Seminar - Moderne kontra klassiske collies

SEMInAr – MOdErnE KOnTrA KLASSISKE COLLIES
AFHOLDT AF: ELENA BAL á zSOVITA , NYITR AMENTI COLLIES, UNG ARN
Med tilladelse oversat til COLLIEBLADET
af Ada Norts.(Foredraget var fulgt af en del
meget illustrative billeder, som jeg beklageligvis
ikke har modtaget. Men jeg kan her
anbefale, at man samtidig med læsning af
denne artikel studerer billederne bagest i
DCKs kompendium).
Blandt dommere, inklusive Colliedommere,
der opdrætter Collies, er det en populær
antagelse, at det ikke er let at dømme
Collie-langhår. Jeg vil gerne hermed tilkendegive
mit synspunkt på dette sted.
Til at starte med, kan jeg ikke forstå at
man siger, at det skulle være vanskeligt at
bedømme Collies. Jeg dømmer omkring
30 racer fra forskellige grupper og jeg føler
at Collies er for mig en af de letteste racer
at dømme, og jeg kan lide at dømme Collies
langt mere end andre racer.
Nu til dags kan jeg se 3 typer i racen.
– De er: Klassisk engelsk, moderne
engelsk og den amerikanske type. Der er
desuden også brasilianske Collies. Jeg
betragter sidstnævnte som en type der
ligger mellem den klassiske og den amerikanske
type, men den kan måske anses
for at være en fjerde type.
I de tilfælde at man møder hunde
der er virkelig godt bygget vil alle typer
kunne fremstå som standarden skildrer.
Amerikanske Collies er opdrættet efter
AKC-standard, hvilket på et antal punkter
adskiller sig fra den engelske, og disse forskelligheder
skal man naturligvis bemærke
når man dømmer.
De væsentlige forskelle mellem de
to standarder er efter min mening som
følger: DEN AMERIKANSKE STANDARD
kræver en stor hund, og adskiller sig fra
DEN ENGELSKE STANDARD ved at lægge
mere vægt på en korrekt anatomi og en
total helhed mere end på udtrykket. I
beskrivelsen af hovedet kræves der ifølge
den amerikanske standard et ganske let
stop, mens man i den engelske kalder
det for et let, men tydeligt stop. Efter min
mening adskiller konstruktionen af fronten
hos den amerikanske type sig væsentligt
fra den europæiske. Der er ikke beskrevet
noget specielt om det i standarden, men
kommentarer og tilhørende illustrationer
gør denne forskel synlig.
Den amerikanske version af, hvordan
fronten skal se ud, er, at der kræves en ret
vinkel (altså 90˚) mellem skulderblad og
overarm, men samtidig kan man se, at vinklen
mellem overarm og til den horisontale
linje ikke er 45˚, men noget større, derfor er
overarmen mere stejl i forhold til horisontallinjen.
Dette resulterer i lidt manglende forbryst
og højt båret hals. Sådan en bygning
af en hund virker meget attraktiv i show
ringen, en sådan hund holder hovedet højt
ikke blot når den står, men også under
bevægelse, dette ser helt sikkert godt ud,
når hunden blot løber nogle få meter rundt
i ringen; men en anatomi som denne fører
43

til manglende stabilitet i bevægelserne, og
den er ikke effektiv.
Den europæiske udgave af Colliens
front kræver ikke blot en ret vinkel mellem
overarm og skulderblad, men en vinkel på
45˚ mellem disse knogler og den horisontale
linje. Det er nøjagtig den konstruktion,
der gør, at halsen er mere fremadrettet
og det giver mere effektive bevægelser,
som man udtrykker det
– jordvindende bevægelser.
Efter min mening er
det de rigtige bevægelser
for racen.
Efter at have analyseret
anatomien og konstruktionen
af de klassiske og
de moderne engelske
Collies, kommer jeg til
den konklusion, at der
ikke er afgørende forskelle
i deres bygning. Forskellen
i den måde de ser ud
på ligger i deres legemstype. Det er også
typen der afgør de synlige forskelligheder
i hovederne. Pga. af dens bygningstype vil
den klassiske Collie altid se mere elegant
ud end den moderne, selvom deres
anatomi er den samme eller næsten den
samme.
Hvis man sammenligner den klassiske
og den moderne Collie - begge af høj
kvalitet, dvs. når hundene har et minimum
af fejl og mange fortrin, er det ikke enhver
og ikke altid, at det kan defineres, hvilken
hund der er af den moderne og hvilken der
hører til den klassiske type. Men forskellen
i type viser sig øjeblikkeligt hvis en fortrinlig
klassisk Collie sammenlignes med én med
en dårlig bygning og vise versa.
I nogle tilfælde er det nok blot med et
hurtigt blik på hunden at se, om denne
eller en anden hund ser dårlig ud, ikke
44
Det er ikke enhver og ikke
altid, at det kan defineres,
hvilken hund der er af den
moderne og hvilken der
fordi den er moderne eller klassisk, men på
grund af et vist antal af alvorlige fejl. Jeg er
fuldstændig overbevist om, at det ikke er
typen, der bestemmer helheds-kvaliteten,
men vigtige fordele eller fejl i eksteriøret.
Og det er en dommers opgave at forklare
og fortolke disse fortrin og fejl i forhold til
COLLIESTANDARDEN og ikke i forhold
til, hvad han/hun har af personlig mening.
At dømme pga. typens
fortrin er desværre en
almindelig ting i Collieverdenen,
det er efter min
mening alt for subjektivt
og virkelig skadeligt for
racen. Det er den måde
at dømme på, der er
den virkelige årsag til, at
vi har så mange - jeg er
ked af at skulle sige det
– grimme champions
og dermed populære
avlshunde.
Det er ikke alle opdrættere og i særdeleshed
begyndere, der er i stand til at
vurdere en hund, (specielt, når der er tale
om en langhåret race som Collien). Mange
fejl, endog diskvalificerende, er blandet op
i racen, og hvad der endvidere er – det forstærkes
gennem generationer, således at
man nu må se i øjnene, at det ofte sker, at
mange opdrættere og dommere anser en
godt bygget hund som værende en forkert
type. Mange eksteriør-fejl er derfor blevet
fortrin hos racen.
Det er utvivlsomt den ENGELSKE
STANDARD, som er noget upræcis på vigtige
steder, der promoverer dette. Mange
punkter kan blive fortolket på forskellige
måder. For eksempel:
Hovedet: Hovedets kvaliteter er af stor
vigtighed og skal vurderes i forhold til
hundens størrelse. Lad mig tage et uddrag
hører til den klassiske type.

fra standarden for Russisk Sort Terrier for
at du kan fornemme forskellen: ”Hoved:
Langt (lidt længere end 40% af skulderhøjden).”
I dette eksempel står det klart,
at en Russisk Sort Terrier er en race med
et langt hoved. Da længden på Colliens
hoved ikke er specificeret, kan enhver
have sit specielle syn på, hvad ”i forhold
til” er. Og der er mange lignende eksempler
på dette i COLLIE STANDARDEN.
For mig er det værste, at de vigtige
proportioner ikke er specificeret, ligesom
det heller ikke er det med længden af
forbenene i forhold til brystdybden og
længden af kroppen i forhold til hundens
højde. Under ”karakteristiske træk” står
der: Dens bygning er præget af styrke og
aktivitet, uden klodsethed eller antydning
af grovhed… Intet af den er ude af harmoni
med helheden.
I overensstemmelse med den generelle
teori om eksteriør, har en proportionel
hund en forbenslængde, der er lig eller en
lille smule større end halvdelen af skulderhøjden.
På ingen måde må en Collie være
kortbenet, da det er tegn på klodsethed.
Men jeg er sikker på, at indenfor ti minutter
vil alle kunne huske mindst ti kortbenede
champions eller meget populære avlshunde.
De opdrættere og dommere der
avler sådanne hunde og tildeler dem titler,
vurderer hermed at de beskrevne hunde er
velbalancerede og ikke har tegn på klodsethed.
Jeg ønsker ikke at illustrere denne
betragtning med et billede af en klodset
champion, dette for ikke at støde nogens
følelser. Men jeg vil vise et billede af en
typisk kortbenet moderne tæve, blot for at
demonstrere hvad jeg taler om. (Her blev
der vist billeder af en kortbenet, klodset
tæve og derefter billeder af velbyggede
Collies, der både i stående og bevægelse
udgør smukke billeder, og dermed demon-
strerede foredragsholderens mening.
– Desværre har jeg ikke – som jeg var
blevet lovet – modtaget billederne, men
jeg gentager: Læs vores eget fortrinlige
KOMPENDIUM).
På lignende måde er det med længden
på kroppen. STANDARDEN siger:
Kropsstykket: En anelse langt i forhold til
højden. Men eksempelvis skal en Airedaleterrier
have en længdekoefficient på
103, hvilket betyder at den skal være lidt
længere i kroppen end i skulderhøjden.
Er det ensbetydende med, at en Collie
skal have samme længde som en Airedaleterrier?
Her i landet forklarer nogle
dommere deres valg af en vinder med at
sige højt: ”Hund X er kortere end hund Y,
derfor vinder den i dag”. Mener I at det er
normalt? Selv under private samtaler, hvor
jeg prøver at forklare at der ikke er noget
krav i STANDARDEN om at en Collie skal
være kort, så svarer man: ”at det er min
personlige mening, at den skal se sådan
ud”. Og det er de dommere, der kan lide
korte hunde, der tildeler dem titler.
Det næste punkt har ligeledes været
årsag til diskussioner og misforståelser
– selv blandt mangeårige opdrættere er:
Hoved og skalle. Den dybe forståelse af en
Collie er altid noget subjektivt. Vi vil aldrig
få samme opfattelse. Og det er der heller
ingen grund til. Racen behøver forskellige
typer, men alle varianter skal holdes indenfor
STANDARDENS rammer.
Jeg mener at det væsentlige billede af
Colliens hoved er dets omrids – det ligner
en stump, renskåret kile med bløde konturer.
Da racen er beskrevet med omridset
på hovedet, vil jeg aldrig kunne forvente
at en all-round dommer dømmer Colliens
hoved korrekt. Der er kun få af de, der er
dybt interesserede i vores race, der er i
stand til at vurdere Colliehovedet til fulde.
45

Men når det er racespecialister, der arbejder
i showringen, må udstillere og tilskuere
kunne forvente at de dømmer hovedet
korrekt og i detaljer.
Desværre opfylder dommeren ikke altid
vore forventninger. Det ser ud til, at der er
to ting, der er afgørende for dommerens
vurdering af hovedet, og de er: tilstedeværelsen
af et veldefineret stop og et afrundet
næseparti. Nogle har det indtryk at andre
væsentlige træk i hovedet, så som øjne og
ører slet ikke bliver taget med i betragtning.
Hvis en hund blot har et veldefineret
stop (og ofte mere end det) og et vel
afrundet næseparti, men på samme tid
viser et antal fejl, kan det alligevel lægge
grunden til succes på hundeshows.
I 1981 udgav The Rough Collie Breed
Council den illustrerede STANDARD. Så
vidt jeg ved, er det den seneste publikation
med illustrationer, der kommenterer
standarden med billeder og specificerer
alle fejl og diskvalifikationer. I den nævnte
udgave er der billeder af Colliehoveder.
I min erindring beskriver billederne og
teksten STANDARDEN meget eksakt.
Hovederne er fra de bedste repræsentanter
for opdrættet på det tidspunkt, og
mange virkelig gode Collies i dag svarer til
disse billeder.
På samme tid er der en stærk tendens
hos Collieopdrættere til at opdrætte
hunde med overdrevne hoveder. Efter min
mening, hoveder der ligner andre racers.
Opdrættere, der foretrækker denne type
og vurderer sådanne hunde til at opnå titler
forklarer deres synspunkt ved at sige, at
alle racer skal udvikles. Jeg kan ikke forstå
hvorfor racen skal tendere til at ligne f. eks.
en Spidshund eller en Australsk Shepherd,
men jeg respekterer visse variationer i
opdrættet og generelt har jeg ikke noget
imod sådanne hunde. Hvad der gør det
46
vanskeligt at forstå er disse dommeres
tilbøjelighed til at vurdere Collies med standardhoveder
i forhold til hunde med ekstreme
hoveder. I mange lande og i dette for
eksempel er nedvurderingen af hunde med
standardhoveder absolut synlig i ringen.
Dette faktum forvirrer mig meget.
Hvis engelske opdrættere og dommere
bestemmer at hovederne på de
sidst nævnte er mere ønskelige, så skal
COLLIE STANDARDEN ændres, da den
nuværende tekst i STANDARDEN og krav
fra mange dommere, der dømmer efter
bygning, ikke svarer til hinanden. Hvis the
British Collie Club beslutter at den gældende
standard skal beskrive vores race
korrekt, bør den illustrerede STANDARD
måske udgives igen og sendes til alle Collieklubber
og Kennelklubber i hele Verden
med et krav eller en opfordring til dommerne
om at støtte sig til STANDARDEN i
egen interesse. Det er nemlig rigtigt at der
er en regel i de officielle regulativer i FCI
om at hundedommere skal rette sig efter
STANDARDEN, når de dømmer. Efter min
mening bør det tilføjes at der er grund til
at sende den gældende STANDARD også
til engelske dommere, inklusive de mest
kendte og ansete, da man af og til har på
fornemmelsen, at det er længe siden, de
har læst STANDARDEN sidst. – Jeg beder
jer undskylde denne lyd – det er mit hjerte,
der græder.
Udover racens elegante hoved mangler
en stor del af de europæiske og britiske
Collies udvikling i fronten. Her viste
foredragsholderen et billede at en typisk
”dagens vinder”, kommentaren var: Det er
en stor skam, at dommerne er så tolerante
overfor en front som denne – eller rettere
sagt – mangel på front. Det er unødvendigt
at nævne, at Collies med sådan en front
aldrig viser gode bevægelser. De vil altid

have korte skridt, de har en tendens til at
være snævre fortil og svinge poterne, det
vil aldrig blive parallelle bevægelser. En
dårlig front har også indflydelse på bagparten,
selvom denne ellers er ok. For at
gøre en lang historie kort: Nutidens Collies
med gode bevægelser findes dog, og det
er ikke blot opdrætterne, der er ansvarlige
for det, men også dommere som har været
tolerante med hensyn til dårlige bevægelser
til fordel for gode hoveder eller deres
favorittype. Jeg tror at en god anatomi og
korrekte bevægelser skabes af en god
bygning – og ikke af røntgenbilleder. Jeg
har set virkelig mange hunde med A-røntgenstatus,
som – tilgiv mig mit sprogbrug
– dårligt kunne slæbe poterne på grund af
dårlige skuldre, håndled eller haseled.
Jeg tror at det bedrøver alle, som delvis
husker racens fortid og de der simpelthen
Vi Ønsker alle en god jul samt et godt nytår
Gitte & Claus Arildskov
arildskov@magiclass.dk
elsker racen at se sådanne bevægelser.
Det er en stor skam, at et sådant indtryk
ikke er ualmindeligt. Mens jeg skriver dette
manuskript fandt jeg meget let billeder af
dårlige bevægelser – og på den anden
side tog det mig lang tid at finde billeder af
hunde med gode bevægelser.
Jeg ønsker ikke at slutte dette seminar
med disse mørke synspunkter. Hunde
med en god anatomi, bevægelser og
hoveder eksisterer stadig i racen. (Her
blev der vist flere billeder af smukt skabte
Collies). Det er simpelthen de folk, der
opdrætter hunde i overensstemmelse med
den gældende STANDARD som bør lægge
flere kræfter i at gøre opmærksom på det,
de velbalancerede hunde med korrekte
bevægelser og smukke hoveder – uanset
hvilken type, de hører til. Lad typen være
den enkeltes valg. ■
www.magiclass.dk