Felter 

Baggrundsvindue Vindue på skærm på skærm 

Opsætning for blok 

BlokNavn 

Kartotetek 

En enkelt record blok kan indeholde både enkelt stående felter fra det tilknyttede kartotek og virtuelle 

felter der ikke tilhører kartoteket. 

Virtuelle felter behandles i en senere lektion. 

I en enkelt record blok skal felterne placeres manuelt på skærmen. Cursoren placeres der, hvor selve 

feltet skal være og ikke der hvor ledeteksten starter. 

Opsætning af felter foregår ved at vælge dem ud fra en plukkeliste med felter. 

Der er mulighed for at ændre formatet på felterne både under og efter opsætningen. 

Ledeteksterne skal ikke skrives manuelt, men vises automatisk. Der er dog også mulighed for at skrive 

tekster direkte på skærmen, hvis der er behov for det. 

Felter og tekst i blokke 

Debitorer 

KontoNummer: Kontonummer skal indtastes 

Navn ......: 

Telefon ...: 

Ledetekster 

fremkommer 

automatisk 

Cursor 

bestemmer 

feltets plads 

SH+F2 Opret blok 

Samme navn som 

kartoteket 

Blokkens navn vises i bunden af skærmen under opbygningen 

Kartotek 

Fritekst kan 

skrives overalt 

Felter indsættes fra 

kartotek med F2 og Enter 

147 



® C5 VERSION 2012

Opgaver: Enkelt record blok 

Opgave 1: Form med enkelt record blok 


At oprette en form med én ’enkelt record blok’ 

At indsætte felter på blokken. 

Huskelister 

Form – Enkelt record blok 

Form – Felter 

Beskrivelse 

Der skal oprettes en enkelt record blok i vinduet til formen UDLUdlånsKart. 

Blokken skal have samme navn som kartoteket. 

Nummer...: UdlånsType: 

Konto....: UdlånsDato: 

Attention: ReturDato.: 

1 Anvend vinduet til UDLUdlånsKart fra den forrige lektion. 

Forløb √ 

2 Opret blokken på vinduet og giv den samme navn som kartoteket. 

3 Indsæt og placér felterne som vist i ovenstående eksempel. 

Felterne er: UdlånsNummer, DebitorKonto, Attention, UdlånsType, UdlånsDato og 

ReturDato. 

4 Opret et par udlånsordrer med hver sit udlånsnummer. 

5 Opret et nyt udlån der findes i forvejen. Det må du ikke kunne. 

6 Opret et nyt udlån der har samme DebitorKonto, UdlånsDato og UdlånsType. Det må 

du ikke kunne, da indexet er entydigt. 

7 Prøv også om fastteksten UDLUdlånsType fungerer i feltet UdlånsType. 

8 Prøv at bladre mellem ordrene. 

Udlånskartotek 

9 Kontrollér om listbillederne til felterne UdlånsNummer og DebitorKonto åbnes 

direkte. Ellers skal du foretage de nødvendige ændringer, så de kommer til det. 

148 



® C5 VERSION 2012

15. Multi record blok 


Formålet med denne lektion er at lære deltagerne at oprette blokke med flere records, og hvordan 

felter indsættes i disse blokke. 


Oprette forms med én ’multi record blok’ 

Indsætte almindelige databasefelter i blokken. 

Generelt 

En multi record blok kendetegnes ved den måde, felterne er placeret på, idet de opstilles som kolonner 

ved siden af hinanden. 

Hver enkelt linje indeholder én post på tværs af kolonnerne, og blokken er derfor beregnet til at vise 

flere poster på én gang. 

Form med multi record blok 

Varelinjer 

Varenummer Varenavn Serienr Status 

Er der ikke plads, til at placere alle felter i kolonner, indsættes de resterende felter i bunden af blokken 

som enkeltstående felter, som vist på næste side. 

149 



® C5 VERSION 2012

Multi record blok med enkeltstående felter 

Varelinjer 


Type...: Følgeseddel: Valuta: 

Ref....: Faktura....: Beløb.: 

Opsætning Multi record blok 

Blokke er det næste, der opsættes efter vinduet. De oprettes mens formens vindue er vist på skærmen. 

Ved oprettelsen åbnes vinduet ’Opsætning for blok’, der er et indtastningsbillede med felter der 

beskriver blokken. Mange af felterne indeholder default værdier og behøver derfor ikke at udfyldes 

eller ændres. 

De vigtigste felter at udfylde, vises i nedenstående skema. 

Felter i opsætning af multi record blokke 


Blok navn Navn til identifikation af blokken. 

Bemærk! Det er det navn kartoteket kaldes i forbindelse med de 

specielle forms kontrol kommandoer. 

Det er en god idé at give blokken samme navn, som det kartotek det evt. 

tilknyttes. 

Kartotek Navn på kartotek der skal tilknyttes blokken, når den skal anvendes til 

visning og indtastning af data i kartoteket. 

Autogenerér blok Forskellen på en multi- og en enkelt record blok ligger i besvarelsen af 

dette felt. 

Bloknavn 

NEJ = Blokken autogenereres ikke. Felterne skal placeres manuelt i 

blokken. 

JA = Blokken autogenereres. Felterne placeres automatisk i blokken, 

hvor der er plads til det. Felterne placeres desuden i kolonner, der kan 

vise mange records på én gang. 

En autogenereret blok er således det samme som en multi record blok. 

Det er som nævnt ovenfor en god idé at give blokken samme navn som kartoteket. 

Ved at indsætte kartotekets navn først, kan det efterfølgende kopieres op i bloknavnet med SHIFT+F5, 

så bliver det også stavet rigtigt første gang. 

150 



® C5 VERSION 2012

I de få tilfælde hvor der skal være to blokke til samme kartotek i en form, skal de dog have hvert sit 

navn, da der ikke må være to blokke med samme navn. 

Under opbygning af forms vises det aktuelle bloknavn i nederste linje på skærmen. 

Felter 

En multi record blok kan både indeholde felter fra det tilknyttede kartotek, og virtuelle felter der ikke 

tilhører kartoteket. 

Virtuelle felter behandles i en senere lektion. 

I en multi record blok ses felterne som kolonner, og evt. samtidig som en række felter, hvis der ikke er 

plads til dem alle i kolonnerne, som i nedenstående eksempel: 

Varelinjer 


Type...: Følgeseddel: Valuta: 

Ref....: Faktura....: Beløb.: 

Indsætning af felter 

Felterne indsættes ved at vælge dem fra en plukkeliste over felter i det kartotek, der er tilknyttet 

blokken. 

I en multi record blok foregår placeringen automatisk. Cursoren skal derfor ikke stilles manuelt nogen 

steder for at indsætte felterne. 

Overskrifter / ledetekster vises automatisk. 

Felter indsættes fra kartotek med F2 

og ENTER. 

Placeringen udføres automatisk 

Felternes format kan ændres både under og efter opsætningen på formen. 

151 



® C5 VERSION 2012

Opgaver: Multi record blok 

Opgave 1: Form med multi record blok 


At oprette en ’multi record blok’ i en form der allerede har en anden blok. 

Huskelister 

Form – Multi record blok 

Form – Felter 

Beskrivelse 

Der skal oprettes en multi record blok i vinduet til formen UDLUdlånsKart. 

Formen består i forvejen af en enkelt record blok med navnet UDLUdlånsKart. Multi record blokken 

skal tilknyttes kartoteket UDLUdlånsPost og den skal have samme navn. 

Blokken skal være autogenereret og starte i kolonne 0 linje 12 som vist herunder. 





Varenr SerieNr UdlånsStat Dkk Udlejn Dkk Forsik 

152 



® C5 VERSION 2012

1 Fortsæt i formen der blev anvendt i den forrige lektion. 

Forløb √ 

2 Opret blokken på vinduet med Ja i autogenér og giv den samme navn som 

kartoteket UDLUdlånsPost. Blokken skal starte i kolonne 0 linje 12. 

3 Indsæt felterne og lad dem blive placeret automatisk som ovenfor. 

Felterne er: VareNummer, SerieNummer, UdlånsStatus, UdlejningsVærdi og 

Forsikringsværdi. 

4 Godkend formen. 

153 



® C5 VERSION 2012

16. Virtuelle felter i forms 


Formålet med denne lektion er at lære deltagerne at anvende virtuelle felter i forms. 


Indsætte virtuelle felter i forms 

Tildele værdier af forskellig art til virtuelle felter. 

Generelt 

Forms består altid af en eller flere blokke, hvorpå der indsættes felter, der hentes fra det tilknyttede 

kartotek. 

Til tider er der behov for at anvende ’Virtuelle felter’. 

Virtuelle felter er felter, der ikke tilhører et bestemt kartotek. Felterne anvendes f.eks. til visning af 

værdier, der ikke skal gemmes i kartoteker. 

Der kan oprettes blokke der ikke tilknyttes et kartotek. Hvis en blok ikke tilknyttes et kartotek, kan der 

kun indsættes virtuelle felter. 

Et eksempel herpå er lommeregneren, Calculator, i C5. Denne består udelukkende af virtuelle felter. 

Oprettelse af virtuelle felter 

Virtuelle felter oprettes næsten på samme måde som almindelige kartoteksfelter. 

I Enkelt Record blokke oprettes felterne manuelt og i Multi Record blokke oprettes de automatisk. 

Felterne oprettes med funktionen Opret felt der startes med F2. 

Funktionen åbner en boks med indtastningsfeltet Feltnavn, hvori der angives navnet på det felt, der 

skal oprettes. 

Vigtigt! Kartoteksfelter indsættes fra en liste over felter ved at taste ENTER og vælge et felt. 

Virtuelle felter oprettes ved at indtaste navnet på feltet. 

Navngivning 

Virtuelle felter navngives efter samme principper som kartoteksfelter. Desuden må der ikke være 

sammenfald med navne fra andre felter i formen eller kartoteker der er knyttet til blokke i formen. 

Regler for feltnavne 

Højst 32 tegn 

Bogstaverne a-å og A-Å 

Tallene 0-9 

Eneste tegn derudover er understreg 

Første tegn skal være et bogstav 

Ingen blanke tegn (mellemrum) 

Ikke navnesammenfald med XAL f.eks. ’by’ som i ORDER BY 

154 



® C5 VERSION 2012

Virtuelle felter foranstilles automatisk med et & tegn. Dette skal således ikke indsættes manuelt. Under 

oprettelsen indtastes blot selve navnet på det virtuelle felt. 

Virtuelle felter kan formatteres eller opsættes på ligefod med almindelige kartoteksfelter. 

Opsætning 

Opsætning eller formattering kan udføres når virtuelle felter oprettes eller ændres med funktionerne 

’Opret felt’ F2 eller ’Ret felt’ F6. 

Når funktionerne aktiveres, fremkommer der en dialogboks til justering af det aktuelle felt. 

Dialogboksen har forskelligt indhold afhængigt af felttype. 

Der er seks felttyper at vælge mellem, når der oprettes virtuelle felter. 

Typer på virtuelle felter i C5 

Felttyper (virtuelle) 

Heltal 

Kommatal 

Alfanumerisk 

Dato 

Fasttekst 

Trykknap 

Skemaet, på næste side, indeholder en samlet oversigt over opsætningsmulighederne i virtuelle felter. 

De første seks kolonner viser hvad, der kan justeres på de enkelte felter, og svarer til skemaet herover. 

155 



® C5 VERSION 2012

Opsætningsmuligheder på virtuelle felter i forms 

Felttyper Felt i opsætning Muligheder 

H K A D F T Feltnavn Navn på felt (kan ikke ændres) 

H K A D F T Feltets bredde Antal tegn 

H K A D F T Feltets justering Venstrestillet, Højrestillet, Centreret 

A F Store bogstaver Nej eller Ja 

H K A D F Rette i indhold Nej eller Ja 

H K A D F T Hvor mange linjer Alle linjer eller én linje 

H K A D F T Feltet autoplaceres Nej eller Ja 

H K A D F T Automatisk ledetekst Nej eller Ja 

H K A D F Autohop næste felt Nej eller Ja 

H K A D F Kopier felt Nej eller Ja 

H K A D F Skal feltet vises Nej eller Ja 

H K A D F T Ledetekst Evt. ny ledetekst (hvis blank bruges databasens) 

H K A D F T Brugeropsættes Nej eller Ja 

H K A D F Spring feltet over Nej eller Ja 

H K A D F Søgning efter input Nej eller Ja 

H K A D F Formler på feltet Enter og der åbnes for triggere 

D Rækkefølge (DMÅ) DMÅ (Dag, Måned, ÅR) 

D 2 seperatorer / - , mellemrum # 

D År skrives som Skrives ej, 2 cifre, 4 cifre 

D Måned skrives som Skrives ej, 1/ 2 cifre, altid 2, fuldt navn, 3 bogstaver 

D Dag skrives som Skrives ej, 1 eller 2 cifre, altid 2 cifre 

H K Hvordan vises minus Ej fortegn, -NNNN,DD, NNNN,DD-, (NNNN,DD) 

H K Vend fortegn Nej eller JA 

H K Vis tallet 0 (nul) Nej eller Ja 

H K Negativ forskydning Antal tegn 

K 1000 seperator Ingen, Komma, Punktum, Mellemrum 

K Decimal tegn Komma (,) eller Punktum (.) 

K Antal decimaler Antal 

K T National valuta Nej eller Ja 

K Automatisk dec. tegn Nej eller Ja 

T Skygge Nej eller Ja 

T Start/Sluttegn i ender Nej eller Ja 

T Tænd/sluk knap Nej eller Ja 

T Farve for inaktiv Nummer på farve 

156 



® C5 VERSION 2012

Tildeling 

Virtuelle felter betragtes som variabler, hvilket fremgår af, at deres navne foranstilles med & tegnet. 

Felterne er ikke variabler i den forstand, at de skal erklæres inden, de kan bruges. De oprettes blot som 

virtuelle felter og skal herefter behandles som variabler. 

Tildeling af værdier til virtuelle felter udføres således med SET kommandoen på samme måde som ved 

variabler. 

Der kan tildeles mange forskellige typer af værdier til felterne. Det kan være værdier i form af tekster, 

heltal, kommatal, funktioner, direkte opslag osv. 

Husk! Værdierne skal svare til felttypen. 

Eksempel på funktionen Today() 

SET &DagsDato = Today() 

I eksemplet forudsættes det, at der i en form er oprettet et virtuelt felt med navnet &DagsDato. 

Meningen med feltet er, at det i formen skal vise, hvilken dato det er i dag. 

Når virtuelle felter skal tildeles værdier, foregår det i en af triggerne i formen. 

I ovenstående eksempel kunne tildelingen f.eks. foregå i felttriggeren Post-Load på feltet selv. Denne 

trigger aktiveres hver gang en post vises på skærmen, hvad enten det er en ny der oprettes eller der 

bladres mellem eksisterende poster. 

Det er ikke altid de samme triggere der anvendes. Det afhænger af de aktuelle situationer, og skal 

derfor bestemmes fra gang til gang. 

157 



® C5 VERSION 2012

Opgaver: Virtuelle felter i forms 

Opgave 1: Virtuelle felter 


At indsætte virtuelle felter i en form med to blokke. 

Beskrivelse 

Der skal indsættes virtuelle felter i den nye form UDLUdlånsKart. 

Der skal indsættes et felt i hovedet til visning af den samlede lejeværdi for udlånet og i linjerne skal der 

indsættes et felt til visning af varenavnet. Desuden skal der i hver blok, også indsættes et ’Notat’ felt. 

Der skal således indsættes fire virtuelle felter på formen, som vist herunder. 




Dkk Forsikring: 

Dkk Lejeværdi.: Notat.....: 

Varenr VareNavn SerieNr UdlånsStat 

Dkk Udlejn Dkk Forsik Notat 

Opdatering af virtuelle felter 

Opdateringen af de virtuelle felter vil finde sted i andre lektioner. 


Lejeværdien opdateres under lektionen ’USRKEY triggere’. VareNavn opdateres under lektionen 

’Direkte opslag’ og notatfelterne opdateres under lektionen ’Notater’. 

158 



® C5 VERSION 2012

Forløb √ 

1 Anvend formen fra UDLUdlånsKart fra opgaven i forrige lektion. 

2 Placér cursor i blokken UDLUdlånsKart. 

Indsæt manuelt felter i hovedblokken ’UDLUdlånsKart’. 

ForsikringsSum: (REAL, Lgd=10, Ledetekst=%3Forsikring, Spring over = JA) 

LejeSum: (REAL, Lgd=10, Ledetekst=%3Lejeværdi, Spring over = JA) 

NotatUdlånsKart: (INT, 

Lgd=5, Ledetekst = Notat, Spring over = JA) 

3 Skift til blokken UDLUdlånsPost. 

Indsæt felterne nedenfor og lad dem blive placeret automatisk som ovenfor. 

VareNavn: (STR, Lgd=30, Ledetekst = VareNavn, Spring over = JA) 

NotatUdlånsPost: (INT, Lgd=5, Ledetekst = Notat, Spring over = JA) 

4 Placér cursor på feltet VareNavn og ’Ændre indtastningsrækkefølge’ på feltet til nr. 2. 

Dette skal automatisk placere feltet på højre side af Varenummeret. 

5 Godkend og afprøv formen. 

Du må ikke kunne komme ind i nogen af de virtuelle felter, da de er sat til at skulle 

springes over. Felterne må heller ikke udvise nogen værdier. 

HUSK at felterne vil blive opdateret i andre lektioner. 

159 



® C5 VERSION 2012

17. Synkronisering mellem blokke 


Formålet med denne lektion er at lære deltagerne at udføre synkronisering mellem flere blokke i 

samme form. 


Anvende forms kontrol macroer til synkronisering mellem blokke i samme form 

Vælge de rigtige triggere til synkroniseringen. 

Generelt 

Synkronisering mellem blokke anvendes i skærmbilleder med flere blokke, hvor indholdet i en blok er 

afhængig af indholdet i en anden blok. 

I kursusmaterialet betegnes blokkene som hovedblokke og underblokke. 

Oprettes der f.eks. en hovedblok til visning af varer fra lagerkartoteket og en underblok til visning af 

lagerposter, vil det være naturligt, at de poster der vises i underblokken, passer til den post der vises i 

hovedblokken. 

Synkronisering mellem blokke 

Synkronisering 

InvenTable (hovedblok) 

LagerTrans (underblok) 

Vises varenummer 1750 i hovedblokken, skal det således kun være lagerposter til vare 1750, der vises i 

underblokken og ikke andre varers poster. 

Synkroniseringen er nødvendig for at få helhed og sammenhæng i skærmbilledet. 

Fremfinding og visning af poster i underblok 

Når hovedblokken udfyldes med en post, skal de rette poster straks vises i underblokken. 

Til dette formål skal der anvendes en trigger, der i hovedblokken aktiveres på det rette tidspunkt. 

Der findes et sæt ens triggere i alle blokke. 

Enkelt record blok 

med varer 

Multi record blok 

med vareposter 

Triggeren Pre-record er den rigtige til synkroniseringen af posterne i underblokken, så de vises på rette 

tidspunkt. 

160 



® C5 VERSION 2012

Triggeren Pre-record 

Triggeren Pre-record aktiveres hver gang, der vises en ny post på skærmen. Det gælder også så snart 

skærmbilledet åbnes, og den første post vises. 

Triggeren anvendes f.eks. til tildeling af værdier i sin egen blok, men også til tildeling af værdier i andre 

blokke. 

Pre-record i en hovedblok kan således anvendes til at styre, hvad der skal ske i en underblok. 

Synkroniseringen i Pre-record består af tre punkter: 

Tildeling af feltværdier fra hovedblok til opslagsfelter i underblok 

Fremfinding af poster i underblokken med macroen #Frm_Index() 

Placering af cursor på den første eller sidste af de fundne poster. 

Tildeling af værdier fra hovedblok til felter i underblok 

Inden posten kan findes i underblokken, skal denne forsynes med informationer om posterne. 

De vigtigste informationer er værdier, der kan anvendes til opslag efter posterne i et af de indexer, der 

er tilknyttet underblokkens kartotek. 

Tildelingen af disse værdier udføres med SET kommandoen på samme måde som ved variabler. 

Syntaksen for denne tildeling af opslagsfelter beskrives på næste side. 

Syntaks 

SET Underblok.Opslagsfelt = Hovedblok.Opslagsfelt 

Bemærk at ’Underblok’ og ’Hovedblok’ er bloknavne og ikke kartoteksnavne. 

Det er derfor det er en god idé, at give blokke samme navne som tilknyttede kartoteker. 

Eksempel 

SET InvenTrans.ItemNumber = InvenTable.ItemNumber 

I eksemplet findes underblokken InvenTrans med feltet ItemNumber og hovedblokken InvenTable med 

feltet ItemNumber. 

Felterne behøver nødvendigvis ikke at have samme navne. 

Det er vigtigt, ved synkronisering, at feltet i underblokken indgår som første komponent i et index til 

blokkens kartotek. Er det ikke tilfældet, kan der ikke fremfindes nogen poster. 

Der kan udmærket tildeles værdier til flere felter i underblokken, hvis der er behov for det. Det gælder 

også felter, der ikke har med synkronisering at gøre. 

Selve fremfindingen af posterne udføres med control macroen #Frm_Index(). 

Fremfinding af poster i underblok med #Frm_Index() 

Fremfinding af poster i underblokken udføres med macroen #Frm_Index(), der tilsvarer kontrol 

kommandoen Control ”Index”. 

161 



® C5 VERSION 2012

Syntaksen for macroen er som vist herunder. 

Syntaks 

#Frm_Index(Bloknavn, Indexnavn, x) 

Bemærk igen at det er bloknavn og ikke kartoteksnavn der angives. 

I macroen angives som parameter to navnet på det index, der skal anvendes, når posterne skal findes. 

Det angives ikke hvilke felter, der skal anvendes fra blokken. 

Macroen finder automatisk de felter i blokken, der svarer til felterne i det angivne index. Er felterne 

udfyldt, kan de således anvendes til fremfinding af poster. Er de ikke udfyldt, kan der ikke findes nogen 

poster. 

Er der mere end et nøglefelt i indexet, skal alle de tilsvarende felter i blokken være udfyldt for at give 

resultat. 

Hvis det kun er et af nøglefelterne, der er udfyldt, skal det angives i macroen, så der i indexet kun ledes 

efter poster, der passer til dette felt. Antallet af felter angives som parameter tre, der i syntaksen er 

mærket med x. 

Bemærk! Tallet angiver hvor mange nøgler i indexet, der skal søges på fra venstre mod højre i de 

felter der indgår i indexet. 

Eksempel på anvendelse af første komponent i index 


#Frm_Index(InvenTrans,ItemDateIdx,1) 

I ovenstående eksempel fremgår det, at der kun tildeles værdi til ét felt i blokken InvenTrans, nemlig 

feltet ItemNumber. 

I macroen til blokken InvenTrans anvendes indexet ItemDateIdx, der indeholder felterne ItemNumber 

og Date. 

Da det kun er feltet ItemNumber, der er udfyldt med værdier i blokken, er der taget hensyn til dette 

ved i macroen at angive tallet ’1’, der låser indexet på første komponent. 

Hvis feltet Dato også var blevet tildelt værdi med SET kommandoen, og den skulle anvendes i indexet, 

skulle tallet ændres til ’2’. 

Eksempel på anvendelse af to komponenter i index 

SET InvenTrans.Date_ = 15\08\99 



Forskellen 

I eksempel 1 vises alle poster til det ItemNumber, der er fremme i hovedblokken. 

I eksempel 2 vises også poster til varenummeret i hovedblokken, men i fremfindingen af posterne er 

datoen også anvendt, så der desuden kun vises poster, der har den givne dato. 

162 



® C5 VERSION 2012

Placering af cursor på første eller sidste af de fundne poster 

Når posterne er fundet med macroen #Frm_Index(), skal de vises på skærmen, men først skal det 

bestemmes om cursoren skal stå på den første eller den sidste af de poster, der er fundet frem. 

Dette udføres med en af følgende tre macroer, der er behandlet i en tidligere lektion. 

Kontrol macro Anvendelse 

#Frm_Search(Bloknavn) Slår op på første post iflg. angivne index 

#Frm_SearchTop(Bloknavn) Slår op på første post iflg. angivne index 

#Frm_SearchEnd(Bloknavn) Slår op på sidste post iflg. angivne index 

Skal cursoren f.eks. stå på første post anvendes følgende eksempel. 

Eksempel med opslag på første post 

#Frm_Search(InvenTrans) 

Initiering af nye poster i underblok 

Når der skal oprettes nye poster i underblokken, er det vigtigt at disse får tildelt nogle 

initieringsværdier (startværdier). 

Til dette formål skal der anvendes en trigger i underblokken, der aktiveres på det rette tidspunkt. 

Triggeren Init-record er den rigtige til initiering af nye poster. 

Triggeren Init-record 

Triggeren Init-Record aktiveres hver gang, der skal oprettes en ny post. 

Den anvendes for det meste til tildeling af værdier til felter i sin egen blok. 

Det kan være almindelige startværdier, f.eks. tildeling af en oprettelsesdato til et datofelt, og det kan 

være tildeling af værdier til nøglefelter. 

Tildeling af initieringsværdier til nøglefelter 

Nøgleværdier er i denne henseende værdier til felter, der indgår som nøgler i indexer. 

Tildelingen udføres med SET kommandoen som tidligere vist. 

Eksempel 


I eksemplet forudsættes det, at der må oprettes lagerposter i blokken InvenTrans. 

Oprettes der en ny post i underblokken på formen, aktiveres triggeren Init-record, og posten initieres 

med varenummeret fra hovedblokken. Feltet ItemNumber i underblokken InvenTrans tildeles værdien 

fra feltet ItemNumber i hovedblokken InvenTable. 

163 



® C5 VERSION 2012

Som regel skal der udføres initiering i Init-record af de samme felter, som tildeles værdier i Pre-record, 

da det er nøglefelterne. På denne måde sikres det, at der altid er sammenhæng mellem poster i 

underblok og hovedblok. 

Komplet eksempel på synkronisering 

Nedenstående eksempel viser en færdig synkronisering med fremfinding af poster fra triggeren Prerecord 

og initiering af nye poster i triggeren Init-record. 

Fremfinding af poster i underblok udført fra Pre-record i hovedblok 



#Frm_SearchEnd(InvenTrans) 

Initiering i Init-record i underblok 


164 



® C5 VERSION 2012

Opgaver: Synkronisering mellem blokke: 

Opgave 1: Synkronisering mellem to blokke 


At synkronisere to blokke i samme form. 

Beskrivelse 

De to blokke i formen UDLUdlånsKart, fra den forrige opgave, skal synkroniseres med hinanden, 

således at der altid kun vises udlånslinjer, der tilhører det udlån der aktuelt vises i hovedblokken. 

1 Åben formen UDLUdlånsKart fra opgaven i forrige lektion. 

Forløb √ 

2 Udfør synkronisering mellem de to blokke, så der i underblokken kun vises poster, 

der tilhører den aktuelle post i hovedblokken. Anvend UDLUdlVarIdx. 

3 Udfør initiering af nye poster i underblokken således, at de altid tildeles nødvendige 

nøgleværdier. I dette tilfælde felterne UdlånsNummer og DebitorKonto. 

4 Opret et par nye udlån med tilhørende linjer. 

5 Afprøv om de rigtige linjer vises, når du bladrer i udlånsordrerne. 

6 Åben listbilledet til UDLUdlånsPost og kontrollér at felterne UdlånsNummer og 

DebitorKonto er udfyldt. Hvis de ikke er det, skal du foretage de nødvendige 

ændringer i synkroniseringen. 

165 



® C5 VERSION 2012

18. Direkte opslag 


Formålet med denne lektion er, at lære deltagerne om direkte opslag, hvad de anvendes til og hvordan 

de opbygges. 

Efter lektionen skal kursisterne: 

Vide hvordan direkte opslag opbygges 

Kunne anvende direkte opslag til at hente værdier fra et andet kartotek. 

Direkte opslag generelt 

Direkte opslag er, som navnet hentyder til, et ’opslag direkte’ i et andet kartotek, end det der 

behandles lige nu. 

I nedenstående eksempel er der et udsnit af et ordrehoved, hvori der kan indtastes ordrenummer og 

kontonummer. Kundens navn skrives ikke, men hentes fra debitorkartoteket (CustTable) vha. et direkte 

opslag. 

Anvendelse af direkte opslag 

OrdreNummer 

KontoNummer Navn 

Et direkte opslag består af fire hovedkomponenter, som vist på næste side. 

Opbygning af direkte opslag 

Direkte opslag består af fire hovedkomponenter. 

Ordrer 

Navnet hentes med 

direkte opslag i 

debitorkartoteket når 

kontonummeret er 

indtastet. 

166 



® C5 VERSION 2012

Komponenter i et direkte opslag 

Denne værdi er kendt og kan evt. 

stamme fra det aktuelle kartotek 

Kartoteksnavn [IndexNavn, Udtryk]. Feltnavn 

Disse tre værdier tilhører alle det kartotek, der skal slås op i. 

Bemærk placeringen af de firkantede paranteser, kommaet og punktummet. Kommaet kan evt. 

erstattes af to lighedstegn som vist herefter. 

Syntaks for direkte opslag med lighedstegn 

Kartoteksnavn[IndexNavn == Udtryk].Feltnavn 

Syntaks for direkte opslag med komma 

Kartoteksnavn[IndexNavn, Udtryk].Feltnavn 

De enkelte komponenter behandles i nedenstående skema. 

167 



® C5 VERSION 2012

Betydning af de enkelte komponenter i direkte opslag 

Komponent Betydning 

Kartoteksnavn Navn på opslagskartotek hvorfra der skal hentes en værdi. 

IndexNavn Navn på et Index i opslagskartoteket. 

Udtryk Et udtryk der består af en værdi, der findes i det angivne 

index. 

Skal der angives mere end én værdi for at slå op i indexet, 

adskilles disse med kommaer. 

Værdien kan anføres direkte, eller i form af navn på et felt 

eller en variabel. 

Feltnavn Navn på felt i opslagskartotek, hvorfra der skal hentes en 

værdi. 

[ ] Direkte opslag skal altid indeholde et sæt skarpe paranteser 

omkring indexnavnet og udtrykket. 

Komma Når der skal hentes en bestemt værdi i opslagskartoteket, skal 

den hentes vha. af et opslag i indexet. 

I opslaget sættes index lig med udtryk. 

Dette angives ved at sættet et komma eller dobbelte 

lighedstegn mellem Indexnavn og Udtryk. 

Punktum Punktum sættes som angivelse af, at der efterfølger et felt. 

Der henvises til programmeringsmanualen, for yderligere information om direkte opslag og anvendelse 

med Index. 

Sammenhæng i direkte opslag 

Nedenstående eksempel illustrerer virkemåden i et direkte opslag. På et skærmbillede Ordrer hentes 

debitorens navn med et direkte opslag i debitorkartoteket. 

168 



® C5 VERSION 2012

Virkemåden i et direkte opslag 

CustTable[AccountIdx==Account].Name 

I det direkte opslag henviser CustTable til debitorkartoteket. AccountIdx henviser til indexet med 

samme navn i debitorkartoteket. Debitorens navn kopieres fra debitorkartoteket over til Name-feltet i 

ordren. 

I det direkte opslag anvendes Account-feltet fra ordren til opslaget i indexet. Feltet indeholder 

debitorens kontonummer, hvilket er første komponent i indexet. 

Direkte opslag kan anvendes mange forskellige steder f.eks. i triggere i forms, i rapportfelter og i XAL 

kørsler. 

Direkte opslag i XAL kørsel 

Direkte opslag kan anvendes i XAL kørsler, forms, rapporter osv. I nedenstående eksempel på en XAL 

kørsel anvendes direkte opslag til at hente bynavne i PostNummer kartoteket. 

Eksempel på XAL kørsel med direkte opslag efter bynavn 

Debitorkartoteket (CustTable) 

AccountIdx Poster 

Konto Pos 

1400 2 

1500 4 

1600 1 

1700 3 

1800 5 

Ordre 

1234 

Konto 1500 Navn 

Pos Konto Navn Tlf 

1 1600 Olsen 

2 1400 Jensen 

3 1700 Hansen 

4 1500 Petersen 

5 1800 Sørensen 

Ordre 

r 

Petersen 

Search CustTable 

PRINT Name 

PRINT Adress1 

PRINT ZipCity, ” ”, ZipCode[ZipCodeIdx, ZipCode].CityName 

PRINT ”” 

END 

PAUSE 

169 



® C5 VERSION 2012

Resultat 

IBM Danmark A/S 

Nymøllevej 91 

2800 Lyngby 

Central Kopiering A/S 

Postbox 35 

1101 København K 

Bynavnet er hentet med et direkte opslag. 

Direkte opslag kan også tildeles til variabler, kan indsættes direkte i felter i rapporter, og tildeles som 

værdier til felter i forms. 

170 



® C5 VERSION 2012

Opgaver: Direkte opslag 

Opgave 1: Direkte opslag til feltet ItemName 


At benytte direkte opslag for at hente værdier fra andre kartoteker. 

Beskrivelse 

I formen UDLUdlånsKart skal det virtuelle felt VareNavn tildeles varenavnet fra lagerkartoteket. 

Tildelingen skal udføres med direkte opslag i InvenTable. 

Da feltet er virtuelt, indeholder det aldrig automatisk nogen værdi, hvorfor det både skal opdateres, 

når der bladres mellem udlånsordrer i hovedblokken, og når der oprettes nye varenumre i 

underblokken. 

1 Åben formen UDLUdlånsKart fra forrige opgave 

Forløb √ 

2 Indsæt direkte opslag i triggeren ________________ på underblokken, så feltet 

VareNavn altid opdateres, når der bladres mellem posterne i hovedblokken. Dvs. 

hver gang en ny post er kommet frem på skærmen. 

3 Indsæt direkte opslag i triggeren ___________________ på feltet ______________________ , 

så feltet VareNavn altid opdateres når der oprettes nye udlånslinjer, eller der 

ændres varenummer på en linje. 


171 



® C5 VERSION 2012

Opgave 2: Direkte opslag til UdlejningsVærdi og Forsikringsværdi 


At benytte direkte opslag for at hente værdier fra andre kartoteker 

Beskrivelse 

I formen UDLUdlånsKart skal kartoteksfelterne UdlejningsVærdi og ForsikringsVærdi i blokken 

UDLUdlånsPost ikke indtastes manuelt. Felternes værdi skal indsættes automatisk, hver gang der 

oprettes et nyt varenummer i en af udlånslinjerne. 

Værdien beregnes ved at tage kostprisen i lagerkartoteket og forhøje med den procentsats, der svarer 

til feltet. 

Værdien udregnes ved hjælp af den nye macro med navnet #UDLSatser. 

Da felterne er databasefelter, gemmes de beregnede værdier i databasen. Derfor behøver beregningen 

kun at blive udført, hver gang der oprettes en ny vare eller ændres varenummer på en af 

udlånslinjerne. 

Forløb √ 

1 Åben blokken UDLUdlånsPost i formen UDLUdlånsKart fra forrige opgave. 

2 Anvend macroen #UDLSatser til beregning af værdien for feltet UdlejningsVærdi. 

Benyt direkte opslag til at hente værdierne til de to parametre der skal indsættes i 

macroen. 

Parameter 1: 

Parameter 2: 

Indsættes i feltet: 

Indsættes i triggeren: 

3 Anvend macroen #UDLSatser til beregning af værdien for feltet ForsikringsVærdi. 

Benyt direkte opslag til at hente værdierne til de to parametre der skal indsættes i 

macroen. 

Parameter 1: 

Parameter 2: 

Indsættes i feltet: 

Indsættes i triggeren: 


172 



® C5 VERSION 2012

19. Listemenuer 



Oprette, tilrette og vedligeholde listemenuer i form af undermenuer til gittermenuer, lokalmenuer og 

generelle menuer. 

Emner 

Listemenuer i C5 

Opsætning og vedligeholdelse af listemenuer 

Menuer generelt 

C5 indeholder et menusystem, der hjælper til at finde rundt i de mange forskellige skærmbilleder, 

rapporter, kørsler osv. 

Menusystemet består af to forskellige typer menuer. 

Menutyper 

Menu Forklaring 

Gittermenu Menu i form af en matrix bestående af kolonner og linjer. 

Cellerne i matrixen indeholder menupunkterne. Hvis der er 

mere end ét menupunkt, opstilles disse automatisk som en 

listemenu. 

Listemenu Menu i form af en liste af menupunkter. 

Der findes følgende typer listemenuer: 

Undermenu til gittermenuer 

Undermenu til listemenuer 

Lokalmenuer i skærmbilleder 

Generelle menuer 

Alle menuer kan i vid udstrækning tilrettes den enkelte brugers eller brugergruppes behov. 

Denne lektion behandler listemenuer. 


Listemenuer er menuer i form af menupunkter opsat som en liste under hinanden. 

173 



® C5 VERSION 2012

Eksempel på listemenu 

Menupunkter med tegnet > viser at der åbnes en undermenu. Menupunkter uden tegnet > starter det 

tilknyttede program direkte. Det kan f.eks. være et skærmbillede eller en rapport. 

Listemenuer findes forskellige steder i menusystemet, men opsættes og vedligeholdes ens. 


Listemenu Forklaring 

Undermenu til 

gittermenuer 

Undermenu til 

listemenu 

Finans 

Kontoplan > 

Posteringer > 

Kontoudtog 

Balancer > 

Budgetter > 

Regnskab 

Pengeinstitut > 

--------------- 

Dimensioner > 

--------------- 

Forespørgsler > 

Menupunkter i celler i gittermenuer består altid af en listemenu. 

Et menupunkt i en listemenu kan kalde en undermenu i form af en 

anden listemenu. 

Lokalmenuer i forms Lokalmenuer er menuer, der kan kaldes frem med F10 i et åbent 

skærmbillede. 

Menuen er netop lokal, idet den kun findes i det ene skærmbillede. 

En lokalmenu kan således heller ikke kaldes fra andre skærmbilleder. 

Hvert skærmbillede har sin egen lokalmenu. 

Generelle menuer Generelle menuer er selvstændige listemenuer der oprettes og 

vedligeholdes i udviklingsmenuen i søjlen MNU. 

Til forskel fra lokalmenuer kan generelle menuer kaldes overalt i XAL 

og C5, idet de kan tilknyttes f.eks. en procestaste eller en hvilken 

som helst anden menu. 

174 



® C5 VERSION 2012

Listemenuer 

Skærmbillede 

Hvor vedligeholdes listemenuer? 

Vedligeholdelse af listemenuer består i opsætning af selve menuen og indsættelse af menupunkter. 

Vedligeholdelse foregår der, hvor listemenuen befinder sig. 

Vedligeholdelsessted 

Gittermenuen 

Listemenu Sted for oprettelse og vedligeholdelse 

Undermenu til gittermenu I celler i gittermenuer 

Generelt/Tilpasning/Udviklingsmenu/MNX/Ret 

Undermenu til listemenu I en hvilken som helst anden listemenu 

Generelt/Tilpasning/Udviklingsmenu/MNX/Ret 

I den valgte gittermenu vælges undermenu der skal vedligeholdes 

Lokalmenu I det skærmbillede der indeholder lokalmenuen 

Generelt/Tilpasning/Udviklingsmenu/FRM/Ret 

Generel menu I udviklingsmenuen i søjlen MNU 

Generelt/Tilpasning/Udviklingsmenu/MNU/Ret 

Opsætning og indsættelse af menupunkter er ens for alle listemenuer. Se afsnittet ’Opsætning af 

listemenu’. 

Opsætning af listemenu 

Lokal menu 

til skærmbillede 

Opsætning af listemenuer udføres med funktionen Opsætning, der startes med CTRL+F6. Funktionen 

åbner billedet Opsætning af menu. 

Billedet indeholder felter til indtastning af menuens titel osv. 

Undermenu 

til 

gittermenu 

Undermenu 

til listemenu 

Generel menu 

til procestaste 

eller listemenu 

175 



® C5 VERSION 2012

Felter i ’Opsætning af menu’ 


Menutitel Tekst der skrives som overskrift til menuen. 

Hvis teksten fylder mere end det længste navn på et af 

menupunkterne, afkortes den automatisk. 

Skal der være en længere tekst, skal et af menupunkternes navne 

forlænges med blanke tegn. 

Ryd baggrund Om baggrunden skal ryddes når menupunktet åbnes 

Første menu i serie Om det er første menu i en serie. 

Det kan ikke bestemmes, hvor menuen skal placeres på skærmen, 

men ved at svare ja her, placeres menuen i øverste venstre hjørne af 

skærmen for at gøre plads til flere undermenuer. 

Forlad menu efter valg Om menuen skal forlades efter valg. 

Ved at forlade menuen efter valg vendes der ikke tilbage til den 

igen når menupunktet er afsluttet. 

Rammetype Hvilken ramme type der skal være rundt om menuen 

Bemærk: Det er ikke muligt at bestemme placering og størrelse på menuen. 

Indsættelse af menupunkter i listemenu 

I alle menupunkter foregår der et programkald af et skærmbillede, en rapport, en kørsel eller andet der 

skal afvikles. 

Menupunkter indsættes med funktionen Insert, der åbner billedet Opsætning af menupunkt. 

Felter i Opsætning af menupunkt 

Felter Betydning 

Proces Navn på den proces der skal afvikles. 

Parametre til proces Hver proces kan have forskellige parametre. Som regel skal der 

mindst angives navn på det applikationselement, der skal afvikles. 

Angives som Parameter=værdi Parameter=værdi . . . 

Menupunktets navn Den tekst der skal stå som menupunkt i menuen. 

Bogstav til hurtigvalg Et bogstav i menupunktets navn. Bogstavet bør ikke være anvendt et 

andet sted i menuen. 

Bogstavet aktiverer menupunktet med det samme. 

Hjælpetekst Den tekst der skal vises i bunden af skærmen, når cursoren står på 

menupunktet. 

Gruppe rettigheder Navn på den eller de grupper der må afvikle dette menupunkt. 

Kun de grupper, der angives her, kan se menupunktet. 

176 



® C5 VERSION 2012

Eksempel 

Felter Eksempel 

Proces Form-afvikling 

Parametre til proces Form=CustTable 

Menupunktets navn Debitorer 

Bogstav til hurtigvalg D 

Hjælpetekst Debitorkartotek 

Gruppe rettigheder Liste 

I C5 kaldes skærmbilleder for FORMS. 

I ovenstående eksempel skal der udføres en afvikling af et skærmbillede, derfor processen ’Formafvikling’. 

Skærmbilledet der skal afvikles hedder CustTable, hvorfor parametrene til processen er 

’Form=CustTable’. 

Undermenuer 

Undermenuer oprettes ved at vælge processen ’Undermenu’ og give menupunktet et navn. I menuen 

efterfølges navnet automatisk af tegnet ’>’. 

Vedligeholdelse af listemenuer 

Finans 

Kontoplan > 

Posteringer > 

Kontoudtog 

Balancer > 

Budgetter > 

Regnskab 

Pengeinstitut > 

--------------- 

Dimensioner > 

--------------- 

Forespørgsler > 

CTRL F6 

Insert 

Opsætning af menuen 

Menunavn..............: 

Menutitel.............: 

Ryd baggrunden........: 

Første menu i serie...: 

Forlad menu efter valg: 

Rammetype (0-9).......: 

Opsætning af menupunkt 

Proces..................: 

Parametre til proces....: 

Menupunktets navn.......: 

Bogstav til hurtigvalg..: 

Hjælpetekst.............: 

Grupperettigheder.......: 

177 



® C5 VERSION 2012

Opgaver: Listemenuer 

Opgave 1: Kald af skærmbilleder fra lokalmenuer 


At benytte lokalmenuer til kald af andre skærmbilleder. 

Huskelister 

Menuer – Lokalmenuer 

Menuer – Opsætning af menupunkt 

Beskrivelse 

I denne opgave skal du fra lokalmenuen i formen CustTable kalde formen UDLUdlånsKart. 

DebKart 

Lokal 

menu 

Forløb √ 

1 Åben formen CustTable og opret et nyt menupunkt i lokalmenuen. Menupunktet 

skal kalde formen UDLUdlånsKart. 

2 Afprøv det nye menupunkter som følger: 

3 Åben skærmbilledet debitor og foretag et kald af UDLUdlånsKart. 

4 Du skal kunne se og bladre i alle debitorers udlån. 

UDLUdlånsKart 

178 



® C5 VERSION 2012

20. Synkronisering mellem forms 


Formålet med denne lektion er at lære deltagerne at synkronisere forms med hinanden, således at en 

indeholdet i en form er afhængigt af indholdet i en anden form. 


Synkronisere to forms med hinanden 

Forstå hvilke forms kontrol kommandoer der skal anvendes til synkroniseringen mellem to forms 

Forstå hvilke triggere der skal anvendes til synkroniseringen mellem to forms. 

Generelt 

Synkronisering anvendes f.eks. når der foretages kald fra en form til en anden eller fra en form til en 

rapport. 

Synkroniseringen består i at den kaldte form eller rapport sættes op, så indholdet her stemmer overens 

med indholdet i den form der blev kaldt fra. 

I denne lektion behandles synkronisering mellem forms. 

Synkronisering mellem forms 

Synkronisering mellem forms udføres som hovedregel ved hjælp af kald fra lokalmenuen i 

’hovedformen’ og opsætning af selve synkroniseringen i ’underformen’. 

I illustrationen herunder er ’Ordrekartotek’ hovedform til ’Ordrelinjer’ og ’Ordrelinjer’ er hovedform til 

’Ordretotaler’. 

Kald af forms fra lokalmenuer 

Ordrekartotek 

Lokal 

menu 

Ordrelinjer 

Lokal 

menu 

Ordretotaler 

179 



® C5 VERSION 2012

Når en form kaldes fra en menu, er det muligt at synkronisere den, med den form der kaldes fra. I 

illustrationen kan det f.eks. synkroniseres, så formen med ordrelinjerne kun viser de linjer, der tilhører 

den ordre, der blev kaldt fra. 

Det er vigtigt at forstå, at et kald af en form via en menu ikke alene er nok til, at hente de rigtige 

informationer i den underliggende form. Det er i den underliggende form selve synkroniseringen 

finder sted, og at de rigtige informationer findes frem. 

Triggere ved synkronisering 

Ved synkronisering mellem to forms anvendes følgende triggere i vinduet og på blokken i 

underformen. 

Triggere i underform ved synkronisering 

Triggere i vinduet Anvendelse 

Pre-form Åbning af buffer 

Triggere i blokken Anvendelse 

Init-record Åbning af buffer 

Triggeren Pre-Form 

Tildeling af værdier i blokken (fra buffer) 

Angivelse og låsning af index til sortering af poster i blokken. 

Angivelse af opslag på første eller sidste af de fundne poster. 

Tildeling af startværdier fra buffer til ny record 

I triggeren Pre-form ligger koden til selve synkroniseringen. 

Der er her de rigtige poster findes frem. 

Synkroniseringen foregår ved hjælp af følgende kommandoer og macroer: 

En buffer 

EXTERN 

SET 

#Frm_Index() (med låsning af antal indexkomponenter) 

#Frm_Search() eller #Frm_SearchEnd() 

De enkelte punkter behandles i de efterfølgende afsnit. 

Buffer 

Foretages der et kald af en anden form via en lokalmenu, gemmes posten i den oprindelige form i en 

buffer med samtlige sine data. 

Det betyder, at der til enhver tid kan hentes information i bufferen om den post eller record, der blev 

kaldt fra. 

180 



® C5 VERSION 2012

Bufferen indeholder den aktuelle record 

I underformen er det vigtigt at vide hvilken post, der kaldes fra, så de rigtige posteringer (linjer) kan 

findes frem. Dette kan gøres ved at åbne bufferen med kommandoen EXTERN. 

EXTERN 

Kommandoen EXTERN åbner for en buffer med informationer om den record, der kaldes fra. 

Åbning af buffer med EXTERN 

Syntaksen for EXTERN er som følger, idet kommandoen efterfølges af bufferens dvs. kartotekets navn. 

Syntaks 

Ordrekartotek 

EXTERN 

Lokal 

menu 

Ordrekartotek 

Lokal 

menu 

Buffer 

Aktuel 

record 

Hovedform Underform 

Buffer 

OrdreKart 

Ordrelinjer 


Bufferen åbnes med 

kommandoen EXTERN 

’buffernavn’ 

Ordrelinjer 

Information om 

aktuel record (ordre) 

hentes i bufferen 

EXTERN OrdreKart 

Hvis der f.eks. fra formen SalesTable skal foretages et kald af formen SalesLine med ordrelinjerne 

indsættes der et menupunkt i formen SalesTable til kald af posteringerne i SalesLine. 

I SalesLine skal der så åbnes for bufferen til SalesTable for, at se hvilket ordrenummer der blev kaldt fra. 

181 



® C5 VERSION 2012

Åbningen af bufferen skal da se ud som følger. 

Eksempel 

EXTERN SalesTable 

Når bufferen er åbnet, skal blokkens nøglefelter tildeles værdier fra den. Det udføres med 

kommandoen SET. 

SET 

Når der skal synkroniseres mellem to forms, anvendes SET kommandoen til at tildele værdier (fra 

bufferen) til felter i blokken, idet de poster der skal vises i underformen, skal tilhøre den record, der 

findes i bufferen. 

Tildeling med SET fra buffer til form 

Syntaksen for SET kommandoen ved tildeling af værdier til blokken fra bufferen, er som følger. 

Syntaks 

SET . = . 

I eksemplet fra afnittet om EXTERN med kald af ordrelinjer fra ordrekartoteket, vil SET kommandoen da 

se ud, som følger. 

Eksempel 

Ordrekartotek 

Lokal 

menu 

Buffer 

OrdreKart 


SET SalesLine.Number = SalesTable.Number 

Ordrelinjer 


SET blok.felt = 

buffer.felt 

I formen er der en blok med navnet SalesLine, der har et felt med navnet Number. Dette felt tildeles 

den værdi, feltet Number har i bufferen SalesTable. 

Ved hjælp af macroen #Frm_Index() kan de rigtige poster herefter findes frem. 

Tildeling med SET fra 

buffer felter til felter i 

blok i form 

182 



® C5 VERSION 2012

#Frm_Index() 

Macroen #Frm_Index() anvendes ikke alene til visning af poster, men også til fremfinding af bestemte 

poster, der så vises i samme sortering som indexet. 

Ved synkronisering mellem forms, skal der netop i underformen, fremfindes bestemte poster, nemlig 

de poster der tilhører den record, der befinder sig i bufferen. 

Efter at bufferen er åbnet, og værdier er tildelt blokken, anvendes macroen #Frm_Index() til at finde de 

rigtige poster frem. 

Poster findes med #Frm_Index() 

Det er vigtigt at anvende indexmacroen rigtigt, idet det er nødvendigt at angive hvilke komponenter i 

indexet, der skal benyttes i søgningen efter posterne. 

I eksemplet med kaldet af SalesLine fra SalesTable, er der f.eks. kun én kendt værdi, der kan hentes i 

bufferen og som samtidig kan anvendes til fremfinding af posterne i SalesLine. Det er OrdreNummeret 

(Number), da dette felt findes i begge kartoteker. 

OrdreNummeret fra bufferen bliver da også med SET kommandoen tildelt OrdreNummeret i blokken 

For at finde de rigtige poster skal der anvendes et index med ordrenummeret som første komponent. 

Hvis dette index består af flere komponenter, skal det angives hvilke af disse, der er kendte. Det siges at 

indexkomponenterne låses. 

Syntaksen for #Frm_Index() med låsning af komponenter er som følger. 

Syntaks 

#Frm_Index(, , ) 

Hensigten med de låste komponenter vises i følgende eksempel, hvor der anvendes et index med flere 

komponenter. 

Eksempel 

Ordrekartotek 

Lokal 

menu 

Buffer 

OrdreKart 


Ordrelinjer 

#Frm_Index(SalesLine, NumTransLineIdx, 1) 

Posterne findes med 

#Frm_Index(Blok, Index, 1) 


SET blok.felt = 

buffer.felt 

#Frm_Index(Blok,Index,1) 

183 



® C5 VERSION 2012

Blokken SalesLine er tilknyttet et kartotek SalesLine, der har et index NumTransLineIdx, der består af 4 

komponenter. 

Indexnavn Komponenter (felter) i indexet 

NumTransLineIdx Number, Transaction, LineNumber, RowNumber 

Da det kun er den første komponent i indexet dvs. Number, der er kendt, skal det fastlåses, at indexet i 

fremfindingen af poster kun skal anvende denne komponent. Derfor angives tallet 1 i #Frm_Index(). 

Der kan låses mere end én komponent, hvis værdierne kendes, men altid fra venstre mod højre. Der 

kan ikke låses på en komponent midt i indexet. 

De poster, der findes med #Frm_Index(), vises stadig sorteret efter alle komponenter i indexet, idet 

låsningen kun gælder udsøgningen af posterne. 

#Frm_Search() / #Frm_SearchTop() / #Frm_SearchEnd() 

Der er stadig mulighed for, at angive om cursoren skal starte på den første eller den sidste post. Når 

der er tale om låste poster, gælder dette så kun, de der er fundet. 

Første eller sidste post vælges med en af macroerne #Frm_Search(), #Frm_SearchTop() eller 

#Frm_SearchEnd(). 

Bloktriggeren Init-record 

Når der skal oprettes en ny record i en underform, kan det være nødvendigt at tildele nogle 

startværdier til den. Det kan f.eks. være værdier, der findes i bufferen. 

Selv om disse værdier bliver tildelt blokken med SET kommandoen i Pre-form triggeren, kan disse 

værdier ikke automatisk anvendes, når der skal oprettes en ny record. 

Init-record 

Tildeling af startværdier til records foregår i triggeren med navnet Init-record. 

Init-Record aktiveres, når der i en form sker en begivenhed f.eks. i form af at oprette en ny record. 

Dette sker f.eks. ved at taste F2 eller ved, at markøren placeres på en ny tom post, der skal oprettes. 

Tildeling af værdier fra bufferen foregår på samme måde som i Pre-form ved at åbne bufferen med 

EXTERN og tildele værdier med SET. 

Pre-form 



Ofte kan det betale sig at kopiere linjerne fra Pre-form og så tilføje flere linjer med SET kommandoer, 

hvis der er behov for det. 

Init-record 


184 



® C5 VERSION 2012


SET SalesLine.Account = SalesTable.Account 

I dette eksempel tildeles der værdier fra bufferen til felterne Number og Account. Der kan også tildeles 

andre former for startværdier f.eks. dags dato. 

Komplet eks. på synkronisering af forms 

Synkronisering i triggere i vinduet og blokke 

Eksemplet indeholder kun triggere, der anvendes i underformen, idet hovedformen ikke har nogen 

ændringer i sine triggere. Eksemplet er vist på næste side. 

Triggere i blok 

Komplet eksempel med triggere og tilhørende kode 

Trigger i 

vinduet 

Init 

Pre-form 

Error 

Triggere i 

blokken 

Ordrekartotek 

Lokal 

menu 

Anvendelse 




#Frm_Index(SalesLine, NumTransLineIdx, 1) 

#Frm_SearchEnd(SalesLine) 

#FormError 

Anvendelse 

Buffer 

OrdreKart 


Ordrelinjer 

(Vindue) 

(Blok) 

Triggere i vinduet 

Init 

Error 

Pre-form 

Init-record 

185 



® C5 VERSION 2012

Init-record 



SET SalesLine.Account = SalesTable.Account 

186 



® C5 VERSION 2012

Opgaver: Synkronisering mellem forms 

Opgave 1: Synkronisering mellem forms 


At benytte XAL kommandoer og forms kontrol kommandoer i form af macroer til synkronisering 

mellem to forms. 

Huskelister 

Form – Triggere i vinduet 

Form – Triggere i blokke 

Beskrivelse 

Efter oprettelse af et nyt menupunkt i lokalmenuen, i formen CustTable til kald af formen 

UDLUdlånsKart, skal de to forms synkroniseres med hinanden. 

I formen UDLUdlånsKart skal der således kun vises poster, der tilhører den aktuelle debitor, der kaldes 

fra. 

Forløb √ 

1 Åben formen til UDLUdlånsKart og opsæt synkroniseringen til CustTable. Benyt 

indexet UDLDebDatTypIdx til opslag og start på første post i indexet. 

HUSK også tildeling af værdier til nye poster. 

2 Afprøv synkroniseringen som følger: 

3 Åben formen CustTable og foretag et kald af UDLUdlånsKart. 

Du må kun kunne se og bladre i udlån til den aktuelle debitor. 

4 Opret et nyt udlån på en debitor og indsæt 2-3 udlånslinjer. 

5 Gentag punkt 4 et par gange med en anden debitor. 

6 Afprøv om du stadig kun kan bladre i udlån og udlånslinjer der tilhører den 

aktuelle debitor. 

7 Åben listbilledet til UDLUdlånsPost og kontrollér at felterne DebitorKonto og 

UdlånsNummer er udfyldt. Hvis de ikke er det, skal du foretage nødvendige 

ændringer i synkroniseringen 

187 



® C5 VERSION 2012

21. Tabsider og gruppebokse 


Formålet med denne lektion er, at give oversigt over tabsider og gruppebokse, samt at vise hvordan de 

anvendes i henholdsvis den tegnbaserede og den GUI baserede udgave af Navision XAL og C5. 

Efter denne lektion skal kursisterne kunne: 

Oprette tabsider 

Oprette gruppebokse. 

Tabsider 

Tabsider er kun henvendt til GUI versionen, hvor forms kan inddeles i flere tabsider med hver sin 

overskrift. 

Tabsider er blot almindelige sider i forms. De kan dog nu få tildelt overskrifter, der vises i fanerne på 

tabsiderne. 

Ved at dele en forms felter eller blokke over flere sider, kommer formen mere til at ligne Windows 

overfladen. 

Der er dog den bieffekt ved tabsider, at der i den tegnbaserede udgave kommer lige så mange sider, 

som der er tabsider. Desuden kan de tildelte overskrifter ikke ses i denne udgave. Det eneste der viser, 

at der er flere sider, er sidetallene i øverste venstre hjørne. 

Det overblik der gives i GUI versionen, følger altså ikke med i den tegnbaserede version. 

Tabsider oprettes som hidtil i den tegnbaserede udgave af C5, da det kun er her, der kan oprettes 

forms. 

De oprettes ved at danne en ny side med PAGE UP eller PAGE DOWN. Når siden er fremme på 

skærmen, gives den en overskrift med CTRL+F8. 

Når forms er i drift skiftes der mellem sider og tabsider med ALT+F7 og ALT+F8. Dette gælder begge 

versioner. 

Når forms er under udarbejdelse i den tegnbaserede udgave, skiftes der mellem siderne med PAGE UP 

og PAGE DOWN. 

Tabsider i GUI og almindelige sider i tegnbaseret udgave 

Side 1 Side 2 

2/2 

1/2 

Tabsider Almindelige sider 

188 



® C5 VERSION 2012

Bemærk! Overskrifterne og tabsiderne kan kun ses i GUI versionen. I den tegnbaserede version kommer 

der en ny side for hver tabside. 

Grupppebokse 

Gruppebokse eller groupboxes anvendes til at opdele felter i skærmbilleder i mindre enheder, hvor 

felterne f.eks. grupperes efter indhold. 

Boksene er ikke andet end almindelige bokse, der tegnes med ALT+T. Der er dog nu tilføjet 

muligheden for at vælge forskellige rammetyper og der er mulighed for at skrive en tekst i toppen af 

rammen. 

Tekst og type vælges med ALT+Y, medens boksen er i gang med ALT+T. 

Teksten står altid i toppen, men kan venstrestilles, højrestilles eller centreres i forhold til rammen. 

Boksene er kun til visuel kontrol. De har således ingen indflydelse på data, der indtastes eller vises i 

formen. 

Boksene optræder forskelligt, afhængigt om de vises i den tegnbaserede eller den GUI baserede 

udgave af Navision XAL eller C5. 

Kassernes udseende i tegnbaseret og GUI baseret C5 

Type Tegnbaseret GUI baseret 

0 Ingen synlig ramme Flad kasse med sort streg. Tekst i rammen. 

1 Enkelt streg (som 0) 

2 Dobbelt streg Ophævet kasse. Tekst i rammen. 

3 (som 2) Nedsænket kasse. Tekst i rammen. 

4 (som 1) Flad kasse med fordybet streg. Tekst i rammen. 

5 (som 2) (som 4) 

6 (som 1) Flad kasse med sort streg. Tekst i sort felt i tekstens 

længde. 

7 Fed streg Flad kasse med sort streg. Tekst i sort felt i kassens 

længde. 

8 (som 1) Flad kasse med grå streg. Tekst i gråt felt i tekstens 

længde. 

9 (som 7) Flad kasse med grå streg. Tekst i gråt felt i kassens 

længde. 

Som det fremgår er det kun type 0, 1, 2 og 7, der umiddelbart kan finde anvendelse i den 

tegnbaserede udgave af C5. Dette gælder i det mindste, når de grå standardfarver anvendes i forms. 

Bemærk! Boksene er kun beregnet til at gruppere felter eller tekst i formen, de har ingen indflydelse på 

formens funktioner. 

I det efterfølgende vises, hvilke gruppebokse der dannes og hvordan de ser ud i den GUI baserede og 

den tegnbaserede version. 

189 



® C5 VERSION 2012

Eksempel på gruppebokse i GUI versionen 

Eksempel på gruppebokse i den tegnbaserede version 

190 



® C5 VERSION 2012

22. USRKEY triggere 

Formål 

Formålet med denne lektion er at lære deltagerne at anvende USRKEY triggere i forms. 


Anvende USRKEY triggere til indtastning af XAL kode 

Aktivere USRKEY triggere vha. tastetryk 

Aktivere USRKEY triggere fra andre triggere vha. kontrol macroer. 

Generelt 

USRKEY triggere er som alle andre triggere editorbokse til indtastning af XAL kode. 

De aktiveres dog ikke automatisk, som de øvrige triggere i forms, men kun vha. taster eller kald fra 

andre triggere. 

Lektionen består af følgende afsnit: 

Triggere 

Taster 


Styring af XAL kode 

Form macroer. 

Triggere 

I alle blokke i forms findes der er 10 USRKEY triggere. 

USRKEY triggere i blokke i forms 

Triggere 

USRKEY0 

USRKEY1 

USRKEY2 

USRKEY3 

USRKEY4 

USRKEY5 

USRKEY6 

USRKEY7 

USRKEY8 

USRKEY9 

191 



® C5 VERSION 2012

Triggerne er, som alle andre triggere, editorboxe til indtastning af XAL koder. De kan benyttes til 

mange forskellige formål f.eks. beregninger. 

Triggerne befinder sig i de enkelte blokke. 

USRKEY triggere i blokke 

FORM 

SH+F6 

Taster 

Nogle taster kan anvendes sammen med USRKEY triggerne, idet disse triggere er anderledes end de 

øvrige triggere. 

USRKEY triggerne kan kun aktiveres med tastetryk eller ved kald fra andre triggere. 

Taster bundet til USRKEY triggere 

Tasterne ALT+0 til ALT+9 er bundet sammen med de tilsvarende USRKEY triggere. 

Taster og USRKEY triggere 

Blok formler: Formler 

Taster Triggere 

ALT+0 USRKEY0 

ALT+1 USRKEY1 

ALT+2 USRKEY2 

ALT+3 USRKEY3 

ALT+4 USRKEY4 

ALT+5 USRKEY5 

ALT+6 USRKEY6 

ALT+7 USRKEY7 

ALT+8 USRKEY8 

ALT+9 USRKEY9 

Opsætning for blok 

ENTER 

Blok formler 

USRKEY0 

USRKEY9 

192 



® C5 VERSION 2012

Bindingen mellem taster og USRKEY triggere er permanent. Det betyder, at det ikke er nødvendigt selv 

at udføre nogen programmering for at binde tasterne til triggerne. 

I USRKEY triggerne skal der blot indtastes den XAL kode, der er behov for, så virker det. 

Taster til én blok 

Det er nemt at anvende tasterne sammen med USRKEY triggerne i én blok. Prøv at indtaste følgende 

kode i formen ’CustTable’ i blokken ’CustTable’ i triggeren USRKEY3 . 

Eksempel 

SET BOX(1,”Hej, med dig!\nDu tastede ALT+3”,0) 

Herefter er det blot at starte formen CustTable, og prøve at taste ALT+3. Så vises følgende box midt på 

skærmen. 

Resultat 

Taster til flere blokke 

Det er også nemt at anvende tasterne sammen med USRKEY triggerne i flere blokke. 

Tasterne er bundet til USRKEY triggerne i den blok, cursoren befinder sig i. 

Der er ikke nogen forskel på kodning i triggerne og der skal heller ikke kodes noget for at tasterne 

fungerer. Det er lige så nemt som i ovenstående eksempel. 

Da de samme USRKEY triggere findes i hver blok i formen, betyder det, at de samme taster kan have 

forskellige betydning afhængigt af, hvilken blok cursoren befinder sig i. 

Eksempel 

USRKEY2 kan i én blok udføre et kald af et skærmbillede, medens samme trigger i en anden blok 

udfører en beregning. 

Når cursoren står i den første blok og der tastes ALT+2 åbnes skærmbilledet. Når der skiftes til den 

anden blok og der igen tastes ALT+2 udføres beregningen. 

På næste side vises et par eksempler på andre ting der kunne kodes i USRKEY triggere. 

Taster med eksempler 

Kald af anden proces 

Hej, med dig! 

Du tastede ALT+3 

OK 

I USRKEY triggerne kan der indlægges kald af andre processer. 

193 



® C5 VERSION 2012

Der kunne f.eks. bindes en rapport til en af tasterne ved at kalde processen Rapport-Afvikling. 

Eksempel 

PROCESS 15 ”REPORT=CustAccStatement OUTPUT=Printer,getopts-” 

Indsættes ovenstående kode i USRKEY7 i en form f.eks. CustTable, udskrives rapporten 

’CustAccStatement’ (Kontoudtog), hver gang der tastes ALT+7 i formen. 

Kald af båndoptager 

I USRKEY triggere kan der også indlægges kald af båndoptageren. 

Hvis en virksomhed har forskellige varetyper, der hver for sig indeholder mange ens udfyldte felter på 

de enkelte varer, kunne der oprettes forskellige båndoptagelser til hver varetype. 

Ved at afspille båndoptagelsen når der oprettes en ny vare, udfyldes de indspillede felter automatisk, 

hvorefter resten af felterne udfyldes manuelt. 

I stedet for at starte båndoptageren hver gang og vælge optagelse at afspille, kan afspilningen 

indlægges i en USRKEY trigger, der startes med et tastetryk. 

Hver indspilning bindes til sin egen USRKEY taste. 

Eksempel 

PROCESS 8 ”Mode=execute name=Varetype_1” 

Proces 8 er båndoptageren. Parameteren ’Mode=execute’ viser at båndoptageren skal eksekveres, og 

’name=Varetype_1’ viser navnet på den indspilning, der skal udføres. 


Triggerne kan også aktiveres eller kaldes fra andre triggere med specielle forms kontrol kommandoer 

og macroer. 

194 



® C5 VERSION 2012

Kontrol kommandoer og macroer til kald af USRKEY triggerne 

Triggere Kommandoer Macroer 

USRKEY0 CONTROL ”USRKEY0” #Frm_USRKEY(bloknavn, 0) 










Anvendes det samme stykke XAL kode ofte i mange forskellige triggere i en form, kan det med fordel 

lægges i bare én af USRKEY triggerne. 

XAL koden i den pågældende USRKEY trigger, kan herefter kaldes fra en hvilken som helst anden 

trigger i formen. 

Hvis samme XAL kode f.eks. er fordelt på mange forskellige triggere og der skal rettes et eller andet, 

kan der være fare for at ændringerne glemmes i en af triggerne. 

Fordelen er klar. Ved at lægge XAL koden i bare én trigger er det meget nemmere at vedligeholde den. 

Kald af USRKEY trigger 

Når USRKEY triggere skal kaldes fra andre triggere, anvendes en af kontrol kommandoerne eller 

macroerne i ovenstående skema. 

I alle tilfælde er der to ting der skal angives i kaldet: 

Hvilken blok triggeren befinder sig i 

Triggerens nummer 

Kald med kontrol kommando 

Syntaks 

CONTROL ”USRKEY0 ” 

Ovenstående kommando medfører at USRKEY0 triggeren i blokken kaldes. 

Syntaksen er analog for de øvrige USRKEY triggere. 

195 



® C5 VERSION 2012

Bemærk! Anvendes control kommandoen, er det frivilligt at angive blokkens navn. Hvis den ikke 

angives, kaldes USRKEY triggeren i den aktive blok. 

Kald med kontrol macro 

Syntaks 

#Frm_USRKEY(, ) 

Ovenstående macro medfører at USRKEY triggeren i blokken kaldes. 

Styring af XAL kode i triggerne 

USRKEY triggere kan som vist aktiveres på to forskellige måder: 

Med tasterne ALT+0 til ALT+9 

Med kontrolkommandoer og macroer. 

Blokering af tastetryk 

Det er ikke altid XAL koden, i en trigger, må udføres, når der trykkes på den tilhørende taste. 

Tastetrykket kan blokeres ved at indlægge en kontrol i starten af koden i USRKEY triggeren. 

Til kontrollen anvendes systemvariablen &CMD, der betyder &Command. Variablen indeholder altid 

den sidste taste, der er trykket på. 

Ved at undersøge om der er trykket på den taste der tilhører den aktuelle USRKEY trigger, kan der 

træffes afgørelse om, om koden i triggeren må udføres. 

Eksempel (triggeren USRKEY3) 

IF &CMD == ”USRKEY3” THEN 

RETURN 0 

ENDIF 

{Øvrig kode der kun skal udføres} 

{ved kald fra andre triggere. } 

I ovenstående eksempel undersøges i IF sætningen om systemvariablen &CMD indeholder ’USRKEY3’. 

Gør den det udføres kommandoen ’RETURN 0’, der stopper afviklingen af XAL koden i triggeren og 

vender tilbage til skærmbilledet. 

På denne måde kan det blokeres, at koden i triggeren udføres når der trykkes på tasten. 

196 



® C5 VERSION 2012

Tastetryk og kald fra andre triggere samtidig 

I nogen tilfælde kan det være ønskeligt, at en URSKEY trigger skal udføre én ting, når der trykkes på 

den tilhørende taste og en anden ting når triggeren kaldes med control kommandoen eller macroen 

fra en anden trigger. 

Kontrollen, der blev nævnt i foregående eksempel, anvendes også i dette tilfælde. 

Eksempel (USRKEY3) 

IF &CMD == ”USRKEY3” THEN 

PROCESS 8 “Mode=execute name=Varetype_1” 

RETURN 0 

ENDIF 

SET &SaldoIalt = 0 


#Add(&SaldoIalt,BalanceMST) 

END 

I eksemplet undersøges det, i betingelsen i IF sætningen, om systemvariablen &CMD indeholder 

’USRKEY3’. 

Gør den det, er det ensbetydende med, at betingelsen er opfyldt og XAL koden i IF sætningen udføres. 

Først udføres Process 8, der er kald af båndoptageren. Derefter udføres ’RETURN 0’, der afslutter 

afvikling af koden i triggeren og vender tilbage til skærmbilledet. 

Hvis triggeren kaldes fra en af de andre triggere, udføres kontrollen i IF sætningen også. 

Da der ikke er trykket på ALT+3, indeholder &CMD ikke ’USRKEY3’. Betingelsen er altså ikke opfyldt. IF 

sætningen springes over og der fortsættes med den øvrige XAL kode i triggeren. 

I eksemplet sættes variablen &SaldoIalt = 0. Derefter gennemløbes CustTable og variablen optælles 

med feltet BalanceMST. 

HUSK! Variablen &SaldoIalt kan lige så godt være et virtuelt felt i en form, idet virtuelle felter også 

foranstilles med & tegnet, når de anvendes i XAL kode. 

Tidspunkter for aktivering af øvrige triggere 

Udføres ved tryk 

på ALT+3 

Udføres ved kald 

fra andre triggere 

Når USRKEY triggerne kaldes fra andre triggere for at udføres som subrutiner, er det vigtigt at kende 

til, hvornår de andre triggere aktiveres i løbet af en forms åbningstid. 

Nedenstående skema viser eksempler på nogle få triggere og deres aktiveringstidspunkter. 

197 



® C5 VERSION 2012

Aktiveringstidspunkt for triggere i forms 

Trigger Placering Aktiveringstidspunkt 

Init Opsætning Når formen åbnes 

Pre-Record Blok Når der skiftes til ny post 

Post-Insert Blok Når der oprettes en ny post 

Post-Delete Blok Når der slettes en post 

Post-Update Blok Når der ændres i en post 

Post-Change Felt Når der ændres i feltet, og før posten godkendes 

Form macroer 

COMMIT 

COMMIT kommandoen bruges til at opdatere kartoteket med værdierne i de felter der er vist i alle 

blokke. 

Normalt bliver kartoteket først opdateret, dvs. der køres en bagvedliggende COMMIT kørsel, når man 

fra en: 

Enkelt Record blok skifter blok eller fra en 

Multi-Recod Blok forlader et felt. 

Til tider kan det være hensigtsmæssigt, at kartoteket opdateres straks efter, at der er indtastet i et felt 

på blokken i formen. Dette gøres med COMMIT indsat i en eller flere af feltets triggere og/eller i en 

eller flere af blokkens triggere, alt afhængigt af det ønskede resultat. 

Skal man f.eks. foretage et gennemløb af et kartotek, via en SEARCH kommando, er det 

hensigtsmæssigt, at kartoteket er fuldt opdateret med alt data, også nyt indtastet data. 

Syntaks 

#Frm_Commit(,CHANGE) 

’CHANGE’ parameteren er valgfrit. Hvis den sættes i forlængelse af bloknavnet, bliver kartoteket kun 

opdateret, hvis der er foretaget en ændring i selve feltets værdi. 

REPAINT 

Repaint anvendes til at genindlæse hele formen. Den aktiverer alle ændringer som f.eks. felt længde 

ændringer osv og genindlæser formen. 

Kommandoen kan bl.a. bruges til notater i Forms, hvor den indsættes efter macroen 

#Frm_NoteMark(Bloknavn,Notatfeltnavn), hvis denne ligger EFTER #Frm_Index(BlokNavn, Index) og 

#Frm_Search(BlokNavn) macroerne. 

Dette skyldes, at formen skal genindlæses efter at notatmacoerne er brugt i Pre-Form triggeren. Denne 

genindlæsning foretages af #Frm_Index(BlokNavn, Index) og #Frm_Search(BlokNavn) macroerne. Bliver 

notatmacroerne lagt EFTER disse macroer, skal der derfor en REPAINT kommando til. 

198 



® C5 VERSION 2012

Syntaks 

#Frm_Repaint 

Bemærk, at der ikke skal specificeres bloknavn idet en REPAINT genindlæser hele Formen. 

199 



® C5 VERSION 2012

Opgaver: USRKEY triggere 

Opgave 1: USRKEY triggere med beregninger 


At benytte USRKEY triggere til fælles beregninger 

At aktivere USRKEY triggere fra andre triggere vha. kontrol macroer. 

Beskrivelse 

I formen UDLUdlånsKart har du indsat to virtuelle felter i form af ForsikringsSum og LejeSum. 

I opgaven skal du sørge for, at begge felter til enhver tid indeholder den samlede værdi for alle linjerne 

i den nederste blok. 

Beregningen skal udføres i en af USRKEY triggerne, der også skal anvendes til opdatering af hvert af de 

to felter. 

USRKEY triggeren skal herefter kaldes fra nogle af de andre triggere, der er nødvendige, for at 

opdateringerne finder sted på de rigtige tidspunkter som følger: 

Tidspunkt Trigger / blok / felt 

Efter formen åbnes og første post vises på 

skærmen 

Efter linjerne vises på skærmen 

Efter der indsættes en ny linje 

Efter det slettes en linje 

Efter der ændres varenummer på en linje 

Efter ændring af varenummer uden at linjen 

forlades 

Efter der ændres status på en linje 

Husk også at anvende macroen #Frm_Commit til opdatering af kartoteket. 

200 



® C5 VERSION 2012

1 Åben formen UDLUdlånsKart. 

Forløb √ 

2 Vælg triggeren USRKEY5 og indsæt kode i form af en søgeløkke på UDLUdlånsPost. 

Udfør en sammentælling af felterne ForsikringsVærdi og UdlejningsVærdi fra 

UDLUdlånsPost. 

Sammentællingen foregår i de virtuelle felter &ForsikringsSum og &LejeSum. 

Medtag kun varelinjer med status = Udlånt. 

3 Vælg nu hver af triggerne fra skemaet herover og indsæt et kald af USRKEY5 i hver 

af dem. 

Husk at indsætte #Frm_Commit, hvor det er nødvendigt, for at kartoteket 

opdateres inden opsummeringen. 


5 Opret nogle ordrer med flere linjer på hver ordre og afprøv om opsummeringen 

udføres korrekt. 

201 



® C5 VERSION 2012

Opgave 2: Taster til én blok 


At anvende tasten der er knyttet til USRKEY1, så der kaldes en form. 

Beskrivelse 

I USRKEY triggeren der tilhører tastekombinationen ALT+1, skal der indlægges kode til at hente 

skærmbilledet med lagerbeholdninger, så brugeren kan gå direkte ind i billedet og se hvor mange der 

er på lager af en given vare. 

Billedet skal kun kunne kaldes fra blokken med varelinjerne. 

1 Åben formen UDLUdlånsKart i blokken UDLUdlånsPost. 

Forløb √ 

2 Vælg triggeren USRKEY1, og indsæt kode til kald af formen LagerBeholdning. 

Vælg den rigtige blok idet formen kun skal kaldes fra linjerne. 

Koden er som flg.: 

Proces 17 ”Form=InventorySum PARM=”+ItemNumber 

3 Godkend og afprøv formen ved at stå på forskellige udlånslinjer og taste ALT+1. 

202 



® C5 VERSION 2012

23. Notater i forms 

Formål 

Formålet med denne lektion er at give deltagerne kendskab til opsætning af notatmuligheder i forms 

og vise hvordan dette udføres vha. macroer. 


Opsætte notater på forms med én og flere blokke 

Oprette en lokal procestaste til kald af notater 

Anvende de macroer der benyttes til behandlingen af notater på skærmbilleder 

Anvende virtuelle felter til markering af om notater eksisterer. 

Generelt 

Der kan oprettes notater i næsten alle skærmbilleder i C5. 

Notater oprettes på poster i skærmbilleder ved at taste ALT+N, der åbner et notatvindue til indtastning 

af teksten i notatet. 

Når notatet er indtastet og godkendt lukkes vinduet igen. 

For at vise om den aktuelle post har et notat eller ikke, er der på skærmbilledet et notatfelt, der kan 

vise dette med et lille n eller et stort N. 

Notatvinduet kan også åbnes ved at klikke i notatfeltet med musen, hvis denne benyttes. 

Selve notatfunktionaliteten bygges op vha. et sæt macroer, der findes i macrobiblioteket FORMS. 

I procedureoversigten, på næste side, vises de trin, der skal udføres for at få notatfunktionaliteten til at 

fungere. 

Procedure for opbygning af notater i forms 

Oprette procestaste 

Oprette virtuelt notatfelt 

Indsætte macro til notatvindue 

Indsætte macro til ændring af mærke i notatfelt 

Indsætte macro til ajourføring af notatfelt ved ændringer 

Indsætte macro til ajourføring af notatfelt ved bladring 

Indsætte macro til åbning af notatvindue med mus 

203 



® C5 VERSION 2012

På de efterfølgende sider beskrives de enkelte procedurer. 

Procestasten ALT+N 

Procestasten ALT+N anvendes som standard til kald af notater i C5. Generelt kan der benyttes en 

hvilken som helst taste. 

Vær opmærksom på at der findes både globale og lokale procestater. 

Til notater i forms anvendes der lokale procestaster, der oprettes i formen med ALT+P. Disse overstyrer 

de globale procestaster, der er oprettet i Generelt/Tilpasning/Taster/ Processer. 

Oprettelse af en lokal procestaste ligner oprettelsen af et menupunkt på en lokal menu, idet det 

angives, hvilken proces og parametre der anvendes. 

I nedenstående skema vises indholdet i felterne under opbygning af en procestaste til notater. 

Opbygning af lokal procestaste til notater 

Opbygning af lokalprocesser ALT+P 

Proces Form-afvikling 

Parametre til proces Form=Notes (eller kun Notes) 

Hjælpetekst Notat 

Tast ALT+N 

Proces 

Vinduet der vises på skærmen, når der tastes ALT+N, er i virkeligheden en form, der hedder Notes. 

Processen der skal kaldes og afvikles, er derfor ’Form-afvikling’. 

Parametre til proces 

Formen der åbnes, hedder Notes. 

I parametre til processen angives derfor navnet på formen, dvs. ’Form=Notes’. 

Hele behandlingen af notater i skærmbilleder foregår vha. macroer. I disse er det indkodet, at de i 

proceskaldet skal se efter ordet ’Notes’ i feltet ’parametrene til proces’. 

Derfor er det nok blot at skrive ordet ’Notes’ i parametrene i stedet for ’Form=Notes’. 

Virtuelt notatfelt 

For at se om der er notater til en postering, skal der oprettes et ’Notatfelt’, der med et lille n eller et 

stort N kan markere, om der er et notat. 

Notatfeltet 

Notatfeltet skal oprettes som et virtuelt heltalsfelt på formen og kan i sig selv kun vise tallene 0 eller 

1. 

204 



® C5 VERSION 2012

Indhold i notatfeltet 

Værdi Betydning 

0 Notat eksisterer ikke 

1 Notat eksisterer 

Da det ikke er meningen at Notatfeltet skal vise værdien som 0 eller 1, men som n og N, skal der 

foretages en forandring af selve Notatfeltet. 

Dette udføres med macroen #Frm_NoteMark. 

Macroer til notater 

#NotesPreKey 

Macroen #NotesPreKey styrer selve notatvinduet. 

Som nævnt tidligere er notatvinduet i virkeligheden en form, der hedder ’Notes’ og den findes i 

udviklingsmenuen sammen med de øvrige forms. 

Det er samme form, der benyttes til notater overalt i C5, men macroen #NotesPreKey kan håndtere 

den på forskellig vis, afhængig af hvor den benyttes. 

#NotesPreKey giver mulighed for at bestemme hvilken blok og dermed også hvilket kartotek, notater 

skal tilknyttes. Desuden gives der mulighed for at bestemme størrelse, placering og tekst i 

notatvinduets ramme. 

Macroen afvikles kun hvis proceskaldet, i feltet ’Parametre til proces’, indeholder ’Form=Notes’ eller 

bare ordet ’Notes’. 

Syntaks 

#NotesPreKey(Bloknavn,Bredde,Højde,Kolonne,Linje,”Tekst”) 

Forklaring til syntaks for #NotesPreKey 

Parametre Forklaring 

Bloknavn Navnet på blokken hvori notatet anvendes 

Bredde Notatvinduets bredde i kolonner 

Højde Notatvinduets højde i linjer 

Kolonne Den kolonne i formen som notatvinduets øverste venstre hjørne skal 

starte i 

Linje Den linje i formen som notatvinduets øverste venstre hjørne skal starte 

i 

Tekst Den tekst der skal stå i notatvinduets ramme 

Eksempel 

#NotesPreKey(CustTable,78,10,1,13,”Notat på debitor”) 

205 



® C5 VERSION 2012

I ovenstående eksempel knyttes notatet til blokken ’CustTable’. 

Notatvinduet er 78 kolonner bredt og 10 linjer højt. 

Notatvinduets øverste venstre hjørne placeres i formen i kolonne 1 linje 13. 

Teksten i notatvinduets ramme er ”Notat på debitor”. 

Nedenstående illustrationen viser opsætningen af notatvinduet med placering, størrelse osv. 

Opsætning af notatvindue 

Placering: 

Notatvinduets øverste 

venstre hjørne angives 

med kolonne og linje 

nummer 

Triggeren PreKey 

Navnet #NotesPreKey viser, at macroen skal indsættes i triggeren PreKey i formen i ’Opsætning af 

vinduet’. 

Pre-key triggeren afvikles hver gang, der trykkes på en tilfældig procestaste. 

Indsættes macroen #NotesPreKey i triggeren Pre-key, udføres den derfor hver gang, der tastes ALT+N, 

hvor ved notatvinduet åbnes. 

Trigger Macro 

Pre-key 

#NotesPreKey 

Klar til indtastning af notater 

Form 

Blok 1 

Blok 2 

Tekst i ramme 

Notatvindue 

Blok: 

Det angives 

hvilken blok 

notatvinduet 

tilhører 

Størrelse: 

Højde og 

bredde på 

notatvinduet 

angives 

Efter oprettelse af en lokalprocestaste og indsættelse af #NotesPreKey i triggeren Pre-key, kan der 

indtastes notater i et skærmbillede. 

Det kan dog ikke ses på skærmbilledet, om der eksisterer et notat eller ej. Dette beskrives i de følgende 

afsnit. 

206 



® C5 VERSION 2012

#Frm_NoteMark 

#Frm_NoteMark indsættes for at ændre mærket i det virtuelle notatfelt. 

For at få notatfeltet til at vise bogstaverne lille n og store N i stedet for tallene 0 og 1, indsættes 

macroen #Frm_NoteMark. 

Indhold i notatfeltet efter #Frm_NoteMark 

Mærke Betydning 

n Notat eksisterer ikke 

N Notat eksisterer 

Macroens navn siger ikke så meget om, hvilken trigger den anvendes i, men måske mere lidt om hvad 

den anvendes til. 

Syntaks 

#Frm_NoteMark(BlokNavn,FeltNavn) 

I parametrene til macroen angives hvilket felt, der skal ændres markering i og hvilken blok feltet 

befinder sig i. 

Det fremgår af syntaksen herover, at blokkens navn angives først og derefter feltets navn. De to 

værdier adskilles med komma. 

Eksempel 

#Frm_NoteMark(CustTable,Notes) 

I ovenstående eksempel hedder det virtuelle heltalsfelt ’Notes’ og det er tilknyttet blokken CustTable. 

Feltet behøver ikke nødvendigvis at hedde ’Notes’. 

Macroen indsættes i triggeren Pre-form. 

Triggeren Pre-form 

#Frm_NoteMark indsættes i Pre-form triggeren, der er den anden trigger, der udføres efter Init, når 

formen startes. 

Dette medfører at notatfelterne vises rigtigt med bogstaverne i stedet for tallene. 

Da det er Pre-form triggeren vises det korrekt allerede, når den første post dukker op på skærmen. 

Trigger Macro 

Pre-form 

#Frm_NoteMark 

#NotesPostKeyMark 

#NotesPostKeyMark anvendes til at ajourføre notatfelter ved ændringer. 

Hver gang notatvinduet har været åbnet med ALT+N, skal det virtuelle notatfelt ajourføres med enten 

et lille n eller et stort N, afhængig af om vinduet er tomt eller udfyldt når det lukkes. Dette sker ikke 

automatisk, men udføres med macroen #NotesPostKeyMark. 

207 



® C5 VERSION 2012

Med #NotesPostKeyMark undersøges om notatvinduet er tomt eller udfyldt og notatvisningsfeltet 

sættes til at vise enten n eller N. 

Det engelske ord ’Mark’ i macroens navn viser, at den anvendes til at markere, om der er et notat eller 

ikke. 

Syntaks 

#NotesPostKeyMark(BlokNavn,FeltNavn) 

I parametrene til macroen angives navn på notatfelt, der skal ajourføres og hvilken blok feltet befinder 

sig i. 

Det fremgår af syntaksen at blokkens navn angives først og derefter feltets navn. De to værdier 

adskilles med komma. 

Eksempel 

#NotesPostKeyMark(CustTable,Notes) 

I eksemplet er det blokken CustTable og feltet Notes, der opdateres, når notatvinduet afsluttes og 

godkendes. 

Triggeren Post-key 

Ordet PostKey i macroens navn angiver, at macroen skal indsættes i triggeren Post-Key. 

Triggeren Post-key aktiveres netop efter at proceskaldet er afsluttet, dvs. efter at vinduet er blevet 

lukket. 

Trigger Macro 

Post-key 

#NotesMark 


#NotesMark anvendes til at ajourføre notatfelter ved bladring mellem poster. 

Notatfeltet er virtuelt og findes kun på selve formen. Det skal derfor ajourføres, når der ændres i 

notaterne og når der bladres mellem posterne. 

Det er faktisk hele tiden nødvendigt, at undersøge om den aktuelle post har et notat eller ikke, for at 

vide hvordan notatfeltet skal ajourføres. 

Undersøgelsen og opdateringen af feltet skal udføres hver gang, en post vises i skærmbilledet, både 

når skærmbilledet åbnes og når der bladres mellem posterne. Dette udføres med macroen 

#NotesMark. 

Med #NotesMark udføres denne undersøgelse og den rigtige markering sættes i notatfeltet i form af 

et lille n eller et stort N. 

Syntaks 

#NotesMark(BlokNavn,Feltavn) 

208 



® C5 VERSION 2012

I parametrene til macroen angives igen navnet på feltet, der skal ajourføres og hvilken blok feltet 

befinder sig i. 

Det fremgår i syntaksen at blokkens navn angives først og derefter feltets navn. De to værdier adskilles 

med komma. 

Eksempel 

#NotesMark(CustTable,Notes) 

I eksemplet er det blokken CustTable og feltet Notes, der opdateres. 

Opdateringen skal udføres hver gang en post loades ind i formen, enten fordi formen startes eller fordi 

der bladres mellem posterne. Macroen indsættes i triggeren Post-Load. 

Triggeren Post-load 

Da opdateringen af notatfeltet skal udføres straks efter at en postering er kommet frem på skærmen 

(er loadet ind i formen), skal macroen indsættes i en trigger, der aktiveret på netop dette tidspunkt. 

Triggeren Post-load i opsætningen af blokken er passende, da den netop aktiveres hver gang en post 

er ’loadet’ ind i formen. 

Triggeren Post-load på selve Notatfeltet har samme virkning. 

Trigger 

på blok eller felt 

Post-Load 

#NotesKey 

Macro 

#NotesMark 

Macroen #NotesKey anvendes til åbning af notatvinduet med musen. 

Når der anvendes mus i C5, kan notatvinduet også åbnes ved at klikke med musen i selve Notatfeltet. 

Denne funktion foregår ikke automatisk, men skal opsættes med macroen #NotesKey. 

Når der klikkes med musen i et felt, f.eks. notatfeltet, bevirker det at triggeren Mouse aktiveres. 

Macroen #NotesKey i Mouse triggeren sørger for at notatvinduet åbnes, så der kan skrives i det. 

Macroen indsættes i triggeren Mouse på selve feltet. 

Trigger Macro 

Mouse #NotesKey 

Notater på forms med flere blokke 

Der er forskel på hvordan notater behandles i forms med én blok og med flere blokke. 

Husk at notatvinduet tilknyttes en bestemt blok og at blokken tilknyttes et bestemt kartotek. 

Det betyder at macroen #NotesPreKey, der åbner notatvinduet, skal indsættes én gang for hver blok 

(med kartotek), hvorpå der skal kunne oprettes notater. 

209 



® C5 VERSION 2012

Den lokale procestaste, ALT+N, der oprettes i formen for at åbne notatvinduet, oprettes kun én gang i 

formen og gælder således alle blokke i formen. 

Vigtigt at åbne rigtigt notatvindue 

Er der flere blokke med notater og der tastes ALT+N i skærmbilledet, er det altså vigtigt at åbne det 

rigtige notatvindue. Det der tilhører den aktuelle blok. 

Til forskel fra lokalmenuer der tilhører de blokke hvorpå de oprettes, er lokale processer uafhængige af 

hvilken blok, de kaldes fra. 

Procestaster kontra lokalmenuer 

Da en lokalproces således ikke tilhører en bestemt blok, men er fælles for alle blokke i en form, skal 

der indlægges en logik, der kan åbne det rigtige notatvindue til den rigtige blok, når der trykkes 

ALT+N. 

Det er altså nødvendigt at vide hvilken blok, cursoren befinder sig i, når notatvinduet åbnes. 

Den interne systemvariabel &CurBlk (Current blok=nuværende blok) holder hele tiden styr på, hvilken 

blok der er aktuel. 

Åbningen af notatvinduet sker som tidligere nævnt i Pre-key triggeren med macroen #NotesPreKey. 

Denne macro binder notatvinduet sammen med blokken og kartoteket, idet blokkens navn angives 

som parameter i macroen. 

Hvis der er mere end én blok med notater, skal macroen derfor angives en gang for hver blok. 

Trigger Macro 

Pre-key 

Blok 1 (kartotek 1) 

Blok 2 (kartotek 2) 

Lokalm 

enu 

Lokalm 

enu 

#NotesPreKey (til 1. Blok) 

#NotesPreKey (til 2. Blok) 

Procestaster gælder 

for hele formen 

Er fælles for alle 

blokke 

Lokalmenuer tilhører 

hver sin blok 

Når der trykkes på procestasten, udføres alle de macroer, der findes i Pre-key. Ved i triggeren at 

undersøge indholdet af systemvariablen &CurBlk, kan der med en IF-THEN sætning, opstilles en logik, 

der kan åbne det rigtige notatvindue. 

210 



® C5 VERSION 2012

Nedenstående er et eksempel på logikken i Pre-Key i en tænkt form med blokkene CustTable og 

CustTrans: 

IF &CurBlk==”CustTable” THEN 

#NotesPreKey(CustTable,78,4,1,19,”Notat på debitor”) 

ELSE 

#NotesPreKey(CustTrans,60,6,1,18,”Notat på poster”) 

ENDIF 

Bemærk at parametrene i de to tilfælde hvor #NotesPreKey er benyttet, ikke er ens. 

De to notatvinduer der åbnes, behøver således ikke at være samme størrelse eller med samme 

rammetekst. 

Skift af blok pga. mus 

Når brugeren arbejder i et skærmbillede med flere blokke, kan der skiftes mellem blokkene med 

SHIFT+F7 og SHIFT+F8. 

Når musen anvendes til at åbne for notatvinduet i en af blokkene, klikkes der i notatfeltet i den 

pågældende blok. 

Hvis der med musen klikkes i den modsatte blok, end den brugeren har skiftet til, skal der foretages et 

skift mellem blokkene rent programmeringsmæssigt. 

Det kan udføres med macroen #Frm_GoBlk(). 

Syntaks 

#Frm_GoBlk(Bloknavn) 

Macroen anvendes til flytte cursoren til den blok, hvis navn er angivet i parametrene. 

Ved at placere macroen i triggeren Mouse i notatfeltet før macroen #NotesKey i den aktuelle, skiftes 

der automatisk blok, når musen klikker i det aktuelle notatfelt. 

Gennem triggeren Pre-key åbnes det rigtige notatvindue. 

Trigger Macro 

Mouse 

Kartoteket Notes 

#Frm_GoBlk(Bloknavn) 

#NotesKey 

Alle notater ligger i ét fælles kartotek med navnet Notes. 

211 



® C5 VERSION 2012

Noteskartotekets sammenhæng med andre kartoteker 

CustTable Notes 

RowNumber RowNumber 

LastChanged LastChanged 

Account NotesRecId 

Name NotesFileId 

Osv. LineNumber 

Txt 

RecId RecId 

FileId FileId 

I ovenstående eksempel ses det, hvordan Notes-recorden ’arver’ RecId og FileId, fra den post i 

CustTable der dannede notatet og værdierne gemmes i felterne NotesRecId og NotesFileId i Notes 

kartoteket. 

I Notes kartoteket ligger der således informationer, om hvor notater hører til. 

På Notes kartoteket er der et index med følgende indexformel: 

Indexnavn Indexformel 

NotesIdx 

NotesFileId, NotesRecId, LineNumber 

Ved oprettelse af et nyt notat i et skærmbillede, vedligeholdes indexet automatisk, så notaterne altid 

kan findes frem igen: 

Bemærk 

Hvis der oprettes en XAL kørsel eller en form, hvori der kan slettes, f.eks. debitorer, uden at notaterne 

også slettes, kan notaterne ikke genfindes, idet nøglerne til notatet ikke længere findes i 

debitorkartoteket. Der findes så notater uden ejer. 

212 



® C5 VERSION 2012

Oversigter 

Macroer og tilhørende triggere 

Form formler 

Init 

Exit 

Abort 

Refresh 

* Pre-key 

* Post-key 

Mouse 

Error 

Event 

* Pre-form 

Post-form 

#NotesPreKey 


#NotesMark 

#NotesKey 

#Frm_NotesMark 

Felt formler 

Pre-field 

Post-field 

Post-Change 

* Post-Load 

Post-Edit 

* Mouse 

213 



® C5 VERSION 2012

Notater på forms med en blok 

Procestast Oprette procestaste ALT+P 

Proces .............: Form-afvikling 

Parametre til proces: Form=Notes (eller kun Notes) 

Hjælpetekst ........: Notater 

Tast ...............: Alt N 

Notatfelt Oprette virtuelt notatfelt F2 

Opret et virtuelt heltalsfelt til notatvisning 

Pre-key Macro til notatvindue 

#NotesPreKey(Blok,Bredde,Højde,Kollonne,Linje,”Tekst”) 

Pre-form Macro til ændring af mærke i notatfelt (0 / 1 til n / N) 

#Frm_NoteMark(Blok,felt)- (Før #Frm_Search og #Frm_Index) 

Post-key Macro til ajourføring af notatfelt ved ændringer 

#NotesPostKeyMark(Blok,felt) 

Post-load Macro til ajourføring af notatfelt ved bladring 

#NotesMark(Blok,felt) 

Mouse Macro til åbning af notatvindue med mus 

#NotesKey 

214 



® C5 VERSION 2012

Notater på forms med flere blokke 

Procestast Oprette procestaste ALT+P 

Proces .............: Form-afvikling 

Parametre til proces: Form=Notes (eller kun Notes) 

Hjælpetekst ........: Notater 

Tast ...............: Alt N 

Notatfelt 1 Oprette virtuelt notatfelt F2 (i blok 1) 


Notatfelt 2 Oprette virtuelt notatfelt F2 (i blok 2) 


Pre-key Macro til notatvinduer 

IF &CurBlk == ”Blok1” THEN 

#NotesPreKey(Blok1,Bredde,Højde,Kollonne,Linje,”Tekst”) 

ELSE 

#NotesPreKey(Blok2,Bredde,Højde,Kollonne,Linje,”Tekst”) 

ENDIF 

Pre-form Macroer til ændring af mærke i notatfelter (0 / 1 til n / N) 

#Frm_NoteMark(Blok1,felt1) - (Før #Frm_Search og #Frm_Index) 

#Frm_NoteMark(Blok2,felt2) - (Før #Frm_Search og #Frm_Index) 

Post-key Macroer til ajourføring af notatfelter ved ændringer 

#NotesPostKeyMark(Blok1,felt1) 

#NotesPostKeyMark(Blok2,felt2) 

Post-load 1 Macro til ajourføring af notatfelt ved bladring (i blok 1) 

#NotesMark(Blok1,felt1) 

Post-load 2 Macro til ajourføring af notatfelt ved bladring (i blok 2) 

#NotesMark(Blok2,felt2) 

Mouse 1 Macroer til åbning af notatvindue med mus (i blok 1) 

#Frm_GoBlk(Blok1) 

#NotesKey 

Mouse 2 Macroer til åbning af notatvindue med mus (i blok 2) 

#Frm_GoBlk(Blok2) 

#NotesKey 

215 



® C5 VERSION 2012

Opgaver: Notater i forms 

Opgave 1: Oprette procestaste til notater i form 


At oprette en procestaste til kald af notater i en form. 

Beskrivelse 

I hoved- og underblokkene findes der to virtuelle felter til visning af, om der er notater. 

Notatfunktionaliteten fungere ikke endnu og en af de første ting der skal udføres, er oprettelse af en 

procestaste, der kan anvendes til kald af notater. 

I denne opgave skal du oprette procestasten, der aktiveres med ALT+N. 

Opbygning af lokalprocesser 

Proces 

Parametre til proces 

Hjælpetekst 

Tast 

1 Åben formen UDLUdlånsKart. 

2 Opret en ny procestaste der aktiveres med ALT+N. 

Tasten skal kalde formen ’Notes’. 

Forløb √ 

3 Du kan ikke afprøve tasten, før notatfunktionaliteten er klar i næste opgave. 

216 



® C5 VERSION 2012

Opgave 2: Notater på forms med én blok 


At afprøve funktionaliteten vedrørende notater på én blok. 

Beskrivelse 

I hovedblokken findes der et virtuelt felt til visning af, om der er notater eller ej. 

Feltet er kun oprettet og fungerer ikke. 

I denne opgave skal du opbygge funktionaliteten, så der kan oprettes notater til posterne i 

hovedblokken og så notatfeltet kan vise, om der er notater eller ikke er. 

I forløbet herunder vises de trin, der skal udføres for at få notaterne til at fungere i hovedblokken. 

Du kan vælge at følge dette forløb eller du kan anvende skemaet ’Notater på forms med én blok’, som 

findes sidst i lektionen. 

1 Anvend formen fra UDLUdlånsKart fra opgave i forrige opgave. 

2 Indsæt macro til notatvindue. 

3 Indsæt macro til ændring af mærke i notatfelt. 

4 Indsæt macro til ajourføring af notatfelt ved ændringer. 

5 Indsæt macro til ajourføring af notatfelt ved bladring. 

6 Indsæt macro til åbning af notatvindue med mus. 


Forløb √ 

217 



® C5 VERSION 2012

Opgave 3: Notater på forms med flere blokke 


Afprøve funktionaliteten vedrørende notater på flere blokke i samme form. 

Beskrivelse 

I underblokken findes der et virtuelt felt til visning af, om der er notater på linjen eller der ikke er. 

Feltet er kun oprettet, men fungerer ikke. 

I denne opgave skal der bygges videre på den foregående, så der kan oprettes notater til 

udlånslinjerne i underblokken og ligeledes så notatfeltet kan vise, om der er notater eller ikke er. 

Forløb 

Du kan vælge at følge dette forløb eller du kan anvende skemaet ’Notater på forms med flere blokke’, 

som findes sidst i lektionen. 

Forløb √ 

1 Anvend formen fra UDLUdlånsKart fra opgaven i forrige opgave. 

2 Indsæt macro til notatvindue. 

3 Indsæt macro til ændring af mærke i notatfelt. 

4 Indsæt macro til ajourføring af notatfelt ved ændringer. 

5 Indsæt macro til ajourføring af notatfelt ved bladring. 

6 Indsæt macro til åbning af notatvindue med mus. 


218 



® C5 VERSION 2012

24. SystemVariabler i forms 


Formålet med denne lektion er at give deltagerne kendskab til nogle af de systemvariabler, der kun 

kan anvendes i forms og nogle af de globale variabler, der kan anvendes overalt. 

Lektionen skal betragtes som et tillæg med en liste over systemvariabler og globale variabler. 

Efter lektionen skal kursisterne have kendskab til: 

Systemvariabler i forms 

Globale variabler. 

Systemvariabler 

Systemvariabler i forms kan anvendes i alle triggerne. Variablerne udtrykker en øjeblikkelig status over 

formens tilstand. De indeholder information om følgende: 

Hvor cursoren befinder sig 

Hvor cursoren formentlig vil bevæge sig hen 

Hvilken kommando der sidst er givet til formen 

Navnet på det datasæt, der er blevet overført fra en anden form 

Returværdier fra kontrol kommandoerne (fejlkoder) 

Fejltekster til brugeren. 

Variablerne anvendes mest til at sørge for at kommandoer udføres, når visse betingelser er til stede, 

iflg. den status der udgøres i variablerne. 

Skema med systemvariablerne findes på næste side. 

219 



® C5 VERSION 2012

Systemvariabler i forms 

Navn Type Indhold 

&Cmd STR 10 Sidste kommando der er blevet afgivet i form af tryk på 

en taste 

&CurFld STR 32 Navn på det felt curseren står i 

&CurBlk STR 16 Navn på den blok curseren står i 

&CurPge INT Nummer på aktuelle side 

&CurLine INT Nummer på posteringslinje, ikke form linje 

&NewFld STR Navn på næste felt cursoren vil bevæge sig til iflg. 

sekvensnummerrækkefølgen. 

&ExtBuf STR 16 Navnet på evt. ekstern buffer 

&RecNo INT Record nummer 

&Form STR 24 Navnet på formen 

&Event INT Hvilken ’event’ handling der lige er sket 

&FrmStat INT Værdi der returneres hver gang en control kommando 

er udført. 

&TransBlk STR Navn på blok hvis indhold skal overføres til en anden 

proces f.eks. form 

&MenuLine INT Valgt linjenummer fra lokalmenu 

&Mouse INT Et heltal for hvordan der blev trykket på musen 

&MouseX INT X koordinaten for sidste museaktivitet 

&MouseY INT Y koordinaten for sidste museaktivitet 

&Help STR Kan tildeles hjælpetekst der vises i bunden af skærmen 

&Error STR Tekst der udskrives i bunden af skærmen 

&Parm STR 249 Anvendes både internt i forms og globalt mellem 

forskellige processer. 

Internt i forms 

INIT og PRE-FORM værdien fra proceskaldet 

PRE-KEY parameterstrengen fra taste der udløste Pre- 

Key triggeren 

ERROR den kommando der udløste fejl i afvikling af en 

control sætning. 

Der henvises til manualen ’Teknisk Reference’ og til hjælpeteksten for yderligere forklaring til de 

enkelte systemvariabler. 

220 



® C5 VERSION 2012

Globale variabler 

Globale variabler der kan anvendes overalt 


&MacroInt INT Alle macro variablerne bruges som globale variabler i 

hele XAL’en. Derfor skal de altid afleveres med samme 

værdi, som de indeholdt, da de blev modtaget. 

&MacroReal REAL Se ovenfor 

&MacroDate DATE Se ovenfor 

&MacroText STR 254 Se ovenfor 

&SystemDato DATE System datoen 

&FirmaValuta STR 3 Den aktuelle valuta regnskabet anvender 

&FirmaNavn STR 40 Navnet på regnskab 

&Parm STR 249 Global anvendelse 

Bruges til at gemme alle mulige værdier, og anvendes til 

at sende disse frem og tilbage mellem forskellige 

processer også forms. 


enkelte variabler. 

221 



® C5 VERSION 2012

25. Huskelister forms 

Fasttekst – Opret ny type 


Oprette ny 

fasttekst-type 





ENTER 

Vælg Fast-Tekst-Typer i kartotekets menu ENTER 

Vælg Opret en ny type i menuen Fast-Tekst-Typer ENTER 

Du ser billedet Fast-Tekst 

Indtast Navn på typen. 

Indtast overskriftsnavn i feltet Print Navn. 

Godkend ENTER eller F3 

Du er nu tilbage i menuen Fast-Tekst-Typer og kan 

vælge at afslutte med 

eller du kan indsætte tekster ved at gå til fasen ’Tilføj’ 

tekster her i huskelisten. 

Tilføje tekster Du er i menuen Fast-Tekst-Typer 

Gentages for 

hver ny tekst 

Vælg Tilføj/ret tekster 

Vælg den oprettede fastteksttype i menuen. Vælg Type 

Du ser nu en dialogbox med Fast-Tekst-Typens printnavn 

som overskrift. 

222 




F3 

ENTER 

ENTER 

Indsæt tekst i feltet Indsæt ny tekst INS eller ENTER 

Du ser nu dialogboxen Fast-Tekst Indhold 

Indtast teksten i feltet 

Når du er færdig med at indsætte tekster, kan du afslutte 

ved at godkende (til du er helt ude af programmet). 

F3

Fasttekst – Tilføj tekster til eksisterende type 


Starte Generelt/Tilpasning/Udviklingsmenu/DBD 

Vælge 

kartotek 

Der er nu to muligheder: 

Hvis du vælger Diverse/Fasttekst, kan du gå direkte til 

Vælg Type her i huskelisten. 

Hvis du vælger Ret/Kerne, skal du starte i Vælge kartotek. 




ENTER 


Vælg Tilføj/ret tekster i menuen Fast-Tekst-Typer ENTER 

Vælge type Vælg fastteksttype i menuen Vælg Type 

Gentages for 

hver ny tekst 

Du ser nu en liste over tekster i den valgte fastteksttype. 

ENTER 

Indsæt tekst i feltet Indsæt ny tekst INS eller ENTER 

Du ser nu dialogboxen Fast-Tekst Indhold. 

Indtast teksten i feltet F3 



F3 

223 



® C5 VERSION 2012

Fasttekst – Ret tekster i eksisterende type 


Starte Generelt/Tilpasning/Udviklingsmenu/DBD 

Vælge 

kartotek 

Der er nu to muligheder: 

Hvis du vælger Diverse/Fasttekst, kan du gå direkte til 

Vælge Type her i huskelisten. 

Hvis du vælger Ret/Kerne, skal du starte i Vælge kartotek. 




ENTER 


Vælg Tilføj/ret tekster i menuen Fast-Tekst-Typer ENTER 

Vælge type Vælg fastteksttype i menuen Vælg Type 

Gentages for 

hver tekst der 

ændres 

Du ser nu en liste over tekster i den valgte fastteksttype. 

ENTER 

Vælg tekst der skal ændres ENTER 

Du ser nu dialogboxen Fast-Tekst indhold. 

Foretag ændringerne i teksten ENTER 



F3 

224 



® C5 VERSION 2012

Kartotek – Navn (opret/ret) 


Oprette 

kartotek med 

navn 

Rette 

kartoteksnavn 

Navn på 

kartotek 

Generelt/Tilpasning/Udviklingsmenu/DBD/ 

Opret 

Du er nu i billedet ’Opret/Se Kartotek’. 

Som standard er det nok at udfylde flg. felter: 

Skriv et sigende navn på kartoteket. 

Benyt evt. forkortelse som f.eks. CustTable. 

Print Navn Skriv det navn kartoteket skal kaldes i det daglige f.eks. 

Debitorkartotek. 

Navn på 

kartotek 

Godkend oprettelsen med 

Du ser nu en menu med kartoteksnavnet som overskrift. 

Du kan nu vælge at afslutte menuen med 

eller 

vælge at gå til et af menupunkterne. 

(Se andre huskelister) 

Generelt/Tilpasning/Udviklingsmenu/DBD/Ret/ 

Kerne 

Du ser nu en liste over kartoteker. 

Vælg det kartotek der skal ændres 

Du ser nu en menu med kartoteksnavnet som overskrift. 

Vælg menupunktet Navn 

Du er nu i billedet Opret/Se Kartotek 

Som standard er der kun behov for at ændre flg. felter: 

Indtast evt. nyt navn på kartoteket. 

Print Navn Indtast evt. et andet kaldenavn på kartoteket. 

Godkend ændringerne med 

Afslut menuen med 

Slette kartotek Kartoteker kan ikke slettes. 

225 




F3 

F3 

ENTER 

F3 

F3 

ENTER

Kartotek – Feltbehandling (opret) 


Finde kartotek Generelt/Tilpasning/Udviklingsmenu/DBD/Ret/ Kerne 

Vælg kartotek fra den viste liste 

ENTER 

Vælg Feltbehandling/Opret fra den viste menu ENTER 

Opret felt Vælg felttype fra menuen Felttyper ENTER 

Gentages for 

hvert felt at 

oprette 

Særegne 

informationer 

Sammenlign. 

Justeret 

Længde 

Opdatering af 

tallet 

Hvilken Fast- 

Tekst-Type 

Fælles 

informationer 

Indtastningsbilledet Opsætning af databasefelt vises. 

For hver felttype er der nogle særegne og nogle fælles 

Informationer, der skal angives. 

I denne huskeliste vises de vigtigste felter at udfylde. 

Udfyld de særegne informationer for felttypen og gå 

videre til de fælles informationer. 

Alfanumerisk-felt 

Vælg Højre- eller venstrestillet. 

Angiv længde. 

Heltals-felt og Kommatals-felt 

Vælg default værdien Absolut. 

Dato-felt 

Intet specielt. 

Fast-Tekst-Type 

Vælg fastteksttype med 

Udfyldes for alle felter. 

Feltnavn Giv feltet et sigende navn. 

Anvend tegnene a-å, AÅ, 0-9 og understreg. 

Evt. Ledetekst Hvis ledeteksten ikke udfyldes anvendes feltnavnet som 

ledetekst i listbilleder og skærmbilleder. 

Udfylde under 

rettelse 

Hvis der svarers ja kan feltværdien senere ændres, det må 

man ikke ved nøglefelter, hvor der findes underliggende 

poster, f.eks. Debitorkontonr. med posteringer. 

Afslutte Godkend med F3 

ALT+H 

226 



® C5 VERSION 2012

Kartotek – Feltbehandling (ret) 


Finde felt Generelt/Tilpasning/Udviklingsmenu/DBD/Ret/ Kerne 


ENTER 

Vælg Feltbehandling/Ret fra den viste menu ENTER 

Åbne felt Vælg felt fra feltlisten ENTER 


Udfør nødvendige ændringer. 


Kartotek – Feltbehandling (referencer) 


Indsætte 

referencer 

Åbne 

opsætning af 

databasefelt 

Gentages for 

hvert felt 

Referencekartotek 



ENTER 

Vælg Feltbehandling/Ret fra den viste menu ENTER 

Vælg felt fra feltlisten ENTER 


Udfyld flg. felter: 

Angiv navn på kartotek der skal referes til 

Referencefelt Angiv navn på felt i referencekartoteket, hvori værdi og 

type er den samme, som det felt du står i her. 


Kartotek – Dokumentation 

ALT+H 

ALT+H 


Udskrive 

dokumentation 

Generelt/Tilpasning/Udviklingsmenu/DBD/ Udskriv 


Udfyld billedet ’Udskriftsmuligheder’ med nødvendige 

informationer. Godkend med 

ENTER 

Vælg kartotek fra kartotekslisten ENTER 

227 




F3

Kartotek – Index (opret) 


Finde kartotek 

til index 

Oprette index 

Gentages for 

hvert index der 

skal oprettes 



Vælg Indexbehandling/Opret fra den viste menu 

Du ser nu indtastningsbilledet Opsætning af Index 

Udfyld flg. felter (alle): 

IndexNavn Giv indexet et sigende navn. 

Ens Nøgler 

tilladt 

Eksempel på indexnavn: KtoDatoIdx.Navnet viser at 

indexet består af felterne KontoNr og Dato. 

NEJ = Der må kun være én post med samme indexnøgle. 

JA = Hvis der gerne må være flere poster med samme 

indexnøgle. 

Er indexet aktivt Angiv med Ja eller Nej om indexet er aktivt. 

Beskrivelse af 

index 

(Indexformel) 

Gentages for 

hver felt der 

skal indsættes 

Åbn editorbox til indtastning af felter 

Indsæt felter ved at vælge kartotek 

Vælg felt 

(Felter adskilles med komma) 

Godkend editorboxen med F3 

Godkend opsætningen af indexet F3 

Afslutte Godkend resten med F3 

ENTER 

ENTER 

ENTER 

SHIFT+F8 

ENTER 

228 



® C5 VERSION 2012

Kartotek – Index (ret) 


Finde index 



ENTER 

Vælg Indexbehandling/Ret fra den viste menu ENTER 

Rette Index Vælg index fra listen ENTER 

Gentages for 

hvert index der 

skal rettes 

Du ser nu indtastningsbilledet ’Opsætning af Index’. 


Godkend editorboxen med F3 

Godkend opsætningen af indexet F3 


Kartotek – Index (slet) 


Finde index Generelt/Tilpasning/Udviklingsmenu/DBD/Ret/ Kerne 


Slette index Vælg Indexbehandling/Slet fra den viste menu 

(Indexet slettes uden advarsel.) 


ENTER 

ENTER 

229 



® C5 VERSION 2012

Listbillede – Opret 


Finde kartotek 

til listbillede 

Opsætte 

vindue 

Generelt/Tilpasning/Udviklingsmenu/Lst/Opret 

Vælg kartotek fra liste ENTER 

Indtastningsbilledet Opsætning af vinduet åbnes. 

De vigtigste felter at udfylde er: 

Søgenavn i liste Billedets navn som det skal søges under. 

NB.: Benyt samme navn som det felt der skal slås op på i 

kartoteket, så åbnes listbilledet direkte. 

Tekst i rammen Indsæt den tekst der skal vises i rammen på selve 

listbilledet. 

Udfyldes feltet ikke, benytter systemet indholdet i det 

ovenstående felt Søgenavn i liste. 

Øvrige felter Resten af felterne kan udfyldes efter eget valg, ellers 

udfyldes de automatisk med defaultværdier. 

Godkend med 

Billedet ’Design af listbillede’ vises. 

(Felter indsættes heri.) 

Indsætte felt Felter indsættes i ’Design af listbillede’. 

Gentages for 

hvert felt der 


Afslutte 

listbillede 

Vis plukkeliste over felter i kartoteket INSERT 

Vælg felt fra plukkelisten ENTER 

Billedet ’Opsætning af . . . felt’ vises. 

Godkend 

Gør klar til næste felt 

NB.: Felterne vises i den rækkefølge, de står i her. Hvis du 

ikke taster PIL NED bliver de indsat før. 

Gentag for næste felt eller 

Afslut og godkend. F3 

230 




F3 

F3 

PIL NED

Listbillede – Ret 


Finde 

listbillede 

Ændre 

opsætning af 

vindue 

Generelt/Tilpasning/Udviklingsmenu/Lst/Ret 


Vælg listbillede fra liste ENTER 

Indtastningsbilledet Design af listbillede vises. 

Du kan nu vælge at indsætte eller ændre felter 

eller 

at ændre i opsætningen af vinduet. 

Åbn indtastningsbilledet Opsætning af vinduet 


Godkend med 

Du er tilbage i Design af listbillede. 

Indsætte felter Felter indsættes i Design af listbillede. 

Gentages for 



Afslutte 

listbillede 

Vis plukkeliste over felter i kartoteket 

CTRL+F6 

231 




F3 

INSERT 

Vælg felt fra plukkelisten ENTER 

Billedet ’Opsætning af . . . felt’ vises. 

Godkend 

Gør klar til næste felt 

NB.: Felterne vises i den rækkefølge, de står i her. Hvis du 

ikke taster PIL NED bliver de indsat før. 

Gentag for næste felt 

Eller 

Afslut og godkend F3 

Slette felt Et felt kan slettes ved at markere feltet med cursoren og 

taste 

F3 

PIL NED 

DELETE

Listbillede – Slet 


Finde 

listbillede 

Slette 

listbillede 

Generelt/Tilpasning/Udviklingsmenu/Lst/Slet 


Vælg listbillede fra liste ENTER 

Boksen Slet listbillede vises. 

Slet listbilledet 

(Listbilledet slettes.) 

Menuer - Lille udviklingsmenu (CTRL F12) 


Kald af 

menuen 

Kald den lille udviklingsmenu CTRL+F12 

Vælg XAL-Navne. 

Du ser en liste over applikationselementer tilhørende 

den sidste procestype du var inde i. 

Skift procestype (hvis nødvendigt) ALT+T 

Vælg procestype og vis applikationselementer ENTER 

Vælg applikation der skal udføres ENTER 

Vælg linje der vises med Procestype=Applikation f.eks. 

Form=CustTable og overfør linjen til feltet 

232 




JA 

ENTER

Menuer – Lokalmenuer 


Menusti Generelt/Tilpasning/Udviklingsmenu/FRM/Ret 

Indsætte 

Ændre 

Slette 

Vælg skærmbillede (form) fra plukkelisten. 

Aktiver Lokalmenuen F10 

Du ser nu lokalmenuen til det aktuelle skærmbillede. 

Indsætning, ændring eller sletning af menupunkter 

foregår nu som i huskelisten: 

Menuer – Opsætning af menupunkt. 

Opsætte I opsætning af menu kan du angive: 

Menutitel 

Om baggrunden skal ryddes 

Om menuen er den første i en serie 

Om menuen skal forlades efter valg 

Hvilken rammetype de skal anvendes 

CTRL+F6 

233 



® C5 VERSION 2012

Menuer – Opsætning af menupunkt 


Finde plads til 

menupunkt 

Vælge 

indsætte, 

ændre eller 

slette 

Ved indsætte 

eller ændre 

Du kommer fra en af huskelisterne: 

Menuer – Undermenuer til gittermenuer 

Menuer – Generelle menuer 

Menuer – Lokale menuer 

Placér bjælken hvor der skal indsættes et nyt menupunkt, 

eller hvor der skal ændres i et eksisterende. 

Du kan nu vælge: 

at indsætte et nyt menupunkt 

at ændre i et eksisterende menupunkt 

at slette et menupunkt 

I de to første tilfælde åbnes opsætningsbilledet 

Opsætning af menupunkt med felterne: 

PILE eller hurtigvalg 

INS 

ENTER 

Proces Angiv procestype eller vælg fra plukkeliste. ALT+H 

Parametre til 

proces 

Menu-punktets 

navn 

Bogstav til 

hurtigvalg 

Anfør hvilke parametre der skal benyttes til processen 

f.eks. Form=CustTable, hvis det er processen Formafvikling. 

Se evt. huskelisten: Menuer - Lille Udviklingsmenu. 

Anfør det navn der skal stå i menuen. 

Er der kun et menupunkt i menuen, vises navnet ikke. 

Derimod udføres punktet umiddelbart. 

Bogstav til aktivering af menuen direkte. 

Hjælpetekst Teksten vises på nederste linje på skærmen. 

Gruppe 

rettigheder 

Du kan åbne feltet med 

og 

indsætte grupper eller 

slette grupper 

Hvis ingen grupper angives, kan alle afvikle menupunktet. 

Angives en eller flere grupper er det kun de angivne, der 

kan se og afvikle menupunktet. 

DEL 

(CTRL+F12) 

ENTER 

INS 

DEL 

234 



® C5 VERSION 2012

Form – Vindue (opret) 


Opsætte 

vindue 

Åbne 

opsætning af 

vindue 

Generelt/Tilpasning/Udviklingsmenu/Frm/Opret 

Indtastningsbilledet Opsætning af vinduet åbnes. 

De vigtigste felter at udfylde er: 

Søgenavn i liste Formens navn som den skal søges under. 

Tekst i rammen Indsæt den tekst der skal vises i rammen på selve 

skærmbilledet. 

Vinduets højde Angiv vinduets højde i antal linjer. 

Bredde Angiv vinduets bredde i antal karakterer (kolonner) 

Farvesæt Som standard vælges farvesæt2. 

Vindue Fast: 

Dette er default værdien. 

Er god at anvende ved Enkelt Record Blokke, idet vinduets 

højde og bredde benyttes som angivet. 

CTRL+R kan kun skalere ned og felterne flyttes ikke. 

Skalerbart: 

Værdien Skalérbart er god ved Multi Record Blokke. 

CTRL+R kan både skalere op og ned, og felterne flyttes 

automatisk. 

Godkend med 

Vinduet vises på skærmen og er klar til oprettelse af 

blokke. 

Afslutte form Billedet kan lukkes med 

eller 

der kan oprettes blokke (se huskelister hertil). 

235 




F3 

F3

Form – Vindue (ret) 


Finde form Generelt/Tilpasning/Udviklingsmenu/Frm/Ret 

Vælg form fra listen over forms ENTER 

Formen vises på skærmen. 

Åbne vindue Åbn for indtastningsbilledet Opsætning af vindue. CTRL+F6 

Foretag ønskede ændringer. 

Godkend med 

Formen vises igen på skærmen. 


eller 

blokke og felter kan behandles (se huskelister hertil) 

Form – Vindue (slet ) (dvs. hele formen) 


Finde form Generelt/Tilpasning/Udviklingsmenu/Frm/Slet 


Slette form Der vises en advarselsboks, med spørgsmålet om formen 

skal slettes. 

Slet formen 

(formen slettes herefter.) 

Slet ikke formen 

(formen slettes ikke.) 

236 




F3 

F3 

JA 

NEJ

Form – Enkelt record blok (opret) 





Oprette blok Opret en blok. SH+F2 

Gentages for 

hver blok der 

skal oprettes 

Indtastningsbilledet Opsætning for blok åbnes. 

De vigtigste feltet at udfylde er: 

Blok navn Feltet skal udfyldes. 

Anvend om muligt samme navn som kartoteket. Det gør 

det nemmere at anvende forms control kommandoerne, 

idet disse altid refererer til bloknavnet og ikke til 

kartoteksnavnet. 

Kartotek Udfyldes kun når blokken skal indeholde felter fra et 

kartotek. 

Hent kartoteksnavnet fra listen over kartoteker 

Bemærk: 

Felterne Autogenerér blok og Auto options skal ikke 

udfyldes ved Enkelt Record Blokke. 

Godkend med 



eller 

blokke og felter kan behandles (se huskelister hertil) 

ALT+H 

237 




F3 

F3

Form – Enkelt record blok (ret) 





Bloknavn ses i bunden af skærmen. 

Åbne blok Vælg blok der skal ændres SHIFT+F8 

Gentages for 

hver blok der 

skal rettes 

Åbn for indtastningsbilledet Opsætning for blok SHIFT+F6 

Foretag ønskede ændringer. 

Godkend med 



eller blokke og felter kan behandles (se huskelister hertil) 

238 




F3 

F3

Form – Enkelt record blok (slet) 


Slette blok Blokke kan ikke slette i en form. 

Exportere 

form 

Hvis en blok skal slettes, skal formen først eksporteres ud i 

en fil i styresystemet, bloklinjerne fjernes og formen 

importeres igen. 

Generelt/Tilpasning/Udviklingsmenu/Frm/ 

Export/Export 


Angiv stinavn på den fil hvortil formen skal exporteres. 

Slette blok i fil Generelt/Tilpasning/Hop til operativsystem 

Importere 

form igen 

Åbn filen med den exporterede form. 

(Anvend dos editoren eller et andet værktøj til editering af 

filer.) 

Slet alle linjer vedr. den blok der fjernes. 

Linjerne begynder med ’BLOCK bloknavn’ og slutter med 

’ENDBLOCK’. 

Afslut og godkend ændringerne. 

Luk styresystemet EXIT 

Generelt/Tilpasning/Udviklingsmenu/Frm/ Import 

Angiv stinavn på filen med formen der skal importeres. 

Blokken er nu fjernet fra formen. 

239 



® C5 VERSION 2012

Form – Multi record blok (opret) 





Oprette blok Opret en blok SHIFT+F2 

Gentages for 

hver blok der 

skal oprettes 

Indtastningsbilledet Opsætning for blok åbnes. 

De vigtigste feltet at udfylde er: 

Blok navn Feltet skal udfyldes. 

Anvend om muligt samme navn som kartoteket. Det gør 

det nemmere at anvende forms control kommandoerne, 

idet disse altid refererer til bloknavnet og ikke til 

kartoteksnavnet. 

Kartotek Udfyldes kun når blokken skal indeholde felter fra et 

kartotek. 

Autogenerér 

blok 

Hent kartoteksnavnet fra listen over kartoteker. 

Udfyldes med JA 

Auto options Åbn indtastningsbilledet Blok auto-options ENTER 

Ved anvendelse af defaultværdierne fylder det 

autogenererede område automatisk hele vinduet. 

Du kan ændre værdierne efter ønske. 

Godkend billedet Blok auto-options F3 

Godkend billedet Opsætning for blok F3 

Afslutte form Godkend og luk selve formen med 

eller 

arbejd videre med blokke og felter (se huskelister hertil). 

F3 

ALT+H 

240 



® C5 VERSION 2012

Form – Multi record blok (ret) 





Bloknavn ses i bunden af skærmen. 

Åbne blok Vælg blok der skal ændres SHIFT+F8 

Gentages for 

hver blok der 

skal ændres 

Åbn for indtastningsbilledet Opsætning for blok SHIFT+F6 

Foretag ønskede ændringer i selve indtastningsbilledet 

Opsætning for blok eller i billedet Blok auto-options. 

Godkend med 


Afslutte Billedet kan lukkes med 

eller 

blokke og felter kan behandles (se huskelister hertil). 

Form – Multi record blok (slet) 


Slette blok Der henvises til huskelisten: 

Form – Enkelt record blok (slet). 

241 




F3 

F3

Form – Felter (opret) 



I enkelt record 

blok 

I multi record 

blok 

Indsætte felt 

Gentages for 





Du skal selv placere cursoren, hvor feltet skal stå. 

I en multi record blok, autogenereret, placeres felterne 

automatisk. Du skal derfor ikke selv placere cursoren. 

Indsæt feltet. 

Du ser nu boksen til indtastning af feltnavn. 

Vis liste over felter ENTER 

Hent feltnavn fra listen 

Du ser nu skærmbilledet med feltets opsætning. 

.Opsætningen kan ændres efter behov. 

Godkend feltet F3 

Afslutte form Godkend og afslut hele formen 

Form – Felter (ret) 

242 




F2 

ENTER 





Åbne felt Placér cursoren på feltet PILE 

Gentages for 


skal ændres 

Åbn billedet med feltets opsætning F6 

Foretag ønskede ændringer i opsætningen. 

Godkend feltet F3 

Afslutte form Godkend og afslut hele formen F3 

F3

Form – Felter (slet) 





Finde felt Placér cursoren på feltet PILE 

Gentages for 


skal slettes 

Slet feltet ALT+F9 

Afslutte form Godkend og afslut hele formen F3 

Form – Triggere i vinduet 


Finde trigger i 

vindue 

Generelt/Tilpasning/Udviklingsmenu/Frm/Ret 



Åbn skærmbilledet Opsætning af vinduet CTRL+F6 

Vælg feltet Forms formler og åbn listen over triggere PILE 

ENTER 

Åbne trigger Vælg trigger og åbn tilhørende editorboks PILE og ENTER 

Gentages ved 

flere trigger 

Afslutte 

trigger i 

vindue 

Indtast ønsket kode. 

Godkend og afslut koden F3 

Vælg anden trigger 

eller 

luk listen over triggere ESC 

Godkend og afslut Opsætning af vinduet F3 

243 



® C5 VERSION 2012

Form – Triggere i blokke 


Finde blok 

med triggere 




Vælg blok SHIFT+F8 

Åbn skærmbilledet Opsætning for blok SHIFT+F6 

Vælg feltet Blok formler og åbn listen over triggere PILE 

Åbne trigger Vælg trigger og åbn tilhørende editorboks PILE 

Gentages ved 

flere triggere 

Afslutte 

bloktrigger 




eller 

ENTER 

ENTER 


Godkend og afslut Opsætning for blok F3 

Afslut selve formen F3 

244 



® C5 VERSION 2012

Form – Triggere i felter 


Finde felt med 

triggere 




Vælg felt PILE 

Åbn skærmbilledet ’Opsætning af … felt’ F6 

Vælg feltet Formler for selve feltet og åbn listen over 

triggere 

PILE 

ENTER 

Åbne trigger Vælg trigger og åbn tilhørende editorboks PILE og ENTER 

Gentages ved 

flere triggere 

Afslutte 

felttrigger 




eller 


Godkend og afslut ’Opsætning af … felt’ F3 

Afslut selve formen F3 

245 



® C5 VERSION 2012

Del III – Rapporter 

246 



® C5 VERSION 2012

26. Systemvariabler i rapporter 


Formålet med denne lektion er, at give deltagerne kendskab til nogle af de systemvariabler der kun 

kan anvendes i rapporter og nogle af de globale variabler der kan anvendes overalt. 

Lektionen skal betragtes som et tillæg med en liste over systemvariabler og globale variabler. 

Efter lektionen skal kursisterne have kendskab til: 

Systemvariabler i rapporter 

Globale variabler. 

Generelt 

Generelt kan det siges, at alle de variabler, beskrevet på næste side, kan bruges, som om de var 

erklæret af en selv. Der bør dog udvises forsigtighed, hvis de ændres. 

Variablen &Parm anvendes f.eks. i alle menukald, idet den indeholder det, der skrives i feltet ’Parametre 

til proces’, medmindre &Parm tildeles en anden værdi. 

Nogle systemvariabler kan kun anvendes i rapporter, medens andre er globale og kan anvendes i 

forskellige elementer som rapporter, forms, XAL kørsler osv. 

Systemvariabler i rapporter 

Systemvariablerne i rapporter anvendes til forespørgsel på forskellige parametre i forbindelse med 

rapportafviklingen. 

247 



® C5 VERSION 2012


&Page INT Indeholder aktuelleside nummer på rapport 

&Line INT Indeholder aktuellelinje nummer på den pågældende 

side i rapport 

&LinesLeft INT Indeholder antal linjer, der er tilbage på den aktuelle 

side. 

&CharsLeft INT Indeholder antal tegn på linjen 

Opdateres efter Control ”Pitch” 

Efter Control ”Goto” opdateres med rest antal tegn på 

linjen 

&BreakLevel INT Aktuelle niveau ved udskrivning af totaler ifølge 

anvendte index 

0=grandtotal, 1=første indexkomponent osv. 

&BreakField STR 32 Feltnavn på felt der brydes på i aktuelle index, eller 

ordet ”Grandtotal” ved &Breaklevel=0 

&Language ENUM SPROG Aktuelle sproglag i rapporten 

&StartTime INT Starttidspunkt for rapporten 

&Report STR 25 Navn på rapporten 

&Parm STR 256 Teksten der blev angivet i kaldet af rapporten i 

parameteren PARM 

&AsciiReport STR 80 Navn på fil som rapportens linjer er læst fra eller skrevet 

til 

&AsciiXAL STR 80 Navn på fil som indholdet i rapportens XAL editorboks 

er læst fra eller skrevet til 

&AsciiQt STR 80 Navn på fil som rapportens QT søgning er læst fra eller 

skrevet til 

&FileName STR 80 Spoolfilnavn, filnavn eller printernavn afhængigt af 

hvortil der skrives. 



248 



® C5 VERSION 2012

Globale variabler 

Globale variabler der kan anvendes overalt 


&MacroInt INT Alle macro variablerne bruges som globale variabler i 

hele XAL’en. Derfor skal de altid afleveres med samme 

værdi, som de indeholdt, da de blev modtaget. 

&MacroReal REAL Se ovenfor 

&MacroDate DATE Se ovenfor 

&MacroText STR 254 Se ovenfor 

&SystemDato DATE Se ovenfor 

&FirmaValuta STR 3 Den aktuelle valuta regnskabet anvender 

&FirmaNavn 

(Kun XAL) 

STR 40 Navnet på det aktuelle regnskab 

&Parm STR 256 Parameter variablen bruges til at gemme alle mulige 

værdier, og anvendes til at sende disse frem og tilbage 

mellem forskellige processor. 



249 



® C5 VERSION 2012

Opgaver: Systemvariabler i rapporter 

Opgave 1: Udlånsliste 


At oprette en rapport med datasøgning via Rapport QT, samt anvendelse af systemvariabler i felter. 

Beskrivelse 

Du skal oprette en rapport over udlånslinjer. 

Rapportens poster skal sorteres efter DebitorNummer, UdlånsNummer og VareNummer. 

Datasøgning foregår i Rapport-QT i kartoteket UDLUdlånsPost. 

Der skal dannes automatiske subtotaler for felterne UdlejningsVærdi og ForsikringsVærdi. 

Rapporten i eksemplet viser kun totaler for første niveau, men andre muligheder skal afprøves i 

forløbet. 

Indholdet i rapporten gennemgås nøjere i forløbet. 

Eksempel 

Lises Bolsjefabrik A/S Side: 1 

OPG53_R04_1 Dato: 09/09-08 

Udlejning Forsikring 

KontoNr UdlånsNr VareNr Værdi Værdi Status 

20000 1050 10-HD-4 720,00 7.920,00 Udlånt 

20000 1050 10-HD-4 720,00 7.920,00 Udlånt 

20000 1050 10-HD-4 720,00 7.920,00 Udlånt 

20000 1300 10-MB-2 512,30 5.635,30 Udlånt 

20000 1400 10-HD-4 720,00 7.920,00 Udlånt 

Konto: 20000 3.392,30 37.315,30 

250 



® C5 VERSION 2012

1 Opret en ny rapport. 

2 Rapport-QT 

Forløb √ 

Datasøgningen skal udføres i Rapport-QT med udgangspunkt i kartoteket 

UDLUdlånsPost. 

Der skal sorteres på felterne DebitorKonto, UdlånsNummer og VareNummer. 

Tilføj afgrænsningsfelterne DebitorKonto og UdlånsNummer. 

Overskriften i QT’en skal være ’Udlånsliste’, kartoteker og filter skal vises. 

3 Rapport-definition og layout 

De fire øverste linjer er Page Header linjer med felter i form af systemvariablerne 

&FirmaNavn, &Report, &Page og &SystemDato, derefter er der PageHeader linjer 

med overskrifter og streger. 

4 De næste linjer fremkommer med én Body linjer på kartoteket UDLUdlånsPost, 

med felterne i rækkefølge fra venstre mod højre. 

DebitorKonto, UdlånsNummer, VareNummer, UdlejningsVærdi, ForsikringsVærdi 

og UdlånsStatus. 

5 Automatisk Subtotal 

Der skal dannes automatiske subtotaler på felterne UdlejningsVærdi og 

ForsikringsVærdi. 

6 Afprøvning 

Godkend rapporten og afprøv den. 

7 Prøv at udskrive rapporten i hvert niveau 0=Grandtotal, 1=DebitorKonto, 

2=UdlånsNummer og 3=VareNummer. 

Prøv med de to muligheder for automatiske ledetekster og bemærk forskellen. 

Prøv at ændre sorteringskriterier til DebitorKonto og UdlånsStatus, og prøv 

rapporten i forskellige niveauer. 

8 Prøv at anvende et af filtrene så du kun får alle udlånsposter med status ’Udlånt’. (I 

eksemplet vises kun poster med status ’Udlånt’) 

9 Godkend rapporten. 

251 



® C5 VERSION 2012

27. Rapport Control macroer 


Formålet med denne lektion er, at give deltagerne kendskab til de specielle rapport control macroer 

der findes. 

Lektionen er kun tænkt som et tillæg med en liste over control macroer. Der er ingen ekstra 

forklaringer eller eksempler. Ønskes dette, henvises der til manualen ’Teknisk Reference’ eller 

hjælpeteksten i hjælpefilerne. 

Efter lektionen skal kursisterne kende til: 

Rapport control macroer. 

Rapport Control macroer 

Rapport control macroer er en erstatning for de rapport control kommandoer, der findes til rapporter. 

Macroerne er opbygget ved hjælp af kommandoerne og udfører således de samme funktioner. 

Både control macroer og control kommandoer kan anvendes i rapporter, men oftest anvendes kun 

macroerne. 

Fordele ved control macroer 

En af fordelene ved at anvende macroerne er, at disse syntaks checkes. Dette udføres ikke ved 

kommandoerne. 

Der er også parameter kontrol. 

Rapport control macroerne findes i macro biblioteket REPORTS, der altid skal loades, inden macroerne 

kan anvendes. 

Dokumentation 

Når der skal findes dokumentationen på macroerne, skal der ses på macronavnet, hvorefter den 

tilsvarende control kommando findes i manualen eller i hjælpe filen. 

Macroen #Rep_Execute tilsvarer f.eks. kommandoen Control ‘Execute’. Alle macroerne starter med 

#Rep_ efterfulgt af navnet på kommandoen. 

Parametrene til macroerne er de samme som til kommandoerne. Der er dog forskel ved angivelsen, 

idet de i kommandoer adskilles med mellemrum og i macroer adskilles med komma. 

Skema med macroer findes på efterfølgende sider. 

252 



® C5 VERSION 2012

Skema over rapport control macroer 

Navn Funktion Parametre 

#Rep_Newline #Rep_NewLine() Gå til ny linje 

#Rep_NewLine(n) Gå linjer ned, højst til næste 

side skift 

#Rep_NewLine(Force,n) Gå linjer ned, uden at stoppe 

ved sideskift 

#Rep_Newpage #Rep_NewPage(-F) Gå til næste side, uden footerlinjer 

på nuværende side 

#Rep_NewPage(+F) Gå til næste side, skriv først 

footerlinjer på nuværende side 

Disable 

(findes kun som control 

kommando) 

Enable 

(findes kun som control 

kommando) 

Control “Disable 

linjetype” 

Control “Enable 

linjetype” 

Der udskrives ikke linjetyper Prolog, 

Epilog, Header og Footer indtil de 

genaktiveres med Control ”Enable” 

Genaktiverer linjetyperne Prolog, 

Epilog, Header og Footer 

#Rep_Execute #Rep_Execute(linjetyp) Udfør linjetyperne Prolog, Epilog, 

Header og Footer 

#Rep_Execute(nr) Udfør linjetyperne med control 

nummer 

#Rep_JobType #Rep_Jobtype(jobtype) Sæt jobtype for spoolet printjob 

#Rep_JobDesc #Rep_JobDesc(beskriv) Sæt jobbeskrivelse for spoolet 

printjob 

#Rep_Columns #Rep_Columns(antal 

kol) 

#Rep_SetCol #Rep_SetCol(kolonne, 

fra pos, 

bredde) 

Hvor mange kolonner der skal være 

i rapporter. 

Efterfølges af #Rep_SetCol 

I rapporter med denne macro svarer 

sideskift til ”Gå til næste kolonne” 

Kolonnens nummer, startposition og 

bredde. Kolonne=1,2,3,... 

#Rep_Ignore #Rep_Ignore(kartotek) Når det beregnes hvornår Groupheader 

og Group-footer skal 

udskrives, så se bort fra angivne 

kartotek 

#Rep_LockCol #Rep_LockCol(kolonne) Hvilken kolonne der skal ses ved 

udskrift til skærm 

#Rep_FF #Rep_FF(ON) 

Send eller send ikke Form Feed 

koder til printeren f.eks. ved udskrift 

#Rep_FF(OFF) 

ved labels, hvor sidehøjde er højde 

på label. 

#Rep_Header #Rep_Header(TOP,n) 

#Rep_Header(BOTTOM,n) 

Hvor er 8 og HEADER fylder 3 

linjer, afsættes 8 linjer til Headeren 

og Headeren skrives i de 3 øverste 

linjer hvis TOP og de 3 nederste hvis 

BOTTOM. 

253 



® C5 VERSION 2012


#Rep_Footer #Rep_Footer(TOP,n) 

#Rep_Footer(BOTTOM,n) 

Hvor er 8 og FOOTER fylder 3 

linjer, afsættes 8 linjer til Footeren, 

og Footeren skrives i de 3 øverste 

linjer hvis TOP er specificeret og i de 

tre nederste hvis BOTTOM er 

specificeret. 

#Rep_BuildParm #Rep_BuildParm(tekst) Sætter systemvariablen &Parm til 

den argumentstreng, der skal 

bruges til at køre samme rapport på 

samme måde i nyt kald af 

rapportafviklig. 

#Rep_InitLine #Rep_InitLine() Kør printerkoderne i position 1 i 

linje 1 uden at skrive noget. 

Relevant hvis f.eks. papirkode er 

angivet i linje 1. Efter #Rep_InitLine 

vil systemvariablerne der afhænger 

af papirkoderne være initialiseret. 

#Rep_Warning #Rep_Warning(ON) Infoboksen “Rapporten består af 0 

linjer” vises ved tom rapport. 

#Rep_Warning(OFF) Infoboksen “Rapporten består af 0 

linjer” vises ikke ved tom rapport. 

#Rep_Language #Rep_Language(Sprog) Systemvariablen &Language sættes 

til og tekstlaget 

benyttes i rapporten. 

Argumentstrengen til 

rapportafvikleren skal indeholde 

LANGUAGE=* 

#Rep_ExLan #Rep_ExLan(sprog) Undersøger om tekstlaget 

er oprettet i rapporten. Hvis det er 

sættes &Language=værdien ellers til 

nul. 

#Rep_Lpi #Rep_Lpi(linjeafstand) =navn på linjeafstand 

i aktuelle printerdriver 

#Rep_Pitch #Rep_Pitch(skrifttype) =navn på skrifttype i 

aktuelle printerdriver 

#Rep_Paper #Rep_Paper(papir) =navn på papirformat i 

aktuelle printerdriver 

254 



® C5 VERSION 2012


#GrpStrat #Rep_GrpStrat(alter) 

#Rep_GrpStrat(stack) 

#Rep_PutReal #Rep_PutReal(værdi, 

kolonne, 

længde, 

format, 

flag) 

#Rep_PutInt #Rep_PutInt(værdi, 

kolonne, 

længde, 

format, 

flag) 

#Rep_PutStr #Rep_PutStr(værdi, 

kolonne, 

længde, 

format, 

flag) 

#Rep_PutDate #Rep_PutDate(værdi, 

kolonne, 

længde, 

format, 

flag) 

#Rep_PutEnum #Rep_PutEnum(værdi, 

kolonne, 

længde, 

Hver gang der skiftes kartotek, 

udskrives Group-Footer for det 

’gamle’ kartotek og Group-Header 

for det ’nye’ kartotek. 

(Dette er default hvis kommandoer 

ikke angives) 

Udskrivning af Group-Headere og 

Group-Footere sker efter en 

stakorienteret strategi. 

Først kommer alle Group-Headerne, 

og derefter kommer alle Group- 

Footerne 

Et felt af typen REAL indsættes 

under afviklingen af rapporten uden 

at være oprettet på en af linjerne. 

Format: udfyldes ikke. 

Flag: 0=venstre, 1=højre, 

2=centreret 

Et felt af typen INT indsættes under 

afviklingen af rapporten uden at 

være oprettet på en af linjerne. 



2=centreret 

Et felt af typen STR indsættes under 

afviklingen af rapporten uden at 

være oprettet på en af linjerne. 



2=centreret, 3=ledetekst 

venstrestillet og efterfulgt med ...: 

8=som 0 med versaler 




Et felt af typen DATE indsættes 





2=centreret 

Et felt af typen ENUM indsættes 



255 



® C5 VERSION 2012


format, 

flag) 

256 



® C5 VERSION 2012

28. Linje-XAL og feltbetingelser 

Formål 

Formålet med denne lektion er at give deltagerne kendskab til kolonnen Linje XAL, så deltagerne kan 

lære at udnytte nogle af de muligheder der findes heri. Desuden undervises der i feltbetingelser. 


Anvende linje-XAL til tildeling af værdier til variabler inde i layoutområdet. 

Styre om en linje skal udskrives eller ej 

Anvende feltbetingelser. 

Generelt 

Linje XAL og feltbetingelser har ingen umiddelbar sammenhæng, men behandles begge i denne 

lektion, da de begge benytter sig af ’betingelser’. Linje XAL kan både indeholder almindelig XAL kode 

og betingelser, medens feltbetingelser kun kan indeholde betingelser. 

Linje XAL 

Kolonnen 

Linje-XAL er den smalle kolonne der befinder sig mellem kartotekskolonnen og layoutområdet. 

Kolonnen har en helt speciel betydning, idet den indeholde en XAL editorboks for hver linje, der 

oprettes. Editorboksen åbnes når cursoren placeres i boksen og der tastes ENTER. 

Rapport-definition med de fire kolonner 

Linje-XAL 

Linjetyper Kartoteker Layout område 

Enter 

(XAL editorboks) 

Formel 

257 



® C5 VERSION 2012

Den XAL kode der indtastes i editorboksen udføres før linjen udskrives i rapporten, og før evt. 

beregninger på felterne i den aktuelle linje. I Felterne anvendes således dataværdierne, hvis de ændres 

i Linje XAL. 

Anvendelse 

De to vigtigst funktioner i Linje XAL er: 

Tildeling af værdier til felter og variabler under afvikling af udskrift. 

Styring af om en linje skal udskrives eller ikke. 

Tildeling af værdier til felter og variabler 

Felter og variabler kan tildeles værdier i Linje XAL lige inden de behandles inde i layoutområdet. 

Skal der for eksempel dannes en udskrift over kreditorer med feltet BalanceMST (SaldoDkr), vises dette 

felt normalt med to decimaler med kroner og ører. 

I Linje XAL kan feltet tildeles en ny værdi således, inden linjen udskrives. Feltet kan f.eks. afrundes til 

hele tusinder. 

Eksempel 

SEARCH VendTable 

OUTPUT VendTable 

END 

Body VendTable Account 

Resultat 

VareNavn1 

mmer 

Name BalanceMST 

SET BalanceMST=ROUND(BalanceMST,1000) 

230896 Kreds Tester A/S -2.000,00 

45934545 IBM Danmark A/S -5.000,00 

71124987 Intel Corporation -46.000,00 

I eksemplet anvendes funktionen ROUND. Første parameter er navn på felt der skal afrundes, og anden 

parameter er værdien der afrundes med. Der afrundes op eller ned til nærmeste multiplum af 

parameter to. 

Som det fremgår af eksemplet udføres afrundingen i Linje-XAL, inden feltet udskrives. 

258 



® C5 VERSION 2012

Styring af om linjer skal udskrives eller ikke. 

Linje XAL anvendes også til at bestemme om en linje skal udskrives eller ikke skal udskrives. 

Dette udføres ved hjælp af kommandoen RETURN. 

Syntaks 

RETURN X 

Kommandoen RETURN efterfølges af en sand eller falsk værdi, der i syntaksen udtrykkes med ’X’. 

Sand 

Sande værdier er alle tal forskellige fra nul, men kan f.eks. også være et felt eller en variabel med et 

indhold. Dette svarer til tallet 1. 

Afsluttes Linje XAL med RETURN X, og X er en sand værdi, udskrives linjen. 

Afsluttes Linje XAL med en kommando, der ikke er en RETURN, udskrives linjen også. 

Falsk 

Falske værdier er tallet nul, men kan f.eks. være et felt eller en variabel uden indhold. Dette svarer til 

tallet nul. 

Afsluttes Linje XAL med RETURN X, og X er en falsk værdi, udskrives linjen ikke. 

NB! Sande og falske værdier kan også udtrykkes i form af udtryk der evaluerer til sand eller falsk. 

Eksempel 

RETURN Telefon”” 

I eksemplet består udtrykket af Telefon””. Er der et telefonnummer svarer udtrykket til 1. Er der IKKE 

noget telefonnummer svarer udtrykket til 0. 

Direkte anvendelse af RETURN 0 og RETURN 1 

I nogen situationer kan det være nødvendigt at afprøve en rapport uden at alle linjer udskrives under 

testen. I stedet for at slette sådanne linjer, kan de forhindres i udskrivning med RETURN 0. 

Eksempel 

I næste eksempel findes der to bodylinjer med felterne Adresse1 og Adresse2. 

Feltet Adresse1 har i Linje XAL ’RETURN 1’ og udskrives. Feltet Adresse2 har i Linje XAL ’RETURN 0’ og 

udskrives ikke. 

259 



® C5 VERSION 2012

Eksempel 



END 

Body 

Body 

Body 

Resultat 

VendTable 

VendTable 

VendTable 


Kredsvej 12B 

45934545 IBM Danmark A/S -5.000,00 

Nymøllevej 91 


Building C03-05 

I eksemplet er det kun Adress1 der udskrives. 

Eksemplet er i øvrigt det samme som tidlige med hensyn til funktionen ROUND på feltet BalanceMST. 

Anvendelse med felter 

Som beskrevet tidligere kan sande og falske værdier være tallene 1 og 0, men også variabler eller felter 

med eller uden indhold. 

I eksemplet herunder testes der i Linje XAL på om felterne Telefon og Fax har et indhold. 

Er der indhold i felterne er værdierne sande. Det svarer til RETURN 1, og linjen udskrives. 

Er der IKKE indhold i felterne er værdierne falske. Det svarer til RETURN 0, og linjen udskrives ikke. 

Eksempel 



END 

Body 

Body 

Body 

VendTable 

VendTable 

VendTable 

Resultat 


Telefon...: 35 31 55 66 

48143030 Dtpartner A/S 0,00 

Telefon...: 48 14 30 30 

Fax.......: 48 14 34 34 

45934545 IBM Danmark A/S -5.000,00 

Telefon...: 45 93 45 45 


Telefon...: 97 124 9987 

Bemærk at det kun er et sted, at der udskrives en linje med Fax. Resten af linjerne har kun telefon. 

Eksemplet er i øvrigt det samme som tidlige med hensyn til funktionen ROUND på feltet BalanceMST. 

Feltbetingelser 

Når der oprettes nye felter i rapporter fremkommer en menu med teksten ’Opret felt’, og når der 

ændres i eksisterende felter fremkommer menuen ’Ret felt’. Menupunkterne er de samme. 

Et af menupunkterne er ’Feltbetingelse’. 

Når menupunktet anvendes åbnes der for en XAL editorboks til indtastning af XAL kode. 

Vigtigt! I editorboksen til feltbetingelser, kan der ikke indtastes almindelig XAL kode i form af SEARCH, 

PRINT, IF-THEN-ELSE osv. 

Der kan kun indsættes udtryk i form af betingelser. Betingelserne skal kunne evaluere til sand eller 

falsk. 

I eksemplet herunder er der sat feltbetingelser på de to ledetekstfelter der er oprettet på felterne 

Telefon og Fax. 

I feltet Telefon er betingelsen sat op som et udtryk og i feltet Fax som et feltnavn. 

Eksempel 



END 

Body 

Body 

Body 

VendTable 

VendTable 

VendTable 

Resultat 


Telefon...: 35 31 55 66 

48143030 Dtpartner A/S 0,00 

Telefon...: 48 14 30 30 

Fax.......: 48 14 34 34 

45934545 IBM Danmark A/S -5.000,00 

Telefon...: 45 93 45 45 


Telefon...: 97 124 9987 

Bemærk at det kun er et sted der udskrives en linje med Fax. Resten af linjerne har kun Telefon. 

262 



® C5 VERSION 2012

Opgaver: Linje-XAL og feltbetingelser 

Opgave 1: Linje-XAL og feltbetingelser 


At prøve at anvende Linje-XAL og feltbetingelser i rapporter. 

Beskrivelse 

Der skal arbejdes videre med rapporten fra den forrige opgave, idet der tilføjes lidt kode i søjlen Linje- 

XAL og der skal oprettes fem nye felter med feltbetingelser. 

Koden i Linje-XAL skal sørge for at feltet ForsikringsVærdi afrundes til hele 1000 kroner, da der ikke 

forsikres i mindre beløb. 

Feltet UdlånsStatus skal erstattes af fem andre felter der hver især kun viser første bogstav i hver af de 

fem mulige former for udlånsstatus der findes. Til hvert af felterne skal der knyttes en feltbetingelse der 

sikrer at feltet kun udskrives når denne betingelse er opfyldt. 

Linje-XAL, nye felter og betingelser gennemgås nøjere i forløbet. 

Eksempel 


OPG53_R04_1 Dato: 09/09-08 

Udlånt 

Returne 

Solgt 

Udlejning Forsikring Bortko 

KontoNr UdlånsNr VareNr Værdi Værdi Skrot 

20000 1050 10-HD-4 720,00 8.000,00 U 

20000 1050 10-HD-4 720,00 8.000,00 R 

20000 1050 10-HD-4 720,00 8.000,00 S 

20000 1300 10-MB-2 512,30 6.000,00 S 

20000 1400 10-HD-4 720,00 8.000,00 B 

Konto: 20000 3.392,30 38.000,00 

Se forløbet næste side: 

263 



® C5 VERSION 2012

Forløb √ 

1 Åben rapporten fra forrige opgave og fortsæt i denne eller gem den under et nyt 

navn der passer til denne opgave, og fortsæt så i kopien. 

2 Linje-XAL 

I Linje-XAL på Body linjen skal der indsættes et stykke kode der tildeler en afrundet 

værdi til feltet ForsikringsVærdi. Se eksempel på anvendelse af funktionen ROUND i 

lektionen. 

3 Nye tekstfelter med feltbetingelser 

Feltet UdlånsStatus skal fjernes og erstattes af fem andre felter der kun fylder ét 

tegn hver. 

Felterne skal i feltudtryk kun indeholde det første bogstav i hver af de fem mulige 

former for UdlånsStatus. 

Til hver felt skal der knyttes en feltbetingelse som gør at feltet kun udskrives hvis 

det indeholder en værdi der tilsvarer fastteksten med begyndelsesbogstav som 

indtastet i feltudtrykket. 

4 Afprøvning 

Gem rapporten og afprøv den for at se om alle koden i Linje-XAL fungerer, og om 

de fem tekstfelter viser de rette bogstaver på de rigtige tidspunkter. 

264 



® C5 VERSION 2012

29. Linjetypen Subtotal 

Formål 

Formålet med denne lektion er at give deltagerne udvidet kendskab til linjetypen Subtotal. Kursisterne 

lærer at anvende linjetypen sammen med systemvariablen &Breaklevel til dannelse af specielle tekster 

for hvert sorteringsniveau i rapporten. 


Anvende linjetypen Subtotal til udskrivning af egne ledetekster foran automatiske subtotaler i 

rapporter. 

Anvende systemvariablen &BreakLevel til styring af korrekt tekst til sorteringsniveau. 

Generelt 

Linjetypen Subtotal behandles grundlæggende i lektionen ’Linjetyper med kartoteker’. I denne lektion 

behandles selve opsætningen af det felt der skal dannes totaler for. 

Linjetypen Subtotal anvendes udelukkende til opsætning af egne ledetekster til automatiske totaler. 

Der kan dog udmærket anvendes automatiske ledetekster til subtotaler. Dette behandles i lektionen 

’Subtotaler, automatiske’. 

Denne lektion behandler indgående egne ledetekster i linjetypen subtotal, både i kartoteker med 

sortering i ét niveau og sortering i flere niveauer. 

Linjetypen Subtotal med egne ledetekster 

Linjetypen anvendes udelukkende til udskrivning af egne ledetekster til subtotaler i stedet for de 

automatiske ledetekster. 

Når linjetypen anvendes lukkes der automatisk af for anvendelse af de automatiske ledetekster i form 

af ’Kopi af linje’ og ’Feltnavn værdi’. 

Det er frit hvilken tekst der skal stå i layoutet på subtotal linjen, som vist i nedenstående eksempel. 

Rapport-definition med Subtotal linje 

PgHd 

PgHd 

Body 

Subt 

VendTrans 

VendTrans 

Konto Dato Bilag SaldoDkr 

---------- -------- ---------- ----------- 

Account Date Voucher 

AmountMST 

Kreditorer i alt ............: 

Det skal bemærkes, at Subtotal linjen kun indeholder den ledetekst, der skal udskrives, og at der ikke 

angives noget subtotalfelt eller nogen variabel på selve linjen for at udskrive subtotaler. 

Ovenstående rapport-definition kunne f.eks. resultere i følgende rapport. 

265 



® C5 VERSION 2012

Egen indtastet ledetekst i linjetypen Subtotal 

Konto Dato Bilag Saldo Dkr 

--------- -------- ---------- ----------- 

971249987 23/05-97 500016 –222.693,75 

971249987 20/10-97 70025 222.693,75 

971249987 04/01-98 500025 -26.723,25 

971249987 02/03-98 70056 26.723,25 

971249987 31/03-98 500050 -93.531,38 

----------- 

Kreditorer i alt ...........: -93.531,38 

=========== 

Subtotal linje med for lang ledetekst 

Hvis ledeteksten på subtotal linjen bliver for lang, så den går ind under feltet med den automatiske 

subtotal, eller hvis selve subtotalen bliver så stor at den går ind over teksten, da vil subtotalen ikke blive 

udskrevet. Dette vises i næste eksempel. 

Eksempel på subtotal linje med for lang ledetekst 

PgHd 

PgHd 

Body 

Subt 

VendTrans 

VendTrans 

I eksemplet går teksten ’.:’ ind over feltet AmountMST. 


---------- -------- ---------- ----------- 


AmountMST 

Kreditorer i alt ...............: 

Ovenstående rapport-definition kunne f.eks. resultere i følgende rapport. 

Eksempel på rapport med for lang ledetekst 

Konto Dato Bilag Saldo Dkr 

--------- -------- ---------- ----------- 

971249987 23/05-97 500016 –222.693,75 

971249987 20/10-97 70025 222.693,75 

971249987 04/01-98 500025 -26.723,25 

971249987 02/03-98 70056 26.723,25 

971249987 31/03-98 500050 -93.531,38 

----------- 

Kreditorer i alt ..............: 

=========== 

Da ledeteksten er for lang udskrives totalen ikke. 

266 



® C5 VERSION 2012

Udskrift i flere niveauer med samme ledetekst 

Under Rapport-definition i billedet ’Opsætning’ kan der i feltet ’Subtotaler’ åbnes for et nyt billede til 

definition af udskrivnings måde. 

Billedet er navngivet med udskrivningskartoteks navn. I billedet kan der i feltet ’Niveau’ indsættes et tal 

til angivelse for hvilket niveau der skal udskrives subtotaler for. 

Hvis billedet åbnes i Rapport-definition herunder, og niveauet sættes til 1, og der sorteres på feltet 

kontonummer, vil eksemplet udløse en rapport der ser ud som nedenstående eksempel. 

Rapport-definition med én Subtotal linje (niveau 1 sorteret på Kontonummer) 

PgHd 

PgHd 

Body 

Subt 

VendTrans 

VendTrans 

Resultat af rapport 


---------- -------- ---------- ----------- 


AmountMST 



---------- -------- ---------- ----------- 

971249987 23/05-97 500016 –222.693,75 

971249987 20/10-97 70025 222.693,75 

971249987 04/01-98 500025 -26.723,25 

971249987 02/03-98 70056 26.723,25 

971249987 31/03-98 500050 -93.531,38 

----------- 

Kreditorer i alt ............: -93.531,38 

----------- 

7147274141 30/05-94 500018 –395.160,00 

7147274141 20/10-94 70026 395.160,00 

7147274141 03/01-95 500049 -17.246,63 

7147274141 02/03-95 70008 17.246,63 

----------- 

Kreditorer i alt ............: 0,00 

----------- 


=========== 

Bemærk at der står samme tekst ud for hver subtotal og grandtotalen. 

Udskrift i flere niveauer med forskellige ledetekster 

I forrige afsnit var der et eksempel på en rapport udskrevet i ét niveau, og det kunne ses at samme 

ledetekst blev udskrevet for hver eneste subtotal og grandtotalen. 

På samme måde som der kan indsættes flere Page Header linjer, Body linjer osv. kan der kan også 

indsættes flere linjer af typen subtotal. Hvis der f.eks. indsættes to subtotallinjer i det forrige eksempel, 

vil dette blot medføre at begge linjer udskrives hver gang, der skal udskrives en subtotal. 

Hvis hver linje skal anvendes til sin egen type total f.eks. subtotal og grandtotal, kræver det en speciel 

styring at få teksten udskrevet på det rigtige niveau. 

267 



® C5 VERSION 2012

Styringen foretages ved hjælp systemvariablen &BreakLevel, og udføres i Rapport-definitions søjle 

Linje-XAL. 

&Breaklevel 

Variablen &BreakLevel er en systemvariabel der til enhver tid indeholder nummeret på det niveau der 

udskrives. 

I det tidligere nævnte eksempel blev rapporten udskrevet i ét niveau. Faktisk udskrives rapporten i to 

niveauer som følger: 

Niveau Totaltype 

0 Grandtotal 

1 Subtotal 

Ved at kontrollere værdien i &BreakLevel inde i søjlen Linje-XAL i rapport-definition, kan det 

udskrivningen af linjetypen subtotal styres. 

Linje XAL 

Søjlen Linje-XAL i rapport-definition anvendes bl.a. til styring af om linjer skal udskrives eller ikke skal 

udskrives. 

For at en Subtotal linje kan udskrives kræver det at kolonnen med Linje XAL enten er tom eller at 

indholdet resulterer i et udtryk der er sandt. 

Et sandt udtryk er f.eks. tallet 1 eller to værdier der sammenlignes med hinanden. 

I forbindelse med udskrivning af subtotallinjer kan der i Linje Xal opstilles et udtryk der sammenligner 

værdien af systemvariablen &Breaklevel. 

Eksempel 1 

RETURN &BreakLevel==1 

Hvis &BreakLevel er 1 svarer det til at resultatet er sandt, og linjen udskrives. Eksemplet kan også 

skrives som vist herunder. 

Eksempel 2 

IF &BreakLevel==1 THEN 

RETURN 1 

ELSE 

RETURN 0 

ENDIF 

Det er muligt at referere til felter i subtotallinjen. 

I subtotallinjer kan der udskrives værdier fra felter i det kartotek der er angivet i kartotekskolonnen. 

I nedenstående eksempel er feltet Account indsat i starten af den ene subtotal linje, og udskrives hver 

gang der er en total for en konto. Dette kræver at posterne i det givne kartotek sorteres efter 

kontonummer som første felt, og det angives at der skal udskrives totaler for niveau 1. 

268 



® C5 VERSION 2012

Rapport-definition med to subtotal linjer med egen ledetekst 

PgHd 

PgHd 

Body 

Subt 

Subt 

VendTrans 

VendTrans 

VendTrans 

< 

< 


---------- -------- ---------- ----------- 

Account Date Voucher AmountMST 

Account 

i alt ............: 


RETURN &BreakLevel == 1 

RETURN &BreakLevel == 0 

Bemærk at ledeteksten for kontonummeret (subtotalen) er niveau 1 og at ledeteksten for kreditorer i 

alt (grandtotalen) er niveau 0. 

Sorteres der på kontonummer og niveau er et, udskrives der totaler hver gang der afsluttes et 

kontonummer, og til sidst udskrives en samlet total for hele rapporten. 

Grandtotalen svarer til niveau 0, og kontototalerne svarer til niveau 1. Som det fremgår af eksemplerne 

udskrives der forskellige tekster til hvert niveau. 

Resultat af rapport med to subtotal linjer med egne ledetekster 


---------- -------- ---------- ----------- 

971249987 23/05-97 500016 –222.693,75 

971249987 20/10-97 70025 222.693,75 

971249987 04/01-98 500025 -26.723,25 

971249987 02/03-98 70056 26.723,25 

971249987 31/03-98 500050 -93.531,38 

----------- 

971249987 i alt ............: -93.531,38 

----------- 

7147274141 30/05-94 500018 –395.160,00 

7147274141 20/10-94 70026 395.160,00 

7147274141 03/01-95 500049 -17.246,63 

7147274141 02/03-95 70008 17.246,63 

----------- 

7147274141 i alt ............: 0,00 

----------- 


=========== 

269 



® C5 VERSION 2012

Forskellige ledetekster til flere kartoteker 

Da der kan være flere kartoteker med bodylinjer i samme rapport, er der også mulighed for forskellige 

ledetekster til subtotalerne for de enkelte kartoteker. Derfor skal der for subtotallinjerne også angives 

kartotek i kartotekskolonnen. Se nedenstående eksempel. 

Rapport-definition med to subtotallinjer med egen ledetekst 

PgHd 

PgHd 

PgHd 

Body 

Body 

Subt 

Subt 

VendTable 

VendTrans 

VendTable 

VendTrans 

Konto Navn SaldoDkr 

Konto Dato Bilag 

---------- -------- ---------- ----------- 

Account Name BalanceMST 

Account Date Voucher AmountMST 

Total for kreditorer ........: 

Total for poster ............: 

Resultat af rapport med to subtotallinjer med egne ledetekster 

Konto Navn SaldoDkr 

Konto Dato Bilag BeløbDkr 

---------- -------- ---------- ----------- ----------- 


971249987 23/05-97 500016 –222.693,75 

971249987 20/10-97 70025 222.693,75 

971249987 04/01-98 500025 -26.723,25 

971249987 02/03-98 70056 26.723,25 

971249987 31/03-98 500050 -93.531,38 

----------- 

971249987 i alt ............: -93.531,38 

=========== 

7147274141 AST Research, Inc 0,00 

7147274141 30/05-94 500018 –395.160,00 

7147274141 20/10-94 70026 395.160,00 

7147274141 03/01-95 500049 -17.246,63 

7147274141 02/03-95 70008 17.246,63 

----------- 

7147274141 i alt ............: 0,00 

=========== 

----------- 

Kreditorer i alt .........................: -93.531,38 

=========== 

270 



® C5 VERSION 2012

Opgaver: Linjetypen Subtotal 

Opgave 1: Linjetypen Subtotal og &BreakLevel 


At prøve at anvende Linjetypen Subtotal til at indsætte egne ledetekster foran automatiske subtotaler. 

Linjeteksterne udskrives afhængigt af indholdet i systemvariabler &BreakLevel. 

Beskrivelse 

Der skal arbejdes videre med rapporten fra den forrige opgave idet der tilføjes nogle linjer af typen 

Subtotal. 

Der skal indsættes en linje for hvert niveau i sorteringskriterierne og en for grandtotalen. 

Systemvariablen &BreakLevel anvendes i Linje-XAL til at bestemme hvornår de forskellige subtotal 

linjer skal udskrives. 

Subtotal linjerne og systemvariablen gennemgås nøjere i forløbet. 

Eksempel 


OPG53_R04_1 Dato: 09/09-08 

Udlånt 

Returne 

Solgt 

Udlejning Forsikring Bortko 

KontoNr UdlånsNr VareNr Værdi Værdi Skrot 

20000 1050 10-HD-4 720,00 8.000,00 U 

20000 1050 10-HD-4 720,00 8.000,00 R 

20000 1050 10-HD-4 720,00 8.000,00 S 

I alt udlånsnummer 1050 2.160,00 24.000,00 

20000 1300 10-MB-2 512,30 6.000,00 S 

I alt udlånsnummer 1300 512,30 6.000,00 

20000 1400 10-HD-4 720,00 8.000,00 B 

I alt udlånsnummer 1400 720,00 8.000,00 

I alt debitornummer 20000 3.392,30 38.000,00 


271 



® C5 VERSION 2012

Forløb √ 

1 Åben rapporten fra forrige opgave og fortsæt i denne eller gem den under et nyt 

navn der passer til denne opgave, og fortsæt så i kopien. 

2 Subtotal linjer 

Opret fire nye subtotal linjer til hver af de fire niveauer der kan dannes totaler for. 

Teksterne skal være: 

0. Grandtotal 

1. I alt debitornummer 

2. I alt udlånsnummer 

3. I alt varenummer 

Hver af de tre nederste tekster skal efterfølges af et felt med det tilsvarende felt fra 

kartoteket. 

3 Linje-XAL 

I Linje-XAL på hver subtotal linje, skal der indsætte et udtryk bestående af 

kommandoen RETURN efterfulgt af udtrykket &BreakLevel == x, hvor x erstattes af 

det pågældende niveau i sorteringskriterierne. 

Ovenstående tekster svarer til sorteringen DebitorKonto, UdlånsNummer, 

VareNummer. 

Ændres der på sorteringen skal teksten ændres tilsvarende. 

4 Afprøvning 

Gem rapporten og afprøv den en gang med hver af de fire niveauer og læg mærke 

til forskellen. 

Eksemplet viser kun sortering på de to første niveauer. 

272 



® C5 VERSION 2012

30. Notater i rapporter 

Formål 

Formålet med denne lektion er at lære deltagerne at udskrive notater i rapporter. 


Anvende de macroer der knytter sig til udskrivning af notater i rapporter 

Opsætte rapport-definition med layout og felter til udskrivning af notater. 

Generelt 

Der kan oprettes notater i næsten alle skærmbilleder i C5. 

De samme notater kan også udskrives i rapporter. 

Udtræk af notaterne kan udføres på tre forskellige måder: 

I Rapport-XAL 

I Rapport-QT 

Med macroer i Rapport-XAL eller Rapport-QT 

Udtræk ved hjælp af macroer er den nemmeste, og det anbefales at anvende denne metode i 

dagligdagen. 

De to andre metoder gennemgås kort med et eksempel af hensyn til helheden. 

Rapport linje 

Inden gennemgangen af søgning efter notater behandles ’Opsætning af linje i Rapport-definition’. 

Opsætning af linje i Rapport-definition 

Udskrivning af notater kræver under alle omstændigheder opsætning af en Body linje i Rapportdefinition. 

Body linjen består af linjetypen ’Body’, kartoteket ’Notes’ og feltet ’Tekst’. 

Eksempel 

Body 

Notes 

Tekst 

273 



® C5 VERSION 2012

Bemærk! Når tekstfeltet indsættes, vises der en infoboks som 

følger: 

Feltlængde reduceret 

Det betyder i virkeligheden, at feltet indsættes med en længde på 250 tegn. 

Da der ikke kan være 250 tegn på rapporten, er det nødvendigt manuelt at gå ind i feltet og rette 

formatet til en længde, der passer til den aktuelle rapport f.eks. 60 tegn. 

Blød linje 

Når der oprettes notater i et skærmbilleder, er det muligt at indskrive tekster, der fylder mere end der 

umiddelbart er plads til på de enkelte linjer. Sådanne tekster fortsætter blot ud over kanten i højre side 

at notatvinduet. 

Udskrives denne type notatlinjer i en bodylinje med et ’Tekst’ felt, der er reduceret til f.eks. 60 tegn, 

afkortes notatlinjen, så der kun udskrives de 60 tegn. Resten af teksten udskrives ikke. 

Skal hele teksten vises, må bodylinjen ændres til en ’Blød linje’. Bløde linjer opsættes ved at placeres 

cursoren på linjen og taste ALT+B. 

Bløde linjer kendetegnes ved, at de starter med en lodret streg lige i starten af layoutområdet. I 

eksemplet herunder er linjen ændret til en ’Blød linje’. 

Bemærk! Under indtastning af notater i skærmbilleder er det også muligt at anvende ALT+B til 

indtastning af ’Bløde linjer’, så undgås problemet med, at der tastes ud over kanten på notatvinduet. 

Eksempel (Blød linje) 

Body 

OK 

Notes 

| Tekst 

Efter opsætning af rapportlinjen skal notaterne hentes i Notes kartoteket. 

Dette kan f.eks. udføres i Rapport XAL. 

Tegn for at ’Blød linje’ er aktiv. 

Bemærk! Når der anvendes ’blød’ og ’ikke blød’ linje i både indtastning og rapport kan det give 

mærkelige resultater. Specielt hvis notattekster skal stå i en ramme eller de efterfølges af andre felter 

på rapportlinjen. 

Nedenstående matrix forklarer nogle af de mærkværdigheder der opstår. 

274 



® C5 VERSION 2012

Anvendelse af ’Blød’ og ’Ikke blød’ linje 

Indtastning 

i 

form 

Felt i 

rapport 

Resultat 

Blød Blød Hver linje udskrives på tværs af siden, ud over feltlængden i rapporten. 

* Blød Ikke 

blød 

Ikke 

blød 

Ikke 

blød 

Er der en tegnet en ramme, brydes denne, og eventuelle felter bag 

tekstfeltet skrives med ud. 

Den fulde tekst skrives i en ubrudt kasse, hvis feltet er oprettet i en 

sådan. 

Eventuelle felter oprettet bag kassen, gentages uden for denne på hver 

linje med tekst. 

Blød Hver linje skrives som blød linje i rapporten over hele linjen og ned på 

næste linje. 

Er der en kasse rundt om tekstfeltet, afbrydes denne og evt. 

efterfølgende felter skrives midt i teksten. 

Blød Hver linje der er indtastet afkortes i rapporten til feltets længde. 

En eventuel kasse forbliver intakt og evt. efterfølgende felter kommer 

ud for hver tekstlinje. 

* Dette er bedste resultat. Der bør dog ikke udskrives andre felter på samme linje. 

Søgning efter notater i Rapport-XAL 

Kartoteket Notes 

Alle notater i C5 ligger i ét fælles kartotek med navnet Notes. 

Noteskartotekets sammenhæng med andre kartoteker 


RowNumber RowNumber 

LastChanged LastChanged 

Account NotesRecId 

Name NotesFileId 

Osv. LineNumber 

RecId 

FileId 

Oprettes der et notat på skærmbilledet CustTable, gemmes notatet i kartoteket Notes i feltet ’Tekst’. 

Txt 

275 



® C5 VERSION 2012

Sammen med teksten gemmes også felterne RecId og FileId. Felterne gemmes i de tilsvarende felter 

med navnene NotesRecId og NotesFileId. 

Ved hjælp af disse felter holdes styr på hvilke kartoteker, de forskellige notater tilhører. 

Denne viden anvendes, når notaterne udsøges med SEARCH løkken. 

Eksempel (søgeløkke) 



SEARCH Notes 

WHERE Notes.NotesRecId == CustTable.RecId AND 

Notes.NotesFileId == CustTable.FileId 

OUTPUT Notes 

END 

END 

Body 

Body 

CustTable 

Notes 

I eksemplet hentes kun de notater, der tilhører de aktuelle debitorer, der gennemløbes i søgeløkken. 

Sætningen WHERE synkroniserer notaterne med debitorerne ved hjælp af felterne NotesRecId og 

NotesFileId. 

OUTPUT kommandoen sørger for, at fundne notater sendes til Rapport-definition og udskrives i feltet 

’Txt’. 

Da Body linjen er opsat som ’Blød linje’, udskrives alt tekst, der findes. Der er ingen linjer, der afkortes. 

Notaterne kan også findes i Rapport-QT. 

Søgning efter notater i Rapport-QT 

Notaterne kan også hentes i Rapport-QT. 

Account Name 

| Txt 

Eksemplet fra forrige afsnit om Rapport-XAL vises herunder udført i Rapport-QT. 

276 



® C5 VERSION 2012

Eksempel på Rapport QT med notater 

Kartotek Afgrænsning Fra Til Status 

CustTable Sortering..: Åben 

Filter.....: Åben 

Kørsler....: Kørsler 

Skjul 

Notes Sortering..: Åben 

Filter.....: Åben 

Kørsler....: Kørsler 

Skjul 

Stregen viser kun, at de to kartoteker er relaterede. Den er ikke bevis på, at relationen er udført korrekt. 

Korrekt opstilling af relation 

I Rapport QT opstilles relationerne i ’Relationsvinduet’ på underkartoteket, som i dette tilfælde er 

Notes. 

Relationsvindue til underkartoteket Notes 

Relater 

Output 

Tilføj 


Felt Felt 

RecId 123456789012345 

FileId 

NotesRecId 

NotesFileId 

Altid Før join 

Alle felter 

Bemærk at det i Rapport XAL eksemplet er i den inderste søgeløkke, at WHERE kommandoen befinder 

sig. Det er i den inderste søgeløkke, at relationen findes. 

Dette gælder også for eksemplet med Rapport QT’en. Her er det også i underkartoteket, at relationen 

opstilles. I eksemplet er det i Notes, idet dette kartotek relateres til debitorerne i CustTable 

efterhånden, som disse søges ud i Rapport QT’en. 

I de to søjler i relationsvinduet ses de to kartoteker med de relaterede felter. 

Det vigtigste i relationen er de to felter, der indsættes. 

Det er ikke så meget felternes navne, det kommer an på, men derimod deres indhold. 

Det drejer sig således om at angive felter, hvis indhold kan relateres til hinanden. 

Der kan godt indsættes flere relaterede felter, som vist i eksemplet med felterne RecId og FileId. Begge 

felterne er nødvendige for at finde de rigtige notater. 

277 



® C5 VERSION 2012

Stregen der trækkes mellem to kartoteker opstår så snart to kartoteker er indsat i ralationstabellen, 

også uden at der er indsat relationsfelter. 

HUSK! Stregen er ikke et bevis på, at relationen er sat korrekt op, kun at der er en relation. 

Hvis feltrelationerne ikke indsættes, bliver resultatet, at der for hver post i hovedkartoteket udskrives 

samtlige notater i Notes kartoteket. 

Søgning med macroer 

I stedet for at for at indsætte Notes kartoteket med relationer i Rapport-XAL eller Rapport-QT, kan der 

anvendes en macro, der kan hente de rigtige notater. 

#OutputNotes() 

Macroen #OutputNotes() anvendes til at hente notater til et givent kartotek, uden at kartoteket 

indsættes som søgeløkke i Rapport XAL eller som søge kartotek i Rapport QT. 

Syntaks 

#OutputNotes() 

Det fremgår af syntaksen, at macroen i de efterfølgende paranteser skal have angivelse af navnet på 

det kartotek, notaterne tilhører. 

Macroen befinder sig i macrobiblioteket ’REPORTS’, hvorfor dette bibliotek skal loades inden macroen 

kan tages i anvendelse i en rapport. 

Rapport XAL 

I Rapport XAL skal biblioteket loades som det første i XAL koden, som vist i følgende eksempel. 

Eksempel (macro) 

#MacroLoad(REPORTS) 



#OutputNotes(CustTable) 

END 

Body 

Body 

CustTable 

Notes 

Bemærk at der ud over SEARCH løkken på CustTable, kun er indsat de to macroer. 

Det er således nemmere at udskrive notater ved hjælp af macroen, hvorfor dette anbefales i det 

daglige. 

Rapport QT 

Account Name 

| Txt 

Macroerne kan også anvendes i Rapport QT ved, at indsætte dem i de rigtige triggere i QT’en. 

Desuden er Notes kartoteket overflødigt i afgrænsningsvinduet. 

278 



® C5 VERSION 2012

Trigger til #MacroLoad(REPORTS) 

Macroen #MacroLoad(REPORTS) skal ALTID indsættes i triggeren Init i ’Opsætningsvinduet’. Det er 

denne trigger, der aktiveres ført, når rapporten startes. 

Triggere til #OutputNotes() 

Macroen #OutputNotes() kan indsættes i forskellige triggere afhængigt af hvornår, notaterne skal 

udskrives i forhold til hovedkartoteket. 

Typisk anvendes en af triggerne i feltet ’Kørsler’ i kartoteket i ’Afgrænsningsvinduet’. 

Triggere i Afgrænsningsvinduet 

Trigger Tidspunkt for aktivering 

Pre-search Inden søgeløkken startes 

Pre-body Når der er taget fat i posten 

Pre-output Inden posten udskrives 

Post-output Efter posten er udskrevet 

Pre-join Inden adgang til underkartotek 

Post-join Efter tilbagevenden fra underkartotek 

Index-break Når der brydes på index iflg. sortering 

Post-body Lige inden posten afsluttes 

Post-search Efter at søgeløkken er afsluttet 

Ved valg af trigger til #OutputNotes() skal der tages hensyn til, om notaterne skal udskrives før eller 

efter posten fra hovedkartoteket er udskrevet, og om det skal være før eller efter adgang til et evt. 

underkartotek. 

Hvis notaterne skal udskrives efter, posten i hovedkartoteket er udskrevet, anvendes typisk triggeren 

Post-output eller Post-body. 

279 



® C5 VERSION 2012

Opgaver: Notater i rapporter 

Opgave 1: Udlånsordre med notater 


At opbygge en udlånsordre med forskellige typer af felter, samt anvendelse af notater i rapporten. 

Beskrivelse 

Der skal oprettes en ny rapport i form af en udlånsordre, som vist i eksemplet herunder. 

Eksempel 

Lises Bolsjefabrik A/S 

Sukkervej 45 

6300 Gråsten 

Tlf: 4564536 

UDLÅNSORDRE 

Central Kopiering Nummer....: 1000 

Postboks 35 UdlånsDato: 09/09-09 

Ny Østergade 172 ReturDato.: 30/09-09 

1101 København K Side......: 1 

Bemærkninger 

Alle varer skal afleveres i rengjort 

stand 

Varenummer Navn Serienummer Lejebeløb 

10-GC-1 Grafikkort ET-4000 W32P VL 123-ab 56,32 

10-GC-1 Grafikkort ET-4000 W32P VL 123-ab1 56,32 

10-HD-1 Harddisk AT Conner 420 MB 12-34-56 89,00 

10-HD-4 Harddisk SCSI IBM-OEM 2GB 12-34-100 720,00 


280 



® C5 VERSION 2012

1 Opret en ny rapport. 

2 Datasøgning i Rapport-QT 

Forløb √ 

Datasøgning skal udføres på to kartoteker og i viste rækkefølge: 

UDLUdlånsKart 

UDLUdlånsPost 

Kartotekerne skal synkroniseres vha. feltet UdlånsNummer der findes begge steder. 

På kartoteket UDLUdlånsKart skal der afgrænses på feltet UdlånsNummer. 

Overskriften til QT’en skal være ’Følgesedler til udlånsordrer’ og der skal vises 

kartoteker. 

INIT (trigger) 

Biblioteket REPORTS skal loades 

Der skal oprettes en variabel af typen enum ’NoYes’ til at holde styr på om der skal 

udskrives notater. (Anvendes i en promptboks i prompt triggeren) 

PROMPT (trigger) 

Opret en promptboks med teksten ’Skal der udskrives notater’ og anvend den 

oprettede variabel til at modtage værdien. 

Pre-Body (trigger) 

Alle informationer om eget firmanavn, adresse og så videre, skal hentes fra 

firmakartoteket. Introducér og videresend med OUTPUT kartoteket CompanyInfo. 

Debitors adresseinformationer skal hentes fra debitorkartoteket. Introducer og 

videresend med OUTPUT kartoteket CustTable. 

Post-Output (trigger) 

Notaterne skal udskrives efter bodylinjer på UDLUdlånsKart. 

Hent notaterne med macroen #OutputNotes(UDLUdlånsKart). Stregerne over og 

under notatet udskrives med control macroer (med tilhørende Control linjer). 

Post-Body (trigger) 

Der skal skiftes side hver gang en ordre er færdig udskrevet. 

Macroen #Rep_NewPage skifter side. 

281 



® C5 VERSION 2012

3 Rapport-definition 

Forløb (fortsat) √ 

Rapport-definition består af forskellige linjetyper med forskellige felter. 

Page Header 

I page header linjerne oprettes hovedet af rapporten bestående af eget navn og 

adresse, debitors navn og adresse samt ordre informationer. 

Egne informationer hentes fra kartoteket CompanyInfo og består af felterne: 

Name, Adress1, Adress2, ZipCity og Phone. 

Debitors informationer hentes fra kartoteket CustTable og består af felterne: 

Name, Adress1, Adress2 og ZipCity. 

Ordrens informationer hentes fra UDLUdlånsKart og består af felterne: 

UdlånsNummer, UdlånsDato og ReturDato. 

Desuden udskrives systemvariablen &Page med sidenummer. 

De forskellige ledetekster indsættes som fritekst. 

Body linjer 

Der oprettes én bodylinje til kartoteket Notes med feltet: 

Txt 

Der oprettes én bodylinje til kartoteket UDLUdlånsPost med felterne: 

VareNummer, direkte opslag efter varenavn i InvenTable, SerialNumber og 

UdlejningsVærdi. 

Group Header linjer 

Overskrifterne til varelinjerne og deres understregninger er fritekst indsat i Group 

Headerne til kartoteket UDLUdlånsPost. 

Control linjer 

Der anvendes Control linjer til rammen over og under Notesfeltet. 

4 Linje-XAL 

Linje-XAL anvendes til Body linjen med Notatet og de to control linjer der 

anvendes til kassen rundt om notatet. 

Der skal indsættes kode så notat med ramme kun udskrives når der er svaret JA i 

promptboksen med teksten ’Skal der udskrives notater’. 

5 Godkend rapporten 

Afprøv rapporten 

282 



® C5 VERSION 2012

31. Tekstlag i rapporter 

Formål 

Formålet med denne lektion er at lære deltagerne at anvende tekstlag i rapporter, og at forstå 

sammenhængen mellem tekstlagene og felter med sprogkoder i kartoteker. 


Opsætte tekstlag i layoutområdet 

Tilknytte tekstlag i rapportområdet til felter med sprog i kartoteker. 

Generelt 

Tekstlag i rapporter er fritekster, der kan skrives på forskellige sprog. 

Tekstlagene kan indsættes direkte i layoutområdet i rapporter, og udskrives på printeren. 

Tekstlagene kan vælges ved udskrivningen eller knyttes til sprogkoden i kartoteker. 

Tekstlag i layoutområdet 

Tekstlag i layoutområdet anvendes til tekster i forskellige sprog i samme rapport. 

Teksterne skrives faktisk i hvert sit lag i rapporten. Lagene svarer til de sprog, der findes i fastteksttypen 

’Language_’. 

I den danske version af C5 er de tre første sprog: 

Dansk 

Engelsk 

Tysk 

Tekstlagene kan faktisk vælges selv om rapportdefinitionen er helt tom, men selvfølgelig også når der 

er felter og tekster i den. 

Eksempel 

ALT+Z 

Vælg tekstlag 

*Dansk 

Engelsk 

Tysk 

Når der vælges tekstlag fremkommer ovenstående boks med de tekster, der er oprettet i brugerens C5 

installation. Der er en * ud for hvert tekstlag hvori, der er indtastet tekster. 

283 



® C5 VERSION 2012

Kun fritekster 

Der kan oprettes forskellige former for tekster i layoutområdet, ’Fritekster’ der bare skrives og evt. 

formatteres, ledetekst/overskrift felter der oprettes med ALT+F2 og felter oprettet med F2 hvori 

feltudtryk er udfyldt med tekst i citationstegn. 

Tekstlagene gælder kun for friteksterne. 

I mange tilfælde anvendes fritekster til søjleoverskrifter og ledetekster som i næste eksempel. 

Eksempel (dansk tekstlag) 

PgHd 

Body 

CustTable 

Eksempel (engelsk tekstlag) 

PgHd 

Body 

Kontonummer Navn 

Account Name 

Kontonummer Navn 

CustTable Account Name 

I ovenstående eksempler er der først det danske tekstlag og derefter det engelske. 

I det nederste eksempel fylder det engelske ord for kontonummer mere end det danske. Overskrifterne 

forrykkes derfor i forhold til felterne. 

Flytning / kopiering / indsætning af felter 

Det er kun i det danske tekstlag, at det kan lade sig gøre, at skubbe til felter med SPACE og 

BACKSPACE, samt når der evt. skrives tekst mellem to felter. Forsøges dette i et af de andre tekstlag 

fremkommer infoboksen: 

Ikke plads til tekst 

OK 

Derimod kan der i alle tekstlag flyttes CTRL+F5, kopieres SH+F5 og indsættes F2 felter. 

Bemærk! Flyttes, kopieres og indsættes der felter i ét tekstlag, berører det også alle de andre lag. 

284 



® C5 VERSION 2012

Tekstlagene anvendes således kun til de fritekster, der indtaster i hvert enkelt lag. Friteksterne er de 

eneste, der kan være forskellige fra lag til lag, medens felter og ledetekstfelter er ens. 

Felter og ledetekstfelter bør faktisk kun flyttes, kopieres og indsættes i det danske tekstlag. 

Afvikling af rapporter med tekstlag 

Når der skal udskrives en rapport med tekstlag, fremkommer der først en boks, hvori det vælges hvilket 

tekstlag, der skal udskrives på rapporten. 

Automatisk valg af tekstlag 

Automatisk valg af tekstlag anvendes f.eks. når, der udskrives rapporter, hvor tekstlaget er afhængigt af 

en sprogkode i et andet kartotek. 

Startes der f.eks. en rapport med tekstlag fra menuen i debitorskærmbilledet, kan det ønskes, at 

teksterne udskrives i debitorens sprog. Det kunne f.eks. være et eksternt papir, der sendes til debitoren 

i dennes sprog. 

Macroen #Rep_Language() 

Macroen #Rep_Language bestemmer tekstlaget, der udskrives i rapporten. 

Syntaks 

#Rep_Language() 

Som det fremgår af syntaksen udfyldes paranteserne med en parameter i form af en sprogkode. 

Sprogkoden er et heltal, der svarer til nummeret i fastteksttypen Sprog. 

Macroen er en kopi af control kommandoen Control ’LANGUAGE’. 

Macroen indsættes et passende sted i Rapport XAL eller i en trigger i Rapport QT, hvad der er anvendt i 

den aktuelle rapport. 

Bemærk! Anvendes macroen #Rep_Language i en rapport, kræver det at rapporten fremover kaldes 

fra en menu eller et andet sted, hvor processen ’Rapport-afvikling’ kan startes. Desuden skal en af 

argumenterne til menupunktet eller processen være ’LANGUAGE=*’. 

Rapporten kan altså ikke længere afvikles direkte uden, at det kan give problemer med udskrivningen 

af friteksterne i tekstlagene. De kan ikke styres korrekt. 

Macroen #MacroLoad() 

Macroen #Rep_Language() befinder sig i macrobiblioteket REPORTS, hvorfor dette bibliotek først skal 

loades ind i toppen af Rapport XAL eller i Init triggeren i Rapport QT, afhængigt af hvad der anvendes i 

den aktuelle rapport. 

Syntaks 


285 



® C5 VERSION 2012

Eksempel (Rapporten ’Sælger’ (SalesRep)) 



#Rep_Language(SprogKode) 


#Rep_NewPage 

END 

PgHd 

PgHd 

Body 

Body 

Body 

Body 

CustTable 

CustTable 

CustTable 

CustTable 

Sælger til kunde 

Kontonummer...: Account 

Navn..........: Name 

Telefon.......: Phone 

Sælger........: SalesRep 

I Rapport XAL anvendes macroen #Rep_Language, så tekstlaget kan hentes automatisk. Sprogkoden i 

paranteserne er feltet sprogkode fra CustTable. Feltet indeholder debitorens sprog, der så anvendes 

ved udskrivningen. 

Macroen #Rep_NewPage udfører et tvunget sideskift. I dette eksempel er det nødvendigt med et 

tvunget sideskift, da PageHeaderne ellers udskrives i den første kundes sprog på hver side. 

Engelsk tekstlag 

PgHd 

PgHd 

Body 

Body 

Body 

Body 

Tysk tekstlag 

PgHd 

PgHd 

Body 

Body 

Body 

Body 

CustTable 

CustTable 

CustTable 

CustTable 

CustTable 

CustTable 

CustTable 

CustTable 

Salesman for customer 

Account number: Account 

Name..........: Name 

Phone.........: Phone 

Salesman......: SalesRep 

Verkäufer für kunde 

Kontonummer...: Account 

Name..........: Name 

Telefon.......: Phone 

Verkäufer.....: SalesRep 

Eksempel på menupunkt i f.eks. formen CustTable 

Proces................: Rapport-afvikling 

Parametre til proces..: Report=SalesRep Language=* 

Menupunktets navn.....: Sælger 

Bogstav til hurtigvalg: S 

Hjælpetekst...........: Liste med sælger til debitor i sprog 

Rapporten kan også udføres fra Rapport QT. Da skal #Macroload(REPORTS) indsættes i Init triggeren, 

og #Rep_Language() kan f.eks. indsættes i Pre-output. 

286 



® C5 VERSION 2012

Opgaver: Tekstlag i rapporter 

Opgave 1: Udlånsordre med tekstlag 


At indsætte engelsk og tysk tekstlag på en rapport. 

Beskrivelse 

Der skal indsættes tekstlag på udlånsordren på engelsk og tysk, som vist i eksemplerne herunder. 

Eksempel dansk tekstlag 


Sukkervej 45 

6300 Gråsten 

Tlf: 4564536 

UDLÅNSORDRE 

Central Kopiering Nummer....: 1000 

Postboks 35 UdlånsDato: 09/09-09 

Ny Østergade 172 ReturDato.: 30/09-09 

1101 København K Side......: 1 

Bemærkninger 


stand 






287 



® C5 VERSION 2012

Eksempel engelsk tekstlag 


Sukkervej 45 

6300 Gråsten 

Tlf: 4564536 

LOAN ORDER 

Central Kopiering Loan number: 1000 

Postboks 35 Loan Date..: 09/09-09 

Ny Østergade 172 Return Date: 30/09-09 

1101 København K Page.......: 1 

Remarks 


stand 

Serial Loan 

Item Name Number Amount 





288 



® C5 VERSION 2012

Eksempel tysk tekstlag 


Sukkervej 45 

6300 Gråsten 

Tlf: 4564536 

LEIHAUFTRAG 

Central Kopiering Leihnummer: 1000 

Postboks 35 Leihdatum.: 09/09-09 

Ny Østergade 172 Rückdatum.: 30/09-09 

1101 København K Seite.....: 1 

Bemerkung 


stand 

Waren Serien 

nummer Name nummer Leihbetrag 





1 Der skal fortsættes i rapporten fra forrige opgave 

2 Tekstlag 

Forløb √ 

Der skal indsættes tekster i både det engelske og tyske sproglag 

Teksterne fremgår af eksemplerne herover. 


Afslut, godkend og afprøv rapporten i de forskellige tekstlag, idet du vælger sprog 

ved start af rapporten, når du præsenteres for boksen med tekstlagene. 

289 



® C5 VERSION 2012

Opgave 2: Forberede automatisk tekstlag 


At forberede rapporten til automatisk valg af tekstlag ved kald fra f.eks. lokalmenuer. 

Beskrivelse 

Macroen #Rep_Language() skal indsættes i en af triggerne i rapporten, så der automatisk vælges 

tekstlag under udskrivningen. 

1 Der skal fortsættes i rapporten fra forrige opgave 

2 Macroen #Rep_Language() 

Forløb √ 

Macroen indsættes i triggeren Pre-Output, så den aktiveres inden, der skrives på 

papiret. 

Debitorens sproglag indsættes i paranteserne med et direkte opslag i 

debitorkartoteket (CustTable). Feltet DebitorKonto i kartoteket UDLUdlånsKart 

anvendes i opslaget. 


Afslut, godkend og afprøv rapporten. 

Læg mærke til, at det kun er de ordrer med et tekstlag, der svarer til det du vælger, 

der vises med tekstlag. De andre vises ikke med tekstlag. 

Tekstlaget er ikke loadet ind rapporten. Dette kan kun udføres i kaldet af rapporten 

fra f.eks. en lokalmenu, idet menukaldet tilføjes ’LANGUAGE=*’ i parametre til 

proces. 

4 Opret lokalmenu 

Opret en lokalmenu på formen UDLUdlånsKart med ’LANGUAGE=*’ 

I Parametre til proces skal der kun stå Report=rapportens navn og LANGUAGE=* 

5 Godkend og afprøv 

Godkend rapporten og afprøv igen. Denne gang kaldt fra det nyoprettede 

menupunkt. 

Vælger du samtlige ordrer udskrives de med det korrekte tekstlag. 

6 Afprøv igen 

Afprøv igen rapporten med kald direkte fra REP/Kør i udviklingsmenuen. Nu er det 

kun rapporter der svarer til det tekstlag der vælges, som udskrives med tekstlag. 

290 



® C5 VERSION 2012

32. QT control macroer 


Formålet med denne lektion er, at give deltagerne kendskab til de specielle QT control macroer, der 

findes. 

Lektionen er kun tænkt som et tillæg med en liste over control macroer. Der er ingen ekstra 

forklaringer eller eksempler. Ønskes dette, henvises der til manualen ’Teknisk Reference’ eller 

hjælpeteksten i hjælpefilerne. 

Efter lektionen skal kursisterne kende til: 

QT control macroer 

Generelt 

QT control macroer er en erstatning for de QT control kommandoer, der findes til søge værktøjet QT. 

Macroerne er opbygget ved hjælp af kommandoerne og udfører således de samme funktioner. 

Både control macroer og control kommandoer kan anvendes i QT’er, men oftest anvendes kun 

macroerne. 


Fordele ved control macroer 

En af fordelene ved at anvende macroerne er, at disse syntaks checkes. Dette udføres ikke ved 

kommandoerne. 

Der er også parameter kontrol. 

QT control macroerne findes i macro biblioteket QUERY, der altid skal loades, inden macroerne kan 

anvendes. 

Dokumentation 

Når der skal findes dokumentation på macroerne, skal der ses på navnet, hvorefter den tilsvarende 

control kommando findes i manualen eller i hjælpe filen. 

Control macroen #QT_Fill tilsvarer kommandoen Control ‘QFill’. Alle macroerne starter med #QT_ 

efterfulgt af navnet på kommandoen. 

Parametrene til macroerne er de samme som til kommandoerne. Der er dog forskel ved angivelsen, 

idet de i kommandoer adskilles med mellemrum og i macroer adskilles med komma. 

291 



® C5 VERSION 2012

Skema med macroer 



#QT_Fill 

#QT_Clear 

#QT_Fill(, 

, 

) 

#QT_Clear(, 

, 

) 

Udfylder i QT’en med 

og 

Clearer eller tømmer i 

QT’en, i felterne og 

 

#QT_Title #QT_Title() Indsætter ny titel på QT boksen 

“QT_Skip #QT_Skip() Ingen parametre 

Skjuler QT boksen for brugeren 

#QT_Break #QT_Break() Ingen parametre 

Afbryder kørslen med det samme 

#QT_Execute #QT_Execute(kartotek) Igangsætter QT’en fra angivne 

kartotek. 

Fungerer som en slags subrutine. 

Kan f.eks. igangsættes inden den 

virkelige QT startes. 

#QueryError #QueryError() Ingen parametre 

Anvendt til defaultværdier i QT 

QT control macroerne anvendes bl.a. til indsættelse af defaultværdier i QT’er. 

Anvendes i triggeren Error. Viser 

fejl i control kommandoerne. 

Ved i Init triggeren at tildele værdier til nogle af kartoteksfelterne med SET kommandoen, kan disse 

felters værdier gøres til defaultværdier i QT’en. Dette udføres vha. macroen #QT_Fill. Efterfølgende 

vises forskellige eksempler på indsættelse af defaultværdier i QT’er. 

Eksemplerne kan f.eks. indsættes i rapporten ’DebitorStamData’. 

Bemærk! #QT_Fill kun kan anvendes på felter, der er synlige i QT’en. (Felter indsættes med F2). 

Eksempel 1 

#MacroLoad(QUERY) 

SET CustTable.Group = ”UDL” 

SET CustTable.Country = ”England” 

#QT_Fill(CustTable) 

I eksempel 1 anvendes kun parameteren CustTable til #QT_Fill. Dette medfører at felterne Group og 

Country udfyldes i QT’en, hvis felterne er synlige. 

292 



® C5 VERSION 2012

Eksempel 2 




SET CustTable.SalesRep = ”AH” 

SET CustTable.BalanceMax = 100000 

#QT_Fill(CustTable,Group) 

#QT_Fill(CustTable,SalesRep) 

I eksempel 2 anvendes felterne Group og SalesRep også som parametre i #QT_Fill. Dette medfører at 

kun disse to felter udfyldes i QT’en, selv om der er andre felter, der også har fået tildelt værdier med 

SET kommandoen. 

Eksempel 3 



#QT_Fill(CustTable,BalanceMax,”From”) 


#QT_Fill(CustTable,BalanceMax,”TO”) 

I eksempel 3 tildeles feltet BalanceMax værdien 100000, hvorefter #QT_Fill anvender feltet for at 

indsætte værdien i den tilhørende QT. Da der yderligere er tilføjet parameteren ’From’, er det kun ’Fra’ 

feltet, der udfyldes med værdien. 

Efterfølgende tildeles en ny værdi til feltet BalanceMax, nemlig værdien 250000, og #QT_Fill gentages 

for at indsætte denne værdi i QT’en. Denne gang i ’Til’ siden. Dette udføres med parameteren ’To’. 

Eksempel 4 




SET CustTable.SalesRep = ”AH” 


#QT_Clear(CustTable) 

#QT_Fill(CustTable,Group) 

#QT_Fill(CustTable,SalesRep) 

#QT_Fill(CustTable,BalanceMax,”From”) 


#QT_Fill(CustTable,BalanceMax,”TO”) 

I eksempel 4 er de forskellige muligheder kombineret, og #QT_Clear er indsat for at tømme QT’en for 

værdier inden defaultværdierne indsættes. 

293 



® C5 VERSION 2012

#QT_Clear anvendes til at sørge for at alle felter i QT’en tømmes inden brugen. Brugerindtastede 

værdier fra tidligere anvendelse af QT’en fjernes også. 

294 



® C5 VERSION 2012

Opgaver: QT Control macroer 

Opgave 1: Defaultværdier i QT 


At indsætte defaultværdier i en QT. 

Beskrivelse 

QT’en i rapporten fra forrige opgave skal opsættes, så der automatisk indsættes defaultværdier i feltet 

UdlånsDato. 

Desuden skal der automatisk indsættes en anden overskrift når rapporten afvikles. 

1 Der skal fortsættes i rapporten fra forrige opgave. 

Forløb √ 

2 I init triggeren skal biblioteket QUERY macroloades idet der i dette bibliotek findes 

QT macroer der anvendes til automatisk udfyldning af QT’en. 

3 Feltet UdlånsDato skal tildeles dags dato med funktionen der kan hente denne. 

4 Feltet Udlånsdato skal automatisk udfyldes i QT’en 

Find selv den rette QT control macro i lektionen. 

5 Titlen på QT boksen skal ændres til: Udlånsordrer pr. dags dato. 

NB: Titlen skal kun ændres under afviklingen. Du skal altså ikke røre ved den 

oprindelige titel. 

Find selv den rette QT control macro, så teksten kun ændres under afviklingen. 



295 



® C5 VERSION 2012

Opgave 2: Menupunkt til rapport 


At kalde rapporten i forrige opgave fra en menu så sprogene vises korrekt. 

Beskrivelse 

Der skal oprettes et menupunkt i gittermenuen under Debitor/Udskrifter i undermenuen med 

overskriften Debitor. 

Forløb √ 

1 Der skal oprettes et menupunkt i Debitor/Udskrifter/Debitor nederst i menuen. 

2 Kald menupunktet for ’Dagens udlån’. 

3 Find selv den rigtige proces. 

4 Find selv den rigtige parameter så alle sproglagene bliver loadet korrekt inden 

rapporten udskrives. 

5 Godkend menupunktet 

Afslut, godkend og afprøv rapporten via menupunktet. 

296 



® C5 VERSION 2012

33. Rapport synkronisering 


Formålet med denne lektion er at lære deltagerne at synkronisere rapporter med forms, således at 

indeholdet i en rapport er afhængigt af indholdet i en form. 

Det vises desuden, hvordan billedet med udskriftmuligheder kan overspringes ved udskrivning af 

rapporter 


Synkronisere rapporter med forms 

Overspringe billedet udskriftsmuligheder. 

Generelt 

Rapport synkronisering anvendes, når en rapport udskrives direkte fra en form. Et eksempel på en 

sådan synkronisering kunne være en følgeseddel, der udskrives direkte fra et ordreskærmbilled, idet 

der kun udskrives en følgeseddel til den ordre der ses på skræmbilledet. 

Synkroniseringen består i, at den kaldte rapport sættes op, så indholdet stemmer overens med 

indholdet i den form der kaldes fra. 

Synkronisering 

Betydning 

Synkronisering mellem forms og rapporter udføres som hovedregel ved hjælp af kald fra lokalmenuen i 

en form og opsætning af selve synkroniseringen i den rapport der kaldes. 

I illustrationen herunder er ’Ordrekartotek’ hovedform til rapporten Følgeseddel. 

Kald af rapport fra lokalmenu i form 

Ordrekartotek 

Lokal 

menu 

Følgeseddel 

297 



® C5 VERSION 2012

Det er i selve rapporten, at synkroniseringen finder sted. Derfor er der i rapporten brug for 

informationer fra formen. 

Det er vigtigt at forstå, at et kald af en rapport via en lokal menu i en form ikke alene er nok til, at 

overføre de rigtige informationer til den kaldte rapport. Informationerne skal hentes i en buffer, som 

vist i næste afsnit. 

Buffer 

Når der foretages et kald af en rapport via en lokalmenu, gemmes skærmens aktuelle post og data i en 

buffer. 

Det betyder, at der til enhver tid kan hentes information i bufferen om den post eller record, der blev 

kaldt fra. 

Bufferen indeholder den aktuelle record 

Ordrekartotek 

Lokal 

menu 

I rapporten er det vigtigt at vide, hvilken post der kaldes fra, så den rigtige postering kan findes frem. 

Dette kan gøres ved at åbne bufferen med kommandoen EXTERN. 

EXTERN med RENAME 

Buffer 

Aktuel 

record 

Hovedform Rapport 

Følgeseddel 

Information om 

aktuel record 

(ordre) hentes i 

bufferen 

Kommandoen EXTERN åbner for en buffer med informationer om den record, der kaldes fra. 

298 



® C5 VERSION 2012

Åbning af buffer med EXTERN 

Hvis bufferen i rapporten har samme navn, som bufferen i formen der kaldes fra, kan kommandoen 

RENAME anvendes til at give formens buffer et andet midlertidigt navn, så der kan kendes forskel på 

hvilken buffer, der refereres til. 

Syntaksen for EXTERN med RENAME er som følger, idet kommandoen efterfølges af bufferens dvs. 

kartotekets navn. 

Syntaks 

EXTERN RENAME 

Hvis der f.eks. fra formen SalesTable skal foretages et kald af rapporten Følgeseddel, og følgeseddelen 

har udgangspunkt i samme kartotek som formen, vil bufferen til formen have samme navn som 

kartoteket i rapporten. Derfor er det nødvendigt at anvende RENAME. 

I følgesedlen kan der f.eks. åbnes for bufferen til SalesTable for, at se hvilket ordrenummer der blev 

kaldt fra. 

Åbningen af bufferen skal da se ud som følger. 

Eksempel 

Ordrekartotek 

Lokal 

menu 

EXTERN SalesTable RENAME OK {Forkortelse for SalesTable} 

Når bufferen er åbnet, skal blokkens nøglefelter tildeles værdier fra den. Det udføres med 

kommandoen SET. 

Synkronisering i rapport QT 

Buffer 

OrdreKart 

Hovedform Rapport 

Synkronisering i rapport QT udføres i triggeren INIT, der er den første trigger, der aktiveres i en QT. 

I triggeren åbnes formens buffer med EXTERN og værdier fra den åbnede buffer tildeles med SET 

kommandoen til de tilsvarende felter i QT’ens buffer. 

Efterfølgende udfyldes felterne i QT’en med macroen #QT_Fill. 

EXTERN 

OrdreKart 

Bufferen åbnes med 

kommandoen EXTERN 

’buffernavn’ 

Følgeseddel 

299 



® C5 VERSION 2012

Triggeren Init i rapport QT 




SET SalesTable.Number = OK.Number 

#QT_Fill(SalesTable,Number) 

Synkronisering i rapport XAL 

Synkronisering i rapport XAL udføres ved at åbne bufferen inden SEARCH kommandoen. Inde i selve 

søgeløkken anvendes kommandoen WHERE derefter til sammenligning af kartoteksfelter med 

bufferfelter, så der kun udsøges poster der stemmer med posten i bufferen. 

Rapport XAL med SEARCH 



SEARCH SalesTable 

WHERE SalesTable.Number = OK.Number 

OUTPUT SalesTable 

END 

Synkroniseringen i rapport XAL kan også udføres i forbindelse med kommandoen INTRODUCE, som 

vist i eksemplet herunder. 

Rapport XAL med INTRODUCE 



INTRODUCE SalesTable[NumTransIdx==OK.Number] 

OUTPUT SalesTable 

I dette eksempel åbnes bufferen også med EXTERN. Værdien i feltet OK.Number anvendes derefter til 

opslag i indexet i INTRODUCE kommandoen, således at posten findes direkte. 

Uden udskriftsmuligheder i rapport 

Når der udskrives rapporter, fremkommer der altid et billede med udskrifts-muligheder. I billedet kan 

der angives bestemmelsessted for rapporten, og hvordan udskriften skal foregå. 

Felterne i billedet kan automatisk udfyldes med værdier, der overføres fra menukaldet, og billedet kan 

springes helt over, så brugeren ikke ser det, og derfor heller ikke kan udfylde felterne i det. 

Rapporter afvikles altid med processen Rapport-afvikling, der f.eks. kan startes fra en lokalmenu i en 

form. 

300 



® C5 VERSION 2012

Processen Rapport-afvikling 

Processen skal mindst have angive navnet på rapporten, der skal afvikles, men der kan også angives 

forskellige andre parametre, der f.eks. styrer om rapporten skal skrives til skærm eller printer. 

De forskellige parametre er beskrevet i Teknisk Reference under processen Rapport-afvikling. 

Efterfølgende gives dog eksempler på anvendelse af parameteren OUTPUT. 

OUTPUT 

Parameteren OUTPUT anvendes bl.a. til at udfylde felter i billedet udskriftsmuiligheder. 

Destination Betydning 

OUTPUT=SCREEN Udskrift til skærm 

OUTPUT=SPOOL Udskrift til spoolfil (navn angives i printeropsætning) 

OUTPUT=PRINTER Udskrift til valgt printer 

OUTPUT=ASCII Udskrift til ASCII fil (navn angives i dialogboks) 

Ud over disse fire destinationsmuligheder kan der f.eks. tilføjes følgende ekstra faciliteter: 

Parameterværdi Betydning 

MSGWND 

eller 

MSGWND- 

GETOPTS 

eller 

GETOPTS- 

ALLPAGES 

eller 

ALLPAGES- 

MesSaGe WiNDow 

Et statusvindue med side og linje der er ved at blive dannet. 

Afsluttes med – vises vinduet ikke. 

GET OPTionS 

Dialogboksen Udskriftsmuligheder fremkommer før udskrift, 

så brugeren selv kan vælge. Afsluttes med – vises 

dialogboksen ikke. 

Denne værdi kan kun anvendes efter OUTPUT=Screen, og 

bevirker at alle sider dannes inden rapporten vises på 

skærmen. 

Afsluttes med – dannes én side ad gangen. 

Som det fremgå af skemaet herover kan de forskellige muligheder slås til og fra ved at angive 

henholdsvis et – eller et + efter muligheden. Plusset kan undlades. 

Eksempler 1 

OUTPUT=Screen 

I dialogboksen med udskriftsmuligheder sættes feltet ”Skriv til” automatisk til ’Skærm’. 

Eksempler 2 

OUTPUT=Screen,msgwnd 

301 



® C5 VERSION 2012

I dialogboksen med udskriftmuligheder sættes feltet ”Skriv til” automatisk til ’Skærm’, og et 

statusvindue åbnes. 

Eksempler 3 

OUTPUT=Printer,msgwnd,getopts- 

I dialogboksen med udskriftsmuligheder sættes feltet ”Skriv til” automatisk til ’Printer’, og et 

statusvindue åbnes. Desuden springes selve dialogboksen med udskriftsmuligeheder over så brugeren 

ikke kan ændre nogen af felterne. 

Eksempler 4 

OUTPUT=Screen,msgwnd,getopts-,allpages 

I dette eksempel skrives til skærmen, der vises et statusvindue, ’Udskriftsmuligheder’ springes over, og 

alle sider dannes inden rapporten vises på skærmen. 

302 



® C5 VERSION 2012

Opgaver: Rapport synkronisering 

Opgave 1: Synkronisering og udfyldning af QT 


At synkronisere en rapport med en form og udfylde felter i en QT automatisk, samt at sørge for at 

springe rapportudskrivningsboksen over. 

Beskrivelse 

Rapporten fra forrige opgave skal synkroniseres, så der altid kun udskrives ordre til den post, der 

aktuelt er åben. QT’en skal desuden automatisk udfyldes og overspringes. Boksen med 

printeropstillingen skal også springes over. 

Vælges der udskrivning af rapporten, skal den altså udskrives direkte uden nogen form for pauser, 

inden udskrivningen begynder. 

1 Fortsæt i rapporten fra forrige opgave. 

Forløb √ 

2 I init triggeren åbnes bufferen til kartoteket UDLUdlånsKart. Bufferen RENAMES til 

’Buffer’. 

Kontrollér i en IF sætning om der er et løbenummer. Er der det, sættes rapportens 

(UDLUdlånsKart) UdlånsNummer=bufferens udlånsnummer. 

Med #QT_Fill udfyldes feltet UdlånsNummer og med #QT_Skip overspringes QT’en. 

IF sætningen skal også indeholde en ELSE, hvori linjerne fra forrige opgave 

indsættes, så rapporten stadig kan afvikles, fra det menupunkt du oprettede i 

forrige lektion. 

Det drejer sig om linjerne med udlånsdatoen og linjen med titlen på QT boksen. 

3 Lokal menu 

I formen til UDLUdlånsKart oprettes endnu et menupunkt med følgende indhold i 

parameter til proces: 

Report=rapportens navn LANGUAGE=* OUTPUT=Screen,Getopts- 



5 Hvad skete der med Notaterne 

Spørgsmålet i promptboksen kommer ikke frem mere. Det er fordi, prompt 

triggeren også springes over, når #QT_Skip aktiveres. 

Flyt indholdet i prompt triggeren over i start triggeren og du får spørgsmålet igen. 

303 



® C5 VERSION 2012

34. Rapporter i Windows 


At deltagerne kan foretage nødvendige ændringer i DOS rapporter, så rapporterne også udskrives 

korrekt i Windows versionen af C5. 


Opsætte skrifttyper i printerdriverne Standard og Standard Windows 

Markere felter og tekst i rapporter og tildele nye skrifttyper 

Indsætte nye skrifttyper i Windows 

Sætte feltlængder på fritekster til anvendelse i Windows 

Anvende fed, kursiv osv. 

Generelt 

Rapporter oprettes og vedligeholdes altid i DOS udgaverne af C5. 

Når rapporterne udskrives i DOS anvendes som regel skrifttyper med fast spatiering. 

Udskrives de samme rapporter derimod i Windows, anvendes der automatisk skrifttyper med 

proportional spatiering. 

Dette bevirker, at overskrifter ikke altid kommer til at stå direkte over de tilhørende kolonner. 

Denne lektion behandler nogle af de problemer, der opstår, når rapporter skal kunne udskrives både i 

DOS og Windows. 

Planlægning af rapport layout 

Ved planlægningen af rapport layout er der tre hensyn at tage: 

Planlægningen udføres i DOS 

Rapporter kan udskrives i DOS 

Rapporter kan udskrives i Windows. 

Planlægning udføres i DOS 

Rapporter opbygges altid i DOS udgaven af C5. 

Deres udseende opsættes i layoutområdet i Rapport-definition, der er et DOS vindue, hvor alle tegn 

fylder lige meget. Der er plads til 60 tegn i selve layoutområdet, men der kan skrives ud over kanten i 

højre side. 

Alle felter og tekster opstilles i forhold til de kolonner, der ses i layoutområdet. 

Rapporter kan udskrives i DOS 

De fleste rapporter, der udskrives i DOS versionen, anvender skrifttyper, hvor alle bogstaverne fylder 

lige meget. Det siges, at skrifttypen har fast spatiering. 

Da skrifttyperne i layoutområdet også fylder lige meget, er det derfor nemt at planlægge rapporters 

udseende, når de skal udskrives i DOS, idet de bliver som planlagt i layout området. 

304 



® C5 VERSION 2012

Rapporter kan udskrives i Windows 

Det er sværere at planlægge rapporter, der skal udskrives i Windows, idet Windows for det meste 

anvender proportional spatiering under udskriften. Bogstaverne fylder således ikke det samme i 

rapporten som i definitionsvinduet. 

Rapporter, der skal udskrives i Windows, kræver derfor mere aftestning, da det endelige resultat kun 

kan ses ved at starte rapporten fra C5 i Windows. 

Usynligt gitter 

Problemerne kan opstå i alle rapporter, hvor der anvendes forskellige skrifttyper eller størrelser på 

skrifttyper. 

Under udskrift i Windows anvendes der et usynligt gitter, der bestemmer, hvor felter og tekster 

placeres på rapporten. 

Maskerne i gitteret afhænger af skrifttypen i rapporten, idet det er skrifttypens Pitch eller CPI, der 

bestemmer maskernes bredde. 

Skrifttypen ‘Lucinda console’ i 6, 10 og 12 pitch 

6 tegn pr. tomme 

10 tegn per tomme 

12 tegn per tomme 

Default skrifttype for rapporten 

Der kan vælges en default skrifttype til hver enkelt rapport. Skrifttypen indsættes i Skrifttype-feltet i 

opsætningen af rapporten med CTRL+F6. Der kan kun vælges mellem skrifttyper, der i forvejen er 

defineret på printeren, der er valgt til rapporten. 

Hvis der ændres i skrifttypen, skal der efterfølgende udføres ’Slet rettelser for alle brugere’ med 

CTRL+F9. 

Den valgte skrifttype gælder for alle linjer, der opsættes i layoutområdet. Hvis der ikke foretages nogen 

ændringer, er maskebredden den samme i alle linjer i layoutet. 

Samme skrifttype og samme pitch giver ensartet gitter 

Forskellige skrifttyper pr. linje 

Det usynlige gitter kan på de enkelte linjer ændres til en anden maskestørrelse ved at give linjen en 

anden skrifttype eller samme skrifttype med en anden pitch. 

Det første tegn i hver linje i layout området bestemmer hvilken skrifttype og pitch, der gælder 

for den pågældende linje under udskriften. Dette gælder både ved udskrivning i DOS og Windows, 

men det har særlig betydning ved udskrifter i Windows, hvor der anvendes proportional spatiering. 

305 



® C5 VERSION 2012

Skrifttypen til første tegn bestemmer gitteret for hele linjen 

Der kan således udmærket være forskellige linjer med hver sin usynlige maskestørrelse. 

Spatiering i skrifttyper 

Skrifttyper eller fonte har enten ‘fast’ eller ’proportional’ spatiering. 

Fast spatiering 

Fast spatiering betyder, at alle tegn og bogstaver fylder lige meget. 

Skrifttyper med fast spatiering anvendes for det meste til regneark og databaser, hvor det er vigtigt at 

felter og tekster opstilles pænt i kolonner. 

De anvendes også, når der udskrives fra DOS udgaverne af C5. 

Proportional spatiering 

Proportional spatiering betyder, at tegn og bogstaver ikke fylder mere end nødvendigt. Bogstavet I 

fylder således ikke det samme som bogstavet M. 

Skrifttyper med proportional spatiering anvendes meget i programmer til tekstbehandling, men 

anvendes også i Windows udskrifter fra C5. 

Eksempler på skrifttyper 

Spatiering Skrifttyper (eksempler på fonte) 

Fast Courier, Letter Gothic, Lineprinter, Lucinda Console 

Proportional CG Times, Arial, Times New Roman, Helvetica * 

* Helvetica er standard i C5, når der udskrives fra Windows. 

Forskel på fast spatiering og proportional skrift 

Forskellen på tekster udskrevet med fast spatiering og tekster udskrevet med proportional skrift er 

ganske tydelig og fremgår af eksemplerne herunder. 

Eksemplerne indeholder kolonneoverskrifter til en rapport. Det er samme overskrifter i begge 

eksempler, så det er nemmere at se forskellen på skrifttyperne. 

Skrifttype med fast spatiering (Lucinda Console) 

VareNummer Navn Serienummer Lejebeløb 

306 



® C5 VERSION 2012

Skrifttype med proportional spatiering (Helvetica) 


Felter i rapporter 

Når felter planlægges i en linje i layoutområdet, placeres de med start i en af kolonnerne i linjen, og 

feltet fylder et givet antal tegn eller kolonner. 

Udskrives linjen i DOS, fylder feltet på tilsvarende måde det samme antal tegn som planlagt, idet hver 

kolonne i layoutet svarer til en celle i det usynlige gitter. 

Udskrives linjen derimod i Windows, fylder feltet stadig det planlagte antal celler, men selve 

feltindholdet udskrives med proportional spatiering. Proportional spatiering er således ligeglad med 

den faste celle størrelse. 

Felternes indhold kan udskrives venstrestillet, centreret eller højrestillet. 

I eksemplet herunder vises et felt med teksten ’Grafikkort’. Øverst vises feltet udskrevet med fast 

spatiering og nederst med proportional spatiering. Selve feltet fylder lige meget, som det fremgår af 

kassen, men den proportionale skrift fylder mindre i feltet. 

Felter med fast og proportional spatiering 

Fast spatiering 

Grafikkort 

Proportional spatiering 

Grafikkort Grafikkort Grafikkort 

Venstrestillet Centreret Højrestillet 

Talfelter bør altid højrestilles så værdierne kommer til at stå pænt under hinanden. 

Fritekst i rapporter 

Fritekst er tekster, der skrives direkte i layoutområdet. De anvendes som regel til overskrifter, 

ledetekster eller almindelig tekst. 

I eksempel 1 herunder er overskrifterne indsat som fritekst. 

Eksemplet er udskrevet i DOS, og som det ses fylder alle tegn det samme som i et usynligt gitter. 

307 



® C5 VERSION 2012

Eksempel 1 udskrift i DOS 


10-GC-1 Grafikkort ET-4000 W32P VK 123-ab 56,32 

10-GC-1 Grafikkort ET-4000 W32P VK 123-ab1 56,32 



Eksempel 2 udskrift i Windows 


10-GC-1 

10-GC-1 

10-HD-1 

10-HD-4 

Grafikkort ET-4000 W32P VL 


Harddisk AT Conner 420 MB 

Harddisk SCSI IBM-OEM 2GB 

Eksempel 2 er udskrevet i Windows, og som det ses passer overskrifterne ikke over kolonnerne. 

For at undgå den store sammentrækning mellem teksterne i overskrifterne, skal linjen ændres til 

tekstfelter med et felt til hver overskrift. 

Opsætning af tekstfelt 

Opsætningen udføres ved at placere cursoren på en af teksterne f.eks. ’VareNummer’, og taste F6. 

Derved åbnes en boks med overskriften ’Formattering af tekst’. 

Felter i ’Formattering af tekst’ 

Felt Anvendelse 

123-ab 

123-ab1 

12-34-56 

12-34-100 

Tekst Indeholder al fritekst mellem to felter, både formaterede 

tekstfelter og almindelige felter. 

Er der ingen felter på linjen, indeholder feltet al tekst på den. 

Tekstens max længde Teksten formateres til et tekstfelt af længden i dette felt. 

Overskrift/Ledetekst Om feltet skal fungere som overskrift eller ledetekst. 

Ved ledetekst sættes automatisk punkter og kolon efter teksten 

Tekstens justering Venstrestillet, højrestillet eller centreret. 

56,32 

56,32 

89,00 

720,00 

Bemærk! Hver overskrift skal formateres for sig. Længden sættes til antal tegn i det usynlige gitter, der 

gælder for den aktuelle linje. 

Efter omformateringen består linjen af flere enkelte felter, der er placeret på deres bestemte pladser i 

layoutet, og under udskrivning i Windows skrives teksterne med proportional spatiering inden for den 

givne feltlængde. 

Eksemplet herunder viser samme eksempel som tidligere, men med fritekster omdannet til tekstfelter. 

308 



® C5 VERSION 2012

Udskrift i Windows med fritekst i form af felter 


10-GC-1 

10-GC-1 

10-HD-1 

10-HD-4 

Nye skrifttyper i Windows 

Printerdrivere 

Der kan indsættes nye skrifttyper i printerdriverne efter behov. 

Skal en ny skrifttype anvendes i rapporter, der udskrives i Windows, skal skrifttypen tilføjes i to 

printerdrivere: 

Standard 

Standard-Windows (eller evt. en anden Windows printerdriver). 

Grunden til at skrifttypen både skal indsættes i Standard og Standard-Windows printerdriverne er, at 

rapporter oprettes i DOS og som sådan kun kan anvende printerdrivere beregnet til DOS f.eks. 

’Standard’. 

Standard driveren anvendes således kun under opbygningen af rapporten, medens Standard-Windows 

printerdriveren anvendes under udskriften i Windows. 

Opbygning af skrifttyper i driverne 

Skrifttyperne oprettes ved at vælge opsætningen af den pågældende printerdriver og vælge 

menupunktet Skrifttype. 

Promptboksen, der vises, er lidt forskellig i de to typer printerdrivere (DOS og Windows). 

Opbygning af skrifttype i DOS printerdriver 






Navn Navn på skrifttype (samme som i Windows) 

Start kode Udfyldes ikke (Indeholder normalt ESC koder til start af skrifttypen) 

Stop kode Udfyldes ikke (Indeholder normalt ESC koder til stop af skrifttypen) 

Pitch Tegn pr. tomme 

123-ab 

123-ab1 

12-34-56 

12-34-100 

Tabel Udfyldes ikke (Anvendes f.eks. til oversættelse af specialtegn i DOS) 

56,32 

56,32 

89,00 

720,00 

309 



® C5 VERSION 2012

Opbygning af skrifttype i Windows printerdriver 


Navn Navn på skrifttype (samme som i DOS) 

Skrifttype Navn på font i Windows fontbibliotek. 

Efterlades feltet tomt, udfyldes det automatisk, når fonten vælges, første 

gang rapporten afvikles i Windows. 

Tegnbredde Tegn pr. tomme (samme som Pitch i DOS) 

Tegnhøjde Skrifttypens højde i punkter. 

Udfyldes dette felt tages ikke længere højde for tegnbredden, selv om 

denne alligevel skal udfyldes. 

Hvis skrifttyperne i Standard-Windows printerdriveren skal anvendes i en rapport, skal du sikre dig, at 

de samme skrifttyper også er defineret i Standard DOS printer driveren. 

Nogle gange kendes den nøjagtige stavemåde på fontens navn ikke. 

I disse tilfælde efterlades feltet til fontnavnet blankt, når fonten defineres i Windows printerdriveren. 

Når rapporten eksekveres i GUI versionen, promptes der med et valg mellem de Windows skriftfonte, 

der er til rådighed. 

Når en af fontene er valgt, gemmes den i Microsoft Dynamics C5 Windows printerdriveren. 

Beregning af feltstørrelse 

Skal der indsættes felter med større skrifttype end default, kan det være svært at finde ud af hvor 

meget feltet kommer til at fylde på rapporten, når den udskrives i Windows. 

Størrelsen på feltet i udskriften kan beregnes med følgende formel. 

(Antal tegn i felt) * (CPI default font) / (CPI valgt font) 

Skrifttype mindre end defaulttypen 

Hvis der indsættes skrifttyper, der er mindre en defaulttypen, og det ser ud til at linjerne ikke 

behandles korrekt, kan dette ordnes ved, altid at definere defaultfonten til 17 CPI, eller hvad der er den 

mindste skrifttype, der er defineret. 

Skrifttype til et bestemt felt i en rapport 

Der vælges en anden skrifttype til et bestemt felt i en rapport ved at markere feltet med ALT+A, og 

derefter vælge lokalmenuen og herefter Blok/Indsæt kode for at tildele skrifttypen til feltet. 

Printerkoder 

Koderne, der tilknyttes, kan ses i printerlayoutet med ALT+E. 

Når der dannes rapporter i udviklingsmenuen, er det muligt at angive forskellige koder for fonte, farver 

osv. 

Efter indsættelsen kan koderne vises med forkortelser. Herunder vises en liste over de forskellige 

forkortelser. 

310 



® C5 VERSION 2012

Forkortelser til printkoder 

Kode Betydning 

Font on 

Font off 

Default font on 

Default font off 

Color on 

Color off 

Default color on 

Default color off 

Typestyle on 

TypeStile off 

Printer option 

Printer paper 

Line spacing 

Eksempel på rapport i Windows 


Sukkervej 45 

6300 Gråsten 

Tlf: 4564536 

Central Kopiering 

Postboks 35 

Ny Østergade 172 


Bemærkninger 

Alle varer skal afleveres i rengjort stand 

UDLÅNSORDRE 


10-GC-1 

10-GC-1 

10-HD-1 

10-HD-4 





Nummer : 

UdlånsDato : 

ReturDato : 

Side 

123-ab 

123-ab1 

12-34-56 

12-34-100 

56,32 

56,32 

89,00 

720,00 

311 




: 

1000 

09/09-99 

30/09-99 

1

Opgaver: Rapporter i Windows 

Opgave 1: Udlånsordre i Windows 


At ændre den oprettede udlånsordre, så den også fungerer korrekt i Windows. 

Beskrivelse 

Når den oprettede udlånsordre afvikles i GUI versionen af C5, står teksterne ikke rigtigt i forhold til 

felterne. Dette skal ændres, ligesom der skal ændres skrifttype på firmanavnet og formularnavnet. 

Eksempel 


Sukkervej 45 

6300 Gråsten 

Tlf: 4564536 

Central Kopiering 

Postboks 35 

Ny Østergade 172 


Bemærkninger 

Alle varer skal afleveres i rengjort stand 

UDLÅNSORDRE 


10-GC-1 

10-GC-1 

10-HD-1 

10-HD-4 






Nummer : 

UdlånsDato : 

ReturDato : 

Side 

123-ab 

123-ab1 

12-34-56 

12-34-100 

56,32 

56,32 

89,00 

720,00 

312 




: 

1000 

09/09-99 

30/09-99 

1

1 Tag en kopi af den sidste Udlånsordre du oprettede. 

Forløb √ 

2 Ret alle overskrifterne over varelinjerne og overskriften ’Bemærkninger’ så de bliver 

formatterede til tekstfelter. 

Bemærkninger skal centreres. 

VareNummer, Navn og Serienummer skal venstrestilles. 

Lejebeløb skal højrestilles. 

Alle felterne skal desuden også sættes til fed skrift. 

3 Udfør ændringerne i alle sproglagene. Dette kan være svært, så hav tålmodighed til 

du får ideen om hvordan, det skal gøres. 

4 Ret ledetekstfelterne til ordreinformationerne. 

Husk at ’ledetekster’ selv sætter prikkerne efter teksten. 

5 Opret i printerdriveren ’Standard-Windows’ to nye skrifttyper som følger: 

Skrifttypen FirmaNavn: 

Navn ......: Firmanavn 

Skrifttype : Udfyldes ikke 

TegnBredde : 1.0 

TegnHøjde .: 40.0 

Skrifttypen Formular 

Navn ......: Formular 

Skrifttype : Udfyldes ikke 

TegnBredde : 1.0 

TegnHøjde .: 20.0 

6 Opret i printerdriveren ’Standard’ de samme to skrifttyper som følger: 

(udfyld kun de viste felter, resten skal være blanke) 

Skrifttype FirmaNavn: 

Navn ......: Firmanavn 

Pitch .....: 10.0 

Skrifttypen Formular 

Navn ......: Formular 

Pitch .....: 10.0 

7 Markér feltet ‘Firmaoplysninger.Navn’ og indsæt skrifttypen FirmaNavn. 

Markér feltet med formularnavnet og indsæt skrifttypen Formular. 

Bemærk: For at få plads til formularnavnet skal du sørge for at navnet er en 

formatteret tekst i form af en overskrift på 30 tegn og højrestillet. Så kommer 

teksten til at passe på udskriften. 

Teksten skal være højrestillet, og fylder kun lidt af de 30 tegn der er afsat. 

Afmærkningen der skal passe med teksten i længde skal derimod ligge 

venstrestillet i forholde til teksten. – Markér kun selve teksten dvs. bogstaverne, 

mens de er venstrestillet i de 30 tegn, og højrestil bagefter. 

8 Gå ind i GUI versionen af XAL og udskriv formularen fra det tidligere oprettede 

menupunkt. 

Da GUI versionen ikke kender skrifttyperne ’FirmaNavn’ og ’Formular’, bliver du 

promptet for disse når du startet formularen. Vælg selv en skrifttype til ’FirmaNavn’ 

og en anden skrifttype til ’Formular’. 

313 



® C5 VERSION 2012

Forløb √ 

9 Afprøv rapporten ind imellem indtil du er tilfreds med resultatet. 

Afprøv rapporten i alle tre sproglag, og kontrollér at teksterne står rigtigt i alle 

lagene. 

314 



® C5 VERSION 2012

35. Multi Export 

Formål 

Formålet med denne lektion er at lære deltagerne at udføre multi export af applikationselementer fra 

C5 


Udføre multi export 

og kende til: 

Import.def 

Export.log 

Elementfiler 

Wildcards i form af matchudtryk. 

Multi export generelt 

I hver kolonne i udviklingsmenuen kan der foretages export af elementer, der tilhører den aktuelle 

kolonne. 

I kolonnen ’Multi’ kan der udføres export af elementer fra flere forskellige kolonner på en gang. Det 

udføres i menupunktet ’Export’. 

En multi export består af følgende: 

Elementfiler 

Import definitionsfil 

Export logfil 

Export kørsel. 

Elementfiler 

Under Multi Export dannes der én elementfil for hvert enkelt element der exporteres. 

Elementfilernes navne startes med EXP efterfulgt af et femcifret tal, og afsluttes med punktum og 

elementtype. 

Eksempel på elementfiler 

EXP00001.MAC 

EXP00002.MAC 

EXP00264.DBD 

EXP00265.DBD 

EXP00001.LST 

EXP00002.LST 

EXP00001.XAL 

EXP00002.XAL 

EXP00001.FRM 

EXP00002.FRM 

EXP00003.FRM 

315 



® C5 VERSION 2012

Indeholdet i elementfilerne fremgår af import definitionsfilen ’Import.def’, der også dannes under 

exporten. 

Import definitionsfil (Import.def) 

Navnet på import definitionsfilen er ’Import.def’, men den kan tildeles et andet navn under 

exportopsætningen. 

Ud over en liste med exporterede elementer, indeholder filen i de to første linjer informationer om 

stinavn, versionsnummer, dato o.a. 

Filen anvendes ved Multi Import, idet importkørslen læser de ovennævnte værdier, og navnene på de 

elementfiler, der skal importeres. 

Eksempel på Import.def 

"Microsoft© C5 EXPORT","c:\DebExp\","c:\DebExp\Import.log", 

"Use Xal: ImportObjekts","Vers. 4.1.0.180 21/12-07 14:00","", 

"Dbd","CustTable","exp00043.dbd", 

"LST","CustTable.Account","EXP00001.LST",0 

"FRM","CustTable","EXP00001.FRM",4 

1. linje i definitionsfilen 

Felt Indhold 

1 Teksten ”Microsoft C5 EXPORT” 

2 Stinavn på det sted elementfilerne ligger (Sættes under exportopsætning) 

3 Stinavn og navn på import loggen (Sættes under exportopsætning) 

2. linje i definitionsfilen 

Felt Indhold 

1 Teksten ”Use XAL: ImportObjekts” (Navn på XAL kørsel til import) 

2 Versionsnummer, Dato og klokkeslæt 

3 Frivillig kommentar der sættes under exportopsætningen 

Elementlinjerne 

Felt Indhold 

1 Elementtype 

2 Elementnavn 

3 Navn på exportfil 

4 Applikationsgruppe 

316 



® C5 VERSION 2012

Export log (Export.log) 

Der oprettes en logfil med navnet Export.log under Multi Exporten. Navnet kan evt. ændres under 

exportopsætningen. 

Exportloggen indeholder en rapport over hændelser under selve exporten. 

Eksempel på Export.log 

Export af applikation: 

Vers. 4.1.0.180 21/12-07 14:00 

Path.....................: c:\DebExp\ 

Database: CustTable 

CustTable -> exp00043.dbd 14:00 18.106 

LST.........................: CustTable 

CustTable.Account -> exp00001.LST 14:00 1.060 

FRM.........................: CustTable 

CustTable -> exp00001.FRM 14:00 25.812 

I loggen vises C5 version, dato og Klokkeslæt for udførelsen af exporten, og det ses hvilken sti filerne 

blev exporteret til. 

De enkelte elementer opstilles efter elementtype, og det ses hvilken elementfil de ligger i. Klokkeslæt 

og størrelse på elementfilen ses også. 

Export kørsel 

Selve exporten udføres fra udviklingsmenuen ved aktivering af menupunktet ’Multi’ og ’Export’. 

I menupunktet fremkommer en promptboks i form af en matrix, hvori det med matchudtryk angives 

hvilke elementtyper der skal med i exporten. 

317 



® C5 VERSION 2012

Multi export 

Felter Forklaring 

Incl. Udtryk for elementer der skal medtages. 

Er feltet tomt medtages elementtypen ikke. 

Excl. Udtryk for elementer der ikke skal medtages, selv om disse er indeholdt i 

udtrykket under Incl. 

Fra Mindste værdi for elementnavne der medtages. Skal være indeholdt i 

udtrykket under incl. 

Til Største værdi for elementnavne der medtages. Skal være indeholdt i 

udtrykket under incl. 

Kun nye Skal der kun medtages nye kartoteker i forhold til de originale. 

Kartoteksnavn skal desuden være indeholdt i udtrykket i incl. 

Enums Skal fastteksttyperne medtages i exporten. Hvis JA placeres de i 

elementfilen med det første kartotek. 

C_Util C_Util fil der skal exporteres fra. Kun elementer der ikke findes i andre 

C_Util filer medtages. 

Path Directory hvori de exporterede elementer skal placeres. 

Export log Navn på export log. Er feltet tomt dannes der ingen logfil. 

Import def Navn på import definitionsfil. Er feltet tomt dannes der ingen 

definitionsfil. 

Import log Forslag til navn på import log. Kan overskrives under import. 

Kommentar Værdierne skrives i starten af log- og definitionsfilerne. 

Ved senere import fremgår kommentarerne af dialogen. 

Felt 1: Versionsnummer, dato og Klokkeslæt. 

Felt 2: Kan frit udfyldes med ekstra information. 

Crypt Angives et serienummer krypteres de exporterede elementer. 

Matchudtryk 

Efterfølgende kan disse elementer kun importeres i en installation med 

det angivne serienummer. 

I felterne ’Incl.’ og ’Excl.’ kan der anvendes matchudtryk. 

De vigtigste match udtryk vises i skemaet herunder, efterfulgt af eksempler. Yderligere forklaring findes 

i manualerne under ordet Match. 

318 



® C5 VERSION 2012

Matchudtryk 


aaa Ethvert element, der indeholder de pågældende tegn, medtages. 

Ethvert udtryk, der slutter med bogstaverne ’aaa’, medtages. 

? eller . Tegnene indsættes i udtrykket som erstatning for enkelte tegn. 

* Erstatter ingen eller flere forekomster af tegn. 

Tegnet lige før medtages ikke. 

+ Erstatter én eller flere forekomster af tegn. 

- Erstatter ingen eller én forekomst af tegnene. 

Eksempler 


sal DebitorSaldo, FinansBudgetSaldi, LønSaldiMed 

DebFakHist, KreFakHist 

k?ist DebFakHist, DebFakList, LagerStykListPrompt 

DebFakHist, DebFakList, DebPost, DebPostList 

Fak?*st> DebFakHist, DebFakList, KreFakHist, KreFakList 

319 



® C5 VERSION 2012

Opgaver: Multi Export 

Opgave 1: Multi export 


At udføre multi export af applikationselementer. 

Beskrivelse 

Der skal udføres multi export af alle de nye applikationselementer, der er blevet dannet under kurset 

incl. fastteksttyper og printerdrivere. 

Forløb √ 

1 Dan dig et overblik over hvilke nye applikationselementer du har fremstillet under 

kurset. Kryds evt. modulerne af herunder. 

Modulerne er opstillet i samme rækkefølge, som i indtastningsbilledet i ’Multi 

Export’. 

Macro (MAC) 

Database (DBD) 

Listbilleder (LST) 

Triggere (SXL) 

XAL kørsler (XAL) 

Forespørgsler (QTX) 

Forms (FRM) 

Printere (PRD) 

Rapporter (REP) 

Brugerformler (UXL) 

Undermenuer (MNU) 

2 Udfør en Multi Export af alle de markerede elementtyper, idet du exporterer 

elementerne. 

320 



® C5 VERSION 2012

36. Huskelister Rapporter 

Oprette rapport 


Oprette Generelt/Tilpasning/Udviklingsmenu/REP/Opret 

Når rapportgeneratoren starter op, står du automatisk i 

definitionsområdet. 

Navngive Giv rapporten et navn, gerne sigende F10/RAPPORT/ 

GEM 

Du kan nu vælge mellem faserne: 

Oprette rapportlinjer 

Oprette søge-XAL 

Oprette QT 

Når du er færdig med en af faserne, kan du vende tilbage 

hertil og vælge en anden fase eller 

Godkende Godkende hele rapporten F3 

Oprette rapportlinjer (Kolonnerne) 


Definitionsområdet 

De tre første kolonner i rapportlinjerne kaldes 

definitionsområdet, den sidste er layoutområdet. 

Linjetype Vælg linjetype (se bilag ’Linjetyper’) ENTER 

Kartotek Vælg kartotek i kartotekskolonnen, hvis den valgte 

linjetype kræver det (Se bilag ’Kartoteker’) 

ENTER 

Linje-XAL Du kan åbne editorboksen og indtaste XAL-kode ENTER 

Layoutområde 

Godkend indtastningen i linje-XAL F3 

Opbygning af rapportens layout (udseende). 

Her indsættes fritekst, streger og kasser, ledetekstfelter, 

samt felter med forskelligt indhold. 

Oprette rapportlinjer med fritekst 


Indtaste tekst 

Du kan uden videre indtaste klar tekst overalt i 

layoutområdet. 

321 



® C5 VERSION 2012

Oprette rapportlinjer med streger og kasser 


Tegne streger 

og kasser 

Du kan frit tegne kasser og linjer i layoutområdet. 

Funktionen startes med 

Den valgte stregtype i følge pilene 

Skift mellem stregtyperne: enkelt streg, dobbelt streg eller 

udviske streg 

ALT+T 

Alle pile 

ALT+T 

Afslut kasse/linje ENTER 

Oprette rapportlinjer med forskellige felter 


Oprette felt Opret felt F2 

Vælg Feltudtryk i menuen Opret felt og editorboksen 

’Feltformel’ åbnes. 

Det du indtaster i editorboksen, bestemmer hvilken type 

felt du opretter: 

Kartoteksfelt Hent kartoteksfelt SHIFT+F8 

Vælg kartotek ENTER 

Vælg felt ENTER 

Variabelfelt Indtast variablens navn som &Variabelnavn 

Tekstfelt Indtast tekst i “” citationstegn 

Macrofelt Indtast macronavn som #Macronavn 

Direkte opslag Tast direkte opslag som Kartotek[Index,Nøgler].Felt 

Godkend Godkend editorboksen F3 

Godkend 

feltmenu 

Rapport – afprøve (køre) 

Godkend menuen for at vende tilbage til layoutområdet. F3 


Generelt/Tilpasning/Udviklingsmenu/REP/Kør 

Vælge rapport Vælg rapport fra plukkeliste og kør 

eller 

Genvejs-taste Du kan også afvikle rapporten under oprettelsen 

ENTER 

ALT+R 

322 



® C5 VERSION 2012

Rapport QT – Oprette første kartotek 


Oprette Du starter med et tomt ’startskærmbillede’, hvori der skal 

indsættes et kartotek med forskellige oplysninger. 

Åbne relationsvindue 

Denne fase gælder kun for det første kartotek i QT’en. 

Ved yderligere kartoteker se huskelisten Rapport QT – 

Oprette flere kartoteker. 

Åbne relationsvindue hvor du i feltet i øverste højre 

hjørne skal indsætte kartoteksnavnet. 

ALT+F6 

SHIFT+F2 

Indsæt kartotek Indsæt kartotek fra plukkeliste ALT+H 

Spring de øvrige felter over. 

Godkende Godkend relationsvinduet F3 

Du er nu tilbage i startskærmbilledet, hvor dit kartotek nu 

kan ses i venstre side. 

323 



® C5 VERSION 2012

Rapport QT – Oprette flere kartoteker 


Tilføje flere 

kartoteker 

Tilføjelse af flere kartoteker foregår i startskærmbilledet. 

Flyt cursoren Flyt cursoren over i kartotekskolonnen i venstre side. Pil 

Gå til tomt 

kartoteksfelt 

Vælg et tomt kartoteksfelt Pil ned 

Tilføj kartotek Tilføj kartotek SHIFT+F2 

Indsæt kartotek 

(Navn) 


(Relation) 

Du ser nu relationsvinduet til indtastning af de kartoteker 

der skal relateres til hinanden. 

I øverste venstre hjørne indsættes det bestående kartotek. 


I plukkelisten ser du kun de kartoteker, der er oprettet i 

QT’en i forvejen. 

I øverste højre hjørne indtastes navnet på det nye 

kartotek, der skal relateres til det bestående kartotek. 

ALT+H 

Indsæt kartotek fra plukkelisten ALT+H 

I kolonnerne felt, under de to kartoteker, skal du indtaste 

de felter der relaterer til hinanden i kartotekerne f.eks. har 

kartotekerne Debitorkartotek og Debitorposter feltet 

KontoNummer som fælles relation. 

Indsæt felter Indsæt felter fra plukkelisten i begge kolonner. 

Gentag hvis der er flere felter der skal relateres. 

Spring resten af felterne over. 

Godkend Godkend F3 

Alt H 

324 



® C5 VERSION 2012

Rapport QT – Sortere 


Sortere Vælg feltet Sortering 

Åbne 

dialogboksen 

Åbne dialogboksen Sortering 

Du kan nu: 

Vælge felt Vælge felt der skal sorteres efter 

eller 

ENTER 

ALT+H 

Vælge index Vælge index der skal sorteres efter ALT+H 

Vælge retning Du kan også bestemme retning, som posterne skal 

sorteres i. 

Vælg mellem stigende (blank) eller faldende ALT+H 

Godkend Godkend sorteringsboksen F3 

Rapport QT – Filtrere 


Filtrere Vælg feltet Filter 

Åbne 

editorboxen 

Åbne editorboxen Build-filter ENTER 

Indtast udtryk der for hver post kan evalueres til sand eller 

falsk f.eks. SaldoDkr > 0. Hvis posten er falsk sorteres den 

fra. 

Godkend Godkend editorboksen F3 

Rapport QT – Feltafgrænse (tilføje / slette) 


Felt-afgrænse Du kan tilføje og slette afgrænsningfelter efter behov. 

Tilføje Tilføj afgrænsningfelt fra listen over kartoteksfelter F2 

Slette Slet afgrænsningsfelt ALT+F9 

325 



® C5 VERSION 2012

Rapport QT – Triggere i opsætning 


Opsætning Start opsætning af QT 

Gentages for hver trigger. 

Vise triggere Gå til feltet Globale formler og åbn feltet 

Du ser nu en liste over globale triggere. 

Init triggeren er den første, der køres i QT, og derfor vil 

det f.eks. være naturligt at erklære sine variabler her. 

CTRL+F6 

ENTER 

Åbne trigger Vælg Trigger og åbn editorboxen hertil. Pile og Enter 

Indtast kode. 

Godkend Godkend koden F3 

Rapport QT – Triggere på kartoteker 


Kartotek Vælg feltet kørsler i det kartotek , hvori der skal indsættes 

kode i triggere. 

Gentages for hver trigger. 

Vise triggere Åbn feltet kørsler 

Du ser nu triggerne på det aktuelle kartotek. 

ENTER 

Åbne trigger Vælg Trigger og åbn editorboxen hertil. ENTER 

Indtast kode. 

Godkend Godkend koden F3 

326 



® C5 VERSION 2012

Subtotaler 


Find rapport Generelt/Tilpasning/Udviklingsmenu/REP/Ret 

Vælg rapport. 

Opsætte felt Vælg felt, der skal dannes subtotal for. 

Gentages for hvert felt der skal have totaler. 

Åbne felt Vælg funktionen Ret felt/Subtotaler F6 

Indsæt funktion Indsæt funktion for subtotalen f.eks. ’Sum alle’ 

’Opsætning’ af 

rapport 

Åbne 

opsætning 

Subtotaler udskrives ikke automatisk. Kun hvis det 

defineres i ’Opsætning’ i rapporten. 

Pile 

Åbne dialogboksen Opsætning i rapporten CTRL+F6 

I dialogboksen vælges, hvordan subtotalerne skal 

udskrives, og om de skal udskrives. 

De vigtigste felter er: 

Ledetekst Subtotal-linje vælg metode til udskrivning af 

automatiske ledetekster. 

Kopi af linje udskriver værdien af teksten til venstre for 

subtotalfeltet. 

Feltnavn værdi udskriver ordet ’Grandtotal’ foran totalen. 

Udskrivning Udskriv subtotal: Svar JA / NEJ til om subtotalen skal 

udskrives eller ej. 

Manuel 

ledetekst 

Linjetypen 

Subtotal 

Udskriv kun totaler: Svar JA / NEJ til om der kun skal 

udskrives subtotaler. 

Manuelle ledetekster indsættes i linjetypen Subtotal. 

Du kan i stedet for ovenstående ’automatik’ selv 

bestemme den tekst, der skal stå på subtotal linjen ved at 

oprette en linje af typen subtotal. 

INS 

ALT+H 

ALT+H 

ALT+H 

Vælg linjetype Vælg linjetype Subtotal Pile og Enter 

Vælg kartotek Vælg kartotek til linjetypen ENTER 

Indtast tekst Indtast tekst til subtotalen i layoutdelen f.eks.: 

’Sum af beløb: ’ 

Hvis totalen f.eks. er 9.999,00 vil rapporten se sådan ud: 

Sum af beløb: 9.999,00 

327 



® C5 VERSION 2012

Programmering II - Xpi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?