Kumite og Kata konkurrenceregler - Greve Karate

Kumite og Kata konkurrenceregler
August 2008
DANSK KARATE FORBUND
1 af 43

Nærværende kampreglement gælder for individuel og hold SHOBU Kumite samt individuel Kata
og hold Kata-konkurrencer i Dansk Karate Forbunds regi.
Reglementet er udarbejdet på baggrund af WKFs regelsæt 5.5 af juni 2005 og justeret i henhold til
de af hovedbestyrelsen, vedtagne ændringer.
Indholdsfortegnelse
KUMITE REGLER........................................................................................................................................... 3
Artikel 1: Kamparealet. .................................................................................................................................................. 3
Artikel 2: Officiel påklædning........................................................................................................................................ 3
Dommere:.......................................................................................................................................................................................3
Kampdeltagere:...............................................................................................................................................................................4
Trænere:..........................................................................................................................................................................................4
Artikel 3: Tilrettelæggelse af Kumite- og Katakonkurrencer. ........................................................................................ 5
Artikel 4: Dommerpanelet. ............................................................................................................................................. 6
Artikel 5: Varighed af en kamp. ..................................................................................................................................... 6
Artikel 6: Scoring. .......................................................................................................................................................... 7
Artikel 7: Kriterier for bedømmelse. .............................................................................................................................. 9
Artikel 8: Forbudt opførsel. .......................................................................................................................................... 10
Kategori 1 .....................................................................................................................................................................................10
Kategori 2. ....................................................................................................................................................................................10
Artikel 9: Straffe........................................................................................................................................................... 12
Artikel 10: Skader og uheld i konkurrencer.................................................................................................................. 14
Artikel 11: Protest......................................................................................................................................................... 15
Artikel 12: Beføjelser og pligter for Dommerudvalg, Tatami-ansvarlig, Kansa (Arbitrator), Shushin (Referee) og
Fukushin (Judge). ......................................................................................................................................................... 16
A. Dommerudvalgets beføjelser og pligter er følgende: ...............................................................................................................16
B. Tatami-ansvarliges beføjelser: .................................................................................................................................................16
C. Shushins (Referee) beføjelser: .................................................................................................................................................16
D. Fukushin (Judge) beføjelser:....................................................................................................................................................17
E. Kansa (Arbitrator)s beføjelser: .................................................................................................................................................17
Artikel 13: Start, afbrydelse og afslutning af kampe. ................................................................................................... 18
Artikel 14: Ændringer................................................................................................................................................... 19
KATA REGLER. ............................................................................................................................................ 20
Artikel 1. Kamparealet.................................................................................................................................................. 20
Artikel 2: Officiel påklædning...................................................................................................................................... 20
Artikel 3: Tilrettelæggelse af konkurrence. .................................................................................................................. 20
Artikel 4: Dommerpanelet. ........................................................................................................................................... 21
Artikel 5: Kriterier for afgørelser.................................................................................................................................. 21
Artikel 6: Afvikling af kampen..................................................................................................................................... 22
APPENDIKS 1. ANVENDTE UDTRYK....................................................................................................... 24
APPENDIKS 2: DOMMERSIGNALER. ....................................................................................................... 26
Shushins (Referee) udtryk og signaler.....................................................................Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Fukushins (Judge) flagsignaler ..................................................................................................................................... 34
APPENDIKS 3: OPERATIONELLE RETNINGSLINIER FOR SHUSHIN (REFEREE) OG FUKUSHIN
(JUDGE).......................................................................................................................................................... 36
APPENDIKS 4: LISTEFØRERENS MARKERINGER................................................................................. 39
APPENDIKS 5: KUMITE KAMPAREALETS OPSTILLING OG MÅL..................................................... 40
APPENDIKS 6: KATA KAMPAREALETS OPSTILLING .......................................................................... 41
Tre dommer layout ....................................................................................................................................................... 41
Fem dommer layout...................................................................................................................................................... 42
APPENDIKS 7: KARATE-GIEN................................................................................................................... 43
2 af 43

KUMITE REGLER.
Artikel 1: Kamparealet.
1. Kamparealet skal være plant og uden forhindringer.
2. Kamparealet skal være et mat kvadrat (ikke glat).
3. Kamparealet skal være kvadratisk med en sidelængde på 8m x 8m (Kodomo: 6m x 6m) samt et sikkerhedsområde
på 1m x 1m, i alt 10m x 10m (Kodomo: i alt 8m x 8m) målt til yderkanten. Det må være
hævet indtil en højde af 1 m over gulvplan. Den hævede platform skal måle min. 10m x 10m for at indeholde
såvel kamparealet som sikkerhedsområdet.
4. Der skal trækkes 2 parallelle linier, hver på 1 m længde, i en ret vinkel til kampdommerens (efterfølgende
benævnt Shushin (Referee) linie og i en afstand af 1,5 m fra kamparealets center, til at markere kampdeltagernes
position.
5. Der skal trækkes en linie 0,5 m lang parallelt med arealets ydergrænse nærmest tidtagerbordet, i en afstand
af 2 m fra kamparealets center, til at markere Shushins (Referee) position.
6. Kampinspektøren (efterfølgende benævnt Kansa (Arbitrator)) skal være placeret til venstre for listeføreren,
og skal være forsynet med et rødt flag og en fløjte.
7. Der skal trækkes en linie 1 m fra yderkanten af kamparealet og på indersiden af denne. Det areal, som
afskæres af denne linie, kan være i en afvigende farve, eller linien kan være punkteret.
Forklaring:
Der må ikke forefindes reklamer, vægge, stolper eller piller osv. nærmere end 1 m fra arealets ydergrænser.
Måtterne, som anvendes, skal være skridsikre, hvor de er i kontakt med gulvet, men skal have en lav friktion
på oversiden. De må ikke være så tykke som Judo-måtter, eftersom disse virker bremsende på Karate bevægelser.
Shushin (Referee) skal sikre sig, at de enkelte moduler ikke glider fra hinanden under kampen, fordi
spalter frembyder en risiko for skader. De skal være af et WKF-godkendt design.
Artikel 2: Officiel påklædning.
1. Deltagere og deres trænere skal bære den officielle uniform som den beskrives i denne artikel.
2. Dommerpanelet kan bortvise enhver official eller deltager, som ikke efterlever dette regulativ.
Dommere:
1. Tatami-ansvarlig, Kansa (Arbitrator), Shushin (Referee) og Fukushin (Judge) skal bære den officielle
uniform. Denne uniform skal bæres ved alle turneringer.
2. Den officielle uniform skal være som følger:
• En officiel dommerjakke.
• En kort- eller langærmet hvid skjorte.
• Et officielt slips.
• Ensfarvede, lysegrå benklæder uden opslag.
• Mørkeblå eller sorte strømper uden mønster, og sorte sko uden snører med bløde såler til
brug på kamparealet.
3 af 43

Kampdeltagere:
1. Deltagerne skal bære en hvid umærket Karate-GI uden striber eller kantsyninger med de undtagelser,
som er anført herunder. Der må kun bæres klubemblemer, landsholdsemblemer må ikke bæres. De skal
bæres på jakkens venstre bryst og må ikke overstige en størrelse af 12 x 8 cm på nogen led. (Se Appendiks
9)
Der må kun være det originale fremstillingsmærke på gien, og det skal være anbragt på de steder, hvor
det er normalt accepteret (Se Appendiks 9). Yderligere kan et identifikationsnummer, udstedt af arrangøren,
bæres på ryggen. Den ene kampdeltager skal bære rødt bælte, og den anden skal bære blåt bælte.
Bæltet skal være omkring 5 cm bredt og længden skal tilstræbes således, at der bliver en ende på ca.15
cm på hver side af knuden.
2. Når jakken er strammet rundt om taljen med bæltet, skal den mindst have en længde, så den dækker hofterne,
men ikke længere end til ¾ ned på låret. Hvad kvinder angår, er det tilladt at bære en ensfarvet,
hvid T-shirt under karatejakken.
3. Jakkens ærmer må maksimalt gå til håndledets bøjning og skal mindst nå halvvejs ned på underarmen.
Jakkeærmer må ikke rulles op.
4. Benklæder skal have en længde, så de dækker mindst 2/3 af skinnebenet og må ikke rulles op. Benklæderne
må max. gå til fodledets bøjning.
5. Enhver deltager skal holde sit hår rent og klippet i en sådan længde, at det ikke er hindrende for kampens
planmæssige afvikling. HACHIMAKI (hovedbånd) tillades ikke. Hvis Shushin (Referee) finder en deltagers
hår for langt og/eller snavset, kan han, med dommerpanelets accept bortvise deltageren fra kampen.
I en kumite kamp er hårbøjler forbudt. I kata er en diskret hårklemme tilladt.
6. Deltagerne skal have korte negle og må ikke bære metalgenstande eller andre genstande, som kan skade
modstanderen.
7. Følgende beskyttelsesudstyr er obligatorisk:
a. Autoriserede fingerløse handsker. Den ene deltager skal bære røde handsker den anden blå.
b. Tandbeskytter.
c. Autoriserede brystbeskyttere til kvinderne.
d. Autoriserede skinnebensbeskyttere. Den ene deltager skal bære røde den anden blå.
e. Autoriserede fodbeskyttere. Den ene deltager skal bære røde den anden blå.
Skridtbeskyttere er tilladt.
Ovennævnte beskyttelsesudstyr skal være WKF-, EKF-godkendt eller tilsvarende.
8. Briller er forbudt (bløde kontaktlinser kan benyttes på deltagerens eget ansvar).
9. Ikke autoriseret beklædning og udstyr er forbudt.
10. På kamphandskerne skal fabrikationsmærket være placeret på håndledselastikken, ikke på beskyttelsespuden.
11. Uautoriseret beklædning og udstyr er forbudt. Det er Kansas (Arbitrator) pligt at sørge for at de forbud
og påbud der er nævnt i Art 2. stk. 7, 8, 9 og 10 bliver overholdt.
12. Brug af bandager eller forbindinger på grund af skader skal godkendes af dommerpanelet efter henstilling
fra stævnelægen.
Trænere:
1. Coachen skal altid under turneringen bære klubtræningsdragt og bære sit klubmærke klart synligt.
4 af 43

Forklaring:
I. Deltageren skal bære et enkelt bælte. Det skal være rødt, hvis han er AKA kæmper, og blåt, hvis han
er AO. Bælter, som viser hans grad, må ikke bæres under kampen.
II. Tandbeskytteren skal være tilpasset ordentligt. Skridtbeskyttere med en aftagelig inderskål er ikke tilladte.
Deltagere som bruger dem vil blive bortvist.
III. Der kan meget vel tænkes en religiøs baggrund for at bære visse beklædningsgenstande såsom en turban.
Personer, som af religiøse årsager ønsker at bære en beklædning, som i øvrigt bedømmes som
uautoriseret, skal henvende sig til dommerudvalget før turneringen starter. Dommerudvalget vil bedømme
enhver ansøgning efter dens formål. Deltagere som bare møder op på dagen, og forventer at
de kan deltage, bliver bortvist.
IV. Hvis en kampdeltager møder op upassende påklædt, vil han eller hun ikke omgående blive diskvalificeret;
deltageren vil i stedet få et minut til at bringe sagerne i orden.
V. Hvis dommerudvalgets repræsentanter giver sin tilladelse, kan dommerne få lov til at tage deres jakker
af.
Artikel 3: Tilrettelæggelse af Kumite- og Katakonkurrencer.
1. En Karateturnering kan bestå af en Kumite-turnering og/eller en Kata-turnering. Konkurrencen afvikles
efter elimineringssystemet med opsamling. Kumite-turneringen kan yderlige inddeles i Holdkonkurrencer
og individuelle konkurrencer. De individuelle konkurrencer kan yderligere opdeles i vægtklasser
og i åben klasse. Klasserne inddeles endelig i kampe.
2. Ingen deltager må udskiftes med en anden i en individuel kamp.
3. Individuelle deltagere eller hold, som ikke møder frem ved kamparealet, når det bliver annonceret, bliver
diskvalificeret fra den kategori. Konkurrencedeltagere, som ikke ankommer til konkurrencestedet,
inden vejning og registrering er afsluttet, bliver udelukket fra at deltage i turneringen.
4. Et Kumite-hold består af fem deltagere, hvoraf der er tre, der kæmper i hver runde.
5. Alle deltagerne deltager på lige fod på holdet. Det vil sige, at der ikke er nogen forudbestemte reserver.
6. Før hver holdkamp skal en repræsentant fra hvert hold aflevere en holdopstilling til officialbordet.
Holdopstillingen skal indeholde rækkefølgen (navne og numre) på hvilke tre deltagere der skal kæmpe i
den kommende runde. Rækkefølgen kan ændres fra runde til runde, men når først rækkefølgen er afleveret
til officialbordet, kan den ikke ændres før runden er slut.
7. Et hold bliver diskvalificeret, hvis coachen eller andre på holdet ændrer rækkefølgen uden skriftligt at
underrette officialbordet.
Forklaring:
I. En runde er et enkelt trin i en konkurrence, hvor 50 % af deltagerne udskilles inklusiv ”bye”.
II. Brugen af deltagernes navne kan skabe problemer med udtalelse og identifikation. Turneringsnumre
kan indføres og anvendes i stedet.
III. Når et hold stiller op før en kamp, skal det kun stille op med de aktuelle kæmpere. Coachen og de resterende
holddeltagere skal altså ikke være ved arealet.
5 af 43

IV. For at få lov til at deltage skal et hold stille med mindst to deltagere. Hvis holdet stiller med færre, taber
det på Kiken.
V. Listen med kamprækkefølgen afleveres til officialbordet af en holddeltager (holdlederen) eller af coachen.
Det skal kunne ses tydeligt, hvilken klub, coachen eller holdlederen, der afleverer holdrækkefølgen,
kommer fra, ellers kan officialbordet afvise sedlen med holdrækkefølgen. Kamplisten skal indeholde
klubbens navn, holdets bæltefarve (AKA/AO) og kamprækkefølgen. Der skal både stå deltagernes
navne og deltagernumre på kamplisten, og den skal være underskrevet af coachen eller holdlederen.
VI. Hvis en forkert deltager kommer til at deltage på grund af forkert førte lister skal kampen annulleres.
For at undgå denne type fejl, skal den vindende deltager bekræfte sin sejr, før vedkommende forlader
arealet.
Artikel 4: Dommerpanelet.
1. Dommerpanelet for hver kamp skal bestå af en kampdommer (Shushin (Referee)), tre sidedommere
(Fukushin (Judge)) og en kampinspektør (Kansa (Arbitrator)).
2. Kansa (Arbitrator), Shushin (Referee) og Fukushin (Judge) må i princippet ikke komme fra den samme
klub som deltagerne, der skal kæmpe.
3. Desuden skal der, for at lette afviklingen af kampene udnævnes adskillige officials.
Forklaring:
I. Når en kumite-klasse begynder, står Shushin (Referee) på yderkanten af kamparealet. Fukushin
(Judge) 1 og 2 står på hans venstre side og på højre side står Kansa (Arbitrator) og Fukushin (Judge)
3.
II. Efter den formelle udveksling af buk mod SHOMEN mellem kampdeltagerne og dommerpanelet træder
Shushin (Referee) et skridt tilbage, Fukushin (Judge) og Kansa (Arbitrator) vender sig mod midten,
alle bukker og sætter sig på deres pladser.
III. Når et helt dommerpanel skal udskiftes stiller det bortgående dommerpanel sig som ved starten, bukker
for hinanden og forlader arealet sammen.
IV. Når en enkelt dommer udskiftes, går den ankommende dommer hen til den afgående, de bukker mod
hinanden og bytter position.
Artikel 5: Varighed af en kamp.
1. Varigheden af en kumite kamp er fastsat til 3 min. for senior mænd og til 2 min. for kvinde–, junior–,
kadet- og børnekampe.
2. Tidtagningen for en kamp starter, når Shushin (Referee) giver startsignal, og standses, hver gang han
råber YAME.
3. Tidtageren skal give signal med tydeligt hørbar Gong-gong, som indikerer 30 sek. tilbage (ét slag) samt
time-up (to slag). Time-up signalet markerer, at kampen er afsluttet.
6 af 43

Artikel 6: Scoring.
1. Der kan tildeles følgende scoringer:
a. SANBON (3 point)
b. NIHON (2 point)
c. IPPON (1 point)
2. Scoring tildeles når en godkendt angrebsteknik udføres mod et godkendt angrebsområde med:
a. God form
b. Sportslig attitude
c. Kraft
d. ZANSHIN
e. God timing
f. Korrekt afstand
3. SANBON kan tildeles ved:
a. Høje spark (JODAN GERI)
b. Fejning eller kast, hvor modstanderen falder ned på underlaget, fulgt op af scorende teknik.
4. NIHON kan tildeles ved:
a. Spark mod kroppen (CHUDAN GERI)
b. Stød (TSUKI) mod ryggen, nakken og hovedets bagside
c. En kombination af pointgivende håndteknikker
d. Balancebrydende teknik, fuldt op af scorende teknik
5. IPPON kan tildeles ved:
a. Håndteknik (CHUDAN eller JODAN)
6. Følgende er godkendte scoringsområder:
a. Hovedet
b. Ansigtet
c. Halsen
d. Mellemgulv
e. Brystet
f. Ryggen (men ikke skuldre)
g. Siden af kroppen
7. En effektiv teknik, som udføres samtidig med, at der gives signal til, at en kamp er afsluttet, betragtes
som gyldig.
Et angreb, uanset om det er effektivt, som udføres, efter at der er givet ordre til at afbryde eller stoppe en
kamp, giver ikke score og kan resultere i, at der tildeles straf.
8. Ingen teknik, selv om den er teknisk korrekt, vil give score, hvis den udføres, medens begge kampdeltagere
befinder sig uden for kamparealet. Det er dog således, at hvis en af deltagerne udfører en effektiv
teknik, medens han endnu befinder sig inden for kamparealet, og før Shushin (Referee) råber YAME, vil
det give score.
9. Effektive teknikker, som udføres samtidig af begge kampdeltagere mod hinanden (AIUCHI), giver ikke
score.
10. Hvis en kæmper udfører en scorende teknik, og derefter begår en strafbar handling, bortfalder scoren og
7 af 43

der idømmes straf.
Forklaring:
For at kunne give en scoring skal teknikken udføres imod et af scoringsområderne som er defineret ovenfor i
afsnit 6. Teknikken skal udføres med passende kontrol i forhold til det område der angribes, og skal opfylde
alle seks scoringskriterier, der er anført ovenfor i afsnit 2.
Udtryk Tekniske kriterier:
SANBON (3 point) gives
for:
NIHON (2 point) gives
for:
IPPON (1 point) gives
for:
JODAN spark. JODAN defineres som ansigtet, hovedet og halsen
Enhver scorende teknik, som er leveret efter et legalt kast, benfejning og/eller
nedtagning som får modstanderen til at falde helt ned på måtten.
CHUDAN spark. CHUDAN defineres som maven, brystet, ryggen og siden.
Stød (TSUKI) afleveret mod modstanderens ryg, nakke og bagsiden af hovedet.
En kombination af scorende stød og slag (TSUKI og UCHI).
Enhver scoring (undtaget JODAN spark) afleveret efter en balancebrydning,
hvor modstanderen ikke falder helt ned på måtten.
Ethvert stød (TSUKI) afleveret mod de syv scoringsområder, eksklusiv modstanderens
ryg, nakke og bagsiden af hovedet.
Ethvert slag (UCHI) afleveret mod de syv scoringsområder.
I. Af sikkerhedshensyn er kast hvor modstanderen kastes uden at blive fastholdt, farlige kast eller kast
der udføres højere end kasterens hofte ulovlige og skal medfører en advarsel eller staf. Undtaget denne
regel er traditionelle benfejninger hvor det ikke kræver fastholdelse af modstanderen f.eks. De
ASHI-BARAIi, KO UCHI GARI, KANI WAZA m.m. Efter et kast er eksekveret vil Shushin give deltageren
2-3 sek. til at prøve at udfører en scorende teknik.
II. Hvis en deltager glider eller på anden måde selvforskyldt mister balancen helt eller delvist uden at
modstanderen har lavet nogen form for balancebrydning, og modstanderen laver en scorende teknik,
skal den scorende teknik belønnes, som hvis deltageren havde stået op.
III. God form betyder, at teknikkerne har karakteristikker, som kan sammenlignes med øjensynlig effektivitet
inden for rammerne af koncepterne for traditionel Karate.
IV. Sportslig attitude er en bestanddel af "god form" og refererer til, at en scoringsteknik udføres under
stor koncentration, men til trods herfor dog ikke på nogen ondskabsfuld måde. Et element af voldsomhed
viser styrken og hastigheden i teknikken, og viljen til succes fremgår tydeligt; der holdes ikke igen.
V. Kraft er et produkt af masse og hastighed i teknikken. Derfor skal kraftbegrebet relateres til de pågældende
udøvere. Dette betyder, at man ikke kan kræve den samme kraft af f.eks. børn som af voksne.
VI. Årvågenhed (ZANSHIN) er det kriterium, som oftest mangler, når en score vurderes. Det er en tilstand
af fortsat entusiasme som varer ved, efter at en teknik er udført, og årvågenhed overfor modstanderens
eventuelle kontrateknikker. Deltageren vender ikke hovedet væk under teknikudførselen og
har ansigtet mod modstanderen bagefter.
VII. God timing betyder at udføre en teknik, netop når den vil have sin største potentielle effekt.
VIII. Korrekt afstand betyder også god afstandsbedømmelse. Det vil sige at udføre en teknik i nøjagtig den
afstand, hvor den vil have den størst mulige potentielle effekt. Det er således, at hvis teknikken udføres
mod en modstander, som bevæger sig hurtigt bort, reduceres den potentielle effekt af dette stød.
IX. Som eksempel har et stød, som afleveres et sted mellem let berøring af huden og 2-5 cm fra ansigtet,
og hvor den stødende arm ikke er fuldt udstrakt, den korrekte afstand. JODAN-stød som er i en rimelig
8 af 43

afstand fra målet og hvis modstanderen ikke prøver på at parere eller undgå det, vil give en scoring,
hvis det opfylder de andre scoringskriterier.
X. En teknik der ikke opfylder scoringskriterierne kan ikke give point.
XI. Teknikker, som rammer under bæltestedet, kan give score, så længe det er over skambenet. Halsen er
et målområde og ligeledes struben. Dog er direkte kontakt med struben forbudt, men der kan gives
score for en effektivt kontrolleret teknik.
XII. En teknik som rammer på skulderbladene, kan give score. Den del af skulderen, som ikke giver score,
er forbindelsen mellem overarmsknoglen, skulderbladet og kravebenet.
XIII. Slutsignalet signalerer afslutningen af scoringsmulighederne i denne kamp, også selv om Shushin (Referee)
måske utilsigtet ikke standser kampen omgående.
Slutsignalet betyder imidlertid ikke, at straffe ikke kan idømmes. Straffe kan idømmes af dommerpanelet
lige til det tidspunkt, hvor kampdeltagerne forlader arealet, efter at kampen er slut. Straffe kan
idømmes herefter, men da kun af dommerudvalgets repræsentanter.
XIV. Ægte AIUCHI er sjældne. Ikke blot skal to teknikker udføres samtidig, men begge skal være lovlige og
opfylde betingelserne for scoringsteknikker - begge med "god form" osv. To teknikker kan meget vel
udføres samtidig, men kun sjældent er begge, hvis nogen af dem overhovedet, effektive scoringsteknikker.
Shushin (Referee) må ikke afslutte med AIUCHI, når kun den ene af de samtidige teknikker
opfylder scoringskriterierne, dette er ikke AIUCHI.
Artikel 7: Kriterier for bedømmelse.
En kamp er afgjort og afbrydes til fordel for en kæmper, der fører med 8 point, har flest point ved kampens
afslutning, ved HANTEI eller ved tildeling af KIKEN, HANSOKU eller SHIKKAKU.
1. Hvis en kamp ender med lige score eller uden scoringer, skal Shushin (Referee) erklære kampen for
uafgjort (HIKIWAKE).
2. Når der dømmes uafgjort i en individuel kamp skal der annonceres og kæmpes ENCHO-SEN. Dette er
en forlængelse af kampen, hvilket indebærer, at alle advarsler straffe m.m. fra den ordinære kamp følger
med. Kamptiden er 1 min. og den kæmper, der først scorer, vinder kampen. Hvis ENCHO-SEN ender
uafgjort afgøres kampen ved HANTEI, hvor samtlige dommere skal markere en vinder (der kan ikke
dømmes uafgjort).
Sejr ved HANTEI kan tildeles på grundlag af følgende:
a. Deltagernes fremtræden, kampånd og styrke.
b. Overlegenhed i taktik og teknik.
c. Den kæmper der har udført hovedparten af de tekniske handlinger.
3. I holdkampe er der ingen forlængelse (ENCHO-SEN), hvis der kæmpes uafgjort. Dog kun med undtagelse
af de forhold som står nedenunder i afsnit 5.
4. Det vindende hold er det hold med flest sejre. Har holdene det samme antal sejre, vinder det hold som
har scoret flest point i både sejre og nederlag. Den højeste pointforskel i enkeltkampene kan højst være 8
point.
5. Hvis begge hold har lige mange sejre og scorede point, skal der kæmpes en afgørende kamp. Hvis den
kamp også ender uafgjort, vil der blive en forlængelse på maksimum et minut. Den deltager, som scorer
det første point, vinder kampen. I det tilfælde at ingen af deltagerne scorer, skal kampen afgøres af
Shushin (Referee) og de tre Fukushin (Judge) på HANTEI.
6. Når der er vundet tilstrækkelig mange enkeltkampe i en holdkamp til at den er afgjort, skal der ikke
9 af 43

kæmpes flere kampe.
Forklaring:
I. Ved HANTEI skal Shushin stå udenfor kamparealet, udtale HANTEI og fløjte et to toners signal med
fløjten. Efter sidste fløjtesignal markerer alle dommere samtidigt deres afgørelser, Fukushin (Judge)
med deres flag, Shushin (Referee) med håndsignaler. Herefter fløjter Shushin (Referee) en gang, flagene
tages ned og Shushin (Referee) går ind på sin linie på kamparealet og meddeler flertalsafgørelsen.
Dommerne skal vælge en af deltagerne som vinder.
II. I tilfælde af stemmelighed vil Shushin benytte sig af sin udslagsgivende stemme. Når han går indtil sin
udgangsposition vil han placere sin ene arm under albuen på armen på vindersiden for at vise sin udslagsgivende
stemme. Han vil derefter erklære vinderen på normal vis.
Artikel 8: Forbudt opførsel.
Forbudte teknikker og handlinger deles ind i to kategorier; Kategori 1 og Kategori 2:
Kategori 1:
1. Teknikker med for hård kontakt scoringsområdet taget i betragtning, og teknikker som rammer struben.
2. Direkte angreb mod arme, ben, skridt, led (ankel, knæ, hofte, skulder, albue) samt fodens overside.
3. Angreb mod ansigtet med åbenhånds-teknikker.
4. Farlige eller forbudte kast, som ifølge deres natur kan skade modstanderen.
Kategori 2:
1. At foregive eller overdrive en eventuel skade.
2. Overskridelser af kampområdets grænser (JOGAI).
3. Mangel på respekt for sin egen sikkerhed (MUBOBI).
4. Bevidst at undgå kamp for at forhindre modstanderen i score.
5. Brydning, skubben, holden eller griben uden efterfølgende angrebsforsøg.
6. Teknikker, som ifølge deres natur ikke kan kontrolleres, samt teknikker der ikke er kontrollerede.
7. Angreb med hoved, knæ og albue.
8. At tale til eller ophidse modstanderen, ikke efterkomme dommerens direktiver samt uværdig eller uartig
opførsel.
Forklaring.
I. Karateteknikker der udføres med fuld kraft kan forårsage meget alvorlige skader, og kan endda medføre
døden. Konkurrencekarate er idræt, derfor er de fleste farlige teknikker forbudt, og alle teknikker
skal udføres med kontrol.
Den trænede Karate-ka kan tåle stærke slag på muskulære områder som maven, men hoved, ansigt,
nakke, underliv, brystben og ribben er sårbare over for kontakt. Af denne grund må der også udøves
fuld kontrol mod disse scoringsområder. Teknikker, der forårsager skade, skal straffes, medmindre
den skadede selv er skyldig.
Alle teknikker skal være kontrollerede og i ”god form”. Er de ikke det, skal de straffes, uanset hvilken
10 af 43

teknik det gælder.
Kontakt mod ansigtet – seniorer og juniorer.
II. Teknikker mod ansigt, hoved og nakke skal være meget kontrollerede, kun let berøring (skin touch) er
tilladt. CHUKOKU gives, når der efter dommerpanelets vurdering har været en for hård kontakt, der
ikke formindsker modstanderens chance for at vinde kampen. En tilsvarende overtrædelse vil blive
straffet med KEIKOKU og modstanderen gives IPPON. En tredje overtrædelse vil give HANSOKU
CHUI og NIHON til den ramte modstander. En yderligere overtrædelse udløser HANSOKU til deltageren.
Kontakt mod ansigtet – kadetter og børn (Kodomo).
III. Teknikker mod ansigt og hoved skal være meget kontrollerede, hvis ansigt eller hoved berøres, må der
ikke gives point. Ved sparketeknikker til hovedet, ansigtet og nakken kan det tillades at teknikken har
en meget let berøring med scoringsområdet (Kadetter). Hvis det skønnes at en teknik har mere end en
let berøring skal dommerpanelet give en advarsel eller en straf. Enhver kæmper der udfører en teknik
som forårsager en skade, uanset hvor lille den er, skal modtage en advarsel eller en straf, med mindre
modstanderen selv har været skyld i, at skaden er sket.
Enhver kontakt mod struben skal straffes.
IV. Shushin (Referee) må til stadighed holde øje med en skadet deltager. Dennes opførsel kan hjælpe ham
i bedømmelsen. En kort tøven med at afsige en dom tillader symptomer på skader at udvikle sig, såsom
næseblod. Observation vil også afsløre enhver anstrengelse fra deltagerens side til, at give indtryk af
at en skade er værre, end den egentlig er, af taktiske grunde for at skaffe sig en fordel. Eksempler på
dette er at blæse kraftigt gennem en skadet næse eller at gnide ansigtet kraftigt med en handskes bagside.
V. En eksisterende skade kan give symptomer som ikke stemmer overens med den grad af kontakt som
teknikken havde og det skal dommerpanelet tage i betragtning når de overvejer at straffe en teknik der
har haft kontakt. For eksempel, hvad der tyder på at være en relativ let kontakt kan resultere i at en
deltager ikke kan fortsætte kampen på grund af skader vedkommende har pådraget sig i tidligere
kampe. Før kampstart skal Kansa (Arbitrator) kontrollere deltagernes kampkort for at sikre sig at deltagerne
er kampklare. Shushin (Referee) skal have at vide om deltageren er blevet behandlet for en
skade.
VI. Deltagere som overreagerer på en let kontakt for at få dommerpanelet til at straffe deres modstander,
så som at holde sig for ansigtet, tumle rundt eller smider sig ned, skal advares eller straffes.
VII. At foregive en skade, som ikke eksisterer, er en alvorlig overtrædelse af reglerne. Den deltager, som
foregiver en ikke eksisterende skade, skal idømmes SHIKKAKU, dvs., når sådant som kollaps og rulle
omkring på gulvet ikke støttes af bevis for en skade, som kan konstateres og rapporteres af stævnelægen.
Der skal tildeles straf for at overdrive en skade.
VIII. En deltager som får en SHIKKAKU for at foregive en ikke-eksisterende skade, skal med det samme
forlade arealet og undersøges af stævnelægen. Stævnelægen og Dommerudvalgsrepræsentanterne
(DU) skal skrive en rapport som også indeholder DU’s forslag til sanktion. Rapporten fremlægges for
D.Kar.f .’s hovedbestyrelse ved førstkommende møde.
IX. Halsen er et specielt sårbart område og selv den mindste kontakt skal advares eller straffes, lige med
undtagelse af hvis det er deltagerens egen fejl.
X. Kasteteknikker inddeles i to typer. Den første er traditionelle benfejninger, f.eks. ASHI-BARAI, KO
UCHI GARI m.m., hvor modstanderen bliver afbalanceret eller kastet uden at blive taget fat i først.
Den anden er kast, hvor der tages fat i modstanderen under kastets udførelse. Kastets rotationspunkt
må ikke være over hoftehøjde og der skal holdes fast i modstanderen, så vedkommende kan lande sikkert.
Kast som udføres over skulderen, f.eks. SEIO NAGE, KATA GURUMA, er strengt forbudt, dette
gælder også de såkaldte ”offerkast” som TOMOE NAGE, SUMI GAESHI m.m.
11 af 43

XI. Åbenhåndsteknikker mod ansigtet er forbudt på grund af faren for at ødelægge modstanderens syn.
XII. JOGAI defineres som den situation hvor en kæmpers fod, eller hvilken som helst del af kroppen (eller
gien) berører området uden for kamparealet. Undtaget er når en kæmper skubbes, trækkes eller kastes
ud.
XIII. Hvis en deltager udfører en vellykket teknik og derefter kommer ud af kamparealet, bør der være
YAME i scoringsøjeblikket, og overskridningen sker derfor uden for kamptiden og bør ikke straffes.
Hvis deltagerens forsøg på at score ikke lykkes, erklæres der ikke YAME, og overskridningen vil blive
registreret som JOGAI.
XIV. Hvis AO overskrider kampområdets grænse umiddelbart efter, at AKA scorer med et vellykket angreb,
så vil der være YAME samtidig med scoren, og AO's overskridning noteres ikke. Hvis AO overskrider
grænselinien eller har gjort det, når AKA scorer (med AKA forblivende inden for kampområdet), så vil
såvel AKA's score som AO's straf blive tildelt.
XV. En deltager der konstant går baglæns uden et effektivt modangreb, laver unødvendige omklamringer
eller bevæger sig med fuldt overlæg ud ad arealet for at forhindre modstanderen i at få en scoringschance,
skal advares eller straffes. Det sker ofte hen mod slutningen af kampen. Hvis situationen forekommer
med mere end ti sekunder tilbage af kampen skal Shushin (Referee) advare overtræderen.
Hvis deltageren tidligere har lavet en kategori 2 overtrædelse skal straffen akkumuleres. Hvis der
imidlertid er mindre end 10 sekunder tilbage af kampen skal dommerne straffe overtræderen med
KEIKOKU (uanset om vedkommende tidligere har lavet en kategori 2 overtrædelse) og tildele modstanderen
IPPON. Hvis overtræderen tidligere har modtaget en kategori 2 KEIKOKU skal dommerne
idømme vedkommende en HANSOKU CHUI og tildele modstanderen NIHON. Hvis overtræderen tidligere
har modtaget en kategori 2 HANSOKU CHUI skal dommerne idømme vedkommende
HANSOKU og modstanderen vinder kampen. Dommerne skal selvfølgelig sikre sig deltagerens defensive
handling ikke skyldes modstanderens hensynsløse eller voldelige angreb. I det tilfælde skal modstanderen
advares eller straffes.
XVI. Et eksempel på MUBOBI er det øjeblik, hvor en kæmper udfører et engageret angreb uden hensyn til
sin egen sikkerhed. Nogle deltagere kaster sig ind i et langt kontrastød og er ude af stand til at afværge
et modangreb. Sådanne åbne angreb danner en MUBOBI handling og kan ikke score. Af hensyn til
deltagerens egen sikkerhed bør han/hun advares på et tidligt tidspunkt. Som et taktisk, teatralsk træk
vender nogle deltagere sig omgående bort og foregiver dominans for at demonstrere et scoret point.
De sænker deres forsvar og negligerer modstanderen. Formålet med denne manøvre er at henlede
dommernes opmærksomhed på deres teknik. Dette er ganske klart MUBOBI. For at score må
ZANSHIN bevares. Modtager overtræderen en teknik der har for hård kontakt og /eller får en skade
og det kan betragtes som overtræderens egen skyld, skal dommerne give en kategori 2 advarsel eller
straf og undlade at give straf til modstanderen.
XVII. Enhver uhøflig opførsel fra et medlem af en delegation/klub kan føre til diskvalifikation af en deltager,
et hold eller hele delegationen/klubben.
Artikel 9: Straffe.
Følgende skala for straffe skal følges:
CHUKOKU Er en advarsel, der kan gives for mindre overtrædelser, forsøg på overtrædelse samt
ved første akkumulerende overtrædelse.
KEIKOKU Er en straf, hvor man tildeler modstander IPPON (1 point). KEIKOKU dømmes for
mindre forseelser, hvis der tidligere i kampen har været givet advarsel, eller for overtrædelser,
som ikke er alvorlige nok til at udløse HANSOKU-CHUI.
12 af 43

HANSOKU-CHUI Er en straf, hvor man tildeler modstanderen NIHON (2 point).
HANSOKU-CHUI anvendes ved alvorlige overtrædelser eller ved gentagne mindre
overtrædelser hvor der tidligere er givet KEIKOKU.
HANSOKU Er en straf, der gives ved meget alvorlige overtrædelser eller ved mindre overtrædelser
hvor der tidligere er givet HANSOKU-CHUI.
HANSOKU medfører diskvalifikation og sejr til modstanderen. I holdkampe vil overtræderens
score sættes til 0 (nul) og modstanderens til 8.
SHIKKAKU Er en bortvisning fra den aktuelle turnering, konkurrence eller match. For at fastlægge
omfanget af SHIKKAKU skal Dommerudvalgets repræsentanter (DU) konsulteres.
Hvis DU vurderer, at overtrædelsen er af så alvorlig karakter, at den bør medføre hel
eller delvis udelukkelse fra Dansk Karate Forbunds arrangementer, skal afgørelsen
godkendes af hovedbestyrelsen jævnfør forbundets love.
SHIKKAKU kan idømmes, hvis en konkurrencedeltager begår en handling, som skader
Karate-Do’s prestige og ære eller ved andre handlinger der vurderes at overtræde
turneringens regler groft. SHIKKAKU medfører sejr til modstanderen. I holdkampe
vil overtræderens score sættes til 0 (nul) og modstanderens til 8.
Forklaring.
I. Straffe krydsakkumuleres ikke indenfor de to kategorier, men indenfor den enkelte kategori SKAL der
altid akkumuleres opad i skalaen, hvis der sker nye overtrædelser.
II. Hele strafskalaen kan benyttes direkte for en overtrædelse af reglerne, men er den en gang givet, skal
en gentagelse af den samme overtrædelse medføre en skærpelse af den givne straf. Det er f.eks. ikke
muligt at give en KEIKOKU for overdreven kontakt og derefter kun en advarsel, hvis overtrædelsen
gentages
III. CHUKOKU gives, når der klart har været en mindre overtrædelse af reglerne, men når en kampdeltagers
mulighed for sejr ikke er formindsket af modstanderens fejl (efter dommerpanelets vurdering).
IV. KEIKOKU kan idømmes direkte uden først at give en advarsel. KEIKOKU dømmes normalt, når en
kampdeltagers mulighed for sejr er let forringet på grund af modstanderens fejl (efter dommerpanelets
vurdering).
V. HANSOKU-CHUI kan idømmes direkte eller ved akkumulerende straffe. Den bruges direkte, når en
deltagers mulighed for sejr er reduceret væsentligt på grund af modstanderens fejl (efter dommerpanelets
vurdering).
VI. HANSOKU gives for akkumulerede straffe, men kan også gives direkte for alvorlige overtrædelser af
reglerne. Den bruges direkte, når en deltagers mulighed for sejr er reduceret praktisk taget til nul på
grund af modstanderens fejl (efter dommerpanelets vurdering).
VII. Enhver deltager som modtager HANSOKU for at skade modstanderen, og som efter dommerpanelets
mening har opført sig hensynsløst og farligt, eller hvis de mener at deltageren ikke har tilstrækkelig
kontrol med sine teknikker til at deltage i en D. Kar. F. konkurrence, skal deltageren rapporteres til
DU. DU beslutter så om deltageren skal udelukkes fra resten af stævnet.
VIII. SHIKKAKU kan idømmes direkte uden advarsel af nogen art. Det behøver ikke skyldes kampdeltagerne
- det er tilstrækkeligt, hvis coachen eller et medlem af kampdeltagernes klub, som ikke selv deltager
i kampene, opfører sig på en sådan måde, at det skader Karate-Do’s prestige og ære. Hvis dommerpanelet
skønner at deltageren har opført sig ondskabsfuldt, også selv om der ikke er forvoldt reel
fysisk skade, er SHIKKAKU og ikke HANSOKU den rigtige straf.
IX. SHIKKAKU skal offentliggøres.
13 af 43

Artikel 10: Skader og uheld i konkurrencer.
1. KIKEN eller tab af rettigheder er den afgørelse, som træffes, når en deltager/deltagere ikke kommer
rettidigt til kampfladen, er ude af stand til at fortsætte, opgiver kampen eller trækkes ud efter dommernes
ordre. Grunden til tilbagetrækningen kan omfatte skader, som ikke kan tilskrives modpartens handlinger.
2. Hvis begge kampdeltagere skader hinanden, eller lider af eftervirkninger fra tidligere skader i en sådan
grad, at stævnelægen erklærer dem ude af stand til at fortsætte, gives sejren til den deltager der har flest
point. Hvis det er en individuel kamp og scoringen står lige, vil en afgørelse (HANTEI) bestemme udfaldet
af kampen. Hvis det er i en holdkamp skal Shushin (Referee) dømme uafgjort (HIKIWAKE).
Skulle situationen opstå i ENCHO-SEN i den afgørende holdkamp, skal kampen afgøres ved HANTEI.
3. En skadet deltager, som er blevet erklæret uegnet til kamp af turneringslægen, kan ikke kæmpe igen i
denne turnering.
4. En skadet deltager, som vinder en kamp ved diskvalifikation på grund af skade, må ikke kæmpe igen i
denne konkurrence uden tilladelse fra lægen. Han kan vinde endnu en kamp på grund af skade, men bliver
derefter automatisk trukket tilbage fra yderligere KUMITE deltagelse i denne turnering.
5. Hvis en deltager er skadet, skal Shushin (Referee) omgående standse kampen og tilkalde lægen. Lægens
kompetence fremgår af konkurrenceregulativet, kapitel 11.
6. En deltager, der bliver skadet under en kamp og som har brug for at lægen tilser vedkommende, har tre
minutter til at blive klar. Hvis behandlingen ikke er overstået indenfor den tilladte tid, skal Shushin (Referee)
beslutte om deltageren skal erklæres uegnet til at fortsætte kampen (Artikel 13, afsnit 9d) eller have
mere behandlingstid.
7. 10 sek. reglen iværksættes, hvis en deltager falder, bliver kastet eller bliver slået/sparket ned. Hvis deltageren
ikke har rejst sig inden 10 sek., betragtes vedkommende som uegnet til at fortsætte kampen og
vil blive trukket tilbage fra videre Kumitedeltagelse i det pågældende stævne. Hvis deltageren ikke er i
stand til at rejse sig umiddelbart, kan Shushin (Referee) signalere til tidtageren med et fløjtesignal om at
påbegynde nedtællingen, samtidig tilkaldes stævnelægen om nødvendigt. Tidtageren stopper nedtællingen,
hvis Shushin (Referee) signalerer dette ved at hæve sin ene arm.
Forklaring:
I. Når stævnelægen erklærer en deltager uegnet til videre kamp, skal dette indskrives i vedkommendes
karatelicens, og omfanget af uegnetheden skal klart fremgå af teksten, samtidig informeres evt. andre
dommerpaneler.
II. En konkurrencedeltager kan måske vinde ved, at modstanderen bliver diskvalificeret for den samlede
værdi af mindre overtrædelser. Måske har vinderen ikke været udsat for nogen særlig skade. Endnu en
sejr på samme grundlag vil medføre, at vinderen trækkes ud, selvom han rent fysisk er i stand til at
fortsætte.
III. Shushin (Referee) skal kun kalde på lægen, når en deltager er skadet og behøver behandling.
IV. Lægen er forpligtet til at give anvisninger vedrørende sikkerheden, men kun i den udstrækning hvor
det har relation til en skadet deltager.
V. I 10 sekunders reglen kontrolleres tiden af en tidtager, som er udpeget til dette formål. Et signal lyder
ved 7 sekunder, efterfulgt af det afsluttende signal ved 10 sekunder. Tidtageren må kun starte nedtællingen
på Shushins (Referee) signal, og må først stoppe nedtællingen når Shushin (Referee) løfter sin
arm.
14 af 43

VI. Dommerpanelet træffer afgørelse om KIKEN, HANSOKU eller SHIKKAKU i hvert enkelt tilfælde.
a. Hvis en deltager bliver skadet, skal modstanderen stå på sin startposition (og blive stående
der) indtil kampen genoptages eller suspenderes.
VII. Hvis en deltager i en holdkamp modtager KIKEN, bliver vedkommendes score nulstillet, og modstanderen
får otte (8) point.
Artikel 11: Protest.
1. Ingen har ret til at protestere imod en dom til dommerpanelets medlemmer.
2. Hvis en dommerprocedure synes at stride imod disse regler, er den coach, som repræsenterer holdet eller
deltagerne, den eneste, som har tilladelse til at protestere.
3. Protesten skal være skriftlig og skal indleveres umiddelbart efter den kamp, som protesten gælder. (Den
eneste undtagelse herfra er, hvis protesten gælder en administrativ fejl. Den Tatami-ansvarlige skal omgående
have besked (mundtligt), så snart den administrative fejl konstateres).
4. Protesten skal afleveres til en repræsentant for dommerudvalget. Udvalget vil derefter gennemgå alle de
omstændigheder, som førte til den afgørelse, der protesteres imod. Efter at have overvejet alle eksisterende
kendsgerninger, udfærdiger udvalget et svar.
5. Enhver protest, som drejer sig om fortolkning af reglerne, skal afleveres skriftligt, og være signeret af
den coach, som repræsenterer holdet eller deltagerne.
6. Klageren skal deponere et beløb som fastsat af Dansk Karate Forbunds hovedbestyrelse. Ved deponeringen
modtager klageren en kvittering.
Forklaringer:
I. Protesten skal indeholde navnene på konkurrencedeltagerne og dommerne, dommerpanelets afgørelser
samt detailleret beskrivelse af, hvad der protesteres imod. Almindelige klager over gældende standarder
vil ikke blive accepteret som en lovlig protest. Det påhviler klageren at bevise protestens gyldighed.
II. Protesten vil blive gennemgået af dommerudvalget, og som en del af denne gennemgang vil udvalget
studere det bevismateriale, som er vedlagt, til underbygning af protesten.
III. Hvis dommerudvalget finder, at protesten er korrekt, vil der blive taget de nødvendige skridt. Det kan
tilføjes, at alle nødvendige forholdsregler vil blive taget for at undgå gentagelser i fremtidige konkurrencer.
Det deponerede pengebeløb vil blive refunderet.
IV. Hvis dommerudvalget bedømmer protesten ugyldig, afvises den, og det deponerede pengebeløb tilfalder
Dansk Karate Forbund.
V. For at sikre at stævneprogrammet ikke bliver forsinket er det Kansas (Arbitrator) pligt at sørge for at
kampene bliver gennemført i overensstemmelse med Konkurrencereglerne.
VI. Hvis der er tale om en administrativ fejl under den igangværende kamp, kan coachen henvende sig til
Kansa (Arbitrator) på en høflig og respektfuld måde, og gøre opmærksom på den administrative fejl.
Derefter vil Kansa (Arbitrator) informere Shushin (Referee). Coachen må ikke henvende sig til de øvrige
dommere eller til stævnelægen for at påvirke disses afgørelser.
15 af 43

Artikel 12: Beføjelser og pligter
A. Dommerudvalgets beføjelser og pligter er følgende:
1. At sikre korrekt forberedelse i samarbejde med stævneudvalget, hvad angår kamparena arrangementer,
opstilling af alt udstyr og nødvendige faciliteter, afvikling af kampe, samt overopsyn, sikkerhedsforanstaltninger
o.s.v.
2. At udnævne en Tatami-ansvarlig til de enkelte arealer.
3. At udvælge Kansa (Arbitrator), Shushin (Referee) og Fukushin (Judge), og at udpege kampkontrollanter
til at overvåge, hvordan dommerne afvikler deres opgaver.
4. At udnævne erstatningsdommere, hvor dette måtte være nødvendigt. (Sammensætningen af et panel af
dommere kan ikke ændres af den enkelte Kansa (Arbitrator), Shushin (Referee) eller Fukushin (Judge)).
5. At træffe den endelige afgørelse i sager af teknisk art, som kan opstå i løbet af en given kamp, og som
ikke findes beskrevet i reglerne.
B. Tatami-ansvarliges beføjelser:
1. Tatami-ansvarliges beføjelser omfatter overopsyn og ledelse af dommere, tidtagere, listeførere m.m.
2. At overvåge dommerpanelets kendelser og at sikre at arealets officials er i stand til at udføre deres arbejde
korrekt.
3. At beordre Shushin (Referee) til at stoppe kampen, hvis Kansa (Arbitrator) signalerer, at der er forekommet
et regelbrud.
4. At sørge for at evaluere dommerpanelet, så de kan udvikle sig. Notater over kampene bliver først officielle
med Tatami-ansvarligs godkendelse.
Forklaring:
Ved udfyldelse af kamplister anvendes signaturer som vist i bilag 4.
C. Shushins (Referee) beføjelser:
1. Shushin (Referee) har bemyndigelse til at lede kampene (inklusive annoncering af start, standsning og
afslutning af kampen).
2. At tildele point.
3. Om nødvendigt, begrunde en given bedømmelse overfor Tatami-ansvarlig og / eller dommerudvalget.
4. At tildele straffe og advarsler før, under eller efter en kamp.
5. Indhente Fukushins (Judge) meninger (tegn med flag) og agere i henhold til reglerne.
6. Annoncere ekstra kamptid, og forlænge kampen.
7. Begære HANTEI og meddele beslutningen.
8. Meddele vinder (NO KACHI).
16 af 43

9. Shushins (Referee) autoritet er ikke begrænset udelukkende til kamparealet, men gælder også hele det
nærmeste område udenom.
10. Shushin (Referee) skal give alle kommandoer og foretage alle annonceringer.
D. Fukushin (Judge) beføjelser:
1. At assistere Shushin (Referee) (med flagsignaler).
2. At udøve retten til at stemme om en beslutning, som skal tages (HANTEI).
Fukushin (Judge) skal omhyggeligt observere de kæmpendes handlinger og signalere sin mening til Shushin
(Referee) med ved hjælp af flagene i følgende tilfælde:
a. Når der observeres en pointgivende teknik.
b. Når en kampdeltager skal til at begå, eller har begået en forbudt handling og/eller teknik.
c. Når der konstateres skade eller ildebefindende hos en deltager.
d. Når den ene eller begge kampdeltagere har bevæget sig ud af kampområdet (JOGAI).
e. I andre tilfælde, hvor det bedømmes nødvendigt at påkalde sig Shushin (Referee)s opmærksomhed.
E. Kansa (Arbitrator)s beføjelser:
Kansa (Arbitrator) skal assistere Tatami-ansvarlig med at overvåge kampene. Hvis Shushin (Referee)
og/eller Fukushin (Judge) ikke overholder reglerne skal Kansa (Arbitrator) gøre opmærksom på fejlen ved at
hæve det røde flag og fløjte. Tatami-lederen beder Shushin (Referee) om at stoppe kampen og ændre på det,
der skal rettes.
Kansa (Arbitrator) skal før kampen går i gang tjekke om deltagerne har det rette beskyttelsesudstyr på.
Forklaringer:
I. Hvis tre Fukushin (Judge) viser det samme signal eller viser en scoring til den samme deltager, skal
Shushin (Referee) standse kampen på grund af en majoritets afgørelse. Hvis Shushin (Referee) ikke
stopper kampen, skal Kansa (Arbitrator) løfte det røde flag eller fløjte.
II. Hvis to Fukushin (Judge) viser det samme signal eller viser en scoring til den samme deltager, skal
Shushin (Referee) overveje om de skulle have ret, men han behøver ikke at stoppe kampen hvis han
mener at de tager fejl.
III. Hvis kampen imidlertid er blevet stoppet, er det altid flertalsafgørelser der gælder. Shushin (Referee)
kan bede Fukushin (Judge) om at genoverveje deres beslutning, men Shushin (Referee) kan ikke dømme
imod to Fukushin (Judge) med mindre han har støtte af den tredje Fukushin (Judge). I det tilfælde,
at der er to Fukushin (Judge), der viser Mienai, og den tredje Fukushin (Judge) har en anden mening
end Shushin (Referee), vil det være Shushin (Referee)s dom, der er gældende.
IV. Det øjeblik Shushin (Referee) ser en scoring, skal han råbe ”YAME” og bruge det foreskrevne signal.
Han skal vise hvem han har set score ved at holde en bøjet arm med håndfladen opad ud til den side
hvor deltageren står.
V. I tilfælde af en to/to scoringssituation skal Shushin (Referee) vise, med det korrekte signal, hvorfor den
ene deltagers scoring ikke gælder og give scoringen til modstanderen.
VI. Shushin (Referee) kan bede Fukushin (Judge) om at ændre deres bedømmelse, hvis han mener, de har
17 af 43

taget fejl eller hvis deres bedømmelse strider mod reglerne (f.eks. ved for hård kontakt, point markering
i en JOGAI situation, eller hvis deres point er for lave eller høje i forhold til scoringskriterierne).
VII. Når de tre Fukushin (Judge) har hver deres mening, kan Shushin (Referee) træffe en afgørelse, der
understøttes af en Fukushin (Judge).
VIII. Ved HANTEI har Shushin (Referee) og de tre Fukushin (Judge) hver en stemme, ved total stemme lighed
efter ENCHO-SEN f.eks. 2 AKA NO KACHI, 2 AO NO KACHI, er Shushins (Referee) stemme udslagsgivende.
IX. Fukushin (Judge) må kun give score for, hvad de helt konkret ser. Hvis de ikke er absolut sikre, skal de
vise MIENAI.
X. Kansas (Arbitrator) opgave er udelukkende at sikre reglernes overholdelse, dvs. procedure spørgsmål.
Han er altså ikke en ekstra dommer, og han må ikke deltage i bedømmelsen.
XI. Hvis Shushin (Referee) ikke hører tidssignalet skal tidtageren/Kansa (Arbitrator) fløjte.
XII. Efter kampen må dommerpanelet kun forklare baggrunden for en afgørelse til den Tatami-ansvarlige
eller til repræsentanter fra DU.
Artikel 13: Start, afbrydelse og afslutning af kampe.
1. De udtryk og signaler, som skal bruges af Shushin (Referee) og Fukushin (Judge)s ved afvikling af en
kamp, skal være som specificeret i Appendiks 1 og 2.
2. Shushin (Referee) og Fukushin (Judge)s skal indtage deres foreskrevne positioner, og efter udvekslingen
af buk mellem kampdeltagerne skal Shushin (Referee) annoncere SHOBU HAJIME, hvorefter kampen
begynder.
3. Shushin (Referee) stopper kampen ved at råbe YAME. Hvis det er nødvendigt beordres kæmperne tilbage
til deres udgangspositioner med kommandoen: MOTO NO ICHI.
4. Shushin (Referee) vender tilbage til sin position, og Fukushin (Judge) meddeler deres opfattelse med
signal. Hvis der er en scoring, meddeler Shushin (Referee) først scorende deltager (AKA eller AO), derefter
scoringsområde (JODAN eller CHUDAN), teknikken (UCHI, TSUKI eller GERI) og til slut det relevante
antal point (IPPON, NIHON eller SANBON). Samtidig gives det foreskrevne signal. Shushin
(Referee) starter derefter kampen igen ved at råbe TSUZUKETE HAJIME.
5. Når en kampdeltager fører med 8 point, skal Shushin (Referee) råbe YAME og beordre begge deltagerne
tilbage til deres positionslinier, og han indtager sin egen position. Vinderen bliver derefter udråbt, ved at
Shushin (Referee) løfter den hånd, som vender mod vinderen, og udråber AO (AKA) NO KACHI.
Kampen er hermed afsluttet.
6. Når tiden er udløbet, vil den deltager med flest point blive udråbt som vinder. Shushin (Referee) løfter
armen mod den vindende deltager og erklærer AO (AKA) NO KACHI og kampen er dermed afsluttet.
7. Når tiden er udløbet og scoringsstillingen er uafgjort, skal Shushin (Referee) råbe YAME og vende tilbage
til sin position. Han skal annoncere uafgjort (HIKIWAKE) og derefter starte ENCHO-SEN med
kommandoen SHOBU HAJIME.
8. Ved HANTEI har Shushin (Referee) og Fukushin (Judge) hver én stemme. I tilfælde af at der er stemmelighed
er Shushin (Referee)s stemme udslagsgivende.
9. Hvis Shushin (Referee) befinder sig i en af følgende situationer, skal han råbe YAME og standse kampen
midlertidigt. Kampen vil efterfølgende blive startet igen:
18 af 43

a. Hvis en eller begge deltagere er uden for kamparealet.
b. Når Shushin (Referee) beordrer en deltager til at bringe sin gi eller beskyttere i orden.
c. Hvis en deltager har overtrådt reglerne.
d. Hvis Shushin (Referee) mener, at den ene eller begge kampdeltagere er ude af stand til at
fortsætte kampen på grund af skade, ildebefindende eller af andre årsager. Efter at have indhentet
turneringslægens mening, vil han afgøre, om kampen skal fortsætte.
e. Hvis en/eller begge kampdeltagere griber fat i sin modstander og ikke umiddelbart (2 - 3
sek.) udfører en effektiv teknik eller kast.
f. Hvis den ene eller begge deltagere falder eller bliver kastet, og der ikke følges op omgående
(2 - 3 sek.) med en effektiv teknik.
g. Hvis begge deltagere er ude af balance, på grund af de er faldet eller et kasteforsøg, og begynder
at bryde.
h. Når der er set en scoring.
i. Når tre Fukushin (Judge) viser samme signal eller viser en scoring til den samme deltager.
j. Når han bliver bedt om det af Tatami-ansvarlig.
Forklaring:
I. Når en kamp skal startes, skal Shushin (Referee) først kalde deltagerne til deres startstreger. Hvis en
deltager går ind i kampområdet før tiden, skal han/hun vinkes ud af området. Deltagerne skal bukke
forskriftmæssigt for hinanden - et hurtigt nik med hovedet er både uhøfligt og utilstrækkeligt. Shushin
(Referee) kan beordre et buk, hvis det ikke foregår frivilligt, ved at signalere med sine underarme, som
vist i appendiks 2 i reglerne.
II. Når kampen genoptages, skal Shushin (Referee) kontrollere, at begge deltagere er på deres streger og
kampklare. Deltagere, som står og hopper på stedet, eller på anden måde er urolige, må bringes til ro,
før kampen kan genoptages. Shushin (Referee) skal starte kampen igen med mindst mulig forsinkelse.
Artikel 14: Ændringer.
Kun Dansk Karate Forbunds hovedbestyrelse kan ændre på konkurrencereglerne.
19 af 43

KATA REGLER.
Artikel 1. Kamparealet.
1. Kamparealet skal være plant og uden forhindringer.
2. Området skal være stort nok til at tillade uhindret udførelse af Kata.
Forklaring:
I. For udførelse af Kata kræves en stabil, jævn overflade. Kamparealet, der anvendes til Kumite, kan også
anvendes til Kata.
Artikel 2: Officiel påklædning.
1. Konkurrencedeltagere, dommere og coach skal bære den officielle uniform, som beskrevet i Artikel 2 i
Kumite reglerne.
2. Enhver, som ikke overholder beklædningsforskrifterne, kan bortvises.
Forklaring:
I. Jakken må ikke tages af under udførelsen af Kata.
II. Deltagere, som stiller op i ukorrekt påklædning, får tildelt 1 minut til at afhjælpe situationen. Kvinder
har lov til at bære diskrete hårbøjler ved udførelsen af Kata, hvis der ikke er fare for, at håret kan løsne
sig.
Artikel 3: Tilrettelæggelse af konkurrence.
1. Kata-konkurrencen er enten holdkampe eller individuelle kampe. Holdene består af hver 3 personer.
Holdet består af enten mænd eller kvinder. De individuelle Katakampe afholdes i separate kvinde- og
mandeklasser.
2. Kata-konkurrencen afvikles (som i kumite) efter elimineringssystemet med opsamling.
3. Kata'en udføres i overensstemmelse med de stilarter i Karate-Do, som er anerkendt af Dansk Karate
Forbund.
4. De valgte Kata skal have baggrund i de traditionelle japanske stilarter, selvkomponerede Kata er ikke
tilladt.
5. Valg af Kata skal meddeles dommerbordet før hver runde.
6. Der skal i princippet udføres forskellige Kata i hver runde. Kata der er blevet udført én gang må ikke
udføres igen. Af hensyn til yngre, og mindre øvede udøvere, gælder dog følgende:
a. Børn skal kunne udføre mindst 3 forskellige Kata.
b. Kadetter og juniorer skal kunne udføre mindst 4 forskellige Kata.
Hvis deltagerantallet i en klasse medfører flere runder, og dermed krav om udførelse af flere forskellige
Kata end ovenstående, og hvis udøveren ønsker dette, kan de under pkt. 6 a, b valgte Kata, uden
ændring af rækkefølgen, udføres gennem hele turneringen.
20 af 43

7. Deltagere i opsamlingen udfører Kata som nævnt i afsnit 6 ovenover.
8. I holdfinalen skal de 2 finalister først fremvise en frit valgt Kata, også uanset om den valgte Kata har
været udført i en tidligere runde. Derefter skal de fremføre deres forståelse af den valgte Kata
(BUNKAI). Der tillades maksimalt 5 fem minutter til demonstration af BUNKAI. Den officielle tidtager
starter tiden når holdet bukker efter den fremviste Kata og stopper uret ved det sidste buk efter demonstrationen
af BUNKAI. Et hold som overskrider de tilladte 5 minutter vil blive diskvalificeret. Brug af
traditionelle våben, andet hjælpeudstyr eller anden beklædning er forbudt.
Artikel 4: Dommerpanelet.
1. Dommerpanelet, som består af 3 eller 5 flagdommere (1 Shushin (Referee) og 2/4 Fukushin (Judge))
udpeges af enten Tatami-ansvarlig eller DU’s repræsentanter.
2. Ingen af flagdommerne må være fra den samme klub som deltagerne.
3. Desuden vil listefører og udråber/annoncør blive udnævnt med det formål at lette afviklingen af Katakonkurrencer.
Forklaring:
I. Shushins (Referee) placering er udenfor og midtfor kamparealet og med front mod deltagerne. De to
Fukushin (Judge) sidder ved hhv. højre og venstre side to meter fra arealets midterlinie hen mod deltagerne.
(se skitse Appendiks 6)
II. Hvis der er tilstrækkeligt med dommere tilstede, kan der bruges fem flagdommere. Når der bliver
brugt fem flagdommere er Shushin (Referee) placeret som nævnt i (I) og de fire Fukushin (Judge) sidder
i kamparealet hjørner.
III. Hver flagdommer skal have et rødt og et blåt flag. Hvis der bliver brugt elektroniske scoringstavler
skal de have én hver.
Artikel 5: Kriterier for afgørelser.
1. Kata'en skal udføres med kompetence, og den må udvise en klar forståelse af de traditionelle principper,
den består af. Dommerne skal i vurderingen af den udførte kata se efter:
a. En realistisk udførelse af Kataen.
b. Forståelse af de udførte teknikker (BUNKAI).
c. Korrekt timing, rytme, hastighed, balance og fokusering af kraft (KIME).
d. Korrekt brug af åndedrætsføring i forbindelse med KIME.
e. Kata'en skal have demonstreret korrekt fokusering af opmærksomheden (CHAKUGAN).
f. Korrekte stillinger (DACHI) med korrekt spænding i benene og med fodens yderside i solid
gulvkontakt (ASHI NO URA).
g. Passende spænding af maven (HARA), og ingen gyngen op og ned når hofterne bevæges.
h. Korrekt teknik (KIHON) i forbindelse med den viste Karatestilart.
i. Præstationen skal også bedømmes i lyset af andre kriterier, så som hvor vanskelig er den viste
Kata.
j. I holdkata er synkroniseringen et vigtigt element i bedømmelsen. Synkronisering uden koordinerende
signaler (f.eks. lyde eller bevægelser) er en positiv faktor.
2. En kampdeltager bliver diskvalificeret, hvis vedkommende laver ændringer i Kataen.
21 af 43

3. En kampdeltager bliver diskvalificeret, hvis vedkommende afbryder Kata'en, eller udfører en Kata, som
er forskellig fra den, som er annonceret.
4. En kampdeltager bliver diskvalificeret, hvis vedkommende gentager en Kata (undtaget art. 3 afsnit 6 a
og b).
Forklaring:
I. Kata ikke er en dans eller en teatralsk opvisning, men en demonstration af Karatens traditionelle principper.
Teknikkerne skal være realistiske og effektive som anvendt i en virkelig kampsituation og vise
koncentration, kraft og potentiel gennembrydningskraft. Den skal vise styrke, kraft og hastighed, såvel
som ynde, rytme og balance.
II. Under udførelsen af en holdkata skal holdets deltagere stå med ansigtet i samme retning og vendt mod
Shushin (Referee).
III. Holdmedlemmerne skal fremvise alle de momenter, som indgår i kriterier for individuel Kata såvel
som synkronitet.
IV. Kommandoer til at starte eller stoppe den normale udførsel af Kata, tramp i gulvet, slag på bryst, armene
eller Karategi’en eller tydelig hørligt åndedræt er eksempler på ydre signaler, og skal tages i
betragtning af dommerne, når de skal afgøre en kamp.
V. Det er coach og deltageres eget ansvar, at sikre at dommerbordet oplyses om hvilke Kata som skal udføres
i næste runde.
Artikel 6: Afvikling af kampen.
1. Kampdeltagerne skal reagere, når deres navn / nr. råbes op, ved at gå direkte til kamparealet, bærende
henholdsvis rødt (AKA) eller blåt (AO) bælte. De stiller sig på kamparealets ydergrænse modsat
Shushin (Referee), med front mod denne. Når de har bukket forskriftsmæssigt mod dommerpanelet, forlader
AO sin position, og AKA går umiddelbart ind på sin startposition, siger navnet tydeligt på den Kata,
der skal udføres og starter udførelsen. Når AKA har udført sin Kata, forlader denne kamparealet,
hvorefter AO går ind, og udfører sin Kata efter samme procedure. Herefter stiller kampdeltagerne sig på
deres oprindelige positioner ved kamparealets ydergrænse, og afventer dommerpanelets afgørelse,
HANTEI.
2. Hvis den udførte Kata ikke er i overensstemmelse med gældende regler, eller hvis der er andre faktorer
som er af betydning for en korrekt bedømmelse, skal Shushin (Referee) kalde Fukushin (Judge) ind til
konsultation inden der annonceres HANTEI.
3. Ved diskvalificering viser Shushin (Referee) det i Kumite anvendte signal, TORIMASEN.
4. Efter de to Kata er færdige og de to deltagere står klar ved kamparealets ydergrænse, beder Shushin
(Referee) om en afgørelse (HANTEI) ved at give to fløjt (et langt og et skarpt), hvorefter alle dommerne
umiddelbart samtidig løfter det ene flag, så det er klart synligt.
5. Der skal dømmes AKA eller AO, der må ikke dømmes HIKIWAKE. Når Shushin (Referee) har bemærket
sig majoritetsbeslutningen, gives et skarpt fløjt, flagene tages ned, og opråberen annoncerer AKA /
AO NO KACHI.
6. Inden kampdeltagerne forlader deres positioner bukker de forskriftmæssigt mod hinanden og mod dommerpanelet.
22 af 43

Forklaring:
I. Startlinien i Kata er grænselinien for kampområdet.
II. Når der bliver brugt flag skal Shushin (Referee) skal bede om en afgørelse (HANTEI) og give to fløjt.
Dommerne skal hæve deres flag samtidigt. Efter at have sørget for at der har været tid nok til at tælle
stemmerne sammen, fløjter Shushin (Referee) kort én gang og flagene tages ned.
III. Hvis en deltager ikke møder op når vedkommende bliver annonceret eller trækker sig (KIKEN) gives
kendelsen automatisk og modstanderen skal ikke udføre sin Kata.
23 af 43

APPENDIKS 1. ANVENDTE UDTRYK
TERM BETYDNING HANDLING
SHOBU HAJIME Påbegynd kampen Shushin (Referee) står på sin streg.
ATOSHI BARAKU Lidt tid tilbage.(30 sek.)
Et lydsignal gives af tidtageren 30
YAME Stop.
MOTO NO ICHI Udgangsposition.
TZUZUKETE Fortsæt kampen
TZUZUKETE HAJIME Genoptag kampen – Begynd
SHUGO Kalder Fukushin (Judge).
HANTEI Domsafsigelse.
HIKIWAKE
TORIMASEN
Uafgjort.
ENCHO-SEN Forlængelse.
Ikke godkendt som scorende
teknik.
AIUCHI Samtidig scorende teknikker.
AKA (AO) NO KACHI Rød (blå) vinder.
AKA (AO) SANBON Rød (blå) får tildelt 3 point
AKA (AO) NIHON
Rød (blå) får tildelt 2 point
AKA (AO) IPPON Rød (blå) får tildelt 1 point
24 af 43
sek. før kampens afslutning.
Afbryde eller slutte kampen.
Shushin (Referee) sænker hånden
med et hug. Tidtageren stopper
uret.
Kæmpere og Shushin (Referee)
genindtager deres respektive start-
positioner.
Genoptagelse af kampen, beordret,
når der opstår uregelmæssig af-
brydelse.
Shushin (Referee) står på sin streg,
træder tilbage i ZENKUTSU og
anbringer sine håndflader mod
hinanden.
Shushin (Referee) giver ham signal
med den ene arm.
Shushin (Referee) fløjter, alle
dommere viser deres afgørelse.
Shushin (Referee) krydser armene
over brystet. Han åbner dem igen
og holder dem ud fra kroppen med
håndfladerne fremad.
Som HIKIWAKE men afsluttende
med håndfladerne vendende ned-
ad.
Shushin (Referee) genoptager
kampen med kommandoen
”ENCHO-SEN SHOBU HAJI-
ME”.
Ingen points til nogen af deltagerne.
Shushin (Referee) holder de
knyttede hænder sammen foran
brystet.
Shushin (Referee) løfter den arm,
som vender mod vinderen.
Shushin (Referee) løfter sin arm
45 grader opad med åben håndflade
mod kæmperen.
Shushin (Referee) løfter sin arm
vandret til skulderhøjde med åben
håndflade mod kæmperen.
Shushin (Referee) sænker sin arm
45 grader nedad med åben håndflade
mod kæmperen.

CHUKOKU
KEIKOKU
HANSOKU-CHUI
Første advarsel uden straf.
Gælder for begge kategorier
(1 og 2)
Straf der giver modstanderen
IPPON
Straf der giver modstanderen
NIHON
HANSOKU Diskvalifikation fra kampen.
JOGAI Udtrædning fra kampområdet.
SHIKKAKU Diskvalifikation.
KIKEN
MUBOBI
En deltager opgiver, eller er
fraværende.
Advarsel og manglende hensyntagen
til ens egen sikkerhed.
25 af 43
Kategori 1.
Shushin (Referee) krydser hænderne
foran kroppen (brysthøjde)
mod den skyldige, med fingrene
opad og tommelfingrene mod
kroppen.
Kategori 2.
Shushin (Referee) peger med bøjet
arm (90 grader) mod den skyldiges
ansigt.
Først viser Shushin (Referee) om
det er kategori 1 eller 2, derefter
peger denne ned mod overtræderens
fødder i en vinkel på 45
grader.
Først viser Shushin (Referee) om
det er kategori 1 eller 2, derefter
peger denne vandret mod overtræderens
brystparti.
Først viser Shushin (Referee) om
det er katogeri 1 eller 2, derefter
peger denne mod overtræderen i
en vinkel på 45 grader og medde-
ler sejr for modstanderen.
Shushin (Referee) peger med sin
pegefinger i en vinkel på 45 grader
mod kamppladsens grænselinier
på overtræderens side.
Shushin (Referee) giver signal og
meddeler AKA (AO)
SHIKKAKU. Han peger med sin
pegefinger mod overtræderen i en
vinkel på 45 grader, derefter hen
over og bag ham. Shushin (Referee)
meddeler derefter med den
korrekte håndbevægelse, som
tidligere oplyst, AO (AKA) NO
KACHI
Shushin (Referee) peger mod
kampdeltagerens startlinie og udråber
modstanderen som vinder.
Shushin (Referee) berører sit ansigt,
derefter vender denne håndkanten
fremad og fører hånden
frem og tilbage.

APPENDIKS 2: DOMMERSIGNALER.
SHOMEN-NI-REI
Shushin (Referee) strækker armene med håndfladerne fremad.
OTAGAI-NI-REI
Shushin (Referee) signalerer at deltagerne skal bukke for hin-
anden.
SHOBU HAJIME
“Start kampen”
Bagefter
træder Shushin (Referee) et skridt tilbage.
YAME
“Stop”
Afbrydelse af kampen. Mens det annonceres skal Shushin (Re-
feree)
lave en nedadgående bevægelse med hånden
26 af 43

TSUZUKETE HAJIME
“Genoptag kampen—Begynd”
Mens man siger “TSUKETE”, skal man stå i ZENKUTSU-
DACHI med armene strakt ud til siderne og håndfladerne væk
fra hinanden. Når man siger “HAJIME”, skal man dreje håndfladerne
og føre dem hurtigt mod hinanden samtidigt med, at
man går tilbage.
SHUSHINS (REFEREE) MENING.
Efter at have råbt “YAME” og brugt det rette signal viser
Shushin (Referee), hvem han mener, skal have scoringen ved at
holde sin arm bøjet med håndfladen opad til den side, hvor
deltageren har scoret.
IPPON (1 point)
Shushin (Referee) strækker armen 45 grader nedad til den scorendes
side.
NIHON (2 point)
Shushin (Referee) strækker armen i skulderhøjde til den scorendes
side.
SANBON (3 point)
Shushin (Referee) strækker armen 45 grader opad til den scorendes
side.
27 af 43

ANNULLERER DEN SIDSTE BESLUTNING
Når en scoring eller straf er givet fejlagtigt, skal Shushin (Referee)
vende sig mod deltageren og annoncere ”AKA” eller
“AO”, samtidig med han krydser armene foran brystkassen, og
derefter laver en nedadgående fejende bevægelse, som viser, at
den sidste beslutning er annulleret.
NO KACHI
”Vinder”
Ved slutningen af kampen når Shushin (Referee) annoncerer
“AKA (eller AO) NO KACHI”, skal han strække armen 45
grader
opad mod vinderens side.
KIKEN
“Opgive”
Shushin (Referee) peger mod den opgivende deltagers linie og
annoncerer ”AKA (AO)
KIKEN. Derefter udråber han modstanderen
til vinder.
SHIKKAKU
“Diskvalifikation, Forlad arealet”.
Shushin (Referee) peger først 45 grader opad mod overtræderen
og derefter i samme bevægelse peger han bagud samtidig med
at han annoncerer “AKA (AO) SHIKKAKU!”.
Derefter udråber
han modstanderen til vinder.
28 af 43

HIKIWAKE
“Uafgjort”
Når tiden er udløbet og deltagerne har lige mange scoringer.
Shushin (Referee) krydser først armene foran brystkassen og
strækker derefter armene nedad med håndfladerne fremad.
KATEGORI 1 OVERTRÆDELSE
Shushin (Referee) krydser armene i brysthøjde med åbne hænder
og håndkanten fremad.
KATEGORI 2 OVERTRÆDELSE
Shushin (Referee) peger med bøjet arm mod overtræderens
ansigt.
CHUKOKU
Bruger signalet for hhv. kategori 1 eller kategori 2 overtrædelse.
Der gives ikke point til modstanderen.
29 af 43

KEIKOKU
“IPPON straf”.
Shushin (Referee) viser enten en kategori 1 eller en kategori 2
overtrædelse, peger derefter 45 grader nedad i overtræderens
retning,
og tildeler modstanderen IPPON (et point).
HANSOKU CHUI
“NIHON straf”.
Shushin (Referee) viser enten en kategori 1 eller en kategori 2
overtrædelse, peger derefter i skulderhøjde i overtræderens
retning, og tildeler modstanderen en NIHON (to point).
HANSOKU
“Diskvalifikation”
Shushin
(Referee) viser enten en kategori 1 eller en kategori 2
overtrædelse, peger derefter 45 grader opad i overtræderens
retning, og erklærer modstanderen som vinder.
AIUCHI
“Samtidig scorende teknikker”.
Shushin (Referee) støder næverne imod hinanden foran brystkassen.
Der gives ikke point til nogen af deltagerne.
30 af 43

TORIMASEN
“Kan ikke godkendes som scorende
teknik”
Shushin (Referee) krydser armene og laver en nedadgående
bevægelse med håndfladerne nedad. Når Shushin (Referee)
viser dette signal til Fukushin (Judge) samtidig med at signale
rer ”genovervej”
betyder det at teknikken var mangelfuld i forhold
til et eller flere af de seks scoringskriterier.
GENOVERVEJ
Shushin (Referee) beder Fukushin (Judge) om at genoverveje
deres beslutning, efter han selv har vist sin mening.
AKA (AO) SCOREDE FØRST
Shushin (Referee) viser Fukushin (Judge), at Aka scorede først
ved at føre fingerspidserne på højre hånd ind i mod venstre
håndflade.
Hvis AO er først, peger venstre hånd ind i højre
håndflade.
TEKNIKKEN ER PARERET ELLER
UDENFOR
SCORINGSOMRÅDE.
Shushin (Referee) placerer den åbne hånd på den anden arm for
at indikere til Fukushin (Judge) blev pareret eller ramte
et om-
råde
hvor man ikke kan score.
TEKNIKKEN RAMTE IKKE.
Shushin (Referee) bevæger den knyttede hånd på tværs ad
kroppen for at vise Fukushin (Judge) teknikken ikke ramte eller
gled af på scoringsområdet.
31 af 43

FOR HÅRD KONTAKT
Shushin (Referee) viser Fukushin (Judge) af der har været for
hård kontakt eller andre Kategori 1 overtrædelser.
SIMULERE ELLER OVERDRIVE
EN SKADE.
Shushin (Referee) holder begge hænder på siderne af ansigtet
for at vise Fukushin (Judge) at der har været en Kategori 2
overtrædelse.
JOGAI
Forlade kamparealet”
Shushin (Referee) viser Fukushin (Judge) at en deltager har
været udenfor kamparealet ved at pege mod sidelinien på overtræderens
side.
MUBOBI
”Manglende sikkerhed”
Shushin (Referee) berører ansigtet åben hånd, vender derefter
håndkanten fremad og bevæger den frem og tilbage for at vise
Fukushin (Judge) at en deltager har udvist
manglende sikkerhed.
KAMPVÆRGNING
Shushin
(Referee) laver en cirkulær bevægelse med den nedadvendte
pegefinger for at vise Fukushin (Judge), at der har været
en Kategori 2 overtrædelse.
32 af 43

UNØDVENDIG OMKLAMRING, BRYDNING,
SKUBBEN ELLER FASTHOLDELSE UDEN
EFTERFØLGENDE TEKNIK
Shushin (Referee) holder begge hænder knyttet i skulderhøjde
eller laver en skubbende bevægelse
med begge hænder åbne for
at vise Fukushin (Judge), at der har været en Kategori 2 overtrædelse.
FARLIGE OG UKONTROLLEREDE ANGREB.
Shushin (Referee) fører den knyttede hånd forbi sit hoved for at
vise Fukushin (Judge) at der har været en Kategori 2 overtrædelse.
ANGREB MED HOVED, KNÆ ELLER ALBUER
Shushin (Referee) berører sin pande, sit knæ eller sin albue med
en åben hånd for at vise Fukushin (Judge),
at der har været en
Kategori
2 overtrædelse.
TALE TIL ELLER KOMME MED MISHAGSYTRINGER
TIL MODSTANDEREN SAMT UARTIG OPTRÆDEN
Shushin (Referee)placerer pegefingeren foran læber for at vise
Fukushin (Judge), at der har været en Kategori 2 overtrædelse.
SHUGO
“Indkalde sidedommerne”
Shushin (Referee) indkalder Fukushin (Judge) når kampen er
slut eller for at foreslå SHIKKAKU.
33 af 43

Fukushins (Judge) flagsignaler
IPPON
SANBON
FORBUDT HANDLING
Advarsel for en forbudt handling. Vifter med det passende
flag, og viser derefter enten et Kategori 1 eller
2 signal.
K ATEGORI 1 OVERTRÆDELSE
Flagene krydses med strakte arme.
34 af 43
NIHON
KATEGORI 2 OVERTRÆDELSE
Fukushin (Judge) peger med flaget i bøjet
ar m.

JOGAI
Fukushin (Judge) tappe let i gulvet med flag
HANSOKU CHUI
AIUCHI
Flagene bevæges imod hinanden foran brystkassen.
TORIMASEN
35 af 43
KEIKOKU
HANSOKU
MIENAI
Flagene holdes foran ansigtet.

APPENDIKS 3: OPERATIONELLE RETNINGSLINIER FOR SHUSHIN
(REFEREE) OG FUKUSHIN (JUDGE)
Det er intentionen med Appendiks 3, at det skal kunne give dommerne nogle svar, hvor der i reglerne måske
ikke er nogle tydelige retningslinier eller forklaringer.
OVERDREVEN KONTAKT
Når en deltager laver en scorende teknik, som omgående bliver fulgt op af en anden teknik, der laver for hård
kontakt, skal dommerpanelet ikke give en scoring for den første teknik, men skal i stedet for give en Kategori
1 advarsel eller straf (dog ikke hvis det er modstanderens egen skyld/fejl).
OVERDREVEN KONTAKT OG SIMULERING
Hvis en deltager prøver på at foregive at vedkommende er ramt for hårdt og dommerpanelet i stedet for beslutter
at teknikken var kontrolleret og opfylder de seks scoringskriterier, så vil modstanderen få tildelt en
scoring og deltageren vil få en Kategori 2 advarsel eller straf. (Husk altid at overveje, at en voldsom overdrivelse
af at være ramt for hårdt, kan resultere i en SHIKKAKU)
MUBOBI
En advarsel eller straf for MUBOBI gives til en deltager, som bliver ramt eller skadet, fordi han eller hun
ikke passede på sig selv – hvilket betyder, ingen kontakt ingen MUBOBI. Det kan ske ved, at vedkommende
vender ryggen til modstanderen, angriber med et lang lav GYAKY-ZUKI uden at prøve på at beskytte sig
mod modstanderens JODAN kontraangreb, stoppe med at kæmpe før Shushin (Referee) siger ”YAME”,
sænker paraderne, mister koncentrationen eller vedkommende gentagne gange undlader at parere modstanderens
angreb. Under Forklaring XVI i Artikel 8 står:
Modtager overtræderen en teknik der har for hård kontakt og /eller får en skade og det kan betragtes som
overtræderens egen skyld, skal dommerne give en kategori 2 advarsel eller straf og undlade at give straf til
modstanderen.
En deltager som selvforskyldt bliver ramt og overdriver kontakten for at snyde dommerpanelet, skal modtage
en advarsel eller straf for MUBOBI og yderligere en straf for at simulere, fordi vedkommende har lavet to
overtrædelser af reglerne.
Det skal slås fast, at der under ingen omstændigheder kan gives point for en teknik, der har for hård kontakt.
ZANSHIN
ZANSHIN beskrives som en tilstand (før, under og efter udførelsen af et teknisk handlingsforløb), hvor deltageren
viser fortsat deltagelse i kampen, udviser stor koncentration og holder hele tiden øje med modstanderens
mulige modangreb. Nogle deltagere vil delvist vende ryggen til modstanderen efter de har lavet en teknik,
men stadigvæk holde øje med modstanderen og er klar til at fortsætte med at kæmpe. Dommerpanelet
skal være i stand til at skelne mellem den nævnte kampsituation, og den hvor deltageren vender sig væk,
sænker paraderne og dermed er stoppet med at kæmpe.
GRIBE ET CHUDAN-GERI
Skal Dommerpanelet give point, hvis en deltager rammer med et CHUDAN-GERI og modstanderen griber
sparket før benet bliver trukket tilbage?
Hvis den sparkende deltager har ZANSHIN er der ingen grund til at sparket ikke skal score, forudsat at det
opfylder de seks scoringskriterier. Hvis det havde været en rigtig kamp havde et kraftfuldt spark gjort modstanderen
ukampdygtig, og derfor havde vedkommende ikke været i stand til at gribe sparket. Det er en afgørende
faktor, for at give en hvilken som helst scoring, at der skal være tilfredsstillende kontrol, scoringsområdet
taget i betragtning, og de seks scoringskriterier skal være opfyldt.
Hvis to deltagere næsten samtidigt rammer med GYAKU-ZUKI, skal den deltager der rammer først have
pointet, selvom begge stød er pointgivende.
36 af 43

KAST OG SKADER
Da det er tilladt at tage fat i modstanderen og kaste vedkommende, påhviler det alle trænere og coach at sikre,
at deltagerne er trænet i og er i stand til at falde/blive kastet sikkert.
En deltager som vil udføre et kast skal efterleve de retningslinier der står under Forklaring i Artikel 6 og
Artikel 8. Hvis en deltager laver et kast, som følger ovenstående retningslinier og skader modstanderen, fordi
denne ikke er i stand til at falde sikkert, skal vedkommende ikke straffes. Selvforskyldte skader opstår når en
deltager bliver kastet og i stedet for at bruge en god faldteknik lander på en strakt arm eller albue eller deltageren
holder fast i kasteren og trækker vedkommende ned ovenpå sig selv.
Der kan opstå en farlig situation når en deltager griber begge modstanderens ben og kaster vedkommende
ned på ryggen. I Artikel 8, Forklaring X står: ”og der skal holdes fast i modstanderen, så vedkommende kan
lande sikkert.” Da det kan være svært at sikre at modstanderen lander sikkert under den type kast kan det
komme ind under en af Forbudt opførsel kategorierne. Hvis der opstår en skade skal Kategori 1 bruges. Hvis
der ikke opstår en skade, falder overtrædelsen ind under Artikel 8, Kategori 2, afsnit 6. Det skal slås fast, at
denne type kast ikke umiddelbart er forbudt, men det er sammenhængen, det indgår i, som er afgørende.
TRE MIENAI
Hvis tre Fukushin (Judge) signalerer “MIENAI” efter at Shushin (Referee) har stoppet kampen, kan Shushin
(Referee) give en scoring eller en straf?
I Afsnit III under Forklaring i Artikel 12 står der: “Hvis kampen imidlertid er blevet stoppet, er det altid flertalsafgørelser
der gælder.” Da Fukushin (Judge) intet har set, har de ikke mulighed for at afgive en kendelse,
og derfor vil Shushins (Referee) ene stemme være en majoritets afgørelse. En sådan situation kan opstå hvis
udvekslingen af teknikker foregår tæt på sidelinien på Shushins (Referee) side af kamparealet, hvor Fukushin
(Judge) har et meget begrænset udsyn.
TO AKA, ÉN MIENAI
Hvis to Fukushin (Judge) efter YAME signalerer at AKA har scoret og den tredje Fukushin (Judge) signalerer
Mienai, kan Shushin (Referee) give AO en scoring?
I reglerne står der, at Shushin (Referee) ikke kan dømme imod to Fukushin (Judge), med mindre at vedkommende
har positiv støtte fra den tredje Fukushin (Judge). MIENAI er ikke en positiv støtte, fordi MIENAI
indikerer at Fukushin (Judge) ikke har set en scorende teknik. Shushin (Referee) har derfor ikke majoritetsstøtte
og må bede Fukushin (Judge) om at genoverveje deres kendelse. Shushin (Referee) skal samtidigt indikere,
hvorfor han mener, at de skal gøre det.
GENOVERVEJE EN KENDELSE
Shushin (Referee) kan bede Fukushin (Judges) genoverveje deres kendelser når “ … han mener, de har taget
fejl eller hvis deres bedømmelse strider mod reglerne. Shushin (Referee) må imidlertid kun bede Fukushin
(Judges) genoverveje deres kendelser én gang. Hvis Shushins (Referee) forespørgelse ikke understøttes, skal
der afsiges en majoritets dom.
TYDELIG AFGIVELSE AF SIGNALER
For at undgå forvirring skal Fukushin (Judges) kun vise ét signal af gangen. Hvis en teknik ikke scorer, er det
ikke nødvendigt at vise hvorfor med det samme. Den korrekte fremgangsmåde er at vise signalet for TORI-
MASEN. Signaler som “pareret eller udenfor scoringsområdet”, “teknikken ramte ikke” osv., skal kun vises,
når Shushin (Referee) beder Fukushin (Judges) om at genoverveje kendelsen. For at undgå unødvendige
fejltagelser og ønsker om at genoverveje kendelsen, skal Fukushin (Judges) vise deres umiddelbare opfattelse,
når Shushin (Referee) stopper kampen og vender tilbage til sin udgangsposition.
JOGAI
Fukushin (Judge) skal huske, at når de skal signalere, at der har været JOGAI, skal de banke med det respektive
flag i gulvet. Når Shushin (Referee) stopper kampen og vender tilbage til udgangspositionen, skal han
kun vise, at der har været en Kategori 2 overtrædelse.
37 af 43

GENOVERVEJELSESPROCEDURER FOR FUKUSHIN (JUDGE)
Når Shushin (Referee) beder Fukushin (Judge) om at genoverveje en kendelse, skal Fukushin (Judge) først
overveje Shushins (Referee) forespørgsel. Hvis Fukushin (Judge) i midlertidig ikke er enig, skal vedkommende
signalere hvorfor og derefter vise sin oprindelige kendelse igen.
Hvis Fukushin (Judge) mener at Shushin (Referee) stod på en bedre position i forhold til kampsituationen,
kan vedkommende ændre sin kendelse til fordel for Shushins (Referee).
Når en Fukushin (Judge) ved, at der blev lavet to teknikker, men at vedkommende kun kan se den ene ramme
scoringsområdet helt sikkert, skal Fukushin (Judge) først signalere MIENAI på Shushins (Referee) forespørgelse
og derefter vise sin oprindelige kendelse igen.
Når Fukushin (Judge) ved at der blev lavet to teknikker, men kun kunne se den ene ramme et scoringsområde
og alligevel mener at Shushins (Referee) ”teknik” scorede først, skal vedkommende signalere MIENAI for
Shushins (Referee) valg og ikke signalere en scoring for den anden teknik. Det giver Shushin (Referee) mulighed
for at løse situationen.
SIGNALERE EN REGELOVERTRÆDELSE
For Kategori 1 overtrædelser skal Fukushin (Judge) først lave små cirkler med den rette farve flag og derefter
krydse flagene i strakt arm mod venstre for AKA, det røde flag forrest, og til højre for AO, det blå flag forrest.
Det giver Shushin (Referee) en mulighed for klart at se, hvilken deltager kendelsen vedrører.
38 af 43

APPENDIKS 4: LISTEFØRERENS MARKERINGER
39 af 43

APPENDIKS 5: KUMITE KAMPAREALETS OPSTILLING OG MÅL.
0.05
3
2
0.5
1
40 af 43
6
8
12

APPENDIKS 6: KATA KAMPAREALETS OPSTILLING
Tre dommer layout
41 af 43

Fem dommer layout
42 af 43

APPENDIKS 7: KARATE-GIEN
43 af 43