Oktober 2012 - RUST-magasinet

RUST
Ovenfor: Mikkel Hviid Hansen
kanter sit veltrænede korpus rundt om det lille
spise-/arbejdsbord, som kan laves til en ekstraseng
sammen med siddepladserne.
Han fylder godt op i vognen, men han har
endnu ikke udviklet klaustrofobi.
”Jeg kan stå oprejst derinde. Det er meget
vigtigt for mig. Det kniber lidt med at ligge
udstrakt i sengen. Så må man ligge diagonalt.
Men det klarer man sagtens.”
”Jeg har camperet i den campingvogn, lige så
lang tid jeg kan huske. Og nu er jeg endt med
at bo i den,” siger han og griner.
T.h.: Turisterne kommer hinanden ved på pladsen.
Mikkel Hviid Hansen har ikke så meget med
sine naboer at gøre. Men hvis han har lyst til at se
nogle venner, cykler han enten ind til byen eller
inviterer folk hjem i vognen til en øl.
”Jeg har aldrig prøvet at bo på kollegium eller i
lejlighed. Men jeg kunne da forestille mig, at der
er mange flere unge mennesker sådan et sted,
end der er her. Lidt mere socialt. Man er meget
for sig selv herinde.”
”Altså, jeg glæder mig til at komme hen på kollegiet,
lad mig sige det sådan. Jeg glæder mig til at
kunne sige, ’det her er mit’. Det er ikke mine egne
ting, der står i campingvognen. Så jeg glæder
mig til at komme ind i et rum, hvor alt er mit.”
30