Kirkeblad 4 - september, oktober og november 2012 - Vejlø Kirke

tHOtt OG SKeeL
I næsten 400 år, fra 1584 til 1963, tilhørte
Vejlø kirke herregården Gavnø, hvis
vekslende ejere var kirkens patroner.
De havde ansvaret for kirkens vedligeholdelse
for så til gengæld at modtage
kirketienden. I kirken har de sat deres
tydelige spor med navnetræk og våbenskjolde.
Helle Rosenkrantz lod 1668-69
billedskæreren Abel Schrøder udføre
ny altertavle, prædikestol og stolestader
som et minde over hendes mand,
admiral Niels Trolle, der var død 1667.
Hun beholdt Gavnø endnu nogle år, men
i 1682 kom nye folk til, da hun mageskiftede
Gavnø med herregården Næs
i Skåne. Den nye ejer var adelsmanden
Knud Thott, der ikke blot var en dygtig
godsejer, men også havde høje embeder
i staten, var ansvarlig for landets finanser
og gehejmeråd. Gavnø gods blev udvidet
med Svenstrupgård og Ydernæs,
og fjordarmen Vigs Nor, der strakte
sig fra Dybsø fjord op til Vejlø by, blev
inddæmmet og opdyrket og blev til Nylandsmose.
Samme år som Knud Thott
overtog Gavnø, giftede han sig anden
gang med en af landets fornemste damer,
grevinde Birgitte Skeel, kendt ikke
mindst for sit venskab med Griffenfeld.
Knud Thotts og Birgitte Skeels våbenskjolde.
6
I kirken blev altertavlen og prædikestolen
malet og pudset op 1693 og forsynet
med hans og fru Birgittes våbenskjolde.
Men for at få plads var det nødvendigt
at gribe ind i den gamle udsmykning.
På altertavlen beholdt man Niels Trolles
og Helle Rosenkrantz’ fædrene våbener
(øverst), mens deres mødrene våbener
(nederst) måtte vige for våbener for
Thott og Skeel, ledsaget af deres initialer,
”HKT” og ”CBS” (Hr. Knud Thott og
Birgitte Christensdatter Skeel). På Abel
Schrøders prædikestol skete der større
forandringer. I de fire felter sløjfede man
adelsvåbener for det gamle ejerpar og
lod en ny og noget ringere billedskærer
udføre de nuværende evangelistfigurer.
På prædikestolens himmel blev topstykkerne
ændret, så der også her blev plads
til det nye par, Thott og Skeel.
Som et minde om istandsættelsen
1693 lod sognepræst Peder Laursen
Norup opsætte den indskrifttavle, der
stadig hænger på korets sydvæg. I højstemte
vers på latin og dansk takker kirken
selv for ”sin nye kostbare dragt og
klædning ude og inde”.
Fru Birgitte døde 1699 i København,
og Knud Thott nåede at gifte sig tredje
gang, inden han selv døde 1702, 62 år
gammel. Han blev begravet i gravkrypten
under koret, og her stod hans flotte
ligkiste endnu ved midten af 1800-tallet.
Den var betrukket med sort fløjl og
havde forsølvede beslag med løvværk og
16 våbenskjolde samt en svulstig indskrift
med hans liv og bedrifter.
museumsmanden