Lokal afledning af regnvand - fra Grønt Miljø 3 ... - Herning Vand A/S
Lokal afledning af regnvand - fra Grønt Miljø 3 ... - Herning Vand A/S
Lokal afledning af regnvand - fra Grønt Miljø 3 ... - Herning Vand A/S
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Lokal</strong> <strong><strong>af</strong>ledning</strong> <strong>af</strong> <strong>regnvand</strong><br />
<strong>Lokal</strong> <strong><strong>af</strong>ledning</strong> <strong>af</strong> <strong>regnvand</strong> LAR, kan bruges som en samlebetegnelse for landskabsbaserede<br />
alternativer til større kloakker. Oversigt over begreber og principper.<br />
Af Antje Backhaus og Marina Bergen Jensen<br />
Begrebet ‘lokal <strong><strong>af</strong>ledning</strong> <strong>af</strong><br />
<strong>regnvand</strong>’ (LAR) har været<br />
kendt i Danmark siden starten<br />
<strong>af</strong> 1990’erne. Det dækker over<br />
et princip for håndtering <strong>af</strong><br />
<strong>regnvand</strong> hvor de traditionelle<br />
lukkede rørsystemer suppleres<br />
med eller erstattes <strong>af</strong> forskellige<br />
teknikker til lokal <strong><strong>af</strong>ledning</strong><br />
<strong>af</strong> <strong>regnvand</strong>, såkaldte LAR-elementer<br />
(figur 1).<br />
LAR-elementer er primært<br />
baseret på forsinkelse og nedsivning.<br />
Det er kun disse to<br />
mekanismer <strong>af</strong>vandingsløsningen<br />
dimensioneres efter. Fordampning<br />
foregår nemlig for<br />
langsomt til at spille nogen<br />
rolle, men fordampning <strong>fra</strong><br />
f.eks. infiltrationsplæner og<br />
grønne tage kan dog spille en<br />
vigtig rolle for et områdes<br />
samlede vandbalance, herunder<br />
grundvandsstand.<br />
Ved design <strong>af</strong> LAR-løsninger<br />
har man udover forsinkelsesog<br />
nedsivningselementer brug<br />
for elementer til transport <strong>af</strong><br />
vandet, og i nogle tilfælde<br />
30<br />
Forsinkelse<br />
(midlertidig<br />
magasinering,<br />
opstuvning).<br />
Figur 1. Opbygning <strong>af</strong> LAR-løsninger<br />
desuden særlige elementer til<br />
rensning <strong>af</strong> vandet.<br />
Udover de tekniske elementer<br />
indeholder LAR nærliggende<br />
muligheder for at udnytte<br />
<strong>regnvand</strong>et til mere end bare<br />
konventionel bortledning, dels<br />
til at opnå en mere naturlig<br />
vandbalance og større klimarobusthed,<br />
dels til at skabe<br />
stærke blå og grønne landskaber<br />
i byen.<br />
FORSINKELSESELEMENTER<br />
Ved at samle regn<strong>af</strong>strømningen<br />
midlertidigt i et ledigt volumen<br />
kan den endelige bort-<br />
Max. vandniveau<br />
Min. vandniveau<br />
Membran<br />
Figur 2. Vådt bassin i et beboelsesområde. Skitsen viser de<br />
karakteristiske skiftende vandniveauer. Foto: M.B. Jensen.<br />
Nedsivning i jord<br />
(infiltration)<br />
Fordampning Transport Rensning<br />
ledning strække sig over længere<br />
tid. Hvis bortledningen<br />
foregår til kloak, er forsinkelseselementer<br />
med til at mindske<br />
spidsbelastningen. Hvis der<br />
er tale om bortledning via et<br />
nedsivningselement, kan dette<br />
dimensioneres mindre desto<br />
større forsinkelsen er.<br />
Forsinkelseselementer bidrager<br />
kun til <strong>regnvand</strong>shåndteringen,<br />
hvis de har et ledigt<br />
volumen på det tidspunkt regnen<br />
falder. Derfor kan beholdere<br />
til <strong>regnvand</strong>sopsamling til<br />
f.eks. havevanding eller toiletskyl<br />
kun tages med i dimensioneringen,<br />
hvis de forsynes med<br />
et ekstravolumen der automatisk<br />
dræner <strong>af</strong> umiddelbart efter<br />
regnen, eller er så store at<br />
hver tank forsyner flere husholdninger,<br />
og et forbrug dermed<br />
altid kan garanteres. For<br />
øvrige forsinkelsesbassiner<br />
gælder at de skal tømme ud i<br />
løbet <strong>af</strong> få dage.<br />
Våde bassiner<br />
Våde bassiner (ponds, wet<br />
basins, retention basins) er<br />
bassiner med en permanent<br />
vandstand der er designet til<br />
at akkumulere <strong>regnvand</strong> <strong>fra</strong> et<br />
tilsluttet befæstet areal, og<br />
derefter frigive vandet langsomt<br />
efter regnen. Våde bassiner<br />
har derfor skiftende vandstand<br />
(figur 2).<br />
<strong>Vand</strong>et forsvinder enten ved<br />
at infiltrere ind i et naboareal,<br />
eller via et neddroslet <strong>af</strong>løb til<br />
en kloak eller et vandløb. <strong>Vand</strong>ets<br />
midlertidige ophold i bassinet<br />
og det permanente vandvolumen<br />
tillader forurenings-<br />
Piktogrammer tegnet <strong>af</strong> Antje Backhaus<br />
efter ide <strong>af</strong> Marit Reisegg Myklestad.<br />
partikler at sedimentere. Sedimentationens<br />
omfang <strong>af</strong>hænger<br />
<strong>af</strong> bl.a. vandets opholdstid<br />
og turbulens i bassinet samt <strong>af</strong><br />
partiklernes størrelse og vægt.<br />
Mange steder benyttes naturlige<br />
søer som våde bassiner. Ellers<br />
udgraves et bassin der ligner<br />
en naturlig sø. Søen graves<br />
enten så dyb at der opnås kontakt<br />
til grundvand eller der<br />
udlægges en membran.<br />
Tørre bassiner<br />
Tørre bassiner (temporarily<br />
flooded depressions, dry basins,<br />
detention basins) opstuver<br />
<strong>af</strong>strømningen under regn<br />
og tørrer i den efterfølgende<br />
tørvejrsperiode figur 3).<br />
Tørre bassiner kan konstrueres<br />
med eller uden en membran<br />
i bunden. Uden en membran<br />
kan der foregå nogen<br />
nedsivning, men typisk foregår<br />
nedsivningen for langsomt til<br />
at matche den krævede tømingstid<br />
der typisk skal være 1-3<br />
dage. Derfor er neddroslet udledning<br />
(udløb gennem rør<br />
med mindre diameter end<br />
indløbsrøret) til kloak eller naturlig<br />
recipient almindeligt.<br />
En membran benyttes hvor<br />
der er bekymring for grundvandsforurening.<br />
Da al vand<br />
dræner <strong>af</strong>, har tørre bassiner<br />
mindre effekt på partikelfjernelsen<br />
end våde bassiner. Dog<br />
vil en del partikler blive hængende,<br />
specielt hvis der er tale<br />
om græsvegetation.<br />
Lukkede bassiner<br />
Lukkede bassiner (underground<br />
storm water storage)<br />
GRØNT MILJØ 3/2010
Figur 3. Legeplads i Ørestad der fungerer som tørt bassin. Skitsen<br />
viser bassinet efter en dimensionsgivende regn (fyldt til randen).<br />
Foto: Christian Nyerup Nielsen, Rambøll.<br />
er underjordiske hulrum der<br />
enten er støbt i beton eller opbygget<br />
<strong>af</strong> <strong>regnvand</strong>skassetter.<br />
Kassetterne har stor bæreevne<br />
og er en simpel måde at få<br />
skabt et usynligt volumen til<br />
forsinkelse (figur 4).<br />
Der lægges normalt en geotekstil<br />
omkring kassettestablen<br />
for at lette anlægsarbejdet og<br />
forhindre at der trænger jord<br />
ind i magasinet. Mens faskiner<br />
bedst anlægges som rendefaskiner<br />
(se nedenfor) for at få<br />
størst muligt vægareal, gives<br />
bassiner en mere kubisk form<br />
for at få størst muligt volumen<br />
på det mindste areal.<br />
NEDSIVNINGSELEMENTER<br />
I et nedsivningselement sikres<br />
god kontakt mellem vand og<br />
jord. På den måde kan vand<br />
der strømmer ind <strong>fra</strong> tilslutte-<br />
Figur 4: Lukket bassin under opbygning med <strong>regnvand</strong>skassetter.<br />
Foto Wavin.<br />
de arealer sive ned, dvs. infiltrere,<br />
i jorden. Begrebet infiltration<br />
betegner den proces<br />
hvor vand bevæger sig <strong>fra</strong> atmosfæren<br />
og ind i jorden,<br />
mens begrebet perkolation refererer<br />
til bevægelse <strong>af</strong> vand i<br />
jorden. Her benyttes nedsivning<br />
for begge processer.<br />
Alle nedsivningselementer<br />
skal forsynes med forsinkelseselement.<br />
Det skyldes at vandet<br />
ikke kan sive ned i jorden<br />
med samme hastighed som<br />
det strømmer til arealet <strong>fra</strong> de<br />
befæstede arealer. Dimensionering<br />
<strong>af</strong> nedsivningselementer<br />
vanskeliggøres <strong>af</strong> ufuldstændig<br />
viden om jordens hydrauliske<br />
ledningsevne. Den<br />
kan være særligt variabel i byer<br />
på grund <strong>af</strong> byggeaktiviteter<br />
gennem mange år.<br />
Selv om mange lerjorde har<br />
lav hydraulisk ledningsevne,<br />
behøver det ikke være tilfældet<br />
hvis jorden har en god<br />
struktur. Udover direkte målinger<br />
kan jordens hydrauliske<br />
ledningsevne, vurderes ud <strong>fra</strong><br />
jordstruktur i overfladen (god<br />
krumme), vegetationens trivsel<br />
(god vækst, dybtgående rod-<br />
Max. vandniveau<br />
GRØNT MILJØ 3/2010 31<br />
Græs<br />
net), forekomst <strong>af</strong> store regnorme,<br />
og almen dræntilstand<br />
(regnen siver hurtigt væk, ingen<br />
problemer med vand på<br />
overfladen). Nedsivningselementer<br />
skal være drænet <strong>af</strong><br />
efter 1-3 dage.<br />
Forureningsmæssigt er der<br />
især risiko forbundet med elementer<br />
der nedsiver direkte til<br />
råjord. <strong>Vand</strong>et har dermed<br />
ikke passeret et biologisk aktivt<br />
muldlag og det kan desuden<br />
have kontakt direkte til<br />
grundvandsførende lag eller<br />
sprækker.<br />
Permeabel belægning<br />
Permeabel belægning (permeable<br />
pavement) har - udover<br />
sin belægningsmæssige<br />
funktion - den funktion at<br />
<strong>regnvand</strong> kan sive igennem.<br />
Permeable belægninger er<br />
ikke beregnet til at modtage<br />
vand <strong>fra</strong> tilstødende arealer,<br />
men <strong>af</strong>strømningen <strong>fra</strong> belægningen<br />
selv reduceres. Belægngens<br />
infiltrationskapacitet <strong>af</strong>hænger<br />
dels <strong>af</strong> belægningens<br />
design, dels <strong>af</strong> den hydrauliske<br />
kapacitet <strong>af</strong> bærelaget og jorden<br />
neden under og ved siden
<strong>af</strong>. Nogle permeable belægninger<br />
opbygges med et forsinkelsesvolumen<br />
under belægningen.<br />
Belægninger med græsarmeing<br />
(grass pavings) kombinerer<br />
græssets gode infiltrationsegenskaber<br />
og begrønning<br />
<strong>af</strong> overfladen med større slidstyrke<br />
og bæreevne end almindeligt<br />
græs (figur 5). De<br />
32<br />
<strong>af</strong>retning<br />
Figur 5: Permeabel belægning opnået<br />
med græsarmeringssten.<br />
Foto <strong>fra</strong> www.eastcoastgreen.info.<br />
bærelag<br />
bærelag<br />
råjord<br />
brosten<br />
brosten<br />
Figur 7: Permeabel belægning<br />
opnået med porøse betonsten.<br />
Foto: M.B. Jensen.<br />
<strong>af</strong>retning<br />
råjord<br />
findes som betonfliser med<br />
væksthuller eller græsarmeringsnet<br />
der ligner vokstavler<br />
<strong>fra</strong> bistader. Hulrummene fyldes<br />
op til lige under kanten<br />
med et passende vækstmedium,<br />
f.eks. muld iblandet sand,<br />
og tilsås. Det er vigtigt ikke at<br />
fylde helt op til kanten for at<br />
beskytte græssets vækstpunkter.<br />
Overfladen <strong>af</strong> græsarme-<br />
Figur 9. En infiltrationsplæne i et boligområde. Foto: M.B. Jensen.<br />
ringsbelægninger kan være op<br />
til 90% gennemsivelig.<br />
Grusbelægningen (gravel<br />
surface) er porøs og tillader<br />
regnen at infiltrere ind i den<br />
underliggende jord (figur 6).<br />
Vasket grus, dvs. grus med kun<br />
et lille lerindhold, er mest velegnet.<br />
Grus kan kombineres<br />
med græs, så man får en ‘grusplæne’<br />
(gravel lawn), eller for-<br />
grus og græs<br />
råjord<br />
Figur 6. Permeabel belægning opnået<br />
ved hjælp <strong>af</strong> grusoverflader,<br />
eventuelt som grusplæne.<br />
Foto: A. Backhaus.<br />
bærelag<br />
råjord<br />
brosten<br />
<strong>af</strong>retning<br />
Figur 8. Permeabel belægning<br />
opnået med ekstra brede fuger.<br />
Foto: A. Backhaus.<br />
GRØNT MILJØ 3/2010<br />
sand<br />
synes med enkelte karaktergivende<br />
stauder.<br />
Porøse belægninger (permeable<br />
pavements) tillader vandet<br />
at sive ned i jorden gennem<br />
selve belægningen. En<br />
porøs belægning kan enten<br />
opnås ved at belægningsmaterialet<br />
(beton eller asfalt) er<br />
porøst (figur 7), eller ved at<br />
anlægge belægningen med
ekstra store og permeable fuger,<br />
f.eks. grusfuger (figur 8).<br />
Infiltrationsplæne<br />
En infiltrationsplæne (infiltration<br />
area) er et plant areal, der<br />
modtager <strong>af</strong>strømning <strong>fra</strong> omliggende<br />
befæstede overflader<br />
(figur 9). Det anlægges med<br />
en svag hældning mod midten<br />
for at sikre at vandet ledes<br />
væk <strong>fra</strong> belægninger og bygninger.<br />
Takket være græssets<br />
vækst og regnormeaktivitet<br />
forhindres tilstopning <strong>af</strong> arealet.<br />
Eftersom infiltrationen foregår<br />
<strong>fra</strong> terrænoverfladen,<br />
kan metoden benyttes også<br />
ved højtstående grundvandsspejl.<br />
Infiltrationsarealet er det<br />
LAR-element der giver den højeste<br />
fordampning.<br />
Regnbed<br />
Et regnbed (raingarden) er en<br />
lavning i terrænet der er designet<br />
til at modtage, opstuve<br />
og infiltrere <strong>af</strong>strømmende<br />
regn, og samtidig anlagt som<br />
et særligt bed (figur 10).<br />
Regnbedets kapacitet kan<br />
øges ved at koble en faskine<br />
på, enten før eller efter regnbedet.<br />
Efter udgravning er det<br />
vigtigt at topjorden lægges tilbage,<br />
eventuelt iblandet en<br />
tredjedel sand for at sikre god<br />
infiltration og god plantevækst.<br />
Plantevalget vanskeliggøres<br />
<strong>af</strong> at regnbedet både kan blive<br />
meget tørt (på grund <strong>af</strong> god<br />
dræning) og meget vådt (på<br />
grund <strong>af</strong> akkumulering <strong>af</strong><br />
<strong>regnvand</strong>). Regnbedet kræver<br />
samme grad <strong>af</strong> vedligehold<br />
som andre bede. Ud <strong>fra</strong> amerikanske<br />
eksempler at dømme<br />
ser det ud til at regnbede kan<br />
udgøre et smukt supplement i<br />
den private have.<br />
Faskiner<br />
En cirkulær faskine (soakaway<br />
pit, dry well, infiltration well),<br />
eller i daglig tale blot en faskine,<br />
er et hulrum i jorden,<br />
stabiliseret med et porøst materiale<br />
og dækket med topjord<br />
og vegetation (figur 11).<br />
Regn<strong>af</strong>strømningen ledes<br />
via rør eller render til faskinen,<br />
hvor vandet stuver op og infiltrerer<br />
ind i den omliggende<br />
jord, primært gennem faskinens<br />
sidevægge, da bunden<br />
har tendens til at slemme til.<br />
For at begrænse tilslemning<br />
med partikler skal vandet passere<br />
en sandfangsbrønd før<br />
indløbet til faskinen.<br />
Fra gammel tid har det været<br />
almindeligt at bygge faskinen<br />
op <strong>af</strong> sten eller murbrokker.<br />
I dag kan man endvidere<br />
benytte sig <strong>af</strong> præfabrikerede<br />
poser med LECA-nødder samt<br />
plastkassetter beregnet til for-<br />
Figur 10: Regnbed. På skitsen <strong>af</strong> beddet er der grus i bunden.<br />
Foto www.artfulrainwaterdesign.com.<br />
ral<br />
muld<br />
muld blandet<br />
op med sand<br />
råjord<br />
Sten med 20% hulrum.<br />
Foto <strong>fra</strong> www.poulengholm.dk.<br />
Figur 11. Faskiner kan stabiliseres på flere måder.<br />
målet og med betydelig større<br />
hulrumsprocent.<br />
En rendefaskine (infiltration<br />
trench) er en faskine med rendegeometri,<br />
f.eks. ½ meter<br />
bred, 1 meter dyb og adskillige<br />
meter lang (figur 12). Ved<br />
at gøre magasineringsvolumenet<br />
smalt og <strong>af</strong>langt opnås et<br />
stort vægareal, og dermed<br />
kortere tømningstid sammenlignet<br />
med en mere kubisk facon.<br />
En rendefaskine kan anlægges<br />
med form som et E<br />
med 2-3 meter mellem armene.<br />
Man kan ikke forvente<br />
at der sker nedsivning gennem<br />
bunden.Den vil efterhånden<br />
slemme til. Ofte pakkes faskineelementerne<br />
ind i en geotekstil.<br />
Det kan være en fordel<br />
i anlægsfasen og hvis jorden er<br />
løs. Hvis jorden har en god<br />
struktur kan faskinen fungere<br />
uden geotekstil.<br />
Vadi<br />
En vadi (wadi, swale-trench system,<br />
Mulden-Rigolen Syste-<br />
Leca med 50% hulrum.<br />
Foto <strong>fra</strong> www.play-with-water.ch.<br />
Regnvandskassetter med 90%<br />
hulrum. Foto: Wavin.<br />
stenfyldt faskine<br />
rør råjord<br />
Figur 12. Rendefaskine med<br />
<strong>regnvand</strong>skassetter. Skitsen viser<br />
rendefaskine med sten.<br />
Foto <strong>fra</strong> www.ge-wa.de.<br />
me) referer normalt til de kløfter<br />
der bl.a. findes i Mellemøsten<br />
og Afrika og som i tørtiden<br />
fungerer som transportvej<br />
og om vinteren efter regn<br />
står vandfyldt. Som LAR-element<br />
består vadien <strong>af</strong> en kombination<br />
<strong>af</strong> et trug (se næste<br />
<strong>af</strong>snit) og en rendefaskine (figur<br />
13).<br />
Dermed kombinerer vadien<br />
trugets magasinerings- og<br />
transportfunktion med rendefaskinens<br />
magasinerings- og<br />
infiltrationsfunktion. Fordampning<br />
<strong>fra</strong> overfladen og<br />
rensning <strong>af</strong> vandet ved infiltration<br />
opnås samtidig. I Tyskland<br />
skal jorden i truget overholde<br />
en standard der sikrer god<br />
rensning (se om filtermuld nedenfor).<br />
FORDAMPNINGS-<br />
ELEMENTER<br />
Overfladenær håndtering <strong>af</strong><br />
regn<strong>af</strong>strømningen fremmer<br />
recirkulering <strong>af</strong> vand til atmosfæren.<br />
I Danmark er den gen-<br />
GRØNT MILJØ 3/2010 33
nemsnitlige potentielle fordampning<br />
estimeret til 530<br />
mm per år. Den aktuelle fordampning<br />
er lig den potentielle,<br />
hvis der er vand til rådighed.<br />
Det vil sige at fordampning<br />
og transpiration <strong>fra</strong> jord<br />
og planter i et LAR-element<br />
kan nå op på 530 liter per m 2<br />
vandoverfalde per år hvis der<br />
er rigeligt vand.<br />
Ved at benytte buske og<br />
træer med dybtgående rodnet<br />
kan den aktuelle fordampning<br />
matche den potentielle i længere<br />
tid i tørvejrsperioder, og<br />
på den måde være med til at<br />
sikre at LAR-elementet tørrer<br />
ordentligt op.<br />
Grønne tage<br />
Grønne tage (Green roofs) er<br />
tage dækket med et flerlaget<br />
system bestående <strong>af</strong> vækstmedium,<br />
drænlag og vandtæt<br />
membran. Afstrømningen <strong>fra</strong><br />
grønne tage er forsinket og<br />
det samlede <strong>af</strong>strømmende<br />
volumen er mindre sammenlignet<br />
med f.eks. et tegltag.<br />
Graden <strong>af</strong> forsinkelse og volumenreduktion<br />
vokser med<br />
vækstmediets tykkelse. Grønne<br />
tage isolerer bygninger<br />
mod opvarmning og kan udgøre<br />
et levested for visse insekter<br />
og fugle. Tilbageholdt<br />
vand fordamper.<br />
Intensive grønne tage, også<br />
kaldet taghaver (roof gardens)<br />
anlægges med et så tykt jordlag<br />
at en bred vifte <strong>af</strong> planter<br />
kan trives på taget, lige <strong>fra</strong><br />
græsser og stauder til buske<br />
og små træer (figur 14). Tagene<br />
er normalt indrettet til ophold<br />
og minder om en have<br />
hvad angår vedligehold, vanding<br />
og beskæring. Intensive<br />
grønne tage tilbageholder effektivt<br />
<strong>regnvand</strong>. De er tunge<br />
og kan sjældent anlægges på<br />
eksisterende bygninger.<br />
Det ekstensive grønne tag<br />
(extensive green roof) kræver<br />
kun lidt vedligeholdelse,<br />
34<br />
vækstmediet er kun få cm og<br />
taget er beregnet til stort set<br />
at klare sig selv (figur 15). Taget<br />
er helt eller delvist dækket<br />
<strong>af</strong> lavtvoksende planter, normalt<br />
hårdføre og tørketolerante<br />
sukkulenter, især sedum-arter,<br />
mosser og græsser. Udtørring<br />
er vigtig for at begrænse<br />
uønsket urte- og trævegetation<br />
der dør i tørre perioder.<br />
Max. vandstand<br />
Figur 13. En vadi i et boligområde.<br />
Skitsen viser en vadi under<br />
regn. Foto: M.B. Jensen.<br />
Infiltrationsjord<br />
Råjord<br />
vækstmedium<br />
drænlag<br />
rodbarriere<br />
isolation<br />
membran<br />
tag<br />
Figur 14. Intensivt grønt tag. Foto <strong>fra</strong> www.<br />
jetsongreen.typepad. com/jetson_green/images.<br />
vækstmedium<br />
drænlag<br />
rodbarriere<br />
isolation<br />
membran<br />
tag<br />
Figur 15. Sedumtaget er den mest udbredte form<br />
for ekstensive grønne tage. Foto A. Backhaus.<br />
GRØNT MILJØ 3/2010
Ekstensive grønne tage vejer<br />
langt mindre end intensive<br />
grønne tage, og kan ofte anlægges<br />
på eksisterende bygninger.<br />
De kan tilbageholde i<br />
3-10 mm nedbør, <strong>af</strong>hængigt <strong>af</strong><br />
vækstlaget tykkelse og tagets<br />
hældning.<br />
TRANSPORTELEMENTER<br />
Som transportelementer kan<br />
man skelne mellem rendesten,<br />
trug og rør.<br />
Rendesten (gutter) er lineære<br />
lavninger beregnet til transport<br />
<strong>af</strong> vand, normalt designet<br />
med en fast bund, f.eks. tegl,<br />
beton eller sten (figur 16).<br />
Trug (swale) er vegetationsdækkede,<br />
U-formede, ret brede<br />
kanaler anlagt med en svag<br />
hældning (1:5) og beregnet til<br />
at transportere vand (figur 17).<br />
Samtidig kan der opmagasineres<br />
vand og der kan ske en vis<br />
nedsivning og fordampning.<br />
Forureningskomponenter kan<br />
tilbageholdes. Grøfter, der er<br />
V-formede kanaler kan også<br />
benyttes, men er typisk for farlige<br />
for cyklister og tr<strong>af</strong>ikanter<br />
at køre ned i. Derfor er truget<br />
mere velegnet til bymiljøer.<br />
Rør (pipes) benyttes til underjordisk<br />
transport <strong>af</strong> vand,<br />
f.eks. for at undgå farer ved<br />
åbne rende i stærkt tr<strong>af</strong>ikerede<br />
gader for at minimere<br />
fordampning, eller for at sikre<br />
hurtig transport bort <strong>fra</strong> området<br />
(figur 18).<br />
råjord<br />
rør<br />
muld<br />
græs<br />
ELEMENTER TIL KONTROL<br />
AF VANDKVALITET<br />
Regn<strong>af</strong>strømningens kvalitet<br />
kan forbedres ved dels forebyggende<br />
tiltag baseret på<br />
udfasning, information og<br />
adfærdsregulering, dels fysiske<br />
installationer der renser vandet<br />
før bortledning. Renseelementerne<br />
omfatter sandfang<br />
og olieudskillere, men<br />
også elementer udviklet specifikt<br />
til rensning <strong>af</strong> regn<strong>af</strong>strømning,<br />
f.eks. den tyske<br />
Figur 18. Rør transporterer vand under en vej. Foto: A. Backhaus.<br />
filtermuld (DWA, 2005). Det<br />
kan også være optimerede<br />
bassiner som f.eks. de der udvikles<br />
i life-treasure projektet<br />
(www.life-treasure.dk), og det<br />
dobbeltporøse filter der er under<br />
produktmodning. På bl.a.<br />
det amerikanske marked findes<br />
desuden filterposer til<br />
indsætning i vejenes nedløbsbrønde.<br />
Alle disse elementer<br />
vil blive gennemgået i en senere<br />
artikel. ❏<br />
fundament<br />
brolægning<br />
bærelag<br />
Figur 16. Rendesten i beton. Skitsen viser<br />
tværsnit <strong>af</strong> rendesten. Foto <strong>fra</strong> www.pebueso.de.<br />
Figur 17. Græsdækket trug. Skitsen viser trug under<br />
regn. Foto: M.B. Jensen.<br />
REFERENCER<br />
Craul, P.J. (1999): Urban soils: applications<br />
and practices. John Wiley and<br />
Sons, US.<br />
DWA (2005): Standard DWA-A 138E,<br />
Planning, Construction and Operation<br />
of Facilities for the Percolation of<br />
Precipitation Water.<br />
DWA, German Association for Water,<br />
Wastewater and Waste, Hennef 2006.<br />
Jensen, M.B.; K. Cederkvist, P.E.R.<br />
Bjerager, P.E. Holm (2010): Novel<br />
technique for treatment of storm<br />
water runoff: Dual Porosity Filtration.<br />
Novatech. 2010.<br />
US-EPA (2009): National Pollutant Discharge<br />
Elimination System. Stormwater<br />
BMPs. Public Involvement. Storm<br />
Drain Marking. www.cfpub.epa.gov/<br />
npdes/stormwater/menuofbmps.<br />
GRØNT MILJØ 3/2010 35<br />
råjord<br />
græs<br />
muld<br />
råjord<br />
ENGELSKE FORKORTELSER<br />
LID, Low Impact Development.<br />
Om nye byområder<br />
der udvikles med lille miljømæssigt<br />
fod<strong>af</strong>tryk.<br />
SUDS, Sustainable Urban<br />
Drainage Systems. Svarer til<br />
det danske LAR, lokal <strong><strong>af</strong>ledning</strong><br />
<strong>af</strong> <strong>regnvand</strong>.<br />
WSUD, Water Sensitive Urban<br />
Design. Australsk begreb<br />
der både handler om<br />
<strong>regnvand</strong> og om ikke at bruge<br />
for meget vand.<br />
BMP, Best Management<br />
Practice.Svarer til GLP (god<br />
laboratoriepraksis), men findes<br />
ikke på miljøområdet.<br />
BAT, Best Available Technology.<br />
Bedste tilgængelige<br />
teknologi.<br />
SKRIBENTER<br />
Antje Backhaus er ph.d.-studerende,<br />
Marina Bergen Jensen seniorforsker,<br />
begge på Skov & Landskab, Københavns<br />
Universitet.<br />
Alle skitser er tegnet <strong>af</strong> Antje<br />
Backhaus.
Change language