Vejen og Omegns Sportsfiskerforening VOSF 1947 - 1997

24
benyttede de ulovlige vadesteder eller gik over ad den vej udenfor Kongeåens udløb, som kunne
befares, når det var ebbe. Der var også dem, der sejlede uden om åen og op ad Janderup Å eller
over Kolding Fjord.
En af de mest yndede smuglervarer var brœndevin, og der var kun få af beboerne, der ikke deltog
i denne trafik. Den udmœrkede historiker P. Eliassen bringer i sin bog Kongeåen mange historier
herom. Han blev født i Skrave sogn. Han fortœller om Thomas Thomsen i Skodborg, der
havde vœret stœnderdeputeret i Slesvig, at han smuglede brœndevin i en kassevogn med dobbeltbund.
Her var der en blikbeholder, der kunne fyldes med den gode drik. Han ejede selv et
brœndevinsbrœnderi, og hans broder Peter, der var kromand i Vejen og havde vœret
stœnderdeputeret i Viborg, fik på den måde billig brœndevin til kunderne.
Engang havde Thomas Thomsen indbudt toldkontrollør, assistent og betjente til et fødselsdagsgilde
hos sig. Stemningen var høj, og da de endelig skulle afsted, undrede de sig over, at deres
heste var så svedte. De havde da også vœret til gilde, svarede Thomas Thomsen, og svedte af
den anstrengelse. Men han glemte at fortœlle, hvordan hans egne folk havde spœndt toldernes
heste for vœrtens vogne, der var lœsset med smuglervarer og i en fart blev kørt over den ubevogtede
grœnse. Sådanne selskaber var iøvrigt ret almindelige, og det hœndte engang, da toldkarle
og smuglere havde vœret sammen, at en af toldkarlene spurgte: „Har I nu fået Jeres sager i
behold“.
Og så kom det ulykkelige år 1864. Krigen var tabt, og de to sejrrige tyske magter var herrer
"sønden å". Den forhadte toldgrœnse blev straks genoprettet. Ved freden i Wien var det blevet
bestemt, at Danmark skulle afstå de jyske enklaver, der lå i det slesvigske område, og til gengœld
have en tilsvarende del af Slesvig. Ved forhandlingerne om den praktiske gennemførelse af
disse bestemmelser søgte man først fra dansk side at få en grœnselinie, der gik helt syd for
Kongeåen. Forslaget blev dog straks afvist. Det blev hurtigt klart, at man fra tysk side ville holde
på, at Kongeåen blev bevaret som grœnse på så langt et stykke som muligt, ja, den preussiske
konge stillede flere gange krav til sine forhandlere om, at grœnsen skulle trœkkes langs Konge-