Hall of Fame

u
Ved dressurkonkurrencen i Helsingfors stod det klart, at rytter og hest var i fuldendt
harmoni. Jubilee gik herligt elastisk og fremadsøgende. Passagen var fin,
pirouetterne var gode og changementsserierne overlegne og sikre.
Den polioramte Lis Hartel viste med sine ridesejre, at der var en vej ud af den
næsten håbløse kamp mod polioen. På den måde blev hun et håb for de mange,
som helt frem til midt i 1950’erne blev ramt af den hårde sygdom.
Lægerne dømte den lovende rytterske til et liv i kørestol, men Hartel ville det
anderledes: Med ukuelig viljestyrke begyndte hun genoptræningen. I den første
lange tid gennemlevede Lis Hartel enorme smerter, men hun gav ikke op, og
lidt efter lidt kom fremskridtene. Fra 1947 deltog hun igen i konkurrencer, nu på
hesten Jubilee, som oprindeligt var søsteren Tove Jorck-Jorcstons hest.
Med ridetriumferne kom invitationerne til alverdens ride- og opvisningsstævner,
hvor Hartel indsamlede store beløb til fordel for polio- og handicapfonde.
Med Lis Hartels præstationer gik ridesporten og dressurridningen fra at være en
militærsport domineret af herrer og overklassen til at blive hvermandseje.
Hartel fortsatte karrieren til op i 1960’erne. Efterfølgende har hun selv i en lang
årrække fungeret som rideinstruktør. I 1990, i hollandske Dorn, fik Lis Hartel
opkaldt et revaliderings- og ridecenter efter sig.
Lis Hartel blev optaget i Hall of Fame ved etableringen i 1992. ¢
18