qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ... - Holbæk Cykle Ring

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw
ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert
yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui
opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå
Førstehjælp
asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd
Cyklistens forenklede guide
19-02-2008
fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj
Holbæk Cykle Ring
klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ
øzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx
cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvb
nmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm
Materialet sammensat, redigeret og præsenteret af
Lone Pedersen og Jeanette Nielsen
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw
ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert
yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui
opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå
asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd
fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj
klæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcv

Indholdsfortegnelse
Før du tager på cykeltur side 3
Førstehjælpens grundprincipper side 4
”Sukkerkold” eller lavt blodsukker side 7
Krampe i læg- og lårmuskler side 9
Krampe anfald side 9
Væskebalancen / dehydrering side 11
Hedeslag side 13
Hyperventilation side 16
Astmaanfald side 17
Basal genoplivning – voksne og børn fra 8 år side 19
Aflåst sideleje side 24
Knoglebrud side 25
Hudafskrabninger side 29
Hvorfor får man brystsmerter side 30
Hvad er tandskader? side 31
Hvad er skovflåt? side 33
Hugormebid side 36
Insektstik side 36
2

Før du tager på cykeltur.
Det er meget vigtigt, at du forbereder dig grundigt, før du tager på træningstur eller
til løb.
Medbring ALTID en mobil med strøm på batteriet. Lad den være tændt hele tiden.
På den måde kan du, hvis noget går galt, altid komme i kontakt med andre. Er
uheldet så galt, at du taber bevidstheden, kan politiet spore en tændt mobil.
Medbring ALTID dit sygesikringskort. På den måde kan du meget hurtigt
identificeres. Det er helt almindeligt at man kan glemme sin eks. Fødselsdag eller
telefonnummer, hvis man kommer til skade.
Lav altid en aftale med dine nærmeste om hvor du kører hen, og hvornår du
forventer at være hjemme.
Fortæl ALTID dem du cykler med, hvis du har en sygdom eks. astma eller epilepsi.
Sørg ALTID for at dine væske- og sukker depoter er fyldt op, og er klar til den tur
du har planlagt. Medbring rigeligt med væske med og uden sukker, samt
druesukker og / eller energibar.
3

Førstehjælpens grundprincipper
Stands ulykken
Inden man begynder den egentlige førstehjælp, skal ulykken
standses. Det vil sige trafikken skal standses, motoren
stoppes, elektriciteten afbrydes, gas tilførslen afbrydes, den
druknede slæbes ud af vandet osv. Kan man ikke umiddelbart
standse ulykken, må man få den tilskadekomne væk fra faren,
det vil sige, at det kan blive nødvendigt at flytte vedkomne.
Egen sikkerhed
Det er helt afgørende at hjælperen/vidnet ikke selv bliver et
nyt offer. Trafikulykker, ildebrande, drukneulykker eller
brøndulykker er særligt farlige for den, der forsøger at redde
den forulykkede.
Råb efter hjælp
Hvis man er vidne til en ulykke eller observerer en person med
akut svær sygdom, skal man først og fremmest råbe eller
ringe efter hjælp. Har man ikke inden man påbegynder
redning eller genoplivning sikret sig, at der kommer hjælp,
kan man let blive fanget i en situation, hvor tiden går og den
effektive livreddende behandling, brandslukning eller lignende,
ikke når frem i tide.
Ring 112 og oplys om, hvad der er sket, hvor der er sket, hvor
mange der er kommet til skade, hvor du ringer fra og oplys om
eventuelt specielle forhold. Ofte vil alarmcentralen kunne
hjælpe med råd i den konkrete situation.
4

Undersøg den tilskadekomne
Når man er ved den tilskadekomne vil man hurtigt ved råb og
berøring kunne afgøre om personen er ved bevidsthed eller
bevidstløs.
Det grundlæggende princip man anvender i al førstehjælp til
syge/tilskadekomne er:
A- frie luftveje
B- vejrtrækning
C- kredsløbet og hjertet
Bevidstløse personer vil ikke selv kunne opretholde ”frie
luftveje”, da tungen falder tilbage mod ganen og obstruerer
for vejrtrækningen. Kæbeløft og bagoverbøjning af hovedet vil
i denne situation på få sekunder være livreddende, men er
samtidigt forudsætningen for at man selv vil kunne blæse luft i
lungerne på den tilskadekomne, hvis vedkomne ikke selv
trækker vejret.
Ved mistanke om slag mod hovedet eller ryggen skal man dog
nøjes med at løfte hagen frem og ikke bøje hovedet tilbage for
at undgå at komme til at beskadige rygmarven ved brud på
halshvirvlerne.
Når ABC sikret og har patienten ikke hjertestop eller
vejrtrækningsstop, kan man gå videre med almindelig
førstehjælp. Det er nødvendigt til stadighed at observere den
tilskadekomne tæt, da tilstanden hurtigt kan ændre sig.
Bliver man nødt til at forlade en tilskadekommen lejres
vedkommende i aflåst sideleje for at bevare frie luftveje og
forhindre kvælning af f. eks opkast og vedkomne beskyttes mod
afkøling med tæpper, overtøj eller lignende.
Ved flere tilskadekomne på samme tid bliver man nødt til at
5

prioritere sin indsats. Det er sjældent dem, der råber højst, der har
mest akut brug for hjælp. En livløs stille person kan derimod have
akut brug for hjælp, til at få skabt frie luftveje. ABC-principperne
kan altså med fordel anvendes ved alle akut syge eller
tilskadekomne og er hurtigt udført, hvis der ikke er noget galt.
Udover livreddende førstehjælp og almindelig førstehjælp kan man
tænke på psykisk førstehjælp. Hér er det ofte nok at lægge en
beroligende hånd på den tilskadekomne og tale i et roligt toneleje.
For de fleste er det tilstrækkeligt at fornemme, at der er en
kompetent hjælper, der signalerer at vedkommende tør tage et
ansvar og hjælpe den syge.
6

”Sukkerkold” eller lavt blodsukker.
Det er vigtigt at opbygge kroppens sukkerdepoter, før man tager ud på cykelturen.
Ellers har kroppen ikke energi til det arbejde den sendes ud på.
For at give kroppen de bedste betingelser, for hele tiden at have sukker at bruge af,
er det vigtigt, at de sukkerstoffer der spises, er langsomt omsættes i kroppen, dvs.
- Gryn
- Mørkt, groft rugbrød
- Pasta helst med højt fiberindhold (altså de mørke pastaer)
- Ris (her er de parboiled bedst pga. det høje fiberindhold)
I dagene op til cykelturen er det vigtigt at spise rigelige mængder af ovennævnte
til hovedmåltiderne. Og igen 2 timer før cykelturen/træningen/løbet.
De sukkerstoffer som hurtigt omsættes i kroppen, bruges under cykelturen,
Hvis man fornemmer at kroppen mangler sukker.
Det fås i flere former
- Tilsat i drikkedunkene.
- Som druesukker.
- Ernergibar.
7

Hvordan føles lavt blodsukker?
Hypoglykæmi kan være ledsaget af et eller flere af nedenstående
symptomer:
bleghed
rysten
sveden
svaghedsfornemmelse
hjertebanken
sult
uro
koncentrationsbesvær
irritation
træthed
lægkramper
synsforstyrrelser
bevidsthedssvækkelse
kramper
koma
Behandling
Det vigtigste er at man forsøger at forebygge lavt blodsukker, men
under cykelturen kan man benytte de hurtige sukkerstoffer.
8

Krampe i læg- eller lårmusklerne
Kan skyldes flere ting:
- Syreophobning i musklen pga overanstrengelse, den bedste
behandling er at fortsætte med at cykle men i langsommere
tempo, sådan at syren arbejdes ud af musklen.
- Mangel på sukker, indtag væske el. lign m. højt
sukkerindhold
- Saltmangel, væske indeholdende salt eller salttablet
indtages, men effekt kommer først efter nogen tid.
Ved muskelkramper har nogle glæde af strækøvelser.
Krampe anfald
Her er hele hjernen mere eller mindre medinddraget, alligevel kan
symptomerne være meget varierende.
Det tonisk-kloniske krampeanfald (grand mal) er bedst kendt:
Personen, der går i krampe, bliver dybt bevidstløs og helt stiv i
kroppen (tonisk fase).
Åndedrættet stopper og på grund af dette samt det store
muskelarbejde bliver den krampende blå (cyanotisk) som
følge af iltmangel.
Efter oftest 10 til 30 sekunder kommer der gentagne ryk i
arme og ben (klonisk fase),
Efter et til to minutter er anfaldet overstået.
9

Umiddelbart efter anfaldet trækker pågældende vejret dybt og
prustende. Det skyldes CO2 (kuldioxid)-ophobning og sekret i
de øvre luftveje.
Hvis pågældende har bidt sig i tungen (det sker langt fra
altid), bliver sekretet ofte blodigt.
Behandling
Det er ikke farligt at bide sig i tungen. Man skal ALDRIG
komme noget i munden, da dette kun vil øge risikoen for
ødelagte tænder.
Start med at ringe 112. Derefter er det eneste man kan gøre,
at beskytte hovedet mod slag og andre skader, så længe
anfaldet varer.
Så snart personen er ved bevidsthed, kan man evt. spørge om
vedkommende har noget medicin, som skal gives.
10

Væskeballancen / dehydrering
Forbered din væskebalance på cykelturen, drik rigeligt væske i dagene
op til turen. Check at din urin er lys og uden tydelig lugt.
Er urinen mørk og har en koncentreret lugt, mangler kroppen væske,
Det er dermed en et dårligt udgangspunkt for fysisk anstrengelse.
Drik ekstra væske når det er ekstra varmt
Når du dyrker idræt i varmt vejr, har du behov for mere væske.
Derfor er god forberedelse vigtigt.
Drik rigeligt med vand i timerne op til – men ikke lige før
Drik lidt men ofte under idrætten
Vand er som regel fint ved aktiviteter af omkring en times
varighed
Få fyldt ekstra op, når du er færdig
Symptomer på dehydrering
- Bleg og kold hud.
- Tørhed i slimhinder (tør tunge)
- Manglende elasticitet i huden.
- Tørst
- Tisser mindre end man plejer
- Konfusion, fjernhed og træthed.
11

Behandling.
Få personen til at drikke så meget som muligt evt. med sukker.
Bør opholde sig i skyggen, ved konfusion, fjernhed eller udtalt træthed
Ring 112
Undlad i øvrigt at presse dig selv – eller andre – under ukendte
forhold, som for eksempel ekstrem varme eller meget høj
luftfugtighed. En dehydrering her kan få fatale følger.
12

Hedeslag
Hvad er hedeslag?
Hedeslag er en tilstand, hvor kroppen i løbet af
relativ kort tid bliver overophedet. Det er en livsfarlig sygdom, som
kræver hurtig lægehjælp. Unormalt forhøjet legemstemperatur kan
ses i flere forskellige situationer for eksempel:
Det klassiske hedeslag. Lidt misvisende og fejlagtigt kaldes
det også solstik, - da tilstanden sagtens kan opstå uden
direkte solpåvirkning. Huden er typisk blussende rød og
knastør.
Anstrengelsesudløst hedeslag. Opstår især ved større fysiske
anstrengelser for eksempel sportsaktiviteter.
Ved udbredte forbrændinger (også solskoldninger), hvor
svedkirtlerne kan være beskadigede eller helt ødelagt.
Hvad kan man selv gøre?
Det er vigtigt at vænne sig stille og roligt til varme og luftfugtighed,
især før man kaster sig ud i fysisk belastning eller anstrengelse.
Denne tilpasning til tropiske forhold tager typisk en til tre uger.
Derudover skal man:
Sørge for rigelig indtagelse af saltholdig væske (mindst tre til
fem liter i døgnet (ikke alkohol)).
Sørge for supplerende salttilførsel (for eksempel chips og/eller
salttabletter).
Klæde sig i let, luftig og løstsiddende beklædning (lette
bomuldsstoffer).
13

Udvise forsigtighed med hård fysisk belastning, især ved
væske/saltunderskud.
Søge skygge, eller air-conditionerede omgivelser.
Hyppigt opholde sig i køligere vand (hav eller pool), især ved
længerevarende solbadning.
Faresignaler (hvornår bliver det kritisk)?
Legemstemperaturer omkring 41 grader C (målt i
endetarmen).
Tiltagende utilpashed, mathed, svimmelhed, hovedpine og evt.
’fjernhed’.
Hvis huden er blussende rød og tør (det vil sige nedsat eller
ophævet svedproduktion).
Nedsat/aftagende urinproduktion af tiltagende mørk-gullig
farve (væske/saltmangel).
Dårlig kontaktbarhed, besvimelser, bevidsthedssløring,
forvirring, bevidstløshed og kramper.
Ved temperaturer over 41 grader C begynder situationen at
blive alvorlig, - og ved temperaturer over 42 grader C vil der
ofte opstå celleskader på hjerne, lever, nyrer, skeletmuskler,
samt blødningsforstyrrelser.
14

Behandling
Først ring 112
Bring den syge i skygge og helst ind i kølige omgivelser (bedst er
air-conditionerede rum med max. 15 grader C til 18 grader C).
Den syge bør klædes af og ligge nøgen - højst med et tyndt lagen
over sig.
Der kan overbruses med køligt vand (15 grader C til 18 grader C).
Man kan også lægge personen i et badekar med køligt vand, mens
huden masseres for at øge blodcirkulationen. Endnu en mulighed er
at lægge gennemvædede lagener eller håndklæder, der skiftes
hyppigt, over den syge, helst kombineret med en elektrisk vifte
eller lignende, som kan afkøle yderligere.
Hæld en del af drikke dunken ud på hoved og overkrop og vift med
en trøje e.lign.
Er den syge ved bevidsthed så prøv at få personen til at drikke lidt.
Hvis det er muligt, bør den syge bringes til læge eller endnu bedre
hospital, så hurtigt som muligt. Da en person med hedeslag ofte vil
få behov for iltbehandling, drop (væske i en åre) og eventuelt
medicin.
15

Hyperventilation
Trækker man vejret hurtigere og/eller dybere end normalt, kaldes det
Hyperventilation.
Hyperventilation kan udløses af for eksempel astma, iltmangel eller smerte.
Hyperventilation kan også være af psykisk oprindelse, f. eks ved ophidselse,
angst eller ligefrem panik.
Efter nogen tid vil man opleve symptomer som
- svimmelhed,
- ”prikken" om munden samt finger- og tåspidser.
- rykkende kramper i hænder og fødder
Alle disse symptomer vil kun medvirke til at gøre personen yderligere
ophidset. I nogle tilfælde kan hyperventilationen medføre at personen
besvimer.
Førstehjælpen ved hyperventilation af psykisk årsag består i roligt og venligt
at berolige personen: Psykisk førstehjælp - og kræver ofte stor tålmodighed.
Har man en plastikpose i nærheden, kan denne holdes op foran personens
næse og mund, sådan at det samme luft bruges mange gange under
vejrtrækningen.
Posen fjernes når den ”prikkende fornemmelse” ophører.
16

Astmaanfald
Hvad kan udløse akutte astma-anfald?
Akutte anfald af astma kan udløses af:
anstrengelse
kulde
tobaksrøg
luftforurening og andre luftvejsinfektioner
Hvordan føles astma?
De mærkbare tegn på astma kan være:
åndenød
hvæsen/piben under udånding
en trykkende fornemmelse for brystet
hoste med slim - især om natten.
Symptomerne kommer ofte efter at man er blevet udsat for
noget der irriterer luftvejene (se ovenfor)
Hvad er faresignalerne ved alvorlige astma-anfald?
Faresignaler ved alvorlige anfald af astma er:
blålig hudfarve og hvæsende vejrtrækning
udmattelse så man til sidst kan være ude af stand til at tale
forvirring og rastløshed
inhalationsmedicinen virker ikke så godt, som den plejer.
17

Behandling
Ved begyndende astmaanfald er det vigtigt hurtigt at få sin medicin. De fleste ved,
at de har astma og medbringer derfor altid hurtigvirkende medicin, i form af en lille
inhalator hvor medicinen suges ned i lungerne.
Efter at have fået medicinen skal der komme en hurtig bedring i vejrtrækningen,
ellers skal der ringes 112.
Hos andre er det den første gang, de får et astmaanfald, her skal der straks ringes
112, så de meget hurtigt kan komme under kyndig behandling.
18

Basal genoplivning - voksne og børn fra 8 år.
I dette afsnit gennemgås gældende anbefalinger fra Dansk Førstehjælpsråd for basal
genoplivning af voksne.
Stands ulykken
Uanset hvilken situation man står i som førstehjælper, skal man sørge for sin egen og
andres sikkerhed. Emnet vil ikke blive omtalt yderligere i denne sammenhæng.
Bevidstløs?
Bevidsthedstilstanden kan bedømmes ved at undersøge om personen:
Er vågen og klar (reagerer spontant)
Reagerer på tiltale eller rusk
Reagerer på smertepåvirkning
En ukontaktbar person skal han betragtes - og behandles - som en bevidstløs.
Ved mistanke om mulig læsion af hoved eller hals skal den tilskadekomne kun bevæges i
det omfang, det er absolut nødvendigt.
Vejrtrækning?
Langt de fleste bevidstløse vil have problemer med at holde luftvejene frie. Når man skal
afgøre om der er vejrtrækning eller ej, skaber man derfor frie luftveje samtidig. Kan man
høre at der kommer vejrtrækning, er det ikke nødvendigt at bøje hovedet videre bagud -
hvis der er læsion af halshvirvelsøjlen, er det vigtigt at bevæge den så lidt som muligt
Om der er vejrtrækning afgøres ved at:
Se - om der er bevægelse af brystkassen
Føle - efter luftstrømme
Lytte - efter luftpassage
Beslutningen skal tages efter højst ti sekunder: Er vejrtrækningen normal, lejres personen i
aflåst sideleje før alarmering.
19

Når der er skabt frie luftveje, kan vejrtrækningen undersøges. Begge hænder skal anvendes til at holde
hovedet, og især kæben, i den rette stilling, da der ellers ikke er sikkerhed for at frie luftveje opretholdes.
20

Alarmering
Professionel, avanceret hjælp er af største betydning for en bevidstløs uden vejrtrækning.
-Straks man har afgjort at vejrtrækningen ikke er normal, skal man derfor tilkalde hjælp.
-Er det muligt, skal man lade en anden tilkalde hjælp, og selv fortsætte med selve
førstehjælpen
- Eller selv alarmere, helst uden at forlade den tilskadekomne.
- Nogle anbefaler lejring i aflåst sideleje, hvis den bevidstløse skal forlades (uden for
synsvidde) under alarmeringen, mens andre anbefaler, at man lader personen ligge, uden
at lægge ham i aflåst sideleje.
Kunstigt åndedræt
- Kunstigt åndedræt til voksne kan gives gennem den bevidstløses næse (mund-til-næse) .
- Under kunstigt åndedræt er der risiko for at blæse luft i mavesækken på den bevidstløse.
Herved kan maveindhold gylpes op og komme i luftvejene. Denne risiko kan mindskes ved
at blæse roligt og kun indtil brystkassen hæver sig.
Livstegn
En bevidstløs uden vejrtrækning har - eller vil hurtigt få - hjertestop. Efter at have givet
kunstigt åndedræt skal man derfor afgøre, om udvendig hjertemassage skal påbegyndes
eller ej. Dette gøres ved at se efter livstegn:
I tilfælde med normal vejrtrækning:
Den bevidstløse skal lejres i aflåst sideleje
Unormal vejrtrækning eller andre tegn på liv (hoste, bevægelse):
Fortsæt det kunstige åndedræt
Ingen livstegn (ingen vejrtrækning, ingen hoste, ingen bevægelse):
Begynd på udvendig hjertemassage
Udvendig hjertemassage
Udvendig hjertemassage er en serie tryk over den nedre halvdel af brystkassen.
Tryksted
Trykstedet kan findes på følgende måde:
Med den hånd, der er længst væk fra den bevidstløses hoved, skal man finde
spidsen på brystbenet.
Man placerer sin ringfinger i navlen på den bevidstløse og føler sig vej i en lige linie
opad mod brystkassen.
Når man kan mærke knoglen (sværdbenet, lige nedenfor brystbenet), lader man
ringfingeren stå på kanten og lægger langfinger og pegefinger på brystkassen
ovenfor ringfingeren.
Håndroden på den anden hånd placeres lige ovenfor - den er nu placeret på
trykstedet.
21

Efter at have fundet trykstedet gribes med den ledige hånd om håndleddet på den
hånd, som allerede er placeret på trykstedet.
Udpegning af tryksted ved voksne. Se teksten for beskrivelse af metoden.
Efter udpegning af tryksted kan hjertemassagen iværksættes. Hænderne kan samles ved at fingrene flettes
(som her) eller ved af der med den øverste hånd gribes om håndleddet på den nederste hånd. Andre
metoder kan også anvendes, blot trykket samles på trykstedet.
Forhold mellem tryk og indblæsninger
Der er formentlig en sammenhæng mellem sandsynligheden for at overleve og det faktiske
antal kompressioner af hjertet, der gives. Derfor anbefales det, i modsætning til tidligere, at
22

man, uanset om man er én eller to hjælpere, bruger det samme forhold mellem tryk og
indblæsninger: 30:2.
Trykdybde
Trykdybden skal være cirka 4-5 centimeter på en voksen af "gennemsnitsstørrelse".
Under hjertemassagen skal førstehjælperens arme være lodrette og strakte, således at
trykket rettes direkte ned mod brystbenet. Holdes armene ikke lodret på brystkassen, er
der en tendens til, at personens krop vil rulle, hvorved en del af kraften fra førstehjælperen
går tabt .
For at sikre at blod kan strømme ind i brystkassen og videre til hjertet, skal man mellem
hver kompression lade brystkassen udvide sig til sin normale størrelse og stilling. Selvom
man skal lette trykket fuldstændigt, skal man holde kontakt mellem hænder og brystkasse
for derved at bibeholde det korrekte tryksted.
Lejring
Ved udvendig hjertemassage skal personen lejres liggende på ryggen på et fast underlag.
Herved sikres størst mulig effekt af kompressionerne.
23

Aflåst Sideleje
24

Knoglebrud
Symtomer på knoglebrud
- Lokal hævelse
- Smerte
- Synlig fejlstilling
- Blødning i huden
Nogle gange vil du have hørt et knæk da du faldt
Det vil ofte være forbundet med megen smerte at bevæge den legemsdel hvor bruddet er.
Til andre tider kan man dog sagtens og det er ikke så oplagt
Specielt hos børn kan det være vanskeligt at vurdere om der er et brud eller ej
Er der voldsomme smerter i nakke og ryg flyt aldrig på personen
Ring efter ambulance 112
Evt. kom noget koldt på det lukkede brud. Det virker smertestillende og endnu
bedre mindsker blødning og hævelse.
Er du i tvivl så søg læge
25

Brudtyper
Der findes mange forskellige typer knoglebrud: En direkte påvirkning, for eksempel slag mod
benet, kan resultere i et tværbrud eller et skråbrud, som også kan opstå ved en indirekte
påvirkning. Knusningsbrud, hvor knoglen deles i flere mindre stykker, skyldes som regel en kraftig,
direkte påvirkning af knoglen, hvorimod spiralbrud oftest opstår ved ulykker der medfører et vrid af
knoglen, for eksempel ved ulykker under alpint skiløb
Brudtypen afhænger af årsagen til bruddet. For eksempel kan en direkte påvirkning medføre et tværbrud (A),
et skråbrud (B) eller et knusningsbrud (D), mens vrid kan føre til et spiralbrud (C).
Knoglebrud kan resultere i fejlstilling omkring brudstedet. Knogleenderne kan være roterede eller
vinklede i forhold til hinanden, ligesom de kan være forskudt enten sideværts eller i
længderetningen.
Hvis der er forbindelse mellem brudstedet og legemsoverfladen kaldes bruddet et åbent (eller
kompliceret) brud i modsat fald et lukket (eller ukompliceret) brud
Ved et åbent brud er der risiko for infektion af knogledelene med bakterier fra hudoverfladen eller
omgivelserne. Der skal derfor være en forbindelse mellem overfladen og brudstedet for, at man
kan tale om et åbent brud. Principielt kan et brud derfor godt omtales som lukket, selvom der er en
hudafskrabning eller småsår ud for bruddet I praksis bør førstehjælperen betragte alle brud, hvor
der er læsion af hud (og eventuelt bløddele) som åbne og indrette førstehjælpen derefter.
Brudheling
Knoglebrud heler hurtigst hos små børn, hvor den midlertidige knogle ofte er anlagt i løbet af 2
uger og helingen tilendebragt efter 3-6 uger. Hos voksne kan helingen af brud tage væsentligt
26

længere tid og afhænger i høj grad af bruddets placering. Et skinnebensbrud kan, under gode
omstændigheder, være helet efter 3 måneder, mens et brækket lårben ofte tager 4-5 måneder om
at hele 141 .
Idet en knogle brækker, rives knoglevævets talrige, små blodkar over. Herved opstår der blødning
mellem og omkring knogleenderne, hvilket fører til hævelse af området omkring bruddet og
blodudtrædning i huden og dermed blåfarvning af denne. Efterhånden standser blødningen, idet
blodet, som ved andre læsioner, størkner, dels i området omkring bruddet, dels i de små kar i
uskadt knoglevæv tæt ved bruddet. Knoglevæv som ligger umiddelbart op mod brudlinien mister
herved sin blodforsyning og dør. Vævsdøden fører til aktivering af immunforsvarets celler, som
sammen med knogleceller fra levende knoglevæv, bevæger sig ind i området med dødt
knoglevæv, hvor nedbrydning af dødt knoglevæv begynder, og dannelsen af nye blodkar
begynder. Samtidig dannes midlertidig knogle (callus), som efterhånden omslutter knogleenderne
og stabiliserer bruddet. Knoglevævet begynder herefter en langvarig proces, hvor det midlertidige
knoglevæv langsomt nedbrydes og erstattes af normalt knoglevæ
Førstehjælp til knoglebrud
Personer med knoglebrud har ofte været udsat for en stor kraftpåvirkning (for eksempel ved
trafikuheld eller fald), hvilket kan have forårsaget livstruende læsioner (for eksempel slag mod
hovedet, lungelæsion eller kraftig blødning). Førstehjælperen skal derfor, uanset hvor voldsomt et
knoglebrud ser ud, starte med at sikre sig, at den tilskadekomne har frie luftveje og tilfredsstillende
vejrtrækning og kredsløbsfunktion 6 .
Når livreddende førstehjælp er udført (eller det har vist sig, at den ikke er påkrævet), kan
førstehjælpen rettes mod knoglebruddet. Enhver unødvendig bevægelse af bruddet skal undgås,
undtagelsen herfra er nødflytning, hvor forhold i omgivelserne nødvendiggør øjeblikkelig redning af
den tilskadekomne 6;142 .
Førstehjælpen til knoglebrud består i at støtte bruddet, så bevægelse mellem brudfladerne undgås.
Der er flere grunde til stabilisering (immobilisering) af bruddet 142 :
Smerte lindres.
Læsion af kar og nerver afværges (både indeklemning mellem knoglestykker og
overstrækning ved bevægelse eller vinkling forhindres).
Risikoen for, at skarpe knoglestykker skærer sig gennem huden, og derved forandrer et
lukket brud til et åbent brud, nedsættes.
Det kan ikke tilrådes, at førstehjælperen foretager udretning (reponering) af brud. Skyldes
fejlstillingen et ledskred kan forkert bevægelse ændre ledskredet til et kombineret ledskred og
brud, hvilket vil forværre tilstanden og vanskeliggøre behandlingen. Udretning af brud kan
retfærdiggøres, hvis blodcirkulationen er ophørt nedenfor bruddet. Da det kan være svært at
afgøre om dette er tilfældet, bør man overlade denne beslutning til personale med den rette
uddannelse
Åbne brud, eller lukkede brud, hvor knogledele truer med at gennembryde huden, bør dækkes
med en steril forbinding for at undgå yderligere forurening af såret. Bløder det kraftigt fra såret, kan
27

det være nødvendigt at standse blødningen ved at trykke mod det blødende sted (om muligt med
en steril forbinding). Dette kan være stærkt smertefuld og bør derfor kun foregå ved betydelig
blødning 6 . Anlæggelse af knebelpres (torniquet) bør generelt undgås 6 .
Blødning ved knoglebrud
I forbindelse med knoglebrud kan der i enkelte tilfælde ses et voldsomt blodtab. Blødningen kan
stamme fra selve knoglen eller fra iturevne kar omkring brudstedet. Ved lukkede brud kan det være
vanskeligt at opdage blødningen, idet blodansamlingen kan fordele sig i vævet i hele legemsdelen.
For eksempel kan der i overarmen, ved brud på overarmsknoglen (humerus) eller i underbenet,
ved brud på skinnebenet (tibia) dannes blodansamlinger på 0,5-1,5 liter og ved lårbensbrud kan 1-
2,5 liter ansamles i låret. Brud på knoglerne i bækkenet, hvor knoglestykker kan ødelægge de
store blodkar i bækkenhulen, kan føre til hurtig og voldsom blødning. Blodansamlingen kan sprede
sig i bughulens bagvæg (retroperitoneum) og vise sig ved blåfarvning af huden på flanker og ryg.
Blodansamling i bughulen kan, i alvorlige tilfælde, være op til 4 liter stor 6 .
28

Hudafskrabninger
- Rens altid såret omhyggeligt
- Brug vand fra din drikkedunk og spul såret
- Blødning er med til at rense såret
- Asfalt stumper og småsten skal fjernes , da de ellers bliver siddende i
huden som små tatoveringer
Infektion (betændelse) kan kendes på rødme, varme, hævelse, smerte og nedsat
funktion af det inficerede område. Evt. infektion tilstøder først timer til døgn efter uheldet
Sår som bør tilses af læge
Ved usikkerhed om såret kræver behandling udover hvad førstehjælperen
kan yde, kan læge eller skadestue kontaktes for vejledning. Sår bør altid
tilses af læge, hvis:
Fuldstændig rensning af såret ikke er mulig
Såret er dybt eller gaber mere end et par mm
Der er tale om et bidsår (både fra mennesker og dyr)
Der opstår infektionstegn
Såret sidder i ansigtet eller omkring led
Stivkrampevaccination ældre end 10 år eller aldrig foretaget
29

Hvorfor får man brystsmerter?
Man kan få brystsmerter af flere årsager.
Smerterne kan blandt skyldes lungebetændelse, brækkede eller trykkede
ribben, halsbrand, smerter i brystmusklerne, det vil sige muskelinfiltrationer,
helvedesild eller problemer med hjertet.
Hvordan viser smerterne sig ved hjerteproblemer?
Mange vil opleve smerterne som ubehag, kortåndethed og som en tyngde
eller et tryk midt for brystkassen. Smerterne kan stråle ud i skuldre, arme,
hals, skulderblad og helt ud i ører og fingre.
Er der ustråling til venstre arm, ring 112
En anden årsag til bryst smerter kan være nervøsitet og dette er ikke farligt
30

Hvad er tandskader?
Tandskader kan opstå på mange forskellige måder for eksempel ved, at
tænderne knækker, bliver slået løse eller slået ud. Måske kan tænderne
bruges igen, hvis du straks kommer under tandlægebehandling.
Man er mest udsat for tandskader, hvis man har overbid.
Hvad kan man selv gøre ved akutte tandskader?
Sker der en ulykke, hvor du selv eller andre slår munden, så det bløder, skal
du være opmærksom på, om der mangler tænder eller tandstumper. Du skal
gøre det med det samme ved at kigge eller føle ind i munden på den, der har
slået sig.
Er den pågældende bevidstløs, skal du straks anbringe vedkommende i det
såkaldt aflåste sideleje. Hvis en eller flere tænder er slået ud, skal de straks
findes. De kan nemlig i mange tilfælde bruges igen, hvis de behandles korrekt
og sættes på plads af en tandlæge så hurtigt som overhovedet muligt. Efter
et par timer kan det være for sent.
Udslåede tænder eller tandstumper må aldrig tørre ind. De opbevares bedst i
munden mellem kæben og kinden på vej til tandlægen. Små børn må dog
absolut ikke selv opbevare dem i munden, da der er risiko for at de kan sluge
stumperne. De udslåede tænder eller stumper kan også opbevares i mælk
eller fysiologisk saltvand, som kan købes på apoteket.
Husk aldrig at anbringe tænder eller tandstumper i munden på personer, der
er bevidstløse, halvt bevidstløse eller chokerede.
Hvordan behandles akutte tandskader?
Er en mælketand slået helt ud, må den aldrig sættes op igen, da det kan
beskadige den blivende tands udvikling.
31

Måske er tænderne ikke slået helt ud, men sidder bare skævt. I så fald skal
tandlægen også straks have lejlighed til at rette op på tænderne.
Ring straks til lægevagt, tandlægevagt eller skadestue for at få at vide,
hvordan du hurtigst muligt får kontakt med en tandlæge.
Førstehjælp ved tandskader:
- Er tilskadekommende bevidstløs lejres i låst sideleje
- Ring 112
- Er tilskadekomne ved bevidsthed og det bløder fra munden, tjekkes for
løse tænder og evt. tænder som er helt slået ud.
- Find udslåede tænder og opbevar dem enten i den til skade komnes
mundvig eller måske endnu bedre i noget vand i drikkedunken.
- Til tandlæge så hurtigt som muligt og helst inden 2 timer.
- Sæt aldrig udslåede mælketænder op igen.
32

Hvad er en skovflåt?
En skovflåt er en lille blodsugende mide. Den kaldes ofte fejlagtigt en tæge,
men der er grund til at skelne, da en tæge er et insekt, som ikke gør
mennesker noget. Man kan kende forskel på de to ved at tælle deres ben. En
tæge ligner en bille og har seks ben, mens en flåt har otte og mere ligner eller
en meget lille edderkop. Flåten lever af at suge blod fra større dyr som hjorte
og ræve, men den kan også sætte sig på mennesker.
Hvorfor er det vigtigt at fjerne skovflåten?
Når man har en skovflåt siddende på kroppen, vil den ofte ikke genere eller
gøre ondt. Men det er vigtigt at fjerne den, fordi en del af dem som nævnt er
bærere af en bakterie, der kan give borreliose. Sygdommen kan i værste fald
give hjernebetændelse og lammelser, sådan som det skete for politikeren
Mimi Jakobsen. Hvis man fjerner skovflåten inden for 24 timer, er risikoen for,
at man får borreliose dog minimal.
Hvis flåten er bærer af det virus, som giver TBE, hjælper det ikke noget at
fjerne den, hvis den allerede har bidt sig fast. Men da der ofte går et stykke
tid før flåten finder et sted at suge blod, er det under alle omstændigheder en
god ide at kigge sig selv og børnene grundigt efter, når man har været i
skoven. Sørger man for at bruge lange bukser og støvler, kan flåterne typisk
børstes af, når man kommer hjem. Hvis man i et område, hvor TBE er
udbredt, kan man desuden blive vaccineret mod sygdommen. I Danmark
anbefaler Statens Serum Institut kun vaccination til mennesker der bor eller
opholder sig jævnligt på Bornholm og som ofte færdes uden for stierne i skov
og krat. Da små børn kun meget sjældent får TBE og samtidig har større
risiko for bivirkninger ved vaccinen, gives denne normalt kun til børn over syv
33

år.
Hvordan kan man fjerne skovflåten?
Hvis skovflåten har nået at bide sig fast, sidder den med hovedet nede i
huden. Herfra suger den, så dens store bagkrop fyldes med blod. Når man
skal fjerne den, skal man have hele skovflåten ud. Det vigtigste er, at man
ikke klemmer på flåtens krop. Så risikerer man, at den tømmer sin mave, og
det er heri borrelia-bakterien findes.
På apoteket kan man også købe en speciel flåt-tang, som anbefales
som den sikreste metode til at fjerne flåten.
Apoteket har desuden også en flåtfjerner, der anvender fryseteknik og
dræber flåten hurtigt og sikkert.
Man kan også tage en smal pincet og tage fat om skovflåten så langt
nede om hovedet som muligt uden, at den går i stykker.
Så trækker man langsomt og sejt, indtil den slipper. Ingen vilde ryk.
Lad være med at prøve alle de gamle husråd med at dreje flåten rundt,
brænde den med et cigaretskod eller smøre vaseline på, til den slipper.
Man risikerer blot, at flåten sprøjter sit maveindhold ind og derved
overfører borrelia.
Hvad skal jeg gøre, hvis hovedet bliver siddende?
Hvis hovedet bliver siddende, er der risiko for at få infektion med andre
mikroorganismer, svarende til den infektion, man risikerer, hvis man har fået
en splint eller anden fremmedlegeme i huden. Denne infektion har ikke noget
med borreliose at gøre, men kan være farlig eller ubehagelig alligevel.
Derfor er det vigtigt at skovflåtens hoved bliver fjernet, og man bør kontakte
lægen for at få det fjernet, hvis man ikke selv kan.
nne sygdom. Skal man have penicillin, hvis jeg er blevet bidt af en
skovflåt?
34

Hvis man er blevet bidt af en skovflåt og efterfølgende har fjernet den, er
risikoen for at udvikle borreliose så lille, at der ikke er grund til behandling
med antibiotika, som forebyggende behandling.
Derimod er det vigtigt at holde øje med symptomer på borreliose, specielt en
rød plet omkring det sted, hvor skovflåten sad, som gradvist bliver større, og
efterhånden kommer der et blegt område i midten (Erythema Migrans).
Dette vil typisk vise sig fra en til fire uger efter, at man blev bidt. I sjældne
tilfælde kan man dog have borreliose uden, at man får røde mærker.
Får man mistanken om sygdommen, skal man kontakte lægen.
Førstehjælp ved skovflåt.
- Efter cykling i skov undersøg altid hele kroppen for skovflåter, vær
omhyggelig i alle hudfolder eks. bag ører, i knæhaser, armhuler ja
sågar i navlen.
- Evt. flåter fjernes gerne med tang som kan købes på apoteket.
- Hele flåten kan fjerne i et snuptag. Ofte er der et par små sorte pletter i
bunden af flåtebiddet, disse er helt ufarlige og nærmest umulige at
fjerne.
- Observer stedet de næste 3-4 uger. Der vil komme en ca 1-krone stor
rød ring/plet omkring stedet, hvilket er helt ufarligt.
- Bliver det røde område 2-krone stort eller større, skal man til læge og
hurtigst muligt få påbegyndt behandling med Penicillin.
35

Hugormebid
- Efter kort tid opstår der lokal hævelse og smerter ved bidstedet
- Efter 1-2 timer kvalme, opkastning, svimmelhed og hovedpine
Hvad gør du hvis du bliver bidt:
- forhold dig i ro så giften ikke spredes
- Tilkald ambulance
Insektstik
Stik fra bi eller gedehamse
- de fleste oplever kun lokal hævelse rødme, hævelse og smerter efter stikket
- Er du blevet stukket i mund, hals eller næse skal du søge skadestue
Er du allergisk overfor bistik informer da altid dine kammerater om det og forklar dem hvad
de skal gøre.
Har du medicin på dig de skal hjælpe dig med eller andet?
36