NatioNalpark Det Sydfynske Øhav - Nationalpark Sydfyn

More documents

Recommendations

Info

sætning og erhverv - og aktive lokalsamfund på småøerne er vigtige for nationalparken. Væsentlig for bosætning og fremtidig erhvervsudvikling på øerne er eksempelvis færgetransporten. Den skal tilgodese øboernes primære behov for hurtig og regelmæssig transport og samtidig sikre, at turisterne besøger øerne og helst bliver flere dage på øerne. Færgetransporten i Øhavet drives i dag af de lokale kommuner eller via lokale færgeselskaber. Der foregår ingen sejlads mellem småøerne på tværs af kommunegrænserne. Det giver store udfordringer for turisten, der ønsker at besøge flere småøer, og lokale beboere, der skal mødes og udvikle fællesskaber på tværs af øerne. Nationalparken tager initiativ til, at der kigges på færgedriften i Øhavet med nye og fælles øjne. Er det muligt at sikre en bedre betjening af øerne, hvis alle kommuner kiggede samlet på driften? Er det muligt at adskille gods og persontransport, altså sikre det essentielle for bosætningen på øerne, nemlig en hurtig persontransport i kombination med en fast godstransport? Det vil naturligvis kræve, at flere øer blev betjent af den samme båd, og at der indsættes forskellige typer. Et konkret eksempel er betjeningen af Hjortø og Birkholm. Her har Ærø og Svendborg Kommune hver en båd. Var det en fordel for beboerne på de to øer at betjeningen foregik i fællesskab som f.eks. Svendborg - Hjortø - Birkholm - Marstal? I den forbindelse bør man kigge på nye bådtyper som måske kan understøtte det lokale værftsbyggeri - måske hurtige, el-drevne både til persontransport? Erhvervsarbejdsgruppen foreslår projektet ”Fra ø til ø - havn til havn”. Her foregår betjeningen af øerne med Drejø som hovedstation. Der sejles endvidere ind til nye mindre havne som Skovballe og Fjællebroen. Hvorvidt forslaget kan realiseres er uklart for styregruppen, men det indgår i det videre arbejde. Nationalparken samler alle relevante aktører og investerer de nødvendige ressourcer i at få færgetransporten fagligt belyst, så der skaffes et ordentligt diskussionsgrundlag. Nationalparken er på tilsvarende vis det fællesskab, hvor småøerne kan rejse væsentlige problemer for deres udvikling. I samarbejde med eksempelvis Småøernes Aktionsgruppe kan nationalparken støtte med lån/tilskud til særlige erhvervsinitiativer målrettet småøerne. Forslaget er baseret på ideer fra kulturarbejdsgruppen, er- P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV hvervsarbejdsgruppen samt kulturanalysen og erhvervsanalysen. l Støtte lokale vedvarende energi-projekter Ø Nationalparken anerkender, at Ærø har en særlig styrkeposition hvad angår vedvarende energi, særligt øens store solfangeranlæg har sat Ærø på Danmarkskortet. Men også det kommunale indkøb af elbiler og planer om nye tiltag på kraftvarmeværket i Marstal understøtter denne profil. Nationalparken støtter vedvarende energi-initiativer på Ærø, men også i resten af området. Det kan være i form af tilskud til at afdække særlige problemstillinger, der bremser et initiativ, som kræver national opmærksomhed, eller i form af mindre tilskud til konkrete projekter. Forslaget kommer fra erhvervsgruppen og erhvervsanalysen. Mål u Nationalparken markedsfører og profilerer området Fokus n Samarbejde med erhvervslivet om markedsføring Ø Handlinger l Samarbejde med erhvervet En del af den erhvervsmæssige gevinst ved at etablere en nationalpark er den markedsføringsmæssige værdi, der følger med. En del markedsføring sker per automatik i form af det fokus, der kommer på området fra nationale medier og via en national markedsføring af Danmark, hvor de danske nationalparker bliver fremhævet og eksponeret. Det fokus, der sættes på de danske nationalparker, skal udnyttes lokalt. Det skal synliggøres, hvordan Øhavets nationalpark skiller sig ud. Hvad er særligt og hvilke tilbud har den? Opgaven skal løftes i tæt samarbejde med erhvervet og dets turistforeninger - lokalt såvel som regionalt og nationalt. I disse samarbejder igangsættes markedsføringsinitiativer spændende fra udviklingen af pakketure til traditionel markedsføring i diverse medier. Der etableres en partnerskabsordning med turisterhvervet, som det kendes fra mange udenlandske nationalparker. Erhvervet informerer om nationalparken, dens værdier og muligheder og kommer med i et markedsføringssamarbejde 29
30 P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV som nationalpark-partner. Herved opstår en tættere realtion mellem nationalparken og erhvervet, hvor en større gensidig forståelse fører til bedre resultater. Forslaget kommer fra erhvervsgruppen. Andre planer Handlingerne er som tidligere nævnt resultatet af mange forskellige borgeres ideer via idevognen, borgermøder, arbejdsgruppemøder mv. Interesseorganisationer som Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Friluftsrådet har tidligere udgivet lokale rapporter, undersøgelser og planer, der beskriver ønsker til konkrete handlinger til gavn for naturen og/eller friluftslivet i området. Disse tidligere planer er så vidt muligt inddraget i arbejdet med at udvælge handlingerne i denne plan og ligger inden for rammerne af de foreslåede handlinger. Disse planer skal derfor også betragtes som dokumenter, der yderligere kan konkretisere denne plan. Økonomi Et meget centralt spørgsmål for arbejdet med nationalparken er: Hvor store investeringer kan den trække til området? I nationalparkplanen arbejdes med et skøn på 200 mio. kr. over 10 år. Skønnet er kvalificeret ud fra en række forhold og erfaringer: Nationalparken kommer på finansloven med en årlig bevilling. Den er i øjeblikket 6 mio. kr. til etablering og 7,5 mio. kr. i årligt tilskud. De fire kommuner bidrager hvert år til driften af Naturturisme I/S med cirka 2,5 mio. kr. Det vurderes sandsynligt, at indsatsen føres videre i nationalparkregi. Det giver en årlig grundbevilling til nationalparken på 10 mio. kr., og den skal således tiltrække en årlig ekstern finansiering på 10 mio. kr. Baseret på erfaringerne fra blandt andet Naturturisme I/S og de andre nationalparkområder vurderes det realistisk fordi: l Naturturisme har de seneste år tiltrukket investeringer på cirka 10 mio. kr./år med en grundfinansiering på 1,6 mio. kr. l Nationalpark Mols Bjerge og Thy har allerede inden start fået hver 30 mio. kr. fra Arbejdsmarkedets Feriefond til konkrete projekter. Samme fond har bevilget 14 mio. kr. til Nationalpark Kongernes Nordsjælland og 9,5 mio. kr. til na- tionalparkundersøgelsen ved Roskilde-Lejre (Nationalpark Skjoldungelandet). l Nationalpark Vadehavet har fået 16 mio. kr. fra Region Syddanmarks vækstforum til et projekt, der skal udvikle de erhvervsmæssige gevinster ved den kommende nationalpark. Nationalparkens styrke er, at en række forskellige interessenter, herunder også offentlige myndigheder som kommune og stat, sætter nogle fælles mål for udviklingen af området. Fællesskabet og det overordnede syn på området vil uden tvivl skærpe interessen fra væsentlige bidragydere i at investere i arbejdet. De fleste store puljer og fonde kræver nemlig, at deres støtte bruges målrettet til projekter, som indgår i en større sammenhæng. Store fonde og puljer kræver også, at der bag en ansøgning står en stabil organisation, som kan håndtere projektet og give en vis sikkerhed for, at det rent faktisk også kan gennemføres. Her vil en nationalpark med lokalt og statsligt ophæng, også gennem lovgivningen, stå stærkt. Af større fonde med særlig relevans for nationalparken kan nævnes Region Syddanmarks regionale vækstmidler, EUs Interreg- og Mål-2 midler, EU-Life, Realdania, Friluftsrådets Tips og Lottomidler, Nordea-fonden, Lokale- og Anlægsfonden samt Arbejdsmarkedets Feriefond. Hertil kommer en række lokale puljer, bl.a. de Lokale Aktionsgrupper (LAG), hvis indsatsområder i høj grad falder sammen med formålet for nationalparken. Drift Nationalparken er en udviklingsorganisation, der løbende igangsætter nye initiativer og handlinger. Den opbygger en basisadministration til at sikre udviklingen. Den kan gribe lokale ideer, være med til at udvikle og sparre og rejse finansiering, men ikke nødvendigvis realisere projekter. Nationalparken opbygger ikke en stor driftsorganisation. Den er med i udviklingen og realiseringen, mens selve driften som udgangspunkt overlades til andre aktører. Til både realisering og den fremtidige drift er nationalparken derfor afhængig af et godt samarbejde med mange forskellige parter lige fra frivillige, foreninger og museer til kommuner og stat. I bilag 1 (tabel over de foreslåede handlinger) er for nogle af handlingerne opført en driftsudgift, som nationalparken forventes at skulle betale for at fremtidssikre den pågældende handling.
Page 1 and 2: FORSLAG Plan for NatioNalpark Det S
Page 3 and 4: Indhold Side 5 1: Nationalparkplane
Page 5 and 6: 6 3.3 Udviklingen i de sydfynske er
Page 7 and 8: 8 P L A N F O R N AT I O N A L P A
Page 9 and 10: 2: Vision og mål Nationalpark Det
Page 11 and 12: Mål Visionen opnås gennem fire ov
Page 25: 28 P L A N F O R N AT I O N A L P A
Page 29 and 30: 4: Størrelse og placering Undersø
Page 31 and 32: Styregruppens flertal foreslår den
Page 33 and 34: konkret skøn over, hvilke værdier
Page 39 and 40: 6: Hvad er en dansk nationalpark? A
Page 41 and 42: Bestyrelsens opgaver Nationalparkbe
Page 43: Det Sydfynske Øhav Nationalparksek

NatioNalpark Det Sydfynske Øhav - Nationalpark Sydfyn

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?