12.09.2013 Views

IWC - Timegeeks by Kristian Haagen

IWC - Timegeeks by Kristian Haagen

IWC - Timegeeks by Kristian Haagen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>IWC</strong><br />

SCHWEIZISK TRADITION MED AMERIKANSK OPRINDELSE<br />

<strong>IWC</strong> ER I DAG ET AF VERDENS BEDST KENDTE URMÆRKER. Deres ure hører til i samme segment som Breitling, Rolex og Omega, men<br />

også i det mere eksklusive segment, som indeholder Girard-Perregaux, Zenith og Jaeger-LeCoultre. <strong>IWC</strong> behersker nemlig både det sporty, det<br />

klassiske og det komplicerede indenfor horologi. Dette endda med en voksende succes, der kan nå uanede højder – og dybder. Tekst: <strong>Kristian</strong> <strong>Haagen</strong><br />

62 Bolig Eksklusiv<br />

Det første ur fra Jones' schweiziske<br />

eventyr kom på markedet i 1875.<br />

„<br />

Yet one should beware of trying to apply in Europe what<br />

one has learned and seen in the US“. Ordene stammer<br />

fra ingeniøren – en af hydroteknikkens bagmænd – Max<br />

Eyth, som i 1800-tallet prøvede at advare den unge Florentine Ariosto<br />

Jones om at etablere en masseproduktion af lommeure i Europa.<br />

A.F. Jones havde fået sin ekspertise ved at arbejde for ur-fabrikanten<br />

F. Howard & Cie i Boston. Han var kun 27 år gammel, da han<br />

i 1867 begav sig til Schaffhausen i Schweiz for at realisere sin drøm.<br />

Hydroteknikken, som var blevet vel modtaget i USA, men en stadig<br />

rimelig uudforsket produktionsmetode i Europa, var hele drivkraften<br />

– så at sige – bag A.F Jones' ide. Hans masseproduktion af<br />

lommeure skulle ligge i Europa – hvor lønningerne var lavere end i<br />

USA – men størstedelen skulle eksporteres til USA. Desværre medvirkede<br />

borgerkrigen i USA til en kæmpe importafgift af færdige<br />

ure. En lov, der blev bibeholdt mange år frem i tiden og endda påvirkede<br />

urimport helt frem til 1960erne.<br />

Den unge Jones etablerede International Watch Company i 1868<br />

i det nu så kendte Schaffhausen. Han indrettede sig med det mest<br />

moderne indenfor hydroteknik, godt hjulpet på vej af den lokalt erfarne<br />

Johann Heinrich Moser. Moser havde allerede set mulighederne<br />

i hydroteknik, og Jones fandt dermed en trosfælle.Trods gode<br />

forhold kunne ingen af de to forudse den kommende modstand,<br />

som skulle komme til at være så fatal for deres produktion. Importen<br />

af udenlandske ure til USA faldt fra 366.000 i 1868 til 65.000<br />

på kun fire år. Udover den ruinerende importafgift kørte yderligere<br />

en aggressiv kampagne fra amerikanske urfabrikanter, som kaldte<br />

europæiske ure for „kopier“, idet man, ganske naturligt fra europæisk<br />

side, designede ure til det pågældende marked og dets behov.<br />

Fra Jones til<br />

Rauschenbach til Homberger til…<br />

Grundet de ulige odds måtte Jones se sig overrumplet og blev i 1876<br />

overtaget af den tyske Handelsbank, som i stedet indsatte Johann<br />

Rauschenbach som daglig leder. Dette efternavn husker man stadig<br />

hos <strong>IWC</strong>, idet denne mand og hans efterfølgere kom til at have<br />

meget stor betydning for den efterfølgende – og nuværende – urproduktion.<br />

Havde det ikke været for en uduelig underdirektør,<br />

F. Seeland, havde Rauschenbach højst sandsynligt fået <strong>IWC</strong> op i


et produktionsgear, som selv F. A. Jones<br />

ikke havde kunne forestille sig. Produktionen<br />

talte over 100 ansatte kun et lille år efter<br />

overtagelsen, og alting så endog særdeles<br />

positivt ud, men grundet Seelands svigt og -<br />

forsømmelse overfor firmaet, måtte <strong>IWC</strong><br />

se sig tvunget til at lukke og solgt på tvangsauktion.<br />

Dog havde Rauschenbach fået så<br />

meget smag for urproduktion, at han besluttede<br />

sig at købe <strong>IWC</strong> og blev dermed<br />

ejer af firmaet i 1880.<br />

<strong>IWC</strong> blev i familiens ejerskab – gennem<br />

svigersønnen Ernst Jakob Homberger og<br />

hans efterfølgere – indtil 1978, hvor <strong>IWC</strong><br />

måtte se sig slået af den japanske quartz<br />

epidemi. Trods det imponerende Beta 21<br />

quartzværk i deres Da Vinci fra 1970 –<br />

samme værk ligger bl.a. i det supersjældne<br />

„…BLIVER <strong>IWC</strong> I DAG OPFATTET SOM ET AF SCHWEIZ' MEST stolte URMÆRKER… “<br />

Rolex ref. 5100 – som blev lavet i samarbejde<br />

mellem 16 forskellige schweiziske<br />

værkfabrikanter for at udfordre japanerne,<br />

kunne <strong>IWC</strong> ikke opretholde en givtig produktion,<br />

og siden 1978 har <strong>IWC</strong> ikke været<br />

på private hænder. Firmaet blev dog ført<br />

videre med den karismatiske – og desværre<br />

afdøde – Günter Blümlein ved roret. Hans<br />

engagement og fornemmelse for finere urproduktion<br />

førte elegant <strong>IWC</strong> ind i den<br />

moderne tidsalder, og han kan personligt<br />

tage æren for mange af de populære modeller,<br />

som præger deres kollektion i dag.<br />

Moderne klassikere<br />

<strong>IWC</strong> er nu ejet af Richemont, som også<br />

ejer bl.a Jaeger-LeCoultre, Cartier, Piaget,<br />

Panerai, A. Lange & Söhne og mange andre<br />

Große Flieger med <strong>IWC</strong>'s egen kaliber 5000<br />

blev lanceret i 2003 og hører idag til en af<br />

de mest populære i Flieger-serien. Prisen<br />

er ca. 80.000 kroner for denne udgave i<br />

stål og rem af bøffellæder.<br />

luksusmærker. Det er derfor ikke økonomien,<br />

der mangler i <strong>IWC</strong> i dag, og mærket<br />

har virkelig fået lov til at udvikle sig. <strong>IWC</strong><br />

har bl.a. stor succes med deres professionelle<br />

Aquatimer-dykkerure, piloturene i Flieger-serien<br />

– senest med den store flotte reedition<br />

af Grosse Flieger – og deres impo-<br />

nerende Portuguese. Grosse Flieger og de<br />

seneste Portuguese Automatic 2000 udmærker<br />

sig yderligere med at have <strong>IWC</strong>'s<br />

første in-houseværk i flere årtier, endda<br />

skabt af den 78-årige <strong>IWC</strong> legende Kurt<br />

Klaus. Måske antyder disse in-houseværker,<br />

hvad vi kan forvente af firmaet i de kommende<br />

år? Sidstnævnte Portuguese findes<br />

i øvrigt med tourbillion – blev introduceret<br />

på den årlige SIHH messe i Geneve 2004 –<br />

og er et af de flotteste ure med tourbillon,<br />

Bolig Eksklusiv<br />

63


jeg nogensinde har set. Selve tourbillonen<br />

består af 100 dele, men vejer kun 0,296<br />

gram. 2 måleenheder som har stor betydning<br />

i en tid, hvor flere og flere til<strong>by</strong>der<br />

ure med tourbillon.<br />

Ingenieur<br />

Det er ikke kun de nuværende modeller,<br />

skabt i Richemont regi, der imponerer.<br />

<strong>IWC</strong> har i den grad markeret sig i ur-historien<br />

med bl.a. deres Ingenieur, som blev<br />

lanceret i 1950erne, designet af Albert Pellaton.<br />

Et ur, der blandt samlere giver genlyd<br />

og samles primært pga. det fine værk, som<br />

ligger og tikker i kassen. Den automatiske<br />

kaliber 85, der ligger i uret, regnes – selv i<br />

dag, som noget af det fineste, der er kommet<br />

fra <strong>IWC</strong>. Specielt Ingenieur med kaliber<br />

852 (uden dato) fra 1952 bliver i dag<br />

handlet mellem samlere for minimum<br />

25.000 kroner.Der blev kun produceret<br />

49.200 styk af denne kaliber, og det forholdsvis<br />

lave produktionstal er med til at<br />

holde prisen oppe på denne model. Den senere<br />

version fra 1954 med dato (kaliber<br />

8521) nyder ikke lige så stor opmærksomhed,<br />

men er stadig værd at samle på, idet<br />

værket i sig selv er fantastisk.<br />

64 Bolig Eksklusiv<br />

Selve ordet „Portuguese“<br />

stammer tilbage fra 1935,<br />

hvor to importører fra Lissabon<br />

bestilte nogle ure fra <strong>IWC</strong>. Deres<br />

krav var blot, at urene skulle være<br />

ultrapræcise. Den viste model i hvidguld<br />

og med minut repetitioner koster<br />

523.000 kroner og mon ikke det burde<br />

være ultra præcist til den pris?<br />

Da Vinci med quartzværk blev introduceret<br />

på Baselmessen i 1970. Dengang et<br />

særdeles revolutionerende ur pga. det<br />

schweizisk producerede Beta 21 quartz<br />

værk. Platin versionen kostede ved lanceringen<br />

SFR 45.000.<br />

Mark XI<br />

<strong>IWC</strong> Mark X fra 1940erne hører<br />

til noget af det mest klassiske,<br />

der findes på ur-markedet. Designet<br />

får puristernes renvaskede og manicurerede<br />

hænder til at ryste.<br />

Oprindeligt var Mark X lavet til det engelske<br />

Royal Airforce og havde derfor „Broad<br />

Arrow“ insignia præget på bagkassen. Yderligere<br />

prægede <strong>IWC</strong> bagkassen med de tre<br />

bogstaver „W.W.W.“ som stod for „watch,<br />

wrist, waterproof “. Disse ure handles for<br />

meget høje summer i dag, hvis de originale<br />

prægninger er til stede.<br />

Det danske magasin „Penge og Privatøkonomi“<br />

fik med stor hjælp fra daværende<br />

<strong>IWC</strong> importør Ole Mathiesen udviklet 25<br />

styk Mark XII i 1997 med en unik sekundviser<br />

i P&P's markante røde logofarve og<br />

mulighed for en matchende rød krokodilleskindsrem.<br />

Som yderligere bonus var dette<br />

ur COSC-certificeret – ikke noget denne<br />

model normalt tilbød. Disse lidt specielle<br />

Mark XII ure sælges dyrt blandt udenlandske<br />

samlere, så hvis du er en af de heldige<br />

danske ejere, er dette en ganske fornuftig<br />

investering og samtidig et cadeau til P&P,<br />

som jo netop beskæftiger sig med investeringsråd<br />

til private.<br />

<strong>IWC</strong> Ingenieur blev skabt af den højt respekterede<br />

Albert Pellaton, som arbejdede for <strong>IWC</strong> fra<br />

1944-1966 Dette ur blev betragtet som efterfølger<br />

til legendariske Mark XI, dog med automatisk<br />

optræk. Værkkonstruktionen siges at være<br />

udgangspunkt til <strong>IWC</strong>s seneste in-house kaliber<br />

5000. Her ses kaliber 8512 med dato angivelse.<br />

Porsche Design<br />

<strong>IWC</strong> havde en lang flirt med legendariske<br />

Ferdinand A. Porsche, som i 1980erne nød<br />

stor respekt med sine puristiske design.<br />

Disse rene linier udmundede i en imponerende<br />

kollektion for <strong>IWC</strong>. Dykkeruret<br />

Ocean 2000 – en af mine personlige favoritter<br />

– i titanium fra 1982 hører til noget<br />

af det bedste fra den tid og kan i dag ikke<br />

købes for under 20.000 kroner. Gang i øvrigt<br />

dette med tre, hvis der er militære lo- <br />

„ <strong>IWC</strong> HAR I DEN GRAD markeret SIG I UR-HISTORIEN… “<br />

Det første pilotur fra <strong>IWC</strong> kendes på de let aflæselige<br />

arabiske markeringer. Disse letlæselige skiver bruges<br />

stadig til militære- og aviations-ure.


goer eller markeringer på skive eller bagkasse.<br />

Ocean 2000 blev nemlig benyttet af<br />

det tyske militær – dette borger om noget,<br />

ikke bare for god kvalitet, men også brugbart<br />

design. Ifølge rygter blandt samlere,<br />

blev der kun lavet 50 af disse „Bund“<br />

Ocean 2000, hvoraf størstedelen stadig<br />

tilhører den tyske hær og kun bliver taget<br />

i brug i krisesituationer. Disse versioner<br />

kan let kendes ved det markante røde<br />

„3H“-logo på skiven. Rent faktisk tager<br />

dette „3H“ så meget plads, at <strong>IWC</strong>s eget<br />

logo på skivens top er rykket til fordel for<br />

dette militære kendetegn.<br />

3H-logoet betyder, at markeringerne og<br />

viserne er belagt med selvlysende tritium.<br />

Ikke ualmindeligt materiale overhovedet,<br />

idet tritium kan holde sig selvlysende længere<br />

end det mere almindeligt anvendte luminova,<br />

og dette uden at skulle aktiveres<br />

af lys. Meget fornuftigt på et dykkerur, der<br />

jo kan befinde sig i absolut mørke. Dog<br />

har tritium det med at blive „dovent“ og<br />

bør derfor vedligeholdes, hvis uret skal bibeholde<br />

sin ultimative funktion.<br />

Min personlige favorit,<br />

Ocean 2000 i titanium,<br />

blev lanceret i 1982 og<br />

var vandafvisende helt<br />

ned til 2.000 meter.<br />

Bruges idag stadig<br />

af det tyske militær.<br />

Iøvrigt designet af<br />

Ferdinad Porsche.<br />

66 Bolig Eksklusiv<br />

Aquatimer<br />

Ocean 2000 er dog langt fra det eneste dykkerur fra <strong>IWC</strong>. Allerede<br />

i 1967 introducerede de „Aquatimer“ med et markant dobbeltkrone-design,<br />

hvoraf den øverste drejede den indre krans, modsat<br />

langt de fleste andre dykkerure, som havde en ydre krans. På denne<br />

måde var kransen bedre beskyttet med fejldrejning, så at sige. Så<br />

længe man bare holdt fingrene fra kronen!<br />

„ <strong>IWC</strong> HAR BL.A. STOR SUCCES MED DERES professionelle AQUATIMER-DYKKERURE “<br />

Den første Aquatimer så havets bund allerede<br />

i 1967. Uret var vandafvisende helt ned til<br />

200 meter, hvilket var imponerende dengang.<br />

<strong>IWC</strong> høstede mange bifald med deres<br />

seneste Aquatimers, som blev præsenteret<br />

i Geneve 2004. Specielt Minute<br />

Memory med sit patenterede værk<br />

vækkede fortjent opmærksomhed.<br />

Prisen er ca. 70.000 kroner.<br />

I 1999 imponerede <strong>IWC</strong> med deres „Deep One“, som brillerede<br />

med en mekanisk dybdemåler til 45 meter, dog stadig med den indre<br />

drejekrans styret fra en separat krone. Dette ur blev kun lavet<br />

i 500 eksemplarer og siges at have været et meget dyrt projekt for<br />

<strong>IWC</strong>. Det er måske forklaringen på det lave produktionstal.<br />

Aquatimer serien fik kæmpe opmærksomhed på den årlige<br />

SIHH-messe i Geneve 2004, hvor de introducerede den imponerende<br />

„Aquatimer Minute Memory“ i titanium. Uret til<strong>by</strong>der, som<br />

det første dykkerur i verden, split-minut fukntion. Denne split-minut<br />

funktion kan tilmed aktiveres fra en markant „kontakt“ under<br />

vandet og kører i et separat værk uafhængigt af selve hoved-kronografværket.<br />

Konceptet er for så vidt tænkt som et almindeligt splitkronograf<br />

værk, der dog normalt „kun“ til<strong>by</strong>der denne funktion<br />

med sekunder som udgangspunkt. En funktion som <strong>IWC</strong> bl.a. til<strong>by</strong>der<br />

i deres Flieger Dobbeltchronograph ref. 3713. Ifølge <strong>IWC</strong><br />

skulle denne Minute Memory funktion være særdeles anvendelig


Det oprindelige B-Uhr målte 55 millimeter… …hvorimod den nuværende model har<br />

begrænset sig til 46,2 millimeter. Her vist i<br />

platin og blå skive. Et ultra lækkert og tungt<br />

ur med en ligeså tung pris: 287.000 kroner.<br />

for dykkeren, idet denne både kan holde<br />

styr på lokaltid, kompressionstid og varigheden<br />

af dykket. Indrømmet, dette kan en<br />

almindelig drejekrans ikke til<strong>by</strong>de. Selvom<br />

langt – <strong>IWC</strong> Minute Memory koster ca.<br />

70.000 kroner – kan til<strong>by</strong>de dette og meget<br />

mere, så foreslår <strong>IWC</strong> at deres mekaniske<br />

Aquatimer Minute Memory er handy,<br />

„if the dive computer malfunctions“.<br />

Große Flieger<br />

Deres aktuelle Grosse Flieger er en re-edition<br />

af det oprindelige B-Uhr, som <strong>IWC</strong><br />

lavede til det tyske Luftwaffe i 1940erne.<br />

Den aktuelle model – ref. 5002 – er med<br />

sine 46,2 mm kassediameter dog noget<br />

mindre end den oprindelige model. Kun<br />

ganske få urfabrikanter fik oprindeligt lov<br />

til at levere disse B-Uhren eller „Beopachtungs<br />

Uhren“ (betyder observations ur), der<br />

med 55 mm kasse og meget overskuelige<br />

skivelayout dannede præcedens for piloturenes<br />

udseende selv i dag. <strong>IWC</strong> var dengang<br />

i godt selskab, idet de andre, der fik<br />

lov til at producere disse ure var A. Lange<br />

& Söhne, Stowa, WEMPE og LACO.<br />

Disse originale <strong>IWC</strong> B-Uhren sælges for<br />

langt over 100.000 kroner på auktioner<br />

verden over. Ikke kun fordi de er fantastiske<br />

ure, men også fordi der kun blev lavet 1000<br />

styk i alt med en nu legendarisk lommeurs-<br />

kaliber 52SC,<br />

som samlerne<br />

savler over. Den<br />

re-introducerede<br />

model koster nu<br />

ikke så meget mindre,<br />

så har du et par<br />

hundrede tusinde til<br />

overs, kan du få begge<br />

modeller!<br />

As American as Swiss cheese<br />

Når man både repræsenterer samlerværdige<br />

og populære nutidige ure, så har man<br />

succes. Stor succes endda. Ifølge Goldman<br />

Sachs rapport over „luxury goods“ i 2003,<br />

havde <strong>IWC</strong> alene en fremgang på 36%, så<br />

det ser i den grad positivt ud. Richemonts<br />

køb af <strong>IWC</strong>, blev i de første overtagelsesår<br />

omtalt af Franco Cologni – Senior Executive<br />

Chairman – som værende indkøbt<br />

50% for dyrt. Men det ser ud til, at denne<br />

udtalelse snart kan se sig forældet og uden<br />

betydning.<br />

A. F. Jones´ kamp mod de ulige odds<br />

er en saga blot og trods den amerikanske<br />

oprindelse, bliver <strong>IWC</strong> i dag opfattet som<br />

et af Schweiz' mest stolte urmærker – nøjagtigt<br />

som Rolex, Cartier, Panerai og mange<br />

andre gode ure „med anden etnisk oprindelse<br />

end Schweizisk“.<br />

Portuguese i rødguld og 7 dages gangreserve<br />

Pallaton kaliber. Skønhed har sin pris og<br />

denne koster 114.000 kroner<br />

På www.boligeksklusiv.dk kan du finde<br />

flere artikler om ure, der alle kan hentes<br />

som pdf-filer. God fornøjelse. Læs fx.:<br />

LANGE & SÖHNE<br />

– fra utidig pension til fornyet ungdom<br />

ROLEX SUBMARINER<br />

– den våde drøm bliver 50 år<br />

ROGER DUBUIS<br />

– luksusure op til 1 mio. Euro<br />

LOUIS CARTIER &<br />

ALBERTO SANTOS-DUMONT<br />

– Luftens Vovehalse<br />

TOURBILLONEN<br />

– tiltrækningens modspiller<br />

Bolig Eksklusiv<br />

67

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!