Læs artiklen fra fagbladet Brandmanden nr.1, februar 1987, 65 årgang

To røgdykkere forlod deres post bag minibaren, fordi de observerede forskydninger i taget.
8
o
Røgdykkere læl pa
al blive ramt al
nedstyrIende tau
En faretruende situation opstod under branden 23. marts
på Københavns Hovedbanegård, da 3-4 tunge træbuer i den
historiske tagkonstruktion med tilhørende tagdele faldt ned
over perron og togspor. En røgdykker var en stund forsvundet
og svarede ikke på radioopkald. Men han var uskadt og
havde fortsat slukningsarbejdet. Branden så voldsom ud ved
brandvæsenets ankomst, men der var kun tale om en mindre
ildløs i det ene hjørne af perronbygningen.
Af Peter Hjorth, journalist
Foto: Gert Jensen

••• Det var den brændende tribune
på fodboldbanen i Bradford i England,
brandinspektør Flemming Christensen
først tænkte på, da han så det flammehav,
der havde udviklet sig på Københavns
Hovedbanegård.
Branden opstod fredag den 23. marts under
renoveringsarbejde i den bygning og
repos, som vender ud mod Rewentlowsgade.
Efter det foreløbigt oplyste antændte
svejsegnister papir, som faldt ned
i en beholder med imprægneringsvæske,
der straks blussede op.
Ilden bredte sig hurtigt til reposbygningen,
og den 50 år gamle perronbygning
med den historiske trækonstruktion blev
antændt over spor 11og 12, som benyttes
af S-togene mod nord.
Klokken 12.11 blev Københavns Brandvæsen
alarmeret af DSB. Til brandstedet
sendtes i første omgang normal udrykning,
bestående af stige/tender fra Station
Vesterbro samt stige/tender, vagthavende
brandinspektør, 1-3 og røgtender
fra hovedstationen. Ved en fejl blev der
ikke sendt en sprøjte.
Flemming Christensen: - Allerede da vi
fik alarmen og kiggede ud af vinduet,
kunne jeg se en røgsøjle fra hovedbanegården.
Ved ankomsten til Rewentlowsgade
kiggede jeg gennem to åbne porte
ind til reposen. Over sporarealet så jeg
voldsom turbulens af flammer fra perron
til tag.
Stor assistance
- Jeg så, at ilden og strålevarmen antændte
en pølsebod, en mandskabsbygning
og bænke på perronen. Min første
tanke var, om det kunne udvikle sig som
i Bradford, siger Flemming Christensen.
Brandfolkene gik omgående i gang med
en BC-udlægning fra tenderen H gennem
de to porte. På ret kort tid var seks
C-rør sat ind mod branden gennem de to
porte til reposen.
Stige/tenderholdet fra Station Vesterbro
fik ordre til at udlægge slanger gennem
forhallen og ad trappen ned til den nærmeste
perron for at sikre hovedbygningen.
Klokken 12.15 - fire minutter efter alarm
- blev der rekvireret stor assistance. Til
hovedbanegården sendtes hele Station
Fælledvej og Station Adelgades sprøjte,
kommandopostmateriel, vagthavende
chef (lurgensen) og en vagtfri brandinspektør
(Wolf).
Samtidig blev der beordret stop for togkørsel
på alle spor, ligesom al elektrisk
strøm til sporarealet blev afbrudt.
Mandskabet på Vesterbros tender blev
sat i arbejde som ekstra røgdykkerhold,
der bekæmpede branden fra perronen
mellem spor 11og 12.
Bo Tvarnø - en af de tunge træbuer faldt ned lige bag ham.
Brandfolk bekæmper tagbranden fra perronen
mellem spor 70 og 11, efter at en del af taget er
styrtet ned.
Flemming Christensen: - Fælledvejs køretøjer
sendte jeg til Bernstorffsgade med
tanke på, at hvis det gik galt, måtte vi
have mandskab ti I at starte også fra den
side.
Jeg gik gennem forhallen. Den var fyldt
med mennesker, og der kom stadig folk
op fra perronen. Der er næppe tvivl om,
at vi under ugunstige forhold kunne have
fået en alvorlig røgfyldning af forhallen.
Men i kuplerne på toppen af perronbygningen
var der glas, som sprang i varmen,
og derfor gik det godt. Det kunne
gå frygtelig galt, og jeg frygtede en overgang,
at det skulle ske.
En mindre ildløs
Da jeg kom til Bernstorffsgade, satte jeg
mandskabet fra Fælledvejs sprøjte i gang
med at udlægge slanger gennem hovedbygningen,
som da var sikret fra begge
sider. Den største risiko var herefter, at
en stor del af perronbygningen skulle
brænde.
Men da jeg kom til Tietgensgadebroen,
kunne jeg se hele det store bål, jeg i
starten forestillede mig, reduceret til en
mindre ildløs i det ene hjørne af perronbygningen.
At det ikke blev til mere, skyldes givet, at
glaspartierne i toppen var sprængt væk,
hvorved varmen er forsvundet, påpeger
Flemming Christensen. Tilbage var
spørgsmålet om, hvordan vi fik slukket
tagbranden.
Hovedstationens drejestige og snorklen
fra Station Tomsgården, som var tilkaldt
9

klokken 12.29, blev rejst fra Rewentlowsgade.
Og Vesterbros afprodsstige blev
ved hjælp af pionerernes store kranvogn
hejset ned på perronen mellem spor 11
og 12, hvor den blev sat ind i bekæmpelsen
af tagbranden.
Forkert angrebsslange
I en tidlig fase af branden indtraf en faretruende
situation, idet et større parti af
perronbygningens tagkonstruktion styrtede
ned over de to togspor.
3-4 af de tunge, bærende træbuer med
tilhørende tagdele faldt med stor kraft
ned på skinnerne, perronen og en DSB
minibar - faretruende tæt ved to røgdykkerhold
fra Vesterbros tender/røgtender.
De befandt sig på henholdsvis perron og
repos med spor 12 imellem sig.
Brandmand 724 Bo Tvarnø og 238
Svend Børgesen udgjorde 1. tur, som foretog
afslukning på reposen, hvor branden
var startet.
2. tur bestod af brandmand 294 Johannes
Thomsen og 115 Tonny H. Nilsson,
som fra en fremskudt placering bag minibaren
på perronen forsøgte at bekæmpe
tagbranden.
De to røgdykkere på reposen havde problemer
med vandforsyningen. De meddelte
flere gange over radioen til røgdykkerføreren,
brandmester 81 Leif Larsen,
at de ikke havde tryk nok på slangen.
Brandmesteren bad flere gange sin pumpechauffør
om at sætte mere tryk på angrebsslangen.
Men røgdykkerne meddelte,
at de fortsat manglede vand.
Brandmesteren følte på slangen og mærkede,
at der var kraftigt tryk på den.
Han kunne derfor ikke forstå, hvorfor de
to røgdykkere stadig manglede vand. Alligevel
bad Leif Larsen om højere tryk.
Men det førte til en sprængning af tredje
slange, fordi trykket var for højt.
Svarede ikke
- Jeg gik over til l. tur for at finde ud af,
hvad der var galt med den slange, fortæller
brandmesteren. Det viste sig, at røgdykkerne
efter at have krydset togsporet,
havde fået fat i en slange fra et helt andet
pumpekøretøj. Og det var forklaringen
på, at der ikke kom mere vand, selvom
brandmesteren bad om det.
Straks efter kaldte en af røgdykkerne på
perronen brandmesteren på radioen. -
Kom lige herover. Den er gal. Det drysser
ned omkring os, sagde brandmand
294JohannesThomsen.Hanhavdesam-
. tidig set, at der begyndte at ske en forrykning
i tagkonstruktionen.
Johannes Thomsen: - Jeg kunne ikke se
mere præcist, hvad det var. Men vi blev
enige om, at der fremme ville vi ikke
være længere - og trak os tilbage.
10
Omkring 50 brandmænd deltog
i slukningsarbejdet.
Brandmænd slukker af på den perron,
tagdele styrtede ned over.
Generaldirektør Ole Andreasen fra
DSB hilser på svedig brandmand.

Situationen lige efter sammenstyrtningen.
Pionerernes kranvogn l-l løfter afprodsstige
-
- der hejses ned på perronen mellem
spor 10 og 11. ..
... hvor den sættes ind i slukningen
af tagbranden.
11