DCA rapport om Miljøteknologier i det primære jordbrug
DCA rapport om Miljøteknologier i det primære jordbrug
DCA rapport om Miljøteknologier i det primære jordbrug
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
for indgår teknologien i denne støtteordning. Miljøeffekterne og <strong>om</strong>kostninger forbun<strong>det</strong> med ned-<br />
fældning i vintersæd, vil blive beskrevet nedenfor.<br />
I 2010 og 2011 er teknikker til forsuring af gylle i lager og ved udbringning blevet udviklet og nogle<br />
af dem også afprøvet. Effekt af forsuring i stalden er allerede beskrevet ovenfor på side 16, og her<br />
skal <strong>det</strong> bare tilføjes, at der i 2010 blev gennemført en stor undersøgelse for at belyse effekten af<br />
staldforsuring på ammoniaktabet ved udbringning. På baggrund af denne undersøgelse er emissionskoefficienterne<br />
for denne teknologi blevet opdateret.<br />
Nedfældning af gylle<br />
Ammoniakfordampning<br />
Nedfældning begrænser ammoniakfordampningen af den udbragte gylle i forhold til slæbeslangeudlægning.<br />
Begrænsningen afhænger af den benyttede teknik, og i hvor høj grad gyllen indarbejdes<br />
i jorden. Hvis gyllen ikke dækkes helt med jord under udbringningen, kan ammoniakfordampningen<br />
forløbe over lang periode på op til 3-10 døgn. Reduktionen af ammoniakfordampning ved nedfældning<br />
i vintersæd med k<strong>om</strong>mercielle teknologier er ikke dokumenteret tilstrækkeligt. Dog har et<br />
forsøg, udført på forskningscenter Foulum i 2010, vist en emissionsreduktion ved nedfældning i<br />
vintersæd på ca. 50% (Upubliceret data). Så vidt vides er der ikke gennemført emissionsforsøg med<br />
nedfældning af minkgylle. Det vurderes dog at emissionskoefficienterne og reduktionseffektiviteten<br />
er identisk for kvæg- og minkgylle. Den gennemsnitlige ammoniakfordampning fra gylle, udbragt<br />
med henholdsvis slæbeslanger og nedfældning, er vist i Tabel 20.<br />
Tabel 20. Gennemsnitlig fordampning af ammoniak fra svine- og kvæggylle udbragt i foråret til vintersæd med henholdsvis<br />
slæbeslanger og nedfældning. Alle emissionskoefficienter er opgivet i % af den totale mængde kvælstof (total<br />
N) udbragt og er baseret på værdier fra Alfam modellen (Hansen et al., 2008). Tallene, vist i tabellen, er et gennemsnit<br />
af emissionskoefficienterne vægtet efter hvor meget gylle der udbringes i de forskellige måneder i løbet af året (Bilag<br />
2). Der findes ikke opgørelser over ammoniaktabet fra udbragt minkgylle, men <strong>det</strong> vurderes at svare til ammoniaktabet<br />
fra udbragt kvæggylle.<br />
Svinegylle<br />
NH3 tab, % af udbragt total N<br />
Kvæggylle<br />
Slangeudlagt 11,5 15,4<br />
Nedfældning i vintersæd 5,8 8,1<br />
Lugt<br />
Den lugtreducerende effekt af gyllenedfældning er blevet undersøgt i danske og udenlandske un-<br />
dersøgelser. Disse undersøgelser viser samstemmende, at nedfældning effektivt kan begrænse lugten<br />
af udbragt gylle i forhold til slæbeslangeudbringning (Nyord & Hansen, 2008; Nyord et al.,<br />
2010; Hanna et al., 2000; Moseley et al., 1998). Med den teknik, der er til rådighed i øjeblikket, vil<br />
der ved nedfældning i vintersæd normalt ske en så øverlig placering af gyllen, at lugtreduktionen<br />
34