11.09.2013 Views

Corselitze

Corselitze

Corselitze

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Ønsker man at se sådanne gravhøje i endnu større omfang og med<br />

instruktive forklaringer, skal man køre til Halskov Vænge som blev<br />

overtaget af staten i 1974. Denne skov ligger syd for vejen fra den<br />

gamle skovridergård ”Herslebslund” til Horbelev (se oversigtskortet).<br />

Skilte viser adgangsvejen.<br />

4a og 4b. To langdysser<br />

På turen passeres to langdysser, hvor ikke mindst Ørnehøj (4 b) er<br />

værd at omtale. Denne høj er en af de ca. 400 høje fra yngre stenalder<br />

og bronzealder, som findes på <strong>Corselitze</strong>. Ørnehøj er 30 meter<br />

lang og 12 meter bred. Den midterste af de stående randsten har på<br />

den udadvendte side et udhugget ovalt skjold med monogrammet<br />

F.C.C. og årstallet 1843 under en krone. Dette markerer, at Frederik<br />

VII som kronprins har udgravet højen.<br />

ENGTUREN<br />

Turen går rundt om Hesnæs<br />

Eng som udgør et åbent<br />

område i den sluttede skov.<br />

Efter perioder med meget<br />

nedbør kan det være<br />

vanskeligt at færdes ved<br />

Hesnæs Bæk.<br />

BLÅ TUR (5 km - 1 1 ⁄2<br />

time)<br />

5. Skolesti<br />

Fra parkeringspladsen går<br />

turen nordpå langs bygaden,<br />

og man drejer til<br />

venstre umiddelbart ved<br />

skovgrænsen. Turen følger<br />

en del af vejen den gamle skolesti fra Hesnæs til Moseby; stien har<br />

været brugt op til midten af 1900-tallet.<br />

6. Hesnæs Eng<br />

Hesnæs Eng er et afvandet område på ca. 50 ha. Især på engens<br />

nordside findes spredte forhøjninger – affaldsdynger – fra stenalderen,<br />

hvor engen formentlig var en vig med gode fiskemuligheder.<br />

7. Skovdige<br />

Ruten går her langs det rette skovdige. De rette linjer som adskiller<br />

skov og ager er et kendetegn for de skove, som blev indfredet i<br />

1796, og ses tydeligt langs hele vestkanten af <strong>Corselitze</strong> skovdistrikt.<br />

8. Rester af stormfald<br />

Stien går gennem en ung bøgeskov hvor man endnu kan ane rodkagerne<br />

fra de store bøge som væltede i stormen den 17. oktober<br />

1967. Denne storm væltede 2,3<br />

mio. m 3 træ i den sydlige del af<br />

3. Hestehoved Fyr<br />

Falsters østligste punkt. Herfra kan man lave en afstikker til en skanse<br />

som er anlagt i 1808 og hvor der er en flot udsigt til Møn lige<br />

nord for fyret.<br />

2. Østerskoven<br />

Denne skov er den nordlige og mest massive del af det 1750 ha store<br />

skovdistrikt, der strækker sig i en bue på næsten 20 km langs Østersø-kysten<br />

fra Sønder-Alslev i syd til Næsgaard i nord.<br />

1. Hesnæs<br />

Turen følger den gamle bygade. Bemærk husene med rør på såvel<br />

tag som sider; det sidste som en ekstra isolering af de ret tynde mure<br />

mod den ofte stærke østenvind. De fleste af de ældre huse er opført<br />

umiddelbart efter stormfloden i 1872, hvor orkan og højvande<br />

delvist ødelagde det gamle fiskerleje.<br />

landet – til sammenligning fældes der normalt 2 mio. m 3 træ i hele<br />

landet på et år.<br />

<strong>Corselitze</strong> skovdistrikt var et af de hårdt ramte områder – i løbet af<br />

godt 2 timer væltede ca. 100.000 m 3 træ, fortrinsvis store træer af<br />

bøg og eg, men også yngre grantræer. Stormfaldet i 1967 svarede til<br />

mere end ti års normalhugst i skoven. Ved det sidste store stormfald<br />

i 1999 havde skovdistriktet kun mindre og spredte fald.<br />

POMLETUREN<br />

På udturen går man på stranden neden for klinten til Pomle. På<br />

tilbageturen kan man gå oven for stranden (kort tur), eller gå ind i<br />

Bønnet Skov. Færdsel langs kystskrænterne skal ske med forsigtighed,<br />

da der kan være risiko for nedstyrtning på grund af erosion fra<br />

skrænterne.<br />

I skoven er der gode muligheder for at betragte skovens dyreliv: gå<br />

derfor stille, og betragt rådyrene på skovengen, eller de mange<br />

fugle, såvel småfugle som fasaner og rovfugle.<br />

RØD TUR (5 og 4 km - 1 ⁄2 og 1 time)<br />

Gul tur (5 og 6 km - 1 1 ⁄2 og 1 1 ⁄2 time )<br />

På tilbagevejen passeres afvekslende<br />

skovområder. Lidt nord<br />

for Stubbehage kan turen<br />

afkortes ved at gå ind i skoven.<br />

Turen er henlagt til kysten nord<br />

for Hesnæs, hvor man går<br />

ovenfor klinten med vid udsigt<br />

over Hesnæs Vig og Østersøen.<br />

Færdsel langs kystskrænterne<br />

skal ske med forsigtighed, da<br />

der kan være risiko for<br />

nedstyrtning på grund af erosion<br />

fra skrænterne.<br />

STUBBESHAGETUREN<br />

9. Pomle Nakke<br />

Gennem generationer har ”Pomle Nakke” været et yndet udflugtssted<br />

for egnens befolkning, hvor der er let adgang til Østersøen –<br />

sidst på eftermiddagen forsvinder solen dog fra denne østvendte<br />

sandstrand. Pomle Nakke traktørsted er åbent fra omkring 1. maj til<br />

omkring 1. september.<br />

10. Skoveng<br />

Typisk for skovdistriktet er de mange skovenge som tidligere har<br />

været rørmoser.<br />

Udgivet med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen 2003<br />

Illustrationer: Thor Drejer. Redaktion: Søren Fodgaard<br />

Forside: Poul Andersen<br />

Han døde i 1792, 67 år gammel, og<br />

testamenterede alle sine besiddelser<br />

til en velgørende institution:<br />

”Det Classenske Fideicommis”. Stiftelsen<br />

ejer stadig godset og uddeler<br />

hvert år midler til almennyttige<br />

formål. De kan læse mere om<br />

godset, dets historie og <strong>Corselitze</strong><br />

skovdistrikt på hjemmesiden,<br />

www.corselitze.dk<br />

Classen havde tjent en stor formue på en række virksomheder i<br />

Frederiksværk. Kanonstøberiet og krudtværket havde alle leverancer<br />

til Landetaten, og der var vandmølle,<br />

teglværk, vognfabrik, vokslysestøberi,<br />

guldsmedeværksted og<br />

meget andet i byen.<br />

Classen udfoldede stor aktivitet med landbrug, kvægavl, skovbrug<br />

mv. Han ombyggede i 1777 hovedbygningen til et ”falstersk Bernstorff”,<br />

anlagde de brede, særprægede alléer, der førte ind til hovedbygningen,<br />

og opførte nye avlsbygninger. I 1786 opførtes Generalens<br />

Lysthus ved Tromnæs.<br />

Navnet <strong>Corselitze</strong> er af vendisk oprindelse. Hovedgården <strong>Corselitze</strong><br />

omtales i Kong Valdemars jordebog som kongsgård. I 1354 overgik<br />

gården til slægten Falster, og i 1604 blev den igen kongelig ejendom.<br />

Godset forfaldt – ikke mindst under svenskekrigene – det var<br />

pantsat, og skulle fra 1718 blot levere hø og græsning til rytterheste.<br />

Kronen besluttede at sælge alt ryttergods på Falster, og i 1768 blev<br />

<strong>Corselitze</strong> overtaget af generalmajor Joh. Fr. Classen.<br />

Vandreture i<br />

private skove<br />

<strong>Corselitze</strong><br />

Falster<br />

CORSELITZE


3 km<br />

Horbelev<br />

1 km Moseby<br />

Færdsel ved Hesnæs Bæk<br />

kan være vanskelig efter<br />

perioder med meget nedbør<br />

151<br />

Holtehuse<br />

1912<br />

1969<br />

Herslebslund<br />

E47<br />

E55<br />

1995<br />

1966<br />

1941<br />

1916<br />

1962<br />

1946-55<br />

1916<br />

1995<br />

153 Nr. Alslev<br />

43 293<br />

STUBBEKØBING<br />

44<br />

Næs<br />

E47<br />

271<br />

Hobelev<br />

Karleby Hesnæs<br />

9<br />

E55<br />

VORDINGBORG<br />

NYKØBING<br />

Gedser<br />

PRÆSTØ<br />

7<br />

Præsteskov<br />

1805<br />

1964<br />

1967<br />

1956<br />

1951<br />

1967<br />

1916<br />

1836<br />

1942<br />

1972<br />

BØNNET<br />

1950<br />

SKOV<br />

1950<br />

1963-73<br />

1909<br />

1939<br />

Pomlerende<br />

1913<br />

1971<br />

8<br />

10<br />

1933<br />

1964<br />

1968<br />

1947<br />

1963<br />

1995<br />

1946<br />

6<br />

1991<br />

1967-76<br />

1962<br />

1905<br />

1956<br />

1970<br />

1925<br />

1810<br />

1936<br />

Hesnæs Bæk<br />

1943<br />

1991<br />

1805<br />

1981<br />

1965<br />

1910<br />

1967<br />

1920 1960-70<br />

5<br />

1948-68<br />

1947-65<br />

Pomle<br />

Restaurant<br />

9<br />

1975<br />

1934<br />

1970-73<br />

1970-71<br />

2003<br />

0 1 2 3 4 5 km<br />

0 1 2 km<br />

1956<br />

1969<br />

1979<br />

1910<br />

1922<br />

1910<br />

1972<br />

1890<br />

CORSELITZE ØSTERSKOV<br />

1934<br />

1940<br />

1918<br />

1885<br />

1977<br />

1972 1910<br />

1910<br />

1926-36<br />

1924<br />

1978<br />

1928<br />

Langdysse<br />

1943<br />

1940<br />

1968<br />

1971<br />

1968-69<br />

Ørnehøj 1954<br />

4b<br />

1957<br />

1908<br />

Hesnæs<br />

1 VIG<br />

Holtebakken HESNÆS<br />

SIGNATURFORKLARING<br />

Offentlig vej<br />

Skovvej<br />

Skovspor, sti Parkering<br />

Vandløb<br />

Bevoksningsgrænse<br />

Løvtræ<br />

Nåletræ<br />

Eng, mose<br />

Bevoksningens anlægsår<br />

Kæmpehøj<br />

Spadsereruter<br />

Ruteafmærkning<br />

Udsigt<br />

LILLE<br />

VANDRETUR<br />

4a<br />

CORSELITZE<br />

1972<br />

1974<br />

Karleby<br />

1936<br />

1911<br />

2<br />

1954-64<br />

1955<br />

Horbelev<br />

Halskov<br />

vænge<br />

HOVEDSKOVEN<br />

Generalens Lysthus<br />

TIL SKOVGÆSTEN<br />

1973<br />

1930-40<br />

Moseby<br />

Skanse<br />

1982<br />

1946-56<br />

1945<br />

Fyr<br />

Stubbehage<br />

Næs<br />

MELLEMSKOVEN<br />

3<br />

Hestehoved<br />

ØSTERSKOVEN<br />

Hæsnæs<br />

Færdsel langs kystskrænterne<br />

skal ske med forsigtighed<br />

- risiko for nedstyrtning<br />

Skanse<br />

Det Classenske Fideicommis byder Dem velkommen til en vandretur i skoven.<br />

Vi beder Dem værne om naturen og vise hensyn. Adgangen har følgende<br />

begrænsninger:<br />

● Al færdsel sker på eget ansvar.<br />

● Færdsel til fods er tilladt både på veje og stier og uden for disse.<br />

● Ved cykling skal man derimod holde sig på veje og stier.<br />

● Af hensyn til vildtet og andre skovgæster skal hunde altid føres i snor.<br />

● Af hensyn til privatlivets fred må der ikke tages ophold nærmere end 50<br />

m fra beboede bygninger, men man må godt gå forbi.<br />

● Træer og buske må ikke beskadiges. Der må ikke indsamles grene og<br />

kviste af pyntegrønt.<br />

● På grund af brandfare er brug af åben ild ikke tilladt.<br />

● Begrænsninger i adgangen, der fremgår af skiltning, skal overholdes. Det<br />

samme gælder henstillinger fra ansatte ved skovdistriktet.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!