Vejen og Omegns Sportsfiskerforening VOSF 1947 - 1997

40
Kongeåen - et godt stallingvand.
Engang hed den noget så lokalt som Skodborg Å, men fra omkring 1700-tallet og til i dag kendes
den som Kongeåen eller blot Kongeå. Et navn, der måske kan hidrøre fra det kongelige slot, man
har fundet resterne af ved Skodborghus, eller måske fordi åen engang skilte Kongens land, Nørrejylland,
og det hertugelige Sønderjylland.
Der knytter sig i det hele taget megen interessant historie til Kongeåen. Den har som sagt dannet
både herreds - og sysselskel mellem Nørre- og Sønderjylland, og fra det danske nederlag til
Preussen i 1864 og frem til 1920 var åen på en 26 km lang strœkning landegrœnse mellem
Danmark og Tyskland.
De preusiske ørne, der i sin tid rejstes ved Kongeå-grœnsen er for lœngst borte, men den dag i
dag findes stadig en del gamle gendarm- og toldhuse, f.eks. ved Skodborghus. Ved Foldingbro
findes ligeledes - på sydsiden af åen - en velbevaret grœnsesten, der fortœller, at man der befinder
sig i det preussiske rige.
Et sted nord for Skodborg må den gamle Hœrvej, af nogen også kaldet Oksevejen, også have
passeret åen. Bro over åen var der sandsynligvis ikke dengang i 1600-tallet. Der fandtes kun to,
en ved Ribe og en ved Kolding, og her opkrœvede man told, specielt på stude. Her midt på
åstrœkningen har man tilsyneladende vœret henvist til at bruge vadesteder. Den dag i dag findes
der stadig flere gamle vadesteder i åen. Jeg har ofte, når jeg har siddet og skuet ud over åen,
spekuleret på, om nogle af disse vadesteder mon er blevet brugt af de gamle kvœgdrivere ved
Hœrvejen. Måske har de gjort holdt her, inden de skulle videre sydpå forbi de store Farrisskove,
der dengang husede både vildsvin og ulv. Uden tvivl er alle vadestederne ikke officielle, en del
har sandsynligvis vœret brugt i forbindelse med det omfattende smugleri af stude, vin og tekstiler,
der dengang fandt sted.
Senere i 1914 - 18 smuglede man mennesker over åen fra det krigsførende Tyskland til frihedens
land Danmark. Huset „Frihed“ opført i 1870 af H.D. Kloppenborg umiddelbart nord for åen ved
Københoved er et tydeligt vidnesbyrd om de store modsœtninger, der engang herskede på tvœrs
af åen. Fra sit frivillige asyl i villaen kunne Kloppenborg lœse sin danske avis i fred uden frygt
for tysk arrestation,og samtidig skue sydpå over åen til den gård, som han ejede.