Studieportalen.dk – din online lektieguide Noter Dansk ... - Hjem

Studieportalen.dk – din online lektieguide
1. Sagaer/vikingetid
Noter Dansk Eksamen Maria Hee
Sagaer hører til den episke genre, betyder ”at sige.” Det er en skriftlig efterligning af en mundlig
beretning.
Sagaer tager udgangspunkt i både landamstiden (870 – 930), tiden hvor Island blev koloniseret
og Storhedstiden.
Der findes 3 typer sagaer.
- Historiske sagaer/ Kongesagaer
- Slægtssagaer
- Eventyrsagaer
Har kun beskæftigede os med slægtssagaer.
Kendetegn:
Slægtssagaerne handler om tiden hvor Island toges i besiddelse af udvandrede nordmænd, til
kristendommens indførelse. "Storhedsstiden", o. 880 – 1000 var i slægtssagaen den tid, hvor den
stolte vikingeånd endnu levede .
(Egil Skallagrimsons saga)
Slægtssagaen ser udviklingen ud fra vikingens synsvinkel.
- Slægt / ære meget vigtigt, man eksisterer kun udfra sin slægt og ikke som individ.
- Start og introduktion foregår ved præsentation af foregående slægtsled ( Egil søn af x,
som var søn af y… bla bla) (identitet = slægt)
- Kvad ved højtideligheder
- Andre normer. Menneskerne var mere dyriske og brutale. (ultimatummer)
- Kvinderne havde stor indirekte magt. Forhold før ægteskab var accepteret både for
mænd og kvinder ( kan trækkes paralleller til ”En handske” af Bjørnvig!” )
- Mænd kvinder lige = Stammer sikkert fra Asetroen hvor gudinder og guder var lige
stærke.
- Fortalt objektivt
Tekster: Gisle Surssøns
Erik Skallagrim
Egil Skallagrimson:
Omhandler hans livshistorie (910 – 994) den er formentlig nedskrevet omkring 1230 af en
ukendt forfatter. Sagaen er en fiktiv fortælling med en lille historisk kerne.
Ifølge sagaen var Egil meget stor og en respekteret mand. Han bedrev store ting pg blev kendt
mange steder.
Søn af Bera og skallagrim. Gift med Asgerd.
2. Middelalder
Middelalderen startede i 800 til 1450.
Ordet middelalder er ikke et samtidigt begreb, det stammer egentlig fra renæssancen. (
middelperiode mellem det antikke og den moderne verden – videnskabligset ingen opdagelser i
forhold til antikken og den moderne verden. )

Studieportalen.dk – din online lektieguide
Kulturlivet i renæssancen ønskede at vende tilbage til antikken (det gamle Roms storhedstid),
og betragtede den tid der lå imellem antikken og renæssancen som en mørk middelalder.
Kendetegn:
- Kvinde / Mand forholdet ændres. Kvinde er det svage køn der er bundet til det jordiske.
Manden er den stærke, aktive køn der er i forbindelse med den åndelige verden.
- Platon var en af de første til at fremstille kvinden som begærlig efter sex og derfor farlig
overfor manden, da det ville hive ham ned på hendes niveau.
- Værdsatte værdier: eventyrlyst, kampglæde og mod
- Det sande ridderideal skabtes i d. 12 13 årh.
- Ridderideal: kvinden bliver sublim (ophøjet) til det uopnåelige. Høvisk kærlighed – den
uopnåelige og rene. For hendes skyld drog han i krig.
- Troubadour digtning opstår som følge af den høviske litteratur. (Tristan og Isolde.) moderne
Romeo og Juliette.
- Ægteskaber var arrangerede efter hvad der var bedst for slægten
Tekster: Dekameron
Konen fra Bath
Dekameron:
Af Giovanni Boccaccio.
Handler om Gianni og hans smukke kone Monna Tessa, der er ham utro med Federigo. I denne
fortælling fremhæves kvindens overlegenhed sat overfor mandens ringe forstand.
Hun gør ham til ”Hanrej” dvs hun gør grin med ham.
Historien starter med en indledning af fortælleren og er skrevet som prosa.
Konen fra Bath:
Rammefortælling, der foregår over cirka et år. Skrevet som lyrik. Rimer enten ved bogstav eller
lyd.
En ung ridder voldtager en kvinde. Som straf befaler kongen at han skal dø. Dronningen benåder
ham, og giver ham til opgave at han på et år skal finde ud af hvad det er kvinder værdsætter mest.
hvis han ikke kan svare, så må han dø.
Han møder en gammel kone, der lover ham at fortælle ham svaret, hvis han lover hende sin hånd
og mund.
Historiens hovedpunkt er: kvinder ønsker magt over mænd. De ønsker mere end noget andet at
kunne være dominerende og eneherskende.
Nordisk middelalder.
Der er stor forskel på Middelalderen i nord og Sydeuropa.
Nord: I nord var hierarkipyramiden flad.
Får først konge og derved enevælde i 1200tallet
Kvindebilledet var mere fuldendt. Dvs. mere selvstændige og handlekraft. (vikinge)
Senere hen blev kvindebilledet mere kristen. (kvinden var farlige og er ude på at lede
manden i fordrev.)
Syd: Stor afstand mellem lagene i hierarkipyramiden
Kvindebilledet var meget kristens, hvori kvinder var farlige eller meget hjælpeløse.
Man havde et ufuldendt kvindebillede.
• Folkeviser
Det oprindelige ord er ballade, da folkeviserne er danseviser fra middelalderen.

Studieportalen.dk – din online lektieguide
Lavet af adlen.
Slægten er idealet, og alt afgørende.
Omhandler ofte overgangen mellem barn og voksen, hvilket tit illustreres ved fx ild, vand
broer eller andre elementer af overgange.
Kvinder der frister mænd til at følge deres lyster, fremstilles som farlige. (elverpiger,
troldkvinder, sirener mm.) at følge sine følelser frem for slægtens diktatur = undergang
3 faser:
1) Vi møder helten – grundkonflikten introduceres
2) Konflikten udspilles
3) Afslutning. God eller ond (ofte tragisk)
Sprog:
Syrebadteknikken:
Personerne er meget lidt beskrevet. Dvs. udseende og særpræg hører man stort set aldrig om,
nogen gange ikke noget navn.
Fremstillingen af virkeligheden = stereliseret og uvirkeligt.
Den adfærdsbeskrivende stil:
Handlinger frem for følelser.
Følelser og tanker bag handlinger er ikke beskrevet.
Tekster:
Stolt Elins hævn
• Ridderviser
Kaldes ridderviser, da helten ofte er ridder for kongen.
De er realistiske skildringer af samfundsmæssige konflikter om magt, ægteskab, jord og
blodhævn.
Udspilles ofte i overklasse miljøer.
De er skrevet i formelt sprog, kendte kliceer for at gøre det nemmere at huske.
Enderim
Omkvæd, lyrisk tema hvor alle synger med.
Mange gentagelser og hvile perioder.
Få aktører
Overskueligt handlingsforløb.
Nogle viser har morale. Senere i forløbet kristen morlae.
Ofte konflikt mellem to slægter eller individ og slægt. Slægt er dominerende i forhold til
individet – sætter individet sig selv før slægten går det ham dårligt.
Tekster:
Nilus og Hillelil
• Trylleviser
I trylleviserne er menneskerne udsat for dæmoniske kræfter i form af overnaturlige væsner.
Ofte er personerne selv fortryllede og ude af sig selv.
Udspiller sig i 3 faser.
1. Personen præsenteres, deres sociale placering fastlægges og konflikten varsles. ’

Studieportalen.dk – din online lektieguide
2. Hovedhandlingen. (dæmoniske kræfter slippes løs, typisk i naturen. Personens indre
splittelse fremstilles i symbolkse figure som de kæmper imod. )
3. skæbnen for personen fastlægges, (fortryllelsen ophøves eller personen går til grunde. )
Tekster:
Hr. Bøsmer i elverhjem
Morale: Han fulgte ikke familiens gang, hvilket blev hans undergang.
Man ser seksualitetensmagt. At følge sine følelser = undergang.
3. Renæssancen 1450 - 1700
Genfødsel = antikken
Der var ingen egentlig renæssance i DK, men derimod opstod borgerskabet.
Den opstod i Firenze, Genova og Venedig.
Individet opstår
Naturalie økonomi aflæses af penge økonomi.
Videnskab, humanisme og individualitet.
Kendetegn: Mennesket som individ i centrum
Autoritetsfri
Reflekterende. (i modsætning til sagaer.)
Får indblik i personernes følelser og overvejelser via refleksion (hamlet)
Tekster: Hamlet.
Don Juan
Bordtaler af Martin Luther
Breve til Kirsten Munk
Hamlets onkel slår hamlets far ihjel og gifter sig med hans mor. Faderens spøgelse opsøger
Hamlet og færtæller ham hvem morderen er. Hamlet lader som om han er sindssyg for at
blive hørt. Hamlet er reflekterende, og lader sig ikke styre af sine følelser.
4. Oplysningstiden 1750 - 1800
Kom fra England og frankrig. I Danmark var Holberg forgangsmand.
Kendetegn: Fornuft, erfaring, nytte = normer.
Comedie del arte bliver moderne
Kom fra Frankrig
Man begyndte at tro på at individet kunne påvirke omverdenen fra for at det var
omverdenen der påvirkede individet.
Stavnsbåndet blev ophævet i 1788 året efter revolution
Man begynder at forholde sig kritisk til overleveret viden
Sætter spørgsmålstegn til kirken
Der begyndte at blive lavet teater for folkets skyld.
- Rationalismen
Tekster:
Erasmus Montanus af Holdberg:

Studieportalen.dk – din online lektieguide
Holberg:
Comedie del arte
Jeppe på bjerget
Den politiske kandestøber
Gør grin med folk der prøver at være mere end de i virkeligheden er. Inspireret af
Moliere (Don Juan => S. Kirkegaard Forførens dagbog)
Præget af en stærk tro på det fornuftige menneske
Ikke samfundsrevolutionerende men samfundskritisk
Tilhænger af den oplyste enevælde, imod ddemokrati, da han mener at oplysning til
folket =uro.
Erasmus Montanus:
Gør Erasmus til ”narren” da han prøver at være mere end han er. Han bliver latterliggjort.
Erasmus bror, er den der har forfatterens største sympati, fordi han ikke prøver at være noget han
ikke er men derimod gør han det han er bedst til.
Trække paralleller til DEN POLITISKE KANDESTØBER og JEPPE PÅ BJERGET.
5. Romantikken
Romantikken var en kunstnerisk bevægelse i Europa med udgangspunkt i Tyskland i første
halvdel af 1800- tallet. Den understregede fantasiens - intuitionens - anelsens og følelsernes
forret i reaktion mod 1700-tallets fornuftsdyrkelse.
Højromantikken 1800-1820
Poetisk realisme 1820,erne
Radikal romantisme omkring 1830
Guldalderen: første halvdel af 1800-tallet.
Årstallene skal ikke tages så nøje, da de kører sideløbende med romantikken.
Romantikken 1800- 1870
Kendetegn:
- Overbevist om at verdenen har været bedre i fortiden da ”guder vandrede på jorden.”
- Formål: at bringe fortiden ind i nutiden
- Stor interesse i de nordiske guder
- Sætter pris på det naturlige. Mennesket
- Får sin løn i himlen, og må udholde livet på jorden.
- Den idealiserede kærlighed – minder om den høviske. Kærlighed var åndelig men
aldrig fysisk.
- Blev nødt til at være åndelig, og kvinden uopnåelig, for ellers ville kærligheden ikke
længere være ren og uskyldig. (forelsket i forelskelsen.) (Franz Pander – Den unge
Werther)
- Naive helte
- Styret af følelser
- Romantikkerne vander blikket væk fra den hjmelige krise og ud imod en universel
oplevelse af skønhed og harmoni.
Tekster:
Guldhornene af Adam Oehlenschläger
Guldhornene:
- korte stavelser
- vægten er lagt på det dramatiske
- bruger bogstavrim som centralt virkemiddel

Studieportalen.dk – din online lektieguide
- ironiserer over at menneskene sætter værdien af guld højere end løsningen af gåde.
• Dualisme/nyplantonisme
Sjæl og krop er to adskilte fænomener.
Det bygger på Platons filosofiske opfattelse af verden som opdelt i ro riger
= ideernes og fænomenernes verden (hulelignelsen)
Digtene bærer præg af at livet på jorden er utilfredsstillende og tomt, fordi
man er så langt væk fra den sande verden – altså fænomenernes.
Tekster:
Indvielsen af Schack Staffeldt
Indvielsen
Panteismen er den virkelige verden som han higer mod og som han digter om, men han kan
ikke se bort fra den dualistiske splittelse, som også kommer ind i digtene.
Den romantiske teori bliver en forståelsesramme for noget der ligner et eksistentielt problem.
• Pantheisme
Sammenfatter ånd og natur i en helhed.
Dyrker den udvalgte ener, der både er i stand til at forstå sin samtid og
stadigvæk være nytænkende og skabende.
Anderledes opfattelse af geniet: intuition, fantasi, drømme og visionær
kraft.
Romantisk kunstner er via sin fantasi i stand til at se tilværelsens dybere
væsen.
Troen på geniet i naturen.
Troen på gud der er over alt.
Geniet i naturen
• Romantismen
Romantisme er i modsætning til romantikken mere reflekterende og giver
sig ikke i lige så stor grad hen til sine følelser.
Intellektuelt er romantismen mere avanceret og distanceret.
Romantismen er en selvbetragter.
Romantismen er , som romantikken, stadig optaget af følelsen og
lidenskaben, men med fokus på den splittede psyke.
Ofte afdækkes i denne litteratur sindets sjælelige afgrunde, hvor
dæmoniske lidenskaber, dødsangst og tomhedsfølelse råder.
Helten i denne litteratur er ofte repræsenteret ved den distancerede/ironiske
og selvreflekterende helt.
Verden regnes ikke længere for hel og harmonisk, mennesket føler sig ikke
længere hjemme i naturen.
Skærpet sans for tid, da individet er blevet opmærksom på altings ophør.
S. Kirkegaard
Kirkegård er præget af en stærk tro på Gud og kærlighed til Regine Olsen .
En kærlighed han dog bliver nødt til at ofre for troen på det sublime. Selv om hun også elsker ham,
så bliver han nødt til at opgive hende, for hvis han ikke gjorde det, ville det uopnåelige forsvinde og
derved hele spillet med kærligheden.
Forførerens dagbog:
Kirkegaards 4 stadier:
1. Spidsborgeren: Følger samfundsnormer, ingen fir vilje, ved ikke at
han er styret af samfundet. Gør hvad der forventes af ham, dogen uden
at være bevidst om, at han gør det for at ”please” samfundet.

Studieportalen.dk – din online lektieguide
2. Æstetikeren: Livsnyder, ingen ansvar, narcissistiske træk, lever for
øjeblikkets skønhed.
3. Etiker: Træffer forpligtende valg, tager livet på sig, ensom.
4. Religiøse: Religionen er stræben efter fuldkommenhed. Religionen og
troen er absolut.
Spring:
Etiker -> Religiøs. Når etikeren bliver bevidst om at det er umuligt at leve
op til sine egne krav, så bliver han religiøs.
Æstetiker -> etiker: Når æstetikeren føler angst -> ironiker (muligvis) ->
etiker
Forførerens dagbog: Handler om Johannes, der bliver betaget af den unge Cordelia. Johannes er
æstetiker, et nydelsesmenneske, der har den fri naturs gud, jomfruen Diana, som ideal. Unge
jomfruer er målet for hans jagt eller som det står i Forførerens Dagbog med et citat fra Leporellos
listearie fra Mozarts opera Don Giovanni: 'den friske unge pige'.
Handlingen i Forførerens Dagbog udspiller sig i København og omegn, mest ude - på gader og
stræder - i mindre grad inden døre. Vi møder Johannes i en række sidefortællinger, der ikke har med
Cordelia, men med andre piger at gøre, som for eksempel beskrivelsen af mødet med pigen i porten,
med pigen på tørvebondens vogn, med tjenestepigerne i Frederiksberg Have, med de unge piger hos
Rørdams på Frederiksberg, notater der viser at Johannes, selvom han har Cordelia i sit net, har en
'snøre ude' efter andre piger.
6. Det moderne gennembrud.
- Det moderne gennembrud omkring 1870.
- GB gør oprør mod de gamle romantiske kliceer og baner vejen for litterær revolution.
- GB er ikke ude efter romantikken, men derimod national romantikken kører han
hårdt på.
- Kæmper for kvinders fri seksualitet
- Mener at problemer skal under debat. Fx forholdet mellem kønnene,
ejendomsforholdene og forholdene for arbejde.
- Religionen giver ikke længere svar eller legalisere problemer. Folk vil ikke længere
have deres løn i himmelen, men derimod på jorden.
- Sædelighedsdebatten (ET DUKKEHJEM )
Tekster:
Historien om den lille rødhætte af GB
Et dukkehjem af Henrik Ibsen
• Naturalismen
- De menneskelige drifter tillægges stor vigtighed.
- Detaljerede beskrivelser – tit som indledning.
- skriver om kvinderne og kvindernes seksualitet – hviket er en løngsel der rækker ud
over det kønslige (Darwin)
Tekster:
Arabesk af J. P. Jakobsen.
Karens Jul af Amalie Skram
Et dukkehjem af Henrik Ibsen

Studieportalen.dk – din online lektieguide
En handske af Bjørnstjerne Bjørnson
J. P. Jakobsen:
Tilhører den naturalistiske retning i dansk litteratur. Hans menneskesyn oog psykologi er
inspireret af naturvidenskaben.
Skildrer mennesket som driftvæsen, splittelse mellem drøm og virkelighed.
Amalie Skram:
Romaner og noveller handler om kvinder. Hun kritisere den borgerlige familie og den
kvindesyn, manddominerede væremåde og dobbeltmoralskhed
Deterministisk syn= Alting er forudbestemt og menneskene kan ikke ændre deres skæbner.
Karens Jul.
Fortæller noget om kvinders vilkår på den tid. Den er samfundskritisk.
Et dukkehjem af Henrik Ibsen:
Gør oprør mod normerne. Nora vil ikke være Torvalds ”dukke”. Hun vil være sin egen og gør
derved op med alle de fordomme og normer som ellers er pålagt kvinderne. Hun ønsker at realisere
sig selv som kvinde frem for kun at være hustru og mor.
I modsætning til hende møde man i den moderne genre VITA ANDERSEN med FORSØG, der
ønsker at være den perfekte kvinde.
• Impressionismen
- Genren skyr al direkte udredning.
- Personer beskrives via sine handlinger (det de siger og gør) - herved
får læseren et indtryk (impression) af hvordan personen er.
- Forfatteren går ikke ind og tolker psykologisk.
- Læseren skal selv tolke hvad grunden/årsagen bag handlingerne er og hvilke følelser
der ligger i det.
- Forfatteren forkaster psykologisk beskrivelse, og giver afkald på en position hvor han
alvidende forklarer hvad der sker i personernes hoveder.
- Forfatterne træder i baggrunden, lader virkelighedsindtrykkene stå uformidlede og
ukommenteret, og resultatet bliver en springende, ”nervøs” stil, der kan minde om
filmens.
- Scenisk fremstilling foretrækkes frem for panoramisk, også ved tilbageblik
(flashback teknik).
- Tendens til løs komposition. Serier af øjebliksbilleder i stedet for kontinuerlige,
logisk opbyggede handlingsforløb.
- Impressionisme er realistisk og virkelighedstro. Impressionisten vil fastholde
øjebliksoplevelsen og den karakteristiske detalje.
- Tekster
Herman Bang Ved vejen
Herman Bang Franz Pander
Herman Bang:
Kendetegn:
- Bagside

Studieportalen.dk – din online lektieguide
- Den ukendte verden (for læseren)
- Om hvordan livet virkelig er (Socialrealistisk) (deprimerende)
- Stille eksistenser (Stille mennesker)
- ”antihelt”/”antiheltinde”
Hans homoseksualitet var en udpræget drivkraft i hans forfatterskab. Dels skrev han i slutningen af
sit liv direkte om homoseksuelle forhold, dels besidder han en åbenhed over for den kvindelige side
af sin egen psyke. Han har stor forståelse for de kvinder der ligesom Bang selv heller ikke kunne
følge og
udfolde deres drifter og kærlighedslængsler uden at blive ramt af samfundets fordømmelse. Bang er
mester i skildringen af den kvindelige længsel efter kærlighed. Næsten alle de kvinder han skriver
om har ulykkelige skæbner. Han skriver om kvinder, der for en ydre betragtning lever et trist,
begivenhedsløst liv, men som i sjælen nærer vilde, uopfyldelige håb om kærlighed og lykke. Typisk
blomstrer de op i et umuligt, men passioneret forhold, for derefter at visne, resignere eller ligefrem
dø.
Denne kvindetype, de driftsstærke, men socialt stækkede kvinder, der ofrer sig for en umulig
kærlighed, kalder Bang for ”stille eksistenser”, og de går igen i det meste Bang har skrevet. Overfor
disse kvinder stilles som reglen en mand der udnytter hendes offervilje økonomisk og seksuelt.
”Ved vejen” – Herman Bang: Katinka Bai er frivilligt, men uheldigt gift med stationsforstander,
tidligere løjtnant Bai, der er en godmodig, magelig, jovial og selvglad chauvinist. Hans noget
burchikose væremåde står i alarmerende kontrast, udover al rimelig forskel på mand og kvinde, til
den blide, lyttende, karakterfulde, men selvudslettende hustru. De lever stille og roligt, ligesom
togene, der kommer og går. Deres hjem er et midtpunkt for det lille bysamfund. Ægteskabet er
barnløst – bortset fra en tidlig smutter af den tidligere kavalerist.
Til byen ankommer nu med toget en ny forvalter, Huus, der i arbejdets medfør ofte lægger sin vej
forbi stationen. Imellem Katinka og ham opstår der sympati, der bliver til venskab og fortrolig
ømhed.
For første gang oplever Katinka forelskelsen, den altomfattende kærlighedsfølelse for et andet
menneske. Og den er gengældt. For dem begge er det ikke nogen flirt, Huus er ikke skørtejæger, ja,
Bai mener oven i købet, at han er en tørvetriller, der ikke forstår sig på fruentimmer, alt imens hans
stakkels hustru er ved at brænde op af uforløst hengivenhed. De bliver enige om at skilles, da deres
kærlighed jo er umulig. Huus rejser til udlandet. Katinka sygner hen og dør.
”Franz Pander” Herman Bang : impressionistisk beskrivelse af storbylivet. Personerne er rodløse
og fremmedgjorte. Tjener på hotel og drømmer om at stige socialt vil gerne i kontakt med de fine
damer der besøger hotallet.
Han er Vouger, en kikker. Han er overfølsom, og denne følsomhed gør at han begår selvmord efter
at have været sammen med en luder.
• Ekspressionismen
Tekster:
Tom Kristensen
7. Modernismen
Kendetegn:
- Mennesket er forvirret og rodløst.
- Det er i en identitetskrise, som gør dem modløse.
- Hvad er meningen med livet? Og er der overhovedet nogen?
- Alting er i forandring – foranderlighed og forgængelighed.

Studieportalen.dk – din online lektieguide
- Industriens fremmedgørelse
- Storbylivet.
- Ungdommens konflikter
- Prøver at reflektere sig til en mening med handling
- Eksistentialisme, meningen med livet. Angst for meningsløsheden – men samtidig
angst for friheden – derfor flygter man ind i faste rammer i form af samfundet. .
Fremmedgørelse.
Tekster:
Peter Seeberg. Hullet
Johannes V Jensen Memphis station
Dorit Willumsen Miss Hellerup
Peter Seeberg:
Kendetegn:
- Skriver om det glemte, upåfaldende, udkanterne af livet. (skriver aldrig om begivenhedernes
centrum.)
- Anonym og abstrakt miljøbeskrivelse.
- Anderledes atypiske navne (Graves, Drain Hullet)
- Absurdisme -> livet som udgangspunkt formålsløst.
- Personer kan ikke finde mening med livet.
- Kun de som accepterer meningsløsheden og erkender den er virkelig, har overblik. (fx
Graves)
- Man skal selv forme sin eksistens, samt træffe valg for at blive menneske.
- Personer er i sig selv intet – alt mening og betydning opstår i sammenspil med andre.
- Kan relatere til (PATIENTEN) se noter.
Hullet af Peter Seeberg:
Handler om en gruppe mennesker, der er blevet sat til at grave et hul, hvilket er en komplet
latterlig opgave, da hullet sandsynligvis ikke skal bruges til noget. Arbejderne kan ikke
acceptere meningsløsheden ved deres opgave og prøver derfor at opstille alle mulige grunde til
udgravningen. Til slut acceptere de opgaven, og derved meningsløsheden, som et uundgåeligt
vilkår i tilværelsen.
Johannes V. Jensen
Kendetegn:
- darwinist og ateist
- konflikt mellem det videnskabelige intellekt og romantisk, religiøstpræget følelsesliv.
- Colombus er symbol på hvileløs længsel
Dorit Willumsen:
Kendetegn:
- kompleks, psykologisk tematik
- følelsesmæssig forkrampning – kærlighedsløsheden
- moderne mænd og kvinder fremstilles i absurd samværd alene når de er sammen, halve når
de kun er sig selv.
- Voksne børn, barnlige voksne

Studieportalen.dk – din online lektieguide
- Kan relatere til ”MANDEN SOM PÅSKUD” se noter. Perfekthedsdrømme (Se VITA
ANDERSEN )
Miss Hellerup.
Har et underligt forhold til kærlighed. For hende findes den kun i eventyr eller operaer.
Kærlighed er umenneskelig og uopnåelig. Kærlighed er ubiologisk og urealisktisk. Hun kender
kun til kærlighed fra operaen, og det er sådan en uddødelig kærlighed hun prøver at finde.
”Når de forenes er alt forbi” (Kirkegård – romantikken – romantismen.) hun er på stranden for at
finde kærlighed, der bliver hun for første gang konfronteret med døden. (Memento mori!)
hun distancerer sig fra det ubehagelige – virker afstumpet og følelsesforladt.
(Se VITA ANDERSEN )
8. Postmodernismen
Kendetegn:
Pessimisme (No future digte)
Blander fantasi og fakta (fx den uudholdelige dk sang) magisk realisme
Accepter at der ikke er nogen fremtid i modsætning til 60ér digtene = håbløshed
Drømme / fantasi indtager virkeligheden
Ingen fast måde at skrive på
Narcissisme – yuppierne
Egoisme og selvtilstrækkelighed – image
Tekster:
Michael Strunge – vi folder drømmens faner ud:
Mikael Buchwald Hundebørnene
Juliane Preisler – Hvordan finde tilbage til rosenhaven
Bo Green Andersen
90ér litteratur:
Brutalisme: man bliver nødt til at tage hårdt fat for at mærke at man lever.
Skubber tingene ud i yderste konsekvens. – beskæftigere sig med de ekstreme sider af livet.
Intet syntes givet eller mere forståeligt – ikke engang kroppen. Kroppe mødes ubetinget af
kærlighed.