Notat vedr. termografi af vinduer/bygningstermografi - LivingLab
Notat vedr. termografi af vinduer/bygningstermografi - LivingLab
Notat vedr. termografi af vinduer/bygningstermografi - LivingLab
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>LivingLab</strong> A/S<br />
Hovedgaden 56, st<br />
8220 Brabrand<br />
<strong>Notat</strong> <strong>vedr</strong>. <strong>termogr<strong>af</strong>i</strong> <strong>af</strong> <strong>vinduer</strong>/bygnings<strong>termogr<strong>af</strong>i</strong><br />
Hvad er <strong>termogr<strong>af</strong>i</strong><br />
Termogr<strong>af</strong>i er helt grundlæggende en metode til at bestemme en overflades temperatur<br />
uden at berøre den – altså berøringsfri temperaturmåling. Metoden er baseret på, at alle<br />
overflader udsender infrarød (IR) stråling. Generelt stiger udstrålingen med stigende<br />
temperatur, men udstrålingen er også <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> emnets overflade – overfladens<br />
emissivitet(ε).<br />
Et <strong>termogr<strong>af</strong>i</strong>kamera måler den infrarøde stråling fra objekts overflade og omsætter det<br />
til et billede <strong>af</strong> objektets overfladetemperatur.<br />
Fordele ved IR temperaturmåling er at man forholdsvis enkelt kan få et godt overblik<br />
over selv store områders temperaturfordeling uden at man påvirker det objekt man<br />
måler på. Ulemperne er bl.a., at manglende kendskab kan føre til misforståelser og<br />
deciderede fejltolkninger.<br />
Hvad kan det bruges til<br />
Der findes to hovedtyper <strong>af</strong> <strong>termogr<strong>af</strong>i</strong>ske undersøgelser:<br />
• Kvalitativ <strong>termogr<strong>af</strong>i</strong>, som primært handler om at få et godt billede <strong>af</strong><br />
temperaturfordelingen på det objekt man måler på. Med den kvalitative metode<br />
vil man kunne påpege variationer i en overflades temperatur.<br />
• Kvantitativ <strong>termogr<strong>af</strong>i</strong>, hvor man desuden kan bestemme de eksakte<br />
temperaturer på objektet. Det kræver dog at der enten udføres supplerende<br />
kontaktmålinger eller at der er 100% styr på bl.a. overfladernes emissivitet og<br />
omgivelsernes temperatur.<br />
Indenfor bygnings<strong>termogr<strong>af</strong>i</strong> er det i langt de fleste tilfælde temperatur<strong>af</strong>vigelserne, der<br />
er interessante. Det er derimod knap så interessant om et område er f.eks. 15,3°C eller<br />
15,7°C. Den kvalitative undersøgelse er derfor ofte tilstrækkelig og langt de fleste<br />
<strong>termogr<strong>af</strong>i</strong>ske undersøgelser er da også primært kvalitative.<br />
\\dmwclus\dmw_docs\1356585-09\1314869_364385 livinglab <strong>termogr<strong>af</strong>i</strong> <strong>af</strong> <strong>vinduer</strong>.doc<br />
5. juli 2010<br />
136585-09<br />
Ordrenr. 364385<br />
Dok nr. 1306781<br />
rod/vw
2010.07.05<br />
1356585-09/<br />
1306781<br />
Hvad skal man være opmærksom på<br />
Vejrmæssige forhold<br />
Kvaliteten <strong>af</strong> det fotogr<strong>af</strong>erede <strong>af</strong>hænger meget <strong>af</strong>, under hvilke betingelser billederne er<br />
taget. Som tommelfingerregel skal udendørsbilleder altid tages i stabilt vejr med<br />
overskyet himmel og med en forskel på ude- og indetemperatur på mindst 10 °C. Har<br />
der indenfor de seneste timer været regn, solskin eller skyfri nat kan<br />
overfladetemperaturen lokalt være sænket eller hævet. I disse tilfælde kan den <strong>af</strong>læste<br />
temperatur i lige så høj grad være et udtryk for konstruktionens varmelagring som dens<br />
isoleringsevne. Tilsvarende vil en termogr<strong>af</strong>ering <strong>af</strong> et vindue som har stået åbent<br />
indenfor de seneste timer, ikke nødvendigvis give det korrekt billede <strong>af</strong> vinduets<br />
isoleringsevne.<br />
Er der meget koldt udenfor vil et <strong>termogr<strong>af</strong>i</strong>billede umiddelbart vise tydeligere<br />
kuldebroer, end hvis udetemperaturen havde været mere moderat. Tilsvarende vil<br />
indetemperaturen have indvirkning på, hvor tydelig en kuldebro fremstår på billedet.<br />
Kr<strong>af</strong>tig vind vil ligeledes kunne påvirke overfladen <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong>, om billedet tages i<br />
vind- eller læsiden.<br />
Det er derfor vigtigt at kende og registrere de betingelser et billede er taget under.<br />
Solen har tydeligvis opvarmet en del <strong>af</strong> gavlen og det ene vindue – temperaturforskellen er<br />
derfor ikke tegn på fejl.<br />
Uensartet overflade<br />
Ved termogr<strong>af</strong>ering <strong>af</strong> uensartet overflade, dvs. overflader med forskellig emissivitet,<br />
vil <strong>termogr<strong>af</strong>i</strong>billedet angive temperaturforskelle, som reelt ikke forekommer. Mange<br />
byggematerialer har dog ret ens emissivitet, så ofte går det godt. I nogle tilfælde kan det<br />
dog føre til ret store misvisninger, så det kan anbefales at påsætte en tape eller lignende<br />
med kendt emissivitet, når der termogr<strong>af</strong>eres hen over forskellige materialer/overflader.<br />
\\dmwclus\dmw_docs\1356585-09\1314869_364385 livinglab <strong>termogr<strong>af</strong>i</strong> <strong>af</strong> <strong>vinduer</strong>.doc
2010.07.05<br />
1356585-09/<br />
1306781<br />
Stor aluminiumsklods med hhv. hvid malertape og sort g<strong>af</strong>fatape, samt blank overflade. Klodsen<br />
er opvarmet til ca. 50 °C. Termogr<strong>af</strong>ibilledet viser ganske rigtigt en temperatur omkring 50 °C<br />
på både malertape og g<strong>af</strong>fatape, hvorimod temperaturen på den blanke aluminium fejlagtigt<br />
angives til ca. 25 °C.<br />
Temperaturskalaen<br />
På et <strong>termogr<strong>af</strong>i</strong>billede vil man ofte hæfte sig ved de farvetoner, som ligger i<br />
temperaturskalaens yderkanter. Ved at indsnævre temperaturskalaen kan man<br />
tydeliggøre områder med <strong>af</strong>vigende temperatur, men samtidig kan man risikere<br />
utilsigtet at påpege ”fejl” som reelt er uden betydning.<br />
De følgende fem <strong>termogr<strong>af</strong>i</strong>billeder viser alle ens temperaturforhold, blot visualiseret på<br />
forskellig måde. Kuldebroerne skyldes i dette tilfælde sjusk og manglende omhu ved<br />
udførelsen.<br />
Temperaturskala tilpasset det varmeste og koldeste punkt i billedet<br />
\\dmwclus\dmw_docs\1356585-09\1314869_364385 livinglab <strong>termogr<strong>af</strong>i</strong> <strong>af</strong> <strong>vinduer</strong>.doc
2010.07.05<br />
1356585-09/<br />
1306781<br />
Bred temperaturskala – udligner forskelle<br />
\\dmwclus\dmw_docs\1356585-09\1314869_364385 livinglab <strong>termogr<strong>af</strong>i</strong> <strong>af</strong> <strong>vinduer</strong>.doc<br />
Snæver temperaturskala – fremhæver forskelle<br />
Ligeledes kan man ved at parallelforskyde temperaturskalaen få hele billedet til at<br />
fremstå enten meget varmt eller meget koldt.<br />
Et ”varmt” billede nedtoner fejlens betydning<br />
Et ”koldt” billede skærper fejlens betydning<br />
En god tommelfingerregel er, at temperaturen på det emne, man ønske at termogr<strong>af</strong>ere,<br />
skal repræsentere hhv. den højeste og laveste temperatur på skalaen. I nogle tilfælde<br />
hvor flere billeder behandles i samme rapport, kan det dog øge læsevenligheden at holde<br />
skalaen konstant for alle billeder.<br />
Det vil oftest være formålstjenligt at alle større overflader kan ses, derfor bør der tages<br />
billeder så vinkelret som muligt på den overflade man ønsker at undersøge. Herved kan<br />
varmestrålingen og dermed temperaturen følges f.eks. ud gennem en vinduesniche, så<br />
eventuelle fejl kan findes.<br />
Analyse <strong>af</strong> <strong>termogr<strong>af</strong>i</strong>billeder - klimaskærmen<br />
Ved <strong>termogr<strong>af</strong>i</strong> vil man typisk kunne se kuldebroer. Kuldebroerne kan lidt groft opdeles<br />
i 2 hovedkategorier.<br />
• Konstruktionsbetingede kuldebroer, er forårsaget <strong>af</strong> forhold som sikrer funktion,<br />
stabilitet og bæreevne. Denne type kuldebroer kan derfor normalt ikke undgås<br />
helt. I nyere byggeri bør omfanget <strong>af</strong> de konstruktionsbetingede kuldebroer dog<br />
være meget begrænset.<br />
• Kuldebroer som skyldes fejl eller sjusk ved hhv. projektering og udførelse.
2010.07.05<br />
1356585-09/<br />
1306781<br />
Ved benyttelse <strong>af</strong> termogr<strong>af</strong>ering i forbindelse med en BlowerDoor test vil utætheder<br />
kunne ses som kulde/varme fra det utætte område. Dette kan nemt forveksles med dårlig<br />
isoleringsevne på bygningskomponenten, hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet.<br />
Specifikt for <strong>vinduer</strong><br />
Ved <strong>termogr<strong>af</strong>i</strong>ske billeder <strong>af</strong> <strong>vinduer</strong> vil der altid forekomme variationer i udstrålingen.<br />
Dette skyldes at ramme, karm og indbygning er sammensatte konstruktioner, hvorimod<br />
ruden, og muren er homogene konstruktioner. Der vil i ramme / karm området derfor<br />
altid være variationer, som ofte skyldes de beslag, samlinger mm. der sørger for at<br />
vinduet har den ønskede funktion, som f.eks. at kunne åbnes. Nedenstående liste<br />
beskriver de oftest forekomne variationer:<br />
o Materialeovergange<br />
o Randzone (rudekant)<br />
o Beslag (synlige og skjulte)<br />
o Hjørnesamlinger<br />
\\dmwclus\dmw_docs\1356585-09\1314869_364385 livinglab <strong>termogr<strong>af</strong>i</strong> <strong>af</strong> <strong>vinduer</strong>.doc<br />
o Friskluftventiler<br />
o Tilbagetrukne fuger, fordybninger og noter<br />
o Vinduesnicher<br />
o Overfladers forskellige emissivitet<br />
Derudover vil glasset og i nogle tilfælde overfladebehandling kunne resultere i<br />
reflektioner fra omgivelserne og personer.<br />
BR10 kravet til overflade‐<br />
temperatur er baseret på en 2‐<br />
dimensionel beregning.<br />
Temperaturen kan derfor lokalt<br />
være lavere end kravet, da<br />
beregningsmetoden ikke tager<br />
hensyn til bl.a. hjørnesamlinger og<br />
intern konvektion.<br />
I hjørnet er temperaturen lavere<br />
end midt på profilet, hvilket også<br />
ses på gr<strong>af</strong>en. Dette skyldes<br />
karmens og rudens opbygning og<br />
er helt normalt.
2010.07.05<br />
1356585-09/<br />
1306781<br />
Mht. overfladetemperaturen på <strong>vinduer</strong> anføres i BR10 7.4.2 stk. 6:<br />
”Overfladetemperaturen på vinduesrammer i ydervægge må ikke være lavere end 9,3<br />
°C og i vejledningsteksten fremgår det ”Overfladetemperaturkravet gælder ved 20 °C<br />
inde og 0 °C ude. Overfladetemperaturen beregnes på grundlag <strong>af</strong> DS/EN ISO 10077-2<br />
Termisk ydeevne for <strong>vinduer</strong>, døre og skodder – Beregning <strong>af</strong> varmetransmission – Del<br />
2: Numerisk metode for rammer. ”<br />
DVC har fra maj 2003 og indtil december 2008 h<strong>af</strong>t et lignende krav på 7 °C og fra<br />
december 2008 et krav på 8,5 °C. En nærmere beskrivelse <strong>af</strong> DVC-kravet findes på<br />
www.vinduesindustrien.dk.<br />
Under forudsætning <strong>af</strong> at betingelserne for et brugbart <strong>termogr<strong>af</strong>i</strong>billede er opfyldt, vil<br />
billederne kunne indikere bl.a. følgende fejl:<br />
o Manglende isolering i indbygninger/lysninger<br />
o Manglende tæthed mellem dampspærre og vindue/lysningspanel<br />
o Større utætte samlinger<br />
o Udtjente <strong>vinduer</strong> med nedbrudte samlinger<br />
o Manglende pakninger<br />
o Vinduer med større utætheder f.eks. som følge <strong>af</strong> mangelfuld justering<br />
Det kolde område mellem ramme og karm er ”normalt” da døren skal kunne åbne. Den utætte<br />
samling <strong>af</strong> elementerne er derimod ikke tilfredsstillende. Billedet er taget i forbindelse med en<br />
BlowerDoor test.<br />
\\dmwclus\dmw_docs\1356585-09\1314869_364385 livinglab <strong>termogr<strong>af</strong>i</strong> <strong>af</strong> <strong>vinduer</strong>.doc
2010.07.05<br />
1356585-09/<br />
1306781<br />
Billedet viser en ældre dør som ikke lukker tæt i nederste låseside. Billedet er taget i forbindelse<br />
med en BlowerDoor test.<br />
Utætheden er ikke acceptabel og det skal undersøges om den skyldes manglende justering,<br />
slitage eller andet. Ved ældre døre som denne bør en udskiftning overvejes.<br />
I mange tilfælde er det ikke muligt at fastlægge den præcise årsag til<br />
temperaturvariationerne, alene på baggrund <strong>af</strong> en <strong>termogr<strong>af</strong>i</strong>sk undersøgelse. En<br />
supplerende byggeteknisk undersøgelse <strong>af</strong> det pågældende område vil derfor ofte være<br />
nødvendig.<br />
Gode råd om udførelse og analyse <strong>af</strong> <strong>termogr<strong>af</strong>i</strong><br />
Det <strong>termogr<strong>af</strong>i</strong>ske billede har stor visuel effekt, hvorfor det i dag betragtes som<br />
dokumentation for mange former for fejl, blot der er en <strong>af</strong>vigelse i overfladetemperaturen.<br />
Et <strong>termogr<strong>af</strong>i</strong>billede er dog ikke altid hele sandheden. Lad derfor<br />
personer med byggeteknisk indsigt bruge <strong>termogr<strong>af</strong>i</strong> som indikator for <strong>af</strong>vigelser/fejl og<br />
følg op med nærmere undersøgelser.<br />
Husk samtidig på at krav til komponenter fastsættes <strong>af</strong> lovgivning og standarder og ikke<br />
<strong>termogr<strong>af</strong>i</strong>ske billeder. F.eks. bestemmes <strong>vinduer</strong>s tæthed i.h.t. DS/EN 1026 og DS/EN<br />
12207 og <strong>vinduer</strong>s U-værdier (Termiske ydeevne)bestemmes på baggrund <strong>af</strong> DS/EN<br />
ISO 10077-1 og -2 eller DS/EN ISO 12567-1 og -2.<br />
Med venlig hilsen<br />
Byggeri, Murværk og byggekomponenter<br />
René Østergaard<br />
dir. tlf. 7220 1138<br />
e-mail: rod@teknologisk.dk<br />
\\dmwclus\dmw_docs\1356585-09\1314869_364385 livinglab <strong>termogr<strong>af</strong>i</strong> <strong>af</strong> <strong>vinduer</strong>.doc
Change language