Til børnehavens ledelse og ansatte. - Haderslev i bevægelse ...

Til børnehavens ledelse og ansatte.
Indholdsfortegnelse:
Indledning s. 2
Problem s. 2
Mål s. 2
Hvorfor fokus på børnehaver s. 3
Sundhedstegn – læring og metode s. 4
Hvad betyder projektet for personalet s. 6
Potentiale for projektet i egen børnehave s. 7
Udvikling af metoder til at nå målene – tilpasset egen daglig praksis s. 8
Hvordan kan forældre informeres om projektet s. 8
1

Indledning:
Pilotprojektet ”Sund mad i børnehaver – børnehaver i bevægelse” er iværksat at Haderslev
Sundhedsservice, i uge 41 2007. Projektets koncept og gennemførelse er udarbejdet af praktikanter
fra CVU-Sønderjylland fra uddannelsen Ernæring og Sundhed, specialegrad
”Sundhedskommunikation”. Projektet omhandler, som titlen antyder, en vejledning til
gennemførelse af projekter omhandlende fysisk aktivitet og kost, samt teorierne bag konceptet.
Pilotprojektet henvender sig både til aktive børnehaver med meget udeliv og til børnehaver med
begrænset udeliv.
Problemet:
Grunden til at man overhovedet snakker om fysisk aktivitet og sund kost allerede i børnehaverne
bunder i flere årsager. Vigtigst af alle kan nævnes den sociale ulighed i sundhed der beskriver en
sundhedskløft imellem befolkningsgrupper baseret på uddannelsesniveau, en sundhedskløft der bl.a.
kommer til udtryk i livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes 2 og kræft som følge af
dårligere sundhedsvaner. Disse dårlige sundhedsvaner kan i sidste ende føre til forringet
livskvalitet, i form af tab af leveår uden sygdom, og nedsat gennemsnits levetid
Men hvorfor så snakke om fysisk aktivitet og ernæring i børnehaverne? Børn bevæger sig da
naturligt og lider ikke under følgerne af livsstilssygdomme! På baggrund heraf er det vel ikke
nødvendigt at iværksætte tiltag?. Nej, men er man af den opfattelse at vaner tillægges tidligt i livet
og sammenholder det med at symptomer på visse livsstilssygdomme, som diabetes 2 og fedme,
forekommer tidligere og tidligere, må de forebyggende tiltag nødvendigvis også starte tidligere
(Schulz, Anette m.fl., ”Børnehaver i bevægelse” side 13).
Mål:
Målene med pilotprojektet ”Sund mad i børnehaver – børnehaver i bevægelse” er at komme
ovenstående i forkøbet ved:
- At medvirke til at forebygge livsstilssygdomme
- At medvirke til at mindske den sociale ulighed i sundhed
- At medvirke til at børn får sunde vaner, indenfor kost og motion fra en tidlig alder
Ovenstående opnås ved at:
- Skabe en positiv holdning til en sundhedsfremmende kultur i institutionerne
- Det pædagogiske personale arbejder ud fra en fagprofessionel holdning til områderne fysisk
aktivitet og kost
- Give pædagogerne redskaber til at gennemføre forløb der kan integreres i den daglige
pædagogiske praksis indenfor områderne fysisk aktivitet og kost.
o Altså indlejrer områderne fysisk aktivitet og kost, som væsentlige værdier i den
pædagogiske kultur og dermed også praksis
Med venlig hilsen
Mark Ove Jensen og Dorte Rosenlund
Bachelor studerende, Ernæring og Sundhed årgang 2005
CVU- Sønderjylland
Hvorfor fokus på børnehaver?:
Der er flere forskellige grunde til at netop børnehaver kan have fordele ved at have fokus på fysisk
aktivitet og ernæring. En at de vigtigste er allerede nævnt nemlig at tegn på livsstilssygdomme
2

forekommer tidligere og tidligere samt at vaner tillægges allerede i barndommen. Nedenfor
forekommer grunde der knytter sig til hhv. fysisk aktivitet og kostens indvirkning på kroppen:
- Fysisk aktivitet:
o Børn med alsidige motoriske færdigheder har større selvværd og indgår lettere i
sociale sammenhænge.
o Bevægelse og fysisk aktivitet styrker hjerte, muskler, knogler, sener og ledbånd.
o Stofskiftet øges, hvilket betyder større sukkeromsætning og fedtforbrænding.
o Børns evne til at lære forbedres.
o Fordi det er sjovt…
o Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De er til stede i verden gennem
kroppen, og det er vigtigt, at de i dagtilbuddene oplever glæden ved at bruge kroppen
i fri leg og mere tilrettelagte fysiske udfordringer. Det er også væsentligt, at de
befinder sig i et miljø, der lægger vægt på en aktiv livsstil, hygiejne og ernæring.
o Kroppen er ikke bare et fysisk redskab, men en måde at sanse og kommunikere med
verden på. I kroppen lagres erfaringer, følelser og viden. Og derfor skal børn støttes i
at udforske, nyde og forstå det fysiske miljø, naturen og kulturen. De skal have
stimuleret alle sanser gennem brug af forskellige materialer og redskaber.
o Det er vigtigt, at børn får erfaringer med forskellige former for kropslig nærhed og
tryghed; men også at de lærer at forstå og respektere egne og andres kropslige
reaktioner, grænser og integritet. Er man tryg ved sin krop og kender dens styrke og
muligheder har man et godt fundament at erobre verden ud fra.
- Kost:
o Indvirkning på det fysisk helbred i og med at den mad vi indtager, er en af flere
faktorer, som har betydning for vores fysiske sundhedstilstand. En forkert
kostsammensætning, f.eks. med for meget sukker, kan dels forårsage
vægtforstyrrelser, dels disponere for sygdomme og dels forhindre optag af vitaminer
og mineraler. Omvendt kan kosten være med til at opretholde en optimal
sundhedstilstand med et minimum af sygdomme
o Indvirkning på det psykisk helbred. F.eks. kan en vedvarende kost med fødevarer der
har et højt GI 1 påvirke kroppen i en negativ retning idet denne bl.a. kan medføre
træthed og uoplagthed og, i visse tilfælde, aggressioner som følge af lavt
blodsukkerniveau. Omvendt kan kosten opretholde en tilstand der gør børnene
modtagelige overfor indlæring.
o Indvirkning på indlæringsevnen idet denne er stærkt præget af barnets psykiske
tilstand. Derfor bliver maden en forudsætning for, at barnet er modtagelig for læring.
o Indvirkning på børns sociale relationer idet mad og måltider danner udgangspunkt
for fællesskab; både i fysisk og psykisk forstand.
Sundhedstegn – læring og metode
Til ethvert projekt hører der specifikke mål der ønskes opfyldt. I dette tilfælde hvor målene er
mindskning af livsstilssygdomme, implementering af gode vaner og mindskning af den sociale
ulighed i sundhed, kan det være svært at se om projektet er lykkedes. Læring er ofte en besværlig
1 Glykæmisk Index = Et tal der beskriver en given fødevares indvirkning på kroppens blodsukkerkoncentration. Et højt
GI påvirker kroppens blodsukkerkoncentration kraftigt og omvendt ved lavt GI. Eksempler på fødevarer med højt GI
omfatter slik, sodavand og hvidt brød
3

størrelse at vurdere og observere idet læring lagres i kroppen. Dette skulle efterfølgende gerne
munde ud i ændret adfærd, handlemønster mm. Derfor kan det være hensigtsmæssigt på forhånd at
opstille forskellige opnåelige mål, også kaldet delmål. Disse delmål kan basere sig på observationer
og vurderinger omkring det enkelte barns aktivitetsniveau og almene trivsel. Derfor stiller det krav
til personalet og andre voksne om at kunne iagttage børnene. Delmålene kunne for eksempel være
at børnene har/får:
- Øget aktivitet på legepladsen
- Større appetit
- Manglende kræsenhed
- Færre sygedage
- Større social omgang med andre børn
- Større opmærksomhed omkring hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige spisevaner
Børn der får en varieret og hensigtsmæssig kost der ligger sig op af anbefalingerne, vil automatisk
have et større overskud end børn der får en uhensigtsmæssig kost. Er rammerne hensigtsmæssige vil
ovenstående blive selvopfyldende. Er rammerne uhensigtsmæssige vil resultaterne udeblive, eller i
nogle tilfælde udeblive. Hvordan kan man så sikre sig at delmålene bliver sat, opfyldt,
dokumenteret og evalueret. Nedenstående didaktiske model kan bruges til tilrettelæggelse af
projektet og til at danne overblik over processen.
4

Indhold Hvad skal børnene lære?
Hvilket indhold skal der være i læringen?
Mål Hvilke mål stilles op for læringen?
Arbejdsformer Hvilke metoder og arbejdsformer anvendes i læringen?
og
læringsrum
Tegn Hvordan kan læring iagttages konkret? Hvilke ”tegn” vælges for læring?
Rammefaktorer Hvilke konkrete muligheder er til stede, som kan anvendes i læringen?
Ved fysisk aktivitet, hvilke muligheder er der for fysisk udfoldelse?
Ved undervisning og madlavning, hvilke muligheder er der for samling af
børnene
Hvor meget tid er der til rådighed
5

Børnenes og
personalets
forudsætninger
Evaluering og
Dokumentation
Hvilke forudsætninger har man?
Beskrivelse af personalets viden, kunnen, erfaringer og interesser i forhold til
temaets indhold.
Hvilke forudsætninger har børnene for at indgå i aktiviteter og undervisning
Evaluering af sammenhængen mellem modellens forskellige punkter. Kan
tegnene påvises og er de anvendelige. Anvendes resurserne hensigtsmæssigt.
Passer arbejdsformerne til børnenes forudsætninger.
Modellen kan desuden bruges til fejlfinding ved det tilfælde at resultaterne udebliver.
Hvad betyder projektet for personalet
Projektet giver personalet to muligheder; enten at implementere områderne kost og bevægelse i
institutionskulturen til længerevarende effekt eller i værksætning af projektet som et tema af kortere
varighed. Derigennem lægges der grundlag for læring og dannelsen af gode vaner af kortere eller
længere varighed. Projektet baserer sig på almene anbefalinger til børn mht. kost og bevægelse.
Mht. til kost baserer projektet sig på følgende anbefalinger:
- 400 gram frugt og grønt hver dag, svarende til 3-5 stykker
- ½ liter mager mælk + 25 gram hver dag
- Sluk tørsten i vand
- Spar på sukkeret = Spis/indtag så få sukkerholdige fødevarer som muligt
Ovenstående indarbejdes i projektet gennem madlavning med børnene. Her får børnene mulighed
for at prøve nye opskrifter og få nye smagsoplevelser. Desuden udarbejdes der opskriftblade som
børnene kan få med hjem til senere brug og til inspiration til forældrene
Mht. bevægelse baserer projektet sig på følgende anbefalinger:
- Min. 1 times motion dagligt heraf gerne min. ½ times hård fysisk motion min. 2 gange
ugenligt.
Ovenstående indarbejdes i projektet igennem lege og forskellige aktiviteter med børnene. Legene
kommer i projektet til at omfatte fokus på kropsliggørelse og sansning (børnene leger sammen og
får mulighed for at udfolde sig på en måde der bringer fokus på kroppen), forskellige bevægelser
(kravle, krybbe og hoppe) samt løb.
Hård fysisk aktivitet betyder i denne forbindelse strukturerede lege der får børnenes puls op.
6

Potentiale for projektet i egen børnehave
Inden projektet sættes i gang bør personalet diskutere spørgsmålet:
- Hvad kan vi bruge projektet til og hvilke muligheder ses der i givet fald i projektet i forhold
til vores institution
Spørgsmålet om projektets brug afhænger af institutionen. Hvis børnehaven er en såkaldt ”Grøn
Børnehave” med meget udeliv og gode muligheder for fysisk udfoldelse, kan projektet bruges som:
- Inspiration
- Som en mulighed for at implementere emnet sund kost i institutionskulturen.
Er børnehaven en børnehave med begrænset udeliv og med ringe muligheder for fysisk udfoldelse
kan projektet bruges til at:
- Implementere emnerne fysisk aktivitet og kost i institutionskulturen
- Fungere som inspiration til fysisk udfoldelse, herunder ”gøren brug af” mulighederne i
nærområdet, mht. lokale foreninger og organisationer
Projektet kan selvfølgelig sættes i gang som et separat projekt for de børnehaver der ønsker et tema
af kortere varighed. Projektet kan derimod også inkorporere projektet i de pædagogiske
lærerplaner 2 . Nedenfor argumenteres for at projektet vedrører temaer i de pædagogiske lærerplaner
- Barnets alsidige personlighedsudvikling
o Børn udvikler deres personlighed i sociale fællesskaber. Mad og måltider er et
dagligt fællesskab, som bør udnyttes med henblik på identitetsdannelse.
- Sociale kompetencer
- Sprog
o Børn udvikler sociale kompetencer via sociale relationer. Mad og måltider bør danne
udgangspunkt for et socialt læringsmiljø.
o Sproget udvikles via dialog og daglige aktiviteter. Mad og måltider bør danne forum
for sprogudvikling.
- Krop og bevægelse
o I grundlaget for de pædagogiske læreplaner nævnes ernæring som et væsentligt
læringsmiljø. Ordet ernæring må nødvendigvis opfattes bredt, så det ikke blot
indeholder kost og kostsammensætning, men også selve måltidet. Den fysiske og
psykiske sundhed styrkes følgelig gennem rigtig kostsammensætning, men ved at
vægte selve tilberedelsen og måltidet styrkes også kroppens sansesystem.
- Naturen og naturfænomener
2 www.laereplan.info
o Børn skal udvikle respekt, forståelse og glæde ved naturen. Arbejdet med mad og
måltider bør nødvendigvis inddrage naturen; selvfølgelig som grundlag for en
biologisk forståelse, men også som en arena for mad- og måltidsoplevelser.
7

- Kulturelle udtryksformer og værdier
o Mad og måltider er en del af barnets dannelsesproces og menneskets fælles historie.
Heri indlejres normer og værdier, valg og fravalg. Heri defineres traditioner, ritualer
og tabuer. Mad og måden vi tilbereder og spiser den på, kræver viden og indsigt i
hvorfor vi spiser, hvad vi spiser og hvordan vi spiser.
Mht. muligheder kan det være hensigtsmæssigt at søge inspiration udefra.
Her kunne ”Sundhedstegnet” 3 være et udmærket alternativ. ”Sundhedstegnet” er udgivet af bl.a.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet og er et redskab for landets institutioner m.v. for børn og unge til
at sætte sundhed på dagsordenen og arbejde med sundhed i bred forstand. ”Sundhedstegnet” er et
praktisk redskaber i bestræbelserne på at dokumentere og finde ”tegn” på sundhedstiltag i
dagligdagen i institutionen. Andre alternativer kunne omfatte ”Børneboxen” 4 der udover at arbejde
med de samme ting som ”sundhedstegnet” også arbejder med personlig hygiejne og sociale
kompetencer. ”Børneboxen” er bl.a. udarbejdet af fødevarestyrelsen og Suhr´s Videncenter.
Udvikling af metoder til at nå målene – tilpasset egen daglige praksis.
Pædagogerne bør desuden overveje hvilke muligheder der er i nærområdet. Vedlagte forslag og
eventuelle projektbeskrivelser behøver ikke blive fulgt til mindste detaljer, men skal tilpasses
institutionens daglige praksis. Institutionen kan have gavn af at kontakte lokale foreninger og
private organisationer for at udbede sig forskellige muligheder eller for at søge efter inspiration.
Andre offentlige institutioner såsom kommunen kan også være hensigtsmæssige at kontakte, enten
med hensyn til økonomiske midler eller med hensyn til materialer til inspiration. Kommunen ligger
ofte også inde med kontakter til personer der kan være hensigtsmæssige at inddrage i projektet.
Hvordan kan forældre informeres om projektet?
Inddragelsen af forældrene bør ske fra starten af. Forældrenes accept af udførelsen af projektet er
alfa og omega. Her tænkes lige så meget på gennemførelsen af projektets mål, implementering af
gode vaner, som på forældrenes accept af personalets aktiviteter og efterfølgende efterlevelse.
Projektet er nyttesløst hvis forældrene, og pædagogerne, ikke efterfølgende er med til at bruge de
redskaber der er dem givet. Derudover er det den rent praktiske dimension, mht. planlægningen.
Det er vores opfattelse at der er tusinde ting der kan gå galt i planlægningsfasen. Derfor er det
hensigtsmæssigt at forældrene inddrages ved planskift af større grad for at sikre vedvarende accept.
Forældrene informeres bedst igennem den daglige kontakt med institutionen. Det kan være
hensigtsmæssigt at arrangere et møde mellem personalet og forældrene i planlægningsfasen til
projektet hvor forældrene blive informeret omkring formål, aktiviteter og tiltag. Det kan eventuelt
være en god ide at udarbejde en folder med detaljerede beskrivelser omkring projektet til senere
gennemgang.
Det er projektets overordnede mål at sikre en langsigtet effekt i det tilfælde at projektet ønskes
indarbejdet i institutionskulturen. Indsatsområdet må derfor implementeres i institutionens
dagligdag, så en gennemgående bevidstgørelse finder sted.
Dette kan gøres på flere måder:
- Sæt mad og måltider på dagsordenen ved bestyrelses- og forældremøder.
- Arranger temaaftner for personale og forældre.
- Udlever nyhedsbreve til forældrene.
3 www.sundhedstegnet.dk
4 www.boerneboxen.dk
8

- Arranger aktivitetsaftner for børn og forældre.
- Arranger jævnligt mad- og måltidsaktiviteter for børnene.
- Gennemfør mindst to gange årligt mad- og måltidsforløb med børnene.
- Tal jævnligt med både børn og forældre om mad og måltider.
En aktiv inddragelse, af både børn og forældre, vil skabe motivation og ejerskabsfølelse; faktorer
som bør være til stede, når der arbejdes med udvikling af handlekompetence.
9

Kære Ledelse og Ansatte
Tak fordi I har rekvireret konceptet ”Sund mad i børnehaver – børnehaver i bevægelse” vi håber
i finder konceptet relevant og brugbart eksakt for jeres børnehave. Samt at det giver inspiration til at
tænke sund mad og bevægelse ind i netop jeres børnehave.
I processen med skabelsen af konceptet har vi tænkt meget over hvad vores succes kriterier skulle
være og er nået frem til at det vigtigste er at:
Børnene har det sjovt og at de for en positiv oplevelse med sund mad og bevægelse.
Konceptet er ikke opbygget til at behandle vægttab, men blot til at få gode oplevelser med sund mad
og bevægelse. Fx er opskrifterne konstrueret ud fra at de skal være sunde, mættende og ved lige
holde et stabilt blodsukker.
Energireduceret kost til vægttab ligger ud over hvad der vil være hensigtsmæssig at tilbyde i en
børnehave, da ikke alle børn vil kunne tåle dette.
Et naturligt forhold til sund mad og bevægelse kan modvirke vægtstigning og give et naturligt
vægttab for det enkle barn, hvis der er tale om en ændring i barnets adfærd i forhold til sund mad og
bevægelse.
Slutligt vil vi takke Børnehaven, Lærkereden i Øsby for at stille sig til rådighed, i forbindelse med
afprøvning af konceptet. Tak for støtte og opbakning til konceptet, samt at I havde troen på os mens
konceptet endnu var tre linje på en ternet blok.
Husk det er aldrig for sent at blive en del af konceptet. At gøre jeres børnehave til en børnehave
med sunde madvaner og masser af bevægelse bliver til glæde for alle både børn og voksne…
God fornøjelse med
”Sund mad i børnehaver – børnehaver i bevægelse”
Med venlig hilsen
Mark Ove Jensen og Dorte Rosenlund
Bachelor studerende, Ernæring og Sundhed årgang 2005
CVU- Sønderjylland
Praktikanter i Haderslev Kommunes Sundhedsservice efterår 2007.
10

Indholdsfortegnelse:
Indledning
Hvad fortæller vi børnene om sund mad og bevægelse
Forslag til madplan
Opskrifter til børnehaver, beregnet til 40 børn
Forslag til aktivitetsplan
Forslag til lege
Forslag til andre aktiviteter der kunne indgå i konceptet
Desuden indeholder konceptet:
Forslag til løbeseddel
Forslag til forældre information, praktisk og om konceptet
Samt, Forældrefolder og Madpakkebog
11

Indledning:
At til veje bringe et koncept som dette kræver mange overvejelser om hvad det bør indehold, hvad
det skal indeholde og hvad der i praksis vil blive brugt.
Vi har tænkt dette koncept ”sund mad i børnehaver – børnehaver i bevægelse”
som en samlet pakke lige til at tage ned af hylden og gå i gang med.
Som følge heraf har vi skrevet om hvad der vil være passende at fortælle børnene sammen med
figurerne Blipper og Blopper. Vi har fabrikeret forslag til en madplan af en uges varighed, der er
udregnet opskrifter til institutioner ud fra madplanen. Disse opskrifter er svarende til de opskrifter
der er at finde i børnenes madpakkebog.
Vi har lavet forslag til en aktivitetsplan hvor vi har prøvet at sætte aktiviteter ind hver dag, både
nogle der kan laves i børnehaven indendørs og udendørs, det er uden betydning om I har en stor
legeplads og et lille hus eller omvendt et stort hus og en lille legeplads, der mulighed for at vælge
netop de lege der passer til de faciliteter der er i jeres børnehave. Endvidere har vi lavet nogle
aktiviteter ude i byen med Lærkereden. Slutligt er der nogle forslag til andre aktiviteter end dem vi
har afprøvet, såsom en masse forskellige lege og ud af huset arrangementer hvor der vil være
mulighed for at give børene en unik oplevelse.
Ligeledes har vi produceret et forslag til en løbeseddel lige til at hænge op i børnehaven og i den
forbindelse også en praktisk forældre informationsseddel samt en forældrefolder med grundideer og
viden.
Ovenstående ting er at finde i den her mappe på de efterfølgende sider.
Spring ud i det, brug fantasien, der er ingen grænser for hvad der er mulighed for hvis der bare er
vilje. Ingen siger at konceptets indhold skal følges til punkt og prikke, brug fantasien og skab jeres
helt eget koncept bare grundideen er den samme:
”…det skal være sjovt og børnene skal have en positiv oplevelse med
”sund mad i børnehaver – børnehaver i bevægelse””
12

Hvad fortæller vi
børnene om sund mad
og bevægelse
13

Målet med undervisningen:
Under projektforløbet er der lagt sessioner med undervisning ind. Dette gøres for, gennem leg og
almen undervisning, at børnene får kendskab til almen anatomi og ernæring på meget basalt niveau.
Derigennem håbes der at kimen lægges til dannelse af gode vaner.
Anatomikendskabet udbredes gennem kropsliggørelse og visualisering af egen og andres krop. Ved
at sætte ord på lemmer, basale bevægelser og almene kropslige funktioner søges det at give børnene
et basalt kendskab til anatomien. Desuden er der mulighed for udvikling af børnenes sociale
kompetencer, sprog og alsidige personlighedsudvikling igennem ”undervisningen” som de kan
danne fundament i den videre udvikling. Disse områder er at forefinde i de pædagogiske
lærerplaner 5 . Sidstnævnte er dog kun ved projekter af længerevarende perioder eller under/endt
implementering af projektet i institutionskulturen
Ernæringskendskabet udbredes dels igennem visualisering og dels igennem associering. Ved at
opføre et skuespil med figurer, der er legemliggørelsen af specifikke forskrifter og forbud indenfor
ernæringsområdet, søges det at udbrede børnenes kendskab til ernæringsrigtigt mad og resultatet af
uhensigtsmæssig livsstil. Ved længerevarende projekter eller under/ved implementering af projektet
i institutionskulturen er der mulighed for udvikling af børnenes alsidige personlighedsudvikling,
sociale kompetencer, sprog, naturen og naturfænomener samt kulturelle udtryksformer og værdier.
I forbindelse med at projektet, i nuværende form, kun forefindes som afhentningsmateriale til
udførelse og/eller inspiration ved Haderslev Sundhedsservice, vil denne uundgåeligt havne hos
personale der ikke besidder faglige kompetencer indenfor ernæring og sundhedsområdet. For at
imødegå dette redegøres nedenfor kort for den ernæringsmæssige baggrund samt tanker og
overvejelser i forbindelse med undervisningen mht. 2 oplæg af ca. 20-30 minutters varighed.
Hvorfor ernæringsrigtig mad?
Projektets ernæringsmæssige baggrund bygger, for en stor del, på de 8 nye kostråd. Her er det
særligt rådene omkring 400 gram frugt og grønt dagligt (for børn i alderen 4-10 år) og indtagelse af
kartofler, ris/pasta og groft brød hver dag, der har interesse idet de fører til spørgsmålet ”Hvorfor
ernæringsrigtigt mad?” eller sagt på en anden måde ”Hvorfor lige netop den mad”. Ved indtag af en
kost, i overensstemmelse med ovenstående råd, vil kroppen få dækket behovet for vitaminer,
mineraler, samt få masser af energi. Alt sammen faktorer der er med til at holde kroppen sund og
modtagelig overfor læring og leg. Kroppen gør brug af de forskellige vitaminer, mineraler og energi
til forskellige processor, bl.a. vækst. Desuden har kosten den indvirkning, at udsættes kroppen for
uhensigtsmæssige fødevaretyper, såsom slik og hvidt brød, vil barnets opførelse ændre sig fra det
bedre til værre, i form af adfærdsændringer såsom træthed, muthed og sultfornemmeler pga.
svingende blodsukkerniveau. Desuden vil en uhensigtsmæssig kost over tid forsage usundhed.
Observeret:
- Ikke-manuskript form = giver mulighed for diskussion
- Snak til børnene som om de er som voksne = undgå at tabe dem fra starten
Undervisning til børn:
5 www.laereplan.info
14

Som allerede nævnt fordrer gode vaner kendskab til anatomiske og ernæringsmæssige forhold.
Umiddelbart kan dette lyde som noget af en opgave, både for personalet at udføre og for børnene at
begribe. Nedenfor redegøres der for eksempler til undervisning af ovenstående indenfor emnerne
”energi og kroppen i almindelighed” samt ”Mad og forskelle på mad = frugt og grønt vs. slik og
cola”.
Energi og kroppen i almindelighed:
Som udgangspunkt sættes børnene i en rundkreds hvor de alle kan se hinanden. Ideen er at forklæde
undervisningsformen som en leg. Dette gøres ved at aktiverer og inddrage børnene i
undervisningen. Gennem hele forløbet holdes der fokus på elementer i hverdagen der er vigtige for
børn. Der startes op med kropsliggørelse og aktivering hvor børnene får besked på at pege på
forskellige dele af anatomien og udføre forskellige bevægelser. Disse kunne f.eks. være:
- Peg på arme, ben, næse, hoved, ører mm.
- Bed dem klappe, hoppe, vende rundt mm.
Børn lærer bedste igennem eksempler igennem undervisning. Dette foranstaltes gennem
visualisering af kroppen som værende maskine/eller med sammen menneskelige egenskaber som
børnene hvorved der skabes associationer der kan lette læringen. Det kan være hensigtsmæssigt at
bruge 2 forskellige eksempler som det ses i det efterfølgende:
Spørg et af børnene hvilken bil forældrene har og sammenlign barnet med bilen.
- Hjul = arme og ben, forrude = øjne, tag = top af hoved, radio = stemme mm.
Gå herefter videre med bilens egenskaber. Bilen skal bruge energi til at bevæge sig på samme måde
som børn skal bruge energi på at bevæge sig og lege. Ellers går bilen, og barnet, i stå.
Efterfølgende forekommer der en sammenligning med benzinen og maden. Energien til bilen
kommer igennem benzinen ligesom energien til børnene kommer gennem maden der spises.
Herefter fortælles der om hvad maden bruges til og i hvilket størrelsesforhold kostens forskellige
elementer befinder sig i forhold til børnene. Der skabes endnu engang en visualisering af kroppen,
denne gang som værende et højhus og vitaminer og mineraler som værende små guldklumper.
Disse guldklumper transporteres via elevatorer (blodet) hen til de etager (legemets dele) hvor der er
brug for dem. Sygdomsforløb forklares enten i forbindelse med sammenligning af at guldklumperne
er blevet afleveret de forkerte steder.
Mad og forskelle på mad = frugt og grønt vs. slik og cola:
I forbindelse med undervisning kan de desuden være hensigtsmæssigt at introducere gode
rollemodeller og dårlige rollemodeller. Disse rollemodeller er inkarnationen af hinandens
modsætninger dvs. de repræsenterer hver sin side af én sag:
- Den gode side (den der, i dette tilfælde, gerne skulle munde ud i gode vaner) der
repræsenterer alle de positive ting ved sagen. Eks. Lucky Luke, Asterix og Obelix m.a.
- Den ”Onde” side der repræsenterer alle negative ting ved sagen. Eks. Dalton brødrene og
Billy The Kid, Romerne m.a.
Det er i den forbindelse vigtigt at tage udgangspunkt i forhold der er betydningsfulde for børnene,
såsom leg og sammenværd med andre børn. Vælges uhensigtsmæssige forhold, såsom oprydning på
15

værelset og tidligt i seng uden pandekager, fanges børnenes interesse ikke og de vil således ikke
søge at efterkomme de retningslinjer der bliver dem stillet af den gode rollemodel
I projektet er der valgt hhv. en god og en dårlig rollemodel: Blipper og Blopper
Der gælder som før at børnene lærer bedst igennem leg og underholdning der skaber associationer
til egen daglig praksis. Her iværksættes undervisningen igennem et teaterstykke hvor Blipper og
Blopper spiller hovedrollerne.
Børnene sættes så de alle sammen kan se forestillingen, enten. i en rundkreds eller ”løst”.
Stykket starter med en præsentation af rollerne:
- Blopper er den usunde (”onde”) rollemodel der kun spiser slik og drikker sodavand. Derfor
er han træt hele tiden og orker ikke at lege sammen med Blipper. Desuden afstedkommer
Blopper slikforbrug at han får mange huller i tænderne. Til illustration kan der evt.
inddrages eksempler på hvad Blopper spiser.
- Blipper er den sunde (”gode”) rollemodel der spiser fornuftigt og kun lejlighedsvis spiser
slik, i små mængder. Derfor er hun hele tiden frisk og fuld af energi og kan derfor lege hele
dagen. Desuden afstedkommer Blippers livsstil at hun ikke, så let bliver syg. Til illustration
kan der evt. inddrages eksempler på hvad Blipper spiser.
Efterfølgende begynder stykket. For at gøre det så forståeligt som overhovedet muligt anbefales det
at plottet i stykket holdes enkelt som det ses i nedenstående eksempel:
- Blipper og Blopper er bedste venner. Blipper vil gerne lege med Blopper, men Blopper kan
ikke, fordi han er ingen energi har grundet hans slikforbrug. Blipper får nu alligevel overtalt
Blopper til at lege, men det er mildest talt ikke nogen succes idet Blopper ikke magter
aktiviteter som hop, løb spring. Blopper er træt af hele tiden at være træt og derfor prøver
han Blippers spisevaner af med det resultat at han efter ikke ret lang tid har masser af energi.
For yderligere information og inspiration se desuden:
www.altomkost.dk
www.sst.dk
www.foedevarestyrelsen.dk
www.boerneboxen.dk
16

Forslag til madplan
17

Forslag til madplan:
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
Formiddag kl. Formiddag kl. Formiddag kl. Formiddag kl. Formiddag kl.
09,00
09,00
09,00
09,00
09,00
Grahams boller m. Små
Grahams boller m. Grovboller m. Grahams boller
nødder.
skolerugbrød. gulerødder. selleri og
m. nødder.
Gulerod/
Vindruer. Æbler i både. gulerødder. Ostestænger.
agurkstave. Vand.
Vand.
Ananas.
Kiwi.
Vand.
Vand.
Vand.
Frokost Frokost Frokost Frokost Frokost
Frikadeller m. Pizza m. tun Rugbrødssnitter m. Pitabrød m. Ufo´er.
gulerod dertil Evt.
tunsalat,
skinkestrimler og Dertil:
rugbrødsstænger. rugbrødssnitter rejer m. æg kylling + dressing. Majskolber.
Små skolerugbrød m. leverpostej. torskerognssalat, Dertil:
Dessert:
m. ostestænger. Dertil: hytteostsalat og Agurkstave, Æblekage m.
Rugbrødssnitter m. Agurkstave, rødbedesalat. gulerodsstave, havregryn samt
leverpostej. gulerodsstave, Evt. resten af cherrytomater, cremefraiche.
Rugbrødssnitter m. cherrytomater, skolebrød og salat,
kylling og radiser, Grahamsbollerne. majs,
minimum bladselleri. Dertil:
broccoli i buketter,
smøreost. Dessert: Agurkstave, blomkålsbuketter,
Dertil:
Melon i stykker gulerodsstave, lucernespire.
Agurkstave, og appelsiner i cherrytomater, Dessert:
gulerodsstave, både.
salat,
Nødder og
cherrytomater,
lucernespire. mandler.
blomkålsbuketter,
Dessert:
champignon.
Pære i både og
Dessert:
Æbler i både og
banan stykker.
rosiner.
18

Opskrifter til
børnehaver, beregnet
til 40 børn
19

Mandag: opskrifter til 40 børn, mængde af tilbehør og indkøbsliste.
Grahamsboller, 50 stk. Små skolebrød, 48 stk. Små frikadeller m.
gulerod
3 dl. Vand
40 g olie
6 3 1200 g fuldkornsrugmel 1500 g hakket magert
1000 g hvedemel svinekød
/4 dl minimælk 8 dl kærnemælk 4 æg
1½ dl kærnemælk 8 dl vand
4 dl minimælk
2 æg
200 g gær
3 fint hakkede løg
75 g gær
4 tsk. salt
500 g revet gulerod
1½ tsk salt
3 dl mel
75 g sukker
225 g hakkede nødder
600 g grahamsmel
1 kg hvedemel
Salt & peber
Bages ved 200°
i ca. 15 - 20 min.
Bages ved 210°
i ca. 20 min.
Gnave grønsager Indkøb i alt
3 kg gulerødder
7 stk agurker
4 bk cherrytomater
1 blomkål
10 æbler
10 bananer
2 rugbrød
2 leverpostej
8 pak sandwich kylling
1 minimum smøreost
2 cheasy ost 13%
1 fl olie
1 l minimælk
1 l kærnemælk
6 gær
1 pak salt
1 brev sort peber
600 g grahamsmel
2300 g hvedemel
75 g sukker
225 g nødder
1200 g
fuldkornshvedemel
1500g magert svine hak
6 æg
1 pak margarine
6500 g gulerødder
14 agurker
4 bk cherrytomater
1 blomkål
3 store løg
10 æbler
10 bananer
20

Tirsdag: opskrifter til 40 børn, mængde af tilbehør og indkøbsliste.
Små skolebrød, 48 stk. Pizza m. tun (dej). Pizza m. tun (tomat sauce) Gnave grønsager Indkøb i alt
1200 g fuldkornsrugmel
1000 g hvedemel
8 dl kærnemælk
8 dl vand
200 g gær
4 tsk salt
200 g rosiner
100 g gær
7,5 dl vand
3 tsk salt
6 spsk. olie
400 g grahamsmel
800 g hvedemel
Fyld:
8 ds tun i vand
Pynt:
4 hakkede peberfrugt
600 g magert revet ost
50 g olie
6 fint hakkede løg
2 fed hvidløg
3 ds tomatkoncentrat
1 ds flåedetomater, varsomt.
Salt & peber
Evt. lidt ketchup og sukker.
3 kg gulerødder
7 stk agurker
4 bk cherrytomater
3 bdt radiser
2 bdt bladselleri
2 meloner
10 appelsiner
Evt.
1 rugbrød
1 leverpostej
8 ds tun i vand
600 g mager revet ost
1200 g fuldkornsrugmel
1800 g hvedemel
400 g grahamsmel
8 dl kærnemælk
6 gær
3 ds tomatkoncentrat
1 ds flåede tomater
1 fl ketchup
3 kg gulerødder
7 agurker
4 bk cherrytomater
3 bdt radiser
2 bdt bladselleri
6 løg
4 rød/ gulpeberfrugt
1 hvidløg
2 meloner
10 appelsiner
2 kg vindruer
21

Onsdag: opskrifter til 40 børn, mængde af tilbehør og indkøbsliste.
Grahamsboller, 50 stk. Tun salat -
torskerognssalat
3 dl. Vand
40 g olie
6 3 /4 dl minimælk
1½ dl kærnemælk
2 æg
75 g gær
1½ tsk salt
75 g sukker
225 g revet gulerod
600 g grahamsmel
1 kg hvedemel
4 ds tun i vand
6 dl cremefraiche 9%
4 spsk. hakket persille
4 spsk. klippet purløg
1 lille finthakket løg
Salt
3 ds torskerogn
3 dl cremefraiche 9%
salt & peber
pynt: karse
Rødbedesalat –
hytteostsalat og rejer m
æg
2 revet rødbeder
2 revet æbler
1 lille fint revet løg
lidt cremefraiche 9%
Salt & peber
4 cheasy hytteost
3 ds tun
2 rød peberfrugt
500 g rejer
30 kogte æg
Gnave grønsager Indkøb i alt
3 kg gulerødder
7 stk agurker
4 bk cherrytomater
2 iceberg
3 bk lucernespirer
Resterne af grahamsboller
og skolebrød spises til.
3 rugbrød
1 kg rosiner
7 ds tun
1 l cremefraiche 9%
500 g rejer
32 æg
3 ds torskerogn
4 bg cheasy hytteost
6 3 /4 dl minimælk
1½ dl kærnemælk
1½ pak gær
600 g grahamsmel
1 kg hvedemel
3,5 kg gulerødder
7 stk agurker
4 bk cherrytomater
2 iceberg
3 bk lucernespirer
5 rødbeder
22 æbler
20 pærer
1 pot persille
1 pot purløg
1 pot karse
2 løg
22

Torsdag: opskrifter til 40 børn, mængde af tilbehør og indkøbsliste.
Grovboller m. selleri og
gulerod
4 dl knækkede
hvedekerner
4 dl vand
50 g margarine
9 dl minimælk
2 dl ymer
2 pak gær
200 g revet gulerod
200 g revet selleri
240 g fuldkornshvedemel
1700 g hvedemel
Pitabrød (dej) Pitabrød (fyld) Gnave grønsager Indkøb i alt
12 dl lunken vand
3 pak gær
2½ tsk salt
240 g fuldkornshvedemel
1560 g hvedemel
2 kg skinkestrimler
4 fl fedtfattig dressing
6 ds majs
3 kg gulerødder
7 stk agurker
20 tomater
2 iceberg
3 bk lucernespirer
2 broccoli
1 blomkål
4 dl knækkede
hvedekerner
9 dl minimælk
2 dl ymer
4 pak gær
500 g fuldkornshvedemel
3260 g hvedemel
6 ds majs
2 kg skinkestrimler
4 fl fedtfattig dressing
600 g nødder
600 g mandler
3,2 kg gulerødder
7 stk agurker
20 tomater
2 iceberg
3 bk lucernespirer
2 broccoli
1 blomkål
1 selleri
3 ananas
23

Fredag: opskrifter til 40 børn, mængde af tilbehør og indkøbsliste.
Grahamsboller, 50 stk. Ufo´er (dej) Ufo´er (fyld) Æblekage m. havregryn
og chremefraiche
3 dl. Vand
40 g olie
6 3 150 g margarine
1200 g magert okse hak 30 æbler
12 dl minimælk
6 løg
20 dl havregryn
/4 dl minimælk
6 dl ymer
900 g squash
4 dl sukker
1½ dl kærnemælk
3 pak gær
12 tomater
5 spsk margarine
2 æg
3 tsk salt
2 ds tomatkoncentrat 10 æg
75 g gær
75 g sukker
6 tsk edelsüss paprika
1½ tsk salt
75 g sukker
225 g hakkede nødder
600 g havreklid
500 g grahamsmel
1660 g hvedemel
Salt & peber
Pynt:
1 l ymer
600 g grahamsmel
1 kg hvedemel
900 g revet ost
Gnavegrønt:
25 majskolber
Indkøb ialt
19 dl minimælk
1½ dl kærnemælk
6 dl ymer
5 pak gær
225 g hakkede nødder
1100 g grahamsmel
2660 g hvedemel
600 g havreklid
20 dl havregryn
1200 g magert okse hak
2 ds tomatkoncentrat
1 brev edelsüss paprika
900 g revet ost
1 l ymer
2 stk cheasy ost 13%
12 æg
25 majskolber
6 løg
900 g squash
12 tomater
20 kiwi
30 æbler
24

Forslag til
aktivitetsplan
25

Forslag til aktivitetsplan for fysisk aktivitet:
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fradag
Puderummet i børnehaven Danse institut kl. 9,00 til Legepladsen i børnehaven Øsby hallen kl. 9,00 til 10,00 Motionsløb kl. 10,00 til 10,30
kl. 9,30 – 10,00 og 10,00 –
10,30
11,00
kl. 9,30 til 10,00
Remedier: cd afspiller
Remedier: stokke til at danne
Remedier: egnet sted til fri løb.
Besøge La´ Cucaracha dans, hvor bane med. Aviser.
Øsby hallen med en professionel
der er en professionel instruktør
der vil aktivere børnene. Aktivitet: opvarmning, lege
instruktør der vil aktivere
børnene.
Aktivitet: vi løber ud af grusvejen,
små som store, der vil være en vand
flyver og helikopter på den
post efter 15 min. derefter vender vi
opsatte bane. 5,00 min.
Aktivitet: kom alle mine
kyllinger. 10,00 min
om og løber hjem igen. 30,00 min.
Musik: Super kaj 3,39 min
Aktivitet: fjolle, hoppe, danse, slå
koldbøtter, bare være glade.
Musik: Per syv spring 3,15 min.
Aktivitet: gøre som de siger i
sangen.
Musik: 3,0 min. en lille and med
vinger, vi synger selv og gør det
sangen fortæller 2 gange.
Musik: Bom Tjikke Bom 3,13
min.
Aktivitet: gøre som de siger i
sangen.
Musik: Så går vi rundt om en
enebærbusk 3,40 min
Aktivitet: gøre som de siger i
sangen.
Musik: To skridt til højre.. 2,58
min.
Aktiviter: gøre som de siger i
sangen.
Musik: 5,0 min. jeg gik mig over
sø og land. Vi synger selv og gør
det sangen fortæller.
Musik: Åh abe 2,15 min.
Aktivitet: fjolle, hoppe, danse, slå
koldbøtter, bare være glade.
Aktivitet: løbe med avis på
maven. 10,00 min
Aktivitet: stå trold 5-10 min
26

Forslag til lege
27

Alle mine kyllinger kom hjem:
- Kategori:
o Fangelege til ude
- Aldersklasse:
o Fra under 6 år til 11 år
- Antal deltagere:
o Minimum 10, maksimum 20 (vejledende)
- Varighed:
o 10-15 minutter
- Beskrivelse:
o Der vælges en hønemor og en ræv. Resten er kyllinger. Hønemor og kyllinger står
overfor hinanden med en afstand på 8-10 meter. Ræven er i midten.
Hønen siger "Kom hjem alle mine kyllinger"
Kyllingerne: Vi tør ikke
H: For hvem?
K: For ræven.
H: Hvor er han?
K: I skoven.
H: Hvad laver han der?
K: Plukker bær.
H: Hvor mange?
K: 10 liter.
H: Kom hjem alligevel
Kyllingerne skal løbe hjem til hønemor og ræven skal prøve at fange dem. Man er
fanget, når man bliver slået på ryggen, og skal så være ræv. Legen kan, for de større
børn, varieres med at alle kyllinger der er fanget forbliver ræve til den sidste kylling
er fanget. For de mindste kan versedelen udelukkes eller reciteres af pædagoger til
versedelen er lært udenad.
28

Abe-efter-leg:
- Kategori:
o Samarbejdslege/sammenholds lege til ude og inde
- Aldersklasse:
o Fra 5 år
- Antal deltagere:
o Minimum 5
- Varighed:
o Varierende
- Beskrivelse:
o Børnene går rundt i rækker: 5-6 børn i hver række.
(Det forreste barn i hver række bør være mindst 5 år).
Den forreste bestemmer, hvad hans/hendes række skal gøre:
Hvis "formanden" hinker - så hinker hele hans række.
Hvis "formanden" hopper på et ben, så hopper rækken på et ben
(hopper på to ben, løber, svajer med udbredte arme, "Kænguru-hop" o.s.v.).
Blindebuk:
- Kategori:
o Gætteleg til ude eller inde
- Aldersklasse:
o Fra 3 år og op
- Antal deltagere:
o Minimum 5
- Varighed:
o Varierende
- Materialer:
o Tørklæde
- Beskrivelse:
o En blindebuk vælges, og han/hun får bind for øjnene. Nu skal blindebukken
finde/fange nogen og gætte, hvem det er uden at fjerne bindet.
Gætter blindebukken, hvem det er, ja så skal den "gættede" være blindebuk.
29

A ram sa sa:
- Kategori:
o Sanglege til ude eller inde
- Aldersklasse:
o Fra under 6 år og op
- Antal deltagere:
o Minimum 7
- Varighed:
o Varierende
- Beskrivelse:
o Deltagerne står i en cirkel.
Herefter beordres de ned på hug.
I hug gives instruktionen:
Sangen:
A ram sa sa, A ram sa sa,
gulli gulli gulli gulli gulli ram sa sa,
gulli gulli gulli gulli gulli ram sa sa,
A ram sa sa, A ram sa sa,
Bevægelserne:
på A ram... - slåes på lårene.
På gulli... - slåes på brystet.
Nu kommer overraskelsen:
Der synges (h)a ra mi, (h)a ra mi.
Og her strækkes ud med hænderne, så langt fremad
som muligt, og hovedet holdes ned ad:
gulli gulli gulli gulli gulli
ram sa sa
(h)a ra mi, (h)a ra mi
gulli gulli gulli gulli gulli
ram sa sa.
De næste omgange sættes tempoet op...
Den barnlige version
på A ram sa sa... - slåes på lårene af naboen til højre.
på gulli gulli... - kildres under hagen på naboen til venstre
på (h)a ra... - bukkes kroppen sammen.
Sundhedsversion
I stedet for A ram... - synges Kyllingelår
I stedet for gulli gulli... synges Kæmperejer
I stedet for (h)a ra... - synges Salami.
30

Blindegang i skoven:
- Kategori:
o Tillidslege/naturlege til ude (bedst i skov)
- Aldersklasse:
o Fra under 6 år til over 18 år
- Antal deltagere:
o Minimum 4
- Varighed:
o 10-15 minutter
- Materialer:
o Så mange tørklæder som der er deltagere
- Beskrivelse:
o Alle deltagere står på linje med hænderne på hinandens skuldre. Alle har bind for
øjnene undtagen den forreste. Nu skal denne lede de andre rundt i terrænet. Legen
kan varieres for de større børn ved at lade den bagerste lede de andre ved hjælp af
klap på skulderen
Bøj dig ned og stræk dig op
- Kategori:
o Sanglege til ude og inde
- Aldersklasse:
o Fra 4 år og op
- Antal deltagere:
o Minimum 2
- Varighed:
o Varierende
- Beskrivelse:
o Deltagerne stiller sig i en rundkreds og synger sangen ”Bøj dig ned og stræk dig op”
(Mel: I en kælder sort som kul.)
Bøj dig ned og stræk dig op,
bøj dig ned og stræk dig.
Bøj dig ned og stræk dig op,
bøj dig ned og stræk dig.
Bøj dig ned og stræk dig op,
bøj dig ned og stræk dig op.
Bøj dig ned og stræk dig,
bøj dig ned og stræk dig.
Fra stående stilling til hugsiddende.
Herfra til strækstående.
Begge kan gå ned samtidig, eller man kan gå ned skiftevis (så tager vi to vers).
31

Der lå en lille krabbe:
- Kategori:
o Sanglege til ude og inde
- Aldersklasse:
o Fra 3 år og op
- Antal deltagere:
o Minimum 5
- Varighed:
o Varierende
- Beskrivelse:
o Børnene sætter sig i en rundkreds med 4 børn i midten.
Et barn skal være krabbe, et barn skal være fisker, og to børn skal danne en gryde.
Børnene skal nu gøre de ting, som bliver sunget i sangen.
”Der lå en lille krabbe på havets dybe bund, og når der ingen fare var, så tog den sig
en blund.”
”Og krabben var så sød, på maven var den blød, den lå så stille, at man faktisk
troede, den var død.”
”Så kom den slemme fisker, og selvom han var mæt, så fangede han den lille krabbe
i sit fiskenet.”
”Og krabben var så sød, på maven var den blød, den lå så stille, at man faktisk
troede, den var død.”
”Han kom den i en gryde og kogte den i vand, til middag sku' den spises af den
slemme fiskermand.”
”Og krabben var så sød, på maven var den blød, den lå så stille, for nu var den
nemlig rigtig død.”
32

Er du sur?
- Kategori:
o Sanglege til ude eller inde
- Aldersklasse:
o Fra 3 år og op
- Antal deltagere:
o Minimum 3
- Varighed:
o Varierende
- Beskrivelse:
o Der er en der synger for og viser alle bevægelserne:
1. ”Er du sur og trist, så klap i hænderne,
(klap, klap)
Er du sur og trist, så klap i hænderne”.
(klap, klap)
”Er du sur og trist, min ven,
skal du nok bli' glad igen”.
”Er du sur og trist, så klap i hænderne.”
(klap, klap)
2. ”Er du sur og trist, så knips med fingrene”.
(knips, knips)
”Er du sur og trist, så knips med fingrene”.
(knips, knips)
”Er du sur og trist, min ven,
skal du nok bli' glad igen”.
”Er du sur og trist, så knips med fingrene”.
(knips, knips)
3. ”Er du sur og trist, så tramp med fødderne”.
(tramp, tramp)
”Er du sur og trist, så tramp med fødderne”.
(tramp, tramp)
”Er du sur og trist, min ven,
skal du nok bli' glad igen”.
”Er du sur og trist, så tramp med fødderne”.
(tramp, tramp)
4. ”Er du sur og trist, så slå på dine lår”.
(klask, klask)
”Er du sur og trist, så slå på dine lår”.
(klask, klask)
”Er du sur og trist, min ven,
skal du nok bli' glad igen”.
”Er du sur og trist, så slå på dine lår”.
33

(klask, klask)
5. ”Er du sur og trist, så råb et højt hurra”.
(hurra, hurra)
”Er du sur og trist, så råb et højt hurra”.
(hurra, hurra)
”Er du sur og trist, min ven,
skal du nok bli' glad igen”.
”Er du sur og trist, så råb et højt hurra”.
(hurra, hurra)
6. ”Er du sur og trist, så prøv dem alle fem”.
(klap, klap, knips, knips, tramp, tramp, klask, klask, hurra, hurra)
”Er du sur og trist, så prøv dem alle fem”.
(klap, klap, knips, knips, tramp, tramp, klask, klask, hurra, hurra)
”Er du sur og trist, min ven,
skal du nok bli' glad igen”.
”Er du sur og trist, så prøv dem alle fem”.
(klap, klap, knips, knips, tramp, tramp, klask; klask, hurra, hurra)
34

Følg lederen:
- Kategori:
o Samarbejdslege til inde
- Aldersklasse:
o Fra 3 år og op
- Antal deltagere:
o Minimum 4
- Varighed:
o Varierende
- Beskrivelse:
o En er leder. De andre følger lederen i en lang række. lederen bestemmer, hvad de
skal gøre. Lige meget hvad lederen finder på, skal de følge ham/hende.
Når lederen har bestemt et par gange (aftales), løber lederen ned bag ved den sidste i
rækken, og der er nu en ny leder.
Giv lyd:
- Kategori:
o Fangelege/gemmelege til inde eller ude, bedst i skumring eller mørke
- Aldersklasse:
o Fra under 6 år til over 18 år
- Antal deltagere:
o Minimum 4, maksimum 40
- Varighed:
o 15 minutter
- Beskrivelse:
o Inden lege går i gang aftaler man på forhånd, hvor stort et område legen skal foregå
på. Deltagerne bliver delt op i to hold det ene hold starter med at tælle til hundrede,
mens det andet hold skal gemme sig sammen (det er tilladt at bevæge sig under
legen). Findeholdet skal så råbe: "Giv lyd", hvor dem der gemmer sig, så skal svare
med et samlet råb/brøl. Når holdet er fundet, skal det andet hold gemme sig. Osv
35

Græshoppe-leg:
- Kategori:
o Naturlege til ude
- Aldersklasse:
o Fra under 6 år til 18 år
- Antal deltagere:
o Minimum 2, maksimum 20 (vejledende)
- Varighed:
o 20 minutter
- Materialer:
o Et målebånd
- Beskrivelse:
o Hop længere end en græshoppe. En græshoppe er kendt for at hoppe meget langt.
Men kan den nu det? En græshoppe på fire cm kan hoppe cirka 2 meter. Det svarer
til, at en mand på 160 cm kunne springe cirka 80 m. Hvor langt kan børnene springe?
Skridt springene ud
Kaptajn Klo, hvordan kommer vi over havet?
- Kategori:
o Samarbejdslege til ude eller inde
- Aldersklasse:
o Fra 3 år og op
- Antal deltagere:
o Minimum 4
- Varighed:
o Varierende
- Beskrivelse:
o En af deltagerne er Kaptajn Klo og placerer sig midt i lokalet/legearealet.
De øvrige går ned i den anden ende.
Kaptajn Klo præsenterer sig og siger, at han bestemmer, hvordan de andre skal
komme over havet. De andre råber: "Kaptajn Klo, hvordan kommer vi over havet?"
Kaptajn Klo svarer (f.eks.): "I skal sno jer som slanger - kravle som krabber, hoppe
som aber, osv." Efter et stykke tid vælges en ny Kaptajn Klo.
36

Kaptajnen siger:
- Kategori:
o Samarbejdslege til inde eller ude
- Aldersklasse:
o Fra under 6 år til 8-9 år
- Antal deltagere:
o Minimum 3
- Varighed:
o 5-10 minutter
- Beskrivelse:
o Alle deltagerne stiller sig som et regiment med ansigtet vendt imod kaptajnen, der er
spilstyrende. Kaptajnens opgave er at give ordrer til deltagerne, ordrer der skal følges
hvis Kaptajnen først siger ”Kaptajnen siger (f.eks.) klap i hænderne”.
Hvis Kaptajnen derimod kun siger ”Klap i hænderne” skal deltagerne ikke udføre
ordren. Med de større børn kan legen varieres med stafpoint eller med at deltagerne
udgår hvis de udfører en ordre der ikke skulle udføres.
Krammeleg:
- Kategori:
o Pille-rode-rage-lege til ude eller inde
- Aldersklasse:
o Fra under 6 år til over 18 år
- Antal deltagere:
o Minimum 10
- Varighed:
o 5-10 minutter
- Materialer:
o Ghettoblaster og livlig musik
- Beskrivelse:
o Deltagerne løber rundt imellem hinanden til musikken. Når musikken standser giver
deltagerne hinanden et kram to og to. Næste gang musikken standser krammes der
tre og tre o.s.v.
Legen slutter når alle deltagerne omfavner hinanden i et stort kæmpekram
37

Kålorm:
- Kategori:
o Løbelege til ude
- Aldersklasse:
o Fra under 6 år til 7 år
- Antal deltagere:
o Minimum 8, maksimum 30 (vejledende)
- Varighed:
o 10 minutter
- Beskrivelse:
o Der laves to lige lange rækker som stiller op med ansigterne mod hinanden. Holdvis
tager de hinanden i hænderne så de danner en bro. De bagerste løber med hinanden i
hænderne gennem rækken og stiller sig op foran. Når alle har været igennem slutter
legen.
Lange-skridt:
- Kategori:
o Fangelege til ude, ved en mur eller et træ
- Aldersklasse:
o Fra under 6 år til 11 år
- Antal deltagere:
o Minimum 3, maksimum 100 (vejledende)
- Varighed:
o 15 minutter
- Beskrivelse:
o Men starter med at vælge en som skal stille sig med ansigtet op mod en mur eller et
træ. Derefter stiller alle de andre sig op bag en startlinie som man laver nogle meter
fra muren eller træet. Den der står, råber nu f. eks.: Lange-skridt, derefter begynder
han at tælle ned fra ti, uden at de andre høre det. De andre deltager skal derefter
bevæge sig fremad mod ham med lange-skridt, men de skal hele tiden være parate til
at standse, når han har talt færdig. I samme øjeblik skal han nemlig vende sig om, og
de der ikke står muse stille, når han kikker, skal gå tilbage til startlinien og starte
forfra. Den der først når frem og prikker ham der står ved muren/træet på ryggen, får
lov til at stå der næste gang. Den der står, er spilstyrende dvs. det er den person der
bestemmer hvad for nogle skridt der skal tages. F. eks. Bananskridt (man lægger sig
på jorden, med fremstrakte arme og stiller sig, hvor fingerspidserne rammer) eller
Myreskridt (bittesmå skridt). Legen kan varieres med at den der står må løbe efter de
af deltagerne der ikke står stille når han/hun vender sig om. Deltagerne har så helle
når de når tilbage til målstregen. Lykkedes det dem ikke er de ude.
38

Løven er løs:
- Kategori:
o Fangelege til ude eller inde
- Aldersklasse:
o Fra under 6 år til 11 år
- Antal deltagere:
o Minimum 10, maksimum 20 (vejledende)
- Varighed:
o 5-10 minutter
- Materialer:
o Tape
- Beskrivelse:
o Der laves først et helle område der er stort nok til at kunne rumme alle deltagerne.
Alle deltagerne danner en cirkel med fronten ud af til. Spilstyren løber rundt med et
stykke tape og prikker alle på ryggen - på denne måde bliver tapen sat fast på en
deltager uden denne selv ved det. Den deltager der får tapen er nu løven. Spilstyren
siger "Løven er løs" og alle deltagere løber rundt for at finde ud af hvem løven er.
Når man finder ud af hvem løven er, skynder man sig tilbage til helle-området - uden
at fortælle løven at han/hun er løve. Når løven selv finder ud af, at han/hun er løve -
skal han/hun brøle højt som en løve. De deltagere der ikke er nået helle-området har
tabt.
Musvåge:
- Kategori:
o Løbelege til ude
- Aldersklasse:
o Fra under 6 år til 9 år
- Antal deltagere:
o Minimum 5, maksimum 30 (vejledende)
- Varighed:
o 5-15 minutter
- Beskrivelse:
o Der udpeges et område til start og til mål, med en afstand på 50-100 meter. Èn
deltager udpeges til musvåge og resten er små mus.
Det gælder nu for deltagerne om at snige sig hen til målstedet uden at blive set af
musvågen. Musvågen flyver rundt med armene ude og kigger skiftevis væk og hen
mod deltagerne. Når musvågen kigger, skal deltagerne "fryse" hvis musvågen ser de
bevæger sig, sendes de tilbage til start. Det gælder om at komme så mange gange
som muligt mellem start og mål, uden at blive sendt tilbage. Som variation kan der
være flere musvåger
39

Per syvspring:
- Kategori:
o Sanglege til inde
- Aldersklasse:
o Fra 5 år og op
- Antal deltagere:
o Minimum 3
- Varighed:
o Varierende
- Beskrivelse:
o Der findes en der synger for og viser de øvrige deltagere hvad de skal gøre. Sangen
lyder:
1. Har I aldrig set Per Syvspring danse. :/:
Og tror I ej, han danse kan.
Men han danser som en adelsmand. Og det var en.
2. Og det var en, det var to
3. Og det var en, det var to, osv. op til 7.
På 1 tager man højre hånd op på kinden.
Deltagerne synger verset igen og siger, det var 1, og det var 2.
Deltagerne tager højre hånd på kinden og venstre hånd på modsatte kind.
Man fortsætter med at synge 7 gange, mens man går ned i knæ, ned på albuerne, til
sidst slår man en kolbøtte.
Start med kreds og gadedrengehop - og denne rækkefølge:
1. Højre hånd mod højre kind
2. Venstre hånd mod venstre kind
3. Højre knæ i gulvet, stadig med hånd på kind
4. Venstre knæ i gulvet, stadig med hånd på kind
5. Højre albue i gulvet
6. Venstre albue i gulvet
7. Slå en kolbøtte.
40

Pudetik
- Kategori:
o Kasteleg/løbeleg til inde og ude
- Aldersklasse:
o Fra 5 år og op
- Antal deltagere:
o Minimum 4
- Varighed:
o Varierende
- Beskrivelse:
o Man starter med at vælge en til at stå.
Vedkommende får puden og skal nu kaste den efter de andre deltagere disse skal
undgå at blive ramt.
Den, der bliver ramt, skal stå istedet - og skal nu ramme en ny deltager.
Samle kogler:
- Kategori:
o Nørdeleg/naturleg til ude, et sted hvor der er mange kogler
- Aldersklasse:
o Fra under 6 år til 7 år
- Antal deltagere:
o Minimum 2, maksimum 30 (vejledende)
- Varighed:
o 15-30 minutter
- Beskrivelse:
o Legen er meget simpel - det gælder simpelthen om hvem af deltagerne der kan nå at
samle så mange kogler som muligt indenfor et aftalt tidsrum.
41

Samlet hop:
- Kategori:
o Tonseleg til inde eller ude
- Aldersklasse:
o Fra under 6 år til 13 år
- Antal deltagere:
o Minimum 4, maksimum 32 (vejledende)
- Varighed:
o 5-15 minutter
- Beskrivelse:
o To lige store hold starter på en start linie hvor de skiftes til at lave et hop med
samlede ben, hopper nummer to hopper derfra hvor hopper nummer 1 kom til osv.
Det hold der kommer længst totalt har vundet.
Skatkammer:
- Kategori:
o Løbelege til ude eller inde, passer bedst til græsplæner, gårde eller store rum
- Aldersklasse:
o Fra under 6 år til 11 år
- Antal deltagere:
o Minimum 6, maksimum 20 (vejledende)
- Varighed:
o 10-15 minutter
- Materialer:
o 2 kasser, mange forskellige ting der skal hentes
- Beskrivelse:
o Et sted i rummet placeres en bunke med alle tingene i skatkammeret (sørg for at der
er rigeligt). Hvert hold har så en kasse stående lige langt fra skatkammeret. Når legen
startes skal hvert hold forsøge at hente så mange ting som muligt fra skatkammeret
og hjem til holdets kasse, men man må kun bære én ting ad gangen. Legen stopper
når tidsfristen udløber eller når kassen er tom. Legen kan varieres med en eller flere
fangere der skal fange skattejægerne inden de når tilbage til holdets kasse
42

Skift side:
- Kategori:
o Løbelege til ude, passer bedst til åbne, flade græsarealer
- Aldersklasse:
o Fra under 6 år til 9 år
- Antal deltagere:
o Minimum 10, maksimum 20 (vejledende)
- Varighed:
o 3 minutter
- Materialer:
o Snor kridt eller andet til 2 mållinjer
- Beskrivelse:
o Del holdene ligelig med lige mange små og store på hvert hold. Lav derefter 2 baner
med hver 2 linjer. Sørg for at banerne ligger et stykke fra hinanden så børnene kan
bevæge sig uhindret. De 2 hold stiller sig nu bag stregen i hver sin bane. Når
spilstyren råber "Skift side" gælder for holdene om hurtigst muligt at komme ned
over målstregen i den anden ende. Det gælder om at være det hold, hvor alle
holddeltagere krydser den modsatte målstreg først. Legen kan varieres med løb,
hinke, hoppe eller lignende. Legen stoppes når det ikke længere er sjovt
Stafetløb:
- Kategori:
o Løbelege til ude
- Aldersklasse:
o Fra under 6 år til 11 år
- Antal deltagere:
o Minimum 4, maksimum 20 (vejledende)
- Varighed:
o 10 minutter
- Materialer:
o En ting der fungerer som stafetsymbol dvs. det de skal have med i mål og tilbage før
den næste kan løbe
- Beskrivelse:
o Lav et start og et mål og del deltagerne ind i hold. Den første på holdet ifører sig
"tingen" og løber hen omkring målstregen og tilbage hvor næste person på holdet
overtager. Første hold der har alle igennem, vinder. Legen kan varieres f. eks. med
tronstol for de større børn (to personer der laver en bærestol som den der "løber" kan
sidde i) eller med trebensløb for de mindre børn (løb 2 og 2 med et sammenbundet
ben)
43

Så går vi rundt om en enebærbusk:
- Kategori:
o Sanglege til ude og inde
- Aldersklasse:
o Fra 3 år og op
- Antal deltagere
o Minimum 3
- Varighed:
o Varierende
- Beskrivelse:
o Legen danses i en lukket ring:
A: Alle vers begynder med et omkvæd. Her går kredsen rundt.
B: Kredsen står stille og laver de bevægelser, man synger om.
På sidste vers, hvor man går i kirke, følges man ad med hinanden under armen.
A-1: ”Så går vi rundt om en enebærbusk, enebærbusk, enebærbusk”.
”Så går vi rundt om en enebærbusk, tidlig mandag morgen”.
B-1: ”Så gør vi såd'n, når vi vasker vort tøj, vasker vort tøj, vasker vort tøj”.
”Så gør vi såd'n, når vi vasker vort tøj tidlig mandag morgen”.
A-2: ”Så går vi rundt om en enebærbusk...”
tidlig tirsdag morgen”
B-2: ”Så gør vi såd'n, når vi skyller vort tøj...”
A-3: ”Så går vi rundt om en enebærbusk...”
”tidlig onsdag morgen”.
B-3: ”Så gør vi såd'n når vi tørrer vort tøj...”
A-4: ”Så går vi rundt om en enebærbusk...”
”tidlig torsdag morgen”
B-4: ”Så gør vi såd'n, når vi ruller vort tøj...”
A-5: ”Så går vi rundt om en enebærbusk...”
”tidlig fredag morgen.”
B-5: ”Så gør vi såd'n, når vi stryger vort tøj...”
A-6: ”Så går vi rundt om en enebærbusk...”
”tidlig Lørdag morgen.”
B-6: ”Så gør vi såd'n, når vi skurer vort gulv...”
A-7: ”Så går vi rundt om en enebærbusk...”
”tidlig søndag morgen.”
B-7: ”Så går vi såd'n, når til kirke vi går...”
44

Tre mand høj:
- Kategori:
o Fangelege til inde eller ude, dog med steder hvor der er god plads
- Aldersklasse:
o Fra under 6 år til over 18 år
- Antal deltagere:
o Minimum 15
- Varighed:
o 20 minutter
- Beskrivelse:
o Deltagerne danner par og laver en rundkreds med front mod midten. Der vælges nu
en kat og en mus. Kattens opgave er at jage musen og lykkedes det katten at fange
musen bliver rollerne byttet om, så at katten bliver mus og mus bliver kat. Musen
kan undgå at blive fanget ved at gå ind i en ”helle”. Dette sker ved at musen stiller
sig ”tre mand høj” dvs. bagerst i et par der udgør rundkredsen. Nu bliver den forreste
i parret den nye mus og skal skynde sig væk.
Tårnstafet:
- Kategori:
o Løbelege til ude eller inde
- Aldersklasse:
o Fra under 6 år til 9 år
- Antal deltagere:
o Minimum 10
- Varighed:
o 5-10 minutter
- Materialer:
o Så mange konservesdåser som der er deltagere
- Beskrivelse:
o Hvert hold har et antal konservesdåser. Første deltager på hvert hold løber frem og
stiller en dåse op. Næste løber hen og sætter en ovenpå o.s.v. Alle har en chance.
Selvom tårnet vælter, løber den deltager bare tilbage. Der løbes med nye deltagere til
tårnet er helt. Tårnet skal ende med at have så mange dåser i højden, som der er
deltagere på holdet. Det hold, der første har et tårn vinder.
45

Tagfat:
- Kategori:
o Fangelege til ude, eventuelt i en hal
- Aldersklasse:
o Fra under 6 år til 13 år
- Antal deltagere:
o Minimum 8, maksimum 30 (vejledende)
- Varighed:
o 10 minutter
- Beskrivelse:
o Den klassiske tagfat: En starter med at være fanger og skal løbe rundt efter de
øvrige deltagere. Når fangeren fanger en af deltagerne bliver den fangede deltager
selv til fanger. Legen slutter når alle deltagerne er fanget. Legen kan varieres på
følgende måde:
Kædetagfat: Der defineres et område hvor deltagerne må løbe. Når man fanger, skal
man tage den fangede i hånden. Når man bliver 5 i en række, deles rækken i 2. Legen
slutter når alle er fanget.
Sidde-tagfat: Helle når man sidder ned. Man skal løbe minimum 10 skridt mellem
hver gang man sidder ned.
Kryds-tagfat: Hvis en person er ved at blive fanget, kan en anden deltager i legen
krydse ind foran fangeren og fangeren skal nu løbe efter den der krydser.
Labyrint-tagfat: (Min. 12-16 deltagere, kun større børn). To udpeges; en fanger og
én der skal fanges (f.eks. kat og mus). Stil i rækker med lige mange i hver, rækkerne
skal så vidt muligt stå i et kvadrat. Stå med armslængde til sidemanden og til den
foranstående og den bagved stående. Alle rækker armene ud så der laves lige rækker.
På et givet signal, vender alle 90 grader til højre og laver nu kæde med dem der før
stod overfor og bagved. Der leges nu fange ind imellem rækkerne og den der skal
tages må give tegn til at rækkerne vender rundt.
Gå-tagfat: Gå i stedet for at løbe.
Kineser-tagfat: Leges næsten som almindelig tagfat, men den der bliver rørt, skal
holde sin ene hånd på det sted hvor han bliver rørt. Hvis fangeren rører den der løber
på ryggen og siger "taget", skal den nye fanger løbe med hånden på ryggen. Han må
fjerne hånden når han har fanget en ny. Legen stopper når den ikke er sjov længere.
46

Ulven kommer:
- Kategori:
o Fangelege til inde eller ude, passer bedst til åbne flader som græsplæner, gårde eller
store rum
- Aldersklasse:
o Fra under 6 år til 11 år
- Antal deltagere:
o Minimum 6, maksimum 20
- Varighed:
o 5-10 minutter
- Materialer:
o 1 hulahopring og 1 tørklæde
- Beskrivelse:
o En deltager skal være ulv og tager tørklædet på. Ulven skal sidde i hulahopringen,
mens de andre deltagere løber rundt tæt på ulven. Pludselig råber spilstyren "Ulven
kommer" og ulven skal nu springe op og forsøge at fange en som så bliver den nye
ulv. Legen kan varieres med flere ulve i hver sin ring. Legen stopper når alle har
prøvet at være ulv eller når det ikke er sjovt længere
47

Åhh boogie – woogie:
- Kategori:
o Sanglege til ude og inde
- Aldersgrænse:
o Fra 4 år og op
- Antal deltagere:
o Minimum 4
- Varighed:
o Varierende
- Beskrivelse:
o Deltagerne er i åben kreds med ansigtet ind mod midten.
Man gør de ting, man synger.
”Så tager vi højre fod frem,
så tager vi højre fod tilbage,
så tager vi højre fod frem,
og så ryster vi den lidt.”
”Så gør vi Boogie - Woogie,
og så drejer vi omkring,
og så går vi i ring. Hej”
Åhh boogie - woogie
Åhh boogie - woogie
Åhh boogie - woogie
”Også går vi i ring. Hej”
Alle variationer af, hvad man kan gøre med kroppen, kan bruges.
48

Forslag til andre
aktiviteter der kunne
indgå i konceptet
49

Forslag til andre aktiviteter der kunne indgå i konceptet.
Hvad med at besøge en gård og se hvor mælk, kød og korn til brød kommer fra.
Hvad med at besøge en frugtavler eller en grønsagsgartner og se hvor frugt og grønt kommer
fra.
Kontakt: evt. Sønderjysk landboforening de kan evt. være behjælpelig med at finde en besøgsgård i
jeres område.
Hvad med en tur i svømmehallen, nogle svømmehaller tilbyder timer med instruktør og livredder.
I Haderslev kommune er Vojens svømmehal velegnet pga. af at de har varmtvands bassin og en lille
vanddybde. Det er supper god motion og så er det sjovt.
Hvad med at besøge et mejeri, der findes flere besøgs mejerier rundt omkring i landet.
Kontakt: evt. Mejeriforeningen for oplysninger om besøgsmejerier.
Hvad med at få besøg i børnehaven af en fra Mejeriforeningen der fortæller om mælk.
Kontakt: Mejeriforenings Ernærings afdeling og få en aftale.
Der er mange flere muligheder det er kun fantasien der sætter grænser, overvej om der er noget i
jeres område der vil være interessant i forhold til sund mad og bevægelse.
50

Øvrig materiale
51

Til forældre i Lærkereden
I Lærkereden sættes der fokus på bevægelse og sund mad i uge 41 med pilotprojektet,
”Sund mad i børnehaver – børnehaver i bevægelse”
Konceptet bliver udarbejdet af 2 praktikanter, ved Haderslev Kommunes Sundhedsservice, der til
daglig studerer Ernæring og sundhed på CVU-Sønderjylland. Konceptet er tænkt som et projekt alle
børnehaver i Haderslev Kommune kan låne i kortere eller længere tid hvor de så selv kan
beskæftige sig med det udarbejdede materiale. Det der er specielt ved uge 41 i Lærkereden er at vi
studerende står for projektet og vi vil være tilstede dagligt i Lærkereden.
Projektet har til formål at vække børnenes interesse for sund mad og bevægelse. Derfor vil der være
aktiviteter hver dag der omhandler disse emner.
Vi skal lære om sund mad gennem leg, vi skal lave mad og snakke om den mad vi laver inden vi
spiser. Endvidere skal vi lave en masse fysisk aktivitet både i og uden for huset. Succeskriteriet for
os er at alle børn har det sjovt og får en god oplevelse med sund mad og bevægelse.
Praktisk kommer det til at betyde at børnene skal være afslappet klædt i denne uge, gerne joggingtøj
eller lignende, da vi skal have mulighed for fysisk udfoldelse. ”Pusser” eller gymnastiksko til
indendørs aktiviteter og ”løbe stærk sko” til udenfor. Endvidere skal børnene ikke have madpakker
med da vi laver sund mad, sammen med børnene. Evt. lille madpakke til frugt.
Ugen kommer til at forløbe med følgende fysiske aktiviteter:
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
Motion i
puderummet.
Husk ”pusser” eller
gymnastiksko.
Dans ved
La´ Cucaracha.
Vi skal med bus, så
alle børn bedes være
mødt senest kl. 08,45
den dag. Vi håber på
jeres forståelse.
Husk ”pusser” eller
gymnastiksko.
Vi tager i Øsby
hallen, sammen med
en instruktør.
Husk ”pusser” eller
gymnastiksko.
På forhånd tak for jeres opbakning
Med venlig hilsen
Mark O. Jensen og Dorte Rosenlund
Motion på
legepladsen, husk
praktiske løbe stærk
sko.
Børnehavens
motionsløb.
Husk praktiske løbe
stærk sko.
52