K Y N D B Y P O S T E N - Kyndby Bylaug

K
Y
N
D
B
Y
P
O
S
T
E
N
Sommerfesten i Kyndby
Startede med skattejagt for børnene. Herunder lidt stemninger fra dagen og aftenen
der også bød på amerikansk lotteri, rollespillet om Lady Rose samt konkurrencen om
bedst udklædte 60'er / 80'er mand og kvinde. Den festlige dag viste vejret sig fra sin
bedste side der om aftenen næsten fremkaldte sydlandske forhold. Tak til Allan fra
HedeDanmark, til Nancy og festudvalget og ikke mindst til alle gæster. (Bylauget ).
Alle fotos: Otto Frei. Tjek hjemmesiden for flere.
Kontingent til Kyndby Bylaug
Betaling af kontingent (100 kr per år) kan betales til danske bank eller;
- Via netbank: Reg. Nr. 1551 konto 16480754 - vej og husnr. noteres.
- På generalforsamlingen eller til et bestyrelsesmedlem.
Næste deadline for indlevering af stof til Kyndby Posten: 24. september 2012.
Henv. Jan Ovesen, Kyndbyvej 28 / www.kyndby-bylaug.dk - 23 36 99 33.
9. Årgang nr. 9 - september 2012

Kindholm voldsted
Kindholm voldsted, Kundbyholm, Kinholm - kært barn har mange navne - er betegnelser der alle fortæller
om noget vigtigt i fortiden. For at følge tråden op fra sidste udgave af Kyndby Posten, er denne
fremstilling nødvendigvis tilsvarende længere end normalt. Endelsen by i Kyndby er normalt accepteret
af arkæologien som værende grundlagt af vikinger. På gammel dansk står betegnelsen 'by' for en samling
huse. Som tidligere omtalt er navnet Kyndby opstået fra det oprindelige Kinby som ret oversat betyder
'byen ved sprækken i landskabet'. Sprækken kan være enten Skarndalen (mest sandsynligt) eller
Jungedalen. Topografien i området - en fjord og en å - minder meget om andre vikingebosættelser.
Sandsynligvis har det omkring år 1000 været muligt at sejle fra Isefjorden op ad Skarndalsåen og så
langt som til Svanholms nordvestlige del. Fra borg tomten og ned til Kyndby sø er der blot 500m, den
har kunnet fungere som ladeplads for den lokale jorddrot. Da kristendommen slog igennem i Danmark
byggedes der trækirker men impulser udefra og med en tanke om evig bevarelse gik man i 10-1200
over til at bygge i sten. Og ikke de almene munkesten - de kom først til Danmark senere. Derfor er den
første Kyndby kirke bygget af frådsten hentet længere syd på i Vintre Mølle. Men før kirken er det
sandsynligt at den lokale høvding - som med tiden blev herremanden har bygget sin egen gård. En gård
der skulle være modstandsdygtig overfor eventuelle angreb. Træ kunne brændes af men sten ville holde
længere. Munkestensteknikken kom til Danmark omkring 1160 - de ældste kalkmalerier i kirken er
vurderet til at være fra 1175 - Kindholm slot må være bygget i tiden mellem 1160 og 1175. Den ældst
Kindholm 1975. Parti af fundamentet på den sydvendte længe - hovedbygningen.
Kilde: Lokalhistorisk arkiv Jægerspris.
bevarede benævnelse stammer fra 1257 og da er navnet på området Kinby. Først i 1320 fortælles i
dokumenter om Kindholm, der da ejedes af adelsmanden Niels Jensen Krag. Sønnen Jens Nielsen Krag
døde efter 1364 og derfra kommer de første sikre vidnedsbyrd om hvor betydningsfuld området var
dengang. Tomten med frednings nummeret 302668 ejedes i 1380 af Jens Nielsen Krags søn Hemming,
dét vides grundet et brev dateret 4. juni 1382. Hemming Jensen Krags søn Albrecht overtog stedet om-
9. Årgang nr. 9 - september 2012

kring 1416. Vi befinder os nu i tiden med Danmarks første kvindelige regent Margrethe I, der forsøgte
at skabe fred i Skandinavien med Kalmar unionen. Der findes utallige (og denne er blot én blandt de
mange) beretninger om Kindholm, professionelle som amatører men efterfølgende er et citat fra én af
de accepterede udlægninger. Den er fundet i Horns Herreds delområde plan fra 2001, side 58;
"Kindholm er et voldsted i landsbyen Kyndby. Voldstedet er resterne af en befæstet herregård fra
13-1400 tallet. Bygningene blev ødelagt under Grevens fejde i 1533. De blev genopført men brændte
i 1660 og har siden været forladt. Siden 1624 har Kindholm hørt under Svanholm gods". En anden
beretning stammer fra H. Petersen fra Nationalmuseet der i 1873 skrev; "Hér på lodden findes tomten
af den af sagnet Kindholm (Dette navn forekommer dog også i et dokument fra 1475) nævnte gård, hvis
rigtige navn: Kundbyholm forekommer i indskriften på den i kirken liggende ligsten over én af gårdens
forrige ejere og hans hustru. Endnu i mands minde har der været murværk at se på tomten, nu ere kun
de utildannede kampsten der have ligget i grunden til bygningen at se. Af disse fremgår det tydeligt at
hovedbygningen har bestået i en aflang firkantet længe i vest-østlig retning. Af gravene der mod vest,
syd og øst er endnu tydeligere leveringer. Gravene har været anlagt i rette vinkler. Der er ikke spor til
nogen grav mod nord, der kan have forbundet den østre og vestre". Endnu en beretning om Kindholm
Kopi af H. Petersens originalskitse 1873 - ses i højre hjørne. Kilde: Nationalmuseet.
der stammer fra civilingeniør A. Bjørn der på en CD om Kyndbyværket siger; "Ved Kyndby ligger det
gamle voldsted efter borgen Kindholm. Det læser man om i egnsberetningerne, man ser det på kortet
og det er noget af det første man får fortalt af den hjemmehørende befolkning når man forhører sig om
stedet men derudover er det yderst få og forskelligartede oplysninger man kan få om Kindholm. Det er
stedets gåde, stof til hviskende fortællinger, årsag til mange diskutioner og anledning til lidt kriblen i
fingrene hos arkæologiske skattesøgere. Sidstnævnte fornemmelse afsvales nu som regel hos den enkelte
når han ser hvor stor jordbanken efter Kindholm er og desuden er den fredet. Nationalmuseet har
tidligere foretaget nogle få udgravninger og opmålinger og konstateret at hér har ligget en borg med
voldgrave og en hovedbygning på en størrelse af 34 x 9m, alt funderet solidt på granitfundamenter.
9. Årgang nr. 9 - september 2012

Der er vist ikke gjort fund af betydning på stedet. Hvad ved man ellers om Kindholm ? Jo de gamle
jordebøger og krøniker har nævnt stedet flere gange og navnlig kan vi finde en del oplysninger om de
personer der har levet her. De sidste efterretninger stammer fra 1660 da Kindholms jorder indlægges
under Svanholm og Orebjerg der begge tilhørte familien Rantzau fordi bygningerne var ubruge-
Kopi af H. Petersens original-indberetning 1873. Kilde: Nationalmuseet.
lige, antagelig efter brand som følge af svenske krigen. 1632 nævner Svanholms jordebøger Kindholms
gamle hovgårdsplads på Svanholms jorder, da er Kindholm kun en ruin. Man må længere tilbage for
at finde et selvstændigt Kindholm. Før reformationen havde Kindholm sin storhedstid, da var slottet
slægtsborg for den sjællandske uradelsslægt Ravensberg der uddøde omkring 1550. Den første
Nyere - 5. august 1903 - og mere præcis opmåling af P. Hauberg. Kilde: Nationalmuseet.
Ravensberg på Kindholm var Jep (Jacob) Jensen Ravensberg som blev gift med jomfru Else Krag før
1443 og derved fik Kindholm som medgift. Hun var datter af Albrecht Hemmingsen Krag og hendes
halvsøster var gift med Knud Andersen til Svanholm så man må formode at der har været en livlig
selskabelig forbindelse mellem de to nabogårde men efter Knud Andersens død 1443 synes der at være
kommet en kurre på tråden for den enlige Sofie valgte en fjernere slægtning Torben Jensen Bille til
værge i stedet for sin svoger Jep Jensen Ravensberg og lånte 200 rhinske gylden af en anden slægtning
Hr. Torben Bille. Alt dette resulterede selvfølgelig i en række arvesager som sluttede med at den velhavende
og venskabelige Hr. Torben Bille der allerede havde arvet efter Hr. Sten Basse og fra Helene
Bjørn og der desuden var lensmand på Abrahamstorp (Jægerspris) den 26. oktober 1456 fik kongeligt
låsebrev på Svanholm gård og gods af kong Christian I, dog mod at afstå Sonnerupgård for 200 gylden
til Fru Else på Kindholm. Til Svanholm hørte gårde i Venslev, Gunderup, Krogstrup, Ordrup,
9. Årgang nr. 9 - september 2012

Dalby, Onsved og Kimmerslev, Kyndby og Klepstrup og da Torben Bille desuden var bestyrer for
Sorø abbedens gods Selsø, kunne han næsten herske som en lille konge i hele Herredet. Helt let gik
det nu ikke for ridderen fra Svanholm for beboerne i Horns Herred dannede fra Arilds tid et samfund
for sig selv; de havde siden Skibbys fratagelse af købstadsrettighederne selv frihandelsret og holdt
ugentlige Herredsting for at bilægge retstrætter, slutte handler og træffe aftaler om fælles optræden
til det lille samfunds bedste og det er vist gået helt godt. De har fået hjælp af Torben Bille mod lensmanden
i Holbæk, da han krænkede deres frihandelsret med fremmede skibe og da så Torben Bille
selv generede almuen ved Selsø i at fælde træer eller nyde olden i skovene fik de Jep Ravensberg til at
gå til abbeden i Sorø med det resultat, at Torben Bille i 1457 anlagde sag mod 10 bønder i Selsø og
lod tage det der hed Mandhelg * og erklærede dem fredløse. Så vidt vides blev sagen forelagt kong
Christian I men udfaldet kendes ikke, dog vides, at kongen netop på denne tid var meget uvenlig
stemt overfor adelen. Under alt dette har Jep Jensen Ravensberg vist forholdt sig roligt på Kindholm
og han havde den til sin død i 1481. Forholdet til Billerne på Svanholm er tilsyneladende bedret efter
at den fredsommelige Peder Bille overtog godset ved faderens død 1465; ganske vist berettes om en
retstrætte mellem Hr. Peder Bille og Hr. Johan Jepsen Ravensberg fra Kindholm om retten til at drive
marsvinfangst ved marsvinssættet nordenfor Kyndby under Kynnebjerg ved Sjæløre men det er vist den
eneste uoverensstemmelse fra den tid". Albrecht Hemmingen døde 1429 og 1443 nævnes Jep (Jacob)
Jenssøn af slægten Ravensberg første gang. Der sker i forbindelse med en af de mange dokumenterede
Ældre - Zeuthens kort fra 1851. Kilde: Nationalmuseet.
familie stridigheder de to godser Svanholm og Kindholm imellem. Situationen var dén, at Ravensbergs
* Mandhelg: Middelalderlov; tab af retsbeskyttelse.
9. Årgang nr. 9 - september 2012

kones halvsøster, Sophie, enke efter den da nyligt afdøde Knud Andersen af Svanholm, valgte at lade
en fjernere slægtning være værge for dødsboet, nemlig Torben Jensen Bille, i stedet for en Ravensberg.
Dette resulterede - dengang som nu - i en række arvesager som sluttede med at Bille afstod Sonnerupgård
til Kindholm. I årene efter spillede bønderne i området snedigt og klogt de to herremænd ud imod
hinanden og valgte side fra sag til sag alt efter hvor de havde deres fordel. Kort før Jep Ravensbergs
død i ca. 1481 var den gal igen, dennegang beskriver
dokumenter en retstrætte behandlet på Herreds tinget.
Ravensbergs søn, Erik overtog Kindholm efter sine forældre
men døde i 1507, hvorfor det var hans enke der
i 1513 blev nævnt i arvedokumenter. Inger Clausdatter
Rantzau var enken og efternavnet vidner om stadige
tætte familiære relationer med Svanholm. Det er muligt
at rivaliseringen de to godser imellem har skabt endnu
en familiefejde baseret på arv men det ved vi ikke. Erik
og Ingers sønner dragedes på daværende tidspunkt tæt
på det kongelige magtcentrum. Christoffer Jepsen
Ravensberg foretog en såkaldt dannelsesrejse og kom
hjem med et modernistisk / humanistisk syn på samfundet
hvilket faldt i tråd med den daværende danske kon-
Ligstenen i Kyndby kirke. Indskriften lyder således: SEPULTUS EST SUBISTA PETRA VIR NOBILIS
IACOBUS IOHANNIS DE KUNDBYHOLM CUM SUA CONTORALI ELENA FILIA ALBERTI HEMINGSEN.
Det vil sige; Begravet er under denne sten den velædle mand Jacob Jensen af Kundbyholm med sin
hustru Elena, datter af Albert Hemingsen. Kilder: H. P. Hansen, foto: Jan Ovesen (2010).
ges - Christian II - mening. Christoffers bror Albrecht Jepsen Ravensberg var således kongens rigsråd
fra o. 1518. Imidlertid måtte kongen flygte over hals og hoved i 1523 for at give plads til Frederik I, der
gjorde krav på tronen. Der var politisk uro i Danmark og spirerne til Grevens fejde var indledt. Danmark
havde på dette tidspunkt ikke en arvebetinget kongefølge men rigsrådet valgte en konge fra gang
til gang. Kampen om kongemagten blev på mange måder også kampen om Kindholms videre eksistens.
Ikke nok med kampen om kongemagten herskede der også religionskrig da Danmark var katolsk og
den nye lutheranske anskuelse søgtes indført med magt. Perioden blev senere kendt (udover Grevens
fejde) som reformationen. I forbindelse med Christian II regeringspeiode skete der en del ganske forfærdelige
ting, såsom det stockholmske blodbad hvorfor en stor del af samtiden betegnede ham som
værende sindssyg. Den jyske adel gjorde oprør og som nævnt flygtede kongen, dronningen og deres
tre børn 13. april 1523 til Nederlandende, hvor de levede otte år i landflygtighed. Samme år tilbød den
danske adel og gejstlighed tronen til Christian II farbror, hertug Frederik af Gottorp som Frederik I.
Christian II fik imidlertid i greve Christoffer af Oldenburg en hærfører der mellem 1531 og 1536 forsøgte,
på kongens vegne, at tilbageerobre det tabte kongedømme. Som bekendt endte forsøget med
nederlag for Christian II og reformationen blev langsomt indført i Danmark. Under denne fejde blev
Kindholm i 1533 ødelagt første gang. Familieskabet på Svanholm må derfor have holdt på den rigtige
hest for dér skete der intet. Ejeren af Kindholm på nævnte tidspunkt var Christoffers og Albrechts
broder, Claus Eriksen Ravensberg som i forbindelse med fejden nægtede at overgive sig. Men da
kongens mænd pludselig stod i området overgav han sig uden blodsudgydelser. Han fik derfor tilnavnet
Claus 'Slippeslot' og døde i armod i 1541. Eftersom Kindholm havde valgt den forkerte side, slottet
var brændt og ødelagt, ejeren var flygtet sluttede i første omgang familiedynastiet i Kyndby. Claus
9. Årgang nr. 9 - september 2012

Eriksen Ravenbergs datter, Inger, giftede sig med Anders Pedersen Galt der fik genopbygget Kindholm
og adelsslægten Ravensberg uddøde i Danmark omkring 1550. Efter genopbygningen solgte Anders
Pedersen Galt, Kindholm til den i Schlesien fødte tysk/polske adelsmand Christoffer von Festenberg
Pachisch (ca. 1511-1608) da han giftede sig med Galts søster i 1572. I datiden forekom det på dansk
meget besværligt at udtale det svære efternavn, hvorfor slægten aldrig hed andet end Pax. Christoffer
døde i 1608 og overlod Kindholm til sønnen Morten Pax af
Kyndbye som han benævntes 1610. Af ukendte årsager var
Morten Pax ikke interesseret i Kindholm og solgte slottet i 1624
til rivalerne fra Svanholm. Køberen, Frantz Rantzau, havde det
ikke længe og led en krank skæbne. Under en kongelig fest på
Rosenborg slot hvor der blev ædt, drukket og horet efter alle
kunstens regler vaklede Frantz Rantzau i sin kæmpe brandert
rundt på Rosenborgs mure og endte sit 28 årige liv ved at dratte
i voldgraven og drukne. Dette skete i 1632 og måske derfor er
Kindholm atter nævnt i dokumenter der omtaler Kindholms
gamle hovgårdsplads. I 1645, nærmere bestemt 20. maj, blev
Kyndby kirkes første kirkebog indledt. Som der står i forordet;
"20. maÿ Kÿndbÿe Kierckis bog". På dette tidspunkt var adelsslægten
von Arenstorff inde i billedet på Svanholm og man må
formode at det har været en forpagter - fra Svanholm - der sad på
på Kindholm. Overleveringen (eller myten) fortæller, at under
Friedrich von Arenstorff (1626-1689).
den 2. Karl Gustavkrig mellem Danmark og Sverige 1659 sejlede svenske krigsskibe ned i Isefjorden
og satte fladbundede kanonbåde i vandet ud for Skarndalsåens udløb. Disse sejlede op af åen og skød
Kindholm i brand. Denne 2. ødelæggelse kom slottet sig aldrig over. Frederik von Arenstorff (1626)
blev 1661 gift med Christence Lykke af Svanholm hvilket gjorde ham til den lokale og eneste herremand
i området. Det første han gjorde - samme år - var at dele Kindholms jorder op mellem Svanholm
og hans anden store interesse i området; Orebjerg. Kindholms status og betydning forsvandt for stedse,
det blev aldrig bygget op igen men givet frit ca. 1720 og revet helt ned omkring 1740. Ud af Kindholms
jorder bestemte von Arenstorff at dele lodder op, som vi i dag kan læse om i den første seriøse folketælling
i Danmark fra 1787, til, at 18 fæstegårde blev nævnt. Kindholm var dermed blevet et område for
Kyndbys bønder hvor de kunne hente bygnings materialer såsom træ og munkesten, hvorfor de i dag
findes over hele landsbyen - i de ældre huse og gårde. 131 år gik der før Zeuthen i 1851 lavede de aller
første skitser af stedet og yderligere 22 år før H. Petersen (som nævnt tidligere) i 1873 både tegnede og
målte op og skrev sin indberetning til Nationalmuseet. En hovedbygning på 34x9 m er ikke udbetydelig
og bygget i munkesten - kunne tyde på mere end én etage. Siden Hauberg i 1903 målte stedet meget
præcist op har kun Vilhelm La Cour interesseret sig for den gamle borg. Han skrev et længere indlæg i
Historisk Tidsskrift i 1963-1966 og fremkom ved den lejlighed med (endnu) en teori omkring borgen.
Dette gjorde han kun på baggrund af en artikel bragt af Torben Østerby i Frederiksborg Amtsavis i
1954 og i de sidste 120 år har man appelleret til udgravning og myndighederne har gang på gang lovet
at dette nok skulle ske. I mellemtiden forgår resten af dét, der måske kunne kaste lys over stedet. (JO )
Kilder: Nationalmuseet, A. Bjørn, H. Petersen, H. P. Hansen, Horns Herreds delområdeplan
2001, Frederiksborg Amts avis 1954, Vilhelm La Cour, Jan Ovesen.
I næste udgave af Kyndby Posten bringes om Kyndby kort. (JO)
9. Årgang nr. 9 - september 2012