folder til pårørende om selvskade

NoGLE FACTS om SELVSKADE
n Hver 6. elev i folkeskolens ældste klasser har prøvet at skade sig selv.
Det bliver lidt mere udbredt i gymnasiet, hvor hver 5. elev har skadet
sig selv.
n Selvom flere piger end drenge skader sig selv, viser undersøgelser,
at drengene til gengæld skader sig selv hyppigere. Selvskade er ikke kun
at skære i sig selv, men kan fx også være at brænde sig, slå sig selv,
slå hovedet ind i væggen, rive eller bide sig selv.
n Mange, der lider af en spiseforstyrrelse, har også i perioder skadet
sig selv.
e LMS
RÅDGIVNING
LMS’ rådgivning henvender sig til personer, der lider af spiseforstyrrelser
og/eller selvskade, deres pårørende samt fagpersoner.
Telefon 7010 1818
Personlig Du kan få personlig og anonym rådgivning i København,
Aarhus, Odense, Aalborg og Næstved
Tidsbestilling er mulig. Se mere på LMSNYT.dk
Mail Du kan skrive til mailrådgivningen på
raadgivning@selvskade.dk
Chat Du kan chatte med en af vores rådgivere via hjemmesiden
LMSNYT.dk
FoRum FoR PÅRØRENDE oG wEbbLoGS
På pårørendeforum.dk kan du stille spørgsmål og udveksle erfaringer
med andre pårørende i samme situation. På vores blogs kan du læse
mere om både selvskade, spiseforstyrrelser og selvværd, kommentere
og stille spørgsmål. Læs mere på LMSNYT.dk/blog.
FoREDRAG
LMS afholder en lang række foredrag over hele landet. Her har du
mulighed for at høre mere om selvskade, både gennem personlige
fortællinger og faglige oplæg. På LMSNYT.dk kan du se, hvor der er
planlagt foredrag.
LMSNYT.dk
L
April 2013
PÅRØRENDE TIL EN,
DER SKADER SIG SELV – HVoRDAN
STØTTER Du bEDST?
- Landsforeningen mod
spiseforstyrrelser og selvskade

FoRSTÅ SmERTEN
Når en person skader sig selv med vilje, er det fordi selvskaden er blevet
en måde at håndtere svære følelser og tanker på. Selvskaden gør, at
han eller hun et øjeblik kan slippe for de svære følelser, men de vender
tilbage, og derfor må selvskaden gentages.
Jo længere tid, personen undertrykker sine følelser gennem selvskadende
handlinger, jo sværere bliver det for vedkommende at mærke,
hvad han eller hun egentlig føler. Derfor bliver det også svært at
fortælle andre, at man skader sig selv og hvorfor.
Personen kan frygte at miste kontrollen, hvis han eller hun endelig
begynder at åbne op for de mange følelser, der normalt undertrykkes
og takles ved hjælp af selvskaden.
GIV TID
Som pårørende er det vigtigt at være opmærksom på, at der er en
grund til, at personen skader sig selv, og at selvskaden udgør en form
for overlevelsesfunktion.
Selvskaden kan ikke bare stoppes fra den ene dag til den anden, da
personen ikke har andre måder at håndtere de svære følelser på.
Hvis du som pårørende anerkender og er bevidst om, at det er en
langvarig proces, personen skal igennem, er du allerede til stor hjælp.
Det er en god idé, at personen får snakket med dig eller andre om,
hvordan han eller hun har det, men det kræver tålmodighed.
At åbne op er ofte lettere sagt end gjort.
HVAD GØR Du LIGE Nu oG HER?
n Det bedste, du kan gøre, er at lytte uden at afvise. Sig fx ikke ”Nej,
det passer da ikke – du har så mange gode venner”, men i stedet ”Du
siger, at du føler dig alene – det kan jeg godt forstå er svært”. Lyt, nik,
stil spørgsmål og kom med anerkendende kommentarer som fx ”Det
må være svært at gå rundt med alt det indeni”.
n Det er vigtigt, at du ikke reagerer dramatisk, men tager det stille og
roligt, så personen fortsat tør betro sig til dig. Personen har brug for, at
du kan rumme alle de svære følelser, som han eller hun selv har svært
ved at rumme, og at du er en slags ”klippe”, han eller hun kan læne sig
op ad, så længe det er nødvendigt.
n Måske er det svært for dig at høre, at en, der står dig nær, skader
sig selv. Følelser som forskrækkelse, vrede, bedrøvelse, frustration og
forvirring er almindelige og forståelige i sådan en situation, og det er
vigtigt, at du får luft for disse følelser, men det skal ikke være over for
personen selv. Du kan i stedet kontakte LMS eller tale med en i din
nærmeste omgangskreds.
n Fokusér på det indre frem for det ydre (selvskaden) og spørg til,
hvordan personen har det. Hjælp gerne med at rense sår eller lægge
forbindinger, hvis der er behov for det, men gør ikke et stort nummer
ud af det. Forhold dig til selvskaden, som var der tale om et uheld
under arbejdet i køkkenet.
n Lov aldrig noget, du ikke kan holde. Hvis du føler, det er nødvendigt
at informere personens forældre eller andre, så giv ikke indtryk af, at
jeres samtale er fortrolig. Sig i stedet, at du gerne vil hjælpe personen
med at få det fortalt og tal om, hvordan en sådan samtale kunne forløbe,
og hvad personen er bange for skal ske. Vent så vidt muligt med at
fortælle det til forældre eller andre, til personen er parat.
HVoRDAN KommER I VIDERE
SAmmEN?
n Det kan være en god idé, at personen gennem terapi får bearbejdet
de svære følelser, han eller hun går rundt med. Du kan henvende dig til
praktiserende læge, til skolens sundhedsplejerske eller skolepsykolog,
på socialforvaltningen eller hos PPR. Du kan også kontakte LMS og få
råd og vejledning.
n Det er en langvarig proces. Selvom personen takker ja til din hjælp
eller til terapi, skal han eller hun ofte opfordres til det igen og igen.
Det er din opgave som pårørende at blive ved med at holde fast i
problemet uden at blive vred eller utålmodig. Vis personen, at du ikke
forsvinder, heller ikke selvom han eller hun tøver, og vis, at du er parat
til at hjælpe, når personen er klar til det.