Klik her og læs hele artiklen. - Vagabond

USA
ARVEN FRA JAMESTOWN
Det var ikke kun de store og højtravende patriotiske armbevægelser, der dominerede, da amerikanerne
i en periode på to-tre år markerede 400-årsdagen for den første permanente engelske bosættelse
i det, vi i dag kender som USA. Vel var der pomp og pragt, men også selvransagelse. Mange af de
problemer, Jamestowns første beboere var oppe imod, afspejles i vore dage stadig i det amerikanske
samfund, og problemerne er stadig til debat. TEKST OG FOTO: SØREN MILHOLT OG BENTE COLBERG
Det skete i det Herrens år 1607, at
kaptajn John Smith og 103 engelske
kolonister i tre skibe ankom
til Chesapeake-bugten i det nuværende
Virginia. De sejlede op ad en af floderne og
grundlagde Jamestown den 13. maj 1607,
passende opkaldt efter den daværende
engelske kong James I. Resten af historien
kender de fleste, og de basale historiske
fakta kender ethvert amerikansk barn fra
historietimerne. Eller også har de lært om
de mange myter om John Smiths forhold til
Pocahontas, høvdingedatteren fra Powhatan-stammen,
enten fra de mange bøger og
eventyr eller fra Walt Disney-tegnefilmen
34__REJS__04__2008__WWW.VAGABOND.INFO
fra 1995 eller sidst i Terrence Malicks film
”The New World” fra 2005.
RIDSER I DEN PATRIOTISKE LAK
Tidligere runde Jamestown-fødselsdage har
været fejret med fanfarer a la 200-årsdagen
for Uafhængighedserklæringen i 1976,
men de ellers meget historie-fikserede
amerikanere var lidt mere afdæmpede med
trompeterne omkring Jamestowns skarpe
hjørne. Og det i erkendelse af, at sporene
fra Jamestown måske ikke helt lever op til
nationalsangens afsluttende strofe om ”the
land of the free and the home of the brave”.
For hvad var Jamestown egentlig for en stør-
relse? Jamestown var kimen til den amerikanske
kapitalisme, til racisme, til langsom
udryddelse af indianerne og til slaveriets
indførelse i USA – og det er emner, der til
stadighed får mere plads i den amerikanske
debat og selvransagelse.
Det er uomtvisteligt, at de første 104
kolonister i Jamestown var finansierede af
private interesser, i modsætning til de puritanske
pilgrimme, der ankom med det stolte
skib Mayflower og grundlagde kolonien Plymouth
i det nuværende Massachusetts 14 år
senere i 1621. Pilgrimmene var motiverede
af religiøs undertrykkelse i England og drog
til den nye verden for at leve efter de regel-
Til venstre og øverst på denne side
glimt fra Jamestown Settlement,
det levende museum med indianerlandsby
og arbejdende “nybyggere”.
Arkæologerne graver stadig i det
område, der nu er defineret som
værende den oprindelige bosættelse
og det oprindelige James Fort.
Den store obelisk markerer
Jamestowns historiske status
sæt, de mente, var de eneste rigtige for dem.
John Smith & Co. var motiverede af simple
og basale kapitalistiske drømme om guld og
rigdomme.
INDIANERE
De første år i Jamestown var mere tragedie
end triumf. Kolonisterne døde på stribe af
sygdomme, underernæring, og om end der
herskede en vis form for fredelig sameksistens
med de lokale Powhatan-indianere,
kom det ofte til væbnet konflikt mellem parterne.
Indianerne i området talte mere end
10.000, og man kan undre sig over, hvorfor
de ikke bare udryddede de fåtallige koloni-
ster. Indianerne har måske syntes, der var
plads nok til alle. De skulle bare have vidst,
at Jamestown var begyndelsen til enden, og
at Jamestown lagde grunden til et mønster
af udrensning, der siden skulle ramme hele
Nordamerikas urgamle befolkning.
Kolonisterne fandt ikke guld, og de blev
ikke rige i en fart. Men ad åre lykkedes det
at udvikle en tobaksafgrøde, der kunne klare
sig under lokale forhold, og så begyndte det
at skæppe i kasserne til de private interesser
hjemme i London, der oprindeligt havde
finansieret eventyret. Tobaksplantager kræver
hårdt arbejde, og de første afrikanske
slaver ankom til Jamestown og Virginia alle-
USA
POCAHONTAS
Pocahontas var datter af Wahunsunacock,
høvdingen af Powhatan-stammen.
Hendes ”officielle” navne var Matoaka
og Amonute, mens Pocahontas var et
kælenavn og refererede til hendes lystige
væsen (det betyder “den lille kåde” på
Powhatan). Man mener, hun blev født
i 1595, og hun har således været 12 år,
da John Smith grundlagde Jamestown.
Ifølge legenderne reddede hun Smith fra
henrettelse, da han var blevet taget til
fange af indianerne. Myterne mener også,
at Pocahontas reddede Jamestown fra
undergangen ved bag om ryggen på sin far
at skænke afgrøder til englænderne, når
tilstandene så mest sort ud for de forhungrede
og uerfarne kolonister. Smith nærede
dyb sympati for Powhatan-indianerne og
sikkert er det nok også, at hans forhold til
Pocahontas var mere end blot sympati.
John Smith forlod Jamestown og Pocahontas
blev senere gift med manden, der
for alvor satte skub i tobaksproduktionen
i området, englænderen John Rolfe. Samtidig
skiftede hun navn til Rebecca Rolfe.
Sammen drog de til England. Pocahontas
blev modtaget som en prinsesse og betog
såvel hoffet som hele nationen. Kort før
hjemrejsen til Virginia i 1617 blev Pocahontas
syg (sandsynligvis af kopper) og døde
langt væk hjemmefra.
WWW.VAGABOND.INFO__04__2008__REJS__35

USA
JOHN SMITH
John Smith var englænder og levede fra
1580 til 1631. Han var soldat, sømand og
forfatter og har indskrevet sig i verdenshistorien
for sin rolle i etableringen af
kolonien i Jamestown og for sin udforskning
og kortlægning af Virginias floder og
Chesapeake Bay. Kendt er han selvfølgelig
også blevet for sit forhold til Pocahontas,
Powhatan-høvdingens datter. John Smith
var såkaldt guvernør i Virginia i 1608.
Han vendte tilbage til England året
efter og udgav en bog om sine oplevelser. I
1614 søgte han atter til den nye verden på
spændende opdagelsesrejser til det, der nu
er staterne Maine og Massachusetts. Han
kaldte områderne for New England, og det
hedder de stadig. John Smith blev senere
fanget af franske pirater og slap kun med
held tilbage til England. Her levede han af at
skrive bøger indtil sin død i 1631.
Standardudgaven af hans samlede værker
er Philip Barbours ”The Complete Works
of Captain John Smith” (1986) i tre bind.
rede i 1619. De kom for at blive, og Virginia
forblev hovedkraften bag slaveriets fortsatte
eksistens. Byen Richmond var Sydstaternes
hovedstad under den amerikanske borgerkrig
1861-1865, der med Nordstaternes sejr
officielt markerede slaveriets ophør.
REPRÆSENTATIVT
STYRE OG LIGE RET FOR ALLE
På trods af nutidens kvaler over fortiden er
der sandelig også plusser i Jamestowns rødder,
og igen er der direkte tråde til nutiden.
36__REJS__04__2008__WWW.VAGABOND.INFO
Dels indførte man i Jamestown principperne
om lige ret for alle. Alle, inklusive guvernøren,
var underlagt de samme love. Ingen er
hævet over loven. Det princip har man haft
glæde af i USA lige siden.
Jamestowns privatkapitalistiske herrer
sad i London, og de var igen underlagt den
britiske monark. På et lokalt plan indførtes
dog allerede i 1619 et repræsentativt styre,
det første af sin art i USA. Den politiske
autoritet og retten til at træffe bindende
politiske beslutninger blev tildelt en valgt
forsamling. Et egentligt demokrati med
fuld parlamentarisme og grundlovssikrede,
individuelle rettigheder fik man først i 1776,
da USA endegyldigt rev sig løs fra England
med sin Uafhængighedserklæring. Dengang
i 1600-tallet brokkede kolonisterne sig over
indblandingen fra London, i dag brokker
mange amerikanere sig over indblandingen
fra den føderale regering i Washington DC.
JAMESTOWN SETTLEMENT
Der er nok at se på i området, og historisk
interessant er det naturligvis at ”være dér,
hvor det hele startede”. Allerede i forbindelse
med 350-årsdagen for Jamestowns
bosættelse i 1957 indviedes Jamestown Settlement,
en slags levende Frilandsmuseum
med udstillinger, gallerier og film om de
historiske og kulturelle aspekter og begivenheder
– fra 1607 og helt op til nutiden.
Udendørs kan man se tro kopier af kolonisternes
oprindelige fort, en typisk Powhattan-landsby
og ikke mindst tro kopier (i
størrelse 1:1) af de tre skibe, der bragte John
Smith og hans kolonister til Jamestown i
1607 - Susan Constant, Godspeed og Discovery.
Det koster $13,50 at komme ind, og der
er åbent dagligt 9-17, i sommerperioden fra
15. juni til 15. august til klokken 18. Mere
info og detaljer og kort over beliggenhed på
www.historyisfun.org
HISTORIC JAMESTOWNE
Et par kilometer længere mod syd, på Jamestown-øen,
ligger Historic Jamestowne – og
hvorfor det staves med et ”e” i enden, skal
nok tilskrives et forsøg på at gøre det mere
”gammel-autentisk”. Her lå den oprindelige
bosættelse, og her er monumenterne, her
er statuerne af Pocahontas og John Smith,
og her er resterne af det oprindelige James
Fort fra 1607. Historikere og eksperter var i
mange år overbevist om, at fortet for længst
var skyllet bort af James-floden, men i 1996
fandt arkæologer endelig resterne. Omridset
af det trekantede fort er markerede, og man
kan følge med i de pågående udgravninger,
som indtil videre har afdækket mere end en
million genstande. Myter og gisninger er i
sandhed blevet til virkelighed i Jamestown.
Besøgscenteret åbnede i januar 2007, og
hjemmesiden www.historicjamestowne.
org indeholder detaljer om udgravningerne
og alt det, man kan se - klik ind på ”visit”.
Stedet administreres af National Park Service
og alle praktiske informationer findes
på www.nps.gov/jame. Der er åbent dagligt
fra 8.30 til 16.30, og det koster $10 at komme
ind. Billetten gælder også til Yorktown
Battlefield og er gyldig i syv dage.
PLANTATION BREAKFAST
Jamestown nås fra Williamsburg enten ad
den direkte Route 31 (10 kilometer) eller
ad den smukke Colonial Parkway, delvis
langs James-floden med smukke udsigter
(16 kilometer).
Kører man til Jamestown via Route 31,
kan man med fordel stoppe og nyde en
rigtig ”southern breakfast” i ”Old Chickahominy
House”. Det gamle hus med
egetræsgulve og gamle oliemalerier på
væggene ligger på Jamestown Road nr.
1211, lidt syd for Williamsburg umiddelbart
efter Jamestown Road krydser Route 199.
Husets specialitet – Plantation Breakfast
- koster $8,75 for en enorm portion med
to æg, Virginia-skinke, bacon, majsgrød,
varme boller og meget mere. Åbent dagligt
fra 8.30 til 10.15 og fra 11.30 til 14.30
Skal shopping-genet luftes fra morgenstunden,
er det tilstødende store butikslokale
fyldt fra gulv til loft med gamle og nye
antikviteter og alt til indretning af et rigtigt
kolonihus fra de gode, gamle dage.
Udendørs kan man se
tro kopier (i størrelse 1:1)
af de tre skibe, der bragte
John Smith og hans
kolonister til Jamestown
i 1607 - Susan Constant,
Godspeed og Discovery
X
USA
WWW.VAGABOND.INFO__04__2008__REJS__37